Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Kommenteret høringsnotat akkreditering.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l153/bilag/1/2982910.pdf
Notat Side 1/12 Modtager(e) > Uddannelses- og Forskningsudvalget Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye rammer for akkredite- ring) Indholdsfortegnelse 1. Høringen 1.1 Høringsperiode 1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 2. Høringssvar 2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget 2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget 2.2.1. Nedlæggelse af Danmarks Akkrediteringsinstitution og oprettelse af Akkre- diteringsrådets sekretariat 2.2.2. Medlemsantal i Akkrediteringsrådet 2.2.3. Forlængelse af akkrediteringsperioden fra 6 til 8 år 2.2.4. Justeret akkrediteringskoncept for tredje runde af institutionsakkreditering 2.2.5. Plan for institutionsakkreditering, jf. akkrediteringslovens § 5 a 2.3. Øvrige bemærkninger 3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet 1. Høringen 1.1. Høringsperiode Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående ud- dannelsesinstitutioner (Nye rammer for akkreditering) har i perioden fra den 20. november 2024 til den 18. december 2024 (28 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. Udkastet til lovforslag blev den 21. november 2024 endvidere sendt til Uddannel- ses- og Forskningsudvalget til orientering. Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 21. november 2024. Ved høringsfristens udløb, den 18. december 2024, kl. 12, var der modtaget 18 høringssvar, der alle indeholder indholdsmæssige bemærkninger. 1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v. Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget hø- ringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til udkastet til lovforslag. 7. januar 2025 Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40-42 1260 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 2024 - 7098 Offentligt L 153 - Bilag 1 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25 Side 2/12 Udover de hørte myndigheder, organisationer m.v. er der modtaget høringssvar fra Maritime Uddannelser. Høringspart Høringssvar modtaget Bemærkninger Ingen bemærk- ninger Ønsker ikke at afgive hørings- svar Advokatsamfun- det Akademikerne Akkrediteringsrå- det X X Arkitektskolen Aarhus CFU – Center for Undervisnings- midler Copenhagen Business School - Handelshøjsko- len X X Danmarks Akkre- diteringsinstitu- tion X X Danmarks Forsk- nings- og Innova- tionspolitiske Råd Danmarks Me- die- og Journa- listhøjskole Danmarks Stati- stik Danmarks Tekni- ske Universitet X X Dansk Byggeri Dansk Erhverv Dansk Magister- forening Danske Er- hvervsakademier X X Danske Professi- onshøjskoler X X Danske Rederier Danske Regioner X X Danske Reviso- rer Danske Reviso- rer – FSR Danske Stude- rendes Fælles- råd X X Danske Universi- teter X X Side 3/12 Datatilsynet Designskolen Kolding Det Kongelige Danske Kunst- akademis Skoler for Arkitektur, Design og Kon- servering X X DI X X Djøf Erhvervsakademi Kolding Erhvervsakademi Midt-Vest Erhvervsakademi Zealand Erhvervsakademi Syd-Vest Erhvervsakademi Aarhus Erhvervsakademi Copenhagen Business Aca- demy Erhvervsakademi Dania EVA-Danmarks Evalueringsinsti- tut Fagligt Fælles Forbund – 3F FGU Danmark FH-Fagbevægel- sens Hovedorga- nisation Finanssektorens Arbejdsgiverfor- ening FRI – Forenin- gen af Rådgi- vende Ingeniører Fredericia Ma- skinmesterskole HK/Stat Ingeniørforenin- gen IDA IT-Universitetet i København X X KL Kongelige Dan- ske Videnskaber- nes Selskab Side 4/12 Københavns Er- hvervsakademi Københavns Ma- skinmesterskole Københavns Professionshøj- skole Københavns Uni- versitet X X Lederne X X Marstal Navigati- onsskole MARTEC OpenDenmark Professionshøj- skolen Absalon Rektorkollegiet for de kunstneri- ske og kulturelle uddannelser Rektorkollegiet for de maritime uddannelser Rigsrevisionen Roskilde Univer- sitet Rådet for Er- hvervsakademi- uddannelser og Professionsba- cheloruddannel- ser Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Rådet for Voksen og Efteruddan- nelse SIMAC Skoleskibet Georg Stage Svendborg Sø- fartsskole Syddansk Uni- versitet X X Teknisk Lands- forbund University Col- lege Lillebælt University Col- lege Nordjylland Side 5/12 University Col- lege Syddan- mark VIA University College VUC Bestyrel- sesforeningen Aalborg Universi- tet X X Århus Maskin- mesterskole Aarhus Universi- tet X X 2. Høringssvar Neden for gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger i de indkomne høringssvar om udkastet til lovforslag om nye rammer for akkreditering. 2.1. Generelt Københavns Universitet støtter de forslag til ændringer af loven, som er angivet i lovforslaget, og hilser det velkomment, at arbejdet med akkreditering af de videre- gående uddannelsesinstitutioner og uddannelser bliver tilpasset og reduceret. Danmarks Tekniske Universitet finder det meget positivt, at der med lovforslaget lægges op til fortsat at gennemføre systematiske akkrediteringer af de danske vi- deregående uddannelser. Det er DTU’s opfattelse, at om end ressourcekrævende, så er akkrediteringsprocessen værdiskabende for universitetet. IT-Universitetet i København finder det positivt, at man bibeholder den samme grundmodel for akkreditering, som er baseret på institutionsakkreditering og afgø- relse af akkreditering hos Akkrediteringsrådet, hvilket er en velkendt og velimple- menteret model. DI bakker op om, at det er hensigten, at der ikke ændres grundlæggende på mo- dellen for akkreditering. Danske Regioner bemærker, at ændringerne potentielt kan føre til en mere smi- dig og fleksibel tilgang til kvalitetssikringsarbejdet. Maritime Uddannelser bakker op om de foreslåede ændringer. Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig de pågældende hørings- parters bemærkninger. 2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget 2.2.1. Nedlæggelse af Danmarks Akkrediteringsinstitution og oprettelse af Akkrediteringsrådets sekretariat Side 6/12 Copenhagen Business School – Handelshøjskolen noterer sig, at sekretaria- tets faglige uafhængighed i opgavevaretagelsen vil være sikret i forhold til forsla- get om nedlæggelse af Danmarks Akkrediteringsinstitution og oprettelse af et se- kretariat, der er en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en stats- lig myndighed under ministeriet. Samme høringspart anfører, at Danmarks Akkre- diteringsinstitutions arbejde med at samle national og international erfaring af be- tydning for akkreditering ikke har haft reel værdi for uddannelsesinstitutionerne. IT-Universitetet i København finder det produktivt, at Akkrediteringsinstitutionen erstattes af et sekretariat i eller en myndighed under Uddannelses- og Forsknings- ministeriet, når Akkrediteringsinstitutionen nedlægges. Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering ser ingen proble- mer i, at Danmarks Akkrediteringsinstitution nedlægges som selvstændig enhed og flyttes ind under Uddannelses- og Forskningsministeriet, så længe beslutnin- gen om godkendelse fortsat ligger hos det uafhængige akkrediteringsråd. Samme høringspart anfører, at det er afgørende, at det kommende sekretariat fortsat får mulighed for at fastholde og udvikle sin akkrediteringsfaglighed og -metode. DI finder det fornuftigt, at der værnes om sekretariatets faglige uafhængighed, her- under at sekretariatet ikke er underlagt uddannelses- og forskningsministerens in- struktionsbeføjelse, og at sekretariatet skal leve op til internationale standarder. Danske Professionshøjskoler henleder opmærksomheden på, at der sikres gen- nemsigtighed i Akkrediteringsrådets nye sekretariats arbejde som fagligt uaf- hængigt organ. Akkrediteringsrådet, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danske Universite- ter, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universi- tet og Danske Erhvervsakademier giver på forskellig vis udtryk for bekymring for, om det nye sekretariat for Akkrediteringsrådet vil være tilstrækkelig fagligt uaf- hængigt i sin opgavevaretagelse. Flere af disse høringsparter henviser i denne forbindelse til de europæiske retningslinjer (ESG’erne), hvori der lægges vægt på uafhængighed. Herunder bemærker Akkrediteringsrådet – hvis høringssvar Danmarks Akkredi- teringsinstitution henviser til og er enig i – at rådet er