Fremsat den 27. februar 2025 af ministeren for grøn trepart (Jeppe Bruus)

Fremsat den 27. februar 2025 af ministeren for grøn trepart (Jeppe Bruus)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om om naturbeskyttelse, miljømålsloven, lov om skove
og forskellige andre love
(Bemyndigelse til at vedtage supplerende regler om biodiversitet med henblik på gennemførelse af
naturgenopretningsforordningen, ændrede tidsfrister for Natura 2000-planlægningen, bedre muligheder for anlæg og byggeri til
friluftsliv i fredskov m.v.)
§ 1
I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 927
af 28. juni 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1467 af 10.
december 2024, foretages følgende ændring:
1. I § 71, stk. 3, indsættes efter »beføjelser«: », og vedrø-
rende genopretning af biologisk mangfoldige og modstands-
dygtige økosystemer, herunder på søterritoriet og i den eks-
klusive økonomiske zone«.
§ 2
I miljømålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 26. maj
2023, foretages følgende ændring:
1. § 46, stk. 1, affattes således:
»Ministeren for grøn trepart reviderer Natura 2000-pla-
nen, når der foreligger en revideret national genopretnings-
plan, eller når der foreligger væsentlig ny viden. Revision af
dele af planen, der hører helt eller delvist under miljømini-
sterens ressort, sker efter forhandling med miljøministeren.«
§ 3
I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj
2023, som senest ændret ved § 33 i lov nr. 679 af 3. juni
2023, § 11 i lov nr. 322 af 2. april 2024 og § 20 i lov nr. 614
af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nye numre:
»2) byggeri, anlæg eller terrænændringer, der særligt tilgo-
deser det offentlige friluftsliv,
3) byggeri, anlæg eller terrænændringer, der særligt tilgo-
deser den offentlige forsyning og infrastruktur,«.«
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 4 og 5.
2. I § 11, stk. 4, indsættes efter »nr. 2«: »-4«.
3. § 16, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ministeren for grøn trepart reviderer Natura
2000-planen når der foreligger en revideret national genop-
retningsplan, eller når der foreligger væsentlig ny viden.«
4. I § 45 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om
forhold, som er omfattet af denne lov, af regler udstedt
i medfør af denne lov eller af EU-retsakter om forhold
omfattet af loven, skal foregå digitalt,«.«
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
5. I § 46, stk. 3, ændres »her i landet af De Europæiske Fæl-
lesskabers forordninger« til: »af EU-forordninger«, og efter
»lov« indsættes: », herunder regler om kompetente myndig-
heders beføjelser, og vedrørende genopretning af biologisk
mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer«.
§ 4
I lov nr. 2186 af 29. december 2020 om Den Danske
Klimaskovfond, foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »forbundet med«:
»skovrejsning med etablering af skovbryn og«.
§ 5
I lov nr. 1467 af 10. december 2024 om ændring af
lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af lov om
administration af Den Europæiske Unions forordninger
Lovforslag nr. L 160 Folketinget 2024-25
Ministeriet for Grøn Trepart, sagsnr. 2024-134
DM000066
om handel med træ og træprodukter med henblik på
bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ, foretages
følgende ændring:
1. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »2027« til: »2028«, og
»2024« ændres til: »2025«, og i 2. pkt., ændres »2027« til:
»2028«.
§ 6
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
2.1. Naturgenopretningsforordningen
2.2. Politisk prioriteret opgavebortfald i staten: Forenkling af skovloven
2.3. Kompensation for tabt indtægt ved skovrejsning gennem Den Danske Klimaskovfond
2.4. Udskydelse af skovrydningsforordningen
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Naturgenopretningsforordningen
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Naturbeskyttelsesloven
3.1.1.2. Miljømålsloven
3.1.1.3. Skovloven
3.1.2. Ministeriets for Grøn Treparts overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.2.1. Bemyndigelse til at fastsætte administrative bestemmelser om udarbejdelse af den nationale
genopretningsplan
3.1.2.2. Tilpasning af planperioden for Natura 2000-planer i miljømålsloven og skovloven
3.2. Opgavebortfald i staten: Forenkling af skovloven
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Kompensation for tabt indtægt ved skovrejsning gennem Den Danske Klimaskovfond
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Udskydelse af skovrydningsforordningen
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at sikre hjemmel til at fastsæt-
te supplerende nationale administrative bestemmelser om
udarbejdelse af den nationale genopretningsplan, om inddra-
gelse af offentligheden heri, høringsperiode og evt. om kla-
geadgang for at sikre anvendelsen af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2024/1991 af 24. juni 2024
3
om naturgenopretning og om ændring af forordning (EU)
2022/869 (herefter: naturgenopretningsforordningen) samt
ændrede tidsfrister for Natura 2000-planlægningen.
Lovforslaget indeholder desuden bedre muligheder for
etablering af anlæg og byggeri til det offentlige friluftsliv
m.v. i fredskov som følge af regeringens oplæg til politisk
prioriteret opgavebortfald i staten på forslag til finanslov for
2025.
Derudover får Klimaskovfonden mulighed for at yde ind-
komstkompensation til lodsejere ved skovrejsning.
Desuden indeholder lovforslaget forslag til ændring af
overgangsreglerne i lov nr. 1467 af 10. december 2024. Det
sker for at sikre overensstemmelse med den udskydelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1115
af 31. maj 2023 om tilgængeliggørelse på EU-markedet og
eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er
forbundet med skovrydning og skovforringelse, og om op-
hævelse af forordning (EU) nr. 995/2010 (herefter: skovryd-
ningsforordningen), der blev endeligt vedtaget i EU d. 19.
december 2024.
2. Baggrund
2.1. Naturgenopretningsforordningen
Naturgenopretningsforordningen trådte i kraft d. 18. au-
gust 2024.
Medlemslandene skal efter forordningens artikel 16 senest
den 1. september 2026 indgive udkast til den nationale gen-
opretningsplan til Europa-Kommissionen. Udarbejdelse af
den nationale genopretningsplan er reguleret i forordningens
artikel 14, der i stk. 20 foreskriver, at udarbejdelsen af natio-
nale genopretningsplaner er åben, gennemsigtig, inklusiv og
effektiv, og at offentligheden, herunder alle relevante inte-
ressenter, på et tidligt tidspunkt får mulighed for reelt at del-
tage i udarbejdelsen, ligesom høringerne skal overholde kra-
vene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF
af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og pro-
grammers indvirkning på miljøet.
Forordningen indeholder ikke administrative regler for ud-
arbejdelse af planen, dvs. de skal fastsættes nationalt.
Formålet med lovforslaget er at sikre hjemmel til at fast-
sætte supplerende nationale administrative bestemmelser om
udarbejdelse af den nationale genopretningsplan, om inddra-
gelse af offentligheden heri, høringsperiode og evt. om kla-
geadgang for at sikre anvendelsen af forordningen.
Forpligtelserne efter forordningen overlapper i et vist om-
fang med forpligtelser efter naturdirektiverne uden dog at
ophæve forpligtelser fra direktiverne. For at sikre overens-
stemmelse mellem Natura 2000-planlægningen og den na-
tionale genopretningsplan tilpasses tidsfristerne for Natura
2000-planlægningen i miljømålsloven og lov om skove (her-
efter: skovloven) til forordningens tidsfrister for udarbejdel-
se af den nationale genopretningsplan, så Natura 2000-pla-
nerne kan revideres, når der foreligger en revideret national
genopretningsplan.
2.2. Politisk prioriteret opgavebortfald i staten: Forenk-
ling af skovloven
Det fremgår af regeringens oplæg til politisk prioriteret
opgavebortfald i staten på forslag til finanslov for 2025, at
regeringen vil reducere antallet af ansatte i staten med 1.000
årsværk.
På Ministeriet for Grøn Treparts område foreslås det,
at opgavebortfaldet bl.a. skal omfatte opgaver vedr. dispen-
sationer fra skovloven til etablering af anlæg m.v. i fred-
skov. Det kræver ændringer af skovloven.
2.3. Kompensation for tabt indtægt ved skovrejsning
gennem Den Danske Klimaskovfond
I Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024 blev det
aftalt mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks
Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk
Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening, at
regeringen skal arbejde for, at der etableres en tilskudsmo-
del for privat skovrejsning, hvor der afsættes ca. 20 mia.
kr. frem mod 2045 til tilskud til privat skovrejsning. I den
kommende nationale tilskudsordning til privat skovrejsning
er kompensation for tabte indtægter forbundet med skov-
rejsning indregnet i tilskudssatsen. Det giver anledning til
en justering af rammerne for Klimaskovfondens støtteforan-
staltninger, således at fonden får tilsvarende mulighed for at
tilbyde indkomstkompensation til skovrejsning.
2.4. Udskydelse af skovrydningsforordningen
Ved lov nr. 1467 af 10. december 2024 om ændring af lov
om naturbeskyttelse og om ophævelse af lov om administra-
tion af Den Europæiske Unions forordninger om handel med
træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel
med ulovligt fældet træ (herefter: ændringsloven) blev det
fastsat i § 2, stk. 2, 1. pkt., at naturbeskyttelsesloven til og
med den 31. december 2027 ikke finder anvendelse på træ
og træprodukter, som er omfattet af definitionen i artikel
2, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til
virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning
(herefter: tømmerforordningen), og som er produceret før
den 29. juni 2023 og bragt i omsætning fra den 30. decem-
ber 2024. For sådanne produkter finder de hidtil gældende
regler i lov nr. 1225 af 18. december 2012 om administra-
tion af Den Europæiske Unions forordninger om handel
med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af
handel med ulovligt fældet træ anvendelse til og med den
31. december 2027, jf. ændringslovens § 2, stk. 2, 2. pkt.
Den oprindelige anvendelsesdato for skovrydningsforord-
ningen, d. 30. december 2024, er blevet udskudt til d. 30.
december 2025, jf. artikel 1, stk. 3 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2024/3234 af 19. december 2024
om ændring af forordning (EU) 2023/1115 for så vidt angår
bestemmelser vedrørende anvendelsesdatoen (herefter: for-
ordning om ændring af skovrydningsforordningen).
Der er derfor behov for at tilpasse overgangsreglen i æn-
4
dringslovens § 2, stk. 2, for at sikre, at de nationale regler
er i overensstemmelse med den ændrede overgangsperiode
mellem tømmerforordningen og skovrydningsforordningen,
som følge af artikel 1, stk. 2, i forordning om ændring af
skovrydningsforordningen.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Naturgenopretningsforordningen
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Naturbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelsesloven har bl.a. til formål at forbedre,
genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning
for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhisto-
riske interesser.
Det følger af § 71, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 (herefter naturbe-
skyttelsesloven), at miljøministeren (nu ministeren for grøn
trepart) kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendel-
sen af EU-forordninger vedrørende forhold, der er omfattet
af loven, herunder regler om kompetente myndigheders be-
føjelser.
3.1.1.2. Miljømålsloven
Det følger af miljømålslovens § 36, at miljøministeren (nu
ministeren for grøn trepart) udpeger internationale naturbe-
skyttelsesområder på land og på havet.
