Fremsat den 27. februar 2025 af miljøministeren (Magnus Heunicke)

Fremsat den 27. februar 2025 af miljøministeren (Magnus Heunicke)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om maritim fysisk
planlægning
(Etablering af Havnaturfonden og mulighed for midlertidig dispensation fra havplanen m.v.)
§ 1
I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 147 af 19. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr.
463 af 15. maj 2017 og § 4 i lov nr. 322 af 2. april 2024,
foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 11 indsættes:
»Kapitel 11 a
Havnaturfonden
§ 38. Miljøministeren etablerer Havnaturfonden som et
sekretariat i Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Stk. 2. Havnaturfonden har til formål gennem sine aktivi-
teter at bidrage til beskyttelsen af arter og genopretning af
økosystemer i det danske havareal.
Stk. 3. Havnaturfonden kan gennemføre eller yde tilskud
til følgende aktiviteter:
1) Naturgenopretningsprojekter i det danske havareal.
2) Indsamling af ny viden og systematisering af eksister-
ende viden om naturgenopretning og sameksistens mel-
lem natur og udbygning af vedvarende energi på havet.
3) Kortlægning af områder til naturgenopretning i det dan-
ske havareal, hvor forekomsten af forskellige naturty-
per og den konkrete tilstand ikke er velkendt.
4) Udvikling af digital infrastruktur til lagring og udstil-
ling af miljødata og et værktøj til gennemførelse af
økosystemanalyser.
Stk. 4. Miljøministeren udvælger naturgenopretningspro-
jekter i det danske havareal, jf. stk. 3, nr. 1, hvor det
vurderes som sandsynligt, at projekterne vil være omkost-
ningseffektive og vil have en positiv og langvarig effekt for
havnaturen.
Stk. 5. Miljøministeren kan iværksætte evaluering af ef-
fekten af Havnaturfondens naturgenopretningsprojekter i det
danske havareal, jf. stk. 3, nr. 1.
Stk. 6. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om gen-
nemførelse af og tilskud til aktiviteter omfattet af stk. 3,
herunder om udvælgelse og gennemførelse af projekter samt
om indsamling og videregivelse af viden.
§ 38 a. Miljøministeren nedsætter et uafhængigt udvalg,
som skal rådgive Havnaturfonden om dens aktiviteter.
Stk. 2. Miljøministeren udpeger medlemmerne af det råd-
givende udvalg efter forhandling med klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om det rådgiven-
de udvalg, herunder en forretningsorden for udvalget.«
§ 2
I lov om maritim fysisk planlægning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 400 af 6. april 2020, som ændret ved §
5 i lov nr. 782 af 4. maj 2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 14, stk. 1, ændres »§§ 15 og 16« til: »§§ 15, 16 og 16
a«.
2. I § 14, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Statslige og kommunale myndigheder skal afslå en an-
søgning om tilladelse til anlæg eller arealanvendelse, der er i
strid med havplanen, forslag til havplanen eller ændringer af
havplanen.«
3. I § 14, stk. 2, ændres »stk. 1« til: »stk. 1, 1. pkt.,«.
4. Efter § 16 indsættes i kapitel 5:
»§ 16 a. Erhvervsministeren kan på baggrund af en an-
modning om dispensation fra en statslig myndighed dispen-
Lovforslag nr. L 159 Folketinget 2024-25
2024-7115
DD000540
sere fra bestemmelser i havplanen, forslag til havplanen eller
ændringer af havplanen til arealanvendelser med henblik
på forskning, udvikling eller test, som er tidsbegrænset til
maksimalt 4 år. Arealanvendelserne skal have til formål at
understøtte og fremskynde mål inden for klima, vedvarende
energi, natur, miljø og biodiversitet.«
5. I § 22, stk. 1, indsættes efter »havplanen«: », ændring
af havplanen«, og efter »§ 14,« indsættes: »eller med en
dispensation, der er meddelt af erhvervsministeren, jf. § 16
a,«.
6. I § 22, stk. 2, indsættes efter »havplanen«: », ændring af
havplanen, forslag til havplan eller en dispensation, der er
meddelt af erhvervsministeren, jf. § 16 a.«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juni 2025.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og bagggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Etablering af og formål med Havnaturfonden
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Fondens dispositioner
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Det rådgivende udvalg
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Mulighed for midlertidig dispensation fra havplanen
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Offentlige myndigheder skal afslå en ansøgning, der er i strid med havplanen
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
8.1. Miljøvurdering og habitatvurdering
8.2. Statsstøtte
8.3. Lov om maritim fysisk planlægning
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
3
1. Indledning og baggrund
Regeringen (S, V, M), SF, LA, KF, EL, RV, DF og ALT ind-
gik den 30. maj 2023 Tillægsaftale om udbudsrammer for 6
GW havvind og Energiø Bornholm. I medfør af aftalen skal
der etableres et større antal havvindmøller i en række vind-
mølleparker i Østersøen, Kattegat og Nordsøen, og Havn-
aturfonden skal etableres med henblik på at understøtte en
miljømæssig ansvarlig udbygning af den vedvarende energi-
forsyning med havvindmøller. Havnaturfondens formål er at
foretage genopretning af havnatur samt at bidrage til viden
om sameksistens mellem udbygning af vedvarende energi på
havet og naturhensyn.
Med Aftale om etablering af Havnaturfonden af 27. juni
2024 har aftalepartierne (regeringen (S, V, M), SF, KF, EL
og RV) aftalt formål og principper for Havnaturfonden samt
organiseringen af fonden.
Det danske havmiljø er mange steder i ringe tilstand, hvilket
har medført, at livet i havet flere steder gradvist uddør. De
ringe betingelser for dyre- og planteliv er til væsentlig ulem-
pe for særligt den marine biodiversitet, men udfordrer også
fremtiden for f.eks. fiskerierhvervet i Danmark.
Den kommende udbygning af vedvarende energi på havet,
som er afgørende for Danmarks grønne omstilling og kli-
mamål, kan medføre yderligere pres på havmiljøet. Det er
derfor væsentligt, at der tilvejebringes de bedst mulige for-
udsætninger for at sikre sameksistens mellem henholdsvis
VE-udbygning på havet og miljø- og naturhensyn.
Formålet med Aftale om etablering af Havnaturfonden af
27. juni 2024 er at modarbejde den gradvise forringelse af
havmiljøet og genoprette havnaturen. Dette er også afgøren-
de for overholdelsen af den nyligt vedtagne Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning nr. 2024/1991 om naturgenop-
retning og om ændring af forordning (EU) 2022/869 af 24.
juni 2024 (herefter naturgenopretningsforordningen).
Aftalepartierne ønsker derfor at etablere Havnaturfonden
med et todelt formål om at foretage omkostningseffektiv
naturgenopretning på havet og at bidrage til et forbedret
vidensgrundlag om sameksistens mellem VE-udbygning på
havet og miljø- og naturhensyn.
Det er tillige aftalt mellem regeringen og aftalepartierne, at
Havnaturfonden etableres som en del af Miljø- og Ligestil-
lingsministeriet, og at Havnaturfonden derfor ikke etableres
som en fond i traditionel forstand. Det forventes, at miljømi-
nisteren efter forslaget nedsætter et sekretariat for fonden i
Miljøstyrelsen.
Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om anvendelsen af midlerne i Havnaturfon-
den og om udvælgelsen og gennemførelsen af fondens pro-
jekter. Det forventes desuden, at miljøministeren fastsætter
regler om en tilskudsordning til medfinansiering af konkre-
te naturgenopretningsprojekter, der initieres af f.eks. kom-
muner eller private fonde med hjemmel i finansloven for
finansåret 2025.
Det foreslås endvidere, at der nedsættes et uafhængigt rådgi-
vende udvalg, som skal rådgive Havnaturfonden og komme
med forslag til naturgenopretnings- og kortlægningsprojek-
ter samt om de kriterier, der fastsættes for tildelingen af
tilskud. Det forudsættes, at miljøministeren efter forslaget
træffer afgørelse om igangsætning blandt de indstillede pro-
jekter efter drøftelse med aftalepartierne. Udvalget skal end-
videre sikre vidensdeling med øvrige relevante organisatio-
ner samt samarbejde med Havnaturfondens sekretariat om
inddragelse af ekstern privat og offentlig medfinansiering
til Havnaturfonden, f.eks. gennem forskningspuljer, samar-
bejdsprojekter med erhvervslivet og velgørende fonde.
Det rådgivende udvalgs medlemmer foreslås udpeget af mil-
jøministeren efter forhandling med klima-, energi- og forsy-
ningsministeren. Det foreslås endvidere, at miljøministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om det rådgivende udvalg,
herunder om en forretningsorden for udvalget.
Der foreslås derudover en række ændringer af lov om ma-
ritim fysisk planlægning, idet erfaringerne fra Danmarks
første havplan, som blev fastsat ved bekendtgørelse med
hjemmel i lov om maritim fysisk planlægning i september
2023, og en efterfølgende justering af bekendtgørelsen på
baggrund af den politiske aftale mellem regeringen og alle
Folketingets partier om Danmarks Havplan, har medført et
behov herfor med henblik på at sikre lovens hensigtsmæs-
sighed.
Der gives blandt andet mulighed for, at erhvervsministeren
kan meddele midlertidig dispensation fra havplanen, udkast
til havplanen eller ændringer til havplanen til midlertidige
arealanvendelser med henblik på forskning, udvikling eller
test, når formålet er at understøtte og fremskynde mål inden
for klima, vedvarende energi, natur, miljø og biodiversitet.
Det foreslås endeligt, at lov om maritim fysisk planlægning
ændres, således at det tydeliggøres, at offentlige myndighe-
der skal afslå en ansøgning om tilladelse til anlæg eller
arealanvendelse, der er i strid med havplanen, forslag til
havplanen eller ændringer af havplanen.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Etablering af og formål med Havnaturfonden
2.1.1. Gældende ret
Der er ikke på nuværende tidspunkt etableret en statslig
fond med det formål, som er beskrevet ovenfor under lov-
forslagets pkt. 1.
Efter gældende ret kan miljøministeren, såfremt der indhen-
tes de relevante tilladelser i henhold til gældende regler,
gennemføre aktiviteter, der beskytter havmiljøet i det danske
4
havareal, idet gennemførelsen af disse aktiviteter er udtryk
for såkaldt faktisk forvaltningsvirksomhed inden for miljø-
ministerens ressortområde. Miljøministeren har dog ikke ef-
ter gældende ret en udtrykkelig ret til at gennemføre den
type aktiviteter, der fremgår af den foreslåede § 38, stk. 3,
inden for rammerne af de foreslåede regler for Havnaturfon-
den, f.eks. lovpligtig evaluering af projekter og rådgivning
fra et rådgivende udvalg.
2.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
Det danske havmiljø er i dag i ringe tilstand mange steder,
og den marine natur og biodiversitet er presset grundet år-
tiers aktiviteter med negativ påvirkning af havmiljøet. Som
anført i aftalen om etablering af Havnaturfonden af 27. juni
2024 ønsker aftalepartierne at sikre, at det danske havmiljø
opprioriteres og genoprettes med initiativer, der bidrager til
øget natur- og biodiversitet.
Formålet med Havnaturfonden er efter forslaget at genskabe
tabt havnatur, der kan danne grundlag for levedygtigt dyre-
og planteliv. Fondens projekter vil skulle have fokus på at
genoprette havnatur, hvilket omfatter bevarelse og genopret-
ning af havdyr og -planter, så havets levevilkår forbedres
med henblik på opretholdelse af økosystemet. Havnaturfon-
den har samtidig efter forslaget til formål at bidrage til ny
viden om mulighederne for at fremme sameksistens med
vedvarende energianlæg på havet.
Havnaturfondens fokus vil efter forslaget være på miljøfor-
hold i havet, og det er Miljø- og Ligestillingsministeriets
vurdering, at der bør tages højde herfor ved fondens forank-
ring. Det forventes endvidere, at miljøministeren fastsætter
regler om fondens aktiviteter, herunder om udvælgelse og
gennemførelse af projekter samt indsamling og videregivel-
se af viden.
Havnaturfonden skal efter forslaget bidrage til beskyttelsen
af arter og genopretning af økosystemer ved at foretage
omkostningseffektiv genopretning af havnatur og biodiversi-
tet. Det foreslås videre, at Havnaturfonden skal bidrage til
viden om miljø- og natureffekterne af VE-udbygningen på
havet med henblik på at forbedre havmiljøet.
Miljøministeren kan efter gældende ret udføre projekter, der
bidrager til at genoprette havnatur og marine økosystemer,
såfremt relevante tilladelser indhentes i henhold til gælden-
de regler. Miljøministeren er imidlertid ikke efter gældende
ret forpligtet til at gøre dette efter principper, som svarer til
dem, der fremgår af aftalen om etablering af Havnaturfon-
den, herunder krav til effektevaluering og inddragelse af et
rådgivende udvalg.
Miljøstyrelsen har faglig ekspertise og erfaring inden for
naturgenopretning på havet. Den foreslåede forankring af
Havnaturfonden i Miljøstyrelsen giver i højere grad mulig-
hed for at trække på den viden, der allerede eksisterer i
Miljøstyrelsen, i modsætning til hvis Havnaturfonden var
blevet oprettet som en selvstændig fond. Vidensgrundlaget
og det brede netværk sikrer, at den foreslåede Havnaturfond
hurtigst muligt kan fungere som tiltænkt, og at der ikke først
skal opbygges en ny struktur og ny erfaring.
Den foreslåede forankring i Miljøstyrelsen muliggør end-
videre, at Havnaturfondens indsatser kan tænkes sammen
med øvrige politiske tiltag, f.eks. trawlfri områder og mari-
ne naturnationalparker, samtidig med at det giver gode mu-
ligheder for at sammentænke indsatser med Danmarks EU-
forpligtelser vedrørende natur og biodiversitet til havs, her-
under naturgenopretningsforordningen og de marine aspek-
ter af den nationale naturgenopretningsplan, som skal udar-
bejdes efter forordningen. Naturgenopretningsforordningen
kræver etablering af nye marine naturtyper, beskyttelse og
forbedring af eksisterende havnatur samt effektovervågning
af gennemførte tiltag. Det forudsætter både konkrete for-
valtningstiltag og viden om havbundens natur og havets
tilstand. Det er alle elementer, som Havnaturfonden kan
bidrage til.
Ansættelsesretligt vil statens regler efter forslaget gælde for
sekretariatets ansatte.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at miljøministeren opretter Havnaturfonden
som en enhed i Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Det forventes, at miljøministeren etablerer Havnaturfonden
som en enhed i Miljø- og Ligestillingsministeriet ved at
oprette et sekretariat for fonden i Miljøstyrelsen. Dette inde-
bærer, at der efter lovforslaget med betegnelsen Havnatur-
fonden menes en bestemt enhed i form af et sekretariat
i Miljø- og Ligestillingsministeriet, herunder forventeligt i
Miljøstyrelsen, og med miljøministeren som øverste leder.
Havnaturfonden, som det foreslås, at miljøministeren etable-
rer ved lov, er ikke en fond i fondslovgivningens forstand og
vil ikke være underlagt fondslovgivningen.