bekymret for, om det nye sekretariat med sin integration i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller en statslig myndighed under ministeriet vil blive tilstrækkelig uafhængig i akkredite- ringsopgaven til at leve op til forventningerne i de europæiske retningslinjer om or- ganisatorisk og operationel uafhængighed. Danske Universiteter bemærker, at forslaget om at nedlægge Danmarks Akkre- diteringsinstitution og henlægge betjeningen af Akkrediteringsrådet til et sekreta- riat i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller en enhed i en statslig myndighed under ministeriet bevirker, at akkrediteringsarbejdet ikke længere gennemføres af en uafhængig institution. Danske Erhvervsakademier bemærker, at organisationen er bekymret for, at konstruktionen, hvor sekretariatets medarbejdere kan påtage sig andre opgaver Side 7/12 for den myndighed, hvor de er placeret, har uhensigtsmæssig virkning på uaf- hængighed og autonomi. Syddansk Universitet bemærker, at universitetet finder det uklart, hvordan arms- længdeprincippet mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og Akkredite- ringsrådets sekretariatsbetjening vil blive sikret, dels når betjeningen foreslås ind- lejret i ministeriets organisation, dels når det anføres, at medarbejdere i sekretaria- tet forventeligt vil skulle løse opgaver for andre enheder i ministeriet. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærknin- gerne til det udkast til lovforslag, der var i høring fra den 20. november til den 18. december 2024, side 10 og 24, at sekretariatet skal være fagligt uafhængigt i sin opgavevaretagelse, og at det således i faglige spørgsmål omfattet af akkredite- ringsloven ikke vil være underlagt uddannelses- og forskningsministerens instrukti- onsbeføjelse. Endvidere bemærker ministeriet, at det i bemærkningerne til lovudkastet, side 13, anføres, at det af hensyn til et hensigtsmæssigt ressourceforbrug i perioder med få akkrediteringsopgaver efter ministeriets opfattelse vil være hensigtsmæssigt, hvis sekretariatets medarbejdere i relevant omfang også kan udføre andre ar- bejdsopgaver for den myndighed, hvor sekretariatet er placeret. Det anføres heref- ter, at det i denne forbindelse forudsættes, at der konstant er klarhed og transpa- rens om, hvilke arbejdsopgaver de pågældende medarbejdere udfører, og for hvil- ken myndighed disse arbejdsopgaver udføres. I forlængelse heraf kan ministeriet oplyse, at der med henblik på at tydeliggøre se- kretariatets faglige uafhængighed i opgavevaretagelsen lægges op til at indsætte en bestemmelse i akkrediteringslovens § 3, således at det eksplicit vil fremgå af lovteksten, at sekretariatet er fagligt uafhængigt i sin opgavevaretagelse. 2.2.2. Medlemsantal i Akkrediteringsrådet Akkrediteringsrådet ser ikke et behov for at reducere antallet af medlemmer af rådet fra 8 til 6, herunder at reducere antallet af studerende i rådet fra 2 til 1, da det fortsat vil være hensigtsmæssigt med en solid vidensmæssig bredde i rådet. Danmarks Tekniske Universitet beklager, at man med forslaget reducerer antal- let af medlemmer i Akkrediteringsrådet fra 8 til 6, da Akkrediteringsrådets medlem- mer skal have kompetencer til at dække alle videregående uddannelsesinstitutio- ner og have indsigt i arbejdsmarkedets behov inden for en bred vifte af uddannel- ser. Danske Erhvervsakademier, Aarhus Universitet og Danske Studerendes Fæl- lesråd giver på forskellig vis udtryk for, at forslaget om at reducere antallet af medlemmer i Akkrediteringsrådet, og herunder reducere antallet af studerende i rådet fra 2 til 1, særligt vil begrænse mulighederne for udpegning blandt stude- rende. Aarhus Universitet bemærker herunder, at det er universitetets overbevis- ning, at de studerende har en central rolle i kvalitetsarbejdet, som bør afspejles i akkrediteringsarbejdet. Side 8/12 Danske Erhvervsakademier og Danske Studerendes Fællesråd opfordrer til at fastholde et råd på 8 medlemmer, heraf 2 repræsentanter valgt af de studerende, med henblik på at sikre, at der tages højde for hele spektret af danske videregå- ende uddannelser. Danske Studerendes Fællesråd foreslår, at formanden gives 2 stemmer ved stemmelighed. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at den foreslåede reduktion af antallet af medlemmer i Akkrediteringsrådet skal ses i sammenhæng med forsla- get om at forlænge akkrediteringsperioden fra 6 til 8 år, som vil indebære en ned- gang i antallet af akkrediteringer, samt intentionen om at udarbejde et justeret og forenklet akkrediteringskoncept. Hertil kommer, at uddannelsesintuitionerne i dag har etableret kvalitetssikringssystemer. Ud fra en samlet vurdering er det på den baggrund ministeriets vurdering, at akkrediteringsopgaven på sigt vil blive mindre omfattende, og at antallet af medlemmer derfor kan reduceres. Ministeriet har noteret sig høringssvarenes bemærkninger om studenterrepræsen- tation og kan oplyse, at lovforslaget justeres med henblik på at fastholde antallet af studerende i Akkrediteringsrådet. Det vil endvidere fremgå, at i tilfælde af stem- melighed vil formandens stemme være afgørende. Dansk Industri noterer sig, at antallet af medlemmer af Akkrediteringsrådet redu- ceres. Samme høringspart finder det fornuftigt, at ministeren udpeger medlem- merne af rådet, og at det forudsættes, at ministeren indhenter forslag til kvalifice- rede medlemmer af rådet fra relevante organisationer. Danmarks Tekniske Universitet udtrykker en skepsis ved, at ministeren udpeger alle medlemmer af Akkrediteringsrådet (3 ud af 7 medlemmer dog efter indstilling fra relevante organisationer). Samme høringspart foreslår, at alle medlemmer ud- peges efter indstilling fra relevante organisationer. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at ministeriet allerede i dag, som forudsat i lovbemærkningerne, jf. lovforslag L 137, FT 2012/13, rådfører sig med relevante organisationer i forbindelse med udpegning af medlemmerne. Med forslaget fastsættes det eksplicit i den foreslåede bestemmelse, at ministeren skal udpege medlemmer efter indstilling fra relevante organisationer m.v., som udpe- ges i deres personlige egenskab. 2.2.3. Forlængelse af akkrediteringsperioden fra 6 til 8 år Danske Professionshøjskoler, Danske universiteter, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet, Copenhagen Busi- ness School – Handelshøjskolen, Aalborg Universitet, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, IT Universite- tet i København og Danske Erhvervsakademier støtter forslaget om at forlænge institutionsakkrediteringernes gyldighed fra 6 til 8 år. Akkrediteringsrådet finder, at forlængelsen til 8 år er en lang periode i et kvali- tetssikringsperspektiv, og foreslår derfor, at forslaget ledsages af et forslag om en udviklingsorienteret midtvejsaktivitet, der kan medvirke til, at institutionerne fortlø- bende arbejder med uddannelsernes kvalitet og relevans. Side 9/12 Danmarks Tekniske Universitet håber, at niveauet for institutionsakkrediteringer opretholdes, og anbefaler, at der stilles krav om en selvevaluering i løbet af akkre- diteringsperioden. DI opfordrer til, at lovændringen evalueres med henblik på at vurdere, om ændrin- gen fra seks til otte år har haft en betydning for uddannelsesinstitutionernes kvali- tetssikringssystemer. Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig, at en række høringsparter støtter den foreslåede forlængelse af gyldighedsperioden fra 6 til 8 år for en positiv institutionsakkreditering. Det er ministeriets vurdering, at uddannelsesinstitutionerne i dag har veletablerede kvalitetssikringssystemer, der er velfungerende i praksis og vil kunne understøtte udviklingen i uddannelsernes kvalitets og relevans over en længere periode. Som beskrevet i lovforslagets bemærkninger er det hensigten, at der vil blive ud- viklet et justeret akkrediteringskoncept, der skal finde anvendelse, når institutio- nerne påbegynder tredje runde af institutionsakkreditering, og som vil tage ud- gangspunkt i institutionernes kvalitetssikringssystemer. Det forventes, at udviklin- gen af konceptet vil ske med inddragelse af relevante interessenter, herunder særligt de videregående uddannelsesinstitutioner. Ministeriet har ligeledes noteret sig forslagene om en midtvejsaktivitet og bemær- ker hertil, at overvejelser herom vil kunne indgå i det fremtidige arbejde med at ud- vikle et nyt, justeret akkrediteringskoncept, jf. ovenfor. Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet giver udtryk for, at det er disse høringsparters forventning, at forlængelsen af gyl- dighedsperioden vil skulle ske automatisk uden en egentlig ansøgningsproces for institutioner, som har opnået to positive institutionsakkrediteringer. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at Akkrediteringsrådet med for- slaget bemyndiges til af egen drift at træffe afgørelse om at forlænge en positiv in- stitutionsakkreditering i 2 år for institutioner, der inden den 1. juli 2025 har opnået to positive institutionsakkrediteringer. Dermed vil den samlede gyldighedsperiode for disse institutioners positive institutionsakkreditering kunne blive op til 8 år, sva- rende til den gyldighedsperiode, som med lovforslaget vil skulle gælde for instituti- onsakkrediteringer, der gennemføres efter dette lovforslags ikrafttræden. Det er endvidere forventningen, at der med den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om procedure og kriterier for forlængelse af en positiv institutionsakkreditering vil blive fastsat regler om, at Akkrediteringsrådet kan træffe afgørelse om forlængelse, uden at uddannelsesinstitutionen indgiver en særskilt ansøgning herom. Side 10/12 2.2.4. Justeret akkrediteringskoncept for tredje runde af institutionsakkredi- tering Akkrediteringsrådet finder det positivt, at udviklingen af konceptet for tredje ak- krediteringsrunde vil ske med inddragelse af relevante interessenter, og ser som en central aktør frem til at bidrage til udviklingen af konceptet. Danske Professionshøjskoler, Danske Erhvervsakademier, Københavns Uni- versitet, Copenhagen Business School – Handelshøjskolen og DI støtter in- tentionerne om udvikling af et justeret og mindre omfattende koncept for tredje runde af institutionsakkrediteringer. Danske Universiteter, Syddansk Universitet, IT-Universitetet i København og Danske Professionshøjskoler ser positivt på inddragelsen af de videregående uddannelsesinstitutioner i udviklingen af konceptet. Copenhagen Business School – Handelshøjskolen og IT-Universitetet i København understreger vig- tigheden af, at institutionerne inddrages på et tidligt tidspunkt. Aarhus Universitet påpeger, at rammerne for fremtidens institutionsakkreditering fortsat er uklare. Samme høringspart anfører, at med reduktionen i organiseringen omkring akkreditering har universitetet en klar forventning om, at den grundlæg- gende model for akkreditering forenkles, og at reduktionen i den statslige admini- stration ikke må medføre opgaveskred og en større opgavebyrde for institutio- nerne. DI bemærker, at kapacitetsbegrænsninger ikke må medføre, at der gås på kom- promis med akkrediteringsopgaven. Danmarks Tekniske Universitet finder det afgørende, at eventuelle ændrede kri- terier for institutionsakkreditering udmeldes hurtigst muligt. Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig interessen for at indgå i det kommende arbejde med udvikling af et nyt, justeret akkrediteringskoncept fra en række høringsparter. Ministeriet vurderer, at der med forslaget, herunder om at forlænge positiv instituti- onsakkreditering i 2 år for institutioner, der inden den 1. juli 2025 har opnået to po- sitive institutionsakkrediteringer, vil være god tid til at udarbejde et justeret kon- cept, som både afspejler de ressourcer, der fremover vil være til rådighed, og samtidig understøtter, at institutionsakkrediteringerne også fremover skal have den fornødne kvalitet. 2.2.5. Plan for institutionsakkreditering, jf. akkrediteringslovens § 5 a Akkrediteringsrådet foreslår i sit høringssvar, at akkrediteringslovens § 5 a op- hæves. Det anføres hertil, at det var nødvendigt at udarbejde en plan for instituti- onsakkreditering ved første runde af institutionsakkreditering, men at det i dag føl- ger af loven, at uddannelsesinstitutionerne automatisk skal institutionsakkrediteres på ny, før udløbet af gyldigheden af en eksisterende institutionsakkreditering. Side 11/12 Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker hertil, at Akkrediteringsrådet ved den første runde af institutionsakkreditering udarbejdede et forslag til plan her- for i henhold til akkrediteringslovens § 5 a på baggrund af uddannelsesinstitutio- nernes ansøgninger. Da det følger af lovens § 9, hvornår institutioner, der har op- nået positiv institutionsakkreditering, igen skal indgive ansøgning om institutions- akkreditering, vurderer ministeriet, at det herefter ikke længere er nødvendigt, at Akkrediteringsrådet udarbejder et forslag til plan for institutionsakkreditering på baggrund af uddannelsesinstitutionernes ansøgning herom. Det er derfor indsat en bestemmelse i lovforslaget, hvormed det foreslås at op- hæve akkrediteringslovens § 5 a. Som følge heraf vil det tillige blive foreslået at ophæve henvisningen til § 5 a i lovens § 11, stk. 1, 1. pkt. 2.3. Øvrige bemærkninger Akkrediteringsrådet anfører, at det må gøres langt mere tydeligt i lovforslaget, bl.a. hvorledes samspillet mellem rådet og det nye sekretariat formelt og i praksis efterlever de europæiske standarder. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at lovforslaget bl.a. har til for- mål at fastlægge de retlige rammer for det nye sekretariat og for sekretariatsbetje- ningen af Akkrediteringsrådet. Det er i den forbindelse blevet tilstræbt at bevare en vis fleksibilitet med henblik på den kommende udvikling af et nyt, justeret akkredi- teringskoncept, jf. pkt. 2.2.4, samt tilrettelæggelse af øvrige sagsgange m.v., der vil skulle bidrage til efterlevelse af de europæiske standarder. Det er ministeriets opfattelse, at lovforslaget er et udtryk for en hensigtsmæssig balance mellem disse hensyn. Akkrediteringsrådet anfører, at akkrediteringspanelet ikke selvstændigt affatter en rapport, sådan som det anføres i de specielle bemærkninger til lovudkastet § 1, nr. 13. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at lovudkastets specielle be- mærkninger til den pågældende bestemmelse på dette punkt ikke har været retvi- sende. Dette er blevet ændret, således at det fremgår af bemærkningerne til lov- forslagets § 1, nr. 13, at det foreslåede indebærer, at sekretariatet vil udarbejde en akkrediteringsrapport på baggrund af akkrediteringspanelets akkrediteringsvurde- ring. 3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet I forhold til det udkast til lovforslag, der har været sendt i offentlig høring, indehol- der det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer: 1) Antallet af medlemmer af Akkrediteringsrådet nedsættes fra 8 til 7 (mod 6 i det lovudkast, der var høring), således at antallet af medlemmer udpeget efter indstil- ling fra de studerendes repræsentanter i bestyrelserne for de videregående ud- dannelsesinstitutioner fortsat er 2. 2) Det fastlægges eksplicit i selve lovteksten, at Akkrediteringsrådets sekretariat er fagligt uafhængigt i sin opgavevaretagelse. Side 12/12 3) Akkrediteringslovens § 5 a ophæves. Det indebærer, at Akkrediteringsrådet ikke længere skal udarbejde forslag til plan for institutionsakkreditering på bag- grund af uddannelsesinstitutionernes ansøgning herom. Herudover er der i lovforslaget foretaget forskellige ændringer af primært sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.
UFU brev akkreditering.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l153/bilag/1/2982909.pdf
Ministeren Side 1/1 Uddannelses- og Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Til udvalgets orientering fremsendes hermed: • Kommenteret høringsnotat til lovforslag L 153 om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye rammer for akkreditering). • Høringssvar. Med venlig hilsen Christina Egelund 26. februar 2025 Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40-42 1260 København K Tel. 3392 9700 ufm@ufm.dk www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 2025 - 832 Offentligt L 153 - Bilag 1 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
Høringssvar akkreditering.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l153/bilag/1/2982911.pdf