Det følger af lovens § 37, at miljøministeren (nu ministe-
ren for grøn trepart) udarbejder en Natura 2000-plan for de
internationale naturbeskyttelsesområder som kan opdeles i
geografiske områder, dog ikke for arealer, der er omfattet af
skovlovens regler om Natura 2000-skovplaner.
Ifølge lovens § 39 skal Natura 2000-planen indeholde
dels mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttel-
sesområder på grundlag af basisanalysen, jf. § 41, dels et
indsatsprogram på grundlag af basisanalysen, jf. § 40, og
foreliggende overvågningsdata. Der kan fastsættes forskelli-
ge mål for delområder inden for et Natura 2000-område, jf.
§ 41, stk. 1, 3. pkt.
Der er i lovens § 42 a, § 43 og § 45 regler om Natura
2000-planens tilvejebringelse, herunder om interessentind-
dragelse, offentliggørelse, høring, høringsfrister, klagevej-
ledning mv.
Det følger af lovens § 46, stk. 1, at miljøministeren (nu
ministeren for grøn trepart) reviderer Natura 2000-planen
hvert 6. år. Det fremgår af § 46, stk. 2, at indsatsprogrammet
kan ændres i planperioden, og at proceduren i § 43 og §
45 skal følges, medmindre der er tale om ikke væsentlige
ændringer, som kan foretages uden høring og offentliggøres
efter vedtagelsen, jf. § 46, stk. 3. En gældende Natura 2000-
plan er bindende, indtil den afløses af en revideret plan.
Regionsråd, kommunalbestyrelser og statslige myndighe-
der er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen
bundet af en vedtaget Natura 2000-plan, jf. § 48.
3.1.1.3. Skovloven
Det følger af skovlovens § 14, at miljøministeren (nu
ministeren for grøn trepart) skal udarbejde en Natura 2000-
skovplan for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer i
de internationale naturbeskyttelsesområder.
Det følger endvidere af § 16, at miljøministeren (nu mini-
steren for grøn trepart) skal fastsætte nærmere regler om
proceduren for tilvejebringelse af de planer, der er nævnt
i § 14, om planernes indhold samt om klage til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, samt at planen revideres hvert 12.
år. En gældende Natura 2000-plan er bindende, indtil den
afløses af en revideret plan.
Det følger af skovlovens § 46, stk. 3, at miljøministeren
(nu ministeren for grøn trepart) kan fastsætte regler, der er
nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske
Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er om-
fattet af denne lov.
3.1.2. Ministeriets for Grøn Treparts overvejelser og den
foreslåede ordning
3.1.2.1. Bemyndigelse til at fastsætte administrative bestem-
melser om udarbejdelse af den nationale genopretningsplan
For at sikre anvendelse af naturgenopretningsforordningen
i dansk ret, vurderer Ministeriet for Grøn Trepart, at der
er behov for at sikre hjemmel i naturbeskyttelsesloven og
skovloven til at fastsætte supplerende nationale administrati-
ve bestemmelser om udarbejdelse af den nationale genopret-
ningsplan, om inddragelse af offentligheden heri, høringspe-
riode og evt. om klageadgang.
Naturgenopretningsforordningens indhold går ud over
naturbeskyttelseslovens anvendelsesområde, både indholds-
mæssigt og geografisk. Naturbeskyttelsesloven gælder ikke
generelt på søterritoriet, mens naturgenopretningsforordnin-
gen også generelt dækker både på søterritoriet og i den eks-
klusive økonomiske zone. Det fremgår af enkelte af reglerne
i naturbeskyttelsesloven, at de også gælder søterritoriet. Det
gælder reglerne om klitfrednings- og strandbeskyttelseslin-
jen i § 8, stk. 4, og § 15, stk. 3, sejlads i § 29, udsætning af
ikke naturligt vildtlevende dyr i § 31 og fredninger i § 51.
Det vurderes på den baggrund, at der er behov for at
udvide den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i natur-
beskyttelseslovens § 71, stk. 3, så den indholdsmæssigt og-
så dækker genopretning af biologisk mangfoldige og mod-
standsdygtige økosystemer, og så den geografisk også kan
finde anvendelse på søterritoriet og i den eksklusive økono-
miske zone af hensyn til, at naturgenopretningsforordningen
også generelt dækker søterritoriet og den eksklusive økono-
miske zone.
Det foreslås, at naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 3, udvi-
des således, at ministeren for grøn trepart også kan fastsætte
regler vedrørende genopretning af biologisk mangfoldige og
modstandsdygtige økosystemer, herunder på søterritoriet og
i den eksklusive økonomiske zone.
Forslaget vil medføre, at der ved bekendtgørelse kan
5
fastsættes supplerende nationale administrative bestemmel-
ser om udarbejdelse af den nationale genopretningsplan,
om inddragelse af offentligheden heri, høringsperiode og
evt. om klageadgang for at sikre anvendelsen af forordnin-
gen. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft samtidig
med lovforslaget den 1. juli 2025.
Efter skovlovens § 46, stk. 3, er miljøministeren (nu mini-
steren for grøn trepart) bemyndiget til at fastsætte suppleren-
de regler til forordninger. Bestemmelsen vurderes at dække
den del af naturgenopretningsforordningens anvendelsesom-
råde på land, der ikke er dækket af naturbeskyttelsesloven.
Det foreslås, at dele af ordlyden i skovlovens § 46, stk. 3,
ændres tilsvarende naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 3. Dels
for at skabe sammenhæng mellem de to regelsæt, og dels for
at opdatere EU-begreberne i skovlovens § 46, stk. 3, så de
er tidssvarende. Der vurderes dog ikke at være behov for at
udvide bemyndigelsesbestemmelsen i skovloven til også at
gælde på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.
3.1.2.2. Tilpasning af planperioden for Natura 2000-planer i
miljømålsloven og skovloven
Efter gældende ret bliver Natura 2000-planen efter miljø-
målsloven revideret hvert 6. år og Natura 2000-planen efter
skovloven hvert 12. år. Den længere plankadence for Natura
2000-planen efter skovloven skyldes, at de relevante skov-
naturtyper udvikler sig langsommere end de naturtyper, der
er omfattet af miljømålsloven. Den hhv. seksårige planperi-
ode i miljømålsloven og den tolvårige planperiode i skovlo-
ven er fastsat på nationalt niveau og følger ikke direktivkrav.
Der vurderes at være behov for at sikre sammenhæng mel-
lem den foreslåede ændring vedrørende den nationale gen-
opretningsplan og eksisterende regulering af Natura 2000-
planer. Da der er sammenhæng mellem den natur, der indgår
i Natura 2000-planerne og i den nationale genopretnings-
plan, vurderes det at være hensigtsmæssigt, at planperioden
for revision af Natura 2000-planer efter miljømålsloven og
skovloven og planperioden for revision af den nationale
genopretningsplan hænger sammen tidsmæssigt, og der sik-
res en effektiv og sammenhængende planlægning.
Det foreslås, at Natura 2000-planerne efter miljømålslo-
ven og skovloven fremover skal revideres, når der foreligger
en revideret national genopretningsplan, eller når der fore-
ligger væsentlig ny viden. For at sikre den administrative
proces, herunder offentlighedsfasen, bør der være en periode
på op til tre år til at lave Natura 2000-planerne efter, at der
foreligger en revideret national genopretningsplan.
Den første Natura 2000-planperiode efter miljømålsloven
var fra 2010-2015, den anden fra 2016-2021, og den tredje
og gældende planperiode går fra 2022-2027. Næste planpe-
riode vil normalt være fra 2028-2033, mens den nationale
genopretningsplan færdiggøres og offentliggøres i 2027 og
skal være revideret i 2032 og herefter hvert 10. år.
Fremadrettet vil behovet for og omfanget af revision af
Natura 2000-planerne efter både miljømålsloven og skov-
loven som minimum blive vurderet, når der foreligger en
revideret national genopretningsplan. Der tages første gang
stilling til behovet for revision, når den nationale genopret-
ningsplan er færdiggjort og offentliggjort i 2027. Herefter
skal behovet vurderes efter revision af den nationale genop-
retningsplan. En gældende Natura 2000-plan er bindende,
indtil den afløses af en revideret plan.
Mellem revisionerne af Natura 2000-planerne kan der
foretages ændringer af Natura 2000-planens indsatsprogram
og opfølgende ændringer i handleplaner i en planperiode,
hvis der er behov herfor, jf. miljømålslovens § 46, stk. 2 og
3, og § 46 b, stk. 3, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg
A, L 193 som fremsat. Denne mulighed vil i de fleste tilfæl-
de være tilstrækkelig til at dække behovet for ændringer i
indsatsprogrammet i en planperiode på land og for den kyst-
nære del af vanddistriktet, men den dækker ikke behovet for
ændringer i mål i planperioden, jf. miljømålslovens § 39,
stk. 1, nr. 1, sammenholdt med § 46, stk. 2.
Som led i implementeringen af naturgenopretningsforord-
ningen vil der ske en øget kortlægning og overvågning af
havmiljøet for at sikre et tilstrækkeligt vidensgrundlag for
de marine områder uden for den kystnære del af vanddistrik-
tet. Det kan derfor for visse marine områder være utilstræk-
keligt med en opdatering af mål hvert 10. år, hvis der f.eks.
er kommet videnskabeligt baseret væsentlig ny viden om
områdets tilstand eller dets arter og naturtyper, som nødven-
diggør ændrede mål.
Det foreslås derfor, at det skal være muligt at revidere mål
i Natura 2000-planen for specifikke geografiske områder,
eller for delområder heraf, hyppigere end hvert 10. år, hvis
der i planperioden fremkommer væsentlig ny viden.
Ved væsentlig ny viden forstås ny viden, der kan have væ-
sentlig betydning for fastsættelse af mål for de naturtyper og
arter, som områderne er udpeget for at beskytte, herunder ny
viden, som nødvendiggør en justering af udpegningsgrund-
laget. Denne nye viden skal være videnskabelig baseret på
data, som kan indgå i en basisanalyse, jf. miljømålslovens §
40. Det kan f.eks. være data, som indgår i rapporteringer til
EU efter naturdirektiverne eller havstrategidirektivet.
Det vil sandsynligvis kun blive aktuelt for dele af de
geografiske områder, som planen er opdelt i, jf. miljømålslo-
vens § 37, stk. 1, 2. pkt. Ved ændring af mål i en planperiode
skal proceduren i miljømålsloven § 42 a, § 43 og § 45
følges.
Den faglige viden om de marine områder hører som ud-
gangspunkt under Miljø- og Ligestillingsministeriet, som
leverer hovedparten af de faglige bidrag om de marine om-
råder. Det foreslås derfor, at revision af dele af Natura 2000-
planen, som hører helt eller delvist under miljøministerens
ressort, skal ske efter forhandling med miljøministeren. Ved
forhandling forstås enighed om den del af Natura 2000-pla-
nen, som Miljø- og Ligestillingsministeriet har ansvaret for
efter ressortdeling og samarbejdsaftale om havbeskyttelse.
