Fremsat den 26. februar 2025 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)

Fremsat den 26. februar 2025 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)
Forslag
til
Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, lov om
gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter,
afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på
beskatningsområdet og toldloven1)
(Gennemførelse af direktiv om ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet om indberetning og
udveksling af oplysninger om transaktioner i kryptoaktiver m.v.)
§ 1
I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af
8. januar 2024, som ændret ved § 10 i lov nr. 1454 af 10.
december 2024 og § 13 i lov nr. 1473 af 10. december 2024,
foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets direktiv
2021/514/EU« til: »Rådets direktiv (EU) 2021/514«, og ef-
ter »nr. L 104, side 1« indsættes: », og Rådets direktiv
(EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv
2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatnings-
området, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023«.
2. I § 19, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Der skal dog ikke ske indberetning efter 1. eller 2. pkt.,
hvis indgåelsen eller overdragelsen er omfattet af indberet-
ningspligt efter regler udstedt i medfør af § 23 a, stk. 1.«
3. I § 22, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., ændres »juridisk person« til:
»enhed«, og efter »sådan kontrollerende person« indsættes:
»såvel om den eller de roller i kraft af hvilken eller hvilke,
den pågældende er en kontrollerende person i enheden«.
4. I § 22, stk. 1, nr. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Endvidere kan indberetningen omfatte oplysninger om,
hvorvidt der foreligger en gyldig egenerklæring, og om kon-
toen er en fælles konto og i givet fald antallet af fælles
kontohavere.«
5. I § 22, stk. 1, nr. 2, ændres »Kontonummer« til: »Konto-
type og kontonummer«.
6. I § 22, stk. 1, nr. 7, indsættes som 2. pkt.:
»For så vidt angår andele i egenkapital, der besiddes
af en investeringsenhed, som er en juridisk ordning, kan
indberetningen tillige omfatte oplysning om den eller de
roller i kraft af hvilke personen, der skal indberettes om, er
indehaver af andele i egenkapital.«
7. Efter § 23 indsættes i kapitel 2:
»§ 23 a. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at ud-
bydere af kryptoaktivtjenester skal indberette oplysninger til
told- og skatteforvaltningen om transaktioner, der involverer
kryptoaktiver.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om procedu-
rer for identifikation af de kryptoaktivbrugere, som udbyde-
re af kryptoaktivtjenester skal indberette om. Herudover kan
skatteministeren fastsætte regler om, at udbydere af kryp-
toaktivtjenester skal forhindre kryptoaktivbrugere i at foreta-
ge indberetningspligtige transaktioner, hvis kryptoaktivbru-
geren ikke meddeler udbyderen af kryptoaktivtjenesten de
oplysninger, som skal meddeles efter regler, som er fastsat i
medfør af 1. pkt. eller § 52, stk. 3.«
8. I § 46 a, 2. pkt., ændres »andre mellemmænd eller rele-
vante skatteydere« til: »sine klienter«.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023.
Lovforslag nr. L 151 Folketinget 2024-25
Skattemin., j.nr. 2022-13174
AN016735
9. I § 46 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at ind-
beretningspligtige mellemmænd og relevante skatteydere
skal indsamle oplysninger om skatteregistreringsnumre på
dem, de skal indberette om.«
10. I § 48, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 22,«: »om
registrering af udbydere af kryptoaktivtjenester omfattet af
pligterne efter regler udstedt i medfør af § 23 a,«.
11. I § 48 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Skatteministen kan efter aftale med erhvervsmi-
nisteren fastsætte regler om, at den myndighed, der medde-
ler tilladelse til udbydere af kryptoaktivtjenester i overens-
stemmelse med forordning om markeder for kryptoaktiver,
regelmæssigt og senest den 31. december i det relevante
kalenderår sender en liste over alle udbydere af kryptoaktiv-
tjenester, der er meddelt tilladelse.«
12. I § 52, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Den, der etablerer et kundeforhold med en udbyder af
kryptoaktivtjenester, som er indberetningspligtig efter regler
udstedt i medfør af § 23 a, stk. 1, skal oplyse udbyderen
af kryptoaktivtjenester om sin identitet, herunder om sit cpr-
nummer.«
13. I § 53 a, stk. 1, indsættes efter »Finansielle institutter,«:
»udbydere af kryptoaktivtjenester,«, efter »§ 22, stk. 1,« ind-
sættes: »§ 23 a,«, og efter »§ 22, stk. 1 eller 3,« indsættes:
»§ 23 a,«.
14. I § 54, stk. 6, indsættes efter »22«: », 23 a«.
15. Efter § 55 indsættes:
Ȥ 55 a. Told- og skatteforvaltningen sikrer effektiv an-
vendelse af oplysninger, der indberettes i medfør af §§ 22,
23 a, 43 eller 46 a, eller indberettes med henblik på udveks-
ling efter artikel 8, stk. 1, i direktivet om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen bestræber sig på at
sikre, at en indberetningspligtig har mulighed for at indhente
en elektronisk bekræftelse af gyldigheden af oplysningerne
om skatteregistreringsnummeret på enhver skatteyder, der
er omfattet af indberetning af oplysninger med henblik på
udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8-8ad i direk-
tivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.
Stk. 3. Der kan kun anmodes om at få bekræftet oplysnin-
ger om skatteregistreringsnummeret efter stk. 2 med henblik
på validering af korrektheden af de oplysninger, der er om-
handlet i artikel 8, stk. 1 og 3a, artikel 8a, stk. 6, artikel
8aa, stk. 3, artikel 8ab, stk. 14, artikel 8ac, stk. 2, og artikel
8ad, stk. 3, i direktivet om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet.«
16. To steder i § 56, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 22« til: »§§ 22
eller 23 a«.
17. I § 57, stk. 3, udgår »om«.
18. I § 57, stk. 4, indsættes efter »finansielt institut,«: »en
udbyder af kryptoaktivtjenester,«, og efter »§ 22, stk. 3,«
indsættes: »§ 23 a, stk. 2,«.
§ 2
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8.
januar 2024, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 96 af 4.
februar 2025, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets direktiv
2021/514/EU« til: »Rådets direktiv (EU) 2021/514«, og ef-
ter »nr. L 104, side 1« indsættes: », og Rådets direktiv
(EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv
2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatnings-
området, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023«.
2. I § 66, stk. 1, indsættes efter »en fremmed jurisdiktion«:
»og indgår i andre former for administrativt samarbejde på
skatteområdet med sådanne kompetente myndigheder«.
3. I § 66 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen sikrer effektiv an-
vendelse af oplysninger, der indgives efter §§ 47-52 eller
modtages via udveksling af oplysninger i henhold til artikel
8-8ad i direktivet om administrativt samarbejde på beskat-
ningsområdet.«
4. § 68, stk. 5, ophæves.
§ 3
I lov nr. 118 af 7. februar 2012 om gensidig bistand ved
inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter
og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på
beskatningsområdet, som ændret ved § 2 i lov nr. 902 af 21.
juni 2022, foretages følgende ændring:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets direktiv
2021/514/EU« til: »Rådets direktiv (EU) 2021/514«, og ef-
ter »nr. L 104, side 1« indsættes: », og Rådets direktiv
(EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv
2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatnings-
området, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023«.
§ 4
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 4. januar 2022,
som ændret ved § 34 i lov nr. 1795 af 28. december 2023 og
§ 17 i lov nr. 1694 af 30. december 2024, foretages følgende
ændringer:
1. I § 23 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan behandle oplys-
ninger om personer, som i forbindelse med ind- eller udrejse
uopfordret oplyser, at vedkommende modtager offentlige
ydelser, og videregive disse oplysninger til Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering med henblik på kontrol med
offentlige ydelser.«
2
2. I § 79, nr. 3, indsættes efter »§ 23,«: »stk. 1-5,«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2025, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 1-14, skatteindberetningslovens § 55 a, stk.
1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, § 1, nr. 16-18, § 2,
nr. 1, 3 og 4, og § 3 træder i kraft den 1. januar 2026.
Stk. 3. Skatteindberetningslovens § 55 a, stk. 2 og 3, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, træder i kraft den 1.
januar 2028.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Indberetning og udveksling af oplysninger om transaktioner i kryptoaktiver
3.1.1.Indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtjenester og de omfattede aktiviteter
3.1.1.1. Gældende ret
3.1.1.2. Direktivet
3.1.1.3. Skatteministeriets overvejelser
3.1.1.4. Den foreslåede ordning
3.1.2.Afgrænsning af dem, der skal indberettes om
3.1.2.1. Gældende ret
3.1.2.2. Direktivet
3.1.2.3. Skatteministeriets overvejelser
3.1.2.4. Den foreslåede ordning
3.1.3.Identifikation af dem, der skal indberettes om (due diligence)
3.1.3.1. Gældende ret
3.1.3.2. Direktivet
3.1.3.3. Skatteministeriets overvejelser
3.1.3.4. Den foreslåede ordning
3.1.4.Indberetning
3.1.4.1. Gældende ret
3.1.4.2. Direktivet
3.1.4.3. Skatteministeriets overvejelser
3.1.4.4. Den foreslåede ordning
3.1.5.Udveksling af oplysninger med andre lande
3.1.5.1. Gældende ret
3.1.5.2. Direktivet
3.1.5.3. Skatteministeriets overvejelser
3.1.5.4. Den foreslåede ordning
3.1.6.Krav til kontrol og sanktioner m.v.
3.1.6.1. Gældende ret
3.1.6.2. Direktivet
3.1.6.3. Skatteministeriets overvejelser
3.1.6.4. Den foreslåede ordning
4
3.2. Ændring af reglerne om automatisk udveksling af oplysninger vedrørende finansielle konti
3.2.1.Kredsen af indberetningspligtige
3.2.1.1. Gældende ret
3.2.1.2. Direktivet
3.2.1.3. Skatteministeriets overvejelser
3.2.1.4. Den foreslåede ordning
3.2.2.Indberetningspligtige konti
3.2.2.1. Gældende ret
3.2.2.2. Direktivet
3.2.2.3. Skatteministeriets overvejelser
3.2.2.4. Den foreslåede ordning
3.2.3.Oplysninger, som skal indberettes
3.2.3.1. Gældende ret
3.2.3.2. Direktivet
3.2.3.3. Skatteministeriets overvejelser
3.2.3.4. Den foreslåede ordning
3.2.4.Due diligence
3.2.4.1. Gældende ret
3.2.4.2. Direktivet
3.2.4.3. Skatteministeriets overvejelser
3.2.4.4. Den foreslåede ordning
3.2.5.Opbevaring af oplysninger
3.2.5.1. Gældende ret
3.2.5.2. Direktivet
3.2.5.3. Skatteministeriets overvejelser
3.2.5.4. Den foreslåede ordning
3.3. Ændring af reglerne for udveksling af oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn m.v.
3.3.1.Gældende ret
3.3.2.Direktivet
3.3.3.Skatteministeriets overvejelser
3.3.4.Den foreslåede ordning
3.4. Brug af oplysninger til andet end skatteformål
3.4.1.Gældende ret
3.4.2.Direktivet
3.4.3.Skatteministeriets overvejelser
3.4.4.Den foreslåede ordning
3.5. Ændring af reglerne om automatisk udveksling af specifikke kategorier af indkomst og kapital
3.5.1.Gældende ret
3.5.2.Direktivet
5
3.5.3.Skatteministeriets overvejelser
3.5.4.Den foreslåede ordning
3.6. Indsamling og udveksling af oplysninger om skatteregistreringsnumre (TIN)
3.6.1.Gældende ret
3.6.2.Direktivet
3.6.3.Skatteministeriets overvejelser
3.6.4.Den foreslåede ordning
3.7. Udveksling af oplysninger om grænseoverskridende skatteplanlægningsordninger
3.7.1.Gældende ret
3.7.2.Direktivet
3.7.3.Skatteministeriets overvejelser
3.7.4.Den foreslåede ordning
3.8. Øvrige ændringer vedrørende DAC8
3.8.1.Gældende ret
3.8.2.Direktivet
3.8.3.Skatteministeriets overvejelser
3.8.4.Den foreslåede ordning
3.9. Behandling og videregivelse af oplysninger om personer med henblik på kontrol med offentlige ydelser
3.9.1.Gældende ret
3.9.2.Skatteministeriets overvejelser
3.9.3.Den foreslåede ordning
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4.1. Indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtjenester og de omfattede aktiviteter
4.2. Behandling og videregivelse af oplysninger om personer med henblik på kontrol med offentlige ydelser
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10.Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12.Sammenfattende skema
1. Indledning
Efter Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023
om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt sam-
arbejde på beskatningsområdet (dette ændringsdirektiv kal-
des også DAC8) skal udbydere af kryptoaktivtjenester på-
lægges at indberette oplysninger om deres kunders trans-
aktioner i kryptoaktiver med henblik på, at oplysningerne
efterfølgende udveksles mellem EU-medlemsstaterne.
DAC8 indeholder desuden en række ændringer af de gæl-
dende bestemmelser om udveksling af oplysninger og admi-
nistrativt samarbejde, herunder en udvidelse af anvendelses-
området for automatisk udveksling af oplysninger mellem
EU-medlemsstaterne. De foreslåede ændringer skal styrke
det administrative samarbejde mellem EU-medlemsstaterne
ved at adressere svagheder i det gældende direktiv.
Ved dette lovforslag foreslås det derfor dels at skabe hjem-
6
mel til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler
ved bekendtgørelse, der gennemfører DAC8, for så vidt an-
går indberetningspligt for udbydere af kryptoaktivtjenester,
dels at gennemføre de øvrige ændringer af direktivet om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet (herefter
bistandsdirektivet).
I de seneste år har EU fokuseret sin indsats på at håndte-
re skatteunddragelse og skatteundgåelse samt øge gennem-
sigtigheden på skatteområdet. Der er foretaget væsentlige
forbedringer og sket store fremskridt, herunder også med
hensyn til udveksling af oplysninger.
Hensigten med DAC8 er at sikre, at der sker korrekt beskat-
ning af personer og selskaber m.v., som bruger kryptoakti-
ver til betalings- og/eller investeringsformål. Derudover er
formålet at sikre ensartede retningslinjer for udbydernes ind-
beretning af oplysninger til skattemyndighederne, ligesom
forslaget skal sikre, at udbyderne ikke skal indberette de
samme oplysninger til flere EU-medlemsstaters skattemyn-
digheder.
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling
(OECD) offentliggjorde den 10. oktober 2022 den inter-
nationale standard »Crypto-Asset Reporting Framework«
(CARF), som vedrører indberetning og udveksling af oplys-
ninger om transaktioner i kryptoaktiver. Standarden indehol-
der ensartede regler for en sådan indberetningspligt, som de
interesserede jurisdiktioner kan indføre.
Danmark har interesse i at indføre den ovennævnte CARF-
ordning, da det vil betyde, at Danmark ikke kun kan ud-
veksle oplysninger med EU-lande, men også med lande og
jurisdiktioner uden for EU, der vælger at tilslutte sig CARF-
ordningen. En væsentlig andel af de mest betydningsfulde
udbydere af kryptoaktivtjenester er hjemmehørende uden for
EU. Det foreslås derfor at indføre de regler, der er nødvendi-
ge for at sikre, at dansk ret lever op til CARF-standarden
med henblik på, at Danmark kan deltage i aftaler herom.
OECD har ligeledes den 10. oktober 2022 offentliggjort
nogle ændringer af OECD´s Common Reporting Standard
(CRS) om udveksling af oplysninger om finansielle kon-
ti. DAC8 indeholder tillige ændringer af DAC2, der inden
for EU gennemfører CRS om udveksling af oplysninger om
finansielle konti. Den væsentligste af disse ændringer skal
sikre, at visse e-pengeprodukter omfattes af anvendelsesom-
rådet for CRS.
OECD har gjort såvel CARF som CRS til en internatio-
nal standard. Det betyder, at OECD anbefaler OECD-med-
lemslande og andre lande hurtigt at gennemføre standarder-
ne. Global Forum on Transparency and Exchange of Infor-
mation for Tax Purposes vil overvåge landenes gennemfø-
relse af standarderne.
Danmark har den 15. november 2024 underskrevet CARF
og ændringerne af CRS. Ikrafttrædelsen af begge disse af-
taler for de enkelte underskrivende landes vedkommende
forudsætter, at de tiltrædende lande indgiver en række no-
tifikationer til OECD, herunder notifikationer om, at det
pågældende land har gennemført den nødvendige lovgivning
for at kunne gennemføre CARF henholdsvis ændringerne
af CRS. Danmark er ikke juridisk bundet af CARF, før de
pågældende notifikationer er indgivet til OECD.
Formålet med dette lovforslag er således også at skabe
grundlaget for, at der i Danmark kan indføres de due di-
ligence- og indberetningsregler, der er nødvendige for, at
Danmark kan indgive disse notifikationer til OECD.
Med en vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget samtyk-
ke i medfør af grundlovens § 19 til, at regeringen på Dan-
marks vegne indgiver de nødvendige notifikationer for at
sætte CARF og ændringerne af CRS i kraft.
Endelig foreslås det, at toldloven justeres, så Skattefor-
valtningen kan behandle oplysninger om personer, som i
forbindelse med ind- eller udrejse uopfordret oplyser, at
vedkommende modtager offentlige ydelser og videregive
disse oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering (STAR) med henblik på kontrol med offentlige
ydelser.
2. Lovforslagets baggrund
Rådet (ECOFIN) vedtog den 15. februar 2011 direktivet om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet (bistands-
direktivet). Direktivet indeholder en rækker regler og proce-
durer for (automatisk) udveksling af informationer mellem
EU-medlemsstaternes skattemyndigheder. Direktivet er revi-
deret og styrket flere gange – første gang den 9. decem-
ber 2014 med DAC2, som ophæver bankhemmeligheden i
EU, og senest den 17. oktober 2023 med DAC8, som bl.a.
forpligter udbydere af kryptoaktivtjenester til at indberette
oplysninger om deres kunders transaktioner i kryptoaktiver
med henblik på, at oplysningerne efterfølgende udveksles
mellem EU-medlemsstaterne.
Ændringerne, der foretages ved DAC8 skal ses i lyset af, at
kryptoaktiver og e-penge i stigende grad udbredes og anven-
des som betalingsmidler og investeringsobjekter. Da skatte-
myndighederne ikke har adgang til oplysninger om sådanne
transaktioner, truer denne aktivitet med at underminere de
seneste års fremskridt med hensyn til gennemsigtighed på
skatteområdet. Herudover udgør sådanne transaktioner en
betydelig risiko for skatteunddragelse. Desuden er DAC8
mere generelt begrundet med et ønske om fortsat at styrke
det internationale skattesamarbejde med henblik på at be-
kæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse inden for EU.
Den Europæiske Revisionsret har i en rapport fra 2021 på-
peget en række mangler ved det eksisterende administrative
samarbejde på skatteområdet. Det ansås således som mang-
ler, at kryptoaktiver ikke er omfattet af området for infor-
mationsudveksling, at udbytte, som ikke udbetales gennem
banker og lignende, ikke omfattes af automatisk udveksling
af oplysninger, at der er valgfrihed for EU-medlemsstaterne
til at udveksle visse kategorier af oplysninger automatisk,
og at der ikke er udveksling af grænseoverskridende skatte-
7
afgørelser vedrørende velhavende personer. Det blev anbe-
falet, at der rettes op på disse svagheder.
OECD offentliggjorde den 10. oktober 2022 den interna-
tionale standard “Crypto-Asset Reporting Framework and
Amendments to the Common Reporting Standard”, som
dels indeholder regler vedrørende kryptoaktiver (CARF) og
dels ændringer til OECD´s "Common Reporting Standard"
(CRS), som blev gennemført i EU-retten ved DAC2. Ved
ændringerne af CRS indføres der bl.a. indberetningspligt
vedrørende e-penge. DAC8 tager udgangspunkt i disse reg-
ler med henblik på at etablere en tilsvarende ordning for
kryptoaktiver inden for EU, ligesom DAC2 ændres, så disse
regler bringes i overensstemmelse med den ændrede CRS.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Indberetning og udveksling af oplysninger om transakti-
oner i kryptoaktiver
Skatteforvaltningens kontrol med borgernes handel af kryp-
toaktiver viser, at mange danskere, som investerer i kryp-
toaktiver, f.eks. bitcoins, ikke oplyser deres gevinster eller
tab til Skatteforvaltningen.
Således har Skattestyrelsens kontroller med kryptoaktiver i
perioden 2019-2023 resulteret i ansættelsesændringer med
yderligere skattebetaling på over 180 mio. kr.
En af årsagerne hertil er, at borgerne selv skal sørge for
at oplyse gevinst og tab fra investeringer i kryptoaktiver
til Skattestyrelsen. Det øger sandsynligheden for fejl, da
oplysningerne ikke kommer automatisk ind til Skatteforvalt-
ningen gennem indberetning fra tredjeparter.
Det er på denne baggrund væsentligt, at kontrolmuligheder-
ne på kryptoområdet styrkes.
Markedet for kryptoaktiver har fået større betydning i løbet
af de seneste 10 år. Det har ført til, at EU-medlemsstaterne
og lande uden for EU har indført regler, der varierer lan-
dene imellem, med henblik på beskatning af indtægter fra
transaktioner i kryptoaktiver. Imidlertid gør kryptoaktiver-
nes decentraliserede karakter og internationale udbredelse
det vanskeligt for skattemyndighederne at sikre overholdelse
af skattereglerne.
Det er således også væsentligt, at de udfordringer, der er i
forhold til at sikre en tilfredsstillende grad af efterlevelse af
skattereglerne på kryptoområdet, håndteres internationalt.
Fra dansk side har der derfor været støttet op om det inter-
nationale arbejde i EU og OECD for at skabe en fælles
international ramme for gennemsigtighed på kryptoområ-
det. På internationalt plan har OECD med sin ramme for
indberetning af kryptoaktiver, fastsat i »Crypto-asset Repor-
ting Framework and Amendment to the Common Reporting
Standard«, søgt at skabe større skattemæssig gennemsigtig-
hed om kryptoaktiver i form af indberetning heraf og efter-
følgende international udveksling af oplysningerne. DAC8
følger OECD᾽s ramme for derved at gøre udvekslingen af
oplysninger mere effektiv og reducere de administrative byr-
der.
De oplysninger, som Skatteforvaltningen vil få gennem ind-
beretning fra de indberetningspligtige udbydere af kryptoak-
tivtjenester og ved udveksling af oplysninger fra andre lan-
de, vil kunne bruges til at sikre en højere grad af regelefter-
levelse og en mere korrekt skattebetaling. De oplysninger,
Skatteforvaltningen vil kunne få fra de indberetningspligti-
ge udbydere af kryptoaktivtjenester og ved udveksling af
oplysninger fra andre landes skattemyndigheder, vil ikke
umiddelbart kunne bruges til fortryk på den skattepligtiges
årsopgørelse. Oplysningerne vil dog på anden måde kunne
anvendes til at sikre en højere grad af regelefterlevelse og
en mere korrekt skattebetaling. Det kan f.eks. være ved
forskellige vejlednings- og kontroltiltag, når oplysningerne
gøres tilgængelige for borgerne. Markedet for kryptoaktiver
er i vækst og er i høj grad internationalt, og de indberettede
oplysninger vil ud over at kunne bruges til bedre kontrol på
området også kunne sikre en bedre viden om omfanget af
aktiviteter foretaget via udbydere af kryptoaktivtjenester, der
foretages af personer og enheder, der er hjemmehørende i
Danmark.
3.1.1 Indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtjenester
og de omfattede aktiviteter
3.1.1.1. Gældende ret
Der findes ikke i gældende dansk ret et krav om, at udbyde-
re af kryptoaktivtjenester automatisk skal indberette oplys-
ninger om kryptoaktivbrugere og deres transaktioner i kryp-
toaktiver. Der findes af denne grund heller ikke regler om
afgrænsning af de indberetningspligtige udbydere af kryp-
toaktivtjenester eller de transaktioner, der skal indberettes
om.
3.1.1.2. Direktivet
De indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtjenester,
der efter DAC8 skal pålægges indberetningspligt, er udby-
dere af kryptoaktivtjenester samt kryptoaktivoperatører, som
udfører en eller flere kryptoaktivtjenester, forudsat at de
gennemfører vekslingstransaktioner for eller på vegne af en
kryptoaktivbruger, der skal indberettes om.
Ved udbyder af kryptoaktivtjenester forstås i denne forbin-
delse en udbyder af kryptoaktivtjenester som defineret i
artikel 3, stk. 1, nr. 15, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder
for kryptoaktiver (herefter MiCA-forordningen). Det vil sige
en juridisk person eller en anden virksomhed, hvis erhverv
eller forretning består i at levere en eller flere kryptoaktiv-
tjenester til kunder på et erhvervsmæssigt grundlag, og som
har tilladelse til at levere kryptoaktivtjenester i EU.
Ved kryptoaktivoperatører forstås andre, som udbyder kryp-
toaktivtjenester, uden at være omfattet af den ovenstående
definition af udbydere af kryptoaktivtjenester.
8
Ved kryptoaktivtjenester forstås kryptoaktivtjenester som
defineret i MiCA-forordningens artikel 3, stk. 1, nr. 16, her-
under staking (opbevaring af kryptoaktiver for at modtage
belønning i form af flere kryptoaktiver) og udlån. Efter den
nævnte bestemmelse i MiCA-forordningen omfatter kryp-
toaktivtjenester levering af deponering og administration af
kryptoaktiver på kunders vegne, drift af handelsplatforme
for kryptoaktiver, veksling mellem kryptoaktiver og midler,
veksling mellem kryptoaktiver og andre kryptoaktiver, ud-
førelse af ordrer vedrørende kryptoaktiver på vegne af kun-
der, placering af kryptoaktiver, modtagelse og formidling
af ordrer vedrørende kryptoaktiver på vegne af kunder, råd-
givning om kryptoaktiver, porteføljepleje i forbindelse med
kryptoaktiver og levering af tjenester vedrørende overførsel
af kryptoaktiver på vegne af kunder.
Ved kryptoaktiver forstås kryptoaktiver som defineret i Mi-
CA-forordningens artikel 3, stk. 1, nr. 5. Det vil sige en
digital gengivelse af en værdi eller af en rettighed, som
kan overføres og lagres elektronisk ved hjælp af distributed
ledger-teknologi eller lignende teknologi, hvilket vil sige en
teknologi, som f.eks. blockchain, som gør det muligt for
brugere at udføre digitale transaktioner uden, at der er behov
for en central registrering.
De kryptoaktiver, som omfattes af indberetningspligten, er
enhver form for kryptoaktiver, som ikke er digitale central-
bankvalutaer, elektroniske penge (også kaldet e-penge) eller
enhver anden form for kryptoaktiver, for hvilke den indbe-
retningspligtige udbyder af kryptoaktivtjenester har slået til-
strækkeligt fast, at de ikke kan bruges til betalings- eller
investeringsformål.
Ved digital centralbankvaluta forstås enhver form for digital
fiatvaluta udstedt af en centralbank eller en anden monetær
myndighed. Ved fiatvaluta forstås en officiel valuta i en
jurisdiktion.
Ved elektroniske penge eller e-penge forstås i denne forbin-
delse ethvert kryptoaktiv, der er en digital repræsentation
af en enkelt fiatvaluta, udstedt ved modtagelse af midler
med henblik på gennemførelse af betalingstransaktioner,
er repræsenteret ved et krav på udstederen denomineret i
samme fiatvaluta, accepteres som betaling af en anden fy-
sisk eller juridisk person end udstederen og i henhold til
de lovgivningsmæssige krav, som udsteder er underlagt, kan
indløses til enhver tid og til pariværdi for samme fiatvaluta
efter anmodning fra indehaveren af produktet.
Udtrykket omfatter ikke produkter, der udelukkende er skabt
med det formål at lette overførslen af midler fra en kunde
til en anden person efter kundens instrukser. Dette er ikke
tilfældet, hvis de midler, der er forbundet med et sådant
produkt – som led i den overførende enheds sædvanlige for-
retningsvirksomhed – opbevares længere end 60 dage efter
modtagelsen af instrukser om at lette overførslen, eller, hvis
disse midler i tilfælde af manglende instrukser opbevares
længere end 60 dage efter modtagelsen af midlerne.
De transaktioner, der er omfattet af indberetningspligten, er
vekslingstransaktioner og overførsel af indberetningspligtige
kryptoaktiver.
Ved vekslingstransaktioner forstås enhver veksling mellem
indberetningspligtige kryptoaktiver og fiatvalutaer, og veks-
ling mellem en eller flere former for indberetningspligtige
kryptoaktiver.
Endvidere er visse detailbetalingstransaktioner omfattet af
indberetningspligten. Herved forstås overførsel af indberet-
ningspligtige kryptoaktiver som modydelse for varer eller
tjenester til en værdi på mere end 50.000 USD (eller det
tilsvarende beløb i en anden valuta).
Ved overførsel forstås en transaktion, hvorved et indberet-
ningspligtigt kryptoaktiv flyttes fra eller til en kryptoak-
tivbrugers kryptoaktivadresse eller -konto, hvor den indbe-
retningspligtige udbyder af kryptoaktivtjenester på grundlag
af viden til rådighed for denne på tidspunktet for transaktio-
nen ikke kan fastslå, at transaktionen er en vekslingstransak-
tion. Undtaget er dog overførsel fra en adresse eller konto,
der føres af den samme udbyder af kryptoaktivtjenester,
som fører den modtagende adresse eller konto, på vegne
af samme kryptoaktivbruger, som modtager de pågældende
kryptoaktiver.
De udbydere af kryptoaktivtjenester, der efter DAC8 vil
skulle pålægges indberetningspligt og pligt til gennemførel-
se af due diligence i Danmark, er enheder, der er meddelt til-
ladelse til at levere kryptoaktivtjenester af Danmark i over-
ensstemmelse med MiCA-forordningens artikel 63, eller
som har tilladelse til at levere kryptoaktivtjenester efter en
meddelelse i overensstemmelse med MiCA-forordningens
artikel 60.
Herudover vil indberetningspligtige udbydere af kryptoak-
tivtjenester skulle omfattes af indberetningspligten og plig-
ten til gennemførelse af due diligence i Danmark, hvis de
hverken har fået meddelt tilladelse af en EU-medlemsstat i
overensstemmelse med MiCA-forordningens artikel 63 eller
fået meddelt tilladelse til at levere kryptoaktivtjenester efter
en meddelelse til en EU-medlemsstat i overensstemmelse
med MiCA-forordningens artikel 60, og der er tale om
a) enheder eller fysiske personer, som er skattemæssigt
hjemmehørende i Danmark,
b) enheder, som er registreret eller oprettet i henhold til
lovgivningen i Danmark, og enten en juridisk person i
en EU-medlemsstat eller forpligtet til at indgive selvan-
givelser til skattemyndighederne i en EU-medlemsstat,
for så vidt angår enhedens indkomst,
c) enheder, som forvaltes fra Danmark, eller
d) enheder eller fysiske personer, som har sit sædvanlige
forretningssted i Danmark.
Herudover vil indberetningspligtige udbydere af kryptoak-
tivtjenester skulle omfattes af indberetningspligten og plig-
ten til gennemførelse af due diligence i Danmark, for så vidt
9
angår indberetningspligtige transaktioner, der foretages via
en filial beliggende i Danmark.
En indberetningspligtig udbyder af kryptoaktivtjenester, som
er en enhed, vil dog ikke skulle omfattes af indberetnings-
pligten og pligten til gennemførelse af due diligence i Dan-
mark, hvis disse pligter opfyldes i en anden EU-medlems-
stat eller i en kvalificeret jurisdiktion uden for EU, fordi
enheden er knyttet til den pågældende EU-medlemsstat eller
kvalificerede jurisdiktion uden for EU på en måde som be-
skrevet i et litra i opremsningen oven for, som kommer før
det litra, der omhandler tilknytningen til Danmark. F.eks. vil
en enhed, som er oprettet efter dansk lovgivning, men som
er skattemæssigt hjemmehørende i Sverige og opfylder sin
indberetningspligt og pligt til at gennemføre due diligence
i Sverige, ikke også skulle gennemføre disse pligter i Dan-
mark.
Hvis en fysisk person opfylder sin indberetningspligt og
pligt til at gennemføre due diligence i en anden EU-med-
lemsstat eller en kvalificeret jurisdiktion uden for EU, som
den er knyttet til på den måde, der er beskrevet i litra a,
vil vedkommende kunne undlade at gennemføre sin indbe-
retningspligt og pligt til at gennemføre due diligence i Dan-
mark, hvis vedkommende alene er tilknyttet Danmark på
den måde, der er nævnt i litra d.
Hvis en indberetningspligtig udbyder af kryptoaktiver er
omfattet af samme litra i både Danmark og en eller flere
forskellige EU-medlemsstater henholdsvis kvalificerede ju-
risdiktioner uden for EU, kan vedkommende undlade at
opfylde sin indberetningspligt og pligt til at gennemføre
due diligence i Danmark, hvis vedkommende har meddelt
Danmark, at disse pligter gennemføres i den pågældende
anden EU-medlemsstat eller jurisdiktion eller en af de andre
EU-medlemsstater eller jurisdiktioner.
Endelig kan en indberetningspligtig udbyder af kryptoaktiv-
tjenester undlade at gennemføre sin indberetningspligt og
pligt til at gennemføre due diligence i Danmark, hvis plig-
terne gennemføres, for så vidt angår de pågældende trans-
aktioner, af en filial i en anden EU-medlemsstat eller en
kvalificeret jurisdiktion uden for EU.
Ved kvalificeret jurisdiktion uden for EU forstås en juris-
diktion uden for EU, der har en aftale om udveksling af
oplysninger om transaktioner i kryptoaktiver, som er i kraft,
med de kompetente myndigheder i alle EU-medlemsstater,
der er identificeret som jurisdiktioner, hvorom der skal ind-
berettes, på en liste offentliggjort af jurisdiktionen uden for
EU. Disse aftaler skal kræve automatisk udveksling af op-
lysninger svarende til dem, der er angivet i DAC8’s regler
om indberetning af transaktioner i kryptoaktiver, og skal
være godkendt efter DAC8 af Kommissionen.
Som følge af, at CARF også skal kunne anvendes af lande
uden for EU, kan definitionen af, hvem der er indberetnings-
pligtige ikke henvise til MiCA-forordningen. Her defineres
en indberetningspligtig udbyder af kryptoaktivtjenester som
enhver person eller enhed, der som virksomhed leverer en
tjeneste, der effektuerer vekslingstransaktioner for eller på
vegne af kunder, herunder ved at optræde som modpart eller
som mellemmand til sådanne vekslingstransaktioner, eller
ved at stille en handelsplatform til rådighed.
Tilsvarende defineres kryptoaktiver heller ikke ved at henvi-
se til MiCA-forordningen. Kryptoaktiver defineres således
som en digital repræsentation af værdi, der er afhængig af
en kryptografisk sikret distribueret hovedbog (distributed
ledger) eller en lignende teknologi til at validere og sikre
transaktioner.
3.1.1.3. Skatteministeriets overvejelser
De gældende danske regler er ikke tilstrækkelige til, at Dan-
mark kan opfylde forpligtelserne vedrørende indberetning
og udveksling af oplysninger om transaktioner i kryptoakti-
ver efter DAC8 eller vil kunne gennemføre aftaler indehol-
dende forpligtelser til at gennemføre OECD᾽s ramme på
området (Crypto-Asset Reporting Framework, CARF). En
forbedring af kontrolmulighederne på kryptoområdet og en
deltagelse i det internationale samarbejde om at skabe gen-
nemsigtighed i forhold til transaktioner i kryptoaktiver for-
udsætter dermed, at en lovgivningsmæssig ramme herfor
etableres.
