Fremsat den 26. februar 2025 af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund)

Fremsat den 26. februar 2025 af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund)
Forslag
til
Lov om ændring af SU-loven
(Minimumskrav til dokumentation m.v. ved ansøgning om SU-handicaptillæg, anvendelse af kunstig intelligens til
understøttelse af sagsbehandling m.v.)
§ 1
I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april
2023, som ændret ved § 11 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, § 6
i lov nr. 632 af 11. juni 2024, lov nr. 685 af 11. juni 2024 og
§ 23 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Uddannelses- og forskningsministeren kan fast-
sætte regler om, at uddannelsessøgende kan få uddannelses-
støtte til videregående uddannelse, der gennemføres i for-
længelse af opnået kandidatgrad.«
2. I overskriften til afsnit I indsættes efter »kandidatgrad«:
»m.v.«
3. § 10 a, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om tillæg efter stk. 1, herunder om
fremgangsmåden ved tildeling af tillæg, nærmere krav til
den dokumentation, der skal vedlægges ansøgning om til-
læg, tidspunktet, der kan modtages tillæg fra, og muligheden
for afvisning af ansøgning som følge af manglende indsen-
delse af dokumentation.«
4. Efter § 39 indsættes:
Ȥ 39 a. Uddannelses- og forskningsministeren kan fast-
sætte regler om anvendelse af kunstig intelligens eller lig-
nende digitale løsninger til understøttelse af sagsbehandling
efter denne lov, herunder om behandling af personoplysnin-
ger i forbindelse hermed.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Lovforslag nr. L 152 Folketinget 2024-25
Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 2025-460
CE001520
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Minimumskrav til dokumentation m.v. ved ansøgning om SU-handicaptillæg
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at understøtte sagsbehandling
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Bemyndigelse til at præcisere reglerne i forhold til SU til solistuddannelsen og pastoralseminarieuddannelsen
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Uddannelses- og forskningsministeren nedsatte i november
2023 Taskforce for ny administration af SU-handicaptillæg
(herefter taskforcen) bestående af repræsentanter fra Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet, Uddannelses- og Forsk-
ningsstyrelsen (herefter styrelsen), Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet, Danske Handicaporganisationer og Sammenslut-
ningen af Unge med Handicap, der skulle komme med
anbefalinger til en fremtidig indretning af SU-handicapstil-
lægsordningens administration til at understøtte en kortere
sagsbehandlingstid på området.
Baggrunden for, at taskforcen blev nedsat, var, at sagsbe-
handlingstiden for ansøgninger om SU-handicaptillæg de
seneste år er steget særligt for uddannelsessøgende på de
videregående uddannelser, så sagsbehandlingstiden nu i gen-
nemsnit er over seks måneder for denne gruppe. Dette skyl-
des blandt andet, at der er kommet væsentligt flere ansøg-
ninger, at kompleksiteten i sagerne er vokset, og at det i et
stort antal ansøgninger er nødvendigt at indhente suppleren-
de lægefaglig dokumentation, ofte ad flere omgange, for at
ansøgningerne kan behandles.
Med henblik på at understøtte en kortere sagsbehandlingstid
i administrationen af SU-handicaptillæg anbefalede taskfor-
cen i Afrapportering fra Taskforce for ny administration af
SU-handicaptillæg fra marts 2024 blandt andet, at der tilve-
jebringes hjemmel i SU-loven til at fastsætte minimumskrav
til den lægefaglige dokumentation for den uddannelsessø-
gendes varige funktionsnedsættelse, som skal vedlægges an-
søgningen på ansøgningstidspunktet.
Det foreslås på baggrund af taskforcens anbefaling, at ud-
dannelses- og forskningsministeren i SU-loven bemyndiges
til at kunne fastsætte nærmere regler om kravene til den
dokumentation, der skal vedlægges ansøgningen om SU-
handicaptillæg efter SU-lovens § 7, stk. 3. Det foreslås i
forlængelse heraf, at uddannelses- og forskningsministeren
bemyndiges til at kunne fastsætte regler om afvisning af an-
søgninger som følge af manglende indsendelse af dokumen-
tation og fastsætte regler om, fra hvilken måned SU-handi-
captillæg tidligst kan udbetales.
Taskforcen anbefalede endvidere, at styrelsen blandt an-
det etablerer digitale screeningsværktøjer, der automatisk
kan opdele indkomne ansøgninger om SU-handicaptillæg i
henholdsvis tilstrækkeligt oplyste og ikke-oplyste ansøgnin-
ger. Anbefalingen har tæt sammenhæng med taskforcens
anbefaling om minimumskrav til den lægefaglige dokumen-
tation for ansøgers varige funktionsnedsættelse.
Det foreslås på den baggrund, at der indføres en bemyndi-
gelse i SU-loven til, at uddannelses- og forskningsministe-
ren kan fastsætte regler om, at der kan anvendes kunstig
intelligens eller lignende digitale løsninger til at understøtte
sagsbehandlingen efter SU-loven, herunder om behandling
af personoplysninger i forbindelse hermed. Bemyndigelsen
vil også kunne finde anvendelse inden for andre dele af
administrationen efter SU-loven end SU-handicaptillæg.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Minimumskrav til dokumentation m.v. ved ansøg-
ning om SU-handicaptillæg
2.1.1. Gældende ret
2
Det følger af § 7, stk. 1, i SU-loven, at Statens Uddannelses-
støtte (SU) gives som stipendium og studielån. Til videregå-
ende og privat uddannelse gives SU også som slutlån til
afslutning af en uddannelse.
Uddannelsessøgende i videregående uddannelse eller er-
hvervsuddannelse har mulighed for at modtage et tillægssti-
pendium (herefter SU-handicaptillæg), når den uddannelses-
søgende har en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsæt-
telse, der giver den uddannelsessøgende meget betydelige
begrænsninger i evnen til at påtage sig et erhvervsarbej-
de. Dette følger af SU-lovens § 7, stk. 3.
SU-handicaptillæg gives som tillæg til stipendium og even-
tuelt studielån efter SU-lovens § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, eller
til uddannelsessøgende i videregående uddannelse sammen
med slutlån efter SU-lovens § 7, stk. 1, nr. 3. Tildelingen
af SU-handicaptillæg følger herved de almindelige regler for
udbetaling af SU. Det betyder, at der ikke udbetales SU-han-
dicaptillæg, hvis den uddannelsessøgende fravælger SU, og
at retten til SU-handicaptillæg bortfalder, hvis retten til SU
bortfalder, f.eks. på grund af manglende studieaktivitet.
SU-handicaptillægget til uddannelsessøgende i videregående
uddannelse efter SU-lovens § 7, stk. 3, udgør 8.770 kr. pr.
måned i 2019-niveau, svarende til 10.078 kr. i 2025-niveau,
mens det til uddannelsessøgende i erhvervsuddannelse ud-
gør 5.500 kr. pr. måned i 2019-niveau, svarende til 6.321 kr.
i 2025-niveau, jf. SU-lovens § 10 a, stk. 1.
Der ydes alene SU-handicaptillæg til uddannelsessøgende,
der har en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættel-
se. Hvis funktionsnedsættelsen ikke pr. definition er varig,
betragtes den efter administrativ praksis som udgangspunkt
for varig i SU-lovens forstand, hvis den har haft eller vil
få en varighed på omkring et år. Det vil dog altid bero på
en konkret vurdering, hvorvidt en funktionsnedsættelse er
varig.
Efter SU-lovens § 10 a, stk. 3, kan uddannelses- og forsk-
ningsministeren fastsætte nærmere regler om tillæg efter
SU-lovens § 7, stk. 3, herunder om fremgangsmåden ved
tildeling af tillæg.
Det er Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (herefter styrel-
sen), der træffer afgørelse om tildeling af SU-handicaptil-
læg. Med hjemmel i SU-lovens § 10 a, stk. 3, er det fastsat
i § 35, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 97 af 29. januar 2024 om
statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen), at styrelsen
vurderer, om den uddannelsessøgende opfylder betingelser-
ne for at kunne modtage SU-handicaptillæg.
