Fremsat den 26. februar 2025 af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund)

Fremsat den 26. februar 2025 af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner
(Nye rammer for akkreditering)
§ 1
I lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af
12. august 2021, som ændret ved § 9 i lov nr. 492 af 15. maj
2023, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften før § 2 ophæves.
2. § 2 ophæves.
3. I overskriften før § 3 indsættes efter »Akkrediteringsrå-
det«: »og dets sekretariat«.
4. I § 3, stk. 2, ændres »Danmarks Akkrediteringsinstitution,
jf. dog stk. 3« til: »et sekretariat, jf. dog stk. 6«.
5. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Sekretariatsbetjeningen af Akkrediteringsrådet
varetages af en enhed i Uddannelses- og Forskningsministe-
riet eller i en statslig myndighed under ministeriet.
Stk. 4. Sekretariatet udarbejder akkrediteringsrapporter til
brug for Akkrediteringsrådets afgørelser om akkreditering af
uddannelsesinstitutionerne og uddannelserne.
Stk. 5. Sekretariatet er fagligt uafhængigt i sin opgaveva-
retagelse. Sekretariatet skal leve op til internationale stan-
darder for akkreditering og skal i den forbindelse samle
national og international erfaring af betydning for akkredite-
ring.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
6. I § 3, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., udgår »eller
for at afprøve Danmarks Akkrediteringsinstitutions konkur-
rencedygtighed«, og »Danmarks Akkrediteringsinstitution«
ændres til: »sekretariatet«.
7. § 3, stk. 4, ophæves.
8. I § 4, stk. 1, ændres »8 medlemmer« til: »7 medlemmer«.
9. § 4, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ministeren udpeger medlemmerne. 3 medlemmer
udpeges efter indstilling fra relevante organisationer, herun-
der aftagerorganisationer og videregående uddannelsesinsti-
tutioner, og 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de
studerendes repræsentanter i bestyrelserne for de videregå-
ende uddannelsesinstitutioner.«
10. I § 5, stk. 2, udgår »Danmarks Akkrediteringsinstitution
og«, og »beretninger om deres« ændres til: »beretning om
rådets«.
11. § 5 a ophæves.
12. I § 7, stk. 1, § 13, stk. 1, § 24, stk. 1, 3. pkt., og §
27, stk. 1, ændres »Danmarks Akkrediteringsinstitution« til:
»sekretariatet«.
13. I § 7, stk. 4, § 13, stk. 4, og § 26 a, stk. 1, ændres
»Danmarks Akkrediteringsinstitution« til: »Sekretariatet«.
14. I § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »6 år« til: »8 år«.
15. Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a. Akkrediteringsrådet kan træffe afgørelse om at
forlænge en positiv institutionsakkreditering i 2 år for insti-
tutioner, der inden den 1. juli 2025 har opnået to positive
institutionsakkrediteringer.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter
nærmere regler om procedure og kriterier for forlængelse af
en positiv institutionsakkreditering efter stk. 1.«
16. I § 11, stk. 1, 1. pkt., udgår »efter en turnusplan, jf. § 5
a«.
Lovforslag nr. L 153 Folketinget 2024-25
Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 2025-832
CE001524
17. I § 22, stk. 2, ændres »Danmarks Akkrediteringsinstituti-
ons« til: »sekretariatets«.
18. § 26 a, stk. 2, ophæves.
19. I § 27, stk. 4, ændres »Danmarks Akkrediteringsinstitu-
tions« til: »Sekretariatets«, og »og opgaver i udlandet som
kvalitetssikringsoperatør efter § 26 a, stk. 2,« udgår.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Nedlæggelse af Danmarks Akkrediteringsinstitution
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Akkrediteringsrådets nye sekretariat
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Justering af Akkrediteringsrådets sammensætning og opgaver
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen har besluttet at omprioritere ressourcer fra stats-
lig administration til borgernær velfærd.
Uddannelses- og Forskningsministeriet bidrager til omprio-
riteringen ved blandt andet at reducere administrative opga-
ver.
Den borgernære velfærd skal prioriteres højere, og det kræ-
ver, at andre opgaver må nedprioriteres eller helt bortfalde.
Dette lovforslag har til formål at gennemføre dele af et po-
litisk prioriteret opgavebortfald på Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriets område ved at tilpasse arbejdet med ak-
kreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner og
uddannelser.
Akkrediteringsinstitutionen, nu Danmarks Akkrediteringsin-
stitution, blev oprettet ved lov den 1. april 2007 som et fag-
ligt uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning. I
2013 indførtes det nuværende akkrediteringssystem, som er
baseret på institutionsakkreditering i stedet for uddannelses-
akkreditering. Danmarks Akkrediteringsinstitution stiller se-
kretariatsbistand til rådighed for Akkrediteringsrådet.
Det foreslås, at Danmarks Akkrediteringsinstitution nedlæg-
ges.
Der lægges ikke op til at ændre den grundlæggende model
for akkreditering, som er baseret på institutionsakkredite-
ring. Uddannelsesinstitutioner og uddannelser skal fortsat
akkrediteres, og afgørelser om akkreditering skal som hidtil
træffes af Akkrediteringsrådet.
Det foreslås, at Akkrediteringsrådet fremover betjenes af et
sekretariat, der er en enhed i Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet eller i en statslig myndighed under ministeriet.
Endvidere foreslås det, at sekretariatet udarbejder akkredit-
eringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets afgørelser
om akkreditering af uddannelsesinstitutioner og uddannel-
ser, og at sekretariatet nedsætter akkrediteringspaneler.
Herudover foreslås det, at sekretariatet er fagligt uafhængigt
i sin opgavevaretagelse. Det foreslås også, at sekretariatet
skal leve op til internationale standarder for akkreditering,
og at sekretariatet i den forbindelse skal samle national og
international erfaring af betydning for akkreditering.
Det foreslås, at en række af de øvrige opgaver, som hidtil
er blevet varetaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution,
3
overtages af sekretariatet. Det drejer sig bl.a. om vurderin-
ger af private uddannelser m.v.
Det foreslås også, at visse andre opgaver, der hidtil er ble-
vet varetaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution, bortfal-
der. Det drejer sig bl.a. om muligheden for at påtage sig
opgaver som kvalitetssikringsoperatør uden for Danmark.
Desuden foreslås det, at afgørelser om institutionsakkredite-
ring fremover skal gælde i 8 år mod i dag 6 år.
Det foreslås også, at Akkrediteringsrådet kan træffe afgørel-
se om at forlænge en positiv institutionsakkreditering i 2 år
for institutioner, der inden den 1. juli 2025 har opnået to
positive institutionsakkrediteringer.
Det foreslås, at enkelte af Akkrediteringsrådets opgaver
bortfalder, bl.a. således at Akkrediteringsrådet ikke længere
skal udarbejde forslag til plan for institutionsakkreditering
på baggrund af uddannelsesinstitutionernes ansøgning her-
om.
Endelig foreslås det, at antallet af medlemmer i Akkredite-
ringsrådet reduceres fra 8 til 7 personer, ligesom der foreslås
en mindre justering af reglerne om udpegning af rådets med-
lemmer og om rådets sammensætning.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Nedlæggelse af Danmarks Akkrediteringsinstitution
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1 i lov om akkreditering af videregåen-
de uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667
af 12. august 2021 (herefter akkrediteringsloven), at loven
gælder for akkreditering af videregående uddannelsesinsti-
tutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet og
for akkreditering af disse uddannelsesinstitutioners uddan-
nelser. Uddannelses- og forskningsministeren kan herunder
bestemme, at loven finder anvendelse for akkreditering af
uddannelser og uddannelsesinstitutioner under andre mini-
sterier og lønnede videregående uddannelser, der gennemfø-
res hos en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold.
Det fremgår af akkrediteringsloven, at Danmarks Akkredit-
eringsinstitution er en fagligt uafhængig myndighed inden
for den statslige forvaltning, som varetager opgaver i forbin-
delse med akkreditering af de uddannelsesinstitutioner, der
er omfattet af § 1, og disses uddannelser.
Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder akkredit-
eringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets afgørelser
om akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og uddannel-
serne. Akkrediteringen foretages ud fra centralt fastsatte kri-
terier.
Danmarks Akkrediteringsinstitution skal leve op til interna-
tionale standarder og skal i den forbindelse samle national
og international erfaring af betydning for akkreditering.
Uddannelses- og Forskningsministeren ansætter efter akkre-
diteringsloven direktøren for Danmarks Akkrediteringsinsti-
tution efter indstilling fra Akkrediteringsrådet. Der henvises
til akkrediteringslovens § 2, stk. 1-4.
Det fremgår af akkrediteringslovens § 3, stk. 4, at Danmarks
Akkrediteringsinstitution stiller sekretariatsbistand til rådig-
hed for Akkrediteringsrådet, og af § 3, stk. 2, at Akkredit-
eringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af videregå-
ende uddannelsesinstitutioner og disses uddannelser, jf. § 1,
på baggrund af akkrediteringsrapporter udarbejdet af Dan-
marks Akkrediteringsinstitution.
2.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Regeringen har besluttet at omprioritere ressourcer fra
statslig administration til borgernær velfærd. Uddannelses-
og Forskningsministeriet bidrager til omprioriteringen ved
blandt andet at reducere administrative opgaver.
Denne del af lovforslaget har til formål at gennemføre dele
af et politisk prioriteret opgavebortfald på Uddannelses- og
Forskningsministeriets område ved at tilpasse arbejdet med
akkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner
og disses uddannelser.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, at overskrif-
ten før § 2 samt § 2 i akkrediteringsloven ophæves. Det
foreslåede indebærer, at overskriften ”Danmarks Akkredit-
eringsinstitution” samt lovens § 2, der omhandler Danmarks
Akkrediteringsinstitution og institutionens rammer m.v., op-
hæves. Det foreslåede indebærer således, at Danmarks Ak-
krediteringsinstitution nedlægges.
Akkrediteringsrådet vil fortsat skulle træffe afgørelser om
akkreditering, og det foreslås derfor, at Akkrediteringsrådet
fremover vil blive betjent af et sekretariat, der oprettes som
en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller en
enhed i en statslig myndighed under ministeriet.
2.2. Akkrediteringsrådets nye sekretariat
2.2.1. Gældende ret
Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstituti-
oner gælder for akkreditering af videregående uddannelses-
institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet
og for akkreditering af disse uddannelsesinstitutioners ud-
dannelser. Der henvises til § 1, nr. 1, i akkrediteringsloven.
Akkrediteringslovens §§ 3-5 a omhandler Akkrediteringsrå-
det.
Akkrediteringsrådet er et fagligt uafhængigt råd, der træffer
afgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesin-
stitutioner og disses uddannelser, jf. lovens § 1, på baggrund
af akkrediteringsrapporter udarbejdet af Danmarks Akkre-
diteringsinstitution. Dog kan Akkrediteringsrådet af faglige
grunde eller for at afprøve Danmarks Akkrediteringsinstitu-
tions konkurrencedygtighed beslutte at anvende en anden
4
operatør end Danmarks Akkrediteringsinstitution til at udar-
bejde akkrediteringsrapporter. Den valgte operatør skal væ-
re optaget i det europæiske register for kvalitetssikringsor-
ganer. Danmarks Akkrediteringsinstitution stiller sekretaria-
tsbistand til rådighed for Akkrediteringsrådet. Der henvises
til akkrediteringslovens § 3, stk. 1-4.
Akkrediteringsrådet er i sit virke omfattet af bl.a. forvalt-
ningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen og lov om
Folketingets Ombudsmand. Heraf følger bl.a., at Akkredit-
eringsrådets medlemmer efter omstændighederne kan være
inhabile i forhold til behandlingen af bestemte sager, f.eks.
hvis et medlem har en særlig personlig eller økonomisk inte-
resse i sagens udfald, eller hvis den pågældende er tæt knyt-
tet til den uddannelsesinstitution, afgørelsen vedrører. Der
henvises til Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 137 som
fremsat, side 14.