En dansk indberetningsordning for transaktioner i kryptoak-
tiver bør følge den ramme, der er udstukket af EU og
OECD. Dels for at Danmark kan deltage i den internationale
udveksling af oplysninger om transaktioner i kryptoaktiver
og dermed kan få gavn af de indberetninger om danske
kryptoaktivbrugere, udbydere af kryptoaktivtjenester i andre
lande indberetter til de pågældende landes skattemyndighe-
der. Dels for at sikre, at byrderne for de danske udbydere
af kryptoaktivtjenester kommer til at svare til de byrder,
udenlandske udbydere af kryptoaktiver pålægges.
Det vurderes således, at der bør indføres regler om afgræns-
ningen af de indberetningspligtige udbydere af kryptoaktiv-
tjenester og de omfattede aktiviteter, der svarer til reglerne i
henholdsvis DAC8 og CARF.
3.1.1.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at skatteministeren ved en ny bestemmelse i
skatteindberetningslovens § 23 a, jf. lovforslagets § 1, nr.
7, bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om
afgrænsningen af de indberetningspligtige udbydere af kryp-
toaktivtjenester og om de indberetningspligtige aktiviteter,
der svarer til reglerne herom i DAC8 og CARF.
Der vil ikke ved udnyttelsen af den foreslåede bemyndigelse
ske overimplementering af de to regelsæt.
I den danske gennemførelse af DAC8 og CARF vil der blive
anvendt de definitioner, som fremgår af DAC8, da der der-
ved sikres en sammenhæng over til MiCA-forordningen og
dermed den markedsregulering, der findes på kryptoområdet
i EU. Dette vil – alt andet lige – gøre reglerne lettere at
10
anvende for de indberetningspligtige udbydere af kryptoak-
tivtjenester.
3.1.2. Afgrænsning af dem, der skal indberettes om
3.1.2.1. Gældende ret
Der findes ikke i gældende dansk ret et krav om, at udbyde-
re af kryptoaktivtjenester automatisk skal indberette oplys-
ninger om kryptoaktivbrugere og deres transaktioner i kryp-
toaktiver. Der findes af denne grund heller ikke regler om
afgrænsning af de kryptoaktivbrugere, der skal indberettes
om.
3.1.2.2. Direktivet
Der skal efter DAC8 indberettes oplysninger om kryptoak-
tivbrugere, som er etableret i en EU-medlemsstat, medmin-
dre kryptoaktivbrugeren er undtaget fra at blive indberettet
om. De brugere, som er undtaget fra at blive indberettet
om, er børsnoterede selskaber og selskaber, som er tilknyt-
tet børsnoterede selskaber, offentlige enheder, internationale
organisationer, centralbanker og finansielle institutter med
undtagelse af visse investeringsenheder.
Kryptoaktivbrugere kan efter DAC8 både være fysiske per-
soner eller enheder, som er kunder hos en indberetningsplig-
tig udbyder af kryptoaktivtjenester. En fysisk person eller
en enhed, der ikke er et finansielt institut eller en indberet-
ningspligtig udbyder af kryptoaktivtjenester, og som handler
som kryptoaktivbruger til fordel for eller for regning af en
anden fysisk person eller enhed, enten som befuldmægti-
get, depositar, forvalter, underskriftsberettiget, investerings-
rådgiver eller mellemmand, vil efter DAC8 ikke skulle an-
ses som en kryptoaktivbruger. Derimod vil den person eller
enhed, der handles på vegne af, skulle anses som kryptoak-
tivbruger.
Leverer en indberetningspligtig udbyder af kryptoaktivtjene-
ster en tjeneste, hvor der foretages en indberetningspligtig
detailbetalingstransaktion – f.eks. levering af en bil mod
betaling i kryptovaluta – for eller på vegne af en handlende,
vil den indberetningspligtige udbyder af kryptoaktivtjenester
skulle behandle den kunde, som er den handlendes modpart
i en sådan indberetningspligtig detailbetalingstransaktion,
som kryptoaktivbruger, for så vidt angår den indberetnings-
pligtige detailbetalingstransaktion. Dette gælder dog alene i
det omfang, den iindberetningspligtige udbyder af kryptoak-
tivtjenester er forpligtet til at kontrollere identiteten på en
sådan kunde i forbindelse med den indberetningspligtige
detailbetalingstransaktion efter nationale regler om bekæm-
pelse af hvidvask af penge.
DAC8 indeholder en række regler om due diligence-proce-
durer, som en indberetningspligtig udbyder af kryptoaktiv-
tjenester skal gennemføre med henblik på at identificere
de kryptoaktivbrugere, der skal indberettes om, jf. nærmere
herom i lovforslagets pkt. 3.1.3.
Hvis en indberetningspligtig udbyder af kryptoaktivtjenester
som led i due diligence-procedurerne konstaterer, at en en-
hed har en eller flere kontrollerende personer, vil den indbe-
retningspligtige udbyder af kryptoaktivtjenester tillige skulle
indberette oplysninger om den eller de kontrollerende per-
soner i enheden.
Begrebet »kontrollerende personer« er i DAC8 defineret
som fysiske personer, der udøver kontrol over en enhed, og
dette begreb skal fortolkes i overensstemmelse med begre-
bet »reel ejer«, som er defineret i artikel 3, nr. 6, i direktiv
(EU) 2015/849, for så vidt angår indberetningspligtige ud-
bydere af kryptoaktivtjenester.
Ved en enhed forstås i relation til DAC8 både juridiske
personer og juridiske arrangementer, som f.eks. et selskab,
en forening eller et interessentskab, eller et juridisk arrange-
ment, som f.eks. en trust, og fonde.
For så vidt angår trusts betyder indberetningen vedrørende
kontrollerende personer, at der vil skulle indberettes om stif-
ter eller stiftere, forvalter eller forvaltere, eventuelt protektor
eller protektorer, den eller de begunstigede eller klasse eller
klasser af begunstigede og en eller flere andre fysiske per-
soner, der i sidste instans udøver reel kontrol over trusten,
og for så vidt angår en anden juridisk ordning end en trust
betyder udtrykket en person i en tilsvarende eller lignende
stilling.
I forhold til afgrænsningen af, hvem der skal indberettes om,
ses der ingen nævneværdig forskel bortset fra det geografi-
ske anvendelsesområde for de to regelsæt. DAC8 omhandler
kryptoaktivbrugere inden for EU, mens OECD´s standard
CARF tilsiger at være en global standard og dermed om-
handler kryptoaktivbrugere i de lande, som vælger at gen-
nemføre standarden.
3.1.2.3. Skatteministeriets overvejelser
Som anført i lovforslagets pkt. 3.1.1.3, bør en dansk indbe-
retningsordning for transaktioner i kryptoaktiver følge den
ramme, der er udstukket af EU og OECD. Det vurderes
således, at der bør indføres regler om afgrænsningen af de
indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtjenester og de
omfattede aktiviteter, der svarer til reglerne i henholdsvis
DAC8 og CARF.
3.1.2.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til ved be-
kendtgørelse at fastsætte regler om afgrænsningen af de
kryptoaktivbrugere, der skal indberettes om, der svarer til
reglerne herom i DAC8 og CARF.
Der vil ved udnyttelsen af bemyndigelsen ikke ske overim-
plementering af de to regelsæt.
3.1.3. Identifikation af dem, der skal indberettes om (due
diligence)
3.1.3.1. Gældende ret
11
Der findes ikke i gældende dansk ret et krav om, at udbyde-
re af kryptoaktivtjenester automatisk skal indberette oplys-
ninger om kryptoaktivbrugere og deres transaktioner i kryp-
toaktiver. Der findes af denne grund heller ikke regler om de
due diligence-procedurer, de indberetningspligtige udbydere
af kryptoaktivtjenester skal gennemføre med henblik på at
identificere de kryptoaktivbrugere, der skal indberettes om.
3.1.3.2. Direktivet
Identifikationen af den, der skal indberettes om, foregår ef-
ter DAC8 som udgangspunkt ved en egenerklæring, som
kryptoaktivbrugeren indgiver til den indberetningspligtige
udbyder af kryptoaktivtjenester, og som bl.a. gør det muligt
for den indberetningspligtige udbyder af kryptoaktivtjene-
ster at fastslå, hvor kryptoaktivbrugeren er hjemmehørende.
De due diligence-procedurer, den indberetningspligtige ud-
byder af kryptoaktivtjenester skal gennemføre, afhænger af,
om der er tale om individuelle kryptoaktivbrugere eller om
der er tale om enheder, som er kryptoaktivbrugere.
Due diligence-procedurer for individuelle kryptoaktivbruge-
re
Ved etablering af et kundeforhold med den individuelle
kryptoaktivbruger, eller – for så vidt angår allerede eksi-
sterende individuelle kryptoaktivbrugere – skal den indbe-
retningspligtige udbyder af kryptoaktivtjenester senest den
1. januar 2027 indhente en egenerklæring fra de individuel-
le kryptoaktivbrugere, som gør det muligt for den indberet-
ningspligtige udbyder af kryptoaktivtjenester at fastslå den
individuelle kryptoaktivbrugers skattemæssige hjemsted el-
ler hjemsteder.
Den indberetningspligtige udbyder af kryptoaktivtjenester
skal bekræfte, at egenerklæringens indhold ikke strider imod
de oplysninger, den indberetningspligtige udbyder af kryp-
toaktivtjenester har indhentet, herunder den dokumentation
der er indsamlet efter due diligence-procedurerne for kun-
der.
Såfremt der måtte ske ændringer af den individuelle kryp-
toaktivbrugers forhold, som medfører, at den indberetnings-
pligtige udbyder af kryptoaktivtjenester tror eller får grund
til at tro, at den oprindelige egenerklæring er forkert eller
upålidelig, kan den indberetningspligtige udbyder af kryp-
toaktivtjenester ikke henholde sig til den oprindelige egener-
klæring. I en sådan situation, skal den indberetningspligtige
udbyder af kryptoaktivtjenester indhente en gyldig egener-
klæring eller en rimelig forklaring fra kryptoaktivbrugeren
og, hvis det er relevant, dokumentation til støtte for gyldig-
heden af den oprindelige egenerklæring.
Due diligence-procedurer for enheder, som er kryptoaktiv-
brugere
Den indberetningspligtige udbyder af kryptoaktivtjenester
skal afgøre, om en enhed, som er kryptoaktivbruger, er en
person, hvorom der skal indberettes.
Ved etablering af et kundeforhold med en enhed, som er
kryptoaktivbruger, eller – for så vidt angår allerede eksister-
ende enheder, som er kryptoaktivbrugere – skal den indbe-
retningspligtige udbyder af kryptoaktivtjenester senest den
1. januar 2027 indhente en egenerklæring, som gør det mu-
ligt for den indberetningspligtige udbyder af kryptoaktivtje-
nester at fastslå det eller de skattemæssige hjemsteder for
enheden, som er kryptoaktivbruger.
Den indberetningspligtige udbyder af kryptoaktivtjenester
skal bekræfte, at en sådan egenerklærings indhold ikke stri-
der imod de oplysninger, den indberetningspligtige udbyder
af kryptoaktivtjenester har indhentet, herunder den doku-
mentation der er indsamlet efter due diligence-procedurerne
for kunder.
Erklærer den enhed, som er kryptoaktivbruger, at enheden
ikke har noget skattemæssigt hjemsted, kan den indberet-
ningspligtige udbyder af kryptoaktivtjenester henholde sig
til stedet for dennes faktiske ledelse eller hovedkontorets
adresse ved fastlæggelsen af hjemstedet for enheden.
Indeholder egenerklæringen oplysning om, at en enhed, som
er kryptoaktivbruger, er hjemmehørende i en EU-medlems-
stat, skal den indberetningspligtige udbyder af kryptoaktiv-
tjenester behandle enheden, som er kryptoaktivbruger, som
en bruger, hvorom der skal indberettes, medmindre det med
rimelighed – baseret på egenerklæringen eller oplysninger,
der er i den indberetningspligtige udbyder af kryptoaktivers
besiddelse, eller som er offentligt tilgængelige – kan fasts-
lås, at enheden, som er kryptoaktivbruger, er en undtagen
person.
I tilfælde, hvor en enhed, som er kryptoaktivbruger, ikke er
en undtagen person, skal det afgøres, om enheden har en
eller flere kontrollerende personer, der skal indberettes om,
medmindre det på grundlag af en egenerklæring fra enheden
kan fastslås, at enheden er en aktiv enhed.
Ved undersøgelsen af, hvem i en enhed, som er kryptoak-
tivbruger, der er den eller de kontrollerende personer, kan
den indberetningspligtige udbyder af kryptoaktivtjenester
henholde sig til oplysninger indsamlet og opbevaret efter
due diligence-procedurerne for kunder, i det omfang disse
procedurer er i overensstemmelse med Rådets direktiv (EU)
2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger
mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme med senere ændringer
(herefter anti-hvidvaskdirektivet). Er den indberetningsplig-
tige udbyder af kryptoaktivtjenester ikke juridisk forpligtet
til at anvende due diligence-procedurer for kunder, som er
i overensstemmelse med anti-hvidvaskdirektivet, skal den
indberetningspligtige udbyder af kryptoaktivtjenester anven-
de procedurer, der i væsentlig grad ligner disse procedurer
med henblik på at fastslå, hvem de kontrollerende personer
er.
Ved afgørelse af, om en kontrollerende person for en enhed,
som er kryptoaktivbruger, er en person, der skal indberettes
12
om, skal den indberetningspligtige udbyder af kryptoaktiv-
tjenester henholde sig til den egenerklæring, den indberet-
ningspligtige udbyder af kryptoaktivtjenester har modtaget
fra enheden, eller en sådan kontrollerende person, som gør
det muligt for den indberetningspligtige udbyder af kryp-
toaktivtjenester at fastslå den kontrollerende persons skatte-
mæssige hjemsted eller hjemsteder.
Den indberetningspligtige udbyder af kryptoaktivtjenester
skal bekræfte, at egenerklæringens indhold ikke strider imod
de oplysninger, den indberetningspligtige udbyder af kryp-
toaktivtjenester har indhentet, herunder den dokumentation
der er indsamlet efter due diligence-procedurerne for kun-
der.
Hvis der måtte ske ændringer af forholdene for den enhed,
der er kryptoaktivbruger, eller enhedens kontrollerende per-
soner, som medfører, at den iindberetningspligtige udbyder
af kryptoaktivtjenester tror eller får grund til at tro, at den
oprindelige egenerklæring er forkert eller upålidelig, kan
den indberetningspligtige udbyder af kryptoaktivtjenester
ikke henholde sig til den oprindelige egenerklæring. I en
sådan situation, skal den indberetningspligtige udbyder af
kryptoaktivtjenester indhente en gyldig egenerklæring eller
en rimelig forklaring fra kryptoaktivbrugeren og, hvis det
er relevant, dokumentation til støtte for gyldigheden af den
oprindelige egenerklæring.
En egenerklæring fra en individuel kryptoaktivbruger eller
en kontrollerende person er kun gyldig, hvis den er under-
skrevet eller på anden måde positivt bekræftet af den indi-
viduelle kryptoaktivbruger eller den kontrollerende person,
hvis den er dateret senest på datoen for modtagelsen, og den
indeholder oplysninger om for- og efternavn, bopælsadres-
se, EU- medlemsstat eller -stater, hvor vedkommende er
skattemæssigt hjemmehørende, for så vidt angår hver enkelt
person, hvorom der skal indberettes, skatteregistreringsnum-
meret for hver EU-medlemsstat og fødselsdato vedrørende
den individuelle kryptoaktivbruger eller den kontrollerende
person.
En egenerklæring fra en enhed, som er kryptoaktivbruger,
er kun gyldig, hvis den er underskrevet eller på anden må-
de positivt bekræftet af enheden, som er kryptoaktivbruger,
hvis den er dateret senest på datoen for modtagelsen, og
den indeholder oplysninger om juridisk navn, adresse, EU-
medlemsstat eller -stater, hvor den er skattemæssigt hjem-
mehørende, for så vidt angår hver enkelt enhed, hvorom
der skal indberettes, skatteregistreringsnummeret for hver
EU-medlemsstat, i tilfælde af en enhed, som er kryptoaktiv-
bruger, men som ikke er en aktiv enhed eller en undtagen
enhed, de oplysninger, som skal indsamles om individuelle
kryptoaktivbrugere, for hver kontrollerende person for enhe-
den, som er kryptoaktivbruger, medmindre denne kontrolle-
rende person har forelagt en egenerklæring som individuel
kryptoaktivbruger, såvel som den eller de roller i kraft af
hvilken eller hvilke hver enkelt person, hvorom der skal
indberettes, er en kontrollerende person for enheden, hvis
dette ikke allerede er fastslået på grundlag af due diligence-
procedurerne for kunder og, hvis det er relevant, oplysninger
om de kriterier, den opfylder for at blive behandlet som en
aktiv enhed eller en undtagen person vedrørende enheden,
som er kryptoaktivbruger.
En indberetningspligtig udbyder af kryptoaktivtjenester, som
også er et finansielt institut, kan basere sig på de due dili-
gence-procedurer, der følger af DAC2 og CRS vedrørende
nye konti for henholdsvis fysiske personer og enheder. En
indberetningspligtig udbyder af kryptoaktivtjenester kan li-
geledes basere sig på en egenerklæring, der allerede er
indhentet til andre skatteformål, forudsat at en sådan egener-
klæring opfylder de krav til egenerklæringer, der stilles efter
DAC8.
Det bemærkes, at en indberetningspligtig udbyder af kryp-
toaktivtjenester kan basere sig på, at en tredjepart opfylder
due diligence-procedurerne efter DAC8 og CARF, men an-
svaret for at due diligence-procedurerne og indberetningen
gennemføres, påhviler fortsat den indberetningspligtige ud-
byder af kryptoaktivtjenester.
I forhold til due diligence-procedurerne ses der ingen for-
skel til de due diligence-procedurer, der gælder efter CARF,
bortset fra det geografiske anvendelsesområde for de to
regelsæt. Hvor due diligence-procedurerne efter DAC8 om-
handler kryptoaktivbrugeres skattemæssige hjemsted inden
for EU, omhandler OECD´s standard CARF at få fastlagt
kryptoaktivbrugeres skattemæssige hjemsted uden for EU.
3.1.3.3. Skatteministeriet overvejelser
Som anført i lovforslagets pkt. 3.1.1.3, bør en dansk indbe-
retningsordning for transaktioner i kryptoaktiver følge den
ramme, der er udstukket af EU og OECD. Det vurderes
således, at der bør indføres regler om de due diligence-pro-
cedurer, de indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtje-
nester skal gennemføre med henblik på at identificere de
kryptoaktivbrugere, der skal indberettes om, der svarer til
reglerne i henholdsvis DAC8 og CARF.
3.1.3.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at skatteministeren i skatteindberetningslovens
§ 23 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, bemyndiges til ved
bekendtgørelse at fastsætte regler om de due diligence-pro-
cedurer, de indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtje-
nester vil skulle gennemføre. Disse regler vil skulle afspejle
de regler, der følger af DAC8 og CARF.
Det indebærer, at skatteministeren vil kunne fastsætte nær-
mere regler om de due diligence-procedurer, en indberet-
ningspligtig udbyder af kryptoaktivtjenester skal gennemfø-
re med henblik på at identificere de kryptoaktivbrugere,
der skal indberettes om. Det foreslås, at bemyndigelsen vil
skulle udnyttes til at fastsætte regler om de due diligence-
procedurer, de indberetningspligtige udbydere af kryptoak-
tivtjenester skal gennemføre med henblik på identifikation
af de brugere, der skal indberettes om. Disse regler vil skulle
svare til reglerne herom i DAC8 og CARF.
13
Der vil ved udnyttelsen af bemyndigelsen ikke ske overim-
plementering af de to regelsæt.
3.1.4. Indberetning
3.1.4.1. Gældende ret
Der findes ikke i gældende dansk ret et krav om, at udby-
dere af kryptoaktivtjenester automatisk skal indberette op-
lysninger om kryptoaktivbrugere og deres transaktioner i
kryptoaktiver. Der findes af denne grund heller ikke regler
om de oplysninger, der skal indberettes.
Skattepligtige har dog efter skattekontrollovens kapitel 1
pligt til at oplyse deres skattepligtige indtægter til Skatte-
forvaltningen, herunder skattepligtige gevinster på kryptoak-
tiver, ligesom Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens
kapitel 6 kan anmode virksomheder om indsendelse af op-
lysninger, herunder om transaktioner i kryptoaktiver.
3.1.4.2. Direktivet
En indberetningspligtig udbyder af kryptoaktivtjenester skal
efter DAC8 indberette oplysninger om transaktioner i kryp-
toaktiver til den kompetente myndighed i den EU-medlems-
stat, som den er indberetningspligtig til, jf. omtalen heraf i
lovforslagets pkt. 3.1.1.2.
En indberetningspligtig udbyder af kryptoaktivtjenester skal
for hvert relevant kalenderår eller anden relevant indberet-
ningsperiode indberette følgende oplysninger for så vidt an-
går sine kryptoaktivbrugere, der skal indberettes om, eller
som har kontrollerende personer, der skal indberettes om:
Navn, adresse, hjemmedlemsstat eller -stater, skatteregistre-
ringsnummer eller -numre og, hvis der er tale om en fysisk
person, fødselsdato og fødested for hver bruger, der skal
indberettes om. Hvis en enhed efter anvendelse af due di-
ligence-procedurerne bliver identificeret som havende en
eller flere kontrollerende personer, der skal indberettes om,
indberettes oplysninger om navn, adresse, hjemmedlemsstat
eller -stater og skatteregistreringsnummer eller -numre samt
fødselsdato og fødested for hver kontrollerende person i
enheden, som er en person, der skal indberettes om, så-
vel som den eller de roller i kraft af hvilken eller hvilke
vedkommende er en kontrollerende person i enheden.
Hvis der er anvendt en identifikationstjeneste, der er stillet
til rådighed af en EU-medlemsstat eller EU, til at fastslå
identitet og alle skattemæssige hjemsteder for den person,
der skal indberettes om, og den indberetningspligtige udby-
der af kryptoaktivtjenester dermed herigennem har fået en
direkte bekræftelse af identitet og bopæl for den person, der
skal indberettes om, skal de oplysninger, der skal indberet-
tes, ved indberetning til den EU-medlemsstat, der anvender
en identifikationstjeneste, omfatte navn, identifikationstjene-
stens identifikator og udstedelsesstaten eller -staterne samt
den eller de roller, i kraft af hvilken eller hvilke hver person,
hvorom der skal indberettes, er en kontrollerende person i
enheden.
For så vidt angår identiteten af udbydere af kryptoaktiv-
tjenester skal indberettes navn, adresse, skatteregistrerings-
nummer og, hvis det findes, det individuelle identifikations-
nummer, udbyderen af kryptoaktivtjenester har fået tildelt
ved registreringen, og den globale ID-kode for juridiske
enheder (LEI-kode) på den indberetningspligtige udbyder af
kryptoaktivtjenester.
Fordelt på hver type indberetningspligtige kryptoaktiver skal
der indberettes oplysninger om det fulde navn på typen af
det indberetningspligtige kryptoaktiv.
Endvidere skal der indberettes oplysninger om det aggrege-
rede betalte bruttobeløb, det aggregerede antal enheder og
antallet af indberetningspligtige transaktioner, for så vidt
angår erhvervelser og afhændelser mod betaling i fiatvaluta.
For så vidt angår erhvervelser eller afhændelser mod be-
taling i andre indberetningspligtige kryptoaktiver og indbe-
retningspligtige detailbetalingstransaktioner skal der indbe-
rettes om den aggregerede rimelige markedsværdi, det ag-
gregerede antal enheder og antallet af indberetningspligtige
transaktioner.
For så vidt angår overførsler til eller fra den bruger, der
skal indberettes om, skal der indberettes oplysninger om den
aggregerede rimelige markedsværdi, det aggregerede antal
enheder og antallet af indberetningspligtige transaktioner
underopdelt efter transaktionstype, hvis den indberetnings-
pligtige udbyder af kryptoaktivtjenester har kendskab hertil.
Endelig skal der indberettes oplysninger om den aggregere-
de rimelige markedsværdi såvel som det aggregerede antal
enheder ved overførsler foretaget af den indberetningsplig-
tige udbyder af kryptoaktivtjenester til distributed ledger-
adresser som omhandlet i MiCA-forordningen, som ikke
vides at være associeret med en udbyder af tjenester for
virtuelle aktiver eller et finansielt institut.
Ved indberetning om erhvervelser og afhændelser mod beta-
ling i fiatvaluta indberettes det beløb, som er betalt eller
modtaget, i den fiatvaluta, i hvilken det er betalt eller mod-
taget. I tilfælde, hvor beløbene er betalt eller modtaget i for-
skellige fiatvalutaer, indberettes beløbene i en enkelt valuta,
som omregnes på tidspunktet for hver indberetningspligtig
transaktion på en måde, der skal anvendes konsekvent af
den indberetningspligtige udbyder af kryptoaktivtjenester.
Med henblik på indberetning om den rimelige markedsværdi
fastslås værdien i en enkelt valuta, som værdiansættes på
tidspunktet for hver indberetningspligtig transaktion på en
måde, der skal anvendes konsekvent af den indberetnings-
pligtige udbyder af kryptoaktivtjenester.
De indberettede oplysninger skal identificere den fiatvaluta,
hvori hvert beløb er indberettet.
Fødestedet skal kun indberettes, hvis den indberetningsplig-
tige udbyder af kryptoaktivtjenester på anden måde er for-
14
pligtet til at indhente og indberette det i henhold til national
ret.
Oplysningerne skal indberettes årligt i det kalenderår, der
følger efter det år, som oplysningerne vedrører. De første
oplysninger indberettes for det relevante kalenderår eller
en anden passende indberetningsperiode fra og med den 1.
januar 2026.
CARF indeholder tilsvarende regler om indholdet af indbe-
retningerne.
En indberetningspligtig udbyder af kryptoaktivtjenester, som
ikke har tilladelse af en EU-medlemsstat i overensstemmel-
se med MiCA-forordningens artikel 63 og ikke har tilladelse
til at levere kryptoaktivtjenester efter en meddelelse til en
EU-medlemsstat i overensstemmelse med MiCA-forordnin-
gens artikel 60, er ikke forpligtet til at videregive oplysnin-
ger, for så vidt angår brugere, der skal indberettes om, eller
kontrollerende personer, for hvilke den indberetningspligti-
ge udbyder af kryptoaktivtjenester foretager indberetningen
af disse oplysninger i en jurisdiktion uden for EU, der
er omfattet af en aftale om udveksling af oplysninger om
transaktioner i kryptoaktiver, for sådanne brugere, der skal
indberettes om, eller kontrollerende personer.
3.1.4.3. Skatteministeriets overvejelser
Som anført i lovforslagets pkt. 3.1.1.3, bør en dansk indbe-
retningsordning for transaktioner i kryptoaktiver følge den
ramme, der er udstukket af EU og OECD. Det vurderes
således, at der bør indføres regler om indholdet af indberet-
ningerne vedrørende transaktioner i kryptoaktiver, der svarer
til reglerne herom i henholdsvis DAC8 og CARF.
DAC8 og CARF indeholder ikke faste indberetningsfrister,
men blot en frist for udveksling. Udvekslingen af oplysnin-
ger med andre lande skal således ske inden udgangen af
september i året efter det år, oplysningerne vedrører. Indbe-
retningsfristen skal dermed sikre, at Skatteforvaltningen vil
have mulighed for at udveksle oplysninger med andre lan-
de inden for udvekslingsfristen. Da indberetningspligten til
Skattestyrelsen imidlertid også omfatter danske brugere af
kryptoaktiver, og oplysningerne modtaget ved indberetning
fra udbydere af kryptoaktivtjenester, der er indberetnings-
pligtige til Skatteforvaltningen, dermed også indeholder op-
lysninger, der er relevante for danske skatteansættelser, vil
indberetningsfristen blive sat til udgangen af januar i året
efter det kalenderår, der indberettes om.
3.1.4.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til ved be-
kendtgørelse at fastsætte regler om indberetning af transakti-
oner i kryptoaktiver, der svarer til reglerne herom i DAC8
og CARF.
Der vil ikke ved udnyttelsen af bemyndigelsen ske overim-
plementering af de to regelsæt.
I forbindelse med den danske gennemførelse af DAC8 og
CARF forventes det, at indberetningen skal ske pr. kalender-
år, og at indberetningen vil skulle ske senest ved udgangen
af januar i året efter det kalenderår, indberetningen vedrører.
Retssikkerhedslovens § 10 indeholder et forbud mod selvin-
kriminering. Efter retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, gælder
bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele
oplysninger til en myndighed ikke, hvis der er konkret mis-
tanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået
en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Det gælder i
forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at
de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning
for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Ifølge retssikkerhedslovens § 10, stk. 2, gælder bestemmel-
serne i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysnin-
ger i forhold til andre end den mistænkte, i det omfang
oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af
andre spørgsmål end fastsættelse af straf.
Indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtjenester ind-
beretter om deres kryptoaktivbrugeres transaktioner. Der
vil således ikke være indberetning af oplysninger om udby-
derens egne forhold. Dertil kommer, at oplysningerne vil
skulle benyttes til skattemyndighedernes kontrol på området
med henblik på en korrekt skatteansættelse af de enkelte
kryptoaktivbrugere. Oplysningerne indsamles således ikke
med henblik på fastsættelse af straf.
3.1.5. Udveksling af oplysninger med andre lande
3.1.5.1. Gældende ret
Skatteforvaltningen afgiver efter skattekontrollovens § 66,
nr. 1, oplysninger til og modtager oplysninger fra de kom-
petente myndigheder i andre EU-medlemsstater i overens-
stemmelse med Rådets direktiv 2011/16/EU om administra-
tivt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse
af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer. Derudover
afgiver og modtager Skatteforvaltningen oplysninger til hen-
holdsvis fra de kompetente myndigheder i andre lande med
hjemmel i skattekontrollovens § 66, nr. 2 (ved udveksling
i overensstemmelse med reglerne i dobbeltbeskatningsover-
enskomster) eller 4 (ved udveksling efter internationale
overenskomster eller konventioner om bistand i skattesa-
ger).
3.1.5.2. Direktivet
De oplysninger, der indberettes efter DAC8 af de indberet-
ningspligtige udbydere af kryptoaktivtjenester, skal udveks-
les mellem den EU-medlemsstat, der har modtaget indberet-
ningen, og de EU-medlemsstater, hvor kryptoaktivbrugerne
anses for at være hjemmehørende efter due diligence-proce-
durerne.
Udvekslingen skal ske elektronisk senest ved udgangen af
september måned i året efter det kalenderår, der udveksles
oplysninger om. Den første udveksling af oplysninger skal
15
ske vedrørende kalenderåret 2026. Det vil sige, at den første
udveksling af oplysninger indberettet efter DAC8 vil skulle
ske senest ved udgangen af september måned 2027.
Kommissionen skal senest den 31. december 2026 stille et
centralt register til rådighed for EU-medlemsstaterne, hvor
de oplysninger, der indberettes, skal udveksles.
I relation til udveksling af oplysninger indberettet efter
OECD᾽s standard vil denne udveksling skulle ske efter de
overordnede regler om udveksling af oplysninger i OECD᾽s
og Europarådets konvention om administrativ bistand i skat-
tesager og i overensstemmelse med de specifikke regler i
den multilaterale aftale, der gennemfører CARF.
En udveksling af oplysninger mellem to lande og/eller juris-
diktioner forudsætter derfor enten, at begge parter deltager
i OECD᾽s og Europarådets konvention og tilslutter sig den
ovennævnte multilaterale aftale, eller at de to parter indgår
en bilateral aftale med tilsvarende indhold.
OECD har den 8. juni 2023 offentliggjort rapporten ”Inter-
national Standards for Automatic Exchange of Information
in Tax Matters: Crypto-Asset Reporting Framework and
2023 update to the Common Reporting Standard”, hvoraf
det fremgår, at oplysninger indberettet efter OECD´s stan-
darder skal udveksles via OECD´s ”Common Transmission
System” eller via en anden transmissionsmetode, som lande-
ne kan specificere nærmere i forbindelse med tiltrædelsen
af standarden. Skatteforvaltningen vil benytte ”Common
Transmission System” til udveksling af oplysninger. Stan-
darden vil kunne tiltrædes af såvel OECD-landene som lan-
de og jurisdiktioner, der ikke er medlem af OECD.
3.1.5.3. Skatteministeriet overvejelser
Udveksling af oplysninger efter DAC8 vil kunne ske efter
skattekontrollovens § 66, nr. 1. Dette forudsætter ikke, at
reglen ændres.
Udveksling af oplysninger om transaktioner i kryptoakti-
ver indberettet efter CARF kan udveksles automatisk efter
OECD’s og Europarådets konvention om gensidig bistand i
skattesager eller efter de dobbeltbeskatningsoverenskomster,
Danmark har indgået med andre jurisdiktioner. Begge dele
forudsætter, at der indgås en bilateral eller multilateral aftale
om den automatiske udveksling.
OECD har udarbejdet en multilateral aftale med titlen Mul-
tilateral Competent Authority Agreement on Automatic Ex-
change of Information pursuant to the Crypto-Asset Repor-
ting Framework. Danmark har den 15. november 2024 un-
derskrevet denne aftale. Udvekslingen efter denne aftale vil
skulle ske efter OECD’s og Europarådets konvention om
gensidig bistand i skattesager. Hjemlen til denne udveksling
vil være skattekontrollovens § 66, nr. 4, om udveksling efter
enhver anden international overenskomst eller konvention
tiltrådt af Danmark, som omhandler administrativ bistand i
skattesager.
Det forventes dog også, at udvekslingen i visse tilfælde
vil skulle ske efter bilaterale aftaler mellem de kompetente
myndigheder indgået med hjemmel i Danmarks dobbeltbe-
skatningsoverenskomster. I disse tilfælde vil hjemlen til ud-
vekslingen være skattekontrollovens § 66, nr. 2, om udveks-
ling efter dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem på den
ene side Danmark og på den anden side Færøerne, Grønland
eller fremmede jurisdiktioner.
Dette forudsætter heller ikke, at de pågældende regler æn-
dres.
3.1.5.4. Den foreslåede ordning
Da udvekslingen efter henholdsvis DAC8 og CARF om
transaktioner i kryptoaktiver kan ske efter skattekontrollo-
vens § 66, nr. 1, 2 eller 4, afhængigt af grundlaget for
udvekslingen, uden en ændring af disse bestemmelser, fore-
slås ingen ændringer af bestemmelserne. Gennemførelsen
af DAC8 og indgåelsen af aftaler i overensstemmelse med
CARF vil dog i praksis indebære, at der vil blive udvekslet
oplysninger automatisk med andre lande, som i dag ikke
udveksles automatisk.
3.1.6. Krav til kontrol og sanktioner m.v.
3.1.6.1. Gældende ret
Efter skatteindberetningslovens § 48, stk. 2, kan skattemini-
steren fastsætte nærmere regler om anmeldelse til registre-
ring, frist herfor, om registrering af finansielle institutter
omfattet af pligterne efter regler udstedt i medfør af skatte-
indberetningslovens § 22 og om ændring af registrering.
