Fremsat den 26. februar 2025 af Thomas Danielsen

Fremsat den 26. februar 2025 af Thomas Danielsen
Forslag
til
Lov om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense1)
(Godkendelse af den nye miljøkonsekvensvurdering af projektet og opdatering af lovens bestemmelser)
§ 1
I lov nr. 1607 af 26. december 2013 om udbygning
af Fynske Motorvej syd om Odense foretages følgende
ændringer:
1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992,
nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv
2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158,
side 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7.«
2. Før § 1 indsættes:
»Kapitel 1
Anlægsprojektet.«
3. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Transportministeren kan foretage de disposition-
er, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af
anlægsprojektet nævnt i stk. 1.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4. Efter § 1 indsættes:
»Rammerne for projektets miljømæssige påvirkninger
§ 1 a. Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal gennem-
føres inden for rammerne af de udførte vurderinger af pro-
jektets indvirkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om
offentlige veje m.v.
§ 1 b. Anlægsmyndigheden udfører afværgeforanstaltnin-
ger ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk.
1, i henhold til den gennemførte miljøkonsekvensvurdering,
jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
Fravigelse af anden lovgivning og klageadgange
§ 1 c. Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, kræver ikke
tilladelse eller dispensation efter § 35, stk. 1, i lov om
planlægning, § 20, § 50 og § 65, stk. 1 og 2, i lov om
naturbeskyttelse eller §§ 6 og 38 i lov om skove.
Stk. 2. Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om
planlægning og museumslovens kapitel 8 og 8 a, finder ikke
anvendelse på anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 3. Hensynene bag bestemmelserne, der er nævnt i stk.
1 og 2, varetages af transportministeren.
§ 1 d. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende an-
lægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, som træffes efter lov om
miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb
med undtagelse af kapitel 13 og regler udstedt i medfør af
disse love kan ikke påklages til anden administrativ myndig-
hed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende an-
lægsprojektet i henhold til de love og regler, der er nævnt i
stk. 1, kan påklages til transportministeren.
Stk. 3. Transportministeren kan beslutte at overtage kom-
munalbestyrelsens beføjelser i en nærmere bestemt sag, der
vedrører anlægsprojektet, efter de love og regler, der er
nævnt i stk. 1.
Stk. 4. De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke til-
syn med kommunalbestyrelsens dispositioner og undladelser
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter,
EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7.
Lovforslag nr. L 145 Folketinget 2024-25
Transportmin., j.nr. 2024-2472
DG001036
i sager omfattet af stk. 1, herunder afgørelser om aktindsigt i
disse sager.
Stk. 5. Transportministeren kan til brug for behandlingen
af sager efter stk. 2 og 3 fastsætte regler om kommunalbe-
styrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger, herunder om,
at oplysningerne skal afgives i en bestemt form, til brug for
en vurdering af forhold, der reguleres efter de love, der er
nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune.
Kapitel 2
Byggelinjer.«
5. § 2, 2. pkt., ophæves.
6. §§ 3 og 4 ophæves, og i stedet indsættes:
»Kapitel 3
Ledningsarbejder
§ 3. Arbejder på ledninger i eller over arealer i området,
hvor anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1 skal gennemføres,
herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse
med arbejder, der iværksættes af anlægsmyndigheden under
gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af ledningseje-
ren, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt
bestemt ved aftale, ved kendelse afsagt af en ekspropria-
tionskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmå-
den ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved
afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter §§ 37 og
38, jf. § 40 i lov om vandforsyning m.v.
Stk. 3. Arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af
vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særlig af-
talt eller fremgår af stk. 2.
§ 3 a. I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojek-
tet nævnt i § 1, stk. 1, skal anlægsmyndigheden tage hensyn
til ledninger omfattet af § 3 og drøfte et planlagt arbejde
med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan
anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæs-
sige måde for begge parter.
Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed efter stk. 1 mellem
anlægsmyndigheden og ledningsejeren omfattet af § 3, om
hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller
hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan
transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren,
at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre an-
lægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af
ledningsejeren.
Stk. 3. Transportministeren kan i særlige tilfælde lade de
ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre for ledningse-
jerens regning.
§ 3 b. Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet
af §§ 3 og 3 a afgøres af ekspropriations- og taksations-
myndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk. 2. Ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i § 103
i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.
Kapitel 4
Støjisoleringsordning
§ 4. Vejdirektoratet etablerer en ordning, hvorefter der
kan ydes tilskud til facadeisolering af helårsboliger, der
er særligt støjramte efter gennemførelse af anlægsprojektet
nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 2. Ansøgning om tilskud til facadeisolering efter stk.
1 skal været modtaget senest 36 måneder efter, at det pågæl-
dende vejanlæg, jf. § 1, stk. 1, er taget i brug.
Stk. 3. Vejdirektoratets afgørelse om tilskud til facadeiso-
lering efter stk. 1 kan påklages til Transportministeriet. Kla-
gefristen er fire uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Stk. 4. Ordningen om tilskud til facadeisolering ophører
60 måneder efter, at det pågældende vejanlæg, jf. § 1, stk. 1,
er taget i brug.
Kapitel 5
Domstolsprøvelse
§ 4 a. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov
skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er
meddelt adressaten eller offentliggjort.
Stk. 2. Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af
denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen
ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.«
7. I § 5 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Transportministeren fastsætter tidspunktet for lo-
vens ophævelse.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
2.1. Miljøkonsekvensvurdering og offentlig høring
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Anlægsprojektet
3.1.1. Tilslutningsanlæg
3.1.2. Lokale veje og stier
3.1.3. Erstatningsnatur
3.1.4. Støjreducerende tiltag
3.1.5. Vejafvanding
3.1.6. Trafikafvikling i anlægsperioden
3.2. Trafikale forbedringer
3.3. Ekspropriation
3.4. Miljømæssige vurderinger
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Forholdet til anden lovgivning
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5.3. Fravigelse af anden lovgivning
3.6. Ledninger
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Transportministeriets overvejelse og den foreslåede ordning
4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
5. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6.1. Generelt
6.2. Anlægsøkonomi og tidsplan
6.2.1. Anlægsøkonomi for projektet
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Klimamæssige konsekvenser
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10.1. Planforhold
3
10.2. Landskab og visuelle forhold
10.2.1. Eksisterende forhold
10.2.2. Påvirkning i anlægsperioden
10.2.3. Påvirkning efter udbygning
10.2.4. Afværgeforanstaltninger
10.3. Arkæologi og kulturarv
10.3.1. Eksisterende forhold
10.3.2. Påvirkning i anlægsperioden
10.3.3. Påvirkning efter udbygning
10.4. Fredninger
10.4.1. Eksisterende forhold
10.4.2. Påvirkning i anlægsperioden
10.4.3. Påvirkning efter udbygning
10.5. Mennesker, sundhed og materielle goder
10.5.1. Påvirkning i anlægsperioden
10.5.2. Påvirkning efter udbygning
10.6. Friluftsliv og rekreative forhold
10.6.1. Eksisterende forhold
10.6.2. Påvirkning i anlægsperioden
10.6.3. Påvirkning efter udbygning
10.7. Støj og vibrationer
10.7.1. Eksisterende forhold
10.7.2. Påvirkning i anlægsperioden
10.7.3. Påvirkning efter udbygning
10.7.4. Afværgeforanstaltninger
10.8. Natur og biodiversitet
10.8.1. Eksisterende forhold
10.8.2. Påvirkning i anlægsperioden
10.8.3. Påvirkning efter udbygning
10.8.4. Bilag IV-arter
10.8.5. Afværgeforanstaltninger
10.8.6. Natura 2000
10.9. Grundvand og hydrologi
10.9.1. Eksisterende forhold
10.9.2. Påvirkning i anlægsperioden
10.9.3. Påvirkning efter udbygning
10.10. Overfladevand
10.10.1. Eksisterende forhold
10.10.2. Påvirkning i anlægsperioden
4
10.10.3. Påvirkning efter udbygning
10.11. Jord og forurenet jord
10.11.1. Eksisterende forhold
10.11.2. Påvirkning i anlægsperioden
10.11.3. Påvirkning efter udbygning
10.12. Råstoffer og affald
10.12.1. Påvirkning i anlægsperioden
10.12.2. Påvirkning efter udbygning
10.13. Arealindgreb og ledninger
10.13.1. Påvirkning af arealer
10.13.2. Påvirkning af ledninger
10.14. Støjisoleringsordningen
11. Forholdet til EU-retten
11.1. VVM-direktivet
11.2. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet
11.3. Århus-konventionen
11.4. Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet
11.5. Havstrategidirektivet
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
13. Sammenfattende skema
1. Indledning
Folketinget bemyndigede ved lov nr. 1607 af 26. decem-
ber 2013 om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense
transportministeren til at udbygge hovedlandevej 40, Fynske
Motorvej, E20, fra Motorvejskryds Odense til ca. to km øst
for tilslutningsanlæg nr. 53, Odense Vest, fra fire til seks
spor. Lovforslaget ændrer ikke den oprindelige bemyndigel-
se til at udbygge motorvejsstrækningen fra fire til seks spor.
Lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense
trådte i kraft den 1. januar 2014. Transportministeriet har
foretaget en vurdering af, om projektet vil kunne gennemfø-
res inden for den eksisterende anlægslov, som trådte i kraft
den 1. januar 2014. Konklusionen er, at der er behov for at
foretage ændring af anlægsloven, så den har et indhold sva-
rende til nyere anlægslove på Transportministeriets område.
Lovforslaget har dermed til formål at sikre det fornød-
ne retlige grundlag for at gennemføre anlægsprojektet, her-
under godkendelsen af den udførte miljøkonsekvensvurde-
ring. Derudover indeholder lovforslaget forslag til ændring
af anlægsloven, så den får tilsvarende indhold som nyere an-
lægslove på Transportministeriets område, hvilket bl.a. om-
fatter rammerne for projektets miljømæssige påvirkninger,
fravigelse af anden lovgivning og klageadgange, lednings-
arbejder, samt lovfæstelse af støjisoleringsordningen og ad-
gang til domstolsprøvelse.
Det fremgår af bemærkningerne til den eksisterende an-
lægslov, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 26 som
fremsat, s. 10, at udbygningen forestås af Vejdirektoratet,
som er anlægsmyndighed. Lovforslaget ændrer ikke derpå,
men sikrer, at transportministeren ved Vejdirektoratet kan
udføre de fysiske arbejder og indgreb, som er en forudsæt-
ning for at gennemføre anlægsprojektet.
Endelig foreslås transportministeren med lovforslaget be-
myndiget til at fastsætte regler om ophævelse af loven,
der vedtages med dette lovforslag, når ministeren vurderer,
at dette anlægsprojekt er færdigetableret, og lovens bestem-
melser ikke længere finder anvendelse i praksis.
2. Baggrund
Den 1. januar 2014 trådte lov om udbygning af Fynske
Motorvej syd om Odense i kraft. Anlægsloven bemyndiger
transportministeren til at udbygge hovedlandevej 40, Fynske
Motorvej, E20, fra Motorvejskryds Odense til ca. to km øst
for tilslutningsanlæg nr. 53, Odense Vest, fra fire til seks
spor. Forud for Folketingets vedtagelse af anlægsloven hav-
de Vejdirektoratet udarbejdet VVM-undersøgelse af anlægs-
projektet.
Udover bemyndigelsen indeholder anlægsloven, der trådte
i kraft i 2014, hjemmel til forlodsovertagelse samt arkæolo-
giske undersøgelser og pålæg af byggelinjer. Disse forhold
5
er i dag reguleret i lov om offentlige veje m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024 (herefter benævnt
vejloven).
Efter vedtagelse af anlægsloven i 2013 er den østligste
delstrækning fra Motorvejskryds Odense til vest for til-
slutningsanlæg 50, Odense SØ udbygget for at sikre god
vejbetjening af det nyetablerede Odense Universitetshospi-
tal. Desuden er tilslutningsanlæg 52, Odense SV, ombygget
for at skabe forbedret trafikafvikling i tilslutningsanlægget
og på kommunevejen Assensvej, der er ført over motorvejen
og bl.a. vejbetjener et større erhvervsområde syd for motor-
vejen. Udbygningen fra fire til seks spor er ikke foretaget.
Den 28. juni 2021 indgik den daværende regering (So-
cialdemokratiet) sammen med Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Allian-
ce, Alternativet og Kristendemokraterne en aftale om Infra-
strukturplan 2035. Den 11. maj 2022 trådte Nye Borgerlige
ud af forliget, og partiet er dermed ikke længere en del af
aftalen om Infrastrukturplan 2035.
Aftalen om Infrastrukturplan 2035 omfatter bl.a. udbyg-
ningen af Fynske Motorvej syd om Odense. Denne del af
aftalen står Enhedslisten og Alternativet udenfor.
Transportministeriet har foretaget en vurdering af, om
projektet vil kunne gennemføres inden for den eksisterende
anlægslov, som trådte i kraft den 1. januar 2014. Konklusio-
nen er, at der er behov for at foretage ændring af anlægslo-
ven, så den har et indhold svarende til nyere anlægslove på
Transportministeriets område. Dette omfatter bl.a. rammer-
ne for projektets miljømæssige påvirkninger, fravigelse af
anden lovgivning og klageadgange, ledningsarbejder, samt
lovfæstelse af støjisoleringsordningen og adgang til dom-
stolsprøvelse.
Som tilfældet er for øvrige anlægslove på Transportmini-
steriets område, vil vedtagelsen af lovforslaget ligeledes ud-
gøre godkendelsen af den opdaterede miljøkonsekvensvur-
dering af projektet, som Vejdirektoratet har gennemført.
2.1 Miljøkonsekvensvurdering og offentlig høring
Forud for udarbejdelsen af lovforslaget er der gennemført
en opdatering af miljøkonsekvensvurderingen af projektet,
herunder vurderinger af projektets eventuelle indvirkning
på Natura 2000-områder i henhold til habitatdirektivets
art. 6, stk. 3. Miljøkonsekvensvurderingen med tilhørende
baggrundsdokumentation er afrapporteret digitalt på Vejdi-
rektoratets hjemmeside. Her findes endvidere et ikke-tek-
nisk resumé af miljøkonsekvensvurderingen.
Den opdaterede miljøkonsekvensvurdering af anlægspro-
jektet har været i offentlig høring i perioden 15. april til
15. juni 2024. Der blev afholdt borgermøde den 15. april
2024. Vejdirektoratet modtog i alt 23 høringssvar.
På baggrund af indkomne høringssvar og projekttilpas-
ninger er der udarbejdet tillæg til miljøkonsekvensvurderin-
gen. Tillægget har været i supplerende offentlig høring i
perioden 8. november til 6. december 2024. Vejdirektoratet
modtog 2 høringssvar.
Alle høringssvar og det samlede høringsnotat er tilgænge-
lige på Vejdirektoratets hjemmeside.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1 Anlægsprojektet
Motorvejen syd om Odense er en del af Europavej 20
(E20). Motorvejen indgår i det transeuropæiske vejnet, der
skaber forbindelse mellem Sverige og kontinentet via Øre-
sunds- og Storebæltsforbindelserne.
Ved lov nr. 1607 af 26. december 2013 blev transportmini-
steren bemyndiget til at udvide Motorvejen syd om Odense
fra fire til seks spor på en ca. 12 km lang strækning fra
øst for tilslutningsanlæg 53, Odense V, til umiddelbart vest
for tilslutningsanlæg 50, Odense SØ. Vejudvidelsen er ikke
foretaget. Når denne strækning er udbygget, vil der være
seks spor på motorvejen på hele strækningen fra motorvejs-
kryds Odense og helt frem til motorvejskryds Fredericia og
afgreningen til Østjyske Motorvej.
På korte strækninger omkring Odense Å og ved krydsning
af jernbanen vest for Odense foreslås motorvejen udbygget
uden nødspor, da der ikke sker udvidelse af de eksisterende
broer over Odense Å og jernbanen.
3.1.1 Tilslutningsanlæg
Tilslutningsanlæg 51, Odense S, foreslås ombygget med
henblik på forbedring af trafikafviklingen i fordelerringen
og de omkringliggende veje. Som led i ombygningen fore-
slås etablering af signalregulering af fordelerringen. Dette
vil reducere risikoen for tilbagestuvning af trafik på frakør-
selsramperne til motorvejen.
3.1.2 Lokale veje og stier
Alle eksisterende lokalveje og stier opretholdes.
3.1.3 Erstatningsnatur
De naturarealer, der skal anvendes til udbygningen af
motorvejen og tilhørende anlæg, erstattes ved udlægning
af erstatningsnatur i forholdet 1:2. Det dobbelte areal skal
kompensere for, at nyskabte naturområder i en årrække vil
have en ringere naturtilstand end den natur, der erstattes.
Fældet fredskov vil blive erstattet i forholdet 1:2. Det
ekstra areal skal kompensere for, at det typisk vil tage en
længere årrække at erstatte højstammet skov med ny skov i
samme tilstand, som det der fjernes. Midlertidigt inddragede
fredskovsarealer genplantes. De arealer, der reetableres med
skov, indgår i erstatningsarealet.
Ved fældning af træer, der er egnet som leve- og rastested
for flagermus, skal hvert træ erstattes af veteraniserede træer
i forholdet 1:2, og yderligere ét træ udpeges som fredet,
hvorefter det ikke må fældes. Ved veteranisering påføres
levende træer skader, f.eks. ved afrivning af grene og beskæ-
6
ring i stammen, med henblik på at fremme forrådnelse og
svampeangreb i træet og derved skabe nye naturlige leveste-
der for bl.a. flagermus med henblik på at styrke biodiversite-
ten.
3.1.4 Støjreducerende tiltag
Det fremgår af den eksisterende anlægslov, at der vil blive
etableret støjskærme med en højde på fire meter fordelt på
begge sider af motorvejen på den bynære strækning. Herud-
over er det besluttet at eksisterende støjvolde skal forhøjes.
Efter vedtagelse af den eksisterende anlægslov er der etab-
leret støjafskærmning på strækningen mellem Holkebjerg-
vænget og Assensvej i Dalum.
Det foreslås med lovforslaget, at den del af støjafskærm-
ningen, der ikke er etableret, opdateres med højere og
længere støjskærme på samme placeringer som forudsat i
den eksisterende anlægslov. Dette indebærer, at der foreslås
etablering af støjskærme i ni meters højde på strækninger
omkring Hjallese, mens støjskærme fra Odense Å til tilslut-
ningsanlæg 52, nord for motorvejen foreslås etableret i syv
meters højde.
3.1.5 Vejafvanding
Det følger af bemærkningerne til anlægsloven vedtaget i
2013, at der etableres et nyt afvandingssystem for at kunne
aflede den øgede mængde vejvand som følge af udbygnin-
gen. Motorvej og ramper udføres overalt med kantopsam-
ling og nedløbsbrønde langs nødsporet jf. Folketingstidende
2013-14, tillæg A, L 26 som fremsat, s 7.
Vejens afvandingssystem foreslås med lovforslaget op-
dateret til det tilpassede projekt og de klimatiske ændrin-
ger. Der er i projektet taget højde for beskyttelse af grund-
vandet i forbindelse med håndteringen af vejvand. Der etab-
leres et afvandingssystem med kantopsamling, nedløbsbrøn-
de tilsluttet rørsystemer på hele strækningen, samt befæstet
midterrabat. Vejvandet ledes til bassiner, før det ledes videre
til recipient. I praksis vil dette betyde, at en række rørlednin-
ger skal udskiftes til en større dimension, og at regnvands-
bassiner skal udvides, sådan at de kan håndtere den forøgede
mængde af regnvand fra vejanlægget. Udvidelsen af eksi-
sterende regnvandsbassiner vil også sikre, at vand fra vejen
har en tilstrækkelig opholdstid i bassinerne, så stoffer, der er
bundet til bundfældelige partikler, sedimenteres og dermed
tilbageholdes i regnvandsbassinerne.
Det er Vejdirektoratets faglige vurdering, at vejafvandin-
gen efter udbygningen kan indeholdes i gældende udled-
ningstilladelser, da der ikke sker væsentlige ændringer i
forhold, der har indflydelse på spildevandsanlægget eller
recipienterne.
3.1.6 Trafikafvikling i anlægsperioden
I anlægsperioden søges trafikken afviklet i to indsnævre-
de spor i hver retning på hverdage i tidsrummet mellem
kl. 07-18 med maksimal hastighed på 80 km/t, hvor dette er
muligt.
Af hensyn til trafikafviklingen vil der alene ske reducering
til ét spor i én eller begge retninger på hverdage i tidsrum-
met mellem kl. 18-07 (aften- og natperioden).
3.2 Trafikale forbedringer
Trafikmængden på Fynske Motorvej forventes forøget i
forhold til de trafikberegninger, der blev foretaget inden
vedtagelsen af den eksisterende anlægslov i 2013.
Trafikmodelberegningerne viser, at der efter udbygning af
strækningen til seks spor kan forventes mellem knap 81.000
og 93.000 køretøjer på et hverdagsdøgn i 2030, hvilket sva-
rer til en stigning på knap seks-otte procent i forhold til en
situation, hvor motorvejen ikke udbygges. Stigningen i for-
hold til en situation uden udbygning af motorvejen skyldes
dels, at flere forventes at vælge kørsel i bil i stedet for anden
transportform til, når trafikafviklingen på strækningen bliver
bedre, og dels, at flere trafikanter vil vælge motorvejen frem
for alternative ruter ad det kommunale vejnet.
3.3 Ekspropriation
Af grundlovens § 73 fremgår det, at ejendomsretten er
ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,
uden hvor almenvellet kræver det. Afståelse kan kun ske
ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
I lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense
er der i lovens § 3 hjemmel til, at transportministeren i
særlige tilfælde efter anmodning fra ejeren kan ekspropriere
en ejendom, der berøres særligt indgribende af projektet, før
tidspunktet for de ordinære ekspropriationer. Da dette i dag
er reguleret i vejlovens § 45, indgår det i lovforslaget, at
den særlige bestemmelse i den eksisterende anlægslov til
fremrykket overtagelse udgår af loven.
Den midlertidige og permanente arealerhvervelse, som er
nødvendige for projektet, kan foretages i henhold til regler
om ekspropriation til statslige vejanlæg jf. vejlovens §§
96-98.
Det følger af § 95, stk. 1, at ekspropriation til statsveje
sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropri-
ation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 386
af 13. april 2023 (herefter ekspropriationsprocesloven). Ved
erstatningsfastsættelsen finder vejlovens § 103 anvendelse.
Der kan pålægges vejbyggelinjer, udføres forundersøgel-
ser, ske fremrykket ekspropriation m.v. i overensstemmelse
med reglerne i vejlovens §§ 40-45 og § 99. Vejbyggelinjer
defineres som en sikringslinje med vejmyndigheden som
påtaleberettiget, som indebærer begrænsninger i ejerens eller
andre rettighedshaveres råden over et nærmere defineret are-
al, jf. vejlovens § 3, nr. 8. Vejmyndigheden er den myndig-
hed, der administrerer en offentlig vej, jf. vejlovens § 3, stk.
1, nr. 1, hvilket for statsveje er transportministeren (i praksis
Vejdirektoratet), jf. Vejlovens § 6, stk. 1.
Det forventes, at der permanent skal erhverves ca. 20
hektar til udvidelsen af motorvejen. Desuden skønnes, at ca.
22 hektar skal inddrages til midlertidige arbejdsarealer. Flere
7
af de arealer, der skal bruges til udbygningen af motorvejen
ejes i forvejen af Vejdirektoratet eller Odense Kommune,
særligt på den bynære strækning igennem Odense.
Efter vedtagelse af den eksisterende anlægslov har Vejdi-
rektoratet løbende overtaget flere ejendomme ved fremryk-
kede ekspropriationer, hvor ejerne af de aktuelle ejendomme
har haft behov for at afhænde ejendommen, inden den ordi-
nære ekspropriationsforretning.
Det forventes, at der skal foretages yderligere ekspropria-
tioner til brug for udvidelse af motorvejen. På strækningen
igennem Odense forventes det, at ca. syv ejendomme skal
eksproprieres. Disse ejendomme ligger omkring Stenløsevej
og Volderslevvej i Hjallese. På strækningen vest for Odense
forventes det, at ca. tre ejendomme skal eksproprieres.
Desuden forventes det, at mellem 40 og 50 ejendomme
skal afgive areal til vejudvidelsen.
Det endelige areal og antal ejendomme, som berøres, fast-
lægges først i forbindelse med den endelig detailprojekte-
ring af projektet.
Det er forudsat, at flytning og omlægning af ledninger til
placering på ejendomme tilhørende tredjemand i udgangs-
punktet sker ved frivillig aftale mellem ledningsejer og lods-
ejer eller ved ekspropriation med hjemmel i den relevante
særlovgivning for de pågældende ledninger.
Erstatninger for ekspropriation til brug for midlertidige el-
ler permanente anlæg og for pålæg af servitutter m.v. udmå-
les efter gældende regler og praksis af ekspropriations- og
taksationsmyndighederne i henhold til ekspropriationsproce-
sloven og vejloven.
3.4 Miljømæssige vurderinger
3.4.1 Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af
13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og
private projekters indvirkning på miljøet (herefter VVM-di-
rektivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (ændring af VVM-di-
rektivet), er, for så vidt angår statslige vejanlæg og dertil
knyttede projekter, implementeret i vejloven ved lov nr. 658
af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje m.v.,
jernbaneloven og forskellige andre love (Implementering
af VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter
samt havneprojekter) og ved lov nr. 434 af 16. marts 2021
om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbanelo-
ven (Implementering af VVM-direktivet for statslige vej-
og jernbaneprojekter) samt i regler udstedt i medfør heraf
(bekendtgørelse om overvågning, samordnet procedure og
offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM)
samt om administration af internationale naturbeskyttelses-
områder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår stats-
lige vej- og jernbaneprojekter, jf. bekendtgørelse nr. 469 af
8. maj 2024 (herefter benævnt one stop shop-bekendtgørel-
sen)).
