Fremsat den 26. februar 2025 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Fremsat den 26. februar 2025 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og barselsloven
(Udvidet ret til dagpenge til iværksættere og bagatelgrænse for arbejde i selvstændig virksomhed med fulde barselsdagpenge)
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, som ændret
ved § 3 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, § 5 i lov
nr. 1656 af 30. december 2024, § 13 i lov nr. 1703 af
30. december 2024 og § 1 i lov nr. 630 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændringer:
1. I § 49, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 4«: »og §
49 a«.
2. Efter § 49 indsættes:
»§ 49 a. Et medlem, som er omfattet af § 53 a, kan vælge,
at beregningsperioden er de seneste 12 måneder forud for
opstarten af virksomheden. Ved beregningen af dagpengenes
størrelse kan der kun medregnes indkomst efter § 48, stk. 1,
nr. 1 og 2.
Stk. 2. Beregningsperioden i stk. 1 kan forlænges efter
reglerne i § 49, stk. 3.«
3. I § 51 a indsættes som 2. pkt.: »Beskæftigelsesministeren
fastsætter endvidere regler om beregning af dagpengesatsen
efter § 49 a.«
4. I § 53, stk. 8, nr. 1 og 2, og stk. 18, ændres »stk. 10« til:
»stk. 11«.
5. Efter § 53 indsættes:
»§ 53 a. Et medlem, som starter selvstændig virksomhed,
jf. § 57 a, og som i en periode fra og med det tredje år til og
med det femte år fra opstartstidspunktet ophører med driften
heraf, jf. § 57 b, kan få forlænget optjeningsperioderne i
§ 53, stk. 2. Optjeningsperioderne kan forlænges med den
periode, medlemmet har drevet virksomheden udover to år.
Stk. 2. Det er en betingelse for at få forlænget perioderne
efter stk. 1, at medlemmet inden for de seneste 12 måneder
forud for opstart af virksomheden opfylder et indkomstkrav,
jf. § 53, stk. 2, på baggrund af indkomst efter § 53, stk. 3,
nr. 1 og 2. Det er endvidere en betingelse, at virksomheden
har haft en nettoomsætning eller kapitalindskud på mindst
500.000 kr.
Stk. 3. Perioden i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., kan forlænges
efter reglerne i § 53, stk. 17 og 18.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om retten til dagpenge efter stk. 1 og 3, herunder om
dokumentation for opstart af virksomhed, opfyldelse af net-
toomsætningskrav eller krav om kapitalindskud i virksom-
heden samt dokumentation herfor m.v.«
§ 2
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 29. januar
2025, som ændret ved § 8 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 og
§ 11 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende
ændringer:
1. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. En selvstændig, som arbejder op til 3,5 timer om
ugen i sin virksomhed, kan vælge, at dette ikke skal anses
for, at den pågældende har genoptaget arbejdet. Dette gælder
dog ikke i perioder med fravær efter § 6, stk. 2, § 7, stk. 1, 1.
pkt., eller § 13, stk. 3.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
2. I § 22, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »genoptaget
delvis«: », om arbejdstimer efter stk. 2, og regler som sikrer
de nødvendige oplysninger i forhold til de EU-retlige stats-
støtteregler«.
§ 3
Stk.1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 2 træder i kraft den 5. januar 2026.
Lovforslag nr. L 150 Folketinget 2024-25
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2024-3949
BE010151
Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 22, stk. 3, i barselslo-
ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 29. januar 2025, som
ændret ved § 8 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 og § 11 i lov
nr. 1703 af 30. december 2024, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller ændres i medfør af § 22, stk. 4, i barselsloven,
jf. denne lovs § 2, nr. 2.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidet ret til dagpenge til iværksættere
2.1.1. Selvstændig virksomhed efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.1.2.1. Opstartstidspunkt for den selvstændige virksomhed
2.1.1.2.2. Krav om omsætning eller kapitalgrundlag
2.1.2. Ophør med drift af selvstændig virksomhed i tre-årsperioden
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3. Krav om forudgående indkomst – Indkomstkravet
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.4. Beregning af dagpengesatsen
2.1.4.1. Gældende ret
2.1.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Bagatelgrænse for arbejde i den selvstændige virksomhed samtidig med modtagelse af fulde barselsdagpenge
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Udvidet dagpengeret til iværksættere
3
3.2. Bagatelgrænse for arbejde i den selvstændige virksomhed samtidig med modtagelse af fulde barselsdagpenge
3.3. Samlede økonomiske konsekvenser
3.4. Lovforslagets overholdelse af principperne for digitaliseringsklar lovgivning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti har den
21. juni 2024 indgået aftale om Iværksætterpakken.
Aftalen sikrer markant bedre vilkår og et milliardløft til
dansk iværksætteri. Som et led i aftalen er aftalepartierne
enige om, at udvide dagpengeretten således, at nystartede
iværksættere kan anvende lønindkomst forud for opstart
af virksomhed til at optjene dagpengeret og få beregnet
dagpengesatsen, hvis virksomheden lukker. På den måde
bliver den økonomiske usikkerhed, som er forbundet med
iværksætteri, mindre. Tiltaget ligger i forlængelse af Refor-
mkommissionens anbefaling om at udvide dagpengeretten
for iværksættere.
Reformkommissionen anbefalede i sin rapport om Nye Re-
formveje 1 af 6. april 2022, at det skulle være lettere at drive
virksomhed, og at nystartede iværksættere, der lukker deres
virksomhed inden for de første fem år, får mulighed for
at anvende lønmodtagerindkomst et år forud for oprettelsen
af virksomheden til at optjene dagpengeret og få beregnet
dagpengesatsen.
Konkret anbefalede Reformkommissionen, at sikkerhedsnet-
tet under nye selvstændige, som kommer fra en status som
lønmodtager med dagpengeforsikring, forbedres ved at gøre
det nemmere at bevare retten til dagpenge, mens de prøver
at starte en ny virksomhed.
Konkret anbefalede Reformkommissionen, at:
– Nye selvstændige vil kunne optjene dagpengeret og få
beregnet dagpengesatsen på baggrund af de 12 forudgå-
ende måneder, inden virksomheden blev etableret. Det
vil kræve mindst 20.577 kr. (22.792 kr. i 2025) i ind-
komst igennem alle 12 måneder for at imødekomme
indkomstkravet i dagpengesystemet.
– Ordningen skal alene gælde for virksomheder med en le-
vetid på mellem to og fem år. Perioden på fem år vurde-
res at give den selvstændige en rimelig tidsperiode til at
vurdere, om virksomheden kan gøres rentabel. Samtidig
vil den gældende tre-årige optjeningsperiode i dagpen-
gesystemet i dag give mulighed for, at selvstændige to
år inde i virksomhedens levetid fortsat vil have ret til
dagpenge, såfremt de har haft 12 sammenhængende må-
neders fuldtidsbeskæftigelse inden virksomhedsopstart.
– Virksomheden i løbet af sin levetid skal opfylde et om-
sætningskrav på mindst 500.000 kr. (akkumuleret) eller
et aktivitetskrav i form af kapitalindskud. Et aktivitets-
krav i form af kapitaltilskud kan f.eks. være, hvis virk-
somheden har fået ekstern finansiering til produktudvik-
ling. Kravet skal sikre, at der har været en reel aktivitet i
virksomheden.
– De almindelige principper i dagpengesystemet skal sta-
dig stå ved magt.
– Selvstændige er berettiget til den højest beregnede dag-
pengesats uanset, om personen optjener dagpengeret ved
de nuværende regler eller ved det foreslåede optjenings-
krav for selvstændige med kortlevende virksomheder.
Forslaget sammenholdt med gældende regler betyder kon-
kret, at nye selvstændige med forudgående lønmodtagerbe-
skæftigelse i de første 5 år af virksomhedens levetid fortsat
4
vil have ret til dagpenge ved virksomhedens ophør, hvis be-
skæftigelseskravet forud for virksomhedens start er opfyldt
på baggrund af lønmodtagerarbejde i de seneste 12 måneder
forud for virksomhedens start.
Det fremgår endvidere af aftalen, at aftaleparterne er enige
om at styrke rammer for, at iværksættermiljøet kan få flere
talenter frem ved at indføre en bagatelgrænse for arbejde
på 3½ timer pr. uge under barsel for selvstændige, så de
har mulighed for at løse helt basale opgaver i virksomheden
under barslen.
Dette lovforslag udmønter ovennævnte punkter i aftale om
Iværksætterpakken.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidet ret til dagpenge til iværksættere
2.1.1. Selvstændig virksomhed efter lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v.
2.1.1.1. Gældende ret
I § 57 a, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, er
der fastsat regler for hvilke aktiviteter, der kan anses for
selvstændig virksomhed i relation til lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v.
En erhvervsmæssig aktivitet anses for selvstændig virksom-
hed, hvis aktiviteten har et erhvervsmæssigt formål, og
personen har eller har haft personligt arbejde med aktivite-
ten. Det er desuden en betingelse, at aktiviteten er registreret
med et CVR-nr. eller SE-nr. eller har en lovbestemt pligt
til at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister,
og at overskud eller underskud fra aktiviteten beskattes som
selvstændig virksomhed.
Selvstændig virksomhed efter loven kan også udføres i et
selskab, hvor personen har afgørende indflydelse, jf. § 2,
stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 1176 af 23. september 2023
om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet. Personer,
der modtager løn, udbetalt som A-indkomst fra et selskab,
hvori personen har afgørende indflydelse, anses også for at
drive selvstændig virksomhed.
Afgørende indflydelse foreligger, hvis personen eller dennes
ægtefælle alene eller sammen med nærmeste familie, er in-
dehaver af
1) mindst 50 % af selskabskapitalen,
2) mindst 50 % af selskabskapitalens stemmeværdi,
3) en bestemmende andel af selskabets kapital, eller
4) en bestemmende andel af stemmerne i selskabet.
Som »nærmeste familie« anses pågældendes eller ægtefæl-
lens børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre og søskende.
Den selvstændige virksomhed kan både drives som hoved-
eller bibeskæftigelse.
En aktivitet, der anses for selvstændig virksomhed, jf. § 57
a, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., anses
efter lovens § 57 a, stk. 6, for formueforvaltning, når der ik-
ke eller kun i meget begrænset omfang er personlig beskæf-
tigelse forbundet med aktiviteten. Ved begrænset omfang
forstås efter bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i
dagpengesystemet højst 5 timer om måneden.
Efter § 57 a, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
anses en aktivitet for fritidsbeskæftigelse, når aktiviteten
hverken er lønmodtageraktivitet, selvstændig virksomhed el-
ler formueforvaltning.
Beskæftigelsesministeren kan efter lovens § 57 a, stk. 8,
fastsætte regler om, under hvilke betingelser, en aktivitet
kan skifte karakter i optjeningsperioden, f.eks. fra formue-
forvaltning til selvstændig virksomhed.