Derunder kan skatteministeren fastsætte regler om, at an-
meldelse til registrering og ændring heraf kan fremtvinges
ved anvendelse af daglige tvangsbøder.
Bemyndigelsen i skatteindberetningslovens § 48, stk. 2, er
udnyttet til at fastsætte nærmere regler i §§ 1 og 51 i be-
kendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning
m.v. med senere ændringer.
Bekendtgørelsens § 1 indeholder pligt til at lade sig registre-
re, bl.a. hvis der udøves aktiviteter omfattet af skatteindbe-
retningslovens § 43, stk. 1 eller 2.
Efter bekendtgørelsens § 51 kan Skatteforvaltningen – hvis
en anmeldelse til registrering efter bekendtgørelsens § 1 ik-
ke sker rettidigt – give pålæg om anmeldelse til registrering
inden en fastsat frist og daglige tvangsbøder, der skal betales
fra overskridelsen af fristen og indtil pålægget efterkommes.
Efter skatteindberetningslovens § 56, stk. 1, skal den, der
som led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter skat-
teindberetningsloven, opbevare grundlaget for de oplysnin-
ger, der skal indberettes, herunder oplysninger til brug for
afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig. Op-
bevaringen skal ske efter bogføringslovens regler om opbe-
varing af regnskabsmateriale. Er den indberetningspligtige i
øvrigt bogføringspligtig, og indgår de oplysninger, der skal
16
indberettes, i den bogføringspligtiges regnskab, skal regn-
skabet tilrettelægges således, at de indberettede oplysninger
kan afstemmes med regnskabsføringen.
Den bogføringspligtige skal efter bogføringsloven opbevare
regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen
af det regnskabsår, materialet vedrører. Grundlaget for de
oplysninger, der skal indberettes om finansielle konti efter
regler, der gennemfører DAC2, herunder oplysninger til
brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberetnings-
pligtig, skal dog opbevares i 5 år regnet fra udløbet af indbe-
retningsfristen for de pågældende oplysninger.
Efter bestemmelsens stk. 2 skal den indberetningspligtige
efter anmodning fra Skatteforvaltningen indsende det mate-
riale, der skal opbevares efter bestemmelsens stk. 1, og som
udgør grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes,
herunder oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplys-
ning er indberetningspligtig.
Efter bestemmelsens stk. 4 har Skatteforvaltningen, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse adgang til at gennemgå det materiale, der
udgør grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes,
hos den indberetningspligtige, herunder oplysninger til brug
for afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig.
Ejeren og de ansatte hos denne skal yde Skatteforvaltningen
den nødvendige vejledning og hjælp ved kontrollen. Er op-
lysningerne registreret elektronisk, kan Skatteforvaltningen
vælge at få adgang til oplysningerne i elektronisk form. Ved
gennemgangen kan Skatteforvaltningen sikre sig oplysnin-
ger, som fremgår af materialet.
Efter skatteindberetningslovens § 57, stk. 1, kan Skattefor-
valtningen, hvis indberetningerne efter loven – bortset fra
§ 41 – ikke foretages rettidigt, give pålæg om indberetning
inden en fastsat frist og betaling af daglige tvangsbøder, der
skal betales fra overskridelsen af fristen og indtil pålægget
efterkommes.
Endvidere kan Skatteforvaltningen pålægge finansielle insti-
tutter enten at indhente identifikationsoplysninger i overens-
stemmelse med skatteindberetningslovens § 52, stk. 1, eller
regler udstedt i medfør af samme lovs § 52, stk. 3, eller,
hvis dette ikke sker, at lukke den pågældende finansielle
konto inden for en fastsat frist og om at betale daglige
tvangsbøder fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget
efterkommes.
Hvis et finansielt institut, en platformsoperatør eller en mel-
lemmand ikke rettidigt har opfyldt sine pligter efter skatte-
indberetningslovens § 53 a om orientering af en kunde om,
at der vil blive indberettet om vedkommende efter regler
udstedt i medfør af § 22, stk. 3, eller § 43, stk. 2, om due
diligence kan Skatteforvaltningen give pålæg om opfyldelse
af pligterne inden en fastsat frist og betaling af daglige
tvangsbøder fra overskridelse af fristen, og indtil pålægget
efterkommes.
Det følger af skatteindberetningslovens § 58, at den indbe-
retningspligtige efter loven, som forsætligt afgiver urigtige,
vildledende eller ufuldstændige oplysninger, der resulterer i
en for lav skatteansættelse, straffes med bøde eller fængsel i
indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt
efter straffelovens § 289 om overtrædelser af særligt grov
karakter.
Skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 3, omhandler
bødestraf for manglende eller mangelfuld rettidig indberet-
ning, når den manglende eller mangelfulde indberetning er
forsætlig eller groft uagtsom. Bestemmelsen omfatter ikke
manglende indberetning efter regler udstedt med hjemmel
i skatteindberetningslovens § 43, stk. 1 eller 2. Manglende
eller mangelfuld rettidig indberetning kan derimod straffes
med bøde efter § 56, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1253 af 6.
september 2022 om platformsoperatørers indberetningspligt
vedrørende sælgere og udlejere (herefter DAC7-bekendtgø-
relsen)
Skatteindberetningslovens § 54, stk. 6, indeholder en regel
om, at Skatteforvaltningen kan meddele den indberetnings-
pligtige, at der skal ske genindberetning som følge af fejl
eller lignende. Skatteindberetningslovens § 54, stk. 6, vedrø-
rer bl.a. indberetningspligtige, der har forsøgt indberetning
efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens
§§ 22 eller 43.
Efter skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 4, kan der
straffes med bøde, hvis den indberetningspligtige forsætligt
eller groft uagtsomt undlader at foretage genindberetning
inden for den frist, som Skatteforvaltningen har meddelt
efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 6.
Skatteindberetningslovens § 59, stk. 2, giver hjemmel til,
at der kan fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt
eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifter,
der udstedes i medfør af loven.
3.1.6.2. Direktivet
Efter DAC8 skal EU-medlemsstaterne træffe de nødvendi-
ge foranstaltninger til at kræve, at de indberetningspligtige
udbydere af kryptoaktivtjenester opfylder kravene om due
diligence, for så vidt angår deres kryptoaktivbrugere.
Endvidere stiller DAC8 krav om, at en indberetningspligtig
udbyder af kryptoaktivtjenester skal forhindre en kryptoak-
tivbruger i at foretage indberetningspligtige transaktioner,
hvis kryptoaktivbrugeren ikke fremlægger de oplysninger,
der er påkrævet efter due diligence-reglerne, efter to påmin-
delser efter den indberetningspligtige udbyder af kryptoak-
tivtjenesters oprindelige anmodning om oplysningerne, men
ikke før udløbet af 60 dage efter den oprindelige anmod-
ning.
Herudover skal EU-medlemsstaterne indføre regler, der for-
pligter indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtjene-
ster til at føre registre over de skridt, der er taget, og de
oplysninger, der er anvendt under udførelsen af procedurer-
17
ne for indberetning og due diligence, og passende foranstalt-
ninger til at fremskaffe disse registre.
EU-medlemsstaterne skal således træffe de nødvendige for-
anstaltninger til at kræve, at indberetningspligtige udbydere
af kryptoaktivtjenester fører registre over de skridt, der er
taget, og de oplysninger, der er lagt til grund for gennemfø-
relsen af indberetning og due diligence-procedurer. Disse
registre skal være tilgængelige i en tilstrækkelig lang perio-
de og under alle omstændigheder i en periode på mindst
5 og højst 10 år efter udgangen af den periode, inden for
hvilken den indberetningspligtige udbyder af kryptoaktivtje-
nester skal indberette oplysningerne.
Endvidere skal EU-medlemsstaterne træffe de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at alle nødvendige oplysninger
er indberettet til skattemyndighederne, så skattemyndighe-
derne kan opfylde forpligtelsen til at udveksle oplysninger
med andre EU-medlemsstater. Herunder kan der gives mu-
lighed for at give pålæg om indberetning til indberetnings-
pligtige udbydere af kryptoaktivtjenester.
EU-medlemsstaterne skal herudover fastsætte en række ad-
ministrative procedurer, dels til kontrol af de indberetnings-
pligtige udbydere af kryptoaktivtjenesters opfyldelse af kra-
vene om indberetning og due diligence, dels til opfølgning
over for indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtjene-
ster i tilfælde af ufuldstændige eller unøjagtige indberettede
oplysninger.
DAC8 stiller krav om, at den myndighed i en EU-med-
lemsstat, som meddeler tilladelse til udbydere af kryptoak-
tivtjenester i overensstemmelse med MiCA-forordningen,
regelmæssigt og senest den 31. december i det relevante
kalenderår eller en anden relevant indberetningsperiode skal
sende en liste over alle udbydere af kryptoaktivtjenester, der
er meddelt tilladelse, til skattemyndighederne. I Danmark er
det aktuelt Finanstilsynet, som meddeler sådanne tilladelser
i henhold til MiCA-forordningen.
Endelig vil EU-medlemsstaterne skulle indføre administrati-
ve procedurer for en enkelt registrering af kryptoaktivopera-
tører. Det vil sige udbydere af kryptoaktivtjenester, hvor der
ikke kræves tilladelse efter MiCA-forordningen.
En kryptoaktivoperatør, der er en indberetningspligtig ud-
byder af kryptoaktivtjenester, skal registreres hos den kom-
petente myndighed i den EU-medlemsstat, den er indberet-
ningspligtig til, inden udløbet af den periode, inden for
hvilken kryptoaktivoperatøren skal indberette til den pågæl-
dende myndighed. Hvis en sådan kryptoaktivoperatør opfyl-
der betingelserne for at være indberetningspligtig i mere
end én EU-medlemsstat, skal vedkommende registreres hos
den kompetente myndighed i en af disse EU-medlemsstater
inden udløbet af den periode, inden for hvilken kryptoaktiv-
operatøren skal indberette.
En kryptoaktivoperatør skal dog ikke registreres hos den
kompetente myndighed i en EU-medlemsstat, hvor kryp-
toaktivoperatøren ikke er forpligtet til at opfylde kravene
vedrørende indberetning og due diligence, fordi disse krav
opfyldes af kryptoaktivoperatøren i en anden EU-medlems-
stat, jf. således reglerne gennemgået i lovforslagets pkt.
3.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ved registreringen skal kryptoaktivoperatøren sende følgen-
de oplysninger til den EU-medlemsstat, hvor vedkommende
foretager sin registrering: Navn, postadresse, elektroniske
adresser, herunder websteder, ethvert skatteregistrerings-
nummer udstedt til kryptoaktivoperatøren, de EU-medlems-
stater, hvor de brugere, der skal indberettes om, er hjemme-
hørende, enhver kvalificeret jurisdiktion uden for unionen,
som kryptoaktivoperatøren indberetter til.
Kryptoaktivoperatøren skal underrette den EU-medlemsstat,
hvor registrering er sket, om enhver ændring af de oplysnin-
ger, der er givet.
Den EU-medlemsstat, hvor registreringen sker, tildeler kryp-
toaktivoperatøren et individuelt identifikationsnummer og
skal meddele dette elektronisk til de kompetente myndighe-
der i alle EU-medlemsstaterne.
Den EU-medlemsstat, hvor registreringen er sket, skal kun-
ne slette kryptoaktivoperatøren fra registret over kryptoak-
tivoperatører, hvis kryptoaktivoperatøren underretter den på-
gældende EU-medlemsstat om, at den ikke længere har
brugere, der skal indberettes om, inden for EU, hvis der
er grund til at antage, at en kryptoaktivoperatørs aktivitet
er ophørt, hvis kryptoaktivoperatøren ikke længere opfylder
definitionen af at være kryptoaktivoperatører, f.eks. fordi
vedkommende har indhentet tilladelse til at fungere som ud-
byder af krytoaktivtjenester efter MiCA-forordningen, eller
hvis EU-medlemsstaten har tilbagekaldt registreringen, for-
di kryptoaktivoperatøren ikke har opfyldt sin indberetnings-
pligt.
Hvis en kryptoaktivoperatør ikke opfylder sin indberetnings-
pligt efter to påmindelser fra den EU-medlemsstat, hvor
registreringen er sket, træffer denne EU-medlemsstat således
de nødvendige foranstaltninger for at tilbagekalde registre-
ringen af kryptoaktivoperatøren. Registreringen skal tilbage-
kaldes senest efter 90 dage, men ikke før der er gået 30 dage
efter den anden påmindelse.
Hver EU-medlemsstat skal straks underrette Kommissionen
om uregistrerede kryptoaktivoperatører, som har brugere,
der skal indberettes om, hjemmehørende i EU. Hvis en
kryptoaktivoperatør ikke opfylder registreringsforpligtelsen,
eller hvis registreringen af den er blevet tilbagekaldt, skal
EU-medlemsstaterne træffe foranstaltninger, der er effekti-
ve, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har af-
skrækkende virkning, for at håndhæve overholdelse inden
for deres jurisdiktion. Valget af sådanne foranstaltninger
henhører under EU-medlemsstaternes beføjelse. EU-med-
lemsstaterne bestræber sig også på at samordne deres tiltag
med henblik på at håndhæve overholdelse, herunder som en
sidste udvej at forhindre, at kryptoaktivoperatøren kan drive
virksomhed inden for EU.
18
Bistandsdirektivets artikel 25a indeholdt forud for DAC8
en regel om, at EU-medlemsstaterne skulle fastsætte regler
om sanktioner, som skal anvendes i tilfælde af overtrædelse
af de nationale regler, der gennemfører direktivets regler
om indgivelse af land for land-rapporter (DAC4), om ind-
beretningspligtige grænseoverskridende ordninger (DAC6)
og om indberetning af oplysninger fra digitale platforme
(DAC7). Bestemmelsen er ved DAC8 udvidet, så det også
fremgår, at EU-medlemsstaterne skal fastsætte regler om
sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser
af de nationale regler, der gennemfører reglerne i bistands-
direktivets artikel 8ad om indberetning om transaktioner
i kryptoaktiver, som affattet ved DAC8, og træffe alle
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemfø-
res. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt for-
hold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.
Det fremgår af CARF, at det forventes, at jurisdiktionerne,
som gennemfører CARF, fastsætter regler til effektivt at
kunne håndhæve reglerne. CARF indeholder ikke egentlige
regler om kontrol og sanktioner. Derimod indeholder CARF
en række retningslinjer herfor, som jurisdiktionerne kan væl-
ge at følge. EU-reglerne falder inden for rammerne af disse
retningslinjer. Det betyder, at en implementering af DAC8´s
regler om kontrol og sanktioner vil kunne sikre, at retnings-
linjerne i CARF følges.
3.1.6.3. Skatteministeriets overvejelser
Det vurderes at være nødvendigt at indføre regler om, at
udbydere af kryptoaktivtjenester skal kunne forhindre kryp-
toaktivbrugere i at foretage indberetningspligtige transaktio-
ner, hvis kryptoaktivbrugeren ikke meddeler udbyderen af
kryptoaktivtjenesten de oplysninger, som skal meddeles.
I forhold til håndhævelsen af due diligence-kravene og ind-
beretningsreglerne er der i den gældende bestemmelse i
skatteindberetningslovens § 56 hjemmel til at kræve, at de
indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtjenester skal
opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberet-
tes, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af, om en
oplysning er indberetningspligtig. Det vil dog være hensigts-
mæssigt at indføre samme krav til opbevaring af oplysninger
efter DAC8 og CARF, som de regler, der gælder i dag i
forhold til DAC2 og CRS. Dette skyldes, at der vil være
enheder, der er indberetningspligtige efter begge regelsæt.
Det vurderes, at med den ovenfor overvejede ændring af
opbevaringsperioden for de oplysninger, der skal opbevares,
vil Skatteforvaltningen have de relevante kontrolhjemler til
at kontrollere overholdelsen af de regler, der skal gennemfø-
re DAC8’s regler om indberetning af oplysninger om trans-
aktioner i kryptoaktiver og due diligence-regler i tilknytning
hertil. Herudover vil Skatteforvaltningen inden for disse
rammer kunne fastsætte de nødvendige administrative pro-
cedurer.
Det vurderes derudover nødvendigt at fastsætte regler om, at
den myndighed, der meddeler tilladelse til udbydere af kryp-
toaktivtjenester i overensstemmelse med forordning (EU)
2023/1114 regelmæssigt og senest den 31. december i det
relevante kalenderår skal sende en liste til Skatteforvaltnin-
gen over alle udbydere af kryptoaktivtjenester, der er med-
delt tilladelse.
Det vurderes, at underretning af Kommissionen om uregi-
strerede kryptoaktivbrugere i dansk ret vil kunne foretages
efter skattekontrollovens § 66 om Skatteforvaltningens ud-
veksling af oplysninger med andre lande. På dette punkt er
det således ikke nødvendigt at ændre reglerne.
Det vil derimod være nødvendigt at indføre regler om regi-
strering af indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtje-
nester og om straf for manglende overholdelse af de regler i
dansk ret, der gennemfører direktivet.
3.1.6.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at skatteministeren gives hjemmel til at fast-
sætte regler om, at udbydere af kryptoaktivtjenester skal for-
hindre kryptoaktivbrugere i at foretage indberetningspligtige
transaktioner, hvis kryptoaktivbrugeren ikke meddeler udby-
deren af kryptoaktivtjenesten de oplysninger, som skal med-
deles efter de regler, der gennemfører DAC8’s regler om de
oplysninger, brugeren skal give til udbyderen af kryptoaktiv-
tjenester med henblik på identifikation af brugeren. Der vil
i medfør af denne bemyndigelse skulle fastsættes regler sva-
rende til reglerne i DAC8 om, at den indberetningspligtige
udbyder af kryptoaktivtjenester skal forhindre en kryptoak-
tivbruger i at foretage indberetningspligtige transaktioner,
hvis kryptoaktivbrugeren ikke fremlægger de oplysninger,
der er påkrævet efter due diligence-reglerne.
Som nævnt i lovforslagets pkt. 3.1.6.1, skal grundlaget for
de oplysninger, der skal indberettes om finansielle konti
efter regler, der gennemfører DAC2 og CRS, herunder op-
lysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning er
indberetningspligtig, skal opbevares i 5 år regnet fra udløbet
af indberetningsfristen for de pågældende oplysninger. Det
foreslås, at der indføres en tilsvarende regel i forhold til
de oplysninger, der skal indberettes om kryptoaktiver efter
DAC8 og CARF og oplysninger til brug for afgørelsen af,
om en oplysning er indberetningspligtig.
Endvidere foreslås det, at gennemførelse af procedurerne
for identifikation af de kryptoaktivbrugere, udbydere af
kryptoaktivtjenester skal indberette om, og forhindring af
kryptoaktivbrugere i at foretage indberetningspligtige trans-
aktioner skal kunne fremtvinges ved anvendelse af daglige
tvangsbøder. Reglen skal kunne anvendes til at give mulig-
hed for, at Skatteforvaltningen kan gennemtvinge de regler,
der skal gennemføre DAC8’s regler om due diligence og
forhindring af kryptoaktivbrugere, der ikke medvirker hertil,
i at gennemføre transaktioner.
Det foreslås herudover, at der skabes hjemmel til, at skatte-
ministeren efter aftale med erhvervsministeren kan fastsætte
regler om, at den myndighed, der meddeler tilladelse til
udbydere af kryptoaktivtjenester i overensstemmelse med
19
forordning (EU) 2023/1114 regelmæssigt og senest den 31.
december i det relevante kalenderår skal sende en liste over
alle udbydere af kryptoaktivtjenester, der er meddelt tilladel-
se.
Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 48, stk. 2,
skabes hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte regler
om registrering af udbydere af kryptoaktivtjenester omfattet
af pligterne efter regler, der gennemfører DAC8’s regler om
indberetning af transaktioner i kryptoaktiver. Det fremgår
herudover af skatteindberetningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt.,
at skatteministeren kan fastsætte regler om, at anmeldelse
til registrering og ændring heraf kan fremtvinges ved anven-
delse af daglige tvangsbøder. Den foreslåede ændring inde-
bærer, at skatteministeren også vil kunne fastsætte sådanne
regler i forhold til at gennemtvinge registrering af udbyde-
re af kryptoaktivtjenester for indberetningspligt og ændring
heraf.
Denne hjemmel vil skulle udnyttes til at fastsætte regler
svarende til reglerne om registrering af indberetningspligtige
kryptoaktivoperatører i DAC8. DAC8 stiller ikke krav om,
at udbydere af kryptoaktivtjenester, som har tilladelse efter
MiCA til at agere som udbyder af kryptoaktivtjenester, re-
gistrerer sig. Imidlertid vil en registrering af indberetnings-
pligten være nødvendig for teknisk at give den pågældende
udbyder af kryptoaktivtjenester adgang til indberetningssy-
stemet. Det vil dermed være nødvendigt af fastsætte regler
om registrering af indberetningspligten for disse udbydere af
kryptoaktivtjenester.
Derudover vil der skulle indføres regler om pålæg af tvangs-
bøder og bøder ved manglende registrering, hvilket i medfør
af skatteindberetningslovens § 48, stk. 2, vil kunne ske i
den bekendtgørelse, der fastsætter de nærmere regler til gen-
nemførelse af registrerings- og indberetningspligterne for
udbydere af kryptoaktivtjenester.
Skatteindberetningslovens § 59, stk. 2, giver hjemmel til,
at der kan fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt
eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifter,
der udstedes i medfør af loven.
Denne bemyndigelse vil skulle udnyttes til at fastsætte reg-
ler om, at den indberetningspligtige udbyder af kryptoaktiv-
tjenester, der forsætligt eller groft uagtsomt ikke rettidigt
gennemfører due diligence-procedurerne efter de regler, der
gennemfører DAC8’s regler om indberetning af transaktio-
ner i kryptoaktiver, undlader rettidigt at anmelde sig til regi-
strering eller undlader rettidigt at opfylde sin indberetnings-
pligt eller afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige
oplysninger, kan straffes med bøde, medmindre højere straf
er forskyldt efter skatteindberetningslovens § 58.
Endvidere vil bemyndigelsen skulle udnyttes til at fastsætte
regler om, at den kryptoaktivbruger, der forsætligt eller groft
uagtsomt afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige
oplysninger til en indberetningspligtig udbyder af kryptoak-
tivtjenester i forbindelse med dennes indsamling af oplys-
ninger til gennemførelse af due diligence-procedurerne efter
de regler, der gennemfører DAC8’s regler om indberetning
af transaktioner i kryptoaktiver, skal kunne straffes med bø-
de, medmindre højere straf er forskyldt efter lovgivningen.
Ved overtrædelse af disse regler, skal der ved bødeudmå-
lingen tages hensyn til det samlede antal indberetninger,
som den indberetningspligtige skal indgive, inklusiv det an-
tal indberetninger, den indberetningspligtige ikke har indgi-
vet. Bøden gradueres som anført i skemaet nedenfor.
Antal indberetninger Bødestørrelse
1 - 1.000 5.000 kr.
1.001 - 10.000 10.000 kr.
10.001 - 100.000 20.000 kr.
100.001 - 1 mio. 40.000 kr.
Over 1 mio. 80.000 kr.
3.2. Ændring af reglerne om automatisk udveksling af
oplysninger vedrørende finansielle konti
Ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014
om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår ob-
ligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskat-
ningsområdet (herefter DAC2), gennemførtes OECD´s fæl-
les standard for automatisk udveksling af oplysninger om
finansielle konti i skatteforhold (Standard for Automatic Ex-
change of Financial Account Information in TAX Maters
– også kaldet Common Reporting Standard eller CRS) i
EU-retten. De væsentligste regler herom findes i bistandsdi-
rektivets artikel 8, stk. 3a og 7a, samt i bilag I og II til
direktivet.
OECD godkendte den 26. august 2022 i tilknytning til
CARF-ordningen en række ændringer af CRS-ordningen, og
den 8. juni 2023 godkendte OECD’s Råd, at den ændrede
CRS gøres til en standard, som OECD’s medlemslande og
andre lande, der har tilsluttet sig standarden, anbefales at
gennemføre. Samtidig blev Global Forum on Transparency
and Exchange of Information for Tax Purposes opfordret til
at overvåge gennemførelsen heraf.
Ved DAC8 er der foretaget de ændringer af bistandsdirekti-
20
vet, der er nødvendige for at bringe de regler i direktivet,
der gennemfører CRS, i overensstemmelse med OECD’s
ændringer heraf.
3.2.1. Kredsen af indberetningspligtige
3.2.1.1. Gældende ret
Reglerne i bistandsdirektivet og CRS om afgrænsningen af
de indberetningspligtige finansielle institutter og undtagne
finansielle institutter er i dansk ret gennemført ved §§ 2-20
i bekendtgørelse nr. 334 af 26. marts 2020 om identifikation
og indberetning af finansielle konti med tilknytning til ud-
landet (herefter benævnt CRS-bekendtgørelsen).
De finansielle institutter, der er omfattet af indberetnings-
pligten efter disse regler, er forvaltningsinstitutter, indskud-
sinstitutter, investeringsenheder og visse specificerede for-
sikringsselskaber.
Ved »indskudsinstitut« forstås i denne forbindelse en enhed,
der accepterer indskud som et sædvanligt led i bankvirksom-
hed eller lignende forretningsvirksomhed.
Ved »investeringsenhed« forstås en enhed, der som led i
forretningsvirksomhed hovedsagelig udfører en eller flere af
følgende aktiviteter eller operationer for eller på vegne af
en kunde: Handel med pengemarkedsinstrumenter (checks,
veksler, indskudsbeviser, derivater mv.), valutaveksling,
børs-, rente- og indeksinstrumenter, omsættelige værdipa-
pirer eller råvareterminskontrakter, individuel og kollektiv
porteføljeforvaltning, eller anden form for investering, ad-
ministration eller forvaltning af finansielle aktiver eller pen-
ge på vegne af andre personer.
Udtrykket »finansielt aktiv« omfatter i denne forbindelse
værdipapirer (f.eks. kapitalandele i et aktieselskab, andele
eller ejerinteresser i et interessentskab, der har udvidet ejer-
kreds eller er børsnoteret, eller en trust, obligationer, låne-
beviser, gældsbreve eller tilsvarende gældsbeviser), andele
i et interessentskab, råvarer, swaps (f.eks. renteswaps, valu-
taswaps, basisswaps, rentelofter, rentegulve, råvareswaps,
aktieswaps, aktieindeksswaps og lignende aftaler), forsik-
ringsaftaler eller annuitetsaftaler eller andele (herunder en
futureskontrakt, en terminskontrakt eller en option) i værdi-
papirer, interessentskaber, råvarer, swaps, forsikringsaftaler
eller annuitetsaftaler. Udtrykket »finansielt aktiv« omfatter
ikke en ikkegældsbaseret, direkte andel i fast ejendom.
Endvidere omfatter definitionen af investeringsenhed en for-
valtet investeringsenhed, hvilket vil sige en enhed, hvis brut-
toindkomst hovedsagelig kan tilskrives investering, geninve-
stering eller handel med finansielle aktiver, hvis enheden
forvaltes af en anden enhed, som er et indskudsinstitut, et
forvaltningsinstitut, et specificeret forsikringsselskab eller
en investeringsenhed som beskrevet i det foregående afsnit.
Visse finansielle institutter er dog undtaget fra indberet-
ningspligten. En af disse undtagelser omfatter offentlige en-
heder, internationale organisationer og centralbanker. Undta-
gelsen gælder dog ikke i forbindelse med en betaling, der
er afledt af en forpligtelse i forbindelse med en kommerciel
finansiel aktivitet af en type, som udøves af et specificeret
forsikringsselskab, et forvaltningsinstitut eller et indskudsin-
stitut.
3.2.1.2. Direktivet
Ved DAC8 udvides definitionen af indskudsinstitut til også
at omfatte enheder, der opbevarer e-penge eller digitale cen-
tralbankvalutaer for kunderne. Ændringen skyldes, at defini-
tionen af de indberetningspligtige indskudskonti udvides til
at omfatte konti, hvor der føres sådanne aktiver, jf. herom
nedenfor.
Endvidere udvides definitionen af en investeringsenhed til at
omfatte en enhed, der foretager investering, administration
eller forvaltning af indberetningspligtige kryptoaktiver, på
vegne af andre personer, bortset fra levering af tjenester,
hvor der foretages vekslingstransaktioner for eller på vegne
af kunder.
Samtidig indebærer DAC8, at andele i indberetningspligtige
kryptoaktiver tilføjes til definitionen af finansielle aktiver.
Tilsvarende udvides definitionen af forvaltede investerings-
enheder, så også indkomst af indberetningspligtige kryp-
toaktiver indgår på lige fod med indkomst på finansielle
aktiver ved opgørelsen af, om bruttoindkomst hovedsagelig
kan tilskrives investering, geninvestering eller handel med
disse aktiver. Udtrykket »anden form for investering, admi-
nistration eller forvaltning af finansielle aktiver, penge eller
indberetningspligtige kryptoaktiver på vegne af andre per-
soner« omfatter ikke levering af tjenester, hvor der foretages
vekslingstransaktioner for eller på vegne af kunder.
Som følge af, at indskudsinstitutter, der opbevarer e-penge
og centralbankvalutaer, omfattes af begrebet finansielle in-
stitutter efter DAC8, justeres der også ved DAC8 på defi-
nitionen af offentlige enheder, internationale organisationer
og centralbanker, sådan at undtagelsen fra indberetningspligt
ikke gælder med hensyn til opbevaring af digitale central-
bankvalutaer for kontohavere, som ikke er finansielle insti-
tutter, offentlige enheder, internationale organisationer eller
centralbanker.
Som følge af disse ændringer er der samtidig med DAC8
indsat nogle nye definitioner i bistandsdirektivets bilag I.
Udtrykket »elektroniske penge« eller »e-penge« defineres
således som ethvert produkt, der er en digital repræsentation
af en enkelt fiatvaluta, udstedes ved modtagelse af midler
med henblik på gennemførelse af betalingstransaktioner,
er repræsenteret ved et krav på udstederen denomineret i
samme fiatvaluta, accepteres som betaling af en anden fy-
sisk eller juridisk person end udstederen, og i henhold til
de lovgivningsmæssige krav, som udsteder er underlagt, kan
indløses til enhver tid og til pariværdi for samme fiatvaluta
efter anmodning fra indehaveren af produktet.
21
Udtrykket omfatter dog ikke produkter, der er skabt udeluk-
kende med det formål at lette overførslen af midler fra en
kunde til en anden person efter kundens instrukser. Dette
omfatter dog ikke tilfælde, hvor de midler, der er forbundet
med et sådant produkt - som led i den overførende enheds
sædvanlige forretningsvirksomhed - enten opbevares længe-
re end 60 dage efter modtagelsen af instrukser om at foreta-
ge overførslen eller, i tilfælde af manglende instrukser, hvis
midlerne opbevares længere end 60 dage efter modtagelsen
af midlerne.
Ved udtrykket »fiatvaluta« forstås en officiel valuta i en
jurisdiktion, som er udstedt af en jurisdiktion eller af en
jurisdiktions udpegede centralbank eller monetære myndig-
hed, herunder forretningsbankpenge og e-penge.
Ved udtrykket »digital centralbankvaluta« forstås enhver
form for digital fiatvaluta udstedt af en centralbank eller en
anden monetær myndighed.
Ved udtrykket »kryptoaktiv« forstås kryptoaktiver som
defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 5), i forordning
(EU) 2023/1114. Se nærmere herom i lovforslagets pkt.
3.1.1.2. Ved udtrykket »indberetningspligtigt kryptoaktiv«
forstås enhver form for kryptoaktiver, som ikke er digitale
centralbankvalutaer, elektroniske penge eller enhver anden
form for kryptoaktiver, for hvilke den indberetningspligtige
udbyder af kryptoaktivtjenester har slået tilstrækkeligt fast,
at de ikke kan bruges til betalings- eller investeringsformål.
Endelig forstås der ved »vekslingstransaktion« veksling
mellem indberetningspligtige kryptoaktiver og fiatvalutaer,
og veksling mellem en eller flere former for indberetnings-
pligtige kryptoaktiver.
CRS er ændret tilsvarende.
3.2.1.3. Skatteministeriets overvejelser
Ved DAC8 foretages en række ændringer af reglerne om af-
grænsningen af de indberetningspligtige finansielle institut-
ter og undtagne finansielle institutter som følge af OECD’s
ændring af CRS. Disse ændringer vil skulle afspejles i CRS-
bekendtgørelsen. Dette kræver ikke en ændring af hjem-
melsbestemmelsen, som denne bekendtgørelse er udstedt i
medfør af.
3.2.1.4. Den foreslåede ordning
Det er hensigten, at de gældende bemyndigelser i skatteind-
beretningslovens § 22, stk. 1, vil skulle udnyttes til at ændre
CRS-bekendtgørelsen, så den afspejler DAC8 og ændringer-
ne af CRS.
3.2.2. Indberetningspligtige konti
3.2.2.1 Gældende ret
Reglerne i bistandsdirektivet og CRS om afgrænsningen af
de indberetningspligtige konti er i dansk ret gennemført ved
§§ 21-47 i CRS-bekendtgørelsen.
De aktiver, der er omfattet af CRS-bekendtgørelsens regler
om indberetning og udveksling af oplysninger om finansiel-
le konti er konti, der føres af et finansielt institut, herun-
der indskudskonti, forvaltningskonti og andele i egenkapital
eller gæld i investeringsenheder og forsikringsaftaler med
kontantværdi og annuitetsaftaler.
Udtrykket »indskudskonto« omfatter i denne forbindelse
enhver forretningskonto, lønkonto, opsparingskonto, aftale-
konto eller en konto, der er dokumenteret ved et indskud-
sbevis, opsparingsbevis, investeringsbevis, gældsbevis eller
andet tilsvarende instrument, som føres af et finansielt insti-
tut som et sædvanligt led i bankvirksomhed eller tilsvarende
forretningsvirksomhed. En indskudskonto omfatter også et
beløb, som opbevares af et forsikringsselskab i henhold til
en garanteret investeringskontrakt eller en tilsvarende aftale
om at betale eller godskrive renter af beløbet.
Herudover er der regler om, at en række konti anses for
undtagne konti. Effekten af disse regler er, at finansielle
konti, der ikke repræsenterer nogen større risiko for at blive
anvendt til at skjule formuer eller indtægter, undtages fra
direktivets krav om gennemførelse af due diligence samt
indberetning og udveksling af oplysninger.
Endvidere indeholder CRS-bekendtgørelsen en række und-
tagelser i forhold til dem, der skal indberettes om. Bl.a. er
et selskab undtaget fra at skulle indberettes om som konto-
haver, hvis aktierne i selskabet regelmæssigt handles på et
eller flere etablerede værdipapirmarkeder. Ligeledes er et
selskab undtaget, hvis det er en tilknyttet enhed til et sådant
undtaget selskab.
En enhed er i denne forbindelse en tilknyttet enhed i forhold
til en anden enhed, hvis en af enhederne kontrollerer den an-
den, eller de to enheder er under fælles kontrol. I denne hen-
seende omfatter kontrol direkte eller indirekte ejerskab af
mere end 50 pct. af stemmerne og værdien i en enhed. Und-
tagelsen er dermed hovedsageligt rettet mod børsnoterede
selskaber og de datterselskaber, de kontrollerer.
