L 123 - svar på spm. 3 om provenutabet ved at justere lovforslaget, så de nye regler for generationsskifte også gælder for udlodning fra boer vedrørende personer, der er afgået ved døden efter 1. juli 2024

Tilhører sager:

Aktører:


SAU L123 - svar på spm. 3.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l123/spm/3/svar/2116515/2983567.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatnings
og forskellige andre love (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften og indførelse af et
retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til et
nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirk-
somheder og lempelse af pengetankregler m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 6. februar 2025. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Frederik Bloch Münster (KF).
Rasmus Stoklund
/ Lasse Bank
27. februar 2025
J.nr. 2024 - 995
Offentligt
L 123 - endeligt svar på spørgsmål 3
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af besvarelse af forrige spørgsmål oplyse, hvad provenutabet
vil være ved at justere lovforslaget, således at de nye regler for generationsskifte også gæl-
der for udlodning fra boer vedrørende personer, der er afgået ved døden efter 1. juli
2024? Vil ministeren endvidere oplyse, hvad provenutabet vil være, såfremt lovforslaget
justeres, således at de nye regler gælder udlodninger fra boer foretaget efter 1. oktober
2024 (således at det ikke er dødstidspunktet, der er afgørende for skattereglerne, men der-
imod udlodningstidspunktet)?
Svar
Indledningsvis bemærkes, at Skatteforvaltningen ikke har oplysninger om, hvilke yderli-
gere boer der vil få gavn af de nye regler, hvis virkningstidspunktet fremrykkes. Nedenstå-
ende vurdering af de provenumæssige konsekvenser er således forbundet med betydelig
usikkerhed. Det bemærkes også, at 85 pct. af det samlede provenu fra bo- og gaveafgiften
vedrører boer, mens kun 15 pct. vedrører gaver. En ændring af virkningstidspunktet for
boer vil således have relativ stor betydning for provenuet.
Hvis lovforslaget ændres, så de nye regler også skal gælde boer vedrørende personer, der
er døde efter 1. juli 2024, vil det i vidt omfang svare til, at lovforslaget provenumæssigt får
virkning i hele 2. halvår 2024 og ikke kun i 4. kvartal 2024. På denne baggrund skønnes
ændringen at øge finansieringsbehovet i 2025 med ca. 300 mio. kr.
Den endelige boopgørelse kan ofte tage mellem 1 til 2 år fra dødstidspunktet og endnu
længere tid for de store og meget komplekse boer. En ændring af lovforslaget, så de nye
regler gælder udlodninger fra boer foretaget efter 1. oktober 2024, uanset dødstidspunk-
tet, vil derfor betyde, at boafgiftssager påbegyndt i 2022-23 potentielt vil kunne blive om-
fattet af de nye regler. På denne baggrund skønnes en sådan ændring at kunne øge det
samlede finansieringsbehov med over én mia. kr. i 2025.