Da fonden foreslås etableret som en del af Miljø- og Lige-
stillingsministeriet og dermed som en del af den statslige
forvaltning, er fonden herudover omfattet af almindelige
forvaltningsretlige regler og principper.
2.2. Fondens dispositioner
2.2.1. Gældende ret
Der er ikke i gældende ret særlige bestemmelser, der regu-
lerer de handlinger, der foretages af en fond som den fore-
slåede. Idet Havnaturfonden foreslås etableret som en del
af Miljø- og Ligestillingsministeriet, vil de samme regler,
5
der gælder for økonomiske dispositioner i Miljø- og Lige-
stillingsministeriet efter forslaget også gælde for Havnatur-
fonden.
I tekstanmærkning nr. 106 til § 23 på finansloven for 2025
er miljøministeren bemyndiget til at fastsætte regler om bl.a.
ydelse af tilskud inden for nærmere bestemte paragraffer
i finansloven, bl.a. § 23.21.50 om anlægsprogram. Efter §
23.21.50 er formålet med kontoen at understøtte naturfor-
valtningsprojekter for bl.a. at bevare og genoprette store og
små naturområder.
2.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
Det er aftalt mellem regeringen og aftalepartierne, at Havn-
aturfonden finansieres af 500 mio. kr. fra Grøn Fond, som er
en pengepulje på i alt ca. 53,5 mia. kr., der skal finansiere
grønne investeringer i Danmark. Hertil kommer op til 350
mio. kr. fra 6 GW havvindudbuddet i områderne Nordsøen I,
Kattegat II, Kriegers Flak II og Hesselø, der blev åbnet for
ansøgninger den 22. april 2024, såfremt der ved udbuddet
opnås et overskud ud over det forventede.
Det vil være Havnaturfondens kerneopgave at iværksætte
projekter, der styrker havmiljø og -natur. Det er Miljø- og
Ligestillingsministeriets vurdering, at det vil være afgøren-
de for Havnaturfondens projekter, at de tilrettelægges med
henblik på gennemførelse med det bedst mulige udbytte for
havmiljøet. Med henblik herpå vurderer Miljø- og Ligestil-
lingsministeriet, at der kræves høj faglighed for at kunne
træffe hensigtsmæssige afgørelser på Havnaturfondens om-
råde. I den forbindelse vurderes det, at Miljø- og Ligestil-
lingsministeriets faglige vurdering, under inddragelse af det
rådgivende udvalg, vil kunne give det fagligt bedste beslut-
ningsgrundlag for aftalepartierne, herunder om et projekt
kan kvalificere sig til at blive ført ud i livet, og hvordan pro-
jektet i givet fald bedst iværksættes. Det er i den forbindelse
Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der opnås
den mest effektive løsning, hvis Havnaturfondens sekretariat
foreslår initiativer til miljøministeren og aftalepartierne. Det
er Miljø- og Ligestillingsministeriets opfattelse, at det vil
styrke Havnaturfondens vidensniveau at udvælgelse og gen-
nemførelse af projekter foregår på grundlag af blandt andet
tidligere erfaringer, samt at nye aktiviteter foretages med
henblik på at bidrage til viden, som kan danne grundlag for
efterfølgende aktiviteter.
Det forventes desuden, at miljøministeren med hjemmel i
tekstanmærkning nr. 106 til § 23 på finansloven for 2025
fastsætter regler om en tilskudsordning til anlægsprojekter
på havet, som en del af udmøntningen af den politiske aftale
om Havnaturfonden, til gennemførelse af konkrete naturge-
nopretningsprojekter på havet, jf. den foreslåede § 38, stk. 3,
nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om udvælgelsen af projekter, der skal realisere de for-
mål, som fonden skal virke og disponere inden for. Det fore-
slås, at projekterne, jf. den foreslåede § 38 stk. 3, indstilles
af Havnaturfondens sekretariat efter høring af det rådgiven-
de udvalg for at sikre en faglig vurdering af, om et projekt
er egnet til at blive realiseret. Det forventes, at miljøministe-
ren i henhold til den foreslåede ordning fastsætter nærmere
regler om, at Havnaturfondens sekretariat årligt udarbejder
forslag til indsatser for det kommende år, herudover også
forslag til indsatser, som foregår over flere år. Det forventes
videre, at miljøministeren fastsætter nærmere regler om, at
det rådgivende udvalg skal høres af Havnaturfondens sekre-
tariat i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til indsat-
ser. Forinden miljøministeren udvælger konkrete projekter,
forudsættes det, at ministeren inddrager de af Folketingets
partier (regeringen (S, V, M), SF, KF, EL og RV), som er
parter i aftalen om etablering af Havnaturfonden af 27. juni
2024.
Det foreslåede indebærer, at der udvælges naturgenopre-
tningsprojekter i det danske havareal, jf. den foreslåede §
38, stk. 3, nr. 1, hvor det vurderes at være sandsynligt, at
projekterne vil være omkostningseffektive og vil have en
positiv og langvarig effekt for havnaturen.
Det foreslås, at der ved udvælgelsen af konkrete indsatser
for naturgenopretning lægges vægt på den forventede natur-
effekt af marine projekter, da det er væsentligt for fonden
at have størst mulig effekt for naturgenopretning. Fonden
vil efter forslaget fortrinsvist igangsætte konkrete indsatser i
havområder, hvor det vurderes, at der i videst muligt omfang
kan opnås en langvarig effekt.
Det foreslåede indebærer, at fondens naturgenopretningsind-
satser som udgangspunkt effektevalueres, så genopretnings-
indsatser løbende kan bidrage med ny viden til efterfølgende
indsatser. Havnaturfondens kortlægnings- og genopretnings-
indsatser vil efter forslaget have til formål dels at muliggøre
genopretningsprojekter i flere områder, dels gennem afprøv-
ning af konkrete metoder og forsøg at bidrage med ny viden
om naturforbedrende tiltag ved vedvarende energianlæg og
muligheder for sameksistens mellem sådanne anlæg og na-
turen. Det foreslåede indebærer derudover, at Havnaturfon-
dens dataindsamling og udstilling via f.eks. kortlægning og
lagring af data fra monitoreringsprogrammerne for vedva-
rende energianlæg på havet bl.a. kan understøtte forundersø-
gelser til opstilling af vedvarende energianlæg.
2.3. Det rådgivende udvalg
2.3.1. Gældende ret
Der er på nuværende tidspunkt ikke etableret eller fastsat
regler for et rådgivende udvalg, som kan rådgive miljømini-
6
steren om de aktiviteter, der er omfattet af Havnaturfondens
formål.
2.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
For at Havnaturfonden kan iværksætte projekter, der styrker
havmiljø- og natur, er det Miljø- og Ligestillingsministeri-
ets vurdering, at der kræves høj faglighed for at kunne
træffe hensigtsmæssige afgørelser på Havnaturfondens om-
råde. Et rådgivende udvalg med et højt fagligt niveau til at
kvalificere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering af
Havnaturfondens aktiviteter vil kunne give det fagligt bedste
beslutningsgrundlag for miljøministeren og aftalepartierne,
herunder om et projekt kan kvalificere sig til at blive ført ud
i livet, og hvordan projektet i givet fald bedst iværksættes.
Med henblik på bedst muligt at tilrettelægge det rådgivende
udvalgs arbejde i henhold til Havnaturfondens formål og
årshjul er det Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering,
at miljøministeren bør kunne fastsætte nærmere regler om
det rådgivende udvalg, herunder om en forretningsorden.
Endelig bør det rådgivende udvalg også kunne rådgive mil-
jøministeren om gennemførelsen af den tilskudsordning til
anlægsprojekter på havet, som miljøministeren forventes at
fastsætte regler om med hjemmel i tekstanmærkning nr. 106
til § 23 på finansloven for 2025, jf. ovenfor pkt. 2.2.2.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der etableres et rådgivende udvalg vedrøren-
de Havnaturfondens aktiviteter med henblik på at rådgive
fonden om dens aktiviteter. Det rådgivende udvalg vil ikke
kunne træffe beslutning om fondens arbejde. Det rådgivende
udvalg vil efter forslaget have til opgave at rådgive miljø-
ministeren om, hvordan fonden kan udforme sine naturgeno-
pretnings- og kortlægningsaktiviteter, så de får størst mulig
effekt i forhold til fondens formål, herunder både hvis fon-
den gennemfører sine egne projekter f.eks. gennem offentli-
ge udbud eller hvis fonden giver tilskud til, at offentlige
myndigheder eller private organisationer kan gennemføre
naturgenopretningsprojekter efter regler, som miljøministe-
ren forventes at fastsætte med hjemmel i tekstanmærkning
nr. 106 til § 23 på finansloven for 2025, jf. ovenfor pkt.
2.2.2.
Medlemmerne af det rådgivende udvalg vil skulle repræsen-
tere relevante aktører, og miljøministeren udpeger efter for-
handling med klima-, energi- og forsyningsministeren med-
lemmerne af det rådgivende udvalg.
Det foreslås, at miljøministeren fastsætter regler om det råd-
givende udvalg, herunder en forretningsorden for udvalget.
2.4. Mulighed for midlertidig dispensation fra havplanen
2.4.1 Gældende ret
Lov om maritim fysisk planlægning (herefter havplanloven)
fastlægger rammerne for gennemførelsen af en planlægning
af de danske havområder, jf. lovens § 1, stk. 1. Havplanen
er – som et slutprodukt af havplanlægningsprocessen – ud-
møntet i en bekendtgørelse om havplanen, jf. lovens § 3, nr.
4. Efter § 9 i loven fastsætter erhvervsministeren regler om
en samlet havplan for de danske havområder (havplanen),
dvs. erhvervsministeren er efter bestemmelsen tillagt plan-
lægningskompetencen for havplanen. Havplanen er i dag
udstedt som bekendtgørelse om Danmarks havplan. Den
konkrete udformning af havplanen sker i et løbende sam-
arbejde mellem erhvervsministeren og øvrige berørte mini-
stre, jf. § 10, stk. 4. Havplanens arealudlæg er således nøje
overvejet og afvejet mellem erhvervsministeren og øvrige
relevante ministre.
Havplanen skal tilvejebringes og ændres efter reglerne i
lovens kapitel 4. Dette gælder uanset, om der er tale om va-
rige anlæg og arealanvendelser eller midlertidige. Det følger
dog af principperne bag havplanlægningen, at havplanlæg-
ningen skal have et langsigtet og helhedsorienteret sigte, jf.
lovbemærkningerne til loven, jf. Folketingstidende 2015-16,
tillæg A, L 131 som fremsat.
For en ny havplan gælder, at der skal offentliggøres et for-
slag til plan med en høringsfrist på mindst 6 måneder, som i
særlige tilfælde kan fraviges, jf. § 10, stk. 1 og 3.
Ved ændringer af havplanen skal et forslag til ændret plan
offentliggøres med en høringsfrist på mindst 8 uger, som
i særlige tilfælde kan fraviges, jf. § 11, stk. 2 og 4. Hvis
et forslag til ændring af havplanen medfører så omfattende
ændringer af planen, at der reelt er tale om en ny havplan,
kan ændringerne kun gennemføres efter proceduren i § 10,
jf. lovens § 11, stk. 3.
Erhvervsministeren tager ved gennemførelse af havplanlæg-
ningen hensyn til økonomiske, sociale og miljømæssige for-
hold samt sikkerhedsaspekter for at støtte en bæredygtig
udvikling og vækst i den maritime sektor under anvendelse
af en økosystembaseret tilgang og for at fremme sameksi-
stensen af forskellige relevante aktiviteter og anvendelser, jf.
lovens § 5, stk. 1.
§ 5, stk. 2, i havplanloven angiver de sektorer og interes-
ser, som havplanlægningen skal tage sigte på at bidrage til
en bæredygtig udvikling af. Der er for disse sektorer og
interesser foretaget arealudlæg, som afklarer og afvejer de
modstridende interesser i området på et tidligt tidspunkt,
og som i kraft heraf kan øge investeringssikkerheden for
sektorerne. De arealudlæg, der er foretaget i planlægningen,
indgår i grundlaget for de statslige myndigheders sektorpla-
ner og enkeltafgørelser, herunder afgørelser om tilladelser til
arealanvendelser og anlæg på havet.
7
Havplanen dækker hele det danske havområde, og planen
inddeler havområdet i en række zoner. Der er i havplanen
bl.a. udlagt udviklingszoner, der skal bidrage til at skabe
udvikling og vækst for erhvervslivet samt til samfundsøko-
nomien. Udlægningen af områder til udviklingszoner inde-
bærer, at der alene kan meddeles tilladelser til de pågælden-
de formål inden for udlagte områder til det pågældende for-
mål. Derved friholdes de øvrige områder for nye anlæg m.v.
til de aktiviteter og anvendelser, som der planlægges for
i udviklingszonerne, herunder råstofindvinding, transportin-
frastrukturprojekter, landindvinding af væsentlig samfunds-
mæssig betydning, akvakultur og energisektoren til søs.
Efter lovens § 14, stk. 1, må statslige og kommunale myn-
digheder bortset fra de i §§ 15 og 16 nævnte tilfælde ikke
efter anden lovgivning vedtage planer om eller meddele
tilladelse m.v. til anlæg eller arealanvendelser, der er i strid
med havplanen eller i strid med et forslag til havplan eller
ændringer af havplanen, der er offentliggjort af erhvervsmi-
nisteren.
Det følger af bekendtgørelse om Danmarks havplan, at hav-
planen udgør den overordnede planlægning på havet og
angiver de fysiske rammer, inden for hvilke offentlige myn-
digheder kan meddele tilladelser eller vedtage planer efter
anden lovgivning. Om der kan meddeles tilladelse til eller
vedtages planer for en bestemt aktivitet inden for et område,
der i overensstemmelse med havplanen kan anvendes hertil,
afhænger dog fortsat af sektorlovgivningen. Udlægningen af
områder i havplanen til bestemte formål eller konkrete pro-
jekter indebærer således ikke i sig selv en ret til udnyttelse
af arealet til det pågældende formål eller projekt.
Det forhold, at et område er udlagt til etablering af anlæg
m.v. til bestemte formål, indebærer ingen begrænsning af
de regler, som gælder for de pågældende anlæg m.v. efter
anden lovgivning.
Efter lovens § 15 er det muligt at give tilladelse eller vedta-
ge en plan i strid med havplanlægningen, hvis planen eller
tilladelsen skal sikre opfyldelse af EU-retlige eller interna-
tionale forpligtelser, og det ikke kan afvente ændring af
havplanen. Dette skal ske efter forhandling med erhvervs-
ministeren med sigte på at sikre en ensartet anvendelse af
undtagelsesmuligheden.
§ 16 sikrer, at havplanen ikke er til hinder for, at der kan
træffes foranstaltninger m.v. efter lov om sikkerhed til søs i
situationer, hvor det er nødvendigt og uopsætteligt af hensyn
til sejladssikkerheden, forebyggelse af fare og forebyggelse
af, at der lægges den frie sejlads hindringer i vejen m.v.