3.2.2.2. Direktivet
I forhold til definitionen af finansielle konti udvides definiti-
onen af indskudskonti i bistandsdirektivets bilag I, afdeling
VIII, afsnit C, med DAC8 til også at omfatte konti eller
nominelle konti, som repræsenterer alle e-penge, der opbe-
vares for en kunde og konti, hvorpå der opbevares en eller
flere digitale centralbankvalutaer for en kunde.
Dette indebærer, at sådanne konti vil skulle omfattes af
indberetningerne fra de finansielle institutter, og de indbe-
rettede oplysninger vil skulle udveksles mellem EU-med-
lemsstaterne, i det omfang, de ikke er omfattet af en af
bistandsdirektivets undtagelser og i øvrigt efter direktivets
due diligence-regler er udpeget som en indberetningspligtig
konto.
Der indsættes med DAC8 imidlertid en ny undtagelse vedrø-
rende indskudskonti, hvor alle elektroniske penge opbevares
22
for en kunde, hvor det glidende gennemsnit over 90 dage
af den samlede kontosaldo eller værdi ultimo dagen ikke
overstiger 10.000 USD på noget tidspunkt i løbet af kalen-
deråret eller anden relevant indberetningsperiode. Sådanne
konti vil fremover være undtagne konti og er dermed ikke
omfattet af indberetningen og udvekslingen af oplysninger
efter bistandsdirektivet.
Ved DAC8 udvides de finansielle konti, som anses for und-
tagne, til også at omfatte finansielle konti, der er oprettet
i forbindelse med en virksomheds stiftelse eller kapitaludvi-
delse, forudsat at kontoen opfylder følgende krav:
– kontoen bruges udelukkende til deponering af kapital,
som kan anvendes til en virksomheds stiftelse eller kapi-
taludvidelse som foreskrevet i lovgivningen,
– beløb, som står på kontoen, blokeres, indtil det indberet-
ningspligtige finansielle institut indhenter en uafhængig
bekræftelse vedrørende stiftelsen eller kapitaludvidelsen,
– kontoen lukkes eller omdannes til en konto i virksomhe-
dens navn efter stiftelsen eller kapitaludvidelsen,
– udbetalinger, som stammer fra en fejlslagen stiftelse
eller kapitaludvidelse, fratrukket serviceudbydergebyrer
og lignende gebyrer, foretages udelukkende til de per-
soner, som har bidraget med beløbene, og
– kontoen har ikke eksisteret i mere end 12 måneder.
Endvidere er der foretaget en justering af reglen om, at
børsnoterede selskaber og deres datterselskaber ikke skal
indberettes om som kontohaver. Ved DAC8 udvides bestem-
melsen således til at omfatte enheder, som ikke er selskaber,
hvis andelene i enheden regelmæssigt handles på et eller
flere etablerede værdipapirmarkeder. Ligeledes udvides be-
stemmelsen til at omfatte enheder, som ikke er selskaber,
hvis enheden er en tilknyttet enhed til en sådan undtaget
enhed.
CRS er ændret tilsvarende.
3.2.2.3. Skatteministeriets overvejelser
Ved DAC8 foretages en række ændringer af reglerne om af-
grænsningen af de indberetningspligtige finansielle institut-
ter og undtagne finansielle institutter som følge af OECD’s
ændring af CRS. Disse ændringer vil skulle afspejles i CRS-
bekendtgørelsen. Dette kræver ikke en ændring af hjem-
melsbestemmelsen, som denne bekendtgørelse er udstedt i
medfør af.
3.2.2.4. Den foreslåede ordning
Det er hensigten, at de gældende bemyndigelser i skatteind-
beretningslovens § 22, stk. 1, vil skulle udnyttes til at ændre
CRS-bekendtgørelsen, så den afspejler de ændringer, der
indføres ved DAC8 og ændringerne af CRS.
3.2.3. Oplysninger, som skal indberettes
3.2.3.1. Gældende ret
Reglerne i bistandsdirektivet og CRS om de oplysninger,
som skal indberettes, er i dansk ret gennemført ved §§
102-107 i CRS-bekendtgørelsen med hjemmel i skatteindbe-
retningslovens § 22, stk. 1.
Efter disse regler, skal de indberetningspligtige finansielle
institutter indberette følgende oplysninger om identiteten af
den, der indberettes om: Navn, adresse, den jurisdiktion el-
ler de jurisdiktioner, hvor den pågældende anses for hjem-
mehørende, skatteregistreringsnummer eller -numre samt
fødselsdato og fødested (for så vidt angår en fysisk person)
for hver fysisk person eller enhed, der skal indberettes om,
og som er kontohaver.
For så vidt angår en enhed, der er kontohaver, og som er
identificeret som havende en eller flere kontrollerende per-
soner, der skal indberettes om, skal der indberettes navn,
adresse, den jurisdiktion eller de jurisdiktioner, hvor enhe-
den er hjemmehørende, og skatteregistreringsnummer eller
-numre for enheden og navn, adresse, den jurisdiktion eller
de jurisdiktioner, hvor den pågældende er hjemmehørende,
og skatteregistreringsnummer eller -numre samt fødselsdato
og fødested for hver kontrollerende person, der skal indbe-
rettes om.
For så vidt angår identiteten af kontoen, skal de indberet-
ningspligtige finansielle institutter indberette oplysninger
om kontonummer (eller hvad der til praktiske formål svarer
dertil, hvis der ikke findes et kontonummer).
For allerede eksisterende indberetningspligtige konti (med
allerede eksisterende menes, at kontoen er oprettet før 1.
januar 2016) skal det indberetningspligtige finansielle insti-
tut alene indberette oplysninger om skatteregistreringsnum-
mer eller fødselsdato, hvis skatteregistreringsnummeret eller
fødselsdatoen findes i det indberetningspligtige finansielle
instituts sagsakter eller skal indsamles til andre formål. Det
indberetningspligtige finansielle institut skal dog udøve ri-
melige bestræbelser på at indsamle skatteregistreringsnum-
meret og fødselsdatoen ved udgangen af det andet år efter
det år, hvor kontoen er blevet identificeret som værende
indberetningspligtig.
Det bemærkes, at bestemmelsen i skatteindberetningslovens
§ 22, stk. 1, nr. 1, omtaler »en juridisk person med en el-
ler flere kontrollerende personer«. I CRS samt i DAC2 og
DAC8 omtales derimod enheder med en eller flere kontrol-
lerende personer. Dette begreb er lidt bredere end en juridisk
person, da det også omfatter juridiske arrangementer som
f.eks. trusts. Der er ikke med den forskellige formulering
tilsigtet nogen fravigelse fra CRS og DAC2, og bestemmel-
sen skal derfor fortolkes i overensstemmelse med CRS og
DAC2.
3.2.3.2. Direktivet
Ved DAC8 er der ændret på de oplysninger, de indberet-
ningspligtige finansielle institutter skal indberette om identi-
teten af den, der indberettes om, i de situationer, hvor der
er tale indberetning om en enhed, der har kontrollerende
personer, der skal indberettes om. Indberetningen skal såle-
23
des udvides med en angivelse af den eller de roller, i kraft
af hvilken eller hvilke hver enkelt kontrollerende person,
der skal indberettes om, er en kontrollerende person i en-
heden. Endvidere skal det oplyses, om der er fremlagt en
gyldig egenerklæring for hver fysisk kontrollerende person,
der skal indberettes om.
For så vidt angår de oplysninger, de indberetningspligtige
finansielle institutter skal indberette om den pågældende
finansielle konto, følger det af DAC8, at disse oplysninger
skal udvides med oplysninger om, hvorvidt der foreligger en
gyldig egenerklæring, om kontoen er en fælles konto, herun-
der antallet af fælles kontohavere, kontotype og hvorvidt
kontoen er en allerede eksisterende konto eller en ny konto.
Som noget nyt indfører DAC8 herudover krav om, at for så
vidt angår andele i egenkapital, der besiddes af en investe-
ringsenhed, som er en juridisk ordning, som f.eks. en trust,
skal der oplyses om den eller de roller, i kraft af hvilken
eller hvilke den fysiske person eller enhed, der skal indbe-
rettes om, er indehaver af andele i egenkapital. I forhold til
en trust kan det f.eks. være, om den pågældende er trustee
eller begunstiget.
I forbindelse med indførelsen af pligten til at indberette den
eller de roller, i kraft af hvilken eller hvilke de pågælden-
de, der indberettes om, anses for kontrollerende personer
henholdsvis indehavere af andele i egenkapital, er der med
DAC8 indført en overgangsordning. Efter overgangsordnin-
gen gælder, at for indberetningspligtige finansielle konti,
som føres af et indberetningspligtigt finansielt institut pr. 31.
december 2025, skal der for de indberetningsperioder, som
slutter senest med det andet kalenderår efter denne dato, kun
indberettes oplysninger vedrørende de nævnte roller, hvis
sådanne oplysninger er tilgængelige i de elektronisk søgbare
data, som opbevares af det indberetningspligtige finansielle
institut.
I forhold til undtagelsen om, at der i visse tilfælde ikke
skal indberettes skatteregistreringsnummer og fødselsdato
for allerede eksisterende konti, foretages der med DAC8
en ændring, således at det indberetningspligtige finansielle
instituts forpligtelse til at udøve rimelige bestræbelser for at
indsamle skatteregistreringsnummer og fødselsdato udvides
til også at gælde i de situationer, hvor oplysninger vedrøren-
de kontoen skal ajourføres efter de anti-hvidvask- og kun-
dekendskabsprocedurer, som de finansielle institutter skal
foretage.
Som følge af indførelse af regler om indberetning vedrøren-
de transaktioner i kryptovaluta indføres der ved DAC8 en
regel, der sikrer mod dobbeltindberetning. Det vil sige imod
indberetning efter både efter DAC2-ordningen og efter de
nye regler. Det indebærer, at hvis der indberettes om en
transaktion vedrørende kryptoaktiver efter de nye regler, der
indføres med DAC8, vil den samme transaktion ikke skulle
indberettes efter reglerne om indberetning vedrørende finan-
sielle konti.
CRS er ændret tilsvarende.
3.2.3.3. Skatteministeriets overvejelser
Ved DAC8 foretages en række ændringer af reglerne om af-
grænsningen af de indberetningspligtige finansielle institut-
ter og undtagne finansielle institutter som følge af OECD’s
ændring af CRS. Disse ændringer vil skulle afspejles i CRS-
bekendtgørelsen. Dette kræver en ændring af hjemmelsbe-
stemmelsen, som denne bekendtgørelse er udstedt i medfør
af. I denne forbindelse kan der tillige rettes op på de forskel-
lige formuleringer i skatteindberetningslovens § 22, stk. 1,
nr. 1, og CRS samt DAC2 og DAC8.
3.2.3.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås således at ændre § 22, stk. 1, nr. 1, så der i
stedet for »juridisk person med en eller flere kontrollerende
personer« omtales »enhed med en eller flere kontrollerende
personer«.
Herudover foreslås det, at bestemmelsen udvides, så det
kommer til at fremgå af den, at skatteministeren kan fast-
sætte regler om, at der kan stilles krav om indberetning
af oplysninger om den eller de roller i kraft af hvilken
eller hvilke, en person er en kontrollerende person i en en-
hed. Endvidere foreslås det, at der kan fastsættes regler om,
at indberetningen skal omfatte oplysninger om, hvorvidt der
foreligger en gyldig egenerklæring fra den, der indberettes
om, og om kontoen er en fælles konto og i givet fald antallet
af fælles kontohavere.
Det foreslås herudover, at der i skatteindberetningslovens
§ 22, stk. 1, nr. 2, gives mulighed for, at skatteministeren og-
så kan fastsætte regler om, at der skal indberettes oplysning
om kontotype. Dette vil dække såvel over, om der f.eks. er
tale om en indskudskonto eller en forvaltningskonto m.v., og
om der er tale om en allerede eksisterende eller en ny konto.
Endelig foreslås det, at der indsættes en regel om, at skatte-
ministeren kan fastsætte regler om, at indberetningen, for
så vidt angår andele i egenkapital, der besiddes af en in-
vesteringsenhed, som er en juridisk ordning, skal omfatte
oplysning om den eller de roller i kraft af hvilke personen,
der skal indberettes om, er indehaver af andele i egenkapital.
Det er hensigten, at de gældende bemyndigelser i skatteind-
beretningslovens § 22, stk. 1, vil skulle udnyttes til at ændre
CRS-bekendtgørelsen, så den afspejler de ændringer, der
indføres ved DAC8 og ændringerne af CRS.
3.2.4. Due diligence
3.2.4.1. Gældende ret
Reglerne i bistandsdirektivet og CRS om due diligence er
i dansk ret gennemført ved kapitel 3-8 i CRS-bekendtgørel-
sen.
I forbindelse med det indberetningspligtige finansielle insti-
tuts due diligenceprocedurer skal det identificere de kontrol-
24
lerende personer i enheder, der er passive ikke-finansielle
enheder. Denne identifikation kan ske på baggrund af de an-
ti-hvidvask- og kundekendskabsprocedurer, som instituttet
har gennemført.
I due diligencereglerne sondres der mellem allerede eksi-
sterende og nye konti. Mens allerede eksisterende konti
som udgangspunkt dokumenteres ved hjælp af oplysninger,
de indberetningspligtige finansielle institutter allerede har
adgang til, dokumenteres nye konti som udgangspunkt ved
brug af egenerklæringer, som indhentes i forbindelse med
kontooprettelsen.
Allerede eksisterende konti er konti, der blev ført af det
indberetningspligtige finansielle institut den 31. december
2015, eller – under visse nærmere betingelser – konti opret-
tet efter denne dato i samme indberetningspligtige finansiel-
le institut af samme kontohaver.
Nye konti er andre konti oprettet den 1. januar 2016 eller
senere.
3.2.4.2. Direktivet
I forbindelse med identifikation af kontrollerende personer
er der ved DAC8 indsat en bestemmelse om, at det indbe-
retningspligtige finansielle institut alene kan basere sin iden-
tifikation på anti-hvidvask- og kundekendskabsprocedurer,
hvis disse procedurer er i overensstemmelse med direktiv
(EU) 2015/849, dvs. anti-hvidvaskdirektivet. Hvis det ind-
beretningspligtige finansielle institut ikke er juridisk forplig-
tet til at anvende procedurer, som er i overensstemmelse
med direktiv (EU) 2015/849, skal det indberetningspligtige
finansielle institut anvende procedurer, der i væsentlig grad
ligner disse procedurer.
Ved DAC8 er der indsat en ny due diligenceregel i forhold
til de situationer, hvor det indberetningspligtige finansielle
institut på grund af ekstraordinære omstændigheder ikke kan
indhente en egenerklæring for så vidt angår en ny konto
tids nok til at opfylde forpligtelserne til at gennemføre due
diligenceprocedurerne og indberetning for det kalenderår,
kontoen er åbnet i.
Som følge af, at definitionen af indberetningspligtige finan-
sielle konti efter bistandsdirektivet med DAC8 udvides til
også at omfatte konti, som repræsenterer e-penge, der opbe-
vares for en kunde, og konti, som opbevarer en eller flere di-
gitale centralbankvalutaer for en kunde, justeres sondringen
mellem allerede eksisterende konti og nye konti.
Hvis kontoen alene behandles som en finansiel konto i kraft
af ændringerne indført ved DAC8, anses en konto således
for en allerede eksisterende konto, hvis den føres af det
indberetningspligtige finansielle institut den 31. december
2025, eller – under visse nærmere betingelser – konti opret-
tet efter denne dato i samme indberetningspligtige finansiel-
le institut af samme kontohaver.
Tilsvarende anses andre konti, som alene behandles som en
finansiel konto i kraft af ændringerne indført ved DAC8, for
nye konti, hvis de er oprettet den 1. januar 2026 eller senere.
For konti, der allerede var finansielle konti i kraft af de
hidtil gældende regler, sker der ingen ændring i sondringen
mellem allerede eksisterende konti og nye konti.
Der indsættes med DAC8 en definition af identifikationstje-
nester i relation til reglerne om identifikation af kontohave-
res og kontrollerende personers identitet og skattemæssige
hjemsted. Udtrykket identifikationstjeneste betyder således
en elektronisk proces, som en EU-medlemsstat eller EU stil-
ler vederlagsfrit til rådighed for de indberetningspligtige fi-
nansielle institutter med henblik på at fastslå en kontohavers
eller en kontrollerende persons identitet og skattemæssige
hjemsted.
Identifikationstjeneste er ikke i øvrigt nævnt i bistandsdirek-
tivets bilag I eller II om finansielle konti eller i direktivets
regler om udveksling mellem EU-medlemsstaterne af oplys-
ninger om finansielle konti, og det er heller ikke sket med
DAC8.
Definitionen af identifikationstjenester skal dog ses i sam-
menhæng med, at der i OECD’s kommentarer til CRS er
anført, at nogle jurisdiktioner kan tilbyde offentlige identi-
fikationstjenester med det formål at fastslå identiteten og
skattemæssigt hjemsted for en kontohaver eller kontrolleren-
de person. I denne henseende er et unikt referencenummer,
kode eller anden bekræftelse modtaget af et indberetnings-
pligtigt finansielt institut med hensyn til en kontohaver eller
kontrollerende person via en statslig identifikationstjeneste
også en funktionel ækvivalent til et skatteregistreringsnum-
mer.
Betydningen af den indsatte definition er således, at hvis
en EU-medlemsstat eller EU indfører en sådan identifikati-
onstjeneste, kan det referencenummer, tjenesten har udstedt,
anvendes som alternativ til skatteregistreringsnummeret.
CRS indeholder tilsvarende regler.
3.2.4.3. Skatteministeriets overvejelser
Ved DAC8 og ændringen af CRS foretages en række æn-
dringer af reglerne om due diligence. Disse ændringer vil
skulle afspejles i CRS-bekendtgørelsen. Dette kræver ikke
en ændring af hjemmelsbestemmelsen, som denne bekendt-
gørelse er udstedt i medfør af.
3.2.4.4. Den foreslåede ordning
Det er således ikke nødvendigt at ændre hjemmelsbestem-
melsen i skatteindberetningslovens § 22, stk. 3, men det
er hensigten, at de gældende bemyndigelser i denne bestem-
melse vil skulle udnyttes til at ændre CRS-bekendtgørelsen,
så den afspejler de ændringer, der indføres ved DAC8 og
ændringerne af CRS.
3.2.5. Opbevaring af oplysninger
25
3.2.5.1. Gældende ret
Efter skatteindberetningslovens § 56, stk. 1, skal den, der
som led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter skat-
teindberetningsloven, opbevare grundlaget for de oplysnin-
ger, der skal indberettes, herunder oplysninger til brug for
afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig. Op-
bevaringen skal ske efter bogføringslovens regler om opbe-
varing af regnskabsmateriale. Er den indberetningspligtige i
øvrigt bogføringspligtig, og indgår de oplysninger, der skal
indberettes, i den bogføringspligtiges regnskab, skal regn-
skabet tilrettelægges således, at de indberettede oplysninger
kan afstemmes med regnskabsføringen.
Den bogføringspligtige skal efter bogføringsloven opbevare
regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen
af det regnskabsår, materialet vedrører.
Grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes efter
DAC2-ordningen og CRS, herunder oplysninger til brug for
afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig, skal
dog opbevares i 5 år regnet fra udløbet af indberetningsfri-
sten.
3.2.5.2. Direktivet
I forhold til opbevaring af oplysninger er der med DAC8
indsat en regel om, at med henblik på at nå målene i
bistandsdirektivet skal de registre, de indberetningspligtige
finansielle institutter fører over de skridt, der er taget, og
de beviser, der er anvendt under udførelsen af ovennævnte
procedurer, ikke være tilgængelige længere end nødvendigt,
men dog under alle omstændigheder i en periode på mindst
5 år.
3.2.5.3. Skatteministeriets overvejelser
Det er skatteministeriets opfattelse, at de gældende danske
regler på området, jf. lovforslagets pkt. 3.2.5.1, er tilstræk-
kelige til at gennemføre DAC8 og ændringen af CRS.
De gældende danske regler om opbevaring af regnskabsma-
teriale og Skatteforvaltningens muligheder for at kontrollere
vurderes at være tilstrækkelige til at kunne imødekomme
kravene i DAC8 om indberetningspligtige finansielle insti-
tutters opbevaring af regnskabsmateriale og Skatteforvalt-
ningens muligheder for at kontrollere, om de finansielle
institutter efterlever indberetningsreglerne og due diligence-
forpligtelserne. Desuden indeholder disse regler allerede en
regel om opbevaring i mindst 5 år.
3.2.5.4. Den foreslåede ordning
Ændringerne af bistandsdirektivet ved DAC8 på dette punkt
nødvendiggør således ikke ændringer af de danske regler på
området.
3.3. Ændring af reglerne for udveksling af oplysninger
om grænseoverskridende forhåndstilsagn m.v.
3.3.1. Gældende ret
Efter bistandsdirektivets artikel 8a som affattet før DAC8
skal skattemyndighederne i den EU-medlemsstat, hvor et
grænseoverskridende forhåndstilsagn er blevet udstedt, ænd-
ret eller fornyet ved automatisk udveksling meddele oplys-
ninger herom til de kompetente myndigheder i alle andre
EU-medlemsstater og til Kommissionen.
Disse bestemmelser er gennemført i dansk ret ved skatte-
kontrollovens § 66, nr. 1, hvorefter Skatteforvaltningen afgi-
ver oplysninger til og modtager oplysninger fra de kompe-
tente myndigheder i andre EU-medlemsstater i overensstem-
melse med bistandsdirektivet.
Grænseoverskridende forhåndstilsagn er i direktivets artikel
3, nr. 14, som affattet før DAC8 defineret som enhver afta-
le, meddelelse eller andet instrument eller tiltag med tilsva-
rende virkninger, også hvis udstedt, ændret eller fornyet i
forbindelse med skatterevision, der opfylder alle følgende
betingelser:
– Det er udstedt, ændret eller fornyet af eller på vegne af
regeringen eller skattemyndigheden i en EU-medlems-
stat eller EU-medlemsstatens territoriale eller admini-
strative underafdelinger, herunder lokale myndigheder,
uanset om det reelt anvendes.
– Det er udstedt, ændret eller fornyet til en bestemt skatte-
yder eller gruppe af skatteydere, som kan påberåbe sig
det.
– Det vedrører fortolkningen eller anvendelsen af en retlig
eller administrativ skattebestemmelse.
– Det vedrører en grænseoverskridende transaktion eller
et spørgsmål om, hvorvidt aktiviteter, som udøves af en
person i en anden jurisdiktion, skaber et fast driftssted.
– Det er truffet forud for de transaktioner eller aktiviteter
i en anden jurisdiktion, som potentielt skaber et fast
driftssted, eller forud for indgivelse af en selvangivelse,
som dækker den periode, hvor transaktionen eller ræk-
ken af transaktioner eller aktiviteter fandt sted.
Efter bistandsdirektivets artikel 8a, stk. 4, skal der dog ik-
ke ske udveksling, i tilfælde hvor et grænseoverskridende
forhåndstilsagn udelukkende vedrører og involverer en eller
flere fysiske personer.
3.3.2. Direktivet
Efter DAC8 udvides ordningen således til – ud over græn-
seoverskridende forhåndstilsagn vedrørende enheder – også
at omfatte grænseoverskridende forhåndstilsagn, der invol-
verer skatteanliggender for en eller flere fysiske personer,
der udstedes, ændres eller fornyes fra og med den 1. januar
2026, hvis en af følgende to betingelser er opfyldt:
– Beløbet for transaktionen eller rækken af transaktio-
ner omfattet af det grænseoverskridende forhåndstilsagn
overstiger 1,5 mio. euro (eller et tilsvarende beløb i
enhver anden valuta). Det er en forudsætning, at der
henvises til et sådant beløb i det grænseoverskridende
forhåndstilsagn, eller
– det grænseoverskridende forhåndstilsagn indeholder en
26
afgørelse om, at en person er skattemæssigt hjemmehø-
rende i den EU-medlemsstat, der udsteder tilsagnet.
I forhold til den nævnte beløbsgrænse på 1,5 mio. euro, og
uanset det beløb, der er nævnt i det grænseoverskridende
forhåndstilsagn, skal beløbet i en række transaktioner vedrø-
rende forskellige varer, tjenester eller aktiver omfatte den
samlede underliggende værdi af det grænseoverskridende
forhåndstilsagn. Beløbene sammenlægges dog ikke, hvis de
samme varer, tjenester eller aktiver handles flere gange.
I forhold til afgørelse af, om en person er skattemæssigt
hjemmehørende i den EU-medlemsstat, der udsteder tilsag-
net, omfatter udvekslingen af oplysninger om grænseover-
skridende forhåndstilsagn vedrørende fysiske personer ikke
forhåndstilsagn vedrørende kildebeskatning med hensyn til
ikkehjemmehørendes arbejdsindtægt, bestyrelseshonorarer
eller pensioner.
Som konsekvens af udvidelsen af anvendelsesområdet for
ordningen udvides definitionen i DAC8 af grænseoverskri-
dende forhåndstilsagn til også at omfatte forhåndstilsagn
om, hvorvidt en fysisk person er skattemæssigt hjemmehø-
rende i den EU-medlemsstat, der udsteder tilsagnet.
Endvidere er DAC8 ændret – ligeledes som en konsekvens-
ændring – så bestemmelserne om de identifikationsoplysnin-
ger, der skal udveksles, udvides til også at omfatte identi-
tetsoplysninger om de personer, der skal udveksles oplysnin-
ger om efter de nye bestemmelser om udveksling af visse
grænseoverskridende forhåndstilsagn vedrørende personer.
3.3.3. Skatteministeriets overvejelser
De udvidelser af udvekslingen af grænseoverskridende for-
håndstilsagn, der er sket ved DAC8, vil kunne udveksles
efter skattekontrollovens § 66, nr. 1, uden at denne bestem-
melse ændres.
3.3.4. Den foreslåede ordning
Uagtet at det ikke anses for nødvendigt at ændre skattekon-
trollovens § 66, nr. 1, er det forventningen at Skatteforvalt-
ningen vil skulle vejlede om ændringen.
Det daværende SKAT udsendte således en meddelelse
(SKM2016. 621. SKAT) om de regler om udveksling af op-
lysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn og for-
håndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, der blev indført
ved DAC3. Der er endvidere vejledt om den gældende ord-
ning i den juridiske vejlednings afsnit A. A. 3.14. Skattefor-
valtningen vil således kunne vejlede om ændringerne ved
at erstatte SKM2016. 621. SKAT med en ny meddelelse,
ligesom den juridiske vejledning vil skulle justeres.
3.4. Brug af oplysninger til andet end skatteformål
3.4.1. Gældende ret
De gældende regler i bistandsdirektivet om brug af udvek-
slede oplysningerne til andre formål end skatteformål er
gennemført i dansk ret ved en henvisning til direktivet i
skattekontrollovens § 66, nr. 1, hvorefter Skatteforvaltnin-
gen afgiver oplysninger til og modtager oplysninger fra de
kompetente myndigheder i andre EU-medlemsstater i over-
ensstemmelse med bistandsdirektivet.
Efter artikel 16, stk. 1, 1. afsnit, i bistandsdirektivet som af-
fattet før DAC8 er oplysninger, der videregives mellem EU-
medlemsstater efter bistandsdirektivet, omfattet af tavsheds-
pligt. Sådanne oplysninger nyder således samme beskyttelse
som den beskyttelse, der gælder for tilsvarende oplysninger
i henhold til national ret i den EU-medlemsstat, der mod-
tager dem. Oplysninger, der er videregivet efter bistandsdi-
rektivet, kan anvendes til skatteansættelse efter national ret
samt administration og håndhævelse af national ret i EU-
medlemsstaterne vedrørende alle skatter, herunder moms og
andre indirekte skatter, og til ansættelse og håndhævelse af
obligatoriske sociale bidrag. Endvidere kan de anvendes i
forbindelse med retslige og administrative procedurer, som
kan medføre anvendelse af sanktioner, og som indledes på
grund af overtrædelse af skattelovgivningen, med forbehold
af generelle regler og bestemmelser om sagsøgtes og vidners
rettigheder i sådanne procedurer.
Efter den hidtil gældende bestemmelse i artikel 16, stk. 2,
kan skattemyndighederne i den EU-medlemsstat, der vide-
regiver oplysninger og dokumenter efter bistandsdirektivet,
tillade, at oplysningerne tillige vil kunne anvendes til andre
formål end de nævnte af den EU-medlemsstat, der modtager
oplysningerne. Det gælder dog kun, i det omfang denne
anden anvendelse også er tilladt i henhold til national ret i
den EU-medlemsstat, der modtager oplysningerne. Tilladel-
se skal gives, hvis oplysningerne kan anvendes til lignende
formål i den EU-medlemsstat, der videregiver oplysninger-
ne.
Som alternativ metode til at give tilladelse til anden anven-
delse af oplysningerne end til skatteformål i forbindelse
med videregivelse er der ved Rådets direktiv (EU) 2021/514
af 22. marts 2021 om administrativt samarbejde på beskat-
ningsområdet (DAC7) med virkning fra den 1. januar 2023
indført mulighed for, at de enkelte EU-medlemsstater kan
udarbejde og sende en liste til de andre EU-medlemssta-
ter over de formål ud over skatteformål, oplysningerne og
dokumenterne efter den pågældende EU-medlemsstats nati-
onale ret vil kunne anvendes til. Skattemyndigheden, der
modtager oplysninger og dokumenter, kan herefter anvende
de modtagne oplysninger og dokumenter til de på listen an-
givne formål uden at skulle anmode om tilladelse hertil, hvis
en sådan anvendelse også er tilladt efter lovgivningen i den
modtagende skattemyndigheds EU-medlemsstat. Hidtil har
ingen EU-medlemsstat dog benyttet sig af denne mulighed.
Endvidere kan en EU-medlemsstat videregive oplysninger
modtaget ved udveksling fra en anden EU-medlemsstat til
en tredje EU-medlemsstat, hvis den førstnævnte EU-med-
lemsstat mener, at oplysningerne kan være til gavn for den
tredje EU-medlemsstat med henblik på skatteformål. I dette
tilfælde skal den EU-medlemsstat, der påtænker at videre-
27
sende oplysningerne, orientere den EU-medlemsstat, den har
modtaget oplysningerne fra, om sin hensigt om at videresen-
de oplysningerne. Den EU-medlemsstat, som oplysningerne
hidrører fra, kan herefter modsætte sig dette inden 10 ar-
bejdsdage fra modtagelsen af orienteringen.
3.4.2. Direktivet
Ved DAC8 udvides de formål, oplysninger udvekslet efter
bistandsdirektivet kan anvendes til uden tilladelse fra den
EU-medlemsstat, der har sendt oplysningerne.
De oplysninger, de kompetente myndigheder modtager fra
andre EU-lande efter bistandsdirektivet med hjemmel i skat-
tekontrollovens § 66, nr. 1, vil således efter DAC8 ud over
at kunne bruges til skatteformål også umiddelbart, dvs. uden
indhentelse af samtykke fra den afsendende EU-medlems-
stat, kunne bruges til bekæmpelse af hvidvask af penge og
finansiering af terrorisme samt til ethvert formål, der er
omfattet af en retsakt vedtaget på grundlag af artikel 215
i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvil-
ket vil sige økonomiske sanktioner over for tredjelande, og
til sidstnævnte formål udveksle dem med den kompetente
myndighed, der har ansvar for restriktive foranstaltninger i
den pågældende EU-medlemsstat.
Endvidere ændres fristen for de kompetente myndigheder til
at protestere over, at en EU-medlemsstat, som de pågælden-
de har sendt oplysninger til efter bistandsdirektivet, sender
oplysningerne videre til en tredje EU-medlemsstat. Fristen
udvides til 15 kalenderdage fra modtagelsen af underretnin-
gen om hensigten om videregivelsen.
3.4.3. Skatteministeriets overvejelser
Disse ændringer ved DAC8 vurderes at ville kunne foreta-
ges uden, at skattekontrollovens § 66, nr. 1, ændres.
3.4.4. Den foreslåede ordning
Uagtet at det ikke er nødvendigt at ændre skattekontrollo-
vens § 66 for at gennemføre de pågældende ændringer af bi-
standsdirektivet, er det forventningen, at Skatteforvaltningen
vil skulle vejlede om ændringen. Dette kan konkret ske ved
en ændring af den juridiske vejlednings afsnit A. A. 6.1.4.2.
3.5. Ændring af reglerne om automatisk udveksling af
specifikke kategorier af indkomst og kapital
3.5.1. Gældende ret
Artikel 8, stk. 1, i bistandsdirektivet omhandler automatisk
udveksling af oplysninger om en række kategorier af ind-
komst og kapital. Bestemmelsen er implementeret i dansk
ret ved en henvisning til bistandsdirektivet i skattekontrol-
lovens § 66, nr. 1, hvorefter Skatteforvaltningen afgiver
oplysninger til og modtager oplysninger fra de kompetente
myndigheder i andre EU-medlemsstater i overensstemmelse
med bistandsdirektivet.
Efter artikel 8, stk. 1, i bistandsdirektivet som affattet før
DAC8 meddeler skattemyndighederne i hver EU-medlems-
stat ved automatisk udveksling skattemyndighederne i de
øvrige EU-medlemsstater alle tilgængelige oplysninger om
personer, der er hjemmehørende i de øvrige EU-medlems-
stater, inden for følgende specifikke kategorier af indkomst
og kapital, sådan som de skal forstås efter national ret i den
EU-medlemsstat, der meddeler oplysningerne:
a. Arbejdsindtægt.
b. Tantiemer og bestyrelseshonorarer.
c. Livsforsikringsprodukter, der ikke er omfattet af andre
EU-retsakter om udveksling af oplysninger og andre lignen-
de foranstaltninger (dvs. mere specifikt DAC2-ordningen).
d. Pensioner.
e. Ejendomsret til og indtægt fra fast ejendom.
f. Royalty.
For beskatningsperioder, der begynder den 1. januar 2024
eller senere, skal EU-medlemsstaterne desuden bestræbe sig
på at medtage skatteregistreringsnummeret i det land, hvor
den skattepligtige er hjemmehørende, på de skattepligtige,
der udveksles oplysninger om.
Inden den 1. januar 2024 skulle EU-medlemsstaterne under-
rette Kommissionen om mindst fire af de anførte kategorier
af indkomst og kapital, som de enkelte EU-medlemsstater
vil udveksle oplysninger om. Udvekslingen ville herefter
skulle ske for de valgte (mindst fire) kategorier vedrørende
beskatningsperioder, der begyndte den 1. januar 2025 eller
senere.
Skatteforvaltningen har meddelt Kommissionen, at Dan-
mark for indkomståret 2025 og senere udveksler oplysnin-
ger om arbejdsindtægt, tantiemer og bestyrelseshonorarer,
pensioner samt fast ejendom.
3.5.2. Direktivet
Efter DAC8 udvides de kategorier af indkomst og kapital,
der kan udveksles oplysninger om efter bistandsdirektivets
artikel 8, stk. 1, med oplysninger om udbytte, der ikke
er knyttet til en forvaltningskonto, bortset fra indtægt fra
udbytte, som er fritaget for selskabsskat i henhold til mo-
der-/datterselskabsdirektivet (Rådets direktiv 2011/96/EU).
Ved udbytte, der ikke er knyttet til en forvaltningskonto
forstås udbytte eller anden indkomst, der behandles som
udbytte i betalerens EU-medlemsstat, og som indbetales på
eller krediteres en anden konto end en forvaltningskonto
som defineret i bilag I til bistandsdirektivet, hvilket vil sige
en konto der indeholder et eller flere finansielle aktiver til
fordel for en anden person.