Efter akkrediteringslovens § 5, stk. 1, offentliggør Akkredit-
eringsrådet alle akkrediteringsrapporter og en samlet over-
sigt over alle akkrediteringsansøgninger og resultatet heraf
samt over alle uddannelsesinstitutioner og uddannelser, der
er akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Efter § 5, stk. 2, of-
fentliggør Danmarks Akkrediteringsinstitution og Akkredit-
eringsrådet hvert år beretninger om deres virksomhed.
Akkrediteringslovens kapitel 3 omhandler akkreditering
af videregående uddannelsesinstitutioner (institutionsakkre-
ditering).
En uddannelsesinstitution omfattet af lovens § 1, stk. 1, gen-
nemgår en institutionsakkreditering med fokus på uddannel-
sesinstitutionens løbende og systematiske arbejde med sik-
ring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. In-
stitutionsakkreditering skal som udgangspunkt gennemføres
samlet for en uddannelsesinstitution som helhed, men i sær-
lige tilfælde kan uddannelsesinstitutionen anmode Akkredit-
eringsrådet om, at akkrediteringen af uddannelsesinstituti-
onen opdeles. Akkrediteringsrådet hører uddannelses- og
forskningsministeren om anmodningen, inden rådet træffer
afgørelse. Som led i institutionsakkrediteringen foretages en
undersøgelse og vurdering af, om kvalitetssikringssystemer-
ne i praksis leverer kvalitet og relevans på uddannelsesni-
veauet og uddannelsesudbudsniveauet. Der henvises til ak-
krediteringslovens § 6, stk. 1-3.
Akkrediteringslovens § 7 omhandler akkrediteringspaneler
m.v. ved institutionsakkreditering. Ved institutionsakkredite-
ring nedsætter Danmarks Akkrediteringsinstitution et akkre-
diteringspanel. Akkrediteringspanelet består af mindst 3 per-
soner og sammensættes af faglige eksperter, der tilsammen
har erfaring med den videregående uddannelsessektor ge-
nerelt og med international kvalitetssikring af uddannelses-
institutioner. Panelet foretager en akkrediteringsvurdering
af uddannelsesinstitutionen. Danmarks Akkrediteringsinsti-
tution udarbejder på baggrund heraf en akkrediteringsrap-
port. Akkrediteringsrådet kan efter anmodning fra en uddan-
nelsesinstitution helt eller delvis lægge en akkrediteringsrap-
port fra en anden internationalt anerkendt operatør til grund
for afgørelsen om institutionsakkreditering, i det omfang
rapporten dokumenterer, at uddannelsesinstitutionen lever
op til kriterierne fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 2. Der
henvises til akkrediteringslovens § 7, stk. 1-5.
Akkrediteringslovens § 13 omhandler akkrediteringspaneler
m.v. ved uddannelsesakkreditering. Ved uddannelsesakkre-
ditering nedsætter Danmarks Akkrediteringsinstitution et
akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet består af mindst
3 personer og sammensættes af faglige eksperter, der tilsam-
men har erfaring med den videregående uddannelsessektor
generelt og med international kvalitetssikring af uddannel-
ser. Panelet foretager en akkrediteringsvurdering af uddan-
nelsen eller uddannelsesudbuddet. Danmarks Akkrediterin-
gsinstitution udarbejder på baggrund heraf en akkrediterin-
gsrapport. Akkrediteringsrådet kan efter anmodning fra en
uddannelsesinstitution helt eller delvis lægge en akkredit-
eringsrapport fra en anden internationalt anerkendt operatør
til grund for afgørelsen om uddannelsesakkreditering, i det
omfang rapporten dokumenterer, at uddannelsen lever op
til kriterierne fastsat i medfør af lovens § 14, stk. 2. Der
henvises til akkrediteringslovens § 13, stk. 1-5.
Efter akkrediteringslovens § 22, stk. 1, kan uddannelses-
og forskningsministeren af egen drift eller efter anmodning
fra Akkrediteringsrådet, arbejdsmarkedets parter eller de
studerende udtage uddannelser eller uddannelsesudbud med
særlige kvalitetsmæssige udfordringer til gennemgang. Efter
lovens § 22, stk. 2, fastsætter ministeren regler om gennem-
gangen, herunder om Danmarks Akkrediteringsinstitutions
rolle i forbindelse med gennemgangen.
Det følger af akkrediteringslovens § 24, stk. 1, at uddannel-
sesinstitutionernes udbud af uddannelser i udlandet følger
reglerne i akkrediteringsloven, jf. dog lovens § 24, stk.
3. Dog har universiteterne ved uddannelsesakkreditering
valgfrihed, for så vidt angår valg af kvalitetssikringsinsti-
tution, jf. universitetslovens § 3 a. Vælger uddannelsesin-
stitutionen at bruge Danmarks Akkrediteringsinstitution til
uddannelsesakkrediteringen, opkræves betaling herfor, jf. §
27, stk. 3.
Efter akkrediteringslovens § 26 a, stk. 1, kan Danmarks
Akkrediteringsinstitution foretage vurderinger af private ud-
dannelser til brug for andre myndigheders sagsbehandling
og af ikkeoffentligt anerkendte uddannelsers niveau i for-
hold til kvalifikationsrammen for livslang læring. Efter lo-
vens § 26 a, stk. 2, kan Danmarks Akkrediteringsinstitution
påtage sig opgaver som kvalitetssikringsoperatør uden for
Danmark.
Akkrediteringslovens § 27 omhandler økonomiske for-
hold. Efter lovens § 27, stk. 1, afholder uddannelses- og
forskningsministeren udgifterne til Akkrediteringsrådet og
til Danmarks Akkrediteringsinstitution. Efter § 27, stk. 4,
udføres Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurderinger ef-
ter § 26 a, stk. 1, og opgaver i udlandet som kvalitetssik-
ringsoperatør efter § 26 a, stk. 2, som indtægtsdækket virk-
somhed.
5
Akkrediteringssystemet skal leve op til European Standards
and Guidelines for Quality Assurance (ESG’erne), hvis
der ønskes optagelse i såvel European Association for
Quality Assurance in Higher Education (ENQA) som Euro-
pean Quality Assurance Register for Higher Education (det
europæiske register for kvalitetssikringsorganer, forkortet
EQAR). Der henvises til Folketingstidende 2012-13, tillæg
A, L 137 som fremsat, side 7.
ESG’erne er tilgængelige på EQAR’s hjemmeside
(eqar.eu). Retningslinjernes afsnit 3 omhandler standarder
og retningslinjer for kvalitetssikringsagenturer, hvorunder
afsnit 3.3. omhandler uafhængighed. Det følger heraf bl.a. (i
ministeriets oversættelse), at agenturer bør være uafhængige
og handle selvstændigt, og at de skal have det fulde ansvar
for deres operationer og resultaterne af disse operationer
uden tredjeparts indflydelse. Endvidere følger det heraf, at
der bl.a. lægges vægt på organisatorisk uafhængighed, her-
under uafhængighed fra videregående uddannelsesinstitutio-
ner og regeringer.
Der er i medfør af akkrediteringsloven fastsat nærmere reg-
ler i bekendtgørelse nr. 1558 af 2. juli 2021 om akkredite-
ring af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendel-
se af videregående uddannelser, herunder om institutionsak-
kreditering, uddannelsesakkreditering og om prækvalifika-
tion af uddannelser, uddannelsesudbud og uddannelsesfilia-
ler.
2.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Med den foreslåede nedlæggelse af Danmarks Akkrediterin-
gsinstitution, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2, vil der skulle
etableres en ny ramme for den betjening, der er nødvendig
for, at Akkrediteringsrådet kan varetage sine opgaver.
Der vil herunder skulle tages stilling til, i hvilket omfang
Danmarks Akkrediteringsinstitutions opgaver vil skulle vi-
dereføres, og hvilken myndighed eller aktør der vil skulle
udføre opgaverne fremover.
Det er Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering, at
det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis der så vidt muligt
vil kunne anvendes en kendt og afprøvet model for den
kommende betjening af Akkrediteringsrådet, herunder en
model der anvendes i lignende sammenhænge, hvor et fag-
ligt uafhængigt råd betjenes af et sekretariat.
Ministeriet henviser i denne forbindelse til redegørelsen for
Standards and Guidelines for Quality Assurance in the Euro-
pean Higher Education Area (ESG), herunder navnlig afsnit
3.3. om uafhængighed, jf. ovenfor pkt. 2.2.1.
I forlængelse heraf har ministeriet i sine overvejelser bl.a.
inddraget de retlige rammer for Danmarks Forsknings-
og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forsknings-
fond, jf. lovbekendtgørelse nr. 152 af 13. februar 2025 om
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Dan-
marks Frie Forskningsfond, herunder de rammer for sekreta-
riatsbetjening, der følger heraf.
Der lægges på den baggrund op til at etablere et sekretariat
med henblik på betjening af Akkrediteringsrådet, som etab-
leres som en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet
eller i en statslig myndighed under ministeriet.
Det foreslås derfor med dette lovforslags § 1, nr. 3, at tilføje
”og dets sekretariat” til overskriften før § 3, således at over-
skriften bliver ”Akkrediteringsrådet og dets sekretariat”.
Som følge af, at det foreslås at nedlægge Danmarks Akkre-
diteringsinstitution, er det ministeriets vurdering, at det med
henblik på sekretariatsbetjeningen af Akkrediteringsrådet vil
være hensigtsmæssigt, hvis sekretariatet overtager en række
af Danmarks Akkrediteringsinstitutions opgaver.
Derfor foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 4, at henvis-
ningen til »Danmarks Akkrediteringsinstitution, jf. dog stk.
3« i § 3, stk. 2, ændres til »et sekretariat, jf. dog stk. 6«.
Det vil dermed fremgå af den foreslåede ændring af bestem-
melsen, at Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkredi-
tering på baggrund af akkrediteringsrapporter udarbejdet af
sekretariatet.
Den foreslåede ændring i henvisningen til § 3, stk. 3, der
foreslås ændret til stk. 6, beror på lovforslagets § 1, nr. 5.
Det foreslås således med dette lovforslags § 1, nr. 5, at der
i akkrediteringslovens § 3 indsættes et nyt stk. 3, hvorefter
sekretariatsbetjeningen af Akkrediteringsrådet varetages af
en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en
statslig myndighed under ministeriet.
Det foreslåede vil indebære, at enheden vil kunne etableres
i ministeriet (departementet) eller i f.eks. en styrelse under
ministeriet (i dag Uddannelses- og Forskningsstyrelsen).
Organisatorisk varetages sekretariatsfunktionerne således af
en anden myndighed end Akkrediteringsrådet, men sekreta-
riatet vil i varetagelsen af sine opgaver funktionelt blive
betragtet som en del af det organ, det betjener, dvs. Akkre-
diteringsrådet. Samtidig følger det direkte af loven, at visse
opgaver varetages af sekretariatet.
Det er hensigten, at dette sekretariat som det altovervejende
udgangspunkt vil skulle varetage de samme opgaver som
Danmarks Akkrediteringsinstitution, som foreslås nedlagt,
jf. dette lovforslags § 1, nr. 1 og 2.
Det vil sige, at sekretariatet som led i sin betjening af
Akkrediteringsrådet bl.a. vil skulle udarbejde akkrediterin-
gsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets afgørelser om
akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og uddannelser-
ne.
Sekretariatet vil skulle være fagligt uafhængigt i sin opgave-
varetagelse, og det vil således i faglige spørgsmål omfattet
6
af akkrediteringsloven ikke være underlagt uddannelses- og
forskningsministerens instruktionsbeføjelse.
