Fremsat den 26. februar 2025 af Marlene Harpsøe (DD), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Dennis Flydtkjær (DD), Susie Jessen (DD), Peter Skaarup (DD) og Inger Støjberg (DD)

Fremsat den 26. februar 2025 af Marlene Harpsøe (DD), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Dennis Flydtkjær (DD),
Susie Jessen (DD), Peter Skaarup (DD) og Inger Støjberg (DD)
Forslag til folketingsbeslutning
om kortlægning af potentialerne i at styrke rammer, samarbejde og retstilling
på pårørendeområdet
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2025 at igangsætte et arbejde med at kortlægge potentialerne i at
forbedre fagpersoners samarbejde med pårørende og at styrke pårørendes retstilling på tværs af sundheds-, social-, ældre- og
handicapområdet med henblik på at forbedre indsatserne for de berørte borgere og aflaste de pårørende.
Beslutningsforslag nr. B 126 Folketinget 2024-25
AX031010
Bemærkninger til forslaget
Pårørende på sundheds-, social-, ældre- og handicapområ-
det slides i alt for høj grad ned og bliver selv svækkede
eller syge, mens de drager omsorg for og hjælper deres
kære (»De pårørende slides ned af flere opgaver hos de
ældre. Det går ud over helbredet og arbejdslivet«, jyllands-
posten.dk, den 26. januar 2024). Som pårørende er man
ikke blot en støtte i en svær tid, man agerer også ofte i rol-
len som ufaglært socialrådgiver, jurist, omsorgsmedhjælper,
chauffør, bisidder og meget mere. Samtidig oplever alt for
mange pårørende, at deres viden ikke bliver bragt i spil og
brugt som en ressource, selv når de og deres kære ønsker
det (»Undersøgelse af pårørendeinddragelse i psykiatrien
2018«, Bedre Psykiatri – Landsforeningen for pårørende,
september 2018).
Bedre opsporing, støtte og inddragelse af pårørende
Hundredtusindvis af danskere er pårørende. Desværre er
det ikke alle, der har lige adgang til hjælp og støtte (»Pårø-
rende har ulige adgang til hjælp og støtte«, vive.dk, den
12. juni 2024). Danmarksdemokraterne ønsker, at pårørende
til børn og unge, syge, mennesker med handicap, socialt
udsatte og ældre i højere grad ses som en ressource og
inddrages i det omfang, de og deres kære ønsker det. Rigtig
mange ønsker at bidrage, hvis de får muligheden og den
rette hjælp. Det kan f.eks. være den pårørende, der er i
risiko for selv at komme til skade ved at løfte og flytte på
sin kære, men let kan klare opgaven, hvis vedkommende
lærer, at der er hjælpemidler som f.eks. glidetæpper, og
vedkommende instrueres i de rigtige løfteteknikker. Det er
bare et af eksemplerne på potentialerne i, at vi som samfund
tager bedre hånd om de pårørende (»Pårørende før stormøde
om ældrereform: Vi skal ikke blive syge af at passe vores
elskede«, Altinget.dk, den 29. januar 2024).
Potentialer i forbedret og forpligtende
pårørendesamarbejde
Med henblik på at forbedre og skabe kvalitet og kontinui-
tet i indsatserne på pårørendeområdet på tværs af sundheds-,
social-, ældre- og handicapområdet foreslås det derfor at på-
lægge regeringen inden udgangen af 2025 at iværksætte og
gennemføre en analyse af perspektiverne ved at implemen-
tere nye initiativer, der kan understøtte de mange pårøren-
des arbejde. Arbejdet skal adressere, hvordan de relevante
fagpersoner kan hjælpe og samarbejde med pårørende med
henblik på at forbedre indsatserne for de berørte borgere og
aflaste de pårørende, og hvilke opgaver pårørende typisk ud-
fører i dag. Arbejdet kan med fordel indhente inspiration fra
sammenlignelige lande som f.eks. Norge og Sverige (»Plikt
til pårørendeinvolvering og støtte«, helsedirektoratet.no, den
18. januar 2018, og »Anhörigstöd – stöd för dig som vår-
dar eller stödjer en närstående«, 1177.se, den 23. november
2020).
Det bemærkes, at formålet ikke er, at pårørende skal på-
lægges forpligtelser eller kompensere for myndighedernes
mangler og være en ressource, der forventes at stå til rådig-
hed. Det er til alle tider den enkelte pårørende, der træffer
beslutning om, i hvilket omfang pårørende skal inddrages,
ligesom samarbejde med pårørende kun skal ske i det om-
fang, den pårørende selv ønsker det.
Kortlægningen skal præsenteres for Folketingets Social-
udvalg, Sundhedsudvalg og Ældreudvalg. Regeringen bør
herefter indkalde til forhandlinger om, hvilke initiativer der
skal iværksættes på baggrund af kortlægningen.
Økonomiske konsekvenser
Forslagsstillerne vurderer, at udgifterne til kortlægningen
kan afholdes inden for de pågældende fagministeriers nuvæ-
rende rammer. Forslaget medfører således ikke merudgifter.
På sigt kan der potentielt være merudgifter, alt efter hvilke
initiativer der skal igangsættes på baggrund af kortlægnin-
gen. Forslagsstillerne vurderer dog, at disse potentielt vil
kunne modsvares af samfundsøkonomiske gevinster, hvis de
pårørendes bidrag og velfærd i højere grad prioriteres. På
den måde går vigtig viden ikke tabt, ligesom pårørende kan
mestre deres egen hverdag og undgår selv at blive syge, når
de tager sig af deres kære.
2
Skriftlig fremsættelse
Marlene Harpsøe (DD):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om kortlægning af
potentialerne i at styrke rammer, samarbejde og retstilling
på pårørendeområdet.
(Beslutningsforslag nr. B 126)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3