DAC8 ændrer endvidere bistandsdirektivets artikel 8, så
EU-medlemsstaterne før den 1. januar 2026 underretter
Kommissionen om mindst fem kategorier, for hvilke den
28
kompetente myndighed i hver EU-medlemsstat meddeler
oplysninger ved automatisk udveksling med de andre EU-
medlemsstater om personer, der er hjemmehørende i den
pågældende anden EU-medlemsstat. Sådanne oplysninger
skal vedrøre beskatningsperioder, der begynder den 1. janu-
ar 2026 eller senere.
3.5.3. Skatteministeriets overvejelser
Ved DAC8 udvides således de kategorier af indkomst og
kapital, der kan udveksles efter bistandsdirektivets artikel
8, stk. 1, med udbytte, der ikke er knyttet til en forvaltnings-
konto, og antallet af kategorier af indkomster og kapital, der
skal udveksles oplysninger om, udvides fra fire til fem.
Eftersom Danmark i forvejen har tilkendegivet at ville ud-
veksle oplysninger inden for fire kategorier, jf. lovforslagets
pkt. 3.5.1, vil der skulle tilføjes mindst én yderligere katego-
ri senest for indkomståret 2026 og efterfølgende indkomstår.
Den yderligere kategori, der skal udveksles oplysninger om,
vil være udbytte, der ikke er knyttet til en forvaltningskonto.
Det vurderes i denne forbindelse, at der ikke er behov for
at skrive en regel ind i den danske lovgivning om, hvilke
oplysninger der skal udveksles m.v., idet det følger af skatte-
kontrollovens § 66, nr. 1, sammenholdt med bistandsdirekti-
vets artikel 8, at der skal udveksles oplysninger om fem ka-
tegorier for beskatningsperioder, der begynder den 1. januar
2026 eller senere. Det vurderes, at der ikke er behov for
en nærmere regulering af, hvilke kategorier der udveksles
oplysninger om, idet det er valgfrit for den enkelte EU-med-
lemsstat, hvilke kategorier der udveksles oplysninger om.
3.5.4. Den foreslåede ordning
De ændringer, der er foretaget af bistandsdirektivets artikel
8, stk. 1, i DAC8, kræver ikke ændring af skattekontrollo-
vens § 66, men kan gennemføres ved administrationen af
denne bestemmelse.
3.6. Indsamling og udveksling af oplysninger om skatte-
registreringsnumre (TIN)
3.6.1. Gældende ret
Som nævnt under lovforslagets pkt. 3.5.1 skal EU-medlems-
staterne for beskatningsperioder, der begynder den 1. januar
2024 eller senere, bestræbe sig på at medtage skatteregistre-
ringsnummeret i det land, hvor den skattepligtige er hjem-
mehørende, på de skattepligtige, der udveksles oplysninger
om efter bistandsdirektivets artikel 8.
Medlemsstaterne skal ved udveksling af oplysninger om fi-
nansielle konti, jf. DAC2, også udveksle oplysninger om
skatteregistreringsnummeret.
Tilsvarende har de indberetningspligtige finansielle institut-
ter pligt til at indberette skatteregistreringsnumrene. Dette
gælder dog ikke, hvis der er tale om allerede eksisterende
konti (hvilket i udgangspunktet er konti etableret før den
1. januar 2016), og skatteregistreringsnummeret ikke indgår
i det pågældende finansielle instituts sagsakter og ikke i
øvrigt skal indsamles af det finansielle institut i henhold
til national ret eller EU-retten. Endvidere skal skatteregi-
streringsnummeret ikke indberettes, hvis den relevante EU-
medlemsstat eller jurisdiktion ikke har udstedt et sådant.
Skatteregistreringsnummeret skal også oplyses ved indberet-
ning og udveksling af oplysninger om grænseoverskriver-
skridende skatteplanlægningsordninger, jf. DAC6. Det be-
mærkes dog, at de indberetningspligtige mellemmænd alene
skal indberette de oplysninger, de er bekendt med, i besid-
delse af eller kontrollerer. Der er dermed ikke en decideret
pligt for den indberetningspligtige mellemmand til at ind-
samle oplysninger om skatteregistreringsnumre.
Endelig har digitale platformsoperatører, der er underlagt
indberetningspligt, pligt til at indsamle og indberette oplys-
ninger om skatteregistreringsnumre for de sælgere og ud-
lejere, de skal indberette om. Dette gælder dog ikke, hvis
den pågældende sælger eller udlejers bopælsmedlemsstat ik-
ke udsteder sådanne numre, eller bopælsmedlemsstaten ikke
kræver indhentelse af skatteregistreringsnummer.
I forhold til indberetning om koncernenheder i multinationa-
le koncerner i forbindelse med land for land-rapportering,
jf. DAC4, skal der ikke indberettes oplysninger om skatte-
registreringsnumre. Tilsvarende skal der heller ikke udveks-
les oplysninger om skatteregistreringsnumre ved udveksling
af oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn og
forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, jf. DAC3.
For så vidt angår danske personer og enheder forstås skatte-
registreringsnummeret som enten cpr-nummer, cvr-nummer
eller SE-nummer.
Indberetningspligten for så vidt angår skatteregistrerings-
nummer vedrørende finansielle konti følger af § 102, stk. 1,
nr. 1, i bekendtgørelse nr. 334 af 26. marts 2020 om identifi-
kation og indberetning af finansielle konti med tilknytning
til udlandet.
Indberetningspligten for så vidt angår skatteregistrerings-
nummer vedrørende grænseoverskridende skatteplanlæg-
ningsordninger følger af § 22, stk. 1, nr. 1, i bekendtgø-
relse nr. 1634 af 27. december 2019 om indberetning af
grænseoverskridende ordninger (herefter DAC6-bekendtgø-
relsen). Denne regel er udstedt i medfør af skatteindberet-
ningslovens § 46 a, stk. 1, 1. pkt., hvorefter skatteministeren
kan fastsætte regler om, at mellemmænd og relevante skatte-
ydere skal indberette oplysninger, som de er bekendt med
eller i besiddelse af eller kontrollerer, om grænseoverskri-
dende ordninger.
Indberetningspligten for så vidt angår skatteregistrerings-
nummer vedrørende sælgere og udlejere på digitale platfor-
me følger af § 46, stk. 1, nr. 2, litra a, jf. § 28, nr. 3, og
§ 29, nr. 3, og § 46, stk. 1, nr. 3, litra a, jf. § 28, nr. 3, og
§ 29, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1253 af 6. september 2022
29
om platformsoperatørers indberetningspligt om sælgere og
udlejere.
Udveksling af oplysninger om skatteregistreringsnumre ef-
ter bistandsdirektivets artikel 8, stk. 1, første afsnit, litra a,
b og d, det vil sige arbejdsindtægt, bestyrelseshonorarer og
pensioner, understøttes af § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
906 af 26. juni 2018 om et indkomstregister, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 1238 af 26. august 2022 om ændring af
bekendtgørelse om et indkomstregister.
Den automatiske udveksling af oplysninger om skatteregi-
streringsnumre er implementeret i dansk ret ved en henvis-
ning til bistandsdirektivet i skattekontrollovens § 66, nr.
1, hvorefter Skatteforvaltningen afgiver oplysninger til og
modtager oplysninger fra de kompetente myndigheder i an-
dre EU-medlemsstater i overensstemmelse med bistandsdi-
rektivet.
3.6.2. Direktivet
Ved DAC8 indsættes en ny artikel 27c i bidtandsdirektivet
om indberetning og udveksling af skatteregistreringsnumre.
Efter artikel 27c, stk. 1, skal EU-medlemsstaterne således
træffe de nødvendige foranstaltninger for at kræve, at skatte-
registreringsnummeret på indberettede fysiske personer eller
enheder, som er udstedt af hjemmedlemsstaten, indberettes
af den rapporterende enhed eller den iindberetningspligtige
fysiske person og meddeles af hver EU-medlemsstat, når
det udtrykkeligt kræves ved og i henhold til artiklerne i og
bilagene til bistandsdirektivet.
Efter bestemmelsens stk. 2 skal EU-medlemsstaterne for
beskatningsperioder, der begynder den 1. januar 2030 eller
senere, træffe de nødvendige foranstaltninger for at kræve,
at skatteregistreringsnummeret for hjemmehørende, som er
udstedt af hjemmedlemsstaten, så vidt muligt indberettes
med hensyn til de oplysninger, der er omhandlet i artikel
8, stk. 1, første afsnit, litra a, b og d, hvilket vil sige arbejds-
indtægt, bestyrelseshonorarer og pensioner.
Efter bestemmelsens stk. 3 skal EU-medlemsstaterne for
beskatningsperioder, der begynder den 1. januar 2028 eller
senere, træffe de nødvendige foranstaltninger for at kræve,
at skatteregistreringsnummeret for fysiske personer og enhe-
der, som er udstedt af hjemmedlemsstaten, så vidt muligt
indberettes med hensyn til de oplysninger, der er omhandlet
i artikel 8a, stk. 6, litra a og k, hvilket vil sige udveksling af
identifikationsoplysninger i forbindelse med udveksling af
grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte
prisfastsættelsesordninger, samt for indberettede fysiske per-
soner og enheder med hensyn til de oplysninger, der er
omhandlet i artikel 8aa, stk. 3, litra b, og artikel 8ab, stk. 14,
litra h, hvilket vil sige indberetning af oplysninger om iden-
titeten om koncernenheder i multinationale koncerner i land
for land-rapporter og indberetning af identitetsoplysninger
i forbindelse med grænseoverskridende skatteplanlægnings-
ordninger.
Herudover vil der skulle indføres indberetningspligt vedrø-
rende skatteregistreringsnumre i forbindelse med indberet-
ning af oplysninger om identiteten af koncernenheder i mul-
tinationale koncerner i land for land-rapporter.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 4 at EU-medlemsstaterne
for beskatningsperioder, der begynder den 1. januar 2028
eller senere, hvis skatteregistreringsnummeret er indhentet
af den kompetente myndighed i EU-medlemsstaten, skal
medtage skatteregistreringsnummeret for fysiske personer
og enheder, som er udstedt af hjemmedlemsstaten, i medde-
lelsen af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8a, stk. 6,
litra a og k, hvilket vil sige i forbindelse med udveksling af
identifikationsoplysninger i forbindelse med udveksling af
grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte
prisfastsættelsesordninger, samt for indberettede fysiske per-
soner og enheder i meddelelsen af de oplysninger, der er
omhandlet i artikel 8aa, stk. 3, litra b, og artikel 8ab, stk.
14, litra h, hvilket vil sige i forbindelse med udveksling af
oplysninger om identiteten om koncernenheder i multinatio-
nale koncerner i land for land-rapporter og udveksling af
identitetsoplysninger i forbindelse med grænseoverskriden-
de skatteplanlægningsordninger.
3.6.3. Skatteministeriets overvejelser
Bistandsdirektivet er en del af den styrkede indsats, som
EU-medlemsstaterne i de senere år har gennemført for at
modvirke skatteundgåelse og -unddragelse gennem en øget
gennemsigtighed på skatteområdet.
Ved DAC8 strammes reglerne om indberetning og udveks-
ling af skatteregistreringsnumre op.
Ændringerne indebærer, at kvaliteten af de skatteoplysnin-
ger, der udveksles mellem EU-medlemsstaterne, styrkes. De
oplysninger om løn og andre indkomster, der allerede i dag
udveksles mellem landene, bliver lettere at matche med
den rigtige skatteyder, når transaktionerne tilføres borgerens
skatteregistreringsnummer. Dette vil lette Skatteforvaltnin-
gens arbejde med at sikre korrekt beskatning.
De ændringer, der er foretaget i DAC8, i forhold til indsam-
ling og udveksling af oplysninger om skatteregistrerings-
numre ses i høj grad allerede at være understøttet i dansk
ret, enten fordi reglerne allerede findes, eller fordi der er
hjemmel til at fastsætte reglerne ved bekendtgørelse.
Det er dog vurderet, at skatteindberetningslovens § 46 a,
stk. 1, ikke giver den tilstrækkelige hjemmel til at kunne
fastsætte regler om krav om at indsamle oplysninger om
skatteregistreringsnumre med henblik på indberetning af
grænseoverskridende skatteplanlægningsordninger.
Indberetningspligtige mellemmænd og relevante skatteydere
skal således efter gældende ret alene indberette oplysninger
om skatteregistreringsnummeret, hvis de er bekendt med
det, i besiddelse af det eller på anden måde kontrollerer
det. Der er dermed ikke en decideret pligt for den indberet-
30
ningspligtige mellemmand til at indsamle oplysninger om
skatteregistreringsnumre.
3.6.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at de udvidelser af indberetningerne og ud-
vekslingerne af oplysninger om skatteregistreringsnumre,
der er sket ved bistandsdirektivets artikel 27c, som affattet
ved DAC8, indføres i dansk ret i det omfang, dette ikke
allerede er tilfældet.
En gennemførelse af reglen i bistandsdirektivets artikel
27c, stk. 3, kræver – i forhold til indberetning af land for
land-rapporter en ændring af bekendtgørelse nr. 1304 af
14. november 2018 om land for land-rapportering, idet der
skal stilles krav om indberetning af skatteregistreringsnum-
re. Hjemlen til en sådan ændring findes i skattekontrollo-
vens § 52.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stykke i skat-
teindberetningslovens § 46 a, så det bliver muligt for skatte-
ministeren at fastsætte regler om krav om, at indberetnings-
pligtige mellemmænd og relevante skatteydere vil skulle
indsamle oplysninger om skatteregistreringsnumre med hen-
blik på indberetning af grænseoverskridende skatteplanlæg-
ningsordninger.
Som følge af de nye regler i bistandsdirektivets artikel 27c,
vil udvekslingen efter skattekontrollovens § 66, nr. 1, ud-
vides til også at omfatte de pågældende skatteregistrerings-
numre, i det omfang, de ikke allerede udveksles. Dette kræ-
ver ikke ændring af bestemmelsens ordlyd.
3.7. Udveksling af oplysninger om grænseoverskridende
skatteplanlægningsordninger
3.7.1. Gældende ret
Efter skatteindberetningslovens § 46 a kan skatteministeren
fastsætte regler om, at mellemmænd og relevante skatteyde-
re skal indberette oplysninger, som de er bekendt med eller
i besiddelse af eller kontrollerer, om grænseoverskridende
skatteplanlægningsordninger til Skatteforvaltningen. Skatte-
ministeren kan derudover fastsætte regler om, at en mellem-
mand, som påberåber sig en fritagelse fra indberetningspligt
efter regler udstedt i medfør af 1. pkt., skal notificere andre
mellemmænd eller relevante skatteydere herom.
2. pkt. i denne bestemmelse om fritagelser fra indberetnings-
pligt er udmøntet ved DAC6-bekendtgørelsens kapitel 5.
Det fremgår heraf, at hvis en mellemmand, som er advo-
kat, er underlagt tavshedspligt efter reglerne om god advo-
katskik, skal advokaten skriftligt formulere og overlevere
de indberetningspligtige oplysninger til den relevante skatte-
yder. Advokaten skal samtidig underrette den relevante skat-
teyder om, at advokaten foretager indberetningen til Skat-
teforvaltningen inden for bekendtgørelsens indberetningsfri-
ster, med angivelse af datoen for fristens udløb, hvis skatte-
yderen ikke selv indberetter oplysningerne til Skatteforvalt-
ningen inden den angivne frist.
Hvis den relevante skatteyder ikke dokumenterer over for
advokaten inden for den angivne frist, at oplysningerne
er indsendt til Skatteforvaltningen, skal advokaten foretage
indberetningen inden for indberetningsfristerne.
I tilfælde, hvor advokaten er underlagt tavshedspligt efter
reglerne om god advokatskik, og advokaten ved indberet-
ning reelt inkriminerer den relevante skatteyder, eller der er
væsentlig risiko herfor, gælder de ovennævnte regler ikke,
og advokaten er fritaget fra at skulle indberette oplysninger
om en indberetningspligtig grænseoverskridende ordning. I
denne situation vil advokaten straks skulle underrette enhver
anden mellemmand om dennes indberetningspligt.
Hvis en mellemmand underretter en anden mellemmand
om, at mellemmanden påberåber sig en fritagelse for indbe-
retningspligt for advokater efter bekendtgørelsen, eller en
fritagelse efter lovgivningen i en anden EU-medlemsstat,
påhviler forpligtelsen til at indberette oplysninger om en
indberetningspligtig grænseoverskridende ordning den an-
den underrettede mellemmand.
Hvis en mellemmand underretter den relevante skatteyder
om, at mellemmanden påberåber sig en fritagelse begrundet
i fortroligheden af korrespondancen mellem advokat og kli-
ent eller en tilsvarende lovbaseret tavshedspligt i henhold
til lovgivningen i en anden EU-medlemsstat, som følge af,
at der ikke findes nogen anden mellemmand, påhviler indbe-
retningspligten den relevante skatteyder.
Endvidere følger det af bekendtgørelsens § 22, stk. 1, nr.
1, at indberetningerne fra mellemmænd eller relevante skat-
teydere skal omfatte oplysninger om identifikation af mel-
lemmænd og relevante skatteydere, herunder navn, adresse,
fødselsdato og fødested for fysiske personer, skattemæssigt
hjemsted, skatteidentifikationsnummer og i tilfælde, hvor
det er relevant, også oplysninger om de personer, der er for-
bundne foretagender i forhold til den relevante skatteyder.
Efter bekendtgørelsens § 22, stk. 1, nr. 3, skal indberetnin-
gerne fra mellemmænd eller relevante skatteydere omfatte
et resumé af indholdet af den indberetningspligtige grænse-
overskridende ordning, herunder angivelse af et eventuelt
navn, hvorunder ordningen almindeligvis er kendt, og et
resumé af de pågældende forretningsaktiviteter eller ordnin-
ger. Resuméet affattes således, at det ikke fører til afsløring
af erhvervsmæssige, industrielle eller faglige hemmelighe-
der, en fremstillingsmetode eller oplysninger, hvis videregi-
velse ville stride mod almene interesser.
Disse regler skal ses i sammenhæng med, at efter artikel
8ab, stk. 5, i bistandsdirektivet skal hver EU-medlemsstat
træffe de nødvendige foranstaltninger for at give mellem-
mænd ret til en fritagelse fra at skulle indgive oplysninger
om en indberetningspligtig grænseoverskridende ordning,
hvis indberetningspligten krænker fortroligheden af korre-
spondancen mellem advokat og klient eller en tilsvarende
31
lovbaseret tavshedspligt i henhold til EU-medlemsstatens
nationale lovgivning. I sådanne tilfælde skal EU-medlems-
staten tillige træffe de nødvendige foranstaltninger for at
kræve, at mellemmænd straks underretter enhver anden mel-
lemmand eller, hvis der ikke findes nogen mellemmand, den
relevante skatteyder om deres indberetningsforpligtelser.
Den automatiske udveksling af oplysninger om grænseover-
skridende skatteplanlægningsordninger er implementeret i
dansk ret ved en henvisning til bistandsdirektivet i skatte-
kontrollovens § 66, nr. 1, hvorefter Skatteforvaltningen afgi-
ver oplysninger til og modtager oplysninger fra de kompe-
tente myndigheder i andre EU-medlemsstater i overensstem-
melse med bistandsdirektivet. Udvekslingen af oplysninger
om grænseoverskridende skatteplanlægningsordninger sker
således efter skattekontrollovens § 66, nr. 1, i overensstem-
melse med bistandsdirektivets regler herom.
Det fremgår således bl.a. af artikel 8ab, stk. 14, litra a, at
de oplysninger, som EU-medlemsstaterne udveksler indbyr-
des om grænseoverskridende skatteplanlægningsordninger,
skal omfatte tilgængelige oplysninger om identifikation af
mellemmænd og relevante skatteydere, herunder deres navn,
fødselsdato og fødested (i tilfælde af et individ), skattemæs-
sige hjemsted, skatteregistreringsnummer, og – hvis relevant
– af forbundne foretagender i forhold til den relevante skat-
teyder.
Desuden følger det af artikel 8ab, stk. 14, litra c, at de
oplysninger, der skal udveksles, skal omfatte en sammenfat-
ning af indholdet af den indberetningspligtige grænseover-
skridende ordning, herunder angivelse af et eventuelt navn,
hvorunder den almindeligvis er kendt, og en abstrakt beskri-
velse af de pågældende forretningsaktiviteter eller ordnin-
ger, uden at det fører til offentliggørelse af erhvervsmæs-
sige, industrielle eller faglige hemmeligheder, en fremstil-
lingsmetode eller oplysninger, hvis videregivelse ville stride
mod almene interesser.
3.7.2. Direktivet
EU-domstolene afsagde den 8. december 2022 dom i sagen
C-694/20. Dommen angår bistandsdirektivets artikel 8ab,
stk. 5. Ved dommen fastslås det, at forpligtelsen til at un-
derrette enhver anden mellemmand ikke kan håndhæves i
tilfælde, hvor den anden mellemmand ikke selv er klient hos
samme advokat, fordi dette ville kunne tilsidesætte fortrolig-
heden af korrespondancen mellem advokat og klient eller en
tilsvarende lovbaseret tavshedspligt.
Dommen har ført til ændring ved DAC8 af bistandsdirekti-
vets regler i artikel 8ab, stk. 5, om advokaters pligt til un-
derretning af andre mellemmænd, når advokaten påberåber
sig fortroligheden af korrespondancen mellem advokat og
klient eller en tilsvarende lovbaseret tavshedspligt i henhold
til lovgivningen i en EU-medlemsstat. Herudover er reglerne
i direktivets artikel 8ab, stk. 14, litra a, ændret ved DAC8
for at bringe bistandsdirektivet i overensstemmelse med EU-
domstolens dom.
Ved DAC8 er bistandsdirektivets artikel 8ab, stk. 5, således
ændret, så EU-medlemsstaterne skal træffe de nødvendige
foranstaltninger for at kræve, at advokaten i de tilfælde,
hvor denne påberåber sig en tavshedspligt, straks underret-
ter sin klient om klientens indberetningsforpligtelser, hvis
denne klient er en mellemmand, eller, hvis der ikke findes
en sådan mellemmand, og hvis klienten er den relevante
skatteyder.
Efter bistandsdirektivets artikel 3, nr. 31, som affattet ved
DAC8 defineres »klient« med henblik på artikel 8ab som
enhver mellemmand eller relevant skatteyder, som modtager
tjenester, herunder bistand, råd, rådgivning eller vejledning,
fra en mellemmand, der er omfattet af retten til fortrolig-
hed mellem advokat og klient eller en tilsvarende lovbase-
ret tavshedspligt, i forbindelse med en indberetningspligtig
grænseoverskridende ordning. Det bemærkes, at i den dan-
ske oversættelse bruges i denne bestemmelse – fejlagtigt –
ordet »kunde« i stedet for »klient«.
Underretningen vil således alene skulle ske over for klienter
hos den pågældende advokat, og ikke over for mellemmænd
eller relevante skatteydere, der ikke er klienter hos den på-
gældende advokat.
Derudover er der ved DAC8 foretaget en ændring af bi-
standsdirektivet artikel 8ab, stk. 14, litra c, om indholdet af
sammenfatningerne af de grænseoverskridende ordningers
indhold.
Artikel 8ab, stk. 14, litra c, er således ændret ved DAC8,
så der ikke længere vil skulle udveksles en »abstrakt beskri-
velse« af ordningen, men en »beskrivelse«. Endvidere er det
tilføjet, at der skal medtages alle andre oplysninger, der kan
være til nytte for den kompetente myndighed, oplysningerne
udveksles med, i forbindelse med bedømmelsen af den mu-
lige skatterisiko forbundet med ordningen.
3.7.3. Skatteministeriets overvejelser
For at sikre sig, at den danske gennemførelse af DAC6 fort-
sat er i overensstemmelse med såvel det ændrede bistandsdi-
rektiv som dommen fra EU-domstolen, er det nødvendigt at
ændre såvel i skatteindberetningslovens § 46 a, 2. pkt., som i
DAC6-bekendtgørelsens § 22, stk. 1, litra 1, og kapitel 5.
Derudover fører ændringen ved DAC8 af bistandsdirektivets
artikel 8ab, stk. 14, litra c, til, at det vil være nødvendigt at
ændre bekendtgørelsens § 22, stk. 1, nr. 3, om indholdet af
sammenfatningerne af de grænseoverskridende ordningers
indhold.
De ændringer, der vil skulle foretages i forhold til udvekslin-
gen af oplysninger mellem Danmark og de øvrige EU-med-
lemsstater om grænseoverskridende skatteplanlægningsord-
ninger, vurderes at ville kunne foretages uden, at skattekon-
trollovens § 66, nr. 1, ændres.
3.7.4. Den foreslåede ordning
32
Med henblik på at bringe dansk ret i overensstemmelse
med disse ændringer af bistandsdirektivet foreslås det, at
skatteindberetningslovens § 46 a, 2. pkt., ændres, så skatte-
ministeren vil kunne fastsætte regler om, at en mellemmand,
som påberåber sig en fritagelse fra indberetningspligt, alene
skal kunne notificere sine klienter herom. Der vil dermed
ikke kunne fastsættes regler om notifikation af mellemmænd
eller relevante skatteydere, der ikke er klienter hos den på-
gældende advokat.
Det kræver ikke lovændring at gennemføre ændringen af ud-
vekslingsreglerne i dansk ret, men reglen i bekendtgørelsens
§ 22, stk. 1, nr. 3, vil blive ændret så reglen om indholdet af
resuméet af de grænseoverskridende skatteplanlægningsord-
ninger bringes i overensstemmelse med bistandsdirektivets
artikel 8ab, stk. 4, litra b, som affattet ved DAC8.
3.8. Øvrige ændringer vedrørende DAC8
3.8.1. Gældende ret
Bistandsdirektivets bilag V, som blev indsat ved DAC7, om-
handler due diligence-procedurer, indberetningskrav og an-
dre regler for platformsoperatører. Det følger således heraf,
at platformsoperatører skal identificere sælgere og udlejere,
der opnår indtægter via platformen, og indberette herom
til skattemyndighederne med henblik på, at oplysningerne
efterfølgende udveksles mellem skattemyndighederne i EU.
Det fremgår heraf, at platformsoperatøren har pligt til at
indsamle oplysninger om sælgernes henholdsvis udlejernes
adresse, skatteregistreringsnumre m.v. og fødselsdato for fy-
siske personer og eventuelle faste driftssteder, for så vidt
angår enheder. De pågældende oplysninger skal indgå i de
oplysninger, som indberettes til skattemyndighederne.
Platformsoperatøren er imidlertid fritaget fra at indhente dis-
se oplysninger, hvis den anvender direkte bekræftelse af
sælgers identitet og bopæl ved hjælp af en identifikations-
tjeneste, der stilles til rådighed af en EU-medlemsstat eller
Unionen for at fastslå sælgers identitet og skattemæssige
hjemsted. Oplysningerne skal således heller ikke indberet-
tes.
Reglerne i bilag V til bistandsdirektivet er gennemført ved
DAC7-bekendtgørelsen.
Efter bistandsdirektivets artikel 8ac udveksles de oplysnin-
ger, platformsoperatørerne har indberettet mellem EU-med-
lemsstaternes skattemyndigheder. De gældende regler i bi-
standsdirektivet om udveksling af oplysninger mellem Dan-
mark og de andre EU-medlemsstater er gennemført i dansk
ret ved en henvisning til direktivet i skattekontrollovens
§ 66, nr. 1, hvorefter Skatteforvaltningen afgiver oplysnin-
ger til og modtager oplysninger fra de kompetente myndig-
heder i andre EU-medlemsstater i overensstemmelse med
bistandsdirektivet.
Efter artikel 25, stk. 4, litra a og b, i bistandsdirektivet,
som affattet ved DAC7, skal EU-medlemsstaterne sikre, at
de indberetningspligtige finansielle institutter eller mellem-
mænd eller platformsoperatører, der er under deres jurisdik-
tion, dels skal underrette hver enkelt berørt person om, at
oplysninger om personen vil blive indsamlet og videregivet i
overensstemmelse med direktivet, dels skal give hver enkelt
berørt person alle de oplysninger, som personen har ret til
hos den dataansvarlige, i tilstrækkelig god tid til, at perso-
nen kan udøve sine databeskyttelsesrettigheder, og under
alle omstændigheder, inden der indberettes oplysninger.
Denne bestemmelse er gennemført i dansk ret ved skatteind-
beretningslovens § 53 a.
3.8.2. Direktivet
Bistandsdirektivets bilag V, som omhandler due diligence
procedurer, indberetningskrav og andre regler for platfor-
msoperatører, er ændret ved DAC8.
Dels er der indsat en definition af identifikationstjene-
ster. Efter denne definition er en identifikationstjeneste en
elektronisk proces, som en EU-medlemsstat eller Unionen
stiller vederlagsfrit til rådighed for indberetningspligtige
platformsoperatører med henblik på at fastslå en sælgers
henholdsvis udlejers identitet og skattemæssige hjemsted.
Endvidere er bestemmelsen om, at platformsoperatørerne
er fritaget for at indsamle en række oplysninger om de sæl-
gere henholdsvis udlejere, der benytter sig af platformen,
ophævet. Til gengæld er der indsat en regel om, at den
indberetningspligtige platformsoperatør ikke er forpligtet til
at indberette de oplysninger, der kræves indsamlet, hvis den
indberetter til en kompetent myndighed, der anvender en
identifikationstjeneste og anvender direkte bekræftelse af
sælgers identitet og bopæl ved hjælp af en identifikationstje-
neste, der stilles til rådighed af en EU-medlemsstat eller EU
for at fastslå sælgers identitet og alle dennes skattemæssige
hjemsteder. I tilfælde, hvor den indberetningspligtige plat-
formsoperatør har anvendt en sådan identifikationstjeneste
til kontrol af identiteten på og alle skattemæssige hjemsteder
for en sælger henholdsvis udlejer, der skal indberettes om,
skal navnet, identifikationstjenestens identifikator og den
eller de udstedende EU-medlemsstater indberettes.
Som konsekvens heraf er det endvidere præciseret i direk-
tivets artikel 8ac, hvilke oplysninger der skal udveksles
mellem EU-medlemsstaterne, når platformsoperatøren har
anvendt en identifikationstjeneste. I disse tilfælde udveks-
les oplysninger om identifikationstjenestens identifikator og
den udstedende EU-medlemsstat. I disse tilfælde er det såle-
des ikke nødvendigt at meddele den EU-medlemsstat, der
har udstedt identifikationstjenestens identifikator, de nærme-
re oplysninger til identifikation af sælgeren henholdsvis ud-
lejeren, der ellers skal indgå i udvekslingen, når der ikke har
være anvendt en identifikationstjeneste.
Der er desuden ved DAC8 indsat en regel om, at den
kompetente myndighed i hver EU-medlemsstat skal indfø-
re en effektiv mekanisme for at sikre, at oplysninger, der
indhentes via indberetning eller udveksling af oplysninger i
33
henhold til dette direktivs artikel 8-8ad (bistandsdirektivets
regler om automatisk udveksling af oplysninger), anvendes.
Herudover er der ved DAC8 indsat en regel om, at den kom-
petente myndighed i hver EU-medlemsstat skal bestræbe sig
på at sikre, at der er mulighed for at indhente elektronisk
bekræftelse af gyldigheden af oplysningerne om skatteregi-
streringsnummeret på enhver skatteyder, der er omfattet af
den automatiske udveksling af oplysninger. Der vil dog ale-
ne skulle kunne anmodes om at få bekræftet oplysninger om
skatteregistreringsnummeret med henblik på validering af
korrektheden af de oplysninger, der er omhandlet i bistands-
direktivets artikel 8, stk. 1 og 3a, artikel 8a, stk. 6, artikel
8aa, stk. 3, artikel 8ab, stk. 14, artikel 8ac, stk. 2, og artikel
8ad, stk. 3 – dvs. de oplysninger, der udveksles automatisk.
Endelig udvides bistandsdirektivets artikel 25, stk. 4, om
underretningspligt i forhold til den, der vil skulle indberettes
om, ved DAC8 til også at omfatte udbydere af kryptoaktiv-
tjenester.
3.8.3. Skatteministeriets overvejelser
Det vil være nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for
skatteindberetningslovens § 53 a til også at omfatte udbyde-
re af kryptoaktivtjenester.
Det vurderes derimod ikke at være nødvendigt at ændre
skattekontrollovens § 66, nr. 1, da bestemmelsen uden æn-
dring vil kunne afspejle ændringen af artikel 8ac i bistands-
direktivet om udveksling af oplysninger indberettet af digi-
tale platforme.
Som følge af ændringerne i DAC8 af reglerne i bilag V til
bistandsdirektivet vil det være nødvendigt at ændre DAC7-
bekendtgørelsen, så bekendtgørelsen også afspejler de æn-
dringer, der er sket i bilag V ved DAC8.
Det er uklart, hvorledes bestemmelsen om mulighed for
at indhente elektronisk bekræftelse af gyldigheden af op-
lysningerne om skatteregistreringsnumre nærmere skal ud-
møntes. Der er således flere muligheder for gennemførel-
sen af en validering af skatteregistreringsnumre spændende
fra simple valideringsprogrammer, der implementeres i de
enkelte EU-medlemsstater, til sammenkoblede it-systemer,
hvor skatteregistreringsnumrene deles mellem EU-medlems-
staterne. Der savnes mere konkret information fra Kommis-
sionen på dette punkt. Det vurderes dog hensigtsmæssigt,
at der skabes hjemmel til, at Skatteforvaltningen vil kunne
stille en sådan valideringsservice til rådighed.
3.8.4. Den foreslåede ordning
Som led i gennemførelsen af DAC8, vil DAC7-bekendtgø-
relsen blive ændret, så ændringen af bistandsdirektivets bi-
lag V afspejles i bekendtgørelsen. Direktivets regel om ud-
veksling af oplysninger mellem EU-medlemsstaterne er gen-
nemført ved skattekontrollovens § 66, nr. 1. Det bemærkes,
at der ikke er aktuelle planer hverken i Kommissionen eller i
Skatteforvaltningen om at indføre en identifikationstjeneste.
Herudover foreslås det, at der i en ny bestemmelse i skatte-
indberetningslovens § 55 a, stk. 1, og i skattekontrollovens
§ 66, stk. 2, indsættes bestemmelser om, at Skatteforvaltnin-
gen sikrer effektiv anvendelse af de oplysninger, der mod-
tagnes via indberetning og udveksling, jf. lovforslagets § 1,
nr. 15, og § 2, nr. 3.
Det foreslås ligeledes, at der i en ny bestemmelse i skat-
teindberetningslovens § 55 a, stk. 2, skabes hjemmel til,
at Skatteforvaltningen vil kunne stille en elektronisk valide-
ringsservice til rådighed for de indberetningspligtige enhe-
der, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Endelig foreslås det, at skatteindberetningslovens § 53 a om
underretningspligt i forhold til den, der vil skulle indberettes
om, vil skulle udvides til også at omfatte udbydere af kryp-
toaktiver.
Dette foreslås i lovforslagets § 1, nr. 13.
3.9. Behandling og videregivelse af oplysninger om per-
soner med henblik på kontrol med offentlige ydelser
3.9.1. Gældende ret
Toldlovens kapitel 4 indeholder regler om Skatteforvaltnin-
gens opgaver og beføjelser i relation til kontrol og toldbe-
handling.