Offentligt L 153 - Bilag 1 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25 ! " " " # # ! $% ! % # # & ' ( )* # ! +! # ! , & # - & % ./0./0/1/2 .1-34 "* , & # 5 % , 6 * # # ! !" #$% ##& '& (((% % ! "#$ % &' ( )*+ )*),-./*0 ! "#$ % &' ( #$ / 1 2#$ /-3 4+ )*), -)**5 !!"#$" !"%$!"#"$#&'! '"() $"* ' $ 6 + + + +,-./0/12!-+/-00- #$ &' 78 1 7 # 7 8 - 9 2: ;/3. <==2 >0 - 8 /.3: 8"0.1.: " " - 92: 333/ 4;11 ) ?- 92: 333/ 3:1. >0 - @@@ - 2102/ 8"0./=1 " " &* % Danmarks Tekniske Universitet Ledelse og Administration Anker Engelunds Vej 1 Bygning 101 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 25 25 25 Dir. 45257825 Fax 45 88 17 99 chtra@adm.dtu.dk www.dtu.dk 18. december 2024 Journal nr. 24/1018933 chtra CVR-nr. DK 30 06 09 46 Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40-42 DK 1015 København K Att. Thomas Voigt Lund Svar på høring over Lov om ændring af lov om akkredite- ring af videregående uddannelsesinstitutioner Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har den 21. november 2024 via Uddan- nelses- og Forskningsministeriet modtaget Uddannelses- og Forskningsministe- riets høring af 20. november 2024 vedrørende udkast til lovforslag om nye ram- mer for akkreditering. Indledningsvist ønsker DTU at bemærke, at universitetet finder det meget positivt, at der med lovforslaget lægges op til fortsat at gennemføre systematiske akkredite- ringer af de danske videregående uddannelsesinstitutioner. Det er DTU’s opfat- telse, at om end ressourcekrævende, så er akkrediteringsprocessen værdiska- bende for universitetet. Universitetet håber derfor, at niveauet for en institutionsak- kreditering fremadrettet fastholdes, og noterer positivt, at man fortsat vil tage ud- gangspunkt i ESG’erne og opretholde de standarder, der sikrer medlemskab af ENQA (European Association for Quality in Higher Education) og optagelse i EQAR (European Quality Assurance Register). I forlængende af ovenstående, så kan DTU kan efter omstændighederne aner- kende en forlængelse af gyldigheden af en institutionsakkreditering fra 6 til 8 år, men kun fordi DTU som led i sin kvalitetsstyring gennemfører en selvevaluering midt i akkrediteringsperioden. For de institutioner, der gives en 8-årig akkreditering, anbefaler DTU, at der stilles krav om en selvevaluering i løbet af akkrediteringspe- rioden. Videregående uddannelsesinstitutioner er underlagt mange politiske initiati- ver og reformer, der løbende kræver justeringer i form og indhold af uddannel- serne, justeringer af arbejdsgange og ikke mindst justeringer af kvalitetssystemet. Universiteterne er desuden dynamiske arbejdspladser med løbende udvikling i an- svarsområder for den enkelte medarbejder og med løbende udveksling i medarbej- derstaben. Otte år er derfor lang tid, hvor udskiftning på næsten alle niveauer i en organisation kan nå at ske og dermed udfordrer kontinuitet i forbindelse med en så stor opgave, som en institutionsakkreditering er. Side 2 af 5 Endelig ønsker universitetet at bemærke, at det for de uddannelsesinstitutioner, der jf. den gældende akkrediteringslov står over for snart at skulle i gang med tredje runde institutionsakkreditering, haster det med en udmelding/afgørelse om en evt. forlængelse af akkrediteringsperioden og det justerede akkrediteringskon- cept. DTU har derudover følgende specifikke kommentarer til lovforslaget og de tilhø- rende bemærkninger: x Forlængelse af gyldigheden af en institutionsakkreditering (Lovforslaget § 9a samt bl.a. side 16, 27 & 28 i de tilhørende bemærkninger). Lovforslagets §9a indeholder formuleringen: ”Akkrediteringsrådet kan træffe afgørelse om at forlænge en positiv instituti- onsakkreditering i 2 år for institutioner, der inden den 1. juli 2025 har opnået to positive institutionsakkrediteringer”. Ovenstående kan forstås som, at en forlængelse af akkrediteringsperioden er en mulighed, men ikke en garanti. I kommentarerne til lovforslaget står der på side 16, 4. afsnit følgende kommentar: ”Det nye justerede akkrediteringskoncept vil skulle finde anvendelse, når in- stitutionerne skal påbegynde den tredje runde af institutionsakkreditering. Den forlængede akkrediteringsperiode vil betyde, at de første institutioner forventes at skulle påbegynde den tredje akkrediteringsproces i 2028.” Kommentaren giver, modsat den foreslåede lovtekst, indtryk af, at de institu- tioner, der opfylder kriteriet om to positive institutionsakkrediteringer inden 1. juli 2025, pr. automatik får forlænget perioden for seneste positive instituti- onsakkreditering med to år. Den uklarhed som altså er i lovforslagsteksten § 9a: ”Akkrediteringsrådet kan træffe afgørelse om at forlænge en positiv instituti- onsakkreditering……”, bør ændre til: ”Institutioner, der inden den 1. juli 2025 har opnået to positive institutionsakkrediteringer får ad Akkrediteringsrådet forlænget deres positive positiv institutionsakkreditering i 2 år ”. Lovforslagets § 9 stk. 2 kan som følge heraf udgå. Side 3 af 5 x Rådets sammensætning (§4, stk. 1 og 3) Universitet beklager, at man reducerer antallet af medlemmer i Akkredite- ringsrådet fra 8 til 6. Akkrediteringsrådets medlemmer skal have kompeten- cer til at dække alle videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark og dermed have indsigt i arbejdsmarkedsforholdene for dimittender og arbejds- markedets behov for kompetencer indenfor en meget bred vifte af uddannel- ser. 8 medlemmer (og en formand) snarere end 6 anbefales derfor som en fortsat god sammensætning. Universitet ønsker derudover at udtrykke en skepsis ved, at ministeren udpe- ger alle medlemmer af Akkrediteringsrådet (3 ud af 7 medlemmer dog efter indstilling fra relevante organisationer, §4, stk. 3 og bemærkninger side 24, afsnit 8). Universitetet foreslår, at alle medlemmer udpeges efter indstilling fra relevante organisationer, og at der sikres repræsentation for alle uddan- nelsesniveauer indenfor det videregående uddannelsessystem. x Kriterier for institutionsakkreditering (§3, stk. 4) §3, stk. 4: ”Sekretariatet udarbejder akkrediteringsrapporter til brug for Akkre- diteringsrådets afgørelser om akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og uddannelserne. Akkrediteringen foretages ud fra centralt fastsatte kriterier”. DTU vil understrege, at det for uddannelsesinstitutionerne er afgørende, at der i forbindelse med lovændringen hurtigst muligt derefter kommer udmel- ding om evt. ændrede kriterier for institutionsakkreditering. I 2019, da seneste større ændring af akkrediteringsloven blev gennemført, kom bekendtgørelse og vejledning til institutionsakkreditering samtidig med at de første institutioner (herunder DTU) gik i gang med anden runde instituti- onsakkreditering. På DTU nåede vi at holde opstartsmøde med Danmarks Akkrediteringsinstitution inden Vejledning om Institutionsakkreditering var klar. Vi nåede også at have afviklet begge akkrediteringspanelbesøg før Ak- krediteringsrådet meldte ud om de faktiske kriterier for en positiv institutions- akkreditering i det sene efterår 2020. Selvom DTU fik en positiv institutions- akkreditering, så vanskeliggjorde denne langsommelige proces, hvor ram- men for en institutionsakkreditering først lå klar så meget sent, dele af det samlede akkrediteringsforløb. Side 4 af 5 x Sekretariatets uafhængighed (§3, stk. 3 i lovforslaget) DTU ønsker at udtrykke en vis bekymring ved, at Akkrediteringsrådet skal betjenes af et sekretariat, der udgør en enhed i Uddannelses- og Forsknings- ministeriet eller en statslig myndighed under ministeriet (§ 3 stk. 3 i lovforsla- get). Bekymringen er rettet mod den organisatoriske uafhængighed, som ESG’erne lægger vægt på. Især formuleringerne på side 10, afsnit 8 i be- mærkningerne til lovforslaget understøtter bekymringen: ”Organisatorisk varetages sekretariatsfunktionerne således af en anden myn- dighed end Akkrediteringsrådet, men sekretariatet vil i varetagelsen af sine opgaver funktionelt blive betragtet som en del af det organ, det betjener, dvs. Akkrediteringsrådet.”, og side 13, afsnit 4 i bemærkningerne til lovforslaget: ”På grund af institutionsakkrediteringens cykliske konstruktion er det ministe- riets vurdering, at arbejdsbelastningen for sekretariatet vil kunne variere en del målt over et arbejdsår. Af hensyn til et hensigtsmæssigt ressourceforbrug i perioder med få akkrediteringsopgaver vil det efter ministeriets opfattelse være hensigtsmæssigt, hvis sekretariatets medarbejdere i relevant omfang også kan udføre andre arbejdsopgaver for den myndighed, hvor sekretariatet er placeret”. Afslutningsvis