Fremsat den 27. februar 2025 af Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Sigurd Agersnap (SF)

Fremsat den 27. februar 2025 af Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Sigurd Agersnap (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indskrive klima- og naturhensyn i Nationalbankens mandat
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2025 at fremsætte et lovforslag om at indskrive hensyn til klimakrisen
og biodiversitetstab i Nationalbankens formålsparagraf i lov om Danmarks Nationalbank (§ 1).
Beslutningsforslag nr. B 131 Folketinget 2024-25
AX031017
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en revideret genfremsættelse af beslutnings-
forslag nr. B 88, folketingsåret 2022-23 (2. samling).
Finanssektoren spiller en væsentlig rolle i løsningen af
klimakrisen, da den finansielle sektor ikke blot former nuti-
den, men også i høj grad fremtiden, i kraft af bl.a. investe-
ringer og udlån. F.eks. beskriver FN’s klimapanel, The Inter-
governmental Panel on Climate Change (IPCC), at de årlige
grønne investeringer skal øges tre til seks gange i forhold
til det nuværende niveau frem mod 2030, hvis Parisaftalens
temperaturmål skal efterleves (»Climate change 2022 – Mi-
tigation of climate change«, IPCC, april 2022). Klimarådet
anbefaler ligeledes regeringen at etablere rammebetingelser,
der ikke kun fremmer grønne investeringer, men som også
begrænser sorte investeringer (»Vende private investeringer
fra sort til grøn«, Klimarådet, november 2022). I kraft af sin
rolle over for de private finansielle institutioner er National-
bankens ageren af afgørende betydning for, at vi når i mål
med den grønne omstilling. Derfor bør hensynet til klimakr-
isen indskrives i Nationalbankens mandat med inspiration
fra den britiske nationalbanks klimamandat.
Klimakrisen og biodiversitetstab skaber betydelige finan-
sielle risici, hvis de ikke adresseres rettidigt. Frank Elderson
fra Den Europæiske Centralbank, ECB, indfanger essensen
af problemstillingen i dette citat: »Naturen er det, som sik-
rer, at økonomien trives« (»Keynote speech, Frank Elders-
on«, ECB, oktober 2021). Ud over konkrete fysiske risici
ved klimaforandringer for f.eks. bygninger og infrastruktur,
indebærer den grønne omstilling også såkaldte transitionsri-
sici (»Klimaforandringer og bæredygtig finansiering i den
finansielle sektor-Fokusområde«, Finanstilsynet, 2021).
Ifølge Nationalbanken risikerer institutioner og investorer
at tabe på lån og investeringer til store CO2-udledere, der
ikke omstiller sig i tide (»Virksomheders klimakommunika-
tion er ikke forbundet med færre udledninger«, Danmarks
Nationalbank, oktober 2022). Når fossile brændsler over tid
bliver mindre konkurrencedygtige end vedvarende energi,
risikerer institutioner og investorer at ende med strandede
aktiver, hvilket vil sige aktiver, som har tabt store dele af de-
res værdi. IPCC påpeger i deres rapport fra 2022, at en be-
grænsning af klimaforandringerne til en temperaturstigning
på 2 grader celsius vil resultere i strandede aktiver for over 4
billioner amerikanske dollar, og at en opfyldelse af Parismå-
let om 1,5 grader celsius forventes at føre til et beløb, der
er signifikant højere (»Climate change 2022 – Mitigation of
climate change«, IPCC, 2022).
Blandt centralbanker og finansielle tilsyn er der konsen-
sus om, at hverken prisstabilitet eller finansiel stabilitet kan
opretholdes uden at tage hensyn til klimakrisens implikatio-
ner. Der er således en stigende anerkendelse af, at både cen-
tralbankerne og de finansielle tilsyn bærer et ansvar for at
sikre, at kampen mod klimaforandringerne bliver en succes
– dels som et mål i sig selv, dels for at afbøde finansielle
risici (»What do central bank mandates mean for climate
and nature? «, Green Central Banking, 2022). I 2017 opret-
tede en gruppe af centralbanker og finanstilsyn The Central
Banks and Supervisors Network for Greening the Financi-
al System, NGFS (»Origin and Purpose«, NGFS, 2019),
med det formål at hjælpe med at styrke de globale tiltag,
som er nødvendige for at nå Parisaftalens mål og styrke
det finansielle systems rolle i forhold til at håndtere risici
og mobilisere kapital til grønne investeringer i en bredere
kontekst af bæredygtig udvikling. NGFS har i dag over 120
medlemmer, herunder Danmarks Nationalbank og Finans-
tilsynet, som har været medlemmer siden 2019 (»Member-
ship«, NGFS, 2022). NGFS påpeger bl.a., at naturrelaterede
risici kan få signifikante makroøkonomiske implikationer,
og at en manglende evne til at tage hensyn til, afbøde og
tilpasse sig dette er en kilde til risici for den finansielle
stabilitet (»NGFS acknowledges that nature-related risks
could have significant macroeconomic and financial impli-
cations«, NGFS, 2022).
