Fremsat den 27. februar 2025 af Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Fremsat den 27. februar 2025 af Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af en række love på børne- og
undervisningsområdet, socialområdet, det familieretlige område,
skatteområdet, beskæftigelsesområdet, udlændinge- og integrationsområdet og
ældreområdet
(Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke m.v.)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27.
august 2024, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27.
december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019, § 1 i lov
nr. 882 af 21. juni 2022, § 15 i lov nr. 1655 af 30. december
2024, lov nr. 1658 af 30. december 2024, § 1 i lov nr. 1659
af 30. december 2024, lov nr. 1660 af 30. december 2024 og
§ 3 i lov nr. 1664 af 30. december 2024, foretages følgende
ændring:
1. Efter § 54 indsættes:
»§ 54 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 2
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1245 af 28. november 2024, som
ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 1 i lov nr. 563
af 7. maj 2019, § 7 i lov nr. 1659 af 30. december 2024 og
§ 8 i lov nr. 1664 af 30. december 2024, foretages følgende
ændring:
1. Efter § 4 a indsættes i kapitel 1:
»§ 4 b. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når det vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 3
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022, som ændret
ved § 27 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 17 i lov nr. 754 af
13. juni 2023, § 1 i lov nr. 636 af 11. juni 2024, § 8 i lov
nr. 1659 af 30. december 2024 og § 9 i lov nr. 1664 af 30.
december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter § 4 a indsættes:
»§ 4 b. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når det vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 4
I lov om kommunale internationale grundskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1158 af 8. august 2022, som ændret
ved § 17 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, § 9 i lov
nr. 1659 af 30. december 2024 og § 4 i lov nr. 1664 af 30.
december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når det vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 5
I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af
28. maj 2019, som ændret ved § 5 i lov nr. 686 af 11. juni
Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2024-25
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 25/01704
DA001566
2024 og § 5 i lov nr. 1659 af 30. december 2024, foretages
følgende ændring:
1. Efter § 3 b indsættes:
»§ 3 c. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når det vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 6
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 27.
august 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1771 af 28.
december 2023, lov nr. 1460 af 10. december 2024, § 14 i
lov nr. 1655 af 30. december 2024, § 11 i lov nr. 1664 af
30. december 2024 og lov nr. 1665 af 30. december 2024,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 2 indsættes efter overskriften før § 3:
»§ 2 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når det vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 7
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
961 af 16. august 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 2152
af 27. november 2021 og § 2 i lov nr. 1659 af 30. december
2024, foretages følgende ændring:
1. Efter § 53 indsættes:
»§ 53 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når det vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 8
I lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf.
lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. april 2017, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1664 af 30. december 2024, foretages følgende
ændring:
1. I § 1 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 6.
Stk. 6. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 5, når det vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 9
I lov om forberedende grunduddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 606 af 24. maj 2019, som ændret ved
§ 26 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 1 i lov nr. 635 af 11.
juni 2024, § 5 i lov nr. 1662 af 30. december 2024 og § 7 i
lov nr. 1664 af 30/12/2024, foretages følgende ændring:
1. Efter § 18 indsættes:
»§ 18 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når det vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 10
I stu-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 11. august
2023, som ændret ved lov nr. 731 af 13. juni 2023 og § 19 i
lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende ændring:
1. Efter § 1 indsættes i kapitel 1:
»§ 1 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når det vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 11
I lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf.
lovbekendtgørelse nr. 953 af 12. august 2024, som ændret
ved § 3 i lov nr. 635 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændring:
1. I overskriften til kapitel 1 indsættes efter »Mål for vejled-
ning«: »m.v.«
2. Efter § 1 a indsættes:
»§ 1 b. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når det vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 12
I lov om de gymnasiale uddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1003 af 28. august 2024, som ændret
ved § 3 i lov nr. 2532 af 22. december 2021, § 4 i lov nr. 880
af 21. juni 2022, § 6 i lov nr. 1659 af 30. december 2024 og
§ 6 i lov nr. 1664 af 30. december 2024, foretages følgende
ændring:
1. Efter § 68 indsættes i kapitel 9:
»§ 68 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når det vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 13
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3.
juli 2024, som ændret ved § 2, nr. 1, i lov nr. 644 af 11. juni
2024, § 3 i lov nr. 909 af 3. juli 2024 og § 1 i lov nr. 1703 af
30. december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 26 indsættes:
»Kapitel 27
Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
2
§ 152. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 14
I barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni
2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1690 af 30. december
2024, § 4 i lov nr. 1699 af 30. december 2024 og § 4 i lov nr.
1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter § 153 indsættes før overskriften før § 154:
»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
§ 153 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 15
I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 3.
juli 2024, som ændret ved lov nr. 1689 af 30. december
2024, § 2 i lov nr. 1699 af 30. december 2024 og § 3 i lov nr.
1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter § 19 indsættes før overskriften før § 20:
»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
§ 19 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 16
I lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1006 af 30. august 2024, foretages
følgende ændringer:
1. I overskriften til kapitel 5 ændres »klageadgang samt« til:
»klageadgang,« og efter »domstolsprøvelse« indsættes: »og
forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation«.
2. Efter § 24 indsættes i kapitel 5:
»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
§ 24 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 17
I lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af
7. august 2019, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1688 af
30. december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 4 indsættes:
»Kapitel 4 a
Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
§ 14 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 18
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1080 af 14. august 2023, foretages
følgende ændring:
1. Efter § 58 d indsættes før kapitel 6:
»Kapitel 5 b
Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
§ 58 e. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold,
eller det er nødvendigt i et akut tilfælde.«
§ 19
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af
30. november 2020, som ændret senest ved § 1 i lov nr.
1688 af 30. december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 7 indsættes:
»Kapitel 7 a
Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
§ 44 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold,
eller det er nødvendigt i et akut tilfælde.«
§ 20
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 7.
august 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 227 af 15. februar
3
2022, § 4 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 679 af
11. juni 2024 og § 2 i lov nr. 1687 af 30. december 2024,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 29 e indsættes i kapitel 4:
»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
§ 29 f. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 21
I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august
2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 962 af 26. juni 2020, § 1
i lov nr. 227 af 15. februar 2022 og § 1 i lov nr. 1687 af 30.
december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter § 32 a indsættes:
»§ 32 b. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 22
I lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 773
af 7. august 2019, som ændret ved § 5 i lov nr. 227 af 15.
februar 2022, foretages følgende ændring:
1. Efter § 21 indsættes:
»§ 21 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 23
I navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 9. august
2023, som ændret ved § 6 i lov nr. 1687 af 30. december
2024, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 27 indsættes før overskriften før § 28:
»Kapitel 5
Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
§ 27 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
2. Før overskriften før § 28 indsættes:
»Kapitel 6
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.«
§ 24
I lov om ægtefællers økonomiske forhold, jf.
lovbekendtgørelse nr. 774 af 7. august 2019, som ændret
ved § 3 i lov nr. 962 af 26. juni 2020 og § 7 i lov nr. 1687 af
30. december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 17 indsættes i afsnit V:
»Kapitel 17 a
Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
§ 61 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 25
I lov om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale
børnebortførelser), jf. lovbekendtgørelse nr. 1078 af 11.
august 2023, som ændret ved § 5 i lov nr. 1687 af 30.
december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 6 a indsættes:
»Kapitel 6 b
Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
§ 20 e. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold,
eller det er nødvendigt i et akut tilfælde.«
§ 26
I lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 777 af 7. august 2019, foretages
følgende ændring:
1. Efter § 2 indsættes:
»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
§ 2 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold,
eller det er nødvendigt i et akut tilfælde.«
4
§ 27
I lov om opkrævning af underholdsbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1092 af 15. august 2023, som ændret
ved § 4 i lov nr. 680 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændring:
1. Efter § 23 d indsættes:
»§ 23 e. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 28
I lov nr. 275 af 27. marts 2017 om Haagerkonventionen
af 2007, som ændret ved § 9 i lov nr. 1711 af 27. december
2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 29
I lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved
separation og skilsmisse, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 7.
august 2019, foretages følgende ændring:
1. Efter § 12 indsættes før overskriften før § 13:
»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
§ 12 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, kommunikationen det vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 30
I lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af
handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 10. august 2023,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 12 indsættes før overskriften før § 13:
»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
§ 12 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation med offentlige myndigheder
og med private leverandører, der udfører opgaver for det
offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 31
I lov nr. 616 af 11. juni 2024 om socialt frikort foretages
følgende ændring:
1. Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9:
»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
§ 8 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 32
I lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling,
jf. lovbekendtgørelse nr. 972 af 8. august 2017, foretages
følgende ændring:
1. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 33
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053
af 20. september 2024, som ændret ved § 6 i lov nr. 683 af
11. juni 2024, § 2 i lov nr. 1473 af 10. december 2024, § 14
i lov nr. 1489 af 10. december 2024 og § 15 i lov nr. 1694 af
30. december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 8 indsættes:
»Kapitel 8 a
Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke
§ 25 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation med skattemyndighederne, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 34
I lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 254
af 1. marts 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1656 af 30.
december 2024 og § 3 i lov nr. 1657 af 30. december 2024
foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 2 a indsættes:
»Kapitel 2 b
Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke
§ 18 c. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation af myndigheder, der varetager
5
opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 35
I lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr. 1090 af 15.
september 2015, som ændret ved lov nr. 395 af 2. maj
2016, og senest ved lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages
følgende ændring:
1. Efter § 1 indsættes i kapitel 1:
»§ 1 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 36
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 29.
januar 2025, som ændret ved § 7 i lov nr. 630 af 11. juni
2024, § 8 i lov nr. 1656 af 30. december 2024, og § 8 i nr.
1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter § 69 b indsættes:
»§ 70. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 37
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr.
1034 af 2. september 2024, som ændret ved § 2 i lov nr.
1456 af 10. december 2024, § 13 i lov nr. 1655 af 30.
december 2024 og § 7 i lov nr. 1703 af 30. december 2024,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 4 indsættes i kapitel 2:
»§ 4 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation efter denne lov og ved mundt-
lig kommunikation ved Udbetaling Danmarks varetagelse af
de opgaver, som i henhold til lov er tillagt Udbetaling Dan-
mark, jf. §§ 1 og 1 a, jf. dog stk. 2. Forbuddet gælder også
ved mundtlig kommunikation med Ankestyrelsen, Ankesty-
relsens Beskæftigelsesudvalg, Ankenævnet for Statens Ud-
dannelsesstøtteordninger, Miljø- og Fødevareklagenævnet
og Styrelsen for Patientklager ved behandling af påklagede
afgørelser på Udbetaling Danmarks myndighedsområder, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 38
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af
21. oktober 2024, som ændret ved § 5 i lov nr. 630 af 11.
juni 2024, § 1 i lov nr. 1456 af 10. december 2024, § 11 i lov
nr. 1655 af 30. december 2024 og § 9 i lov nr. 1703 af 30.
december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter § 57 indsættes:
»§ 57 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation med kommunen, jf. dog stk.
2. Forbuddet gælder også ved mundtlig kommunikation med
Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ved
behandling af påklagede afgørelser på kommunens myndig-
hedsområde, jf. § 50, stk. 1 og 4, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 39
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af
2. september 2024, som ændret ved § 6 i lov nr. 630 af 11.
juni 2024, § 9 i lov nr. 1655 af 30. december 2024 og §
10 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende
ændring:
1. Efter § 53 indsættes:
»§ 53 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation med kommunen, jf. dog stk.
2. Forbuddet gælder også ved mundtlig kommunikation med
Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ved
behandling af påklagede afgørelser på kommunens myndig-
hedsområde, jf. § 49, stk. 1 og 4, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 40
I lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden,
som ændret ved § 2 i lov nr. 2190 af 29. december 2020,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 3 indsættes i kapitel 3:
»§ 3 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tol-
ke ved mundtlig kommunikation efter denne lov og ved
mundtlig kommunikation med Seniorpensionsenheden efter
kapitel 3 a i lov om social pension, jf. dog stk. 2. Forbuddet
gælder også ved mundtlig kommunikation med Ankestyrel-
sen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ved behandling
af påklagede afgørelser på Seniorpensionsenhedens myndig-
hedsområde, jf. § 2, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
6
§ 41
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr.
229 af 12. februar 2021, som ændret senest ved lov nr. 632
af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter § 9 b indsættes i kapitel 1:
»Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke
§ 9 c. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation med kommunen, jf. dog stk.
2. Forbuddet gælder også ved mundtlig kommunikation med
Ankestyrelsen ved behandling af påklagede afgørelser på
kommunens myndighedsområde, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 42
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, som ændret
ved § 1 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, § 3 i lov nr. 1655
af 30. december 2024, § 5 i lov nr. 1656 af 30. december
2024 og § 13 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages
følgende ændring:
1. Efter kapitel 16 c indsættes:
»Kapitel 16 d
Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke
§ 100 e. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 43
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808
af 25. juni 2024, som ændret senest ved § 14 i lov nr. 1703
af 30. december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter § 8 a indsættes før overskriften før § 10:
»§ 8 b. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 44
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2.
september 2024, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1575 af
12. december 2023, foretages følgende ændring:
1. I § 46 f indsættes før stk. 1 som nye stykker:
»Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 3.
§ 45
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22.
juni 2020, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1700 af 30.
december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter § 5 a indsættes i kapitel 2:
»§ 5 b. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold. «
§ 46
I danskuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1372
af 22. september 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 686 af
11. juni 2024 og § 4 i lov nr. 1654 af 30. december 2024,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 20 indsættes i kapitel 6:
»§ 20 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 47
I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 27.
august 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1190 af 8. juni
2021, § 1 lov nr. 414 af 23. april 2024 og § 25 i lov nr. 1655
af 30. december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter § 14 a indsættes i kapitel 7 a:
»§ 14 b. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold. «
§ 48
I hjemrejseloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1014 af 27.
august 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 1191 af 8. juni
2021, § 2 i lov nr. 1700 af 30. december 2024 og § 21
i lov nr. 1702 af 30. december 2024, foretages følgende
ændringer:
1. I overskriften til kapitel 11 indsættes efter »Behandling af
oplysninger«: »m.v.«
2. Efter § 20 indsættes i kapitel 11:
»§ 20 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
7
§ 49
I ældreloven, lov nr. 1651 af 30. december 2024,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 31 indsættes i kapitel 8:
»§ 31 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltnings-
myndigheder og med private leverandører, der udfører opga-
ver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 50
I lov nr. 1659 af 30. december 2024 om ændring af lov
om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige
andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.), foretages
følgende ændring:
1. § 7, nr. 2, ophæves.
§ 51
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af udlændingelovens § 46 f
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af udlændingelovens § 46 f, stk. 3, jf.
lovforslagets § 44.
§ 52
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. §§ 44 og
48 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som hen-
holdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Be-
stemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
8
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke
2.1. Gældende ret
2.1.1. Lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område
2.1.1.1. Lov om folkeskolen
2.1.1.2. Lov om friskoler og private grundskoler m.v.
2.1.1.3. Lov om efterskoler og frie fagskoler
2.1.1.4. Lov om kommunale internationale grundskoler
2.1.1.5. Lov om ungdomsskoler
2.1.1.6. Dagtilbudsloven
2.1.1.7. Lov om erhvervsuddannelser
2.1.1.8. Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
2.1.1.9. Lov om forberedende grunduddannelse
2.1.1.10. Stu-loven
2.1.1.11. Lov om kommunal indsats for unge under 25 år
2.1.1.12. Lov om de gymnasiale uddannelser
2.1.2. Lovgivning på Social- og Boligministeriets område
2.1.2.1. Lovgivning på socialområdet
2.1.2.2. Lovgivning på det familieretlige område
2.1.3. Lovgivning på Skatteministeriets område
2.1.3.1. Skatteforvaltningsloven
2.1.4. Lovgivning på Beskæftigelsesministeriets område
2.1.4.1. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
2.1.4.2. Lov om seniorjob
2.1.4.3. Lov om sygedagpenge
2.1.4.4. Lov om Udbetaling Danmark
2.1.4.5. Lov om social pension
2.1.4.6. Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen-
sion
2.1.4.7. Lov om Seniorpensionsenheden
2.1.4.8. Lov om individuel boligstøtte
2.1.4.9. Lov om arbejdsløshedsforsikring
2.1.4.10. Lov om aktiv socialpolitik
2.1.5. Lovgivning på Udlændinge- og Integrationsministeriets område
2.1.5.1. Udlændingeloven
2.1.5.2. Integrationsloven
2.1.5.3. Danskuddannelsesloven
2.1.5.4. Repatrieringsloven
2.1.5.5. Hjemrejseloven
2.1.6. Lovgivning på Ældreministeriets område
2.1.6.1 Ældreloven
2.1.7. Øvrig lovgivning m.v. af betydning for spørgsmålet om tolkebistand
2.1.7.1. Forvaltningsloven
2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
3.1. FN’s konvention af 1989 om barnets rettigheder (børnekonventionen)
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offent-
lige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
9
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget udmønter aftale af 29. september 2022 mel-
lem den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Dan-
marksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Li-
beral Alliance og Alternativet om forbud mod at bruge børn
og unge under 18 år som tolke.
Danmark skal ikke have børnetolke. Børn og unge skal ikke
sættes i en situation, hvor de skal tolke for deres forældre
og andre familiemedlemmer til f.eks. skole-hjem-samtaler,
ved møder i jobcentret el.lign. Aftalen har til formål at tage
hensyn til børnene og de unge og undgå, at de sættes i svære
tolkesituationer.
Aftalepartierne er enige om at indføre et forbud mod at
anvende personer under 18 år som tolke til oversættelse
af fremmedsprog i forbindelse med mødet med offentlige
myndigheder. Forbuddet vil også gælde for private aktører
ved udførsel af opgaver for det offentlige.
2. Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som
tolke
2.1. Gældende ret
2.1.1. Lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets
område
2.1.1.1. Lov om folkeskolen
Lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27.
august 2024, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer
spørgsmålet om tolkebistand.
Det er en forudsætning i loven, at folkeskolen er baseret på
et tæt samarbejde mellem forældre og skole.
Det fremgår af lovens § 1, at folkeskolen i samarbejde med
forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder,
der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst
til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og
historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer,
bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med na-
turen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Det
fremgår lovens § 2, stk. 3, at elever og forældre samarbejder
med skolen om at leve op til folkeskolens formål.
Endvidere kræver en række bestemmelser i loven, at en gi-
ven handling sker efter samråd med forældre. Det drejer sig
om tilbud om ordblindetest (§ 3 b, stk. 1), muligheden for
at fritage eleven fra tysk eller fransk (§ 5, stk. 3), fravigelse
af undervisningstiden for elever som modtager supplerende
undervisning eller anden faglig støtte (§ 5, stk. 5), afgørelse
om udnyttelse af retten til at blive udsendt i praktik på 8. og
9. klassetrin (§ 9, stk. 3), beslutning om, at en elev rykkes
et klassetrin op eller undervises på samme klassetrin i 2 år
(§ 12, stk. 1), henvisning til specialundervisning som ikke er
af foreløbig karakter (§ 12, stk. 2), afgørelse om valg af fag
og om brobygning (§ 19 d, stk. 8), afgørelse om indstilling
til 10.-klassesprøver (§ 19 f, stk. 2), henvisning af en elev
til en anden skole, herunder f.eks. en fri grundskole (§ 22,
stk. 2), samt beslutning om hvilken undervisning eleven skal
deltage i ved delvis opfyldelse af undervisningspligten ved
erhvervsmæssig beskæftigelse (§ 33, stk. 7).
Herudover er der en række bestemmelser i loven, hvor der
er krav om forældrenes samtykke eller en egentlig aftale
med forældrene. Det drejer sig bl.a. om en elevs deltagelse
i særlige undervisningsforløb (§ 9, stk. 4), om deltagelse i
10.-klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af
erhvervsuddannelsernes grundforløb (§ 19 e, stk. 5), indlo-
gering i skolebyen (§ 27, stk. 1), samt beslutning om eleven
skal undervises i andre af folkeskolens fag end dansk og
matematik (§ 33, stk. 5).
Efter lovens § 13, stk. 1 og 2, skal eleverne og forældrene
regelmæssigt underrettes om lærernes og eventuelt skolens
leders syn på elevernes udbytte af skolegangen. Forældrene
skal underrettes skriftligt om resultaterne af test.
Det følger af lovens § 54, stk. 1, at forældrenes rettigheder
efter § 3 b, § 9, stk. 3 og 4, og §§ 12-14, 19 d, 19 e, 19 f, 20,
22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og de i medfør af loven fastsatte
regler tilkommer den eller de personer, som har forældre-
myndigheden over eleven. Elever, der ikke er undergivet
forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse efter § 12, §
14, stk. 6, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk.
4, og § 27, stk. 1. Det fremgår af § 54, stk. 2, at bortset fra
spørgsmålene om skolegangens begyndelse og varighed kan
skolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at
handle på forældremyndighedens indehavers vegne.
2.1.1.2. Lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 161 af 21. februar 2024, indeholder ikke
bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) er dog
baseret på et tæt samarbejde mellem forældre og skole, idet
skolen typisk etableres af en initiativkreds eller forældre-
kreds, der har baggrund i en gruppe af forældre til kommen-
de elever på skolen. En fri grundskole ledes overordnet af
en bestyrelse, jf. § 5, stk. 7, 1. pkt. Skolens bestyrelse har et
vist antal medlemmer, der er valgt blandt forældre til elever
på skolen. Andelen af forældre i bestyrelsen er forskellig fra
skole til skole.
10
Det fremgår således af § 5, stk. 3, at ministeren kan fastsætte
nærmere regler om vedtægternes indhold, herunder om, i
hvilket omfang der i vedtægterne kan henlægges beføjelser
til en generalforsamling, skolekreds eller lignende. I § 7,
stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 980 af 8. oktober 2012 om
vedtægter for friskoler og private grundskoler er det fastsat,
at det skal fremgå af vedtægterne nøjagtig hvor mange af
bestyrelsens medlemmer, der skal vælges af og blandt foræl-
drene til elever på skolen, idet antallet dog skal være mindst
2. Endvidere reguleres skolens forældrekreds og forældrenes
rettigheder i § 9 i den nævnte bekendtgørelse.
Det følger af § 1, stk. 7, at undervisningen i begrænset om-
fang kan tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud
fra en pædagogisk vurdering er til gavn for den enkelte elev
og tilgodeser klassens samlede behov. Deltagelse i fjernun-
dervisning kan kun finde sted efter aftale med forældrene.
Efter § 1 b, stk. 1, skal skolen regelmæssigt underrette
eleverne og forældrene, jf. § 38, om sit syn på elevernes
udbytte af skolegangen.
I kapitel 3 om tilsyn er der fastsat en række bestemmelser
om forældrekredsens ansvar for dels at føre tilsyn med sko-
lens almindelige virksomhed, den tilsynsførendes varetagel-
se af tilsyn med bestemte fag og øvrige emner samt valg af
en eller flere tilsynsførende.
Det følger af § 38, stk. 1, at forældrenes rettigheder i med-
før af denne lov tilkommer den eller de personer, som har
forældremyndigheden over eleven. Det fremgår af § 38, stk.
2, at bortset fra spørgsmålet om skolegangens begyndelse
og varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje,
for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens inde-
havers vegne. Dette gælder dog ikke elever optaget på en
kostafdeling.
Kapitel 8 a regulerer frie grundskolers mulighed for at dri-
ve dagtilbud for børn, der ikke er begyndt i børnehaveklas-
sen, heltidsskolefritidsordning og klubtilbud. Det drejer sig
privatinstitutioner og private pasningsordninger efter dagtil-
budslovens regler, heltidsskolefritidsordning i en periode,
inden børnene skal i skolens børnehaveklasse og klubtilbud
for børn fra 4. klassetrin efter dagtilbudslovens regler. Sko-
lens bestyrelse har den overordnede ledelse af de nævnte
ordninger.
2.1.1.3. Lov om efterskoler og frie fagskoler
Lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1172 af 12. august 2022, indeholder ikke bestemmelser,
der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
Det følger af en række bestemmelser i loven, at begge sko-
leformer er baseret på et samarbejde mellem forældre og
skolen. Endvidere kræver nogle bestemmelser, at en given
handling sker med forældrenes samtykke m.v., når eleven er
under 18 år.
Det fremgår af § 1 b, stk. 3, at en fri fagskole skal senest ved
kursets begyndelse i samråd med eleven, og når denne er
under 18 år, med dennes forældre, udarbejde en endelig plan
for elevens uddannelses- og prøveforløb i nærmere bestemte
fag.
Efter § 2, stk. 5, skal skolen regelmæssigt underrette un-
dervisningspligtige elever og deres forældre om sit syn på
elevernes udbytte af skolegangen.
Det følger af § 2, stk. 12, at undervisningen i begrænset om-
fang kan tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud
fra en pædagogisk vurdering er til gavn for den enkelte elev
og tilgodeser klassens samlede behov. Deltagelse i fjernun-
dervisning kan kun finde sted efter aftale med forældrene.
Efter § 17, stk. 1, 2. pkt., skal skolen orientere forældre til
undervisningspligtige elever om skolens værdigrundlag ved
tilmelding til skolen.
Det følger endvidere af § 24 a, stk. 4, nr. 2, at en elev kan
indgå i opgørelsen af årselever til tilskud til inklusion, hvis
skolen har udarbejdet en skriftlig plan for inklusion af den
pågældende elev, som er underskrevet af skolen samt for
elever under 18 år af forældre eller værge.
Det fremgår endelig af § 25, stk. 3, nr. 3, at en elev indgår
i skolens beregningsgrundlag for tilskud til specialundervis-
ning og anden specialpædagogisk støtte, når skolen har ud-
arbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende
elev, som er underskrevet af skolen samt for elever under 18
år af forældre eller værge.
2.1.1.4. Lov om kommunale internationale grundskoler
Lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1158 af 8. august 2022, indeholder ikke
bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
Det er en forudsætning i loven, at de kommunale internati-
onale grundskoler er baseret på et tæt samarbejde mellem
forældre og skole.
Det fremgår således af lovens § 4, stk. 1, at kommunale
internationale grundskoler giver undervisning inden for bør-
nehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad
der almindeligvis kræves i folkeskolen. For nærmere om
reglerne i folkeskoleloven henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.
Det følger endvidere af lovens § 4, stk. 2, at kommunale
internationale grundskoler i samarbejde med forældrene skal
give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder
dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære me-
re. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke
forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske
med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes
kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og men-
neskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Endvidere kræver nogle bestemmelser, at en given handling
sker med forældrenes samtykke m.v. Det drejer sig om § 3,
hvorefter kommunale internationale grundskoler optager un-
11
dervisningspligtige børn af udlændinge, der har midlertidigt
ophold her i landet på grundlag af beskæftigelse, og hvis
forældre ønsker dem optaget i skolen, § 7, stk. 3, hvorefter
kommunalbestyrelsen efter samråd med elev og forældre
kan henvise eleven til folkeskolen, hvis kommunalbestyrel-
sen finder, at elevens behov for specialundervisning og an-
den specialpædagogisk bistand falder uden for de rammer,
som kommunalbestyrelsen har fastsat i henhold til § 1, stk.
2, § 13, stk. 2, hvorefter skolens leder påser, at alle elever,
der er optaget i skolen, deltager i undervisningen, og kan
forlange, at forældrene giver skolen skriftlig oplysning om
grunden til en elevs udeblivelse fra undervisningen samt
§ 14, hvorefter eleverne og forældrene regelmæssigt skal
underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn på
elevernes udbytte af skolegangen.
2.1.1.5. Lov om ungdomsskoler
Lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af
28. maj 2019, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer
spørgsmålet om tolkebistand.
Det er forudsat i loven, at ungdomsskolen ligesom folke-
skolen er baseret på et samarbejde mellem forældre og sko-
le. Det skyldes dels, at ungdomsskolen er rettet mod unge
mellem 14 og 18 år, som derfor ikke er myndige, og dels
formålet med loven og sammenhængen mellem ungdoms-
skolelovens og folkeskolelovens regler.
Det følger således af lovens § 1, at ungdomsskolen skal give
unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber,
give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet
og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt
udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et
demokratisk samfund.
Det følger af lovens § 2, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal
sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskole-
virksomhed. Tilbuddet skal stå åbent for unge mellem 14 og
18 år, der er tilmeldt kommunens folkeregister.
Det fremgår af lovens § 2, stk. 3, at ungdomsskolen indgår
i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med kom-
munens folkeskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af såvel
ungdomsskolens som folkeskolens formål og folkeskolens
mål for fag og obligatoriske emner. Det følger af folkesko-
lens formål, at elever og forældre samarbejder med skolen
om at leve op til folkeskolens formål.
2.1.1.6. Dagtilbudsloven
Dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 27. august
2024, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgs-
målet om tolkebistand.
Det er en forudsætning i dagtilbudsloven, at dagtilbud er
baseret på et samarbejde mellem forældre og dagtilbud m.v.
Dagtilbudsloven omfatter dag-, fritids- og klubtilbud samt
andre socialpædagogiske fritidstilbud, som har et pædago-
gisk, socialt og pasningsmæssigt formål, jf. § 2, stk. 1.
Forældre med lovligt opholdssted her i landet ret til ydelser
efter loven, jf. § 2 stk. 2. Ud over tilbud efter dagtilbuds-
loven indebærer dette, at forældre med lovligt opholdssted
efter nærmere regler kan få et økonomisk tilskud til brug
for privat pasning eller til pasning af egne børn, jf. lovens
kapitel 14, 15 og 16.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for fritids- og klubtilbud
samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, og for dagtil-
buddene, jf. §§ 3 og 3 a. Efter § 5 skal kommunalbestyrelsen
føre tilsyn med indholdet i daginstitutioner efter § 19, stk.
2-5, enheder i daginstitutioner efter § 19, stk. 6, dagplejen
efter § 21, stk. 2 og 3, obligatoriske læringstilbud efter §
44 a og puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102,
samt fritidshjem efter § 52, stk. 2-5, og klubtilbud og andre
socialpædagogiske fritidstilbud efter § 66, stk. 2-5, jf. § 5.
Efter lovens § 6, stk. 1, har lederen af det enkelte kommu-
nale dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. den pædagogiske
og administrative ledelse af tilbuddet, og er ansvarlig over
for kommunalbestyrelsen herfor. Tilsvarende har lederen af
det enkelte selvejende eller udliciterede dag-, fritids- eller
klubtilbud m.v. den pædagogiske og administrative ledelse
af disse tilbud, og er ansvarlig over for henholdsvis instituti-
onsbestyrelsen og den private leverandør herfor, jf. § 6, stk.
2 og 3.
Etablering og drift af private pasningsordninger, der drives
uden offentlige midler og finansieres helt eller delvis ved
betaling fra forældrene, kræver tilladelse fra kommunalbe-
styrelsen, hvis der modtages mere end to børn, jf. lovens §
78. Efter lovens § 81 skal kommunalbestyrelsen godkende
en aftale om privat pasning indgået mellem forældrene og
den private pasningsordning, såfremt forældrene modtager
tilskud til ordningen efter lovens §§ 80 og 83. Kommunalbe-
styrelsen skal i medfør af lovens §§ 79 og 81 føre tilsyn med
private pasningsordninger.
Der er efter loven adgang for private leverandører til at
oprette dagtilbud i form af privatinstitutioner og private
fritidshjem jf. § 19, stk. 5, og § 52, stk. 4. Der er intet
krav til virksomhedsformen for disse private tilbud, dvs. at
de kan være oprettet som aktie -/ anpartsselskaber, enkelt-
mandsvirksomheder m.v., ligesom ejerkredsen kan anvende
et eventuelt overskud til andre formål end egentlig instituti-
onsdrift, f.eks. som udbetaling af fortjeneste til ejerkredsen.