Reglerne for miljøvurderinger af Vejdirektoratets etable-
ring, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil
knyttede projekter findes i vejlovens kapitel 2 a.
Af vejlovens § 17 g, stk. 6, følger, at miljøkonsekvensvur-
deringen skal beskrive og vurdere et projekts væsentlige di-
rekte og indirekte indvirkninger på følgende faktorer: 1) be-
folkning og menneskers sundhed, 2) biologisk mangfoldig-
hed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet
i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147 /EF,
3) jordarealer, jordbund, vand, luft og klima, 4) materielle
goder, kulturarv og landskabet og 5) samspillet mellem fak-
torerne i nr. 1-4. Efter § 17 g, stk. 7, skal beskrivelsen også
omfatte projektets forventede virkninger på miljøet som føl-
ge af projektets sårbarhed over for risici for større ulykker
og katastrofer, der er relevante for det pågældende projekt.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 1, at Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og
dertil knyttede projekter, der er omfattet af lovens bilag 1,
som bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering
kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, kræ-
ver en vurdering af projektets indvirkning på miljøet samt
administrativ tilladelse.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, 1. pkt., kræver
Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring af stats-
lige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af
vejlovens bilag 1 eller 2, ikke administrativ tilladelse, når
projektet opnår tilladelse ved anlægslov.
Ved Folketingets vedtagelse af lovforslaget sker der god-
kendelse af miljøkonsekvensvurderingen, hvorefter anlægs-
projektet kan gennemføres i overensstemmelse med anlægs-
lov, projektbeskrivelse og miljøkonsekvensvurdering. Det
påhviler Vejdirektoratet at sikre, at projektets indvirkning
på miljøet holdes inden for rammerne af de miljømæssige
undersøgelser.
For statslige vejanlæg tilladt ved anlægslov vil eventuelle
ændringer eller udvidelser af projektet i anlægsperioden væ-
re omfattet af den administrative procedure, jf. vejlovens §
17 c – 17 e, i hvilken forbindelse der vil blive foretaget
de fornødne miljømæssige vurderinger, hvis ændringen eller
udvidelsen kan forventes at få væsentlig indvirkning på mil-
jøet, jf. vejlovens § 17 a, stk. 1 og 2.
Trafikstyrelsen er miljømyndighed i forhold til vurdering
og administrativ godkendelse af ændringer eller udvidelser
af anlægsprojektet i anlægsperioden, jf. vejlovens § 17
b. Det betyder, at ændringer eller udvidelser, der kan være
til skade for miljøet, skal anmeldes af Vejdirektoratet til
Trafikstyrelsen, som skal vurdere, om der skal gennemføres
supplerende miljømæssige vurderinger, inden styrelsen tager
stilling til, om ændringen eller udvidelsen kan tillades, even-
tuelt på vilkår.
I henhold til vejlovens § 17 o fører Trafikstyrelsen tilsyn
i forhold til projekter (ændringer eller udvidelser), hvor der
skal ske anmeldelse til styrelsen og eventuelt meddeles tilla-
delse.
8
One stop shop-bekendtgørelsen er udstedt i medfør af
vejlovens § 17 q og fastsætter regler om fælles og samord-
nede procedurer for miljøkonsekvensvurdering af projekter,
hvor der både gælder krav om miljøkonsekvensvurdering
efter reglerne i vejlovens kapitel 2 a og krav om vurdering
efter regler, der implementerer Rådets direktiv 92/43/EØF
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habi-
tatdirektivet) eller Europa-parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet). Væsentlighedsvurdering
og eventuel konsekvensvurdering indgår i miljøkonsekvens-
rapporten. Projekter, der vedtages ved anlægslov, er ikke
omfattet af one stop shop-bekendtgørelsen, men rapporten
skal leve op til de indholdsmæssige krav i VVM-direktivet,
fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der
i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres
en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områ-
det. Ifølge artikel 6, stk. 3, foretages en væsentlighedsvurde-
ring med det formål at vurdere, om projektet kan påvirke et
Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger væsentligt, og
dermed om en konsekvensvurdering skal udarbejdes.
Hvis det i væsentlighedsvurderingen ikke kan udelukkes,
at et projekt kan påvirke et Natura 2000-områdes bevarings-
målsætning væsentligt, skal der herefter udarbejdes en kon-
sekvensvurdering. Konsekvensvurderingen skal forholde sig
konkret til, om projektet skader det konkrete udpegnings-
grundlag for det berørte Natura 2000-område. Hvis konse-
kvensvurderingen viser, at projektet væsentligt skader et
Natura 2000-området (udpegningsgrundlaget), kan projektet
ikke gennemføres, medmindre betingelserne i direktivets ar-
tikel 6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-om-
rådet er opfyldt.
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet sætter li-
geledes rammer for beskyttelsen af arter og deres leveste-
der. Efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, gælder en
generel beskyttelse af bilag IV dyrearter og deres levesteder
også uden for Natura 2000-områderne. Det samme gælder
efter habitatdirektivets artikel 13, stk. 1, for beskyttelse af
plantearter nævnt i bilag IV. Beskyttelsen af fugle omfatter
alle vilde fugle også udenfor Natura 2000-områderne, jf.
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og artikel 9. Fravigelse
af beskyttelsen efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, og
artikel 13, stk. 1, med henblik på eksempelvis at varetage
væsentlige samfundsmæssige interesser forudsætter, at der
ikke findes nogen anden brugbar løsning, og at fravigelsen
ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands be-
varingsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, jf. habitat-
direktivets artikel 16.
One stop shop-bekendtgørelsen implementerer habitatdi-
rektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, for så vidt angår om-
rådebeskyttelsen. Da statslige vejprojekter vedtaget ved an-
lægslov er ikke omfattet af bekendtgørelsen, implementeres
visse dele af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet
ved anlægsloven for det pågældende projekt, herunder habi-
tatdirektivets artikel 6, stk. 3.
3.4.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense
trådte i kraft den 1. januar 2014. På det tidspunkt fulgte
det af VVM-direktivets (direktiv 2011/92/EU om vurdering
af visse offentlige og private projekters indvirkning på mil-
jøet) artikel 1, stk. 4, at direktivet ikke fandt anvendelse på
projekter, der blev vedtaget i enkeltheder ved en national
særlov, idet målene med direktivet, herunder om at give
oplysninger, nås gennem lovgivningsprocessen. Udbygnin-
gen af Fynske Motorvej syd om Odense var miljøvurderet
og forberedt til at kunne blive vedtaget af Folketinget ved
anlægslov i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis
vedrørende anvendelsen af VVM-direktivets artikel 1, stk. 4.
Undtagelsen i VVM-direktivets artikel 1, stk. 4, blev ef-
terfølgende ophævet ved ændringsbestemmelser til VVM-
direktivet (direktiv 2014/52/EU), og er dermed ikke længere
gældende.
Der er efterfølgende gennemført opdatering af miljøkon-
sekvensvurderingen af anlægsprojektet, hvormed lovforsla-
get er forberedt til at kunne vedtages af Folketinget i over-
ensstemmelse med vejlovens kapitel 2 a. Bestemmelserne
i vejloven har til formål at sikre et højt miljøbeskyttelsesni-
veau og bidrage til integrationen af miljøkonsekvensvurde-
ringer i forbindelse med planlægningen og udførelsen af
statslige vejprojekter, og at der under inddragelse af offent-
ligheden tages hensyn til projekters sandsynlige væsentlige
indvirkning på miljøet. Ved Folketingets vedtagelse af lov-
forslaget sker der samtidig godkendelse af miljøkonsekvens-
vurderingen.
Projektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurde-
ret i de miljømæssige undersøgelser, dvs. miljøkonsekvens-
rapporten. Anlægsprojektet skal gennemføres inden for ram-
merne af miljøkonsekvensvurderingen, jf. det foreslåede §
1 a. Det påhviler Vejdirektoratet som anlægsmyndighed at
sikre, at projektets indvirkninger på miljøet holdes inden for
rammerne af miljøkonsekvensvurderingen.
På baggrund af miljøkonsekvensvurderingen af anlægs-
projektet, er det vurderingen, at gennemførelsen af projektet
kan ske inden for rammerne af habitatdirektivets artikel 6,
stk. 3. Lovforslagets vedtagelse udgør godkendelse nævnt i
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
Der er desuden foretaget en vurdering af projektets over-
ensstemmelse med gældende vandplanlægning og havstrate-
gi.
I anlægsloven beskrives selve anlægsprojektet med en
nødvendig grad af fleksibilitet, idet bl.a. mindre detaljebe-
slutninger i projektet først vil være mulige at fastlægge i den
efterfølgende fase.
Efter vedtagelse af lovforslaget, og før anlægsarbejdet på-
begyndes, igangsættes en projektering af alle tekniske og
udførelsesmæssige forhold i vejprojektet. Vejdirektoratet sø-
ger på denne baggrund tilladelser fra den kompetente miljø-
myndighed på baggrund af et detailprojekteret anlæg. Den
9
kompetente miljømyndighed påser i denne proces, at gæl-
dende regler iagttages og sikrer dermed, at der ikke sker for-
ringelse af f.eks. målsatte grundvandsforekomster og over-
fladevandområder samt øvrige nødvendige miljøforhold, der
kræver tilladelser efter natur- og miljølovgivningen.
Loven fraviger på nogle punkter bestemmelser i den al-
mindelige plan- og naturlovgivning, som indeholder umid-
delbart gældende forbud mod ændring af tilstanden, etable-
ring af varige fysiske anlæg eller stiller krav om forudgå-
ende tilladelse eller godkendelse, før sådanne anlæg kan
etableres eller anvendelsen af arealet ændres, jf. det foreslå-
ede § 1 c.
3.5 Forholdet til anden lovgivning
3.5.1 Gældende ret
Gennemførelsen af et anlægsprojekt vil som følge af den
gældende plan-, natur- og miljølovgivning m.v. oftest forud-
sætte administrative godkendelser, tilladelser eller dispensa-
tioner.
Nedenfor gennemgås en række væsentlige bestemmelser,
der efter gældende ret foreskriver krav om godkendelse,
tilladelse eller dispensation, ny eller ændret planlægning
m.v., hvis der skal gennemføres fysiske indgreb i natur og
landskabet, og som er nødvendige for at realisere et projekt
som det omhandlede, herunder foretages ændringer af til-
standen på arealerne, etablere varige anlæg og installationer
og gennemføre afværgeforanstaltninger af hensyn til natur-
og dyreliv.
Gennemgangen er ikke en udtømmende opregning af,
hvilken lovgivning der finder anvendelse på projektet, eller
hvilke tilladelser eller dispensationer, der er nødvendige for
projektets gennemførelse.
Som følge af lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 572 af 29. maj 2024 (herefter planloven), vil etablering
af visse dele af et anlægsprojekt beliggende i landzone kræ-
ve en landzonetilladelse efter § 35, stk. 1. Herudover vil
der i nogle tilfælde opstå behov for ændringer i kommune-
og lokalplaner. Planlovens bestemmelser om kommune- og
lokalplaner indeholder bl.a. regler om vedtagelse af nye pla-
ner, ændringer i eksisterende planlægning og dispensation
fra eksisterende planlægning.
Det fremgår af § 18 i lov om bygningsfredning og beva-
ring af bygninger og bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr.
219 af 6. marts 2018, at kommunalbestyrelsen ikke må give
tilladelse til nedrivning af bevaringsværdige bygninger, før
nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort,
og kommunalbestyrelsen har meddelt ejeren, om den efter
planlovens § 14 vil nedlægge forbud mod nedrivningen.
Ifølge § 50 i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 927 af 28. juni 2024 (herefter naturbeskyttelsesloven)
kan fredningsnævnet meddele dispensation fra en foreslået
eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil
stride imod fredningens formål.
Endvidere er der i naturbeskyttelseslovens kapitel 2 fastsat
en række forbud mod tilstandsændringer eller bebyggelse
inden for bl.a. følgende bygge- og beskyttelseslinjer: sø-
og å-beskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens § 16), skov-
byggelinjen (naturbeskyttelseslovens § 17) og fortidsminde-
beskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens § 18). Herudover
foreskriver kapitel 2 forbud mod tilstandsændringer af bl.a.
følgende naturtyper: naturlige søer, beskyttede vandløb, he-
der, moser, ferske enge og biologiske overdrev (naturbeskyt-
telseslovens § 3). Gennemførelsen af et anlægsprojekt, der
berører de nævnte arealer, beskyttelseslinjer eller naturtyper
vil som følge af naturbeskyttelseslovens §§ 65, stk. 1 og 2,
forudsætte dispensation, eventuelt indeholdende vilkår om
f.eks. afværgeforanstaltninger eller erstatningsbiotoper, fra
den relevante myndighed, der enten udgøres af miljømini-
steren eller kommunalbestyrelsen.
Desuden foreskriver naturbeskyttelseslovens § 20 samt
bekendtgørelse nr. 941 af 27. juni 2016 om godkendelse
af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne
land (vej- og el-bekendtgørelsen), der er udstedt i medfør af
naturbeskyttelseslovens § 20, stk. 2, at et offentligt anlæg,
der placeres i det åbne land, skal have en godkendelse.
Herudover fastsætter bl.a. naturbeskyttelseslovens §§ 23
og 24 regler om offentlighedens adgang til naturen. Naturbe-
skyttelseslovens §§ 23 og 24 indeholder regler om henholds-
vis adgang til og ophold i skove og på udyrkede arealer.
EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, der omfatter habitat-
og fuglebeskyttelsesdirektivet, pålægger medlemslandene at
bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede
eller karakteristiske, ved at udpege særlige områder, hvor
disse arter og naturtyper er beskyttede.
Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder indgår i det
sammenhængende europæiske, økologiske netværk, der be-
tegnes Natura 2000.
Der må ikke iværksættes projekter, der kan skade et Na-
tura 2000-områdes integritet, jf. habitatdirektivets artikel 6,
stk. 3, og der er derfor krav til myndighederne om at vurdere
konsekvenserne af et projekt i de tilfælde, hvor planen eller
projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet sætter li-
geledes rammer for beskyttelsen af arter og deres leveste-
der. Efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, gælder en
generel beskyttelse af bilag IV-arter og deres levesteder
også uden for Natura 2000-områderne. Det samme gælder
efter habitatdirektivets artikel 13, stk.1, for beskyttelse af
plantearter nævnt i bilag IV. Beskyttelsen af fugle omfatter
alle vilde fugle også udenfor Natura 2000-områderne, jf.
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og artikel 9. Fravigelse
af beskyttelsen efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, og
artikel 13, stk. 1, med henblik på eksempelvis at varetage
væsentlige samfundsmæssige interesser forudsætter, at der
ikke findes nogen anden brugbar løsning, og at fravigelsen
ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands be-
varingsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, jf. habitat-
10
direktivets artikel 16. Der henvises i øvrigt til punkt 10 om
EU-retten.
Naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 1, indeholder bestem-
melser om, at nærmere angivne arter ikke forsætligt må
forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. I
tilknytning hertil fremgår det af naturbeskyttelseslovens §
29 a, stk. 2, at yngle- eller rasteområder for de arter, der er
nævnt i bilag 3 til loven, ikke må beskadiges eller ødelæg-
ges. One stop shop-bekendtgørelsens § 1 g omfatter lignen-
de formuleringer vedrørende forstyrrelse af arter og bestand
og yngleområders tilstand.
Tilsvarende bestemmelser fremgår af lov om jagt- og vild-
forvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 26. maj 2023
(jagt- og vildtforvaltningsloven), jf. § 6 a, stk. 1 og 2, og §
7, stk. 1 og 2.
Bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af
visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt
(herefter artsfredningsbekendtgørelsen) fastsætter regler om
fredning af nærmere bestemte dyr, herunder fugle og plan-
ter, i form af forbud mod drab, indsamling, handel m.v. og
varetager individbeskyttelsen for beskyttede bilag IV-arter
og fugle, der indgår i bekendtgørelsens kapitel 2 og 3, jf.
især § 4, stk. 1 og 2, § 6 og § 10, stk. 1 og 2.
Bekendtgørelsens kapitel 4 omfatter fredning af danske
dyr og planter, som ikke er omfattet af bekendtgørelsens
kapitel 2 og 3. Der kan, for så vidt angår beskyttelses-
bestemmelserne, søges om dispensation fra den relevante
myndighed, som er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø.
Lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj
2023(herefter skovloven) fastsætter regler om anvendelsen
af fredskovspligtige arealer jf. §§ 8-13. § 25 i skovloven
omhandler registrering af naturmæssigt særlig værdifulde
skove med henblik på beskyttelse deraf. Skovlovens §§
26-28 fastsætter endvidere regler om beskyttelse af skovna-
turtyper og levesteder for arter i internationale naturbeskyt-
telsesområder og beskyttelse af andre former for naturmæs-
sigt særlig værdifuld skov. Miljøministeren har kompetence
til at dispensere fra nærmere bestemte bestemmelser i skov-
loven.
Med museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8.
april 2014, sikres væsentlige bevaringsværdier på land og til
havs. Kapitel 8 og 8 a i museumsloven omhandler bl.a. sik-
ring af kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske
planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v., samt om
bevaring af fortidsminder og sten- og jorddiger. Loven fore-
skriver i kapitel 8 og 8 a bl.a., at der skal søges dispensa-
tion til tilstandsændringer af beskyttede diger og fortidsmin-
der. Det følger af museumsloven, at anlægsmyndigheden,
hvis der under anlægsarbejdet fremkommer arkæologiske
fund, skal standse arbejdet i det omfang, det berører fortids-
mindet. Fundet vil herefter skulle anmeldes til kulturmini-
steren (ved Slots- og Kulturstyrelsen). Kompetencen til at
vurdere bevaringsværdige hensyn varetages efter museums-
loven af kulturministeren (ved Slots- og Kulturstyrelsen).
Efter lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr.
126 af 26. januar 2017, fastsætter miljøministeren bl.a.
regler, der fastlægger og angiver konkrete miljømål og ind-
satsprogrammer for hvert vandområdedistrikt med henblik
på opnåelse af miljømålene, herunder med henblik på at
forebygge forringelse af og opnå god tilstand for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster i overensstemmel-
se med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF
af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fæl-
lesskabets vandpolitiske foranstaltninger (herefter vandram-
medirektivet).
Det følger af § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 797 af 13.
juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområder, at myn-
digheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en direkte
eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en
grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis
afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevan-
dområdets eller grundvandsforekomstens tilstand og ikke
hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gen-
nem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger. Lov
om vandplanlægning med tilhørende bekendtgørelser gen-
nemfører væsentlige, men ikke alle, dele af vandrammedi-
rektivet.
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til § 28, stk. 1, i
lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af
11. oktober 2024 (miljøbeskyttelsesloven) give tilladelse til,
at spildevand tilføres havet, søer og åer. Det fremgår af §
3, stk.1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 532 af 27. maj 2024
om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens
kapitel 3 og 4, at ved tag- og overfladevand forstås regnvand
fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer,
herunder jernbaner, såfremt det ikke indeholder andre stof-
fer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse
med afstrømning fra sådanne arealer eller har en væsentlig
anden sammensætning.
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til miljøbeskyttelses-
lovens § 19 give tilladelse til, at stoffer, produkter og ma-
terialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund,
nedgraves i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller
afledes til undergrunden.
Det følger af § 17 i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse
1217 af den 25. november 2019, at vandløb kun må regule-
res efter vandløbsmyndighedens bestemmelse. På tilsvaren-
de måde kræver det i henhold til § 21 vandløbsmyndigheden
godkendelse til at anlægge nye vandløb. Vandløbsmyndig-
heden og anlægsmyndigheden forhandler i henhold til § 64,
stk. 2, hvilke foranstaltninger, der skal træffes af hensyn til
afvandingsforholdene.
Lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 1.
februar 2024 med senere ændringer, implementerer Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008
om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpo-
litiske foranstaltninger (havstrategidirektivet). Det følger af
§ 18 i lov om havstrategi, at statslige, regionale og kom-
munale myndigheder ved udøvelse af beføjelser i medfør
11
af lovgivningen er bundet af de miljømål, der er fastsat i
havstrategien.
Det følger af § 8, stk. 1, i lov om forurenet jord, jf.
lovbekendtgørelse nr. 282 af 27. marts 2017(herefter jord-
forureningsloven), at når en ejendom er forureningskortlagt,
skal kommunalbestyrelsen give tilladelse til ændret arealan-
vendelse.
Af den relevante lovgivning vil oftest også følge en ad-
gang til at klage over de afgørelser, der træffes i relation
til projektet, medmindre klageadgangen efter den relevante
lovgivning er afskåret. Der vil i den forbindelse som oftest
også være fastsat regler om klagemyndighed og opsættende
virkning af klage.
3.5.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense
trådte i kraft den 1. januar 2014. På det tidspunkt var der
ikke praksis for at anlægslove på Transportministeriets om-
råde indeholdt særskilt bestemmelse vedrørende transport-
ministerens beføjelse til at foretage de dispositioner, som
er nødvendige for at gennemføre anlægsprojektet, ligesom
der ikke var praksis for at indarbejde fravigelser af andre
ministeriers lovgivning.
En anlægslov udgør det fornødne retsgrundlag for, at
transportministeren ved Vejdirektoratet kan udføre de fysi-
ske arbejder og indgreb, som er en forudsætning for at
gennemføre projektet. Transportministeren kan foretage de
dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemfø-
relsen af anlægsprojektet nævnt i den eksisterende anlægs-
lovs § 1, stk. 1 jf. det foreslåede § 1, stk. 2. Disse indgreb
gennemføres i overensstemmelse med anlægslovens bestem-
melser og inden for rammerne af den udførte miljøkonse-
kvensvurdering.
Der er i miljøkonsekvensvurderingen konstateret, at Natu-
ra 2000-området N114, Odense Å med Hågerup Å, Salling
Å og Lindved Å ville kunne blive væsentligt påvirket ved
udbygning af motorvejen. Det drejer sig specifikt om mid-
lertidig grundvandssænkning uden for Natura 2000-området,
der vil medføre en mulig konsekvens for naturtyperne elle-
og askeskov, urtebræmme, kildevæld og vandløb på udpeg-
ningsgrundlaget. Derudover drejer det sig om mulig konse-
kvens for arterne sumpvindelsnegl og skæv vindelsnegl, der
begge er på udpegningsgrundlaget. Konsekvensvurderingen
konkluderer, at ved anvendelse af afværgeforanstaltning i
form af reinfiltration af det oppumpede grundvand, kan
anlægsarbejdet gennemføres på en sådan måde, at der ik-
ke sker påvirkning af arter eller naturtyper på udpegnings-
grundlaget for Natura 2000-område N114. Bevaringsstatus
for arter og naturtyper bliver ikke påvirket, og dermed vil
områdets integritet være bevaret.
Der er forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen ikke
konstateret direkte påvirkning af bilag IV-arter inden for de
arealer, som forventes påvirket af anlægsarbejdet. Dog vil
der ryddes levesteder for bilag IV-arter (flagermusegnede
træer og vandhuller). Ved etablering af de indarbejdede af-
værgeforanstaltninger i projektet vil den økologiske funktio-
nalitet af de påvirkede arter kunne opretholdes.
På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger
af anlægsprojektet, er det vurderingen, at gennemførslen af
projektet kan ske inden for rammerne af habitatdirektivets
artikel 6, stk. 3. Lovforslaget udgør godkendelse af projektet
i forhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skøns-
mæssige beføjelser for myndigheden, og hvor der efter disse
kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets
interesser i et givent projekt, er det den generelle vurdering,
at hensynet til projektet kan indgå med betydelig vægt.
3.5.3. Fravigelse af anden lovgivning
For at skabe klarhed om, at anlægsloven udgør det fornød-
ne retlige grundlag for de fysiske arealindgreb, foreslås det
i § 1 c, at visse konkrete bestemmelser og tilladelseskrav i
planloven, skovloven og naturbeskyttelsesloven ikke finder
anvendelse ved gennemførelse af anlægsprojektet, og der-
med fraviges ved ændringslov til anlægsloven.
Anlægsprojektet, afledte terrænreguleringer og erstat-
ningsnatur uden for anlægsområdet, kan gennemføres uden
forudgående kommune- eller lokalplanplanlægning og uden
tilladelse m.v. efter de regler, som fraviges i det foreslåede §
1 c.
Konsekvensen af fravigelsen af anden lovgivning medfø-
rer ikke, at de planlægnings- og naturmæssige hensyn m.v.,
der ligger bag de pågældende bestemmelser i anden lovgiv-
ning, ikke skal varetages i anlægsprojektet. De nævnte hen-
syn varetages i stedet af anlægsmyndigheden i anlægspro-
jektet efter reglerne i lovforslaget. De bestemmelser i anden
lovgivning, som ikke finder anvendelse for anlægsprojektet
som følge af det foreslåede § 1 c, omhandler forhold, som er
behandlet og vurderet i miljøkonsekvensrapporten, hvilket
giver det fornødne faglige grundlag for, at det pågældende
hensyn varetages og reguleres direkte med anlægsloven.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller
dispensation i den øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt
fraviges, finder stadig anvendelse for anlægsprojektet, her-
under også reglerne om tilsyn, håndhævelse og straf for
overtrædelse af regler, som ikke er fraveget. Hvor bestem-
melserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige befø-
jelser for myndigheden, og hvor der efter disse kan tages
hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et
givent projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til
projektet kan indgå med betydelig vægt.
Der henvises i øvrigt til det foreslåede § 1 c og bemærk-
ningerne hertil.
Det forhold, at den lovgivning, som ikke er fraveget,
fortsat gælder for anlægsprojektet, betyder, at der vil blive
truffet en række konkrete afgørelser om tilladelser og god-
kendelser over for Vejdirektoratet samt deres entreprenører,
herunder fx dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 og
12
tilladelse til genindbygning af lettere forurenet jord jf. mil-
jøbeskyttelseslovens § 19. De kompetente myndigheder har
fortsat tilsynskompetencen for så vidt angår de bestemmel-
ser, som ikke er udtrykkeligt fraveget i det foreslåede § 1
c, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive meddelt på-
bud, forbud m.v. vedrørende overholdelsen af de afgørelser
eller den direkte gældende lovgivning, som fortsat finder
anvendelse på anlægsprojektet. Disse afgørelser kan have
betydning for anlægsprojektets realisering og fremdrift.