Sekretariatet vil i relevant omfang skulle leve op til de
samme faglige krav som Danmarks Akkrediteringsinstituti-
on. Det vil sige, at sekretariatet i varetagelsen af sekreta-
riatsbetjeningen bl.a. vil skulle leve op til internationale
standarder for akkreditering, dvs. European Standards and
Guidelines for Quality Assurance (ESG’erne), og i den for-
bindelse samle national og international erfaring af betyd-
ning for akkreditering.
Efterlevelse af ESG’erne er en forudsætning for fortsat med-
lemskab af European Association for Quality Assurance in
Higher Education (ENQA) og for optagelse i European Qua-
lity Assurance Register for Higher Education (EQAR), og er
en del af Danmarks forpligtelser i forhold til Bolognasamar-
bejdet. Bolognasamarbejdet er et mellemstatsligt, europæisk
samarbejde, der bl.a. omfatter gensidig anerkendelse af ud-
dannelsesgrader, studieperioder og realkompetence.
Sekretariatet får i forbindelse med sekretariatsbetjeningen til
formål at medvirke til at sikre og dokumentere kvalitet og
relevans af de videregående uddannelser.
Det foreslås endvidere med § 1, nr. 5, at der i akkrediterin-
gslovens § 3 indsættes et nyt stk. 4, hvorefter sekretariatet
udarbejder akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediterin-
gsrådets afgørelser om akkreditering af uddannelsesinstitu-
tionerne og uddannelserne.
Dette svarer til opgaver, som i dag udføres af Danmarks
Akkrediteringsinstitution i henhold til den gældende § 2, stk.
2.
Herudover foreslås det med § 1, nr. 5, at der i akkrediterin-
gslovens § 3 indsættes et nyt stk. 5, hvor det fastslås, at se-
kretariatet er fagligt uafhængigt i sin opgavevaretagelse. Det
foreslås også, at sekretariatet vil skulle leve op til internati-
onale standarder for akkreditering og i den forbindelse vil
skulle samle national og international erfaring af betydning
for akkreditering.
Dette svarer til, hvad Danmarks Akkrediteringsinstitution
skal leve op til i henhold til den gældende § 2, stk. 3.
På baggrund af at der med dette lovforslags § 1, nr. 5,
lægges op til, at Akkrediteringsrådets sekretariat vil skulle
være en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller
i en statslig myndighed under ministeriet, er det ministeriets
opfattelse, at det i mindre grad, end hvad der er tilfældet for
Danmarks Akkrediteringsinstitution, vil være meningsfuldt
at tale om, at sekretariatet skal udføre sine opgaver på en
måde, der kan karakteriseres som konkurrencedygtig.
Det foreslås derfor med dette lovforslags § 1, nr. 6, at lovens
§ 3, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres, således
at Akkrediteringsrådets mulighed for at afprøve Danmarks
Akkrediteringsinstitutions konkurrencedygtighed ikke vide-
reføres i forhold til sekretariatet. Det foreslås med samme
ændringspunkt, at henvisningen til Danmarks Akkrediterin-
gsinstitution ændres til en henvisning til sekretariatet. Det
foreslåede indebærer, at Akkrediteringsrådet af faglige grun-
de vil kunne beslutte at anvende en anden operatør end
sekretariatet til at udarbejde akkrediteringsrapporter.
Det foreslås med dette lovforslags § 1, nr. 7, at akkrediterin-
gslovens § 3, stk. 4, ophæves. Det fremgår af § 3, stk. 4,
at Danmarks Akkrediteringsinstitution stiller sekretariatsbi-
stand til rådighed for Akkrediteringsrådet, og det foreslåede
er en følge af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 5, foreslås
at indsætte en ny § 3, stk. 3, hvorefter sekretariatsbetjenin-
gen af Akkrediteringsrådet varetages af en enhed i ministeri-
et eller i en statslig myndighed under ministeriet.
Efter akkrediteringslovens § 5, stk. 2, offentliggør Dan-
marks Akkrediteringsinstitution og Akkrediteringsrådet
hvert år beretninger om deres virksomhed. Som følge af,
at det foreslås at nedlægge Danmarks Akkrediteringsinsti-
tution, foreslås det med dette lovforslags § 1, nr. 10, at
ændre bestemmelsen, så der i bestemmelsen alene henvises
til Akkrediteringsrådet. Der lægges således ikke op til, at
Akkrediteringsrådets sekretariat vil skulle offentliggøre en
beretning om sin virksomhed.
Som følge af, at det foreslås at nedlægge Danmarks Ak-
krediteringsinstitution, har ministeriet som ovenfor nævnt
vurderet, at det med henblik på sekretariatsbetjeningen af
Akkrediteringsrådet vil være hensigtsmæssigt, hvis sekreta-
riatet overtager en række af Danmarks Akkrediteringsinsti-
tutions opgaver.
På den baggrund foreslås det med dette lovforslags § 1, nr.
12 og 13, at henvisninger til Danmarks Akkrediteringsinsti-
tution ændres til henvisninger til sekretariatet i akkrediterin-
gslovens § 7, stk. 1 og 4, § 13, stk. 1 og 4, § 24, stk. 1, 3.
pkt., § 26 a, stk. 1, og § 27, stk. 1.
Det foreslåede har til formål at bemyndige sekretariatet til at
udføre opgaver, som hidtil er blevet varetaget af Danmarks
Akkrediteringsinstitution.
Det foreslåede vil indebære, at sekretariatet ved instituti-
onsakkreditering og ved uddannelsesakkreditering nedsætter
et akkrediteringspanel, og at sekretariatet på baggrund af
panelets akkrediteringsvurdering udarbejder en akkrediterin-
gsrapport. Der henvises her til de opgaver, der følger af
akkrediteringslovens § 7, stk. 1 og 4, og § 13, stk. 1 og 4.
Endvidere vil det foreslåede indebære, at der opkræves beta-
ling, hvis en uddannelsesinstitution vælger at bruge Akkre-
diteringsrådets sekretariat, for så vidt angår valg af kvalitets-
sikringsinstitution, jf. universitetslovens § 3 a. Der henvises
her til de opgaver, der følger af akkrediteringslovens § 24,
stk. 1.
Herudover vil det foreslåede indebære, at sekretariatet vil
kunne foretage vurderinger af private uddannelser til brug
for andre myndigheders sagsbehandling og af ikkeoffentligt
anerkendte uddannelsers niveau i forhold til kvalifikations-
7
rammen for livslang læring. Der henvises her til de opgaver,
der følger af akkrediteringslovens § 26 a, stk. 1.
Endelig vil det foreslåede indebære, at uddannelses- og
forskningsministeren afholder udgifterne – som hidtil – til
Akkrediteringsrådet og – som noget nyt – til sekretaria-
tet. Der henvises her til akkrediteringslovens § 27, stk. 1.
Det foreslås med dette lovforslags § 1, nr. 17 og 19, at
ændre »Danmarks Akkrediteringsinstitutions« til: »sekreta-
riatets« eller »Sekretariatets« i § 22, stk. 2, og § 27, stk. 4.
Det foreslåede har – ligesom de foreslåede ændringer i § 1,
nr. 12 og 13 – til formål at bemyndige sekretariatet til at
udføre opgaver, som hidtil er blevet varetaget af Danmarks
Akkrediteringsinstitution.
Det foreslåede vil – for så vidt angår § 22, stk. 2 – indebæ-
re, at ministeren fastsætter regler om sekretariatets rolle i
forbindelse med gennemgang af uddannelser eller uddannel-
sesudbud med særlige kvalitetsmæssige udfordringer.
For så vidt angår § 27, stk. 4, vil det foreslåede indebære, at
sekretariatets vurderinger efter akkrediteringslovens § 26 a,
stk. 1, udføres som indtægtsdækket virksomhed.
Med henvisning til det overordnede formål med dette lov-
forslag – statsligt opgavebortfald – er det ministeriets opfat-
telse, at Akkrediteringsrådets sekretariat bør fokusere sine
ressourcer på kerneopgaverne, dvs. betjening af Akkredit-
eringsrådet. Det er herunder ministeriets opfattelse, at mu-
ligheden for at påtage sig opgaver som kvalitetssikringsope-
ratør uden for Danmark ikke vil kunne betragtes som en af
sekretariatets kerneopgaver.
Det foreslås på den baggrund med dette lovforslags § 1, nr.
18, at ophæve akkrediteringslovens § 26 a, stk. 2. Det fore-
slåede indebærer, at sekretariatet ikke vil kunne påtage sig
opgaver som kvalitetssikringsoperatør uden for Danmark.
Det bemærkes hertil, at Danmarks Akkrediteringsinstitution
ikke tidligere har udnyttet muligheden for at påtage sig op-
gaver som kvalitetssikringsoperatør uden for Danmark.
Som en følge heraf foreslås det med dette lovforslags § 1,
nr. 19, at ophæve henvisningen til akkrediteringslovens § 26
a, stk. 2, i lovens § 27, stk. 4. Bestemmelsen omhandler vis-
se vurderinger foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitu-
tion, og at disse vurderinger udføres som indtægtsdækket
virksomhed.
På grund af institutionsakkrediteringens cykliske konstruk-
tion er det ministeriets vurdering, at arbejdsbelastningen
for sekretariatet vil kunne variere en del målt over et ar-
bejdsår. Af hensyn til et hensigtsmæssigt ressourceforbrug
i perioder med få akkrediteringsopgaver vil det efter mini-
steriets opfattelse være hensigtsmæssigt, hvis sekretariatets
medarbejdere i relevant omfang også kan udføre andre ar-
bejdsopgaver for den myndighed, hvor sekretariatet er pla-
ceret.
Det forudsættes i denne forbindelse, at der konstant er klar-
hed og transparens om, hvilke arbejdsopgaver de pågælden-
de medarbejdere udfører, og for hvilken myndighed disse
arbejdsopgaver udføres. Der henvises i denne forbindelse til
det ovenfor anførte om sekretariatets faglige uafhængighed
i opgavevaretagelsen af faglige spørgsmål omfattet af akkre-
diteringsloven.
I forbindelse med betjeningen af Akkrediteringsrådet vil
sekretariatet kunne gøre brug af ministeriets økonomifunk-
tion, bevillingsadministration, HR-afdeling og servicefunkti-
on m.v. og tilsvarende ved en placering af sekretariatet i en
statslig myndighed under ministeriet.
2.3. Justering af Akkrediteringsrådets sammensætning
og opgaver
2.3.1. Gældende ret
Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af
videregående uddannelsesinstitutioner og disses uddannel-
ser, jf. § 1, på baggrund af akkrediteringsrapporter udarbej-
det af Danmarks Akkrediteringsinstitution, jf. dog stk. 3.
Akkrediteringsrådet består af 1 formand og 8 medlem-
mer. Uddannelses- og forskningsministeren udpeger forman-
den. Der henvises til akkrediteringslovens § 4, stk. 1 og 2.
Ministeren udpeger efter akkrediteringslovens § 4, stk. 3, de
øvrige medlemmer, dog således at 2 medlemmer udpeges ef-
ter indstilling fra de studerendes repræsentanter i bestyrelser
og skoleråd for uddannelsesinstitutioner med videregående
uddannelser under ministeren.
Det forudsættes i bemærkningerne, at ministeren rådfører
sig med relevante organisationer i forbindelse med udpeg-
ning af medlemmerne. Ved relevante organisationer forstås
rektorforsamlinger, interesseorganisationer, rådgivende or-
ganer og lign. Organisationerne kan komme med forslag
til kvalificerede kandidater, der kan indgå i en bruttoliste,
hvorfra ministeren kan udpege. De studerende, som er ind-
skrevet på uddannelsesinstitutioner på Ministeriet for Forsk-
ning, Innovation og Videregående Uddannelsers (nu Uddan-
nelses- og Forskningsministeriets) område, har mulighed for
at indstille to medlemmer til Akkrediteringsrådet via studen-
terrepræsentanterne i uddannelsesinstitutionernes bestyrelser
eller skoleråd. I praksis kan studenterrepræsentanterne enten
indstille hver især eller gå sammen om at indstille et eller
begge medlemmer. Ved udpegningen skal der tages hensyn
til, at de forskellige uddannelsestyper har mulighed for at
blive repræsenteret samtidig i Akkrediteringsrådet. Der hen-
vises til Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 137 som
fremsat, side 15.