I Danmark har Nationalbanken taget de første vigtige
skridt mod at forholde sig til klimakrisen, da Nationalban-
ken foretog sin første mindre klimastresstest af det danske
finansielle system i oktober 2020, jf. ERU alm. del – spørgs-
mål 197, folketingsåret 2021-22. Dette var et positivt skridt,
men der er fortsat behov for yderligere tiltag.
Storbritanniens nationalbank, Bank of England (BoE), har
siden 2021 haft et klimamandat, hvilket indebærer, at alle
BoE’s aktiviteter skal være i overensstemmelse med den
britiske net zero-strategi, ligesom den finansielle portefølje,
herunder investeringer i aktier og virksomhedsobligationer,
skal være i overensstemmelse med klima- og bæredygtig-
hedskriterier. BoE’s klimamandat er et væsentligt bidrag til
at nå Parisaftalens mål og til at sikre finansiel stabilitet. For-
slagsstillerne mener, at vi i Danmark bør lade os inspirere
af BoE’s klimamandat til at lave en lignende model for
Danmarks Nationalbank.
Klimamandat
Forslagsstillerne foreslår derfor, at der indskrives et kli-
mamandat, dvs. et mandat om, at der skal tages hensyn til
klimarisici og naturrisici (klimakrise og naturtab) og den
grønne omstilling i alle Nationalbankens operationer og ak-
tiviteter. Det skal indskrives i Nationalbankens formålspara-
graf i lov om Danmarks Nationalbank.
Et klimamandat vil betyde, at Nationalbanken, med inspi-
ration fra BoE, skal tage betydningen af klimaforandringer i
betragtning i bankens operationer i forhold til følgende:
1) Reservekrav til banker og finansielle institutioner.
2) Overvågning og håndtering af finansielle risici.
3) Tiltag til at fremme udviklingen af et robust og bære-
dygtigt dansk finansielt system.
Klimamandatet skal skrives ind i det eksisterende man-
dat i § 1 om at »opretholde et sikkert Pengevæsen her i
Landet samt at lette og regulere Pengeomsætning og Kre-
2
ditgivning« (lov om Danmarks Nationalbank), som af Na-
tionalbanken udmøntes i tre opgaver: at sørge for stabile
priser, at muliggøre sikre betalinger og at sikre stabilitet i
det finansielle system (»Nationalbankens formål«, www.na-
tionalbanken.dk). At skrive klimamandatet ind i det eksister-
ende mandat har til formål at præcisere, at Nationalbankens
arbejde med at sikre finansiel stabilitet uundgåeligt involve-
rer et hensyn til klima- og naturrisici, da klimakrisen, jf.
ovenstående redegørelse, medfører væsentlige finansielle ri-
sici. Hensynet til klimakrisen er absolut nødvendigt for at
opretholde et sikkert pengevæsen og sikre finansiel stabilitet
på lang sigt.
Forslagsstillerne er opmærksomme på, at den store usik-
kerhed om konsekvenserne af klimaforandringerne gør det
til en omfangsrig opgave for Nationalbanken at vurdere be-
tydningen af klimarelaterede trusler mod den finansielle sta-
bilitet. Derfor pålægges Nationalbanken med dette forslag
ikke bestemt handling eller specifikke analysemetoder. Æn-
dringen af formålsparagraffen muliggør således klimatiltag
i Nationalbankens aktiviteter, hvor det er op til Nationalban-
ken selv at definere, hvordan dette skal udmøntes.
Klimakrisens påtrængenhed gør det dog afgørende, at ud-
viklingen af nye analysemetoder og viden ikke bliver en so-
vepude, som retfærdiggør at udsætte konkrete tiltag. Ifølge
forslagsstillerne vil et oplagt første skridt for Nationalban-
ken være at igangsætte en undersøgelse af, hvordan Natio-
nalbanken konkret kan spille en aktiv og konstruktiv rolle
i den grønne omstilling. Her kunne relevante områder være
en evaluering af prisfastsættelsen af risici for klimaforan-
dringer og naturtab, en undersøgelse af mulighederne for og
effekterne af forskellige klimatiltag og at afdække mulighe-
den for klimadifferentiering af pengepolitiske instrumenter.
Klimamandatet vil kunne medføre et behov for øgede
ressourcer i Nationalbanken, afhængigt af hvordan National-
banken vælger at udmønte klimamandatet. Udgifter til disse
finansieres inden for Nationalbankens forretning ligesom
Nationalbankens øvrige opgaver.
3
Skriftlig fremsættelse
Lisbeth Bech-Nielsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at indskrive klima- og
naturhensyn i Nationalbankens mandat.
(Beslutningsforslag nr. B 131)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4