Tilladelser eller dispensationer vil kunne påklages admini-
strativt, bl.a. til Miljø- og Fødevareklagenævnet, af enhver,
som har en retlig interesse og i henhold til de fastlagte
procedurer i den pågældende lovgivning. I visse tilfælde vil
en klage have eller kunne tillægges opsættende virkning for
projektet.
Hvis rekursinstansen finder grundlag for at hjemvise en
afgørelse, vil myndigheden efter praksis være nødsaget til at
meddele afgørelse om standsning af anlægsarbejdet, hvis det
pågår. Anlægsarbejdet vil herefter skulle afvente, at myndig-
heden genbehandler sagen (fysisk eller retlig lovliggørelse).
Klagesager kan derfor indebære betydelige og reelle risici
og usikkerheder for projektet i form af forsinkelse og der-
med fordyrelse af anlægsprojektet.
Det foreslås derfor i § 1 d, stk. 1, at myndighedernes afgø-
relser vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter de love
nævnt i det foreslåede § 1 d, samt regler udstedt i medfør
af disse, ikke kan påklages til anden administrativ myndig-
hed. Der er dog som sædvanligt mulighed for at indbringe
sagen for domstolene, dog med en frist på seks måneder af
hensyn til projektets fremgang. Der er ligeledes også den
almindelige adgang til at indbringe klager til Folketingets
Ombudsmand.
Myndighedernes afgørelser vedrørende projektet vil kun-
ne indbringes for transportministeren, jf. det foreslåede § 1
d, stk. 2. Transportministeren vil - som øverste ansvarlig for
projekterne - have en konkret viden om rammerne for det
samlede projekt, som, hvor det er muligt, vil kunne inddra-
ges ved stillingtagen til konkrete klagesager. Endvidere fore-
slås det af samme grund, at transportministeren kan beslutte
at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i § 1 d,
stk. 1, nævnte love i sager, der vedrører anlægsprojektet, jf.
det foreslåede § 1 d, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til det foreslåede § 1 d, og bemærk-
ningerne hertil.
3.6 Ledninger
3.6.1 Gældende ret
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprin-
cippet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje,
herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse
med arbejder, der iværksættes inden for rammerne af de
formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales af led-
ningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale,
kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i
henhold til ekspropriationsprocesloven eller afgørelse truffet
af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37
og 38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i
lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af
25. april 2023 (herefter privatvejsloven), for så vidt angår
ledninger i eller over private fællesveje og udlagte private
fællesveje i byer og bymæssige områder.
Gæsteprincippet gælder i henhold til retspraksis også
ulovbestemt for ledninger i eller over andre arealer end vej-
arealer. Højesteret har i dom af 22. september 2009 (UfR
2009.2978 H - dommen om Motorring 3) udtalt, at gæste-
princippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder
anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilla-
delse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen inde-
bærer, at ledningsejeren som "gæst" skal bekoste ledningsar-
bejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyt-
telse af det areal, hvor ledningen er anbragt. En erhverver af
fast ejendom indtræder som udgangspunkt i overdragerens
rettigheder og forpligtelser vedrørende ejendommen. Led-
ninger, der oprindeligt var anbragt som "gæster᾽᾽ på private
arealer, var således også efter ekspropriation omfattet af
gæsteprincippet. Højesteret udtalte, at gæsteprincippet har
fundet udtryk i vejlovens § 106 (den gældende vejlovs §
77). Denne bestemmelse omfatter arbejder, der er iværksat
af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som
myndigheden kan varetage.
I dom af 19. maj 2015 (UfR 2015.2854 H - dommen om
Vintapperrampen) udtalte Højesterets flertal, at gæsteprin-
cippet bygger på den ordning, at arealejeren, der giver en
ledningsejer tilladelse til at anbringe en ledning på arealet,
og som forpligter sig til at beskytte ledningen, bevarer retten
til at ændre anvendelsen af arealet, selv om dette måtte inde-
bære, at ledningen må flyttes. Det fremgår af samme dom,
at en ledningsejer efter gæsteprincippet har pligt til også
at betale for andre tekniske løsninger end en fjernelse eller
omlægning af ledninger, når disse løsninger er alternativer
til en flytning eller omlægning.
I dom af 23. oktober 2018 (UfR 2019.464 H - dommen
om prøvegravninger i Frederikssundsvej) fastslog Højeste-
ret, at der ikke med lov om registrering af ledningsejere
(ledningsejerregisterloven) er gjort udtømmende op med en
ledningsejers forpligtelse til at give oplysninger om sine
ledningers placering, og at gæsteprincippet indebærer, at
en ledningsejer er forpligtet til at oplyse en mere præcis
placering af sin ledning end den, der følger af ledningsejer-
registerloven, og til at betale omkostningerne forbundet her-
med, hvis disse oplysninger er nødvendige for at kunne tage
stilling til, om arealejerens ændrede anvendelse af arealet
nødvendiggør en flytning eller omlægning af ledninger.
Højesteret har desuden i dom af 4. september 2007 (UfR
2007.3009 H - dommen om Flintholm Station) udtalt, at
gæsteprincippet i vejlovens § 106 (den gældende vejlovs §
77) også finder anvendelse for veje, hvor ledningsarbejder
udføres i forbindelse med et "sammensat anlægsprojekt",
uanset hvilke dele af projektet, der gør ledningsarbejdet
nødvendige.
13
Højesteret har i dom af 16. februar 2017 (UfR 2017.1536
H - dommen om Cityringen) fastslået, at cityringlovens §
7, stk. 5, nr. 2, skal fortolkes i overensstemmelse med vej-
lovens gæsteprincip og den praksis, der knytter sig hertil. I
begrundelsen for dommen anføres det bl.a., at når en lov-
bestemmelse (som § 7, stk. 5, i cityringloven) er baseret
på et almindeligt retsprincip som gæsteprincippet, er der
en klar formodning for, at bestemmelsen skal fortolkes i
overensstemmelse med det til enhver tid værende indhold af
dette retsprincip, som løbende fastlægges af domstolene og i
eventuel senere lovgivning.
I dom af 15. februar 2022 (UfR 2022.1635 H - dommen
om Aalborg Kloak) udtalte Højesteret, at det ulovbestemte
gæsteprincip er udviklet i retspraksis med sigte på tilfælde,
hvor tilladelsen til ledningsejeren beror på en aftale med
arealejeren og må ses i lyset af det gavemoment, der kan
ligge i en sådan aftale. Gæsteprincippet er en udfyldningsre-
gel og finder derfor kun anvendelse, hvis ikke andet frem-
går eller kan udledes af den pågældende aftale. Højesteret
fastslog at anbringelse af ledninger, der beror på en offent-
ligretlig afgørelse (landvæsenskommissionskendelse) truffet
med hjemmel i lov, ikke kan begrunde en anvendelse af det
ulovbestemte gæsteprincip, da de hensyn, der ved aftaler
mellem ledningsejer og arealejer om anbringelse af lednin-
ger kan begrunde anvendelse af det ulovbestemte gæsteprin-
cip, herunder det nævnte gavemoment, ikke i almindelighed
kan overføres på sådanne tilfælde. I disse tilfælde er der en
formodning for, at arealejeren selv skal betale for lednings-
omlægning, der sker på arealejerens foranledning, og det
kræver særlige holdepunkter i den offentligretlige afgørelse,
hvis dette udgangspunkt skal fraviges.
Højesteret har i dom af 14. marts 2022 (UfR 2022.2004
- sagen om Holstebromotorvejen) fundet, at de hensyn, der
ved aftaler mellem ledningsejer og arealejer kan begrunde
anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip, ikke i almin-
delighed kan overføres til en situation, hvor ledningerne
var anbragt i henhold til deklarationer, der beroede på en
ensidig ejerdisposition, idet en kommune var både lednings-
ejer og arealejer, da ledningerne blev anbragt. Højesteret
bemærkede herved, at der i sådanne tilfælde normalt er en
formodning for, at pålæggelse af en deklaration om sikring
af ledninger har til formål bl.a. at fastslå, at ledningseje-
ren ikke skal betale for ledningsomlægninger, der sker på
arealejerens foranledning, hvis der på et senere tidspunkt
ikke længere er identitet mellem ledningsejeren og arealeje-
ren. Retstillingen var ikke ændret som følge af, at ledninger-
ne var overdraget til andre, hvorfor arealejeren skulle afhol-
de udgifterne til arbejdet vedrørende de fire ledninger. De
øvrige 17 ledninger var anbragt i henhold til aftaler, hvor
der var aftalt erstatning. Højesteret udtalte bl.a., at det i en
situation, hvor der er aftalt erstatning, påhviler arealejeren at
godtgøre, at betalingen ikke udgør vederlag for, at lednings-
anlægget ikke skal ligge på gæstevilkår.
3.6.2 Transportministeriets overvejelse og den foreslåede
ordning
Lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense
blev behandlet i folketingssamlingen 2013/2014. På det tids-
punkt var der ikke praksis for at anlægslove på Transport-
ministeriets område indeholdt bestemmelser vedrørende led-
ningsarbejder.
Gennemførelsen af anlægsprojektet gør det nødvendigt
at gennemføre ledningsarbejder, dvs. der skal bl.a. flyttes
eller omlægges en række forskellige typer forsyningslednin-
ger. Det forudsættes, at flytning og omlægning af ledninger
til placering på ejendomme tilhørende tredjemand som ud-
gangspunkt sker ved frivillig aftale herom eller ved ekspro-
priation med hjemmel i den relevante særlovgivning for de
pågældende ledninger. Nærværende lovforslag indeholder
ikke hjemmel til ekspropriation til placering af ledninger på
tredjemands ejendom.
Det foreslåede §§ 3-3 b indeholder regler om udførelse af
og betaling for ledningsarbejder nødvendiggjort af projekts
gennemførelse, herunder regler om flytning og omlægning
af ledninger og om behandlingen af eventuelle tvister om
erstatning for ledningsarbejder m.v.
Tilsvarende regler om ledningslægning findes i andre an-
lægslove, herunder lov om udbygning af E20 Amagermotor-
vejen og lov om anlæg af en tredje Limfjordsforbindelse.
4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Anlægsprojektet er vedtaget ved den eksisterende anlægs-
lov, hvor det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at
forbedret fremkommelighed normalt forventes at give posi-
tive effekter for erhvervslivet, både i form af tidsbesparelser
for erhvervstrafikken og i form af fordele for de virksom-
hedernes ansatte, der pendler mellem arbejde og bopæl jf.
Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 26 som fremsat,
s. 11. Motorvejen vil desuden give mulighed for at pendle
over længere afstande på samme tid, hvilket kan bidrage til
at øge virksomhedernes rekrutteringsopland.
Lovforslaget medfører ikke ændrede regionale konsekven-
ser.
5. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Lovforslaget vurderes ikke at medføre ændrede konse-
kvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål.
Som følge af anlægsprojektet som bemyndiget i lov om
udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense vurderes det,
at kapaciteten vil blive forbedret. Dette vil være medvirken-
de til at sikre en bedre trafikafvikling på vejene samt en
højere regularitet i rejsetiden og dermed være en gevinst
for såvel pendlere som erhvervsliv. Dette vil understøtte
verdensmål nummer 9 Industri, innovation og infrastruktur,
herunder delmålene 9.1 (Udvikling af god, pålidelig, bære-
dygtig og robust infrastruktur af hensyn til økonomisk ud-
vikling og menneskelig trivsel).
Forbedringerne vil også medvirke til at reducere rejsetiden
på strækningen og dermed kunne bidrage til at gøre det mere
attraktivt at søge job og drive samt etablere virksomhed
i områderne. Dette vil understøtte verdensmål nummer 8
14
Anstændige jobs og økonomisk vækst gennem delmål 8.2
(Højere økonomisk produktivitet gennem diversificering,
teknologisk opgradering og innovation, bl.a. gennem fokus
på høj værditilførsel og arbejdskraftintensive sektorer).
Projektet forbedrer trafiksikkerheden på motorvejen, hvil-
ket vil understøtte verdensmål nummer 3 Sundhed og triv-
sel via delmål 3.6 (Reduktion af antallet af dødsfald og
tilskadekomster som følge af trafikulykker). Projektet har
ikke direkte negative konsekvenser i forhold til delmål 3.9
(Reduktion af dødsfald og sygdom som følge af udsættelse
for farlige kemikalier samt luft-, vand- og jordforurening).
Udbygning og efterfølgende drift af motorvejene kræver
både råstoffer og energi. I såvel anlæg som drift vil der bli-
ve arbejdet med råstof- og ressourcebesparende tiltag samt
CO2-reducerende løsninger bl.a. gennem krav til leverandø-
rer og CO2-besparende proces- og produktvalg, hvilket vur-
deres at understøtte delmål 9.4 (Opgradering af infrastruktu-
ren med henblik på øget bæredygtighed og brug af rene og
miljøvenlige teknologier og industrielle processer samt mere
effektiv udnyttelse af ressourcer).
CO2-skyggeprisen anvendes til vurdering af, hvorvidt om-
kostningen til et CO2-reducerende tiltag står mål med CO2-
gevinsten. Dette vil også understøtte verdensmål nummer
12 Ansvarligt forbrug og produktion gennem delmål 12.2
(Bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturres-
sourcer) samt delmål 12.5 (Reducering af affaldsgenerering
gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug).
Den øgede fremkommelighed (og den afledte øgede mobi-
litet) som følge af projektet kan have negative konsekvenser
for verdensmål nummer 11 Bæredygtige byer og lokalsam-
fund, herunder delmål 11.6 (Negative miljøbelastning pr.
indbygger skal reduceres) samt delmål 11.4 (Indsatsen for
at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styr-
kes.).
Afværgeforanstaltninger, der er foreslået i form af erstat-
ningsnatur, vil understøtte verdensmål nummer 15 Livet på
land, særligt delmål 15.5 (Begrænse forringelse af naturlige
levesteder og stoppe tab af biodiversitet).
Der henvises i øvrigt til lovforslagets punkt 9 om klima-
mæssige konsekvenser og punkt 10 om miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser.
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Bemyndigelsen til anlægsprojektet er givet ved vedtagelse
af den eksisterende anlægslov der trådte i kraft den 1. januar
2014. De økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige, der er afledt af anlægsprojektet, er beskrevet
i bemærkningerne til den eksisterende anlægslov jf. Folke-
tingstidende 2013-14, tillæg A, L 26 som fremsat, s. 9.
Det foreslås i lovforslaget, at visse konkrete bestemmel-
ser og tilladelseskrav i planloven, skovloven og naturbeskyt-
telsesloven ikke finder anvendelse ved gennemførelse af
anlægsprojektet, og dermed fraviges ved ændringslov til an-
lægsloven. Dette betyder, at de berørte myndigheder ikke
skal behandle ansøgninger i relation til gennemførelse af
anlægsprojektet vedrørende de bestemmelser, der er fraveget
ved lovforslaget.
6.1 Generelt
Projektet forestås af Vejdirektoratet som anlægsmyndig-
hed og har dermed både økonomiske og implementerings-
mæssige konsekvenser for Transportministeriet i forbindelse
med anlægsperioden.
Detailprojekteringen, som danner baggrund for ekspropri-
ation og udbud, udføres af Vejdirektoratet i samarbejde med
eksterne rådgiverfirmaer. Rådgivningsopgaver og anlægsar-
bejder udbydes efter gældende regler herfor.
Vejdirektoratet fører som anlægsmyndighed tilsyn med
entreprenørernes arbejde for at sikre, at det aftalte arbejde
leveres i den aftalte kvalitet, tid og pris. Herudover skal
projektforløbet styres, kontrolleres og dokumenteres. Vejdi-
rektoratet vil løbende undersøge og afprøve mulighederne
for at anvende nye metoder og ny teknologi med henblik
på at optimere projektet trafiksikkerhedsmæssigt, miljømæs-
sigt, økonomisk og tidsmæssigt.
De berørte kommuner, Region Syddanmark og statslige
styrelser, herunder Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø, vil i relation til anlægsprojektet skulle behandle
ansøgninger og anmeldelser fra Vejdirektoratet med henblik
på at vurdere, hvilke krav der stilles i forbindelse med til-
ladelser, godkendelser og dispensationer til projektet som
følge af krav hertil i bl.a. natur- og miljølovgivningen.
Der skal foretages ledningsarbejder, som nødvendiggøres
af anlægsprojektet. Fordelingen af udgifter hertil afhænger
af den enkelte lednings retsstilling, og udgifter forbundet
med gennemførelsen af ledningsarbejder, nødvendiggjort af
anlægsprojektet, kan således forventes at skulle afholdes
både af projektet og af den enkelte ledningsejer.
Fremtidig drift og vedligehold af de statslige vejanlæg va-
retages af Vejdirektoratet, som vejmyndighed, jf. vejlovens
§ 6, stk. 2.
Principperne om digitaliseringsklar lovgivning er iagtta-
get, og vurderes ikke at være relevante i forhold til lovfor-
slagets enkelte dele.
6.2 Anlægsøkonomi og tidsplan
Anlægsoverslaget for projektet er udarbejdet efter Trans-
portministeriets retningslinjer for ny budgettering af anlægs-
projekter på vej- og baneområdet.
Anlægsoverslaget er opgjort på fire niveauer: fysikover-
slag, basisoverslag, ankerbudget (projektbevilling) og sam-
let anlægsbudget (totaludgift).
Fysikoverslag er udarbejdet ved hjælp af Vejdirektoratets
overslagssystem. Det vil sige, at det er baseret på teoretiske
mængder fra det foreliggende skitseprojekt og enhedspriser
15
og erfaringer fra de seneste sammenlignelige anlægsarbej-
der.
Basisoverslag udgør fysikoverslaget tillagt tværgående
udgifter såsom projektering, tilsyn og administration, men
ikke moms.
I henhold til ny anlægsbudgettering bevilges basisoversla-
get tillagt ti procent til gennemførelse af projektet (anker-
budgettet/projektbevilling). Herudover afsættes yderligere
en central reserve på fem procent. Det samlede anlægsbud-
get (totaludgift) vil således udgøre basisoverslaget plus 15
procent.
Anlægsoverslaget er behæftet med usikkerhed, da udgifter
til bl.a. ekspropriation, jordarbejder og arkæologi ikke kan
beregnes præcist på forhånd. Projektets detaljerede udform-
ning, mængder m.v. kendes først på et senere tidspunkt,
ligesom udviklingen i konjunktur- og konkurrencesituatio-
nen på licitationstidspunktet er af væsentlig betydning for
anlægsudgifternes endelige størrelse. Yderligere kan de ar-
kæologiske forundersøgelser vise, at det bliver nødvendigt
at foretage egentlige udgravninger af fund.
6.2.1 Anlægsøkonomi for projektet
Det samlede anlægsbudget for projektet er beregnet til
1.449,7 mio. kr. (FL indeks 2025 - 146,51). Den centrale re-
serve placeres hos transportministeren, mens Vejdirektoratet
råder over ankerbudgettet.
Basisoverslag Ankebudget (basi-
soverslag + 10 %)
Samlet anlægsbud-
get (basisoverslag
+ 15 %)
1.260,8 1.386,9 1.449,7
Tabel 1. Basisoverslag, ankerbudget og samlet anlægs-
budget for projektet i mio. kr. (FL indeks 2025 - 146,51).
Anlægsprojektet er tilpasset, således at det samlede an-
lægsbudget for projektet udgør 1.449,7mio. kr. (prisniveau
2025, indeks 146,51), hvilket svarer til beløbet afsat til vej-
projektet i Infrastrukturplan 2035.
Projektet vil kunne gennemføres inden for en periode på
fem til seks år fra vedtagelse af ændringslov til anlægsloven.
Indledningsvist skal der bruges op til to år på udbud, geo-
tekniske boringer, detailprojektering, besigtigelse og eks-
propriation m.v. Herefter vil anlægsarbejdet kunne startes
op, samtidig med at den videre detailprojektering fortsæt-
tes. Anlægsarbejdet vil kunne færdiggøres inden for en peri-
ode på tre til fire år.
Udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense forventes
at kunne gennemføres efter følgende relative tidsplan i for-
hold til projektets igangsætning:
2025-2026: Forventet detailprojektering, udbud, forventet
besigtigelse, forberedende arbejder m.v. samt forventet eks-
propriation.
2026-2029: Anlægsarbejder igangsættes, og dele af an-
lægget ibrugtages løbende.
2029-2030: Forventet færdiggørelse af projektet
Tidsplanen konsolideres endeligt i forbindelse med detail-
projektering af projektet.
År Anlægsbevilling mio. kr.
2024 1,0
2025 21,5
2026 123,5
2027 322,0
2028 469,6
2029 389,0
2030 123,1
Tabel 2. Forventet årsopdelt samlet anlægsbudget
for projektet (FL indeks 2025 - 146,51). O
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Bemyndigelsen til anlægsprojektet er givet ved vedtagel-
se af den eksisterende anlægslov. De økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet, der er afledt af
anlægsprojektet, er beskrevet i bemærkninger til den eksi-
sterende anlægslov jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A,
L 26 som fremsat, s. 11.
Lovforslaget indeholder ikke ændrede økonomiske og ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Den eksisterende anlægslov giver mulighed for ekspropri-
ation af både midlertidige arbejdsarealer i anlægsperioden
og permanente arealerhvervelser til brug for selve anlægs-
projektet.
Lovforslaget medfører ikke ændringer i bemyndigelsen til
at ekspropriere til brug for anlægsprojektet.
Lovforslaget afskærer adgangen til at påklage kommunal-
bestyrelsens og statslige myndigheders afgørelser vedrøren-
de anlægsprojektet til anden administrativ myndighed for så
vidt angår de love, der er nævnt i det foreslåede § 1 d, stk.
1. Afgørelser efter de i § 1 d, stk. 1, nævnte love kan i stedet
påklages til transportministeren.
Derudover har lovforslaget ikke administrative konse-
kvenser for borgerne.
9. Klimamæssige konsekvenser
I Danmark reguleres drivhusgasemissioner ikke direkte,
men Danmark har, på baggrund af Parisaftalen i 2020, ved-
taget lov om klima, jf. lovbekendtgørelse nr. 2580 af 13.
december 2021 (herefter klimaloven). I klimaloven er der
fastsat en målsætning om, at Danmark i 2030 skal have
reduceret den nationale udledning af drivhusgasser med 70
procent i forhold til niveauet i 1990 og være klimaneutralt
16
senest i år 2050. Projektets samlede klimapåvirkning bereg-
nes i CO2-ækvivalenter efterfølgende blot benævnt CO2.
I miljøkonsekvensvurderingen af projektet for udbygning
af motorvejen er det ikke fastlagt præcist, hvordan anlægsar-
bejdet skal udføres. Vejdirektoratet arbejder med at nedbrin-
ge klimaaftrykket fra anlægsarbejdet via krav i udbud og
kontrakter. De konkrete krav til nedbringelse af klimaaftryk-
ket ved produktion af eksempelvis asfalt og beton vil blive
defineret i den efterfølgende udbudsproces.
Udbygning af motorvejen vil påvirke luftkvaliteten om-
kring motorvejen, og der vil være en klimapåvirkning som
følge af anlægsarbejde og stigende trafik.
I anlægsperioden skal der anvendes råmaterialer f.eks.
asfalt, stål og beton. Fremstillingen af dem medfører udled-
ning af CO2, som bidrager til den globale opvarmning. I
anlægsfasen skal der bruges entreprenørmaskiner, der både
udsender CO2 og luftforurenende stoffer (primært NOX) og
støv. Udvidelsesprojektet vil medføre en merudledning på
omkring 43.700 ton CO2-ækvialenter (CO2e).
Efter udbygningen vil kapaciteten på motorvejen være
forøget, og trafikken på motorvejen forventes at stige med
6.000-8.000 biler pr. hverdagsdøgn. Denne trafikstigning
vurderes i 2040 at medføre en forøgelse i årlig udledning på
ca. 2.500 ton (CO2e). Stigningen i CO2-udledningen i 2040
grundet udbygning vil kun påvirke Danmarks forpligtelse til
reduktion af emissioner af CO2 i meget begrænset omfang.
Der vil desuden være en merudledning af NOX på om-
kring to ton årligt i årene fra 2030 til 2080. Udledningen vil
være højest i de første år, og falde i takt med at vognparken
overgår til el.
Det bemærkes, at udledninger af CO2-ækvivalenter fra
transporten, herunder også kvælstofilter (NOX) og partikler
fra bilmotorerne, forventes at blive reduceret i takt med en
større andel af elbiler, der vil medføre mindre emissioner af
disse luftforurenende stoffer.
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Miljøkonsekvensrapporten omhandler de forventede mil-
jømæssige konsekvenser ved udbygning af Fynske Motorvej
syd om Odense.
10.1 Planforhold
Arealanvendelsen til brug for udbygning af motorvejen
er fastlagt ved vedtagelse af lov om udbygning af Fynske
Motorvej syd om Odense i 2013. Ved vedtagelsen af den
eksisterende anlægslov blev der ligeledes fastlagt byggelin-
jer på 120 meter. Nærværende lovforslag indeholder ikke
ændringer i den eksisterende anlægslovs bemyndigelse til
anlægsprojektet.
Udbygning af motorvejen fremgår af kommunepla-
nens retningslinjer (Odense Kommunes Kommuneplan
2020-2032).
Anlægsprojektet berører områder udlagt ved kommune-
planramme og lokalplaner til forskelligartede formål, herun-
der rekreative områder, samt erhvervs- og boligområder.
Motorvejen er beliggende i både landzone og byzone.
10.2 Landskab og visuelle forhold
10.2.1 Eksisterende forhold
Landskabet omkring motorvejen udgør et relativt sam-
mensat landskab opbrudt af Odense Ådal og Lindved
Ådal. Særligt i den vestlige- og østlige del og i den centrale
del gennem Odense er der udpeget større sammenhængende
landskaber. Odense Ådal og Lindved Ådal er begge udpeget
som bevaringsværdige landskaber.