De pågældende foranstaltninger m.v. omfatter bl.a. påbud,
forbud og etablering af afmærkning. Øvrige berørte ministre
skal oplyses om disse foranstaltninger, når disse fraviger
havplanen, forslag til havplan eller ændringer heraf, der er
offentliggjort.
Der kan således udelukkende disponeres i strid med havpla-
nen efter § 15 og § 16.
I andre tilfælde kan tilladelser til anlæg og arealanvendelser,
der er i strid med havplanen, kun meddeles, hvis der tilveje-
bringes en ny havplan, forslag til havplan eller ændring af
havplanen, som muliggør anvendelsen.
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Danmarks første havplan blev udstedt den 29. september
2023. Den har dog – siden påbegyndelsen af høringen den
31. marts 2021 – haft en foreløbig retsvirkning for offentlige
og statslige myndigheders planer og tilladelser m.v., jf. §
14, stk. 1, i havplanloven. Havplanen er efterfølgende blevet
ændret på baggrund af den politiske aftale mellem regerin-
gen og alle Folketingets partier om Danmarks Havplan. De
foreløbige erfaringer med havplanen har vist, at processen
med at foretage ændringer til havplanen er uhensigtsmæssig
i forhold til mindre arealanvendelser med henblik på forsk-
ning, udvikling og test, der har midlertidig karakter. Der ses
derfor at være et behov for mere smidigt at kunne tillade,
at arealer kan anvendes til brug for forskning, udvikling
eller test af midlertidig varighed, og som har til hensigt at
understøtte den grønne omstilling, uden for de udlagte ud-
viklingszoner. Der er alene tale om en udfordring i forhold
til sektorer og interesser, hvortil der er udpeget udviklings-
zoner, idet aktiviteten alene kan foregå i den dertil udpegede
zone. Det drejer sig bl.a. om vedvarende energi, havbrug,
skaldyrsopdræt m.v.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at muligheden for,
at offentlige myndigheder kan tillade midlertidige arealan-
vendelser til forskning, udvikling eller test med henblik på
grønne løsninger, bør smidiggøres, og at disse ikke bør af-
vente en ændring af havplanen.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at muliggøre en midlertidig anvendelse af om-
råder uden for de udviklingszoner, der er udlagt til formålet i
den til enhver tid gældende havplan. Dispensation kan gives
til arealanvendelser med henblik på forskning, udvikling
eller test for en periode af op til 4 års varighed.
Det foreslåede skal gøre det muligt at give dispensation
til, at sektormyndigheder kan tillade, at et område midler-
tidigt kan udnyttes til forskning, udvikling eller test med
henblik på grønne løsninger. Det vil gøre det muligt at gi-
ve dispensation til midlertidige arealanvendelser, hvor der i
forbindelse med havplanlægningen ikke er planlagt for den
pågældende anvendelse.
Der vil kunne søges dispensation i alle zoner i havpla-
nen. Der vil således bl.a. kunne gives dispensation til, at den
generelle anvendelseszone kan anvendes i det omfang afvej-
ningen af de hensyn, der varetages med den generelle an-
vendelseszone, over for hensynet til at kunne tillade midler-
tidige arealanvendelser af begrænset karakter til forskning,
udvikling eller test med henblik på grønne løsninger, tillader
8
dette. Hensynene bag den generelle anvendelseszone er bl.a.
at sikre, at der inden for området er mulighed for bl.a. akti-
viteter og anlæg, der ikke planlægges for med havplanen,
herunder f.eks. havneudvidelser, kystbeskyttelsesanlæg, tu-
risme og rekreativ anvendelse.
Med forskning, udvikling eller test menes anvendelser af
arealet, der har som mål at udvikle nye eller forbedrede
produkter, processer eller tjenesteydelser inden for alle om-
råder, teknologier, industrier eller sektorer, eller der har som
mål at opnå ny viden til gavn for flere eller med det formål
at udvikle nye eller væsentlig forbedrede produkter, produk-
tionsmetoder eller tjenesteydelser. Med forskning, udvikling
og test menes endvidere, at der er tale om arealanvendelser,
der endnu ikke er på kommercielt niveau.
Det kan f.eks. være grundforskning, der indebærer eksperi-
mentelt eller teoretisk arbejde, hovedsagelig med henblik på
erhvervelse af ny viden om de grundlæggende årsager til fæ-
nomener og observerbare forhold uden direkte kommerciel
anvendelse for øje.
Den nærmere definition af arealanvendelse til forskning,
udvikling eller test, vil fremgå af den sektorlovgivning eller
sektorpraksis, som arealanvendelsen henhører under. Som
konkrete eksempler på arealanvendelser, der efter omstæn-
dighederne vil kunne tillades midlertidigt, kan nævnes test
af vedvarende energianlæg på havet med henblik på forsk-
ning, udvikling eller demonstration af nye projekter og pro-
cesser efter § 22 a i lov om vedvarende energi. Det er
således sektormyndigheden, der på baggrund af sektorlov-
givningen skal foretage vurderingen af, om arealanvendel-
sen opfylder kriterierne for at blive betragtet som forskning,
udvikling eller test.
Derudover er dispensationsadgangen rettet mod arealanven-
delser, som tilsigter at understøtte og fremskynde mål inden
for klima, vedvarende energi, natur, miljø og biodiversitet.
Det vil være op til erhvervsministeren at vurdere, om der
for det konkrete areal skal meddeles dispensation. Erhvervs-
ministeren foretager sin vurdering ud fra en afvejning af
de hensyn, der ligger bag arealudlægget, og sektormyndig-
hedens anmodning om midlertidig dispensation, jf. nærmere
i bemærkningerne til § 1, nr. 3. Der foretages således ikke en
vurdering af eventuelle konkrete ansøgninger om tilladelse
til anvendelse af området.
I vurderingen af om der kan meddeles dispensation fra hav-
planen, afvejes hensynene i lovens § 5, stk. 1. Det vil sige,
at der skal ske en afvejning af de økonomiske, sociale og
miljømæssige forhold samt sikkerhedsaspekter for at støtte
en bæredygtig udvikling og vækst på havet under anvendel-
se af en økosystembaseret tilgang og for at fremme sameksi-
stensen af forskellige relevante aktiviteter og anvendelser.
Erhvervsministeren vil på baggrund af en anmodning om
dispensation foretage en høring af de øvrige berørte mini-
stre, som havplanen er vedtaget i samråd med, ligesom der
vil blive foretaget en høring af de øvrige berørte myndig-
heder herunder relevante kystkommuner. Erhvervsministe-
ren vil også i særlige tilfælde kunne foretage en offentlig
høring. Som udgangspunkt afdækkes relevante interesser
ifm. den myndighedshøring, som sektormyndigheden foreta-
ger. Erhvervsministeren kan dog i særlige tilfælde, hvor der
er forudgående kendskab til konkrete og væsentlige interes-
ser i området foretage en offentlig høring
Omfanget af erhvervsministerens myndighedshøring vil af-
hænge af sektormyndighedens anmodning samt det konkrete
områdes placering. Høringsfristen vil følge de frister, som
sektormyndighederne fastsætter i forbindelse med den kon-
krete sagsbehandling. Med henblik på at undgå dobbelthø-
ringer og lign. foreslås det at foretage en samlet høring. Så-
fremt der foretages en offentlig høring, afvikles denne paral-
lelt med myndighedshøringen.
2.5. Offentlige myndigheder skal afslå en ansøgning, der
er i strid med havplanen
2.5.1 Gældende ret
Lov om maritim fysisk planlægning (herefter havplanloven)
fastlægger rammerne for gennemførelsen af en planlægning
af de danske havområder, jf. lovens § 1, stk. 1. Af bemærk-
ningerne til § 1, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A,
L 131 som fremsat, side 19, fremgår, at havplanlægningen
forudsættes at være helhedsorienteret. Det vil sige, at der i
planlægningen skal foretages en afvejning af de forskellige,
eventuelt modstridende, interesser på tværs af sektorer og
interesser. Et væsentligt mål med planlægningen er således
at fremme sameksistensen mellem forskellige relevante akti-
viteter og anvendelser og bl.a. herved begrænse omfanget af
konflikter på havet og skabe større investeringssikkerhed for
de udvalgte sektorer.
Loven har til formål at fremme økonomisk vækst, udvikling
af havarealer og udnyttelse af havressourcer på et bæredyg-
tigt grundlag, bidrage til at opnå de mål for havplanlægnin-
gen, der er fastsat i loven, tage hensyn til samspillet mellem
land og hav og styrke det grænseoverskridende samarbejde
i overensstemmelse med bestemmelserne i FN᾽s havretskon-
vention af 1982, jf. § 1, stk. 2.
Det følger af havplanlovens § 5, stk. 1, at erhvervsministe-
ren ved gennemførelse af havplanlægningen tager hensyn til
økonomiske, sociale og miljømæssige forhold samt sikker-
hedsaspekter for at støtte en bæredygtig udvikling og vækst
i den maritime sektor under anvendelse af en økosystemba-
seret tilgang og for at fremme sameksistensen af forskellige
relevante aktiviteter og anvendelser.
Ifølge § 5, stk. 2, skal havplanlægningen med henblik på at
nå målene i stk. 1 tage sigte på at bidrage til en bæredygtig
udvikling af energisektoren til søs, søtransport, transportin-
frastruktur, fiskeri og akvakultur, indvinding af råstoffer på
9
havet og bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet,
herunder modstandsdygtighed over for konsekvenserne af
klimaforandringerne. Der er for disse sektorer og interesser
foretaget arealudlæg, som afklarer og afvejer de modstriden-
de interesser i området på et tidligt tidspunkt, og som i kraft
heraf kan øge investeringssikkerheden for sektorerne.
Det følger af havplanlovens § 6, nr. 2, at der ved gennemfø-
relse af havplanlægningen efter § 5 skal tages hensyn til re-
levante eksisterende og fremtidige aktiviteter og anvendelser
og deres indvirkning på miljøet og naturressourcerne. Af de
specielle lovbemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a.,
at det forudsættes, at havplanlægningen baserer sig på en
analyse af muligheder for sameksistens og potentielle kon-
fliktområder. Det skal herunder vurderes, om flere forskelli-
ge former for anvendelse, udnyttelsen af havets ressourcer
og etableringen af anlæg eventuelt vil kunne realiseres i
samme område, og om det kan ske samtidigt eller eventuelt
tidsmæssigt forskudt, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg
A, L 131 som fremsat, side 24.
Det følger af havplanlovens § 9, at erhvervsministeren fast-
sætter regler om en samlet havplan for de danske havområ-
der (havplanen) efter procedurerne i §§ 10-12 (kapitel 4).
Erhvervsministeren udsteder havplanen, og havplanen revi-
deres og ajourføres mindst hvert 10. år, jf. § 10, stk. 2, 2.
pkt. Forslag til havplanen og ændringer heraf udarbejdes i
samråd med de øvrige berørte ministre og under inddragelse
af kystkommuner og -regioner og relevante erhvervs- og
interesseorganisationer, jf. lovens § 10, stk. 4, og § 11, stk.
2, 2. pkt.
Efter havplanlovens § 11, stk. 1, kan erhvervsministeren i
planperioden fastsætte regler om ændring af havplanen.
Havplanloven indeholder således ikke bestemmelser, der
forpligter erhvervsministeren til at ændre bekendtgørelse om
Danmarks havplan ud over den forpligtelse, der ligger i
havplanlovens § 10, stk. 2, 2. pkt. Erhvervsministeren kan
inden for den 10-årige planperiode fastsætte regler om æn-
dring af havplanen, hvilket fremgår af lovens § 11. Lovens
§ 11 foreskriver tillige, hvordan en sådan ændring foretages
herunder ift. høringsfrister m.v.
Efter havplanlovens § 14, stk. 1, må statslige og kommunale
myndigheder bortset fra de i §§ 15 og 16 nævnte tilfælde
ikke efter anden lovgivning vedtage planer om eller meddele
tilladelse m.v. til anlæg eller arealanvendelser, der er i strid
med havplanen eller i strid med et forslag til havplan eller
ændringer af havplanen, der er offentliggjort af erhvervsmi-
nisteren.
§ 14, stk. 1, indebærer således, at der er knyttet foreløbi-
ge retsvirkninger til bl.a. et offentliggjort forslag til havpla-
nen. Det betyder en ret og pligt for statslige og kommuna-
le myndigheder til at afslå ansøgninger om udnyttelse af
havområder, der skaber risiko for en foregribelse af den
endelige havplans indhold, jf. bemærkningerne til § 14, jf.
Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 81 som fremsat, side
51.
Energiklagenævnet har den 6. maj 2024 hjemvist i alt 20
sager, hvor Energistyrelsen har givet afslag på forundersø-
gelsestilladelser efter åben dør-ordningen. Energiklagenæv-
net henviser i hjemvisningerne bl.a. til, at havplanlovens §
14, stk. 1, ikke kan forstås således, at der kun kan ansøges
om forundersøgelsestilladelser til arealer, der allerede er ud-
lagt til udviklingszoner for vedvarende energi, men at det
i givet fald konkret må vurderes, om et sådant projekt kan
indebære, at der skal fremsættes et forslag til en ændring af
havplanen eller en ny havplan.
Det er klagenævnets opfattelse, at der ved vurderingen af
de planmæssige forhold burde være foretaget en konkret
vurdering af, om der var grundlag for at foretage en ændring
af den eksisterende havplan eller foretage en justering af det
ansøgte område.
2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er såvel havplanlovens, som det bagvedliggende direk-
tivs intention, at havplanen skal udgøre grundlaget for en
langsigtet og sammentænkt udviklingsplan for havområder-
ne, jf. § 1, stk. 2, i loven og bl.a. præambelbetragtning nr.
9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af
23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning,
hvorefter formålet med havplanlægningen er at bidrage til
effektiv koordinering af marine aktiviteter og bæredygtig
anvendelse af hav- og kystressourcerne gennem oprettelse
af en ramme for konsekvent, gennemsigtig, bæredygtig og
evidensbaseret beslutningstagning.
Der er med Energiklagenævnets afgørelser af 6. maj 2024
om hjemvisning af i alt 20 sager, hvor Energistyrelsen har
givet afslag på forundersøgelsestilladelser efter åben dør-
ordningen opstået tvivl om, hvorvidt myndigheder har pligt
til at overveje, om der er grundlag for at foretage ændringer
af havplanen i forbindelse med behandling af enkeltansøg-
ninger om projekter, der er i strid med havplanen.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det ikke er i over-
ensstemmelse med intentionerne bag havplanloven, at hav-
planen skal overvejes ændret på baggrund af enkeltsagsad-
ministrationen. Det skøn og den proces, der ligger bag en
ændring af havplanen, er vanskeligt at udøve og afgrænse
i enkeltsager, hvor langsigtede fastlagte interesser skal afve-
jes over for de interesser, som enkeltsagen rejser. Udgangs-
punktet efter loven er netop en langsigtet og helhedsoriente-
ret planlægning, som ikke nødvendigvis skal kunne påvirkes
på enkeltsagsniveau.