bemærker DTU, at det af bemærkningerne til lovforslaget side 16, afsnit 4 fremgår at: ” Det er hensigten, at konceptet for tredje runde vil blive mindre omfattende end de forudgående akkrediteringsrunder og vil have mere fokus på udviklingspotentialer for institutionernes arbejde med sikring af uddannelsernes kvalitet og relevans. Konceptet vil skulle tage udgangspunkt i institutionernes allerede veletablerede kvalitetssikringssystemer og samtidig afspejle den kapacitet, som fremover vil blive afsat til akkrediteringsopgaven. Det forventes, at udviklingen af konceptet vil ske med inddragelse af relevante interessenter, herunder særligt de videregående ud- dannelsesinstitutioner”. DTU har interesse i, at kvaliteten af en institutionsakkreditering fortsat er høj og in- ternationalt anerkendt. For DTU er behovet derfor ikke, at et akkrediteringspanel har fokus på udviklingspotentialer, men at panelet kigger på om det eksisterende kvalitetssystem er velfungerende og baseret på veletableret praksis. Endelig vil DTU i den sammenhæng bemærke, at universitetet i forbindelse med den seneste institutionsakkreditering af DTU i 2021 brugte utrolig meget tid på at rette og korrigere akkrediteringspanelets rapport, som indeholdt et stort antal fejl, Side 5 af 5 mangler og misforståelser. DTU foreslår derfor, at der fremadrettet kommer et langt større fokus på processen omkring etablering af akkrediteringspanelet, her- under især hvilke krav/kompetencer, der stilles til panelets medlemmer og ikke mindst, hvordan sekretariatet uddanner panelet til at forstå den organisation, de får ansvar for at akkreditere. Venlig hilsen Lars D. Christoffersen Dekan Høringssvar 1 16. december 2024 Ref.: TFS J.NR.: 2015-0073/253733 Høringssvar: Høring over udkast til lovforslag om nye rammer for akkredite- ring Danske Professionshøjskoler takker for indkaldelsen til høring over udkast til lovforslag om nye rammer for akkreditering. Vi har følgende bemærkninger: Danske Professionshøjskoler har ingen bemærkninger til de foreslåede lovændringer, som ligger i forlæn- gelse af de forenklinger af akkrediteringssystemet, som tidligere er udmeldt i forbindelse med regeringens forslag til politisk prioriteret opgavebortfald og fremadrettet afbureaukratisering. Danske Professionshøjskoler finder det positivt med en længere kadence mellem institutionsakkrediteringer. Danske Professionshøjskoler bemærker positivt planerne om udvikling af et justeret og mindre omfattende koncept for tredje runde af institutionsakkrediteringer, og kvitterer for den planlagte inddragelse af de videre- gående uddannelsesinstitutioner i udviklingsarbejdet. Danske Professionshøjskoler henstiller til, at det nye koncept for tredje runde af institutionsakkreditering har som særskilt fokus at forenkle og afbureaukratisere akkrediteringsprocessen for de videregående uddannel- sesinstitutioner. Danske Professionshøjskoler vil gerne henlede opmærksomheden på, at der sikres gennemsigtighed i Ak- krediteringsrådets nye sekretariats arbejde som fagligt uafhængigt organ, samt en fælles linje i sekretariatets bedømmelser på tværs af de enkelte institutionsakkrediteringer. Med venlig hilsen Inge Friis Svendsen Direktør Danske Professionshøjskoler Danske Professionshøjskoler Vester Voldgade 107 1552 København K Tel. 9292 3575 info@dkprof.dk Uddannelses- og Forskningsmi- nisteriet Bredgade 40-42 1260 København K Att. tvl@ufm.dk K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T UDDANNELSER & STUDERENDE UDDANNELSESSTRATEGI & ANALYSE KRYSTALGADE 25 KØBENHAVN K sign@adm.ku.dk S A G S N O T A T 3. DECEMBER 2024 Vedr. Høringssvar fra Københavns Universitet til Forslag til Lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner Sagsbehandler Uddannelser & Studerende Københavns Universitet kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar vedr. ’Forslag til Lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner’. Universitetet støtter de forslag til ændringer af loven, som er angivet i lovforslaget, og hilser det velkomment, at arbejdet med akkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner og uddannelser bliver tilpasset og reduceret. Vi vil fremhæve vigtigheden af, at Akkrediteringsrådet forbliver et uafhængigt organ, således at man fortsat lever op til de internationale standarder, som er en del af Danmarks forpligtelser i forhold til Bolognasamarbejdet. Vi ser frem til at blive inddraget i det kommende arbejde med at udvikle et mindre omfattende og justeret akkrediteringskoncept i de kommende år. Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M T +45 6550 1000 www.sdu.dk Rektorsekretariatet 12. december 2024 Sagsnr. 24/53184 LIP/jat lip@sdu.dk T +45 6550 1304 M +45 2137 9022 Danske Universiteter dkuni@dkuni.dk Høring over udkast til lovforslag om nye rammer for akkreditering SDU skal hermed takke for muligheden for at indsende bemærkninger til ovennævnte høring. SDU har med interesse læst lovforslaget og vil gerne fremhæve følgende bemærknin- ger: x Ad side 6 pkt. 2.1 Nedlæggelse af Danmarks Akkrediteringsinstitution SDU finder det helt overordnet afgørende, at akkrediteringsprocessen er båret af transparens og uafhængighed af hensyn til tilliden til systemet. Nedlæggelsen af Danmarks Akkrediteringsinstitution som selvstændig og uaf- hængig kvalitetssikringsoperatør, herunder den væsentlige ændring af vilkårene for Akkrediteringsrådets arbejde, risikerer at svække denne transparens og uaf- hængighed, og det er uklart, hvordan lovforslaget tager højde for dette. x Ad side 5, pkt. 1 Indledning, midt - forslag om, at Akkrediteringsrådet fremover be- tjenes af et sekretariat, der er en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under ministeriet SDU finder det uklart, hvordan armslængdeprincippet mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) og Akkrediteringsrådets sekretariatsbetjening vil blive sikret, dels når sekretariatsbetjeningen foreslås indlejret i UFM's organisation, dels når det anføres, at medarbejdere i sekretariatet forventeligt vil skulle løse opgaver for andre enheder i UFM. Armslængdeprincippet ses som afgørende for en objektiv og fagligt funderet Side 2 akkrediteringsproces. Når akkrediteringsarbejdet ikke længere gennemføres af en uafhængig operatør, vil der være en fare for, at politiske ønsker kan implementeres i akkrediteringsar- bejdet uden relevant faglig kvalificering. SDU anbefaler, at UFM sikrer transparente proces- og ansvarsbeskrivelser for den kommende sekretariatsbetjening af Akkrediteringsrådet x Ad side 5, pkt. 1 Indledning, nederst - forslag om, at afgørelser om institutionsak- kreditering fremover skal gælde i 8 år mod i dag 6 år SDU hilser den forlængende gyldighedsperiode fra 6 til 8 år velkommen, idet SDU igennem en længere årrække har opbygget en stærk kvalitetskultur og -organisa- tion, hvormed SDU som institution selv driver kontinuerlige kvalitetsforbedringer på alle organisatoriske niveauer. SDU vil kunne benytte den forlængede gyldighedsperiode til en grundig implemen- tering af den nyligt vedtagne politik for uddannelseskvalitet og opfølgningsproces, som netop sigter mod at understøtte uddannelseskvalitetsudvikling i et langsigtet perspektiv. SDU ser positivt på at blive inddraget i den videre proces og SDU indgår gerne i yderli- gere dialog med UFM om, hvordan nye rammer for akkreditering også kan være med til at reducere det samlede ressourceforbrug. SDU håber, at disse bemærkninger vil blive taget i betragtning i den videre behandling af lovforslaget. SDU står naturligvis til rådighed for yderligere dialog og uddybning af universitetets synspunkter. Med venlig hilsen Lisbeth Broegaard Pedersen Chefjurist Danmarks Tekniske Universitet Ledelse og Administration Anker Engelunds Vej 1 Bygning 101 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 25 25 25 Dir. 45257825 Fax 45 88 17 99 chtra@adm.dtu.dk www.dtu.dk 18. december 2024 Journal nr. 24/1018933 chtra CVR-nr. DK 30 06 09 46 Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40-42 DK 1015 København K Att. Thomas Voigt Lund Svar på høring over Lov om ændring af lov om akkredite- ring af videregående uddannelsesinstitutioner Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har den 21. november 2024 via Uddan- nelses- og Forskningsministeriet modtaget Uddannelses- og Forskningsministe- riets