Det fremgår videre af SU-bekendtgørelsens § 35, stk. 2,
at styrelsen til brug for afgørelsen af, om der kan gives
SU-handicaptillæg efter SU-lovens § 7, stk. 3, kan indhente
en sagkyndig udtalelse om vurderingen efter § 35, stk. 1.
Det fremgår videre af SU-bekendtgørelsens § 35, stk. 3, at
styrelsen kan tildele SU-handicaptillæg efter SU-lovens §
7, stk. 3, for en kortere periode end støttetiden, jf. lovens
§ 17, stk. 1 og 2, hvis det på afgørelsestidspunktet er sand-
synliggjort, at arten og graden af den uddannelsessøgendes
funktionsnedsættelse er varig, men at dette ikke er endeligt
fastslået.
Endelig fremgår det af SU-bekendtgørelsens § 35, stk. 4, at
det er en forudsætning for fortsat at modtage SU-handicap-
tillæg, at den uddannelsessøgende opfylder betingelserne i
lovens § 7, stk. 3.
Det fremgår blandt andet af bemærkningerne til ændring
af lovens § 7, stk. 3, hvormed der blev indført SU-handi-
captillæg til uddannelsessøgende i erhvervsuddannelser, jf.
Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 182
som fremsat, side 2, at den uddannelsessøgende ved ansøg-
ning om SU-handicaptillæg skal fremsende fyldestgørende
og aktuel lægelig dokumentation for, at den uddannelsessø-
gende har en varig og betydelig funktionsnedsættelse. Doku-
mentationen skal som udgangspunkt indeholde en lægelig
erklæring om, hvad den uddannelsessøgende fejler og diag-
nose, hvordan sygdommen eller lidelsen kommer til udtryk,
hvilken behandling den uddannelsessøgende eventuelt mod-
tager, og hvad der i øvrigt måtte være planlagt i forhold
til eventuel behandling, samt oplysninger om, hvordan syg-
dommen eller lidelsen påvirker den uddannelsessøgendes
erhvervsevne. Hvis dokumentationen er mangelfuld, kan
styrelsen anmode om supplerende lægelige oplysninger. Det
kan f.eks. enten ske ved, at styrelsen sender en attest til
den uddannelsessøgende, som den uddannelsessøgende skal
have udfyldt hos egen læge eller ved, at styrelsen beder om
yderligere oplysninger direkte fra hospital, speciallæge eller
andet behandlingssted.
Det følger af SU-lovens § 38 a, stk. 3, nr. 1 og 2, at ud-
dannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
indhold, udformning samt frister for ansøgninger om uddan-
nelsesstøtte m.v.
Det følger videre af SU-lovens § 38 b, stk. 2, nr. 1, at SU
udbetales forud i månedlige rater og tidligst kan udbetales
fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgning om støtte er
modtaget i styrelsens selvbetjeningssystem. Det indebærer,
at når en uddannelsessøgende tildeles SU-handicaptillæg,
udbetales tillægget som udgangspunkt fra den måned, hvor
ansøgningen er modtaget i styrelsen, uanset i hvilken måned
styrelsen træffer afgørelse om tildeling af SU-handicaptil-
læg.
Afgørelser truffet af styrelsen om grundlaget for tildeling og
beregning af uddannelsesstøtte til en uddannelsessøgende og
om en støttemodtagers tilbagebetaling af uddannelsesstøtte,
kan indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøt-
teordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens
Uddannelsesstøtteordninger. Klagen skal indbringes inden
4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørel-
sen. Dette fremgår af SU-lovens § 46, stk. 1.
2.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
3
Siden ordningen for SU-handicaptillæg trådte i kraft i 2004,
har der været en løbende stigning i antallet af ansøgninger
om SU-handicaptillæg.
I takt med en betydelig stigning i antallet af ansøgninger
og mere komplekse sagsbehandlingsforløb med behov for
indhentning af lægefaglig dokumentation, ofte ad flere om-
gange, har sagsbehandlingstiderne for ansøgninger om SU-
handicaptillæg over tid været stadigt stigende, hvilket har
skabt og løbende skaber en større sagspukkel i Uddannelses-
og Forskningsstyrelsen (herefter styrelsen).
Den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle an-
søgninger om SU-handicaptillæg udgjorde i 2024 ca. 6,1
måneder. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ansøg-
ninger om SU-handicaptillæg fra uddannelsessøgende på
videregående uddannelser udgjorde 6,8 måneder. For ansøg-
ninger fra uddannelsessøgende på videregående uddannel-
ser, hvor styrelsen har måttet indhente yderligere dokumen-
tation, var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2024 op
til ca. 10 måneder.
En lang sagsbehandlingstid kan betyde, at uddannelsessø-
gende med funktionsnedsættelser, der søger om SU-handi-
captillæg, i en længere periode oplever usikkerhed om deres
økonomiske situation.
En væsentlig udfordring for sagsbehandlingen er, at mange
ansøgninger om SU-handicaptillæg enten ikke indeholder
dokumentation for den uddannelsessøgendes varige funkti-
onsnedsættelse eller ikke indeholder fyldestgørende doku-
mentation for den uddannelsessøgendes funktionsnedsættel-
se, som ligger til grund for styrelsens vurdering af virknin-
gen heraf på den uddannelsessøgendes erhvervsevne.
For så vidt angår behandlede ansøgninger i 2024 manglede
der i 64 procent af sagerne oplysninger i form af eksem-
pelvis lægefaglig dokumentation, der beskriver den uddan-
nelsessøgendes aktuelle funktionsniveau. Styrelsen bruger
derfor væsentlige ressourcer på først at visitere modtagne
ansøgninger for at konstatere, om der mangler oplysninger
og på derefter at indhente de manglende oplysninger, ofte ad
flere omgange.
Som led i taskforcens arbejde blev det blandt andet konsta-
teret, at nogle uddannelsessøgende er i tvivl om, hvad det
er nødvendigt at vedlægge en ansøgning, ligesom der for
nogle uddannelsessøgende kan være udfordringer i graden
af tilgængelighed af de informationer, der er vigtige for,
at den uddannelsessøgende kan oplyse sagen så godt som
muligt.
Med henblik på at sikre en hurtigere og mere effektiv sags-
behandling, herunder en kortere samlet sagsbehandlingstid, i
styrelsens behandling af ansøgninger om SU-handicaptillæg,
foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren be-
myndiges til at fastsætte regler om kravene til den dokumen-
tation, der skal vedlægges ansøgning om SU-handicaptillæg,
tidspunktet, der kan modtages tillæg fra, og muligheden for
at afvise ansøgning som følge af manglende indsendelse
af dokumentation. Forslaget skal ses i sammenhæng med
taskforcens anbefaling om, at der bør tilvejebringes hjemmel
i SU-loven til at fastsætte minimumskrav til den lægefaglige
dokumentation for den uddannelsessøgendes varige funkti-
onsnedsættelse.
Den foreslåede bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere
regler om kravene til dokumentation, der skal vedlægges
ansøgningen, tidspunktet, der kan modtages tillæg fra, og
muligheden for at afvise ansøgninger som følge af manglen-
de indsendelse af dokumentation, vil udvide uddannelses-
og forskningsministerens eksisterende bemyndigelse i SU-
lovens § 10 a, stk. 3, hvorefter ministeren kan fastsætte nær-
mere regler om tillæg efter SU-lovens § 7, stk. 3, herunder
om fremgangsmåden ved tildeling af tillæg.