Det vurderes derfor, at der på baggrund af de trufne afgørel-
ser fra Energiklagenævnet er behov for at ændre havplanlo-
ven, således at det tydeliggøres, at havplanen fastholdes som
overordnet og helhedsorienteret styringsværktøj, der ikke
skal ændres på ad hoc-basis for enkeltprojekter, som ikke
10
er i overensstemmelse med den overordnede planlægning og
de strategiske mål for havområderne.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at loven ændres med henblik på at tydeliggøre,
at offentlige myndigheder skal afslå en ansøgning om tilla-
delse til anlæg eller arealanvendelse, der er i strid med hav-
planen, forslag til havplan og ændringer af havplanen. Dette
skal sikre, at havplanen forbliver et helhedsorienteret og
langsigtet styringsværktøj, der ikke bliver ændret på ad hoc-
basis som følge af enkeltansøgninger hos de offentlige myn-
digheder, hvis afgørelser skal udstedes i overensstemmelse
med den gældende havplan eller et offentliggjort udkast til
samme.
Offentlige myndigheder har således en ret og pligt til at afslå
en ansøgning om tilladelse til anlæg eller arealanvendelse,
der er i strid med havplanen, forslag til havplan eller æn-
dringer af havplanen, også uden at overveje, om planen skal
ændres.
Forslaget angiver udelukkende, at offentlige myndigheder
skal afslå en ansøgning om tilladelse til anlæg eller arealan-
vendelse, der er i strid med havplanen, forslag til havplanen
eller ændringer af havplanen, men forhindrer ikke, at der
kan ske ændring af havplanen, jf. lovens § 11, hvis helt
særlige forhold såsom væsentlige samfundsmæssige forhold
eller betydelige økonomiske hensyn tilsiger det.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Der er afsat 500 mio. kr. til Havnaturfonden og eventuelt
op til yderligere 350 mio. kr. ved overskud ud over det for-
ventede fra 6 GW havvindudbuddet i områderne Nordsøen
I, Kattegat II, Kriegers Flak II og Hesselø, der blev åbnet
for ansøgninger d. 22. april 2024. Udgifterne finansieres af
den reserve, der er afsat på finansloven for 2025, under §
23.11.79.54.
De foreslåede bestemmelser vil ikke i sig selv have øko-
nomiske konsekvenser for det offentlige. Det forventes, at
miljøministeren udsteder en bekendtgørelse med hjemmel i
de foreslåede regler, som skal muliggøre, at miljøministeren
efterfølgende kan udmønte de afsatte midler.
Af de 500 mio. kr. afsættes i alt 65 mio. kr. til udvikling af et
IT-projekt vedrørende indsamling og udstilling af miljødata
samt udbygning og udvikling af et værktøj til gennemførelse
af økosystemanalyser. De 65 mio. kr. finansierer udvikling
og drift af IT-værktøjet.
Der afsættes i alt 435 mio. kr. til konkrete naturgenopre-
tningsprojekter, herunder både Havnaturfondens egne pro-
jekter og medfinansiering af projekter via den tilskudsord-
ning, som ministeren forudsættes at fastsætte regler om med
hjemmel i finansloven, samt tilhørende vidensopbygning,
herunder blandet andet kortlægning af havareal, forundersø-
gelser af projektområder og udarbejdelse af vejledninger og
videnskataloger.
Lovforslaget vurderes at have implementeringskonsekvenser
for det offentlige, idet der som følge af Havnaturfondens
oprettelse vil være behov for udarbejdelse af en bekendtgø-
relse. Samtidig etableres Havnaturfonden som en enhed i
Miljø- og Ligestillingsministeriet. Dette vurderes at være
en mindre ændring af en eksisterende administrativ statslig
myndighed. Udgifter til administration af Havnaturfonden
dækkes inden for de afsatte 500 mio. kr.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med prin-
cipperne om digitaliseringsklar lovgivning. Princip nr. 3
omhandler muliggørelsen af automatisk sagsbehandling i
administrationen. Det økosystembaserede værktøj vil mulig-
gøre, at der i sagsbehandlingen i højere grad kan anvendes
et objektivt datagrundlag baseret på indsamlede miljødata,
som derefter kan bruges til at planlægge aktiviteter på havet,
hvor der fortsat vil være behov for skønsmæssige vurderin-
ger. Lovforslaget vurderes således at bidrage til en delvis
automatisering af sagsbehandlingen ved at skabe et ensartet,
automatiseret referencegrundlag for vurderinger.
Princip nr. 4 angår digitaliseringsmæssig sammenhæng på
tværs af den offentlige sektor, herunder anvendelse af ensar-
tede begreber og genbrug af data samt at data og begreber
så vidt muligt skal genbruges på tværs af myndigheder. Lov-
forslaget vurderes at være i overensstemmelse med princip
nr. 4, der er det mest relevante princip for lovforslaget. Ef-
ter den foreslåede § 38, stk. 3, nr. 5, kan Havnaturfonden
således udvikle og udbygge digital infrastruktur til lagring
og udstilling af miljødata, og et værktøj til gennemførelse
af økosystemanalyser. I dette arbejde vil Havnaturfonden
samarbejde med andre myndigheder om at anvende og gen-
bruge data fra andre myndigheder om havnaturforhold. Der
vil blive anvendt og genbrugt nationale og internationale
fællesoffentlige systemer og standarder til lagring og udstil-
ling af data.
I henhold til princip nr. 6 om anvendelse af offentlig infra-
struktur bør det beskrives, hvordan de kommende IT-syste-
mer forventes at anvende eksisterende offentlig infrastruktur
i relevant omfang. Udvikling og brug af løsninger af den
digitale infrastruktur sker bl.a. i regi af Danmarks Miljøport-
al, hvilket betyder, at der arbejdes i etablerede og kendte
systemer og løsninger, hvor der sker løbende udbygning
og udvikling af eksisterende IT-systemer. Der vil derfor pri-
mært være behov for at foretage forretningsstrategiske juste-
ringer og beslutninger om dataemner og tidsplaner. Der vil
blive fulgt løbende op på leverancer og økonomi i udviklin-
gen, og der vil blive indgået kontrakter med bl.a. Danmarks
Miljøportal om helt konkrete leverancer og tidsplaner. Der
er fokus på udfordringerne med, at der ved udbygning af
eksisterende løsninger skal sikres midler til varig drift af
disse. Allerede eksisterende nationale løsninger genbruges
som anbefalet, mens der også er fokus på anvendelse, udvik-
ling og samarbejde i forhold til internationale IT-løsninger.
11
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller imple-
menteringskonsekvenser for kommuner eller regioner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører ikke i sig selv økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
De foreslåede regler om Havnaturfonden forventes ikke at
have klimamæssige konsekvenser.
Lovforslagets bestemmelse om dispensation fra havplanen
skaber mulighed for, at offentlige myndigheder kan tillade
arealanvendelser, der understøtter den grønne omstilling in-
den for konkrete sektorer (energisektoren til søs, transpor-
tinfrastruktur og akvakultur og indvinding af råstoffer på
havet) uden for udviklingszoner udlagt til de pågældende
formål.
Den klimamæssige effekt af fravigelsen af havplanlægnin-
gen vil i høj grad bero på de konkrete dispensationer. Den
samlede klimamæssige effekt af lovforslaget kan således
ikke gøres op på nuværende tidspunkt.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
De foreslåede bestemmelser om ændring af lov om beskyt-
telse af havmiljøet forventes ikke i sig selv at have positive
miljø- og naturmæssige konsekvenser. Det forventes, at mil-
jøministeren udsteder en bekendtgørelse med hjemmel i de
foreslåede bestemmelser, som skal muliggøre, at miljømini-
steren efterfølgende kan udmønte de afsatte midler til blandt
andet naturforbedrende tiltag.
Genopretningen af marine habitater via Havnaturfonden for-
ventes at få væsentlige positive effekter på biodiversiteten
i de genoprettede områder. Genopretningsindsatserne skal
foretages i store områder og i videst muligt omfang sikre
langvarige natureffekter.
Havnaturfonden forventes at bidrage til at løfte dele af
Danmarks EU-forpligtelser efter EU᾽s naturdirektiver, hen-
holdsvis Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af natur-
typer samt vilde dyr og planter med senere ændringer (her-
efter habitatdirektivet) og Rådets direktiv nr. 79/409 af 2.
april 1979, om beskyttelse af vilde fugle med senere æn-
dringer (herefter fuglebeskyttelsesdirektivet), samt naturge-
nopretningsforordningen, der blandt andet omfatter krav om
at genoprette havøkosystemer.
Lovforslagets bestemmelse om dispensation fra havplanen
giver kun mulighed for midlertidig dispensation fra havpla-
nen på overordnet planniveau. De konkrete planer og pro-
jekter kræver fortsat tilladelse fra sektormyndighederne. Det
påhviler sektormyndighederne som tilladelsesmyndighed at
overholde øvrig gældende lovgivning og at vurdere, om for-
pligtelser, der følger af EU-retten, herunder forpligtelser der
følger af EU᾽s naturdirektiver (habitat- og fuglebeskyttelses-
direktiverne), vandrammedirektivet og EU’s statsstøttereg-
ler overholdes. Tilsvarende skal sektormyndighederne som
tilladelsesmyndighed overholde havstrategiens miljømål og
indsatsprogram, herunder udpegningen af havstrategiområ-
der. Den konkrete påvirkning vil blive opgjort efter sektor-
lovgivningen.
Erhvervsministeren vil, ved vurdering af om midlertidig dis-
pensation skal meddeles, sikre overholdelse af naturdirekti-
verne, herunder sikre at der foretages en vurdering efter ha-
bitatdirektivets artikel 6, stk. 3, hvorefter der skal foretages
en vurdering af, om en plan kan påvirke Natura 2000-områ-
der væsentligt.
Havplanen er omfattet af § 8, stk. 1, i lov om miljøvurdering
af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM),
jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023, hvorefter der
skal gennemføres en miljøvurdering af bl.a. planer. Der er
derfor foretaget en strategisk miljøvurdering af planen i
overensstemmelse med reglerne. Dispensationsadgangen vil
ikke kunne benyttes til arealanvendelser, der ikke har en
begrænset karakter set i forhold til den hidtidige havplan-
lægning, eller som forventes at medføre en væsentlig miljø-
påvirkning af området, jf. lov om miljøvurdering af planer
og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Forslaget om, at enkeltsager ikke medfører pligt til at over-
veje ændring af havplanen, forventes at have positive miljø-
mæssige konsekvenser, da det vil bidrage til at opretholde
en langsigtet og helhedsorienteret havplan, som kan sikre
en bæredygtig forvaltning af havområderne. Dette vil under-
støtte langsigtede miljøbeskyttelsesmål og en afbalanceret
anvendelse af havområderne.
8. Forholdet til EU-retten
8.1. Miljøvurdering og habitatvurdering
Lovforslaget ændrer ikke på de gældende regler for miljø-
vurdering af planer og programmer og konkrete projekter i
medfør af lov om miljøvurdering af planer og programmer
og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr.
1225 af 25. oktober 2018, med de ændringer, der følger af §
2 i lov nr. 646 af 19. maj 2020.
12
Lovforslaget forudsætter, at de relevante afgørelser og myn-
dighedstilladelser indhentes for de konkrete projekter, som
finansieres af Havnaturfondens midler. Lovforslaget ændrer
heller ikke på de gældende regler for habitatkonsekvensvur-
dering af planer og projekter, der i sig selv eller i forbin-
delse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura
2000-område væsentligt, jf. habitatdirektivet, Rådets direk-
tiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper
samt vilde dyr. Direktivet er gennemført i dansk ret ved ha-
bitatbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1595 af 6. decem-
ber 2018 om udpegning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at lov-
forslaget ikke i sig selv skal habitatkonsekvensvurderes, idet
lovforslaget ikke er en generel godkendelsesordning. Lov-
forslaget forudsætter, at de relevante myndighedsgodkendel-
ser indhentes for de konkrete projekter, som finansieres af
Havnaturfondens midler og bliver gennemført. For de kon-
krete projekter, som finansieres af Havnaturfonden, kan der
til gengæld være krav om en habitatkonsekvensvurdering
efter habitatbekendtgørelsen. Denne habitatkonsekvensvur-
dering vil blive foretaget af de kompetente myndigheder, der
skal give tilladelse m.v. til projektet efter det regelgrundlag,
som myndigheden giver tilladelsen til projektet efter.
8.2. Statsstøtte
Havnaturfonden forventes ikke at iværksætte aktiviteter med
hjemmel i de foreslåede regler, der indebærer statsstøtte.
Det foreslås, at Havnaturfondens projekter med hjemmel
i de foreslåede regler skal gennemføres som det konkret
vurderes mest hensigtsmæssigt for det enkelte projekt. Dette
kan blandt andet omfatte myndighedssamarbejder og kontra-
hering med private virksomheder. Havnaturfonden vil, når
der kontraheres med private virksomheder, honorere det ud-
førte arbejde på markedsvilkår.