Efter toldlovens § 10, stk. 1, opkræver Skatteforvaltningen
told og afgifter af varer, som ikke er i fri omsætning i EU’s
toldområde, og som indføres i det danske toldområde, og
fører det fornødne tilsyn og kontrol i forbindelse hermed.
Efter toldlovens § 10, stk. 2, opkræver eller tilbagebetaler
Skatteforvaltningen told og afgifter af varer, som udføres
fra det danske toldområde med henblik på udførsel fra EU’s
toldområde, og fører det fornødne tilsyn og kontrol i forbin-
delse hermed.
Skatteforvaltningen foretager efter toldlovens § 10 a kontrol
af, at der ikke ved indførsel i, udførsel fra eller transit gen-
nem det danske toldområde sker overtrædelse af forbud mod
indførsel, udførsel eller transit, der er fastsat af sikkerheds-
mæssige, sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske,
valutamæssige eller andre grunde. Skatteforvaltningen fore-
tager herunder kontrol med likvide midler.
Personer, som rejser mellem tredjelande og det danske told-
område, skal ved indrejsen i og udrejsen fra det danske
toldområde uopfordret standse op for kontrol og skal i øvrigt
standse op for kontrol, når Skatteforvaltningen forlanger det,
jf. toldlovens § 23, stk. 1. Rejsende, som medbringer likvide
midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover,
skal, når de rejser ind i eller ud af det danske toldområde,
uopfordret angive de pågældende likvide midler og stille
dem til rådighed for Skatteforvaltningen med henblik på
kontrol, jf. toldlovens § 10 c, stk. 1.
Det fremgår desuden af toldloven, at Skatteforvaltningen
kan forlange, at personer, der kontrolleres, opgiver deres
34
navn og bopæl. Skatteforvaltningen kan kræve, at disse op-
lysninger dokumenteres, jf. § 23, stk. 4.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 17, at Skattemyn-
dighederne under ansvar efter §§ 152, 152 a og 152 c-152 f
i straffeloven skal iagttage ubetinget tavshed over for uved-
kommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en
juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privat-
livet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres
arbejde bliver bekendt med.
Det er forudsat i forarbejderne til bestemmelsen, at oplys-
ninger, som nævnt i skatteforvaltningslovens § 17, kan vide-
regives til andre forvaltningsmyndigheder, hvis betingelser-
ne for videregivelse i forvaltningsloven, databeskyttelsesfor-
ordningen eller databeskyttelsesloven er overholdt.
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gæl-
der for behandling af personoplysninger, der helt eller del-
vist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) databe-
handling, og for anden ikke-automatisk behandling af per-
sonoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register,
jf. databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 1 og databe-
skyttelsesloven § 1, stk. 2.
Det følger af databeskyttelseslovens § 2, stk. 1, at lovens
§§ 6-8 og 10 og § 11, stk. 1, og databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 5, stk. 1, litra a-c, artikel 6, artikel 7, stk. 3, 1.
og 2. pkt., artikel 9 og 10 og artikel 77, stk. 1, også gælder
for manuel videregivelse af personoplysninger til en anden
forvaltningsmyndighed.
I databeskyttelsesforordningens kapitel II findes de relevan-
te bestemmelser om, hvornår personoplysninger må behand-
les, herunder registreres og videregives.
Det følger af forordningens artikel 6, stk. 1, at behandling af
personoplysninger kun er lovlig, hvis behandlingen opfylder
mindst én af betingelserne i artikel 6, stk. 1, litra a-f. Efter
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, kan
almindelige personoplysninger behandles, hvis det er nød-
vendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse eller som henhører under offentlig myndighedsud-
øvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Derudover skal de grundlæggende principper for behandling
af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel
5 altid iagttages. Det følger bl.a. heraf, at personoplysninger
skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig må-
de i forhold til den registrerede (lovlighed, rimelighed og
gennemsigtighed), jf. forordningens artikel 5, stk. 1, litra
a. Endvidere skal personoplysninger være tilstrækkelige, re-
levante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til
de formål, hvortil de behandles (dataminimering), jf. forord-
ningens artikel 5, stk. 1, litra c.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets punkt 4 og 4.2 neden-
for om forholdet til databeskyttelsesforordningen.
3.9.2. Skatteministeriets overvejelser
I mange tilfælde er det ikke tilladt at opholde sig i udlandet,
når man modtager offentlige ydelser. STAR’s Lufthavnstil-
syn foretager derfor kontrol af, om personer uretmæssigt
har modtaget offentlige ydelser under ophold i udlandet, jf.
§ 91 b i lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024 om
arbejdsløshedsforsikring mv. STAR fører tilsyn på offentlige
steder, hvor der er en formodning om at antræffe personer,
der har været udrejst af Danmark.
Der har tidligere været en samarbejdsaftale mellem Skat-
teforvaltningen (Toldstyrelsen) og Lufthavnstilsynet, hvor
Skatteforvaltningen har behandlet oplysninger om person-
er, som i forbindelse med ind- eller udrejse har oplyst, at
vedkommende modtager offentlige ydelser, og videregivet
disse oplysninger til STAR, med henblik på kontrol med
offentlige ydelser.
Samarbejdsaftalen blev ikke forlænget ved aftalens udløb i
juli 2022. Skatteforvaltningen behandler således i dag ikke
oplysninger om, hvorvidt personer i forbindelse med ind-
eller udrejse modtager offentlige ydelser.
STAR har opgjort, at samarbejdet i perioden 2019-2022 har
resulteret i et tilbagebetalingskrav på i alt 4.190.840 kr. –
svarende til 17 pct. af de rejste tilbagebetalingskrav i perio-
den.
3.9.3. Den foreslåede ordning
Med henblik på at Skatteforvaltningen kan bistå STAR med
kontrol med offentlige ydelser, foreslås det, at det reguleres
i toldlovens § 23, at Skatteforvaltningen vil kunne behand-
le oplysninger om personer, som i forbindelse med ind-
eller udrejse af det danske toldområde uopfordret oplyser,
at vedkommende modtager offentlige ydelser, herunder regi-
strere og videregive disse oplysninger til STAR.
Den foreslåede bestemmelse vil være begrænset til den situ-
ation, hvor Skatteforvaltningen uopfordret kommer i besid-
delse af oplysninger om, at vedkommende modtager offent-
lige ydelser som led i en kontrol ved ind- eller udrejse af det
danske toldområde, jf. toldlovens §§ 10, 10 a, 10 c og 23. I
sådanne tilfælde vil Skatteforvaltningen kunne behandle de
pågældende oplysninger, herunder registrere og videregive
oplysningerne til STAR.
Skatteforvaltningen vil efter den foreslåede bestemmelse ik-
ke få adgang til at spørge eller på anden måde opfordre en
person til at oplyse om sine indkomstforhold.
Hvis vedkommende uopfordret oplyser om sine indkomst-
forhold, vil Skatteforvaltningen dog kunne anmode om do-
kumentation for vedkommendes identitet samt ind- og ud-
rejsetidspunkt af det danske toldområde, og tilsvarende be-
handle disse oplysninger, herunder registrere og videregive
oplysningerne til STAR.
Med det foreslåede vil samarbejdet mellem Skatteforvaltnin-
gen og STAR kunne blive genoptaget. De nærmere vilkår
35
for samarbejdet vil blive fastlagt mellem Skatteforvaltnin-
gen og STAR.
Det foreslås desuden, at strafbestemmelsen i toldlovens
§ 79, nr. 3, ændres, så den ikke henviser til den foreslåede
indsættelse i § 23, stk. 6. Den foreslåede ændring medfører,
at der kun vil kunne straffes for overtrædelse af § 23, stk.
1-5, og ikke det foreslåede stk. 6.
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven
4.1. Indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtjenester
og de omfattede aktiviteter
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 7, indebæ-
rer, at indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtjene-
ster skal indsamle oplysninger fra deres kunder som led i
opfyldelse af deres due diligence-forpligtelser og indberet-
te oplysninger om deres kunders transaktioner i kryptoakti-
ver til Skatteforvaltningen med henblik på udveksling med
andre lande. Derudover indebærer udvidelsen af indberet-
ningspligten og udvekslingen af oplysninger vedrørende fi-
nansielle konti, jf. lovforslagets § 1, 3-6, indsamlingen og
udvekslingen af oplysninger om skatteidentifikationsnumre
(TIN), jf. lovforslagets § 1, nr. 9, ændring af reglerne om
automatisk udveksling af specifikke kategorier af indkomst
og kapital, jf. lovforslagets pkt. 3.5, og ændring af regler-
ne for udveksling af oplysninger om grænseoverskridende
forhåndstilsagn, jf. lovforslagets pkt. 3.3, behandling af per-
sonoplysninger. Dette omfatter almindelige personoplysnin-
ger. Blandt de oplysninger, der skal indberettes, er de nød-
vendige identifikationsoplysninger, herunder oplysninger
om skatteregistreringsnumre, som f.eks. cpr-numre. Oplys-
ningerne, der skal indberettes, kan vedrøre selskaber såvel
som fysiske personer.
Efter forslaget vil personoplysninger både blive behandlet
af den indberetningspligtige og af skattemyndighederne. Det
retlige grundlag for behandlingen hos den indberetningsplig-
tige er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra
c, idet behandlingen er nødvendigt for at opfylde en retlig
forpligtelse (dvs. at opfylde pligten til at gennemføre due
diligence-procedurer og at indberette oplysninger til skatte-
myndighederne). Den retlige forpligtelse vil skulle fastsæt-
tes i den national lovgivning, som skal gennemføres med
henblik på implementering af DAC8, idet pligten vil frem-
gå af en bekendtgørelse udstedt i medfør af de foreslåede
bemyndigelser.
Hos skattemyndighederne vil data blive brugt dels til kon-
trolformål, herunder inddrivelse, dels til udveksling af op-
lysningerne med andre skattemyndigheder. Behandlingen af
data vil således i forhold til kontrollen have sit retlige grund-
lag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra
e, om offentlig myndighedsudøvelse, der er pålagt den data-
ansvarlige. I relation til kontrolformålet findes grundlaget
for behandlingen i skattekontrollovens kontrolbestemmelser
og skatteforvaltningslovens regler om skatteansættelser og
ændringer heraf. Formålet er her at opnå korrekte skattean-
sættelser. Det vurderes, at de indberettede oplysninger er
nødvendige for, at skattemyndighederne kan sikre korrekte
skatteansættelser og udveksling med andre lande. Dermed er
oplysningerne nødvendige for disse myndigheders myndig-
hedsudøvelse.
I relation til udvekslingen af oplysninger med andre lande
vil det retlige grundlag være databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 1, litra c. Den retlige forpligtelse følger af
skattekontrollovens § 66, stk. 1, om udveksling af oplysnin-
ger i kombination med bistandsdirektivet med senere æn-
dringer, herunder DAC8.
Med lovforslagets § 1, nr. 3-7, om hjemmel til at fastsætte
regler om indberetning af nye oplysninger i kombination
med skattekontrollovens § 66 om udveksling heraf med
andre lande, foreslås der indført hjemmel til, at der kan ud-
veksles oplysninger efter OECD᾽s internationale standarder
(CARF og CRS som ændret i tilknytning til CARF). Denne
udveksling indebærer bl.a. overførsel af personoplysninger
til tredjelande. I den forbindelse skal det sikres, at overførs-
len sker i overensstemmelsen med databeskyttelsesforord-
ningens kapitel V. Det forudsættes således, at databeskyttel-
sesforordningens kapitel V iagttages ved indgåelse af aftaler
om en sådan udveksling med tredjelande.
Skatteministeriet skal bemærke, at databeskyttelsesforord-
ningen finder anvendelse i forhold til lovforslaget, og det
forudsættes derfor, at behandling af personoplysninger ved
gennemførelsen af lovforslaget vil skulle ske inden for ram-
merne af databeskyttelsesforordningen.
4.2. Behandling og videregivelse af oplysninger om person-
er med henblik på kontrol med offentlige ydelser
Den foreslåede regulering, jf. lovforslagets § 4, i toldloven
om behandling og videregivelse af oplysninger om personer
med henblik på kontrol med offentlige ydelser, der er nær-
mere beskrevet i lovforslagets pkt. 3.9.1, indebærer behand-
ling af almindelige personoplysninger, som er omfattet af
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Den
foreslåede regulering vil endvidere indebære behandling af
personnummer med henblik på en entydig identifikation el-
ler som journalnummer.
Med den foreslåede bestemmelse, vil Skatteforvaltningen
få til opgave at bistå STAR’s kontrol med offentlige ydel-
ser. Behandlingen af de oplysninger, som Skatteforvaltnin-
gen vil kunne behandle og videregive til brug for STARs
kontrol, vil med den foreslåede bestemmelse være omfattet
af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Ef-
ter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e,
kan behandling ske, hvis det er nødvendigt af hensyn til
udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den da-
taansvarlige har fået pålagt.
Det vurderes, at behandlingen og videregivelsen af oplys-
ninger efter den foreslåede bestemmelse, er nødvendig for
36
at samarbejdet mellem Skatteforvaltningen og STAR, der
er nærmere beskrevet i lovforslagets pkt. 3.9.2, kan blive
genoptaget.
Den foreslåede bestemmelse vil være begrænset til den si-
tuation, hvor Skatteforvaltningen uopfordret kommer i be-
siddelse af oplysninger om, at vedkommende modtager of-
fentlige ydelser som led i en kontrol ved ind- eller udrejse
af det danske toldområde, jf. toldlovens §§ 10, 10 a, 10 c og
23.
Hvis vedkommende uopfordret oplyser om sine indkomst-
forhold, vil Skatteforvaltningen kunne anmode om doku-
mentation for vedkommendes identitet samt ind- og udrejse-
tidspunkt af det danske toldområde, og tilsvarende behandle
disse oplysninger, herunder registrere og videregive oplys-
ningerne til STAR. Den foreslåede bestemmelse vil således
kun give adgang til at registrere og videregive de oplysnin-
ger, der er nødvendige for STAR’s kontrol med offentlige
ydelser.
Skatteforvaltningen vil blive dataansvarlig for behandlingen
af personoplysningerne i Skatteforvaltningen. Skatteforvalt-
ningen vil således bl.a. være ansvarlig for, at personoply-
sningerne er tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad
der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de be-
handles, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1,
litra c. Når oplysningerne er videregivet til STAR, vil
STAR blive dataansvarlig for deres behandling af oplysnin-
gerne. Skatteforvaltningen vil fastsætte retningslinjer for,
hvor længe oplysningerne skal opbevares efter, at de er vide-
regivet til STAR.
Det forudsættes, at de øvrige bestemmelser i databeskyt-
telsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder de
registreredes rettigheder også vil blive iagttaget, når der
behandles personoplysninger i medfør af den foreslåede
bestemmelse. Herunder skal de grundlæggende principper
for behandling af personoplysninger i databeskyttelsesfor-
ordningen artikel 5 iagttages. Det indebærer bl.a., at Skatte-
forvaltningens behandling vil skulle ske i overensstemmelse
med artikel 5, stk. 1, litra c, hvorefter personoplysninger
skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der
er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Den nye indberetnings- og automatiske informationsudveks-
lingsordning, der er nærmere beskrevet i lovforslagets pkt.
3.1, vurderes som udgangspunkt at styrke Skatteforvaltnin-
gens kontrolmuligheder, da udbydere af kryptoaktivtjenester
vil få pligt til at indberette oplysninger om deres kunders
transaktioner i kryptoaktiver og e-penge med henblik på,
at oplysningerne efterfølgende udveksles med andre lande,
ligesom Skatteforvaltningen tilsvarende vil modtage oplys-
ninger om danske kryptoaktivbrugeres transaktioner i kryp-
toaktiver og e-penge fra skattemyndighederne i andre lan-
de. De forbedrede kontrolmuligheder vil kunne bidrage til
øget regelefterlevelse. Dette forventes at ville medføre et
merprovenu, der dog ikke kan kvantificeres nærmere.
Den foreslåede regulering i toldloven om behandling og
videregivelse af oplysninger om personer med henblik på
kontrol med offentlige ydelser, der er nærmere beskrevet
i lovforslagets pkt. 3.9.1, vurderes som udgangspunkt at
styrke STAR’s kontrolmuligheder, da STAR vil modtage
oplysninger, som kan anvendes i forbindelse med kontrol
af personer, der modtager offentlige ydelser. De forbedrede
kontrolmuligheder vil kunne bidrage til øget regelefterlevel-
se. Den foreslåede ordning vurderes ikke at medføre admini-
strative omkostninger for Skatteforvaltningen.
Skatteforvaltningens nuværende vurdering er, at de vurdere-
de elementer i lovforslaget isoleret set vil medføre admini-
strative omkostninger i størrelsesordenen 400-450 mio. kr.
samlet i perioden 2024-2034 og herefter i størrelsesordenen
15,0 mio. kr. varigt. Det bemærkes, at skønnet er behæftet
med væsentlig usikkerhed, samt at initiativet vedrørende
indsamling og udveksling af oplysninger om skatteidentifi-
kationsnumre (TIN) ikke er vurderet. Opgaverne ligger i
Skattestyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Da
det samlede estimat overstiger 300 mio. kr., vurderes det
hensigtsmæssigt ikke at gennemføre DAC8-direktivet som
ét samlet program, og direktivet er derfor blevet opdelt i tre
mindre it-projekter.
Det vurderes, at lovforslaget efterlever principperne for digi-
taliseringsklar lovgivning.
Lovforslaget giver hjemmel til at fastsætte regler om, at
indberetning om transaktioner i kryptoaktiver og e-penge
vil skulle ske digitalt, og efterlever dermed princippet om
digital kommunikation. Idet der er brugt objektive kriterier
i forbindelse med afgrænsningen af, hvem der skal indberet-
tes om, skabes mulighed for en høj grad af digitalisering og
automatisering hos udbyderne af kryptoaktivtjenester.
Lovforslagets elementer om krav om indsamling og udveks-
ling af skatteregistreringsnummer samt brugen af CARF bi-
drager til en udformning i overensstemmelse med princippet
om sammenhæng på tværs ved genbrug af begreber og data.
Et af formålene med DAC8 er at forebygge snyd og fejl ved
at få tredjepartsindberetninger om skatteyderes transaktioner
i kryptoaktiver og e-penge. Det er således hensigten, at de
oplysninger, der indberettes, skal give EU-medlemsstaterne
mulighed for kontrol af de skattepligtige. DAC8 bygger på
en digital tilgang til denne kontrolopgave og efterlever der-
for princippet om forebyggelse af snyd og fejl.
Det vurderes således, at principperne 2, 3, 4 og 5-7 for
digitaliseringsklar lovgivning efterleves.
Det vurderes, at lovforslaget indeholder enkle og klare reg-
ler og giver mulighed for at skabe sammenhæng på tværs
ved genbrug af begreber og data.
Med DAC8 skabes samtidig ensartede indberetningsregler
37
på tværs af EU, den eksisterende udvekslingsordning for-
bedres, og mulighederne for brug af data til andet end skat-
teformål smidiggøres.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Den nye indberetnings- og automatiske informationsudveks-
lingsordning, der er nærmere beskrevet i lovforslagets pkt.
3.1, vil skabe mere lige konkurrenceforhold for de regelef-
terlevende virksomheder, da det forventes at styrke sikker-
heden for skattebetalingen, ligesom informationsudvekslin-
gen vil bidrage til at gøre det vanskeligere for virksomheder,
der ikke ønsker at efterleve reglerne.
DAC8 indebærer administrative byrder for erhvervslivet,
idet reglerne vil forpligte udbydere af tjenester relateret til
kryptoaktiver og e-penge til automatisk at indberette oplys-
ninger til Skatteforvaltningen.
Ligeledes vil reglerne om obligatorisk indberetning af skat-
teregistreringsnumre kunne medføre administrative byrder
for erhvervslivet. Det forventes dog, at byrderne vil være
begrænsede, bl.a. fordi de nye indberetningspligter efter
DAC8 og OECD´s standard CARF vil kunne implemente-
res, så indberetning af skatteregistreringsnumre sker som
en del af den samlede indberetning. Det forventes således,
at der vil være nogle omstillingsbyrder i forbindelse med
tilpasning af it-systemer hos udbydere af tjenester relateret
til kryptoaktiver og e-penge, mens de løbende byrder vil
være af begrænset omfang.
I den forbindelse bemærkes, at udbydere af kryptoaktivtje-
nester i høj grad vil være specialiserede i at operere digi-
talt. Grundet den høje grad af automatisering forventes de
løbende byrder at være af begrænset omfang.
Erhvervsstyrelsens område for bedre regulering vurderer, at
lovforslaget medfører administrative konsekvenser i form af
omkostninger for erhvervslivet, som ikke overstiger bagatel-
grænsen for forelæggelse for regeringens økonomiudvalg på
4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Lovforslaget vurderes ikke at indskrænke udbydere af kryp-
toaktivtjenester og e-penges muligheder for at tilrettelægge
deres virksomhed, herunder særligt ved brug af ny teknolo-
gi, idet der ved lovforslaget alene stilles krav om, at udbyde-
re af kryptoaktivtjenester indberetter til Skatteforvaltningen
om deres kunders transaktioner i kryptoaktiver og e-pen-
ge. Skatteforvaltningen vil som følge af lovforslaget udvikle
og stille en ny digital indberetningsløsning til rådighed for
erhvervslivet. Lovforslaget vil ikke påvirke brugervenlighe-
den i allerede eksisterende systemer.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at have begrænsede negative admini-
strative konsekvenser for borgerne, idet borgerne i højere
grad end hidtil vil skulle oplyse om deres skatteregistre-
ringsnummer og afgive oplysninger til udbydere af kryp-
toaktivtjenester og e-pengeudbydere til brug for disses due
diligence-procedurer.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Ved lovforslaget gennemføres DAC8, så de danske regler
kommer til at svare til de regler, der fremgår af direkti-
vet. Tilsvarende er det tanken, at de regler der skal udstedes
i medfør af de foreslåede bemyndigelser, skal følge direkti-
vet.
Der vil således ikke med lovforslaget ske en overimplemen-
tering af DAC8.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. november
2024 til den 13. december 2024 (28 dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Borger- og Retssikkerhedschefen i Skattefor-
valtningen, Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark,
CEPOS, CEVEA, Danmarks Skibskredit, Dansk Aktionær-
forening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Dansk Er-
hverv, Dateetisk Råd, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæg-
lerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen,
Finans Danmark, Finans & Leasing, Finanstilsynet, Forenin-
gen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR – dan-
ske revisorer, Justitia, KL, Kraka, Landsskatteretten, Lokale
Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Nasdaq OMX
Copenhagen A/S, Nationalbanken, Oxfam IBIS, Skatteanke-
forvaltningen og SRF Skattefaglig Forening.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
38
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget forventes at ville forbedre-
de kontrolmulighederne og dermed kun-
ne bidrage til en øget regelefterlevel-
se. Dette forventes at ville medføre et
merprovenu, der dog ikke kan kvantifi-
ceres nærmere.
Ingen.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Skatteforvaltningens nuværende vurde-
ring er, at de vurderede elementer i lov-
forslaget isoleret set vil medføre admi-
nistrative omkostninger i størrelsesorde-
nen 400-450 mio. kr. samlet i perioden
2024-2034 og herefter i størrelsesorde-
nen 15,0 mio. kr. varigt.
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Den nye indberetnings- og automatiske
informationsudvekslingsordning, der er
nærmere beskrevet i lovforslagets pkt.
3.1, forventes at ville skabe mere lige
konkurrenceforhold for de regelefterle-
vende virksomheder.
Ingen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Lovforslaget medfører administrative
konsekvenser i form af omkostninger
for erhvervslivet, som ikke overstiger
bagatelgrænsen for forelæggelse for re-
geringens økonomiudvalg på 4 mio. kr.,
hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen. Lovforslaget vurderes at have begrænse-
de administrative konsekvenser for bor-
gerne, idet borgerne i højere grad end
hidtil vil skulle oplyse om deres skat-
teregistreringsnummer og afgive oplys-
ninger til udbydere af kryptoaktivtjene-
ster og e-pengeudbydere til brug for dis-
ses due diligence-procedurer.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Ved lovforslaget gennemføres DAC8, så de danske regler kommer til at svare til de
regler, der fremgår af direktivet. Det forudsættes, at de regler der skal udstedes i
medfør af de foreslåede bemyndigelser, skal følge direktivet.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering (der i relevant omfang også
gælder ved implementering af ikke-er-
hvervsrettet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Skatteindberetningsloven indeholder en fodnote, hvoraf det
fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
dele af bistandsdirektivet med senere ændringer. Teksten
indeholder således en henvisning til såvel det oprindelige
direktiv som senere ændringer af direktivet.
39
Med dette lovforslag foreslås det at implementere Rådets
direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring
af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på be-
skatningsområdet (DAC8).
Det foreslås i fodnoten til lovens titel at ændre »og Rådets
direktiv 2021/514/EU« til »Rådets direktiv (EU) 2021/514«,
og efter »nr. L 104, side 1« at indsætte », og Rådets direktiv
(EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv
2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatnings-
området, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023«.
Det vil betyde, at det af fodnoten kommer til at fremgå, at
Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om æn-
dring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde
på beskatningsområdet (DAC8) er gennemført ved loven.
Ændringen vil medføre, at henvisningerne til ændringerne af
bistandsdirektivet fortsat vil være fuldstændige.
Til nr. 2
Efter skatteindberetningslovens § 19, stk. 2, skal den, der
har det som sit erhverv at indgå og formidle aftaler om eller
overdragelse af terminskontrakter, køberetter eller salgsret-
ter omfattet af kursgevinstloven eller fordringer, der efter
kursgevinstlovens § 29, stk. 3, omfattes af kursgevinstlovens
kapitel 6 og 7, indberette om indgåelse eller overdragelse af
sådanne aktiver.
Visse kryptoaktiver i form af stablecoins betragtes i dag som
finansielle kontrakter. Dermed skal de i dag indberettes efter
skatteindberetningslovens § 19, stk. 2, når en aftaleindgåelse
foretages eller formidles af en indberetningspligtig part.
Stablecoins er også omfattet af anvendelsesområdet for
DAC8’s reglerne om indberetning og udveksling af oplys-
ninger om transaktioner i kryptoaktiver, og vil dermed også
skulle indberettes efter regler, der skal udstedes i medfør
af den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens
§ 23 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 7. Dermed vil der kunne
opstå situationer, hvor oplysninger om samme overdragelser
skal ske efter to forskellige regelsæt, det vil sige, at der kan
opstå dobbelt indberetning.
Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 19, stk. 2,
indsættes et 3. pkt., hvorefter der dog ikke skal ske indberet-
ning efter 1. eller 2. pkt., hvis indgåelsen eller overdragelsen
er omfattet af indberetningspligt efter regler udstedt i med-
før af § 23 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Det foreslåede indebærer, at hvis en overdragelse eller ind-
gåelse af en aftale skal indberettes efter regler, der udstedes
i medfør af skatteindberetningslovens § 23 a, vil den pågæl-
dende overdragelse eller aftaleindgåelse ikke skulle indbe-
rettes efter skatteindberetningslovens § 19, stk. 2. Dermed
undgås det, at der stilles krav om dobbelt indberetning af
oplysninger om den samme disposition.
Til nr. 3
Efter skatteindberetningslovens § 22, stk. 1, nr. 1, kan
skatteministeren fastsætte regler om, at finansielle institut-
ter årligt skal foretage indberetning af oplysninger om
navn, adresse, cpr-nummer, cvr-nummer eller SE-nummer
og udenlandske identifikationsnumre samt andre identifika-
tionsoplysninger vedrørende kontohavere og oplysning om,
hvilke lande eller områder disse er knyttet til. Er kontoha-
ver en juridisk person med en eller flere kontrollerende
personer, kan indberetningspligten tillige omfatte tilsvarende
oplysninger vedrørende enhver sådan kontrollerende person.
Bestemmelsen vurderes ikke at give hjemmel til, at skatte-
ministeren kan fastsætte regler om indberetning af den eller
de roller i kraft af hvilken eller hvilke, en kontrollerende
person er blevet anset for en sådan i den pågældende enhed.
Det bemærkes endvidere, at bestemmelsen i § 22, stk. 1,
nr. 1, omtaler »en juridisk person med en eller flere kontrol-
lerende personer«. I CRS samt i DAC2 og DAC8 omtales
derimod enheder med en eller flere kontrollerende person-
er. Dette begreb er lidt bredere end en juridisk person, da det
også omfatter juridiske arrangementer som f.eks. trusts. Der
er ikke med den forskellige formulering tilsigtet nogen fra-
vigelse fra CRS og DAC2, og bestemmelsen skal derfor
fortolkes i overensstemmelse med CRS og DAC2.
Det foreslås, at i § 22, stk. 1, nr. 1, ændres »juridisk person«
til: »enhed«, og der indsættes efter »sådan kontrollerende
person«: »såvel om den eller de roller i kraft af hvilken
eller hvilke, den pågældende er en kontrollerende person i
enheden«.
De foreslåede ændringer indebærer, at bestemmelsen vil bli-
ve udvidet, så det kommer til at fremgå af den, at skattemi-
nisteren kan fastsætte regler om, at der kan stilles krav om
indberetning af oplysninger om den eller de roller i kraft af
hvilken eller hvilke, en person er en kontrollerende person i
en enhed.
Desuden indebærer de foreslåede ændringer, at formulerin-
gen af bestemmelsen kommer i bedre overensstemmelse
med de tilsvarende regler i DAC2 og CRS.
Reglerne om indberetning af de kontrollerende personers
roller vil blive indsat i CRS-bekendtgørelsen ved en ændring
af denne.
Til nr. 4
Efter skatteindberetningslovens § 22, stk. 1, nr. 1, kan skat-
teministeren fastsætte regler om, at finansielle institutter år-
ligt skal foretage indberetning af en række oplysninger om
den, indberetningen vedrører, jf. således nærmere herom i
bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3.
Bestemmelsen vurderes ikke at give hjemmel til, at skatte-
ministeren kan fastsætte regler om, at indberetningerne skal
indeholde oplysning om, hvorvidt der foreligger en gyldig
egenerklæring, og om kontoen er en fælles konto og i givet
40
fald antallet af fælles kontohavere. Dette kræves efter DAC8
og ændringerne af CRS og DAC8.
Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 22, stk. 1,
nr. 1, indsættes et 3. pkt., hvorefter indberetningen endvidere
kan omfatte oplysninger om, hvorvidt der foreligger en gyl-
dig egenerklæring, og om kontoen er en fælles konto og i
givet fald antallet af fælles kontohavere.
Den foreslåede ændring indebærer, at der vil kunne fastsæt-
tes regler om, at indberetningen skal omfatte oplysninger
om, hvorvidt der foreligger en gyldig egenerklæring fra den,
der indberettes om, og om kontoen er en fælles konto og i
givet fald antallet af fælles kontohavere. Ved en egenerklæ-
ring forstås i denne sammenhæng en erklæring, som kryp-
toaktivbrugeren indgiver til den indberetningspligtige udby-
der af kryptoaktivtjenester, og som bl.a. gør det muligt for
den indberetningspligtige udbyder af kryptoaktivtjenester at
fastslå, hvor kryptoaktivbrugeren er hjemmehørende.
Desuden indebærer de foreslåede ændringer, at formulerin-
gen af bestemmelsen kommer i bedre overensstemmelse
med de tilsvarende regler i DAC2 og CRS.
Disse pågældende regler vil blive indsat i CRS-bekendtgø-
relsen ved en ændring af denne.
Til nr. 5
Efter skatteindberetningslovens § 22, stk. 1, nr. 2, kan skat-
teministeren fastsætte regler om, at finansielle institutter år-
ligt skal foretage indberetning af oplysninger om kontonum-
mer, eller hvad der til praktiske formål svarer dertil, hvis et
kontonummer ikke findes.
Bestemmelsen vurderes ikke at give hjemmel til, at skatte-
ministeren kan fastsætte regler om indberetning af kontoty-
pe.
Det foreslås, at der i § 22, stk. 1, nr. 2, efter »findes« indsæt-
tes », og kontotype«.
Det foreslåede indebærer, at der i skatteindberetningslovens
§ 22, stk. 1, nr. 2, vil blive givet mulighed for, at skatte-
ministeren også vil kunne fastsætte regler om, at der skal
indberettes oplysning om kontotype. Dette vil kunne dække
både over, om der f.eks. er tale om en indskudskonto eller
en forvaltningskonto m.v., og om der er tale om en allerede
eksisterende eller en ny konto.
Til nr. 6
Efter skatteindberetningslovens § 22, stk. 1, nr. 7, kan skat-
teministeren fastsætte regler om, at finansielle institutter
årligt, for så vidt angår konti, som ikke er indskuds- eller
forvaltningskonti, skal indberette det samlede bruttobeløb
betalt til eller godskrevet kontohaveren med hensyn til kon-
toen i løbet af kalenderåret. Denne bestemmelse omfatter
bl.a. andele i egenkapital i investeringsenheder.
Bestemmelsen vurderes ikke at give hjemmel til, at skatte-
ministeren kan fastsætte regler om indberetning, for så vidt
angår andele i egenkapital i en investeringsenhed, som er en
juridisk ordning, om den eller de roller i kraft af hvilke per-
sonen, hvorom der skal indberettes, er indehaver af andele i
egenkapital, hvilket kræves efter DAC8.
Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 22, stk.
1, nr. 7, indsættes et 2. pkt., hvoraf det følger, at »for så
vidt angår andele i egenkapital, der besiddes af en investe-
ringsenhed, som er en juridisk ordning, kan indberetningen
tillige omfatte oplysning om den eller de roller i kraft af
hvilke personen, der skal indberettes, er indehaver af andele
i egenkapital.«
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der vil blive ind-
sat en bestemmelse om, at skatteministeren vil kunne fast-
sætte regler om, at indberetningen, for så vidt angår andele
i egenkapital, der besiddes af en investeringsenhed, som er
en juridisk ordning, skal omfatte oplysning om den eller de
roller i kraft af hvilke personen, der skal indberettes om, er
indehaver af andele i egenkapital. Det kan f.eks. være i kraft
af rollen som en trustee i en trust.
Disse regler vil blive indsat i CRS-bekendtgørelsen og vil
bevirke, at de indberetningspligtige finansielle institutter vil
skulle supplere indberetningerne vedrørende andele i egen-
kapital, der besiddes af en investeringsenhed, som er en
juridisk ordning, med oplysninger om den rolle eller de
roller, personen, der indberettes om, har, og som har ført til
indberetningen om den pågældende.
Til nr. 7
Der findes ikke i gældende dansk ret et krav om, at ud-
bydere af kryptoaktivtjenester automatisk skal indberette
oplysninger om kryptoaktivbrugere og deres transaktioner
i kryptoaktiver. Der findes af denne grund heller ikke reg-
ler om due diligence-procedurer til brug for identifikation
af kryptoaktivbrugere, der skal indberettes om, eller om
afgrænsning af de indberetningspligtige udbydere af kryp-
toaktivtjenester, de kryptoaktivbrugere, der skal indberettes
om, eller de transaktioner, der skal indberettes om, eller de
oplysninger, der skal indberettes.
Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens indsættes et
nyt § 23 a, stk. 1, hvorefter skatteministeren kan fastsætte
regler om, at udbydere af kryptoaktivtjenester skal indberet-
te oplysninger til Skatteforvaltningen om transaktioner, der
involverer kryptoaktiver.