Det fremgår af lovens § 7, stk. 2, at dagtilbud i samarbej-
de med forældrene skal give børn omsorg og understøtte
det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse og
bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Dagtilbud
skal desuden i samarbejde med forældrene sikre børn en
god overgang fra hjem til dagtilbud, ligesom dagtilbud i
samarbejde med forældre og skole skal sikre børn en god
sammenhængende overgang mellem dagtilbud og fra dagtil-
bud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og understøtte
12
deres grundlæggende kompetencer og lysten til at lære, jf. §
7, stk. 5.
Det fremgår af lovens § 8, at dagtilbud skal udarbejde en
skriftlig pædagogisk læreplan for hele børnegruppen i alde-
ren 0-2 år og for børnegruppen i alderen fra 3 år og frem
til skolestart. Af læreplanen skal bl.a. fremgå, hvordan dag-
tilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring, jf.
§ 8, stk. 6, ligesom forældrebestyrelsen i en daginstitution
og forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje efter
dagtilbudslovens § 15 har til opgave at fastsætte principper
for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem, jf. § 15, stk. 1,
og stk. 2.
For privat pasning efter lovens kapitel 14 og 15, hvor der
på privat retligt grundlag indgås en aftale om børnepasning
mellem henholdsvis en privat børnepasser eller en pasnings-
ordning og forældrene, vil aftalen om børnepasning være
funderet i et samarbejde mellem den private pasningsord-
ning og forældrene.
Herudover skal den private pasningsordning efter § 81 a,
stk. 1, tilrettelægges, så den fremmer børns læring gennem
trygge læringsmiljøer. Indholdsmæssigt skal arbejdet med
læringsmiljøer stå mål med kravene til læringsmiljøer i dag-
tilbud efter lovens § 8. Der er derfor også for private pas-
ningsordninger krav om, at et samarbejde med forældrene
om børns læring, jf. § 8, stk. 6.
For fritidshjem fremgår det af lovens § 45, stk. 6, at disse i
samarbejde med skolen og forældre skal medvirke til at ska-
be en sammenhængende overgang mellem skolens undervis-
ningsdel og fritidshjemmet. Der er ikke fastsat tilsvarende
bestemmelser for klubtilbud samt andre socialpædagogiske
fritidstilbud.
I visse situationer har kommunalbestyrelsen pligt til at op-
lyse og inddrage forældrene. Af lovens § 11 fremgår det,
at der skal gennemføres sprogvurdering af børn i alderen
omkring 3 år og eventuel sprogstimulering, hvis vurderingen
giver anledning til dette. Kommunalbestyrelsen har i forlæn-
gelse heraf ansvaret for, at forældre med børn, der ikke er
optaget i et dagtilbud, i forbindelse med sprogvurderingen
gøres opmærksomme på muligheden for, at deres barn kan
blive optaget i et dagtilbud, jf. lovens § 11, stk. 6. Herudover
har kommunalbestyrelsen i medfør af lovens § 11, stk. 10,
ansvar for, at barnets forældre inddrages i forbindelse med
sprogvurdering og sprogstimulering, og at forældrene får
vejledning i selv at understøtte deres barns sproglige udvik-
ling.
Lovens kapitel 5 a indeholder bestemmelser om obligato-
risk læringstilbud til 1-årige børn mv. i udsatte boligom-
råder. Kommunalbestyrelsen har efter disse bestemmelser
pligt til at oplyse forældrene i de udsatte boligområder om,
at barnet vil blive optaget i et obligatorisk læringstilbud 25
timer om ugen, hvis barnet ikke er optaget i et dagtilbud,
hvis barnet udmeldes af et dagtilbud, eller hvis forældre og
et barn mellem 1 og 2 år flytter ind i et udsat boligområde,
og hvor barnet ikke er meldt ind i et dagtilbud, jf. lovens
§ 44 a, stk. 3-5. Derudover har kommunalbestyrelsen også
efter disse bestemmelser pligt til at inddrage forældrene, idet
kommunalbestyrelsen skal sikre, at begge barnets forældre
indgår i målrettede forløb, der inspirerer og vejleder foræl-
drene om, hvordan de kan støtte deres barn i det obligato-
riske læringstilbud og understøtte barnets dansksproglige
kompetencer og generelle læringsparathed og introducere
barnet til danske traditioner, normer og værdier, jf. § 44 b,
stk. 3.
2.1.1.7. Lov om erhvervsuddannelser
Lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961
af 16. august 2024, indeholder ikke bestemmelser, der regu-
lerer spørgsmålet om tolkebistand.
Størsteparten af den mundtlige kommunikation og vejled-
ning af elever og lærlinge under 18 år vil som udgangspunkt
foregå direkte med den unge selv. Der er dog forskel på
unge og på, hvilke behov der kan opstå for at inddrage for-
ældre i forhold, der vedrører den unges erhvervsuddannelse.
Der er i loven forudsat en vis forældreinddragelse. Det kan
f.eks. gøre sig gældende, hvis uddannelsesinstitutionen træf-
fer en afgørelse i forhold til den unge under 18 år, eller hvis
der på anden vis er behov for dialog mellem uddannelsesin-
stitutionen og forældremyndighedsindehaver.
Der er desuden forudsat et vist samarbejde mellem forældre
og uddannelsesinstitutionen, i det omfang eleven eller lær-
lingen er under 18 år.
Det fremgår af lovens § 53, at for elever og lærlinge, der
er undergivet forældremyndighed, kræves samtykke fra for-
ældremyndighedens indehaver til at indgå uddannelsesaftale
og til at indgå aftaler eller foretage andre dispositioner, der
indebærer ændringer i en indgået uddannelsesaftale, eller
som vedrører denne aftales ophør.
2.1.1.8. Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 316 af 5. april 2017, indeholder ikke
bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
Efter lovens § 1 har elever, studerende og andre deltagere i
offentlig og privat undervisning ret til et godt undervisnings-
miljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på
skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal
fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og
omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æsteti-
ske miljø.
Hvis uddannelsesstedets ledelse på skoler for grundskoleun-
dervisning og ungdomsuddannelser konstaterer problemer
med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning
eller lignende, udarbejder ledelsen en handlingsplan, hvoraf
det fremgår, med hvilke foranstaltninger problemerne effek-
13
tivt bringes til ophør, jf. lovens § 1 c. Tilsvarende gælder,
hvis uddannelsesstedets ledelse eller en elevs forældremyn-
dighedsindehavere anser det for nødvendigt som følge af
elevens bekymrende tilstand eller adfærd, herunder sygdom
og fravær på grund af problemer med det psykiske undervis-
ningsmiljø i form af mobning eller lignende. Uddannelses-
stedets ledelse informerer de berørte elever og for elever
undergivet forældremyndighed eleverne og forældremyndig-
hedsindehaverne om indholdet af handlingsplanen og om
eventuelle midlertidige foranstaltninger, jf. § 1 c, stk. 5.
Desuden kan en elev eller forældremyndighedsindehaverne
klage over den myndighed, bestyrelse eller person, der har
ansvaret for uddannelsesstedets opgaver og over uddannel-
sesstedets ledelsesopgaver. Ved forældremyndighedsindeha-
vernes klage inddrages eleven efter alder og modenhed, jf. §
7 a.
2.1.1.9. Lov om forberedende grunduddannelse
Lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 606 af 24. maj 2019, indeholder ikke bestemmelser,
der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
Størsteparten af den mundtlige kommunikation og vejled-
ning af personer under 18 år vil som udgangspunkt foregå
direkte med den pågældende. Der dog er forskel på unge
og på hvilke behov, der kan opstå for at inddrage forældre i
forhold, der vedrører den pågældendes forberedende grund-
uddannelse.
Der er forudsat en vis forældreinddragelse i loven. Det kan
eksempelvis gøre sig gældende, hvis kommunalbestyrelsen
træffer en afgørelse i forhold til en person under 18 år, eller
hvis der på anden vis er behov for dialog mellem kommu-
nalbestyrelsen og forældremyndighedsindehaver omkring
eleven.
Det fremgår endvidere af lovens § 18, stk. 6, at det kræ-
ver samtykke fra forældremyndighedens indehaver at indgå,
ændre og opsige en praktikaftale.
2.1.1.10. Stu-loven
Stu-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 11. august 2023,
indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om
tolkebistand.
Størsteparten af den mundtlige kommunikation og vejled-
ning af personer under 18 år vil som udgangspunkt foregå
direkte med den pågældende. Der er dog forskel på unge
og på hvilke behov, der kan opstå for at inddrage forældre
i forhold, der vedrører den særligt tilrettelagte ungdomsud-
dannelse.
Der er forudsat en vis forældreinddragelse i loven. Det kan
f.eks. gøre sig gældende, hvis kommunalbestyrelsen træffer
en afgørelse i forhold til den unge under 18 år, eller hvis der
på anden vis er behov for dialog mellem kommunalbestyrel-
sen og forældremyndighedsindehaveren.
Formålet med den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse
er efter § 1, at unge med særlige behov opnår personlige,
sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv
deltagelse i voksenlivet som muligt, og at give unge med
potentiale herfor forudsætninger for videre uddannelse og
beskæftigelse.
Det må henset til målgruppen antages, at der på området for
særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse vil være behov for en
vis forældreinddragelse.
2.1.1.11. Lov om kommunal indsats for unge under 25 år
Lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 953 af 12. august 2024, indeholder ikke
bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
Størsteparten af den mundtlige kommunikation og vejled-
ning af 15-17-årige vil som udgangspunkt foregå direkte
med den pågældende. Der er dog forskel på unge og på hvil-
ke behov, der kan opstå for at inddrage forældre i forhold,
der vedrører vejledning af den pågældende.
Der er desuden forudsat en vis forældreinddragelse i lo-
ven. Det kan eksempelvis gøre sig gældende, hvis kommu-
nalbestyrelsen træffer en afgørelse i forhold til en person
under 18 år, eller hvis der på anden vis er behov for dialog
mellem kommunalbestyrelsen og forældremyndighedsinde-
haveren.
Det er forudsat i loven, at den kommunale indsats med,
at de 15-17 årige gennemfører en uddannelse, indebærer et
vist samarbejde mellem forældre og kommunalbestyrelsen,
typisk en uddannelsesvejleder.
15-17-årige har i medfør af lovens § 2 a, stk. 1, pligt til at
være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der
sigter mod, at de gennemfører en uddannelse.
Det fremgår af lovens § 2 a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen
efter inddragelse af forældremyndighedens indehaver kan
fritage den unge for pligten til at være i uddannelse, hvis
kommunalbestyrelsen vurderer, at den pågældende på grund
af handicap, sygdom eller væsentlige sociale problemer
midlertidigt eller permanent ikke er i stand til at overholde
pligten.
Efter lovens § 2 a, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen føre
tilsyn med, at 15-17-årige følger deres uddannelsesplan, og
sikre, at forældremyndighedens indehaver løbende inddra-
ges i indsatsen for, at pligten efter stk. 1 overholdes. Kom-
munalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt 15-17-årige
overholder pligten efter stk. 1. Såfremt pligten efter stk. 1
ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse
om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse,
ikke skal udbetales.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med udarbejdelse
af elevens uddannelsesplan, jf. § 2 c, oplyse den 15-17-årige
unge og forældremyndighedens indehaver om, at såfremt
14
pligten efter stk. 1 ikke overholdes, kan kommunalbestyrel-
sen træffe afgørelse om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne-
og ungeydelse, ikke skal udbetales.
I medfør af § 2 c, stk. 1 og 3, skal en elev ved udgangen
af grundskolens 9. klasse have en plan for sin videre uddan-
nelse, som skal indeholde forældremyndighedens indehavers
eventuelle bemærkninger, ligesom det er forældremyndighe-
dens indehavers ansvar, at der udarbejde en uddannelses-
plan, og at uddannelsesplanen underskrives og eventuelt
revideres, jf. § 2 f, stk. 3.
2.1.1.12. Lov om de gymnasiale uddannelser
Lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1003 af 28. august 2024, indeholder ikke bestemmelser,
der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
Loven indeholder ikke regler om forældreinddragelse, men
der er forudsat et vist samarbejde mellem forældremyndig-
hedsindehaver og uddannelsesinstitution, i det omfang ele-
ven eller kursisten er under 18 år. Det kan eksempelvis
være, hvis institutionen træffer en afgørelse i forhold til en
elev eller kursist under 18 år, eller hvis der på anden vis er
behov for dialog mellem uddannelsesinstitutionen og foræl-
dremyndighedsindehaveren omkring eleven eller kursisten
f.eks. i forhold til sygeundervisning, specialundervisning el-
ler anden specialpædagogisk bistand.
Efter lovens § 72, stk. 1, kan en elev eller kursist klage
til børne- og undervisningsministeren over uddannelsesinsti-
tutionens leders afgørelser efter loven, når klagen vedrører
retlige spørgsmål. I tilfælde, hvor den pågældende elev el-
ler kursist er undergivet forældremyndighed, vil klagemu-
ligheden kunne varetages af forældremyndighedsindehave-
ren. Tilsvarende vil gælde i det omfang, der i medfør af
lovens § 72, stk. 2, er fastsat regler om klageadgang i hen-
hold til § 72.
Det fremgår af lovens § 43, stk. 3, at børne- og undervis-
ningsministeren kan fastsætte nærmere regler om henholds-
vis studie- og ordensregler, herunder om iværksættelse af
sanktioner over for elever og kursister, der ikke følger stu-
die- og ordensreglerne. I § 8, nr. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse
nr. 1338 af 9. december 2019 om studie- og ordensregler
m.v. i de gymnasiale uddannelser er det fastsat, at institutio-
nen for elever undergivet forældremyndighed skal inddrage,
informere og partshøre forældremyndighedsindehaver sær-
skilt ved sagens indledning, behandling og afgørelse.
Af lovens § 61, stk. 5, fremgår det, at børne- og undervis-
ningsministeren bl.a. kan fastsætte nærmere regler om for-
længede forløb for elever med nedsat funktionsevne eller
indlæringsvanskeligheder. Efter § 51, stk. 1, i bekendtgørel-
se nr. 497 af 18. maj 2017 om de gymnasiale uddannelser
tilrettelægger og iværksætter institutionen sine tilbud efter
lovens § 61 om specialundervisning og anden specialpæ-
dagogisk bistand på en sådan måde, at det enkelte tilbud
imødekommer elevens/kursistens behov. Dette sker efter in-
stitutionens konkrete vurdering af elevens/kursistens behov
på baggrund af sagkyndige oplysninger og udtalelser herom,
samt efter drøftelse og i samarbejde med eleven/kursisten
og, hvis eleven/kursisten er undergivet forældremyndighed,
forældremyndighedens indehaver.
Det er i lovens § 62, stk. 1, fastsat, at elever og kursister,
der midlertidigt på grund af sygdom i længere tid ikke kan
følge den almindelige undervisning, skal have tilbud om
sygeundervisning. I medfør af § 62, stk. 3, kan børne- og
undervisningsministeren fastsætte regler om særligt tilrette-
lagt undervisning efter stk. 1, herunder om institutionernes
pligt til at rette henvendelse til eleven. I § 52 i bekendtgørel-
se nr. 497 af 18. maj 2017 om de gymnasiale uddannelser
er det fastsat, at en institution ved en elevs/kursists fravær
på grund af sygdom, der forventes at vare i længere tid,
snarest og senest to uger (10 skoledage) efter, at eleven/kur-
sisten sidst deltog i undervisningen, skal henvende sig til
eleven/kursisten med tilbud om sygeundervisning efter lo-
vens § 62. Hvis eleven/kursisten er undergivet forældremyn-
dighed, henvender institutionen sig tillige til forældremyn-
dighedens indehaver herom. I bekendtgørelsens § 53 er det
fastsat, at institutionen sørger for, at den nødvendige syge-
undervisning iværksættes efter aftale med eleven/kursisten
eller forældremyndighedens indehaver og i nødvendigt om-
fang elevens/kursistens lærere eller lærerteam.
Det følger af § 22, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 343 af 8.
april 2016 om prøver og eksamen i de almene og studiefor-
beredende ungdoms- og voksenuddannelser, at institutionen
kan lade eksaminanden eller dennes forældre eller værge
helt eller delvist betale de særlige udgifter, som institutio-
nen har afholdt i forbindelse med en prøves afholdelse i
udlandet. Det er en betingelse, at eksaminanden eller dennes
forældre forud skriftligt har erklæret sig villig til at betale de
pågældende udgifter på grundlag af institutionens meddelte
skøn over beløbets forventede størrelse.
2.1.2. Lovgivning på Social- og Boligministeriets område
2.1.2.1. Lovgivning på socialområdet
Lovgivningen på socialområdet indeholder ikke generelle
regler om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borge-
ren og det offentlige. Dette gælder bl.a. for følgende love:
– Lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3.
juli 2024 (herefter serviceloven)
– Barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni
2024
– Lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 3.
juli 2024 (herefter socialtilsynsloven)
– Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1006 af 30. august 2024 (herefter
voksenansvarsloven)
– Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af han-
dicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 10. august 2023
– Lov nr. 616 af 11. juni 2024 om socialt frikort (herefter
socialfrikortsloven)
– Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling,
15
jf. lovbekendtgørelse nr. 972 af 8. august 2017 (herefter
tilbageholdelsesloven),
Det er mange steder i sociallovgivningen en klar forudsæt-
ning, at der i forbindelse med opgaver efter den pågælden-
de lov (både ved afgørelsesvirksomhed og faktisk forvalt-
ningsvirksomhed) er et samarbejde mellem borgeren og det
offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse med op-
lysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskelli-
ge opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at drive sociale
tilbud, opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte børn
og unge, selvom der ikke verserer en sag herom.
Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager ef-
ter sociallovgivningen, borgere om reglerne, f.eks. om mu-
ligheden for at modtage støtte eller ydelser m.v.
Ved borgernes kontakt med det offentlige på socialområdet
vil der både kunne være tale om skriftlig og mundtlig kom-
munikation, og i forbindelse med mundtlig kommunikation
vil der i nogle situationer være behov for fremmedsprog-
stolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad kan tale og
forstå dansk.
Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer,
hvor det offentlige benytter en professionel tolk eller en
anden fremmedsprogskyndig i forbindelse med kontakten
med borgerne.
Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor
mange tilfælde på socialområdet børn under 18 år i praksis
benyttes som tolke, og hvor ofte der tilkaldes professionelle
tolke eller andre fremmedsprogkyndige. Ministeriet antager
dog, at børn under 18 år kun sjældent anvendes som tolke.
2.1.2.2. Lovgivning på det familieretlige område
Lovgivningen på det familieretlige område indeholder ikke
generelle regler om fremmedsprogstolkning i forholdet mel-
lem borgeren og det offentlige. Dette gælder bl.a. for følgen-
de love:
– Lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766
af 7. august 2019 (herefter Familieretshusloven)
– Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1080 af 14. august 2023 (herefter ægte-
skabsloven)
– Forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af
30. november 2020
– Adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 7. au-
gust 2019
– Børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august
2019
– Lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 773
af 7. august 2019 (herefter børnebidragsloven)
– Navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 9. august
2023
– Lov om ægtefællers økonomiske forhold, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 774 af 7. august 2019 (herefter ægtefællelo-
ven)
– Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndig-
hedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1078 af 11. august 2023 (herefter
børnebortførelsesloven)
– Lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 777 af 7. august 2019 (herefter Haa-
gerbørnebeskyttelseskonventionsloven)
– Lov om opkrævning af underholdsbidrag, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1092 af 15. august 2023 (herefter bidragsop-
krævningsloven)
– Lov nr. 275 af 27. marts 2017 om Haagerkonventionen
af 2007
– Lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separa-
tion og skilsmisse, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 7.
august 2019 (herefter ægtefællepensionsloven)
Det er mange steder i den familieretlige lovgivning en klar
forudsætning, at der i forbindelse med opgaver efter den
pågældende lov (både ved afgørelsesvirksomhed og faktisk
forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde mellem borgeren
og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse
med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med
forskellige opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at
tilbyde børnesagkyndig rådgivning efter forældreansvarslo-
ven, selvom der ikke verserer en sag herom.
Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager ef-
ter den familieretlige lovgivning, borgere om reglerne, f.eks.
om muligheden for at indlede en sag om forældremyndig,
samvær eller børnebidrag.
Ved borgernes kontakt med det offentlige på det familieret-
lige område vil der både kunne være tale om skriftlig og
mundtlig kommunikation, og i forbindelse med mundtlig
kommunikation vil der i nogle situationer være behov for
fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig
grad kan tale og forstå dansk.
Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer,
hvor det offentlige benytter en professionel tolk eller en
anden fremmedsprogskyndig i forbindelse med kontakten
med borgerne.
Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor
mange tilfælde på det familieretlige område børn under 18
år i praksis benyttes som tolke, og hvor ofte der tilkaldes
professionelle tolke eller andre fremmedsprogkyndige. Mi-
nisteriet antager dog, at børn under 18 år kun sjældent an-
vendes som tolke.
2.1.3. Lovgivning på Skatteministeriets område
2.1.3.1. Skatteforvaltningsloven
Der er ikke i skatteforvaltningsloven fastsat regler om frem-
medsprogstolkning. Området er således i dag reguleret af de
almindelige forvaltningsretlige regler. For nærmere om de
forvaltningsretlige regler henvises til pkt. 2.1.7.1 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Det følger af Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit
16
A. A. 7.4.1, at Skatteforvaltningen skal sikre sig, at bor-
geren er i stand til at forstå og blive forstået af Skattefor-
valtningen, når Skatteforvaltningen behandler sager, der ve-
drører borgeren. Skatteforvaltningens vejledningsforpligtel-
se omfatter således ikke kun selve vejledningen, men også
bistand til, at det er muligt for borgeren at forstå indholdet
af vejledningen. Udgangspunktet er, at Skatteforvaltningen
taler og skriver dansk, men Skatteforvaltningen skal efter
en konkret vurdering af behovet om fornødent stille tolke-
og oversættelsesbistand til rådighed. Det er Skatteforvaltnin-
gen, der skal afholde udgiften til den fornødne tolke- og
oversættelsesbistand.
Som udgangspunkt anvendes der i praksis ikke personer
under 18 år som tolke i forbindelse med mundtlig kontakt
med skattemyndighederne, da skattemyndighederne sjæl-
dent har samtaler med borgere vedrørende uproblematiske
forhold. Skattemyndighederne optræder næsten udelukken-
de som egentligt myndighedsudøvende, selv når skattemyn-
dighederne har mundtlig eller telefonisk kontakt med bor-
gere og virksomheder. En simpel telefonsamtale vil typisk
også indeholde væsentligt vejledningsmæssigt indhold. Det-
te er f.eks. tilfældet, når borgeren retter personlig eller tele-
fonisk henvendelse om forskuds- eller årsopgørelsen, beta-
lingen af skatter- og afgifter eller angivelse og betaling af
moms. Mindreårige har ingen forudsætninger for hverken
at forstå eller videreformidle indholdet i et skattemæssigt
spørgsmål, og det er ikke skattemyndighedernes praksis, at
der rettes mundtlig henvendelse gennem personer under 18
år.
2.1.4. Lovgivning på Beskæftigelsesministeriets område
2.1.4.1. Lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v.
2.1.4.1.1. Kommunernes administration af beskæftigelses-
indsatsen
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 1. marts 2024,
som ændret ved § 1 i lov nr. 1656 af 30. december 2024 og
§ 3 i lov nr. 1657 af 30. december 2024, indeholder ikke
bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
Formålet med loven er, at fastlægge ansvaret for organise-
ringen og styringen af beskæftigelsesindsatsen.
Det fremgår af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. § 2, stk. 1, at den enkelte kom-
munalbestyrelse er ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen.
I medfør af lov om organisering og understøttelse af beskæf-
tigelsesindsat-sen m.v., § 3, stk. 1, skal den beskæftigelses-
rettede indsats, med få lovfæstede undtagelser, varetages i
en særskilt enhed, som kaldes et jobcenter.
Beskæftigelsesindsatsen omfatter kommunens opgaver efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og bl.a. lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelses-indsatsen § 3, stk.
2. I indsatsen over for borgerne skal jobcenteret have fokus
på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed, og jobcente-
ret skal understøtte, at den enkelte borger kommer hurtigst
muligt direkte i job, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, § 1.
I bekendtgørelse nr. 1209 af 28. september 2023 om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. er
der fastsat regler om hvilke opgaver efter beskæftigelsesind-
satsen, som skal varetages af jobcentrene.
Ud over de regler om vejledning, der er fastsat i medfør af
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er jobcentrene som
andre offentlige myndigheder omfattet af de almindelige
regler i forvaltningsloven. Det betyder, at forvaltningslovens
regler om vejledningspligten og den almindelige forvalt-
ningsretlige grundsætning om forvaltningens undersøgelses-
pligt, samt de almindelige regler om god forvaltningsskik,
også gælder for jobcenteret i deres varetagelse af beskæfti-
gelsesindsatsen. For en nærmere gennemgang heraf, henvi-
ses til pkt. 2.1.7.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Desuden fastsætter loven, i hvilket omfang kommunen kan
over-lade til andre aktører at udføre opgaver eller træffe
afgørelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om
sygedagpenge, jf. lovens § 17 a. Efter lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, § 17 a, kan
kommunen i et vist omfang, overlade til andre aktører at
udføre visse opgaver og træffe afgørelser efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge.
Rammerne for anden aktørs opgavevaretagelse for kommu-
nerne er fastsat i bekendtgørelse om anden aktør, bekendtgø-
relse nr. 1183 af 25. oktober 2019. I medfør af bekendtgørel-
sens § 9, skal anden aktør, der udfører opgaver på vegne
af jobcenteret, iagttage de almindelige forvaltningsretlige
principper, på samme måde som jobcenteret skal i deres
sagsbehandling.
Det betyder, at anden aktør, som er overladt opgaver i
beskæftigelsesindsatsen, i samme omfang som det gælder
for jobcentrenes myndighedsudøvelse, skal overholde de
almindelige forvaltningsretlige regler og principper i deres
behandling af borgeren og i deres sagsbehandling og tilrette-
læggelse af beskæftigelsesindsatsen i øvrigt.
2.1.4.2. Lov om seniorjob
Lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr. 1090 af 15.
september 2015, som ændret ved lov nr. 395 af 2. maj 2016,
og senest ved lov nr. 630 af 11. juni 2024, indeholder ikke
bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
Lovens formål er at give ældre ledige medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, som maksimalt har 5 år tilbage, før de
når efterlønsalderen, og som ikke længere har dagpengeret,
17
fordi de har opbrugt deres periode med ret til dagpenge, mu-
lighed for beskæftigelse i et seniorjob i bopælskommunen.
Ordningen betyder, at en efterlønsberettiget person i en
afgrænset periode indtil de når efterlønsalderen, kan blive
ansat i kommunen i et seniorjob. Kommunen fastsætter se-
niorjobbets indhold og omfang efter samtale med ansøgeren
og bl.a. under hensyn til vedkommendes kvalifikationer og
interesser.
Loven regulerer bl.a. de generelle regler om ansættelse af
personer i senior-job samt regler om kompensation ved
overskridelse af frister m.v., ophør af seniorjob, klageadgang
og finansiering.
Der er ikke fastsat særskilte regler om kommunens vejled-
ning eller kommunikation, i lov om seniorjob. Kommunen
skal, som i al deres administration og forvaltning af lovgiv-
ningen følge de almindelige forvaltningsretlige regler og
principper. Der henvises til pkt. 2.1.7.1 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
2.1.4.3. Lov om sygedagpenge
Sygedagpengeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 22.
august 2024, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer
spørgsmålet om tolkebistand.
Det fremgår af lovens § 68, stk. 1, at kommunen træffer
afgørelse om retten til sygedagpenge. Det fremgår af lovens
§ 77, stk. 1, at kommunens afgørelser efter loven kan ind-
bringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59
a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område. Det gælder også for en evt. arbejdsgivers ret til
refusion efter lovens § 54.
Det fremgår af sygedagpengelovens § 45, stk. 5, og § 55,
stk. 4, at Udbetaling Danmark varetager administrationen af
sygedagpengeforsikringen for selvstændige erhvervsdriven-
de og private arbejdsgivere. Det fremgår af lovens § 77, stk.
2, at Udbetaling Danmarks afgørelse om, hvorvidt en person
har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 45,
stk. 1, og Udbetaling Danmarks afgørelse om, hvorvidt en
arbejdsgiver er privat arbejdsgiver efter § 55, stk. 2, kan
indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59
b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Det følger af lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v. § 3, stk. 1 og 2, at den beskæfti-
gelsesrettede indsats for sygedagpengemodtagere varetages
i jobcenteret. Der henvises herom til lovforslagets afsnit
2.1.1.1. Ift. afgørelser om ydelser kan kommunalbestyrelsen
beslutte, at opgaver fra andre dele af forvaltningen kan vare-
tages i jobcenteret, f.eks. at lægge kommunens ydelsescenter
i jobcenteret.
Der er ikke fastsat særlige regler i sygedagpengeloven om
kommunens vejledningsforpligtelse af personer, der anmo-
der om sygedagpenge. Det er derfor de almindelige forvalt-
ningsretlige regler og principper, der gælder. For en nærme-
re gennemgang af relevante forvaltningsretlige principper og
bestemmelser i forvaltningsloven henvises til pkt. 2.1.7.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger
2.1.4.4. Lov om Udbetaling Danmark
Lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1034
af 2. september 2024, indeholder ikke bestemmelser om
anvendelse af børn under 18 år som tolk ved den mundtlige
kommunikation mellem myndighed og borger.
Af §§ 1 og 1 a i lov om Udbetaling Danmark fremgår
det, hvilke opgaver Udbetaling Danmark varetager i henhold
til denne lov og anden lovgivning. Udbetaling Danmark
har myndighedsansvaret for en række sociale ydelser, som
er reguleret i de enkelte ydelseslove, der er nævnt i §§
1 og 1 a. § 1 henviser til primært en række ydelseslove
og vedrører f.eks. tilkendelse og udbetaling af boligstøtte,
barselsdagpenge, tidlig pension og folkepension, udbetaling
af førtidspension og seniorpension samt administration af
familieydelser. § 1 a henviser til lovgivning og opgaver, der
tidligere er blevet varetaget af staten, f.eks. administration af
tilbagebetaling af studielån, opkrævning af krav om tilbage-
betaling af for meget modtaget uddannelsesstøtte, beregning
og anvisning af tjenestemandspensioner, forsikringsordnin-
ger for selvstændigt erhvervsdrivende samt administrationen
af en række forskellige statslige tilskuds-, udlåns- og garan-
tiordninger.
Kapitel 2 i lov om Udbetaling Danmark indeholder en ræk-
ke bestemmelser om vejledning m.v.
I kapitel 2 fremgår det af § 2, stk. 1, i lov om Udbetaling
Danmark, at ved Udbetaling Danmarks varetagelse af opga-
ver på sine sagsområder efter § 1 og § 1 a, nr. 3, finder §§ 3
og 4 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område tilsvarende anvendelse.
Udbetaling Danmark skal således bl.a. fastsætte frister for
sagsbehandlingen, og borgeren skal have mulighed for at
medvirke ved behandlingen af sin sag. Udbetaling Danmark
skal i henhold til forvaltningslovens § 7 i fornødent omfang
yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendel-
se om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.
Desuden indeholder kapitel 2 i lov om Udbetaling Danmark
en række bestemmelser om arbejdsfordelingen mellem Ud-
betaling Danmark og kommunerne i forbindelse med vejled-
ning på Udbetaling Danmarks sagsområder.
Det fremgår af § 2, stk. 2, at Udbetaling Danmark skal
henvise borgere, som skønnes at have behov for helheds-
orienteret vejledning eller for personlig bistand til kommu-
nen. Udbetaling Danmark skal i denne situation formidle
den indledende kontakt til kommunen.
Efter § 3, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen yde generel
vejledning om alle de muligheder, der findes for at modtage
18
kontante ydelser og økonomiske tilskud på sagsområder, der
varetages af Udbetaling Danmark.