10.2.2 Påvirkning i anlægsperioden
Landskabet vil i anlægsperioden primært blive påvirket
i det eksisterende motorvejstracé, samt ved de arealer, der
inddrages til arbejdsveje og arbejdspladser. Der inddrages
et arbejdsareal på ti meter langs den eksisterende vej, hvor
eksisterende beplantning vil blive ryddet.
Vejudvidelsen medfører, at der sker en forskydning af
de eksisterende skråninger på flere lokaliteter, hvorfor den
eksisterende beplantning vil blive fjernet. Langs den eksi-
sterende motorvejsstrækning vil der desuden punktvis bli-
ve oprettet større arbejdspladsarealer, herunder arealer til
midlertidigt oplag af overskudsjord, nye materialer mv. og
midlertidige adgangsveje, hvor entreprenørmateriel og mate-
rialer til vejanlægget skal transporteres.
10.2.3 Påvirkning efter udbygning
Udbygningen af motorvejen vil i driftsfasen primært berø-
re landskaber, der i dag allerede er påvirket af motorvejen.
Med udvidelsen af den eksisterende motorvej vil der for-
uden en udvidelse af det eksisterende vejareal også ske
etablering af en række støjskærme langs strækningen. Der
foreslås blandt andet etablering af støjskærme i ni meters
højde på begge sider af strækningen op til broerne over
Odense Å. Støjafskærmningen placeres udenfor områderne
omfattet af fredningen Odense Ådal etape I.
Fremover vil motorvejen inkl. vejudstyr derfor i højere
grad dominere det visuelle udtryk fra omkringliggende om-
råder.
Konsekvensen af den visuelle påvirkning vurderes at være
væsentlig.
10.2.4 Afværgeforanstaltninger
De skråninger, hvor den nuværende beplantning ryddes som
følge af udbygningen af motorvejen, vil i videst muligt
omfang blive genplantet med henblik på reducering af den
visuelle påvirkning fra særligt støjskærme.
10.3 Arkæologi og kulturarv
17
10.3.1 Eksisterende forhold
Kulturlandskabet omkring motorvejen har gennemgået
store ændringer i løbet af de seneste ti år og er i høj grad
præget af Odenses byudvikling. Der ligger spredte kulturele-
menter, såsom bevaringsværdige bygninger, beskyttede sten-
og jorddiger, arkæologiske fundsteder i området omkring
motorvejen, samt et fredet fortidsminde, bestående af sten-
sætning/bro fra middelalderen, umiddelbart nord for motor-
vejen. Derudover findes også beskyttede kirkeomgivelse for
Ravnebjerg Kirke.
10.3.2 Påvirkning i anlægsperioden
På strækninger med eksisterende skråningsanlæg langs
vejen antages det, at det ikke er sandsynligt, at der i an-
lægsfasen bliver gjort arkæologiske fund, da disse områder
allerede har været udgravet i forbindelse med etableringen
af E20 Fynske Motorvej.
Nord for Ravnebjerg, sydvest for Sanderum og omkring
Odense Å, samt strækningen lige vest for tilslutningsanlæg
50, må det dog forventes, at de inddragede arealer kan rum-
me fortidsminder, og at der derfor er behov for arkæologiske
udgravninger, inden anlægsarbejdet igangsættes.
Udbygningen af motorvejen medfører, at to beskyttede
diger ved Sanderum vil blive afkortet med op til ti meter,
mens der i forbindelse med etablering af regnvandsbassin
ved Nydam fjernes ca. 90 meter af et beskyttet dige.
Arbejderne til udvidelse af dæmning under motorvejen
vil påvirke fortidsmindebeskyttelseslinjen til det fredede
fortidsminde beliggende nord for motorvejen ved Odense
Å. Derudover vil der blive etableret midlertidigt arbejdsareal
inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen.
Flere steder ligger der bevaringsværdige bygninger tæt på
motorvejen, som potentielt kan blive fjernet som følge af an-
lægsprojektet, hvilket udgør en væsentlig påvirkning. Stør-
stedelen af de bevaringsværdige bygninger vil ikke blive
fysisk berørt af anlægsprojektet, men omgivelserne vil dog
blive påvirket af, at motorvejen kommer tættere på.
10.3.3 Påvirkning efter udbygning
Arealer, der skal inddrages permanent til udbygningen, er
placeret udenfor udpegede kulturmiljøer og landsbymiljøer.
Udvidelse af dæmning under motorvejen samt etablering
af støjafskærme vil påvirke fortidsmindebeskyttelseslinjen
til det fredede fortidsminde beliggende nord for motorvejen.
Midlertidige arbejdsarealer reetableres.
Udbygningen af motorvejen sker inden for de beskyttede
kirkeomgivelser omkring Ravnebjerg Kirke, men da motor-
vejen på denne strækning ligger i afgravning og dermed
under niveau for omgivelserne, vil anlægsprojektet ikke væ-
re i konflikt med kirkebyggelinjen.
10.4 Fredninger
10.4.1 Eksisterende forhold
Den eksisterende motorvej gennemskærer fredningen af
Odense Ådal etape I. Selve motorvejen er ikke omfattet af
fredningen. Motorvejen afvander i dag til et eksisterende
regnvandsbassin, der er beliggende inden for fredningen.
Fredningen af Odense Ådal fra Borreby til den Fynske
Landsby er fastlagt ved Naturklagenævnets afgørelse af 29.
maj 2006. Fredningens formål er at friholde ådalen for yder-
ligere bebyggelse, sikre kulturhistoriske, landskabelige, geo-
logiske og arkitektoniske værdier, samt at skabe et artsrigt
plante- og dyreliv.
Fredningen indeholder derudover generelle bestemmelser
om bevaring af arealerne i deres nuværende tilstand, forbud
mod bebyggelse og andre faste konstruktioner, samt terræ-
nændringer m.v. Fredningen skal endvidere sikre offentlig-
hedens adgang og tillade sædvanlig hegning, naturpleje og
naturgenopretning.
Der er omkring anlægsprojektet endvidere registeret tre
fredninger, henholdsvis Dalumgård, Odense Ådal - 6 koloni-
haver, Hollufgård, Lindved Å og Lindved Mølle. Ingen af
disse fredninger påvirkes af anlægsprojektet.
10.4.2 Påvirkning i anlægsperioden
På østsiden af Odense Å sker der en nødvendig breddeud-
videlse af den nuværende dæmning under motorvejen for
at skabe mulighed for udvidelse af vejprofilet fra fire til
seks kørespor. Udbygning af dæmningen, der sker ved op-
fyld af jord, vil påvirke fredningen i et arealbånd på op
til otte meters bredde på nordsiden af motorvejen, og op
til 11 meters bredde på sydsiden af den eksisterende motor-
vej. Tilsvarende vil der ske en nødvendig udbygning af skrå-
ningen mellem motorvejen og regnvandsbassinet mod syd
på strækningen vest for Odense Å. Udvidelse af dæmning
og skråning sker langs motorvejen, der ikke er omfattet af
fredningen.
Derudover medfører udbygning af motorvejen, at det ek-
sisterende regnvandsbassin beliggende syd for motorvejen
og vest for Odense Å skal udvides inden for det fredede
areal. Det nuværende regnvandsbassin er beliggende inden
for fredningen, og udgør ca. 2650 m2. Regnvandsbassinet
udvides mod vest. Fastlæggelse af regnvandsbassinets ende-
lige størrelse afventer endelig detailprojektering. Bassinets
størrelse vil søges minimeret mest muligt således, at are-
aludlægget ikke påvirker fredningen udover, hvad der er
nødvendigt i forhold til afvanding af vejvand fra motorve-
jen. Regnvandsbassinet vil blive etableret med henblik på
tilpasning til det eksisterende miljø, og udformet således, at
et naturligt dyre- og planteliv kan udvikle sig i og omkring
bassinet. Det forventes, at bassinet på sigt kan vokse ind i §
3 beskyttelse.
Vejdirektoratet vurderer, at påvirkningen af fredningen af
Odense Ådal ville kunne håndteres via dispensation jf. na-
turbeskyttelseslovens § 50.
Vurderingen baseres på, at der er tale om nødvendig udvi-
18
delse af eksisterende motorvej, der allerede gennemskærer
fredningen. Derudover lægges der vægt på, at påvirkningen
af fredningen er søgt minimeret mest muligt, samt at der
foreligger praksis for dispensationer fra fredningen. Endelig
indgår det i vurderingen, at det udvidede regnvandsbassin
vil blive udformet således, at der vil blive grundlag for
udvikling af et artsrigt dyre- og planteliv, samt at indgrebet i
fredningen er konkret begrundet i samfundsmæssige hensyn
i form af udvikling af infrastruktur (som allerede i dag er
placeret i området).
Der lægges endvidere vægt på, at anlægsprojektet er mil-
jøvurderet, hvormed projektets landskabelige-, natur og mil-
jøpåvirkninger er beskrevet og vurderet i miljøkonsekvens-
vurderingen som grundlag for Folketingets vedtagelse af
ændringslov til anlægslov for anlægsprojektet. Det vurde-
res, at anlægsprojektet vil medføre en væsentlig påvirkning
på fredningen, da anlægsprojektet inddrager fredede area-
ler. Fredningen er dog allerede gennemskåret af den eksi-
sterende motorvej, og det eksisterende regnvandsbassin, der
skal udvides, er allerede beliggende inden for fredningen.
Vejdirektoratet vurderer, at anlægget i anlægs- og drifts-
fasen ikke vil være i strid med fredningens formål, der
primært har til hensigt at friholde ådalen for yderligere be-
byggelse, sikre kulturhistoriske, landskabelige, geologiske
og arkitektoniske værdier, samt at skabe et artsrigt plante-
og dyreliv.
Midlertidige arbejdsarealer vil blive reetableret efter fær-
diggørelse af anlægsarbejderne.
10.4.3 Påvirkning efter udbygning
Projektets påvirkning af fredningen af Odense Ådal etape
I er nærmere beskrevet i pkt. 10.4.2. De beskrevne anlæg vil
efter færdiggørelsen fortsat være omfattet af fredningen. Ved
eventuelle fremtidige ændringer i anlægget, der vil påvirke
fredningen, vil der dermed skulle søges om dispensation, jf.
naturbeskyttelseslovens § 50.
10.5 Mennesker, sundhed og materielle goder
10.5.1 Påvirkning i anlægsperioden
I anlægsfasen forventes den reducerede hastighed på
strækningen at give anledning til en forøget rejsetid på tre
til fem minutter. Derudover må der som følge af anlægsar-
bejdet forventes forøget risiko for kødannelse og trængsel
på strækningen, som yderligere vil kunne give anledning
til forsinkelse. Rejsetidsforlængelsen vurderes at kunne give
anledning til en lille omfordeling af trafik væk fra motorve-
jen til det omkringliggende vejnet. Omfordelingen vurderes
kun i begrænset omfang at give en mærkbar effekt på frem-
kommeligheden og trængslen på både motorvejen og det
omkringliggende vejnet.
Anlægsarbejderne tilrettelægges, så de som hovedregel
bliver gennemført inden for normal arbejdstid på hverdage
mellem kl. 07-18. Kun i få og kortere perioder vil der blive
arbejdet om natten.
I forbindelse med anlægsarbejderne vil der være emissio-
ner i form af NOx og partikler fra entreprenørmaskiner og
diffuse emissioner af støv fra kørsel, oplag og håndtering af
materialer, anlægsarbejder mv. Påvirkningen sker kun i næ-
rområdet til anlægsområdet, og vurderes samlet set at være
begrænset. Langt de fleste ejendomme langs strækningen vil
dog blive berørt af både permanent arealerhvervelse og af
midlertidig arealerhvervelse til brug for arbejdsarealer. Den
midlertidige arealerhvervelse til arbejdsarealer sker ved eks-
propriation og vil kun omfatte anlægsperioden, hvorefter
arealet retableres og leveres tilbage til ejeren i ryddet og
retableret stand.
10.5.2 Påvirkning efter udbygning
Det vurderes, at virksomhedernes adgang til arbejdskraft
forbedres ved udbygningen, da fremkommeligheden i og
omkring projektområdet forventes at blive øget.
I driftsfasen vil udbygningen og kapacitetsforøgelsen af
E20 Fynske Motorvej fra fire til seks spor have en væsentlig
positiv effekt på trafikafvikling og fremkommeligheden på
strækningen. Udbygningen af tilslutningsanlæg 51, Oden-
se S, vurderes at sikre en tilfredsstillende trafikafvikling
i spidsbelastningstidspunkter frem mod 2040. De øvrige
tilslutningsanlæg på strækningen vurderes også at have til-
strækkelig kapacitet med de nuværende udformninger frem
mod 2040.
Projektets samlede miljøpåvirkning i forhold til luftkvali-
tet og emissioner vurderes at være begrænset, da luftforur-
eningen fra trafikkørsel i driftsfasen er minimal, og vurderes
uændret i forhold til den nuværende luftkvalitet på stræknin-
gen.
Som følge af udbygningen forventes antallet af trafikan-
ter på motorvejen at stige, og dermed må det forventes, at
der vil ske en øget støjpåvirkning på de nærmeste omgivel-
ser. Påvirkningen vil være permanent. Som led i anlægspro-
jektet etableres der en række støjskærme med henblik på
reducering af støjbelastningen fra motorvejen. Beregninger
viser, at støjafskærmningen kan forventes at medføre en
reduktion i antallet af støjbelastede boliger, ligesom støjbe-
lastningen reduceres i visse rekreative områder.
10.6 Friluftsliv og rekreative forhold
10.6.1 Eksisterende forhold
De grønne områder og skovbeplantninger omkring motor-
vejen benyttes flittigt, både til rekreative formål, som gå-,
løbe- og rideture, og i forbindelse med cyklisters og fodgæn-
geres krydsning af motorvejen. De væsentligste rekreative
interesser i området er knyttet til stier, skove samt de to
ådale med grønne arealer omkring Odense Å og Lindved
Å. De rekreative forhold omkring motorvejen er i dag allere-
de væsentligt påvirkede af den eksisterende motorvej.
10.6.2 Påvirkning i anlægsperioden
I anlægsfasen vil der blive ryddet beplantning til udvidel-
19
se af motorvejen, herunder også til regnvandsbassiner og
støjskærme m.v., samt til et arbejdsbælte langs motorvejen
og arbejdspladser, hvilket vil være en påvirkning på den
rekreative værdi.
I forbindelse med anlægsarbejderne vil der blive taget
hensyn til, at den offentlige adgang og passagemuligheder
begrænses mindst muligt. Mulighederne for at ryttere, gåen-
de og cyklister kan komme på tværs af anlægget vil blive
tilgodeset i videst muligt omfang. Der vil blive skiltet til
alternative ruter eller anlagt alternative midlertidige ruter,
hvis en passage afspærres i anlægsperioden.
10.6.3 Påvirkning efter udbygning
Støj, visuelle forstyrrelser samt forringelse af landskabs-
og naturoplevelsen udgør de væsentligste påvirkninger af de
friluftslivsmæssige værdier.
De nuværende muligheder for, at cyklister og gående kan
krydse motorvejen, vil blive bevaret, hvilket er afgørende
for at mindske den udbyggede motorvejs barrierevirkning
for friluftslivet. Skovbræmmerne mellem motorvejen og de
bagvedliggende boligområder og rekreative landskaber vil
på grund af udvidelsen blive mindsket i bredden. Dette bety-
der, at den rekreative værdi forringes.
Som en del af projektet planlægges der opsat en række
støjskærme langs de bynære dele af motorvejen samt op til
broerne over Odense Å. Dermed forventes projektet at med-
føre en begrænset, men positiv påvirkning af de rekreative
oplevelser fra de bagvedliggende rekreative områder idet
støjen i disse områder reduceres.
10.7 Støj og vibrationer
10.7.1 Eksisterende forhold
Beregninger for år 2040 viser, at motorvejen uden udbyg-
ning vil medføre, at i alt 4.311 boliger vil være støjbela-
stet med mindst 58 dB (Lden). Ud af de 4.311 støjbelaste-
de boliger vil 219 boliger kunne karakterises som stærkt
støjbelastede boliger med en støjpåvirkning over 68 dB
(Lden). Størstedelen af de støjbelastede boliger af række- og
parcelhuse er beliggende i Hjallese i boligområderne langs
motorvejen.
10.7.2 Påvirkning i anlægsperioden
Under gennemførelse af anlægsprojektet vil der forekom-
me almindelig støjende anlægsarbejder i forbindelse med
forberedende arbejder, jordhåndtering, transport af materia-
ler, udlægning af asfalt m.v.
Støjende anlægsarbejder er planlagt udført inden for nor-
mal arbejdstid i tidsrummet mellem kl. 07-18 (dagperioden).
Arbejdet med ombygning og udskiftning af bygværker,
samt etablering af støjskærme vil som hovedregel også blive
gennemført inden for normal arbejdstid på hverdage mellem
kl. 07-18 (dagperioden).
Gennem anlægsfasen vil der forekomme behov for at ud-
føre anlægsarbejder uden for dagperioden, bl.a. af hensyn til
hensigtsmæssig trafikafvikling på motorvejen.
Ved nedbrydning af brokonstruktioner, samt ved nedram-
ning af betonpæle og spuns, vil der være boliger, der udsæt-
tes for væsentlige støjpåvirkninger højere end 70 dB. Nogle
af disse anlægsarbejder må forventes at skulle udføres i
aften- og natperioden for at sikre hensigtsmæssig trafikaf-
vikling i dagperioden. I de tilfælde stiger støjkonsekvensaf-
standene, hvilket betyder, at et større antal boliger vil blive
væsentligt påvirket af støj fra anlægsaktiviteter.
10.7.3 Påvirkning efter udbygning
Opsætning af ni meter høje støjskærme på både nord- og
sydsiden af motorvejen ved Hjallese på strækningen belig-
gende øst og vest for tilslutningsanlæg 51, Odense SV, samt
syv meter høje støjskærme på den nordlige side af motorve-
jen ved Heliosvænget, vil medføre, at støjbelastningen for
et betydeligt antal boliger vil blive reduceret i forhold til
scenariet uden udbygning af motorvejen.
Støjmodelberegninger viser, at antallet af støjbelastede bo-
liger vil blive reduceret fra 4.311 til 3.047 ved gennemførel-
se af anlægsprojektet.
På trods af etablering af støjafskærmning på de centrale
strækninger ved de store boligområder i Odense, vurderes
støjen fra trafikken fortsat at udgøre en væsentlig negativ
påvirkning for omgivelserne.
10.7.4 Afværgeforanstaltninger
I områder, hvor det er vurderet, at etablering af støjaf-
skærmning langs motorvejen ikke vil have en tilstrækkelig
effekt eller vil være uforholdsmæssige omkostningstung i
forhold til den støjreducerende effekt, etableres en ordning
med mulighed for tilskud til støjisolering af støjbelastede
boliger. Ordningen omfatter typisk tilskud til lydisolering
ved udskiftning af vinduer og forbedring af facaden for at
reducere det indendørs støjniveau. Støjisoleringsordningen
omfatter boliger, som har et højt støjniveau (>63 dB). Se
nærmere i pkt. 10.14 Støjisoleringsordningen.
10.8 Natur og biodiversitet
10.8.1 Eksisterende forhold
Der er i forbindelse med udarbejdelse af miljøkonsekvens-
vurderingen foretaget en række feltundersøgelser i 2022 og
i 2024 for at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for
beskrivelse af den aktuelle tilstand og dermed kvalificere
grundlaget for vurdering af projektets mulige påvirkning af
natur, dyre- og fugleliv. Feltundersøgelserne er foretaget in-
den for en undersøgelseskorridor, der er betydelig større end
det areal, der skal eksproprieres midlertidigt og permanent
til projektet.
De naturinteresser, der har været i fokus ved feltundersø-
gelserne, er beskyttede arter omfattet af habitatdirektivets
bilag IV (beskrives under pkt. 10.8.4), og vurdering af pro-
jektets påvirkning på Natura 2000-området N114, Odense
20
Å med Hågerup Å, Salling Å og Lindved Å. Derudover
er der i miljøvurderingen fokus på natur omfattet af naturbe-
skyttelseslovens § 3, og arter, der er særligt beskyttet efter
national lovgivning. Endelig er der foretaget vurdering af
skovarealer, der er udlagt til fredskov.
Der er i forbindelse med feltundersøgelser af Natura 2000-
området foretaget vurdering af habitatnaturtyper på udpeg-
ningsgrundlaget, samt forekomst af sump- og skæv vindel-
snegl, som ligeledes er på udpegningsgrundlaget. Der blev i
den forbindelse registreret to nye arealer med elle-askeskov,
som Miljøstyrelsen i september 2023 har godkendt. Der blev
ikke registreret forekomster af sump- og skæv vindelsnegl
i 2022, men Miljøstyrelsen har i forbindelse med deres re-
gistrering i 2023 fundet sumpvindelsnegl i det ene område
med elle-askeskov, beliggende syd for motorvejen.
Der er foretaget en Natura 2000 konsekvensvurdering
af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura
2000-området N114, Odense Å med Hågerup Å, Salling Å
og Lindved Å. Se nærmere under pkt. 10.8.6 Natura 2000.
I nærheden af motorvejen ligger i alt 23 søer, 13 moser
og 3 enge, som alle er beskyttet i henhold til naturbeskyttel-
seslovens § 3. Alle lokaliteterne er besigtiget i forbindelse
med feltundersøgelserne. Af dem er seks af søerne i god
tilstand, mens de resterende er i moderat og ringe tilstand,
og én enkelt sø er i dårlig tilstand. Søerne i god tilstand
ligger spredt i hele undersøgelsesområdet. Blandt moserne
er én i god tilstand, mens de resterende moser er i moderat
og ringe tilstand med overvægt af ringe. Én eng er i moderat
tilstand, men de to øvrige enge er i ringe tilstand.
Odense Å, Lindved Å og et tilløb til Lindved Å er besigti-
get i forbindelse med feltundersøgelserne. Af de tre vandløb
er Lindved Å i høj økologisk tilstand, mens Odense Å er i
god økologisk tilstand. Tilløbet til Lindved Å er i moderat
økologisk tilstand.
Inden for undersøgelsesområdet er der 54 fredskovslokali-
teter. En enkelt af disse er ikke besigtiget, da der er tale om
et læhegn. Af de besigtigede fredskovsarealer er fem skov-
arealer i god tilstand. Disse skovarealer er primært lokalise-
ret i det østligste skovområde omkring Lindved Å. Blandt
de resterende skovområder er 23 i moderat tilstand og 25 i
ringe tilstand.
Derudover er det gjort flere fund af invasive arter, hvor
de fleste individer og populationer er af arterne kæmpebjør-
neklo, råd hestehov og sildig gyldenris.
10.8.2 Påvirkning i anlægsperioden
Udbygningen af motorvejen medfører, at der midlertidigt
og permanent inddrages mose, der er omfattet af naturbe-
skyttelseslovens § 3, langs motorvejen på strækningen gen-
nem Elmelund Skov.
Anlægsprojektet påvirker seks regnvandsbassiner, der er
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Fire af bassinerne
udvides, ét bassin flyttes og ét bassin nedlægges delvist, da
bassinet frakobles og flyttes.
I to af ovennævnte regnvandsbassiner, er der registreret
bilag IV-arter. Bilag IV-arter er beskrevet i pkt. 10.8.4.
Udvidelsen af de øvrige regnvandsbassiner, der er omfat-
tet af naturbeskyttelseslovens § 3, vil medføre en midlertidig
tilstandsændring, da bassinerne i en periode vil være tørlag-
te. Påvirkningen vurderes ikke at medføre tab af væsentlige
naturmæssige værdier, da søerne har dårlig til ringe naturtil-
stand. De nye regnvandsbassiner skal udformes således, at
der er god mulighed for udvikling af naturligt dyre- og plan-
teliv, hvormed bassinerne på kortere sigt kan blive omfattet
af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3.
I forbindelse med anlægsarbejderne vil der ske rydning
af træer og beplantning, som bl.a. betyder, at der fjernes
ca. 54.900 m2 fredskov. Der fældes derudover fredskov
på midlertidigt berørte arealer svarende til et areal på ca.
79.184 m2. De midlertidigt berørte arealer genplantes, når
anlægsarbejderne er afsluttet. Fældet fredskov erstattes i for-
holdet 1:2. De arealer, der reetableres med skov, indgår i
erstatningsarealet.
10.8.3 Påvirkning efter udbygning
Udbygningen af motorvejen vurderes at medføre en på-
virkning i form af forøgelse i støjpåvirkning, samt en øget
barriereeffekt som følge af forøgelse i trafikmængde og ud-
videlse af kørespor. Motorvejen danner dog allerede i dag en
væsentlig barriere i landskabet, ligesom der allerede forelig-
ger en væsentlig støjpåvirkning fra motorvejen. Samlet set
vurderes anlægsprojektet ikke at medføre væsentlige negati-
ve påvirkninger på det eksisterende miljø.
Etablering af regnvandsbassiner vurderes at medføre en
positiv påvirkning, da udformningen af bassinerne er med-
virkende til at forbedre forholdene for det naturlige dyre- og
planteliv i området.
10.8.4 Bilag IV-arter
Der blev gennemført feltundersøgelser med henblik på
identificering af IV-arter i 2010 til brug for den VVM-rede-
gørelse, der blev udarbejdet inden anlægslovens vedtagelse i
2013.
Til brug for den opdaterede miljøkonsekvensvurdering er
der foretaget nye feltundersøgelser i 2022 med henblik på
identificering af bilag IV-arter i området omkring anlægs-
projektet. Derudover er der foretaget supplerende feltun-
dersøgelser i 2024 med henblik på identificering af egnede
yngle- og rasteområder for flagermus.