Det fremgår endvidere af akkrediteringslovens § 4, stk. 4,
at Akkrediteringsrådets formand og medlemmer tilsammen
skal have viden og erfaring inden for kvalitetssikring, vide-
regående uddannelse, forskning, udviklingsbasering og ar-
bejdsmarkedsforhold for dimittender. Mindst 1 medlem skal
have international erfaring med akkreditering.
8
Det fremgår af bemærkningerne til § 4, stk. 4, at formålet
er at sikre, at Akkrediteringsrådets sammensætning afspej-
ler Akkrediteringsrådets formål og samlede opgaveporteføl-
je. Akkrediteringsrådet skal videnmæssigt dække alle de vi-
deregående uddannelser, som udbydes på de af loven omfat-
tede uddannelsesinstitutioner, og skal derudover også have
indsigt i aftagernes behov. Akkrediteringsrådets medlemmer
skal således tilsammen have viden og erfaring inden for
kvalitetssikring, videregående uddannelse, forskning, udvik-
lingsbasering og arbejdsmarkedsforhold for dimittender. Så-
ledes kan Akkrediteringsrådets medlemmer f.eks. have del-
taget som eksperter i evalueringer og akkrediteringer af ud-
dannelser og uddannelsesinstitutioner, haft et ledelsesansvar
for kvalitetssikringen af en uddannelsesinstitution eller en
uddannelse, have været kvalitetssikringskonsulent eller på
anden måde have opnået de fornødne kvalifikationer. Mindst
1 medlem skal have arbejdet med akkreditering i en interna-
tional sammenhæng, f.eks. gennem bestyrelsesposter i inter-
nationale kvalitetssikringsorganisationer eller ved deltagelse
i internationale evalueringer.
Akkrediteringsrådet er uafhængigt i sin virksomhed. Med-
lemmerne må således ikke repræsentere særlige interesser,
men skal via deres faglige baggrund sikre, at Akkrediterin-
gsrådet fagligt lever op til lovens krav og dermed kan va-
retage de opgaver, som er tillagt Akkrediteringsrådet. Der
henvises til Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 137 som
fremsat, side 15.
Akkrediteringsrådets formand og medlemmer kan højst sid-
de i rådet i 8 år fordelt på mindst to udpegningsperio-
der. Dog kan medlemmerne udpeget efter indstilling fra de
studerende, jf. stk. 3, højst sidde i rådet i 3 år fordelt på
mindst to udpegningsperioder. Hvis formanden eller et med-
lem afgår inden periodens udløb, udpeges en afløser efter
stk. 2 og 3. I forbindelse med udpegningen tages stilling
til udpegningsperiodens længde, jf. 1. pkt. Der henvises til
akkrediteringslovens § 4, stk. 5.
Akkrediteringsrådet udarbejder et forslag til plan for institu-
tionsakkreditering på baggrund af uddannelsesinstitutioner-
nes ansøgning herom. Samtidig udarbejdes forslag til juste-
ring af planen for turnusakkreditering af eksisterende uddan-
nelser og uddannelsesudbud. Planerne forelægges uddannel-
ses- og forskningsministeren til godkendelse. Der henvises
til akkrediteringslovens § 5 a.
Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om uddannelsesinsti-
tutionens ansøgning om institutionsakkreditering på bag-
grund af akkrediteringsrapporten. Afgørelsen kan være en
positiv institutionsakkreditering, en betinget positiv insti-
tutionsakkreditering eller et afslag på institutionsakkredite-
ring. Der henvises til akkrediteringslovens § 8, stk. 1.
En positiv institutionsakkreditering giver mulighed for at
oprette nye uddannelser og nye uddannelsesudbud inden
for de videnskabelige områder eller fagområder, som uddan-
nelsesinstitutionen udbød uddannelser inden for, da instituti-
onsakkrediteringen blev påbegyndt, når disse er prækvalifi-
ceret og godkendt, jf. §§ 18 og 21, og foretage justering
af eksisterende uddannelser. Oprettelse af nye uddannelser
og uddannelsesudbud og justeringer af eksisterende uddan-
nelser skal ske i overensstemmelse med uddannelsesinstitu-
tionens kvalitetssikringspolitik og strategi. En positiv insti-
tutionsakkreditering gælder i maksimalt 6 år, jf. dog § 6
a, stk. 2. Inden institutionsakkrediteringsperioden udløber,
skal der foretages en ny akkreditering af uddannelsesinstitu-
tionen. Der henvises til akkrediteringslovens § 9, stk. 1 og 3.
Langt de fleste af de videregående uddannelsesinstitutioner
på Uddannelses- og Forskningsministeriets område har på
tidspunktet for dette lovforslags fremsættelse opnået to posi-
tive institutionsakkrediteringer.
Det fremgår endvidere af § 6 a, stk. 1, i akkrediteringsloven,
at ved en sammenlægning af to eller flere uddannelsesinsti-
tutioner træffer uddannelses- og forskningsministeren afgø-
relse om den sammenlagte uddannelsesinstitutions akkredit-
eringsmæssige status. Ministeren kan herunder træffe afgø-
relse om, at de sammenlæggende uddannelsesinstitutioners
akkrediteringsmæssige status videreføres i en overgangspe-
riode. Ministeren hører Akkrediteringsrådet, inden der træf-
fes afgørelse.
Tidsfristen for, hvornår en uddannelsesinstitution skal insti-
tutionsakkrediteres, bortfalder ved en sammenlægning. Mi-
nisteren fastsætter, hvornår den sammenlagte uddannelsesin-
stitution skal gennemgå institutionsakkreditering, dog senest
5 år efter sammenlægningen. Der henvises til akkrediterin-
gslovens § 6 a, stk. 2.
Et afslag på institutionsakkreditering medfører, at uddan-
nelsesinstitutionen ikke kan oprette nye uddannelser eller
uddannelsesudbud, og at eksisterende uddannelser skal ud-
dannelsesakkrediteres efter en turnusplan, jf. § 5 a. Uddan-
nelses- og forskningsministeren kan dog efter en konkret
vurdering dispensere herfra. Uddannelsesinstitutionen kan
foretage justering af eksisterende uddannelser. Der henvises
til akkrediteringslovens § 11, stk. 1.
2.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Med henblik på at bidrage til en omprioritering af ressour-
cer fra statslig administration til borgernær velfærd, foreslås
det blandt andet at reducere administrative opgaver i forbin-
delse med akkreditering af institutioner for videregående
uddannelse. Det foreslås herunder at nedlægge Danmarks
Akkrediteringsinstitution, og at en enhed i Uddannelses- og
Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under
ministeriet fremover vil skulle varetage sekretariatsbetjenin-
gen af Akkrediteringsrådet.
Med forslaget vil Akkrediteringsrådet som hidtil træffe af-
gørelser om institutionsakkreditering og akkreditering af
disses uddannelser, jf. § 3 i akkrediteringsloven.
En positiv institutionsakkreditering gælder efter de nuvæ-
rende regler i maksimalt 6 år, og inden institutionsakkredit-
9
eringsperioden udløber, skal der foretages en ny akkredite-
ring af uddannelsesinstitutionen. Erfaringerne fra de insti-
tutioner, som har gennemgået en institutionsakkreditering
efter de gældende regler for anden gang – eller er i gang
med at gennemgå den anden institutionsakkreditering – har
vist, at institutionerne i dag har veletablerede kvalitetssik-
ringssystemer, der er velfungerende i praksis. Den eksterne
kvalitetssikring, som de videregående uddannelsesinstitutio-
ner har gennemgået, afspejler, at institutioner, der har opnået
to positive institutionsakkrediteringer, har et velfungerende
kvalitetssikringssystem, en kvalitetskultur og en praksis for
kvalitetssikring, der understøtter uddannelsernes kvalitet og
relevans.
Det foreslås på den baggrund med dette lovforslags § 1, nr.
14, at ændre akkrediteringslovens § 9, stk. 1, 3. pkt., så det
fremgår, at en positiv institutionsakkreditering vil gælde i
maksimalt 8 år, jf. dog § 6 a, stk. 2.
En forlængelse af perioden for en positiv akkreditering fra
6 til 8 år for institutioner, som har gennemført to positive in-
stitutionsakkrediteringer, vil både honorere institutionernes
arbejde med kvalitetssikring og samtidigt understøtte rege-
ringens ambition om bortfald af statslige opgaver og en
fremadrettet afbureaukratisering i det offentlige.
Med forslaget opretholdes akkrediteringslovens § 6 a, stk.
2, som indebærer, at tidsfristen for, hvornår en uddannel-
sesinstitution skal institutionsakkrediteres, bortfalder ved
en sammenlægning. Ministeren fastsætter, hvornår den sam-
menlagte uddannelsesinstitution skal gennemgå institutions-
akkreditering, dog senest 5 år efter sammenlægningen.
Med henblik på yderligere at understøtte ambitionerne om
bortfald af statslige opgaver foreslås det med dette lovfor-
slags § 1, nr. 15, at der efter § 9 indsættes et nyt § 9 a, stk.
1, hvorefter Akkrediteringsrådet vil kunne træffe afgørelse
om at forlænge en positiv institutionsakkreditering i 2 år
for institutioner, der inden den 1. juli 2025 har opnået to
positive institutionsakkrediteringer.
Det foreslås med samme ændringsbestemmelse at indsætte
et nyt § 9 a, stk. 2, hvorefter uddannelses- og forskningsmi-
nisteren fastsætter nærmere regler om procedure og kriterier
for den 2-årige forlængelse af en positiv institutionsakkre-
ditering. Det forventes at ville følge af bestemmelser, der
fastsættes med denne bemyndigelse, at det ikke er en forud-
sætning for, at Akkrediteringsrådet vil kunne træffe afgørel-
se om forlængelse, at uddannelsesinstitutionen indgiver en
særskilt ansøgning herom.
Det bemærkes, at det foreslåede ikke ændrer på, at Akkre-
diteringsrådet efter lovens § 23 af egen drift eller efter an-
modning fra uddannelses- og forskningsministeren i løbet
af en institutionsakkrediteringsperiode kan undersøge, om
kriterierne fortsat opfyldes.
Ved den første runde af institutionsakkreditering udarbejde-
de Akkrediteringsrådet i henhold til lovens § 5 a et forslag
til plan for institutionsakkrediteringen på baggrund af ud-
dannelsesinstitutionernes ansøgninger. Da det følger af lo-
vens § 9, hvornår institutioner, der har opnået positiv institu-
tionsakkreditering, igen skal indgive ansøgning om instituti-
onsakkreditering, vurderer ministeriet, at det herefter ikke
længere er nødvendigt, at Akkrediteringsrådet udarbejder et
forslag til plan for institutionsakkreditering på baggrund af
uddannelsesinstitutionernes ansøgning herom.
Det foreslås derfor med dette lovforslags § 1, nr. 11, at
ophæve akkrediteringslovens § 5 a.
Som følge heraf foreslås det med dette lovforslags § 1, nr.
16, at ophæve henvisningen til § 5 a i lovens § 11, stk. 1, 1.
pkt.
I relation til de initiativer, der er omfattet af dette lovforslag,
vil der blive udviklet et justeret akkrediteringskoncept. Det
nye, justerede akkrediteringskoncept vil skulle finde anven-
delse, når institutionerne skal påbegynde den tredje runde af
institutionsakkreditering. Den forlængede akkrediteringspe-
riode vil betyde, at de første institutioner forventes at skulle
påbegynde den tredje akkrediteringsproces i 2028. Det er
hensigten, at konceptet for tredje runde vil blive mindre
omfattende end de forudgående akkrediteringsrunder og vil
have mere fokus på udviklingspotentialer for institutioner-
nes arbejde med sikring af uddannelsernes kvalitet og re-
levans. Konceptet vil skulle tage udgangspunkt i institutio-
nernes allerede veletablerede kvalitetssikringssystemer og
samtidig afspejle den kapacitet, som fremover vil blive afsat
til akkrediteringsopgaven. Det forventes, at udviklingen af
konceptet vil ske med inddragelse af relevante interessenter,
herunder særligt de videregående uddannelsesinstitutioner.