Den foreslåede bemyndigelse i SU-lovens § 10 a, stk. 3, skal
endvidere ses i sammenhæng med uddannelses- og forsk-
ningsministerens eksisterende bemyndigelse i SU-lovens §
38 a, stk. 3, nr. 1, hvorefter ministeren kan fastsætte regler
om indhold og udformning af ansøgninger om uddannelses-
støtte m.v.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
fastsætte regler om konkrete former for dokumentation
for funktionsnedsættelsen, der søges på baggrund af, som
den uddannelsessøgende skal vedlægge ansøgningen om
SU-handicaptillæg.
Bemyndigelsen vil i forlængelse heraf kunne anvendes til at
fastsætte regler om, at hvis der ikke vedlægges de nævnte
konkrete former for dokumentation for den funktionsned-
sættelse, der søges på baggrund af, vil styrelsen kunne afvi-
se ansøgningen uden nærmere realitetsbehandling.
Hvis styrelsen træffer afgørelse om at afvise en ansøgning
uden realitetsbehandling på grund af manglende indsendelse
af de nævnte konkrete former for dokumentation, vil den
uddannelsessøgende kunne søge igen på et senere tidspunkt,
når dokumentationen foreligger.
Den foreslåede bemyndigelse forventes herudover anvendt
til at fastsætte regler om, at den vedlagte dokumentation
skal vise, at den uddannelsessøgende er diagnosticeret med
den varige funktionsnedsættelse, der søges SU-handicaptil-
læg på baggrund af. Hensigten hermed er at understøtte, at
SU-handicaptillæg gives til uddannelsessøgende, hvor det er
konstateret, at den uddannelsessøgende har en varig funkti-
onsnedsættelse, og at udredning af en eventuel ikke-diagno-
sticeret funktionsnedsættelse således ikke skal ske som led i
administrationen af sager om SU-handicaptillæg.
Hvis den dokumentation, der er vedlagt ansøgningen på an-
søgningstidspunktet, ikke udgør fyldestgørende dokumenta-
tion for, at den uddannelsessøgende er diagnosticeret med
den varige funktionsnedsættelse, der søges SU-handicaptil-
læg på baggrund af, vil styrelsen kunne anmode den uddan-
nelsessøgende om at indsende den manglende dokumenta-
tion herfor. Det er ikke hensigten hermed, at der vil skulle
påbegyndes en udredning af en eventuel ikke-diagnosticeret
4
funktionsnedsættelse, men alene at den uddannelsessøgende
skal have mulighed for at dokumentere, at funktionsnedsæt-
telsen allerede er diagnosticeret.
Hvis den uddannelsessøgende ikke indsender fyldestgørende
og aktuel lægefaglig dokumentation for at være diagnostice-
ret med en varig funktionsnedsættelse inden for en af styrel-
sen nærmere fastsat frist, vil styrelsen kunne træffe afgørelse
om afslag på ansøgningen om SU-handicaptillæg som følge
heraf.
Den uddannelsessøgende vil som hidtil kunne indgive en ny
ansøgning om SU-handicaptillæg, når den fornødne doku-
mentation for en diagnosticeret, varig funktionsnedsættelse
foreligger.
Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til
at fastsætte regler om, at hvis den varige funktionsnedsæt-
telse, der søges på baggrund af, først diagnosticeres efter
indsendelse af ansøgningen, men inden der træffes afgørelse
i sagen, og den lægefaglige dokumentation ikke viser, at
funktionsnedsættelsen var til stede på ansøgningstidspunk-
tet, vil SU-handicaptillæg kunne tildeles fra den måned,
hvor den lægefaglige dokumentation viser, at den varige
funktionsnedsættelse er diagnosticeret.
Endelig forventes der fastsat regler om, at styrelsen som
udgangspunkt alene vurderer retten til SU-handicaptillæg i
forhold til den eller de diagnosticerede varige funktionsned-
sættelser, som den uddannelsessøgende søger på baggrund
af, også selvom der i ansøgningen eller under sagens be-
handling eventuelt nævnes andre mulige funktionsnedsættel-
ser, der ikke er diagnosticeret. Hvis den uddannelsessøgen-
de under behandlingen af sagen indsender fyldestgørende
dokumentation for en anden diagnosticeret varig funktions-
nedsættelse, som ikke er nævnt i ansøgningen, vil denne
funktionsnedsættelse også blive inddraget i sagen.
De regler, der forventes fastsat i medfør af bemyndigelsen,
forventes at medføre, at styrelsen vil få mulighed for hur-
tigere at kunne træffe afgørelse om afslag uden realitetsbe-
handling, når der ikke foreligger nogen dokumentation for
den uddannelsessøgendes diagnosticerede varige funktions-
nedsættelse. Endvidere vil styrelsen hurtigere end i dag kun-
ne træffe afgørelse om afslag på det foreliggende grundlag
i sager, hvor der ikke foreligger fyldestgørende og aktuel do-
kumentation for den uddannelsessøgendes eventuelle diag-
nosticerede varige funktionsnedsættelse.
Dette forventes samtidig at frigøre administrative ressourcer
til at behandle de sager, hvor den uddannelsessøgende har
indsendt fyldestgørende og aktuel lægefaglig dokumentation
for, at den uddannelsessøgende har en varig funktionsned-
sættelse, der kan begrunde tildeling af SU-handicaptillæg.
Dette vil være medvirkende til at forkorte sagsbehandlings-
tiden til gavn for de uddannelsessøgende, der er i målgrup-
pen for ordningen, og for de uddannelsessøgende, der op-
lyser deres ansøgning fyldestgørende og korrekt på ansøg-
ningstidspunktet, således at de kan få en hurtigere afklaring
af deres økonomiske situation end i dag.
Det er hensigten med den foreslåede nyaffattelse af SU-lo-
vens § 10 a, stk. 3, at uddannelses- og forskningsministeren
fortsat skal være bemyndiget til at fastsætte nærmere regler
om tillæg efter SU-lovens § 7, stk. 3, herunder om frem-
gangsmåden ved tildeling af tillæg.
Styrelsen vil som supplement til fastsættelsen af de nærmere
regler om kravene til den dokumentation, der skal vedlæg-
ges ansøgningen om SU-handicaptillæg, udstede en vejled-
ning, der skal orientere uddannelsessøgende om reglernes
indhold, herunder hvad der f.eks. forstås ved lægefaglig do-
kumentation m.v.
2.2. Anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digi-
tale løsninger til at understøtte sagsbehandling
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af SU-lovens § 1, stk. 4, at uddannelsesstøtte
til uddannelse indtil kandidatgrad og udlandsstipendium til
studieophold i udlandet som led i en dansk videregående
uddannelse eller til en uddannelse på kandidatniveau i ud-
landet administreres af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
(herefter styrelsen).
SU-lovens § 39 indeholder nærmere regler om styrelsens
administration, herunder styrelsens egen indhentelse og vi-
deregivelse af personoplysninger samt kriminalforsorgens
underretningspligt til styrelsen.
Behandling af personoplysninger er i almindelighed regule-
ret af databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger mv.) og databeskyttelsesloven (lov om supplerende
bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske per-
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger).
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gæl-
der for behandling af personoplysninger, der helt eller del-
vist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) databe-
handling, og for anden ikke-automatisk behandling af per-
sonoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Ved personoplysninger forstås enhver information, der kan
henføres til en identificeret eller identificerbar person (den
registrerede), jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr.
1.
Behandling af personoplysninger skal følge de grundlæg-
gende principper, der fremgår af databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 5.
For så vidt angår behandling af almindelige personoplysnin-
ger følger det af databeskyttelsesforordningens artikel 6, at
behandlingen af de pågældende personoplysninger kun er
5
lovlig i det omfang, at mindst et af de behandlingsgrundlag,
der er oplistet i artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,
litra e, at behandling af personoplysninger er lovlig, hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en
opgave i samfundets interesse, eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt. Behandlingen af personoplysninger efter artikel
6, stk. 1, litra e, forudsætter i medfør af databeskyttelsesfor-
ordningens præambelbetragtning nr. 45 og databeskyttelses-
forordningens artikel 6, stk. 3, et retsgrundlag i EU-retten
eller national ret. Denne hjemmel skal opfylde et formål
i samfundets interesse og stå i et rimeligt forhold til det
forfulgte formål. Det kan imidlertid være tilstrækkeligt med
en lov, der danner retsgrundlag for adskillige databehand-
lingsaktiviteter, idet der ikke kræves en specifik lov til hver
enkelt behandling. Dette retsgrundlag bør, i medfør af præ-
ambelbetragtning nr. 41, være klart, præcist og forudsigeligt
for personer, der er omfattet af anvendelsesområdet.