Sådanne regler er fastsat i § 8 i bekendtgørelse om selv-
stændig virksomhed i dagpengesystemet. Hvis en aktivitet
skifter definition i løbet af optjeningsperioden, skal det
vurderes, om aktiviteten efterfølgende skal anses som selv-
stændig virksomhed, formueforvaltning eller fritidsbeskæf-
tigelse. Den nye definition af aktiviteten gælder for hvert
afsluttet indkomstår, og aktiviteten kan kun være omfattet af
én definition i indkomståret. Vurderingen sker på baggrund
af aktivitetens karakter ved udgangen af et indkomstår.
2.1.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at forslaget
om udvidet dagpengeret til iværksættere i videst muligt om-
fang bør udmøntes i overensstemmelse med de eksisterende
regler om ret til dagpenge for selvstændige erhvervsdriven-
de. Det bemærkes, at begrebet ”iværksættere” dækker over
en person, der opstarter en ny virksomhed. Denne beskrivel-
se harmonerer med begrebet ”selvstændig virksomhed” i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. Af fremstillingsmæssige
grunde benyttes derfor betegnelsen ”iværksættere” i dette
lovforslag.
Det foreslås derfor, at målgruppen af iværksættere, som om-
fattes af lovforslaget, er personer, der anses for at drive
selvstændig virksomhed efter lovens § 57 a, stk. 1 og 2.
Det vil blandt andet betyde, at aktiviteten skal have er-
hvervsmæssigt formål, og at personen har eller har haft per-
sonligt arbejde med aktiviteten. Den selvstændige virksom-
hed kan enten drives som en personligt ejet virksomhed eller
i selskabsform, hvor personen har en afgørende indflydelse
i selskabet. Det gælder også, selvom personen har ansat sig
selv i virksomheden.
En person, der er ansat i en virksomhed, hvor personen ejer
en del af selskabets kapital uden at have en afgørende ind-
flydelse, anses for lønmodtager, og er derfor ikke omfattet af
lovforslaget.
Det vil videre betyde, at aktiviteter, der anses som formue-
5
forvaltning eller fritidsbeskæftigelse efter lovens § 57 a, stk.
5 og 6, ikke er omfattet af forslaget, og at personer, der udø-
ver disse aktiviteter, ikke har ret til at få beregnet dagpenge-
ne på baggrund af forudgående lønmodtagerbeskæftigelse.
2.1.1.2.1. Opstartstidspunkt for den selvstændige virksom-
hed
Formålet med ordningen er, at iværksættere vil kunne optje-
ne dagpengeret og få beregnet dagpengesatsen på baggrund
af de 12 forudgående måneder inden opstart af virksomhe-
den.
Overgangen fra lønmodtagerarbejde til selvstændig virk-
somhed vil i mange tilfælde være flydende, idet mange som
led i opstart af virksomhed vil lade sig CVR-registrere, in-
den den selvstændige virksomhed drives på fuld tid.
Det foreslås derfor, at en person anses for at have opstartet
en virksomhed fra det tidspunkt, hvor personen har en er-
hvervsmæssig aktivitet, der opfylder betingelserne i § 57 a i
loven. Det følger heraf, at en aktivitet anses for selvstændig
virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med
en virksomhed, og aktiviteten f.eks. er registreret med et
CVR-nr.
Det vil betyde, at personer, der har været registreret med et
CVR-nr. samtidig med lønmodtagerbeskæftigelse, også kan
blive omfattet af ordningen.
Det vil videre betyde, at opstartsdatoen af den selvstændige
virksomhed, vil blive regnet fra virksomhedens registrering
og ikke fra arbejdsophør, selvom virksomheden er etableret
forud for tidspunktet for arbejdsophøret i en periode, hvor
virksomheden har været drevet sideløbende med lønmodta-
gerarbejde. Konsekvensen af dette kan være, at det ikke er
muligt at blive omfattet af ordningen i fulde fem år efter
ophør af lønmodtagerarbejdet.
Det foreslås videre, at gældende regler i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. og bekendtgørelse om selvstændig virk-
somhed i dagpengesystemet om, hvornår en aktivitet skifter
definition, f.eks. fra formueforvaltning til selvstændig virk-
somhed som følge af øget personligt arbejde i virksomhe-
den, finder tilsvarende anvendelse.
Det vil betyde, at personer, der har været registret med et
CVR-nr. uden, at der er udført personligt arbejde i virksom-
heden, eller det personlige arbejde har et omfang af op til
5 timer om måneden, først vil blive anset for at drive selv-
stændig virksomhed fra det tidspunkt, hvor personen udfører
personligt arbejde af mere end 5 timer om måneden.
2.1.1.2.2 Krav om omsætning eller kapitalgrundlag
Efter gældende regler om ret til dagpenge for selvstændige
stilles der ikke krav til virksomhedens omsætning eller kapi-
talgrundlag. Efter gældende regler fastlægges retten til dag-
penge på baggrund af virksomhedens skattemæssige over-
skud.
Som led i udmøntningen af aftalen om Iværksætterpakken
foreslås det, at det bliver et krav for den udvidede ret til
dagpenge til iværksættere, at virksomheden skal have haft
en omsætning eller et kapitalindskud på mindst 500.000 kr. i
virksomhedens levetid (op til fem år).
Det foreslås derfor, at virksomhedens omsætning vil blive
beregnet ud fra virksomhedens nettoomsætning. Nettoom-
sætning refererer til de samlede indtægter, som en virksom-
hed har genereret i løbet af regnskabsåret efter, at moms,
afgifter og skatter er fratrukket.
Nettoomsætningen er afgørende for at forstå virksomhedens
faktiske indtjeningskapacitet, da det udelukker de penge, der
betales videre til eksterne enheder som skattevæsenet. Net-
toomsætningen viser den reelle økonomiske præstation og er
en indikator for virksomhedens evne til at skabe indtægter,
som forbliver i virksomheden til geninvestering eller fortje-
neste.
Det følger af § 90 b, stk. 3, nr. 5, i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., at a-kasserne uden samtykke har terminal-
adgang til relevante og nødvendige oplysninger hos skatte-
myndighederne bl.a. om over- eller underskud ved selvstæn-
dig virksomhed på årsopgørelsen.
Nettoomsætningen fremgår af virksomhedens regn-
skab. Virksomheder i selskabsform har pligt til at indsende
regnskab i forbindelse med årsopgørelsen. I disse situationer
vil oplysningen derfor være tilgængelig for a-kasserne via
opslag i skattemyndighedernes dataudstillingsplatform (DU-
PLA). For enkeltmandvirksomheder med en nettoomsætning
på 300.000 kr. og derover pr. regnskabsår gælder tilsvarende
krav.
Kravet om indsendelse af regnskab for enkeltmandsvirk-
somheder gælder imidlertid ikke ved en nettoomsætning på
under 300.000 kr. pr. regnskabsår. Det foreslås derfor, at
indhentede oplysninger om årsopgørelsen fra den selvstæn-
dige virksomhed suppleres med et krav om, at medlemmet
til a-kassen skal aflevere de regnskabsoplysninger, de er
forpligtede til at have og opbevare af hensyn til SKAT, og
som er de regnskabsoplysninger, der har dannet baggrund
for årsopgørelsen.
I disse regnskabsoplysninger kan a-kassen direkte aflæse de
nødvendige omsætningstal. For at sikre, at det er de rigtige
regnskabsoplysninger, skal a-kassen kontrollere, at regnska-
bets resultat stemmer overens med det resultat, medlemmet
har indberettet til SKAT på selvangivelsen, og som a-kassen
kan læse i de data, a-kassen har hentet via DUPLA.
Det vil betyde, at a-kassen kan lægge nettoomsætningen
i medlemmets årsregnskab til grund, såfremt resultatet af
medlemmets årsregnskab er overensstemmende med det re-
sultat, som fremgår af medlemmets årsopgørelse.
Dermed vil det undgås, at medlemmet skal afgive en res-
sourcekrævende revisorerklæring i en situation, hvor virk-
somhedens økonomi må antages at være begrænset eller
6
svækket. Det bemærkes, at det i Iværksætterpakken var for-
udsat, at der skulle benyttes revisorerklæring i forbindelse
med dokumentation for nettoomsætningen.
Den foreslåede dokumentationsmodel vil betyde, at der ved
administrationen kan benyttes de oplysninger, som medlem-
met har, og i øvrigt kan benyttes tilgængelige oplysninger i
skattemyndighedernes registre.
Der vil med hjemmel i den foreslåede § 53 a, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 5, blive fastsat nærmere regler herom.
Hvis der ikke er en nettoomsætning i virksomheden, eller
denne ikke er på mindst 500.000 kr. i femårsperioden, vil
betingelsen alternativt kunne opfyldes ved et kapitalindskud
i virksomheden af samme størrelsesorden. Det vil ikke være
muligt at kombinere kravet om nettoomsætning eller kapita-
lindskud.
Kapitalindskud kan være f.eks. være tegning af anpartska-
pital i et selskab. Selskabets ejerkreds fremgår af Erhvervs-
styrelsens selskabs- og ejerregister, hvilket kan lægges til
grund ved opgørelsen af kapitalindskuddet. Der findes ikke
tilsvarende muligheder for enkeltmandsvirksomheder.
Det foreslås videre, at kapitalindskuddet i virksomheden
både vil kunne komme fra medlemmet selv eller andre per-
soner. Kapitalindskuddet vil f.eks. kunne ske i form af an-
partskapital eller anden dokumentation for, at virksomheden
er blevet tilført kapital, som vil fremgå af virksomhedens
regnskab. Der vil med hjemmel i § 53 a, stk. 4, blive fastsat
nærmere regler om, hvordan kapitalkravet i enkeltmands-
virksomheder skal dokumenteres, idet det ikke på samme
måde som ved selskaber er muligt at registerunderstøtte de
fornødne oplysninger.
Det foreslås endelig, at virksomhedens nettoomsætning vil
skulle opgøres samlet i virksomhedens levetid, og at der
ikke vil blive stillet krav til omsætningen i virksomhedens
enkelte regnskabsår. Tilsvarende vil gælde ved opgørelsen af
de kapitalindskud, som er tilført virksomheden. Det foreslås,
at kravene ikke vil kunne opgøres forholdsmæssigt, hvis
virksomhedens levetid udgør mindre end fem år regnet fra
virksomhedens opstartstidspunkt.
Det bemærkes, at der ikke stilles forslag om, at de nævnte
nettoomsætnings- eller kapitalkrav vil blive reguleret løben-
de.