Kommunen skal i fornødent omfang yde bistand til frem-
mødte borgere, der vurderes ikke at kunne benytte sig af di-
gitale vejledninger og selvbetjenings-løsninger om kontante
ydelser og økonomiske tilskud inden for sagsområder, der
varetages af Udbetaling Danmark, jf. § 3, stk. 2.
Desuden fremgår det af § 3, stk. 3, at kommunen på foran-
ledning af borgere, som vurderes at have særlige behov, og
som ønsker at søge om, eller som modtager kontante ydelser
og økonomiske tilskud på de sagsområder, der varetages af
Udbetaling Danmark, i fornødent omfang skal yde bistand
med følgende: 1) Give hjælp til at udfylde og indgive an-
søgning til Udbetaling Danmark, 2) sørge for at borgeren
kan medvirke ved behandlingen af sin sag hos Udbetaling
Danmark og 3) varetage kontakten til Udbetaling Danmark
på borgerens vegne.
Efter § 4 skal borgere, der modtager kontante ydelser og
økonomiske tilskud på sagsområder, der varetages af Udbe-
taling Danmark efter § 1, oplyse om ændringer, der kan have
betydning for udbetalingen af ydelserne og tilskuddene.
Kommunerne har derudover en række opgaver efter lov om
Udbetaling Danmark.
Kommunen har f.eks. efter lovens § 11 efter anmodning
fra Udbetaling Danmark pligt til at forestå hele eller dele
af sagsoplysningen i sager om tilbagebetaling af kontante
ydelser og økonomiske tilskud, som en borger har modtaget
med urette og mod bedre vidende i sager på Udbetaling
Danmarks sagsområde.
Efter § 13, stk. 3, er det kommunen, som træffer afgørelse
om, hvorvidt borgeren skal undtages fra obligatorisk digital
selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagsområder.
Klageadgang over Udbetaling Dannmark afgørelser er fast-
sat i de enkelte love, som Udbetaling Danmark varetager
opgaver efter, jf. lovens §§ 1 og 1 a. Udbetaling Danmarks
afgørelser efter lov om social pension og efter lov om indi-
viduel boligstøtte kan f.eks. påklages til Ankestyrelsen, jf.
§ 50, stk. 3, i lov om social pension, og § 73 a i lov om
individuel boligstøtte.
Derudover er der på en række områder i henhold til de
enkelte ydelseslove klageadgang til Ankestyrelsens Beskæf-
tigelsesudvalg, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtte-
ordninger, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Styrelsen for
Patientklager.
2.1.4.5. Lov om social pension
Lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af
2. september 2024, indeholder ikke bestemmelser om an-
vendelse af børn under 18 år som tolk ved den mundtlige
kommunikation mellem myndighed og borger.
Det fremgår af § 56 a, stk. 4, at kommunalbestyrelsen va-
retager opgaverne vedrørende personligt tillæg og helbreds-
tillæg til folkepensionister. Desuden varetager kommunalbe-
styrelsen de opgaver vedrørende førtidspension og senior-
pension, som ikke varetages af Udbetaling Danmark eller
Seniorpensionsenheden, jf. stk. 1-3, og opgaver vedrørende
seniorpension efter kapitel 3 a, hvis Seniorpensionsenheden
anmoder herom.
Det betyder bl.a., at kommunen træffer afgørelse om tilken-
delse af førtidspension efter lovens kapitel 3. Desuden kan
Seniorpensionsenheden bede kommunen om at hjælpe med
at oplyse sager om tilkendelse af seniorpension efter lovens
kapitel 3 a.
Herudover skal kommunalbestyrelsen, uden at borgeren ind-
giver ansøgning herom, vurdere, om borgeren har ret til
anden hjælp fra kommunen, når Udbetaling Danmark eller
Seniorpensionsenheden giver afslag på pension på grund af
regler om optjening eller tilkender en procentandel af fuld
pension, og tilbyde vejledning efter § 5 i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område, når f.eks.
en førtidspensionist, seniorpensionist eller tidlig pensionist
overgår til folkepension, jf. § 56 a, stk. 5, i lov om social
pension.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter lov om social pen-
sion kan efter lovens § 50, stk. 1, påklages til Ankestyrelsen
efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område.
Efter lovens § 50, stk. 4, kan afgørelser efter kapitel 3 og 3
a samt efter § 43 a og § 44 om førtidspension og seniorpen-
sion påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
2.1.4.6. Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension
Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-
lig førtidspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 2. sep-
tember 2024, indeholder ikke bestemmelser om anvendelse
af børn under 18 år som tolk ved den mundtlige kommuni-
kation mellem myndighed og borger.
Det fremgår af § 52 b, stk. 3, i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at
kommunalbestyrelsen varetager de opgaver efter loven, som
ikke er henlagt til Udbetaling Danmark, jf. stk. 1 og 2. Det
betyder bl.a., at det er kommunen, som træffer afgørelse om
tilkendelse og frakendelse af ydelser efter loven. Kommu-
nen træffer således også afgørelse om personligt tillæg og
helbredstillæg til førtidspensionister, som har fået tilkendt
førtidspension efter reglerne i loven, dvs. før 2003.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter lov om højeste, mel-
lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. kan efter lovens § 49, stk. 1, påklages til Ankestyrelsen
efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område.
Efter lovens § 49, stk. 4, kan afgørelser efter §§ 13-15, 21,
19
24, 44, 44 a og § 54, stk. 3, påklages til Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg.
2.1.4.7. Lov om Seniorpensionsenheden
Der er ikke fastsat regler i lov om Seniorpensionsenheden,
jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 14. juni 2020, om anvendel-
se af børn under 18 år som tolk i den mundtlige kommuni-
kation mellem myndighed og borger.
Det fremgår af § 2 i loven at Seniorpensionsenheden vare-
tager de opgaver, som tillægges Seniorpensionsenheden i
henhold til denne lov og lov om social pension eller i regler
udstedt i medfør heraf.
Seniorpensionsenheden varetager opgaven med tilkendelse
af seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension.
Det fremgår af § 3 i loven, at Seniorpensionsenheden skal
henvise borgere til kommunen, hvis borgeren skønnes at
have behov for helhedsorienteret vejledning, jf. § 5 i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område,
eller for personlig bistand. Seniorpensionsenheden skal efter
en konkret vurdering formidle den indledende kontakt til
kommunen.
Efter § 4, stk. 1, skal kommunen i fornødent omfang yde
bistand til fremmødte borgere, der vurderes ikke at kunne
benytte sig af de digitale vejledninger og selvbetjeningsløs-
ninger, som Seniorpensionsenheden stiller til rådighed.
Det fremgår desuden af § 4, stk. 2, at kommunen på foran-
ledning af borgere, som vurderes at have særlige behov, og
som ønsker at søge om seniorpension, i fornødent omfang
skal yde bistand med følgende: 1) Give hjælp til at udfylde
og indgive ansøgning til Seniorpensionsenheden, 2) sørge
for at borgeren kan medvirke ved behandlingen af sin sag
hos Seniorpensionsenheden og 3) varetage kontakten til Se-
niorpensionsenheden på borgerens vegne.
Efter § 6, stk. 1, er det kommunen, som træffer afgørelse
om, hvorvidt borgeren skal undtages fra obligatorisk digital
selvbetjening på Seniorpensionsenhedens sagsområde.
Efter § 50, stk. 4, i lov om social pension kan Seniorpen-
sionsenhedens afgørelser om tilkendelse af seniorpension
efter kapitel 3 a i lov om social pension påklages til Anke-
styrelsens Beskæftigelsesudvalg.
2.1.4.8. Lov om individuel boligstøtte
Lov om individuel boligstøtte jf. lovbekendtgørelse nr. 229
af 12. februar 2021, indeholder ikke bestemmelser om an-
vendelse af børn under 18 år som tolk ved den mundtlige
kommunikation mellem myndighed og borger.
Af § 9 b, stk. 2, fremgår det, at kommunalbestyrelsen vare-
tager opgaverne vedrørende støtte til beboerindskud, deposi-
tum, indskud el.lign. efter kapitlerne 10-11.
Desuden er det kommunen, som træffer afgørelse om, hvor-
vidt borgeren skal undtages fra obligatorisk digital selvbetje-
ning efter boligstøtteloven, jf. § 40 a.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om lån til betaling af be-
boerindskud, forudbetalt leje, depositum eller boligandel i
private andelsboligforeninger efter § 40 a, stk. 2, og §§
55-57, 60 a, 64 b, 64 e, 66 og 67 kan påklages til Ankesty-
relsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
2.1.4.9. Lov om arbejdsløshedsforsikring
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørel-
se nr. 208 af 26. februar 2024, indeholder ikke bestemmel-
ser om anvendelse af personer under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation, men loven indeholder regler om
a-kassernes vejledning af sine medlemmer, og i medfør af
loven er fastsat regler og praksis om anvendelse af tolke.
Loven regulerer, hvordan arbejdsløshedsforsikringen m.v.
skal administreres.
Det fremgår blandet andet af loven, at a-kasserne udbetaler
dagpenge, skattefri præmie, efterløn og feriedagpenge (ka-
pitel 9-11 b) og opkræver medlemsbidrag m.v. fra medlem-
merne (kapitel 12).
Det fremgår desuden, at klager over a-kassernes afgørelser
efter loven kan indbringes for direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. lovens § 98, og at kla-
ger over direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, hvis klagen angår medlemmers ret-
tigheder og pligt, og at andre klager over afgørelser fra
direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
kan indbringes for beskæftigelsesministeren, jf. lovens § 99.
A-kasserne er private foreninger, der ikke er omfattet af de
almindelige regler i forvaltningsloven om en myndigheds
vejledningspligt mv., men a-kasserne er underlagt tilsvaren-
de regler, der er fastsat i medfør af lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v.
Det fremgår således af lovens § 65, stk. 1, at en a-kasse
i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til med-
lemmer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for a-
kassens sagsområde, og det fremgår af lovens § 65, stk. 3, at
ved ledighedens indtræden skal a-kassen informere medlem-
met om betydningen af pligten til at foretage en vurdering af
medlemmets rådighed.
I medfør af lovens § 65, stk. 6, fastsætter Beskæftigelsesmi-
nisteren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelse af bestemmelserne, herunder fastsæt-
tes regler om pligt til at yde vejledning og bistand, selv om
medlemmet ikke har rettet henvendelse til a-kassen.
På baggrund af lovens § 65, stk. 6, er bekendtgørelse om
en a-kasses pligt til at vejlede mv. udstedt. Det fremgår
af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, at en a-kasse i fornødent
20
omfang skal yde vejledning og bistand til medlemmer, der
retter henvendelse om spørgsmål inden for a-kassens områ-
de. Det fremgår af den tilhørende vejledning, at i det omfang
et medlem ikke behersker det danske sprog tilstrækkeligt
godt eller f.eks. er høre- eller synshandicappet, vil det være
en følge af vejledningspligten, at a-kassen normalt bør tilve-
jebringe den fornødne bistand, f.eks. i form af tolkebistand.
Det er efter reglerne gældende praksis, at a-kassen som mi-
nimum er forpligtet til at forklare sig skriftligt eller mundt-
ligt på engelsk over for medlemmer. Hvis medlemmet hver-
ken behersker dansk eller engelsk i fornødent omfang, kan
a-kassen pålægge medlemmet selv at skaffe den nødvendi-
ge tolkebistand. Medlemmet skal selv dække udgiften til
tolken.
Der er ikke i øvrigt fastsat regler i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. om en vejledningsforpligtelse af medlemmer
af a-kasser, der anmoder om ydelser efter loven. Det er der-
for de almindelige forvaltningsretlige regler og principper,
der gælder for offentlige myndigheder, der administrerer
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. For en nærmere
gennemgang af relevante forvaltningsretlige principper og
bestemmelser i forvaltningsloven henvises til pkt. 2.1.7.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
2.1.4.10. Lov om aktiv socialpolitik
Lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af
25. juni 2024, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer
spørgsmålet om tolkebistand.
Det fremgår af loven, at kommunen træffer afgørelse om
retten til hjælp i kontanthjælpssystemet, ressourceforløbs-
ydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb, revalideringsydelse m.v. under revalide-
ring eller hjælp i særlige tilfælde efter lovens kapitel 10. Det
fremgår videre af lov om aktiv socialpolitik, at Udbetaling
Danmark træffer afgørelse om hjælp efter lovens § 6 til for-
sørgelse til danske statsborgere, som har opholdt sig mange
år i udlandet, og efterlevelseshjælp efter lovens kapitel 10 a.
Det fremgår af lovens § 98, stk. 1, at afgørelser efter loven
bortset fra afgørelser efter kapitel 10 og 10 a kan indbringes
for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Det fremgår af lovens § 98, stk. 2, at kommunernes afgørel-
se om hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 og tilbagebeta-
ling af hjælpen efter § 95 kan indbringes for Ankestyrelsen
efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område.
Det fremgår af lovens § 98, stk. 3, at Udbetaling Danmarks
afgørelse om hjælp efter §§ 6 og 85 a og tilbagebetaling af
hjælpen efter § 95 kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. §
64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Det følger af lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v., § 3, stk. 1 og 2, at den beskæfti-
gelsesrettede indsats for blandt andet borgere efter lov om
aktiv socialpolitik, herunder modtagere af hjælp i kontant-
hjælpssystemet, varetages i jobcenteret. Der henvises herom
til lovforslagets afsnit 2.4.1.1.
I forhold til afgørelser om ydelser kan kommunalbestyrelsen
beslutte, at op-gaver fra andre dele af forvaltningen kan
varetages i jobcenteret, f.eks. at lægge kommunens ydelses-
center i jobcenteret.
Der gælder en række bestemmelser om vejledning i lov om
aktiv socialpolitik. Det fremgår blandt andet af § 7 i lov
om aktiv socialpolitik, at når en person søger om hjælp,
skal kommunen straks vurdere, om der er behov for at yde
vejledning om, hvordan den pågældende så vidt muligt ved
egen hjælp kan klare øjeblikkelige eller kommende økono-
miske problemer. Vejledningen kan bestå i oplysninger om,
hvordan den pågældende kan forbedre mulighederne for ar-
bejde eller uddannelse. Videre fremgår der særlige regler
om vejledning om sanktioner blandt andet af lovens § 35
a, stk. 1 og 2. Således er det en betingelse for, at kommu-
nen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af
hjælpen efter §§ 36-40 a, at kommunen skriftligt har vejledt
personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og
sanktioner.
I medfør af lov om organisering og understøttelse af beskæf-
tigelsesindsatsen m.v., § 3, stk. 4, har beskæftigelsesministe-
ren fastsat regler om, hvilke beskæftigelsesrettede opgaver i
lov om aktiv socialpolitik, der er omfattet af den kommunale
beskæftigelsesindsats. Således er der i bekendtgørelse nr.
1209 af 28. september 2023 om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fastsat regler om hvilke
opgaver efter beskæftigelsesindsatsen, som skal varetages af
jobcentrene. Det betyder bl.a., at jobcenteret, jf. bekendtgø-
relsens § 2, nr. 1-3, skal vejlede om mulighederne for at få
beskæftigelsesrettet hjælp, herunder vejledning om, hvordan
personen så vidt muligt ved egen hjælp kan klare øjeblik-
kelige eller kommende økonomiske problemer efter § 7 i
lov om aktiv socialpolitik, at jobcenteret skal behandle og
vurdere ansøgninger og spørgsmål om beskæftigelsesrettet
hjælp efter § 8 i lov om aktiv socialpolitik, og at jobcentret
skal foretage opfølgning efter § 10 i lov om aktiv socialpoli-
tik for så vidt angår den beskæftigelsesrettede hjælp for at
sikre, at betingelserne for at give hjælpen fortsat er opfyldt,
herunder vurdering af om der er grundlag for at yde andre
former for hjælp m.v.
Herudover gælder de almindelige forvaltningsretlige regler
og principper, hvor der ikke er fastsat særlige regler i lov
om aktiv socialpolitik om kommunens vejledningsforpligtel-
se af personer, der anmoder om hjælp eller allerede modta-
ger hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. For en nærmere
gennemgang af relevante forvaltningsretlige principper og
bestemmelser i forvaltningsloven henvises til pkt. 2.1.7.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
21
2.1.5. Lovgivning på Udlændinge- og Integrationsmini-
steriets område
2.1.5.1. Udlændingeloven
Efter udlændingelovens § 46 f kan udlændinge- og integra-
tionsministeren fastsætte regler om krav til tolke, der anven-
des af myndigheder på Udlændinge- og Integrationsministe-
riets område.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Fol-
ketingstidende 2005-2006, tillæg A, L 168, som fremsat,
s. 5285, at ministeren efter drøftelse med de relevante myn-
digheder kan fastsætte regler om, at udlændingemyndighe-
derne så vidt muligt skal anvende tolke fra Rigspolitiets
tolke-oversigt. Herved sikres det, at tolkene er undersøgt
med hensyn til personlige forhold. Dog kan det i enkeltstå-
ende tilfælde være nødvendigt at anvende tolke, som ikke er
optaget på tolkelisten, f.eks. hvis der ikke på oversigten er
en tolk, der behersker det pågældende sprog.
Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at det af retssik-
kerhedsmæssige grunde er væsentligt, at tolkebistanden er af
høj kvalitet. Tolkene, der anvendes, skal være i besiddelse
af de nødvendige sproglige færdigheder, men også have det
fornødne kendskab til det danske samfund og til de pligter,
der påhviler den pågældende som tolk. Endvidere bør tolke-
nes personlige forhold være undersøgt f.eks. med hensyn til
relevante strafbare forhold.
Bemærkningerne til bestemmelsen i § 46 f forholder sig
ikke til brug af personer under 18 år som tolke.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 393 af 4.
maj 2009 om krav til tolke, der anvendes af myndigheder
på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations
område (nu Udlændinge- og Integrationsministeriet). Af be-
kendtgørelsen fremgår en række krav til brugen af tolke,
herunder tolkes funktion, habilitet mv. Bekendtgørelsen re-
gulerer alene myndighedernes brug af tolke og således ikke
private aktørers brug af tolke.
På Udlændinge- og Integrationsministeriets område anven-
des dagligt tolke i en lang række tilfælde. Det er f.eks.
tilfældet i forbindelse med asylsamtaler, samtaler med fri-
hedsberøvede udlændinge i udsendelsesposition, samt andre
samtaler, som udlændinge i medfør af udlændingeloven ind-
kaldes til som led i behandlingen af en sag i f.eks. Udlæn-
dingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen eller i forbindelse med
gennemførelse af mundtlige nævnsmøder i sager, der ind-
bringes for Flygtningenævnet eller Udlændingenævnet. I så-
danne tilfælde anvendes som det klare udgangspunkt tolke,
der er godkendt af Rigspolitiet, jf. ovennævnte bekendtgø-
relse.
Efter omstændighederne vil der også kunne være behov for
tolkebistand i andre situationer på Udlændinge- og Integra-
tionsministeriets område. Dette kan f.eks. være i forbindel-
se med brugerbetjening i borgerservicecentre i Udlændin-
gestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og
Integration, der i stort omfang har både personlig og tele-
fonisk kontakt med brugere, der eventuelt får bistand af fa-
miliemedlemmer, bekendte eller frivillige til tolkning. Hen-
vendelser til borgerservicecentre kan omhandle generel vej-
ledning om lovgivning på området, herunder vejledning i
forhold til indgivelse af ansøgning eller klage over en afgø-
relse. I nogle tilfælde rettes endvidere henvendelse til bor-
gerservicecentre med henblik på mundtligt at afgive oplys-
ninger til en verserende sag hos udlændingemyndighederne,
som vil blive noteret på den pågældende sag og indgå i
sagsbehandlingen.
Der kan endvidere være behov for kommunikation mellem
udlændingen og personalet under en udlændings indkvarte-
ring på et af Udlændingestyrelsens indkvarteringscentre. Det
er det klare udgangspunkt på indkvarteringsstederne, at der
anvendes myndige tolke til samtaler om f.eks. sygdom, op-
holdstilladelse, arbejde, mistrivsel, indberetninger og andre
samtaler af f.eks. personlig karakter. Der kan dog forekom-
me situationer, hvor der anvendes personer under 18 år
til tolkning af dagligdags- og praktiske spørgsmål, f.eks.
spørgsmål om bustider eller åbningstider. Endeligt kan det
ikke udelukkes, at der kan opstå akutte situationer på ind-
kvarteringsstederne, hvor der anvendes personer under 18 år
til tolkning, hvis der er brug for, at personalet hurtigt skal
agere på grund af f.eks. akut opståede alvorlige sygdomme
eller lignende.
Der kan endvidere være supplerende samtaler af mindre om-
fattende karakter, som ikke er beskrevet direkte i udlændin-
geloven, men som har til formål at understøtte de aktiviteter
og samtaler, der er foreskrevet i udlændingeloven. Det kan
f.eks. være en telefonisk samtale forud for et aftalt møde
mellem Udlændingestyrelsen og udlændingen, som skal sik-
re, at udlændingen medbringer relevant dokumentation m.v.,
til det aftalte møde.
Der er ikke herudover på udlændingelovens område regler
for brug af tolke, og det er derfor de almindelige forvalt-
ningsretlige regler herom, som finder anvendelse på områ-
det. Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.1.7.1 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
2.1.5.2. Integrationsloven
Integrationsloven har til formål at sikre, at nyankomne ud-
lændinge har mulighed for at udnytte deres evner og res-
sourcer med henblik på at blive selverhvervende og aktivt
deltage i og bidrage til det danske samfund på lige fod
med øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende
værdier og normer i det danske samfund, jf. integrationslo-
vens § 1.
Med henblik på at opnå dette formål, er der i integrations-
loven indsat regler om bl.a. visitering og boligplacering af
flygtninge, introduktionsprogram for flygtninge og familie-
sammenførte udlændinge, herunder arbejdspligt, om intro-
duktionsforløb for indvandrere, samt om tilbud om danskud-
22
dannelse til voksne udlændinge, som tillige er reguleret i
danskuddannelsesloven.
Der er i integrationsloven ikke fastsat særskilte regler om
brug af tolkning i forbindelse med integrationsindsatsen,
og det er derfor de almindelige forvaltningsretlige regler
herom, som finder anvendelse på området. Der henvises i
den forbindelse til pkt. 2.1.7.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Integrationsloven foreskriver en række situationer med sam-
taler mellem kommuner eller andre aktører, som varetager
opgaver i henhold til integrationsloven, og udlændinge om-
fattet af integrationsloven, som efter omstændighederne vil
kunne blive gennemført med tolkebistand.
Der er i integrationsloven fastsat en række bestemmelser,
som kan indebære samtaler mellem kommunen og den en-
kelte udlænding, hvis vedkommende er enten flygtning eller
familiesammenført. Det drejer sig bl.a. om integrationslo-
vens § 12 om kommunens pligt til at anvise et midlertidigt
opholdssted til en flygtning, som Udlændingestyrelsen visi-
terer til kommunen, § 15 d om kommunens pligt til efter
en konkret vurdering at tilbyde en udlænding en helbreds-
undersøgelse, § 16 om kommunens pligt til at tilbyde et
introduktionsprogram til udlændinge, der er fyldt 18 år på
tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansva-
ret for vedkommende, § 16 a om uddannelsespålæg, 16
b om formelle vurderinger af uddannelseskvalifikationer, §
17 om vurdering af aktivitets- eller jobparathed, § 19 om
indgåelse af kontrakt mellem kommunen og borgeren, §
20 om opfølgning på en udlændings kontrakt, § 20 d om
arbejdspligt, §§ 23-24 a om tilbudsmuligheder m.v. og §§
26-26 a om pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.
Ydermere fastsætter integrationsloven en række bestemmel-
ser, som kan indebære samtaler mellem kommunen og den
enkelte udlænding, hvis vedkommende er indvandrer iht. in-
tegrationslovens § 2, stk. 6. Det gælder bl.a. i forhold til
tilbud om introduktionsforløb i medfør af integrationslovens
§ 24 c-§ 24 d.
Der kan endvidere være supplerende samtaler af mindre
omfattende karakter, som ikke er beskrevet direkte i integra-
tionsloven, men som har til formål at understøtte de aktivite-
ter og samtaler, der er foreskrevet i integrationsloven. Det
kan f.eks. være en samtale forud for et aftalt møde mel-
lem kommunen og borgeren, som skal sikre, at borgeren
medbringer relevant dokumentation m.v., til det aftalte mø-
de. Det kan f.eks. også være en telefonisk samtale efter et
afholdt møde, som har til formål at klargøre eller præcisere
en pointe, som blev drøftet på det pågældende møde.
De situationer, som er beskrevet ovenfor, vil kunne inde-
bære behov for anvendelse af tolkning i på den ene side
samtaler om dagligdags- og praktiske spørgsmål, som f.eks.
spørgsmål om mødetider, og dels og på den anden side
samtaler om f.eks. en voksen udlændings pligter eller even-
tuelle sanktioner i henhold til integrationsloven, herunder
samtaler om en udlændings pligt til at stå til rådighed for
arbejdsmarkedet og udarbejdelse og opfølgning på kontrakt
efter integrationsloven.
2.1.5.3. Danskuddannelsesloven
Danskuddannelsesloven har til formål at bidrage til, at
voksne udlændinge med udgangspunkt i deres individuelle
forudsætninger og integrationsmål opnår nødvendige dansk-
sproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsfor-
hold i Danmark, så de kan blive deltagende og ydende med-
borgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. Dansk-
uddannelse skal bidrage til, at voksne udlændinge så hurtigt
som muligt efter at have fået opholdstilladelse i Danmark
tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende det danske
sprog og opnå kendskab til det danske arbejdsmarked, så de
herved får mulighed for at komme i beskæftigelse og bliver
i stand til at forsørge sig selv og fremme voksne udlændin-
ges aktive brug af det danske sprog samt bidrage til, at de
opnår almene kundskaber og færdigheder, som er relevante i
forhold til arbejde og uddannelse samt livet som medborger
i et demokratisk samfund, jf. danskuddannelseslovens § 1.
Med henblik på at opnå disse formål er der i danskuddannel-
sesloven indsat regler om bl.a. danskuddannelsens tilrette-
læggelse og indhold, herunder om en inddeling af tilbud ef-
ter danskuddannelsesloven i en af tre følgende danskuddan-
nelser: Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Dansk-
uddannelse 3, jf. danskuddannelseslovens § 3, stk. 1.
Der er i danskuddannelsesloven ikke fastsat særskilte regler
om brug af tolkning ifm. danskuddannelserne, og det er
derfor de almindelige forvaltningsretlige regler herom, som
finder anvendelse på området. Der henvises i den forbindel-
se til pkt. 2.1.7.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Danskuddannelsesloven foreskriver dog enkelte situationer
med samtaler mellem kommunen eller aktører, som vareta-
ger opgaver i henhold til danskuddannelsesloven, og udlæn-
dinge omfattet af danskuddannelsesloven, hvor det efter om-
stændighederne kan være nødvendigt med tolkebistand.
Det kan eksempelvis være tilfældet i forbindelse med ind-
placering på det enkelte danskuddannelsesniveau (Danskud-
dannelse 1, 2 eller 3), som foretages af udbyderen af dansk-
uddannelse på grundlag af en pædagogisk vurdering af den
enkelte udlændings forudsætninger og mål med uddannel-
sen, jf. danskuddannelseslovens § 6, stk. 3.
Der vil endvidere være supplerende samtaler af mindre om-
fattende karakter, som ikke er foreskrevet direkte i danskud-
dannelsesloven, men som har til formål at understøtte de
aktiviteter og samtaler, der er foreskrevet i danskuddannel-
sesloven.
De situationer, som er beskrevet ovenfor, vil kunne inde-
bære, at der anvendes personer under 18 år til tolkning
af på den ene side samtaler om dagligdags- og praktiske
spørgsmål, som f.eks. spørgsmål om mødetider, og på den
23
anden side samtaler som led i den pædagogiske vurdering af
udlændingens forudsætninger og mål med uddannelsen.
2.1.5.4. Repatrieringsloven
Der er ikke i repatrieringsloven fastsat regler om fremmed-
sprogtolkning og oversættelse i forholdet mellem den af
repatrieringsloven omfattende personkreds, jf. lovens § 3, og
de rådgivende eller vejledende myndigheder, organisationer
eller foreninger m.v.
Formålet med repatrieringsloven er at give personer det
bedst mulige grundlag for at tage stilling til og eventuelt
træffe beslutning om repatriering samt at støtte repatriering
økonomisk. Loven har således til formål at styrke den enkel-
te persons forudsætninger og muligheder for at repatriere.
Repatrieringsloven gælder bl.a. for flygtninge m.v., familie-
sammenførte udlændinge til flygtninge m.v., andre familie-
sammenførte udlændinge, jf. stk. 2-4, og danske statsborgere
med dobbelt statsborgerskab, der i forbindelse med repatrie-
ring løses fra deres danske statsborgerskab.
Det følger således af repatrieringslovens § 4, at Udlændin-
ge- og Integrationsministeriet har ansvaret for den individu-
elle rådgivning af herboende personer, som udtrykker ønske
om at vende tilbage til deres hjemland, tidligere opholds-
land eller et land, hvortil de har nær familiemæssig tilknyt-
ning, og varetager den generelle informationsindsats vedrø-
rende repatriering. Udlændinge- og Integrationsministeriet
kan overlade udførelsen af opgaven til Dansk Flygtninge-
hjælp eller til en eller flere myndigheder, organisationer eller
foreninger m.v.
Dansk Flygtningehjælp har på nuværende tidspunkt ansva-
ret for den individuelle rådgivning af herboende personer,
som udtrykker ønske om at vende tilbage til deres hjemland
eller tidligere opholdsland eller et land, hvortil de har nær
familiemæssig tilknytning, og varetager den generelle infor-
mationsindsats vedrørende repatriering, der fremgår af repa-
trieringslovens § 4, stk. 2, jf. stk. 1.
I tilfælde af, at en person udtrykker ønske om at vende
tilbage til sit hjemland, tidligere opholdsland, eller et land,
hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning,
kan den kommunale sagsbehandler henvise vedkommende
til Dansk Flygtningehjælp med henblik på at få individuel
og uddybende rådgivning om mulighederne for at vende
hjem. Kommunalbestyrelsen kan være borgeren behjælpelig
med at udfylde det oplysningsskema, som ansøgerne skal
indsende til Dansk Flygtningehjælp forud for den individu-
elle rådgivning.
Det fremgår endvidere af repatrieringslovens § 5, 1. pkt.,
at kommunalbestyrelsen vejleder systematisk i forbindelse
med den særlige integrations-indsats efter integrationsloven,
eller når der i øvrigt er anledning hertil, om mulighederne
for at modtage hjælp til repatriering.
Af repatrieringslovens § 5, 2. pkt., følger, at kommunalbe-
styrelsen er forpligtet til at vejlede udlændinge, som har haft
opholdstilladelse i Danmark i minimum 5 år, og som har
modtaget kontanthjælp eller lignende ydelser i mindst 18
ud af de seneste 36 måneder, ved en dedikeret samtale om
mulighederne for at modtage hjælp til repatriering, som skal
afholdes minimum hvert andet år.
Kommunalbestyrelsen underretter efter repatrieringslovens
§ 5, 3. pkt., Udlændinge- og Integrationsministeriet eller
den myndighed, organisation eller forening, som ministeriet
har overladt rådgivningsopgaven til, når personer udtrykker
ønske om at vende tilbage til deres hjemland, tidligere op-
holdsland eller et land, hvortil de har nær familiemæssig
tilknytning.
Det er en forudsætning for at leve op til repatrieringslovens
formål, at den individuelle rådgivning, jf. repatrieringslo-
vens § 4, og kommunernes vejledning om repatriering, jf.
repatrieringslovens § 5, er baseret på klar kommunikation
mellem den enkelte person og de rådgivende og vejledende
myndigheder, organisationer eller foreninger m.v.