For så vidt angår behandling af særlige kategorier af per-
sonoplysninger følger det af databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 1, at behandling heraf som udgangspunkt er
forbudt, medmindre der kan identificeres en undtagelse til
forbuddet i artikel 9, stk. 2, eller i bestemmelser, der gen-
nemfører artikel 9, og der samtidig er et lovligt grundlag for
behandlingen i artikel 6.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk.
2, litra g, at behandling af særlige kategorier af personoplys-
ninger er lovlig, hvis behandling er nødvendig af hensyn
til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten
eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt for-
hold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste
indhold af retten til databeskyttelse samt sikrer passende og
specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registrere-
des grundlæggende rettigheder og interesser.
For så vidt angår behandling af oplysninger om personnum-
mer følger det af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, at
offentlige myndigheder kan behandle disse med henblik på
entydig identifikation eller som journalnummer.
Endelig følger det af databeskyttelseslovens § 8, stk. 1,
for så vidt angår behandling af oplysninger om strafbare
forhold, at den offentlige forvaltning ikke må behandle disse
oplysninger, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen
af myndighedens opgaver.
Behandlingen af personoplysninger skal være underlagt de
nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger, og det føl-
ger således blandt andet af databeskyttelsesforordningens
artikel 32, stk. 1, om behandlingssikkerhed, at under hen-
syntagen til det aktuelle tekniske niveau, implementerings-
omkostningerne og den pågældende behandlings karakter,
omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varieren-
de sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder
og frihedsrettigheder, gennemfører den dataansvarlige og
databehandleren passende tekniske og organisatoriske foran-
staltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til
disse risici.
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk.
1 og 2, at den dataansvarlige skal give den registrerede en
række oplysninger om behandlingen. Disse oplysninger skal
gives på det tidspunkt, hvor personoplysningerne indsamles.
Endvidere fremgår det af forordningens artikel 13, stk. 3,
at hvis den dataansvarlige agter at viderebehandle personop-
lysninger til et andet formål end det, hvortil de er indsamlet,
giver den dataansvarlige forud for denne viderebehandling
den registreredes oplysninger om dette andet formål samt
andre relevante oplysninger.
Databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 1-3, finder
imidlertid ikke anvendelse, hvis og i det omfang den regi-
strerede allerede er bekendt med oplysningerne.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk.
1 og 2, at den dataansvarlige skal give den registrerede
en række oplysninger, når personoplysninger indsamles hos
andre end den registrerede.
Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven er teknologineutrale. Der er i reglerne således ikke
fastsat særlige regler om behandling af personoplysninger
ved anvendelse af bestemte teknologier som f.eks. kunstig
intelligens eller lignende digitale løsninger, jf. databeskyttel-
sesforordningens præambelbetragtning nr. 15.
Ved kunstig intelligens forstås i medfør af artikel 3, stk. 1,
nr. 1, i forordningen om kunstig intelligens (Europa-Parla-
mentets og Rådets Forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni
2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og om
ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013,
(EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU)
2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797 og
(EU) 2020/1828) ”(…)et maskinbaseret system, som er ud-
formet med henblik på at fungere med en varierende grad
af autonomi, og som efter idriftsættelsen kan udvise en til-
pasningsevne, og som til eksplicitte eller implicitte mål af
det input, det modtager, udleder, hvordan det kan generere
output såsom forudsigelser, indhold, anbefalinger eller be-
slutninger, som kan påvirke fysiske eller virtuelle miljøer. ”
Anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løs-
ninger til behandling af personoplysninger skal leve op til
de krav, der følger af databeskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven.
Datatilsynet vurderede i 2023, i forbindelse med udtalel-
se om behandlingsgrundlag til udvikling og drift af AI-løs-
ning inden for sundheds- og omsorgsområdet i Københavns
Kommune (journalnummer 2023-212-0015), at udvikling,
drift og gentræning af en AI-løsning, hvor der behandles
personoplysninger og særlige kategorier af personoplysnin-
ger med henblik på at forudsige borgeres behov for og gavn
af genoptræning for at undgå funktionsnedsættelse generelt
6
kunne ske på baggrund af databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 6, stk. 1, litra e, samt artikel 9, stk. 2, litra g. Datatilsy-
net vurderede i den konkrete sag, at behandling af personop-
lysninger til udvikling, herunder gentræning af løsningen,
kunne ske med henvisning til de eksisterende bestemmelser
i serviceloven, der forpligtede kommunen til at træffe afgø-
relser om og levere vedligeholdende træning og rehabilite-
rende indsatser. Behandling af personoplysninger som led
i driften af løsningen kunne imidlertid ikke ske inden for
rammerne af servicelovens bestemmelser, da der ikke var
et tilstrækkeligt klart retsgrundlag set i lyset af, hvor indgri-
bende en behandlingsaktivitet, der var tale om. Datatilsynet
vurderede, at der i det konkrete tilfælde således ikke var en
tilstrækkelig klar hjemmel til at idriftsætte den pågældende
løsning.
I tråd hermed bemærkede Datatilsynet i en udtalelse af 12.
juni 2024 til styrelsen på baggrund af en konkret henven-
delse fra styrelsen, at det var Datatilsynets vurdering, at
udvikling og træning af en AI-løsning, hvor der behandles
personoplysninger og særlige kategorier af personoplysnin-
ger med henblik på at vurdere, om en ansøgning om handi-
captillæg er vedlagt tilstrækkelig dokumentation, kunne ske
på baggrund af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
1, litra e, jf. artikel 6, stk. 3, og artikel 9, stk. 2, litra g.
Behandling af personoplysninger til udvikling og gentræ-
ning af løsningen kunne efter Datatilsynets vurdering ske
under henvisning til de eksisterende bestemmelser i SU-lo-
ven og SU-bekendtgørelsen, der forpligter styrelsen til at
træffe afgørelse om tillægsstipendium på grund af varig fy-
sisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
I forhold til drift af en sådan AI-løsning bemærkede Datatil-
synet blandt andet, at det var Datatilsynets vurdering, at der
kræves et relativt klart supplerende nationalt retsgrundlag til
driften af AI-løsningen.
2.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Med henblik på at understøtte en kortere sagsbehandlingstid
i administrationen af SU-handicaptillæg anbefalede taskfor-
cen blandt andet, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
(herefter styrelsen) etablerer digitale screeningsværktøjer,
der automatisk opdeler indkomne ansøgninger i henholdsvis
tilstrækkeligt oplyste og ikke-oplyste ansøgninger. Anbefa-
lingen har tæt sammenhæng med taskforcens anbefaling om
minimumskrav til dokumentation på ansøgningstidspunktet.
Styrelsen vurderer, at etablering af digitale screeningsværk-
tøjer til at understøtte sagsbehandlingen på SU-handicapom-
rådet vil indebære udvikling, træning og idriftsættelse af
løsninger baseret på kunstig intelligens eller lignende digita-
le løsninger. Det vurderes samtidig, at anvendelse af kunstig
intelligens eller lignende digitale løsninger vil være relevant
inden for andre dele af administrationen efter SU-loven.
Der er i dag ikke bestemmelser i SU-loven, som forholder
sig til anvendelsen af kunstig intelligens eller lignende digi-
tale løsninger til at understøtte sagsbehandlingen efter SU-
loven.