Det foreslås videre, at det sideløbende med driften af virk-
somheden er muligt at have lønmodtagerbeskæftigelse. Dog
vil lønindkomsten ikke kunne medregnes til opfyldelse af
omsætnings- og kapitalkravet, medmindre indkomsten ind-
går i den selvstændige virksomhed. Det svarer til gældende
regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2.1.2. Ophør med drift af selvstændig virksomhed i perioden
fra og med det tredje år til og med det femte år efter opstart
af selvstændig virksomhed - tre-årsperioden
2.1.2.1. Gældende ret
Efter § 57 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dag-
penge til et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed
som hovedbeskæftigelse kun udbetales, hvis medlemmet er
ophørt med at drive virksomhed.
Et medlem anses for ophørt med en virksomhed, når et af
følgende forhold er opfyldt:
1) Virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrel-
sen, og de skattemæssige forpligtelser er dermed over-
draget eller afsluttet.
2) Medlemmet erklærer på tro og love ikke at drive virk-
somheden, ud over hvad der kan anses for afvikling,
og medlemmet er inden for 6 måneder fra tidspunktet
for det erklærede ophør registreret som ophørt hos Er-
hvervsstyrelsen.
3) Medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed,
og det er registreret hos Erhvervsstyrelsen, at medlem-
met ikke længere er ejer.
4) Medlemmet omdanner et selskab til et holdingselskab
(kapitalselskab) ved at dokumentere, at formålspara-
graffen for selskabet er ændret til formueforvaltning.
5) Virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauk-
tion.
2.1.2.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det følger af Iværksætterpakken, at den udvidede ret til dag-
penge til iværksættere forudsætter, at virksomheden lukker
i perioden fra og med det tredje år til og med det femte år
regnet fra virksomhedens opstart.
Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at forslaget om
den udvidede dagpengeret til iværksættere i videst muligt
omfang bør udmøntes i overensstemmelse med de eksister-
ende regler om ret til dagpenge for selvstændige erhvervs-
drivende herunder reglerne om ophør.
Det foreslås derfor, at reglerne om virksomhedsophør i § 57
b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder anvendelse,
således, at vurderingen af, om et medlem er ophørt med
en iværksættervirksomhed, skal foretages efter reglerne for
selvstændiges ret til dagpenge.
Der vil være tilfælde, hvor pågældende i tre-årsperioden helt
eller delvis vil være afskåret fra at drive virksomhed som
følge af udefra kommende forhold f.eks. sygdom og barsel.
Det foreslås derfor, at det vil være muligt at forlænge tre-
årsperioden på grundlag af perioder med syge- eller bar-
selsdagpenge, pasning af alvorligt syge eller handicappet
barn eller pasning af nærtstående, som ønsker at dø i eget
hjem. Det svarer til mulighederne for forlængelse af optje-
ningsperioden ved opgørelse af indkomstkravet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.1 om krav om forudgåen-
de indkomst.
7
2.1.3. Krav om forudgående indkomst – Indkomstkravet
2.1.3.1. Gældende ret
Retten til dagpenge er efter § 53 i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. betinget af, at personen forud for ledigheden
har en samlet arbejdsindkomst på mindst 273.504 kr. (2025
niveau), enten på grundlag af indtægt som lønmodtager og
fra selvstændig virksomhed (såkaldt trin 1) eller alene på
baggrund af indtægt fra selvstændig virksomhed (såkaldt
trin 2).
Retten til dagpenge efter trin 1 er efter lovens § 53, stk. 2,
betinget af, at personen inden for de seneste 3 år har haft
en samlet indtægt på mindst 273.504 kr. (2025 niveau) fra
selvstændig virksomhed og lønmodtageraktiviteter. Trin 1
opgøres på månedsbasis, og der kan højst medregnes 22.792
kr. (2025 niveau) pr. måned.
Hvis personen ikke opfylder optjeningskravet ved trin 1, kan
personen efter § 53, stk. 5, optjene ret til dagpenge alene
på baggrund af den selvstændige virksomhed - her er optje-
ningsperioden 5 år. Indtægten skal samlet set være mindst
273.504 kr. (2025 niveau) inden for de seneste 5 år (trin 2).
Når en person melder sig ledig, vil a-kassen først undersøge,
om personen har optjent dagpengeretten efter trin 1. Er det
ikke tilfældet, har personen mulighed for at optjene på bag-
grund af trin 2.
Arbejdsindkomst opgøres på baggrund af en sammenlæg-
ning af al A-indkomst og B-indkomst, hvoraf der skal beta-
les arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i regnskabet
i en selvstændig virksomhed, samt overskud af selvstændig
virksomhed, der er udbetalt i optjeningsperioden.
Opfyldelse af retten til dagpenge på grundlag af en afsluttet
uddannelse berøres ikke i denne sammenhæng.
Kun indtægt i en medlemsperiode kan indgå i opgørelsen. Er
indtægten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indtægt,
der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er
i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i
øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.
Indkomstgrundlaget dokumenteres via indberetninger til
indkomstregisteret og oplysninger i Statens Dataudveks-
lingsplatform (DUPLA).
Det følger af indberetningsfristerne til indkomstregisteret, at
indberetningerne om lønindkomst m.v. skal være sket senest
den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, som
oplysningerne vedrører. Det kan betyde, at oplysninger om
lønindkomst, som dækker den sidste kalendermåned forud
for optjeningsperioden, vil kunne medregnes til indkomst-
kravet, hvis oplysningerne først indberettes i den første må-
ned af optjeningsperioden. Tilsvarende vil oplysninger for
den sidste måned forud for afslutningen af optjeningsperio-
den kunne blive indberettet til indkomstregisteret den 10.
i den første måned efter arbejdsophør. I den situation vil
indkomsten ikke kunne medregnes til opgørelsen af retten til
dagpenge forud for ledighed.
Det bemærkes, at optjeningsperioden efter lovens § 53, stk.
17, kan forlænges med
1) perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge ef-
ter lov om sygedagpenge, der overstiger 160,33 timer,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov
om ret til orlov og dagpenge ved barsel, og
3) perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter barnets
lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn,
eller efter lov om social service eller barnets lov til
pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Dette gælder for optjeningsperioden for både trin 1 og 2.
Optjeningsperioden kan kun forlænges med sammenlagt op
til to år, jf. lovens § 53, stk. 17. Perioden kan dog forlænges
udover to år, hvis der er ydet støtte til pasning af handicap-
pet eller alvorligt sygt barn, jf. lovens § 53, stk. 18.
2.1.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det følger af Iværksætterpakken, at den udvidede ret til
dagpenge til iværksættere forudsætter, at medlemmet umid-
delbart forud for opstart af selvstændig virksomhed vil have
ret til dagpenge på grundlag af lønmodtagerbeskæftigelse og
vil kunne få beregnet en dagpengesats.
Det betyder, at forslaget udelukkende retter sig mod person-
er, der forud for opstart af virksomhed har været i fuldtidsar-
bejde i mindst et år.
Det følger af Iværksætterpakken, at optjeningsperioden er
fastsat til et år (12 måneder) forud for opstart af selvstændig
virksomhed. 12 måneder er den korteste periode inden for
hvilken, der kan optjenes ret til dagpenge. Optjening af dag-
pengeret som følge af forudgående lønmodtagerbeskæftigel-
se sker på baggrund af lønindkomst i de 12 måneder, der
ligger umiddelbart forud for virksomhedens start.
Det foreslås derfor, at indkomstkravet vil skulle opfyldes på
et år (12 måneder). Lønindkomsten skal være indberettet til
indkomstregisteret i de 12 måneder, der ligger umiddelbart
forud for påbegyndelse af driften af den selvstændige virk-
somhed herunder fra det tidspunkt, hvor en aktivitet skifter
definition til selvstændig virksomhed.
Der henvises til det overfor under pkt. 2.1.3.1 om indberet-
ningsfristerne til indkomstregisteret, og det bemærkes, at det
kan betyde, at oplysninger om lønindkomst, som dækker pe-
rioden i den 13. måned forud for opstart af den selvstændige
virksomhed, vil kunne medregnes til indkomstkravet, hvis
oplysningerne først indberettes i den måned, som udgør den
12. måned i optjeningsperioden. Tilsvarende vil oplysninger
om lønindkomst for den sidste måned forud for virksom-
hedsopstart kunne blive indberettet til indkomstregisteret
den 10. i den første måned med selvstændig virksomhed. I
8
den situation vil indkomsten ikke kunne medregnes til opgø-
relsen af retten til dagpenge forud for virksomhedsstart.
Det foreslås videre, at et-årsperioden vil kunne forlænges
med perioder på syge- eller barselsdagpenge, perioder med
pasning af alvorligt sygt eller handicappet barn og periode
med pasning af døende, der ønsker at dø i eget hjem. Dette
svarer til reglerne om forlængelse af optjeningsperioden for
ret til dagpenge i øvrigt, således at personen ikke afskæres
fra at gøre brug af ordningen, hvis personen f.eks. bliver syg
eller holder barsel i optjeningsperioden.
Det betyder, at indkomstkravet - bortset fra optjeningsperio-
den - vil blive opgjort efter de samme regler for indplacering
i en dagpengeperiode efter § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. om opgørelse af indkomstkravet.
Medlemmet skal derfor opfylde et indkomstkrav forud for
virksomhedsopstart på 273.504 kr. som fuldtidsforsikret
medlem, dog højst 22.792 kr. pr. måned (2025 niveau).
Beløbene svarer til indkomstkravet for ret til dagpenge, der
optjenes over 3 år. Månedsbeløbet vil ligeledes svare til det
maksimale beløb, der vil kunne medregnes til opfyldelse
af indkomstkravet. Det maksimale beløb, der kan medtages
pr. måned vil betyde, at der skal have været lønindkomst i
samtlige 12 måneder, og at lønnen i de enkelte måneder skal
udgøre 22.792 kr. (2025 niveau).
Det bemærkes, at hvis medlemmet ikke kan opfylde ind-
komstkravet på baggrund af forudgående lønmodtagerbe-
skæftigelse, vil medlemmet efter de allerede gældende reg-
ler kunne opfylde indkomstkravet inden for en tre-årsperio-
de forud for ophørstidspunktet, hvor al indkomst indgår ved
opgørelsen af retten til dagpenge eller alternativt en fem-års-
periode, hvor alene overskud af selvstændig virksomhed kan
medregnes til opfyldelse af indkomstkravet.
Det vil sige, at retten til dagpenge vil kunne optjenes ved
en samlet arbejdsindkomst forud for ledigheden på mindst
273.504 kr. (2025 niveau), enten på grundlag af indtægt
som lønmodtager og fra selvstændig virksomhed (såkaldt
trin 1) eller alene på baggrund af indtægt fra selvstændig
virksomhed, (trin 2).
2.1.4. Beregning af dagpengesatsen
2.1.4.1. Gældende ret
Dagpengenes størrelse til det enkelte medlem beregnes efter
§ 48 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på grundlag af
medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmar-
kedsbidrag.