Der er registreret otte arter af flagermus, hvor den største
aktivitet er registreret omkring Odense Å og Lindved Å,
hvor der også er registreret flest arter. Ved Elmelund Skov
i den vestlige del af motorvejsstrækningen er der også regi-
streret flere forskellige arter og stor aktivitet. De registrere-
de arter er brunflagermus, damflagermus, dværgflagermus,
pipistrelflagermus, skimmelflagermus, troldflagermus, syd-
flagermus og vandflagermus. Alle arter af flagermus er be-
skyttet af habitatdirektivets bilag IV. Ved gennemførelse af
anlægsprojektet påvirkes flagermusenes yngle- og rasteste-
21
der, hvorfor dette afværges som beskrevet i pkt. 10.8.5. Ved
indarbejdelse af afværgeforanstaltninger vurderes det, at den
økologiske funktionalitet for flagermus kan opretholdes.
I forbindelse med feltundersøgelserne i 2022 er der efter-
søgt odder i området omkring Odense Å og Lindved Å. Ved
Lindved Å er der fundet tydelige spor, mens der ved Odense
Å er fundet et enkelt ældre spor, som potentielt kunne stam-
me fra odder. I anlægsperioden vil der være støj og eventuelt
lys, som vil kunne forstyrre arten og medføre, at den undgår
området i perioder med høj aktivitet. Da vejstøj og lysfor-
urening kan forringe kvaliteten af nærliggende levesteder,
forventes området ikke at have stor betydning som levested
for odder pga. den eksisterende motorvej. Oddere har meget
store territorier, og det vurderes, at individer vil kunne til-
passe sig ved at opholde sig i andre dele af territoriet og
derefter vende tilbage, når anlægsarbejdet er ophørt, eller
de kan passere området udenfor arbejdstiden. Påvirkningen
vurderes på den baggrund at være ikke væsentlig.
Ved feltundersøgelserne i 2010 er der fundet stor vandsa-
lamander i fire vandhuller, mens der ved feltundersøgelsen
i 2022 er genfundet stor vandsalamander i ét ud af de fire
vandhuller, ligesom der er fundet stor vandsalamander i to
andre vandhuller.
Derudover er der fundet æg fra brune frøer, som er en
fælles betegnelse for spidssnudet frø, springfrø og butsnudet
frø, i tre vandhuller, ligesom en feltregistrering fra 2007
viser æg i yderligere ét vandhul.
Der er identificeret stor vandsalamander i to regnvands-
bassiner, der ligeledes er omfattet af naturbeskyttelseslovens
§ 3.
10.8.5 Afværgeforanstaltninger
Anlægsarbejderne planlægges i videst muligt omfang at
skulle foregå i tidsrummet mellem kl. 07.00-18.00 (dagpe-
rioden). Støj og lys fra maskiner og arbejdspladser kan på-
virke flagermus, men da alle flagermusarter er nataktive,
vurderes det, at arterne ikke bliver forstyrret af anlægsarbej-
derne i deres vågne periode. Der vil på arbejdspladser nær
skov- og naturområder blive taget hensyn til flagermus, hvor
der bl.a. sker anvendelse af gult arbejdslys for at mindske
lyspåvirkning. Desuden skal særligt støjende arbejder som
nedramning af spuns ved ombygning af tilslutningsanlæg 51
og underføring af Sanderumvej, udføres uden for arternes
yngle- og dvaleperiode, som er i perioden omtrent 20. juni
til 7. august, samt primo november til medio april. De sær-
ligt støjende arbejder planlægges derfor udført i perioden
fra 1. maj – 1. juni eller 15. august – 1 oktober, hvor belast-
ningen fra støjgener vurderes at være små, og flagermusene
har mulighed for at søge væk og finde andre yngle- eller
dvaleområder.
Anlægsprojektet påvirker yngle- og rasteområder for fla-
germus, idet der sker fældning af flagermusegnede træ-
er. Dette afværges ved, at der for hvert flagermusegnet træ
vil ske veteranisering i forholdet 1:2, og yderligere ét træ
udpeges som fredet, hvorefter det ikke må fældes.
De § 3 beskyttede naturarealer, der skal anvendes midler-
tidigt og permanent til udbygningen af motorvejen og tilhø-
rende anlæg, erstattes ved udlægning af erstatningsnatur i
forholdet 1:2. Det dobbelte areal skal kompensere for, at
nyskabte naturområder i en årrække vil have en ringere
naturtilstand end den natur, der erstattes.
Det § 3 beskyttede moseområde, der fjernes midlertidigt
og permanent, er vurderet egnet som yngle- og rasteområde
for stor vandsalamander. Som afværgeforanstaltning skal der
etableres erstatningsnatur i forholdet 1:2.
Der vil i anlægsperioden ske midlertidig tørlægning af to
§ 3 beskyttede søer (regnvandsbassiner), hvor stor vandsala-
mander er registreret. Tørlægningen vil medføre fjernelse af
yngle- og rasteområde for stor vandsalamander. Som afvær-
geforanstaltning vil der blive etableret erstatningsvandhuller
i forholdet 1:2. Tørlægningen vil blive foretaget uden for
stor vandsalamanders aktive periode, hvilket vil sige fra 1.
oktober til 1. marts. Erstatningsvandhullerne skal anlægges
på egnede lokaliteter inden for 500 meter fra de søer, der
nedlægges, og hvert erstatningsvandhul skal som minimum
have samme størrelse som de søer, der nedlægges.
Erstatningsvandhullerne skal være etableret et til to år før
nedlæggelse af de eksisterende søer, og erstatningsvandhul-
lerne skal så vidt muligt placeres, således at de kan fungere
som trædesten til øvrige populationer af stor vandsalaman-
der. Erstatningsvandhullerne vil blive udformet med varie-
rende bunddybde, være fladvandede og lysåbne, ligesom der
omkring vandhullerne udlægges dødt ved mv. for at sikre
skjulesteder for stor vandsalamander.
Derudover skal der, inden anlægsarbejdet påbegyndes,
opsættes midlertidigt paddehegn langs arbejdsarealer, der
ligger tæt på yngle- og rasteområder for stor vandsalaman-
der med henblik på, at forhindre at padder vandrer ind på
arbejdsområdet, samt for at tømme anlægsområdet for pad-
der, der evt. opholder sig inden for arbejdsområdet, inden
anlægsarbejdet starter. Paddehegnet skal opsættes, inden an-
lægsarbejdet opstartes, og bør opsættes i perioden primo
oktober til primo marts. Det midlertidigt berørte areal, som
skal anvendes til arbejdsareal, forsøges reduceret, hvis mu-
ligt.
Anlægsarbejderne til udvidelse af øvrige § 3-beskyttede
regnvandsbassiner vil ske i perioden fra 1. oktober til 1.
marts.
Fældet fredskov erstattes i forholdet 1:2. Midlertidigt be-
rørte fredskovsarealer genplantes, når anlægsarbejderne er
afsluttet. De arealer, der reetableres med skov, indgår i be-
regning af erstatningsarealet.
Forud for anlægsarbejdet kortlægges populationer af in-
vasive arter, hvorefter jord og vegetation, der rømmes fra
disse områder, bortskaffes eller tildækkes med mindst to
meter ren jord. Hvis der er tale om jord med planterester af
japan-pileurt, vil jorden blive bortskaffet. Jorden må således
ikke genanvendes som overfladejord i projektet eller andre
projekter. Eventuel spredning af invasive arter i anlægsfasen
22
kan kortlægges ved efterfølgende overvågning af vegetatio-
nen samt evt. bekæmpelse, hvis det er relevant.
10.8.6 Natura 2000
En del af motorvejsstrækningen er beliggende inden for
Natura 2000-området N114, Odense Å med Hågerup Å,
Salling Å og Lindved Å.
Hvor motorvejen krydser Natura 2000-området ved Lind-
ved Å (mod øst), er motorvejen forberedt til tre spor i hver
retning, og der skal dermed ikke ske udvidelse af befæstede
areal på den del af strækningen.
Odense Å med de tilløbende åer Hågerup, Salling og
Lindved Å udgør Fyns største vandløb med udløb i Oden-
se Fjord. Natura 2000-området dækker 721 ha., hvor vand-
løbene og de omkringliggende naturarealer rummer et for-
holdsvis rigt og alsidigt plante- og dyreliv, herunder med
forekomst af sjældne og sårbare arter.
Der vil ikke være fysiske anlægsaktiviteter inden for Na-
tura 2000-området, og vurderingen af påvirkning af de mål-
satte vandområder konkluderer, at projektet ikke vil forringe
tilstanden eller være til hinder for vandområdets målopfyl-
delse.
Der foretages midlertidig grundvandssænkning i forbin-
delse med udvidelse af et regnvandsbassin beliggende vest
for Natura 2000-området. Grundvandssænkningens influ-
ensområde overlapper Natura 2000-området og flere af de
kortlagte habitatnaturtyper. Grundvandssænkningen kan po-
tentielt påvirke de grundvandsafhængige naturtyper elle- og
askeskov, vandløb med vandplanter og urtebræmmer, der
har forekomster tæt ved motorvejens krydsning af Natura
2000-området. Det kan derfor ikke afvises, at der vil være
en væsentlig påvirkning af de nævnte naturtyper.
Arterne sumpvindelsnegl og skæv vindelsnegl er på ud-
pegningsgrundlaget for Natura 2000-området, men er ikke
fundet inden for undersøgelsesområdet. Arterne er dog knyt-
tet til nogle af de naturtyper, der forventes at kunne blive
påvirket af den midlertidige grundvandssænkning, herunder
elle- og askesump, samt kildevæld. Hvis arterne skulle fo-
rekomme inden for influensområdet for den midlertidige
grundvandssænkning, kan det derfor ikke afvises, at der kan
ske en væsentlig påvirkning af deres levesteder.
På den baggrund er der foretaget en konsekvensvurdering
for Natura 2000-området til vurdering af mulige konsekven-
ser som følge af midlertidig grundvandssænkning.
Konsekvensvurderingen konkluderer, for så vidt angår na-
turtyperne elle- og askeskov og urtebræmmer, at påvirknin-
gen som følge af en midlertidig grundvandssænkning ikke
vurderes at medføre ændringer i forekomst eller tilstand af
naturtyperne, og der vil ikke ske en påvirkning af bevarings-
status for naturtyperne eller de tilknyttede arter i Natura
2000-området.
Det vurderes, at den midlertidige grundvandssænkning
kan medføre påvirkning for naturtypen kildevæld, da grund-
vandssænkning på minimum 25 cm vil resultere i et fald i
det opadgående tryk, som naturtypen er afhængig af, og i
anlægsperioden vil forekomsten af naturtypen inden for in-
fluensområdet få tilført mindre grundvand. En grundvands-
sænkning vil derfor kunne påvirke den særlige struktur og
de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens
opretholdelse på langt sigt, hvilket nødvendiggør indarbej-
delse af afværgetiltag i form af reinfiltration af oppumpet
grundvand. Reinfiltration indføres dels for at sikre grund-
vandsforekomstens kemiske og kvalitative tilstand, og dels
for at undgå påvirkning af naturtyper og arter i Natura 2000-
området. Antallet af reinfiltrationsboringer og kapacitet for
reinfiltration udformes i detailfasen på en sådan måde, at der
ikke sker afsænkning af det terrænnære grundvand inden for
Natura 2000-området. Al oppumpet grundvand infiltreres
Endelig konkluderes det i konsekvensvurderingen, at mid-
lertidig grundvandssænkning ikke kan medføre risiko for
påvirkning af sumpvindelsnegl og skæv vindelsnegl. Dette
begrundes i, at midlertidig grundvandssænkning i op til tre
måneder ikke påvirker udbredelse eller forekomst af de ar-
ter af græs eller star, som begge arter er knyttet til. Det
vurderes derfor, at der ikke kan ske en påvirkning af den
særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige
for arternes opretholdelse på langt sigt. Den midlertidige
grundvandssænkning vurderes derfor heller ikke at påvir-
ke arternes udbredelsesområde inden for Natura 2000-områ-
det. Samlet set vurderes påvirkningen som følge af en mid-
lertidig grundvandssænkning ikke at medføre ændringer i
bestandsstørrelser eller udbredelsesområde for sumpvindel-
snegl og skæv vindelsnegl inden for Natura 2000-området,
og der vil ikke ske en påvirkning af bevaringsstatus for
arterne i Natura 2000-området.
Konsekvensvurderingen konkluderer samlet set, at ved an-
vendelse af ovenstående afværgetiltag i form af reinfiltrati-
on, kan anlægsarbejdet gennemføres på en sådan måde, at
der ikke sker påvirkning af arter eller naturtyper på udpeg-
ningsgrundlaget for Natura 2000-området. Bevaringsstatus
for arter og naturtyper bliver ikke påvirket, og dermed vil
områdets integritet være bevaret.
Derudover er nærmeste Natura 2000-områder N110,
Odense Fjord, og N113, Urup Dam, Bræbæk Mose, Birken-
de Mose og Illemose, der ligger mere end otte km. fra mo-
torvejen. Med baggrund i afstanden, manglende økologisk
sammenhæng, samt anlægsprojektets omfang (udbygning af
en eksisterende motorvej) er vurderingen, at der ikke er
risiko for væsentlig påvirkning af habitatnaturtyper og arter
på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne N110,
Odense Fjord, og N113, Urup Dam, Bræbæk Mose, Birken-
de Mose og Illemose.
Der henvises endvidere til den samlede væsentligheds-
og konsekvensvurdering, som kan findes på Vejdirektoratets
hjemmeside.
10.9 Grundvand og hydrologi
10.9.1 Eksisterende forhold
23
Anlægsprojektet strækker sig over områder med særlige
drikkevandsinteresser, indvindingsoplande fordelt over seks
kildepladser, fem boringsnære beskyttelsesområder samt ni-
tratfølsomme indvindingsområder. Langs motorvejen findes
i dag i alt 11 vandforsyningsboringer.
Generelt er området dækket af flere grundvandsmagasi-
ner. De terrænnære sandmagasiner har et begrænset lerdæk-
ke, og er dermed sårbare overfor nedsivning af miljøfrem-
mede stoffer.
10.9.2 Påvirkning i anlægsperioden
Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at det er vurde-
ret, at der skal ske midlertidig grundvandssænkning i forbin-
delse med anlægsarbejderne på tre regnvandsbassiner. For
at undgå påvirkning på grundvandsforekomster i forbindelse
med anlægsarbejdet indarbejdes relevante afværgetiltag.
Ved bassin 161.5 håndteres det oppumpede grundvand ved
iltning, hvorved evt. okker udfældes, og vandet ledes til
eksisterende regnvandsbassin, der udleder til recipient. På
baggrund af de beregnede mængder oppumpes der ikke
mere grundvand, end at det kan håndteres via det eksister-
ende regnvandsbassin. Grundvandskvaliteten undersøges in-
den igangsætning af udledning således, at der efter behov
kan iværksættes afværgetiltag i form af rensning for at kun-
ne overholde gældende miljøkvalitetskrav for overfladevand
samt miljømål for recipient og slutrecipient.
Ved bassin 159.6 er der identificeret kortlagte jordforur-
eninger inden for en influensradius på op til 440 meter fra
bassinet. For at hindre risiko for mobilisering af de identi-
ficerede forureninger i forbindelse med midlertidig grund-
vandssænkning vil der blive udlagt en reinfiltrationsrand
omkring bassinet, hvor al oppumpet grundvand infiltreres.
Ved bassin 162.2, der ligger tæt på Natura 2000-området
N114 Odense Å med Hågerup Å, Salling Å og Lindved Å,
etableres en reinfiltrationsrand omkring bassinet, samt mel-
lem bassinet og afgræsningen af Natura 2000-området og
den § 3-beskyttede mose afhængigt af, hvilken der er tættest
på bassinet. Antallet af reinfiltrationsboringer og kapacitet
for reinfiltration udformes i detailfasen på en sådan måde, at
der ikke sker afsænkning af det terrænnære grundvand inden
for Natura 2000-området. Al oppumpet grundvand infiltre-
res. Forud for grundvandssænkningen etableres endvidere
grundvandsmonitering i Natura 2000-området ved etable-
ring af simple pejlerør. Der henvises i øvrigt til pkt. 10.8.6
vedrørende konsekvensvurdering for Natura 2000-området.
Ved indarbejdelse af ovennævnte afværgetiltag vurderes
anlægsarbejderne ikke at ændre på grundvandsforekomsters
forudsætninger for at opnå god kemisk og kvantitativ til-
stand, og anlægsprojektet vil ej heller være til hinder for
senere målopfyldelse for grundvandsforekomsterne.
Der vil derudover i forbindelse med anlægsarbejderne bli-
ve foretaget foranstaltninger, der forhindrer spild af olie- og
benzinprodukter fra entreprenørmaskiner, mobile tanknings-
anlæg og lignende. Dette håndteres bl.a. ved at stille krav
om dette i entreprenørudbuddet. Og i tilfælde af større spild
skal disse håndteres i henhold til entreprenørens beredskabs-
plan, og i øvrigt fjernes i forbindelse med oprydningsarbej-
det.
10.9.3 Påvirkning efter udbygning
Der etableres nyt afvandingssystem med kantopsamling
på hele strækningen, hvor nedløbsbrønde vil blive tilsluttet
rørsystemer, hvorefter vejvandet ledes til bassiner, før de
ledes videre til recipient. Den samlede miljøpåvirkning vur-
deres at være begrænset, og projektet vurderes ikke at hindre
senere målopfyldelse for grundvandsforekomsterne.
10.10 Overfladevand
10.10.1 Eksisterende forhold
Motorvejen afvander i dag til Odense Å og Sanderum
Bæk/Sorgenfribækken, samt til det mindre privat vandløb nr.
40 og Ellebækken/Borreby Møllebæk. Af disse er Odense
Å målsat, jf. vandområdeplan 2021-2027. Odense Fjord er
slutrecipient for alle udledningerne. Odense Fjord er ligele-
des målsat.
10.10.2 Påvirkning i anlægsperioden
Der er i anlægsfasen risiko for påvirkning af vandløb som
følge af spild og udvaskning af finkornet materiale. For at
undgå påvirkning i anlægsfasen skal jordarbejde begrænses i
nærheden af vandløb og så vidt muligt ikke foregå inden for
to meter fra vandløbets kronekant. Håndtering af brændstof
og kemikalier skal som udgangspunkt ikke foregå i nærhe-
den af overfladevand, og der vil derfor blive stillet krav til
entreprenøren om dette.
De eksisterende regnvandsbassiner benyttes i anlægsfasen
til at opsamle finkornet materiale ved sedimentation, så det
ikke ledes videre ud til recipient.
Det er vurderet, at der i anlægsfasen ikke vil ske væsent-
lige påvirkninger på overfladevand, og at de midlertidige
anlægsarbejder ikke hindrer målopfyldelse eller medfører
risiko for forringelse af tilstanden for målsatte vandområder,
når ovennævnte afværgetiltag sikres.
10.10.3 Påvirkning efter udbygning
Udbygningen af motorvejen vil fortsat medføre udlednin-
ger til Odense Å og Sanderum Bæk.
Beregninger viser, at den resulterende koncentration af
zink og den biotilgængelige del af den resulterende koncen-
tration af kobber i Odense Å ikke overskrider miljøkvalitets-
kravene.
For benz(a)pyren kan den i forvejen forekommende kon-
centration i Odense Å ikke bestemmes, da der ikke er målt
indhold i Odense Å, som ligger over detektionsgrænsen,
samtidig med at detektionsgrænsen er væsentligt højere end
miljøkvalitetskravet. Beregningerne viser dog, at udlednin-
gen i sig selv ikke vil medføre overskridelse af miljøkvali-
tetskravet i Odense Å, ligesom udledningen ikke vil medfø-
re en målbar koncentrationsstigning og i værste tilfælde en
24
koncentrationsstigning på maksimalt 4,4% af det generelle
miljøkvalitetskrav.
For kobber og bisphenol A vurderes udløbskoncentratio-
nerne fra bassinerne at overskride de marine miljøkvalitets-
krav i Odense Fjord. Beregning af den resulterende koncen-
tration i Odense Fjord ved udløbet til fjorden viser dog, at
de resulterende koncentrationer ikke overskrider de marine
miljøkvalitetskrav.
På baggrund af beregning af de resulterende koncentratio-
ner i vand i Odense Å og Odense Fjord vurderes det, at
udledningen ikke vil medføre en forringelse eller hindre
målopfyldelse for koncentrationer i vand eller biota.
For sediment ligger de i forvejen forekommende kon-
centrationer for benz(a)pyren, benz(b,j,k)fluoranthen, in-
deno(1,2,3cd)pyren, antracen og DEHP over de anvendte
miljøkvalitetskrav for sediment. Udledning fra motorvejen
vil medføre en årlig stigning i sedimentkoncentrationen
for disse stoffer, som ikke vil være målbar, og som lig-
ger under 1% af miljøkvalitetskravet. Det vurderes på den
baggrund, at de udledte koncentrationer af benz(a)pyren,
benz(b,j,k)fluoranthen, indeno(1,2,3cd)pyren, antracen og
DEHP ikke vil være til hinder for opfyldelse af miljøkvali-
tetskravet i sediment i Odense Å.
For de øvrige stoffer overstiger den resulterende kon-
centration i sediment ikke de anvendte miljøkvalitetskrav
samtidig med, at den årlige stigning i koncentrationen ligger
under 5% af miljøkvalitetskravet for sediment. For disse
stoffer vurderes det derfor ligeledes, at udledningen ikke
vil være til hinder for opfyldelse af miljøkvalitetskravene i
Odense Å.
Samlet set vurderes det, at udledningerne fra de nye regn-
vandsbassiner i forbindelse med udbygningen af motorvejen
ikke medfører risiko for forringelse af tilstanden, ligesom
der ikke er forhold til hinder for målopfyldelsen for reci-
pienterne, herunder slutrecipienten.
10.11 Jord og forurenet jord
10.11.1 Eksisterende forhold
Projektet berører arealer, hvor jorden kan være forurenet,
samt arealer, som er kortlagt i henhold til jordforurenings-
loven. Arealer kortlagt på vidensniveau 1, er arealer, hvor
der er formodning om jordforurening, mens arealer kortlagte
på vidensniveau 2, er arealer, hvor man har dokumenteret
jordforurening. Derudover er områdeklassificerede arealer,
det vil sige al jord inden for byzone, diffust forurenet. Jord
inden for vejarealer, herunder, rabatjord, betragtes admini-
strativt som lettere forurenet, da jorden kan indeholde for-
højede koncentrationer af tjærestoffer, tungmetaller og tung
olie. Ved udbygningen af motorvejen vil rabatjorden skulle
håndteres som lettere forurenet.
Der er langs motorvejsstrækningen to arealer (lokalitet nr.
461-81848 og 467-81757), som er kortlagt på vidensniveau
1, og et areal (lokalitet nr. 461-70153), som er kortlagt på
vidensniveau 2.
Der er foretaget en systematisk gennemgang og flyfoto-
kortlægning for at lokaliseres fokusområder i undersøgelses-
området i forhold til potentiel forurening.
I forbindelse med detailprojekteringen udarbejdes en over-
ordnet jordhåndteringsstrategi, samt planer for håndtering af
forurenet jord og grundvand for kortlagte arealer, ligesom
der gennemføres relevante forureningsundersøgelser.
10.11.2 Påvirkning i anlægsperioden
Ved anlægsarbejdet skal der håndteres jord og sediment,
som kan være lettere forurenet eller forurenet. Jord fra ud-
bygning af motorvejen og sedimenter fra regnvandsbassiner
vil blive håndteret og bortskaffet i henhold til gældende
lovgivning, og det tilstræbes, at jorden flyttes så få gange
som muligt og over så korte afstande som muligt.
Det forventes, at diffust forurenet jord, også benævnt ra-
batjord, kan genindbygges i projektet som muldbeklædning,
hvor dette ikke er til hinder for udbredelsen af artsrige vej-
kanter.
Der skal i forbindelse med jordarbejder træffes foranstalt-
ninger til hindring af spredning af forurenet jord, herunder
spredning af støv i forbindelse med gravearbejder eller ved
transport, ligesom der på arbejdsområder etc. skal være
foranstaltninger, der forhindrer spild af olie- og benzinpro-
dukter fra entreprenørmaskiner, mobile tankningsanlæg og
lignende. Dette håndteres bl.a. ved at stille krav om dette i
entreprenørudbuddet.
10.11.3 Påvirkning efter udbygning
Som en del af udbygningen af motorvejen etableres et nyt
afvandingssystem med kantopsamling, som forhindrer diffus
forurening af arealerne langs vejen. Kantopsamlingen mini-
merer risiko for jord- og grundvandsforurening ved spild af
f.eks. olie og andre miljøfremmede stoffer i forbindelse med
uheld.
Ved drift af regnvandsbassinerne langs motorvejen vil
bassinerne af og til skulle oprenses for at fjerne sediment
og bundslam. Miljøfremmede stoffer kan være bundet til
sedimentet, som derfor kan være forurenet. Håndtering af
sediment og evt. rabatjord i driftsfasen vil ske i henhold til
gældende lovgivning.
10.12 Råstoffer og affald
Projektområdet for udbygningen af motorvejen er omfattet
af råstofplan 2020 for Region Syddanmark.
Affald bortskaffes i henhold til Odense Kommunes regu-
lativer.
10.12.1 Påvirkning i anlægsperioden
Til udbygningen af motorvejen vil der være behov for
forskellige råstoffer og ressourcer, primært i form af grus,
asfalt, beton og stål. Behovet for råstoffer til udbygningen,
herunder primært grus, vurderes at være af lille omfang
set i sammenhæng med det nationale forbrug, hvormed det
25
vurderes, at råstofforbruget ikke vil udgøre en væsentlig
indvirkning på forsyningssituationen i Region Syd.
Anlægsarbejdet vil også generere bygge- og anlægsaffald,
der hovedsageligt vil være beton, stål, asfalt, grus, teglsten
og plastmaterialer. Det vurderes, at bortskaffelse af affaldet
vil have en ikke væsentlig påvirkning på miljøet, da affaldet
bortskaffes i henhold til Odense Kommunes regulativer og
hovedparten af de genererede affaldsmængder genanvendes.