8.3. Lov om maritim fysisk planlægning
Dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU
om rammerne for maritim fysisk planlægning er gennemført
i dansk lovgivning ved lov om maritim fysisk planlægning,
jf. lovbekendtgørelse nr. 400 af 6. april 2020. De foreslåede
ændringer af loven ligger inden for direktivets rammer, der
ikke berører medlemsstaternes kompetence til at udarbejde
og fastlægge omfanget og indholdet af havplanlægningen.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. november
2024 til den 20. december 2024 (28 dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Alle kommuner, Alle regioner, 3F – Fagligt Fælles For-
bund, 3F Sømændene, 4H, 92-gruppen for bæredygtig ud-
vikling, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademiet for de
Tekniske Videnskaber (ATV), Akademikernes Centralorga-
nisation, Akademirådet, Aller Aqua A/S, Anne Christians-
en, Syddansk Universitet (Sekretær for dekanen), Aqua-
Circle, Aquamind, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-
bejdsgiverne, Asfaltindustrien, Banedanmark, BD Dykke-
rentreprise, Beboerforeningen Venøboen, Bilfærgernes Re-
deriforening, Biogas Danmark, Biokemisk Forening ved Vi-
vian Dyrup Juhl, Biologiforbundet, Biomar A/S, Bisserup
Fisk, Bo Riemann, Aarhus Universitet (institut for bioscien-
ce), Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening, Bornholm-
strafikken Holding A/S, Brancheforeningen Dansk Luft-
fart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, By og
havn, Bygherreforeningen, Bælternes Fiskeriforening, Bæ-
redygtigt Landbrug, Campingrådet, CARE, Centralorganisa-
tionen 2010, Centralorganisationen af industriansatte i Dan-
mark (CO-industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg
(CFU), CO-Søfart, COWI A/S, CPH Lufthavn, CS Grup-
pen, DANCORE, Danish Seafood Association, Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse, Danmarks Fiskeriforening, Dan-
marks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Fritidssejler Uni-
on, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jordbrugsforsk-
ning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Kulturarvs For-
ening, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Naturfred-
ningsforening, Danmarks Pelagiske Producentorganisation
(DPPO), Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Tekni-
ske Universitet - Institut for Akvatiske Ressourcer, Dan-
marks Tekniske Universitet, DanPilot, DANSAM, Dansk
Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejds-
giverforening, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium,
Dansk Energi Brancheforening, Dansk Entomologisk Fore-
ning, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Fir-
maidræt, Dansk Forening for Rosport, Dansk Friluftsliv,
Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Industri, Dansk Jæger-
forbund, Dansk Kano- og Kajak Forbund, Dansk Kyst- og
Naturturisme, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Luftfart,
Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Orienterings-
Forbund, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrfor-
ening, Dansk Sejlunion, Dansk Selskab for Miljøret, Dansk
Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk
Surf & Rafting Forbund, Dansk Svæveflyver Union, Dansk
Svømmeunion, Dansk Ungdoms Fællesråd, Dansk Vandski
& Wakeboard Forbund, Dansk Yacht Union, Danske Advo-
kater, Danske Havne, Danske landskabsarkitekter, Danske
Lodser, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og En-
treprenører, Danske Medier, Danske Museer (ODM), Dan-
ske Naturister, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske
Råstoffer, Danske Shipping- og havnevirksomheder, Dan-
ske Speditører, Danske Studenters Roklub, Danske Tursejle-
re, Danske Vandløb, Danske Vandværker, DANVA (Dansk
Vand- og Spildevandsforening), DanWEC, Datatilsynet,
DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCE
– Nationalt Center for Miljø og Energi, De Grønne Pigespej-
dere, De Gule Spejdere, DELTA, Den Danske Akkrediterin-
gsfond – DANAK, Den Danske Nationalkomité for Geolo-
gi, Den Danske Naturfond, Det Danske Spejderkorps, Det
Miljøøkonomiske Råd, Det Natur- og Biovidenskabelige Fa-
13
kultet på Københavns Universitet, Det Økologiske Råd, Det
Økonomiske Råd, DGI, DHI – Institut for Vand og Miljø,
DI Transport, DKCPC (Danish Cable Protection Commit-
tee), Drivkraft Danmark, DSB, DSL, DTU Aqua, DTU Mil-
jø, DUI Leg og Virke, Dykkerfirmaernes Brancheforening,
Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsorganisationernes Samar-
bejdsorganisation (DOSO), Efterskoleforeningen, EHS For-
eningen af el-overfølsomme, Ejendom Danmark, Endelave
Beboerforening, Endelavegruppen - Endelave Hav- og dam-
brug, Energi i Respekt for Natur og Kultur, Energinet.dk,
Energy Supply DK, Erhvervsflyvningens Sammenslutning,
Erhvervslejernes Landsorganisation, Esbjerg Lufthavn, FAB
– Foreningen af byplanlæggere, Fag og Arbejde (FOA),
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt netværk for in-
frastruktur til bredbånd, Femern A/S, Feriehusudlejernes
Brancheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finans Dan-
mark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Fiskebranchen, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskeringen, Fi-
skernes Forbund, Fonden Femern Belt Development, For-
brugerrådet, Forbundet arkitekter og designere, FORCE
Technology, Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygnin-
ger, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Dan-
ske Brøndborere, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker,
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af
miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (En-
viNa), Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne,
Foreningen af Naturfredningsformænd i Danmark, Forenin-
gen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Vandværker
i Danmark, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, For-
eningen Danske Olieberedskabslagre, Foreningen Endelave
Natur & Miljø, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, For-
eningen Muslingeerhvervet, Foreningen Netværk for Økolo-
gisk Akvakultur, Foreningen til Langturssejladsens Fremme,
Fors A/S, Forsikring og Pension, Fortum Danmark, Friluft-
srådet, Fritidshusejernes Landsforening, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, Færgesekretariatet, Faaborg
Sejlklub, Geopark Det Sydfynske Øhav, GEUS, GERNOK
– Forening for Grøn, GI – GenvindingsIndustrien, Godkendt
Teknologisk Service – GTS, Grakom, Green Power Den-
mark, Greenpeace Danmark, Grenå Fiskeriforening, Grund-
ejerforeningen Boeslum Strand, Grundejernes Investerings-
fond, Grøn Hverdag, Hanstholm Fiskeriforening, Hanstholm
Havn, Havbrugsgruppen, Havhøst, Havkajakroerne, Hav-
samarbejdet i Østjylland (syv østjyske kommuner), Hede-
selskabet, Helle Tegner Anker, Københavns Universitet (In-
stitut for Fødevare- og, Hirtshals Havn, Historiske Huse,
HK-Kommunal Miljøudvalg, HOFOR, Hold Danmark Rent,
HORESTA, Hvide Sande Shipyard Steel & Service, Hvi-
de Sande Vodbinderi Aps, Ingeniørforeningen IDA, Institut
for Center Planlægning, ICP A/S, International Transport
Danmark (ITD), ITEK, ivandet, Kalundborg Havn, Kaløvig
Bådelaug, KFUM-Spejderne, KIMO Danmark, KL, Klagen-
ævnet for Ejendomsformidling, Klimabevægelsen, Klimaal-
liancen Thy, Komiteen Bæredygtig Kystkultur, Kommunal-
teknisk Chefforening, Kongelig Dansk Aeroklub, Kunstaka-
demiets Arkitektskole, Land & Fjord, Københavns Havn,
Københavns Lufthavne A/S, Københavns Universitet – Bio-
logisk Institut, Københavns Universitet - Institut for Fødeva-
re- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet - Institut
for Geovidenskab og Naturforvalt, Københavns Universitet
– Institut for Plante- og Miljøvidenskab, LAG Gribskov-
Halsnæs, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdi-
strikternes Fællesråd, Landsforeningen af Landsbysamfund,
Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen
Danske Fugleforeninger, Landsforeningen for Bygnings- og
Landskabskultur, Landsforeningen Levende Hav, Landsfor-
eningen Praktisk Økologi, Lederne Søfart, Limfjordsrådet,
Marine Ingredients Denmark, Maskinmestrenes Forening,
Metroselskabet I/S, Miljø, Fagbevægelsens Hovedorganisa-
tion (FH), Miljøbevægelsen NOAH, Modelflyvning Dan-
mark, Moesgaard Museum, Movia, Musholm, Mørenot A/S,
Nationalpark Kongernes Nordsjælland, sekretariatet, Natio-
nalpark Mols Bjerge, sekretariatet, Nationalpark Skjoldun-
gernes Land, Nationalpark Thy, sekretariatet, Nationalpark
Vadehavet, sekretariatet, Natur og Ungdom, Naturvejleder-
foreningen i Danmark, Naviair, NEJ til Mortorvej på Rø-
snæs, Nexø Havn, Norlax, Nævnenes Hus (Miljø- og Fø-
devareklagenævnet, Planklagenævnet, Energiklagenævnet),
OCFF, Odense Havn, Offentlige Ansattes Organisation, Olie
Gas Danmark, Parcelhusejernes Landsforening, Park- og
Naturforvalterne, Partnerskabet for Bølgekraft, Professor,
dr. jur. Peter Pagh, Københavns Universitet, Praktiserende
Landinspektørers Forening, Professor, dr. jur. Ellen Margre-
the Basse, Aarhus Universitet, Rambøll Danmark, RealDa-
nia, Ressourceøkonomi, Ringkøbing-Skjern Museum, Roh-
de Nielsen A/S, Roskilde Universitetscenter (RUC), RUC
– Institut for Naturvidenskab og Miljø, RUC – Roskilde
Universitetscenter, Rygaard Fisketransport, Rønne Havn,
Rådet for Bæredygtig trafik, Rådet for Grøn Omstilling,
Rådet for Sikker Trafik, Rådet for Større Badesikkerhed,
Sagnlandet Lejre, Sammenslutningen af Danske Småøer,
Sammenslutningen af mindre Erhvervsfartøjer, Sct. Georgs
Gilderne i Danmark, SEGES, Skov & Landskab (Køben-
havns Universitet), Skovdyrkerforeningerne, SMVdanmark,
Småskovsforeningen Danmark, Småøernes Færgeselskaber,
Spildevandsteknisk Forening, Sportsfiskerforbundet, Stad
& Egn, Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg Universi-
tet), STOP motorvej over Samsø, Strandby Fiskeriforening,
Strandingsmuseum St George, Strands Grundejerforening,
Sund og Bælt, Syddansk Universitet, Sydvestjyske Fiske-
riforening, Søassurancen Danmark, Sønderborg Lufthavn,
Søspejderne – Det Danske Spejderkorps, Søsportens Sik-
kerhedsråd, Søværnskommandoen, TANG. NU, TEKNIQ,
Teknologirådet, Teknologisk Institut, Telekommunikations-
industrien, Thyborøn Havns Fiskeriforening, Tine Herreborg
Jørgensen, Aalborg Universitet (Institut for Planlægning),
TP Smede & Marineservice, Trafikforbundet, Trygfonden
– Kystlivredning, Træskibssammenslutningen, Turisterhver-
vets Samarbejdsforum, Tænketanken Hav, Ungdomsringen,
Ungeklimarådet, Uniscrap, VandCenterSyd, Vejdirektoratet,
Verdens Skove, Vikingeskibsmuseet, Vildtforvaltningsrådet,
Visit Denmark, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Ana-
lysecenter for Velfærd, Wind Denmark, Wind Estate, WWF
Verdensnaturfonden, Øen Hjems Private Ejerlaug, Økolo-
gisk Landsforening, ØLF, Østjyske Lyst- og Fritidsfiskere,
Ørsted, Østerbro Havnekomité, Østjyder mod Kattegatfor-
14
bindelsen, Aalborg Lufthavn, Ålborg Portland, Aalborg Uni-
versitet, Aarhus Havn, Aarhus Lufthavn, Aarhus Universi-
tet, Aarhus Universitet - Biologisk Institut, Aarhus Universi-
tet – Institut for Bioscience, Aarhus Universitet – Institut for
Miljøvidenskab, Aarhus Universitet – Nationalt Center for
Miljø og Energi og Aarhus Universitet, Institut for Husdyr-
videnskab.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter (hvis ja, angiv om-
fang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Der er afsat 500 mio. kr. til fonden og
eventuelt op til yderligere 350 mio. kr.
ved overskud ud over det forventede
fra 6 GW-udbuddet. Udgifterne finan-
sieres af den på finansloven for 2025
afsatte reserve under § 23.11.79.54.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes at have imple-
menteringskonsekvenser for det offent-
lige, idet der som følge af fondens op-
rettelse vil være behov for udarbejdelse
af en bekendtgørelse. Samtidig etable-
res Havnaturfonden som en enhed i
Miljø- og Ligestillingsministeriet. Det-
te vurderes at være en mindre ændring
af en eksisterende administrativ statslig
myndighed.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekven-
ser
De foreslåede regler om Havn-
aturfonen vil ikke i sig selv ha-
ve miljø- og naturmæssige konse-
kvenser. Det forudsættes, at mil-
jøministeren med hjemmel i de
foreslåede regler om Havnatur-
fonden fastsætter regler om ud-
møntning af midlerne til Havn-
aturfonden, som forventes at have
positive konsekvenser.
Forslaget om mulighed for mid-
lertidig dispensation forventes ik-
ke at have miljø- og naturmæssi-
ge konsekvenser. Forslaget om,
at enkeltsager ikke medfører pligt
til at overveje ændring af havpla-
nen, forventes at have positive
miljømæssige konsekvenser.
Ingen
Forholdet til EU-retten Havnaturfonden vurderes at ville bidrage til at løfte dele af Danmarks
EU-forpligtelser vedrørende genopretning af havøkosystemer.
15
Lov om maritim fysisk planlægning er en delvis implementering af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU om rammerne for mari-
tim fysisk planlægning. De foreslåede ændringer af loven ligger inden for
direktivets rammer.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant om-
fang også gælder ved implemente-
ring af ikke-erhvervsrettet EU-regu-
lering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er ikke på nuværende tidspunkt etableret en statslig
havnaturfond, og der er derfor ingen regler i gældende lov-
givning om Havnaturfonden. Som nye bestemmelser fore-
slås indsat § 38 og § 38 a i lov om beskyttelse af havmiljøet
i et nyt kapitel 11 a med titlen "Havnaturfonden".
(Til § 38)
Det foreslås i § 38, stk. 1, at miljøministeren etablerer Havn-
aturfonden som et sekretariat i Miljø- og Ligestillingsmini-
steriet.
Det foreslåede indebærer, at miljøministeren bliver forplig-
tet til at etablere Havnaturfonden som en del af Miljø- og
Ligestillingsministeriet. Det forudsættes, at miljøministeren
etablerer Havnaturfonden ved at bestemme, at Havnaturfon-
den skal oprettes med et sekretariat for fonden i Miljøstyrel-
sen. Havnaturfonden bliver således efter forslaget en del af
Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Fondens arbejdsområde vil efter forslaget være reguleret af
de regler, der foreslås samt regler fastsat i medfør af de
foreslåede regler. Da fonden foreslås etableret som en del af
Miljø- og Ligestillingsministeriet og dermed som en del af
den statslige forvaltning, vil fonden herudover være omfattet
af almindelige forvaltningsretlige regler og principper. En-
delig vil fonden, som en del af Miljø- og Ligestillingsmini-
steriet, være underlagt miljøministerens sædvanlige instruk-
tions-, tilsyns- og kontrolbeføjelse.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at Havnaturfonden gen-
nem sine aktiviteter har til formål at bidrage til beskyttelsen
af arter og genopretning af økosystemer i det danske havare-
al.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det foreslåede
formål for Havnaturfonden vil afgrænse rammerne for de
hensyn, som lovligt kan og skal tages ved administrationen
af de foreslåede regler om Havnaturfonden.
Det foreslås i stk. 3, at Havnaturfonden kan gennemføre el-
ler yde tilskud til de aktiviteter, der fremgår af de foreslåede
numre 1-4.
Det foreslåede stk. 3 indebærer, at Havnaturfonden vil kun-
ne gennemføre de former for aktiviteter, der fremgår af de
foreslåede numre 1-4. Gennemførelse af de aktiviteter, der
er omfattet af det foreslåede stk. 3 forudsætter, at der afsæt-
tes midler på finansloven målrettet gennemførelse af aktivi-
teterne. I det omfang der ikke afsættes midler på finansloven
til Havnaturfondens aktiviteter, kan Havnaturfonden efter
forslaget ikke gennemføre aktiviteterne omtalt i stk. 3.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, nr. 1, at Havnaturfonden
kan gennemføre naturgenopretningsprojekter i det danske
havareal.
Det foreslåede indebærer, at fonden vil kunne igangsætte na-
turgenopretningsprojekter, f.eks. ved at genoprette stenrev,
udplante ålegræs eller etablere biogene rev med henblik
på at forbedre leveforholdene i området. På baggrund af
de kortlægningsindsatser, der fremgår af den foreslåede be-
stemmelse i § 38, nr. 3, kan fonden identificere områder,
hvor der efter det foreslåede stk. 3, nr. 1, kan gennemføres
naturgenopretningsprojekter, ved at tilvejebringe viden om
genopretningsbehovet i det danske havareal.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, nr. 2, at Havnaturfonden
kan indsamle ny viden og systematisere eksisterende viden
om naturgenopretning og sameksistens mellem natur og ud-
bygning af vedvarende energi på havet.