I indtægtsgrundlaget indgår:
1) A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmar-
kedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, indberet-
tet til indkomstregisteret, tillagt eget pensionsbidrag
og fratrukket arbejdsmarkedsbidrag samt tillagt eget
ATP-bidrag. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en
virksomheds overskud eller underskud, kan ikke med-
regnes ved opgørelsen.
2) En selvstændig virksomheds skattemæssige overskud
før renter og andre finansielle poster samt A-indkomst,
som er udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren
har afgørende indflydelse, og som fremgår af årsopgø-
relsen.
Fastsættelsen af dagpengenes størrelse på grundlag af en
afsluttet uddannelse berøres ikke i denne sammenhæng.
Kun indtægt i en medlemsperiode kan indgå i opgørelsen. Er
indtægten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indtægt,
der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er
i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i
øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.
Det følger af indberetningsfristerne til indkomstregisteret, at
indberetningerne om lønindkomst m.v. skal være sket senest
den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, som
oplysningerne vedrører. Det kan betyde, at oplysninger om
lønindkomst, som dækker den sidste kalendermåned forud
for optjeningsperioden, vil kunne medregnes til indkomst-
kravet, hvis oplysningerne først indberettes i den første må-
ned af optjeningsperioden. Tilsvarende vil oplysninger for
den sidste måned forud for afslutningen af optjeningsperio-
den kunne blive indberettet til indkomstregisteret den 10.
i den første måned efter arbejdsophør. I den situation vil
indkomsten ikke kunne medregnes til opgørelsen af retten til
dagpenge forud for ledighed.
Dagpengene kan højst udbetales med et beløb, der udgør
90 pct. af medlemmets hidtidige indtægt. Der er efter loven
fastsat et loft over den maksimale dagpengesats, der ikke
kan udgøre mere end 21.092 kr. om måneden (100 pct.
satsen i 2025 niveau).
Der er dog mulighed for at få udbetalt dagpenge med en
højere maksimal dagpengesats på 118,86 pct. af den normale
maksimale dagpengesats, der udgør 25.070 kr. pr. måned
(2025 niveau) i de første 3 måneders ledighed (Beskæftigel-
sestillæg).
For at få ret til den højere maksimale dagpengesats, skal
personen som fuldtidsforsikret have haft en arbejdsindkomst
på 547.008 kr. (2025 niveau) eller have arbejdet svarende til
2 års fuldtidsarbejde inden for de seneste 3 år, og samtidig
have haft fire års uafbrudt medlemskab af en a-kasse. Dag-
pengesatsen kan dog maksimalt udgøre 90 procent af den
hidtidige indtægt.
Beregningsperioden udgør de bedste 12 måneder inden for
de seneste 24 måneder for personer, der har optjent ret til
dagpenge efter trin 1, jf. ovenfor under pkt. 2.1.3.1., hvor al
arbejdsindkomst indgår, og de bedste 2 år inden for de sidste
5 år for personer, der har optjent ret til dagpenge efter trin
2, jf. ovenfor under pkt. 2.1.3.1., hvor kun overskud af selv-
stændig virksomhed medregnes til beregningsgrundlaget.
9
Det fremgår af lovens § 49, stk. 3, at beregningsperioderne
kan forlænges bl.a. med perioder med
1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel og,
3) støtte efter barnets lov til pasning af handicappet eller
alvorligt sygt barn, eller efter lov om social service
eller bartnets lov til pasning af nærtstående, der ønsker
at dø i eget hjem.
Der gælder ingen tidsbegrænsning for forlængelse af bereg-
ningsperioden.
Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder for-
ud for ledighedens indtræden 12 måneder med indtægt, be-
regnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i
alle måneder med indtægt inden for perioden på 24 måne-
der. Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder
indtægt, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af ind-
tægten i de bedste 12 måneder inden for en periode på 36
måneder.
Indtægt opgøres på grundlag af indtægt, der er indberettet
til indkomstregisteret i de måneder, som danner grundlag for
en beregningsperiode.
Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed omreg-
nes til måneder ved at dividere overskuddet med det antal
måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er
uden betydning på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret,
overskuddet er fremkommet.
2.1.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Formålet med aftalen er at sikre, at nystartede iværksættere
kan få beregnet en dagpengesats på baggrund af forudgåen-
de indkomst som lønmodtager. Efter aftalen om Iværksæt-
terpakken vil en iværksætter kunne få beregnet dagpengenes
størrelse på baggrund af lønmodtagerbeskæftigelse i de se-
neste 12 måneder forud for virksomhedens start, hvilket
er den samme periode, der danner grundlag for personens
dagpengeret.
Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at forslaget om
udvidet dagpengeret til iværksættere i videst muligt omfang
bør udmøntes i overensstemmelse med de eksisterende reg-
ler om ret til dagpenge for selvstændige erhvervsdrivende,
herunder reglerne om beregning af dagpengesatsen på bag-
grund af forudgående lønmodtagerbeskæftigelse, jf. §§ 48
og 49 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås, at dagpengenes størrelse derfor vil blive bereg-
net på baggrund af de måneder med den højeste indkomst i
beregningsperioden, der for disse iværksættere vil være de
seneste 12 måneder forud for virksomhedens start. Indkom-
sten skal være indberettet til indkomstregisteret.
Der henvises til det overfor under pkt. 2.1.4.1. om indberet-
ningsfristerne til indkomstregisteret, og det bemærkes, det
kan betyde, at oplysninger om lønindkomst, som dækker pe-
rioden i den 13. måned forud for opstart af den selvstændige
virksomhed, vil kunne medregnes til indkomstkravet, hvis
oplysningerne først indberettes i den måned, som udgør den
12. måned i optjeningsperioden. Tilsvarende vil oplysninger
om lønindkomst for den sidste måned forud for virksom-
hedsopstart kunne blive indberettet til indkomstregisteret
den 10. i den første måned med selvstændig virksomhed. I
den situation vil indkomsten ikke kunne medregnes til opgø-
relsen af retten til dagpenge forud for virksomhedsstart.
Da dagpengeretten er fastsat på baggrund af indkomsten i
samme periode som beregningsperioden for dagpengesatsen,
og da minimumsindtægten for at opfylde indkomstkravet
i hver af månederne udgør 22.792 kr., betyder det, at dag-
pengesatsen for fuldtidsforsikrede minimum vil udgøre ca.
18.872 kr. om måneden (2025 niveau).
Det foreslås videre, at det vil være muligt at forlænge be-
regningsperioden på grundlag af perioder med syge- eller
barselsdagpenge, pasning af alvorligt sygt eller handicappet
barn eller pasning af nærtstående, som ønsker at dø i eget
hjem, hvilket svarer til forlængelsesmulighederne efter lo-
vens § 49, stk. 3. Det svarer til principperne ved beregning
af dagpengesatsen for øvrige medlemmer af en a-kasse.
Det foreslås, at der med hjemmel i forslaget til ændring af
§ 51, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive fastsat nærmere
administrative regler om den afkortede beregningsperiode
og eventuel forlængelse heraf, hvis der ved udmøntningen
viser sig behov herfor.
Det foreslås endvidere, at et medlem, i stedet for at få bereg-
net dagpengesatsen på baggrund af de seneste 12 måneders
lønmodtagerbeskæftigelse umiddelbart forud for opstarten
af den selvstændige virksomhed, kan vælge at få beregnet af
dagpengesatsen på baggrund af de gældende regler.
Det vil være relevant i de formentlig få situationer, hvor
omsætningen i virksomheden vil kunne give ret til en bedre
sats end den sats, der ville kunne opnås på grundlag af
beregningsperioden på 12 måneder umiddelbart forud for
virksomhedens opstart.
2.2. Bagatelgrænse for arbejde i den selvstændige virksom-
hed samtidig med modtagelse af fulde barselsdagpenge
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af barselslovens § 6, stk. 2, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 114 af 29. januar 2025, at en gravid kvinde er
berettiget til fravær inden 4-ugers-perioden før fødslen, hvis
1) det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at gravidite-
ten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse
vil medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret,
eller
2) arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret
eller graviditeten på grund af offentligt fastsatte be-
stemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde,
10
og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden pas-
sende beskæftigelse.
Det fremgår af barselslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., at hver
af forældrene har ret til fravær i 26 uger efter barnets død,
hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år. Det
fremgår af barselslovens § 13, stk. 2, at hver af forældrene
har ret til fravær i 14 uger, hvis barnet bortadopteres inden
den 32. uge efter fødslen.
Det fremgår af barselslovens § 13, stk. 3, at i tilfælde om-
fattet af stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, hvor moren lider af
en graviditetsbetinget sygdom, forlænges hendes fraværsret,
dog højst indtil 46 uger efter fødslen.
Det fremgår af barselslovens § 22, at lønmodtagere og selv-
stændige erhvervsdrivende kan genoptage arbejdet helt eller
delvis i de perioder, hvor der er ret til barselsdagpenge
efter §§ 20 og 21. Dette gælder dog ikke for en mor i
de 2 første uger efter fødslen (pligtorlovs-perioden). Hvis
arbejdet genoptages på fuld tid i en uge, udbetales der ikke
barselsdagpenge for denne uge.
Bestemmelsen indeholder også en hjemmel for beskæftigel-
sesministeren til at fastsætte regler om udbetaling af barsels-
dagpenge for uger, hvor arbejdet er genoptaget delvis.
I § 3 i bekendtgørelse nr. 427 af 5. april 2022 om ret til
barselsdagpenge for forældre til et barn, der er født eller
modtaget fra den 2. august 2022, er der fastsat nærmere
regler om selvstændige erhvervsdrivendes genoptagelse af
arbejdet under barsel. Fraværet opgøres som tre fjerdedele
af en uge, når en selvstændig erhvervsdrivende i en uge har
genoptaget arbejdet med op til en fjerdedel af den normale
ugentlige arbejdstid, og som en halv uge, når en selvstændig
erhvervsdrivende i en uge har genoptaget arbejdet med mere
end en fjerdedel og op til halvdelen af den normale ugent-
lige arbejdstid. Hvis en selvstændig erhvervsdrivende i en
uge har genoptaget arbejdet med mere end halvdelen af den
normale ugentlige arbejdstid, anses arbejdet for genoptaget
på fuld tid i denne uge.
Barselslovens § 23 indeholder regler om udskydelse eller
forlængelse af retten til barselsdagpenge, når arbejdet gen-
optages under barslen.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det følger af Iværksætterpakken, at aftalepartierne er enige
om at styrke rammer for, at iværksættermiljøet kan få flere
talenter frem ved at indføre en bagatelgrænse for arbejde
på 3½ timer pr. uge under barsel for selvstændige, så de
har mulighed for at løse helt basale opgaver i virksomheden
under barslen.
Det er forudsat, at den foreslåede ordning skal omfatte selv-
stændige, som er selvstændige efter barselsloven.