Der vil endvidere kunne opstå situationer uden for rammer-
ne af rådgivningen og vejledningen reguleret i repatrierings-
lovens § 4 og § 5 – f.eks. i tilfælde, hvor borgeren i anden
sammenhæng selv udtrykker, at den pågældende overvejer
eller ønsker at vende hjem eller ved evt. rådgivning og
vejledning i relation til planlægning af rejsen til repatrie-
ringslandet – hvor klar kommunikation mellem den enkelte
person og myndigheder m.v. om repatrieringslovens mulig-
heder tillige er fundamental.
De situationer, som er beskrevet ovenfor, vil kunne inde-
bære, at der er brug for anvendelse af tolkning i på den
ene side samtaler om dagligdags- og praktiske spørgsmål,
som f.eks. spørgsmål om mødetider, og på den anden side i
samtaler med et mere alvorligt indhold, som f.eks. samtaler
om muligheden for at repatriere, herunder dækning af et
evt. medicinsk behov eller de økonomiske perspektiver heri.
2.1.5.5. Hjemrejseloven
Det fremgår af bemærkningerne til hjemrejseloven, at lo-
vens formål bl.a. er at ændre myndighedernes måde at ar-
bejde med udlændinge, som skal hjemrejse. Herunder at
sikre en mere fokuseret indsats, sikre at myndighederne
kommer tættere på udlændinge, samt at myndighederne får
flere værktøjer til rådighed, heriblandt at mulighederne for
støtte til en udlændings frivillige hjemrejse styrkes, samtidig
med at det sikres, at der reageres konsekvent, hvis en udlæn-
ding ikke respekterer myndighedernes endelige afgørelser,
jf. Folketingstidende 2020-21 tillæg A, L 203 som fremsat,
side 17.
Der er ikke i hjemrejseloven fastsat særskilte regler om brug
af tolke, og det er derfor de almindelige forvaltningsretlige
regler herom, som finder anvendelse på området. Der henvi-
ses i den forbindelse til pkt. 2.1.7.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
24
Hjemrejseloven foreskriver dog en række situationer, som
efter omstændighederne kan indebære samtaler mellem
myndighederne og en udlænding, og hvor det efter omstæn-
dighederne kan være nødvendigt med tolkebistand for at
gennemføre.
Det gælder i særlig grad bl.a. reglerne i hjemrejselovens ka-
pitel 1 (udrejse-pligt og udrejsekontrol), kapitel 3 (medvir-
ken til udrejse, m.v.), kapitel 5 (hjemrejsekontrakt), kapitel
6 (hjemrejsestøtte), kapitel 7 (forhold på indkvarteringsste-
der), kapitel 8 (kontrol og motivationsfremmende foranstalt-
ninger), kapitel 9 (varetægtsfængsling og frihedsberøvelse),
samt kapitel 10 (tilsyn med tvangsmæssig udsendelse).
Der er i hjemrejseloven fastsat en række bestemmelser,
som kan indebære samtaler mellem de danske myndigheder
(herunder bl.a. Hjemrejsestyrelsen og politiet) og en udlæn-
ding. Det drejer sig bl.a. om hjemrejselovens § 1 om udlæn-
dinges pligt til at udrejse af Danmark, når de ikke har lovligt
ophold i landet, samt Hjemrejsestyrelsens kontrol hermed, §
3 om udlændinges pligt til at medvirke til deres udrejse og
Hjemrejsestyrelsens afgørelser om, hvorvidt en udlænding
medvirker til sin udrejse, § 5 om fastsættelse af en hjemrej-
sekontrakt for visse udlændinge, § 8 om hjemrejsestøtte til
visse udlændinge, § 9 om pligten til at medvirke til udførel-
sen af nødvendige opgaver i forbindelse med driften af det
indkvarteringssted, som vedkommende er indkvarteret på, §
10 om husorden for indkvarteringssteder, § 11 om mindre
indgribende foranstaltninger med henblik på at sikre udlæn-
dingens tilstedeværelse i forbindelse med iværksættelse af
en afgørelse om afvisning, udvisning, overførsel eller udsen-
delse, herunder deponering af pas og anden rejselegitimation
mv., samt at tage ophold efter nærmere bestemmelse og give
møde på nærmere angivne tidspunkter, §§ 12-13 om mel-
de-, opholds-, underretnings- og orienteringspligt for visse
udlændinge, §§ 14-15 om varetægtsfængsling og § 16 om
frihedsberøvelse af visse udlændinge, § 17 om tvangsfrem-
stilling for hjemlandets eller andre landes repræsentationer
og § 18 om beslaglæggelse af genstande.
Ud over de ovenfor nævnte hjemrejse-, udsendelses- og
overførsels-samtaler afholdes der også samtaler i forbindelse
med modtagelse af udlændinge, som Danmark har accepte-
ret at tilbagetage eller overtage i medfør af forordning nr.
604/2013 (Dublinforordningen). Det er Hjemrejsestyrelsen,
som tager imod sådanne udlændinge, og det afklares bl.a. i
relevant omfang om udlændingen ønsker at søge om asyl i
Danmark, ligesom der oplyses om en række forhold af mere
praktisk karakter med bistand fra en tolk.
Endvidere forkynder Hjemrejsestyrelsen i medfør af cirku-
lære nr. 9187 af 13. marts 2023 om Hjemrejsestyrelsens for-
kyndelser, udrejsekontrol, bistand til udrejse m.v. en række
afgørelser over for udlændinge og efter anmodning fra andre
myndigheder, herunder bl.a. afgørelser i sager vedrørende
administrativ udvisning efter udlændingelovens §§ 25, nr.
2, 25 a og 25 b, og afgørelser om meddelelse af indrejsefor-
bud. Dette kan bl.a. ske i forbindelse med en hjemrejsesam-
tale med udlændingen eller i forbindelse med udsendelsen.
Der vil endvidere være andre, supplerende samtaler af min-
dre omfattende karakter, som har til formål at understøtte
de aktiviteter og samtaler, der er foreskrevet i hjemrejselo-
ven. Det kan f.eks. være en samtale forud for et aftalt møde
mellem Hjemrejsestyrelsen og en udlænding, som skal sikre,
at udlændingen medbringer relevant dokumentation m.v., til
det aftalte møde. Det kan f.eks. også være en telefonisk
samtale efter en afholdt samtale, som har til formål at klar-
gøre eller præcisere en pointe, som blev drøftet i den pågæl-
dende samtale.
De situationer, som er beskrevet ovenfor, vil kunne indebæ-
re, at der er brug for anvendelse af tolkning i på den ene
side samtaler om dagligdags- og praktiske spørgsmål, som
f.eks. spørgsmål om mødetider, og på den anden side i sam-
taler med et mere alvorligt indhold, som f.eks. samtaler om
hjemrejsekontrakter, hjemrejsestøtte, forkyndelse af afgørel-
ser om bl.a. administrativ udvisning og indrejseforbud eller
samtaler om motivationsfremmende foranstaltninger.
2.1.6. Lovgivning på Ældreministeriets område
2.1.6.1. Ældreloven
Indtil den 1. juli 2025, hvor ældreloven, lov nr. 1651 af 30.
december 2024, træder i kraft, er rammerne for reguleringen
af ældrepleje primært fastsat i lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024.
Ældreloven indeholder ikke generelle regler om tolkebi-
stand.
I ældreloven er det flere steder en klar forudsætning, at
der i forbindelse med opgaver efter den pågældende lov
(både ved afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirk-
somhed) er et samarbejde mellem borgeren og det offentli-
ge, eller at borgeren medvirker i forbindelse med oplysning
af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige op-
gaver, som det offentlige udfører, f.eks. ved levering og
tilrettelæggelse af helhedspleje, selvom der ikke verserer en
afgørelsessag herom.
Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager ef-
ter ældrelovgivningen, borgere om reglerne, f.eks. om mu-
ligheden for at modtage støtte eller ydelser m.v.
Ved borgernes kontakt med det offentlige på ældreområdet
vil der både kunne være tale om skriftlig og mundtlig kom-
munikation, og i forbindelse med mundtlig kommunikation
vil der i nogle situationer være behov for fremmedsprog-
stolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad kan tale og
forstå dansk.
Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer,
hvor det offentlige enten benytter en professionel tolk eller
en anden fremmedsprogskyndig i forbindelse med kontakten
med borgerne.
Ældreministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfæl-
de på ældreområdet personer under 18 år i praksis benyt-
25
tes som tolke, og hvor ofte der tilkaldes professionelle tol-
ke. Ministeriet antager, at personer under 18 år kun sjældent
anvendes som tolke.
2.1.7. Øvrig lovgivning m.v. af betydning for spørgsmålet
om tolkebistand
2.1.7.1. Forvaltningsloven
Forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april
2014, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgs-
målet om tolkebistand. Det følger imidlertid af forvaltnings-
lovens § 7, stk. 1, at en forvaltningsmyndighed i fornødent
omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der
retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens
sagsområde.
Endvidere gælder som et grundlæggende princip i forvalt-
ningsretten, at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndig-
hed selv – eventuelt i samarbejde med andre myndigheder
– at fremskaffe fornødne oplysninger om de foreliggende
sager eller dog foranledige, at private, navnlig parterne, yder
medvirken til sagens oplysning, jf. pkt. 199 i vejledning nr.
11740 af 4. december 1986 om forvaltningsloven. Denne
undersøgelsespligt betegnes som officialmaksimen.
Det må antages, at det følger af bestemmelsen i forvalt-
ningslovens § 7, stk. 1, om vejledningspligt sammenholdt
med den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om
forvaltningens undersøgelsespligt, at en forvaltningsmyn-
dighed i almindelighed må sikre sig, at den er i stand til
at forstå og blive forstået af udlændinge, der retter henven-
delse til myndigheden om en sag inden for myndighedens
område. Efter omstændighederne må myndigheden således
stille tolkebistand til rådighed, jf. pkt. 32 i vejledning om
forvaltningsloven.
Den vejledningspligt, der gælder efter forvaltningslovens §
7, gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil
blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed.
Det må dog antages at følge af god forvaltningsskik, at
der også med hensyn til forvaltningsmyndighedernes udø-
velse af faktisk forvaltningsvirksomhed i vid udstrækning
er pligt til at yde borgerne fornøden vejledning om de reg-
ler, der gælder for det pågældende forvaltningsområde. I
det omfang, den, der henvender sig til myndigheden, ikke
behersker det danske sprog tilstrækkeligt godt eller f.eks. er
høre- eller synshandicappet, vil det endvidere være en følge
af denne vejledningspligt, at myndigheden normalt bør tilve-
jebringe den fornødne bistand, f.eks. i form af tolkebistand,
jf. pkt. 201 i vejledning om forvaltningsloven.
Spørgsmålet om afholdelse af eventuelle udgifter til tolke-
bistand er ikke reguleret i forvaltningsloven. Det er almin-
deligt antaget, at der næppe uden særlig lovhjemmel kan
opkræves betaling for den tolke- eller oversættelsesbistand,
som forvaltningen efter vejledningspligten er forpligtet til at
stille til rådighed, jf. Niels Fenger, Forvaltningsret, Jurist- og
Økonomforbundets Forlag 2018, side 392.
Der må således også uden for området af afgørelsessager
antages at gælde en almindelig grundsætning om, at der som
udgangspunkt ikke uden hjemmel kan opkræves betaling for
sædvanlig myndighedsudøvelse.
2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Myndigheden, eller den der udfører en opgave på vegne af
myndigheden, har ansvaret for at gøre sig forståelig for bor-
geren. Efter omstændighederne må myndigheden, eller den
der udfører en opgave på vegne af myndigheden, således
stille tolkebistand til rådighed, jf. pkt. 32 og 201 i vejledning
om forvaltningsloven.
Der eksisterer imidlertid ikke i henhold til gældende ret et
egentligt forbud mod, at myndigheden eller den der udfører
en opgave på vegne af myndigheden, konkret benytter en
person under 18 år til at varetage tolkeopgaven. Hvorvidt,
dette sker i praksis, må antages blandt andet at bero på
myndighedens vurdering af, hvorvidt personen under 18 år
vil være i stand til at tolke på en indholdsmæssig forsvarlig
måde. Det må derfor antages, at personer under 18 år i
hyppigere tilfælde anvendes som tolke, når der er tale om
retsområder, som ikke kræver særlig teknisk indsigt, fx i
forbindelse med skole-hjem-samarbejdet.
Personer under 18 år bør imidlertid helt generelt ikke have
byrden ved at skulle tolke. Den pågældende risikerer at få
indsigt i forhold, som vedkommende ikke er moden til at
forstå, at få oplysninger om økonomi, bekymringer, konflik-
ter m.v., eller utilsigtet få en rolle som unødigt kan udfordre
den pågældendes loyalitet i forhold til forældre eller andre
omsorgspersoner som f.eks. pædagoger. Sådanne situationer
kan have indvirkning på det psykiske velbefindende og
trivslen.
Det er Børne- og Undervisningsministeriets, Social- og
Boligministeriets, Skatteministeriets, Beskæftigelsesministe-
riets, Udlændinge- og Integrationsministeriets og Ældremi-
nisteriets vurdering, at et forbud mod brug af personer under
18 som tolke bør ske ved sektorregulering, sådan at der på
de respektive ressortområder ved lov indføres et forbud mod
at anvende personer under 18 år som tolke.
Med lovforslaget foreslås det at indføre et forbud mod at
anvende personer under 18 år som tolke til oversættelse af
fremmedsprog i forbindelse med mødet med den offentlige
myndighed eller den der udfører en opgave på vegne af
myndigheden. Det drejer sig om følgende områder: børne-
og undervisningsområdet, socialområdet, det familieretlige
område, skatteområdet, beskæftigelsesområdet, udlændinge-
og integrationsområdet og ældreområdet. Børne- og Under-
visningsministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange til-
fælde på de pågældende områder personer under 18 år i
praksis benyttes som tolke, og hvor ofte der anvendes pro-
fessionelle tolke. Ministeriet antager, at personer under 18 år
kun sjældent anvendes som tolke.
Forbuddet vil gælde tolkning i situationer, hvor offentlige
26
myndigheder eller den, der udfører en opgave på vegne af
myndigheden, er i mundtlig kontakt med borgere, og hvor
personer under 18 år potentielt tolker i dag, f.eks. ved foræl-
dresamtaler, vejledningssamtaler om repatriering, samtaler i
jobcentret og lign.
Hvis det emne, som vil skulle drøftes, er af en sådan karak-
ter, at det er væsentligt, at borgeren forstår det, som oplyses
i samtalen, for at borgeren ikke gennem misforståelser eller
uvidenhed risikerer et retstab, skal myndigheden som hidtil
overveje, hvordan kommunikationen kan foregå på forsvar-
lig vis.
Ved mundtlig kontakt forstås al slags mundtlig kommuni-
kation mellem offentlige myndigheder og borgere, herun-
der telefonisk kommunikation og lignende. Oversættelse af
skriftlige henvendelser, f.eks. breve og elektronisk kommu-
nikation, som borgere fx modtager via digitale platforme, vil
ikke være omfattet af forbuddet, da der her ikke er tale om
skriftlig kommunikation.
Forbuddet vil også gælde for private aktører ved udførsel af
opgaver for det offentlige, f.eks. i private dagtilbud, i frie
grundskoler og på danskuddannelser til voksne udlændinge.
Forbuddet vil både gælde i forbindelse med afgørelsessager
og faktisk forvaltningsvirksomhed.
Personer under 18 år vil dog kunne anvendes som tolke,
hvis det af den ansvarlige ansatte vurderes som et let og
uproblematisk forhold.
En beslutning om, at en person under 18 år vil kunne tol-
ke, fordi der vil være tale om et let og uproblematisk for-
hold, vil skulle baseres på en faglig vurdering fra myndighe-
den. Ved vurderingen vil der bl.a. skulle lægges vægt på,
om indholdet af samtalen kan virke belastende for personer
under 18 år.
En overtrædelse af forbuddet mod at anvende personer
under 18 år som tolke foreslås ikke selvstændigt sanktione-
ret. Om og i givet fald hvordan en overtrædelse af forbuddet
skal sanktioneres, vil skulle vurderes efter den lov, hvor
forbuddet foreslås indsat. Den pågældende myndighed vil
f.eks. skulle vurdere, om den ansatte skal kunne mødes med
ansættelsesretlige sanktioner for overtrædelse af forbuddet.
Børne- og Undervisningsministeriet lægger til grund, at i de
tilfælde, hvor en ansat har vurderet, at en person under 18
år ville kunne anvendes som tolk, fordi der er tale om et let
og uproblematisk tilfælde, vil den ansatte normalt ikke blive
mødt med ansættelsesretlige sanktioner.
3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
3.1. FN’s konvention af 20. november 1989 om Barnets
Rettigheder (børnekonventionen)
Danmark har ratificeret FN’s konvention af 20. november
1989 om Barnets Rettigheder, jf. bekendtgørelse nr. 6 af 16.
januar 1992 af FN-konvention af 20. november 1989 om
Barnets Rettigheder.
Børnekonventionen indeholder en regulering af børns rettig-
heder på alle samfundsområder. I det følgende opridses en
række artikler med relevans for børn og unge set i lyset af
forslaget om forbud mod at anvende personer under 18 som
tolke.
Det fremgår af præamblen til konventionen, at baggrunden
for konventionen bl.a. er FN’s Verdenserklæring om Menne-
skerettigheder, hvorefter børn har ret til særlig omsorg og bi-
stand. Børnekonventionen tager bl.a. hensyn til Erklæringen
om Barnets Rettigheder vedtaget af De Forenede Nationers
Generalforsamling den 20. november 1989 om, at barnet
som følge af sin fysiske og psykiske umodenhed har behov
for særlig beskyttelse og omsorg, herunder passende juridisk
beskyttelse, både før og efter fødslen.
Det grundlæggende hensyn til barnets bedste fastslås i kon-
ventionens artikel 3, stk. 1. Det fremgår af bestemmelsen,
at i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse
udøves af offentlige eller private institutioner for socialt vel-
færd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende
organer, skal barnets bedste komme i første række. Barnets
bedste skal således være et primært hensyn.
Det fremgår endvidere af konventionens artikel 19, stk. 1, at
deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssi-
ge, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholds-
regler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk
eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller for-
sømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, herun-
der seksuelt misbrug, mens barnet er i forældrenes, værgens
eller andre personers varetægt.
Endelig fremgår det af konventionens artikel 36, at delta-
gerstaterne skal beskytte barnet mod alle andre former for
udnyttelse, der på nogen måde kan skade barnet.
Lovforslaget understøtter principper og rettigheder i børne-
konventionens artikel 3 om, at barnets bedste skal komme i
første række, artikel 19 om beskyttelse af barnet mod bl.a.
psykisk vold og artikel 36 om beskyttelse af barnet mod alle
andre former for udnyttelse, der på nogen måde kan skade
barnet.
Formålet med at indføre et forbud mod anvendelse af per-
soner under 18 som tolke er at tage hensyn til børn og unge,
styrke deres retssikkerhed og undgå, at de sættes i svære
tolkesituationer. Der henvises til pkt. 2.8 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Det er på den baggrund Børne- og Undervisningsministeri-
ets vurdering, at det foreslåede forbud mod anvendelse af
personer under 18 år som tolke kan gennemføres inden for
rammerne af børnekonventionen.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
27
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller imple-
menteringsmæssige konsekvenser for staten, kommuner el-
ler regioner, da offentlige myndigheder efter gældende ret
er forpligtede til at stille fornødne tolkeydelser til rådighed
for borgerne, således at offentlige myndigheder kan gøre sig
forståelige over for borgerne.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.
Princip 1 om enkle og klare regler er understøttet af lov-
forslaget, idet der som udgangspunkt fastsættes et absolut
forbud mod brug af tolke under 18 år.
Efterlevelse af princip 2 om digital kommunikation er ikke
relevant, da lovforslaget alene vedrører mundtlig kommuni-
kation.
Princip 3, der vedrører automatisk sagsbehandling, er ligele-
des ikke relevant, da lovforslaget alene vedrører mundtlig
kommunikation.
I forhold til princip 4 om sammenhæng på tværs – ensar-
tede begreber og genbrug af data – vurderer Børne- og
Undervisningsministeriet, at princippet efterleves. Der fast-
sættes således med lovforslaget ens regulering på Børne-
og Undervisningsministeriets, Social- og Boligministeriets,
Skatteministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge-
og Integrationsministeriets og Ældreministeriets områder.
Princip 5 om tryg og sikker datahåndtering er ikke relevant,
da lovforslaget alene vedrører mundtlig kommunikation.
Princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur vurderes
ligeledes ikke relevant for dette lovforslag.
Princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl vurderes ligeledes
ikke relevant for dette lovforslag.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at have begrænsede administrative
konsekvenser for borgerne. Et forbud mod at anvende per-
soner under 18 år som tolke kan i nogle situationer af bor-
gerne blive oplevet som en hindring i kommunikationen
med offentlige myndigheder. Forældre til børn under 18
år, som sædvanligvis har ladet børnene bistå dem i mødet
med offentlige myndigheder mv., kan således umiddelbart
opleve, at kontakten konkret bliver vanskeligere og mere
bureaukratisk. Det skal dog understreges, at det som hidtil
er den enkelte offentlige myndigheds ansvar at sikre sig,
at den er i stand til at forstå og blive forstået af borgere,
som henvender sig. Endvidere indeholder lovforslaget en
mulighed for konkret at gøre en undtagelse fra forbuddet
i dagligdags og praktisk forekommende situationer, når tolk-
ningen vedrører et uproblematisk forhold.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. oktober til
den 11. november 2024 (29 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Adoption & Samfund, Advokatsamfundet, Akademikerne,
AmiAmi, Amnesty International, Ankestyrelsen, Arbejdsbe-
vægelsens Erhvervsråd, Asylret, Bedsteforældre for Asyl,
Beskæftigelsesrådet, Borger- og retssikkerhedschefen i Skat-
teforvaltningen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og
Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og
Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) – Lederfor-
eningen, Børnenes Bureau, Børnerådet, Børnesagens Fælles-
råd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg,
CEPOS, CEVEA, Daginstitutionernes Lands-Organisation,
Danes Worldwide, Danish International Adoption (DIA),
Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Evalueringsinsti-
tut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Kordegneforening,
Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler –
grundskoler og gymnasier, Danmarks Rejsebureau Forening,
Danner, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmil-
jø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Flygtnin-
gehjælp Ungdom, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk
Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Kvindesamfund,
Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleidræt,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd,
Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Dagbehand-
lingstilbuds Netværk, Danske Døves Landsforbund, Danske
Erhvervsskoler- og Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Er-
hvervsskoler- og Gymnasier – Lederne, Danske Familiead-
vokater, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammen-
slutning, Danske Gymnasier, Danske Gymnastik- og Idræts-
foreninger, Danske Handicaporganisationer, Danske HF og
VUC – Bestyrelserne, Danske HF og VUC – Lederne, Dan-
ske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler, Dan-
ske Rederier, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske
Skoleelever, Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne, Danske
SOSU-skoler, De Anbragtes Vilkår, De Danske Sprogcentre,
Den Danske Europabevægelse, Den Danske Helsinki-Komi-
té for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark,
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det
Centrale Handicapråd, Det Nationale Integrationsråd, Deut-
28
scher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, DIG-
NITY – Dansk Institut mod Tortur, Efterskoleforeningen,
Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation,
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Familieretshuset, FGU
Danmark, Finans Danmark, Flygtningenævnet, FOA, Folke-
højskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Døgn- og
Dagtilbud for udsatte børn og unge, Foreningen af Frie
Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i Danmark, For-
eningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Udlændingeret-
sadvokater, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Far,
Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler,
Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Forenings-
fællesskabet Ligeværd, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud
for udsatte børn og unge (FADD), Forhandlingsfællesska-
bet, Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Frie Skolers
Lærerforening, Friskolerne, FSR – danske revisorer, Fæ-
røernes Landsstyre, HOME-START Familiekontakt, GLS-
A, HK Danmark, HvorErDerEnVoksen, Indvandrerrådgiv-
ningen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Kirkernes
Integrationstjeneste, Klagenævnet for Specialundervisning,
KL, Kommunale Velfærdschefer, KRAKA, Kvindernes In-
ternationale Liga for Fred og Frihed, Kvinderådet, Lands-
foreningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af 10.
klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomssko-
leledere (LU), Landsforeningen Børn og Samvær, Landsor-
ganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisa-
tionen for sociale tilbud (LOS), Landssammenslutningen
af Foreninger for Selvstændige Børnepassere, Landssam-
menslutningen af Handelsskoleelever, Landsorganisationen
Danske Daginstitutioner (LDD), Landssamråd for PPR-che-
fer, Landsskatteretten, Lev uden Vold, Lilleskolerne, Læ-
rernes Centralorganisation, Mandecentret, Manderådet, Mel-
lemfolkeligt Samvirke, Modstrøm, Mødrehjælpen, Naalak-
kersuisut, OpenDenmark, Parasport Danmark, Plums Fond
for Fred, Økologi og Bæredygtighed, Provsteforeningen,
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre
Landsret, Præsteforeningen, Red Barnet, Refugees Welco-
me, Retspolitisk Forening, Rådet for Børns Læring, Rå-
det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser,
Røde Kors, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen
af Steinerskoler i Danmark, Skolelederforeningen, Selveje
Danmark, Selvejende og private institutioners forening (Spi-
fo), Skatteankestyrelsen, Skatterevisorforeningen, Skole og
Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund, SOS Racis-
me, Team Danmark, Udbetaling Danmark, Uddannelsesfor-
bundet, Uddannelseslederne, Udlændingenævnet, Ungdoms-
ringen, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes
Vejlederforening, UNHCR, UNICEF, VISO, Ægteskab uden
grænser og Ældresagen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen Ingen
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Ingen Forældre til børn under 18 år, som sædvan-
ligvis har ladet børnene bistå dem i mødet
med offentlige myndigheder mv., kan umid-
delbart opleve, at kontakten konkret bliver
vanskeligere og mere bureaukratisk som
følge af forbuddet.
Klimamæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med Ja Nej
29
de fem principper
for implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering (der
i relevant omfang
også gælder ved
implementering af
ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt
X)
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Lov om folkeskolen indeholder ikke bestemmelser, der re-
gulerer spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 54 a i lov om folkesko-
len. Efter det foreslåede stk. 1 må personer under 18 år ikke
anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation. Tolkning
skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et
andet, for eksempel fra arabisk til dansk.
Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut forbud
mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundt-
lig kommunikation.
Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation
på skolens digitale platforme ikke er omfattet af bestemmel-
sen. Der er således intet forbud mod, at en person under
18 år oversætter for eksempel en besked på AULA for sine
forældre.
Som udgangspunkt er der ikke fastsat regler i folkeskolelo-
ven om, hvornår kommunikation mellem skole og hjem skal
foregå henholdsvis mundtlig og skriftlig.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke
vil gælde både den pågældende selv og f.eks. søskende
under 18 år. Det vil sige, at personen under 18 år som er
genstand for eksempelvis en skole-hjem-samtale ikke må
tolke for sine forældre, men det må søskende eller andre
personer under 18 år heller ikke.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og fak-
tisk forvaltningsvirksomhed efter lov om folkeskolen.
Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når det vedrører et uproblematisk
forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vur-
dering fra skolelederen. Ved vurderingen vil der skulle læg-
ges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende
for den pågældende person under 18 år.
Det betyder, at der eksempelvis ikke kan gennemføres sam-
taler med personen under 18 år som tolk vedrørende behov
for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
i skolen, personens faglige standpunkt generelt, iværksættel-
se af foranstaltninger efter bekendtgørelse om fremme af
god orden i folkeskolen eller lignende.
Som eksempler på situationer, hvor det derimod vil kunne
være uproblematisk at lade en person under 18 år fungere
som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om mødetidspunkt
i forbindelse med en udflugt, aftaler om frugt- og kageord-
ninger i klassen, invitation til sociale arrangementer, beske-
der om påklædning i forbindelse med skolernes motionsdag
m.v.
Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet
af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som
vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor an-
givne eksempler.
Til § 2
Til nr. 1
Lov om friskoler og private grundskoler m.v. indeholder ik-
ke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 4 b i lov om friskoler
og private grundskoler m.v. Efter det foreslåede stk. 1 må
personer under 18 år ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation. Tolkning skal forstås som mundtlig over-
sættelse fra ét sprog til et andet, for eksempel fra arabisk til
dansk.
Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut forbud
mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundt-
lig kommunikation. Skriftlige henvendelser vil ikke være
omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis
skriftlig kommunikation på skolens digitale platforme ikke
er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud
mod, at en person under 18 år oversætter for eksempel en
digital besked for sine forældre.
30
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke
vil gælde både den pågældende selv og f.eks. søskende
under 18 år. Det vil sige, at personen under 18 år som er
genstand for eksempelvis en skole-hjem-samtale ikke må
tolke for sine forældre, men det må søskende eller andre
personer under 18 år heller ikke.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og fak-
tisk forvaltningsvirksomhed efter lov om friskoler og private
grundskoler m.v.
Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når det vedrører et uproblematisk
forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vur-
dering fra skolelederen. Ved vurderingen vil der skulle læg-
ges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet.
Det betyder, at der eksempelvis ikke kan gennemføres sam-
taler med personen under 18 år som tolk vedrørende behov
for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
i skolen, personens faglige standpunkt generelt, iværksættel-
se af disciplinære foranstaltninger eller lignende.
Som eksempler på situationer, hvor det derimod må antages
at være uproblematisk at lade personen under 18 år fungere
som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om fremmødetids-
punkt i forbindelse med en skoleudflugt, aftaler om frugt- og
kageordninger i klassen, invitation til sociale arrangementer,
beskeder om påklædning i forbindelse med skolernes moti-
onsdag m.v.
Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet
af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som
vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor an-
givne eksempler.
Til § 3
Til nr. 1
Lov om efterskoler og frie fagskoler indeholder ikke be-
stemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 4 b i lov om efterskoler
og frie fagskoler. Efter det foreslåede stk. 1 må personer
under 18 år ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommu-
nikation. Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse
fra ét sprog til et andet, for eksempel fra arabisk til dansk.
Der vil således som udgangspunkt være tale om et absolut
forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation. Skriftlige henvendelser vil ikke
være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis
skriftlig kommunikation på skolens digitale platforme ikke
er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud
mod, at en person under 18 år oversætter for eksempel en
digital besked for sine forældre.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 som tolke vil
gælde både den pågældende selv og f.eks. søskende under
18 år. Det vil sige, at personen under 18 år ikke må tolke
for sine forældre, men det må søskende eller andre personer
under 18 år heller ikke.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og fak-
tisk forvaltningsvirksomhed efter lov om efterskoler og frie
fagskoler.
Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når det vedrører et uproblematisk
forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold af dagligdags karakter, vil skulle baseres på en pæ-
dagogisk og faglig vurdering fra forstanderen. Ved vurderin-
gen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen
kan virke belastende for den pågældende person under 18 år.
Det betyder, at der eksempelvis ikke kan gennemføres sam-
taler med personen under 18 år som tolk vedrørende behov
for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
i skolen, personens faglige standpunkt generelt, iværksættel-
se af disciplinære foranstaltninger eller lignende.
Som eksempler på situationer, hvor det derimod må antages
at være uproblematisk at lade personen under 18 år fungere
som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om fremmødetids-
punkt efter en hjemmeweekend, invitation til sociale arran-
gementer, beskeder om behov for særlig påklædning m.v.
Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet
af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som
vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor an-
givne eksempler.
Til § 4
Til nr. 1
Lov om kommunale internationale grundskoler indeholder
ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebi-
stand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 4 a i lov om kom-
munale internationale grundskoler. Efter det foreslåede stk.