10.12.2 Påvirkning efter udbygning
I forbindelse med almindelig drift og vedligeholdelse af
motorvejen vil der løbende være et mindre forbrug af råstof-
fer og ressourcer, herunder sand, grus, asfalt, samt stål eller
metal. Det vurderes, at materiale- og ressourceforbruget i
driftsfasen vil have en ubetydelig negativ påvirkning på mil-
jøet.
Der vil desuden blive dannet mindre mængder affald i
forbindelse med den almindelige drift og vedligeholdelse
af motorvejen. Det vurderes, at bortskaffelsen af affaldet
vil have en ubetydelig negativ påvirkning af miljøet, når
håndtering og bortskaffelse af affaldet sker i henhold til de
gældende regulativer og vejledninger på området.
10.13 Arealindgreb og ledninger
10.13.1 Påvirkning af arealer
Det forventes, at der skal erhverves ca. 20 hektar til ud-
videlsen af motorvejen. Desuden skønnes, at ca. 22 hektar
skal inddrages til midlertidige arbejdsarealer. Flere af de
arealer, der skal bruges til udbygningen af motorvejen ejes
i forvejen af Vejdirektoratet eller Odense Kommune, særligt
på den bynære strækning igennem Odense.
Flere ejendomme er allerede overtaget af Vejdirektoratet
ved fremrykkede ekspropriationer, hvor ejerne af de aktuel-
le ejendomme har haft behov for at afhænde ejendommen
inden den ordinære ekspropriationsforretning. Det forventes,
at yderligere ca. ti ejendomme skal totaleksproprieres.
Desuden forventes det, at mellem 40 og 50 ejendomme
skal afgive areal til vejudvidelsen.
Det endelige areal og antal ejendomme, som berøres, fast-
lægges først i forbindelse med den endelig detailprojekte-
ring af projektet.
10.13.2 Påvirkning af ledninger
Udbygningen af motorvejen vil påvirke de eksisterende
ledninger, der både løber langs med og på tværs af motorve-
jen.
Større ledninger i og i nærheden af motorvejen er blevet
kortlagt, og der er foretaget en vurdering af, hvordan lednin-
gerne kan håndteres.
Der forefindes større ledninger, herunder f.eks. gaslednin-
ger, højspændingsledninger og vandledninger, der skal flyt-
tes for at gøre plads til projektet. Det er de fleste steder tale
om flytning af ledninger over kortere afstande.
Anlægsprojektet påvirker desuden andre mindre lednin-
ger, herunder f.eks. tele- og fiberkabler, mindre vand- og
spildevandsledninger og elkabler, som også vil blive kortlagt
og håndteret i den kommende projekteringsfase i samarbej-
de med de enkelte ledningsejere.
Nødvendige ledningsarbejder vil ske efter dialog og aftale
med ledningsejerne.
10.14 Støjisoleringsordningen
Hvor etablering af støjafskærmning ikke vurderes at få
tilstrækkelig virkning, eller af anden årsag ikke er en hen-
sigtsmæssig løsning, er støjisolering af boliger et alternativ
eller supplement. For anlægsprojektet etableres derfor en
ordning om tilskud til facadeisolering af særligt støjramte
helårsboliger.
Vejdirektoratet administrerer ordningen og udpeger de
boliger, der omfattes af denne på baggrund af et særskilt
administrationsgrundlag. Støjisolering af boliger omfatter
typisk forbedring eller udskiftning af vinduer med henblik
på at dæmpe det indendørs støjniveau fra vejanlægget. Ud-
pegningen sker ud fra facadestøjberegninger på baggrund af
forholdene 12 måneder efter, at det pågældende vejanlæg er
taget i brug. Anlægget betragtes som taget i brug, når det
udbyggede vejanlæg er åbnet for trafik i alle spor.
Ordningen ophører 60 måneder efter det udbyggede vej-
anlæg er taget i brug.
11. Forholdet til EU-retten
Lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense
trådte i kraft den 1. januar 2014.
På det tidspunkt fulgte det af VVM-direktivets (direktiv
2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet) artikel 1, stk. 4, at direk-
tivet ikke fandt anvendelse på projekter, der blev vedtaget
i enkeltheder ved en national særlov, idet målene med di-
rektivet, herunder om at give oplysninger, nås gennem lov-
givningsprocessen. Udbygningen af Fynske Motorvej syd
om Odense var miljøvurderet og forberedt til at kunne bli-
ve vedtaget af Folketinget ved anlægslov i overensstemmel-
se med EU-Domstolens praksis vedrørende anvendelsen af
VVM-direktivets artikel 1, stk. 4.
Undtagelsen i VVM-direktivets artikel 1, stk. 4, blev ef-
terfølgende ophævet ved ændringsbestemmelser til VVM-
direktivet (direktiv 2014/52/EU), og er dermed ikke længere
gældende.
De efterfølgende gennemførte miljøundersøgelser og hø-
ringer opfylder kravene i VVM-direktivet som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16.
april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU, for så vidt
angår offentlig deltagelse og adgang til domstolsprøvelse.
Der er derudover i forbindelse med miljøkonsekvensvur-
26
deringen udført de nødvendige vurderinger af anlægspro-
jektets påvirkninger af Natura 2000-områder i overensstem-
melse med Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (ha-
bitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller dom-
stolsprøvelse i Konvention om adgang til oplysninger, of-
fentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til kla-
ge eller domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventi-
onen).
Det vurderes samlet set, at anlægsprojektet kan gennemfø-
res inden for EU-rettens rammer.
11.1 VVM-direktivet
VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som
ændret ved direktivet 2014/52/EU af 16. april 2014), inde-
holder minimumskrav til proceduren for tilladelse til offent-
lige projekter, som kan forventes at få væsentlig indvirkning
på miljøet.
VVM-direktivet er implementeret i vejlovens kapitel 2 a,
og regler udstedt i medfør heraf, for så vidt angår statslige
vejanlæg og dertil knyttede projekter.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, kræver Vejdirektora-
tets etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg
og dertil knyttede projekter, der er omfattet af vejlovens
bilag 1 eller 2, ikke administrativ tilladelse, når projektet
opnår tilladelse ved anlægslov.
Folketingets vedtagelse af lovforslaget vil udgøre tilladel-
sen til anlægsprojektet i overensstemmelse med tilladelses-
kravet i VVM-direktivets artikel 2, stk. 1
Anlægsprojektets indvirkning på miljøet er beskrevet og
vurderet i miljøkonsekvensrapporten, der også indeholder
en konsekvensvurdering af anlægsprojektets indvirkning på
Natura 2000-områder.
Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet i overensstem-
melse med kravene i vejlovens kapitel 2 a. De gennemførte
miljøundersøgelser og høring opfylder kravene i vejlovens
kapitel 2 a, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang
til klage eller domstolsprøvelse. Lovforslagets pkt. 10 inde-
holder en sammenfatning af de vurderede påvirkninger af
miljøet.
Med Folketingets vedtagelse af forslaget til ændring af
anlægsloven sker der samtidigt godkendelse af miljøkonse-
kvensvurderingen. Herefter kan anlægsprojektet gennemfø-
res på grundlag af loven og inden for rammerne af de udfør-
te vurderinger af projektets indvirkning på miljøet. Eventu-
elle ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet og dertil
knyttede projekter, der er omfattet af vejlovens bilag 2, vil
være omfattet af den administrative procedure i vejlovens
kapitel 2 a.
11.2 Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet
I medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, som
ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj
2013 (habitatdirektivet), og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse
af vilde fugle, som ændret senest ved Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, (fugle-
beskyttelsesdirektivet), er der i Danmark udpeget en række
særlige beskyttelsesområder (Natura 2000-områder).
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i
forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres en
vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området
(konsekvensvurdering), hvis en væsentlig påvirkning af Na-
tura 2000-områdets bevaringsmålsætninger ikke kan udeluk-
kes.
Vurderinger i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk.
3, og de nødvendige undersøgelser af projektets virkninger
på Natura 2000-området er derfor gennemført inden lovfor-
slagets vedtagelse.
Som anført i pkt. 10 er der i forbindelse med miljø-
konsekvensvurderingen af projektet foretaget en væsentlig-
hedsvurdering i forhold til nærliggende Natura 2000-områ-
der. Det konkluderes i væsentlighedsvurderingen for Natura
2000-området nr. 114 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge
Å og Lindved Å, at Natura 2000-området ville kunne blive
væsentligt påvirket ved udbygning af motorvejen, hvorfor
der er udarbejdet konsekvensvurdering. Det drejer sig speci-
fikt om midlertidig grundvandssænkning uden for Natura
2000-området, der vil medføre en mulig konsekvens for
naturtyperne elle- og askeskov, urtebræmme, kildevæld og
vandløb på udpegningsgrundlaget. Derudover drejer det sig
om mulig konsekvens for arterne sumpvindelsnegl og skæv
vindelsnegl, der begge er på udpegningsgrundlaget. Konse-
kvensvurderingen konkluderer, at anlægsarbejdet kan gen-
nemføres på en sådan måde, at der ikke sker påvirkning af
arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura
2000-område N114 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å
og Lindved Å. Bevaringsstatus for arter og naturtyper bliver
ikke påvirket, og dermed vil områdets integritet være beva-
ret.
Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser
om beskyttelse af visse dyre- og plantearter, som er optaget
på direktivets bilag IV (bilag IV-arter).
Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne
træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng
beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de
dyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a), med forbud
mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og beskadigelse
eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En tilsvaren-
de forpligtelse gælder efter artikel 13, for så vidt angår de
plantearter, der er omfattet af bilag IV, litra b), og en tilsva-
27
rende beskyttelsesordning gælder efter fuglebeskyttelsesdi-
rektivets artikel fem og ni, for så vidt angår fugle, som i
vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes
område i Europa, hvor EU-traktaten finder anvendelse.
Det følger af habitatdirektivets artikel 16, at hvis der ikke
findes nogen anden brugbar løsning, og fravigelse ikke hin-
drer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringssta-
tus i dens naturlige udbredelsesområde, kan bestemmelserne
i artikel 12 og 13 fraviges af hensyn til andre bydende nød-
vendige hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser.
Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 er gennemført i dansk
ret ved en række bestemmelser, herunder det generelle for-
bud i naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og vildtforvalt-
ningslovens § 6 a og § 7, samt artsfredningsbekendtgørel-
sen. Ved dette lovforslag sker der ikke fravigelse af den
nævnte lovgivning.
Der er i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingerne
konstateret påvirkning af en række bilag IV-arter, hvorfor
der er fastsat afværgeforanstaltninger herfor, som er nærme-
re beskrevet i de bagvedliggende miljøvurderinger. Anlægs-
myndigheden udfører afværgeforanstaltninger i henhold til
de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger ved gennemfø-
relsen af anlægsprojektet.
Det er for alle bilag IV-arterne i undersøgelseskorridoren
for projektet vurderet, at den økologiske funktionalitet er
opretholdt i driftsfasen.
11.3 Århus-konventionen
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller dom-
stolsprøvelse i Konvention om adgang til oplysninger, of-
fentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til kla-
ge eller domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventi-
onen). EU er kontraherende part under Århus-konventionen,
og konventionen er derfor også gennemført i EU-retten, jf.
herved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF
af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i
forbindelse med udarbejdelse af visse planer og program-
mer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv
85/337 /EØF (det tidligere VVM-direktiv) og Rådets direk-
tiv 96/61 /EF af 24. september 1996 om integreret forebyg-
gelse og bekæmpelse af forurening (det tidligere I PPC-di-
rektiv), for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til
klage og domstolsprøvelse.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver
part under konventionen inden for rammerne af dens natio-
nale lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offent-
lighed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved
en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt
og upartisk organ at få prøvet den materielle og processuel-
le lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse,
der er omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel
6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i over-
ensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i over-
ensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed
vid adgang til domstolsprøvelse inden for rammerne af kon-
ventionen. Ikke-statslige organisationer, der arbejder for at
fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav
efter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig in-
teresse, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.
Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til mil-
jøvurdering af konkrete projekter (VVM) er gennemført i
EU-retten i artikel 11 i VVM-direktivet.
Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at
medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kri-
terier i national ret, skal have adgang til administrative el-
ler retslige procedurer for at anfægte private personers og
offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der
er i strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljø-
et. Denne forpligtelse, som ikke er gennemført i særskilte
EU-regler, anses i relation til nærværende lovforslag også
for at være opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at
anlægge et civilt søgsmål.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedu-
rer omfattet af bestemmelsens stk. 2 og 3 stille tilstrækkeli-
ge og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige
retsmidler, hvor dette findes passende, der skal være rimeli-
ge og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op
til kravene i Århus-konventionen og VVM-direktivet m.v.
Efter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter
dansk rets almindelige regler, herunder også organisationer
omfattet af Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således
bl.a. indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med
EU-retten for de danske domstole. I lyset af EU-Domstolens
dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11. Kommissionen
mod Storbritannien vil retten ved søgsmål om forhold ved-
rørende miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle
påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt
høje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler samtlige
retsinstanser.
11.4 Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemssta-
terne skal forebygge forringelse af tilstanden for alle mål-
satte overfladevandområder og grundvandsforekomster og
beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder
og grundvandsforekomster med henblik på at opnå god øko-
logisk og god kemisk tilstand for overfladevandområder og
god kemisk og kvantitativ tilstand for grundvandsforekom-
ster senest 2015. Denne frist kan under visse betingelser for-
længes for de enkelte vandforekomster til 2021, henholdsvis
2027. Fristforlængelse og grundlaget herfor skal fremgå af
vandområdeplanen.
EU-Domstolen har i Weser-dommen (C-461/13) fastslået,
at der foreligger en forringelse af den økologiske tilstand af
et overfladevandområde, hvis et eller flere kvalitetselemen-
ter (f.eks. ålegræs, klorofyl eller bundfauna) falder en klasse
- f.eks. fra god til moderat tilstand - selvom det ikke betyder,
at hele vandområdet falder en klasse. Hvis vandområdet
28
allerede befinder sig i den laveste klasse (dårlig tilstand), vil
enhver yderligere forringelse af dette vandområde udgøre en
forringelse i direktivets forstand.
EU-Domstolen har i Association France Nature Environ-
nement-dommen (C-525/20) endvidere fastslået, at også
en midlertidig kortsigtet forringelse uden langsigtede konse-
kvenser kan udgøre en forringelse i vandrammedirektivets
forstand.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af
12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod for-
urening og forringelse (herefter grundvandsdirektivet) fast-
sætter nærmere bestemmelser med henblik på at opfylde
vandrammedirektivets artikel 17 om strategier til forebyg-
gelse og kontrol med forurening af grundvandet. Grund-
vandsdirektivet supplerer således vandrammedirektivet med
mere specifikke kriterier for vurdering af grundvandets ke-
miske tilstand.
Formålet med grundvandsdirektivet er at forebygge og
bekæmpe forurening af grundvandet i Den Europæiske Uni-
on (EU). Direktivet indeholder procedurer til vurdering af
grundvandets kemiske status og foranstaltninger til at redu-
cere niveauet af forurenende stoffer.
Direktivet har ligeledes fokus på grundvandsforekomster-
nes indvirkninger på indbyrdes forbindelse med tilknyttede
overfladeområder og terrestriske økosystemer, som ligeledes
skal beskyttes.
EU-Domstolen har i dommen Land Nordrhein-Westfalen
(C-535/18) fastslået, at principperne i afgørelsen C-461/13
om forringelse af tilstanden for overfladevandområder også
gælder for grundvandsforekomster.
Det skal sikres, at projektet ikke vil medføre varig eller
midlertidig forringelse af tilstanden i målsatte vandforekom-
ster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekom-
sterne i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandom-
råder og grundvandsforekomster.
Direktivet er bl.a. implementeret i dansk ret ved lov om
vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. ja-
nuar 2017, med tilhørende bekendtgørelser Bindende vand-
planlægning for vandrammedirektivets tredje planperiode
2021-2027 er fastsat efter lov om vandplanlægning i be-
kendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, bekendtgørelse om overvågning af
overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders til-
stand og om naturovervågning af internationale naturbeskyt-
telsesområder og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter. Konkrete miljømål er herved fastlagt
ved bekendtgørelse nr. 819 af 15. juni 2023 om miljømål
for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Fra-
vigelse kan kun ske inden for rammerne af § 4 i bekendtgø-
relsen. Bestemmelsen implementerer vandrammedirektivets
artikel 4, stk. 7 omhandlende fravigelser.
EU-Domstolene har i dommene i C-461/13 og C-535/18
endvidere fastslået, at kompetente myndigheder ikke kan
træffe en afgørelse, der indebærer en forringelse af målsatte
vandforekomster, medmindre de strenge betingelser i vand-
rammedirektivets art. 4, stk.7, litra a-d, er opfyldte, og at
myndighedens vurdering af, om et projekt m.v. vil indebære
en forringelse, skal være gennemført, inden myndigheden
kan træffe afgørelse.
Udgangspunktet fremgår af § 8 i bekendtgørelse om ind-
satsprogrammer for vandområdedistrikter, hvorefter myn-
digheder ved administration af øvrig lovgivning, herunder
også dette lovforslag efter vedtagelse, skal forebygge forrin-
gelse af vandområders tilstand og sikre, at opfyldelse af
deres miljømål ikke hindres. Fravigelse kan kun ske inden
for rammerne af § 7 i bekendtgørelse om indsatsprogram-
mer, hvorefter det, under en række skærpede betingelser,
kan undlades at gennemføre eventuelle foranstaltninger fast-
lagt for det konkrete vandområde skal skyldes ændringer af
et overfladevandområdes fysiske karakteristika eller ændrin-
ger i en grundvandsforekomsts niveau, den skadelige ind-
virkning på vandforekomstens tilstand skal mindskes mest
muligt, ændringerne skal være begrundet i væsentlige sam-
fundsinteresser, og der må ikke være alternativer, som er
en miljømæssigt væsentlig bedre løsning. Fravigelse kræver
tilladelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vand-
miljø.
Det er i miljøkonsekvensrapporten vurderet, at der ikke
umiddelbart synes at være nogle væsentlige konflikter ved-
rørende vandløb, omfattet af vandplanlægningen, på stræk-
ningerne. Dette afklares og håndteres i nødvendigt omfang
endeligt ved detailprojekteringen. Det sikres, at anlægspro-
jektet ikke vil medføre varig eller midlertidig forringelse af
tilstanden i målsatte vandforekomster eller hindre opfyldel-
sen af de fastsatte mål for forekomsten i bekendtgørelse om
miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekom-
ster.
Dele af anlægsprojektet går igennem områder med særlige
drikkevandsinteresser. I forbindelse med detailprojekterin-
gen vil der blive udført supplerende undersøgelser med hen-
blik på at dokumentere, at eventuel grundvandssænkning i
forbindelse med etablering af projektet ikke påvirker drikke-
vandsindvindingen eller de berørte grundvandsforekomsters
tilstand.
11.5 Havstrategidirektivet
I henhold til havstrategidirektivet (Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fast-
læggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske
foranstaltninger - EU-tidende 2008 nr. L 164), er Danmark
forpligtet til at opnå eller opretholde god miljøtilstand i
danske havområder.
Direktivet er implementeret ved lov om havstrategi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 123 af 1. februar 2024 (herefter hav-
strategiloven). Havstrategiloven omfatter alle danske farvan-
de herunder havbund og undergrund på søterritoriet og i de
eksklusive økonomiske zoner. Havstrategiloven finder imid-
lertid ikke anvendelse på indre og ydre territoriale farvande,
der strækker sig ud til én sømil uden for basislinjen, i det
29
omfang disse farvande er omfattet af vandplanlægningen
efter lov om vandplanlægning og/eller indsatser, der indgår
i en vedtaget Natura 2000-plan efter lovbekendtgørelse nr.
692 af 26. maj 2023 om miljømål mv. for internationale
naturbeskyttelsesområder (herefter miljømålsloven).
Som led i implementeringen af havstrategidirektivet gen-
nemfører regeringen havstrategier over seksårige cyklus-
ser. Havstrategierne indeholder en vurdering af tilstanden
i havet og de kumulative effekter fra presfaktorer på havmil-
jøet. Med havstrategierne fastsættes desuden miljømål samt
overvågnings- og indsatsprogrammer.
Det følger af § 18 i havstrategiloven, at statslige, regionale
og kommunale myndigheder ved udøvelse af beføjelser i
medfør af lovgivningen er bundet af de miljømål og indsats-
programmer, der er fastsat i havstrategierne.
Det er i miljøkonsekvensvurderingen af anlægsprojektet
fundet, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af de
direkte recipienter. Deraf følger, at der heller ikke vil være
påvirkning af det marine økosystem.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. decem-
ber 2024 til den 15. januar 2025 (34 dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Odense Kommune, KL, Danske Regioner, Region Syd-
danmark, Fredningsnævnet for Fyn, Dansk Byggeri, Dansk
Erhverv, DI Transport, Cyklistforbundet, Danmarks Natur-
fredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk
Vandrelaug, Energinet, FDM, Friluftsrådet, NOAH og Rådet
for Bæredygtig Trafik.
13. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Projektet finansieres via finansloven af
Transportministeriet.
Anlægsudgifterne anslås til 1.449,7 mio. kr.
(prisniveau 2025, indeks 146,51)
Udgifter for Vejdirektoratet til drift og vedli-
gehold af de udbyggede statsveje.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Reduceret administration for Odense
Kommune som følge af fravigelse af krav
om indhentelse af de i lovforslaget nævnte
tilladelser og dispensationer efter anden
lovgivning.
Lovforslaget i sig selv medfører ingen æn-
dringer i forhold til negative konsekvenser af
den gældende anlægslov.
Regionale konsekvenser Lovforslaget i sig selv medfører ingen æn-
dringer i forhold til konsekvenserne af den
gældende anlægslov.
Lovforslaget i sig selv medfører ingen æn-
dringer i forhold til konsekvenserne af den
gældende anlægslov.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget i sig selv medfører ingen æn-
dringer i forhold til konsekvenserne af den
gældende anlægslov.
Lovforslaget i sig selv medfører ingen æn-
dringer i forhold til konsekvenserne af den
gældende anlægslov.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget i sig selv medfører ingen æn-
dringer i forhold til konsekvenserne af den
gældende anlægslov.
Lovforslaget i sig selv medfører ingen æn-
dringer i forhold til konsekvenserne af den
gældende anlægslov.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ændring af klageadgange for så vidt an-
går miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttel-
sesloven og vandløbsloven.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Der forventes stigning i trafikken som føl-
ge af projektet. Det vil betyde en stigning i
CO2-udslippet fra trafikken.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Færre støjbelastede boliger ved etablering
af den planlagte støjafskærmning.
Lovforslaget i sig selv medfører ingen æn-
dringer i forhold til negative konsekvenser af
den gældende anlægslov.
Forholdet til EU-retten Projektet er omfattet af reglerne om vurdering af indvirkningerne på miljøet og om
inddragelse af offentligheden, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters
30
indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU. Det er
vurderet, at projektet gennemføres inden for rammerne af VVM-direktivet. På baggrund
af miljøkonsekvensvurderingen er det vurderingen, at gennemførslen af projektet kan ske
inden for rammerne af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering/Over-
implementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af habitatdi-
rektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, men loven indehol-
der ikke en EU-note.
Det foreslås, at der i titlen i loven indsættes en fodnote
med følgende ordlyd:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992,
nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv
2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158,
side 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7.«
Det foreslåede vil medføre, at loven vil indeholde en EU-
note med reference til habitatdirektivet og fuglebeskyttelses-
direktivet i EU-Tidende.
Til nr. 2
Det foreslås, at der før § 1 indsættes et »Kapitel 1« og
overskriften »Anlægsprojektet«.
Forslaget skal medvirke til, at lov om udbygning af Fyn-
ske Motorvej syd om Odense får samme opbygning som
nyere anlægslove, hvor lovene bl.a. er inddelt i kapitler med
overskrifter.
Det foreslåede medfører ikke ændringer i gældende ret.
Til nr. 3
Det foreslås i § 1, stk. 2, at transportministeren kan fore-
tage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på
gennemførelsen af anlægsprojektet.
Det foreslåede vil medføre, at transportministeren kan
gennemføre projektet for udbygning af Fynske Motorvej
syd om Odense som nævnt i den eksisterende anlægslovs
§ 1, stk. 1, og de dertilhørende anlæg. Bestemmelsen skal
være med til at tydeliggøre, at transportministeren – ved
Vejdirektoratet – kan foretage de dispositioner, som er nød-
vendige med henblik på gennemførelsen af den samlede
udbygning, herunder bl.a. ekspropriation, anlæg og nødven-
dige ledningsarbejder m.v.
Det foreslåede medfører ikke ændringer i gældende ret,
men udgør en sproglig præcisering af transportministerens
beføjelser som følge af anlægsloven.
Bemyndigelsen skal endvidere ses i sammenhæng med
det foreslåede § 1 b, som forpligter transportministeren til
at udføre afværgeforanstaltninger af hensyn til naturen ved
gennemførelsen af anlægsprojektet.
Til nr. 4
(Til § 1 a)
Reglerne for miljøkonsekvensvurdering af statslige vejan-
læg er i vejlovens kapitel 2 a.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 3, at Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og
dertil knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1 eller
2, jf. stk. 1 og 2, ikke kræver administrativ tilladelse, når
projektet opnår tilladelse ved anlægslov. Projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov, kan fritages fra høring af
offentligheden, jf. § 17 h, stk. 6, forudsat at formålet med
dette kapitel, jf. § 1, nr. 6, opfyldes.
Det foreslås i § 1 a, at anlægsprojektet nævnt i § 1, stk.
1, skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vur-
deringer af projektets indvirkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a
i lov om offentlige veje m.v.
Anlægsprojektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og
vurderet i de miljømæssige undersøgelser af projektet, som
ligger til grund for Folketingets vedtagelse af nærværende
forslag til ændring af anlægsloven.