Der stilles efter gældende ret samtidig krav til klarheden af
det nationale retsgrundlag for behandling af personoplysnin-
ger i driften af en løsning, der anvender kunstig intelligens:
Jo mere indgribende behandlingen af personoplysninger i
den pågældende løsning er for borgeren, desto større krav
stilles til retsgrundlagets klarhed.
Med henblik på at have et klart retsgrundlag for at behandle
personoplysninger i forbindelse med anvendelse af løsninger
med kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at
understøtte sagsbehandlingen efter SU-loven, foreslås det, at
der indføres en bemyndigelse i SU-loven til, at uddannelses-
og forskningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at
der kan anvendes kunstig intelligens eller lignende digitale
løsninger til at understøtte sagsbehandlingen efter SU-loven,
herunder om behandling af personoplysninger i forbindelse
hermed.
Med begrebet lignende digitale løsninger tages højde for
anvendelse af løsninger med tilsvarende karakteristika som
kunstig intelligens, uden at en sådan løsning nødvendigvis
falder ind under definitionen af kunstig intelligens.
Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at der eksempel-
vis vil kunne fastsættes nærmere regler om, at styrelsen kan
anvende screeningsværktøjer til at understøtte sagsbehand-
lingen på SU-handicapområdet.
Ved anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale
løsninger til at understøtte sagsbehandlingen efter SU-loven,
vurderes det, at styrelsen f.eks. hurtigere vil kunne visitere
sager og indhente evt. supplerende dokumentation fra ansø-
ger i sager om SU-handicaptillæg, hvilket forventes at være
medvirkende til at understøtte en kortere sagsbehandlingstid
på området end i dag.
Den foreslåede bemyndigelse indebærer endvidere, at der vil
kunne fastsættes nærmere regler, som indebærer, at der kan
anvendes kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger
til understøttelsen af sagsbehandling inden for andre dele
af administrationen efter SU-loven. Et eksempel er mulighe-
den for, at styrelsen kan anvende kunstig intelligens til at
automatisere de i dag manuelle tjek af ca. 6.600 studieakti-
vitetsdokumenter årligt fra uddannelsessøgende på SU på
hele uddannelser i udlandet. Dette vil både reducere ressour-
ceforbruget og minimere risikoen for fejl i tjek af dokumen-
tationen, så alle indsendte dokumenter kan gennemgås mere
effektivt.
Det er hensigten med bemyndigelsen, at der alene kan fast-
sættes regler om anvendelse af kunstig intelligens eller lig-
nende digitale løsninger til at understøtte sagsbehandlingen
efter SU-loven. Det er ikke hensigten, at bemyndigelsen
skal kunne anvendes til at fastsætte regler om anvendelse
af løsninger, der anvender kunstig intelligens til f.eks. profi-
lering af borgere eller med henblik på at træffe automatiske
afgørelser.
7
Arbejdet med anvendelse af konkrete løsninger vil forudsæt-
te, at de generelle regler i databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven er overholdt, herunder de grundlæg-
gende principper for behandling af personoplysninger efter
artikel 5, gennemførelse af passende tekniske og organisato-
riske foranstaltninger efter artikel 24 og 32 samt reglerne
om konsekvensanalyse efter artikel 35. Dette gælder ligele-
des overholdelsen af generelle forvaltningsretlige krav til
offentlige it-systemer.
Der lægges dog også op til med bemyndigelsen at give
uddannelses- og forskningsministeren mulighed for at kun-
ne fastsætte regler om behandling af personoplysninger i
forbindelse med anvendelse af kunstig intelligens eller lig-
nende digitale løsninger. Det er således hensigten, at der
kan fastsættes regler, der supplerer de generelle databeskyt-
telsesretlige regler i databeskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven, med henblik på at sikre overholdelse af
disse regler, f.eks. regler om passende og specifikke foran-
staltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggen-
de rettigheder og interesser.
2.3. Bemyndigelse til at præcisere reglerne i forhold til
SU til solistuddannelsen og pastoralseminarieuddannel-
sen
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af SU-lovens § 1, stk. 1, at uddannelsessøgende
kan få statens uddannelsesstøtte (SU) til uddannelse indtil
kandidatgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandi-
datgrad.
Det følger endvidere af SU-lovens § 5, at en uddannelse, der
giver ret til SU, skal være tilrettelagt som heltidsuddannelse,
være af mindst 3 måneders varighed og som udgangspunkt
være ulønnet.
Inden for disse rammer følger det af SU-lovens § 3, stk. 1, at
en uddannelse i Danmark giver ret til uddannelsesstøtte, når
uddannelses- og forskningsministeren har godkendt dette,
og godkendelsen ikke senere er tilbagekaldt.
Der gives SU inden for klippekortet til videregående uddan-
nelse, jf. SU-lovens § 15, inden for en ramme på 70 klip, jf.
SU-lovens § 16, stk. 1.
Det bemærkes, at § 16, stk. 1, i SU-loven er ændret ved lov
nr. 685 af 11. juni 2024 om reform af SU-systemet på det
videregående uddannelsesområde, som træder i kraft den 1.
december 2026.
Efter SU-lovens § 16, stk. 3, kan rammen udvides, hvis
den samlede normerede uddannelsestid for en bachelor- og
en kandidatuddannelse eller et lignende uddannelsesforløb,
der består af flere trindelte uddannelser, overstiger 58 måne-
der (klip). Det er Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der
bestemmer ved hvilke kandidatuddannelser eller lignende
rammen udvides efter SU-lovens § 16, stk. 3, jf. § 24, stk. 1,
i SU-bekendtgørelsen.
Solistuddannelsen er en videregående overbygningsuddan-
nelse på fuld tid, hvor den særligt kvalificerede studerende
videreuddanner sig inden for et speciale. Uddannelsen regu-
leres ved lov om videregående kunstneriske uddannelsesin-
stitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr.
1133 af 31. oktober 2024, og bekendtgørelse nr. 1324 af 23.
november 2023 om musikkonservatorierne og Operaakade-
miet.
Solistuddannelsen udbydes som en del af musikkonservato-
rieuddannelserne og har en varighed af 2-4 år, jf. § 3, stk. 1,
nr. 3, i bekendtgørelse om musikkonservatorierne og Opera-
akademiet.
Det følger af § 22 i bekendtgørelse om musikkonservatorier-
ne og Operaakademiet, at adgangskravet til solistuddannel-
sen er en afsluttet kandidatuddannelse fra et musikkonser-
vatorium eller tilsvarende kvalifikationer samt en bestået
optagelsesprøve.
Pastoralseminarieuddannelsen er den danske folkekirkes
forberedende præsteuddannelse og sigter mod udøvelse af
præstegerningen. Der er tale om en fuldtidsuddannelse af 19
ugers varighed, der udbydes ved Folkekirkens Uddannelses-
og Videnscenter.
Uddannelsen hører under By-, Land- og Kirkeministeriet og
reguleres ved lov nr. 309 af 16. maj 1990 om folkekirkens
institutioner til uddannelse og efteruddannelse af præster og
bekendtgørelse nr. 13 af 10. januar 2018 om Folkekirkens
Uddannelses- og Videnscenter.
Det følger af § 24, stk. 1, i bekendtgørelse om Folkekirkens
Uddannelses- og Videnscenter, at teologiske kandidater fra
et dansk universitet og øvrige, der kan opnå ansættelse som
præst i den danske folkekirke, har adgang til pastoralsemi-
narieuddannelsen.
Solistuddannelsen (som en del af musikkonservatorieuddan-
nelserne) og pastoralseminarieuddannelsen er godkendt som
uddannelser, der giver ret til SU. Begge uddannelser frem-
går af listen over godkendte videregående uddannelser, der
er tilgængelig på hjemmesiden www.su.dk. Det fremgår
tilsvarende af hjemmesiden www.su.dk, at solistuddannel-
sen og pastoralseminarieuddannelsen giver mulighed for, at
rammen for SU til videregående uddannelse udvides efter
SU-lovens § 16, stk. 3.