1 må personer under 18 år ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation. Tolkning skal forstås som mundt-
lig oversættelse fra ét sprog til et andet, for eksempel fra
arabisk til dansk.
Der vil således som udgangspunkt være tale om et absolut
forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved
31
mundtlig kommunikation. Skriftlige henvendelser vil ikke
være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis
skriftlig kommunikation på skolens digitale platforme ikke
er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud
mod, at en person under 18 år oversætter for eksempel en
digital besked for sine forældre.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 som tolke vil
gælde både den pågældende selv og f.eks. søskende under
18 år. Det vil sige, at personen under 18 år som er genstand
for eksempelvis en skole-hjem-samtale ikke må tolke for
sine forældre, men det må søskende eller andre personer
under 18 år heller ikke.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og fak-
tisk forvaltningsvirksomhed efter lov om kommunale inter-
nationale grundskoler.
Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når det vedrører et uproblematisk
forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vur-
dering fra skolelederen. Ved vurderingen vil der skulle læg-
ges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende
for den pågældende person under 18 år.
Det betyder, at der eksempelvis ikke kan gennemføres sam-
taler med personen under 18 år som tolk vedrørende behov
for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
i skolen, personens faglige standpunkt generelt, iværksættel-
se af disciplinære foranstaltninger eller lignende.
Som eksempler på situationer, hvor det derimod må antages
at være uproblematisk at lade personen under 18 år fungere
som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om fremmødetids-
punkt i forbindelse med skoleudflugter, aftaler om frugt- og
kageordninger i klassen, invitation til sociale arrangemen-
ter, beskeder om påklædning i forbindelse med skolernes
motionsdag m.v. Det er vurderingen, at der i forhold til
situationer omfattet af stk. 2, alene vil kunne være tale om
beslutninger, som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed,
jf. de ovenfor angivne eksempler.
Til § 5
Til nr. 1
Lov om ungdomsskoler indeholder ikke bestemmelser, der
regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 3 c i lov om ung-
domsskoler. Efter det foreslåede stk. 1 må personer under
18 år ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunika-
tion. Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét
sprog til et andet, for eksempel fra arabisk til dansk.
Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut forbud
mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundt-
lig kommunikation. Skriftlige henvendelser vil ikke være
omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis
skriftlig kommunikation på skolens digitale platforme ikke
er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud
mod, at en person under 18 år oversætter for eksempel en
digital besked for sine forældre.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke
vil gælde både den pågældende selv og f.eks. søskende
under 18 år. Det vil sige, at personen under 18 år som er
elev på ungdomsskolen ikke må tolke for sine forældre, men
det må søskende eller andre personer under 18 år heller
ikke.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og fak-
tisk forvaltningsvirksomhed efter lov om ungdomsskoler.
Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når det vedrører et uproblematisk
forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vur-
dering fra skolelederen. Ved vurderingen lægges der vægt
på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for den
pågældende person under 18 år.
Det betyder, at der eksempelvis ikke kan gennemføres sam-
taler med personen under 18 år som tolk vedrørende behov
for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
i skolen, personens faglige standpunkt generelt, iværksættel-
se af disciplinære foranstaltninger eller lignende.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade personen under 18 år fungere som
tolk, kan nævnes praktiske beskeder om fremmødetidspunkt
i forbindelse med en udflugt, aftaler om frugt- og kageord-
ninger, invitation til sociale arrangementer m.v. Det er vur-
deringen, at der i forhold til situationer omfattet af stk. 2,
alene vil kunne være tale om beslutninger, som vedrører
faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor angivne ek-
sempler.
Til § 6
Til nr. 1
Dagtilbudsloven indeholder ikke bestemmelser, der regule-
rer spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 2 a i dagtilbudslo-
ven. Efter det foreslåede stk. 1 må personer under 18 år ikke
anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation. Tolkning
skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et
andet, for eksempel fra arabisk til dansk.
32
Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut forbud
mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundt-
lig kommunikation. Skriftlige henvendelser vil ikke være
omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis
skriftlig kommunikation på dagtilbuddets digitale platforme
ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet for-
bud mod, at en person under 18 år oversætter for eksempel
en digital besked.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke
vil således omfatte både den pågældende selv og f.eks. søs-
kende under 18 år. Det vil sige, at barnet som er tilmeldt
dagtilbuddet ikke må tolke for sine forældre, men det må
barnets søskende eller andre personer under 18 år heller
ikke.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og fak-
tisk forvaltningsvirksomhed efter dagtilbudsloven.
Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når det vedrører et uproblematisk
forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vur-
dering fra lederen af dag-, fritids- og klubtilbuddet m.v.,
den private passer/den private pasningsordning eller af kom-
munalbestyrelsen afhængig af det konkrete tilfælde, der er
behov for kommunikation i. Ved vurderingen vil der skulle
lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke bela-
stende for den pågældende person under 18 år.
Det betyder, at der eksempelvis ikke kan gennemføres sam-
taler med barnet som tolk vedrørende behov for særlig
sproglig støtte, barnets udvikling generelt eller lignende.
Som eksempler på situationer, hvor det må derimod antages
at være uproblematisk at lade en person under 18 år fungere
som tolk, kan nævnes korte dagligdags beskeder om f.eks.
relevant påklædning som regntøj, hjemmesko, invitation til
et socialt arrangement, mødetidspunkt i forbindelse med
udflugter, dvs. den kommunikation, som typisk foregår i
en afleverings- og afhentningssituation, og som vedrører
dagligdagen for barnet i dagtilbuddet. Særligt for så vidt
angår de mindre børn, må det desuden antages, at der i
forbindelse med det daglige samarbejde mellem forældre og
tilbud også er behov for kommunikation af mere dagligdags
karakter som f.eks. beskeder om manglende regntøj, bleer,
hjemmesko m.v.
Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet
af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som
vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor an-
givne eksempler.
Til § 7
Til nr. 1
Lov om erhvervsuddannelser indeholder ikke bestemmelser,
der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 53 a i lov om erhvervs-
uddannelser. Efter det foreslåede stk. 1 må personer under
18 år ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunika-
tion. Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét
sprog til et andet, for eksempel fra arabisk til dansk.
Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut forbud
mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundt-
lig kommunikation. Skriftlige henvendelser vil ikke være
omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis
skriftlig kommunikation på skolens digitale platforme ikke
er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud
mod, at en person under 18 år oversætter for eksempel en
digital besked for sine forældre.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke
vil gælde både den pågældende selv og f.eks. søskende
under 18 år. Det vil sige, at eleven på erhvervsuddannelse
ikke må tolke for sine forældre, men det må elevens søsken-
de eller andre personer under 18 år heller ikke.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og fak-
tisk forvaltningsvirksomhed efter lov om erhvervsuddannel-
ser.
Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når det vedrører et uproblematisk
forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold af dagligdags karakter, vil skulle baseres på en pæ-
dagogisk og faglig vurdering af ledelsen. Ved vurderingen
vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen
være virke belastende for den pågældende person under 18
år.
Det betyder, at der eksempelvis ikke kan gennemføres sam-
taler med en person under 18 år som tolk vedrørende fx
behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand m.v.
Størsteparten af den mundtlige kommunikation og vejled-
ning af personer under 18 år vil som udgangspunkt foregå
direkte med den pågældende. Der vil derfor næppe i praksis
være mange eksempler på uproblematiske forhold, hvor en
person under 18 år vil tolke.
Det er vurderingen, at der i forhold til eventuelle situationer
omfattet af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger,
som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed.
Til § 8
Til nr. 1
33
Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø indehol-
der ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolke-
bistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 1, stk. 5. Efter den
foreslåede bestemmelse må personer under 18 år ikke an-
vendes som tolke ved mundtlig kommunikation. Tolkning
skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et
andet, for eksempel fra arabisk til dansk.
Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut for-
bud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation. Skriftlige henvendelser vil ikke
være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempel-
vis skriftlig kommunikation på uddannelsesstedets digitale
platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således
intet forbud mod, at en person under 18 år oversætter for
eksempel en digital besked for sine forældre.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke
vil f.eks. gælde både den pågældende selv og f.eks. søsken-
de under 18 år. Det vil sige, at eleven på uddannelsesstedet
ikke må tolke for sine forældre, men det må elevens søsken-
de eller andre personer under 18 år heller ikke.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og fak-
tisk forvaltningsvirksomhed efter lov om elevers og stude-
rendes undervisningsmiljø.
Det foreslås i § 1, stk. 6, at personer under 18 år må anven-
des som tolke uanset stk. 5, når det vedrører et uproblema-
tisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vur-
dering af ledelsen. Ved vurderingen vil der skulle lægges
vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for
den pågældende person under 18 år.
Det betyder, at der eksempelvis ikke kan gennemføres sam-
taler med personen under 18 år som tolk vedrørende de
nærmere omstændigheder i en mobbesag eller lignende.
Som eksempel på en situation, hvor det derimod må antages
at være uproblematisk at lade en person under 18 år fungere
som tolk, er henvisning til handleplaner på uddannelsessted-
ets hjemmeside og lignende.
Det er vurderingen, at der i forhold til eventuelle situationer
omfattet af stk. 6, alene vil kunne være tale om beslutninger,
som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed.
Til § 9
Til nr. 1
Lov om forberedende grunduddannelse indeholder ikke be-
stemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 18 a i lov om for-
beredende grunduddannelse. Efter det foreslåede stk. 1 må
personer under 18 år ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation. Tolkning skal forstås som mundtlig over-
sættelse fra ét sprog til et andet, for eksempel fra arabisk til
dansk.
Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut for-
bud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation. Skriftlige henvendelser vil ikke
være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempel-
vis skriftlig kommunikation på uddannelsesstedets digitale
platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således
intet forbud mod, at en person under 18 år oversætter for
eksempel en digital besked for sine forældre.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke
vil gælde både den pågældende selv og f.eks. søskende
under 18 år. Det vil sige, at eleven ikke må tolke for sine
forældre, men det må elevens søskende eller andre personer
under 18 år heller ikke.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og
faktisk forvaltningsvirksomhed efter lov om forberedende
grunduddannelse.
Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når det vedrører et uproblematisk
forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vur-
dering fra institutionens leder eller kommunalbestyrelsen
afhængig af det konkrete tilfælde, hvor der er behov for
kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt
på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for den
pågældende person under 18 år.
Det betyder, at der eksempelvis ikke kan gennemføres sam-
taler med en person under 18 år som tolk vedrørende fx
behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand m.v.
Størsteparten af den mundtlige kommunikation og vejled-
ning af personer under 18 år vil som udgangspunkt foregå
direkte med den pågældende. Der vil derfor næppe i praksis
være mange eksempler på uproblematiske forhold, hvor en
person under 18 år vil tolke.
Det er vurderingen, at der i forhold til eventuelle situationer
omfattet af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger,
som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed.
Til § 10
Til nr. 1
34
Stu-loven indeholder ikke bestemmelser, der regulerer
spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 1 a i stu-loven. Efter
det foreslåede stk. 1 må personer under 18 år ikke anvendes
som tolke ved mundtlig kommunikation. Tolkning skal for-
stås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et andet, for
eksempel fra arabisk til dansk.
Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut for-
bud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation. Skriftlige henvendelser vil ikke
være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempel-
vis skriftlig kommunikation på uddannelsesstedets digitale
platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således
intet forbud mod, at en person under 18 år oversætter for
eksempel en digital besked for sine forældre.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke
vil gælde både den pågældende selv og f.eks. søskende
under 18 år. Det vil sige, at eleven ikke må tolke for sine
forældre, men det må elevens søskende eller andre personer
under 18 år heller ikke.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og fak-
tisk forvaltningsvirksomhed efter stu-loven.
Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når det vedrører et uproblematisk
forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vur-
dering fra uddannelsesstedets leder eller kommunalbestyrel-
sen afhængig af det konkrete tilfælde, hvor der er behov for
kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt
på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for den
pågældende person under 18 år.
Det betyder, at der eksempelvis ikke kan gennemføres sam-
taler med en person under 18 år som tolk vedrørende fx
behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand m.v.
Størsteparten af den mundtlige kommunikation og vejled-
ning af personer under 18 år vil som udgangspunkt foregå
direkte med den pågældende. Der vil derfor næppe i praksis
være mange eksempler på uproblematiske forhold, hvor en
person under 18 år vil tolke.
Det er vurderingen, at der i forhold til eventuelle situationer
omfattet af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger,
som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed.
Til § 11
Til nr. 1
Overskriften til kapitel 1 i lov om kommunal indsats for
unge under 25 år lyder i dag ”Mål for vejledning”.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at ændre kapiteloverskrifter fra ”Mål for vejled-
ning” til: ”Mål for vejledning m.v.”
Den foreslåede ændring er en konsekvens af det under § 11,
nr. 2 foreslåede, hvorefter der indsættes en ny bestemmelse
om forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke
i kapitel 1 i lov om kommunal indsats for unge under 25 år,
som derved udvider kapitlets anvendelsesområde.
Til nr. 2
Lov om kommunal indsats for unge under 25 år indeholder
ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebi-
stand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 1 b i lov om kommunal
indsats for unge under 25 år. Efter det foreslåede stk. 1 må
personer under 18 år ikke anvendes som tolke ved mundtlig
kommunikation. Tolkning skal forstås som mundtlig over-
sættelse fra ét sprog til et andet, for eksempel fra arabisk til
dansk.
Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut for-
bud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation. Skriftlige henvendelser vil ikke
være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempel-
vis skriftlig kommunikation på uddannelsesstedets digitale
platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således
intet forbud mod, at en person under 18 år oversætter for
eksempel en digital besked for sine forældre.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke
vil gælde både den pågældende selv og f.eks. søskende
under 18 år. Det vil sige, at eleven ikke må tolke for sine
forældre, men det må elevens søskende eller andre personer
under 18 år heller ikke.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og fak-
tisk forvaltningsvirksomhed efter lov om kommunal indsats
for unge under 25 år.
Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes
som tolke anset stk. 1, når det vedrører et uproblematisk
forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vur-
dering fra kommunalbestyrelsen eller en person, der vareta-
ger vejledning efter loven afhængig af det konkrete tilfælde,
hvor der er behov for kommunikation. Ved vurderingen vil
der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan
virke belastende for den pågældende person under 18 år.
35
Det betyder, at der eksempelvis ikke kan gennemføres sam-
taler med en person under 18 år som tolk vedrørende fx
behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand, konsekvenserne af misligholdelse af uddannelses-
plan m.v.
Størsteparten af den mundtlige kommunikation og vejled-
ning af personer under 18 år vil som udgangspunkt foregå
direkte med den pågældende. Der vil derfor næppe i praksis
være mange eksempler på uproblematiske forhold, hvor en
person under 18 år vil tolke.
Det er vurderingen, at der i forhold til eventuelle situationer
omfattet af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger,
som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed.
Til § 12
Til nr. 1
Lov om de gymnasiale uddannelser indeholder ikke bestem-
melser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 68 a i lov om de gym-
nasiale uddannelser. Efter det foreslåede stk. 1 må personer
under 18 år ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommu-
nikation. Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse
fra ét sprog til et andet, for eksempel fra arabisk til dansk.
Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut for-
bud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation. Skriftlige henvendelser vil ikke
være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempel-
vis skriftlig kommunikation på uddannelsesstedets digitale
platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således
intet forbud mod, at en person under 18 år oversætter for
eksempel en digital besked for sine forældre.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke
vil gælde både den pågældende selv og f.eks. søskende
under 18 år. Det vil sige, at eleven ikke må tolke for sine
forældre, men det må elevens søskende eller andre personer
under 18 år heller ikke.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og fak-
tisk forvaltningsvirksomhed efter lov de gymnasiale uddan-
nelser.
Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når det vedrører et uproblematisk
forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vur-
dering fra rektor. Ved vurderingen lægges der vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for den pågæl-
dende person under 18 år.
Det betyder, at der eksempelvis ikke kan gennemføres sam-
taler med en person under 18 år som tolk vedrørende fx
behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand mv.
Størsteparten af den mundtlige kommunikation og vejled-
ning af personer under 18 år vil som udgangspunkt foregå
direkte med den pågældende. Der vil derfor næppe i praksis
være mange eksempler på uproblematiske forhold, hvor en
person under 18 år vil tolke.
Det er vurderingen, at der i forhold til eventuelle situationer
omfattet af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger,
som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed.
Til § 13
Til nr. 1
Serviceloven indeholder ikke bestemmelser om fremmed-
sprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentli-
ge.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i serviceloven indsættes et nyt kapitel 27
med overskriften »Forbud mod anvendelse af børn under 18
år som tolke ved mundtlig kommunikation«, og at der i det
kapitel indsættes en ny § 152.
Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog
til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i service-
loven mod at anvende børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører,
der udfører opgaver for det offentlige, f.eks. et privat botil-
bud for borgere med et handicap. Forbuddet vil gælde både
for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed
efter serviceloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstole-
nes behandling af sager efter serviceloven. Spørgsmålet om
anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil
således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil omfatte alle
børn under 18 år, f.eks. et barn på et socialt tilbud og barnets
eventuelle søskende. Forbuddet vil også gælde f.eks. i en
situation, hvor en forælder i en sag ønsker, at forælderens
egne børn eller børn af andre forældre skal tolke i sagen.
Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være
omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod,
at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.
36
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk,
herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter service-
loven være en procesbeslutning. Sådanne sagsbehandlings-
spørgsmål kan ikke påklages særskilt til Ankestyrelsen efter
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-
de, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024 (herefter
retssikkerhedsloven). Sådanne klager skal rettes til borgme-
steren i den pågældende kommune. Ankestyrelsen vil dog
kunne tage stilling til en beslutning vedrørende anvendelse
af et barn som tolk som led i sin behandling af en klage over
kommunens afgørelse efter serviceloven.
Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud
sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når
kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medar-
bejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunika-
tion. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved
vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have
betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade et barn fungere som tolk, kan næv-
nes praktiske beskeder om frem-mødetidspunkt i forbindelse
med f.eks. udflugter for beboerne på et botilbud, en pårøren-
des almindelige samtaler med personalet vedrørende plejen
af en pårørende det pågældende sted og invitation vedrøren-
de sociale arrangementer.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et
uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at
sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.
De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der
er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de
private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 14
Til nr. 1
Barnets lov indeholder ikke bestemmelser om fremmed-
sprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentli-
ge.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 153 a i barnets lov
med overskriften ”Forbud mod anvendelse af børn under 18
år som tolke ved mundtlig kommunikation”.
Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog
til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i barnets
lov mod at anvende børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører,
der udfører opgaver for det offentlige, f.eks. et privat bo-
tilbud for socialt udsatte børn. Forbuddet vil gælde både
for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed
efter barnets lov. Forbuddet vil ikke gælde for domstole-
nes behandling af sager efter barnets lov. Spørgsmålet om
anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil
således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil omfatte alle
børn under 18 år, f.eks. et barn på et socialt tilbud og barnets
eventuelle søskende. Forbuddet vil også gælde f.eks. i en
situation, hvor en forælder i en sag ønsker, at forælderens
egne børn eller børn af andre forældre skal tolke i sagen.
Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være
omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod,
at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk,
herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter barnets
lov være en procesbeslutning. Sådanne sagsbehandlings-
spørgsmål kan ikke påklages særskilt til Ankestyrelsen efter
retssikkerhedsloven. Sådanne klager skal rettes til borgme-
steren i den pågældende kommune. Ankestyrelsen vil dog
kunne tage stilling til en beslutning vedrørende anvendelse
af et barn som tolk som led i sin behandling af en klage over
kommunens afgørelse efter barnets lov.
Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud
sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når
kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medar-
bejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunika-
tion. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved
vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have
betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.
37
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade et barn fungere som tolk, kan næv-
nes praktiske beskeder om frem-mødetidspunkt i forbindelse
med f.eks. information til forældre om det anbragte barns
eller unges hverdagsaktiviteter og invitationer vedrørende
sociale arrangementer på anbringelsesstedet.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et
uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at
sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.
De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der
er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de
private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 15
Til nr. 1
Socialtilsynsloven indeholder ikke bestemmelser om frem-
medsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det of-
fentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 19 a i socialtilsyns-
loven med overskriften ”Forbud mod anvendelse af børn
under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation”.
Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog
til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i socialtil-
synsloven mod at anvende børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører,
der udfører opgaver for det offentlige, f.eks. et privat botil-
bud for socialt udsatte børn. Forbuddet vil gælde både for
afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed ef-
ter socialtilsynsloven. Forbuddet vil ikke gælde for domsto-
lenes behandling af sager efter socialtilsynsloven. Spørgs-
målet om anvendelse af børn som tolke i sager hos domsto-
lene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil omfatte alle
børn under 18 år, f.eks. et barn på et socialt tilbud og barnets
eventuelle søskende. Forbuddet vil også gælde f.eks. i en
situation, hvor en forælder i en sag ønsker, at forælderens
egne børn eller børn af andre forældre skal tolke i sagen.
Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være
omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod,
at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk,
herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter social-
tilsynsloven være en procesbeslutning. Sådanne sagsbehand-
lingsspørgsmål kan ikke påklages særskilt til Ankestyrel-
sen efter retssikkerhedsloven. Sådanne klager skal rettes til
borgmesteren i den pågældende kommune. Ankestyrelsen
vil dog kunne tage stilling til en beslutning vedrørende an-
vendelse af et barn som tolk som led i sin behandling af en
klage over socialtilsynets afgørelse efter socialtilsynsloven.
Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud
sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når
kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medar-
bejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunika-
tion. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved
vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have
betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade et barn fungere som tolk, kan nævnes
praktiske beskeder om tidspunkt for tilsynsbesøg, eller at
socialtilsynet gerne vil interviewe den pågældende.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et
uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at
sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.
De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der
er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de
private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 16
Til nr. 1
Voksenansvarsloven indeholder ikke bestemmelser om
fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det
offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 5 i voksenansvarslo-
ven ændres sådan, at »klageadgang samt« ændres til »klage-
adgang,«, og efter »domstolsprøvelse« indsættes »og forbud
38
mod anvendelse af børn under 18 som tolke ved mundtlig
kommunikation«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 16, nr.
2, hvorved det foreslås, at der indsættes en ny § 24 a i vok-
senansvarsloven, som vil indføre et forbud mod anvendelse
af børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunika-
tion. Med den foreslåede ændring vil overskriften til kapitel
5 afspejle, at der indsættes en ny § 24 a.
Til nr. 2
Voksenansvarsloven indeholder ikke bestemmelser om
fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det
offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 24 a i voksenansvars-
loven.
Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog
til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i voksenan-
svarsloven mod at anvende børn under 18 år som tolke
ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltnings-
myndigheder. Forbuddet vil også gælde for private leveran-
dører, der udfører opgaver for det offentlige, f.eks. et privat
opholdssted for anbragte børn og unge. Forbuddet vil gælde
både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirk-
somhed efter voksenansvarsloven. Forbuddet vil ikke gælde
for domstolenes behandling af sager efter voksenansvarslo-
ven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager
hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejelo-
ven m.v.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil omfatte alle
børn under 18 år, f.eks. et barn på et børne- og ungehjem
og barnets eventuelle søskende. Forbuddet vil også gælde
f.eks. i en situation, hvor en forælder i en sag ønsker, at
forælderens egne børn eller børn af andre forældre skal tolke
i sagen. Forbuddet vil ligeledes gælde uanset, om barnet
tolker for en voksen eller for et andet barn.
Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være
omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod,
at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk,
herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter vok-
senansvarsloven være en procesbeslutning. Sådanne sagsbe-
handlingsspørgsmål kan ikke påklages særskilt til Ankesty-
relsen efter retssikkerhedsloven. Sådanne klager skal rettes
til borgmesteren i den pågældende kommune. Ankestyrelsen
vil dog kunne tage stilling til en beslutning vedrørende an-
vendelse af et barn som tolk som led i sin behandling af en
klage over kommunens afgørelse efter voksenansvarsloven.
Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud
sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når
kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medar-
bejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunika-
tion. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved
vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have
betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade et barn fungere som tolk, kan nævnes
praktiske beskeder om frem-mødetidspunkter f.eks. i forbin-
delse med fælles arrangementer, en pårørendes almindelige
samtaler om barnet eller den unges hverdag på anbringelses-
stedet og dagligdagssamtaler mellem personalet og barnet
eller den unge.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et
uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at
sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.
De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der
er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de
private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 17
Til nr. 1
Familieretshusloven indeholder ikke bestemmelser om
fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det
offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i Familieretshusloven indsættes et nyt
kapitel 4 a med overskriften »Forbud mod anvendelse af
børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation«,
og at der i det kapitel indsættes en ny § 14 a.
Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
39
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog
til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i Familier-
etshusloven mod at anvende børn under 18 år som tolke
ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltnings-
myndigheder. Forbuddet vil også gælde for private leveran-
dører, der udfører eller opgaver for det offentlige, f.eks. en
selvstændig psykolog der efter aftale med Familieretshuset
efter lovens § 15, stk. 2, nr. 3-5, tilbyder børnesagkyndig
rådgivning til børn, tilbyder at støtte børn gennem en rådgiv-
ningslinje eller tilbyder at støtte børn gennem deltagelse i
børnegrupper. Efter bestemmelsens stk. 3 kan disse tilbud
også anvendes af børn, der er påvirket af familieretlige pro-
blemstillinger, men som ikke er involveret i en familieretlig
sag. Det bemærkes, at Familieretshuset for tiden tilbyder
denne rådgivning og støtte uden at anvende private leveran-
dører. Forbuddet vil dog også gælde for private leverandø-
rer, hvis det på et tidspunkt indføres at anvende private
leverandører efter Familieretshusloven. Forbuddet vil gælde
både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirk-
somhed efter Familieretshusloven. Forbuddet vil ikke gælde
for domstolenes behandling af sager efter Familieretshuslo-
ven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager
hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejelo-
ven m.v.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle
børn under 18 år og ikke kun det omhandlede barn eller
parternes andre børn.
Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være
omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod,
at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.
For så vidt angår klage over en beslutning vedrørende an-
vendelse af et barn som tolk, herunder afslag herpå, i afgø-
relsessager efter Familieretshusloven bemærkes, at der ikke
efter loven træffes afgørelser, der kan påklages administra-
tivt.
Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud
sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når
kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medar-
bejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunika-
tion. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved
vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have
betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes
praktiske beskeder om tid og sted for børnesagkyndig råd-
givning samt orientering om, hvordan man finder vejledning
om anvendelsen af loven.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et
uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at
sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.
De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der
er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de
private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 18
Til nr. 1
Ægteskabsloven indeholder ikke generelle bestemmelser om
fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det
offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i ægteskabsloven indsættes et nyt kapitel
5 b med overskriften »Forbud mod anvendelse af børn under
18 år som tolke ved mundtlig kommunikation«, og at der i
det kapitel indsættes en ny § 58 e.
Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog
til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i ægteskabs-
loven mod at anvende børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører,
der udfører opgaver for det offentlige, f.eks. et anerkendt
trossamfund med vielsesbemyndigelse der generelt vejleder
kommende ægtefæller om, hvordan trossamfundet gennem-
fører vielser. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirk-
somhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter ægteskabs-
loven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling
af sager efter ægteskabsloven. Spørgsmålet om anvendelse
af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle
afgøres efter retsplejeloven m.v.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle
børn under 18 år, og ikke kun parternes børn.
Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være
omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod,
at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.
40
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk,
herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter ægte-
skabsloven være en procesbeslutning. Det fremgår af § 58
a, stk. 3, i ægteskabsloven, at Familieretshusets afgørelser
efter loven kan indbringes for familieretten til prøvelse efter
bestemmelserne i kapitel 12 i Familieretshusloven. Efter §
58 b, stk. 1, i ægteskabsloven kan afgørelser efter § 4, § 10,
stk. 2, og § 11 a, stk. 2, i ægteskabsloven og afgørelser om
anerkendelse af udenlandske skilsmisser til brug for prøvel-
se af ægteskabsbetingelserne, som prøvelsesmyndigheden
efter § 13, stk. 1, i ægteskabsloven har truffet, påklages
til Familieretshuset. En beslutning vedrørende anvendelse
af et barn som tolk i sådanne afgørelsessager vil således
hverken kunne påklages til Familieretshuset eller indbringes
for familieretten. Der vil dog under en prøvelsessag eller en
klagesag kunne tages stilling til sagsbehandlingsspørgsmål,
herunder en beslutning vedrørende anvendelse af et barn
som tolk, hvis dette har betydning for afgørelsen af sagen.
Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold, eller det er nødvendigt i et akut til-
fælde.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud
sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når
kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medar-
bejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunika-
tion. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved
vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have
betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes
orientering om, hvordan man kan finde vejledning om an-
vendelsen af loven, samt anmodninger om et ansøgningsske-
ma eller forklaring på anvendelse af den digitale selvbetje-
ningsløsning.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et
uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at
sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.
De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der
er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de
private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.
Børn under 18 år vil også kunne anvendes som tolke, når
det er nødvendigt i et akut tilfælde. Det er efter § 19, stk.
2, i ægteskabsloven muligt at gennemføre en vielse, selvom
der ikke eller kun delvist er sket en prøvelse af ægteskabs-
betingelserne, hvis der på grund af en af parternes sygdom
er alvorlig fare for, at en udsættelse af vielsen vil medføre,
at denne ikke kan finde sted. I sådanne situationer vil det
kunne være nødvendigt at kunne anvende et barn som tolk.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 19
Til nr. 1
Forældreansvarsloven indeholder ikke bestemmelser om
fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det
offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i forældreansvarsloven indsættes et nyt
kapitel 7 a med overskriften »Forbud mod anvendelse af
børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation«,
og at der i dette kapitel indsættes en ny § 44 a.
Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog
til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i forældrean-
svarsloven mod at anvende børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører,
der udfører opgaver for det offentlige, f.eks. en selvstændig
psykolog der efter aftale med Familieretshuset tilbyder for-
ældre og børn børnesagkyndig rådgivning efter § 32, stk. 2,
i forældreansvarsloven, selvom barnet ikke er involveret i en
sag efter forældreansvarsloven. Det bemærkes, at Familier-
etshuset for tiden tilbyder rådgivning uden at anvende priva-
te leverandører. Forbuddet vil dog også gælde for private
leverandører, hvis det på et tidspunkt indføres at anvende
private leverandører efter forældreansvarsloven. Forbuddet
vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvalt-
ningsvirksomhed efter forældreansvarsloven. Forbuddet vil
ikke gælde for domstolenes behandling af sager efter foræl-
dreansvarsloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som
tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter
retsplejeloven m.v.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle
børn under 18 år og ikke kun det omhandlede barn eller
parternes andre børn.
Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være
omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod,
at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk,
herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter foræl-
dreansvarsloven være en procesbeslutning. Det fremgår af
§ 41, stk. 1, i forældreansvarsloven, at Familieretshusets af-
gørelser efter forældreansvarsloven kan indbringes for fami-
41
lieretten til prøvelse efter bestemmelserne i kapitel 12 i lov
om Familieretshuset. Efter § 41, stk. 2, i forældreansvarslo-
ven kan den forælder, der ikke har forældremyndigheden,
påklage en afgørelse efter § 23, stk. 2, i forældreansvars-
loven til Familieretshuset. Dette gælder dog ikke afgørel-
ser truffet af sundhedsvæsenet. En beslutning vedrørende
anvendelse af et barn som tolk i sådanne afgørelsessager
vil således hverken kunne påklages til Familieretshuset el-
ler indbringes for familieretten. Der vil dog under en prø-
velsessag eller en klagesag kunne tages stilling til sagsbe-
handlingsspørgsmål, herunder en beslutning vedrørende an-
vendelse af et barn som tolk, hvis dette har betydning for
afgørelsen i sagen.
Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold, eller det er nødvendigt i et akut til-
fælde.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud
sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når
kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medar-
bejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunika-
tion. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved
vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have
betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes
praktiske beskeder om tid og sted for børnesagkyndig råd-
givning samt anmodninger om et ansøgningsskema eller for-
klaring på anvendelse af en digital selvbetjeningsløsning.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et
uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at
sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.
De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der
er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de
private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.
Børn under 18 år vil også kunne anvendes som tolke, når
det er nødvendigt i et akut tilfælde. Dette vil f.eks. være
tilfældet, når Familieretshuset efter lovens § 29 med kort
varsel skal træffe en midlertidig afgørelse om suspension af
et samvær. Når behandlingen af en sådan sag er akut, vil
forslaget betyde, at Familieretshuset vil kunne anvende et
barn som tolk.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 20
Til nr. 1
Adoptionsloven indeholder ikke bestemmelser om frem-
medsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det of-
fentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 29 f i adoptionsloven
med overskriften ”Forbud mod anvendelse af børn under 18
år som tolke ved mundtlig kommunikation”.
Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog
til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i adoptions-
loven mod at anvende børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører,
der udfører opgaver for det offentlige, f.eks. en selvstændig
psykolog der efter aftale med Ankestyrelsen tilbyder adop-
tanter adoptionsrådgivning efter § 25 d, stk. 2, i adoptionslo-
ven. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og
faktisk forvaltningsvirksomhed efter adoptionsloven. For-
buddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af sager
efter adoptionsloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn
som tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres
efter retsplejeloven m.v.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle
børn under 18 år og ikke kun det omhandlede barn eller
parternes andre børn.
Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være
omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod,
at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk,
herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter adopti-
onsloven være en procesbeslutning. Det fremgår af § 29 b,
stk. 1, i adoptionsloven, at Familieretshusets afgørelser efter
denne lov kan påklages til Ankestyrelsen, og efter lovens
§ 25 b, stk. 3, kan adoptionssamrådenes afgørelser indbrin-
ges for Adoptionsnævnet. Der vil under en sådan klagesag
kunne tages stilling til sagsbehandlingsspørgsmål, herunder
en beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk,
hvis dette har betydning for afgørelsen af sagen. Endvidere
behandler Ankestyrelsen klager over Familieretshusets sags-
behandling.
Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud
42
sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når
kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medar-
bejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunika-
tion. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved
vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have
betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes
praktiske beskeder om tid og sted for adoptionsrådgivning
samt anmodninger om et ansøgningsskema eller forklaring
på anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et
uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at
sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.
De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der
er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de
private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 21
Til nr. 1
Børneloven indeholder ikke bestemmelser om fremmed-
sprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentli-
ge.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 32 b i børneloven.
Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog
til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i børne-
loven mod at anvende børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører,
f.eks. ved retsgenetiske undersøgelser. Forbuddet vil gælde
både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirk-
somhed efter børneloven. Forbuddet vil ikke gælde for dom-
stolenes behandling af sager efter børneloven. Spørgsmålet
om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil
således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle
børn under 18 år og ikke kun det omhandlede barn eller
parternes andre børn.
Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være
omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod,
at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk,
herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter børne-
loven være en procesbeslutning. Det fremgår af § 32 a,
stk. 3, i børneloven, at Familieretshusets afgørelser efter
børneloven kan indbringes for familieretten til prøvelse ef-
ter bestemmelserne i kapitel 12 i Familieretshusloven. En
beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk i
sådanne afgørelsessager vil således ikke kunne indbringes
for familieretten. Der vil dog under en prøvelsessag kunne
tages stilling til sagsbehandlingsspørgsmål, herunder en be-
slutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, hvis
dette har betydning for afgørelsen i sagen.
Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud
sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når
kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medar-
bejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunika-
tion. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved
vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have
betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes
orientering om, hvordan man kan finde vejledning om an-
vendelsen af loven, samt anmodninger om blanketter eller
forklaring på anvendelse af den digitale selvbetjeningsløs-
ning.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et
uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at
sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.
De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der
er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de
private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 22
Til nr. 1
43
Børnebidragsloven indeholder ikke bestemmelser om frem-
medsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det of-
fentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 21 a i børnebidragslo-
ven.
Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog
til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i børnebi-
dragsloven mod at anvende børn under 18 år som tolke
ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltnings-
myndigheder. Forbuddet vil også gælde for private leve-
randører, men børnebidragsloven indeholder ikke hjemmel
til at overlade opgaver til private leverandører. Forbuddet
vil dog også gælde for private leverandører, hvis det på
et tidspunkt indføres at anvende private leverandører efter
børnebidragsloven. Forbuddet vil gælde både for afgørelses-
virksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter børne-
bidragsloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes be-
handling af sager efter børnebidragsloven. Spørgsmålet om
anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil
således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle
børn under 18 år og ikke kun det omhandlede barn eller
parternes andre børn.
Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være
omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod,
at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk,
herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter børnebi-
dragsloven være en procesbeslutning. Det fremgår af § 21,
stk. 1, i børnebidragsloven, at Familieretshusets afgørelser
efter børnebidragsloven kan indbringes for familieretten til
prøvelse efter bestemmelserne i kapitel 12 i Familieretshus-
loven. En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som
tolk i sådanne afgørelsessager vil således ikke kunne ind-
bringes for familieretten. Der vil dog under en prøvelsessag
kunne tages stilling til sagsbehandlingsspørgsmål, herunder
en beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk,
hvis dette har betydning for afgørelsen af sagen.
Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud
sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når
kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medar-
bejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunika-
tion. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved
vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have
betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes
orientering om, hvordan man kan finde vejledning om an-
vendelsen af loven, samt anmodninger om et ansøgningsske-
ma eller forklaring på anvendelse af den digitale selvbetje-
ningsløsning.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et
uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at
sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.
De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der
er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de
private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 23
Til nr. 1
Navneloven indeholder ikke bestemmelser om fremmed-
sprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentli-
ge.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i navneloven indsættes et nyt kapitel 5
med overskriften »Forbud mod anvendelse af børn under 18
år som tolke ved mundtlig kommunikation«, og at der i det
kapitel indsættes en ny § 27 a.
Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog
til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i navne-
loven mod at anvende børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører,
men navneloven indeholder ikke hjemmel til at overlade
opgaver til private leverandører. Forbuddet vil dog også
gælde for private leverandører, hvis det på et tidspunkt ind-
44
føres at anvende private leverandører efter navneloven. For-
buddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk
forvaltningsvirksomhed efter navneloven. Forbuddet vil ik-
ke gælde for domstolenes behandling af sager efter navnelo-
ven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager
hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejelo-
ven m.v.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle
børn under 18 år og ikke kun det omhandlede barn eller
parternes andre børn.
Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være
omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod,
at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk,
herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter nav-
neloven være en procesbeslutning. Det fremgår af § 21,
stk. 1, i navneloven, at personregisterførerens afgørelser
efter § 16, stk. 2, 1. pkt., og § 16, stk. 5, 2. pkt., i navne-
loven kan påklages til Familieretshuset. Familieretshusets
afgørelser efter navneloven kan indbringes for familieretten
til prøvelse efter bestemmelserne i kapitel 12 i Familierets-
husloven. En beslutning vedrørende anvendelse af et barn
som tolk i sådanne afgørelsessager vil således hverken kun-
ne påklages til Familieretshuset eller kunne indbringes for
familieretten. Der vil dog under en prøvelsessag eller en
klagesag kunne tages stilling til sagsbehandlingsspørgsmål,
herunder en beslutning vedrørende anvendelse af et barn
som tolk, hvis dette har betydning for afgørelsen i sagen.
Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud
sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når
kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medar-
bejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunika-
tion. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved
vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have
betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes
orientering om, hvordan man kan finde vejledning om an-
vendelsen af loven, samt anmodninger om et ansøgningsske-
ma eller forklaring på anvendelse af den digitale selvbetje-
ningsløsning.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et
uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at
sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.
De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der
er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de
private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Navneloven indeholder ikke bestemmelser om fremmed-
sprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentli-
ge.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der før overskriften før § 28 indsættes et
nyt kapitel 6 med overskriften »Ikrafttrædelsesbestemmelser
m.v.«
Dette skyldes, at navneloven efter det foreslåede nye kapitel
5 med den foreslåede nye § 27 a i §§ 28-32 indeholder
bestemmelser om lovens ikrafttrædelse og anvendelse for
Færøerne og Grønland samt om ændringer i anden lovgiv-
ning. Disse bestemmelser bør ikke være omfattet af det
foreslåede nye kapitel 5, men bør være placeret i et særskilt
kapitel 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 24
Til nr. 1
Ægtefælleloven indeholder ikke bestemmelser om fremmed-
sprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentli-
ge.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i ægtefælleloven indsættes et nyt kapitel
17 a med overskriften »Forbud mod anvendelse af børn
under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation«, og at
der i det kapitel indsættes en ny § 61 a.
Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog
til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i ægtefæl-
leloven mod at anvende børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører,
men ægtefælleloven indeholder ikke hjemmel til at overla-
de opgaver til private leverandører. Forbuddet vil dog også
gælde for private leverandører, hvis det på et tidspunkt ind-
45
føres at anvende private leverandører efter ægtefælle. For-
buddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk
forvaltningsvirksomhed efter ægtefælleloven. Forbuddet vil
ikke gælde for domstolenes behandling af sager efter ægte-
fælleloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i
sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsple-
jeloven m.v.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle
børn under 18 år og ikke kun parternes børn.
Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være
omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod,
at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk,
herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter ægte-
fælleloven være en procesbeslutning. Det fremgår af § 61,
stk. 1, i ægtefælleloven, at Familieretshusets afgørelser efter
ægtefælleloven kan indbringes for familieretten til prøvelse
efter bestemmelserne i kapitel 12 i Familieretshusloven. En
beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk i
sådanne afgørelsessager vil således ikke kunne indbringes
for familieretten. Der vil dog under en prøvelsessag kunne
tages stilling til sagsbehandlingsspørgsmål, herunder en be-
slutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, hvis
dette har betydning for afgørelsen i sagen.
Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud
sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når
kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medar-
bejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunika-
tion. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved
vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have
betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes
orientering om, hvordan man kan finde vejledning om an-
vendelsen af loven, samt anmodninger om et ansøgningsske-
ma eller forklaring på anvendelse af den digitale selvbetje-
ningsløsning.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et
uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at
sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.
De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der
er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de
private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 25
Til nr. 1
Børnebortførelsesloven indeholder ikke bestemmelser om
fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det
offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i børnebortførelsesloven indsættes et nyt
kapitel 6 b med overskriften »Forbud mod anvendelse af
børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation«,
og at der i det kapitel indsættes en ny § 20 e.
Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog
til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i børnebort-
førelsesloven mod at anvende børn under 18 år som tolke
ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltnings-
myndigheder. Forbuddet vil også gælde for private leveran-
dører, men børnebortførelsesloven indeholder ikke hjemmel
til at overlade opgaver til private leverandører. Forbuddet vil
dog også gælde for private leverandører, hvis det på et tids-
punkt indføres at anvende private leverandører efter børne-
bortførelsesloven. Forbuddet vil gælde både for afgørelses-
virksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter børne-
bortførelsesloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes
behandling af sager efter børnebortførelsesloven. Spørgsmå-
let om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene
vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle
børn under 18 år og ikke kun det omhandlede barn eller
parternes andre børn.
Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være
omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod,
at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.
For så vidt angår klage over anvendelse af et barn som tolk,
herunder afslag herpå, i afgørelsessager efter børnebortførel-
sesloven bemærkes, at der ikke efter loven træffes afgørel-
ser, der kan påklages administrativt.
Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold, eller det er nødvendigt i et akut til-
fælde.
46
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud
sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke i to
situationer.
Børn under 18 år vil for det første kunne anvendes som
tolke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medar-
bejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunika-
tion. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved
vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have
betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes
orientering om, hvordan man kan finde vejledning om an-
vendelsen af loven.
Børn under 18 år vil for det andet kunne anvendes som
tolke, når det er nødvendigt i et akut tilfælde. Dette skal ses i
lyset af, at centralmyndigheden efter børnebortførelsesloven
modtager og videresender anmodninger om tilbagegivelse af
bortførte børn. Når behandlingen af en sådan anmodning er
akut, vil forslaget betyde, at centralmyndigheden vil kunne
anvende et barn som tolk. Der kan eksempelvis i en sag
om tilbagegivelse af et barn, der er bortført til udlandet,
være behov for meget hurtigt at videregive oplysninger på
et udenlandsk sprog til brug for en i udlandet verserende
retssag, hvor centralmyndigheden har brug for at kende ind-
holdet af oplysningerne inden videresendelsen.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et upro-
blematisk forhold eller et akut tilfælde, vil det være myndig-
hedens ansvar at sørge for, at der er relevant tolkebistand til
rådighed.
De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der er
tale om et uproblematisk forhold eller et akut tilfælde, vil
også gælde for de private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 26
Til nr. 1
Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven indeholder ikke
bestemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mel-
lem borgeren og det offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 2 a i Haagerbørnebe-
skyttelseskonventionsloven med overskriften ”Forbud mod
anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig
kommunikation”.
Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog
til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i Haagerbør-
nebeskyttelseskonventionsloven mod at anvende børn under
18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentli-
ge forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for
private leverandører, men Haagerbørnebeskyttelseskonventi-
onsloven indeholder ikke hjemmel til at overlade opgaver
til private leverandører. Forbuddet vil dog også gælde for
private leverandører, hvis det på et tidspunkt indføres at
anvende private leverandører efter Haagerbørnebeskyttelses-
konventionsloven. Forbuddet vil gælde både for afgørelses-
virksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter Haager-
børnebeskyttelseskonventionsloven. Forbuddet vil ikke gæl-
de for domstolenes behandling af sager efter Haagerbørne-
beskyttelseskonventionsloven. Spørgsmålet om anvendelse
af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle
afgøres efter retsplejeloven m.v.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle
børn under 18 år og ikke kun det omhandlede barn eller
parternes andre børn.
Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være
omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod,
at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.
For så vidt angår klage over anvendelse af et barn som tolk,
herunder afslag herpå, i afgørelsessager efter Haagerbørne-
beskyttelseskonventionsloven bemærkes, at der ikke efter
loven træffes afgørelser, der kan påklages administrativt.
Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold, eller det er nødvendigt i et akut til-
fælde.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud
sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke i to
situationer.
Børn under 18 år vil for det første kunne anvendes som tol-
ke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medar-
bejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunika-
tion. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved
vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have
47
betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes
orientering om, hvordan man kan finde vejledning om an-
vendelsen af loven.
Børn under 18 år vil for det andet kunne anvendes som
tolke, når det er nødvendigt i et akut tilfælde. Dette skal
ses i lyset af, at centralmyndigheden efter Haagerbørnebe-
skyttelseskonventionsloven bl.a. modtager og videresender
anmodninger om tilbagegivelse af bortførte børn. Der kan
eksempelvis i en sag om tilbagegivelse af et barn, der er
bortført til udlandet, være behov for meget hurtigt at videre-
give oplysninger på et udenlandsk sprog til brug for en i
udlandet verserende retssag, hvor centralmyndigheden har
brug for at kende indholdet af oplysningerne inden videre-
sendelsen.
Når behandlingen af en sådan anmodning er akut, vil for-
slaget betyde, at centralmyndigheden vil kunne anvende et
barn som tolk.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et upro-
blematisk forhold eller et akut tilfælde, vil det være myndig-
hedens ansvar at sørge for, at der er relevant tolkebistand til
rådighed.
De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der er
tale om et uproblematisk forhold eller et akut tilfælde, vil
også gælde for de private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 27
Til nr. 1
Bidragsopkrævningsloven indeholder ikke bestemmelser om
fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det
offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 23 e i bidragsopkræv-
ningsloven.
Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog
til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i bidrags-
opkrævningsloven mod at anvende børn under 18 år som
tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvalt-
ningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private le-
verandører, men bidragsopkrævningsloven indeholder ikke
hjemmel til at overlade opgaver til private leverandører. For-
buddet vil dog også gælde for private leverandører, hvis det
på et tidspunkt indføres at anvende private leverandører ef-
ter bidragsopkrævningsloven. Forbuddet vil gælde både for
afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed ef-
ter bidragsopkrævningsloven. Forbuddet vil ikke gælde for
domstolenes behandling af sager efter bidragsopkrævnings-
loven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager
hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejelo-
ven m.v.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle
børn under 18 år og ikke kun parternes børn.
Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være
omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod,
at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk,
herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter bidrags-
opkrævningsloven være en procesbeslutning. Det fremgår
af § 23 a, stk. 1, i bidragsopkrævningsloven, at Udbetaling
Danmarks afgørelser efter bidragsopkrævningsloven kan på-
klages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i retssikkerhedsloven. Ef-
ter § 23 a, stk. 3, i bidragsopkrævningsloven, kan Familier-
etshusets afgørelser efter bidragsopkrævningsloven indbrin-
ges for familieretten efter bestemmelserne i kapitel 12 i
Familieretshusloven. En beslutning vedrørende anvendelse
af et barn som tolk i sådanne afgørelsessager vil således
hverken kunne påklages til Ankestyrelsen eller indbringes
for familieretten. Der vil dog under en prøvelsessag eller en
klagesag kunne tages stilling til sagsbehandlingsspørgsmål,
herunder afslag på anvendelse af et barn som tolk, hvis dette
har betydning for afgørelsen i sagen.
Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud
sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når
kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medar-
bejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunika-
tion. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved
vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have
betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes
orientering om, hvordan man kan finde vejledning om an-
48
vendelsen af loven og forklaring på anvendelse af den digi-
tale selvbetjeningsløsning.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et
uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at
sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.
De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der
er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de
private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 28
Til nr. 1
Lov om Haagerkonventionen af 2007 indeholder ikke be-
stemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem
borgeren og det offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 4 a i lov om Haager-
konventionen af 2007.
Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog
til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i lov om
Haagerkonventionen af 2007 mod at anvende børn under 18
år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige
forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for pri-
vate leverandører, men lov om Haagerkonventionen af 2007
indeholder ikke hjemmel til at overlade opgaver til private
leverandører. Forbuddet vil dog også gælde for private leve-
randører, hvis det på et tidspunkt indføres at anvende private
leverandører efter lov om Haagerkonventionen af 2007. For-
buddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk
forvaltningsvirksomhed efter lov om Haagerkonventionen af
2007. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling
af sager efter lov om Haagerkonventionen af 2007. Spørgs-
målet om anvendelse af børn som tolke i sager hos domsto-
lene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle
børn under 18 år og ikke kun parternes børn.
Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være
omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod,
at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.
For så vidt angår klage over anvendelse af et barn som
tolk, herunder afslag herpå, i afgørelsessager efter lov om
Haagerkonventionen af 2007 bemærkes, at der ikke efter
loven træffes afgørelser, der kan påklages administrativt.
Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud
sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når
kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medar-
bejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunika-
tion. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved
vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have
betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan oriente-
ring om, hvordan man kan finde vejledning om anvendelsen
af loven.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et
uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at
sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.
De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der
er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de
private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 29
Til nr. 1
Ægtefællepensionsloven indeholder ikke bestemmelser om
fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det
offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 12 a i ægtefællepensi-
onsloven med overskriften ”Forbud mod anvendelse af børn
under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation”.
Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog
til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i ægtefæl-
lepensionsloven mod at anvende børn under 18 år som
49
tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvalt-
ningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private
leverandører, men ægtefællepensionsloven indeholder ikke
hjemmel til at overlade opgaver til private leverandører. For-
buddet vil dog også gælde for private leverandører, hvis
det på et tidspunkt indføres at anvende private leverandører
efter ægtefællepensionsloven. Forbuddet vil gælde både for
afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed ef-
ter ægtefællepensionsloven. Forbuddet vil ikke gælde for
domstolenes behandling af sager efter ægtefællepensionslo-
ven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager
hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejelo-
ven m.v.
Forbuddet mod at anvende børn som tolk vil gælde for alle
børn under 18 år og ikke kun parternes børn.
Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være
omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod,
at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.
For så vidt angår klage over anvendelse af et barn som
tolk, herunder afslag herpå, i afgørelsessager efter ægtefæl-
lepensionsloven bemærkes, at der ikke efter loven træffes
afgørelser, der kan påklages administrativt.
Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud
sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når
kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medar-
bejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunika-
tion. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved
vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have
betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes
orientering om, hvordan man kan finde vejledning om an-
vendelsen af loven.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et
uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at
sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.
De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der
er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de
private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 30
Til nr. 1
Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handi-
cap indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolk-
ning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 12 a i lov om forbud
mod forskelsbehandling på grund af handicap med over-
skriften ”Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som
tolke ved mundtlig kommunikation”.
Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige
myndigheder og med private leverandører, der udfører opga-
ver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog
til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i lov om
forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap mod at
anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommu-
nikation. Forbuddet vil også gælde for private leverandører,
der udfører opgaver for det offentlige. Forbuddet vil gælde
både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirk-
somhed efter loven. Forbuddet vil ikke gælde for domstole-
nes eventuelle behandling af sager efter loven. Spørgsmålet
om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil
således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.
Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle
børn under 18 år, og forbuddet vil gælde, uanset om der er
tale om en forælders egne børn eller børn af andre forældre.
Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være
omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod,
at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.
For så vidt angår klage over anvendelse af et barn som tolk,
herunder afslag herpå, i afgørelsessager efter lov om forbud
mod forskelsbehandling på grund af handicap bemærkes,
at der ikke efter loven træffes afgørelser, der kan påklages
administrativt.
Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud
sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når
kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medar-
bejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunika-
tion. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved
50
vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have
betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade et barn fungere som tolk, kan nævnes
praktiske beskeder om sagsbehandlingen i Ligebehandlings-
nævnet.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et
uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at
sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.
De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der
er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de
private leverandører, der udfører eller udøver opgaver for
det offentlige.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 31
Til nr. 1
Socialfrikortsloven indeholder ikke bestemmelser om frem-
medsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det of-
fentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 8 a i socialfrikort-
sloven med overskriften ”Forbud mod anvendelse af børn
under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation”.
Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog
til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.
Forslaget vil medføre, at der i socialfrikortsloven indføres
et forbud mod at anvende børn under 18 år som tolke
ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltnings-
myndigheder. Forbuddet vil også gælde for private leve-
randører, men socialfrikortsloven indeholder ikke hjemmel
til at overlade opgaver til private leverandører. Forbuddet
vil dog også gælde for private leverandører, hvis det på
et tidspunkt indføres at anvende private leverandører efter
socialfrikortsloven. Forbuddet vil gælde både for afgørelses-
virksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter social-
frikortsloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes be-
handling af sager efter socialfrikortsloven. Spørgsmålet om
anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil
således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.
Forbuddet mod at anvende børn som tolk vil gælde for alle
børn under 18 år og ikke kun parternes børn.
Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være
omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod,
at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk,
herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter so-
cialfrikortsloven være en procesbeslutning. Sådanne sagsbe-
handlingsspørgsmål kan ikke påklages særskilt til Ankesty-
relsen efter retssikkerhedsloven. Sådanne klager skal rettes
til borgmesteren i den pågældende kommune. Ankestyrelsen
vil dog kunne tage stilling til en beslutning vedrørende an-
vendelse af et barn som tolk som led i sin behandling af en
klage over kommunens afgørelse efter socialfrikortsloven.
Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud
sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når
kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medar-
bejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunika-
tion. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved
vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have
betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes
orientering om, hvordan man kan finde vejledning om an-
vendelsen af loven.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et
uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at
sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.
De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der
er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de
private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 32
Til nr. 1
Tilbageholdelsesloven indeholder ikke bestemmelser om
fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det
offentlige.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 8 a i tilbageholdelses-
loven.
51
Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige
forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der
udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog
til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.
Forslaget vil medføre, at der i tilbageholdelsesloven indføres
et forbud mod at anvende børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører,
der udfører opgaver for det offentlige. Forbuddet vil gælde
både for afgørelsesvirksomhed og eventuel faktisk forvalt-
ningsvirksomhed efter loven. Forbuddet vil ikke gælde for
domstolenes behandling af sager efter loven. Spørgsmålet
om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil
således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.
Forbuddet mod at anvende børn som tolk vil gælde for alle
børn under 18 år, og forbuddet vil gælde, uanset om der er
tale om en forælders egne børn eller børn af andre forældre.
Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være
omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod,
at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk,
herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter tilba-
geholdelsesloven være en procesbeslutning. Det fremgår af
§ 1, stk. 3, i tilbageholdelsesloven, at der kan klages til
Ankestyrelsen, hvis kommunalbestyrelsen ikke i forbindelse
med tilbud om støtte til gravide med stofmisbrug i form
af døgnophold i henhold til § 107, stk. 2, nr. 2, i service-
loven tilbyder den gravide med stofmisbrug at indgå en
kontrakt om behandling for stofmisbrug med mulighed for
tilbageholdelse. Det fremgår af § 6 i tilbageholdelsesloven,
at afgørelse om tilbageholdelse træffes af botilbuddets leder
og snarest muligt skal meddeles til personen med stofmis-
brug. Lederens afgørelse skal straks forelægges for kommu-
nalbestyrelsen, som senest 3 hverdage efter iværksættelsen
af en tilbageholdelse afgør, om tilbageholdelsen skal opret-
holdes, eller om den skal ophøre, såfremt den ikke allerede
er ophørt. Personen med stofmisbrug skal straks have med-
delelse om kommunalbestyrelsens afgørelse, som skal være
skriftlig. Det fremgår af § 8, stk. 1, i tilbageholdelsesloven,
at kommunalbestyrelsen efter anmodning fra personen med
stofmisbrug skal indbringe en afgørelse om tilbageholdelse
for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.
En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk
i afgørelsessager vil hverken kunne påklages til Ankestyrel-
sen eller indbringes for retten. Sådanne klager skal rettes
til borgmesteren i den pågældende kommune. Ankestyrelsen
vil dog kunne tage stilling til en beslutning vedrørende an-
vendelse af et barn som tolk som led i sin behandling af
en klage over kommunens manglende tilbud om at indgå en
kontrakt om behandling for stofmisbrug med mulighed for
tilbageholdelse efter tilbageholdelsesloven. Samtidig vil ret-
ten under en prøvelsessag eller en klagesag kunne tage stil-
ling til sagsbehandlingsspørgsmål, herunder en beslutning
vedrørende anvendelse af et barn som tolk, hvis dette har
betydning for afgørelsen i sagen.
Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud
sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når
kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medar-
bejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunika-
tion. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved
vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have
betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes
orientering om, hvordan man kan finde vejledning om an-
vendelsen af loven.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et
uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at
sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.
De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der
er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de
private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.
Til § 33
Til nr. 1
Skatteforvaltningsloven indeholder ikke bestemmelser om
fremmedsprogstolkning.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.3.1 og 2.1.7.1 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Det foreslås, at der i skatteforvaltningsloven indsættes et
nyt kapitel 8 a med overskriften »Forbud mod anvendelse
af personer under 18 år som tolke«, og at der i det kapitel
indsættes en ny § 25 a.
Det foreslås i stk. 1, at personer under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation med skattemyn-
dighederne.
Tolke skal forstås som personer som oversætter fra ét sprog
til et andet.
Mundtlig kommunikation skal forstås som al slags mundt-
lig kommunikation mellem skattemyndigheder og borgere,
52
herunder telefonisk kommunikation og lignende. Skriftlige
henvendelser vil således ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation f.eks. via Tast-
Selv ikke er omfattet af forbuddet.
Bestemmelsen skal gælde alle myndigheder på Skattemini-
steriets område (dvs. Skatteforvaltningen, skatteankeforvalt-
ningen, skatteankenævnene, vurderingsankenævnene, mo-
torankenævnene, Landsskatteretten, Skatterådet og spille-
myndigheden) med undtagelse af Tilsynet med told- og skat-
teforvaltningens it-område, som ifølge forarbejderne til Lov
om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område
ikke skal betragtes som en skattemyndighed i skatteforvalt-
ningslovens forstand, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg
A, lovforslag nr. L 87, og som normalt ikke har borgerkon-
takt.
Der vil således som udgangspunkt være tale om et forbud
mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundt-
lig kommunikation, som dog modereres i det foreslåede stk.
2.
Det foreslås således i stk. 2, at personer under 18 år må
anvendes som tolke efter stk. 1, når kommunikationen ve-
drører et uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om uproblematiske
forhold, vil skulle baseres på en faglig vurdering fra skatte-
myndighederne. Ved vurderingen skal der lægges vægt på,
om indholdet af samtalen kan virke belastende for personen
under 18 år, og om det spørgsmål, som drøftes, er af en
sådan karakter, at det er væsentligt, at borgerne forstår det,
som oplyses i samtalen, for at borgeren ikke gennem misfor-
ståelser eller uvidenhed risikerer et retstab. Borgernes kom-
munikation med skattemyndighederne vil typisk indeholde
væsentligt vejledningsmæssigt indhold, f.eks. om hvad der
er skattepligtig indkomst, betalingen af skatter- og afgifter
eller angivelse og betaling af moms. Mindreårige har ingen
forudsætninger for hverken at forstå eller videreformidle
indholdet i et skattemæssigt spørgsmål, og indholdet af disse
samtaler vil derfor normalt kunne virke belastende for per-
soner under 18 år.
Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må an-
tages at være uproblematisk at lade børn fungere som tolk,
kan nævnes samtaler om telefoniske åbningstider, anmod-
ninger om at få tilsendt kopi af forskuds- eller årsopgørelsen
og tilgængelighed af information om fremmedsprog.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om uproble-
matiske forhold, er det skattemyndighedens ansvar at sørge
for, at kommunikationen kan foregå på forsvarlig vis.
Til § 34
Til nr. 1
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v. omhandler fastlæggelsen af ansvaret for organi-
seringen og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven.
Efter de gældende regler findes der ikke et forbud mod, at
personer under 18 år må oversætte fra og til fremmedsprog
ved mundtlig kommunikation i lov om lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
For en nærmere beskrivelse af gældende regler henvises til
pkt. 2.1.4.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 2 b med titlen
»Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke«
med en ny bestemmelse.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 18 c i lov om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det foreslås i § 18 c, stk. 1, at personer under 18 år ikke
må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med
myndigheder, der varetager opgaver i beskæftigelsesindsat-
sen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. dog und-
tagelsen i bestemmelsens stk. 2. Tolkning skal forstås som
oversættelse til og fra et fremmedsprog.
Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut for-
bud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation. Skriftlige henvendelser vil ikke
være omfattet af bestemmelsen, idet forbuddet alene gælder
mundtlig kommunikation med kommunen, jf. ovenfor.
Ved »myndigheder« forstås de ansvarlige myndigheder, som
udfører opgaver efter reglerne i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats og lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. Forbuddet vil derfor gælde for jobcentre, kom-
muner, a-kasser, rehabiliteringsteam samt for kommunens
samarbejde med regionen, i det omfang samarbejdet ikke er
omfattet af sundhedsloven.
Forbuddet omfatter tilsvarende myndigheder, som er tildelt
opgaver i beskæftigelsesindsatsen efter de regelsæt, som lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsat-
sen henviser til. Det betyder bl.a., at Ankestyrelsen vil være
omfattet af forbuddet i forbindelse med deres behandling af
klager efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Efter den foreslåede § 18 c, stk. 2, må personer under 18
år tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
53
forhold af dagligdags karakter, skal baseres på en faglig
vurdering af, om indholdet af samtalen kan virke belastende
for barnet.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade den unge fungere som tolk, kan næv-
nes praktisk forhold som f.eks. beskeder om forsinkelse.
Til § 35
Til nr. 1
Lov om seniorjob omhandler ældre ledige medlemmer af en
a-kasses mulighed for beskæftigelse i et seniorjob, herunder
generelle regler om ansættelse af personer i seniorjob samt
regler om kompensation ved overskridelse af frister m.v.,
ophør af seniorjob, klageadgang og finansiering.