Derudover foreslås det i § 23 a, stk. 2, 1. pkt., at skattemini-
steren kan fastsætte regler om procedure for identifikation
af de kryptoaktivbrugere, udbydere af kryptoaktivtjenester
skal indberette om. Herudover foreslås det i 2. pkt., at skat-
teministeren kan fastsætte regler om, at udbydere af kryp-
toaktivtjenester skal forhindre kryptoaktivbrugere i at foreta-
ge indberetningspligtige transaktioner, hvis kryptoaktivbru-
geren ikke meddeler udbyderen af kryptoaktivtjenesten de
oplysninger, som skal meddeles efter regler, som er fastsat i
medfør af 1. pkt. eller § 52, stk. 3.
41
Tilsammen indebærer forslaget til skatteindberetningslovens
§ 23 a, stk. 1 og 2, at skatteministeren vil kunne fastsætte
regler om, at udbydere af kryptoaktivtjenester skal gennem-
føre due diligence-procedurer til brug for identifikation af
de kryptoaktivbrugere, der skal indberettes om, herunder at
udbydere af kryptoaktivtjenester skal indberette de oplysnin-
ger, DAC8 stiller krav om.
De foreslåede bestemmelser indebærer, at skatteministeren
vil kunne fastsætte de regler, der vil skulle gennemføre
DAC8’s regler om forpligtelser for udbydere af kryptoaktiv-
tjenester i dansk ret. Ligeledes vil skatteministeren kunne
fastsætte regler, der gennemfører CARF i dansk ret, efter-
som de to regelsæt er parallelle.
Dette omfatter både reglerne i DAC8 og CARF om afgræns-
ningen af de indberetningspligtige udbydere af kryptoaktiv-
tjenester, hvilke transaktioner der skal indberettes om, hvil-
ke kryptoaktivbrugere der skal indberettes om, og hvilke
oplysninger indberetningen skal indeholde m.v.
Der er ikke ved udnyttelsen af den foreslåede bemyndigelse
påtænkt overimplementering af DAC8.
Definitionen af udbydere af kryptoaktivtjenester og indbe-
retningspligtige transaktioner skal ifølge DAC8´s betragt-
ning 9 forstås i overensstemmelse med de tilsvarende defini-
tioner CARF. Der henvises til en nærmere gennemgang af
DAC8´s regler om indberetning og udveksling af oplysnin-
ger vedrørende transaktioner i kryptoaktiver i lovforslagets
pkt. 3.1.
Til nr. 8
Efter skatteindberetningslovens § 46 a kan skatteministeren
fastsætte regler om, at mellemmænd og relevante skatteyde-
re skal indberette oplysninger, som de er bekendt med eller
i besiddelse af eller kontrollerer, om grænseoverskridende
ordninger til Skatteforvaltningen. Skatteministeren kan der-
udover fastsætte regler om, at en mellemmand, som påbe-
råber sig en fritagelse fra indberetningspligt efter regler ud-
stedt i medfør af bestemmelsens 1. pkt., skal notificere andre
mellemmænd eller relevante skatteydere herom.
EU-domstolen afsagde den 8. december 2022 dom i sagen
C-694/20. Dommen angår bistandsdirektivets artikel 8ab,
stk. 5. Ved dommen fastslås det, at forpligtelsen til at un-
derrette enhver anden mellemmand ikke kan håndhæves i
tilfælde, hvor den anden mellemmand ikke selv er klient hos
samme advokat, fordi dette ville kunne tilsidesætte fortrolig-
heden af korrespondancen mellem advokat og klient eller en
tilsvarende lovbaseret tavshedspligt.
Bistandsdirektivet er ændret som følge af den nævnte dom.
Det foreslås at ændre skatteindberetningslovens § 46 a, 2.
pkt., så »andre mellemmænd eller relevante skatteydere«
ændres til: »sine klienter«.
Med henblik på at bringe dansk ret i overensstemmelse med
det ændrede bistandsdirektiv foreslås det således, at skatte-
indberetningslovens § 46 a, 2. pkt. ændres, så skatteministe-
ren vil kunne fastsætte regler om, at en mellemmand, som
påberåber sig en fritagelse fra indberetningspligt, alene vil
skulle notificere sine klienter herom. Der vil dermed ikke
længere være hjemmel til at fastsætte regler om notifikation
af mellemmænd eller relevante skatteydere, der ikke er kli-
enter hos den pågældende advokat.
Den danske DAC6-bekendtgørelse vil skulle tilpasses oven-
stående.
Det er således tanken, at kapitel 5 i bekendtgørelse om
indberetning af grænseoverskridende ordninger vil skulle
ændres, så advokatens underretningspligt bringes i overens-
stemmelse med den nye notifikationsregel i bistandsdirekti-
vet, og advokaten dermed alene vil skulle underrette mel-
lemmænd og relevante skatteydere, der er klienter hos den
pågældende advokat.
Endvidere foreslås det i denne forbindelse, at der indsættes
en definition af ordet »klient«, som svarer til definitionen i
bistandsdirektivet.
Til nr. 9
Indberetningspligten for så vidt angår skatteregistrerings-
nummer vedrørende grænseoverskridende skatteplanlæg-
ningsordninger følger af DAC6-bekendtgørelsens § 22, stk.
1, nr. 1. Denne regel er udstedt i medfør af skatteindberet-
ningslovens § 46 a, stk. 1, 1. pkt., hvorefter skatteministeren
kan fastsætte regler om, at mellemmænd og relevante skatte-
ydere skal indberette oplysninger, som de er bekendt med
eller i besiddelse af eller kontrollerer, om grænseoverskri-
dende ordninger.
Indberetningspligtige mellemmænd og relevante skatteyde-
re skal efter gældende ret alene indberette oplysninger om
skatteregistreringsnummeret, hvis de er bekendt med det, i
besiddelse af det eller på anden måde kontrollerer det. Der
er dermed ikke en decideret pligt for den indberetningsplig-
tige mellemmand til at indsamle oplysninger om skatteregi-
streringsnumre.
Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 46 a ind-
sættes et stk. 2, hvorefter skatteministeren kan fastsætte
regler om, at indberetningspligtige mellemmænd og relevan-
te skatteydere skal indsamle oplysninger om skatteregistre-
ringsnumre på dem, de skal indberette om.
Forslaget indebærer, at det vil blive muligt at stille krav
om, at de indberetningspligtige mellemmænd og relevan-
te skatteydere skal indsamle oplysninger om skatteregistre-
ringsnumre.
Det er hensigten, at den foreslåede hjemmel vil blive udnyt-
tet til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om pligt til ind-
samling af skatteregistreringsnumre for indberetningspligti-
ge mellemmænd og relevante skatteydere og eventuelt andre
42
berørte personer. En sådan bestemmelse vil skulle indsættes
i DAC6-bekendtgørelsen.
Til nr. 10
Efter skatteindberetningslovens § 48, stk. 2, 1. pkt., kan
skatteministeren fastsætte nærmere regler om anmeldelse til
registrering, om frist for registrering, om registrering af fi-
nansielle institutter omfattet af pligterne efter regler udstedt
i medfør af § 22, om registrering af platformsoperatører
omfattet af pligterne efter regler udstedt i medfør af § 43
og om ændring og tilbagekaldelse af registrering. Herunder
kan skatteministeren fastsætte regler om, at anmeldelse til
registrering og ændring heraf kan fremtvinges ved anvendel-
se af daglige tvangsbøder.
Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 48, stk. 2,
1. pkt., efter »§ 22,« indsættes »om registrering af udbydere
af kryptoaktivtjenester omfattet af pligterne efter regler ud-
stedt i medfør af § 23 a,«.
Forslaget indebærer, at skatteministeren vil kunne fastsætte
regler om, at indberetningspligtige udbydere af kryptoaktiv-
tjenester vil skulle lade sig registrere og at en eventuelt
manglende registrering vil kunne fremtvinges ved anvendel-
se af daglige tvangsbøder.
Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte
regler, der svarer til registreringsreglerne i DAC8.
Til nr. 11
DAC8 stiller krav om, at den myndighed i en EU-med-
lemsstat, som meddeler tilladelse til udbydere af kryptoak-
tivtjenester i overensstemmelse med MiCA-forordningen,
regelmæssigt og senest den 31. december i det relevante
kalenderår eller en anden relevant indberetningsperiode skal
sende en liste over alle udbydere af kryptoaktivtjenester, der
er meddelt tilladelse, til skattemyndighederne. MiCA-for-
ordningen administreres på nuværende tidspunkt i Danmark
af Finanstilsynet.
Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 48 ind-
sættes et stk. 4, hvorefter skatteministeren efter aftale med
erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at den myndig-
hed, der meddeler tilladelse til udbydere af kryptoaktivtje-
nester i overensstemmelse med forordning (EU) 2023/1114
regelmæssigt og senest den 31. december i det relevante
kalenderår sender en liste over alle udbydere af kryptoaktiv-
tjenester, der er meddelt tilladelse.
Forslaget indebærer, at skatteministeren efter aftale med er-
hvervsministeren, som er ressortminister for MiCA-forord-
ningen, kan fastsætte regler om, at den myndighed, der
meddeler tilladelse til udbydere af kryptoaktivtjenester i
overensstemmelse med MiCA-forordningen regelmæssigt
og senest den 31. december i det relevante kalenderår skal
sende en liste til Skatteforvaltningen over alle udbydere af
kryptoaktivtjenester, der er meddelt tilladelse.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at udbydere af kryp-
toaktivtjenester, som er omfattet af MiCA-forordningen, er
omfattet af indberetningspligten efter DAC8. DAC8 stiller
dog ikke krav om, at disse udbydere af kryptoaktivtjenester
lader sig registrere for indberetningspligten.
Af hensyn til at Skatteforvaltningen skal kunne gennemføre
en hensigtsmæssig kontrol og håndhævelse af indberetnings-
pligten, er det nødvendigt, at Skatteforvaltningen modtager
oplysninger fra de myndigheder, der tildeler tilladelser til
udbydere af kryptoaktivtjenester efter MiCA-forordningen
om, hvem der har modtaget tilladelse.
Til nr. 12
Efter skatteindberetningslovens § 52, stk. 1, 1.-3. pkt., skal
den, der skal indberettes om efter skatteindberetningsloven
eller regler udstedt i medfør heraf, oplyse den indberetnings-
pligtige om sine identifikationsoplysninger, herunder sit cpr-
nummer. Herudover skal den, som opretter en finansiel kon-
to, oplyse det finansielle institut, hvori den finansielle konto
oprettes, om sin identitet, herunder om sit cpr-nummer. En-
delig skal den, som udfører aktiviteter omfattet af § 43, op-
lyse platformsoperatøren, hvorigennem aktiviteten udføres,
om sin identitet, herunder om sit cpr-nummer.
Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 52, stk. 1,
efter 2. pkt., indsættes et nyt pkt., hvorefter den, der etable-
rer et kundeforhold med en udbyder af kryptoaktivtjenester,
som er indberetningspligtig efter regler udstedt i medfør
af skatteindberetningslovens § 23 a, skal oplyse udbyderen
af kryptoaktivtjenester om sin identitet, herunder om sit cpr-
nummer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kryptoaktivbruge-
re, som får formidlet deres transaktioner via indberetnings-
pligtige udbydere af kryptoaktivtjenester, vil skulle oplyse
udbyderen om deres identitet, herunder ved at oplyse om
deres eventuelle cpr-nummer.
Når det foreslås specifikt at nævne cpr-nummer, skyldes
det, at cpr-nummer efter databeskyttelsesforordningen er en
fortrolig oplysning. Dermed er en udtrykkelig hjemmel til,
at brugeren af kryptoaktivtjenester skal oplyse dette til ud-
byderen af kryptoaktivtjenester, fundet hensigtsmæssig.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
skatteindberetningslovens § 52, stk. 3, om, at skatteministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysnin-
ger efter § 52, stk. 1, herunder om ændringer heri, og fore-
visning af legitimation i forbindelse hermed. Skatteministe-
ren kan endvidere efter denne bestemmelse fastsætte regler
om afgivelse af identitetsoplysninger ved indberetning efter
skatteindberetningsloven. Skatteministeren vil således kun-
ne fastsætte regler om indberetning af andre skatteregistre-
ringsnumre og numre som anvendes som sådanne som f.eks.
skatteregistreringsnumre udstedt af udenlandske myndighe-
der og danske cvr- og SE-numre.
Som følge af at skatteindberetningslovens § 52, stk. 3, så-
43
ledes giver mulighed for at fastsætte nærmere regler om
afgivelse af identitetsoplysninger efter samme paragrafs stk.
1, vil den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for
skatteindberetningslovens § 52, stk. 1, føre til, at hjemlen
til at udstede regler om identifikationsoplysninger efter stk.
3 vil blive udvidet til også at omfatte regler, som vil skulle
gennemføre reglerne om identifikationsoplysninger i DAC8
og CARF, hvilket vil sige om kryptoaktivbrugere og kon-
trollerende personer i visse ender, der er kryptoaktivbrugere.
Til nr. 13
Efter skatteindberetningslovens § 53 a, stk. 1, skal finansiel-
le institutter, platformsoperatører og mellemmænd, der er
indberetningspligtige, underrette hver enkelt person, der skal
indberettes om efter regler udstedt i medfør af skatteindbe-
retningslovens § 22, stk. 1, § 43, stk. 1, eller § 46 a, om,
at oplysningerne om vedkommende vil blive indsamlet og
videregivet i overensstemmelse med skatteindberetningslo-
vens § 52, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af lovens
§ 22, stk. 1 eller 3, § 43, stk. 1, § 46 a eller § 52, stk. 3,
og skal give disse personer alle de oplysninger, som den
pågældende har ret til hos den dataansvarlige, i tilstrækkelig
god tid til, at personen kan udøve sine rettigheder efter da-
tabeskyttelseslovgivningen, og under alle omstændigheder
inden oplysningerne indberettes til Skatteforvaltningen.
Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 53 a, stk. 1,
efter »Finansielle institutter,« indsættes »udbydere af kryp-
toaktivtjenester,«, efter »§ 22, stk. 1,« indsættes: »§ 23 a,
stk. 1«, og efter »§ 22, stk. 1 og 3,« indsættes »§ 23 a, stk.
1«.
Forslaget indebærer, at indberetningspligtige udbydere af
kryptoaktivtjenester i lighed med finansielle institutter,
platformsoperatører og mellemmænd vil skulle underrette
hver enkelt person, de skal indberette om, efter regler
der gennemfører DAC8 og CARF, om, at oplysninger om
vedkommende vil blive indsamlet og indberettet efter reg-
lerne herom.
Disse personer skal endvidere have alle de oplysninger, som
vedkommende har ret til efter databeskyttelsesforordningen,
i tilstrækkelig god tid til, at personen kan udøve sine ret-
tigheder efter databeskyttelseslovgivningen, og under alle
omstændigheder inden det finansielle institut indberetter op-
lysninger om den pågældende til Skatteforvaltningen første
gang.
Underretningspligten efter den foreslåede bestemmelse i
skatteindberetningslovens § 53 a, vil gælde ved siden af den
underretningspligt, der følger af databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 13 og 14. Bestemmelsen vil således ikke alene
gælde i relation til fysiske personer, men også i relation til
juridiske personer, der skal indberettes om.
Til nr. 14
Det fremgår af skatteindberetningslovens § 54, stk. 6, at
hvis indberetningspligtige efter en række bestemmelser i
skatteindberetningsloven eller regler udstedt i medfør af
skatteindberetningsloven har forsøgt indberetning, og Skat-
teforvaltningen har meddelt den indberetningspligtige, at
indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl eller
lignende, så skal den indberetningspligtige foretage genind-
beretning inden for en frist, som meddeles af Skatteforvalt-
ningen.
Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 54, stk. 6,
efter »22« indsættes », 23 a«.
Den foreslåede ændring indebærer, at skatteindberetningslo-
vens § 54, stk. 6, vil blive ændret, så det fremgår, at hvis
en indberetningspligtig udbyder af kryptoaktivtjenester har
forsøgt indberetning efter regler udstedt i medfør af skat-
teindberetningslovens § 23 a, og Skatteforvaltningen har
meddelt den indberetningspligtige, at indberetningen ønskes
genindberettet som følge af fejl eller lignende, så vil den
indberetningspligtige skulle foretage genindberetning inden
for en frist, som meddeles af Skatteforvaltningen.
Efter skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 4, kan der
straffes med bøde, hvis den indberetningspligtige forsætligt
eller groft uagtsomt undlader at foretage genindberetning in-
den for den frist, som Skatteforvaltningen har meddelt efter
skatteindberetningslovens § 54, stk. 6. Den foreslåede æn-
dring af skatteindberetningslovens § 54, stk. 6, indebærer, at
denne regel også vil kunne finde anvendelse ved undladelse
af at foretage genindberetning efter regler udstedt i medfør
af den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens
§ 23 a.
Til nr. 15
Der findes i de gældende ret ingen bestemmelse om, at
Skatteforvaltningen skal sikre en effektiv anvendelse af de
oplysninger, der modtages ved indberetning efter regler, der
gennemfører bistandsdirektivet i dansk ret, eller ved auto-
matisk udveksling af oplysninger efter bistandsdirektivet.
Det fremgår imidlertid af bistandsdirektivets artikel 18, stk.
4, som affattet ved DAC8, at den kompetente myndighed
i hver EU-medlemsstat skal indføre en effektiv mekanisme
for at sikre, at oplysninger, der indhentes via indberetning
eller udveksling af oplysninger i henhold til bistandsdirekti-
vets artikel 8-8ad, anvendes. De oplysninger, der omfattes
af de nævnte bestemmelser, er de oplysninger, der modtages
ved indberetning med henblik på automatisk udveksling ef-
ter bistandsdirektivet, og de oplysninger, der udveksles auto-
matisk mellem skattemyndighederne i EU-medlemsstaterne
efter direktivet.
Der er endvidere ved DAC8 indsat en regel om, at den kom-
petente myndighed i hver EU-medlemsstat skal bestræbe sig
på at sikre, at der er mulighed for at indhente elektronisk
bekræftelse af gyldigheden af oplysningerne om skatteregi-
streringsnummeret på enhver skatteyder, der er omfattet af
den automatiske udveksling af oplysninger. Der vil dog ale-
ne skulle kunne anmodes om at få bekræftet oplysninger om
skatteregistreringsnummeret med henblik på validering af
44
korrektheden af de oplysninger, der er omhandlet i bistands-
direktivets artikel 8, stk. 1 og 3a, artikel 8a, stk. 6, artikel
8aa, stk. 3, artikel 8ab, stk. 14, artikel 8ac, stk. 2, og artikel
8ad, stk. 3 – dvs. de oplysninger, der udveksles automatisk.
Det foreslås i skatteindberetningslovens § 55 a, stk. 1, at
told- og skatteforvaltningen sikrer effektiv anvendelse af op-
lysninger, der indberettes i medfør af §§ 22, 23 a, 43 eller 46
a, eller indberettes med henblik på udveksling efter artikel 8,
stk. 1, i Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt sam-
arbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv
77/799/EØF med senere ændringer.
Det foreslås således, at der indføres en udtrykkelig regel,
hvorefter Skatteforvaltningen vil skulle sikre en effektiv an-
vendelse af de oplysninger, som modtages efter de indberet-
ningsregler, der gennemfører indberetning med henblik på
automatisk udveksling efter bistandsdirektivet.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
det foreslåede nye stk. 2 i skattekontrollovens § 66, jf. lov-
forslagets § 2, nr. 3, hvorefter Skatteforvaltningen vil skulle
sikre en effektiv anvendelse af de oplysninger, som modta-
ges efter reglerne i skattekontrollovens §§ 47-52 om land for
land-rapporter, eller som modtages efter bistandsdirektivets
regler om automatisk udveksling.
Den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 66, stk.
2, dækker således de oplysninger, der indgives efter skat-
tekontrolloven, eller som modtages ved automatisk udveks-
ling efter bistandsdirektivet, mens den foreslåede bestem-
melse i skatteindberetningslovens § 55 a, stk. 1, dækker de
oplysninger, der indberettes efter skatteindberetningsloven
med henblik på automatisk udveksling med andre EU-med-
lemsstater eller som indberettes til intern dansk brug efter
samme regler som indberetningerne med henblik på automa-
tisk udveksling med de øvrige EU-medlemsstater.
En måde at sikre en effektiv anvendelse af de indberettede
og modtagne oplysninger på, er, at de indberettede og mod-
tagne oplysninger gøres tilgængelige, så borgere og virk-
somheder kan se, hvilke oplysninger Skatteforvaltningen er
i besiddelse af. Oplysningerne vil dermed kunne tilgås i bor-
gernes og virksomhedernes skatteoplysninger. Det er endnu
ikke afklaret, hvor mange og præcist hvilke oplysninger der
kan gøres tilgængelige. Hvis oplysningerne gøres tilgænge-
lige vil det forbedre Skatteforvaltningens vejledningsmulig-
heder f.eks. i forhold til identifikation af de vekslingstje-
nester og wallets, som borgerne eller virksomhederne har
anvendt til handel. Det bemærkes, at en sådan løsning ikke
inkluderer fortryk på borgernes årsopgørelser og/eller oplys-
ningsskemaer.
Sagsbehandlere vil endvidere kunne fremsøge oplysninger
i forbindelse med f.eks. sagsbehandling eller kundevejled-
ning, da oplysningerne ligeledes vil blive tilgængelige for
sagsbehandlerne i Skatteforvaltningen.
I § 55 a, stk. 2, foreslås det, at Skatteforvaltningen bestræ-
ber sig på at sikre, at en indberetningspligtig har mulighed
for at indhente en elektronisk bekræftelse af gyldigheden
af oplysningerne om skatteregistreringsnummeret på enhver
skatteyder, der er omfattet af udvekslingen af oplysninger
i henhold til artikel 8-8ad i Rådets direktiv 2011/16/EU
om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om
ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer.
Forslaget indebærer, at Skatteforvaltningen skal bestræbe
sig på, at indberetningspligtige såvel i Danmark som andre
EU-medlemsstater får mulighed for at få valideret gyldighe-
den af de oplysninger om det skatteregistreringsnummer,
de har indhentet hos den enkelte skatteyder med henblik
på indberetning og efterfølgende automatisk udveksling i
henhold til bistandsdirektivets artikel 8-8ad.
Bistandsdirektivets artikel 8-8ad omhandler udveksling af
oplysninger om visse specifikke kategorier af indkomst,
finansielle konti, grænseoverskridende forhåndstilsagn og
prisfastsættelsesordninger, land for land-rapporter, græn-
seoverskridende skatteplanlægningsordninger, digitale plat-
formsoperatører og kryptoaktiver.
I § 55 a, stk. 3, foreslås det, at der kun kan anmodes om
at få bekræftet oplysninger om skatteregistreringsnummeret
efter stk. 2 med henblik på validering af korrektheden af de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1 og 3a, artikel
8a, stk. 6, artikel 8aa, stk. 3, artikel 8ab, stk. 14, artikel 8ac,
stk. 2, og artikel 8ad, stk. 3, i Rådets direktiv 2011/16/EU
om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om
ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer.
Forslaget indebærer, at der alene vil kunne anmodes om
validering af skatteregistreringsnumre, der skal indberettes
med henblik på automatisk udveksling af oplysninger efter
artikel 8, stk. 1 og 3a, artikel 8a, stk. 6, artikel 8aa, stk.
3, artikel 8ab, stk. 14, artikel 8ac, stk. 2, og artikel 8ad,
stk. 3, i Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt sam-
arbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv
77/799/EØF med senere ændringer.
Henvisningen til Bistandsdirektivets artikel 8-8ad omfatter
de områder, hvor der efter bistandsdirektivet skal ske au-
tomatisk udveksling af oplysninger mellem EU-medlems-
staterne. Den foreslåede bestemmelse indebærer således,
at Skatteforvaltningen skal bestræbe sig på, at de indberet-
ningspligtige, som skal indberette oplysninger med henblik
på automatisk udveksling mellem EU-medlemsstaterne, får
mulighed for at validere de oplysninger om skatteregistre-
ringsnumre, de modtager fra deres kunder m.v. med henblik
på at oplysningerne udveksles. Den foreslåede regel har
således til hensigt at forbedre kvaliteten af de data, der
indberettes og udveksles automatisk efter direktivet, hvor-
ved skattemyndighederne i EU-medlemsstaterne vil få bedre
muligheder for at matche indberetningerne med konkrete
skatteydere og dermed at bruge data til kontrol m.v.
Til nr. 16
Efter skatteindberetningslovens § 56, stk. 1, skal den, der
som led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter denne
45
lov eller regler udstedt i medfør heraf, opbevare grundlaget
for de oplysninger, der skal indberettes, herunder oplysnin-
ger til brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberet-
ningspligtig. Opbevaringen skal ske efter bogføringslovens
regler om opbevaring af regnskabsmateriale. Grundlaget for
de oplysninger, der skal indberettes efter regler udstedt i
medfør af § 22, herunder oplysninger til brug for afgørelsen
af, om en oplysning er indberetningspligtig, skal dog opbe-
vares i 5 år regnet fra udløbet af indberetningsfristen efter
regler udstedt i medfør af § 22. Er den indberetningspligtige
i øvrigt bogføringspligtig, og indgår de oplysninger, der skal
indberettes, i den bogføringspligtiges regnskab, skal regn-
skabet tilrettelægges således, at de indberettede oplysninger
kan afstemmes med regnskabsføringen.
I forhold til opbevaring af oplysninger er der med DAC8
indsat en regel om, at med henblik på at nå målene i
bistandsdirektivet skal de registre, de indberetningspligtige
finansielle institutter fører over de skridt, der er taget, og
de beviser, der er anvendt under udførelsen af due diligence-
procedurerne, ikke være tilgængelige længere end nødven-
digt, men dog under alle omstændigheder i en periode på
mindst 5 år.
De gældende danske regler om opbevaring af regnskabsma-
teriale og Skatteforvaltningens muligheder for at kontrollere
vurderes at være tilstrækkelige til at kunne imødekomme
kravene i DAC8 om indberetningspligtige finansielle insti-
tutters opbevaring af regnskabsmateriale og Skatteforvalt-
ningens muligheder for at kontrollere, om de finansielle
institutter efterlever indberetningsreglerne og due diligence-
forpligtelserne. Desuden indeholder disse regler allerede en
regel om opbevaring i mindst 5 år.
Skatteindberetningslovens § 56, stk. 1, 3. pkt., indeholder en
særlig frist for finansielle institutters opbevaring af grundla-
get for indberetning efter regler udsted i medfør af skatte-
indberetningslovens § 22. Her regnes 5-års-fristen fra udlø-
bet af indberetningsfristen.
Det foreslås, at to steder i skatteindberetningslovens § 56,
stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 22« til »§ 22 eller § 23 a«.
Forslaget indebærer, at indberetningspligtige udbydere af
kryptoaktivtjenester i lighed med finansielle institutter vil
skulle opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal ind-
berettes, herunder oplysninger til brug for afgørelse af ind-
beretningspligten, i 5 år fra udløbet af indberetningsfristen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der vil kunne
være virksomheder, som er indberetningspligtige finansielle
institutter og samtidig er indberetningspligtige udbydere af
kryptoaktivtjenester. Dermed er det fundet hensigtsmæssigt,
at der gælder samme regler for opbevaring af grundlaget for
indberetning.
Til nr. 17
I den situation, hvor en indberetningspligtig har handlet i
strid med skatteindberetningslovens § 52, stk. 2, nr. 2-5 eller
7-9, (hvilket vil sige, at vedkommende har åbnet den pågæl-
dende forsikrings- eller opsparingsordning, konto, det på-
gældende depot eller den pågældende finansielle konto uden
at have indhentet de påkrævede identitetsoplysninger på
kunden) kan Skatteforvaltningen efter skatteindberetningslo-
vens § 57, stk. 3, pålægge den indberetningspligtige eller
det finansielle institut enten at indhente identifikationsoplys-
ninger i overensstemmelse med lovens § 52, stk. 1, eller
regler udstedt i medfør af lovens § 52, stk. 3, eller, hvis
dette ikke sker, at lukke den pågældende forsikrings- eller
opsparingsordning, konto, det pågældende depot eller den
pågældende finansielle konto inden for en fastsat frist og om
at betale daglige tvangsbøder fra overskridelsen af fristen,
og indtil pålægget efterkommes.
Det er en sproglig fejl, at ordet »om« indgår i bestemmelsen.
Det foreslås, at i skatteindberetningslovens § 57, stk. 4, ud-
går »om«.
Der er tale om rettelse af en sproglig fejl, og ændringen vil
ikke få materiel betydning.
Til nr. 18
Har et finansielt institut, en platformsoperatør eller en mel-
lemmand ikke rettidigt opfyldt sine pligter efter skatteindbe-
retningslovens § 53 a eller regler udstedt i medfør af § 22,
stk. 3, eller § 43, stk. 2, kan Skatteforvaltningen give pålæg
om opfyldelse af pligterne inden en fastsat frist og betaling
af daglige tvangsbøder fra overskridelse af fristen, og indtil
pålægget efterkommes, jf. § 57, stk. 4.
Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 57, stk. 4,
efter »finansielt institut,« indsættes »udbydere af kryptoak-
tivtjenester,«, og efter »§ 22, stk. 3,« indsættes »§ 23 a, stk.
2,«.
Tilføjelsen af indberetningspligtige udbydere af kryptoaktiv-
tjenester til bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ændring af skatteindberetningslovens § 53 a, stk.
1, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 13, at skatteindberet-
ningslovens § 53 a, stk. 1, vil blive udvidet til også at om-
fatte indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtjenester,
så disse udbydere i lighed med finansielle institutter, plat-
formsoperatører og mellemmænd dels vil skulle underrette
hver enkelt berørt person om, at oplysninger om personen
vil blive indsamlet og videregivet i overensstemmelse med
skatteindberetningsloven, dels vil skulle give hver enkelt
berørt person alle de oplysninger, som personen har ret til
hos den dataansvarlige i tilstrækkelig god tid til, at personen
vil kunne udøve sine databeskyttelsesrettigheder, og under
alle omstændigheder inden det finansielle institut indberetter
oplysninger om den pågældende til Skatteforvaltningen førs-
te gang.
Som følge heraf foreslås det, at det kommer til at fremgå, at
pålæg efter bestemmelsen i skatteindberetningslovens § 57,
46
stk. 4, om pålæg om at opfylde lovens § 53 a også vil kunne
gives til indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtjene-
ster.
Herudover foreslås det, at pligten til at gennemføre due
diligence-procedurer for indberetningspligtige udbydere af
kryptoaktivtjenester også vil kunne håndhæves ved brug af
daglig tvangsbøder.
Til § 2
Til nr. 1
Skattekontrolloven indeholder en fodnote, hvori det oplyses,
at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
bistandsdirektivet med senere ændringer. Teksten indeholder
således en henvisning til såvel det oprindelige direktiv som
senere ændringer af direktivet.
Det foreslås i fodnoten til lovens titel at ændre »og Rå-
dets direktiv 2021/514/EU« til: »Rådets direktiv (EU)
2021/514«, og efter »nr. L 104, side 1« indsættes: », og
Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om
ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbej-
de på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 24. oktober
2023«.
Med dette lovforslag foreslås det at implementere Rådets
direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring
af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på be-
skatningsområdet (DAC8).
Det betyder, at det af fodnoten vil fremgå, at Rådets direktiv
(EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv
2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatnings-
området (DAC8) er gennemført i loven.
Ændringerne vil medføre, at henvisningerne til ændringerne
af bistandsdirektivet fortsat vil være fuldstændige.
Til nr. 2
Det fremgår af skattekontrollovens § 66, at Skatteforvaltnin-
gen afgiver oplysninger til og modtager oplysninger fra de
kompetente myndigheder på Færøerne, i Grønland og i en
fremmed jurisdiktion i overensstemmelse med bestemmel-
serne i bistandsdirektivet, dobbeltbeskatningsoverenskom-
ster, administrativt indgåede aftaler om administrativ bistand
i skattesager, andre internationale overenskomster eller kon-
ventioner tiltrådt af Danmark, som omhandler administrativ
bistand i skattesager.
Formålet med skattekontrollovens § 66 er at danne intern
dansk hjemmel til alle former for udveksling af oplysninger,
således som dette begreb forstås i OECD-regi. Begrebet er
beskrevet i kommentarerne til OECD’s Model Tax Conven-
tion on Income and on Capital ad artikel 26, punkterne 9 og
9.1. Det fremgår heraf, at begrebet ”exchange of informa-
tion” ikke kun omfatter udveksling af oplysninger automa-
tisk, spontant og efter anmodning. Begrebet omfatter også
”tax examinations abroad”, simultane revisioner og – som
en logisk følge heraf – fælles kontroller. Det fremgår i øvrigt
også, at de omtalte former for administrativt samarbejde er
eksempler og ikke er udtryk for en udtømmende beskrivelse
af begrebet.
Ud over OECD har også Skatteministeriet hidtil været af
den opfattelse, at begrebet ”udveksling af oplysninger” om-
fatter andet og mere end udveksling af oplysninger automa-
tisk, spontant og efter anmodning. Dette er senest kommet
til udtryk i bemærkningerne til lovforslaget, der gennemfør-
te DAC7, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 176
som fremsat, side 22-24.
Bistandsdirektivet indeholder regler, som omhandler andet
end udveksling af oplysninger. Det gælder f.eks. for reglerne
om fælles revisioner, som indførtes ved DAC7, og reglerne
om effektiv anvendelse af de indberettede oplysninger, som
er indsat ved DAC8. Uagtet, at skattekontrollovens § 66,
omfatter dette, er der fra Kommissionens side udtrykt tvivl
om, at dette er tilfældet, idet det alene er udveksling af
oplysninger, der udtrykkeligt er nævnt i bestemmelsen.
Der kan derfor være gode grunde til at nævne andre former
for administrativt samarbejde i bestemmelsen for dermed at
skabe en klarere lovgivning,
Det foreslås derfor, at der i skattekontrollovens § 66, stk.
1, efter »en fremmed jurisdiktion« indsættes: »og indgår i
andre former for administrativt samarbejde på skatteområdet
med sådanne kompetente myndigheder«.
Den foreslåede ændring vil bevirke, at bestemmelsen i
skattekontrollovens § 66 vil indeholde en udtrykkelig hen-
visning til andre former for administrativt samarbejde på
skatteområdet end udveksling af oplysninger. Den allerede
eksisterende hjemmel til, at Skatteforvaltningen deltager i
sådanne andre typer af samarbejde på grundlag af de aftaler,
der oplistes i bestemmelsen, vil dermed fremgå klarere.
Til nr. 3
Der findes i de gældende ret ingen bestemmelse om, at
Skatteforvaltningen skal sikre en effektiv anvendelse af de
oplysninger der modtages ved indberetning efter regler, der
gennemfører bistandsdirektivet i dansk ret, eller ved auto-
matisk udveksling af oplysninger efter bistandsdirektivet.
Det fremgår imidlertid af bistandsdirektivets artikel 18, stk.
4, som affattet ved DAC8, at den kompetente myndighed
i hver EU-medlemsstat skal indføre en effektiv mekanisme
for at sikre, at oplysninger, der indhentes via indberetning
eller udveksling af oplysninger i henhold til bistandsdirekti-
vets artikel 8-8ad, anvendes. De oplysninger, der omfattes
af de nævnte bestemmelser, er de oplysninger, der modtages
ved indberetning med henblik på automatisk udveksling ef-
ter bistandsdirektivet, og de oplysninger, der udveksles auto-
matisk mellem skattemyndighederne i EU-medlemsstaterne
efter direktivet.