Formålet med indførelse af en bagatelgrænse for arbejde på
3½ timer pr. uge under barsel for selvstændige, er, at de
vil have mulighed for at løse helt basale opgaver i virksom-
heden under barsel med fulde barselsdagpenge og hermed
bevare tilknytningen til virksomheden. Formålet er således
ikke, at lønmodtagere skal have mulighed for at udføre løn-
modtagerarbejde med fulde barselsdagpenge.
En person, der er ansat i eget ApS eller A/S, og som får
udbetalt løn, der beskattes som A-indkomst, er lønmodtager
og ikke selvstændig ift. barselslovens regler, og personen vil
dermed ikke være omfattet af ordningen. Det skal bemær-
kes, at som lønmodtager kan personen genoptage arbejdet
helt ned til en time og få udbetalt barselsdagpenge i forhold
hertil.
Ordningen skal desuden samtænkes med den eksisterende
mulighed for en selvstændig til uge for uge at vælge del-
vist at genoptage arbejdet med op til en fjerdedel af den
normale ugentlige arbejdstid, og få udbetalt tre fjerdedele af
barselsdagpengene, eller med mere end en fjerdedel og op til
halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid og få udbetalt
halvdelen af barselsdagpengene.
Da formålet med den foreslåede ordning er, at selvstændi-
ge skal have mulighed for i mindre omfang at løse helt
basale opgaver i virksomheden under fravær med fulde bar-
selsdagpenge, er det Beskæftigelsesministeriets opfattelse,
at den foreslåede ordning ikke skal give mulighed for at
udvide den eksisterende adgang til genoptagelse af arbejdet
for selvstændige ved at lægge timerne til den i forvejen
eksisterende mulighed for at genoptage arbejdet med op til
en fjerdedel eller op til halvdelen i virksomheden.
Det er desuden Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at den
foreslåede ordning som udgangspunkt vil skulle omfatte al
fravær med dagpenge efter barselsloven. Dette skal imidler-
tid ses i forhold til formålet med de enkelte orlovstyper. Den
foreslåede ordning er umiddelbart ikke forenelig med to
typer fravær efter barselsloven, nemlig graviditetsbetinget
sygefravær, jf. § 6, stk. 2, og § 13, stk. 3, samt morens 2
ugers pligtorlov lige efter fødslen, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt.,
hvorfor ordningen ikke vil gælde under dette fravær.
På den baggrund foreslås det, at en selvstændig, som arbej-
der op til 3,5 timer om ugen i virksomheden, kan vælge, at
denne ikke skal anses for at have genoptaget arbejdet.
Det vil betyde, at en selvstændig vil kunne arbejde op til 3,5
timer om ugen i sin virksomhed, uden at det har betydning
for retten til fulde barselsdagpenge. Da timerne ikke vil bli-
ve anset for at være en genoptagelse af arbejdet, vil arbejde
op til 3,5 timer om ugen ikke give ret til f.eks. udskydelse
eller forlængelse af retten til fraværet og barselsdagpenge,
hvilket er tilfældet, når arbejdet i virksomheden genoptages
efter de gældende regler.
Herved vil selvstændige, herunder iværksættere, kunne løse
helt basale opgaver i virksomheden og samtidig holde orlov
sammen med barnet med fulde barselsdagpenge. Der vil
imidlertid ikke være nogen begrænsning i, hvilke typer af
11
opgaver den selvstændige kan udføre. Det afgørende vil
alene være det ugentlige tidsforbrug, som ikke må overstige
3,5 timer.
Det foreslås endvidere, at ordningen begrænses til ikke at
gælde for fravær efter lovens § 6, stk. 2, (graviditetsbetinget
sygefravær inden 4 uger før fødslen) fravær efter § 7, stk. 1,
1. pkt., (morens pligtorlov i de første to uger efter fødslen)
eller fravær efter § 13, stk. 3, (graviditetsbetinget fravær
efter fødslen).
Det vil betyde, at en selvstændig vil kunne arbejde op til
3,5 timer om ugen i sin virksomhed, uanset om der er tale
om f.eks. barsel før eller efter fødslen, udskudt orlov, sorg-
orlov eller pasning af alvorligt sygt barn med dagpenge efter
barselsloven, men at ordningen ikke kan anvendes, når der
er tale om graviditetsbetinget sygefravær inden 4 uger før
fødslen eller om morens pligtorlov i de første to uger efter
fødslen.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren får
hjemmel til at fastsætte regler om den selvstændiges ar-
bejdstimer, og regler som sikrer de nødvendige oplysninger i
forhold til de EU-retlige statsstøtteregler.
Hjemlen forventes udmøntet ved, at der fastsættes regler
om, at ordningen kun kan anvendes i kalenderuger, hvor der
fuldt ud holdes barsel.
Det vil betyde, at den selvstændige f.eks. ikke i samme uge
vil kunne vælge delvist at genoptage arbejdet med op til en
fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid, og få udbetalt
tre fjerdedele af barselsdagpengene, og samtidig anvende
ordningen med at arbejde op til 3,5 time, uden at arbejdet
anses for genoptaget.
Det vil også betyde, at hvis den selvstændige f.eks. påbe-
gynder eller afslutter en barselsperiode midt i en uge, vil den
selvstændige ikke kunne anvende ordningen med at arbejde
op til 3,5 time, uden at arbejdet anses for genoptaget i de
dage, hvor der er barsel i den uge.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
3.1. Udvidet dagpengeret til iværksættere
De økonomiske konsekvenser af forslaget består af merud-
gifter til iværksættere, som i dag ikke kan opnå dagpengeret
på baggrund af deres selvstændig virksomhed. Med forsla-
get bliver det muligt for selvstændige at opnå dagpengeret
på baggrund af lønindkomst 12 måneder forud for opstart af
virksomhed, hvis virksomheden er under 5 år gammel. Der-
udover vil de selvstændige, som i samme ophørsperiode
optjener dagpengeretten via de almindelige optjeningsregler,
samtidig få mulighed for at få beregnet dagpengesatsen på
baggrund af lønmodtagerindkomst i året inden opstart af
virksomheden, hvis det giver en højere dagpengesats.
De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes
at medføre offentlige merudgifter før skat, tilbageløb og
inkl. adfærd på 11,6 mio. kr. i 2026, 12,2 mio. kr. i 2027,
12,8 mio. kr. i 2028 og 12,7 mio. kr. varigt. I 2030 er der
afsat 0,8 mio. kr. til en evaluering.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser af forslag om udvidet dagpengeret til iværksættere
Mio. kr. 2025-pl. 2025 2026 2027 2028 Varigt
I alt statslige udgifter 0,0 4,8 5,2 5,4 5,7
Heraf til arbejdsløshedsdagpenge 0,0 6,2 6,6 6,9 7,3
Heraf til kontanthjælp 0,0 -1,4 -1,4 -1,5 -1,6
Heraf til evaluering 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
I alt kommunale udgifter 0,0 6,8 7,0 7,4 7,9
Heraf budgetgaranti 0,0 6,8 7,0 7,4 7,9
Heraf administration 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
I alt før skat og tilbageløb og inkl. adfærd 0,0 11,6 12,2 12,8 13,6
I alt efter skat og tilbageløb 0,0 13,5 14,1 15,0 15,8
Anm. : Der er foretaget afrundinger. Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og beløbene i rækkerne summer derfor ikke nødvendigvis.
3.2. Bagatelgrænse for arbejde i den selvstændige virksom-
hed samtidig med modtagelse af fulde barselsdagpenge
Lovforslaget skønnes for så vidt angår bagatelgrænse for
arbejde i den selvstændige virksomhed samtidig med modta-
gelse af fulde barselsdagpenge ikke at medføre offentlige
merudgifter til barselsdagpenge, da forslaget ikke ændrer
ved, hvor meget barsel den enkelte selvstændige samlet set
har ret til at holde.
Administration af den nye ordning med en bagatelgrænse
for selvstændige skal varetages af Udbetaling Danmark, som
vil have udgifter til implementering, herunder it-udvikling
og løbende drift. De administrative udgifter til forslaget er
uafklarede og vil afhænge af en række forhold, herunder
hvorvidt Udbetaling Danmark skal etablere et IT-system,
der vil kunne håndtere statsstøtteerklæringer efter EU᾽s de
minimis-regler.
12
De administrative konsekvenser skal konsolideres nærmere i
dialog med Udbetaling Danmark.
Der er med Aftale om Iværksætterpakken afsat en ramme
på 8,2 mio. kr. i 2025 og på 2,1 mio. kr. årligt fra 2026 og
frem til evt. udgifter i forbindelse med implementering og
løbende administration i Udbetaling Danmark.
3.3. Samlede økonomiske konsekvenser
Tabel 2. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Mio. kr. 2025-pl. 2025 2026 2027 2028 Varigt
I alt statslige udgifter 0,0 4,8 5,2 5,4 5,7
Heraf til arbejdsløshedsdagpenge 0,0 6,2 6,6 6,9 7,3
Heraf til kontanthjælp 0,0 -1,4 -1,4 -1,5 -1,6
Heraf til evaluering 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
I alt kommunale udgifter 0,0 8,9 9,1 9,5 10,0
Heraf budgetgaranti 0,0 6,8 7,0 7,4 7,9
Heraf administration1) 8,2 2,1 2,1 2,1 2,1
I alt før skat og tilbageløb og
inkl. adfærd
8,2 13,7 14,3 14,9 15,7
I alt efter skat og tilbageløb,
inkl. adfærd
8,2 15,6 16,2 17,1 17,9
Anm. : Der er foretaget afrundinger. Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og beløbene i rækkerne summer derfor ikke nødvendigvis.
1) Lovforslaget kan medføre udgifter til administration af forslaget om en bagatelgrænse for selvstændige på barselsdagpenge i Udbetaling Danmark. Udgifterne vil
afhænge af den konkrete udmøntning af administrationsmodellen. De anførte udgifter er den ramme, der er afsat med aftale om Iværksætterpakken til administration af
forslaget.
De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal
forhandles med kommunerne efter de gængse DUT-princip-
per. Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for re-
gionerne.
3.4. Lovforslagets overholdelse af principperne for digitali-
seringsklar lovgivning
Elementet om en udvidet ret til arbejdsløshedsdagpenge for
iværksættere følger principperne for digitaliseringsklar lov-
givning, idet det bemærkes, at a-kasserne ved administratio-
nen af ordningen vil have adgang til at indhente nødvendige
oplysninger via allerede etablerede adgange til indkomst-
registeret og til skattemyndighedernes dataudvekslingsplat-
form DUPLA.
Det bemærkes dog, at medlemmet selv skal fremskaffe do-
kumentation for virksomhedens omsætning, hvis denne ikke
overstiger 300.000 kr. og dokumentation for opfyldelse af
kapitalkrav i enkeltmandsfirmaer, da disse oplysninger ikke
kan registerunderstøttes og ikke er tilgængelige for a-kasser.