Det følger af Aftale om Implementering af et Grønt
Danmark mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti og Radikale Venstre af 18. novem-
ber 2024, at der etableres lokale treparter, der i 2025 skal
6
udarbejde lokale arealomlægningsplaner på baggrund af det
nationalt udmeldte indsatsbehov.
De lokale treparter skal i de lokale omlægningsplaner
arbejde for så vidt muligt at identificere arealer inden for
omlægningsindsatsen, som har potentiale for at bidrage til
mere og sammenhængende natur, herunder beskyttet natur,
og hvor muligt også strengt beskyttet natur, jf. Aftale mel-
lem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderater-
ne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konserva-
tive Folkeparti og Radikale Venstre om Implementering af et
Grønt Danmark af 18. november 2024.
For en nærmere beskrivelse af den foreslåede ordning
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, § 2,
og § 3, nr. 3 og 6.
3.2. Opgavebortfald i staten: Forenkling af skovloven
3.2.1. Gældende ret
Ifølge skovlovens § 11, stk. 1, må der på fredskovspligtige
arealer ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemfø-
res terrænændringer eller anbringes affald. Ifølge § 11, stk.
2, gælder forbuddet ikke for 1) byggeri, arbejdsskure på op
til 10 m2, anlæg eller terrænændringer, som er nødvendige
for skovdriften, 2) spejderhytter, skovbørnehaver og lignen-
de byggeri, der særligt tilgodeser børns og unges friluftsliv,
og 3) bygninger, anlæg eller terrænændringer i en naturnati-
onalpark omfattet af en tilladelse efter lov om naturbeskyt-
telse, som er nødvendige for at styrke områdets natur og
biodiversitet. Ministeren for grøn trepart skal efter § 11, stk.
3, godkende udseende og beliggenhed af arbejdsskure nævnt
i stk. 2, nr. 1.
Ministeren for grøn trepart skal efter § 11, stk. 4, fastsætte
regler om opførelse af byggeri nævnt i stk. 2, nr. 2, herunder
om, at beliggenheden skal godkendes. Bemyndigelsen er ud-
møntet i bekendtgørelse nr. 864 af 27. juni 2016 om opførel-
se af spejderhytter, skovbørnehaver og lignende i fredskov.
I forbindelse med godkendelser efter skovlovens § 11,
stk. 3, og de regler, der er udstedt i medfør af stk. 4, har
myndigheden pligt til at foretage en vurdering af, hvorvidt
det ansøgte kan påvirke et internationalt naturbeskyttelses-
område, jf. § 6, stk. 1 og 2, jf. § 7, stk. 1, nr. 3 og 4 i
bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning
og administration af internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter (herefter habitatbekendtgørel-
sen). Myndigheden har også pligt til at vurdere, om det
ansøgte kan påvirke arter opført på habitatdirektivets bilag
IV (yngle- og rasteområder), jf. habitatbekendtgørelsen §
10, jf. § 7, stk. 1, nr. 3 og 4. Vurderingerne skal fremgå af
godkendelserne, jf. habitatbekendtgørelsen § 6, stk. 4, og §
10, stk. 2.
Ifølge skovlovens § 38 kan miljøministeren (nu ministeren
for grøn trepart) dispensere fra forbuddet mod byggeri, an-
læg, terrænændringer og anbringelse af affald i fredskov, jf.
§ 11, stk. 1, når særlige grunde taler derfor.
Dispensation gives efter nuværende praksis kun, hvis det
ansøgte ikke kan placeres andre steder end i fredskov, og
hvis de samfundsmæssige hensyn, der er forbundet med
byggeriet eller anlægget, er vigtigere end hensynet til at be-
vare fredskoven. Det fremgår af bemærkningerne til skovlo-
vens § 11, at der ved samfundsmæssige hensyn bl.a. tænkes
på etablering af vejanlæg og ledningsanlæg til forsyning
med el, gas og vand, jf. Folketingstidende 2003-4, tillæg A
5278, L 145 som fremsat, side 5322.
Ifølge skovlovens § 45, nr. 2, kan miljøministeren (nu mi-
nisteren for grøn trepart) fastsætte regler om muligheden for
at anvende digital kommunikation inden for lovens område
og om de nærmere vilkår herfor. Bemyndigelsen indeholder
ikke hjemmel til at fastsætte bestemmelser, der udelukker
andre kommunikationsformer end digital kommunikation,
f.eks. ved at fastsætte, at kommunikationen alene kan ske
ved brug af digital kommunikation.
3.2.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den
foreslåede ordning
Efter nuværende praksis gives der ofte dispensation fra
skovloven til en række mindre anlæg og bygninger til det
offentlige friluftsliv og anlæg til den offentlige forsyning
og infrastruktur. F.eks. tillades ofte etablering af shelters,
bålhytter, mountainbike- og discgolfbaner, multtoiletter og
udsigtstårne mv., som tilgodeser den almindelige skovgæst
og opfylder visse krav til udseende og beliggenhed mv.
Der meddeles også ofte dispensation til f.eks. etablering af
drikkevandsindvinding, husholdningsanlæg, underboringer,
nedgravning/udskiftning af ledninger og udvidelse af eksi-
sterende vejanlæg.
Ministeriet for Grøn Trepart har vurderet, at der i en
række sagstyper om bygninger og anlæg til det offentlige
friluftsliv og den offentlige forsyning og infrastruktur fore-
ligger så klar praksis for dispensation, at det er muligt at op-
stille en række tekniske krav til placering, udseende mv., der
definerer, i hvilke tilfælde de omfattede anlæg og bygninger
kan etableres i fredskov i overensstemmelse med gældende
praksis.
Det foreslås på den baggrund, at anlæg og bygninger til
det offentlige friluftsliv og offentlig forsyning og infrastruk-
tur, som ofte tillades ved dispensation i fredskov i dag, frem-
over skal kunne etableres uden dispensation i fredskov. Det
drejer sig bl.a. om shelters, bålhytter, anlæg til mountain-
bike- og discgolfbaner, drikkevandsindvinding og underbo-
ringer. Forslaget gælder derimod ikke store anlægsarbejder
som f.eks. nye motorveje og højspændingsledninger.
Den foreslåede ordning vil medføre en administrativ for-
enkling for bl.a. borgere, kommuner, foreninger mv., som
ønsker at etablere anlæg og bygninger til det offentlige
friluftsliv samt offentlig infrastruktur og forsyning, og der
sikres samtidig mere effektiv sagsbehandling i Styrelsen for
Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har
et digitalt ansøgningsskema for ansøgninger efter skovlo-
ven. Der er et særskilt ansøgningsskema for pålæg af fred-
skovspligt efter skovlovens § 4 og et ansøgningsskema for
alle øvrige ansøgninger. For anmeldelser af aktiviteter på
7
fredskovspligtige arealer i de internationale naturbeskyttel-
sesområder efter skovlovens § 17, stk. 1, anvendes et særligt
anmeldelsesskema, som også er tilgængeligt digitalt på sty-
relsens hjemmeside. Formålet med de digitale ansøgnings-
skemaer er at ensrette og effektivisere sagsbehandlingen
samt sikre at lodsejer tilvejebringer alle nødvendige infor-
mationer for at styrelsen kan træffe en afgørelse.
Efter skovloven kan Styrelsen for Grøn Arealomlægning
og Vandmiljø i dag ikke stille krav om, at lodsejere anven-
der styrelsens digitale ansøgningsskema ved ansøgninger
efter skovloven. Derfor er styrelsen i praksis forpligtet til
at behandle ansøgninger, der kommer til styrelsen på anden
vis, f.eks. på e-mail eller ved brev. Dette forlænger ansøg-
ningsprocessen for både lodsejer og styrelsen.
En række andre love indeholder allerede i dag bemyndi-
gelse til at stille krav om digital kommunikation mellem
virksomheder, borgere og myndigheder, herunder om anven-
delse af digitale systemer og formater m.v., herunder natur-
beskyttelseslovens § 70 a.
Det foreslås på den baggrund, at der i skovlovens § 45
indsættes et nyt nr. 2, hvorefter ministeren for grøn trepart
kan fastsætte regler om at skriftlig kommunikation til og fra
myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov, af
regler udstedt i medfør af denne lov eller af EU-retsakter om
forhold omfattet af loven, skal foregå digitalt.
3.3. Kompensation for tabt indtægt ved skovrejsning
gennem Den Danske Klimaskovfond
3.3.1. Gældende ret
Den Danske Klimaskovfond (herefter Klimaskovfonden)
har til formål at fremme og finansiere omkostningseffektiv
skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af
lavbundsjorder primært inden for sektoren for arealanven-
delse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF-
sektoren), særligt med henblik på at opnå klimaeffekter i
form af nettoreduktioner af drivhusgasudledninger. Fonden
har også til formål at sikre dokumentation for de opnåede
nettoreduktioner af drivhusgasudledninger og understøtte
opnåelsen af Danmarks klimamål.
Lov om Den Danske Klimaskovfond sætter rammerne for
fondens virke, herunder fondens dispositioner. Lovens § 4
fastsætter hvilke former for støtteforanstaltninger og forret-
ningsdispositioner, fonden kan anvende for at opnå og frem-
me sine formål. Ifølge § 4, stk. 1, kan fonden iværksætte
og deltage i finansiering af skovrejsning med etablering af
skovbryn og udtagning af lavbundsjord, jf. nr. 1, og etablere
demonstrationsprojekter og projektering og facilitering af
samarbejder mellem investorer og lodsejere eller bistand
dertil, jf. nr. 2.
Ifølge lov om Den Danske Klimaskovfond § 4, stk. 1,
nr. 3, kan fonden anvende betaling af engangskompensation
til lodsejere for tabte indtægter forbundet med udtagning af
lavbundsjord, dækning af lodsejeres udgifter forbundet med
tinglysning af byrder, rådighedsbegrænsninger m.v., der som
projektstøttevilkår skal tinglyses på deres ejendom, og beta-
ling til leverandører, entreprenører m.fl. for disse aktørers
ydelser i de projekter, som støttes af fonden. For skovrejs-
ning ydes ikke kompensation for tabte indtægter, jf. § 4, stk.
1, nr. 3, modsætningsvis og bemærkningerne til § 4, stk.
1, nr. 3, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 94 som
fremsat, side 34.
3.3.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den
foreslåede ordning
Da Klimaskovfonden blev etableret ved lov om Den Dan-
ske Klimaskovfond i 2020 blev fondens støtteforanstaltnin-
ger vedrørende indkomstkompensation afgrænset således,
at Klimaskovfonden i dag har mulighed for at yde ind-
komstkompensation til lodsejere for tabte indtægter forbun-
det med udtag af lavbundsjord men ikke skovrejsning. Det-
te var tilsvarende den tilskudsordning til privat skovrejs-
ning, der blev indført i medfør af Landdistriktsprogrammet
2014-2022.