Med vedtagelsen af nærværende forslag vil Folketinget
samtidig meddele godkendelse af miljøkonsekvensvurderin-
gen til anlægsprojektet og godkendelse i forhold til habitat-
direktivets artikel 6, stk. 3. Det betyder, at anlægsprojektet
herefter vil skulle gennemføres inden for rammerne af den
udførte vurdering af projektets indvirkninger på miljøet, jf.
det foreslåede § 1 a. Dette er i overensstemmelse med vej-
lovens § 17 a, stk. 3, hvoraf fremgår, at i de tilfælde, hvor
Folketinget tillader et projekt ved anlægslov, skal der ikke
31
meddeles administrativ godkendelse af miljøkonsekvensvur-
deringen. Loven træder i stedet for den administrative tilla-
delse.
Hvor en miljøkonsekvensvurdering gennemføres ved ad-
ministrativ godkendelse af miljøkonsekvensvurdering er der
normalt fastsat vilkår om, at projektet etableres i overens-
stemmelse med de forudsætninger, der er lagt til grund i den
tilvejebragte miljøkonsekvensrapport. Bestemmelsen i § 1
a, har et tilsvarende formål i forhold til gennemførelsen af
anlægsprojektet. Det er således en forudsætning, at projektet
vil blive udført inden for rammerne af de miljømæssige
vurderinger, der fremgår af og er lagt til grund i miljøkonse-
kvensrapporterne.
Det vil således påhvile Vejdirektoratet som anlægsmyn-
dighed – og i praksis dets entreprenører – at udføre de
pågældende anlægsarbejder på en sådan måde, at indvirk-
ningerne på miljøet holdes inden for rammerne af de udførte
vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet.
Hvis der efter lovens vedtagelse sker ændringer i projek-
tet, indebærer bestemmelsen i § 1 a ikke en begrænsning
i adgangen til at gennemføre ændringer eller udvidelser af
anlægsprojektet, når dette i anlægsperioden sker i overens-
stemmelse med reglerne i vejlovens kapitel 2 a. Lovforsla-
get vil heller ikke være til hinder for, at andre anlægsmeto-
der med andre afledte miljømæssige konsekvenser, end dem
som er beskrevet i loven, anvendes. Nye anlægsmetoder
med andre miljømæssige konsekvenser end dem, der allere-
de er belyst i loven, skal i så fald vurderes i overensstem-
melse med vejlovens kapitel 2 a.
(Til § 1 b)
Afværgeforanstaltninger skal iværksættes for at modvirke
eventuel skadelig virkning som følge af anlægsprojektet,
hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til de EU-retlige
forpligtelser, der følger af fuglebeskyttelsesdirektivet og ha-
bitatdirektivet.
Det foreslås i § 1 b, at anlægsmyndigheden udfører afvær-
geforanstaltninger ved gennemførelsen af anlægsprojektet,
jf. § 1, stk. 1, i henhold til den gennemførte miljøkonse-
kvensvurdering, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
Det foreslåede vil indebære, at Vejdirektoratet som an-
lægsmyndighed vil være forpligtet til at iværksætte afværge-
foranstaltninger i det omfang, det er beskrevet i miljøkonse-
kvensrapporten.
I miljøkonsekvensrapporten er beskrevet de afværgefor-
anstaltninger, som iværksættes. Andre mulige afværgeforan-
staltninger end de, der er nævnt i miljøkonsekvensrapporten,
vil kunne blive identificeret i forbindelse med yderligere
feltundersøgelser af området og den nærmere udmøntning
af projekterne. Sådanne andre afværgeforanstaltninger vil
kunne træde i stedet for dem, der er beskrevet i miljøkonse-
kvensrapporten, i det omfang disse i øvrigt ikke vil kunne
skade andre dele af miljøet.
I øvrigt henvises til pkt. 10.8.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
På baggrund af de forudsatte afværgeforanstaltninger er
det vurderingen, at gennemførelsen af anlægsprojektets kan
ske i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens §§ 29
a og 30, herunder artsfredningsbekendtgørelsen, § 6 a, stk. 1
og 2, og § 7 i jagtloven, der gennemfører artsbeskyttelsen i
EU᾽s fuglebeskyttelsesdirektiv artikel 5 og habitatdirektivets
artikel 12.
(Til § 1 c)
De arealer, hvorpå anlægsprojektet skal gennemføres, er
omfattet af en række bestemmelser i den almindelige plan-,
natur- og miljølovgivning m.v., herunder bl.a. naturbeskyt-
telsesloven og planloven, som regulerer adgangen til at fore-
tage fysiske arbejder eller indgreb på arealer.
Det foreslås i § 1 c, stk. 1, at anlægsprojektet nævnt i den
eksisterende anlægslovs § 1, stk. 1, ikke kræver tilladelse
eller dispensation efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning, §
20, § 50 og § 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse, eller
§§ 6 og 38 i lov om skove.
Det foreslåede vil indebære, at anlægsprojektet omfattet af
den eksisterende anlægslovs § 1, stk. 1, vil være undtaget fra
at indhente tilladelser eller dispensationer efter planlovens §
35, stk. 1, naturbeskyttelseslovens § 20, § 50 og § 65, stk. 1
og 2 eller skovlovens §§ 6 og 38.
Bestemmelsen skal dermed være med til at fastsætte for-
holdet mellem anlægsloven og de regler i plan- og naturlov-
givningen, der stiller krav om tilladelse eller dispensation
m.v. inden foretagelse af fysiske dispositioner i landskabet
m.v.
Fravigelsen af planlovens § 35 vil betyde, at der ikke skal
indhentes landzonetilladelse til opførelse af anlæg, der er
omfattet af anlægsloven, herunder til de midlertidige anlæg
og installationer. Det er ved anlægsloven besluttet at opføre
anlæg og ændre arealanvendelsen.
På tilsvarende måde vil fravigelsen af naturbeskyttelseslo-
vens § 20 betyde, at der ikke skal indhentes tilladelse til
opførelse af anlæg omfattet af anlægsloven, herunder de
midlertidige anlæg og installationer i åbent land. Opførelsen
af anlæg sker under hensyntagen til landskabelige værdier
og øvrige beskyttelsesinteresser, som bestemmelsen vareta-
ger.
De hensyn, som landzonebestemmelserne sammen med
den øvrige fysiske planlægning og naturbeskyttelseslovens
§ 20, skal varetage, vil blive varetaget gennem den proces,
der ligger forud for den forventede vedtagelse af forslag
til ændringslov til anlægsloven. Der er gennemført en mil-
jøkonsekvensvurdering, hvor bl.a. de planlægningsmæssige,
landskabelige og miljømæssige påvirkninger af projektet er
beskrevet og vurderet.
Hensynet til inddragelse af offentligheden, herunder hø-
ring af berørte parter er varetaget, dels gennem den forud-
gående proces omkring miljøkonsekvensvurderingen, hvor
der er afholdt høring med borgermøder, dels gennem den
efterfølgende ekspropriationsproces, hvor der også vil blive
32
afholdt offentlige møder og møder med ejerne af de ejen-
domme, der påvirkes af projektet.
Fravigelsen af planlovens § 35 og naturbeskyttelseslovens
§ 20, vil gælde hele vejanlægget, dvs. selve vejen med tilhø-
rende anlæg, f.eks. regnvandsbassiner, støjskærme, anven-
delse af midlertidige arbejdsarealer og øvrige nødvendige
anlæg til brug for vejens etablering og drift. Fravigelsen vil
også gælde ved ændringer i projektet inden for rammerne af
vejlovens kapitel 2 a.
Det betyder endvidere, at anlægsprojektet, herunder af-
værgeforanstaltninger, kan gennemføres, uden der skal sø-
ges dispensation fra en eksisterende fredning efter naturbe-
skyttelseslovens § 50.
Det betyder, at anlægsprojektet og herunder eventuelle af-
værgeforanstaltninger vil kunne gennemføres, uden der skal
søges dispensation fra en eksisterende fredning, der fortsat
vil bestå. Nærmere beskrivelse af varetagelse af hensyn i
forhold til fredning fremgår af de almindelige bemærkninger
pkt. 10.4.
Det vil medføre, at anlægsprojektet, herunder afværgefor-
anstaltninger kan gennemføres, uden der skal søges dispen-
sation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og 2. Be-
stemmelsen vil indebære, at der uden dispensation kan ske
arbejder inden for sø- og åbeskyttelseslinjen, skovbeskyttel-
seslinjen og fortidsmindebeskyttelseslinjen jf. naturbeskyt-
telseslovens §§ 16, 17 og 18.
Transportministeren er bemyndiget til at gennemføre pro-
jektet som nævnt i anlægslovens § 1, stk. 1. Placering af
vejanlægget er fastlagt ved vedtagelse af den eksisterende
anlægslov. Projektet vil ikke kunne realiseres uden dispensa-
tion fra de omtalte beskyttelseslinjer, hvorfor det vurderes
mest hensigtsmæssigt, at kravet om dispensation fra beskyt-
telseslinjerne fraviges ved ændringslov til anlægsloven. Der-
med vil der ikke være behov for at søge om en dispensation.
Derudover vil det indebære, at anlægsprojektet kan gen-
nemføres uden indhentelse af tilladelse til ophævelse af
fredskovpligt jf. skovlovens § 6. Det vil betyde, at fredskov
vil kunne fjernes uden tilladelse fra Miljøstyrelsen.
Det vil ligeledes indebære, at kravet om indhentelse af
dispensation til midlertidig fjernelse af fredskov jf. skovlo-
vens § 38 jf. § 11, stk. 1, og § 27 fraviges i forbindelse
med anlægsprojektet. Bestemmelsen vil indebære, at der
ikke skal indhentes dispensation til midlertidig fjernelse af
fredskov, ligesom der ikke skal indhentes dispensation til
fjernelse af ydre skovbryn af løvtræer og buske på fredsko-
vspligtige arealer. De midlertidigt anvendte fredskovsarealer
vil blive genplantet efter færdiggørelse af anlægsarbejdet.
Der henvises til pkt. 10 i de almindelige bemærkninger
samt miljøkonsekvensvurderingen for en beskrivelse af de
relevante arbejder, som gennemføres i projektet, og som
normalt kan kræve tilladelse efter de omhandlede bestem-
melser.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller
dispensation i den øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt
fraviges, vil stadig finde anvendelse for projektet, herunder
også reglerne om tilsyn, håndhævelse og straf for overtræ-
delse af regler, som ikke er fraveget. Tilsvarende gælder for
andre regler, f.eks. om erstatning eller om miljøskade, i de
respektive love.
Bestemmelsen regulerer dog kun arbejder, der er omfattet
af den eksisterende anlægslovs § 1, stk. 1, herunder afvær-
geforanstaltninger omfattet af det foreslåede § 1 b. Udførel-
se af arbejder, der ikke er omfattet af den eksisterende an-
lægslovs § 1, stk. 1, forudsætter således stadig, at Vejdirek-
toratet indhenter de fornødne tilladelser og dispensationer
m.v. efter den i § 1 c, nævnte lovgivning.
Bestemmelsen finder endvidere alene anvendelse i an-
lægsperioden, indtil projektet, jf. den eksisterende anlægs-
lovs § 1, stk. 1, er færdigt i sin helhed. Ved den efterfølgen-
de administration efter de nævnte love skal det lægges til
grund, at anlæggene kan drives og vedligeholdes på normal
vis, når projektet er gennemført, men hvis der som led i
driftsfasen skal foretages nye ændringer i tilstanden, f.eks.
i et fredet område eller et naturområde, finder de normale
regler anvendelse.
Det foreslås i § 1 c, stk. 2, at reglerne om kommune- og
lokalplaner i lov om planlægning og museumslovens kapitel
8 og 8 a, ikke finder anvendelse på anlægsprojektet nævnt i
den eksisterende anlægslovs § 1, stk. 1.
Det foreslåede vil betyde, at anlægsprojektet kan gennem-
føres uden fysisk planlægning efter planloven. Det vil såle-
des ikke være påkrævet at vedtage nye planer eller ændre
i eksisterende planlægning for at kunne gennemføre projek-
tet. Arbejderne, som følge af anlægsprojektet nævnt i den
eksisterende anlægslovs § 1, stk. 1, i både det permanente
og det midlertidige projektområde, vil heller ikke kræve dis-
pensation eller lignende fra eksisterende planlægning. Eksi-
sterende kommune- og lokalplaner for de arealer, som an-
lægsloven omhandler, ophæves ikke med anlægsloven. Pla-
nerne vil imidlertid ikke finde anvendelse i forbindelse med
projektets udførelse, ligesom kommunalbestyrelsen ikke vil
kunne vedtage ny planlægning i strid med anlægslovens
bestemmelser
Det medfører desuden, at museumslovens kapitel 8 og
8 a ikke finder anvendelse. Bevaringsværdige hensyn efter
museumsloven for så vidt angår arealer, der er nødvendige
for gennemførelsen af de i den eksisterende anlægslovs §
1, stk. 1, nævnte arbejder, varetages af Vejdirektoratet som
anlægsmyndighed og med inddragelse af de relevante myn-
digheder.
I overensstemmelse med miljøvurderingerne varetager
Vejdirektoratet som anlægsmyndighed som nævnt hensyne-
ne bag de fravegne bestemmelser, og bestemmelsen har der-
for ikke betydning for det beskyttelsesniveau, som normalt
vil blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser.
Det foreslås i § 1 c, stk. 3, at hensynene bag bestemmel-
serne, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, varetages af transport-
ministeren ved gennemførelse af projektet.
Det foreslåede vil betyde, at selv om § 1 c, stk. 1 og 2, in-
debærer, at dele af den almindelige plan- og naturlovgivning
ikke finder anvendelse, varetages hensynene bag disse reg-
ler stadigvæk i projektet ved, at Vejdirektoratet som anlægs-
33
myndighed skal overholde anlægsloven og de retningslinjer,
der fremgår af lovforslagets bemærkninger, samt rammerne
i de miljømæssige undersøgelser, jf. bemærkningerne til stk.
1 og 2. Som også nævnt ovenfor har bestemmelserne i § 1 c,
stk. 1 og 2, derfor ikke betydning for det beskyttelsesniveau,
som normalt vil blive varetaget gennem de fravegne bestem-
melser. Administrative tilladelser vil således ikke bidrage til
et øget beskyttelsesniveau.
(Til § 1 d)
I forbindelse med gennemførelsen af projektet omtalt i
den eksisterende anlægslovs § 1, stk. 1, vil der skulle ind-
hentes diverse administrative tilladelser, f.eks. efter miljøbe-
skyttelsesloven og lov om vandløb. Det er afgørelser, der
træffes af kommunalbestyrelsen.
Det følger af § 91, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, at
medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf. dog
§ 92, kan kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger
efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven,
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler
sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6,
i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af
miljøministeren efter regler udstedt i medfør af lovens § 7,
stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a, afgørelser truffet i
medfør af § 25 eller § 82 samt afgørelser efter §§ 70 a, 70 b
og 72, når disse afgørelser vedrører sager efter regler udstedt
i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a
og afgørelser truffet i medfør af § 25 eller § 82.
Det følger af § 78, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven, at kom-
munalbestyrelsens afgørelser efter loven eller de regler, der
udstedes efter loven, kan påklages til Miljø- og Fødevare-
klagenævnet. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65 a,
stk. 2 og 5, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet
efter kapitel 12, for så vidt angår retlige spørgsmål. Tilsva-
rende gælder fredningsnævnets afgørelser efter § 50, stk. 1,
der kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, Sager-
ne behandles i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet efter bestemmelserne i
dette kapitel. Miljøministerens afgørelser efter § 27, stk. 1
og 2 og § 65 b, stk. 1 og 3-7, kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afde-
ling. Miljøministerens afgørelser efter § 61 a, stk. 1, og § 65
a, stk. 1 og 4, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenæv-
net efter kapitel 12, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Det følger af vandløbslovens § 80, stk. 1, at vandløbsmyn-
dighedens afgørelser, bortset fra afgørelser om erstatning og
andre økonomiske spørgsmål, og miljøministerens afgørel-
ser efter § 37 a kan påklages til Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk.
1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørel-
ser efter § 54 a kan dog ikke påklages.
Efter gældende ret vil disse afgørelser kunne blive påkla-
get til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis den der klager,
er klageberettiget i sagen.
Efter § 48, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024, fører Ankestyrel-
sen tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning,
der særligt gælder for offentlige myndigheder. Ankestyrel-
sens tilsyn viger i det omfang, en særlig klage- eller tilsyns-
myndighed kan tage stilling til den pågældende sag. Inden-
rigs- og Sundhedsministeriet er øverste tilsynsmyndighed.
Det foreslås i § 1 d, stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgø-
relse vedrørende anlægsprojektet nævnt i den eksisterende
anlægslovs § 1, stk. 1, som træffes efter lov om miljøbeskyt-
telse, naturbeskyttelsesloven, lov om vandløb med undtagel-
se af kapitel 13, og regler udstedt i medfør af disse love ikke
kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk.
2.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at reglerne i
miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og vandløbs-
loven gælder for projektet. Det vil betyde, at der vil blive
truffet afgørelser om projektet over for Vejdirektoratet som
anlægsmyndighed samt dennes entreprenører. De kompeten-
te myndigheder vil fortsat have tilsynskompetencen, og det
kan ikke udelukkes, at der vil blive meddelt påbud, forbud
m.v. vedrørende overholdelsen af de afgørelser eller den
direkte gældende lovgivning, som fortsat finder anvendelse
på projektet.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil indebære, at reg-
lerne om klageadgang, klagemyndighed og opsættende virk-
ning af klage i de nævnte love fraviges, således at klage over
afgørelser efter disse love i forbindelse med arbejder til brug
for projektet nævnt i den eksisterende anlægslovs § 1, stk.
1, ikke følger de normale regler i de respektive love, men
afskæres.
En afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af
fremdriftshensyn, da klagesager kan indebære betydelige ri-
sici og usikkerheder for projektet i form af forsinkelse og
fordyrelse. Afgørelserne kan fortsat påklages til transport-
ministeren, jf. § 1 d, stk. 2, og for domstolene efter de
almindelige regler herom, dog inden for seks måneder, jf.
det foreslåede § 4 a.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke være begrænset til
arbejder i projektområdet, idet bestemmelsen også omfatter
andre afgørelser efter de i § 1 d, stk. 1, nævnte love, når
disse påvirker adgangen til at gennemføre projektet eller kan
medføre forsinkelse eller lignende.
Behandlingen af sagerne vil fortsat være reguleret af de
nævnte love. Forslaget ændrer således ikke ved, at afgørel-
serne som hidtil skal træffes efter reglerne i de i § 1 d, stk.
1, nævnte love, dvs. at de regler, der gælder for ansøgnin-
ger, regler om tilsyn og straf og om fremgangsmåden ved
afgørelser ligeledes gælder uændret. Tilsvarende gælder de
krav og betingelser, som gælder for tilladelser, dispensatio-
ner m.v. efter lovene.
Ændringen af klageordningen vil alene gælde afgørel-
ser efter miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og
vandløbsloven vedrørende anlægsprojektet i anlægsperio-
den, herunder også ved projektændringer godkendt af Tra-
fikstyrelsen efter proceduren i vejlovens kapitel 2 a.
34
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skøns-
mæssige beføjelser, og hvor der efter disse kan tages hensyn
til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givet
projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til an-
lægsprojektet kan indgå med betydelig vægt.
Afgørelser efter de nævnte love i stk. 1 vedrørende an-
lægsprojektet vil i nogle tilfælde desuden forudsætte for-
udgående screening og godkendelse af miljøvurdering. De
miljømæssige konsekvenser af anlægsprojektet er beskrevet
og vurderet i miljøkonsekvensvurderingerne, og der skal
ikke foretages en ny miljøkonsekvensvurdering. Kommunal-
bestyrelsen eller en statslig myndighed bør tage udgangs-
punkt i de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger, når der
i tilladelser skal fastsættes krav og vilkår efter de respektive
love.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre ved, at sager-
ne vil kunne blive indbragt for domstolene. Forslaget ændrer
heller ikke ved den almindelige adgang til at klage til Folke-
tingets Ombudsmand.
Det foreslås i § 1 d, stk. 2, at kommunalbestyrelsens afgø-
relser vedrørende anlægsprojektet i henhold til de love, der
er nævnt i stk. 1, kan påklages til transportministeren.
Det foreslåede vil betyde, at transportministerens behand-
ling af klagesager efter stk. 2 vil være reguleret af de i stk.
1 nævnte love, dvs. at de krav og betingelser, som gælder
for tilladelser, dispensationer m.v. efter lovene, vil fortsat
gælde. Hvor det ved udøvelsen af et skøn er muligt efter
de pågældende love at inddrage hensynet til en ansøger, en
bygherre eller et samfundsmæssigt hensyn til anlægsprojek-
tet, vil transportministeren også kunne inddrage og lægge
afgørende vægt på disse hensyn ved afgørelse af klagesa-
gen. Ministeren vil i den forbindelse kunne udnytte sin vi-
den om anlægsprojektet.
Vurdering af klageberettigelsen følger de angivne kriterier
i vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttel-
sesloven.
Det foreslås i § 1 d, stk. 3, at transportministeren kan
beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser i en
nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet, efter de
love og regler, der er nævnt i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil alene give ministeren
kompetence til at træffe afgørelse i en nærmere bestemt
enkeltsag (call-in), som verserer hos kommunalbestyrelsen
efter de i stk. 1 nævnte love. Bestemmelsen vil bl.a. blive
udnyttet i tilfælde, hvor en sag på grund af væsentlige hen-
syn til fremdriften i byggeriet kræves behandlet og afgjort
af en myndighed, der har betydelig indsigt i sammenhængen
og rammerne for det pågældende projekt. Bestemmelsen kan
endvidere navnlig være relevant i forhold til stk. 2, hvis
kommunen ikke træffer afgørelse i en sag, der er af væsent-
lig betydning for fremdriften i anlægsprojektet.
Transportministeren vil – ligesom efter det foreslåede stk.
2 – skulle træffe afgørelse efter bestemmelserne i og prak-
sis efter de love, der er nævnt i stk. 1, idet hensynet til
anlægsprojektet, herunder til at undgå væsentlig forsinkelse
eller fordyrelse af anlægsprojektet dog, hvis det er muligt
efter de pågældende love, kan tillægges betydning. Selvom
transportministeren måtte beslutte at træffe afgørelse i en
nærmere bestemt sag, vil denne beslutning ikke ændre på
de almindelige regler om tilsyn og håndhævelse. Transport-
ministeren kan dog også beslutte at overtage kompetencen i
en tilsynssag.
Det foreslås i § 1 d, stk. 4, at de kommunale tilsynsmyn-
digheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens dispo-
sitioner eller undladelser i sager omfattet af stk. 1, herunder
afgørelser om aktindsigt i disse sager.
Det foreslåede vil indebære, at hverken Ankestyrelsen el-
ler Indenrigs- og Sundhedsministeriet har kompetence til at
føre tilsyn med kommunalbestyrelsens sager om anlægspro-
jektet efter forslagets § 1 d, stk. 1, herunder anmodninger
om aktindsigt og sagsbehandlingsregler. Således vil de kom-
munale tilsynsmyndigheder ikke kunne påse kommunernes
overholdelse af f.eks. reglerne i forvaltningsloven om inha-
bilitet, partsaktindsigt, partshøring m.v. samt aktindsigt efter
offentlighedsloven.
De kommunale tilsynsmyndigheder afskæres alene fra at
føre tilsyn med sager omfattet af lovene nævnt i forslagets §
1 d, stk. 1, som er opstået i anlægsperioden.
Det foreslås i § 1 d, stk. 5, at transportministeren til brug
for behandlingen af sager efter stk. 2 og 3 kan fastsætte
regler om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe
oplysninger, herunder om, at oplysningerne skal afgives i
en bestemt form, til brug for en vurdering af forhold, der
reguleres efter de love, der er nævnt i stk. 1, inden for den
pågældende kommune.
Det foreslåede skal sikre, at transportministeren vil kunne
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal videregi-
ve de oplysninger, som kommunalbestyrelsen er i besiddel-
se af – eller som kommunalbestyrelsen med rimelighed
kan pålægges at tilvejebringe – til brug for transportmini-
sterens behandling af sagen. Bestemmelsen svarer til dels
til bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 83, hvorefter
miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelser at tilve-
jebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold,
der reguleres efter loven, inden for den enkelte kommunes
område. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt
form.
Til nr. 5
Det følger af anlægslovens § 2, 1. pkt., at Vejdirektoratet
kan pålægge byggelinjer med en indbyrdes afstand på op
til 120 meter på den i anlægslovens § 1, stk. 1 nævnte
strækning.
Det følger af anlægslovens § 2, 2. pkt., at reglerne om
byggelinjer, jf. Kapitel 4 i lov om offentlige veje, tilsvarende
finder anvendelse på byggelinjer pålagt i medfør af denne
lov.
De almindelige regler for vejbyggelinjer er i dag reguleret
i vejlovens kapitel 5.
Det foreslås, at § 2, 2. pkt., ophæves.
Forslaget vil indebære, at pålæg af vejbyggelinjer regule-
35
res direkte i medfør af vejlovens kapitel 5. Det er Transport-
ministeriets vurdering, at den nuværende henvisning ikke vil
have retlig betydning. Det foreslåede vil således ikke ændre
ved retstilstanden.
Til nr. 6
(Til § 3)
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprin-
cippet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje,
herunder om nødvendig flytning af ledninger i forbindelse
med arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden inden for
rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage,
betales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt be-
stemt ved aftale, kendelse afsagt af en ekspropriationskom-
mission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåde ved
ekspropriation af fast ejendom eller afgørelse truffet af en
kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og
38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i lov
om private fællesveje for så vidt angår ledninger i eller over
private fællesveje i byer og bymæssige områder.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at arbejder på ledninger i eller
over arealer i området, hvor anlægsprojektet nævnt i § 1,
stk. 1 skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af
ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af an-
lægsmyndigheden under gennemførelsen af anlægsprojektet,
betales af ledningsejeren, jf. dog stk. 2.
