Skriftlig fremsættelse (26. februar 2025)
Tilhører sager:
Aktører:
CQ3136
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l147/20241_l147_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (26. februar 2025) Erhvervsministeren (Morten Bødskov): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om markedsføring, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven (Gennemførelse af direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling og effektivisering af det offentlige forbrugerklagesystem) (Lovforslag nr. L 147) De danske forbrugere har de seneste år oplevet en stig- ning i virksomheders brug af såkaldt greenwashing, altså vildledende grønne udsagn. Derudover mangler forbrugerne bedre oplysninger om produkters holdbarhed og mulighed for reparation. Det gør det svært for forbrugerne at bidrage aktivt til den grønne omstilling og et mindre miljøbelastende forbrug, som er en vigtig dagsorden og en prioritet for rege- ringen. Lovforslaget har til formål at gennemføre direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling. Hen- sigten med lovforslaget er, at forbrugerne får pålidelige oplysninger om produkters miljøvirkning, holdbarhed og re- parationsmuligheder, og at de kan have tillid til de miljøop- lysninger, der er til rådighed og dermed træffe beslutninger på et bedre oplyst grundlag. Dette skal styrke forbrugerbe- skyttelsen for de danske forbrugere og bidrage til mindre miljøbelastande forbrugsmønstre. Det foreslås at tilføje nye former for handelspraksis til markedsføringsloven, som altid anses for at være vildleden- de og dermed ulovlige. Derudover stilles der strenge krav til dokumentationen af grønne udsagn som fx ”bæredygtig”, ”ansvarlig” og ”CO2-neutral”. Det foreslås også, at der tilfø- jes nye krav til de oplysninger, som erhvervsdrivende skal give til forbrugerne ved indgåelse af visse forbrugeraftaler, fx oplysninger om varers reparationsmuligheder og holdbar- hed. Som et yderligere tiltag for at styrke forbrugerbeskyttel- sen indeholder lovforslaget også mindre ændringer af for- brugerklageloven. Ændringerne skal bidrage til en fortsat smidig, hurtig og effektiv sagsbehandling og drift af forbru- gerklagesystemet. Ændringerne foreslås på baggrund af samfundsudviklin- gen og de erfaringer, der er gjort med forbrugerklageloven, siden den trådte i kraft i 2015 og skal understøtte et tidssva- rende og effektivt forbrugerklagesystem til gavn for både forbrugerne og erhvervslivet. Det foreslås at udvide kompetencen for sekretariaterne for godkendte private tvistløsningsorganer, så sekretariater- ne på tvistløsningsorganernes vegne kan træffe afgørelse om afvisning af en klage. Det foreslås også, at det bliver muligt at sambehandle ensartede klager, og at der indsættes en frist for forbrugerens anmodning om genoptagelse. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 147 Folketinget 2024-25 Erhvervsmin., Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr. 24/06393 CQ003136