Der er ikke i lov om seniorjob fastsat særskilte regler om
oversættelse og tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 1 a i lov om seniorjob.
Det foreslås, i stk. 1, at personer under 18 år ikke anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk.
2. Med det foreslåede vil der blive indført et forbud mod,
at personer under 18 år må anvendes som tolke af offentlige
myndigheder efter lov om seniorjob. Forbuddet gælder alle
personer under 18 år, herunder også personer som ikke er
beslægtet med borgeren, og gælder alt mundtlig kommuni-
kation mellem borgeren og kommunen.
Tolkning skal forstås som oversættelser af mundtlig kommu-
nikation til og fra et fremmedsprog.
Efter det foreslåede vil forbuddet omfatte mundtlig kommu-
nikation om både faktisk forvaltningsvirksomhed og afgø-
relsesvirksomhed.
Faktisk forvaltningsvirksomhed vil omfatte de dele, som
sædvanligvis foregår ved den myndighedsansvarlige, herun-
der vejledning og praktiske spørgsmål f.eks. om betingelser-
ne for ret til seniorjob.
Forbuddet omfatter ikke den skriftlige kommunikation, som
sker mellem myndighederne og borgere.
Efter den foreslåede stk. 2, må personer under 18 år tolke
uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblema-
tisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold af dagligdags karakter, skal baseres på en faglig vur-
dering af myndigheden om hvorvidt indholdet af samtalen
kan virke belastende for barnet.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade den unge fungere som tolk, kan næv-
nes praktisk forhold som f.eks. beskeder om forsinkelse.
Til § 36
Til nr. 1
Sygedagpengeloven indeholder ikke bestemmelser, der re-
gulerer spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.4.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 70 i sygedagpengelo-
ven.
Det foreslås i stk. 1, at personer under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Det betyder, at der som udgangspunkt vil være et absolut
forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation mellem en borger (herunder en ar-
bejdsgiver) og myndigheder efter sygedagpengeloven. For-
buddet gælder f.eks. også ved mundtlig kommunikation med
Ankestyrelsen ved behandling af påklagede afgørelser, jf.
§ 77, stk. 1. Forbuddet vil gælde alle personer under 18
år, herunder også personer, som ikke er beslægtede med
borgeren.
Forbuddet betyder f.eks., at man ikke kan anvende en person
under 18 år som tolk ved mundtlig henvendelse til kommu-
nen om hjælp eller vejledning i forbindelse med ansøgning
om sygedagpenge.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog
til et andet.
Skriftlig henvendelse vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på
digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er
således intet forbud mod, at et barn for eksempel oversætter
en skriftlig besked på en digital platform som f.eks. e-Boks.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og fak-
tisk forvaltningsvirksomhed efter sygedagpengeloven.
Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en faglig vurdering af, om ind-
holdet af samtalen kan virke belastende for den pågældende
person under 18 år.
Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må
antages at være uproblematisk at lade personer under 18
år fungere som tolke, kan nævnes samtaler om telefoniske
åbningstider og tilgængelighed af information om fremmed-
sprog.
54
Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet af
stk. 2 alene vil kunne være tale om beslutninger, som vedrø-
rer faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor angivne
eksempler.
Til § 37
Til nr. 1
Lov om Udbetaling Danmark indeholder ikke bestemmel-
ser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand ved mundtlig
kommunikation med Udbetaling Danmark eller i forbindelse
med klageinstansernes behandling af klager over Udbetaling
Danmarks afgørelser.
Lov om Udbetaling Danmark fastlægger de overordnede
rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbe-
handling. Udbetaling Danmarks opgavevaretagelse er som
udgangspunkt hjemlet i de særlove, som regulerer de pågæl-
dende områder. Særlovene er oplistet i §§ 1 og 1 a i lov om
Udbetaling Danmark.
Efter § 1 varetager Udbetaling Danmark de opgaver, der til-
lægges Udbetaling Danmark i henhold til lov om Udbetaling
Danmark og følgende love: ¬1) Lov om social pension. ¬2)
Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-
lig førtidspension m.v.¬3) Lov om individuel boligstøtte, jf.
dog § 1 a, nr. 1. ¬4) Lov om friplejeboliger, jf. dog § 1 a,
nr. 41. ¬5) Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. ¬6)
Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
drag. ¬7) Lov om opkrævning af underholdsbidrag. ¬8) Lov
om en børne- og ungeydelse. ¬9) Repatrieringsloven. ¬10)
Lov om aktiv socialpolitik. ¬11) Lov om fleksydelse. ¬12)
Lov om delpension. ¬13) Sundhedsloven. ¬14) Lov om en
midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v.¬15) Lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område. ¬16)
Lov om en skattefri seniorpræmie. ¬17) Lov om et midlerti-
digt børnetilskud til visse forsørgere.
Efter § 1 a varetager Udbetaling Danmark de opgaver, der
tillægges Udbetaling Danmark i henhold til følgende love:
1) § 39 a i lov om individuel boligstøtte. ¬2) Lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v.¬3) Lov om sygedagpenge. ¬4)
Lov om erstatning til besættelsestidens ofre og § 1, stk.
2, i lov om forhøjelse af hædersgaver. ¬5) Lov om en
garantiordning for udlån til nye aktiviteter i mindre og
mellemstore virksomheder. ¬6) Lov om støtte til de små
øsamfund. ¬7) Lov om tjenestemandspension. ¬8) Lov om
tjenestemænd i folkeskolen m.v.¬9) Lov om pensionering
af flyveledere. ¬10) Lov om pensioner efter tidligere tjene-
stemandslove m.v.¬11) Lov om pension til statens tjeneste-
mænd m.v. i Grønland. ¬12) Lov om vederlag og pension
m.v. for ministre. ¬13) Lov om pension efter tidligere lo-
ve om vederlag og pension m.v. for ministre. ¬14) Lov
om vederlag og pension m.v. for de danske medlemmer
af Europa-Parlamentet. ¬15) Lov om pristalsreguleret alder-
domsforsikring og alderdomsopsparing. ¬16) Lov om valg
til Folketinget. ¬17) Arveloven. ¬18) Lov om statstilskud
til zoologiske anlæg. ¬19) Lov om Statens Kunstfonds
virksomhed. ¬20) Lov om bygningsfredning og bevaring
af bygninger og bymiljøer. ¬21) Lov om arbejderboliger
på landet. ¬22) Jordfordelingsloven. ¬23) Lov om Konge-
riget Danmarks Fiskeribank. ¬24) Lov om refinansiering
af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme. ¬25) Lov om
statsgaranti for gældssanering til jordbrugere. ¬26) Lov om
visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.¬27) Lov
om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren. ¬28)
Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til øko-
logisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v.¬29)
Lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre
landbrug m.v.¬30) Lov om forurenet jord. ¬31) Lov om
statsgaranterede studielån. ¬32) Lov nr. 580 af 4. maj 2015
om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om ting-
lysning. ¬33) SU-loven. ¬34) Lov om statens voksenuddan-
nelsesstøtte. ¬35) Lov om befordringsrabat til studerende
ved videregående uddannelser. ¬36) Lov om befordringsra-
bat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.¬37)
Lov om uddannelsesopsparing. ¬38) Lov om almene boliger
m.v.¬39) Lov om boligforhold. ¬40) Lov om byfornyelse og
udvikling af byer. ¬41) § 99 a i lov om friplejeboliger. ¬42)
Lov om boligsparekontrakter. ¬43) Lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse. ¬44) Lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v.¬45) Lov om Sydslesvigudvalget og visse tilskudsord-
ninger for det danske mindretal i Sydslesvig.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.4.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 4 a i lov om Udbeta-
ling Danmark.
Det foreslås i stk. 1, at personer under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation efter denne lov
og ved mundtlig kommunikation ved Udbetaling Danmarks
varetagelse af de opgaver, som i henhold til lov er tillagt Ud-
betaling Danmark, jf. §§ 1 og 1 a, jf. dog stk. 2. Forbuddet
gælder også ved mundtlig kommunikation med Ankestyrel-
sen, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, Ankenævnet for
Statens Uddannelsesstøtteordninger, Miljø- og Fødevarekla-
genævnet og Styrelsen for Patientklager ved behandling af
påklagede afgørelser på Udbetaling Danmarks myndigheds-
områder, jf. §§ 1 og 1 a, jf. dog stk. 2.
Det betyder, at der som udgangspunkt vil være et absolut
forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation mellem en borger og myndigheder
efter lov om Udbetaling Danmark.
Forbuddet betyder f.eks., at man ikke kan anvende en person
under 18 år som tolk ved mundtlig kommunikation med
Udbetaling Danmark eller kommunen om hjælp eller vejled-
ning i forbindelse med ansøgning om en ydelse på Udbeta-
ling Danmarks sagsområder.
Forbuddet vil gælde alle personer under 18 år, herunder også
de personer, som ikke er beslægtede med borgeren.
55
Forbuddet vil også gælde for kommunen, når kommunen
yder vejledning til borgeren, forestår sagsoplysning i tilba-
gebetalingssager eller træffer afgørelse om at undtage borge-
ren fra obligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling Dan-
marks sagsområder, jf. § 3 i lov om Udbetaling Danmark.
Forbuddet vil efter forslaget også gælde for mundtlig kom-
munikation med Ankestyrelsen, Ankestyrelsens Beskæfti-
gelsesudvalg, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtte-
ordninger, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Styrelsen for
Patientklager ved behandling af påklagede afgørelser på de
myndighedsområder, som Udbetaling Danmark har fået til-
lagt efter lov om Udbetaling Danmark og i henhold til de
love, der er nævnt i lovens §§ 1 og 1 a, jf. dog stk. 2. Tolk-
ning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til
et andet.
Skriftlig henvendelse vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på
digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er
således intet forbud mod, at et barn for eksempel oversætter
en skriftlig besked på en digital platform som f.eks. e-Boks.
Forbuddet vil gælde for både afgørelsesvirksomhed og fak-
tisk forvaltningsvirksomhed efter lov om Udbetaling Dan-
mark.
Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en faglig vurdering af, om ind-
holdet for samtalen kan virke belastende for den pågældende
person under 18 år.
Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må
antages at være uproblematisk at lade en person under 18
år fungere som tolk, kan nævnes samtaler om telefoniske åb-
ningstider, tilgængelighed af information om fremmedsprog
samt orientering om, hvordan man kan finde vejledning. Det
vil bl.a. gælde i en situation, hvor Udbetaling Danmark er
nødt til at henvise en borger, som skønnes at have behov
for helhedsorienteret vejledning eller for personlig bistand,
f.eks. til anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger, til
kommunen, jf. § 3 i lov om Udbetaling Danmark.
Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet
af stk. 2, alene vil være tale om beslutninger, som vedrører
faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor angivne ek-
sempler.
Til § 38
Til nr. 1
Lov om social pension indeholder ikke bestemmelser, der
regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.4.5 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 57 a i lov om social
pension.
Det foreslås i stk. 1, at personer under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation med kommu-
nen, jf. dog stk. 2. Forbuddet gælder også ved Ankestyrel-
sens mundtlige kommunikation ved behandling af påklagede
afgørelser på kommunens myndighedsområde, jf. § 50, stk.
1 og 4, jf. dog stk. 2.
Det betyder, at der som udgangspunkt vil være et absolut
forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation mellem en borger og kommunen
efter lov om social pension.
Forbuddet betyder f.eks., at man ikke kan anvende en person
under 18 år som tolk ved mundtlig kommunikation med
kommunen om hjælp eller vejledning i forbindelse med an-
søgning om en ydelse på kommunens sagsområder efter lov
om social pension.
Forbuddet vil gælde alle personer under 18 år, herunder også
de personer, som ikke er beslægtede med borgeren. Dette vil
gælde i de tilfælde, hvor kommunen er i mundtlig kontakt
med borgere, hvilket f.eks. gælder i forbindelse med vare-
tagelse af opgaver vedrørende personligt tillæg og helbreds-
tillæg til folkepensionister, en række opgaver vedrørende
seniorpension, hvis Seniorpensionsenheden anmoder herom,
samt vejledning efter lov om social pension.
Forbuddet vil også gælde for Ankestyrelsens mundtlige
kommunikation ved behandling af påklagede afgørelser på
kommunens myndighedsområde, jf. dog stk. 2.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog
til et andet. Skriftlig henvendelse vil ikke være omfattet
af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kom-
munikation på digitale platforme ikke er omfattet af bestem-
melsen. Der er således intet forbud mod, at et barn for ek-
sempel oversætter en skriftlig besked på en digital platform
som f.eks. e-Boks.
Forbuddet vil gælde for både afgørelsesvirksomhed og fak-
tisk forvaltningsvirksomhed efter lov om social pension.
Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en faglig vurdering af, om ind-
holdet for samtalen kan virke belastende for den pågældende
person under 18 år.
Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må
antages at være uproblematisk at lade en person under 18
år fungere som tolk, kan nævnes samtaler om telefoniske åb-
ningstider, tilgængelighed af information om fremmedsprog,
orientering om, hvordan man kan finde vejledning om an-
vendelsen af loven, samt anmodninger om et ansøgningsske-
56
ma eller forklaring på anvendelse af den digitale selvbetje-
ningsløsning.
Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet
af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som
vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor an-
givne eksempler.
Til § 39
Til nr. 1
Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-
lig førtidspension m.v. indeholder ikke bestemmelser, der
regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.4.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 53 a i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v.
Det foreslås i stk. 1, at personer under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation med kommu-
nen, jf. dog stk. 2. Forbuddet gælder også ved Ankestyrel-
sens mundtlige kommunikation ved behandling af påklagede
afgørelser på kommunens myndighedsområde, jf. § 49, stk.
1 og 4, jf. dog stk. 2.
Det betyder, at der som udgangspunkt vil være et absolut
forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation mellem en borger og kommunen
efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-
mindelig førtidspension m.v.
Forbuddet betyder f.eks., at man ikke kan anvende en person
under 18 år som tolk ved mundtlig kommunikation med
kommunen om hjælp eller vejledning i forbindelse med an-
søgning om en ydelse på kommunens sagsområder efter lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.
Forbuddet vil gælde alle personer under 18 år, herunder også
de personer, som ikke er beslægtede med borgeren. Dette
vil gælde i situationer, hvor kommunen er i mundtlig kon-
takt med borgere, hvilket f.eks. gælder i forbindelse med
varetagelse af opgaver vedrørende personligt tillæg og hel-
bredstillæg til førtidspensionister, som har fået tilkendt før-
tidspension efter reglerne fra før 2003. Det vil også gælde
ved kommunens vejledning efter loven. Forbuddet vil også
gælde ved mundtlig kommunikation med Ankestyrelsen ved
behandling af påklagede afgørelser på kommunens myndig-
hedsområde.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog
til et andet.
Skriftlig henvendelse vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på
digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er
således intet forbud mod, at et barn for eksempel oversætter
en skriftlig besked på en digital platform som f.eks. e-Boks.
Forbuddet vil gælde for både afgørelsesvirksomhed og fak-
tisk forvaltningsvirksomhed efter lov om social pension.
Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en faglig vurdering af, om ind-
holdet for samtalen kan virke belastende for den pågældende
person under 18 år.
Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må
antages at være uproblematisk at lade en person under 18
år fungere som tolk, kan nævnes samtaler om telefoniske
åbningstider og tilgængelighed af information om fremmed-
sprog.
Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet
af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som
vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor an-
givne eksempler.
Til § 40
Til nr. 1
Lov om Seniorpensionsenheden indeholder ikke bestemmel-
ser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.4.7 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der efter § 3 i kapitel 3 indsættes en ny § 3 a
i lov om Seniorpensionsenheden.
Det foreslås i stk. 1, at personer under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation efter denne lov
og ved mundtlig kommunikation med Seniorpensionsenhe-
den efter kapitel 3 a i lov om social pension, jf. dog stk.
2. Forbuddet gælder også ved mundtlige kommunikation
med Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg
ved behandling af påklagede afgørelser på Seniorpensions-
enhedens myndighedsområder, jf. § 2, jf. dog stk. 2.
Det betyder, at der som udgangspunkt vil være et absolut
forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation mellem en borger og myndigheder
efter lov om Seniorpensionsenheden.
Forbuddet betyder f.eks., at man ikke kan anvende en person
under 18 år som tolk ved mundtlig kommunikation med
Seniorpensionsenheden eller kommunen om hjælp eller vej-
ledning i forbindelse med ansøgning om seniorpension.
Forbuddet vil gælde alle personer under 18 år, herunder også
de personer, som ikke er beslægtede med borgeren. Dette vil
f.eks. gælde i situationer, hvor kommunen vejleder borgere
57
på Seniorpensionsenheden myndighedsområder efter § 3 og
§ 4 i lov om Seniorpensionsenheden eller træffer afgørelse
om, hvorvidt borgeren skal undtages fra obligatorisk digital
selvbetjening på Seniorpensionsenhedens sagsområde.
Forbuddet vil også gælde for mundtlig kommunikation med
Ankestyrelsens og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs
ved behandling af påklagede afgørelser på Seniorpensions-
enhedens myndighedsområde.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog
til et andet.
Skriftlig henvendelse vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på
digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er
således intet forbud mod, at et barn for eksempel oversætter
en skriftlig besked på en digital platform som f.eks. e-Boks.
Forbuddet vil gælde for både afgørelsesvirksomhed og fak-
tisk forvaltningsvirksomhed efter lov om social pension.
Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en faglig vurdering af, om ind-
holdet for samtalen kan virke belastende for den pågældende
person under 18 år.
Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må
antages at være uproblematisk at lade en person under 18
år fungere som tolk, kan nævnes samtaler om telefoniske åb-
ningstider, tilgængelighed af information om fremmedsprog
samt orientering om, hvordan man kan finde vejledning. Det
vil bl.a. gælde i en situation, hvor Seniorpensionsenheden
er nødt til at henvise en borger, som skønnes at have behov
for helhedsorienteret vejledning eller for personlig bistand,
f.eks. til anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger, til
kommunen, jf. §§ 3 og 4 i lov om Seniorpensionsenheden.
Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet
af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som
vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor an-
givne eksempler.
Til § 41
Til nr. 1
Lov om individuel boligstøtte indeholder ikke bestemmel-
ser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.4.8 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der efter § 9 b i kapitel 1 indsættes en ny § 9
c i lov om individuel boligstøtte.
Det foreslås i stk. 1, at personer under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation med kommu-
nen, jf. dog stk. 2. Forbuddet gælder også ved Ankestyrel-
sens mundtlige kommunikation ved behandling af påklagede
afgørelser på kommunens myndighedsområde, jf. dog stk. 2.
Det betyder, at der som udgangspunkt vil være et absolut
forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation mellem en borger og myndigheder
efter lov om individuel boligstøtte, jf. dog stk. 2. Forbuddet
vil gælde alle personer under 18 år, herunder også de per-
soner, som ikke er beslægtede med borgeren. Dette vil gælde
i problematiske situationer efter loven, hvor kommunen er
i mundtlig kontakt med borgere, hvilket f.eks. gælder i for-
bindelse med varetagelse af opgaver vedrørende støtte til be-
boerindskud, depositum, indskud eller lignende. Forbuddet
vil også gælde for Ankestyrelsens mundtlige kommunika-
tion ved behandling af påklagede afgørelser på kommunens
myndighedsområde, jf. dog stk. 2.
Forbuddet betyder f.eks., at man ikke kan anvende personer
under 18 år som tolk ved mundtlig kommunikation med
kommunen om hjælp eller vejledning i forbindelse med an-
søgning om beboerindskudslån.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog
til et andet.
Skriftlig henvendelse vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på
digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er
således intet forbud mod, at et barn for eksempel oversætter
en skriftlig besked på en digital platform som fx e-Boks.
Forbuddet vil gælde for både afgørelsesvirksomhed og fak-
tisk forvaltningsvirksomhed efter lov om individuel bolig-
støtte.
Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en faglig vurdering af, om ind-
holdet for samtalen kan virke belastende for den pågældende
person under 18 år.
Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må
antages at være uproblematisk at lade en person under 18
år fungere som tolk, kan nævnes samtaler om telefoniske åb-
ningstider, tilgængelighed af information om fremmedsprog,
orientering om, hvordan man kan finde vejledning om an-
vendelsen af loven, samt anmodninger om et ansøgningsske-
ma eller forklaring på anvendelse af den digitale selvbetje-
ningsløsning.
Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet
af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som
vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor an-
givne eksempler.
58
Til § 42
Til nr. 1
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder ikke be-
stemmelser om anvendelse af personer under 18 år som
tolke ved mundtlig kommunikation, men loven indeholder
regler om a-kassernes vejledning af sine medlemmer, og i
medfør af loven er fastsat regler og praksis om anvendelse
af tolke.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.4.9 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. efter
kapitel 16 c, indsættes et nyt kapitel 16 d med overskriften
»Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tol-
ke«, og at der i det nye kapitel indsættes en ny § 100 e.
Det foreslås i stk. 1, at personer under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Det betyder, at der som udgangspunkt vil være et absolut
forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke
ved mundtlig kommunikation, herunder ved mundtlig kom-
munikation mellem a-kasser og medlemmer efter lov om
arbejdsløshedsforsikring. Forbuddet vil gælde alle personer
under 18 år, herunder også personer, som ikke er beslægtede
med den person, der har behov for tolkning.
Forbuddet betyder f.eks., at man ikke kan anvende en person
under 18 år som tolk ved mundtlig kommunikation med
a-kassen om hjælp eller vejledning i forbindelse med ansøg-
ning om dagpenge.
Forbuddet vil f.eks. også gælde ved mundtlig kommunika-
tion med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings og
Ankestyrelsen ved behandling af påklagede afgørelser.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog
til et andet.
Skriftlig henvendelse vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på
digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er
således intet forbud mod, at et barn for eksempel oversætter
en skriftlig besked, der ligger i en digital postløsning, som
a-kassen anvender til at kommunikere med sine medlemmer.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og fak-
tisk forvaltningsvirksomhed efter lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v.
Forbuddet vil ikke ændre ved de nuværende regler og gæl-
dende praksis om anvendelse af tolke herunder, at a-kassen
som minimum er forpligtet til at forklare sig skriftligt eller
mundtligt på engelsk over for medlemmer, at hvis medlem-
met hverken behersker dansk eller engelsk i fornødent om-
fang, kan a-kassen pålægge medlemmet selv at skaffe den
nødvendige tolkebistand, og at medlemmet selv skal dække
udgiften til tolken.
Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et
uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en faglig vurdering af, om ind-
holdet af samtalen kan virke belastende for den pågældende
person under 18 år.
Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må
antages at være uproblematisk at lade personer under 18
år fungere som tolke, kan nævnes samtaler om telefoniske
åbningstider og tilgængelighed af information om fremmed-
sprog.
Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet
af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som
vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor an-
givne eksempler.
Til § 43
Til nr. 1
Lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af
25. juni 2024, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer
spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.4.10 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der før overskriften i § 10 indsættes en ny §
8 b i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i stk. 1, at personer under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Det betyder, at der som udgangspunkt vil være et absolut
forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation mellem en borger og myndigheder
efter lov om aktiv socialpolitik, jf. dog stk. 2. Forbuddet
gælder f.eks. også ved Ankestyrelsens behandling af påkla-
gede afgørelser, jf. dog stk. 2. Forbuddet vil gælde alle
personer under 18 år, herunder også personer, som ikke er
beslægtede med borgeren.
Forbuddet betyder f.eks., at man ikke kan anvende personer
under 18 år som tolk ved mundtlig kommunikation med
kommunen vedrørende hjælp eller vejledning i forbindelse
med ansøgning om hjælp.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog
til et andet.
Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på
digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er
59
således intet forbud mod, at et barn for eksempel oversætter
en skriftlig besked på en digital platform som fx e-Boks.
Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og fak-
tisk forvaltningsvirksomhed efter lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes
som tolke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk
forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, skal baseres på en faglig vurdering af, hvorvidt ind-
holdet af samtalen kan virke belastende for den pågældende
person under 18 år.
Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må
antages at være uproblematisk at lade personer under 18
år fungere som tolke, kan nævnes samtaler om telefoniske
åbningstider og tilgængelighed af information om fremmed-
sprog.
Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet
af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som
vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor an-
givne eksempler.
Til § 44
Til nr. 1
Efter udlændingelovens § 46 f kan udlændinge- og integra-
tionsministeren fastsætte regler om krav til tolke, der anven-
des af myndigheder på Udlændinge- og Integrationsministe-
riets område.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 393 af 4.
maj 2009 om krav til tolke, der anvendes af myndigheder
på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations
område (nu Udlændinge- og Integrationsministeriet). Af be-
kendtgørelsen fremgår en række krav til brugen af tolke,
herunder tolkens funktion, krav om inhabilitet m.v.
Det forslås, at der i udlændingelovens § 46 f indsættes et nyt
stk. 1, hvorefter personer under 18 år ikke må anvendes som
tolke ved mundtlig kommunikation jf. dog stk. 2.
Ved kommunikation forstås i denne sammenhæng mundtlig
kommunikation mellem en relevant myndighed eller andre
aktører, som udfører virksomhed i henhold til udlændingelo-
ven.
Forbuddet vil gælde generelt for mundtlig kommunikation
i forbindelse med såvel faktisk forvaltningsvirksomhed som
afgørelsesvirksomhed. Udlændingemyndighederne samt an-
dre aktører, der udfører virksomhed i henhold til udlændin-
geloven, skal derfor generelt iagttage forbuddet, herunder
i indkvarteringssystemet, på borgerservicecentre under Ud-
lændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration, samt i forbindelse med Hjemrejsestyrel-
sens virksomhed.
I relation til faktisk forvaltningsvirksomhed vil dette i prak-
sis f.eks. kunne angå situationer, hvor Udlændingestyrelsen
og Styrelsen for International Rekruttering og Integration
på borgerservicecentrene mundtligt vejleder udlændingen,
herunder om indgivelse af en klage over en afgørelse og
fristerne herfor. I et sådant tilfælde vil myndighederne skulle
iagttage forbuddet og må derfor i nødvendigt omfang ind-
kalde en myndig tolk til at bistå udlændingen.
I relation til afgørelsesvirksomhed vil dette i praksis kunne
angå situationer, hvor Udlændingestyrelsen eller Styrelsen
for International Rekruttering og Integration kontakter en
udlænding telefonisk med henblik på at indhente yderligere
oplysninger til brug for sagsbehandlingen af udlændingens
ansøgning om f.eks. opholds- eller arbejdstilladelse. Også
i sådanne tilfælde vil myndighederne skulle iagttage forbud-
det og sikre, at der ikke anvendes en person under 18 år til at
tolke.
Det vil også kunne være i tilfælde, hvor en person under 18
år retter henvendelse til udlændingemyndighederne på veg-
ne af sine forældre eller andre familiemedlemmer med hen-
blik på f.eks. at afgive oplysninger af betydning for sagens
afgørelse, at få oplyst indholdet af en skriftlig afgørelse eller
at få svar på nogle opfølgende spørgsmål til en afgørelse. I
også sådanne tilfælde vil myndighederne skulle iagttage for-
buddet, og myndighederne må derfor i nødvendigt omfang
sikre, at der indkaldes en myndig tolk.
Hvis forbuddet fører til, at en person under 18 år afvises
som tolk, vil myndigheden fortsat skulle sikre iagttagelse
af den almindelige forvaltningsretlige vejledningspligt, her-
under i nødvendigt omfang ved at sikre at der indkaldes en
egnet tolk til samtalen.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke
gælder, uanset om personen under 18 år har en familiemæs-
sig relation til den udlænding, som myndighederne m.v. har
en mundtlig kommunikation med.
Det foreslås endvidere, at der i udlændingelovens § 46 f
indsættes et nyt stk. 2, hvorefter personer under 18 år må
anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen
vedrører et uproblematisk forhold.
Vurderingen af, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle foretages af udlændingemyndighederne,
indkvarteringsoperatørerne eller andre aktører, som udfører
virksomhed i henhold til udlændingeloven. Der vil skulle
foretages en konkret og individuel faglig vurdering i hvert
enkelt tilfælde. Der vil i den forbindelse skulle tages et
grundlæggende hensyn om at beskytte børn imod belastende
situationer. Der vil endvidere skulle tages konkret hensyn
til den enkelte persons alder og risikoen for den enkelte
persons velfærd og trivsel ved, at vedkommende får indsigt
i de oplysninger, der kommunikeres om. Hvis det vurderes,
at indholdet af samtalen kan virke belastende for personen
under 18 år, må den pågældende ikke forestå tolkning.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
60
uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som
tolk, kan bl.a. nævnes praktiske beskeder om tid og sted for
en bestemt aftale, åbningstider eller lignende.
Til § 45
Til nr. 1
Integrationsloven indeholder ikke bestemmelser om tolk-
ning i forbindelse med kontakt mellem myndighederne og
udlændinge, der er omfattet af loven.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 5 b i integrationsloven.
Det foreslås i stk. 1, at personer under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Ved kommunikation forstås i denne sammenhæng mundtlig
kommunikation mellem kommuner eller andre aktører, som
varetager opgaver i henhold til integrationsloven, og udlæn-
dinge omfattet af integrationsloven.
Forbuddet vil gælde for mundtlig kommunikation i forbin-
delse med såvel faktisk forvaltningsvirksomhed som afgø-
relsesvirksomhed.
Det gælder bl.a. samtaler mellem en kommune og en udlæn-
ding om udlændingens rettigheder og pligter i henhold til
integrationsloven, herunder samtaler om en udlændings pligt
til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, udarbejdelse og
opfølgning på kontrakt efter integrationsloven mellem kom-
munen og den enkelte udlænding m.v.
Hvis forbuddet fører til, at en person under 18 år afvises
som tolk, vil kommunen fortsat skulle sikre iagttagelse af
den almindelige forvaltningsretlige vejledningspligt, herun-
der i nødvendigt omfang ved at sikre at der indkaldes en
egnet tolk til samtalen.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolk
gælder, uanset om personen under 18 år har en familiemæs-
sig relation til den udlænding, som myndighederne mv. har
en mundtlig kommunikation med.
stk. 2, at personer under 18 år kan anvendes som tolke uan-
set stk. 1, når kommunikationen vedrøreret uproblematisk
forhold.
Vurderingen af, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle foretages af kommunen eller den aktør,
som varetager opgaver i henhold til integrationsloven. Der
vil skulle foretages en konkret og individuel faglig vurde-
ring i hvert enkelt tilfælde. Der vil i den forbindelse skulle
tages et grundlæggende hensyn om at beskytte børn imod
belastende situationer. Der vil endvidere skulle tages kon-
kret hensyn til den enkelte persons alder og risikoen for
den enkelte persons velfærd og trivsel ved, at vedkommende
får indsigt i de oplysninger, der kommunikeres om. Hvis
det vurderes, at indholdet af samtalen kan virke belastende
for personen under 18 år, må den pågældende ikke forestå
tolkning.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som
tolk, kan bl.a. nævnes praktiske beskeder om tid og sted for
en bestemt aftale, åbningstider eller lignende.
Til § 46
Til nr. 1
Danskuddannelsesloven indeholder ikke bestemmelser om
tolkning i forbindelse med kontakt mellem myndighederne
eller sprogskolerne og udlændinge, der er omfattet af loven.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 20 a i danskuddannel-
sesloven.
Det foreslås i stk. 1, at personer under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Ved kommunikation forstås i denne sammenhæng mundtlig
kommunikation mellem kommuner eller andre aktører, som
varetager opgaver i henhold til danskuddannelsesloven, og
udlændinge omfattet af danskuddannelsesloven.
Forbuddet vil gælde for mundtlig kommunikation i forbin-
delse med såvel faktisk forvaltningsvirksomhed som afgø-
relsesvirksomhed.