Det foreslåede indebærer, at Havnaturfonden vil kunne ind-
samle ny viden og systematisere eksisterende viden, herun-
der gennemgange af eksisterende litteratur eller konkrete
projekter ved vedvarende energianlæg på havet, med hen-
blik på at indsamle, systematisere og udarbejde ny viden
om sameksistens mellem natur og udbygning af vedvarende
energi på havet i relation til fondens formål, jf. det foreslåe-
de stk. 2. Begrebet sameksistens dækker i denne henseende
over initiativer, hvor forskellige aktiviteter i relation til pro-
duktion af vedvarende energi og hensyn til havmiljøet fore-
tages på samme areal med begrænset negativ indvirkning på
hinanden.
16
Det foreslåede indebærer endvidere, at Havnaturfonden vil
kunne gennemføre forskning i relation til fondens formål,
f.eks. forskning i virkemidler til naturgenopretning og nye
metoder til kortlægning af havet.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, nr. 3, at Havnaturfonden
kan udføre kortlægning af områder til naturgenopretning i
det danske havareal, hvor forekomsten af forskellige natur-
typer og den konkrete tilstand ikke er velkendt.
Det foreslåede indebærer, at Havnaturfonden vil kunne gen-
nemføre en kortlægning af hele eller dele af det danske ha-
vareal, herunder både traditionel kortlægning via skib eller
med nyere teknologi som kortlægning via laser fra fly.
Med begrebet kortlægning menes, at fonden kan indsamle
viden om et givet havareal og på den baggrund vurdere, om
havområdet er i en god økologisk tilstand og hvis ikke, hvad
der skal til for, at havområdet kommer i en god økologisk
tilstand.
Kortlægningen efter det foreslåede stk. 3, nr. 3, skal bidrage
til at klarlægge genopretningsbehovet i de dele af det danske
havareal, hvor forekomsten af forskellige naturtyper og den
konkrete tilstand ikke er velkendt. Kortlægningen vil også
kunne foretages med henblik på at bidrage til projekter med
naturtiltag ved havvindmølleparker og andre anlæg til ved-
varende energi.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, nr. 4, at Havnaturfon-
den kan deltage i udviklingen af en digital infrastruktur til
lagring og udstilling af miljødata og et værktøj til gennem-
førelse af økosystemanalyser.
Det foreslåede indebærer, at Havnaturfonden i samarbejde
med øvrige myndigheder vil kunne udvikle og udbygge
den digitale infrastruktur til lagring og udstilling af miljø-
data, inklusive geodata og metoceandata, samt et værktøj
til gennemførelse af økosystemanalyser. Udviklingen af den
digitale infrastruktur baserer sig primært på systemer og me-
toder, der allerede er i brug og er konsensus omkring. Ud-
viklingen vil foregå ved moduludvikling, hvor der vil ske
løbende fremdrift med fastsatte delmål. Den digitale infra-
struktur og værktøjet til gennemførelse af økosystemanaly-
ser er delvist forankret i Styrelsen for Grøn Arealomlæg-
ning. Styrelsen vurderer, at den digitale infrastruktur vil
have en overskuelig kompleksitet, og at udviklingen kan
tilpasses økonomi og tidsplan løbende. Værktøjet til økosy-
stemanalyser er i den indledende foranalysefase, og projek-
tet vil løbende blive evalueret og ambitionerne vil blive
tilpasset den tilhørende økonomi, så der kan etableres en
basal udgave af værktøjet, som er tilstrækkelig til at kunne
anvendes.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 4, at miljøministeren ud-
vælger naturgenopretningsprojekter i det danske havareal, jf.
stk. 3, nr. 1, hvor det vurderes som sandsynligt, at projekter-
ne vil være omkostningseffektive og vil have en positiv og
langvarig effekt for havnaturen.
Det foreslåede indebærer, at fonden vil anvende sine midler
til de konkrete naturgenopretningsprojekter, hvor det vurde-
res, at den forventede natureffekt står mål med omkostnin-
gerne, og hvor det kan sandsynliggøres, at der kan opnås
en langvarig, og helst vedvarende, effekt. Efter den foreslåe-
de bestemmelse vil Havnaturfondens sekretariat gennemføre
den konkrete vurdering af projekterne. Det forudsættes, at
Havnaturfondens sekretariat i forbindelse med vurderingen
af projekter vil høre det rådgivende udvalg. Havnaturfon-
dens sekretariat vil ligeledes, efter høring af det rådgiven-
de udvalg, vurdere, hvordan Havnaturfondens midler skal
fordeles mellem tilskudsprojekter og Havnaturfondens egne
projekter. Efter den foreslåede bestemmelse kan langvarig
effekt sandsynliggøres gennem relevante forundersøgelser,
der sikrer, at de konkrete indsatser udføres ved f.eks. at
etablere stenrev på en stabil bund samt ved at lave genopret-
ningsindsatser i områder med høj kolonisering af flerårige
arter, det vil sige arter, der lever i flere år, høj diversitet m.v.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 5, at miljøministeren kan
iværksætte evaluering af effekten af Havnaturfondens natur-
genopretningsprojekter i det danske havareal, jf. stk. 3, nr. 1.
Det foreslåede indebærer, at miljøministeren vil kunne
iværksætte evaluering af de naturgenopretningsindsatser,
som Havnaturfonden beslutter at anvende midler til. Det
kan f.eks. være ved brug af feltbaseret monitering af ko-
lonisering af arter, artsrigdom, diversitet med videre. Der
skal som udgangspunkt effektevalueres efter et projekts
afslutning, medmindre det konkret vurderes umuligt eller
uhensigtsmæssigt. Dette vil f.eks. være, hvis Havnaturfon-
dens sekretariat vurderer, at udgifterne til effektevaluering
vil blive uforholdsmæssigt store i forhold til udgifterne til
den reelle naturgenopretning. Havnaturfondens sekretariat
vil vurdere, hvor lang tid efter et projekts afslutning det
mest hensigtsmæssigt giver mening at evaluere.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 6, at miljøministeren fast-
sætter nærmere regler om gennemførelse af og tilskud til
aktiviteter omfattet af stk. 3, herunder om udvælgelse og
gennemførelse af projekter samt om indsamling og videregi-
velse af viden.
Det foreslåede indebærer, at ministeren vil fastsætte regler
om anvendelsen af de midler til fonden, der er afsat på
finansloven, herunder til at gennemføre naturgenopretnings-
projekter i det danske havareal, jf. det foreslåede stk. 3, nr.
1.
17
Det foreslåede indebærer herunder, at ministeren vil fastsæt-
te regler om tilskud til aktiviteter omfattet af stk. 3. Den
foreslåede bestemmelse skal forstås i sammenhæng med
tekstanmærkning nr. 106 til § 23 på finansloven for 2025,
der tillige indeholder bemyndigelse til, at miljøministeren
fastsætter regler om tilskudsordninger.
(Til § 38 a)
Det foreslås i § 38 a, stk. 1, at miljøministeren nedsætter
et uafhængigt udvalg, som skal rådgive Havnaturfonden om
dens aktiviteter.
Den foreslåede § 38 a, stk. 1, indebærer, at miljøministeren
vil skulle nedsætte et rådgivende udvalg vedrørende Havn-
aturfondens aktiviteter, som en selvstændig forvaltnings-
myndighed, der er uafhængig af miljøministeren. Udvalget
vil efter den foreslåede bestemmelse blive betjent af et se-
kretariat i Havnaturfonden i Miljø- og Ligestillingsministeri-
et.
Det rådgivende udvalg vil skulle rådgive miljøministeren og
Havnaturfonden. Det rådgivende udvalg vil ikke kunne træf-
fe beslutninger om Havnaturfondens arbejde. Det foreslåede
indebærer desuden, at fonden både kan rådgive ministeren,
hvis fonden gennemfører sine egne projekter f.eks. gennem
offentlige udbud, og hvis fonden giver tilskud til, at offentli-
ge myndigheder eller private organisationer kan gennemføre
naturgenopretningsprojekter efter regler, som miljøministe-
ren forventes at fastsætte med hjemmel i tekstanmærkning
nr. 106 til § 23 på finansloven for 2025, jf. ovenfor pkt.
2.2.2.
Det foreslås i § 38 a, stk. 2, at miljøministeren udpeger
medlemmerne af det rådgivende udvalg efter forhandling
med klima-, energi- og forsyningsministeren.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at miljøministeren
vil skulle gennemføre en forhandling med klima-, energi- og
forsyningsministeren, inden miljøministeren udpeger med-
lemmerne af det rådgivende udvalg. Efter forhandlingen
udpeger miljøministeren efter den foreslåede bestemmelse
medlemmerne af udvalget. Det forudsættes, at miljøministe-
ren efter den foreslåede bestemmelse ved udpegningen af
det rådgivende udvalg vil skulle sikre, at udvalget repræ-
senteres af relevante aktører, der kan rådgive fonden om
dens aktiviteter i relation til fondens formål, herunder især
fagpersoner fra landsdækkende foreninger, interesse- og er-
hvervsorganisationer, som varetager interesser angående na-
turbeskyttelse, havmiljø, klima, bæredygtig grøn omstilling,
biodiversitet samt forskningsmiljøer og universiteter, som
bidrager fagligt og videnskabeligt til disse former for inte-
ressevaretagelse.
For at fonden kan gennemføre sine aktiviteter, vil det såle-
des kræve, at de aktører, som ministeren udpeger til det
rådgivende udvalg efter det foreslåede stk. 2, er indstillet
på at indgå i et samarbejde med fonden. De nævnte aktører
fra forskellige sektorer og vidensområder vil efter den fore-
slåede bestemmelse skulle rådgive ministeren om fondens
aktiviteter ud fra forskellige faglige perspektiver, således at
ministeren kan agere på det bedst mulige grundlag.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng
med lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn
til beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni
2011, med senere ændringer (ligebehandlingsloven), således
at miljøministeren ved udpegningen bør tilsikre en ligelig
kønsfordeling blandt udvalgets medlemmer.
Ansatte i ministerier og styrelser forventes ikke at blive
udpeget til udvalget. Repræsentanter fra offentligt udpegede
råd og udvalg, som ikke er ansatte i ministerier og styrelser,
vil kunne udpeges. Kommunalbestyrelsesmedlemmer, regi-
onsrådsmedlemmer og ansatte i kommuner eller regioner vil
også kunne udpeges.
Det forudsættes, at hvervet som medlem af udvalget efter
forslaget er ulønnet.
Udgifter til møder i det rådgivende udvalg og til dækning
af rejseomkostninger for medlemmerne af det rådgivende
udvalg forventes at kunne afholdes af fondens midler efter
statens regler herfor.
Det foreslås i § 38 a, stk. 3, at miljøministeren fastsætter
regler om det rådgivende udvalg, herunder en forretningsor-
den for udvalget.
Det foreslåede indebærer, at miljøministeren vil kunne fast-
sætte nærmere regler om det rådgivende udvalg, herunder en
forretningsorden, hvor det rådgivende udvalgs rolle, arbejds-
gang, arbejdsdeling, protokoller med videre afgrænses.
Det foreslåede indebærer desuden, at miljøministeren vil
kunne fastsætte regler om, hvorledes det rådgivende ud-
valg kan rådgive miljøministeren om aktiviteter i relation
til Havnaturfonden, bl.a. placering og udformning af nye
genopretnings- og kortlægningsindsatser og om samarbejde
med private og offentlige aktører fra erhvervslivet, velgø-
rende fonde og andre relevante organisationer.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes
regler om, hvordan det rådgivende udvalg skal indgå i miljø-
ministerens beslutningsproces om udvælgelse af Havnatur-
fondens indsatser. Dette forventes at skulle ske, dels ved
at udvalget kommer med egne anbefalinger til Havnaturfon-
dens initiativer, dels ved at afgive bemærkninger til Havn-
aturfondens forslag til initiativer. Konkret forventes der fast-
sat regler i medfør af det foreslåede stk. 3 om, at det rådgi-
vende udvalgs arbejde følger en proces, hvor det rådgivende
udvalg indledningsvist vil udarbejde anbefalinger til foku-
sområder, indsatser og mulighederne for ekstern finansiering
til Havnaturfondens projekter. Det forventes, at ministeren
med hjemmel i det foreslåede stk. 3 fastsætter regler om, at
sekretariatet efter høring af det rådgivende udvalg skal udar-
bejde et oplæg med forslag til nye konkrete indsatser, der
18
kan igangsættes. Det forventes videre, at miljøministeren
efter den foreslåede bestemmelse fastsætter regler om, at det
rådgivende udvalg efterfølgende vil afgive bemærkninger
til sekretariatets forslag, før sekretariatet vil præsentere et
revideret forslag til indsatser til miljøministeren.
Til § 2
Til nr. 1
Efter § 14, stk. 1, i lov om maritim fysisk planlægning (her-
efter havplanloven), må statslige og kommunale myndighe-
der bortset fra de i §§ 15 og 16 nævnte tilfælde ikke efter
anden lovgivning vedtage planer om eller meddele tilladelse
m.v. til anlæg eller arealanvendelser, der er i strid med hav-
planen eller i strid med et forslag til havplan eller ændringer
af havplanen, der er offentliggjort af erhvervsministeren.
Den gældende § 14, stk. 1, giver kun mulighed for dispensa-
tion fra havplanen i de tilfælde, der er nævnt i lovens §§ 15
og 16.
Da der med lovforslaget indføres en ny dispensationsmulig-
hed i § 16 a, foreslås det, at henvisningen i § 14, stk. 1,
ændres til også at omfatte den foreslåede § 16 a.
Ændringen er således en konsekvens af den foreslåede § 16
a, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.
Til nr. 2
Havplanloven fastsætter rammerne for gennemførelsen af en
planlægning af de danske havområder, jf. lovens § 1, stk.
1. Af bemærkningerne til § 1, jf. Folketingstidende 2015-16,
tillæg A, L 131 som fremsat, side 19, fremgår, at havplan-
lægningen forudsættes at være helhedsorienteret. Det vil si-
ge, at der i planlægningen skal foretages en afvejning af de
forskellige - eventuelt modstridende – interesser på tværs af
sektorer og interesser. Et væsentligt mål med planlægningen
er således at fremme sameksistensen mellem forskellige re-
levante aktiviteter og anvendelser og bl.a. herved begrænse
omfanget af konflikter på havet og skabe større investerings-
sikkerhed for de udvalgte sektorer.
Et af formålene med havplanen er således at sikre en
helhedsorienteret, langsigtet planlægning for det samlede
danske havareal, herunder at bidrage til en bæredygtig ud-
vikling af de sektorer, der er nævnt i lovens § 5, stk.
2. Disse erhvervssektorer er generelt kendetegnet ved, at
for disse sektorer udarbejdes sektorplaner med henblik på
at kunne foretage relativt langsigtede og målrettede investe-
ringer. Havplanlægningen for de i § 5 nævnte sektorer og
interesser sigter derfor også generelt mod en mere langsigtet
planlægning med en 20- eller 30-årig horisont, med henblik
på at kunne imødekomme udviklingsbehovene hos de mari-
time erhverv og hensynet til miljøet, jf. lovbemærkningerne
til § 5, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 131 som
fremsat, side 23.
