Skriftlig fremsættelse (27. februar 2025)
Tilhører sager:
Aktører:
DD545
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l158/20241_l158_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (27. februar 2025) Miljøministeren (Magnus Heunicke): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Præcisering af anvendelsesområde for udvidet producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr) (Lovforslag nr. L 158) Lovforslaget har til formål at implementere Europa-Par- lamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/884 om ændring af direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), der regulerer producentansvaret for elek- trisk og elektronisk udstyr. Ændringsdirektivet blev vedtaget den 13. marts 2024 på baggrund af en dom fra EU-Domstolen, som slog fast, at WEEE-direktivet havde uretmæssig virkning med tilbage- virkende kraft for bl.a. solcelleproducenter for perioden før august 2012. Formålet med ændringsdirektivet er at bringe direktivets bestemmelser i overensstemmelse med dommen og forhind- re, at direktivets bestemmelser har uretmæssig virkning med tilbagevirkende kraft. For at gennemføre implementeringen af ændringsdirekti- vet er det vurderet nødvendigt at lade en dato, der bestem- mer, hvornår reglernes forpligtelser indtræder, udgå. I stedet indsættes to nye bemyndigelsesbestemmelser i miljøbeskyt- telsesloven, der gør det muligt at justere datoen i bekendtgø- relse. Det foreslås i lovforslaget, at bemyndigelserne giver mil- jøministeren mulighed for at fastsætte regler: • der præciserer tidspunktet for, hvornår forskellige pro- dukttyper er omfattet af direktivets finansieringspligt og mærkningspligt i forbindelse med affaldshåndteringen, og • der præciserer, hvornår bestemte produkttyper er undta- get fra direktivets forpligtelser. Det forventes, at udmøntningen sker i elektronikaffalds- bekendtgørelsen. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 158 Folketinget 2024-25 Miljø- og Ligestillingsmin., j.nr. 2024-8646 DD000545