Det gælder bl.a. samtaler mellem en kommune eller aktør
og en udlænding om udlændingens rettigheder og pligter i
henhold til danskuddannelsesloven, herunder f.eks. i tilrette-
læggelsen af tilbud eller i forbindelse med sprogudbyderens
indplacering af udlændingen på danskuddannelsen.
Hvis forbuddet fører til, at en person under 18 år afvises
som tolk, vil myndigheden fortsat skulle sikre iagttagelse
af den almindelige forvaltningsretlige vejledningspligt, her-
under i nødvendigt omfang ved at sikre at der indkaldes en
egnet tolk til samtalen.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolk
gælder, uanset om personen under 18 år har en familiemæs-
sig relation til den udlænding, som myndighederne mv. har
en mundtlig kommunikation med.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at personer under 18 år kan
anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen
vedrører et uproblematisk forhold.
Vurderingen af, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle foretages af kommunen eller den aktør,
som varetager opgaver i henhold til danskuddannelseslo-
ven. Der vil skulle foretages en konkret og individuel faglig
vurdering i hvert enkelt tilfælde. Der vil i den forbindelse
skulle foretages en konkret vurdering af det grundlæggende
hensyn om at beskytte børn imod belastende situationer og
det konkrete behov for at viderebringe en konkret besked
eller oplysning. Der vil endvidere skulle tages konkret hen-
syn til den enkelte persons alder og risikoen for den enkelte
persons velfærd og trivsel ved, at vedkommende får indsigt
i de oplysninger, der kommunikeres om. Hvis det vurderes,
61
at indholdet af samtalen kan virke belastende for personen
under 18 år, må den pågældende ikke forestå tolkning.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som
tolk, kan bl.a. nævnes praktiske beskeder om tid og sted for
en bestemt aftale, åbningstider eller lignende.
Til § 47
Til nr. 1
Repatrieringsloven indeholder ikke bestemmelser om tolk-
ning. Dansk Flygtningehjælp varetager og har på nuværende
tidspunkt ansvaret for den individuelle rådgivning af herbo-
ende personer, som udtrykker ønske om at høre nærmere om
muligheden for repatriering, og for den generelle informati-
onsindsats vedrørende repatriering efter repatrieringslovens
§ 4.
Af repatrieringslovens § 5, 1. og 2. pkt., fremgår, at kommu-
nalbestyrelsen vejleder systematisk i forbindelse med den
særlige integrationsindsats efter integrationsloven, og ved en
dedikeret samtale, når en udlænding har haft ophold i mere
end 5 år og modtaget kontanthjælpslignende ydelser i mere
end halvandet år ud af de sidste 3 år, om muligheden for at
modtage hjælp til repatriering.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 b i repatrieringslo-
ven.
Det foreslås i stk. 1, at personer under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Ved kommunikation forstås i denne sammenhæng mundtlig
kommunikation mellem kommuner eller andre aktører, som
varetager opgaver i henhold til repatrieringsloven, og udlæn-
dinge omfattet af repatrieringsloven.
Forbuddet vil gælde for mundtlig kommunikation i forbin-
delse med såvel faktisk forvaltningsvirksomhed som afgø-
relsesvirksomhed.
Der vil således være tale om et forbud mod at anvende
personer under 18 år som tolk, jf. dog det foreslåede stk. 2.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolk
gælder, uanset om personen under 18 år har en familiemæs-
sig relation til den udlænding, som myndighederne mv. har
en mundtlig kommunikation med.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at personer under 18 år kan
anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen
vedrører et uproblematisk forhold.
Vurderingen af, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle foretages af den myndighed eller den
aktør (organisation eller forening), som varetager opgaver
i henhold til repatrieringsloven. Der vil skulle foretages en
konkret og individuel faglig vurdering i hvert enkelt tilfæl-
de. Der vil i den forbindelse skulle tages et grundlæggende
hensyn om at beskytte børn imod belastende situationer. Der
vil endvidere skulle tages konkret hensyn til den enkelte
persons alder og risikoen for den enkelte persons velfærd
og trivsel ved, at vedkommende får indsigt i de oplysninger,
der kommunikeres om. Hvis det vurderes, at indholdet af
samtalen kan virke belastende for personen under 18 år, må
den pågældende ikke forestå tolkning.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som
tolk, kan bl.a. nævnes praktiske beskeder om tid og sted for
en bestemt aftale, åbningstider eller lignende.
Forbuddet vil gælde for den mundtlige kommunikation mel-
lem personen, der ønsker vejledning om mulighederne for
repatriering, og de rådgivende og vejledende myndigheder,
organisationer eller foreninger mv. som er overladt udførel-
sen af opgaven. Eventuel skriftlig kommunikation vedrøren-
de repatriering vil således ikke være omfattet af bestemmel-
sen.
Til § 48
Til nr. 1
Hjemrejseloven foreskriver en række aktiviteter og samtaler,
som forudsætter mundtlig kommunikation mellem myndig-
heder og en udlænding, som ikke har lovligt ophold i Dan-
mark, og som derfor skal udrejse af landet.
Hjemrejseloven indeholder ikke bestemmelser om tolkning
i forbindelse med kontakt mellem myndighederne og en
udlænding, der er omfattet af loven.
Hjemrejseloven indeholder endvidere visse bestemmelser,
som forudsætter, at der træffes afgørelse ved en domstol
efter de relevante regler i retsplejeloven. Det er ikke hensig-
ten med dette lovforslag, at de ændringer, som foreslås i
hjemrejseloven, tillige skal finde anvendelse på sager, som
behandles ved domstolene efter reglerne i retsplejeloven,
uanset at sagen behandles på baggrund af en bestemmelse i
hjemrejseloven.
Det foreslås, at i overskriften til hjemrejselovens kapitel 11
indsættes efter »Behandling af oplysninger«: »m.v.«. Det
skyldes, at der med lovforslagets § 48, nr. 2, indsættes regler
om tolkning i hjemrejselovens kapitel 11. Overskriften på
kapitlet vil således skulle ændres for at sikre, at overskriften
er dækkende for kapitlets indhold.
Til nr. 2
Det foreslås, at der indsættes en ny § 20 a i hjemrejseloven.
Det foreslås i stk. 1, at personer under 18 år ikke må anven-
des som tolke ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Ved kommunikation forstås i denne sammenhæng mundtlig
kommunikation mellem myndigheder eller andre aktører,
som f.eks. private udbydere, der varetager opgaver i henhold
62
til hjemrejseloven, og udlændinge omfattet af hjemrejselo-
ven.
Forbuddet vil gælde for mundtlig kommunikation i forbin-
delse med såvel faktisk forvaltningsvirksomhed som afgø-
relsesvirksomhed.
Det gælder bl.a. samtaler mellem Hjemrejsestyrelsen og
en udlænding om udlændingens rettigheder og pligter i
henhold til hjemrejseloven, herunder samtaler om pligt til
udrejse, hjemrejsekontrakt, hjemrejsestøtte, forhold på ind-
kvarteringssteder, kontrol- og motivationsfremmende foran-
staltninger, samt ved forkyndelse af afgørelser for andre
myndigheder i medfør af cirkulære nr. 9187 af 13. marts
2023 om Hjemrejsestyrelsens forkyndelser m.v.
Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolk
gælder, uanset om personen under 18 år har en familiemæs-
sig relation til den udlænding, som myndighederne m.v. har
en mundtlig kommunikation med.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at personer under 18 år kan
anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen
vedrører et uproblematisk forhold.
Vurderingen af, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle foretages af den myndighed eller den ak-
tør, f.eks. private udbyder, som varetager opgaver i henhold
til hjemrejseloven. Der vil skulle foretages en konkret og
individuel faglig vurdering i hvert enkelt tilfælde. Der vil i
den forbindelse skulle tages et grundlæggende hensyn om at
beskytte børn imod belastende situationer. Der vil endvidere
skulle tages konkret hensyn til den enkelte persons alder og
risikoen for den enkelte persons velfærd og trivsel ved, at
vedkommende får indsigt i de oplysninger, der kommunike-
res om. Hvis det vurderes, at indholdet af samtalen kan virke
belastende for personen under 18 år, må den pågældende
ikke forestå tolkning.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som
tolk, kan bl.a. nævnes praktiske beskeder om tid og sted for
en bestemt aftale, åbningstider eller lignende.
Samtaler i forbindelse med afgørelser, som træffes af dom-
stole eller af politiet, vil ikke være omfattet af denne lov.
Til § 49
Til nr. 1
Ældreloven indeholder ikke bestemmelser, der regulerer
spørgsmålet om tolkebistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i indsættes en ny § 31 a i ældreloven.
Det foreslås med stk. 1, at personer under 18 år ikke må an-
vendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offent-
lige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører,
der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog
til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.
Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i ældrelo-
ven mod at anvende personer under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører,
der udfører opgaver for det offentlige, f.eks. leverandør af
helhedspleje. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirk-
somhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter ældreloven,
f.eks. i forbindelse med den daglige tilrettelæggelse og ud-
møntning af et pleje- og omsorgsforløb.
Forbuddet vil gælde alle personer under 18 år og forbuddet
vil gælde, uanset om der f.eks. er tale om borgerens egne
slægtninge, f.eks. børn eller børnebørn.
Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være
omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod,
at en person under 18 år f.eks. oversætter et dokument for
sine forældre eller bedsteforældre.
En beslutning vedrørende anvendelse af en person under 18
som tolk, herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag
efter ældreloven være en procesbeslutning. Sådanne sagsbe-
handlingsspørgsmål kan ikke påklages særskilt til Ankesty-
relsen efter retssikkerhedsloven. Sådanne klager skal rettes
til borgmesteren i den pågældende kommune. Ankestyrel-
sen vil dog kunne tage stilling til en beslutning vedrørende
anvendelse af en person under 18 år som tolk som led i
sin behandling af en klage over kommunens afgørelse efter
ældreloven.
Det foreslås med stk. 2, at personer under 18 år må anvendes
som tolke uanset stk. 1, når det vedrører et uproblematisk
forhold.
Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud så-
dan, at personer under 18 år vil kunne anvendes som tolke,
når det vedrører et uproblematisk forhold.
Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk
forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medar-
bejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunika-
tion. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om
indholdet af samtalen kan virke belastende for personen
under 18 år. Ved vurderingen heraf kan personens alder og
modenhed også have betydning. Hvis indholdet af samtalen
kan virke belastende for personen under 18 år, vil personen
ikke kunne fungere som tolk.
Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være
uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som
tolk, kan nævnes praktiske beskeder omkring madlevering,
pårørendes almindelige samtaler med personalet vedrørende
plejen af en nærtstående, praktiske informationer om aktivi-
63
teter og invitation vedrørende sociale arrangementer på et
plejecenter.
I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et
uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at
sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.
De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der
er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de
private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 50
Til nr. 1
Efter § 7, nr. 2, i lov nr. 1659 af 30. december 2024 om æn-
dring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og
forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.),
ændres »2. pkt.« til: »3. pkt.« i friskolelovens § 3, stk. 1, nr.
1. Bestemmelsen træder i kraft den 1. august 2025, jf. § 12,
stk. 3, i lov nr. 1659 af 30. december 2024, og er således
ikke trådt i kraft endnu.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2024-25, tillæg B, betænkning over L 41, side
5, at der er tale om en konsekvensændring, som følge af § 1,
nr. 1, i lov nr. 1544 af 12. december 2023 om ændring af lov
om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskel-
lige andre love (Styrkelse af undervisningen for udsatte og
anbragte børn og unge m.v.), idet henvisningen til § 3, stk.
2, 3. pkt., i folkeskoleloven ved en fejl ikke blev rettet i § 3,
stk. 1, nr. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Den pågældende konsekvensændring blev imidlertid gen-
nemført ved § 2, nr. 1, i lov nr. 636 af 11. juni 2024 om
ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om
friskoler og private grundskoler m.v. (Hjemtagelse af elev-
støtte og præcisering af tilskudsbetingelser), som trådte i
kraft den 1. august 2024. Konsekvensændringen i § 7, nr.
2, i lov nr. 1659 af 30. december 2024 om ændring af lov
om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige
andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.), er således
en fejl.
Det foreslås derfor, at § 7, nr. 2, i lov nr. 1659 af 30. decem-
ber 2024 ophæves.
Forslaget er således en konsekvensændring som følge af, at
den relevante ændring allerede er gennemført ved § 2, nr. 1,
i lov 636 af 11. juni 2024, som er trådt i kraft den 1. august
2024 og således er gældende ret.
Til § 51
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Det foreslås i stk. 2, at regler udstedt i medfør af udlændin-
gelovens § 46 f, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens §
46 f, stk. 3, jf. lovforslagets § 44.
Efter udlændingelovens § 46 f kan udlændinge- og integra-
tionsministeren fastsætte regler om krav til tolke, der anven-
des af myndigheder på Udlændinge- og Integrationsministe-
riets område.
Som følge af lovens § 44, om indsættelse af nyt stk. 1 og 2
i udlændingelovens § 46 f vil udlændingelovens § 46 f, stk.
1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, blive til
udlændingelovens § 46 f, stk. 3.
Stk. 2, vil betyde, at reglerne, som er fastsat i bekendtgørel-
se nr. 393 af 4. maj 2009 om krav til tolke, der anvendes
af myndigheder på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere
og Integrations område (nu Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriet), vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses
af forskrifter, der udstedes i medfør af udlændingelovens §
46 f, stk. 3.
Til § 52
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land.
Baggrunden er, at de familieretlige love, der foreslås ændret
ved lovforslagets §§ 17-26, 28 og 29, ikke gælder for Grøn-
land, men kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig an-
ordning. Der henvises til § 48 i Familieretshusloven, § 67 i
ægteskabsloven, § 49 i forældreansvarsloven, § 41 i adopti-
onsloven, § 38 i børneloven, § 23 i børnebidragsloven, § 32
i navneloven, § 84 i ægtefælleloven, § 24 i børnebortførel-
sesloven, § 16 i Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven,
§ 6 i lov om Haagerkonventionen af 2007 og § 18 ægtefæl-
lepensionsloven. Bidragsopkrævningsloven, jf. lovforslagets
§ 27, gælder efter lovens § 25 ikke for Grønland, og loven
kan heller ikke sættes i kraft for Grønland ved kongelig an-
ordning. Det foreslås, at de ved lovforslagets §§ 17-29 fore-
slåede bestemmelser om anvendelse af personer under 18 år
som tolke ikke skal kunne sættes i kraft for Grønland. Det
skyldes, at aftalen af 29. september 2022 om forbud mod
at bruge børn og unge under 18 år som tolke ikke omfatter
Grønland.
Videre er baggrunden for forslaget, at bidragsopkrævnings-
loven, der oprindeligt blev vedtaget som lov nr. 150 af 24.
april 1963 om inddrivelse af underholdsbidrag, efter dennes
§ 25 gælder direkte for Færøerne. De ændringer af de fa-
milieretlige love, der følger af lovforslagets §§ 17-29, kan
ikke sættes i kraft for Færøerne, da de færøske myndigheder
har overtaget sagsområdet person-, familie- og arveret samt
personnavnelovgivningen, herunder den lovgivning der er
omfattet af de nævnte love.
Lov om folkeskolen, jf. § 61, lov om friskoler og private
grundskoler m.v., jf. § 45, lov om efterskoler og frie fagsko-
ler, jf. § 56, lov om kommunale internationale grundskoler,
jf. § 22, lov om ungdomsskoler, jf. § 33, dagtilbudsloven,
jf. § 111, lov om erhvervsuddannelser, jf. § 72, lov om
64
elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf. § 9, lov om
forberedende grunddannelse, jf. § 51, stu-loven, jf. § 18, lov
om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. § 17, lov
om de gymnasiale uddannelser, jf. 77, serviceloven, jf. §
196, stk. 1, barnets lov, jf § 214, stk. 1, socialtilsynsloven,
jf. § 28, voksenansvarsloven, jf. § 26, handicapforskelsbe-
handlingsloven, jf. § 15, socialfrikortsloven, jf. § 11, tilbage-
holdelsesloven, jf. § 12, skatteforvaltningslovens, jf. § 65,
repatrieringsloven, jf. § 19 og ældreloven, jf. § 48, stk. 1,
gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i
kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning.
Efter udlændingelovens § 66 gælder loven ikke for Færøer-
ne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Det foreslås, at lovens §§ 44 og 48 ved kongelig anordning
helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grøn-
landske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft
på forskellige tidspunkter.
Det betyder, at de foreslåede ændringer af udlændingeloven,
jf. lovforslagets § 44, samt de foreslåede ændringer af hjem-
rejseloven, jf. lovforslagets § 48, helt eller delvist vil kunne
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsi-
ger.
Det vil efter den foreslåede bestemmelse være muligt på
forskellige tidspunkter at sætte de forskellige bestemmelser i
kraft for henholdsvis Færøerne og Grønland.
65
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27.
august 2024, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27.
december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019, og § 1
i lov nr. 882 af 21. juni 2022, § 15 i lov nr. 1655 af 30.
december 2024, lov nr. 1658 af 30. december 2024, § 1 i lov
nr. 1659 af 30. december 2024, lov nr. 1660 af 30. december
2024 og § 3 i lov nr. 1664 af 30. december 2024, foretages
følgende ændring:
1. Efter § 54 indsættes:
»§ 54 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 2
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1245 af 28. november 2024, som ændret
ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, og § 1 i lov nr. 563
af 7. maj 2019, § 7 i lov nr. 1659 af 30. december 2024 og
§ 8 i lov nr. 1664 af 30. december 2024, foretages følgende
ændring:
1. Efter § 4 a indsættes i kapitel 1:
»§ 4 b. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 3
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1172 af 12. august 2022, som ændret ved § 27 i lov nr.
753 af 13. juni 2023, § 17 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, og
§ 1 i lov nr. 636 af 11. juni 2024, § 8 i lov nr. 1659 af 30.
december 2024 og § 9 i lov nr. 1664 af 30. december 2024,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 4 a indsættes:
66
»§ 4 b. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 4
I lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1158 af 8. august 2022, som ændret ved §
17 i lov nr. 1655 af 30. decem-ber 2024, § 9 i lov nr. 1659
af 30. december 2024 og § 4 i lov nr. 1664 af 30. december
2024, foretages følgende ændring:
1. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 5
I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 28.
august 2019, som ændret ved § 5 i lov nr. 686 af 11. juni
2024 og § 5 i lov nr. 1659 af 30. december 2024, foretages
følgende ændring:
1. Efter § 3 b indsættes:
»§ 3 c. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 6
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 27. august
2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1771 af 28. december
2023, og lov nr. 1460 af 10. december 2024, § 14 i lov
nr. 1655 af 30. december 2024, § 11 i lov nr. 1664 af 30.
december 2024 og lov nr. 1665 af 30. december 2024, fore-
tages følgende ændring:
1. Efter § 2 indsættes efter overskriften før § 3:
»§ 2 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
67
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 7
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961
af 16. august 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 2152 af 27.
november 2021 og § 2 i lov nr. 1659 af 30. december 2024,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 53 indsættes:
»§ 53 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 8
I lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 316 af 5. april 2017, som ændret ved §
1 i lov nr. 1664 af 30. december 2024, foretages følgende
ændring:
§ 1. ---
Stk. 2-4. ---
1. I § 1 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 6.
Stk. 6. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 5, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 9
I lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 606 af 24. maj 2019, som ændret ved § 26 i lov nr.
753 af 13. juni 2023, og § 1 i lov nr. 635 af 11. juni 2024, §
5 i lov nr. 1662 af 30. december 2024 og § 7 i lov nr. 1664 af
30/12/2024, foretages følgende ændring:
1. Efter § 18 indsættes:
»§ 18 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 10
68
I stu-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 11. august
2023, som ændret ved lov nr. 731 af 13. juni 2023 og §
19 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende ændring:
1. Efter § 1 indsættes i kapitel 1:
»§ 1 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 11
I lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 953 af 12. august 2024, som ændret ved § 3
i lov nr. 635 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:
Kapitel 1
Mål for vejledning
1. I overskriften til kapitel 1 indsættes efter »Mål for vejled-
ning«: »m.v.«
2. Efter § 1 a indsættes:
»§ 1 b. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 12
I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1003 af 28. august 2024, som ændret ved § 3 i lov nr.
2532 af 22. december 2021, § 4 i lov nr. 880 af 21. juni
2022, § 6 i lov nr. 1659 af 30. december 2024 og § 6 i lov nr.
1664 af 30. december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter § 68 indsættes i kapitel 9:
»§ 68 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 13
69
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3.
juli 2024, som ændret ved § 2, nr. 1, i lov nr. 644 af 11. juni
2024, § 3 i lov nr. 909 af 3. juli 2024 og § 1 i lov nr. 1703 af
30. december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 26 indsættes:
»Kapitel 27
Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
§ 152. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 14
I barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024,
som ændret ved § 1 i lov nr. 1690 af 30. december 2024, § 4
i lov nr. 1699 af 30. december 2024 og § 4 i lov nr. 1703 af
30. december 2024, foretages følgende ændring
1. Efter § 153 indsættes før overskriften før § 154:
»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
§ 153 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation lov med offentlige forvaltnings-
myndigheder og med private leverandører, der udfører opga-
ver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 15
I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 3. juli
2024, som ændret ved lov nr. 1689 af 30. december 2024, §
2 i lov nr. 1699 af 30. december 2024 og § 3 i lov nr. 1703 af
30. december 2024, foretages følgende ændring:
70
1. Efter § 19 indsættes før overskriften før § 20:
»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
§ 19 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 16
I lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1006 af 30. august 2024, foretages følgende
ændringer:
Kapitel 5
Registrering og indberetning, pligt til anmeldelse af person-
farlig kriminalitet, tilsyn og klageadgang samt særlig ad-
gang til domstolsprøvelse
1. I overskriften til kapitel 5 ændres »klageadgang samt« til:
»klageadgang,«, og efter »domstolsprøvelse« indsættes: »og
forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation«.
2. Efter § 24 indsættes i kapitel 5:
»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
§ 24 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 17
I lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 7.
august 2019, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1688 af 30.
december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 4 indsættes:
»Kapitel 4 a
71
Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
§ 14 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 18
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1080 af 14. august 2023, foretages følgende æn-
dring:
1. Efter § 58 d indsættes før kapitel 6:
»Kapitel 5 b
Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
§ 58 e. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold,
eller det er nødvendigt i et akut tilfælde.«
§ 19
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30.
november 2020, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1688 af
30. december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 7 indsættes:
»Kapitel 7 a
Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
72
§ 44 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold,
eller det er nødvendigt i et akut tilfælde.«
§ 20
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 7. august
2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 227 af 15. februar 2022,
§ 4 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 679 af 11. juni
2024 og § 2 i lov nr. 1687 af 30. december 2024, foretages
følgende ændring:
1. Efter § 29 e indsættes i kapitel 4:
»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
§ 29 f. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 21
I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august
2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 962 af 26. juni 2020,
§ 1 i lov nr. 227 af 15. februar 2022 og § 1 i lov nr. 1687 af
30. december 2024, foretages følgende ændring:
73
1. Efter § 32 a indsættes:
»§ 32 b. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 22
I lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af
7. august 2019, som ændret ved § 5 i lov nr. 227 af 15
februar 2022, foretages følgende ændring:
1. Efter § 21 indsættes:
»§ 21 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 23
I navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 9. august
2023, som ændret ved § 6 i lov nr. 1687 af 30. december
2024, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 27 indsættes før overskriften før § 28:
»Kapitel 5
Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
§ 27 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
74
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
2. Før overskriften før § 28 indsættes:
»Kapitel 6
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.«
§ 24
I lov om ægtefællers økonomiske forhold, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 774 af 7. august 2019, som ændret ved § 3 i lov nr.
962 af 26. juni 2020 og § 7 i lov nr. 1687 af 30. december
2024, foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 17 indsættes i afsnit V:
»Kapitel 17 a
Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
§ 61 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 25
I lov om international fuldbyrdelse af forældremyndigheds-
afgørelser m.v. (internationale børnebort-førelser), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1078 af 11. august 2023, som ændret ved
§ 5 i lov nr. 1687 af 30. december 2024, foretages følgende
ændring:
1. Efter kapitel 6 a indsættes:
»Kapitel 6 b
Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
75
§ 20 e. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold,
eller det er nødvendigt i et akut tilfælde.«
§ 26
I lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 777 af 7. august 2019, foretages følgende
ændring:
1. Efter § 2 indsættes:
»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
§ 2 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold,
eller det er nødvendigt i et akut tilfælde.«
§ 27
I lov om opkrævning af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1092 af 15. august 2023, som ændret ved § 4 i lov
nr. 680 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter § 23 d indsættes:
»§ 23 e. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 28
I lov nr. 275 af 27. marts 2017 om Haagerkonventionen af
2007, som ændret ved § 9 i lov nr. 1711 af 27. december
2018, foretages følgende ændring:
76
1. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 29
I lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation
og skilsmisse, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 7. august
2019, foretages følgende ændring:
1. Efter § 12 indsættes før overskriften før § 13:
»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
§ 12 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 30
I lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af han-
dicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 10. august 2023,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 12 indsættes før overskriften før § 13:
»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
§ 12 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige myndigheder og
med private leverandører, der udfører opgaver for det offent-
lige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 31
77
I lov nr. 616 af 11. juni 2024 om socialt frikort foretages
følgende ændring:
1. Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9:
»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved
mundtlig kommunikation
§ 8 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 32
I lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling,
jf. lovbekendtgørelse nr. 972 af 8. august 2017, foretages
følgende ændring:
1. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 a. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyn-
digheder og med private leverandører, der udfører opgaver
for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk.
1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«
§ 33
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af
20. september 2024, som ændret ved § 6 i lov nr. 683 af 11.
juni 2024, § 2 i lov nr. 1473 af 10. december 2024, § 14 i lov
nr. 1489 af 10. december 2024 og § 15 i lov nr. 1694 af 30.
december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 8 indsættes:
»Kapitel 8 a
Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke
78
§ 25 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation med skattemyndighederne, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 34
I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 1. marts 2024,
som ændret ved § 1 i lov nr. 1656 af 30. december 2024 og
§ 3 i lov nr. 1657 af 30. december 2024 foretages følgende
ændring:
1. Efter kapitel 2 a indsættes:
»Kapitel 2 b
Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke
§ 18 c. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation af myndigheder, der varetager
opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 35
I lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr. 1090 af 15.
september 2015, som ændret ved lov nr. 395 af 2. maj 2016,
og senest ved lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændring:
1. Efter § 1 indsættes i kapitel 1:
»§ 1 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 36
79
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 29.
januar 2025, som ændret ved § 7 i lov nr. 630 af 11. juni
2024, § 8 i lov nr. 1656 af 30. december 2024, og § 8 i nr.
1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter § 69 b indsættes:
»§ 70. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 37
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr.
1034 af 2. september 2024, som ændret ved § 2 i lov nr.
1456 af 10. december 2024, § 13 i lov nr. 1655 af 30.
december 2024 og § 7 i lov nr. 1703 af 30. december 2024,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 4 indsættes i kapitel 2:
»§ 4 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation efter denne lov og ved mundt-
lig kommunikation ved Udbetaling Danmarks varetagelse af
de opgaver, som i henhold til lov er tillagt Udbetaling Dan-
mark, jf. §§ 1 og 1 a, jf. dog stk. 2. Forbuddet gælder også
ved mundtlig kommunikation med Ankestyrelsen, Ankesty-
relsens Beskæftigelsesudvalg, Ankenævnet for Statens Ud-
dannelsesstøtteordninger, Miljø- og Fødevareklagenævnet
og Styrelsen for Patientklager ved behandling af påklagede
afgørelser på Udbetaling Danmarks myndighedsområder, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 38
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 21.
oktober 2024, som ændret ved § 5 i lov nr. 630 af 11. juni
2024, § 1 i lov nr. 1456 af 10. december 2024, § 11 i lov
nr. 1655 af 30. december 2024 og § 9 i lov nr. 1703 af 30.
december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter § 57 indsættes:
»§ 57 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation med kommunen, jf. dog stk.
2. Forbuddet gælder også ved mundtlig kommunikation med
Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ved
80
behandling af påklagede afgørelser på kommunens myndig-
hedsområde, jf. § 50, stk. 1 og 4, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 39
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin-
delig førtidspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 2.
september 2024, som ændret ved § 6 i lov nr. 630 af 11. juni
2024, § 9 i lov nr. 1655 af 30. december 2024 og § 10 i lov
nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter § 53 indsættes:
»§ 53 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation med kommunen, jf. dog stk.
2. Forbuddet gælder også ved mundtlig kommunikation med
Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ved
behandling af påklagede afgørelser på kommunens myndig-
hedsområde, jf. § 49, stk. 1 og 4, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 40
I lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden,
som ændret ved § 2 i lov nr. 2190 af 29. december 2020,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 3 indsættes i kapitel 3:
»§ 3 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation efter denne lov og ved mundt-
lig kommunikation med Seniorpensionsenheden efter kapitel
3 a i lov om social pension, jf. dog stk. 2. Forbuddet gælder
også ved mundtlig kommunikation med Ankestyrelsen og
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ved behandling af på-
klagede afgørelser på Seniorpensionsenhedens myndigheds-
område, jf. § 2, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 41
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 229
af 12. februar 2021, som ændret senest ved lov nr. 632 af 11.
juni 2024, foretages følgende ændring:
81
§ 9 c. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation med kommunen, jf. dog stk.
2. Forbuddet gælder også ved mundtlig kommunikation med
Ankestyrelsen ved behandling af påklagede afgørelser på
kommunens myndighedsområde, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
42
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 208 af 26. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 630
af 11. juni 2024, § 3 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, § 5
i lov nr. 1656 af 30. december 2024 og § 13 i lov nr. 1703 af
30. december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 16 c indsættes:
»Kapitel 16 d
Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke
§ 100 e. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
af dagligdags karakter.«
§ 43
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af
25. juni 2024, som ændret senest ved § 14 i lov nr. 1703 af
30. december 2024 , foretages følgende ændring:
1. Efter § 8 a indsættes før overskriften før § 10:
»§ 8 b. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 44
82
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. sep-
tember 2024, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1575 af 12.
december 2023, foretages følgende ændring:
§ 46 f. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
regler om krav til tolke, der anvendes af myndigheder på
Udlændinge- og Integrationsministeriets område.
1. I § 46 f indsættes før stk. 1 som nye stykker:
»Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved
mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 3.
§ 45
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22.
juni 2020, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1700 af 30.
december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter § 5 a indsættes i kapitel 2:
»§ 5 b. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold. «
§ 46
I danskuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1372 af
22. september 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 686 af
11. juni 2024 og § 4 i lov nr. 1654 af 30. december 2024,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 20 indsættes i kapitel 6:
»§ 20 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 47
I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 27.
august 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1190 af 8. juni
2021, § 1 lov nr. 414 af 23. april 2024 og § 25 i lov nr. 1655
af 30. december 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter § 14 a indsættes i kapitel 7 a:
83
»§ 14 b. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold. «
§ 48
I hjemrejseloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1014 af 27. au-
gust 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 1191 af 8. juni 2021,
§ 2 i lov nr. 1700 af 30. december 2024 og § 21 i lov nr.
1702 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:
Kapitel 11
Behandling af oplysninger
1. I overskriften til kapitel 11 indsættes efter »Behandling af
oplysninger«: »m.v.«
2. Efter § 20 indsættes i kapitel 11:
»§ 20 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 49
I ældreloven, lov nr. 1651 af 30. december 2024, foretages
følgende ændring:
1. Efter § 31 indsættes i kapitel 8:
»§ 31 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke
ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltnings-
myndigheder og med private leverandører, der udfører opga-
ver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset
stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk for-
hold.«
§ 50
I lov nr. 1659 af 30. december 2024 om ændring af lov
om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige
andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.), foretages
følgende ændring:
1. § 7, nr. 2, ophæves.
84