høring af 20. november 2024 vedrørende udkast til lovforslag om nye ram- mer for akkreditering. Indledningsvist ønsker DTU at bemærke, at universitetet finder det meget positivt, at der med lovforslaget lægges op til fortsat at gennemføre systematiske akkredite- ringer af de danske videregående uddannelsesinstitutioner. Det er DTU’s opfat- telse, at om end ressourcekrævende, så er akkrediteringsprocessen værdiska- bende for universitetet. Universitetet håber derfor, at niveauet for en institutionsak- kreditering fremadrettet fastholdes, og noterer positivt, at man fortsat vil tage ud- gangspunkt i ESG’erne og opretholde de standarder, der sikrer medlemskab af ENQA (European Association for Quality in Higher Education) og optagelse i EQAR (European Quality Assurance Register). I forlængende af ovenstående, så kan DTU kan efter omstændighederne aner- kende en forlængelse af gyldigheden af en institutionsakkreditering fra 6 til 8 år, men kun fordi DTU som led i sin kvalitetsstyring gennemfører en selvevaluering midt i akkrediteringsperioden. For de institutioner, der gives en 8 årig akkreditering, anbefaler DTU, at der stilles krav om en selvevaluering i løbet af akkrediteringspe- rioden. Videregående uddannelsesinstitutioner er underlagt mange politiske initiati- ver og reformer, der løbende kræver justeringer i form og indhold af uddannel- serne, justeringer af arbejdsgange og ikke mindst justeringer af kvalitetssystemet. Universiteterne er desuden dynamiske arbejdspladser med løbende udvikling i an- svarsområder for den enkelte medarbejder og med løbende udveksling i medarbej- derstaben. Otte år er derfor lang tid, hvor udskiftning på næsten alle niveauer i en organisation kan nå at ske og dermed udfordrer kontinuitet i forbindelse med en så stor opgave, som en institutionsakkreditering er. Side 2 af 5 Endelig ønsker universitetet at bemærke, at det for de uddannelsesinstitutioner, der jf. den gældende akkrediteringslov står over for snart at skulle i gang med tredje runde institutionsakkreditering, haster det med en udmelding/afgørelse om en evt. forlængelse af akkrediteringsperioden og det justerede akkrediteringskon- cept. DTU har derudover følgende specifikke kommentarer til lovforslaget og de tilhø- rende bemærkninger: · Forlængelse af gyldigheden af en institutionsakkreditering (Lovforslaget § 9a samt bl.a. side 16, 27 & 28 i de tilhørende bemærkninger). Lovforslagets §9a indeholder formuleringen: ”Akkrediteringsrådet kan træffe afgørelse om at forlænge en positiv instituti- onsakkreditering i 2 år for institutioner, der inden den 1. juli 2025 har opnået to positive institutionsakkrediteringer”. Ovenstående kan forstås som, at en forlængelse af akkrediteringsperioden er en mulighed, men ikke en garanti. I kommentarerne til lovforslaget står der på side 16, 4. afsnit følgende kommentar: ”Det nye justerede akkrediteringskoncept vil skulle finde anvendelse, når in- stitutionerne skal påbegynde den tredje runde af institutionsakkreditering. Den forlængede akkrediteringsperiode vil betyde, at de første institutioner forventes at skulle påbegynde den tredje akkrediteringsproces i 2028.” Kommentaren giver, modsat den foreslåede lovtekst, indtryk af, at de institu- tioner, der opfylder kriteriet om to positive institutionsakkrediteringer inden 1. juli 2025, pr. automatik får forlænget perioden for seneste positive instituti- onsakkreditering med to år. Den uklarhed som altså er i lovforslagsteksten § 9a: ”Akkrediteringsrådet kan træffe afgørelse om at forlænge en positiv instituti- onsakkreditering……”, bør ændre til: ”Institutioner, der inden den 1. juli 2025 har opnået to positive institutionsakkrediteringer får ad Akkrediteringsrådet forlænget deres positive positiv institutionsakkreditering i 2 år ”. Lovforslagets § 9 stk. 2 kan som følge heraf udgå. Side 3 af 5 · Rådets sammensætning (§4, stk. 1 og 3) Universitet beklager, at man reducerer antallet af medlemmer i Akkredite- ringsrådet fra 8 til 6. Akkrediteringsrådets medlemmer skal have kompeten- cer til at dække alle videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark og dermed have indsigt i arbejdsmarkedsforholdene for dimittender og arbejds- markedets behov for kompetencer indenfor en meget bred vifte af uddannel- ser. 8 medlemmer (og en formand) snarere end 6 anbefales derfor som en fortsat god sammensætning. Universitet ønsker derudover at udtrykke en skepsis ved, at ministeren udpe- ger alle medlemmer af Akkrediteringsrådet (3 ud af 7 medlemmer dog efter indstilling fra relevante organisationer, §4, stk. 3 og bemærkninger side 24, afsnit 8). Universitetet foreslår, at alle medlemmer udpeges efter indstilling fra relevante organisationer, og at der sikres repræsentation for alle uddan- nelsesniveauer indenfor det videregående uddannelsessystem. · Kriterier for institutionsakkreditering (§3, stk. 4) §3, stk. 4: ”Sekretariatet udarbejder akkrediteringsrapporter til brug for Akkre- diteringsrådets afgørelser om akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og uddannelserne. Akkrediteringen foretages ud fra centralt fastsatte kriterier”. DTU vil understrege, at det for uddannelsesinstitutionerne er afgørende, at der i forbindelse med lovændringen hurtigst muligt derefter kommer udmel- ding om evt. ændrede kriterier for institutionsakkreditering. I 2019, da seneste større ændring af akkrediteringsloven blev gennemført, kom bekendtgørelse og vejledning til institutionsakkreditering samtidig med at de første institutioner (herunder DTU) gik i gang med anden runde instituti- onsakkreditering. På DTU nåede vi at holde opstartsmøde med Danmarks Akkrediteringsinstitution inden Vejledning om Institutionsakkreditering var klar. Vi nåede også at have afviklet begge akkrediteringspanelbesøg før Ak- krediteringsrådet meldte ud om de faktiske kriterier for en positiv institutions- akkreditering i det sene efterår 2020. Selvom DTU fik en positiv institutions- akkreditering, så vanskeliggjorde denne langsommelige proces, hvor ram- men for en institutionsakkreditering først lå klar så meget sent, dele af det samlede akkrediteringsforløb. Side 4 af 5 · Sekretariatets uafhængighed (§3, stk. 3 i lovforslaget) DTU ønsker at udtrykke en vis bekymring ved, at Akkrediteringsrådet skal betjenes af et sekretariat, der udgør en enhed i Uddannelses- og Forsknings- ministeriet eller en statslig myndighed under ministeriet (§ 3 stk. 3 i lovforsla- get). Bekymringen er rettet mod den organisatoriske uafhængighed, som ESG’erne lægger vægt på. Især formuleringerne på side 10, afsnit 8 i be- mærkningerne til lovforslaget understøtter bekymringen: ”Organisatorisk varetages sekretariatsfunktionerne således af en anden myn- dighed end Akkrediteringsrådet, men sekretariatet vil i varetagelsen af sine opgaver funktionelt blive betragtet som en del af det organ, det betjener, dvs. Akkrediteringsrådet.”, og side 13, afsnit 4 i bemærkningerne til lovforslaget: ”På grund af institutionsakkrediteringens cykliske konstruktion er det ministe- riets vurdering, at arbejdsbelastningen for sekretariatet vil kunne variere en del målt over et arbejdsår. Af hensyn til et hensigtsmæssigt ressourceforbrug i perioder med få akkrediteringsopgaver vil det efter ministeriets opfattelse være hensigtsmæssigt, hvis sekretariatets medarbejdere i relevant omfang også kan udføre andre arbejdsopgaver for den myndighed, hvor sekretariatet er placeret”. Afslutningsvis bemærker DTU, at det af bemærkningerne til lovforslaget side 16, afsnit 4 fremgår at: ” Det er hensigten, at konceptet for tredje runde vil blive mindre omfattende end de forudgående akkrediteringsrunder og vil have mere fokus på udviklingspotentialer for institutionernes arbejde med sikring af uddannelsernes kvalitet og relevans. Konceptet vil skulle tage udgangspunkt i institutionernes allerede veletablerede kvalitetssikringssystemer og samtidig afspejle den kapacitet, som fremover vil blive afsat til akkrediteringsopgaven. Det forventes, at udviklingen af konceptet vil ske med inddragelse af relevante interessenter, herunder særligt de videregående ud- dannelsesinstitutioner”. DTU har interesse i, at kvaliteten af en institutionsakkreditering fortsat er høj og in- ternationalt anerkendt. For DTU er behovet derfor ikke, at et akkrediteringspanel har fokus på udviklingspotentialer, men at panelet kigger