Elementet om bagatelgrænsen for selvstændiges arbejde
med fulde barselsdagpenge følger principperne for digita-
liseringsklar lovgivning. Lovforslaget er så vidt muligt i
overensstemmelse med princip 4 om ensartede begreber og
genbrug af data. Der kan være behov for oplysninger fra den
selvstændige ift. EU-retten.
De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning er
ikke relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget om en udvidet ret til arbejdsløshedsdagpenge for
iværksættere har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
Forslaget om en bagatelgrænse for selvstændiges arbejde
med fulde barselsdagpenge vil eventuelt have mindre admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet, hvis den selvstæn-
dige skal oplyse om anvendelsen af ordningen og have
overblik over den støtte, personen modtager efter de mini-
mis-reglerne.
Forslaget vil i mindre omfang have positive økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet, idet selvstændige vil have
mulighed for at løse opgaver i mindre omfang i deres virk-
somhed under barsel med fulde barselsdagpenge.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
I forholdet til elementet om udvidet dagpengeret skal med-
lemmet selv fremskaffe dokumentation for virksomhedens
omsætning, hvis denne ikke overstiger 300.000 kr. og do-
kumentation for opfyldelse af kapitalkrav i enkeltmandsfir-
maer, da disse oplysninger ikke kan registerunderstøttes og
ikke er tilgængelige for a-kasser.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konse-
kvenser.
8. Forholdet til EU-retten
13
Spørgsmålet om statsstøtte er endnu ikke afklaret, men ud-
møntningen af lovforslagets initiativer vil ske inden for ram-
merne af de EU-retlige statsstøtteregler. Lovforslaget har i
øvrigt ingen EU-retlige konsekvenser.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 6. december
2024 til og med den 15. januar 2025 (40 dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Ankestyrelsen, ASE, ATP, Beskæftigelses-
rådet, Business Danmark, Centralorganisationernes Fælles-
udvalg, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Artist For-
bund, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Journalist-
forbund, Dansk Kvindesamfund, Dansk Musikerforbund,
Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Teater, Danske Advokater, Danske A-kasser, Dan-
ske Regioner, Det Faglige Hus - A-kasse, Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Finans Danmark/Arbejdsgiver, Finans-
forbundet, F&P Arbejdsgiver, Foreningen af Kommunale
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,
FSR - Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Frie
Funktionærer, Gartneri- Land- og Skovbrugets Arbejdsgive-
re, IDA Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for Menne-
skerettigheder, Kommunernes Landsforening, Kristelig Ar-
bejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse KRIFA, Kvin-
derådet, Kvinfo, Lederne, Producentforeningen, SMV Dan-
mark, Sundhedskartellet og Udbetaling Danmark.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Stat: Ingen
Kommuner: Ingen
Regioner: Ingen
Stat: 4,8 mio. kr. i 2026, 5,2 mio. kr.
i 2027, 5,4 mio. kr. i 2028, 5,3 mio.
kr. i 2029 og 6,1 mio. kr. varigt.
Kommuner: 6,8 mio. kr. i 2026, 7,0
mio. kr. i 2027, 7,4 mio. kr. i 2028,
7,4 mio. kr. i 2029 og 7,4 mio. kr.
varigt.
Regioner: Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Der forventes at være implemen-
teringsomkostninger i Udbetaling
Danmark til administration af for-
slaget om en bagatelgrænse for selv-
stændige på barselsdagpenge.
De administrative konsekvenser skal
konsolideres nærmere i dialog med
Udbetaling Danmark. Der er afsat
en ramme til de administrative ud-
gifter i den politiske aftale.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne m.v.
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
14
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten
Spørgsmålet om statsstøtte er endnu ikke afklaret, men udmøntningen af
lovforslagets initiativer vil ske inden for rammerne af de EU-retlige stats-
støtteregler.
Er i strid med de 5 principper for imple-
mentering af erhvervsrettet EU-regule-
ring (der i relevant omfang også gælder
ved implementering af ikke erhvervsret-
tet EU-regulering)
Ja Nej
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 49, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v., at beregningsperioden opgøres som de 12 må-
neder med den højeste indkomst inden for de seneste 24
måneder forud for ledighedens indtræden, jf. stk. 4, hvoraf
det fremgår, at beregningsperioden fraviges, hvis der ikke
inden for de seneste 24 måneder foreligger 12 måneders
beskæftigelse.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.4.1. i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 49, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »jf.
dog stk. 4«: »og § 49 a«.
Forslaget vil betyde, at der i § 49, stk. 2, der fastsætter læng-
den af beregningsperioden for beregning af dagpengesatsen,
også vil blive henvist til den foreslåede bestemmelser, hvor
beregningsperioden fraviges og opgøres som de 12 måneder
forud for opstart af selvstændig virksomhed, jf. forslagets §
1, nr. 2 og nr. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 49, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., at beregningsperioden opgøres som de 12 måne-
der med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måne-
der forud for ledighedens indtræden. Beregningsperioderne
kan efter lovens § 49, stk. 3, forlænges, hvis der i perioden
på 24 måneder forekommer perioder, hvor medlemmet mod-
tager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, dagpenge
efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller støtte
efter barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt
sygt barn eller efter lov om social service eller bartnets lov
til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.4.1. i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes et § 49 a, stk. 1, 1. pkt.,
hvorefter et medlem, som er omfattet af § 53 a, kan vælge,
at beregningsperioden er de seneste 12 måneder forud for
opstarten af virksomheden.
Forslaget vil betyde, at en person, som starter selvstændig
virksomhed og som i en periode fra og med det tredje år
til og med det femte år fra opstartstidspunktet, ophører med
driften, i stedet for en beregning efter hovedreglen i § 49, og
som er omfattet for forslaget til ny § 53 a, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 5, vil kunne vælge at få beregnet dagpengesatsen
udelukkende på baggrund af lønarbejde, der ligger forud for
opstart af den selvstændige virksomhed, hvis virksomheden
i perioden fra opstart til ophør opfylder et omsætningskrav
eller krav om kapitalindskud på mindst 500.000 kr.
Beregningsperioden vil dermed blive 12 måneder i modsæt-
ning til den almindelige beregningsperiode, som udgøres af
de bedste 12 måneder inden for 24 måneder. Ved opgørelsen
vil der ikke kunne indgå indtægt fra selvstændig virksom-
hed.
Det foreslås videre, at der indsættes et § 49 a, stk. 1, 2. pkt.,
hvorefter der ved beregningen af dagpengenes størrelse kun
kan medregnes indkomst efter § 48, stk. 1, nr. 1 og 2.
Forslaget vil betyde, at der ved beregningen af dagpenge-
satsen vil kunne medregnes A- og B-indkomst, hvoraf der
skal betales arbejdsmarkedsbidrag indberettet til indkomst-
registeret. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virk-
somheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved
opgørelsen.
Forslaget vil videre betyde, at der ved beregningen af dag-
15
pengesatsen vil kunne medregnes B-indkomst, hvoraf der
skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberet-
ningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstre-
gister. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksom-
heds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved
opgørelsen.
Forslaget vil endeligt betyde, at der ved opgørelsen af bereg-
ningen af dagpengesatsen ikke vil kunne indgå indtægt ved
selvstændig virksomhed.
Det foreslås endeligt, at der indsættes et § 49 a, stk. 2,
hvorefter beregningsperioden i stk. 1 kan forlænges efter
reglerne i § 49, stk. 3.
Forslaget vil betyde, at beregningsperioden vil kunne for-
længes, hvis der i perioden er perioder, hvor medlemmet har
modtaget syge- eller barselsdagpenge, støtte til pasning af
handicappet eller alvorligt sygt barn eller støtte til pasning
af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter § 51 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsæt-
ter beskæftigelsesministeren nærmere regler om beregning
af dagpengesatsen.
Det foreslås, at det i § 51 a indsættes som 2. pkt., at beskæf-
tigelsesministeren endvidere fastsætter regler om beregning
af dagpengesatsen efter § 49 a.
Bemyndigelsen vil således udelukkende omfatte regler ved-
rørende iværksættere, der ophører med driften fra og med
det tredje år og til og med det femte år af virksomhedens
levetid, jf. forslaget til ny § 49 a, jf. forslaget til ny § 53 a i
lovforslagets § 1, nr. 3 og 5.
Beskæftigelsesministeren forventes at fastsætte nærmere
regler om den afkortede beregningsperiode og forlængelsen
heraf m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 4
I § 53, stk. 8, nr. 1 og 2, samt stk. 18, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. er der henvist til § 53, stk. 10. Stk. 10
handler om, hvorledes B-indkomst og overskud af selvstæn-
dig virksomhed kan medregnes til opgørelsen af beskæfti-
gelseskravet for ret til dagpenge.
Dette er en fejl, som blev indsat ved lov nr. 1670 af 26.
december 2017 om et nyt dagpengesystem for fremtidens ar-
bejdsmarked. Ved denne lovændring blev der indsat nye reg-
ler om selvstændige erhvervsdrivendes ret til dagpenge. Der
er tale om en korrekturfejl, og der burde retteligt være hen-
vist til stk. 11 i lovens § 53. Bestemmelsen handler om, at
optjeningsperioden for opfyldelse af beskæftigelseskravet er
fem år, hvis beskæftigelseskravet ikke kan opfyldes inden
for den normale tre-årige optjeningsperiode, jf. § 53, stk.
9, på grundlag af lønmodtagerbeskæftigelse, men derimod
alene på grundlag af overskud fra selvstændig virksomhed.
Det foreslås derfor, at i § 53, stk. 8, nr. 1 og 2, og stk. 18,
ændres stk. 10 til stk. 11.
Forslaget vil rette op på de fejlagtige henvisninger og har
ingen indholdsmæssig betydning, idet det bemærkes, at hen-
visningen i a-kassernes praksis er implementeret som en
henvisning til stk. 11.
Til nr. 5
I § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der
fastsat regler om, at indkomstkravet skal være opfyldt inden
for de seneste 3 år forud for ledighedens indtræden, eller
efter § 53, stk. 5 og 11, alene på baggrund af selvstændig
virksomhed i de senest 5 år forud for ledigheden.
Der er endvidere mulighed for at forlænge optjeningsperio-
den på grundlag af udbetaling af syge- og barselsdagpenge
samt støtte til alvorligt sygt og handicappet barn og perioder
med pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.3.1. i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i en ny § 53 a, stk. 1, at et medlem, som
starter selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, og som i en
periode fra og med det tredje år til og med det femte år
fra opstartstidspunktet ophører med driften heraf, jf. § 57 b,
kan få forlænget optjeningsperioderne i § 53, stk. 2, jf. dog
stk. 5, og stk. 8, jf. dog stk. 11. Optjeningsperioderne i 1.
pkt. kan forlænges med den periode, medlemmet har drevet
virksomheden udover 2 år.