Det foreslåede vil medføre, at arbejder på ledninger i el-
ler over arealer i området, hvor projektet nævnt i § 1, stk.
1, skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af
ledninger i forbindelse med arbejder, der iværksættes under
gennemførelsen af projektet, betales af ledningsejeren.
Der henvises til pkt. 3.6 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendel-
se, hvis andet er særligt bestemt ved aftale, ved kendelse
afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrel-
se efter §§ 37 og 38, jf. § 40 i lov om vandforsyning m.v.
Det foreslåede vil medføre, at ledningsejeren ikke vil
skulle betale for en ledningsomlægning, såfremt dette er
særligt bestemt ved aftale eller det følger af en kendelse
afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til
ekspropriationsprocesloven eller afgørelse truffet af en kom-
munalbestyrelse efter vandforsyningsloven. Det må bero på
en konkret vurdering, hvorvidt en ledning er omfattet heraf.
Det foreslås i § 3, stk. 3, at arbejder på ledninger, jf. stk. 1,
udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er
særlig aftalt eller fremgår af § 3, stk. 2.
Det foreslåede vil medføre, at det vil blive præciseret, at
ledningsarbejder udføres af ledningsejer. For ledningsarbej-
der inden for offentligt vejareal følger det af vejlovens §
77, stk. 3. Uden for offentligt vejareal er udgangspunktet og
praksis desuden, at det er ledningsejer, der udfører lednings-
arbejderne, men med forslaget til stk. 3 præciseres dette.
(Til § 3 a)
Det følger af vejlovens § 79, stk. 1, at i forbindelse med
en vejmyndighedsarbejder efter § 77, der iværksættes af
vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som
vejmyndigheden kan varetage, skal vejmyndigheden tage
hensyn til ledninger i eller over vejarealet.
Af vejlovens § 79, stk. 2, fremgår det, at vejmyndigheden
så tidligt som muligt skal drøfte et planlagt arbejde med led-
ningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan arbejdet
kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for
vejmyndigheden og ledningsejeren.
Det fremgår af vejlovens § 79, stk. 4, at Vejdirektoratet
i særlige tilfælde kan lade ledningsarbejder udføre for led-
ningsejerens regning, hvis der ikke kan opnås enighed mel-
lem vejmyndigheden og ledningsejeren omkring ledningsar-
bejdets udførelse.
Det foreslås i § 3 a, stk. 1, at i forbindelse med gennem-
førelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal anlægs-
myndigheden tage hensyn til ledninger omfattet af § 3, og
drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik
på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges
på den mest hensigtsmæssige måde for begge parter.
Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg, og det
er anerkendt i gældende ret, at anlægsmyndigheder i forbin-
delse med anlægsprojekter skal vise hensyn til ledningerne,
herunder så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med
ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på
den mest hensigtsmæssige måde for både myndigheden og
ledningsejeren. Formålet er at sikre, at ledningsejeren får
mulighed for at fremsætte forslag til eventuelle ændringer af
det planlagte anlægsarbejde, når dette medfører, at lednings-
ejeren skal afholde udgifter til arbejder på eller flytning af
ledningen. Ledningsejeren vil således skulle inddrages med
henblik på at undersøge, hvordan et anlægsarbejde kan til-
rettelægges på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæs-
sige måde.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Vejdirektora-
tet som anlægsmyndighed skal koordinere anlægsarbejdet
med ledningsarbejderne bl.a., ved så tidligt som muligt at
indgå i en dialog med ledningsejerne og ved at udarbejde
ledningsprotokoller m.v.
Det foreslås i § 3 a, stk. 2, at kan der ikke opnås enighed
mellem anlægsmyndigheden og ledningsejeren omfattet af §
3, om hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori
eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges,
kan transportministeren efter at have meddelt ledningseje-
ren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre
anlægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført
af ledningsejeren.
Det foreslåede vil medføre, at hvis ikke der kan opnås
enighed med ledningsejeren om, hvordan planlagte anlægs-
arbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er
anbragt, skal tilrettelægges, vil transportministeren efter at
have meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde
36
på arealet påbegyndes, kunne gennemføre anlægsarbejdet og
kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
Med den foreslåede bestemmelse fastsættes det, hvad der
skal gælde, såfremt der ikke kan opnås enighed med led-
ningsejeren om, hvordan planlagte anlægsarbejder på area-
ler, hvori og hvorover ledninger er anbragt, skal tilrettelæg-
ges. Transportministeren kan i så fald kræve, det vil sige
påbyde, ledningsejeren at udføre de ledningsarbejder, som er
nødvendige for gennemførelse af anlægsarbejdet. Bestem-
melsen skal sikre, at anlægsprojektet kan gennemføres inden
for de fastlagte tidsrammer.
Transportministerens kompetence efter det foreslåede § 3
a, stk. 2, til at udstede et påbud til ledningsejeren gælder,
uanset om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbej-
der, der gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder.
Vejdirektoratet vil som anlægsmyndighed, hvis forholdene
gør det nødvendigt, skulle rette henvendelse om udstedelse
af et påbud til transportministeren, som afgør, om der er
grundlag for at meddele påbud til ledningsejeren. Vejdirek-
toratet skal forinden have drøftet det planlagte anlægsarbej-
de med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrette-
lægges på den mest hensigtsmæssige måde for både anlægs-
projektet og ledningsejeren.
Det foreslås i § 3 a, stk. 3, at transportministeren i særlige
tilfælde kan lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2,
udføre for ledningsejerens regning.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne finde anvendelse,
hvor ledningsejeren ikke inden for en i forhold til anlægs-
projektet rimelig frist udfører de påbudte ledningsarbejder
og dermed forsinker anlægsprojektet. Særlige tilfælde vil så-
ledes f.eks. kunne foreligge, hvis en forsinkelse af færdiggø-
relsen af ledningsarbejder medfører store fordyrelser f.eks.
i form af erstatninger eller kompensation til andre entrepre-
nører, der bliver forsinket i udførelsen af deres arbejdsop-
gave. Transportministeren vil i givet fald være forpligtet
til at lade arbejderne på ledningerne udføre ved en anden
med faglig indsigt i det pågældende ledningsarbejde. Det
vil omkostningsmæssigt kunne komme ledningsejeren til
skade, såfremt ledningsejeren ikke udfører eller bistår i for-
bindelse med ledningsarbejdet, herunder som minimum ved
tekniske anvisninger (manglende iagttagelse af tabsbegræns-
ningspligt).
Transportministerens kompetence efter det foreslåede § 3
a, stk. 3, til at udføre de påbudte ledningsarbejder gælder,
uanset om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbej-
der, der gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder.
Den foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk. 3, svarer desu-
den, for så vidt angår ledninger i eller over offentlige vej-
arealer, til bestemmelsen i lov om offentlige veje m.v. § 79,
stk. 4.
Det følger af ekspropriationsproceslovens § 13, stk. 1, at
ekspropriationskommissionen i forbindelse med prøvelsen
af et anlægsprojekt kan tage stilling til bl.a. ledningsomlæg-
ninger, herunder træffe beslutning om konkrete tekniske
løsninger. Det forudsættes, at Vejdirektoratet som anlægs-
myndighed og ledningsejeren så vidt muligt indgår aftaler
om tekniske løsninger for ledningsarbejder uden inddragel-
se af ekspropriationskommissionen, men hvis parterne ikke
kan nå til enighed, kan spørgsmålet forelægges kommissi-
onen. Dette gælder dog ikke, hvis transportministeren har
meddelt påbud til ledningsejeren om udførelse af bestemte
ledningsarbejder, jf. lovens § 3 a, stk. 2, da ekspropriations-
kommissionen ikke har kompetence til at efterprøve mini-
sterens afgørelser.
Ekspropriationskommissionen kan også tage stilling til
spørgsmål om udgifter forbundet med ledningsarbejder, jf.
ekspropriationsproceslovens § 17, stk. 4, om andre økono-
miske tab end ekspropriationserstatning. Taksationskommis-
sionen har kompetence til som rekursinstans at behandle
tvister om betaling for ledningsarbejder, som har været be-
handlet af ekspropriationskommissionen.
(Til § 3 b)
Det følger af vejlovens § 103, stk. 1, at erstatning for
ekspropriationen efter § 96 og de forberedende undersøgel-
ser, der er nævnt i § 99, fastsættes efter de almindelige
erstatningsregler.
Af vejlovens § 103, stk. 2, fremgår det, at en eventuel
værdiforøgelse, som den tilbageblivende ejendom skønnes
at opnå på grund af ekspropriationen, skal fradrages erstat-
ningen. Erstatningen kan helt bortfalde, hvis ejendommen
skønnes at opnå en fordel, der er større end det tab, der
påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.
Det foreslås i § 3 b, stk. 1, at tvister om erstatning for
ledningsarbejder omfattet af § 3 og tvister om erstatning
som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 3 a afgøres
af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
Den foreslåede bestemmelse vil således i overensstem-
melse med administrativ praksis på området præcisere, at
ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til
ekspropriationsprocesloven har kompetencen til at afgøre
tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af den
foreslåede § 3, og tvister om erstatning som følge af en
afgørelse truffet i medfør af den foreslåede § 3 a, uanset om
det konkrete anlægsarbejde, som nødvendiggør ledningsar-
bejder, i øvrigt skal behandles af ekspropriationskommissio-
nen i forbindelse med ekspropriation af fast ejendom til det
pågældende anlægsprojekt.
Ekspropriations- og taksationsmyndighedernes kompeten-
ce efter det foreslåede § 3 b, til at behandle tvister omfattet
af forslagets §§ 3 og 3 a, vil gælde, uanset om tvisten ud-
springer af et ledningsarbejde nødvendiggjort af gennemfø-
relsen af anlægsprojektet.
Det foreslås i § 3 b, stk. 2, at ved erstatningsfastsættelsen
finder reglerne i § 103 i lov om offentlige veje m.v. anven-
delse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at reglerne i
vejlovens § 103 skal finde anvendelse ved erstatningsfast-
sættelsen i tvister omfattet af det foreslåede § 3 b, stk. 1. Det
37
følger heraf, at der i en eventuel erstatning kan foretages
fradrag for generelle og specielle fordele, og at erstatningen
kan helt bortfalde, hvis indgrebet skønnes at medføre større
fordele for ejeren end det tab, der påføres ejeren ved foran-
staltningen.
(Til § 4)
I forbindelse med en række andre anlægsprojekter har
der været etableret en ordning, hvor støjramte boliger har
kunnet søge tilskud til støjisolering, og en lignende ordning
foreslås lovfæstet for anlægsprojektet nævnt i den eksister-
ende anlægslovs § 1, stk. 1.
Det foreslås i § 4, stk. 1, at Vejdirektoratet etablerer en
ordning, hvorefter der kan ydes tilskud til facadeisolering af
helårsboliger, der er særligt støjramte efter gennemførelse af
anlægsprojektet.
Det foreslåede vil betyde, at Vejdirektoratet skal etablere
og administrere en ordning om tilskud til facadeisolering af
helårsboliger, der er særligt støjramte efter gennemførelse af
anlægsprojektet på baggrund af et særskilt administrations-
grundlag. Støjisolering af boliger omfatter typisk forbedring
eller udskiftning af vinduer med henblik på at dæmpe det
indendørs støjniveau fra vejanlægget. Vejdirektoratet udpe-
ger de boliger, der omfattes af ordningen. Udpegningen for-
ventes at ske ud fra facadestøjberegninger på baggrund af
forholdene 12 måneder efter, at det pågældende vejanlæg er
taget i brug. Anlægget betragtes som taget i brug, når det
udbyggede vejanlæg er åbnet for trafik i alle spor.
Med ordningen vil det blive sikret, at de helårsboliger,
som Vejdirektoratet udpeger som særligt ramt af støj som
følge af anlæg og udbygning af vejanlægget omfattet af
lovforslaget, kan søge om tilskud til støjisolering af facader.
Det foreslås i § 4, stk. 2, at ansøgning om tilskud til
facadeisolering efter stk. 1 skal været modtaget senest 36
måneder efter vejanlægget er taget i brug.
Den foreslåede ordning er omfattet af anlægsprojektets
økonomi. Af hensyn til den økonomiske afvikling og afslut-
ning af anlægsprojektet er det nødvendigt at indsætte en frist
for ansøgning om tilskud. 36 måneder efter et vejanlæg er
taget i brug vurderes at være en rimelig periode for ejer af
en støjramt bolig til at beslutte, om man ønsker at foretage
støjisolering og søge om tilskud herom. Ansøgning om til-
skud er ikke bindende for boligejer.
Et vejanlæg betragtes som taget i brug, når vejen er åbnet
for trafik i alle spor.
Det foreslås i § 4, stk. 3, 1. pkt., at Vejdirektoratets afgø-
relse om tilskud til facadeisolering efter stk. 1, kan påklages
til Transportministeriet.
Det foreslåede vil medføre, at Vejdirektoratets afgørelse
om tilskud vil kunne påklages til Transportministeriet. At
Vejdirektoratets afgørelse om tilskud kan påklages til Trans-
portministeriet, er i overensstemmelse med hidtidig praksis
for tilsvarende ordninger i andre anlægsprojekter om tilskud
til støjisolering.
Det foreslås i § 4, stk. 3, 2. pkt., at klagefristen er fire uger
fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
Det foreslåede vil medføre, at modtageren af en afgørelse
skal have klaget inden for fire uger fra den dag, hvor denne
har modtaget Vejdirektoratets afgørelse.
Det foreslås i § 4, stk. 4, at ordningen om tilskud til
facadeisolering ophører 60 måneder efter, at det pågældende
vejanlæg, jf. den eksisterende anlægslovs § 1, stk. 1, er taget
i brug.
På baggrund af erfaringer med tidligere støjisoleringsord-
ninger vurderes det at være nødvendigt at indsætte en slut-
dato for ordningen for det enkelte anlægsprojekt. Det be-
tyder, at Vejdirektoratets afgørelse om tilskud skal være
udnyttet inden 60 måneder efter, at vejanlægget er taget i
brug. Det følger således af stk. 4, at hvis en ansøgning er
indsendt inden de i stk. 2, foreslåede 36 måneder, skal sel-
ve det tilskudsberettigede støjisoleringsarbejdet være udført,
færdigmeldt og begæring om udbetaling indsendt inden 60
måneder efter, at vejanlægget er taget i brug.
Der henvises herudover til pkt. 10.14 i de almindelige
bemærkninger.
(Til § 4 a)
Lov om retspleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25.
december 2022 (herefter retsplejeloven) indeholder regler
for prøvelse af sager ved domstolene, herunder om betaling
for udgifter. Udgangspunktet i loven er, at den tabende part
erstatter de udgifter, som den vindende part har afholdt,
forudsat disse har været fornødne til sagens forsvarlige ud-
førelse. Udgifter til bistand af advokat m.v. erstattes med et
passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt ud. I
medfør af retsplejelovens § 312, stk. 3, kan retten dog af
egen drift bestemme, at den tabende part ikke eller kun del-
vist skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis særlige
grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne foreligge,
hvis omkostningerne i modsat fald vurderes at ville være
uoverkommeligt høje for den pågældende, hvor der i hen-
hold til lovgivningen eller internationale forpligtelser m.v.,
er et krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være
uoverkommeligt dyre.
Det foreslås, at der før § 5 indsættes et kapitel 5 om
domstolsprøvelse.
Det foreslås i § 4 a, stk. 1, at søgsmål til prøvelse af afgø-
relser efter denne lov skal være anlagt inden seks måneder
efter, at afgørelsen er meddelt adressaten eller offentliggjort.
Med den foreslåede søgsmålsfrist sikres det, at der efter
en vis periode ikke kan rejses sager ved domstolene om rig-
tigheden af en afgørelse efter loven. Fristen gælder ethvert
søgsmål mod myndighederne, der forudsætter en prøvelse
af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen kan ikke fra-
viges af den myndighed, der har truffet den pågældende
afgørelse.
Alle afgørelser i medfør af loven vil – i anonymiseret
38
form i det omfang det vurderes hensigtsmæssigt – blive
bekendtgjort på afgørelsesmyndighedens hjemmeside.
Trafikstyrelsens afgørelser i medfør af vejlovens kapitel
2 a vedrørende anlægsprojektet vil blive offentliggjort på
Trafikstyrelsens hjemmeside.
Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen be-
kendtgøres eller er meddelt den pågældende afhængig af,
hvilket tidspunkt der ligger sidst. Det betyder i praksis, at
har man f.eks. et tilfælde, hvor afgørelsen er dateret til en
mandag, men afgørelsen først offentliggøres om torsdagen i
samme uge, da vil fristen skulle regnes fra torsdagen, da det
tidspunkt ligger sidst.
Det foreslås i § 4 a, stk. 2, at ved søgsmål om miljøfor-
hold, der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at om-
kostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de
berørte parter.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende
regler i retsplejeloven om den tabende parts erstatning af
udgifter, som den vidende part har afholdt. Samtidig skal
forslaget ses i sammenhæng med reglerne i retsplejelovens
kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces.
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at sikre over-
holdelse af kravet i Århus-konventionen om, at de tilgænge-
lige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestem-
melsen skal derfor forstås i overensstemmelse med konven-
tionen og VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis, der
knytter sig hertil, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme
af henholdsvis 11. april 2013 i sag C-260/11, Edwards og
Pallikaropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kom-
missionen mod Storbritannien.
Til nr. 7
Det følger af § 5 i lov om udbygning af Fynske Motorvej
syd om Odense, at loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Det foreslås, at der i § 5 indsættes et stk. 2, hvor transport-
ministeren fastsætter tidspunktet for lovens ophævelse.
Det foreslåede vil indebære, at transportministeren ved
udstedelse af en bekendtgørelse vil kunne ophæve loven på
det tidspunkt, hvor lovens bestemmelser, herunder dennes
eventuelle pligter og rettigheder, ikke længere vurderes re-
levante, hvilket oftest i praksis vil sige, når anlægsarbejder-
ne er tilendebragt, og det færdige anlæg er overgået til en
driftsfase.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
39
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af
21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L
206, side 7, som ændret senest ved Rådets di-
rektiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tiden-
de 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF
af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7.«
2. Før § 1 indsættes:
»Kapitel 1
Anlægsprojektet«
§ 1. Transportministeren bemyndiges til at ud-
bygge hovedlandevej 40, Fynske Motorvej, E20,
fra Motorvejskryds Odense til ca. 2 km øst for
tilslutningsanlæg nr. 53, Odense Vest, fra fire til
seks spor.
Stk. 2. Strækningen, der omfattes af stk. 1, frem-
går af lovens bilag 1.
3. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Transportministeren kan foretage de
dispositioner, som er nødvendige med henblik
på gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i
stk. 1.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4. Efter § 1 indsættes:
»Rammerne for projektets miljømæssige på-
virkninger
§ 1 a. Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal
gennemføres inden for rammerne af de udførte
vurderinger af projektets indvirkninger på mil-
jøet, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
§ 1 b. Anlægsmyndigheden udfører afværge-
foranstaltninger ved gennemførelsen af anlægs-
projektet nævnt i § 1, stk. 1, i henhold til den
gennemførte miljøkonsekvensvurdering, jf. ka-
pitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
40
Fravigelse af anden lovgivning og klageadgan-
ge
§ 1 c. Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1,
kræver ikke tilladelse eller dispensation efter §
35, stk. 1, i lov om planlægning, § 20, § 50 og
§ 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse eller
§§ 6 og 38 i lov om skove.
Stk. 2. Reglerne om kommune- og lokalpla-
ner i lov om planlægning og museumslovens
kapitel 8 og 8 a, finder ikke anvendelse på
anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 3. Hensynene bag bestemmelserne, der er
nævnt i stk. 1 og 2, varetages af transportmini-
steren.
§ 1 d. Kommunalbestyrelsens afgørelser ved-
rørende anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1,
som træffes efter lov om miljøbeskyttelse, lov
om naturbeskyttelse, lov om vandløb med und-
tagelse af kapitel 13 og regler udstedt i medfør
af disse love kan ikke påklages til anden admi-
nistrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser ved-
rørende anlægsprojektet i henhold til de love og
regler, der er nævnt i stk. 1, kan påklages til
transportministeren.
Stk. 3. Transportministeren kan beslutte at
overtage kommunalbestyrelsens beføjelser i en
nærmere bestemt sag, der vedrører anlægspro-
jektet, efter de love og regler, der er nævnt i
stk. 1.
Stk. 4. De kommunale tilsynsmyndigheder fø-
rer ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens dis-
positioner og undladelser i sager omfattet af
stk. 1, herunder afgørelser om aktindsigt i disse
sager.
Stk. 5. Transportministeren kan til brug for
behandlingen af sager efter stk. 2 og 3 fastsæt-
te regler om kommunalbestyrelsens pligt til at
tilvejebringe oplysninger, herunder om, at op-
lysningerne skal afgives i en bestemt form, til
brug for en vurdering af forhold, der reguleres
efter de love, der er nævnt i stk. 1, inden for
den pågældende kommune.
41
Kapitel 2
Byggelinjer«.
§ 2. På den i § 1, stk. 1, nævnte strækning kan
Vejdirektoratet pålægge byggelinjer med en ind-
byrdes afstand på op til 120 m. Reglerne om
byggelinjer, jf. kapitel 4 i lov om offentlige veje,
finder tilsvarende anvendelse på byggelinjer på-
lagt i medfør af denne lov.
5. § 2, 2. pkt., ophæves.
§ 3. Transportministeren kan i særlige tilfælde
efter anmodning fra ejeren ekspropriere en ejen-
dom, der berøres særligt indgribende af det i §
1, stk. 1, nævnte projekt, før tidspunktet for de
ordinære ekspropriationer.
6. §§ 3 og 4 ophæves, og i stedet indsættes:
»Kapitel 3
Ledningsarbejder
§ 4. Vejdirektoratet eller den, som Vejdirektora-
tet bemyndiger hertil, kan på privat ejendom fo-
retage de arkæologiske forundersøgelser, der er
nødvendige for anlægsarbejdet, jf. § 1.
Stk. 2. Vejdirektoratet eller den, som Vejdirek-
toratet bemyndiger hertil, skal mindst 28 dage
før gennemførelsen af undersøgelser efter stk. 1
give besked til de berørte grundejere eller bruge-
re. Hvis det ikke er muligt at give besked, skal
oplysning herom offentliggøres i lokale medier
el.lign.
Stk. 3. Erstatning for skade, der måtte blive
påført ejeren som følge af de i stk. 1 nævnte
undersøgelser, fastsættes, hvis der ikke kan ind-
gås aftale med ejeren herom, ved taksation efter
reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspro-
priation vedrørende fast ejendom.
§ 3. Arbejder på ledninger i eller over arealer
i området, hvor anlægsprojektet nævnt i § 1,
stk. 1 skal gennemføres, herunder om nødven-
digt flytning af ledninger, i forbindelse med ar-
bejder, der iværksættes af anlægsmyndigheden
under gennemførelsen af anlægsprojektet, beta-
les af ledningsejeren, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis an-
det er særligt bestemt ved aftale, ved kendelse
afsagt af en ekspropriationskommission nedsat
i henhold til lov om fremgangsmåden ved eks-
propriation vedrørende fast ejendom eller ved
afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse ef-
ter §§ 37 og 38, jf. § 40 i lov om vandforsyning
m.v.
Stk. 3. Arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udfø-
res af vedkommende ledningsejer, medmindre
andet er særlig aftalt eller fremgår af stk. 2.
§ 3 a. I forbindelse med gennemførelsen af an-
lægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal anlægs-
myndigheden tage hensyn til ledninger omfattet
af § 3 og drøfte et planlagt arbejde med led-
ningsejeren med henblik på at undersøge, hvor-
dan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den
mest hensigtsmæssige måde for begge parter.
Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed efter
stk. 1 mellem anlægsmyndigheden og lednings-
ejeren omfattet af § 3, om hvordan planlagte
anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvor-
42
over ledningerne er anbragt, skal tilrettelæg-
ges, kan transportministeren efter at have med-
delt ledningsejeren, at det planlagte anlægsar-
bejde påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet
og kræve bestemte ledningsarbejder udført af
ledningsejeren.
Stk. 3. Transportministeren kan i særlige til-
fælde lade de ledningsarbejder, der er nævnt i
stk. 2, udføre for ledningsejerens regning.
§ 3 b. Tvister om erstatning for ledningsarbej-
der omfattet af §§ 3 og 3 a afgøres af ekspro-
priations- og taksationsmyndighederne i hen-
hold til lov om fremgangsmåden ved ekspropri-
ation vedrørende fast ejendom.
Stk. 2. Ved erstatningsfastsættelsen finder
reglerne i § 103 i lov om offentlige veje m.v.
anvendelse.
Kapitel 4
Støjisoleringsordning
§ 4. Vejdirektoratet etablerer en ordning, hvor-
efter der kan ydes tilskud til facadeisolering
af helårsboliger, der er særligt støjramte efter
gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i § 1,
stk. 1.
Stk. 2. Ansøgning om tilskud til facadeisole-
ring efter stk. 1 skal været modtaget senest 36
måneder efter, at det pågældende vejanlæg, jf.
§ 1, stk. 1, er taget i brug.
Stk. 3. Vejdirektoratets afgørelse om tilskud
til facadeisolering efter stk. 1 kan påklages til
Transportministeriet. Klagefristen er fire uger
fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågæl-
dende.
Stk. 4. Ordningen om tilskud til facadeisole-
ring ophører 60 måneder efter, at det pågælden-
de vejanlæg, jf. § 1, stk. 1, er taget i brug.
Kapitel 5
Domstolsprøvelse
§ 4 a. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter
denne lov skal være anlagt, inden 6 måneder
43
efter at afgørelsen er meddelt adressaten eller
offentliggjort.
Stk. 2. Ved søgsmål om miljøforhold, der er
omfattet af denne lov, skal retten påse, at om-
kostningerne ved sagen ikke er uoverkomme-
ligt høje for de berørte parter.«
§ 5. Loven træder i kraft den 1. januar 2014. 7. I § 5 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Transportministeren fastsætter tids-
punktet for lovens ophævelse.«
44