Af lovbemærkningerne fremgår det, at fondens støtte skal
være additionel, det vil sige, at den ikke overlapper med
eller helt erstatter projektinitiativer, som har opnået tilskud
eller anden form for statslig støtte, jf. Folketingstidende
2020-21, tillæg A, L 94 som fremsat, side 12.
Med Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024
blev det aftalt mellem regeringen (S, V, M), Landbrug &
Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevarefor-
bundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommuner-
nes Landsforening, at regeringen skal arbejde for, at der
etableres en tilskudsmodel for privat skovrejsning, hvor der
afsættes ca. 20 mia. kr. frem mod 2045 til tilskud til privat
skovrejsning.
Det er aftalt, at regeringen skal arbejde for, at der etable-
res en statsstøttenotificeret national tilskudsordning til privat
skovrejsning i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vand-
miljø inden udgangen af 2025 med en som udgangspunkt
fast tilskudssats med mulighed for et tillæg for etablering
som privat urørt skov. Støttesatsen er, efter korrektion for
en ændret forudsætning vedrørende adgangen til at kunne
opretholde hektarstøtte ved skovrejsning, fastlagt med ud-
gangspunkt i den sats, der blev forudsat af Ekspertgruppen
for en grøn skattereform i dennes endelige afrapportering i
februar 2024.
Satsen, der blev forudsat af ekspertgruppen inkludererede
kompensation for tabt indkomst fra landbrugsproduktion,
hvilket medførte en sats, der lå over de satser, der aktu-
elt kunne opnås under både Landdistriktsprogrammet og
Klimaskovfonden. Ekspertgruppen forudså, at udmelding
og eventuel beslutning om en højere støttesats ville kunne
føre til, at søgning på skovrejsningsordningen under Land-
distriktsprogrammet ville blive annulleret og at indsatsen
under Klimaskovfonden ”muligvis skulle tilpasses i forhold
til en ny tilskudsordning, så ordningerne understøtter hinan-
den”.
I den kommende nationale tilskudsordning til privat skov-
rejsning er kompensation for tabte udgifter forbundet med
skovrejsning indregnet i tilskudssatsen. Det forventes, at
8
lodsejere vil opfatte Klimaskovfondens støtteordning som
en mindre attraktiv ordning end den kommende nationale
tilskudsordning til privat skovrejsning.
Det foreslås på den baggrund, at Klimaskovfonden fremo-
ver skal have mulighed for at yde indkomstkompensation til
lodsejere for tabt indtægt ved skovrejsning. Ministeriet for
Grøn Trepart vurderer, at dette vil kræve en ændring af Lov
om Den Danske Klimaskovfond § 4, stk. 1, nr. 3.
3.4. Udskydelse af skovrydningsforordningen
3.4.1. Gældende ret
Det følger af lov nr. 1467 af 10. december 2024 om æn-
dring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af lov
om administration af Den Europæiske Unions forordninger
om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæm-
pelse af handel med ulovligt fældet træ (ændringsloven)
§ 2, stk. 2, 1. pkt., at naturbeskyttelsesloven til og med
den 31. december 2027 ikke finder anvendelse på træ og
træprodukter, som er omfattet af definitionen i artikel 2,
litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav
til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsæt-
ning (tømmerforordningen), og som er produceret før den
29. juni 2023 og bragt i omsætning fra den 30. december
2024. For sådanne produkter finder de hidtil gældende reg-
ler i lov nr. 1225 af 18. december 2012 om administration
af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ
og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med
ulovligt fældet træ anvendelse til og med den 31. december
2027, jf. ændringslovens § 2, stk. 2, 2. pkt.
Det følger af bemærkningerne til ændringslovens § 2, stk.
2, at bestemmelsen skal sikre, at gældende regler, der vedrø-
rer de produkter, der indtil d. 31. december 2027 fortsat re-
guleres af tømmerforordningen, jf. skovrydningsforordnin-
gens artikel 37, stk. 2, opretholdes indtil de ophæves eller
afløses af regler fastsat i medfør af naturbeskyttelsesloven,
jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 40 som fremsat.
Den oprindelige anvendelsesdato for skovrydningsforord-
ningen, d. 30. december 2024, er blevet udskudt til d. 30.
december 2025, jf. artikel 1, stk. 3 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2024/3234 af 19. december
2024 om ændring af forordning (EU) 2023/1115 for så vidt
angår bestemmelser vedrørende anvendelsesdatoen (forord-
ning om ændring af skovrydningsforordningen).
Det følger endvidere af artikel 1, stk. 2, i forordning
om ændring af skovrydningsforordningen, at skovrydnings-
forordningens artikel 37, stk. 1 og 2, vedr. ophævelse af
tømmerforordningen nyaffattes. Det følger herefter, at tøm-
merforordningen ophæves med virkning fra den 30. decem-
ber 2025, idet forordningen dog fortsat finder anvendelse
indtil den 31. december 2028 på træ og træprodukter som
defineret i artikel 2, litra a), i tømmerforordningen, som er
produceret før den 29. juni 2023 og bragt i omsætning fra
den 30. december 2025.
3.4.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der er
behov for at tilpasse overgangsreglen i ændringslovens § 2,
stk. 2, for at sikre, at de nationale regler er i overensstem-
melse med den ændrede overgangsperiode mellem tømmer-
forordningen og skovrydningsforordningen, som følger af
artikel 1, stk. 2, i forordning om ændring af skovrydnings-
forordningen.
Derfor foreslås det at ændre datoerne i ændringslovens §
2, stk. 2, hvorefter naturbeskyttelsesloven til og med den 31.
december 2028 ikke finder anvendelse på træ og træproduk-
ter, som er omfattet af definitionen i artikel 2, litra a, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af
20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder,
der bringer træ og træprodukter i omsætning, og som er
produceret før den 29. juni 2023 og bragt i omsætning fra
den 30. december 2025. For sådanne produkter finder de
hidtil gældende regler i lov nr. 1225 af 18. december 2012
om administration af Den Europæiske Unions forordninger
om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæm-
pelse af handel med ulovligt fældet træ anvendelse til og
med den 31. december 2028.
Den foreslående ændring af bestemmelsen vil medføre, at
de hidtil gældende regler i lov nr. 1225 af 18. december
2012 om administration af Den Europæiske Unions forord-
ninger om handel med træ og træprodukter med henblik på
bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ finder anven-
delse et år længere for træ og træprodukter, som er omfattet
af definitionen i artikel 2, litra a, i tømmerforordningen, og
som er produceret før den 29. juni 2023 og bragt i omsæt-
ning fra den 30. december 2025, således de danske regler
bringes i overensstemmelse med forordning om ændring af
skovrydningsforordningen.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Den foreslåede ændring af skovloven forventes at med-
føre, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
fremover vil skulle behandle færre sager om dispensation til
byggeri efter skovlovens § 38, jf. § 11, stk. 1, hvilket medfø-
rer en administrativ besparelse i styrelsen på ca. 1 årsværk
(0,9 mio. kr.). Det skyldes, at lovforslaget vil medføre, at
en række anlæg og bygninger, som ofte tillades i dag ved
en konkret dispensation, fremover vil kunne etableres uden
dispensation.
Forslaget forventes desuden at medføre mindre admini-
strative besparelser for kommuner, idet kommunerne fremo-
ver vil kunne etablere visse anlæg og bygninger i fredskov
uden dispensation. Det er ikke muligt at kvantificere denne
besparelse.
De øvrige dele af lovforslaget forventes ikke at medfø-
re økonomiske og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige.
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med
principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
9
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget til ændring af skovloven om at give mulighed
for at etablere visse typer anlæg og bygninger til det of-
fentlige friluftsliv og offentlig forsyning og infrastruktur i
fredskov uden forudgående tilladelse forventes at medføre
mindre administrative besparelser for private lodsejere, her-
under virksomheder. Det er ikke muligt at kvantificere den-
ne forventede besparelse.
De øvrige dele af lovforslaget forventes ikke at medføre
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om, at ministeren for grøn trepart skal kunne
fastsætte regler om digital ansøgning på skovlovens område,
forventes at medføre, at lodsejere fremover skal indgive
ansøgninger efter skovloven digitalt gennem Styrelsen for
Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs digitale ansøgnings-
skema.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vurde-
rer, at de administrative konsekvenser ved forslaget er be-
grænsede, fordi størstedelen af ansøgninger efter skovloven
i dag allerede indgives digitalt. Det er styrelsens erfaring,
at ansøgninger som indgives uden om det digitale ansøg-
ningsskema ofte kommer fra kommuner, som videresender
en ansøgning fra lodsejer eller lodsejers repræsentant, eller
landinspektører, som fremsender en udstykningssag. I disse
tilfælde vil det medføre et øget tidsforbrug for afsenderen
at tilpasse ansøgningen til styrelsens digitale ansøgningsske-
ma.
Det forventes dog generelt, at udmøntningen af den fore-
slåede bemyndigelse til at fastsætte krav om digital ansøg-
ning vil medføre en mere effektiv ansøgningsproces for
borgerne, idet Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vand-
miljøs sagsbehandlings lettes, så der hurtigere kan træffes
afgørelse. Med den foreslåede ordning vil der desuden være
mulighed for, at borgere som ikke er i stand til at anvende
det digitale ansøgningsskema kan blive fritaget fra kravet
om digital ansøgning.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vurde-
rer, at forslaget om at give mulighed for at etablere visse
typer anlæg og bygninger til det offentlige friluftsliv og
offentlig forsyning og infrastruktur i fredskov uden forudgå-
ende tilladelse kan medføre besparelser for private lodsejere,
da der fjernes en administrativ byrde.
De øvrige dele af lovforslaget forventes ikke at medføre
administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget til ændring af Lov om Den Danske Klimaskov-
fond forventes at have en positiv klimaeffekt, idet lovfor-
slaget vil medføre, at Klimaskovfonden får mulighed for
at betale indkomstkompensation til lodsejere ved skovrejs-
ning. Forslaget vil bidrage til, at Klimaskovfonden fortsat
kan tilbyde tilskud til skovrejsning og deraf følgende CO2-
optag på konkurrencedygtige vilkår svarende til dem, der
forventes at ville gælde i en kommende national tilskudsord-
ning til privat skovrejsning.
De øvrige dele af lovforslaget forventes ikke at medføre
klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Med lovforslaget foreslås det at give hjemmel til at fast-
sætte supplerende nationale administrative bestemmelser om
den nationale genopretningsplan. Udmøntningen af forslaget
vil muliggøre udarbejdelse af en national genopretningsplan,
som forventes af få en positiv betydning for natur og miljø.
Lovforslaget vil desuden medføre, at en række anlæg og
bygninger til det offentlige friluftsliv samt den offentlige
forsyning og infrastruktur fremover kan etableres i fredskov
uden dispensation fra skovloven.
Det vurderes, at påvirkningen af naturen er begrænset, idet
der vil blive indført tekniske krav til anlæg og bygninger i
fredskov, som tager højde for bl.a. naturpåvirkning. F.eks.
vil der blive stillet krav til placeringen af anlæg og bygnin-
ger, herunder med en øvre grænse for antallet af anlæg og
bygninger på enkelte fredskovspligtige arealer. Det bemær-
kes, at de anlæg og bygninger til offentligt friluftsliv og
offentlig forsyning og infrastruktur, der foreslås undtaget fra
kravet om dispensation fra skovloven, vil svare til anlæg
og bygninger, der allerede tillades i fredskov i dag efter en
konkret tilladelse.