Forslaget vil betyde, at en person, der er omfattet af den
udvidede ret til dagpenge som iværksætter, vil kunne få
forlænget optjeningsperioden for ret til dagpenge med en pe-
riode svarende til virksomhedens drift. Hvis en virksomhed
f.eks. ophører efter fire år, vil optjeningsperioden dermed
kunne forlænges med to år og dermed blive på i alt fem år.
Rent teknisk vil forslaget betyde, at dagpengeretten vil blive
baseret på den ret til dagpenge, som pågældende vil skulle
have opnået forud for opstart af den selvstændige virksom-
hed, jf. nærmere nedenfor under bemærkningerne til stk. 2.
Forslaget vil videre betyde, at gældende regler om start og
ophør af selvstændige virksomhed i lovens §§ 57 a og 57 b
vil finde tilsvarende anvendelse.
Overgangen fra lønmodtagerarbejde til selvstændig virk-
somhed vil i mange tilfælde være flydende, idet mange som
led i opstart af virksomhed vil lade sig CVR-registrere, in-
den den selvstændige virksomhed drives på fuld tid.
Forslaget vil betyde, at en person anses for at have opstartet
16
en virksomhed fra det tidspunkt, hvor personen har en er-
hvervsmæssig aktivitet, der opfylder betingelserne i § 57 a i
loven. Det følger heraf, at en aktivitet anses for selvstændig
virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med
en virksomhed og aktiviteten f.eks. er registreret med et
CVR-nr.
Det betyder, at personer, der har været registreret med et
CVR-nr. samtidig med lønmodtagerbeskæftigelse, også kan
blive omfattet af ordningen.
Det vil videre betyde, at opstartsdatoen af den selvstændige
virksomhed, vil blive regnet fra virksomhedens registrering
og ikke fra arbejdsophør, selvom virksomheden er etableret
forud for tidspunktet for arbejdsophøret i en periode, hvor
virksomheden har været drevet sideløbende med lønmodta-
gerarbejde. Konsekvensen af dette kan være, at det ikke er
muligt at blive omfattet af ordningen i fulde fem år efter
ophør af lønmodtagerarbejdet.
Forslaget vil videre betyde, at medlemmet skal være ophørt
med drift af selvstændig virksomhed efter lovens almindeli-
ge regler herom. Et medlem anses for ophørt med en virk-
somhed, når et af følgende forhold er opfyldt:
1) Virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrel-
sen, og de skattemæssige forpligtelser er dermed over-
draget eller afsluttet.
2) Medlemmet erklærer på tro og love ikke at drive virk-
somheden, ud over hvad der kan anses for afvikling,
og medlemmet er inden for 6 måneder fra tidspunktet
for det erklærede ophør registreret som ophørt hos Er-
hvervsstyrelsen.
3) Medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed,
og det er registreret hos Erhvervsstyrelsen, at medlem-
met ikke længere er ejer.
4) Medlemmet omdanner et selskab til et holdingselskab
(kapitalselskab) ved at dokumentere, at formålspara-
graffen for selskabet er ændret til formueforvaltning.
5) Virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauk-
tion.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2.1. og 2.1.2.2. i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås videre i ny § 53 a, stk. 2, 1. pkt., at det er
en betingelse for at få forlænget perioderne efter stk. 1,
at medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for
opstart af virksomheden opfylder et indkomstkrav, jf. § 53,
stk. 2, på baggrund af indkomst efter § 53, stk. 3, nr. 1 og 2.
Forslaget vil betyde, at det vil kræve mindst 22.792 kr.
(2025 niveau) i indkomst igennem alle 12 måneder for at
opfylde indkomstkravet i arbejdsløshedsforsikringslovgiv-
ningen. Det vil sige, at den udvidede ret til dagpenge vil
være betinget af, at pågældende har en potentiel dagpenge-
ret optjent på 12 måneder forud for opstart af virksomhe-
den. Der henvises til det ovenfor anførte til stk. 1, om, at
dagpengeretten vil blive baseret på den ret til dagpenge, som
pågældende vil skulle have opnået forud for opstart af den
selvstændige virksomhed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2.1. og 2.1.3.2. i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås videre i ny § 53 a, stk. 2, 2. pkt., at det endvide-
re er en betingelse, at virksomheden har haft en nettoomsæt-
ning eller kapitalindskud på mindst 500.000 kr.
Forslaget vil betyde, at virksomheden i perioden fra opstart-
stidspunktet til ophørstidspunktet skal have haft en omsæt-
ning på mindst 500.000 kr., eller at virksomheden skal have
fået tilført et kapitalindskud på mindst 500.000 kr.
Virksomhedens omsætning vil blive beregnet ud fra virk-
somhedens nettoomsætning, som refererer til de samlede
indtægter, som en virksomhed har genereret i løbet af regn-
skabsåret efter at moms, afgifter og skatter er fratrukket.
Nettoomsætningen er afgørende for at forstå virksomhedens
faktiske indtjeningskapacitet, da det udelukker de penge, der
betales videre til eksterne enheder som skattevæsenet. Net-
toomsætningen viser den reelle økonomiske præstation og er
en indikator for virksomhedens evne til at skabe indtægter,
som forbliver i virksomheden til geninvestering eller fortje-
neste.
Forslaget vil videre betyde, at kapitalindskuddet i virksom-
heden både vil kunne komme fra medlemmet selv eller an-
dre personer.
Nettoomsætnings- eller kapitalindskudskravene vil ikke
kunne opgøres forholdsmæssigt, hvis virksomhedens levetid
vil udgøre mindre end fem år regnet fra virksomhedens
opstartstidspunkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2.1. og 2.1.3.2. i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås videre i ny § 53 a, stk. 3, at perioden i stk. 1 og
stk. 2, 1. pkt., kan forlænges efter reglerne i § 53, stk. 17 og
18.
Forslaget vil betyde, at den periode, hvor virksomheden har
været drevet, vil kunne forlænges på grundlag af udbetaling
af syge- og barselsdagpenge samt støtte til alvorligt sygt og
handicappet barn, samt nærtstående der ønsker at dø hjem-
me, jf. § 53, stk. 17 og 18 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Den periode på 12 måneder forud for virksomhedens
opstart, hvori indkomst- eller beskæftigelseskravet skal være
opfyldt på baggrund af lønarbejde, vil tilsvarende kunne
forlænges. Perioden vil kunne forlænges med sammenlagt
op til to år. Perioderne vil kunne forlænges ud over 2 år med
den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af
handicappet eller alvorligt sygt barn.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2.1. og 2.1.3.2. i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås endelig i ny § 53 a, stk. 4, at beskæftigelsesmi-
17
nisteren fastsætter nærmere regler om retten til dagpenge
efter stk. 1 og 3. Der kan herunder fastsættes regler om
dokumentation for opstart af virksomhed, opfyldelse af net-
toomsætningskrav eller krav om kapitalindskud i virksom-
heden samt dokumentation herfor m.v.
Forslaget betyder, at der vil kunne blive fastsat nærmere
regler om, hvordan omsætning og kapitalkrav vil skulle do-
kumenteres i det omfang oplysningerne ikke kan registerun-
derstøttes og dermed ikke er tilgængelige for a-kasserne.
Der vil kunne blive fastsat regler om, at personen selv skal
fremskaffe de fornødne oplysninger og om hvilke krav, der
stilles til dokumentationen, herunder om oplysningerne skal
attesteres gennem en revisorerklæring.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2.1. og 2.1.3.2. i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af barselslovens § 22, stk. 1, at lønmodtagere
og selvstændige erhvervsdrivende kan genoptage arbejdet
helt eller delvis i de perioder, hvor der er ret til barselsdag-
penge efter §§ 20 og 21. Dette gælder dog ikke for en mor i
de 2 første uger efter fødslen.
Det fremgår af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1707 af 30.
december 2024 om ret til barselsdagpenge for forældre til
et barn, der er født eller modtaget fra den 2. august 2022,
at en selvstændig erhvervsdrivende, der under fravær efter
barselsloven genoptager arbejdet med op til halvdelen af den
normale ugentlige arbejdstid, kan få udbetalt nedsatte ugent-
lige barselsdagpenge efter stk. 2 og 3, jf. dog barselslovens
§ 12, stk. 5.
Det fremgår af § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen, at til en selv-
stændig erhvervsdrivende, der i en uge genoptager arbejdet
med op til en fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid,
udbetales barselsdagpenge med et beløb pr. uge, som svarer
til tre fjerdedele af barselsdagpengebeløbet pr. uge ved fuldt
fravær.
Det fremgår af § 4, stk. 3, i bekendtgørelsen, at til en selv-
stændig erhvervsdrivende, der i en uge genoptager arbejdet
med mere end en fjerdedel og op til halvdelen af den nor-
male ugentlige arbejdstid, udbetales barselsdagpenge med et
beløb pr. uge, som svarer til halvdelen af barselsdagpenge-
beløbet pr. uge ved fuldt fravær.
Det fremgår af barselslovens § 23, stk. 1, at ved delvis
genoptagelse af arbejdet under fravær efter § 7, § 7 a, stk. 2,
§ 8, stk. 6, og § 9 kan retten til barselsdagpenge forlænges
med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget, og udbeta-
les under senere fravær.
Det foreslås, at i § 22 indsættes som et nyt stk. 2, at en
selvstændig, som arbejder op til 3,5 timer om ugen i sin
virksomheden, kan vælge, at dette ikke skal anses for, at den
pågældende har genoptaget arbejdet. Dette gælder dog ikke i
perioder med fravær efter § 6, stk. 2, § 7, stk. 1, 1. pkt., eller
§ 13, stk. 3.
Forslaget vil betyde, at en selvstændig vil kunne udføre op
til 3,5 timers arbejde om ugen i sin virksomhed og samtidig
bevare retten til fulde barselsdagpenge. Den selvstændige
vil herved kunne løse helt basale opgaver i virksomheden
og herved bevare tilknytningen til virksomheden. Der vil
imidlertid ikke være nogen begrænsning i, hvilke typer af
opgaver den selvstændige kan udføre. Det afgørende vil
alene være det ugentlige tidsforbrug, som ikke må overstige
3,5 timer.
Den foreslåede ordning omfatter selvstændige, som er selv-
stændige efter barselsloven.
Er personen ansat i eget ApS eller A/S, og får udbetalt løn,
der beskattes som A-indkomst, er personen lønmodtager og
ikke selvstændig ift. barselslovens regler om beregning af
barselsdagpenge samt reglerne om genoptagelse af arbejdet
under barslen og vil ikke være omfattet af ordningen. Perso-
nen vil i stedet som lønmodtager kunne genoptage arbejdet
helt ned til en time om ugen, der som udgangspunkt kan hol-
des på et senere tidspunkt, og få udbetalt barselsdagpenge i
forhold hertil.