2.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Solistuddannelsen og pastoralseminarieuddannelsen har væ-
ret godkendt som videregående uddannelser, der giver ret til
SU, gennem en lang årrække. Det fremgår således af § 1,
stk. 1, nr. 2, i den tidligere SU-lov, der trådte i kraft i 1980,
jf. lov nr. 218 af 23. maj 1979 om Statens Uddannelsesstøt-
te, at staten yder uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende
over 18 år, som gennemgår offentligt anerkendte videregå-
ende uddannelser. Af både bilaget til bemærkningerne til
lovforslaget til loven, jf. Folketingstidende 1978-79, tillæg
8
A, L 134 som fremsat, spalte 2368, og af bilag til bekendt-
gørelse nr. 209 af 21. maj 1980 om statens uddannelsesstøtte
fremgår det, at musikkonservatorieuddannelserne (herunder
solistuddannelsen) og pastoralseminarieuddannelsen i rela-
tion til SU blev betragtet som støtteberettigende videregåen-
de uddannelser. Uddannelserne har siden da været godkendt
som uddannelser, der giver ret til SU.
SU gives efter § 1, stk. 1, i den gældende SU-lov til uddan-
nelse indtil kandidatgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse
af kandidatgrad. Solistuddannelsen og pastoralseminarieud-
dannelsen påbegyndes i forlængelse af en afsluttet kandida-
tuddannelse.
På baggrund af en samlet vurdering af det oprindelige
grundlag for at godkende uddannelserne som SU-berettigen-
de sammenholdt med de ændringer af lovgivningen, der er
foretaget siden, er det Uddannelses- og Forskningsministe-
riets opfattelse, at solistuddannelsen og pastoralseminarie-
uddannelsen fortsat må betragtes som uddannelser, der er
omfattet af bestemmelserne om SU til videregående uddan-
nelse, og uddannelserne er således også fortsat godkendt
som SU-berettigende uddannelser i dag.
Formuleringen af SU-lovens § 1 vurderes dog ikke at være
hensigtsmæssig, og der vurderes at være behov for at præ-
cisere reglerne i forhold til SU til solistuddannelsen og pa-
storalseminarieuddannelsen. Det foreslås på den baggrund,
at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at
kunne fastsætte regler om, at uddannelsessøgende kan få
uddannelsesstøtte til videregående uddannelse, der gennem-
føres i forlængelse af opnået kandidatgrad.
Bemyndigelsen forventes alene anvendt til at fastsætte reg-
ler i SU-bekendtgørelsen, der præciserer, at solistuddannel-
sen og pastoralseminarieuddannelsen er omfattet af reglerne
i SU-loven og SU-bekendtgørelsen om uddannelsesstøtte til
videregående uddannelse, og det er således ikke hensigten at
ændre på, til hvilke uddannelser man kan modtage SU.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser for staten, kommunerne og regionerne.
Lovforslaget vurderes endvidere ikke have implemente-
ringskonsekvenser for staten, kommunerne og regionerne.
Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lov-
givning, jf. aftale om digitaliseringsklar lovgivning indgået
af Folketingets partier i januar 2018, herunder særligt prin-
cip 1 (enkle og klare regler) idet lovforslaget, kombineret
med en øget vejledningsindsats om minimumskrav til doku-
mentation rettet mod uddannelsessøgende, bidrager til at
skabe større klarhed om borgernes retsstilling for så vidt
angår de dokumentationskrav, der skal være opfyldt for, at
en uddannelsessøgende er berettiget til at modtage SU-han-
dicaptillæg.
Det bemærkes således, at lovforslagets indhold understøtter
muligheden for digital administration.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser
for erhvervslivet forbundet med lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslagets § 1, nr. 3, for så vidt angår minimumskrav til
dokumentation m.v. ved ansøgning om SU-handicaptillæg,
indebærer blandt andet, at uddannelses- og forskningsmini-
steren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om nærmere
krav til den dokumentation, der skal vedlægges ansøgningen
om SU-handicaptillæg, tidspunktet, der kan modtages tillæg
fra, og muligheden for afvisning af ansøgninger som følge
af manglende indsendelse af dokumentation.
En udmøntning af bemyndigelsen forventes at medføre po-
sitive administrative konsekvenser for borgerne i form af
en kortere sagsbehandlingstid til gavn for de uddannelsessø-
gende, der er i målgruppen for ordningen, og for de uddan-
nelsessøgende der oplyser deres ansøgning fyldestgørende
og korrekt på ansøgningstidspunktet.
En udmøntning af bemyndigelsen forventes dog samtidig
at medføre, at uddannelsessøgende vil få et afslag på ansøg-
ning om SU-handicaptillæg, hvis den uddannelsessøgende
ikke sammen med ansøgningen indsender konkret dokumen-
tation for den uddannelsessøgendes varige funktionsnedsæt-
telse.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.:
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. december
2024 til den 7. januar 2025 (36 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Aka-
demikerne, Akademisk Arkitektforening, Dansk Magister-
forening, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsaka-
demiers Studenterorganisation (DESO), Danske Erhvervs-
skoler og –Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sammen-
slutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Land-
brugsskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske SOSU-
skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universite-
ter, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Digitaliserings-
9
styrelsen, Djøf, Erhvervsskolernes Elevorganisation, For-
eningen af Danske Lægestuderende, Frit Forum – Socialde-
mokratiske Studerende, Ingeniørforeningen IDA, Institut for
Menneskerettigheder, KL (Kommunernes Landsforening),
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lærerstude-
rendes Landskreds, Organisation for Professionshøjskolestu-
derende, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Rek-
torkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser,
Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisio-
nen, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderen-
de, Sammenslutningen af Unge med Handicap, Studenter-
rådgivningen, Studievalg Danmark, Sygeplejestuderendes
Landssammenslutning og Udbetaling Danmark.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/min-
dreudgifter (hvis ja, angiv
omfang/hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonse-
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konse-
kvenser for erhvervsli-
vet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konse-
kvenser for erhvervsli-
vet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konse-
kvenser for borgerne
En udmøntning af bemyndi-
gelsen til at fastsætte regler
om nærmere krav til den
dokumentation, der skal ved-
lægges ansøgningen om SU-
handicaptillæg, forventes at
medføre en kortere sagsbe-
handlingstid til gavn for de
uddannelsessøgende, der er i
målgruppen for ordningen og
for de uddannelsessøgende,
der oplyser deres ansøgning
fyldestgørende og korrekt på
ansøgningstidspunktet.
En udmøntning af bemyndigelsen
forventes at medføre, at uddannel-
sessøgende vil få et afslag på
ansøgning om SU-handicaptillæg,
hvis den uddannelsessøgende ikke
sammen med ansøgningen indsen-
der konkret dokumentation for den
uddannelsessøgendes varige funk-
tionsnedsættelse.
Klimamæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
fem principper for
implementering af er-
hvervsrettet EU-regule-
ring (der i relevant om-
fang også gælder ved
implementering af ikke-
erhvervsrettet EU-regu-
lering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af SU-lovens § 1, stk. 1, at uddannelsessøgende
kan få statens uddannelsesstøtte (SU) til uddannelse indtil
kandidatgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandi-
10
datgrad. Efter SU-lovens § 3, stk. 1, giver en uddannelse
i Danmark ret til uddannelsesstøtte, når uddannelses- og
forskningsministeren har godkendt dette, og godkendelsen
ikke senere er tilbagekaldt. Solistuddannelsen (som en del
af musikkonservatorieuddannelserne) og pastoralseminarie-
uddannelsen er godkendt til SU og anses således i dag som
SU-berettigende.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 1, stk. 6, hvorefter
uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler
om, at uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til vi-
deregående uddannelse, der gennemføres i forlængelse af
opnået kandidatgrad.