Det bemærkes, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø fortsat vil skulle godkende beliggenheden af det
ansøgte og i den forbindelse foretage en vurdering af på-
virkning af internationale naturbeskyttelsesområder og bilag
IV-arter, hvorved påvirkningen begrænses.
De øvrige dele af lovforslaget forventes ikke at medføre
miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Forslaget skal sikre hjemmel til at fastsætte supplerende
regler til naturgenopretningsforordningen med henblik på at
sikre og understøtte dens anvendelse. Naturgenopretnings-
forordningen trådte i kraft d. 18. august 2024. Medlems-
landene skal efter forordningens artikel 16 senest den 1.
september 2026 indgive udkast til den nationale genopret-
ningsplan til Europa-Kommissionen.
Forslaget om at muliggøre etableringen af visse anlæg og
bygninger i fredskov uden dispensation er indrettes således,
at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fremo-
ver vil skulle godkende beliggenheden af anlæg, bygninger
og terrænændringer omfattet af den foreslåede § 11, stk.
2, nr. 2 og 3. Dette har til formål at sikre overholdelse af
habitatdirektivet, hvorefter myndighederne har pligt til at
foretage en vurdering af, hvorvidt det ansøgte kan påvirke et
internationalt naturbeskyttelsesområde, samt om det ansøgte
kan påvirke EU-beskyttede arter (yngle- og rasteområder).
10
Udmøntning af ændringen af Lov om Den Danske Klima-
skovfonden skal ske i overensstemmelse med EU’s regler
om statsstøtte. Såfremt Klimaskovfonden fremover vil be-
tale indkomstkompensation til lodsejere ved skovrejsning,
skal fonden bl.a. overholde krav om hjemmel eller godken-
delse af støtteordningen.
Forslaget vedrørende skovrydningsforordningen har til
formål at sikre, at de nationale regler bringes i overensstem-
melse med ændringen af anvendelsesdatoen for skovryd-
ningsforordningen, og de dertil knyttede datoer, som ændret
ved forordning om ændring af skovrydningsforordningen.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. novem-
ber 2024 til den 10. december 2024 (29 dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Aktion Amazonas, 15. juni fonden, 92-gruppen - Forum
for Bæredygtig Udvikling, A. P. Møller Fonden, Advokatrå-
det, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademiker-
ne, Akademirådet, Akademisk Arkitektforening, Amnesty
International, Arla Foods, BAU Jord til Bord, Biologifor-
bundet, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforenin-
gen for Industriel Teknik, Værktøj og Automation, Branche-
foreningen for Kontor og Papir i Danmark, Branchen for
Kaffe og Convenienceløsninger, Bryggeriforeningen, Byg-
ge- Anlægs- og Trækartellet (BAT), Byggesocietet, Bære-
dygtigt Landbrug (Landsforeningen for Bæredygtigt Land-
brug), CEPOS , Cevea, CONCITO, COOP Danmark, Cowi,
DAKOFO, DalgasGroup, Danmarks Fiskeriforening, Dan-
marks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Pelagiske Producentor-
ganisation, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Tek-
niske Universitet, Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk
Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejds-
giverforening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri,
Dansk Camping Union, Dansk Detail (MERK), Dansk
Energi (Green Power Denmark), Dansk Erhverv, Dansk
ErhvervsFremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Frisbee Sport
Union, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Industri, Dansk
Journalistforbund, Dansk Kennelklub, Dansk Kompetence-
center for Affald og Ressourcer, Dansk Land- og Strand-
jagt, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Ornito-
logisk Forening, Dansk Pattedyrforening, Dansk Pelsdyrav-
lerforening, Dansk Planteværn, Dansk Røde Kors, Dansk
Selskab for Miljøret, Dansk Skovforening, Dansk Sports-
dykkerforbund, Dansk Standard, Dansk Træforening, Dansk
Vandrelaug, Dansk Vask-, Kosmetik og Husholdningsindu-
stri (VKH), Danske Advokater, Danske Anlægsgartnere,
Danske Byggecentre, Danske cykelhandlere, Danske Fjern-
varme, Danske Havecentre, Danske Havne, Danske Jule-
træer, Danske Landskabsarkitekter, Danske Maskinstationer
og Entreprenører, Danske Medier, Danske Regioner, Dan-
ske Revisorer, Danske Råstoffer, Danske Svineproducen-
ter, Danske Vandløb, Danske Vandværker, Danva, Datatilsy-
net, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug,
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi – Aarhus
Universitet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Ak-
krediteringsfond, Den Danske Landinspektørforening, Den
Danske Naturfond, Det Danske Fjerkræraad, Det Grønne
Museum, Det Økologiske Råd, DI Bilbranchen, DI Bioener-
gi, DI Fødevarer, DI Slagteriernes Arbejdsgiverforening,
Dialab, DM&E, DOF, DR, Drivkraft Danmark, Dyrenes
Beskyttelse, Dækbranchen Danmark, Energinet, Entomolo-
gisk Forening, EnviNa – foreningen af miljø-, plan- og
naturmedarbejdere i det offentlige, Etisk Handel Danmark,
European Energy, European Green Cities, FAB Foreningen
af Byplanlæggere, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fag-
lig Fælles Forbund 3F, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finans-
Danmark, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Buejæge-
re, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen
af Fredningsnævnsformænd i Danmark og disses supplean-
ter, Foreningen af Naturfredningsformænd i Danmark, For-
eningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, Foreningen Dan-
ske Herregårdsjægere, Foreningen for Skånsomt Kystfiske-
ri (FSK), Forsikring & Pension, FRDK – Forening for
Reduceret Jordbearbejdning i Danmark, Frie Bønder – Le-
vende land, Friluftsrådet, Furn-tech, Genvindingsindutrien,
Grakom, Green Network, Green Power Denmark, Green-
peace Danmark, Growing Trees Network, HedeDanmark,
Hedeselskabet, ICC Danmark, IWGIA, Jordbrugsakademi-
kerne, JA, Jysk Jæger og Landbrugslaug, Kammeradvoka-
ten, Kemi og Life Science, Klimabevægelsen i Danmark,
Klimarådet, Klimaskovfonden, Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen, Kosmetik og Hygiejne, Københavns Universitet,
LandboUngdom, Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes
Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter,
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Lands-
foreningen Praktisk Økologi, Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet, Miljømærkenævnet, Moesgård Museum, National-
park Kongernes Nordsjælland, Nationalpark Mols Bjerge,
sekretariatet, Nationalpark Skjoldungernes Land, National-
park Thy, sekretariatet, Nationalpark Vadehavet, Natur &
Ungdom, NOAH, Nordea-fonden, Oceana, Patriotisk Sel-
skab, Praktiserende Landinspektørers Forening, Professionel
Elektronik, Professor, dr. jur. Helle Tegner Anker, Professor,
dr. jur. Ellen Margrethe Basse, Professor, dr. jur., Peter Pagh,
Rambøll Danmark, Realdania, Roeds Planteskole, RUC –
Roskilde Universitetscenter, Rådet for Bæredygtigt Byggeri,
Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd), Sam-
menslutningen af Danske Småøer, SEGES, Skobranchen.dk,
Skovdyrkerne (Skovdyrkerforeningerne), Skov & Landskab
(Københavns Universitet), Skovrådet, SMVdanmark (hånd-
værksrådet), Småskovsforeningen Danmark, Syddansk Uni-
versitet, Teknologisk Institut, The Central, Træ- og Møbelin-
dustrien, Træinformation, Tænketanken Hav, Verdens Sko-
ve, VILLUM FONDEN, WSP, WWF Verdensnaturfonden,
Økologisk Landsforening, Aage V. Jensens Fond, Aalborg
Universitet og Aarhus Universitet.
Ændringen vedrørende udskydelse af skovrydningsforord-
ningen har ikke været med i høringsudkastet, da udskydel-
sen først blev vedtaget den 19. december 2024, jf. artikel
1, stk. 3, i forordning om ændring af skovrydningsforordnin-
gen.
11
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Opgavebortfald i staten forventes at
medføre administrative besparelser i
Styrelsen for Grøn Arealomlægning
og Vandmiljø.
Ingen.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Opgavebortfald i staten vedrørende
ændringen af skovloven forventes at
medføre besparelser for private lods-
ejere, herunder virksomheder, da der
fjernes en administrativ byrde.
Ingen.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Opgavebortfald i staten vedrørende
ændringen af skovloven medfører en
hurtigere sagsbehandling og mindre
administrative byrder til gavn for bor-
gerne.
Opgavebortfaldet i staten vedrørende
ændringen af skovloven medfører, at
kommunikationen med myndigheden
skal ske digitalt.
Klimamæssige konsekvenser Kompensation for tabt indtægt ved
skovrejsning gennem Den Danske
Klimaskovfond forventes at have en
positiv klimaeffekt.
Ingen.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen. Der vil blive indført tekniske krav til
anlæg og bygninger i fredskov, som
tager højde for bl.a. naturpåvirkning,
hvorfor opgavebortfaldet i staten ved-
rørende ændringen af skovloven vur-
deres at få en begrænset påvirkning af
naturen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU)
2024/3234 af 19. december 2024om ændring af forordning (EU) 2023/1115
for så vidt angår bestemmelser vedrørende anvendelsesdatoen.
Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2024/1991 af 24. juni 2024 om naturgenopretning og om ændring af forord-
ning (EU) 2022/869.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant omfang og-
så gælder ved implementering af ik-
ke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt
X)
Ja Nej
X
12
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 71, stk. 3, i naturbeskyttelsesloven, at
miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart) kan fastsæt-
te regler, der er nødvendige for anvendelsen af EU-forord-
ninger vedrørende forhold, der er omfattet af loven, herun-
der regler om kompetente myndigheders beføjelser.
Det foreslås, at der i § 71, stk. 3, indsættes efter »beføjel-
ser«: », og vedrørende genopretning af biologisk mangfoldi-
ge og modstandsdygtige økosystemer, herunder på søterrito-
riet og i den eksklusive økonomiske zone«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at ministeren for
grøn trepart kan fastsætte regler der er nødvendige for an-
vendelsen af EU-forordninger vedrørende forhold, der er
omfattet af naturbeskyttelsesloven, herunder regler om kom-
petente myndigheders beføjelser, og vedrørende genopret-
ning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosy-
stemer, herunder på søterritoriet og i den eksklusive økono-
miske zone.
Formålet med bestemmelsen er at sikre hjemmel til at
fastsætte supplerende nationale administrative bestemmel-
ser om udarbejdelse af den nationale genopretningsplan,
om inddragelse af offentligheden heri, høringsperiode og
evt. om klageadgang for at sikre anvendelsen af forordnin-
gen.