Det er hensigten, at der med hjemmel i akkrediteringslovens
§ 8, stk. 2, vil blive fastsat justerede regler for akkrediterin-
gskonceptet i bekendtgørelse om akkreditering af videregå-
ende uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregå-
ende uddannelser, jf. bekendtgørelse nr. 1558 af 2. juli 2021.
Som en følge af forslaget om at ændre gyldighedsperioden
for en positiv institutionsakkreditering fra 6 til maksimalt 8
år, vil der fremover årligt blive tale om et mindre antal af
afgørelser om institutionsakkreditering. Det er som beskre-
vet ovenfor ligeledes forventningen, at det justerede akkre-
diteringskoncept vil blive mindre omfattende.
Det foreslås på den baggrund med lovforslagets § 1, nr. 8,
at reducere antallet af medlemmer af Akkrediteringsrådet fra
i alt 8 til 7 medlemmer. Rådet vil med det foreslåede § 4,
stk. 1, bestå af 1 formand og 7 medlemmer. Uddannelses-
og forskningsministeren vil som hidtil udpege formanden,
jf. akkrediteringslovens § 4, stk. 2.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 9, at akkrediteringslo-
vens § 4, stk. 3, affattes på ny. Med det foreslåede § 4, stk.
3, 1. pkt., vil ministeren udpege medlemmerne. Det vil sige,
at ministeren udover formanden også vil skulle udpege de
øvrige 7 medlemmer af Akkrediteringsrådet.
Det forudsættes, at ministeren indhenter forslag til kvali-
10
ficerede kandidater fra relevante organisationer, herunder
aftagerorganisationer og videregående uddannelsesinstitutio-
ner forud for udpegning af medlemmer til Akkrediteringsrå-
det. Med henblik på at understøtte og tydeliggøre Akkredit-
eringsrådets uafhængighed foreslås det i forlængelse heraf
med § 4, stk. 3, 2. pkt., at 3 medlemmer udpeges efter
indstilling af relevante organisationer, herunder aftagerorga-
nisationer og videregående uddannelsesinstitutioner, og at
2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de studerendes
repræsentanter i bestyrelserne for de videregående uddan-
nelsesinstitutioner.
Det foreslåede vil indebære, at ministeren forud for udpeg-
ning af nye medlemmer af Akkrediteringsrådet forpligtes til
at sikre, at 3 ud af rådets 7 medlemmer til enhver tid er ud-
peget efter indstilling af relevante organisationer, herunder
aftagerorganisationer og videregående uddannelsesinstitutio-
ner.
Ved relevante organisationer forstås f.eks. aftagerorganisati-
oner, videregående uddannelsesinstitutioner og interesseor-
ganisationer.
Det forudsættes, at medlemmerne udpeges i deres personli-
ge egenskab og kompetence og således ikke repræsenterer
bestemte interesser i deres virke som medlemmer af Akkre-
diteringsrådet.
Med forslaget vil ministeren endvidere skulle udpege 2
medlemmer efter indstilling fra de studerendes repræsentan-
ter i bestyrelserne for de videregående uddannelsesinstitutio-
ner. Forslaget vil således indebære, at antallet af medlemmer
udpeget efter indstilling fra de studerende fastholdes, og at
det samlede antal medlemmer af bestyrelsen reduceres med
1.
Det samlede Akkrediteringsråd vil med forslaget fortsat
skulle leve op til de krav, som fremgår af akkrediteringslo-
vens § 4, stk. 4, hvorefter Akkrediteringsrådets formand og
medlemmer tilsammen skal have viden og erfaring inden
for kvalitetssikring, videregående uddannelse, forskning,
udviklingsbasering og arbejdsmarkedsforhold for dimitten-
der. Mindst 1 medlem skal have international erfaring med
akkreditering.
I tilfælde af stemmelighed vil formandens stemme være
afgørende.
Ved udpegning af nye medlemmer af Akkrediteringsrådet
vil det skulle tilstræbes, at den samlede bestyrelse har en
ligelig sammensætning af kvinder og mænd i overensstem-
melse med principperne i ligestillingsloven.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre samlede mindreudgifter
for staten på 10,4 mio. kr. i 2025 og 20,3 mio. kr. i 2026,
19,9 mio. kr. i 2027 og 19,5 mio. kr. i 2028 og frem.
Lovforslaget indebærer omstillings- og driftskonsekvenser
for staten, som vil skulle bidrage til en mere overskuelig
og enkel offentlig sektor samt en administrativ lettelse og
mindre ressourcekrævende institutionsakkrediteringer for de
videregående uddannelsesinstitutioner.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller im-
plementeringskonsekvenser for regioner og kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. november
2024 til den 18. december 2024 (28 dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, Akkrediteringsrådet,
Arkitektskolen Aarhus, CFU – Center for Undervisnings-
midler, Copenhagen Business School, Danmarks Akkredit-
eringsinstitution, Danmarks Forsknings- og Innovationspo-
litiske Råd, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Dan-
marks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk
Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Magisterforening, Danske
Erhvervsakademier, Danske Professionshøjskoler, Danske
Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Re-
visorer – FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Danske
Universiteter, Datatilsynet, Designskolen Kolding, Det Kon-
gelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, De-
sign og Konservering, DI, Djøf, Erhvervsakademi Kolding,
Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Zealand,
Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademi Aarhus, Er-
hvervsakademi Copenhagen Business Academy, Erhvervs-
akademi Dania, EVA-Danmarks Evalueringsinstitut, Fagligt
Fælles Forbund – 3F, FGU Danmark, FH-Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
FRI – Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Fredericia Ma-
skinmesterskole, HK/Stat, Ingeniørforeningen IDA, IT-Uni-
versitetet i København, KL, Kongelige Danske Videnska-
11
bernes Selskab, Københavns Erhvervsakademi, Københavns
Maskinmesterskole, Københavns Professionshøjskole, Kø-
benhavns Universitet, Lederne, Marstal Navigationsskole,
MARTEC, OpenDenmark, Professionshøjskolen Absalon,
Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddan-
nelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigs-
revisionen, Roskilde Universitet, Rådet for Erhvervsakade-
miuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet
for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet
for Voksen og Efteruddannelse, SIMAC, Skoleskibet Georg
Stage, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Universitet, Tek-
nisk Landsforbund, University College Lillebælt, University
College Nordjylland, University College Syddanmark, VIA
University College, VUC Bestyrelsesforeningen, Aalborg
Universitet, Århus Maskinmesterskole og Aarhus Universi-
tet.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget vurderes at medføre samlede
mindreudgifter for staten på 10,4 mio. kr. i
2025 og 20,3 mio. kr. i 2026, 19,9 mio. kr. i
2027 og 19,5 mio. kr. i 2028 og frem.
Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget indebærer omstillings- og
driftskonsekvenser for staten, som vil skul-
le bidrage til en mere overskuelig og en-
kel offentlig sektor samt en administrativ
lettelse og mindre ressourcekrævende insti-
tutionsakkrediteringer for de videregående
uddannelsesinstitutioner.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Følgende fremgår af overskriften før akkrediteringslovens §
2: »Danmarks Akkrediteringsinstitution«.
Det foreslås, at overskriften før § 2 ophæves.
Forslaget er en følge af lovforslagets § 1, nr. 2, hvori det
foreslås, at § 2 ophæves.
Til nr. 2
Det fremgår af § 2 i akkrediteringsloven, at Danmarks Ak-
krediteringsinstitution er en fagligt uafhængig myndighed
inden for den statslige forvaltning, som varetager opgaver
i forbindelse med akkreditering af de uddannelsesinstitutio-
ner, der er omfattet af § 1, og disses uddannelser.
Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder akkredit-
eringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets afgørelser
om akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og uddannel-
serne. Akkrediteringen foretages ud fra centralt fastsatte kri-
terier.
Danmarks Akkrediteringsinstitution skal leve op til interna-
tionale standarder og skal i den forbindelse samle national
og international erfaring af betydning for akkreditering.
12
Uddannelses- og forskningsministeren ansætter direktøren
for Danmarks Akkrediteringsinstitution efter indstilling fra
Akkrediteringsrådet.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
lovforslagets pkt. 2.2.1.
Det foreslås, at akkrediteringslovens § 2 ophæves.
Det foreslåede indebærer, at Danmarks Akkrediteringsinsti-
tution nedlægges.
Forslaget vil indebære, at akkrediteringsloven fremover ikke
vil indeholde bestemmelser om Danmarks Akkrediteringsin-
stitution.
Akkrediteringsrådet vil fortsat skulle træffe afgørelser om
akkreditering, og det foreslås derfor med dette lovforslags
§ 1, nr. 5, at Akkrediteringsrådet fremover vil blive betjent
af et sekretariat, der oprettes som en enhed i Uddannelses-
og Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under
ministeriet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og pkt. 2.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Følgende fremgår af overskriften før akkrediteringslovens
§§ 3-5 a: »Akkrediteringsrådet«.
§§ 3-5 a indeholder bestemmelser om bl.a. Akkrediterin-
gsrådets virksomhedsområde, sammensætning og væsentlig-
ste arbejdsopgaver.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
lovforslagets pkt. 2.2.1.
Det foreslås, at der i overskriften før § 3 efter »Akkrediterin-
gsrådet« indsættes »og dets sekretariat«.
Det foreslåede er en følge af, at der med dette lovforslags
§ 1, nr. 5, lægges op til at etablere et sekretariat, der
vil skulle betjene Akkrediteringsrådet, herunder at sekreta-
riatsbetjeningen varetages af en enhed i Uddannelses- og
Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under
ministeriet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Efter akkrediteringslovens § 3, stk. 1, er Akkrediteringsrådet
et fagligt uafhængigt råd.
Det følger af lovens § 3, stk. 2, sammenholdt med § 3,
stk. 3, at Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkredite-
ring af videregående uddannelsesinstitutioner og disses ud-
dannelser på baggrund af akkrediteringsrapporter udarbejdet
af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Akkrediteringsrådet
kan dog vælge en anden operatør end Danmarks Akkredit-
eringsinstitution, jf. § 3, stk. 3.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
lovforslagets pkt. 2.2.1.
Det foreslås, at i § 3, stk. 2, ændres »Danmarks Akkredit-
eringsinstitution, jf. dog stk. 3« til: »et sekretariat, jf. dog
stk. 6«.
Det foreslåede er en følge af, at det med dette lovforslags
§ 1, nr. 2, foreslås at nedlægge Danmarks Akkrediteringsin-
stitution, og at det med dette lovforslags § 1, nr. 5, fore-
slås at etablere et sekretariat, og at sekretariatet udarbejder
akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets af-
gørelser om akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og
uddannelserne.
Det foreslåede vil således indebære, at Akkrediteringsrådet
vil træffe afgørelse om akkreditering af videregående uddan-
nelsesinstitutioner og disses uddannelser på baggrund af ak-
krediteringsrapporter udarbejdet af sekretariatet.
Den foreslåede henvisning til § 3, stk. 6, i stedet for stk. 3,
er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 5,
foreslås at indsætte nye stykker i § 3, hvorved stk. 3 bliver
stk. 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter akkrediteringslovens § 3, stk. 1, er Akkrediteringsrådet
et fagligt uafhængigt råd.