Det følger af havplanlovens § 6, nr. 2, at der ved gennem-
førelse af havplanlægningen efter § 5 skal tages hensyn til
relevante eksisterende og fremtidige aktiviteter og anvendel-
ser og deres indvirkning på miljøet og naturressourcerne.
Erhvervsministeren er i henhold til lovens § 9 tillagt plan-
lægningskompetencen for havplanen. Dette gøres ved be-
kendtgørelse om Danmarks havplan.
Erhvervsministeren udsteder således havplanen, og havpla-
nen revideres og ajourføres mindst hvert 10. år, jf. § 10,
stk. 2, 2. pkt. Erhvervsministeren kan inden for den 10-årige
planperiode fastsætte regler om ændring af havplanen efter
lovens § 11, der foreskriver, hvordan en sådan ændring fore-
tages.
Havplanlovens § 14, stk. 1, fastsætter regler om havplanens
retsvirkninger, hvorefter der i udgangspunktet ikke må med-
deles tilladelse m.v., til anlæg eller arealanvendelser, der er
i strid med havplanen eller er i strid med et forslag til hav-
plan eller ændringer af havplanen, der er offentliggjort af er-
hvervsministeren. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen,
jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 131 som fremsat,
side 27, er det den pågældende ressortmyndighed, der træf-
fer afgørelse om, hvorvidt der skal meddeles tilladelse eller
ej, og som er ansvarlig for, at tilladelsen ikke strider mod
havplanen.
Energiklagenævnet har den 6. maj 2024 hjemvist i alt 20
sager, hvor Energistyrelsen har givet afslag på forundersø-
gelsestilladelser efter åben dør-ordningen. Energiklagenæv-
net henviser i hjemvisningerne bl.a. til, at havplanlovens §
14, stk. 1, ikke kan forstås således, at der kun kan ansøges
om forundersøgelsestilladelser til arealer, der allerede er ud-
lagt til udviklingszoner for vedvarende energi i havplanen,
men at det i givet fald konkret må vurderes, om et sådant
projekt kan indebære, at der skal fremsættes et forslag til en
ændring af havplanen eller en ny havplan.
Det er klagenævnets opfattelse, at der ved vurderingen af
de planmæssige forhold, burde være foretaget en konkret
vurdering af, om der var grundlag for at foretage en ændring
af den eksisterende havplan eller foretage en justering af det
ansøgte område.
Der er med Energiklagenævnets afgørelser opstået tvivl om,
hvorvidt myndigheder har pligt til at overveje, om der er
grundlag for at foretage ændringer af havplanen i forbindel-
se med behandling af ansøgninger om tilladelse til anlæg
eller arealanvendelser, der er i strid med havplanen.
Det er vurderingen, at det ikke er i overensstemmelse med
intentionerne bag havplanloven, at havplanen skal overve-
19
jes ændret på baggrund af enkeltsagsadministrationen. Ud-
gangspunktet efter loven er netop en langsigtet og helheds-
orienteret planlægning, som ikke nødvendigvis skal kunne
påvirkes på enkeltsagsniveau.
Det vurderes, at der på baggrund af de trufne afgørelser er
behov for en ændring af loven, der skal sikre, at havplanen
fastholdes som overordnet og helhedsorienteret styringsvær-
ktøj, der ikke skal ændres på ad hoc-basis for enkeltprojek-
ter.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt 2. pkt. i § 14,
stk. 1, for at tydeliggøre, at statslige og kommunale myndig-
heder skal afslå en ansøgning om tilladelse til anlæg eller
arealanvendelse, der er i strid med havplanen, forslag til
havplan eller ændringer af havplanen.
Det vil således blive tydeliggjort, at både den sektormyndig-
hed, som der ansøges om tilladelser til anlæg eller arealan-
vendelse hos, og erhvervsministeren, som administrerer hav-
planen, vil skulle afslå en ansøgning om tilladelse til anlæg
eller arealanvendelse, der er i strid med havplanen, forslag
til havplan eller ændringer af havplanen. Ændringen vil også
tydeliggøre, at der ikke er pligt for myndighederne til at
overveje eller foretage en ændring på baggrund af enkeltan-
søgninger, der afslås. Dette gælder uanset begrundelsen for
afslaget, ligesom det gælder uanset, om der meddeles helt
eller delvis afslag på ansøgningen.
Formålet er at sikre, at havplanen forbliver et helhedsorien-
teret og langsigtet styringsværktøj, der ikke bliver ændret på
ad hoc-basis som følge af enkeltansøgninger hos de offent-
lige myndigheder, hvis afgørelser skal udstedes i overens-
stemmelse med den gældende havplan eller et offentliggjort
udkast til samme.
Ændringen vil således medføre, at statslige og kommunale
myndigheder – som det oprindelig har været intentionen –
vil skulle afslå planer eller tilladelser m.v., som er i strid
med havplanen, forslag til havplanen eller ændringer af hav-
planen, der er offentliggjorte, medmindre der er tale om et
tilfælde efter § 15, § 16 eller § 16 a. Dette gælder igangvæ-
rende som nye sager.
Bestemmelsen udelukker ikke, at erhvervsministeren kan
foretage en ændring af havplanen, jf. lovens § 11, hvis helt
særlige forhold såsom væsentlige samfundsmæssige forhold
eller betydelige økonomiske hensyn tilsiger det. Ændringer-
ne skal i givet fald basere sig på en helhedsvurdering, hvor
alle relevante forhold inddrages, og skal gennemføres på en
måde, der ikke skader den langsigtede planlægning for de
berørte sektorer og interesser.
Til nr. 3
Det fremgår af § 14, stk. 2, at retsvirkningen af forslag til
havplan og ændring af havplanen efter stk. 1 bortfalder, hvis
erhvervsministeren beslutter, at forslaget ikke skal gennem-
føres, dog senest 2 år efter afslutningen af den offentlige
høring.
Det er i lovforslagets § 2, nr. 2, foreslået at indsætte et 2.
pkt. til § 14 om offentlige myndigheders ret og pligt til at
afslå en ansøgning om tilladelse til anlæg eller arealanven-
delse, der er i strid med havplanen.
Som en konsekvens heraf foreslås i § 14, stk. 2, indsat, at
henvisningen til stk. 1 begrænses til 1. punktum, da stk.
2 kun vedrører retsvirkningen af forslag til havplan og æn-
dring af havplanen, og ikke forslaget til det nye 2. pkt. i stk.
1.
Der er således tale om en konsekvensrettelse som følge af
lovforslagets § 2, nr. 2.
Til nr. 4
Efter havplanlovens § 14, stk. 1, må statslige og kommunale
myndigheder bortset fra de i § 15 og § 16 nævnte tilfælde
ikke efter anden lovgivning vedtage planer om eller meddele
tilladelse m.v. til anlæg eller arealanvendelser, der er i strid
med havplanen eller i strid med et forslag til havplan eller
ændringer af havplanen, der er offentliggjort af erhvervsmi-
nisteren.
Efter § 15 i loven er det muligt at give tilladelse eller
vedtage en plan i strid med havplanlægningen, hvis planen
eller tilladelsen skal sikre opfyldelse af EU-retlige eller in-
ternationale forpligtelser, og det ikke kan afvente ændring
af havplanen. Dette skal ske efter forhandling med erhvervs-
ministeren med sigte på at sikre en ensartet anvendelse af
undtagelsesmuligheden.
§ 16 sikrer, at havplanen ikke er til hinder for, at der kan
træffes foranstaltninger m.v. efter lov om sikkerhed til søs i
situationer, hvor det er nødvendigt og uopsætteligt af hensyn
til sejladssikkerheden, forebyggelse af fare og forebyggelse
af, at der lægges den frie sejlads hindringer i vejen m.v.
De pågældende foranstaltninger m.v. omfatter bl.a. påbud,
forbud og etablering af afmærkning. Øvrige berørte ministre
oplyses om disse foranstaltninger, når disse fraviger havpla-
nen, forslag til havplan eller ændringer heraf, der er offent-
liggjort.
I andre tilfælde kan anlæg og arealanvendelser, der er i strid
med havplanen, kun gennemføres, hvis der tilvejebringes en
ny havplan, forslag til havplan eller ændring af havplanen,
som muliggør dette.
Midlertidige arealanvendelser med henblik på forskning,
udvikling eller test vil således ikke i alle tilfælde kunne
20
realiseres. I de fleste tilfælde vil der være tale om, at disse
arealanvendelser ønskes i områder, som ikke er udlagt hertil.
Det er vurderingen, at tilladelse til disse arealanvendelser,
når de understøtter den grønne omstilling, ikke bør afven-
te processen med udstedelse af en ny havplan, forslag til
havplan eller ændring af havplanen, bl.a. på grund af deres
midlertidige varighed. Selvom tilladelse til arealanvendelsen
skulle være i overensstemmelse med et forslag til ændring
af havplanen, der er offentliggjort af erhvervsministeren,
vil det kunne være i strid med havplanen, hvorfor sektor-
myndigheden vil skulle afvente udstedelsen af ændringen,
før der kan gives tilladelse. Dette kan være en tidsmæssig
langvarig proces, der vil kunne forsinke eller i værste fald
hindre forskning, udvikling eller test med henblik på grønne
løsninger.
Det foreslås derfor at indsætte en ny § 16 a, hvorefter er-
hvervsministeren på baggrund af anmodning fra en statslig
myndighed kan dispensere fra bestemmelser i havplanen,
forslag til havplan og ændring af havplanen til arealanven-
delser med henblik på forskning, udvikling eller test, som
er tidbegrænset til maksimalt 4 år. Arealanvendelserne skal
have til formål at understøtte og fremskynde mål inden for
klima, vedvarende energi, natur, miljø og biodiversitet.
Den foreslåede ændring giver erhvervsministeren mulighed
for på baggrund af en anmodning fra en sektormyndighed på
visse betingelser at meddele en midlertidig dispensation fra
havplanen, forslag til havplan eller ændringer af havplanen
med henblik på at smidiggøre processen for arealanvendelse
med henblik på forskning, udvikling eller test.
Med forskning, udvikling eller test menes anvendelser af
arealet, der har som mål at udvikle nye eller forbedrede
produkter, processer eller tjenesteydelser inden for alle om-
råder, teknologier, industrier eller sektorer, eller der har som
mål at opnå ny viden til gavn for flere eller med det formål
at udvikle nye eller væsentlig forbedrede produkter, produk-
tionsmetoder eller tjenesteydelser. Med forskning, udvikling
og test menes endvidere, at der er tale om arealanvendelser,
der endnu ikke er på kommercielt niveau.
Det kan f.eks. være grundforskning, der indebærer eksperi-
mentelt eller teoretisk arbejde, hovedsagelig med henblik på
erhvervelse af ny viden om de grundlæggende årsager til fæ-
nomener og observerbare forhold uden direkte kommerciel
anvendelse for øje.
Hvad der konkret udgør arealanvendelser med henblik på
forskning, udvikling eller test med henblik på grønne løs-
ninger vil afhænge af sektorlovgivningen. Det kan tænkes,
at det ikke i alle tilfælde vil være defineret i sektorlovgiv-
ningen. I så tilfælde er det vurderingen, at det vil fremgå
af praksis og/eller vejledning eller bekendtgørelse på sektor-
myndighedens område. Det er således sektormyndigheden,
der skal foretage vurderingen af, om arealanvendelsen op-
fylder kriterierne for at blive betragtet som forskning, udvik-
ling eller test.
Som eksempler på arealanvendelser m.v., der vil blive om-
fattet af den forslåede § 16 a, kan nævnes arealanvendelse
til test af vedvarende energianlæg på havet, med henblik på
forskning, udvikling eller demonstration af nye projekter og
processer, som er omfattet af § 22 a i lov om vedvarende
energi.
Bestemmelsen har til formål at muliggøre, at arealer kan
udnyttes i en tidsbegrænset periode. Der bør uanset tidsbe-
grænsningen udvises tilbageholdenhed med anvendelsen af
dispensationsadgangen, idet der er tale om en undtagelse
til lovens almindelige regel om, at omfattende ændringer
kun kan foretages ved tilvejebringelse af ny havplan eller
ændring heraf, og den heraf følgende inddragelse af offent-
ligheden.
Hvis den ønskede anvendelse har en længerevarende karak-
ter, og varigheden forventes at være mere end 4 år, kan der
ikke meddeles dispensation fra havplanen.
Det er således et kriterie, at sådanne dispensationer tidsbe-
grænses til maksimalt 4 år, hvilket vil fremgå som vilkår i en
dispensation. De 4 år indbefatter enhver sagsbehandling, der
måtte ligge hos sektormyndigheden ifm. arealanvendelsen
samt forberedelse og evt. oprydning af arealet, således at
anlæg m.v. er fjernet ved dispensationsperiodens udløb, og
der er sket fuld dekommissionering.
Derudover er det et kriterie, at arealanvendelsen tilsigter at
understøtte og fremskynde mål inden for klima, vedvarende
energi, natur, miljø og biodiversitet.
Det er sektormyndigheden, som vil skulle kunne dokumen-
tere, at arealanvendelsen har til hensigt at støtte mål inden
for klima, vedvarende energi, natur, miljø og biodiversitet.
Det er desuden et kriterie, at arealet ikke forventes at skul-
le anvendes til det eller de formål, som det i havplanen
eventuelt er udlagt til. Såfremt området er udlagt som udvik-
lingszone eller særlig anvendelseszone til et andet formål
eller konkret projekt, vil sektormyndigheden i forbindelse
med anmodningen skulle dokumentere, at der forinden er
sket samråd med den relevante minister, jf. bekendtgørelse
om Danmarks havplan, hvorefter der, hvis et område tillige
er udlagt til andre formål eller konkrete projekter, kun kan
meddeles tilladelse m.v. eller vedtages planer efter samråd
med ressortministeren for det formål eller projekt, som om-
rådet også er udlagt til.
Det kan desuden tænkes at andre myndigheder også har
reelle ønsker om at anvende arealet, hvilket kræver at der
bl.a. bliver foretaget en myndighedshøring i forbindelse med
en anmodning om dispensation, jf. nærmere neden for. Efter
§ 4 i lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 24. maj 2017, skal Forsvaret
kunne konstatere og afvise krænkelser af dansk suverænitet
og varetage myndighedsopgaver. På baggrund heraf medde-
les dispensation efter tilsagn fra forsvarsministeren for om-
råder, der benyttes af Forsvaret, eller som ligger inden for
Line-of-Sight af Forsvarets kyst- eller luftvarslingsradarer.
21
Der er tale om en generel dispensation til anvendelse af om-
rådet. Det vil dog også fremgå som et vilkår i dispensatio-
nen, at sektormyndigheden i sin enkeltsagsadministration på
baggrund af dispensationen ikke kan meddele tilladelse til
anlæg eller arealanvendelser, der ikke vil kunne fjernes eller
på anden måde vil medføre en væsentlig miljøpåvirkning af
området jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer
og af konkrete projekter (VVM). Dispensationen kan såle-
des ikke anvendes til at give tilladelse til at opstille testpro-
jekter med et omfang, der vil medføre væsentlige miljøpå-
virkninger. Anlæg eller arealanvendelser, der vil medføre en
væsentlig miljøpåvirkning af området, jf. miljølovgivningen,
skal dermed placeres i zoner udlagt til formålet i havplanen.