Den foreslåede bestemmelse forventes anvendt til ved be-
kendtgørelse at fastsætte supplerende nationale administra-
tive bestemmelser om udarbejdelse af den nationale genop-
retningsplan, om inddragelse af offentligheden heri, hørings-
periode og evt. om klageadgang for at sikre anvendelsen
af forordningen. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft
samtidig med lovforslaget d. 1. juli 2025.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 46 i miljømålsloven, at miljøministeren
(nu ministeren for grøn trepart) reviderer Natura 2000-pla-
nen hvert 6. år.
Det foreslås, at miljømålslovens § 46, stk. 1, nyaffattes
således, at ministeren for grøn trepart reviderer Natura 2000-
planen, når der foreligger en revideret national genopret-
ningsplan, eller når der foreligger væsentlig ny viden. Revi-
sion af dele af planen, der hører helt eller delvist under
miljøministerens ressort, sker efter forhandling med miljø-
ministeren.
Ved »reviderer« forstås, at der som minimum foretages
en vurdering af behovet for revision af Natura 2000-pla-
nen. Der foretages kun ændringer i Natura 2000-planen, hvis
det af den relevante myndighed vurderes, at der er behov for
dette. En gældende Natura 2000-plan er bindende, indtil den
afløses af en revideret Natura 2000-plan.
Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. vil medføre, at Na-
tura 2000-planen efter miljømålsloven som udgangspunkt
revideres, når der foreligger en revideret national genopret-
ningsplan.
Det bemærkes, at den første nationale genopretningsplan
i denne sammenhæng betragtes som en revideret national
genopretningsplan. Den foreslåede bestemmelse vil derfor
medføre, at behovet for revision af Natura 2000-planen vur-
deres, når den nationale genopretningsplan er færdiggjort og
offentliggjort i 2027, og herefter når den nationale genopret-
ningsplan revideres hvert 10. år.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at plankadencen
for Natura 2000-planen efter miljømålsloven justeres fra
hvert 6. år til som udgangspunkt hvert 10. år. Formålet er at
sikre sammenhæng mellem den nationale genopretningsplan
og eksisterende regulering af Natura 2000-planen.
Det forudsættes, at der vil være en periode på op til tre
år efter revision af den nationale genopretningsplan til at
revidere Natura 2000-planen, bl.a. for at sikre den admini-
strative proces, herunder offentlighedsfasen.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at Na-
tura 2000-planen undtagelsesvist kan revideres uden for den
10-årige periode og uafhængigt af den nationale genopret-
ningsplan, når der foreligger væsentlig ny viden.
Ved væsentlig ny viden forstås ny viden, der kan have væ-
sentlig betydning for fastsættelse af mål for de naturtyper og
arter, som områderne er udpeget for at beskytte, herunder ny
viden, som nødvendiggør en justering af udpegningsgrund-
laget. Denne nye viden skal være videnskabelig baseret på
data, som kan indgå i en basisanalyse, jf. miljømålslovens §
40. Det kan f.eks. være data, som indgår i rapporteringer til
EU efter naturdirektiverne eller havstrategidirektivet.
Ved ændring af mål i en planperiode skal proceduren i
miljømålsloven § 42 a, § 43 og § 45 følges.
Det foreslås i 2. pkt., at revision af dele af Natura 2000-
planen, der hører helt eller delvist under miljøministerens
ressort, sker efter forhandling med miljøministeren.
Ved forhandling forstås enighed om den del af Natura
2000-planen, som Miljø- og Ligestillingsministeriet har an-
svaret for efter ressortdeling og samarbejdsaftale om havbe-
skyttelse. Den faglige viden om marine områder hører som
udgangspunkt under Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af skovlovens § 11, stk. 1, at der ikke
må opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terræ-
nændringer eller anbringes affald på fredskovspligtige area-
ler. Det fremgår af stk. 2, at stk. 1 ikke gælder for 1)
byggeri, arbejdsskure på op til 10 m2, anlæg eller terrænæn-
13
dringer, som er nødvendige for skovdriften, 2) spejderhytter,
skovbørnehaver og lignende byggeri, der særligt tilgodeser
børns og unges friluftsliv, og 3) bygninger, anlæg eller ter-
rænændringer i en naturnationalpark omfattet af en tilladelse
efter lov om naturbeskyttelse, som er nødvendige for at
styrke områdets natur og biodiversitet.
Det fremgår af skovlovens § 11, stk. 4, at ministeren skal
fastsætte regler om opførelse af byggeri nævnt i stk. 2, nr. 2,
herunder om, at beliggenheden skal godkendes.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1.
Det foreslås, at der i § 11, stk. 2, indsættes to nye numre:
»2) byggeri, anlæg eller terrænændringer, der særligt til-
godeser det offentlige friluftsliv,
3) byggeri, anlæg eller terrænændringer, der særligt tilgo-
deser den offentlige forsyning og infrastruktur,«.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 3, nr. 2, hvor det foreslås at ændre bemyndi-
gelsen i skovlovens § 11, stk. 4, således at ministeren skal
fastsætte regler om opførelse af byggeri nævnt i stk. 2, nr.
2-4, herunder om, at beliggenheden skal godkendes.
Den foreslåede nr. 2 vil medføre, at en række byggeri,
anlæg eller terrænændringer, der særligt tilgodeser det of-
fentlige friluftsliv, som ofte tillades i fredskov i dag ved
en konkret dispensation efter skovlovens § 38, fremover vil
kunne etableres i fredskov uden dispensation. Ministeren for
grøn trepart skal fastsætte regler om opførelse af byggeri
omfattet af bestemmelsen, jf. skovlovens § 11, stk. 4, jf.
lovforslagets § 3, nr. 2.
Ved »særligt tilgodeser« forstås byggeri, anlæg eller ter-
rænændringer, som varetager et samfundsmæssigt hensyn
til det offentlige friluftsliv. Ved »det offentlige friluftsliv«
forstås friluftsliv, som er til rådighed for den almindelige
skovgæst.
Den foreslåede nr. 3 vil medføre, at en række byggeri,
anlæg eller terrænændringer, der særligt tilgodeser den of-
fentlige forsyning og infrastruktur, som ofte tillades i fred-
skov i dag ved en konkret dispensation efter skovlovens §
38, fremover vil kunne etableres i fredskov uden dispensa-
tion. Ministeren for grøn trepart skal fastsætte regler om op-
førelse af byggeri omfattet af bestemmelsen, jf. skovlovens
§ 11, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.
Ved »særligt tilgodeser« forstås byggeri, anlæg eller terræ-
nændringer, som varetager et samfundsmæssigt hensyn til
den offentlige forsyning og infrastruktur.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 2, og
pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af skovlovens § 11, stk. 4, at miljøministeren
(nu ministeren for grøn trepart) skal fastsætte regler om
opførelse af byggeri nævnt i, stk. 2, nr. 2, herunder om, at
beliggenheden skal godkendes. Byggeri nævnt i stk. 2, nr. 2,
omfatter spejderhytter, skovbørnehaver og lignende byggeri,
der særligt tilgodeser børns og unges friluftsliv.
Bemyndigelsen i § 11, stk. 4, er udmøntet i bekendtgørel-
se nr. 864 af 27. juni 2016 om opførelse af spejderhytter,
skovbørnehaver og lignende i fredskov, som fastsætter krav
til byggerierne vedrørende bl.a. størrelse og udseende af
bygningerne og størrelsen af de skovarealer, som bygninger-
ne kan opføres på.
Det foreslås, at der i § 11, stk. 4, indsættes efter »nr. 2«:
»-4«.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 3, nr. 1, hvor det foreslås at indsætte to nye
numre, nr. 2 og 3, i stk. 2. Den gældende stk. 2, nr. 2, som
den gældende lov § 11, stk. 4, henviser til, bliver herefter til
nr. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren for
grøn trepart skal fastsætte regler om opførelse af byggeri
nævnt i skovlovens § 11, stk. 2, nr. 2-4. Bemyndigelsen
vil med de foreslåede ændringer i indeværende lovforslag
omfatte anlæg eller terrænændringer, der særligt tilgodeser
det offentlige friluftsliv eller den offentlige forsyning og in-
frastruktur, samt spejderhytter, skovbørnehaver og lignende
byggeri, der særligt tilgodeser børns og unges friluftsliv. Mi-
nisteren skal herunder fastsætte regler om, at beliggenheden
skal godkendes.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet i en
bekendtgørelse, som fastsætter regler om byggeri og anlæg
mv. i fredskov, som særligt tilgodeser det offentlige frilufts-
liv, herunder børn og unges friluftsliv, og den offentlige for-
syning og infrastruktur. Bekendtgørelsen forventes at træde i
kraft samtidig med lovforslaget d. 1. juli 2025.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet såle-
des, at de gældende regler for spejderhytter, skovbørnehaver
og lignende i fredskov, som følger af bekendtgørelse nr. 864
af 27. juni 2016, videreføres i den nye bekendtgørelse.
Det forventes derudover, at følgende anlæg og bygninger
til det offentlige friluftsliv vil blive omfattet af den foreslåe-
de bestemmelse:
– Mindre redskabsskure til opbevaring af grej til friluft-
saktiviteter
– Udsigtstårne og -platforme
– Boardwalks
– Shelters
– Bålhytter
– Madpakkehuse
– P-pladser
– Multtoiletter
– Mindre husholdningsanlæg (nedsivningsanlæg og jord-
varme)
– Anlæg til discgolf
– Anlæg til mountainbike
Det forventes, at følgende anlæg og bygninger til den
offentlige forsyning og infrastruktur vil blive omfattet af den
foreslåede bestemmelse:
– Underboringer
– Nedgravning/udskiftning af ledninger
14
– Udvidelse af eksisterende vejanlæg i henhold til anlægs-
lov
– Drikkevandsindvinding
Det forventes, at der i bekendtgørelsen vil blive som fast-
sat krav til opførelse af byggeri til det offentlige friluftsliv
og den offentlige forsyning og infrastruktur vedrørende bl.a.
placering og udseende. Det er hensigten, at kravene så vidt
muligt skal svare til det, Styrelsen for Grøn Arealomlægning
og Vandmiljø efter gældende praksis tillader i fredskov i dag
ved en konkret dispensation efter skovlovens § 38. Formålet
med den foreslåede bestemmelse er således ikke at muliggø-
re nye typer byggeri i fredskov, men derimod at lette den
administrative byrde for lodsejere og styrelsen.
Idet der i dag foretages en konkret vurdering af de anlæg,
bygninger og terrænændringer til det offentlige friluftsliv
og den offentlige forsyning og infrastruktur, som med lov-
forslaget foreslås undtaget fra skovlovens § 11, stk. 1, vil
forslaget forventeligt kunne medføre, at der i få tilfælde vil
være anlæg eller bygninger, som efter gældende praksis ikke
ville blive tilladt ved dispensation i dag, men som efter den
foreslåede bestemmelse vil kunne etableres uden dispensa-
tion, eller omvendt. Der vil dog være tale om et fåtal af
sager, da der foreligger en rimelig klar praksis på området i
både Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og
Miljø- og Fødevareklagenævnet. Antallet af tidligere sager
varierer dog efter sagstype.
