Fremsat den 26. februar 2025 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF).

Fremsat den 26. februar 2025 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),
Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF).
Forslag til folketingsbeslutning
om et forbud mod halalvarer
Folketinget pålægger regeringen at udarbejde et lovforslag, der forbyder virksomheder at producere, indføre og sælge
halalvarer i Danmark.
Beslutningsforslag nr. B 129 Folketinget 2024-25
AX031012
Bemærkninger til forslaget
Halal er en del af islamisk sædvane og noget, der direk-
te beskrives i muslimernes bog Koranen. Desværre er det
også noget, som vinder mere og mere indpas i danske butik-
ker. Halal betyder tilladt på arabisk.
Halalvarer dækker over alt fra kød, der bliver slagtet på
en særlig måde, mens der siges en islamisk bøn, til nonfood-
varer som tandpasta, børnebøger og boligindretning. Halal
vinder flere og flere steder indpas, og markedet vokser, i takt
med at der kommer flere muslimer i Danmark.
Der er ikke et krav i lovgivningen om, at varer skal halal-
deklareres. For så vidt angår kød, er det op til den enkelte
producent at vælge, om varer skal deklareres med slagteme-
tode (»Information vedrørende mærkning af slagtemetoder«,
foedevarestyrelsen.dk). Når forbrugerne køber varer i detail-
handlen, har de derfor ikke mulighed for at fravælge halal-
varer, og de kan derfor heller ikke vide, om de ved at købe
helt almindelige dagligdagsvarer støtter en islamisering af
Danmark.
Nu, hvor virksomhederne ikke er forpligtet til at oplyse
forbrugerne om, hvilke varer der er halal, kan man som
forbruger uden at vide det indirekte medvirke til at støtte
en halalproduktion og dermed en udbredelse af islam i Dan-
mark.
For at varer kan sælges som halal, kræver det en certifi-
cering, samt at fabrikanterne lever op til visse krav under
produktionen, herunder at der skal ansættes både muslimer
og imamer på virksomhederne. Når der skal slagtes dyr, skal
der samtidig afsiges en islamisk bøn, mens dyret aflives ved,
at halsen skæres over. Certificeringen er en særlig afgift,
som sidenhen kan kanaliseres til bl.a. moskéer, imamer og
friskoler, og som sikrer driften af disse (»Danske firmaer
støtter islamistisk propagandamaskine«, Ekstra Bladet, den
4. august 2013, og »Halal er blevet en milliardindustri,
som ingen taler om«, Kristeligt Dagblad, den 2. februar
2016). Alt dette er med til at udbrede islam her i landet,
hvilket forslagsstillerne naturligvis ikke ønsker og altid har
advaret imod.
Efter forslagsstillernes opfattelse hører begrebet halal ikke
til i Danmark. For danske forbrugere er der ingen varer, der
efter religiøs islamisk overbevisning er tilladt eller ej, og va-
rer i detailhandlen skal derfor heller ikke opdeles efter, om
de er tilladt efter islamisk sædvane. Forslagsstillerne ønsker
derfor med dette beslutningsforslag at pålægge regeringen at
udarbejde et lovforslag, der forbyder virksomheder både at
producere, indføre og sælge halal varer i Danmark.
Derudover er det problematisk, at man i et frit land som
det danske, hvor man har religionsfrihed, kommer til at
støtte en islamisk ideologi gennem denne afgift, hvilket er
på kant af grundlovens § 68, som siger: »Ingen er pligtig at
yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den,
som er hans egen«.
2
Skriftlig fremsættelse
Mikkel Bjørn (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om et forbud mod
halalvarer.
(Beslutningsforslag nr. B 129)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3