Det følger af lovens § 3, stk. 2, at Akkrediteringsrådet træf-
fer afgørelse om akkreditering af videregående uddannelses-
institutioner og disses uddannelser på baggrund af akkredit-
eringsrapporter udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinsti-
tution. Akkrediteringsrådet kan dog vælge en anden operatør
end Danmarks Akkrediteringsinstitution, jf. § 3, stk. 3. Efter
§ 3, stk. 4, stiller Danmarks Akkrediteringsinstitution sekre-
tariatsbistand til rådighed for Akkrediteringsrådet.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
lovforslagets pkt. 2.2.1.
Det foreslås i § 3 at indsætte nye stykker efter stk. 2.
Det foreslås i § 3, stk. 3, at sekretariatsbetjeningen af Ak-
krediteringsrådet varetages af en enhed i Uddannelses- og
Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under
ministeriet.
Det foreslåede vil indebære, at enheden vil kunne etableres
i ministeriet (departementet) eller i f.eks. en styrelse under
ministeriet. Det er umiddelbart hensigten, at enheden etable-
13
res i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der er en styrelse
under ministeriet.
Organisatorisk varetages sekretariatsfunktionerne således af
en anden myndighed end Akkrediteringsrådet, men sekreta-
riatet vil i varetagelsen af sine opgaver funktionelt blive
betragtet som en del af det organ, det betjener, dvs. Akkre-
diteringsrådet. Samtidig vil det følge direkte af loven, at
visse opgaver varetages af sekretariatet.
Det er hensigten, at dette sekretariat som det altovervejende
udgangspunkt vil skulle varetage de samme opgaver som
Danmarks Akkrediteringsinstitution, som foreslås nedlagt,
jf. dette lovforslags § 1, nr. 1 og 2.
Det vil sige, at sekretariatet som led i sin betjening af
Akkrediteringsrådet bl.a. vil skulle udarbejde akkrediterin-
gsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets afgørelser om
akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og uddannelser-
ne.
Det foreslås i § 3, stk. 4, at sekretariatet udarbejder akkredit-
eringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets afgørelser
om akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og uddannel-
serne. Det foreslåede indebærer, at sekretariatet vil skulle
udarbejde en akkrediteringsvurdering af uddannelsesinstitu-
tionens arbejde med uddannelsernes kvalitet og relevans,
eller en akkrediteringsvurdering af enkelte uddannelsers og
uddannelsesudbuds kvalitet og relevans. Der vil skulle udar-
bejdes en akkrediteringsrapport om vurderingen.
Det foreslåede svarer til opgaver, som i dag udføres af Dan-
marks Akkrediteringsinstitution i henhold til den gældende
§ 2, stk. 2.
Det foreslås i § 3, stk. 5, 1. pkt., at sekretariatet er fagligt
uafhængigt i sin opgavevaretagelse.
Det foreslåede indebærer, at sekretariatet i faglige spørgsmål
omfattet af akkrediteringsloven ikke vil være underlagt ud-
dannelses- og forskningsministerens instruktionsbeføjelse.
Det foreslås i § 3, stk. 5, 2. pkt., at sekretariatet vil skulle
leve op til internationale standarder for akkreditering og i
den forbindelse vil skulle samle national og international
erfaring af betydning for akkreditering.
Det foreslåede indebærer, at sekretariatet i relevant omfang
vil skulle leve op til de samme faglige krav som Danmarks
Akkrediteringsinstitution. Det vil sige, at sekretariatet bl.a.
vil skulle leve op til internationale standarder for akkredite-
ring, dvs. European Standards and Guidelines for Quality
Assurance (ESG’erne), og i den forbindelse samle national
og international erfaring af betydning for akkreditering.
Efterlevelse af ESG’erne er en forudsætning for fortsat med-
lemskab af European Association for Quality Assurance in
Higher Education (ENQA) og for optagelse i European Qua-
lity Assurance Register for Higher Education (EQAR), og er
en del af Danmarks forpligtelser i forhold til Bolognasamar-
bejdet. Bolognasamarbejdet er et mellemstatsligt, europæisk
samarbejde, der bl.a. omfatter gensidig anerkendelse af ud-
dannelsesgrader, studieperioder og realkompetence. Sekreta-
riatet får til formål at medvirke til at sikre og dokumentere
kvalitet og relevans af de videregående uddannelser.
Det foreslåede svarer til, hvad Danmarks Akkrediteringsin-
stitution skal leve op til i henhold til den gældende § 2, stk.
3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
Efter akkrediteringslovens § 3, stk. 1, er Akkrediteringsrådet
et fagligt uafhængigt råd.
Det følger af lovens § 3, stk. 2, at Akkrediteringsrådet træf-
fer afgørelse om akkreditering af videregående uddannelses-
institutioner og disses uddannelser på baggrund af akkredit-
eringsrapporter udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinsti-
tution. Akkrediteringsrådet kan dog vælge en anden operatør
end Danmarks Akkrediteringsinstitution, jf. § 3, stk. 3. Efter
§ 3, stk. 4, stiller Danmarks Akkrediteringsinstitution sekre-
tariatsbistand til rådighed for Akkrediteringsrådet.
Det foreslås, at i § 3, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1.
pkt., udgår »eller for at afprøve Danmarks Akkrediteringsin-
stitutions konkurrencedygtighed«, og at »Danmarks Akkre-
diteringsinstitution« ændres til: »sekretariatet«.
Første led i det foreslåede indebærer, at Akkrediteringsrådet
ikke vil kunne afprøve sekretariatets konkurrencedygtighed.
Andet led i det foreslåede er en følge af, at det med dette
lovforslags § 1, nr. 2, foreslås at nedlægge Danmarks Akkre-
diteringsinstitution, og at det med § 1, nr. 5, foreslås, at
Akkrediteringsrådet vil skulle betjenes af et sekretariat, der
er en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i
en statslig myndighed under ministeriet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 7
Akkrediteringslovens § 3 omhandler Akkrediteringsrådet,
og efter § 3, stk. 4, stiller Danmarks Akkrediteringsinstituti-
on sekretariatsbistand til rådighed for Akkrediteringsrådet.
Det foreslås, at § 3, stk. 4, ophæves.
Det foreslåede indebærer, at Danmarks Akkrediteringsinsti-
tution ikke vil skulle stille sekretariatsbistand til rådighed
for Akkrediteringsrådet.
Det foreslåede er en følge af, at det med dette lovforslags
§ 1, nr. 2, foreslås at nedlægge Danmarks Akkrediteringsin-
stitution, og at det med § 1, nr. 5, foreslås, at Akkrediterin-
14
gsrådet vil skulle betjenes af et sekretariat, der er en enhed
i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller en enhed i en
statslig myndighed under ministeriet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 8
Det fremgår af akkrediteringslovens § 4, stk. 1, at Akkredit-
eringsrådet består af 1 formand og 8 medlemmer.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
lovforslagets pkt. 2.3.1.
Det foreslås i akkrediteringslovens § 4, stk. 1, at ændre »8
medlemmer« til: »7 medlemmer«.
Forslaget vil indebære, at antallet af medlemmer af Akkre-
diteringsrådet reduceres fra 1 formand og 8 medlemmer til 1
formand og 7 medlemmer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 9, og til
pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Det fremgår af den gældende bestemmelse i akkrediterin-
gslovens § 4, stk. 3, at ministeren udpeger medlemmerne,
dog således at 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de
studerendes repræsentanter i bestyrelser og skoleråd for ud-
dannelsesinstitutioner med videregående uddannelser under
ministeren.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
lovforslagets pkt. 2.3.1.
Det foreslås, at nyaffatte akkrediteringslovens § 4, stk. 3.
Det foreslås i § 4, stk. 3, 1. pkt., at ministeren udpeger
medlemmerne.
Forslaget vil indebære, at ministeren, udover formanden, jf.
stk. 1, også vil skulle udpege de øvrige 7 medlemmer af
Akkrediteringsrådet.
Der foreslås i § 4, stk. 3, 2. pkt., at 3 medlemmer udpeges
efter indstilling af relevante organisationer, herunder afta-
gerorganisationer og videregående uddannelsesinstitutioner,
og at 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de stude-
rendes repræsentanter i bestyrelserne for de videregående
uddannelsesinstitutioner.
Det foreslåede vil indebære, at ministeren forud for udpeg-
ning af nye medlemmer af Akkrediteringsrådet forpligtes
til at sikre, at 3 ud af rådets i alt 8 medlemmer til enhver
tid er udpeget efter indstilling af relevante organisationer,
herunder aftagerorganisationer og videregående uddannel-
sesinstitutioner. Ved relevante organisationer forstås f.eks.
aftagerorganisationer, videregående uddannelsesinstitutioner
og interesseorganisationer.
Det forudsættes, at medlemmerne udpeges i deres personli-
ge egenskab og kompetence, og således ikke repræsenterer
bestemte interesser i deres virke som medlemmer af Akkre-
diteringsrådet.
Med forslaget vil ministeren skulle udpege 2 medlemmer
efter indstilling fra de studerendes repræsentanter i bestyrel-
serne for de videregående uddannelsesinstitutioner. Forsla-
get vil således indebære, at antallet af medlemmer udpeget
efter indstilling fra de studerende fastholdes, og at det sam-
lede antal medlemmer af bestyrelsen reduceres med 1.
Det samlede Akkrediteringsråd vil med forslaget fortsat
skulle leve op til de krav, som fremgår af akkrediteringslo-
vens § 4, stk. 4, hvorefter Akkrediteringsrådets formand og
medlemmer tilsammen skal have viden og erfaring inden
for kvalitetssikring, videregående uddannelse, forskning,
udviklingsbasering og arbejdsmarkedsforhold for dimitten-
der. Mindst 1 medlem skal have international erfaring med
akkreditering.
I tilfælde af stemmelighed vil formandens stemme være
afgørende.
Ved udpegning af nye medlemmer af Akkrediteringsrådet
vil det skulle tilstræbes, at den samlede bestyrelse har en
ligelig sammensætning af kvinder og mænd i overensstem-
melse med principperne i ligestillingsloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 10
Efter akkrediteringslovens § 5, stk. 2, offentliggør Dan-
marks Akkrediteringsinstitution og Akkrediteringsrådet
hvert år beretninger om deres virksomhed.
Det foreslås, at i § 5, stk. 2, udgår »Danmarks Akkrediterin-
gsinstitution og«, og at »beretninger om deres« ændres til:
»beretning om rådets«.
Det foreslåede indebærer, at Danmarks Akkrediteringsinsti-
tution ikke vil skulle offentliggøre en årlig beretning om
institutionens virksomhed.
Det foreslåede er en følge af, at det med dette lovforslags
§ 1, nr. 2, foreslås at nedlægge Danmarks Akkrediteringsin-
stitution. Der lægges således ikke op til, at Akkrediteringsrå-
dets sekretariat vil skulle overtage den omhandlede opgave
fra Akkrediteringsinstitutionen og dermed offentliggøre en
beretning om sin virksomhed.
Det foreslåede ændrer ikke på, at Akkrediteringsrådet som
hidtil vil skulle offentliggøre en beretning om sin virksom-
hed.
15
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 11
Efter akkrediteringslovens § 5 a udarbejder Akkrediterin-
gsrådet et forslag til plan for institutionsakkreditering
på baggrund af uddannelsesinstitutionernes ansøgning her-
om. Samtidig udarbejdes forslag til justering af planen for
turnusakkreditering af eksisterende uddannelser og uddan-
nelsesudbud. Planerne forelægges uddannelses- og forsk-
ningsministeren til godkendelse.
Det foreslås, at § 5 a ophæves.