For så vidt angår anlæg, bygninger og terrænændringer
til det offentlige friluftsliv, som ikke allerede er omfattet af
bekendtgørelse nr. 864 af 27/06/2016 om opførelse af spej-
derhytter, skovbørnehaver og lignende i fredskov, forventes
det, at der i bekendtgørelsen vil blive stillet et generelt krav
om at anlæg og bygninger til det offentlige friluftsliv skal
stilles til rådighed for den almindelige skovgæst. Derudover
forventes det, at der vil blive stillet krav om, at brugen af
baner til mountainbike og discgolf ikke må forhindre den
almindelige skovgæst i at færdes i området.
Det forventes, at anlæg og bygninger som udgangspunkt
vil skulle etableres i naturmaterialer, og at der kun må an-
vendes mørke jordfarver til maling. Efter Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljøs praksis omfatter naturmate-
rialer f.eks. grus, sand, stenmel, barkflis, træ mv. Derimod
tillades efter praksis ikke fliser (f.eks. herregårdssten), be-
ton, materialer med plastik, asfalt, jern mv. eller andre meget
forarbejdede materialer, også selvom naturmaterialer indgår.
F.eks. vil bålhytter, madpakkehuse og multtoiletter forven-
teligt skulle opføres i træ og taget beklædes med tagpap
eller naturmaterialer. For underlag til f.eks. madpakkehuse,
p-pladser og teesteder til discgolf vil der forventeligt skulle
anvendes naturmaterialer som f.eks. grus. For anlæg til dis-
cgolf forventes det dog, at bekendtgørelsen også vil omfatte
etablering af f.eks. stålkurve, hvor der for en mindre del af
kurven gøres brug af klare farver.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet såle-
des, at der i skove med skovbevoksede, fredskovspligtige
arealer på mindst 2 ha vil kunne etableres ét anlæg eller byg-
geri til det offentlige friluftsliv, hvis der ikke i forvejen er
nogen anlæg eller bygninger i skoven ud over evt. eksister-
ende lovlig beboelsesejendom. Det forventes, at der i skove
med skovbevoksede, fredskovspligtige arealer på mindst 5
ha eller i bynære skove vil kunne etableres op til to anlæg
eller byggerier af nedenstående, hvis der ikke i forvejen er
nogen anlæg eller bygninger i skoven ud over evt. eksister-
ende lovlig beboelsesejendom. Det forventes, at der i skove
med skovbevoksede arealer på mindst 50 ha vil kunne etab-
leres op til fire anlæg eller byggerier af nedenstående, hvis
der ikke i forvejen er nogen anlæg eller bygninger i skoven
ud over evt. eksisterende lovlig beboelsesejendom.
For anlæg til mountainbike og discgolf forventes bemyn-
digelsen udmøntet således, at sådanne anlæg kun vil kun-
ne etableres i skove på over 5 ha, og at der må være
spor, baner og anlæg i hele skoven i op til ca. 30 pct. af
skoven. Samtidig vil den skovbevoksede del af det fredsko-
vspligtige areal skulle bevare sit skovpræg og opretholde et
kronedække på mindst 50 pct.
For så vidt angår anlæg og bygninger til den offentlige
forsyning og infrastruktur, forventes det, at der i bekendtgø-
relsen ikke vil blive stillet krav om størrelsen på det fredsko-
vspligtige areal eller antal anlæg i alt på det fredskovsplig-
tige areal. Det forventes, at der vil blive stillet krav om
størrelsen og udseendet på synlige anlæg til drikkevandsind-
vinding, ligesom det forventes, at det vil fremgå som et
krav, at såfremt grundvandet sænkes væsentligt, eller der
på anden måde opstår risiko for skade på bevoksningerne
eller væsentlige naturbeskyttelsesinteresser, skal der ansøges
om dispensation ved Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø.
Den foreslåede bestemmelse vil derudover medføre, at mi-
nisteren skal fastsætte regler om, at beliggenheden af anlæg
og bygninger mv. til det offentlige friluftsliv og den offentli-
ge forsyning og infrastruktur skal godkendes. Det forventes,
at bemyndigelsen vil blive udnyttes således, at lodsejer skal
indsende en anmodning til Styrelsen for Grøn Arealomlæg-
ning og Vandmiljø, hvis lodsejer ønsker at etablere byggeri
omfattet af § 11, stk. 4. Styrelsens vurdering vil bestå i en
godkendelse af eller afslag på det ansøgte.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil i sin
vurdering alene skulle forholde sig til det ansøgtes beliggen-
hed i forhold til de internationale naturbeskyttelsesområder
og bilag IV-arter. Det er ikke hensigten, at styrelsen vil
skulle forholde sig til hensigtsmæssigheden i placeringen at
det ansøgte i forhold til skovens struktur og landskab eller
i forhold til naturbeskyttelseslovens § 3 og skovlovens §
28. Der kan således alene meddeles afslag på det ansøgte,
hvis styrelsen vurderer, at der er risiko for påvirkning af
udpegningsgrundlaget for et internationalt naturbeskyttelses-
område eller bilag IV-arter.
Det bemærkes desuden, at der ved etableringen af byggeri
mv. omfattet af skovlovens § 11, stk. 2, herunder byggeri
omfattet af en bekendtgørelse, som er udstedt med hjemmel
i den foreslåede § 11, stk. 4, fortsat skal iagttages eventuelle
krav om myndighedstilladelser eller lignende, som følger af
anden lovgivning, f.eks. bygge- og planlovgivningen.
15
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 16, stk. 2, i skovloven, at Natura 2000-
skovplanen revideres hvert 12. år.
Det foreslås, at skovlovens § 16, stk. 2, nyaffattes, således
at ministeren for grøn trepart reviderer Natura 2000-planen,
når der foreligger en revideret national genopretningsplan,
eller når der foreligger væsentlig ny viden.
Ved »reviderer« forstås, at der som minimum foretages
en vurdering af behovet for revision af Natura 2000-pla-
nen. Der foretages kun ændringer i Natura 2000-planen, hvis
det af den relevante myndighed vurderes, at der er behov for
dette. En gældende Natura 2000-plan er bindende, indtil den
afløses af en revideret Natura 2000-plan.
Den foreslåede bestemmelses vil medføre, at Natura 2000-
planen efter skovloven som udgangspunkt revideres, når der
foreligger en revideret national genopretningsplan.
Det bemærkes, at den første nationale genopretningsplan
i denne sammenhæng betragtes som en revideret national
genopretningsplan. Den foreslåede bestemmelse vil derfor
medføre, at behovet for revision af Natura 2000-planen vur-
deres, når den nationale genopretningsplan er færdiggjort og
offentliggjort i 2027, og herefter når den nationale genopret-
ningsplan revideres hvert 10. år.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at plankadencen
for Natura 2000-planen efter skovloven justeres fra hvert 12.
år til som udgangspunkt hvert 10. år. Formålet er at sikre
sammenhæng mellem den nationale genopretningsplan og
eksisterende regulering af Natura 2000-planen.
Det forudsættes, at der vil være en periode på op til tre
år efter revision af den nationale genopretningsplan til at
revidere Natura 2000-planen, bl.a. for at sikre den admini-
strative proces, herunder offentlighedsfasen.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at Na-
tura 2000-planen undtagelsesvist kan revideres uden for den
10-årige periode og uafhængigt af den nationale genopret-
ningsplan, når der foreligger væsentlig ny viden.
Ved væsentlig ny viden forstås ny viden, der kan have væ-
sentlig betydning for fastsættelse af mål for de naturtyper og
arter, som områderne er udpeget for at beskytte, herunder ny
viden, som nødvendiggør en justering af udpegningsgrund-
laget. Denne nye viden skal være videnskabelig baseret på
data, som kan indgå i en basisanalyse, jf. miljømålslovens §
40. Det kan f.eks. være data, som indgår i rapporteringer til
EU efter naturdirektiverne eller havstrategidirektivet.
Ved ændring af mål i en planperiode skal proceduren i
miljømålsloven § 42 a, § 43 og § 45 følges.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af skovlovens § 45, nr. 2, at ministeren for
grøn trepart kan fastsætte regler om muligheden for at an-
vende digital kommunikation inden for lovens område og
om de nærmere vilkår herfor.
Efter den gældende bestemmelse er det kun muligt at fast-
sætte regler om, at digital kommunikation kan anvendes på
skovlovens område. Derimod kan der ikke med den gælden-
de bestemmelse fastsættes regler om, at digital kommunika-
tion skal anvendes.
Det foreslås, at der i § 45 indsættes efter nr. 1 som nyt nr.
2, at ministeren kan fastsætte regler om at skriftlig kommu-
nikation til og fra myndigheder om forhold, som er omfattet
af denne lov, af regler udstedt i medfør af denne lov eller
af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal foregå
digitalt.
Med skriftlig kommunikation forstås alle former for hen-
vendelser fra virksomheder eller fysiske personer, f.eks. an-
søgninger, forespørgsler, anmeldelser og indberetninger, og
alle former for meddelelser fra myndigheder til virksomhe-
der eller fysiske personer.
Den foreslåede bestemmelse forventes anvendt til ved be-
kendtgørelse at fastsætte regler om obligatorisk digital kom-
munikation på skovlovens område. Det er forventningen, at
bemyndigelsen vil blive udmøntet således, at der fastsættes
krav om digital indgivelse af alle ansøgninger efter loven
(f.eks. §§ 3, 4, 6, 12, 37 og 38) og anmeldelser efter skovlo-
vens § 17, stk. 1.
Bestemmelsen forventes desuden anvendt til at fastsætte
regler om, at borgere, der ikke har mulighed for at anvende
digital kommunikation, kan blive fritaget fra kravet om digi-
tal kommunikation på skovlovens område. Det forventes, at
fritagelsesmuligheden f.eks. vil gælde for borgere, der ikke
kan anvende digital kommunikation pga. psykisk eller fysisk
nedsat funktionsevne, eller borgere, der ikke har adgang til
computer, smartphone eller tablet eller er bosiddende i et
område, hvor der ikke er mulighed for at etablere internet-
forbindelse. Fritagelse forventes også at kunne ske efter en
konkret vurdering, hvis der foreligger særlige forhold.
Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til
f.eks. at fastsætte krav om digital indgivelse af ansøgninger
til fremtidige tilskudsordninger til privat skovrejsning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af skovlovens § 46, stk. 3, at miljøministeren
(nu ministeren for grøn trepart) kan fastsætte regler, der er
nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske
Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er om-
fattet af denne lov.
Det foreslås, at i skovlovens § 46, stk. 3, ændres »her
i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger« til:
»af EU-forordninger«, og efter »lov« indsættes: », herunder
regler om kompetente myndigheders beføjelser, og vedrø-
rende genopretning af biologisk mangfoldige og modstands-
dygtige økosystemer«.