Muligheden for som selvstændig at kunne udføre op til 3,5
timers arbejde om ugen og samtidig modtage fulde barsels-
dagpenge vil som udgangspunkt omfatte alt fravær med bar-
selsdagpenge efter barselsloven, bortset fra graviditetsbetin-
get sygefravær efter § 6, stk. 2, og § 13, stk. 3, samt morens
pligtorlov 2 uger efter fødslen efter § 7, stk. 1, 1. pkt., jf. det
foreslåede 2. pkt.
Det betyder, at en selvstændig vil kunne arbejde op til 3,5
timer om ugen i sin virksomhed, uanset om der er tale om
f.eks. barsel, udskudt orlov, sorgorlov eller pasning af alvor-
ligt sygt barn med dagpenge efter barselsloven og samtidig
modtage fulde barselsdagpenge
Da arbejde op til 3,5 timer om ugen ikke anses for at væ-
re genoptagelse af arbejdet, vil det ikke give ret til f.eks.
udskydelse eller forlængelse af retten til fraværet og barsels-
dagpenge, hvilket er tilfældet, når arbejdet i virksomheden
genoptages efter gældende regler.
Til nr. 2
Det fremgår af § 22, stk. 3, at Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om udbetaling af barselsdagpenge for uger,
hvori arbejdet er genoptaget delvis.
Det foreslås, at i § 22, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes
efter »genoptaget delvis«: », om arbejdstimer efter stk. 2, og
regler som sikrer de nødvendige oplysninger i forhold til de
EU-retlige statsstøtteregler«.
Forslaget vil betyde, at beskæftigelsesministeren også vil
kunne fastsætte regler om arbejdstimer, og regler som sikrer
18
udveksling af nødvendige oplysninger i forhold til de EU-
retlige statsstøtteregler.
Hjemlen forventes udmøntet ved, at der fastsættes regler
om, at ordningen kun vil kunne anvendes i kalenderuger,
hvor den selvstændige ikke i forvejen arbejder i virksomhe-
den.
Ved en sådan udmøntning vil den selvstændige f.eks. ikke i
samme uge kunne vælge delvist at genoptage arbejdet med
op til en fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid og
få udbetalt tre fjerdedele af barselsdagpengene, og samtidig
anvende ordningen med at arbejde op til 3,5 time, uden at
arbejdet anses for genoptaget.
En sådan udmøntning vil også betyde, at hvis den selvstæn-
dige f.eks. påbegynder eller afslutter en barselsperiode midt
i en uge, vil den selvstændige ikke kunne anvende ordnin-
gen med at arbejde op til 3,5 time, uden at arbejdet anses for
genoptaget i de dage, hvor der er fravær med barselsdagpen-
ge i den uge.
Udmøntningen af lovforslagets initiativer skal desuden ske
inden for rammerne af de EU-retlige statsstøtteregler. Det
betyder, at det kan være nødvendigt at fastsætte regler, som
sikrer de nødvendige oplysninger i forhold til de EU-retlige
statsstøtteregler.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar
2026, jf. dog stk. 2.
Forslaget betyder, at selvstændige, der ophører med drift af
deres virksomhed omfattet af forslaget til nye § 49 a og
§ 53 a efter lovens ikrafttræden, vil være omfattet af den
udvidede ret til dagpenge, uanset at virksomhedens opstart-
stidspunkt ligger forud for lovens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelse i orlovsperioder ved
barsel vil træde i kraft den 5. januar 2026.
Forslaget betyder, at orlovsperioder, som afholdes fra og
med den 5. januar 2026, vil være omfattet af ordningen,
uanset barnets fødselstidspunkt.
Det afgørende er alene, om der den 5. januar 2026 er ubrugt
fravær med barselsdagpenge, som afholdes efter lovens
ikrafttræden. Ordningen vil således også kunne anvendes for
igangværende barselsperioder, men alene for de perioder el-
ler dele af perioder, som afholdes efter lovens ikrafttræden.
Eftersom det forudsættes, at ordningen kun skal finde an-
vendelse på hele kalenderuger, er datoen fastsat til den 5.
januar 2026, som er den første mandag i 2026.
Det foreslås i stk. 3, at regler udstedt i medfør af § 22, stk.
3, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 29. januar
2025, som ændret ved § 8 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 og
§ 11 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller ændres i medfør af § 22, stk. 4, i
barselsloven, jf. denne lovs § 2, nr. 2.
Forslaget vil betyde, at eksisterende regler udstedt i medfør
af den gældende § 22, stk. 3, forbliver i kraft efter lovens
ikrafttræden indtil de ophæves eller ændres i medfør af den
foreslåede ændring til bestemmelsen, som med forslaget bli-
ver § 22, stk. 4.
Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, og
kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland,
idet lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og barselsloven
ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. § 105 i lov om
arbejdsløshedsforsikringen m.v., og barselslovens § 60, og
heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
19
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1655 af 30. december
2024, § 5 i lov nr. 1656 af 30. december 2024,
§ 13 i lov nr. 1703 af 30. december 2024 og § 1
i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 49…
Stk. 2. Beregningsperioden opgøres som de 12
måneder med den højeste indkomst, jf. stk. 1, in-
den for de seneste 24 måneder forud for ledighe-
dens indtræden, jf. dog stk. 4. For medlemmer,
som opnår dagpengeret efter § 53, stk. 5 eller
11, beregnes dagpengenes størrelse som et gen-
nemsnit af de 2 år med det højeste skattemæssige
overskud før renter og andre finansielle poster in-
den for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud
for ledighedens indtræden. A-indkomst udbetalt
af et selskab til en ejer, som har afgørende indfly-
delse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., indgår i
opgørelsen.
Stk. 3-8….
1. I § 49, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog stk.
4«: »og § 49 a«.
2. Efter § 49 indsættes:
»§ 49 a. Et medlem, som er omfattet af § 53 a,
kan vælge, at beregningsperioden er de seneste 12
måneder forud for opstarten af virksomheden. Ved
beregningen af dagpengenes størrelse kan der kun
medregnes indkomst efter § 48, stk. 1, nr. 1 og 2.
Stk. 2. Beregningsperioden i stk. 1 kan forlænges
efter reglerne i § 49, stk. 3.«
§ 51 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter ef-
ter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærme-
re regler om anvendelsen af bestemmelserne i
§§ 49-51, herunder om fremgangsmåden ved
og betingelserne for beregning af hidtidig ind-
tægt og dagpengesats for det enkelte medlem,
sammenlægning af indtægter som lønmodtager
20
og selvstændig erhvervsdrivende, forholdsmæssig
medregning af overskud, hvis årsregnskabet ikke
dækker en hel måned, og om betydningen for sats-
beregningen af, at et medlem har afgørende ind-
flydelse i et selskab, og at lønmodtageraktiviteter
og aktiviteter fra selvstændig virksomhed samlet
ikke kan danne grundlag for en beregning, hvis
der gives dagpengeret på grundlag af selvstændig
virksomhed, jf. § 49, stk. 2, 2. pkt., samt betyd-
ningen af arbejde i udlandet og arbejdsfortjeneste
for et medlem, der gør tjeneste på et skib indregi-
streret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS),
herunder regulering af den månedlige DIS-hyre.
3. I § 51 a indsættes som 2. pkt.: »Beskæftigelses-
ministeren fastsætter endvidere regler om bereg-
ning af dagpengesatsen efter § 49 a.«
§ 53.
Stk. 1-8. ….
Stk. 8. For et medlem, som er indplaceret i en
dagpengeperiode, dog ikke medlemmer, som er
omfattet af et uddannelsesløft efter § 97 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller medlem-
mer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfor-
deling, jf. lov om adgang til iværksættelse af mid-
lertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af
covid-19, er genoptjeningen af retten til dagpenge,
jf. dog stk. 12, betinget af, at en af følgende betin-
gelser er opfyldt:
1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de
seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft mindst 1.924
løntimer.
2) At et deltidsforsikret medlem inden for de se-
neste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft mindst 1.258
løntimer.
3) At medlemmet har gennemført en uddannelse,
jf. § 54.
Stk. 9-17….
Stk. 18. De i stk. 2, jf. dog stk. 5, og stk. 8, jf.
dog stk. 10, angivne perioder, inden for hvilke
beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges
ud over 2 år, jf. stk. 17, med den resterende perio-
4. I § 53, stk. 8, nr. 1 og 2, og stk. 18, ændres »stk.
10« til: »stk. 11«.
21
de, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet
eller alvorligt sygt barn efter barnets lov.
Stk. 19-26….
5. Efter § 53 indsættes:
»§ 53 a. Et medlem, som starter selvstændig virk-
somhed, jf. § 57 a, og som i en periode fra og med
det tredje år til og med det femte år fra opstart-
stidspunktet ophører med driften heraf, jf. § 57
b, kan få forlænget optjeningsperioderne i § 53,
stk. 2. Optjeningsperioderne kan forlænges med
den periode, medlemmet har drevet virksomheden
udover to år.
Stk. 2. Det er en betingelse for at få forlænget
perioderne efter stk. 1, at medlemmet inden for de
seneste 12 måneder forud for opstart af virksom-
heden opfylder et indkomstkrav, jf. § 53, stk. 2,
på baggrund af indkomst efter § 53, stk. 3, nr. 1
og 2. Det er endvidere en betingelse, at virksom-
heden har haft en nettoomsætning eller kapitalind-
skud på mindst 500.000 kr.
Stk. 3. Perioden i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., kan
forlænges efter reglerne i § 53, stk. 17 og 18.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nær-
mere regler om retten til dagpenge efter stk. 1
og 3, herunder om dokumentation for opstart af
virksomhed, opfyldelse af nettoomsætningskrav
eller krav om kapitalindskud i virksomheden samt
dokumentation herfor m.v.«
§ 2
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 29.
januar 2025, som ændret ved § 8 i lov nr. 630
af 11. juni 2024 og § 11 i lov nr. 1703 af 30.
december 2024, foretages følgende ændringer:
§ 22. Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdri-
vende kan genoptage arbejdet helt eller delvis i de
perioder, hvor der er ret til barselsdagpenge efter
§§ 20 og 21. Dette gælder dog ikke for en mor i
de 2 første uger efter fødslen.
1. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
22
Stk. 2. Der udbetales ikke barselsdagpenge for
uger, hvor arbejdet er genoptaget på fuld tid.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om udbetaling af barselsdagpenge for uger, hvori
arbejdet er genoptaget delvis.
»Stk. 2. En selvstændig, som arbejder op til 3,5
timer om ugen i sin virksomhed, kan vælge, at
dette ikke skal anses for, at den pågældende har
genoptaget arbejdet. Dette gælder dog ikke i pe-
rioder med fravær efter § 6, stk. 2, § 7, stk. 1, 1.
pkt., eller § 13, stk. 3.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
2. I § 22, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter
»genoptaget delvis«: », om arbejdstimer efter stk.
2, og regler som sikrer de nødvendige oplysninger
i forhold til de EU-retlige statsstøtteregler«.
23