Den foreslåede bemyndigelse i § 1, stk. 6, forventes alene
anvendt til at fastsætte regler i SU-bekendtgørelsen om, at
solistuddannelsen og pastoralseminarieuddannelsen er om-
fattet af reglerne i SU-loven og SU-bekendtgørelsen om
uddannelsesstøtte til videregående uddannelse.
Det foreslåede vil indebære, at der i kraft af bemyndigelsen
vil kunne fastsættes regler, der præciserer, at solistuddannel-
sen og pastoralseminarieuddannelsen er omfattet af reglerne
i SU-loven og SU-bekendtgørelsen om uddannelsesstøtte til
videregående uddannelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
SU-lovens afsnit I har overskriften ”Uddannelsesstøtte til
uddannelse indtil kandidatgrad” og indeholder SU-lovens
bestemmelser om uddannelsesstøtte til uddannelse indtil
kandidatgrad.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i overskriften til SU-lovens afsnit 1
indsættes »m.v.« efter »kandidatgrad«.
Den foreslåede tilføjelse til overskriften til SU-lovens afsnit
I skal ses i sammenhæng med den foreslåede bemyndigel-
se i lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter uddannelses- og
forskningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at ud-
dannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til videregående
uddannelse, der gennemføres i forlængelse af opnået kandi-
datgrad.
Det foreslåede vil indebære en præcisering af, at videregå-
ende uddannelse, der er fastsat regler om i medfør af den
foreslåede bemyndigelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og som
gennemføres i forlængelse af opnået kandidatgrad, er omfat-
tet af reglerne om SU i lovens afsnit I.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af SU-lovens § 7, stk. 3, at sammen med sti-
pendium og studielån, jf. SU-lovens § 7, stk. 1, nr. 1 og
2, eller sammen med slutlån, jf. SU-lovens § 7, stk. 1, nr.
3, gives et stipendium som tillæg til uddannelsessøgende
i videregående uddannelse eller i erhvervsuddannelse, som
på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
har meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig
erhvervsarbejde.
Efter SU-lovens § 10 a, stk. 1, udgør det månedlige stipen-
dium som tillæg efter § 7, stk. 3, 8.770 kr. pr. måned i
2019-niveau, svarende til 10.078 kr. i 2025-niveau for ud-
dannelsessøgende i videregående uddannelse, mens det til
uddannelsessøgende i erhvervsuddannelse udgør 5.500 kr.
pr. måned i 2019-niveau, svarende til 6.321 kr. i 2025-ni-
veau.
Det fremgår af SU-lovens § 10 a, stk. 3, at uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tillæg
efter stk. 1, herunder om fremgangsmåden ved tildeling af
tillæg.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at nyaffatte SU-lovens § 10 a, stk. 3. Det fore-
slås med bestemmelsen, at uddannelses- og forskningsmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om tillæg efter stk.
1, herunder om fremgangsmåden ved tildeling af tillæg,
nærmere krav til den dokumentation, der skal vedlægges
ansøgning om tillæg, tidspunktet, der kan modtages SU-han-
dicaptillæg fra, og muligheden for afvisning af ansøgning
som følge af manglende indsendelse af dokumentation.
Den eksisterende bemyndigelse vil med den foreslåede ny-
affattelse af SU-lovens § 10 a, stk. 3, blive udvidet således,
at uddannelses- og forskningsministeren også bemyndiges
til at kunne fastsætte regler om kravene til den dokumenta-
tion, der skal vedlægges ansøgning om SU-handicaptillæg,
tidspunktet, der kan modtages SU-handicaptillæg fra, og
muligheden for afvisning af ansøgning som følge af mang-
lende indsendelse af dokumentation.
Bemyndigelsen i SU-lovens § 10 a, stk. 3, skal ses i
sammenhæng med uddannelses- og forskningsministerens
bemyndigelse i SU-lovens § 38 a, stk. 3, nr. 1, hvorefter
ministeren kan fastsætte regler om indhold og udformning af
ansøgninger om uddannelsesstøtte m.v.
Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse vil der kun-
ne fastsættes regler om konkrete former for dokumentation
for funktionsnedsættelsen, der søges på baggrund af, som
den uddannelsessøgende skal vedlægge ansøgningen om
SU-handicaptillæg. Det vil f.eks. kunne være journaloplys-
ninger fra praktiserende læge eller hospital, epikrise eller
behandlingsplan, som den uddannelsessøgende har tilgæn-
gelig via www.sundhed.dk eller har ret til at få udleveret fra
behandlingssted i sundhedsvæsenet, ved sin praktiserende
11
læge eller privatpraktiserende speciallæge. Det vil ligeledes
f.eks. kunne være speciallægeerklæringer og helbredsatte-
ster, der er indhentet i forbindelse med forløb på jobcenter, i
forsikringssager m.v.
Bemyndigelsen vil i forlængelse heraf kunne anvendes til
at fastsætte regler om, at Uddannelses- og Forskningsstyrel-
sen (herefter styrelsen) ved manglende indsendelse af de
nævnte konkrete former for dokumentation for den funkti-
onsnedsættelse, der søges på baggrund af, vil kunne afvise
ansøgningen uden nærmere realitetsbehandling.
Den foreslåede bemyndigelse forventes endvidere anvendt
til at fastsætte regler om, at dokumentationen skal vise, at
den uddannelsessøgende er diagnosticeret med den varige
funktionsnedsættelse, der søges SU-handicaptillæg på bag-
grund af. Mistanke om en diagnose eller oplysning om et
tidligere eller igangværende udredningsforløb for en funkti-
onsnedsættelse vil således ikke være tilstrækkeligt som læ-
gefaglig dokumentation.
Hvis den dokumentation, der er vedlagt ansøgningen på an-
søgningstidspunktet, ikke udgør fyldestgørende dokumenta-
tion for, at den uddannelsessøgende er diagnosticeret med
den varige funktionsnedsættelse, der søges SU-handicaptil-
læg på baggrund af, vil styrelsen kunne anmode den uddan-
nelsessøgende om at indsende den manglende dokumenta-
tion herfor.
Hvis den uddannelsessøgende ikke indsender fyldestgørende
og aktuel lægefaglig dokumentation for at være diagnostice-
ret med en varig funktionsnedsættelse, vil styrelsen kunne
træffe afgørelse om afslag på ansøgningen om SU-handicap-
tillæg som følge heraf.
Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til
at fastsætte regler om, at hvis den varige funktionsnedsæt-
telse, der søges på baggrund af, først diagnosticeres efter
indsendelse af ansøgningen, men inden der træffes afgørelse
i sagen, og den lægefaglige dokumentation ikke viser, at
funktionsnedsættelsen var til stede på ansøgningstidspunk-
tet, vil SU-handicaptillæg kunne tildeles fra den måned,
hvor den lægefaglige dokumentation viser, at den varige
funktionsnedsættelse er diagnosticeret.
Endelig forventes der fastsat regler om, at styrelsen som
udgangspunkt alene vurderer retten til SU-handicaptillæg i
forhold til den eller de diagnosticerede varige funktionsned-
sættelser, som den uddannelsessøgende søger på baggrund
af, også selvom der i ansøgningen eller under sagens be-
handling eventuelt nævnes andre mulige funktionsnedsættel-
ser, der ikke er diagnosticeret. Hvis den uddannelsessøgen-
de under behandlingen af sagen indsender fyldestgørende
dokumentation for en anden diagnosticeret varig funktions-
nedsættelse, som ikke er nævnt i ansøgningen, vil denne
funktionsnedsættelse også blive inddraget i sagen.
Aktuel og fyldestgørende lægefaglig dokumentation for den
uddannelsessøgendes varige funktionsnedsættelse er som
udgangspunkt dokumentation, der er udarbejdet inden for 12
måneder før ansøgningstidspunktet, og som udførligt beskri-
ver den uddannelsessøgendes diagnosticerede varige funkti-
onsnedsættelse, herunder hvordan sygdommen eller funkti-
onsnedsættelsen kommer til udtryk, oplysninger om den ud-
dannelsessøgendes aktuelle behandling og hvilken behand-
ling, der er planlagt (hvis der er planlagt en). Det vil ikke
være tilstrækkeligt, at en uddannelsessøgende f.eks. alene
indsender oplysning om en diagnose fra en læge eller ind-
sender sit medicinkort, hvoraf det fremgår, at vedkommende
modtager medicin for en bestemt sygdom.