16
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås at ændre naturbeskyt-
telseslovens § 71, stk. 3, så ministeren for grøn trepart kan
fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af EU-
forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af natur-
beskyttelsesloven, herunder regler om kompetente myndig-
heders beføjelser, og vedrørende genopretning af biologisk
mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer, herunder på
søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren
for grøn trepart kan fastsætte regler, der er nødvendige for
anvendelsen her i landet af EU-forordninger vedrørende
forhold, der er omfattet af skovloven, herunder regler om
kompetente myndigheders beføjelser, og vedrørende genop-
retning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige øko-
systemer.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at opdatere
ordlyden i skovlovens § 46, stk. 3, så den svarer til den nye
ordlyd i af naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 3. Der vurderes
ikke at være behov for at udvide anvendelsesområdet for
bemyndigelsen i skovlovens § 46, stk. 3, til søterritoriet og i
den eksklusive økonomiske zone.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at
fastsætte de nødvendige supplerende bestemmelser for at
sikre naturgenopretningsforordningens anvendelse i forhold
til udarbejdelse af en genopretningsplan, for så vidt angår
den del af naturgenopretningsforordningens anvendelsesom-
råde på land, der ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om Den Danske
Klimaskovfond, at fonden kan anvende iværksættelse af,
deltagelse i og finansiering af skovrejsning med etablering
af skovbryn og udtagning af lavbundsjord.
Det fremgår af lovens § 4, stk. 1, nr. 3, at fonden kan
anvende betaling af engangskompensation til lodsejere for
tabte indtægter forbundet med udtagning af lavbundsjord, jf.
nr. 1.
Det foreslås, at der i § 4, stk. 1, nr. 3, indsættes efter
»forbundet med«: »skovrejsning med etablering af skovbryn
og«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Klimaskov-
fonden fremover også vil kunne anvende betaling af en-
gangskompensation til lodsejere for tabte indtægter forbun-
det med skovrejsning. Under sin aktivitet forventes fonden
at kunne tilbyde betalingen som engangskompensation, dvs.
udbetalt på én gang (tilbagediskonteret).
Det er efter bemærkningerne til den gældende lovs § 4 et
grundkrav, at Klimaskovfondens dispositioner ikke overlap-
per, men er et tillæg til tilsvarende statslige indsatser. Støtten
skal være additionel. Det vil sige den ikke overlapper med
eller helt erstatter projektinitiativer, som har opnået tilskud
eller anden form for statslig støtte. Der vil heller ikke kunne
ydes støtte til aktiviteter, der er pligt til at foretage efter
anden lovgivning (f.eks. skovloven).
Klimaskovfondens satser for indkomstkompensation for-
udsættes at følge satser for tilsvarende kompensation i stats-
lige ordninger for tilskud til skovrejsning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Det følger af lov om ændring af lov om naturbeskyttelse
og om ophævelse af lov om administration af Den Europæ-
iske Unions forordninger om handel med træ og træproduk-
ter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fæl-
det træ (ændringsloven) § 2, stk. 2, 1. pkt., at naturbeskyt-
telsesloven til og med den 31. december 2027 ikke finder
anvendelse på træ og træprodukter, som er omfattet af defi-
nitionen i artikel 2, litra a, i tømmerforordningen, og som
er produceret før den 29. juni 2023 og bragt i omsætning
fra den 30. december 2024. For sådanne produkter finder de
hidtil gældende regler i lov nr. 1225 af 18. december 2012
om administration af Den Europæiske Unions forordninger
om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæm-
pelse af handel med ulovligt fældet træ anvendelse til og
med den 31. december 2027, jf. ændringslovens § 2, stk. 2,
2. pkt.
Den oprindelige anvendelsesdato for skovrydningsforord-
ningen, d. 30. december 2024 er blevet udskudt til d. 30.
december 2025, jf. artikel 1, stk. 3 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2024/3234 af 19. december
2024 om ændring af forordning (EU) 2023/1115 for så vidt
angår bestemmelser vedrørende anvendelsesdatoen (forord-
ning om ændring af skovrydningsforordningen).
Det følger endvidere af artikel 1, stk. 2, i forordning
om ændring af skovrydningsforordningen, at skovrydnings-
forordningens artikel 37, stk. 1 og 2 vedr. ophævelse af
tømmerforordningen nyaffattes. Det følger herefter, at tøm-
merforordningen ophæves med virkning fra den 30. decem-
ber 2025, idet forordningen dog fortsat finder anvendelse
indtil den 31. december 2028 på træ og træprodukter som
defineret i artikel 2, litra a), i tømmerforordningen, som er
produceret før den 29. juni 2023 og bragt i omsætning fra
den 30. december 2025.
Det foreslås, at i ændringslovens § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres
»2027« til: »2028«, og »2024« ændres til: »2025«. I 2. pkt.,
ændres »2027« til: »2028«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at naturbeskyttelses-
loven til og med den 31. december 2028 ikke finder anven-
delse på træ og træprodukter, som er omfattet af definitionen
i artikel 2, litra a, i tømmerforordningen, og som er produ-
ceret før den 29. juni 2023 og bragt i omsætning fra den
30. december 2025. For sådanne produkter finder de hidtil
gældende regler i lov nr. 1225 af 18. december 2012 om
administration af Den Europæiske Unions forordninger om
17
handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpel-
se af handel med ulovligt fældet træ anvendelse til og med
den 31. december 2028.
Den foreslåede bestemmelse har til formål sikre, at de
nationale regler er i overensstemmelse med skovrydnings-
forordningens artikel 37, som ændret ved artikel 1, stk. 2, i
forordning om ændring af skovrydningsforordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 6
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Naturbe-
skyttelsesloven, skovloven, miljømålsloven og lov om Den
Danske Klimaskovfond gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf.
naturbeskyttelseslovens § 105, miljømålslovens § 60, skov-
lovens § 73 og lov om Den Danske Klimaskovfonds § 22.
Lov nr. 1467 af 10. december 2024 om ændring af lov om
naturbeskyttelse og om ophævelse af lov om administration
af Den Europæiske Unions forordninger om handel med
træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel
med ulovligt fældet træ gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, jf. bemærkningerne til lovens § 3, jf. Folketingstidende
2024-25, tillæg A, L 40 som fremsat, side 18.
Det betyder, at de foreslåede ændringer ikke gælder for
Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøer-
ne og Grønland.
18
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
§ 71. --- I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 927
af 28. juni 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1467 af 10.
december 2024, foretages følgende ændring:
Stk. 2. ---
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler, der er nød-
vendige for anvendelsen [af EU-forordninger] vedrørende
forhold, der er omfattet af denne lov[, herunder regler om
kompetente myndigheders beføjelser).
1. I § 71, stk. 3, indsættes efter »beføjelser«: », og vedrøren-
de genopretning af biologisk mangfoldige og modstandsdyg-
tige økosystemer, herunder på søterritoriet og i den eksklusi-
ve økonomiske zone«.
Stk. 4-6. ---
§ 2
I miljømålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 26. maj
2023, foretages følgende ændring:
1. § 46, stk. 1, affattes således:
§ 46. Miljøministeren reviderer Natura 2000-planen hvert
6. år.
»Ministeren for grøn trepart reviderer Natura 2000-planen,
når der foreligger en revideret national genopretningsplan,
eller når der foreligger væsentlig ny viden. Revision af dele
af planen, der hører helt eller delvist under miljøministerens
ressort, sker efter forhandling med miljøministeren.«
Stk. 2-3. ---
§ 3
I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj
2023, som senest ændret ved § 33 i lov nr. 679 af 3. juni
2023, § 11 i lov nr. 322 af 2. april 2024 og § 20 i lov nr. 614
af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
§ 11. ---
Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke for 1. I § 11, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nye numre:
1) ---
2) ---
»2) byggeri, anlæg eller terrænændringer, der særligt tilgo-
deser det offentlige friluftsliv,
3) --- 3) byggeri, anlæg eller terrænændringer, der særligt tilgode-
ser den offentlige forsyning og infrastruktur,«.
Stk. 3. --- Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 4 og 5.
Stk. 4. Ministeren skal fastsætte regler om opførelse af
byggeri nævnt i stk. 2, nr. 2, herunder om, at beliggenheden
skal godkendes.
2. I § 11, stk. 4, indsættes efter »nr. 2«: »-4«.
§ 16. --- 3. § 16, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Planen revideres hvert 12. år. »Stk. 2. Ministeren for grøn trepart reviderer Natura 2000-
planen når der foreligger en revideret national genopret-
ningsplan, eller når der foreligger væsentlig ny viden.«
Stk. 3-5. ---
§ 45. Miljøministeren kan fastsætte regler om 4. I § 45 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
1) ---
2) ---
»2) at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om
forhold, som er omfattet af denne lov, af regler udstedt i
19
3) ---. medfør af denne lov eller af EU-retsakter om forhold omfat-
tet af loven, skal foregå digitalt,«.
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
§ 46. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige
for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers
forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne
lov.
5. I § 46, stk. 3, ændres »her i landet af De Europæiske Fæl-
lesskabers forordninger« til: »af EU-forordninger«, og efter
»lov« indsættes: », herunder regler om kompetente myndig-
heders beføjelser, og vedrørende genopretning af biologisk
mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer«.
Stk. 4. ---
§ 4
§ 4. Fonden kan for at opnå og fremme sine formål, jf.
§ 1, stk. 2, og som tillæg til tilsvarende statslige indsatser
anvende følgende former for støtteforanstaltninger og forret-
ningsdispositioner, herunder kombinationer heraf:
I lov om Den Danske Klimaskovfond, jf. lov nr. 2186 af
29. december 2020, foretages følgende ændringer:
1) ---
2) ---
3) Betaling af engangskompensation til lodsejere for tabte
indtægter forbundet med udtagning af lavbundsjord, jf. nr.
1, dækning af lodsejeres udgifter forbundet med tinglysning
af byrder, rådighedsbegrænsninger m.v., der som projekts-
tøttevilkår skal tinglyses på deres ejendom, og betaling til
leverandører, entreprenører m.fl. for disse aktørers ydelser i
de projekter, som støttes af fonden, jf. nr. 1 og 2.
1. I § 4, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »forbundet med«:
»skovrejsning med etablering af skovbryn og«.
4) ---
Stk. 2-3. ---
§ 5
I lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og om op-
hævelse af lov om administration af Den Europæiske Uni-
ons forordninger om handel med træ og træprodukter med
henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ,
jf. lov nr. 1467 af 10. december 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 2. --
Stk. 2. Loven finder til og med den 31. december 2028
ikke anvendelse på træ og træprodukter, som er omfattet
af definitionen i artikel 2, litra a, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010
om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ
og træprodukter i omsætning, og som er produceret før den
29. juni 2023 og bragt i omsætning fra den 30. december
2025. For sådanne produkter finder de hidtil gældende regler
i lov nr. 1225 af 18. december 2012 om administration af
Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ
og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med
ulovligt fældet træ anvendelse til og med den 31. december
2028.
1. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »2027« til: »2028«, og »2024«
ændres til: »2025«, og i 2. pkt., ændres »2027« til: »2028«.
Stk. 3. ---
20