på om det eksisterende kvalitetssystem er velfungerende og baseret på veletableret praksis. Endelig vil DTU i den sammenhæng bemærke, at universitetet i forbindelse med den seneste institutionsakkreditering af DTU i 2021 brugte utrolig meget tid på at rette og korrigere akkrediteringspanelets rapport, som indeholdt et stort antal fejl, Side 5 af 5 mangler og misforståelser. DTU foreslår derfor, at der fremadrettet kommer et langt større fokus på processen omkring etablering af akkrediteringspanelet, her- under især hvilke krav/kompetencer, der stilles til panelets medlemmer og ikke mindst, hvordan sekretariatet uddanner panelet til at forstå den organisation, de får ansvar for at akkreditere. Venlig hilsen Lars D. Christoffersen Dekan 1/2 Uddannelses- og Forskningsministeriet Jura Bredgade 40-42, Kbh K Høring over udkast til lovforslag om nye rammer for akkreditering – høringssvar fra Copenhagen Business School Copenhagen Business School (CBS) takker for muligheden for at indgive høringssvar til udkastet for lovændringer på akkrediteringsområdet. CBS har ingen kommentarer til følgende ændringsforslag: Bortfald af visse opgaver, der hidtil er blevet varetaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution (DAI), f.eks. muligheden for at påtage sig opgaver som kvalitetssikringsoperatør uden for Danmark. Akkrediteringsrådets mulighed for at træffe afgørelse om at forlænge en positiv institutionsakkreditering i 2 år for institutioner, der inden den 1. juli 2025 har opnået to positive institutionsakkrediteringer. Reduktion af antallet af medlemmer i Akkrediteringsrådet fra 8 til 6 personer. Justering af reglerne om udpegning af rådets medlemmer og om rådets sammensætning. I forhold til forslaget om nedlæggelse af DAI og oprettelse af et sekretariat, der er en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under ministeriet, noterer CBS sig, at sekretariatets faglige uafhængighed i opgavevaretagelsen vil være sikret. Dette er af afgørende betydning for legitimiteten af akkrediteringssystemet i samfundet og blandt institutionerne. Det er desuden afgørende for, at det danske akkrediteringssystem lever op til internationale standarder på området. CBS ser positivt på forslaget om at forlænge akkrediteringsperioden fra 6 til 8 år, da det vil give universitetet endnu bedre muligheder for at arbejde langsigtet med både konsolidering og optimering af systemet og processerne for kvalitetssikring af universitetets uddannelser. Det fremgår, at sekretariatet, der afløser DAI, fortsat skal samle national og international erfaring af betydning for akkreditering. CBS sætter spørgsmålstegn ved dette. DAI’s arbejde på dette område har ikke haft reel værdi for uddannelsesinstitutionerne. Desuden fremstår det selvmodsigende at reducere 22 November 2024 [Case no./file no.] Copenhagen Business School Educational Development and Quality Solbjerg Plads 3 2000 Frederiksberg Dorthe Stadsgaard Tel.: 4185 2639 ds.tl@cbs.dk www.cbs.dk 2/2 antallet af medarbejdere i DAI/sekretariatet betydeligt og samtidig opretholde flertallet af de nuværende opgaver. Det kommende sekretariats vigtigste opgave må være at gennemføre institutionsakkrediteringer. CBS noterer sig, at den grundlæggende model for akkreditering (institutions- akkreditering, centralt fastsatte kriterier, akkrediteringsrapporter og besluttende akkrediteringsråd) fortsættes. I forlængelse heraf støtter CBS, at der udvikles et justeret akkrediteringskoncept fra 2028 med den hensigt, at konceptet bliver mindre omfattende og får mere fokus på udviklingspotentialer for institutionernes arbejde med sikring af uddannelsernes kvalitet og relevans. CBS understreger vigtigheden af, at institutionerne inddrages i dette arbejde, og at det sker på et tidligt tidspunkt i processen frem mod et nyt koncept. Institutionerne har lang erfaring med kvalitetssikring og akkreditering og har opbygget en betydelig viden på området. Det er afgørende, at det nye koncept kan få legitimitet og opbakning ude på institutionerne som noget, der reelt bidrager til kvalitetsudvikling. Med venlig hilsen Anna Thomasson Uddannelsesdekan Fra: Christian Balslev van Randwijk Til: Danske Universiteter Cc: Lene Rehder Emne: ITUs kommentarer til høring om udkast til lovforslag om nye rammer for akkreditering Dato: 12. december 2024 09:56:08 You don't often get email from chbv@itu.dk. Learn why this is important Kære folk i Danske Universiteter, Nedenfor ITUs korte kommentarer til udkastet til lovforslag om nye rammer for akkreditering. Kommentarer: ITU finder det positivt at man bibeholder den samme grundmodel for akkreditering som er baseret på institutionsakkreditering og afgørelse af akkreditering hos Akkrediteringsrådet. Det er en velkendt og velimplementeret model. Samtidig finder ITU det produktivt at når Akkrediteringsinstitutionen nedlægges, erstattes den af et sekretariat i, eller under en myndighed under, Uddannelses- og Forskningsministeriet. Dette har potentiale til fremadrettet at reducere risikoen for dobbeltstyring, ift. eksempelvis den Strategiske Rammekontrakt og andre styringsredskaber. Det er også positivt, og vigtigt, at dette sekretariat nyder den samme faglige uafhængighed som har været gældende for Akkrediteringsinstitutionen. Den sammenlagt nedbragte administrative byrde forbundet med at forlænge akkrediteringsperioden fra 6-8 år betragter ITU også som en gevinst. Endelig ser ITU meget frem til at blive inddraget i udviklingen af et nyt, justeret akkrediteringskoncept, og håber at denne inddragelse sker på et tidligt tidspunkt i processen. Bedste hilsener, Christian van Randwijk Christian Balslev van Randwijk Quality Coordinator, PhD Student Affairs and Programmes IT University of Copenhagen Rued Langgaards Vej 7 DK-2300 Copenhagen S Tel: 7218 5153 The IT University of Copenhagen may process personal data about you. Read more about our processing in our privacy policy. Philip de Langes Allé 10, 1435 København K T: +45 4170 1500 M: info@kglakademi.dk W: kglakademi.dk 1/2 Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Til Uddannelses- og Forskningsministeriet Sendt til: hoeringssvar@ufm.dk Høringssvar: Udkast til lovforslag om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (nye rammer for akkreditering) Det Kongelige Akademi takker indledningsvist for muligheden for at komme med bemærkninger til nærværende høring. Det Kongelige Akademi finder det meget positivt, at det foreslås at arbejde med otte år mellem institutionsakkrediteringerne for de institutioner, der har opnået positiv akkreditering. Institutionsakkrediteringerne lægger beslag på mange ressourcer på institutionerne, og et velfungerende og velfunderet kvalitetssikringssystem må antages at kunne fungere så længe uden behov for eftersyn. Det Kongelige Akademi ser heller ingen problemer i, at Danmarks Akkrediteringsinstitution nedlægges som selvstændig enhed og flyttes ind under Uddannelses- og Forskningsministeriet, så længe beslutningen om godkendelse fortsat ligger hos det uafhængige akkrediteringsråd. Det Kongelige Akademi vil dog gerne påpege, at det er afgørende, at det kommende akkrediteringssekretariat fortsat får mulighed for at fastholde og udvikle deres akkrediteringsfaglighed og -metode. Med en beskåret medarbejderstab, som ovenikøbet – som det anføres – skal kunne påtage sig andre opgaver i ministeriet, kan man godt være bekymret for, om der kan opretholdes et fagligt miljø og tilstrækkeligt fokus. I en uddannelsesverden i konstant udvikling er det vigtigt at akkrediteringsinstrumentet er responsivt og fleksibelt, hvis det skal bevare sin relevans og mening. Med venlig hilsen Lykke Devantier Højsteen Boisen Direktionskonsulent Kommunikation og ledelsessekretariatet M: +45 4170 1915 E: ldev@kglakademi.dk ––––––––––––––––––––––––––– Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering Dato: 17.12.24 Journal nr.: 63384 Udarbejdet af: Lykke Devantier Højsteen Boisen Philip de Langes Allé 10, 1435 København K T: +45 4170 1500 M: info@kglakademi.dk W: kglakademi.dk 2/2 Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering ––––––––––––––––––––––––––– H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377 1553 København V di@di.dk Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593 Vedr. Høring over udkast til lovforslag om nye rammer for akkreditering DI takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med ovenstående lovforslag. For DI er det afgørende, at de videregående uddannelser er af høj kvalitet. Derfor er der behov for et velfungerende og effektivt kvalitetssikringssystem. Det fremgår af lovforslaget, at det er hensigten, at der ikke skal ændres grundlæggende på modellen for akkreditering. Uddannelsesinstitutioner og uddannelser skal fortsat akkrediteres, og afgørelser om akkreditering skal som hidtil træffes af Akkrediteringsrådet. DI bakker op om dette. Lovforslaget indebærer, at Akkrediteringsinstitutionen nedlægges, og at Akkrediteringsrådet fremover skal betjenes af et sekretariat i ministeriet. DI finder det fornuftigt, at der værnes om sekretariatets faglige uafhængighed, herunder at sekretariatet ikke er underlagt uddannelses- og forskningsministerens instruktionsbeføjelse, og at sekretariatet skal leve op til internationale standarder. DI hæfter sig derudover ved, at sekretariatet også fremover kan foretage vurderinger af ikke- offentligt anerkendte uddannelsers niveau i forhold til kvalifikationsrammen for livslang læring. DI noterer sig, at en positiv institutionsakkreditering fremover maksimalt gælder i otte år mod seks år i dag. Begrundelsen er, at det er ministeriets opfattelse, at institutionerne i dag har veletablerede kvalitetssikringssystemer og generelt har en kvalitetskultur og en praksis for kvalitetssikring, der understøtter uddannelsernes kvalitet og relevans. DI vil i den forbindelse opfordre til, at lovændringen evalueres med henblik på at vurdere, om ændringen fra seks til otte år har haft en betydning for uddannelsesinstitutionernes kvalitetssikringssystemer. DI noterer sig, at der skal udvikles et justeret akkrediteringskoncept, som skal finde anvendelse for institutioner, der skal påbegynde den tredje runde af institutionsakkreditering. Det fremgår af Uddannelses- og Forskningsministeriet Att.: Thomas Voigt Lund Bredgade 40-42 1260 København K 17. december 2024 lovforslaget, at konceptet skal være mindre omfattende og skal afspejle den kapacitet, der fremover vil blive afsat til akkrediteringsopgaven. DI bakker op om forenklingen, men vil samtidig gøre opmærksom på, at kapacitetsbegrænsninger ikke må medføre, at der gås på kompromis med akkrediteringsopgaven og dermed i sidste ende kvaliteten af de videregående uddannelser. Vi har brug for et stærkt akkrediteringssystem, som bygger på faglighed og grundighed. DI noterer sig, at antallet af medlemmer af Akkrediteringsrådet reduceres fra ni til syv. DI finder det fornuftigt, at ministeren udpeger medlemmerne af rådet, og at det forudsættes, at ministeren indhenter forslag til kvalificerede kandidater fra relevante organisationer, herunder aftagerorganisationer. Med venlig hilsen Mette Nielsen Fagleder for uddannelse Dansk Industri Side 1 af 3 Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40-42 1260 København K Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye rammer for akkreditering) Danske Erhvervsakademier takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye rammer for akkreditering). Nærværende høringssvar er formuleret på baggrund af bemærkninger indsamlet fra er- hvervsakademierne. Danske Erhvervsakademier ser positivt på intentionen om at skabe et enklere og min- dre ressourcetungt akkrediteringssystem. Samtidig er vi bekymrede for at nedlæggel- sen af Danmarks Akkrediteringsinstitution og nedjusteringen i Akkrediteringsrådet kan have negative indvirkning på de videregående uddannelsers akkrediteringsproces, især hvad angår uafhængighed, forflyttet arbejdsbelastning til institutionerne og reduceret repræsentation i Akkrediteringsrådet. I følgende uddybes Danske Erhvervsakademier begrundelser: Uafhængighed Danske Erhvervsakademier bemærker, at forslaget indebærer, at det nye sekretariats medarbejdere kan påtage sig andre opgaver for den myndighed, hvori de er placeret. Dette har til hensigt at sikre et effektivt ressourceforbrug som følge af akkrediterings- processens cykliske karakter. Danske Erhvervsakademier er bekymret for, at denne konstruktion have uhensigtsmæssig virkning på den uafhængighed og autonomi, jf. ESG 2015, og dermed det dedikerede fokus på akkrediteringsopgaven. 18. december 2024 Danske Erhvervsakademier Danske Erhvervsakademier Vester Voldgade 109 1552 København V www.dkea.dk Katrine Merlach Politisk konsulent Telefon: 41 91 49 32 E-mail: katl@dkea.dk Side 2 af 3 Ressourceforbrug og flytning af opgaver til institutionerne Danske Erhvervsakademier er bekymret for, at en reduktion i sekretariatets dedikerede medarbejderres- sourcer kan medføre en øget arbejdsbyrde for institutionerne. Erfaringer med særligt fra anden runde af akkrediteringsprocessen viste, at intentioner om at mindske arbejdsbelastningen i akkrediteringssystemet kan resultere i, at institutionerne pålægges ekstra opgaver, herunder produktion af dokumenter målrettet akkrediteringsprocessen. Det er afgørende, at en eventuel forenkling af akkrediteringsprocessen ikke util- sigtet øger ressourceforbruget hos de enkelte institutioner. Kadence og dokumentationskrav Danske Erhvervsakademier er positive overfor forslaget om at forlænge akkrediteringskadencen fra 6 til 8 år samt for intentionen om, at tredje runde af akkreditering bliver mindre omfattende med dertilhørende reduceret arbejdsbelastning for sekretariat og institutioner. Det er dog afgørende, at dette ikke fører til uklarhed i dokumentationskravene, hvilket tidligere har resulteret i en uhensigtsmæssig flytning af ressour- ceforbruget til institutionerne. Ved tidligere forsøg på at minimere ressourceforbruget blev der i forbin- delse med anden runde af akkreditering indført en målsætning om at begrænse dokumentationsmængden i akkrediteringsprocesserne. Flere institutioner oplevede i den forbindelse, at de ikke længere kunne afle- vere de dokumenter, der eksisterede på institutionerne, men var nødsaget til at producere nye og forkor- tede dokumenter, der var målrettet akkrediteringsprocessen, da læsemængden for Akkrediteringsinstituti- onen skulle nedsættes. Således blev ressourceforbruget flyttet til institutionerne. Danske Erhvervsakademier opfordrer i den forbindelse til, at institutionernes erfaringer inddrages i udar- bejdelsen af det justerede akkrediteringskoncept, samt at der foretages en midtvejsevaluering af sekretari- atet arbejde for at udpege uhensigtsmæssige processer, der kan påvirke institutioner uforholdsmæssigt hårdt. Studerendes repræsentation i Akkrediteringsrådet Til slut bemærker Danske Erhvervsakademier, at man med lovforslaget vil reducere antallet af medlemmer i Akkrediteringsrådet udpeget efter indstilling fra de studerende fra to til ét medlem. Det ligger i forlængelse af reduktionen i antal medlemmer i rådet fra 8 til 6. Forholdsmæssigt reduceres andelen af udpegede i rå- det efter indstilling fra studerende, og de studerendes stemme i rådet vil alt andet lige blive mere sårbar for sygdom eller frafald. Den enlige repræsentant for de studerende, der tillige har kortere udpegningsperiode end de øvrige medlemmer, vil forventeligt få en stor og svær opgave. Der bør derfor i sekretariatet være særligt fokus på at understøtte denne repræsentants opgavevaretagelse i rådet (fx gennem on-boarding og løbende sekretariatsbistand). Danske Erhvervsakademier opfordrer i det lys til at fastholde et råd på 8 medlemmer, heraf to repræsen- tanter valgt af studerende, for at sikre at der tages højde for hele spektret af danske videregående uddan- nelser. Hvis en reduktion til 6 medlemmer fastholdes, bør der stilles klare krav til balancen mellem repræ- sentanter fra forskellige sektorer og institutionstyper. Side 3 af 3 Danske Erhvervsakademier ser frem til en fortsat dialog om, hvordan vi kan implementere ændringerne på en måde, der gavner hele sektoren – både små og store institutioner, og vi stiller os gerne til rådighed for inddragelse i processen for udpegning af medlemmer af Akkrediteringsrådet. Med venlig hilsen Stefan Lezuik Direktør Danske Erhvervsakademier !"#!$#$%$& !!'%! ( ) # * + , -. / . ! "# $ % !"!#$#%&'& ( ) * + ,- ,-,./01-2 !"!#$#%&'& ( ) * + ( 1 3( 1/4 5 ,-,. /,--6 !!"#$" !"%$!"#"$#&'! '"() $"* ! +,-./0/12!-+/-00- ( * 78 7 0 1 + ' 2 &3 4$5! "66& 7# ' +- 8 $!53 +9#!%!3 9 9 ( ' 2&3 555$ :4%% * ;' 2&3 555$ 53%! 7# ' <<< = ' = &%#&$ +9#!$6% 9 9 / - -