Ved fastsættelse af de nærmere regler vil der kunne blive
taget hensyn til de situationer, hvor den uddannelsessøgende
har en medfødt varig funktionsnedsættelse eller varige føl-
ger af f.eks. en ulykke.
Hvis styrelsen træffer afgørelse om afvisning af en ansøg-
ning om SU-handicaptillæg uden realitetsbehandling eller
træffer afgørelse om afslag på det foreliggende grundlag
på grund af mangelfuld og ikke-aktuel lægefaglig dokumen-
tation, vil den uddannelsessøgende kunne søge igen på et
senere tidspunkt, f.eks. når dokumentationen foreligger. I
sådanne tilfælde vil SU-handicaptillæg tidligst kunne udbe-
tales fra modtagelsestidspunktet for den nye ansøgning.
Styrelsens afgørelser vil kunne påklages til Ankenævnet for
Statens Uddannelsesstøtteordninger.
Efter den foreslåede nyaffattelse af SU-lovens § 10 a, stk.
3, vil uddannelses- og forskningsministeren fortsat være be-
myndiget til at kunne fastsætte nærmere regler om tillæg
efter SU-lovens § 7, stk. 3, herunder om fremgangsmåden
ved tildeling af tillæg.
Den foreslåede bemyndigelse forventes som hidtil anvendt
til at fastsætte regler om, at styrelsen kan bestemme, at der
gives SU-handicaptillæg ud fra en vurdering af arten og
graden af funktionsnedsættelsen og denne funktionsnedsæt-
telses betydning for den uddannelsessøgendes evne til at
påtage sig et erhvervsarbejde. Endvidere forventes bemyndi-
gelsen fortsat anvendt til at fastsætte regler om, at styrelsen
til brug for afgørelsen kan indhente en sagkyndig udtalelse
om vurderingen, og at der kan gives et midlertidigt SU-han-
dicaptillæg, hvis det på afgørelsestidspunktet er sandsynlig-
gjort, at arten og graden af den uddannelsessøgendes funkti-
onsnedsættelse er varig, men at dette ikke er endeligt fastslå-
et.
Der vil med den foreslåede bestemmelse således være tale
om dels en videreførelse af gældende ret, dels en udvidelse
af den eksisterende bemyndigelse i SU-lovens § 10 a, stk. 3.
Styrelsen vil som supplement til fastsættelsen af de nærmere
regler om kravene til den dokumentation, der skal vedlæg-
ges ansøgningen om SU-handicaptillæg, udstede en vejled-
ning, der skal orientere de uddannelsessøgende om reglernes
indhold, herunder hvad der f.eks. forstås ved lægefaglig do-
kumentation m.v.
Ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse forven-
12
tes det at blive fastsat, at reglerne ikke finder anvendelse for
ansøgninger om SU-handicaptillæg indgivet før reglernes
ikrafttræden, og at de hidtil gældende regler vil finde anven-
delse for sådanne ansøgninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af SU-lovens § 1, stk. 4, at uddannelsesstøtte
til uddannelse indtil kandidatgrad og udlandsstipendium til
studieophold i udlandet som led i en dansk videregående
uddannelse eller til en uddannelse på kandidatniveau i ud-
landet administreres af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
(herefter styrelsen).
SU-lovens § 39 indeholder regler om styrelsens administra-
tion, herunder styrelsens egen indhentelse og videregivelse
af oplysninger samt kriminalforsorgens underretningspligt
til styrelsen.
Der er ikke i dag regler om anvendelse af kunstig intelligens
eller lignende digitale løsninger i SU-loven.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i SU-loven indsættes en ny § 39 a. Det
foreslås med bestemmelsen, at uddannelses- og forsknings-
ministeren kan fastsætte regler om anvendelse af kunstig
intelligens eller lignende digitale løsninger til understøttelse
af sagsbehandling efter denne lov, herunder om behandling
af personoplysninger i forbindelse hermed.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil indebære,
at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til, in-
den for rammerne af databeskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven, at kunne fastsætte regler om, at der kan
anvendes kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger
til at understøtte sagsbehandlingen efter SU-loven.
Det er hensigten med bemyndigelsen, at der alene vil kunne
fastsættes regler om anvendelse af kunstig intelligens eller
lignende digitale løsninger til at understøtte sagsbehandlin-
gen efter SU-loven. Det er ikke hensigten, at bemyndigelsen
skal kunne anvendes til at fastsætte regler om løsninger, der
anvender kunstig intelligens til f.eks. profilering af borgere
eller med henblik på at træffe automatiske afgørelser.
Arbejdet med anvendelsen af konkrete løsninger, der anven-
der kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger, vil
fortsat forudsætte, at de generelle databeskyttelsesretlige
regler er overholdt, herunder de grundlæggende principper
for behandling af personoplysninger efter artikel 5, gennem-
førelse af passende tekniske og organisatoriske foranstalt-
ninger efter artikel 24 og 32 samt reglerne om konsekvens-
analyse efter artikel 35. Dette gælder ligeledes overholdel-
sen af generelle forvaltningsretlige krav til offentlige it-sy-
stemer.
Der lægges dog også op til med bemyndigelsen at give ud-
dannelses- og forskningsministeren mulighed for at fastsæt-
te regler om behandling af personoplysninger i forbindelse
med anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale
løsninger. Der kan derfor fastsættes regler, der supplerer de
generelle databeskyttelsesretlige regler i databeskyttelsesfor-
ordningen og databeskyttelsesloven, med henblik på at sikre
overholdelse af disse regler, f.eks. regler om passende og
specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registrere-
des grundlæggende rettigheder og interesser ved behandling
af personoplysninger i forbindelse med anvendelse af kuns-
tig intelligens eller lignende digitale løsninger til understøt-
telse af sagsbehandling efter SU-loven.
Regler, der vil blive fastsat i medfør af bemyndigelsen,
kan f.eks. omhandle anvendelsesområde, betingelser for be-
handling, fastlæggelse af informationskilder, opbevaring og
sletning af oplysninger, sikkerhedsforanstaltninger, herunder
pseudonymisering, kryptering m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Den foreslåede lov vil ikke gælde for Færøerne eller Grøn-
land og vil ikke kunne sættes i kraft for Færøerne eller
Grønland, da SU-loven, som foreslås ændret, ikke gælder
for Færøerne eller Grønland og heller ikke ved kongelig
anordning kan sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.
13
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023,
som ændret ved § 11 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, § 6 i lov
nr. 632 af 11. juni 2024, lov nr. 685 af 11. juni 2024 og §
23 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 1 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om, at uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte
til videregående uddannelse, der gennemføres i forlængelse
af opnået kandidatgrad.«
Afsnit I
Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad
2. I overskriften til afsnit I indsættes efter »kandidatgrad«:
»m.v.«.
§ 10 a. --- 3. § 10 a, stk. 3, affattes således:
Stk. 2. ---
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om tillæg efter stk. 1, herunder om frem-
gangsmåden ved tildeling af tillæg.
»Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om tillæg efter stk. 1, herunder om frem-
gangsmåden ved tildeling af tillæg, nærmere krav til den
dokumentation, der skal vedlægges ansøgning om tillæg,
tidspunktet, der kan modtages tillæg fra, og muligheden for
afvisning af ansøgninger som følge af manglende indsendel-
se af dokumentation.«
4. Efter § 39 indsættes:
»§ 39 a. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om anvendelse af kunstig intelligens eller lignende
digitale løsninger til understøttelse af sagsbehandling efter
denne lov, herunder om behandling af personoplysninger i
forbindelse hermed.«
14