Det foreslåede indebærer, at Akkrediteringsrådet ikke læn-
gere vil skulle udarbejde et forslag til plan for institutions-
akkreditering på baggrund af uddannelsesinstitutionernes
ansøgning herom. Endvidere vil Akkrediteringsrådet ikke
længere skulle udarbejde forslag til justering af planen for
turnusakkreditering af eksisterende uddannelser og uddan-
nelsesudbud. Sådanne planer vil derfor heller ikke længere
skulle forelægges uddannelses- og forskningsministeren til
godkendelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 12
Det fremgår af akkrediteringslovens § 7, stk. 1, at Danmarks
Akkrediteringsinstitution ved institutionsakkreditering ned-
sætter et akkrediteringspanel. Efter akkrediteringslovens §
13, stk. 1, nedsætter Danmarks Akkrediteringsinstitution et
akkrediteringspanel ved uddannelsesakkreditering.
Det følger af akkrediteringslovens § 24, stk. 1, at univer-
siteterne ved uddannelsesakkreditering har valgfrihed, for
så vidt angår valg af kvalitetssikringsinstitution, jf. univer-
sitetslovens § 3 a, og at der opkræves betaling herfor, jf.
akkrediteringslovens § 27, stk. 3, hvis uddannelsesinstitutio-
nen vælger at bruge Danmarks Akkrediteringsinstitution til
uddannelsesakkrediteringen.
Universitetslovens § 3 a omhandler bl.a. universiteternes
udbud af uddannelser eller dele heraf i samarbejde med
et eller flere udenlandske universiteter, herunder Erasmus
Mundus-uddannelser.
Efter akkrediteringslovens § 27, stk. 1, afholder uddannel-
ses- og forskningsministeren udgifterne til Akkrediteringsrå-
det og til Danmarks Akkrediteringsinstitution.
Det foreslås i § 7, stk. 1, § 13, stk. 1, § 24, stk. 1, 3. pkt., og
§ 27, stk. 1, at ændre »Danmarks Akkrediteringsinstitution«
til: »sekretariatet«.
Det foreslåede beror på, at det med dette lovforslags § 1, nr.
2, foreslås at nedlægge Danmarks Akkrediteringsinstitution,
og at det med § 1, nr. 5, foreslås, at Akkrediteringsrådet
vil skulle betjenes af et sekretariat, der er en enhed i Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig myndig-
hed under ministeriet. Det foreslåede er en følge af, at det
foreslås, at sekretariatet overtager en række af Danmarks
Akkrediteringsinstitutions opgaver.
Det foreslåede indebærer således, at sekretariatet overtager
Danmarks Akkrediteringsinstitutions opgaver med at ned-
sætte akkrediteringspaneler ved institutions- og uddannel-
sesakkreditering.
Endvidere indebærer det foreslåede, at der opkræves beta-
ling herfor, hvis universiteterne vælger at bruge sekretariatet
til uddannelsesakkreditering som kvalitetssikringsinstitution,
jf. universitetslovens § 3 a.
Endelig indebærer det foreslåede, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren vil afholde udgifterne til sekretariatet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og pkt. 2.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Det fremgår af akkrediteringslovens § 7, stk. 1 og 3,
at Danmarks Akkrediteringsinstitution ved institutionsakkre-
ditering nedsætter et akkrediteringspanel, der foretager en
akkrediteringsvurdering af uddannelsesinstitutionen. Efter §
7, stk. 4, udarbejder Danmarks Akkrediteringsinstitution på
baggrund heraf en akkrediteringsrapport.
Det fremgår af akkrediteringslovens § 13, stk. 1 og 3, at
Danmarks Akkrediteringsinstitution ved uddannelsesakkre-
ditering nedsætter et akkrediteringspanel, der foretager en
akkrediteringsvurdering af uddannelsen eller uddannelses-
udbuddet. Efter § 13, stk. 4, udarbejder Danmarks Akkredit-
eringsinstitution på baggrund heraf en akkrediteringsrapport.
Efter akkrediteringslovens § 26 a, stk. 1, kan Danmarks
Akkrediteringsinstitution foretage vurderinger af private ud-
dannelser til brug for andre myndigheders sagsbehandling
og af ikkeoffentligt anerkendte uddannelsers niveau i for-
hold til kvalifikationsrammen for livslang læring.
Det foreslås i § 7, stk. 4, § 13, stk. 4, og § 26 a, stk. 1,
at ændre »Danmarks Akkrediteringsinstitution« til: »Sekre-
tariatet«.
Det foreslåede beror på, at det med dette lovforslags § 1, nr.
2, foreslås at nedlægge Danmarks Akkrediteringsinstitution,
og at det med § 1, nr. 5, foreslås, at Akkrediteringsrådet
vil skulle betjenes af et sekretariat, der er en enhed i Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig myndig-
hed under ministeriet. Det foreslåede er en følge af, at det
foreslås, at sekretariatet overtager en række af Danmarks
Akkrediteringsinstitutions opgaver.
Det foreslåede indebærer således, at sekretariatet vil skulle
16
udarbejde en akkrediteringsrapport på baggrund af akkredit-
eringspanelets akkrediteringsvurdering.
Endvidere indebærer det foreslåede, at sekretariatet vil kun-
ne foretage vurderinger af private uddannelser til brug for
andre myndigheders sagsbehandling og af ikkeoffentligt an-
erkendte uddannelsers niveau i forhold til kvalifikationsram-
men for livslang læring.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 14
Det fremgår af akkrediteringslovens § 9, stk. 1, 3. pkt., at en
positiv institutionsakkreditering gælder i maksimalt 6 år, jf.
dog § 6 a, stk. 2.
Det foreslås i § 9, stk. 1, 3. pkt., at ændre »6 år« til: »8 år«.
Det foreslåede vil indebære, at en positiv institutionsakkre-
ditering udvides til at gælde i maksimalt 8 år, jf. dog § 6 a,
stk. 2.
Inden institutionsakkrediteringsperioden udløber, vil der
som hidtil skulle foretages en ny akkreditering af uddannel-
sesinstitutionen.
Med forslaget opretholdes akkrediteringslovens § 6 a, stk. 2,
som indebærer, at tidsfristen for, hvornår en uddannelsesin-
stitution skal institutionsakkrediteres, bortfalder ved en sam-
menlægning. Ministeren fastsætter som hidtil, hvornår den
sammenlagte uddannelsesinstitution skal gennemgå instituti-
onsakkreditering, og fristen på senest 5 år efter sammenlæg-
ningen opretholdes.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 15
Efter akkrediteringslovens § 8, stk. 1, træffer Akkrediterin-
gsrådet afgørelse om uddannelsesinstitutionens ansøgning
om institutionsakkreditering på baggrund af akkrediterin-
gsrapporten. Afgørelsen kan være en positiv institutionsak-
kreditering, en betinget positiv institutionsakkreditering eller
et afslag på institutionsakkreditering.
Lovens § 9 omhandler bl.a. institutionens muligheder ved
en positiv institutionsakkreditering, og det følger af § 9, stk.
1, at en positiv institutionsakkreditering gælder i maksimalt
6 år, jf. dog § 6 a, stk. 2. Efter § 6 a, stk. 2, bortfalder
tidsfristen for, hvornår en uddannelsesinstitution skal institu-
tionsakkrediteres, ved en sammenlægning. Det følger endvi-
dere af bestemmelsen, at ministeren fastsætter, hvornår den
sammenlagte uddannelsesinstitution skal gennemgå instituti-
onsakkreditering, dog senest 5 år efter sammenlægningen.
Det foreslås, at der efter § 9 indsættes et nyt § 9 a, stk.
1, hvorefter Akkrediteringsrådet vil kunne træffe afgørelse
om at forlænge en positiv institutionsakkreditering i 2 år
for institutioner, der inden den 1. juli 2025 har opnået to
positive institutionsakkrediteringer.
Det foreslåede indebærer, at Akkrediteringsrådet af egen
drift vil kunne træffe afgørelse om forlængelse af den po-
sitive institutionsakkreditering for uddannelsesinstitutioner,
der inden den 1. juli 2025 har opnået to positive instituti-
onsakkrediteringer. Dermed vil den samlede gyldighedsperi-
ode for disse institutioners positive institutionsakkreditering
kunne blive op til 8 år, svarende til den gyldighedsperiode,
der med dette lovforslags § 1, nr. 14, vil blive gældende
for institutionsakkrediteringer, der gennemføres efter dette
lovforslags ikrafttræden.
Skæringsdatoen – den 1. juli 2025 – er identisk med tids-
punktet for dette lovforslags ikrafttræden, jf. § 2, stk. 1.
Endvidere foreslås det at indsætte et nyt § 9 a, stk. 2, hvoref-
ter uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om procedure og kriterier for forlængelse af en posi-
tiv institutionsakkreditering efter stk. 1.
Det forventes at ville følge af bestemmelser, der fastsættes
med denne bemyndigelse, at det ikke er en forudsætning
for, at Akkrediteringsrådet vil kunne træffe afgørelse om
forlængelse, at uddannelsesinstitutionen indgiver en særskilt
ansøgning herom.
Det bemærkes, at det foreslåede ikke ændrer på, at Akkre-
diteringsrådet efter lovens § 23 af egen drift eller efter an-
modning fra uddannelses- og forskningsministeren i løbet
af en institutionsakkrediteringsperiode kan undersøge, om
kriterierne fortsat opfyldes.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 16
Efter akkrediteringslovens § 11, stk. 1, medfører et afslag
på institutionsakkreditering, at uddannelsesinstitutionen ikke
kan oprette nye uddannelser eller uddannelsesudbud, og at
eksisterende uddannelser skal uddannelsesakkrediteres efter
en turnusplan, jf. § 5 a. Uddannelses- og forskningsmini-
steren kan dog efter en konkret vurdering dispensere her-
fra. Uddannelsesinstitutionen kan foretage justering af eksi-
sterende uddannelser.
Efter akkrediteringslovens § 5 a udarbejder Akkrediterin-
gsrådet et forslag til plan for institutionsakkreditering
på baggrund af uddannelsesinstitutionernes ansøgning her-
om. Samtidig udarbejdes forslag til justering af planen for
turnusakkreditering af eksisterende uddannelser og uddan-
nelsesudbud. Planerne forelægges uddannelses- og forsk-
ningsministeren til godkendelse.
Det foreslås, at i § 11, stk. 1, 1. pkt., udgår »efter en turnus-
plan, jf. § 5 a«.
17
Det foreslåede er en følge af, at det med § 1, nr. 12, foreslås
at ophæve akkrediteringslovens § 5 a, hvorefter det herefter
ikke vil være relevant at henvise til denne bestemmelse i
lovens § 11, stk. 1, 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 17
Det fremgår af akkrediteringslovens § 22, stk. 1, at uddan-
nelses- og forskningsministeren af egen drift eller efter an-
modning fra Akkrediteringsrådet, arbejdsmarkedets parter
eller de studerende kan udtage uddannelser eller uddannel-
sesudbud med særlige kvalitetsmæssige udfordringer til gen-
nemgang. Efter § 22, stk. 2, fastsætter ministeren regler om
gennemgangen, herunder om Danmarks Akkrediteringsinsti-
tutions rolle i forbindelse med gennemgangen.
Efter akkrediteringslovens § 27, stk. 4, udføres Danmarks
Akkrediteringsinstitutions vurderinger efter lovens § 26 a,
stk. 1, og opgaver i udlandet som kvalitetssikringsoperatør
efter § 26 a, stk. 2, som indtægtsdækket virksomhed.
Det foreslås, at i § 22, stk. 2, ændres »Danmarks Akkredit-
eringsinstitutions« til: »sekretariatets«.
Det foreslåede beror på, at det med dette lovforslags § 1, nr.
2, foreslås at nedlægge Danmarks Akkrediteringsinstitution,
og at det med § 1, nr. 5, foreslås, at Akkrediteringsrådet
vil skulle betjenes af et sekretariat, der er en enhed i Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig myndig-
hed under ministeriet. Det foreslåede er en følge af, at det
foreslås, at sekretariatet overtager en række af Danmarks
Akkrediteringsinstitutions opgaver.
