Fremsat den 26. februar 2025 af Lise Bertelsen (KF), Birgitte Bergman (KF) og Mona Juul (KF)

Fremsat den 26. februar 2025 af Lise Bertelsen (KF), Birgitte Bergman (KF) og Mona Juul (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en national handlingsplan for børn og unge med skolevægring
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketings-
år at iværksætte arbejdet med en national handlingsplan for
at reducere skolevægring. Handlingsplanen skal kortlægge
årsagerne til skolevægring og identificere løsninger til at
støtte børn og unge, familier og skoler. Udarbejdelsen skal
ske i samarbejde med relevante fagorganisationer, forskere
og eksperter på området.
Beslutningsforslag nr. B 128 Folketinget 2024-25
AX031007
Bemærkninger til forslaget
Omfang af skolevægring
Tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at 21,6
pct. af eleverne i folkeskolen, hvilket svarer til 110.966
børn, i skoleåret 2023/24 havde et fravær på mere end 10
pct. (»Elevfravær i folkeskolen, skoleår 2023-24«, uddan-
nelsesstatistik.dk). Ud af de 110.966 børn var 10.600 af dem
væk fra skolen i mere end 3 måneder. Antallet af børn med
langvarigt skolefravær er historisk højt, og Danmark har et
markant højere skolefravær end sammenlignelige lande som
Norge, Sverige og England (»Kjer og Sievertsen: Fraværet
nærmer sig niveauet fra pandemiens højdepunkt«, folkesko-
len.dk, den 16. januar 2025). Skolefraværet steg drastisk
under covid-19-pandemien, hvor perioder med nedlukning,
onlineundervisning og social isolation førte til en markant
stigning i fraværet. Til trods for en normalisering af skoleli-
vet er fraværet højt og fortsat stigende.
Konsekvenser af skoleværing
Et for højt skolefravær kan have alvorlige konsekvenser
for barnet på både kort og lang sigt. På kort sigt kan det
føre til dårligere faglige præstationer og social trivsel. På
længere sigt øges risikoen for frafald fra uddannelsessyste-
met, hvilket kan føre til sociale, økonomiske og psykiske
udfordringer senere i livet (»Skolevægring kan have livslan-
ge konsekvenser, socialraadgiverne.dk, den 16. september
2019).
Skolevægring påvirker ikke kun barnet, men hele famili-
en. Forældre står ofte over for betydelig stress og frustra-
tion, når de både skal håndtere deres barns angst eller
modstand mod skolen og samtidig forsøge at opretholde en
normal hverdag. Denne situation kan også påvirke barnets
søskende, som kan opleve at få mindre opmærksomhed og
blive påvirket af den øgede stress i hjemmet.
Derudover har skolevægring samfundsøkonomiske konse-
kvenser (»Børn som Lukas og Markus koster statskassen
knap 2 mia. kr. om året«, jyllands-posten.dk, den 6. august
2024). Mange forældre ser sig nødsaget til at tage fri fra
arbejdet for at passe deres barn, og i nogle tilfælde opgiver
de helt deres job. Tal fra 2023 viser, at over 15.000 forældre
står uden for arbejdsmarkedet, fordi deres barn er sygt, har
et handicap eller mistrives og derfor ikke kan komme i sko-
le. Udgifterne til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste
er steget hvert år siden 2017 og nåede i 2023 ca. 2,1 mia.
kr. (»Et »kæmpestort problem« vokser: Tusindvis af børn
vil ikke i skole, og det koster nu staten svimlende milliard-
beløb«, jyllands-posten.dk, den 2. februar 2025).
Behov for handlingsplan
Skolevægring har både personlige og samfundsmæssige
konsekvenser. Det kan føre til psykiske udfordringer for
børnene og de unge, nedsat trivsel for den samlede familie
og økonomiske byrder for både familier og samfundet.
Regeringen har iværksat initiativer for at komme skolevæ-
ring til livs (Børne- og Undervisningsudvalget, alm. del –
svar på spørgsmål 86, folketingsåret 2023-24). De initiati-
ver har dog fortsat ikke haft en målbar effekt, da skolefra-
været fortsat er stigende og ligger på et uacceptabelt højt
niveau. Der er behov for en samlet national handlingsplan,
der sikrer systematisk opfølgning og en vurdering af, hvilke
initiativer der faktisk nedbringer fraværet.
For at skabe en reel forandring bør handlingsplanen inde-
holde konkrete mål for, hvor meget skolefraværet skal redu-
ceres inden for en given årrække. Det er nødvendigt med et
tættere samarbejde mellem skoler, sundhedsvæsen og kom-
munale instanser, ligesom der skal investeres i forebyggelse
og et skolemiljø, hvor alle børn og unge trives og får de
bedste forudsætninger for at gennemføre deres skolegang.
Finansiering
Udarbejdelsen af handlingsplanen foreslås finansieret in-
den for Børne- og Undervisningsministeriets eksisterende
ramme. Eventuelle initiativer, der måtte medføre varige
merudgifter, foreslås finansieret inden for det finanspolitiske
råderum.
2
Skriftlig fremsættelse
Lise Bertelsen (KF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en national
handlingsplan for børn og unge med skolevægring.
(Beslutningsforslag nr. B 128)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3