Det påhviler endvidere sektormyndighederne som tilladel-
sesmyndighed at overholde øvrig gældende lovgivning og
at vurdere, om forpligtelser, der følger af EU-retten, herun-
der forpligtelser der følger af EU᾽s naturdirektiver (habitat-
og fuglebeskyttelsesdirektiverne) og vandrammedirektivet,
overholdes. Tilsvarende skal sektormyndighederne som til-
ladelsesmyndighed overholde havstrategiens miljømål og
indsatsprogram, herunder udpegningen af havstrategiområ-
der.
Der vil kunne søges om dispensation inden for alle typer
zoner i havplanen.
Dispensationsadgangen vil være møntet på alle de typer af
sektorer og interesser, hvortil der er udlagt udviklingszoner
i havplanen, herunder forskning- og udviklingsaktiviteter
inden for vedvarende energi, havbrug, skaldyrsopdræt m.v.
Det vil være den relevante sektormyndighed, der ønsker at
udnytte et areal, som ikke i havplanen er udlagt til formålet,
der vil skulle anmode om dispensation til at fravige havpla-
nen til forskning, udvikling eller test med henblik på grønne
løsninger. Sektormyndigheden er dog ikke forpligtet til at
søge om dispensation fra havplanen, ændring af havplanen
eller forslag til havplan. Sektormyndigheden bør derfor fo-
retage en indledende vurdering af, om der bør søges om
dispensation.
Sektormyndigheden vil i forbindelse med anmodningen så-
ledes skulle redegøre for, hvorfor havplanen, forslag til hav-
plan eller ændring af havplanen bør fraviges ved dispensa-
tion.
Sektormyndigheden har tillige en forpligtelse til at sikre,
at der ikke reserveres havområder i større geografisk ud-
strækning og længere tidsmæssig varighed end nødvendigt
i henhold til de formål, som ligger bag anmodningen om
dispensation.
Det vil være op til erhvervsministeren at vurdere, om der
for det konkrete areal skal meddeles dispensation. Erhvervs-
ministeren foretager sin vurdering ud fra en afvejning af
de hensyn, der ligger bag arealudlægget, og sektormyndig-
hedens anmodning om midlertidig dispensation.
Ved vurdering af om midlertidig dispensation skal medde-
les, vil erhvervsministeren lægge vægt på, at sektormyndig-
heden har foretaget afvejningen af hensynet med planlæg-
ningen i havplanen for det konkrete område over for hen-
synet til muligheden for at kunne tillade arealanvendelse
til forskning, udvikling eller test med henblik på grønne
løsninger. Med henblik herpå vil erhvervsministeren foreta-
ge en høring af de øvrige berørte ministre, som havplanen
er vedtaget i samråd med, ligesom der vil blive foretaget
en høring af andre relevante offentlige myndigheder samt
i særlige tilfælde en offentlig høring. Som udgangspunkt
afdækkes relevante interesser ifm. den myndighedshøring,
som sektormyndigheden foretager. Erhvervsministeren kan
dog i særlige tilfælde, hvor der er forudgående kendskab
til konkrete og væsentlige interesser i området, foretage en
offentlig høring. Med konkrete og væsentlige interesser for-
stås en konkret aktivitet, som vil blive berørt i væsentlig
grad, hvis der gives dispensation til, at området anvendes
til forskning, udvikling eller test med henblik på grønne
løsninger. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor der er
forudgående kendskab til væsentlige rekreative aktiviteter,
som ikke vil kunne finde sted i andre tilsvarende områder.
Erhvervsministeren vil også tage stilling til, om dispensatio-
nen er forenelig med de overordnede mål og hensyn med
havplanen, herunder som de fremgår i havplanloven og i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23.
juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning.
Erhvervsministeren vil således bl.a. vurdere, om dispensa-
tion vil tage hensyn til økonomiske, sociale og miljømæssi-
ge forhold samt sikkerhedsaspekter for at støtte en bæredyg-
tig udvikling og vækst på havet under anvendelse af en
økosystembaseret tilgang og for at fremme sameksistensen
af forskellige relevante aktiviteter og anvendelser, jf. lovens
§ 5, stk. 1.
Der vil ikke kunne gives dispensationer, der strider mod for-
pligtelser, der følger af EU-retten, herunder forpligtelser der
følger af EU᾽s naturdirektiver (habitat- og fuglebeskyttelses-
direktiverne), vandrammedirektivet samt havstrategiens mil-
jømål og indsatsprogram, herunder udpegningen af havstra-
tegiområder.
Erhvervsministeren vil ikke foretage en vurdering af even-
tuelle konkrete ansøgninger om tilladelse til anvendelse af
området. Denne sagsbehandling er fortsat henlagt sektor-
myndigheden.
Dispensationen er en fravigelse af havplanens arealudlæg og
ikke af de overordnede mål og hensyn med havplanen.
Det vil være muligt at forlænge en dispensation, således
at perioden for den samlede dispensation fra den første dis-
22
pensation meddeles til perioden for eventuelle forlængelser
udløber og arealet er opryddet maksimalt udgør 4 år. Der
vil i tilfælde af forlængelse af dispensationen blive foretaget
en fornyet myndighedshøring og i særlige tilfælde offentlig
høring. Der vil desuden blive foretaget en fornyet vurdering
af anmodningen om forlængelse. Såfremt sektormyndighe-
den vurderer, at området er særligt egnet til mere varigt at
fremskynde arealanvendelse på sektormyndighedens område
og derfor skal kunne anvendes i mere end 4 år, bør sektor-
myndigheden overveje, om området i stedet bør udpeges til
formålet i forbindelse med en ændring af havplanen.
En dispensation vil fravige havplanen og evt. efterfølgende
forslag til havplan eller ændringer af havplanen. Udlæg i
området vil derfor skulle respektere dispensationen under
dens varighed. Det øvrige, oprindelige plangrundlag gælder
stadig.
Dispensationen fra havplanen udstedes af en statslig myn-
dighed, dvs. erhvervsministeren, til en anden myndighed,
dvs. sektormyndigheden. Dispensationen omhandler alene
den overordnede mulighed for at anvende det pågældende
areal til midlertidig forskning, udvikling eller test. Dispen-
sationen giver sektormyndigheden mulighed for f.eks. at
meddele tilladelse til konkrete forsknings-, udviklings- el-
ler testaktiviteter eller projekter, forudsat at betingelserne
i sektormyndighedens egen lovgivning er opfyldt. Dispensa-
tionen fra havplanen medfører således ikke i sig selv en
rettighed for virksomheder eller sektorer. Rettigheden opstår
først, hvis sektormyndigheden meddeler tilladelse til det an-
søgte, og det påhviler sektormyndigheden som den myndig-
hed, der meddeler tilladelse til det ansøgte, at vurdere, om
EU’s statsstøtteregler overholdes.
Det vil således være sektormyndighederne, der træffer afgø-
relse om tilladelse til anlæg eller arealanvendelser, efter at
dispensationen er meddelt. Sektormyndighedens afgørelse
vil kunne påklages efter klagebestemmelserne i den lovgiv-
ning, som tilladelsen er meddelt i henhold til.
Dispensationer vil fremgå af havplan.dk.
Arealanvendelser, der har en videregående karakter, f.eks.
hvis det ikke har den fornødne midlertidige karakter, enten
fordi det tidsmæssigt er længerevarende eller fordi det vil
efterlade en væsentlig miljøpåvirkning af området jf. lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM), må afvente tilvejebringelsen af en ny plan
eller forslag til ændring af plan, hvor de vil indgå i helheds-
vurderingen af planlægningen med henblik på, om de skal
indgå i en ny plan eller forslag til ændring af plan.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
lovforslagets afsnit 2.4.
Til nr. 5 og 6.
Efter § 14 i lov om maritim fysisk planlægning er der til-
knyttet midlertidige retsvirkninger til havplanen, forslag til
havplan og ændringer af havplanen, der er offentliggjort af
erhvervsministeren, således at statslige og kommunale myn-
digheder i udgangspunktet ikke må meddele tilladelser eller
vedtage planer (sektorplaner), der er i strid med disse.
Efter § 22, stk. 1, i lov om maritim fysisk planlægning, kan
spørgsmålet om, hvorvidt en afgørelse om meddelelse af
tilladelse eller endelig vedtagelse af en plan er i strid med
havplanen eller forslag til havplan, jf. § 14, påklages efter
klagebestemmelserne i den lovgivning, som tilladelsen eller
planen er meddelt henholdsvis vedtaget i henhold til.
I det omfang lovgivningen alene giver adgang til at klage
over tilsidesættelse af procedureregler, vil det desuagtet væ-
re muligt at klage over, at en tilladelse er givet eller en plan
er vedtaget i strid med havplanen, jf. stk. 2.
Det fremgår af lovbemærkningerne til § 22, jf. Folketingsti-
dende 2015-2016, A, L 131 som fremsat, side 30, at det
forudsættes, at den myndighed, der har meddelt en tilladelse
m.v. i strid med havplanen eller forslag til havplan, påser,
at forholdet lovliggøres efter bestemmelserne i den lov, som
indeholder hjemlen til den pågældende afgørelse.
Med lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås, at erhvervsministe-
ren kan dispensere fra bestemmelser i havplanen, forslag
til havplanen eller ændringer af havplanen til anlæg eller
arealanvendelser med henblik på forskning, udvikling eller
test, hvis dispensationen tidsbegrænses til maksimalt 4 år.
Med forslaget vil der midlertidig kunne fraviges fra havpla-
nen, forslag til havplan eller ændringer af havplanen.
Idet der er tale om en fravigelse af havplanen, forslag til
havplan eller ændringer af havplanen, vil det i tilfælde af,
at der er meddelt dispensation ikke være relevant at påse,
om tilladelsen er i overensstemmelse med disse. Det vil i
disse tilfælde være relevant at påse, om en tilladelse er i
overensstemmelse med en dispensation, der er meddelt af
erhvervsministeren efter § 16 a.
Da der er tilknyttet midlertidige retsvirkninger til havplanen,
forslag til havplan og ændringer af havplanen, der er offent-
liggjort af erhvervsministeren, bør det desuden kunne påkla-
ges, om en tilladelse er i strid med alle disse.
Det foreslås på den baggrund tilføjet, at § 22, stk. 1, i lov
om maritim fysisk planlægning også omfatter ændringer af
havplanen og en dispensation, der er meddelt af erhvervsmi-
nisteren efter § 16 a.
I forlængelse heraf foreslås det tilføjet i § 22, stk. 2, at i
det omfang den i stk. 1 omhandlede lovgivning alene giver
adgang til at klage over tilsidesættelse af procedureregler,
vil det desuagtet være muligt at klage over, at en tilladelse
er givet i strid med ændring af havplanen, forslag til havplan
eller en dispensation, der er meddelt af erhvervsministeren
efter § 16 a.
23
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juni 2025.
Det bemærkes, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land, idet de relevante hovedlove heller ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
24
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr.
147 af 19. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 463 af
15. maj 2017, foretages følgende ændring:
»Kapitel 11 a
Havnaturfonden
§ 38 Miljøministeren etablerer Havnaturfonden som et se-
kretariat i Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Stk. 3. Havnaturfonden kan gennemføre eller yde tilskud til
følgende aktiviteter:
1) Naturgenopretningsprojekter i det danske havareal.
2) Indsamling af ny viden og systematisering af eksister-
ende viden om naturgenopretning og sameksistens mel-
lem natur og udbygning af vedvarende energi på havet.
3) Kortlægning af områder til naturgenopretning i det dan-
ske havareal, hvor forekomsten af forskellige naturty-
per og den konkrete tilstand ikke er velkendt.
4) Udvikling af digital infrastruktur til lagring og udstil-
ling af miljødata og et værktøj til gennemførelse af
økosystemanalyser.
Stk. 5. Miljøministeren kan iværksætte evaluering af effek-
ten af Havnaturfondens naturgenopretningsprojekter i det
danske havareal, jf. stk. 3, nr. 1.
Stk. 6. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om gen-
nemførelse af og tilskud til aktiviteter omfattet af stk. 3,
herunder om udvælgelse og gennemførelse af projekter samt
om indsamling og videregivelse af viden.
§ 38 a. aktiviteter.
Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om det rådgivende
udvalg, herunder en forretningsorden for udvalget.«
§ 2
I lov om maritim fysisk planlægning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 400 af 6. april 2020, som ændret ved § 5 i lov nr. 782 af
4. maj 2021, foretages følgende ændringer:
§ 14. Bortset fra de i §§ 15 og 16 nævnte tilfælde må statsli-
ge og kommunale myndigheder ikke efter anden lovgivning
vedtage planer om eller meddele tilladelse m.v. til anlæg
eller arealanvendelser, der er i strid med havplanen eller er i
strid med et forslag til havplan eller ændringer af havplanen,
der er offentliggjort af erhvervsministeren.
1. I § 14, stk. 1, ændres »§§ 15 og 16« til: »§§ 15, 16 og 16
a«.
2. I § 14, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Statslige og kommunale myndigheder skal afslå en ansøg-
ning om tilladelse til anlæg eller arealanvendelse, der er i
25
Stk. 2. Retsvirkningen af forslag til havplan og ændring af
havplanen efter stk. 1 bortfalder, hvis erhvervsministeren
beslutter, at forslaget ikke skal gennemføres, dog senest 2 år
efter afslutningen af den offentlige høring.
strid med havplanen, forslag til havplanen eller ændringer af
havplanen.«
3. I § 14, stk. 2, ændres »stk. 1«: »stk. 1, 1. pkt.,«.
4. Efter § 16 indsættes i kapitel 5:
»§ 16 a. Erhvervsministeren kan på baggrund af en anmod-
ning om dispensation fra en statslig myndighed dispensere
fra bestemmelser i havplanen, forslag til havplanen eller
ændringer af havplanen til anlæg eller arealanvendelser med
henblik på forskning, udvikling eller test, som er tidsbe-
grænset til maksimalt 4 år. Arealanvendelserne skal have til
formål at understøtte og fremskynde mål inden for klima,
vedvarende energi, natur, miljø og biodiversitet.«
§ 22. Spørgsmålet om, hvorvidt en afgørelse om meddelelse
af tilladelse eller endelig vedtagelse af en plan er i strid med
havplanen eller forslag til havplan, jf. § 14, kan påklages
efter klagebestemmelserne i den lovgivning, som tilladelsen
eller planen er meddelt henholdsvis vedtaget i henhold til.
Stk. 2. I det omfang den i stk. 1 omhandlede lovgivning
alene giver adgang til at klage over tilsidesættelse af proce-
dureregler, vil det desuagtet være muligt at klage over, at
en tilladelse er givet eller en plan er vedtaget i strid med
havplanen.
5. I § 22, stk. 1, indsættes efter »havplanen«: », ændring
af havplanen«, og efter »§ 14,« indsættes: »eller med en
dispensation, der er meddelt af erhvervsministeren, jf. § 16
a,«.
6. I § 22, stk. 2, indsættes efter »havplanen«: », ændring af
havplanen, forslag til havplan eller en dispensation, der er
meddelt af erhvervsministeren, jf. § 16 a.«
26