Det foreslåede indebærer, at ministeren vil kunne fastsæt-
te regler om sekretariatets rolle i forbindelse med gennem-
gangen af uddannelser eller uddannelsesudbud med særlige
kvalitetsmæssige udfordringer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 18
Efter akkrediteringslovens § 26 a, stk. 2, kan Danmarks
Akkrediteringsinstitution påtage sig opgaver som kvalitets-
sikringsoperatør uden for Danmark.
Det foreslå, at § 26 a, stk. 2, ophæves.
Det foreslåede er en følge af, at det med dette lovforslags
§ 1, nr. 2, foreslås at nedlægge Danmarks Akkrediteringsin-
stitution, hvorefter Danmarks Akkrediteringsinstitution ikke
vil kunne påtage sig opgaver som kvalitetssikringsoperatør
uden for Danmark. Det påtænkes herunder ikke, at sekreta-
riatet skal kunne påtage sig denne opgave.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 19
Efter akkrediteringslovens § 27, stk. 4, udføres Danmarks
Akkrediteringsinstitutions vurderinger efter § 26 a, stk. 1, og
opgaver i udlandet som kvalitetssikringsoperatør efter § 26
a, stk. 2, som indtægtsdækket virksomhed. Det fremgår af
lovens § 26 a, stk. 2, at Danmarks Akkrediteringsinstitution
kan påtage sig opgaver som kvalitetssikringsoperatør uden
for Danmark.
Det foreslås, at i § 27, stk. 4, ændres »Danmarks Akkredit-
eringsinstitutions« til »Sekretariatets«, og at »og opgaver i
udlandet som kvalitetssikringsoperatør efter § 26 a, stk. 2,«
udgår.
Det første led af det foreslåede beror på, at det med dette
lovforslags § 1, nr. 2, foreslås at nedlægge Danmarks Akkre-
diteringsinstitution, og at det med § 1, nr. 5, foreslås, at
Akkrediteringsrådet vil skulle betjenes af et sekretariat, der
er en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller
i en statslig myndighed under ministeriet. Det foreslåede
er en følge af, at det foreslås, at sekretariatet overtager en
række af Danmarks Akkrediteringsinstitutions opgaver.
Det foreslåede indebærer, at sekretariatets vurderinger efter
§ 26 a, stk. 1, udføres som indtægtsdækket virksomhed.
Det andet led af det foreslåede er en følge af, at der med
dette lovforslags § 1, nr. 18, lægges op til ikke at videreføre
muligheden for at kunne påtage sig opgaver som kvalitets-
sikringsoperatør uden for Danmark.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Den foreslåede lov vil ikke gælde for Færøerne eller Grøn-
land og vil ikke kunne sættes i kraft for Færøerne eller
Grønland, da lov om akkreditering af videregående uddan-
nelsesinstitutioner ikke gælder for Færøerne eller Grønland
og heller ikke ved kongelig anordning kan sættes i kraft for
Færøerne eller Grønland.
18
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstituti-
oner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021, som
ændret ved § 9 i lov nr. 492 af 15. maj 2023, foretages
følgende ændringer:
Danmarks Akkrediteringsinstitution 1. Overskriften før § 2 ophæves.
§ 2. Danmarks Akkrediteringsinstitution er en fagligt uaf-
hængig myndighed inden for den statslige forvaltning, som
varetager opgaver i forbindelse med akkreditering af de
uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af § 1, og disses
uddannelser.
2. § 2 ophæves.
Stk. 2. Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder ak-
krediteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets afgø-
relser om akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og ud-
dannelserne. Akkrediteringen foretages ud fra centralt fast-
satte kriterier.
Stk. 3. Danmarks Akkrediteringsinstitution skal leve op til
internationale standarder og skal i den forbindelse samle
national og international erfaring af betydning for akkredite-
ring.
Stk. 4. Uddannelses- og Forskningsministeren ansætter di-
rektøren for Danmarks Akkrediteringsinstitution efter ind-
stilling fra Akkrediteringsrådet.
Akkrediteringsrådet 3. I overskriften før § 3 indsættes efter »Akkrediteringsrå-
det«: »og dets sekretariat«.
§ 3. ---
Stk. 2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkredite-
ring af videregående uddannelsesinstitutioner og disses ud-
dannelser, jf. § 1, på baggrund af akkrediteringsrapporter
udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution, jf. dog
stk. 3.
4. I § 3, stk. 2, ændres »Danmarks Akkrediteringsinstitution,
jf. dog stk. 3« til: »et sekretariat, jf. dog stk. 6«.
5. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Sekretariatsbetjeningen af Akkrediteringsrådet vare-
tages af en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet
eller i en statslig myndighed under ministeriet.
Stk. 4. Sekretariatet udarbejder akkrediteringsrapporter til
brug for Akkrediteringsrådets afgørelser om akkreditering af
uddannelsesinstitutionerne og uddannelserne.
Stk. 5. Sekretariatet er fagligt uafhængigt i sin opgavevareta-
gelse. Sekretariatet skal leve op til internationale standarder
for akkreditering og skal i den forbindelse samle national og
international erfaring af betydning for akkreditering.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
19
Stk. 3. Akkrediteringsrådet kan af faglige grunde eller for
at afprøve Danmarks Akkrediteringsinstitutions konkurren-
cedygtighed beslutte at anvende en anden operatør end
Danmarks Akkrediteringsinstitution til at udarbejde akkre-
diteringsrapporter. Den valgte operatør skal være optaget i
det europæiske register for kvalitetssikringsorganer.
6. I § 3, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., udgår »eller
for at afprøve Danmarks Akkrediteringsinstitutions konkur-
rencedygtighed«, og »Danmarks Akkrediteringsinstitution«
ændres til: »sekretariatet«.
Stk. 4. Danmarks Akkrediteringsinstitution stiller sekretaria-
tsbistand til rådighed for Akkrediteringsrådet.
7. § 3, stk. 4, ophæves.
§ 4. Akkrediteringsrådet består af 1 formand og 8 medlem-
mer.
8. I § 4, stk. 1, ændres »8 medlemmer« til: »7 medlemmer«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ministeren udpeger medlemmerne, dog således at
2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de studerendes
repræsentanter i bestyrelser og skoleråd for uddannelsesin-
stitutioner med videregående uddannelser under ministeren.
9. § 4, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ministeren udpeger medlemmerne. 3 medlemmer
udpeges efter indstilling fra relevante organisationer, herun-
der aftagerorganisationer og videregående uddannelsesinsti-
tutioner, og 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de
studerendes repræsentanter i bestyrelserne for de videregå-
ende uddannelsesinstitutioner.«
Stk. 4. ---
§ 5. ---
Stk. 2. Danmarks Akkrediteringsinstitution og Akkrediterin-
gsrådet offentliggør hvert år beretninger om deres virksom-
hed.
10. I § 5, stk. 2, udgår »Danmarks Akkrediteringsinstitution
og«, og »beretninger om deres« ændres til: »beretning om
rådets«.
§ 5 a. Akkrediteringsrådet udarbejder et forslag til plan for
institutionsakkreditering på baggrund af uddannelsesinstitu-
tionernes ansøgning herom. Samtidig udarbejdes forslag til
justering af planen for turnusakkreditering af eksisterende
uddannelser og uddannelsesudbud. Planerne forelægges ud-
dannelses- og forskningsministeren til godkendelse.
11. § 5 a ophæves.
§ 7. Ved institutionsakkreditering nedsætter Danmarks Ak-
krediteringsinstitution et akkrediteringspanel.
12. I § 7, stk. 1, § 13, stk. 1, § 24, stk. 1, 3. pkt., og §
27, stk. 1, ændres »Danmarks Akkrediteringsinstitution« til:
»sekretariatet«.
Stk. 2-5. ---
§ 13. Ved uddannelsesakkreditering nedsætter Danmarks
Akkrediteringsinstitution et akkrediteringspanel.
Stk. 2-5. ---
§ 24. Uddannelsesinstitutionernes udbud af uddannelser i
udlandet følger reglerne i denne lov, jf. dog stk. 3. Dog har
universiteterne ved uddannelsesakkreditering valgfrihed, for
så vidt angår valg af kvalitetssikringsinstitution, jf. univer-
sitetslovens § 3 a. Vælger uddannelsesinstitutionen at bru-
ge Danmarks Akkrediteringsinstitution til uddannelsesakkre-
diteringen, opkræves betaling herfor, jf. § 27, stk. 3.
Stk. 2-3. ---
§ 27. Uddannelses- og forskningsministeren afholder udgif-
terne til Akkrediteringsrådet og til Danmarks Akkrediterin-
gsinstitution.
Stk. 2. ---
20
§ 7. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder på
baggrund heraf en akkrediteringsrapport.
13. I § 7, stk. 4, § 13, stk. 4, og § 26 a, stk. 1, ændres
»Danmarks Akkrediteringsinstitution« til: »Sekretariatet«.
Stk. 5. ---
§ 13. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder på
baggrund heraf en akkrediteringsrapport.
Stk. 5. ---
§ 26 a. Danmarks Akkrediteringsinstitution kan foretage
vurderinger af private uddannelser til brug for andre myn-
digheders sagsbehandling og af ikkeoffentligt anerkendte
uddannelsers niveau i forhold til kvalifikationsrammen for
livslang læring.
Stk. 2. ---
§ 9. En positiv institutionsakkreditering giver mulighed for
at oprette nye uddannelser og nye uddannelsesudbud inden
for de videnskabelige områder eller fagområder, som uddan-
nelsesinstitutionen udbød uddannelser inden for, da instituti-
onsakkrediteringen blev påbegyndt, når disse er prækvalifi-
ceret og godkendt, jf. §§ 18 og 21, og foretage justering af
eksisterende uddannelser. Oprettelse af nye uddannelser og
uddannelsesudbud og justeringer af eksisterende uddannel-
ser skal ske i overensstemmelse med uddannelsesinstitutio-
nens kvalitetssikringspolitik og strategi. En positiv instituti-
onsakkreditering gælder i maksimalt 6 år, jf. dog § 6 a, stk.
2.
14. I § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »6 år« til: »8 år«.
Stk. 2-5. ---
15. Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a. Akkrediteringsrådet kan træffe afgørelse om at for-
længe en positiv institutionsakkreditering i 2 år for institu-
tioner, der inden den 1. juli 2025 har opnået to positive
institutionsakkrediteringer.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nær-
mere regler om procedure og kriterier for forlængelse af en
positiv institutionsakkreditering efter stk. 1.«
§ 11. Et afslag på institutionsakkreditering medfører, at ud-
dannelsesinstitutionen ikke kan oprette nye uddannelser eller
uddannelsesudbud, og at eksisterende uddannelser skal ud-
dannelsesakkrediteres efter en turnusplan, jf. § 5 a. Uddan-
nelses- og forskningsministeren kan dog efter en konkret
vurdering dispensere herfra. Uddannelsesinstitutionen kan
foretage justering af eksisterende uddannelser.
16. I § 11, stk. 1, 1. pkt., udgår »efter en turnusplan, jf. § 5
a«.
Stk. 2. ---
§ 22. ---
21
Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om gennemgangen, her-
under om Danmarks Akkrediteringsinstitutions rolle i for-
bindelse med gennemgangen.
17. I § 22, stk. 2, ændres »Danmarks Akkrediteringsinstituti-
ons« til: »sekretariatets«.
§ 26 a. ---
Stk. 2. Danmarks Akkrediteringsinstitution kan påtage sig
opgaver som kvalitetssikringsoperatør uden for Danmark.
18. § 26 a, stk. 2, ophæves.
§ 27. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurderinger ef-
ter § 26 a, stk. 1, og opgaver i udlandet som kvalitetssik-
ringsoperatør efter § 26 a, stk. 2, udføres som indtægtsdæk-
ket virksomhed.
19. I § 27, stk. 4, ændres »Danmarks Akkrediteringsinstitu-
tions« til: »Sekretariatets«, og »og opgaver i udlandet som
kvalitetssikringsoperatør efter § 26 a, stk. 2,« udgår.
22