47
Det foreslås, at der i skattekontrollovens § 66 indsættes
et nyt stk. 2, hvorefter told- og skatteforvaltningen sikrer
en effektiv anvendelse af oplysninger, der indgives efter
skattekontrollovens §§ 47-52 eller modtages via udveksling
af oplysninger i henhold til artikel 8-8ad i Rådets direktiv
2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatnings-
området og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med se-
nere ændringer.
Det foreslås således, at der indsættes en udtrykkelig regel
om, at Skatteforvaltningen vil skulle sikre en effektiv anven-
delse af de oplysninger, som modtages efter reglerne i skat-
tekontrollovens §§ 47-52 om land for land-rapporter, eller
som modtages efter bistandsdirektivets regler om automatisk
udveksling.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede nye § 55 a i skatteindberetningsloven, jf.
lovforslagets § 1, nr. 15, hvorefter Skatteforvaltningen vil
skulle sikre en effektiv anvendelse af de oplysninger, som
modtages efter de indberetningsregler, der gennemfører ind-
beretning med henblik på automatisk udveksling efter bi-
standsdirektivet.
Den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens
§ 55 a dækker således de oplysninger, der indberettes efter
skatteindberetningsloven, mens den foreslåede bestemmelse
i skattekontrollovens § 66, stk. 2, dækker de oplysninger,
der indgives efter skattekontrolloven, hvilket vil sige de op-
lysninger, der indgår i land for land-rapporterne. Herudover
dækker den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens
§ 66, stk. 2, de oplysninger, som modtages ved automatisk
udveksling efter bistandsdirektivet. Hjemlen til denne ud-
veksling er skattekontrollovens § 66.
Til nr. 4
Det følger af skattekontrollovens § 68, stk. 5, at skattemini-
steren efter forhandling med erhvervsministeren kan fastsæt-
te regler om Skatteforvaltningens adgang til alle nødvendige
oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske
og erhvervsmæssige forhold, som er registreret i den centra-
le automatiske mekanisme, der er oprettet til gennemførelse
af artikel 32a i Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015
om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det
finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme.
Samtidig følger det af i hvidvasklovens § 30 a, at erhvervs-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om den samme cen-
trale automatiske mekanisme
Skatteforvaltningen fik adgang til den centrale mekanisme
ved bekendtgørelse nr. 1114 af 25. august 2023 om en
central automatisk mekanisme for oplysninger om betalings-
konti, bankkonti og deponeringsbokse. Denne bekendtgørel-
se er udstedt bl.a. i medfør af hvidvasklovens § 30 a og ikke
i medfør af skattekontrollovens § 68, stk. 5.
Skattekontrollovens § 68, stk. 5, er dermed overflødig.
Det foreslås derfor at ophæve skattekontrollovens § 68, stk.
5.
Da bestemmelsen er overflødig, får ophævelsen heraf ingen
materiel betydning.
Til § 3
Til nr. 1
Lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i for-
bindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt
administrativt samarbejde på beskatningsområdet indeholder
en fodnote, hvoraf det fremgår, at loven indeholder bestem-
melser, der gennemfører dele af bistandsdirektivet. Teksten
indeholder således en henvisning til såvel det oprindelige
direktiv som senere ændringer af direktivet.
Med dette lovforslag foreslås det at implementere Rådets
direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring
af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på be-
skatningsområdet (DAC8).
Det foreslås i fodnoten til lovens titel at ændre »og Rå-
dets direktiv 2021/514/EU« til: »Rådets direktiv (EU)
2021/514«, og efter »nr. L 104, side 1« indsættes: », og
Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om
ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbej-
de på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 24. oktober
2023«.
Det vil betyde, at det af fodnoten kommer til at fremgå, at
Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om æn-
dring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde
på beskatningsområdet (DAC8) er gennemført ved loven.
Ændringen vil medføre, at henvisningerne til ændringerne af
bistandsdirektivet fortsat vil være fuldstændige.
Til § 4
Til nr. 1
Toldloven indeholder ikke regler om, at Skatteforvaltningen
kan behandle oplysninger om personer, som i forbindelse
med ind- eller udrejse oplyser, at vedkommende modtager
offentlige ydelser med henblik på kontrol med offentlige
ydelser, og Skatteforvaltningen har i forbindelse med kon-
trol af varer ikke et selvstændigt formål med at behandle
sådanne oplysninger.
Det foreslås, at der i toldlovens § 23 indsættes et stk. 6,
hvorefter »told- og skatteforvaltningen kan behandle oplys-
ninger om personer, som i forbindelse med ind- eller udrejse
uopfordret oplyser, at vedkommende modtager offentlige
ydelser, og videregive disse oplysninger til Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering med henblik på kontrol med
offentlige ydelser.«
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltnin-
gen vil kunne behandle oplysninger om personer, som i
48
forbindelse med ind- eller udrejse uopfordret oplyser, at
vedkommende modtager offentlige ydelser, og at Skattefor-
valtningen i den forbindelse vil kunne registrere og videregi-
ve disse oplysninger til STAR med henblik på kontrol med
offentlige ydelser.
Den foreslåede bestemmelse er begrundet i hensynet til,
at Skatteforvaltningen skal kunne bistå STAR med kontrol
med offentlige ydelser, ved at behandle oplysninger om per-
soner, der i forbindelse med kontrol ved ind- og udrejse af
det danske toldområde uopfordret oplyser, at vedkommende
modtager offentlige ydelser, og videregive disse oplysninger
til STAR.
Skatteforvaltningen vil efter den foreslåede bestemmelse ik-
ke få adgang til at spørge eller på anden måde opfordre en
person til at oplyse om sine indkomstforhold i forbindelse
med kontrol. Skatteforvaltningen vil kunne komme i besid-
delse af disse oplysninger ved, at personen, som er omfattet
af en kontrol, uopfordret oplyser, at vedkommende modta-
ger offentlige ydelser.
Bestemmelsen vil være begrænset til den situation, hvor
Skatteforvaltningen som led i en kontrol ved ind- eller
udrejse, jf. toldlovens §§ 10, 10 a, 10 c og 23 uopfordret
kommer i besiddelse af oplysningen om, at en person mod-
tager offentlige ydelser.
Hvis vedkommende uopfordret oplyser om sine indkomst-
forhold, vil Skatteforvaltningen dog kunne anmode om
dokumentation for vedkommendes identitet samt ind- og
udrejsetidspunkt af det danske toldområde, og tilsvarende
kunne behandle disse oplysninger, herunder registrere og
videregive oplysningerne til STAR. Dette vil f.eks. kunne
være kopi af boardingkort, sygesikringskort eller kørekort.
Med det foreslåede vil Skatteforvaltningen ikke få til opga-
ve at foretage kontrol af, om det oplyste om personens ind-
komstforhold samt ind- og udrejse af det danske toldområde
er korrekt.
Hvad angår »offentlige ydelser« i den foreslåede bestem-
melse, vil det navnlig skulle forstås som oplysninger om, at
vedkommende modtager dagpenge, kontanthjælp, uddannel-
seshjælp, sygedagpenge, ressourceforløbsydelser samt ledig-
hedsydelse.
En mere generel oplysning om, at vedkommende modtager
overførselsindkomst, offentlige ydelser eller lignende oplys-
ninger, vil ligeledes være omfattet. Tilsvarende vil oplysnin-
ger om, at en person er arbejdsløs, hjemmegående, jobsø-
gende eller lignende også være omfattet af det foreslåede.
Til nr. 2
Det foreslås, at der i toldlovens § 79, nr. 3, efter »§ 23,«
indsættes: »stk. 1-5,«.
Den foreslåede ændring medfører, at straf i medfør af told-
lovens § 79, stk. 3, alene omfatter toldlovens § 23, stk.
1-5. Overtrædelse af den foreslåede § 23, stk. 6, jf. lovfor-
slagets § 4, nr. 1, vil således ikke kunne straffes i medfør
af § 79, nr. 3. I den forbindelse bemærkes, at en eventuel
overtrædelse af den foreslåede § 23, stk. 6, ikke er egnet
til at blive pålagt straf, da bestemmelsen ikke vil pålægge
fysiske eller juridiske personer pligter.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. maj
2025, jf. dog stk. 2 og 3. Det foreslås således, at § 2, nr. 2,
og § 4 træder i kraft den 1. maj 2025.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1-14, skatteindberetningslo-
vens § 55 a, stk. 1, som affattet ved lovens § 1, nr. 15, §
1, nr. 16-18, § 2, nr. 1, 3 og 4, og § 3 træder i kraft den 1.
januar 2026. Dette svarer til implementeringsfristen i artikel
2, stk. 1, i DAC8.
Det foreslås, at i stk. 3, at skatteindberetningslovens § 55
a, stk. 2 og 3, som affattet ved lovens § 1, nr. 15, træder i
kraft den 1. januar 2028. Dette hænger sammen med, at der
efter artikel 2, stk. 2, i DAC8 gælder en senere implemente-
ringsfrist end direktivets hovedregel, hvorefter de nationale
regler, der gennemfører bl.a. direktivets artikel 1, nr. 11,
senest skal træde i kraft den 1. januar 2028. Skatteindberet-
ningslovens § 55 a, stk. 2 og 3, gennemfører bistandsdirekti-
vets artikel 22, stk. 4, som er affattet ved artikel 1, nr. 11,
i DAC8, og er dermed omfattet af denne længere implemen-
teringsfrist.
Loven vil hverken gælde for Færøerne eller Grønland, fordi
de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i
kraft for Færøerne eller Grønland.
49
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af
8. januar 2024, som ændret ved § 10 i lov nr. 1454 af 10.
december 2024 og § 13 i lov nr. 1473 af 10. december 2024,
foretages følgende ændringer:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om ad-
ministrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophæ-
velse af direktiv 77/799/EØF, EU-Tidende 2011, nr. L 64,
side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9.
december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så
vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger
på beskatningsområdet, EU-Tidende 2014, nr. L 359, side
1, Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 om
ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligato-
risk automatisk udveksling af oplysninger på beskatnings-
området, EU-Tidende 2015, nr. L 332, side 1, Rådets direk-
tiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv
2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk ud-
veksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende
2016, nr. L 146, side 8, Rådets direktiv 2016/2258/EU af
6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for
så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger
indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, EU-Tidende
2016, nr. L 342, side 1, Rådets direktiv 2018/822/EU af
25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så
vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger
på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningsplig-
tige grænseoverskridende ordninger, EU-Tidende 2018, nr.
L 139, side 1, Rådets direktiv 2020/876/EU af 24. juni 2020
om ændring af direktiv 2011/16/EU for at imødekomme det
akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og
udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund
af covid-19-pandemien, EU-Tidende 2020, L 204, side 46,
og Rådets direktiv 2021/514/EU af 22. marts 2021 om æn-
dring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde
på beskatningsområdet, EU-Tidende 2021, nr. L 104, side 1.
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets direktiv
2021/514/EU« til: »Rådets direktiv (EU) 2021/514«, og
efter »nr. L 104, side 1« indsættes: », og Rådets direktiv
(EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv
2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatnings-
området, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023«.
§ 19. ---
Stk. 2. De indberetningspligtige efter stk. 3 skal indberette
oplysninger efter stk. 1 vedrørende indgåelse af aftaler om
eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter og salgs-
retter omfattet af kursgevinstloven, når en af aftaleparterne
er en person, jf. dog § 50. Tilsvarende gælder for fordringer,
der efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, omfattes af kursge-
vinstlovens kapitel 6 og 7. 2. I § 19, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Der skal dog ikke ske indberetning efter 1. eller 2. pkt.,
hvis indgåelsen eller overdragelsen er omfattet af indberet-
ningspligt efter regler udstedt i medfør af § 23 a, stk. 1.«
Stk. 3 og 4. ---
50
§ 22. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at finan-
sielle institutter årligt skal foretage indberetning til told- og
skatteforvaltningen om finansielle konti med tilknytning til
Færøerne, Grønland eller udlandet med angivelse af følgen-
de oplysninger:
1) Navn, adresse, cpr-nummer, cvr-nummer eller SE-num-
mer og udenlandske identifikationsnumre samt andre identi-
fikationsoplysninger vedrørende kontohavere og oplysning
om, hvilke lande eller områder disse er knyttet til. Er konto-
haver en juridisk person med en eller flere kontrollerende
personer, kan indberetningspligten tillige omfatte tilsvarende
oplysninger vedrørende enhver sådan kontrollerende person.
3. I § 22, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., ændres »juridisk person« til:
»enhed«, og efter »sådan kontrollerende person« indsættes:
»såvel om den eller de roller i kraft af hvilken eller hvilke,
den pågældende er en kontrollerende person i enheden«.
4. I § 22, stk. 1, nr. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Endvidere kan indberetningen omfatte oplysninger om,
hvorvidt der foreligger en gyldig egenerklæring, og om kon-
toen er en fælles konto og i givet fald antallet af fælles
kontohavere.«
2) Kontonummer, eller hvad der til praktiske formål svarer
dertil, hvis et kontonummer ikke findes.
5. I § 22, stk. 1, nr. 2, ændres »Kontonummer« til: »Kontoty-
pe og kontonummer«.
3)-6) ---
7) For så vidt angår konti, som ikke er omfattet af nr. 5 el- 6. I § 22, stk. 1, nr. 7, indsættes som 2. pkt.:
ler 6, det samlede bruttobeløb betalt til eller godskrevet kon-
tohaveren med hensyn til kontoen i løbet af kalenderåret,
for hvilket det indberettende finansielle institut er betalings-
eller godskrivningsforpligtet, herunder det samlede beløb af
eventuelle indløsningsbeløb betalt til kontohaveren i løbet af
kalenderåret.
»For så vidt angår andele i egenkapital, der besiddes af en
investeringsenhed, som er en juridisk ordning, kan indberet-
ningen tillige omfatte oplysning om den eller de roller i kraft
af hvilke personen, der skal indberettes om, er indehaver af
andele i egenkapital.«
Stk. 2 og 3.
7. Efter § 23 indsættes i kapitel 2:
»§ 23 a. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at ud-
bydere af kryptoaktivtjenester skal indberette oplysninger til
told- og skatteforvaltningen om transaktioner, der involverer
kryptoaktiver.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om procedu-
rer for identifikation af de kryptoaktivbrugere, som udbyde-
re af kryptoaktivtjenester skal indberette om. Herudover kan
skatteministeren fastsætte regler om, at udbydere af kryp-
toaktivtjenester skal forhindre kryptoaktivbrugere i at foreta-
ge indberetningspligtige transaktioner, hvis kryptoaktivbru-
geren ikke meddeler udbyderen af kryptoaktivtjenesten de
oplysninger, som skal meddeles efter regler, som er fastsat i
medfør af 1. pkt. eller § 52, stk. 3.«
§ 46 a. Skatteministeren fastsætter regler om, at mellem-
mænd og relevante skatteydere skal indberette oplysninger,
som de er bekendt med eller i besiddelse af eller kontrol-
lerer, om grænseoverskridende ordninger til told- og skatte-
forvaltningen. Skatteministeren fastsætter derudover regler
om, at en mellemmand, som påberåber sig en fritagelse fra
indberetningspligt efter regler udstedt i medfør af 1. pkt.,
skal notificere andre mellemmænd eller relevante skatteyde-
re herom.
8. I § 46 a, 2. pkt., ændres »andre mellemmænd eller rele-
vante skatteydere« til: »sine klienter«.
9. I § 46 a indsættes som stk. 2:
51
»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indbe-
retningspligtige mellemmænd og relevante skatteydere skal
indsamle oplysninger om skatteregistreringsnumre på dem,
de skal indberette om.«
§ 48. ---
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
anmeldelse til registrering, om frist for registrering, om regi-
strering af finansielle institutter omfattet af pligterne efter
regler udstedt i medfør af § 22, om registrering af plat-
formsoperatører omfattet af pligterne efter regler udstedt i
medfør af § 43 og om ændring og tilbagekaldelse af registre-
ring. Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om, at
anmeldelse til registrering og ændring heraf kan fremtvinges
ved anvendelse af daglige tvangsbøder.
10. I § 48, stk. 2, 1.pkt., indsættes efter »§ 22,«: »om
registrering af udbydere af kryptoaktivtjenester omfattet af
pligterne efter regler udstedt i medfør af § 23 a,«.
Stk. 3. ---
11. I § 48 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Skatteministen kan efter aftale med erhvervsmi-
nisteren fastsætte regler om, at den myndighed, der medde-
ler tilladelse til udbydere af kryptoaktivtjenester i overens-
stemmelse med forordning om markeder for kryptoaktiver,
regelmæssigt og senest den 31. december i det relevante
kalenderår sender en liste over alle udbydere af kryptoaktiv-
tjenester, der er meddelt tilladelse.«
§ 52. Den, der skal indberettes om efter denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf, skal oplyse den indberetnings-
pligtige om sine identifikationsoplysninger, herunder sit cpr-
nummer. Den, som opretter en finansiel konto omfattet af
§ 22, skal oplyse det finansielle institut, hvori den finansielle
konto oprettes, om sin identitet, herunder om sit cpr-num- 12. I § 52, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
mer. Den, som udfører aktiviteter omfattet af § 43, skal op-
lyse platformsoperatøren, hvorigennem aktiviteten udføres,
om sin identitet, herunder om sit cpr-nummer. 1. pkt. finder
ikke anvendelse, i det omfang der gælder en tilsvarende
pligt efter § 4, stk. 4, i lov om et indkomstregister, eller
hvis indberetningen skal ske efter § 41 eller regler udstedt i
medfør af § 46 a.
»Den, der etablerer et kundeforhold med en udbyder af
kryptoaktivtjenester, som er indberetningspligtig efter regler
udstedt i medfør af § 23 a, stk. 1, skal oplyse udbyderen
af kryptoaktivtjenester om sin identitet, herunder om sit cpr-
nummer.«
Stk. 2 og 3. ---
§ 53. Told- og skatteforvaltningen kan bestemme, at der
i en periode på 6 måneder ikke må foretages dispositioner
over konti og depoter i tilfælde, hvor konto- eller depotfø-
reren ikke har sikker viden om indehaverens identitet, før
indehaveren har identificeret sig over for konto- eller depot-
føreren.
13. I § 53 a, stk. 1, indsættes efter »Finansielle institutter,«:
»udbydere af kryptoaktivtjenester,«, efter »§ 22, stk. 1,« ind-
sættes: »§ 23 a,«, og efter »§ 22, stk. 1 eller 3,« indsættes:
»§ 23 a,«
Stk. 2. ---
§ 54. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Har den indberetningspligtige efter §§ 8, 11 a-19
a, 26-32, 34-36, 38, 40 eller 42 eller efter regler udstedt i
medfør af § 9, § 10, jf. § 9, eller §§ 11, 22 eller 43 forsøgt
indberetning, og har told- og skatteforvaltningen meddelt
den indberetningspligtige, at indberetningen ønskes genind-
berettet som følge af fejl el.lign., skal den indberetningsplig-
14. I § 54, stk. 6, indsættes efter »22«: », 23 a«.
52
tige foretage genindberetning inden en frist, som meddeles
af told- og skatteforvaltningen.
Stk. 7 og 8. ---
15. Efter § 55 indsættes:
Ȥ 55 a. Told- og skatteforvaltningen sikrer effektiv an-
vendelse af oplysninger, der indberettes i medfør af §§ 22,
23 a, 43 eller 46 a, eller indberettes med henblik på udveks-
ling efter artikel 8, stk. 1, i direktivet om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen bestræber sig på at
sikre, at en indberetningspligtig har mulighed for at indhente
en elektronisk bekræftelse af gyldigheden af oplysningerne
om skatteregistreringsnummeret på enhver skatteyder, der
er omfattet af indberetning af oplysninger med henblik på
udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8-8ad i direk-
tivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.
Stk. 3. Der kan kun anmodes om at få bekræftet oplysnin-
ger om skatteregistreringsnummeret efter stk. 2 med henblik
på validering af korrektheden af de oplysninger, der er om-
handlet i artikel 8, stk. 1 og 3a, artikel 8a, stk. 6, artikel
8aa, stk. 3, artikel 8ab, stk. 14, artikel 8ac, stk. 2, og artikel
8ad, stk. 3, i direktivet om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet.«
§ 56. Den, der som led i sin virksomhed er indberetnings-
pligtig efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf,
skal opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indbe-
rettes, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af, om en
oplysning er indberetningspligtig. Opbevaringen skal ske ef-
ter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsma-
teriale. Grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes
efter regler udstedt i medfør af § 22, herunder oplysninger
til brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberetnings-
pligtig, skal dog opbevares i 5 år regnet fra udløbet af indbe-
retningsfristen efter regler udstedt i medfør af § 22. Er den
indberetningspligtige i øvrigt bogføringspligtig, og indgår de
oplysninger, der skal indberettes, i den bogføringspligtiges
regnskab, skal regnskabet tilrettelægges således, at de indbe-
rettede oplysninger kan afstemmes med regnskabsføringen.
16. To steder i § 56, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 22« til: »§§ 22
eller 23 a«.
Stk. 2-5. ---
§ 57. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Har en indberetningspligtig handlet i strid med
§ 52, stk. 2, nr. 2-5 eller 7-9, kan told- og skatteforvaltnin-
gen pålægge den indberetningspligtige eller det finansielle
institut enten at indhente identifikationsoplysninger i over-
ensstemmelse med § 52, stk. 1, eller regler udstedt i medfør
af § 52, stk. 3, eller, hvis dette ikke sker, at lukke den
pågældende forsikrings- eller opsparingsordning, konto, det
pågældende depot eller den pågældende finansielle konto
inden for en fastsat frist og om at betale daglige tvangsbøder
fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efterkom-
mes.
17. I § 57, stk. 3, udgår »om«.
Stk. 4. Har et finansielt institut, en platformsoperatør el-
ler en mellemmand ikke rettidigt opfyldt sine pligter efter
§ 53 a eller regler udstedt i medfør af § 22, stk. 3, eller
18. I § 57, stk. 4, indsættes efter »finansielt institut,«: »en
udbyder af kryptoaktivtjenester,«, og efter »§ 22, stk. 3,«
indsættes: »§ 23 a, stk. 2,«.
53
§ 43, stk. 2, kan told- og skatteforvaltningen give pålæg om
opfyldelse af pligterne inden en fastsat frist og betaling af
daglige tvangsbøder fra overskridelse af fristen, og indtil
pålægget efterkommes.
Stk. 5. ---
§ 2
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. ja-
nuar 2024, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 16 af 14.
januar 2025, foretages følgende ændringer:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om ad-
ministrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophæ-
velse af direktiv 77/799/EØF, EU-Tidende 2011, nr. L 64,
side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9.
december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så
vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger
på beskatningsområdet, EU-Tidende 2014, nr. L 359, side
1, Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 om
ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligato-
risk automatisk udveksling af oplysninger på beskatnings-
området, EU-Tidende 2015, nr. L 332, side 1, Rådets direk-
tiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv
2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk ud-
veksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende
2016, nr. L 146, side 8, Rådets direktiv 2016/2258/EU af
6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for
så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger
indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, EU-Tidende
2016, nr. L 342, side 1, Rådets direktiv 2018/822/EU af
25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så
vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger
på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningsplig-
tige grænseoverskridende ordninger, EU-Tidende 2018, nr.
L 139, side 1, Rådets direktiv 2020/876/EU af 24. juni 2020
om ændring af direktiv 2011/16/EU for at imødekomme det
akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og
udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund
af covid-19-pandemien, EU-Tidende 2020, L 204, side 46,
og Rådets direktiv 2021/514/EU af 22. marts 2021 om æn-
dring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde
på beskatningsområdet, EU-Tidende 2021, nr. L 104, side 1.
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets direktiv
2021/514/EU« til: »Rådets direktiv (EU) 2021/514«, og
efter »nr. L 104, side 1« indsættes: », og Rådets direktiv
(EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv
2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatnings-
området, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023«.
§ 66. Told- og skatteforvaltningen afgiver oplysninger til
og modtager oplysninger fra de kompetente myndigheder
på Færøerne, i Grønland og i en fremmed jurisdiktion i
overensstemmelse med bestemmelserne i:
2. I § 66, stk. 1, indsættes efter »en fremmed jurisdiktion«:
»og indgår i andre former for administrativt samarbejde på
skatteområdet med sådanne kompetente myndigheder«.
1)-4) ---
3. I § 66 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen sikrer effektiv an-
vendelse af oplysninger, der indgives efter §§ 47-52 eller
modtages via udveksling af oplysninger i henhold til artikel
8-8ad i direktivet om administrativt samarbejde på beskat-
ningsområdet.«
§ 68. ---
Stk. 2-4. ---
54
Stk. 5. Skatteministeren kan efter forhandling med er-
hvervsministeren fastsætte regler om told- og skatteforvalt-
ningens adgang til alle nødvendige oplysninger om fysiske
eller juridiske personers økonomiske og erhvervsmæssige
forhold, som er registreret i den centrale automatiske meka-
nisme, der er oprettet til gennemførelse af artikel 32a i Rå-
dets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggen-
de foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system
til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
4. § 68, stk. 5, ophæves.
§ 3
I lov nr. 118 af 7. februar 2012 om gensidig bistand ved
inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter
og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på
beskatningsområdet, som ændret ved § 2 i lov nr. 902 af 21.
juni 2022, foretages følgende ændring:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets
direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand
ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgif-
ter og andre foranstaltninger, EU-Tidende 2010, nr. L 84,
side 1, og Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011
om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om
ophævelse af direktiv 77/799/EØF, EU-Tidende 2011, nr.
L 64, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU
af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU
for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af
oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2014, nr.
L 359, side 1, Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december
2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår
obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskat-
ningsområdet, EU-Tidende 2015, nr. L 332, side 1, Rådets
direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direk-
tiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk ud-
veksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende
2016, nr. L 146, side 8, Rådets direktiv 2016/2258/EU af
6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for
så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger
indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, EU-Tidende
2016, nr. L 342, side 1, Rådets direktiv 2018/822/EU af
25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så
vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger
på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningsplig-
tige grænseoverskridende ordninger, EU-Tidende 2018, nr.
L 139, side 1, Rådets direktiv 2020/876/EU af 24. juni 2020
om ændring af direktiv 2011/16/EU for at imødekomme det
akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og
udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund
af covid-19-pandemien, EU-Tidende 2020, nr. L 204, side
46, og Rådets direktiv 2021/514 af 22. marts 2021 om æn-
dring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde
på beskatningsområdet, EU-Tidende 2021, nr. L 104, side 1.
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets direktiv
2021/514/EU« til: »Rådets direktiv (EU) 2021/514«, og
efter »nr. L 104, side 1« indsættes: », og Rådets direktiv
(EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv
2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatnings-
området, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023«.
§ 4
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 4. januar 2022,
som ændret ved § 34 i lov nr. 1795 af 28. december 2023 og
55
§ 17 i lov nr. 1694 af 30. december 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 23. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 23 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan behandle oplys-
ninger om personer, som i forbindelse med ind- eller udrejse
uopfordret oplyser, at vedkommende modtager offentlige
ydelser, og videregive disse oplysninger til Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering med henblik på kontrol med
offentlige ydelser.«
§ 79. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt:
1) og 2) ---
3) Overtræder eller forsøger at overtræde § 10 c, stk. 1, § 18,
§ 19, stk. 1-3, § 20, stk. 2 og stk. 3, § 23, § 27, stk. 2, § 28,
stk. 3 og 5, og § 29, stk. 1, 3 og 4.
2. I § 79, nr. 3, indsættes efter »§ 23,«: »stk. 1-5,«.
4) ---
56
Bilag 2
RÅDETS DIREKTIV (EU) 2023/2226
af 17. oktober 2023
om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113 og 115,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter en særlig lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse udgør en enorm udfordring for Unionen og på
globalt niveau. Udveksling af oplysninger er af afgørende betydning i kampen mod sådanne
praksisser.
(2) Europa-Parlamentet har understreget den politiske betydning af fair beskatning og af at bekæmpe
skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse, herunder gennem tættere administrativt samar-
bejde og udvidet udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne.
(3) Den 7. december 2021 godkendte Rådet Økofinrådets rapport til Det Europæiske Råd om beskat-
ningsspørgsmål, hvori Kommissionen blev anmodet om i 2022 at fremlægge et lovgivningsforslag
om en yderligere revision af Rådets direktiv 2011/16/EU3) for så vidt angår udveksling af oplysnin-
ger om kryptoaktiver og skatteafgørelser, der vedrører velhavende fysiske personer.
(4) Revisionsretten offentliggjorde den 26. januar 2021 en rapport med en undersøgelse af den retlige
ramme og gennemførelsen af direktiv 2011/16/EU. I rapporten konkluderes det, at den overordne-
de retlige ramme for direktiv 2011/16/EU er solid, men at visse bestemmelser skal styrkes for
at sikre, at det fulde potentiale ved udveksling af oplysninger udnyttes, og at effektiviteten ved
den automatiske udveksling af oplysninger måles. I rapporten konkluderes det også, at anvendel-
57
sesområdet for direktiv 2011/16/EU bør udvides til at omfatte yderligere kategorier af aktiver og
indtægter såsom kryptoaktiver.
(5) Markedet for kryptoaktiver har fået større betydning og har øget sin kapitalisering markant og
hurtigt i løbet af de seneste ti år. Et kryptoaktiv er en digital gengivelse af en værdi eller af en
rettighed, som kan overføres og lagres elektronisk ved hjælp af distributed ledger-teknologi eller
lignende teknologi.
(6) Medlemsstaterne har indført regler og vejledning, der varierer medlemsstaterne imellem, med
henblik på beskatning af indtægter fra transaktioner af kryptoaktiver. Kryptoaktivernes decentra-
liserede karakter gør det imidlertid vanskeligt for medlemsstaternes skattemyndigheder at sikre
overholdelse af skattereglerne.
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/11144) har udvidet Unionens regulerings-
mæssige ramme til at omfatte spørgsmål, der indtil videre ikke har været reguleret af Unionens
retsakter om finansielle tjenester, såvel som udbydere af tjenester vedrørende sådanne kryptoakti-
ver (»udbydere af kryptoaktivtjenester«). I forordning (EU) 2023/1114 fastsættes de definitioner,
der anvendes med henblik på dette direktiv. Dette direktiv tager også højde for kravet om tilladelse
for udbydere af kryptoaktivtjenester i forordning (EU) 2023/1114 for at minimere den administra-
tive byrde for udbydere af kryptoaktivtjenester. Kryptoaktivernes iboende grænseoverskridende
karakter kræver et solidt internationalt administrativt samarbejde for at sikre effektiv regulering.
(8) Unionens ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (AML/CFT)
udvider anvendelsesområdet for de forpligtede enheder, der er underlagt AML/CFT-regler, til også
at omfatte udbydere af kryptoaktivtjenester reguleret af forordning (EU) 2023/1114. Desuden
udvider Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/11135) den forpligtelse, der gælder
for udbydere af betalingstjenester til at lade overførsler af midler ledsage af oplysninger om betaler
og betalingsmodtager, til også at omfatte udbydere af kryptoaktivtjenester for at sikre sporbarheden
af overførsler af kryptoaktiver med henblik på bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af
terrorisme.
(9) På internationalt plan sigter Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD)
med sin ramme for indberetning af kryptoaktiver, fastsat i del I i dokumentet »Crypto-asset
Reporting Framework and Amendment to the Common Reporting Standard« (En ramme for indbe-
retning af kryptoaktiver og ændringer af den fælles indberetningsstandard), som OECD godkendte
den 26. august 2022, (»OECD᾽s ramme for indberetning af kryptoaktiver«) på at skabe større
skattemæssig gennemsigtighed om kryptoaktiver og indberetning heraf. Unionens regler bør tage
højde for OECD᾽s ramme for at gøre udvekslingen af oplysninger mere effektiv og reducere den
administrative byrde. Ved gennemførelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne anvende kommen-
tarerne til modellen for aftaler mellem kompetente myndigheder, fastsat i dokumentet »Internatio-
nal Standards for Automatic Exchange of Information in Tax Matters: Crypto-Asset Reporting
Framework and 2023 update to the Common Reporting Standard« (Internationale standarder for
automatisk udveksling af oplysninger i skattesager: Ramme for indberetning af kryptoaktiver og
2023-ajourføring af den fælles indberetningsstandard), som OECD offentliggjorde den 8. juni
2023, (»kommentarerne til modellen for aftaler mellem kompetente myndigheder«) og OECD᾽s
58
ramme for indberetning af kryptoaktiver som illustrations- eller fortolkningskilder og for at sikre
ensartet anvendelse i medlemsstaterne.
(10) I direktiv 2011/16/EU fastsættes der forpligtelser for finansielle institutter til at indberette oplys-
ninger om finansielle konti til skattemyndighederne, som herefter skal udveksle disse oplysninger
med andre relevante medlemsstater. De fleste kryptoaktiver behøver imidlertid ikke at blive indbe-
rettet i henhold til nævnte direktiv, da de ikke udgør penge, der indestår på indskudskontoer eller i
finansielle aktiver. Dertil kommer, at udbydere af kryptoaktivtjenester såvel som kryptoaktivopera-
tører i de fleste tilfælde ikke er omfattet af den nuværende definition af finansielt institut i henhold
til direktiv 2011/16/EU.
(11) For at tage hånd om nye udfordringer, som er opstået i forbindelse med den stigende anvendelse af
alternative betalings- og investeringsmidler, som udgør nye risici for skatteunddragelse og endnu
ikke er omfattet af direktiv 2011/16/EU, bør reglerne vedrørende indberetning og udveksling af
oplysninger omfatte kryptoaktiver og brugerne heraf.
(12) For at sikre et velfungerende indre marked bør indberetningen være effektiv, enkel og klart
defineret. Det er svært at afsløre skatteudløsende begivenheder, der opstår i forbindelse med inve-
steringer i kryptoaktiver. De indberettende udbydere af kryptoaktivtjenester er dem, der er bedst i
stand til at indsamle og kontrollere de fornødne oplysninger om deres brugere. Den administrative
byrde bør minimeres for erhvervet, så det kan udvikle sit fulde potentiale inden for Unionen.
(13) Det er afgørende, at der sker en automatisk udveksling af oplysninger mellem skattemyndighe-
derne, for at disse myndigheder får de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan ansætte ind-
komstskatter korrekt. Indberetningspligten bør omfatte både grænseoverskridende og indenlandske
aktiviteter for at sikre effektive indberetningsregler, et velfungerende indre marked, lige konkur-
rencevilkår og respekt for princippet om ikkeforskelsbehandling.
(14) Dette direktiv finder anvendelse på udbydere af kryptoaktivtjenester, som er reguleret af og er
meddelt tilladelse i henhold til forordning (EU) 2023/1114, og på kryptoaktivoperatører, som ikke
er. Der henvises til begge som indberettende udbydere af kryptoaktivtjenester, da de begge skal
foretage indberetninger i henhold til dette direktiv. Den generelle forståelse af, hvad der udgør
kryptoaktiver, er meget bred og omfatter kryptoaktiver udstedt på decentraliseret vis såvel som
stablecoins, herunder e-pengetokens som defineret i forordning (EU) 2023/1114, og visse ikkefun-
gible tokens (NFT᾽er). Kryptoaktiver, der kan anvendes til betalings- eller investeringsformål, er
indberetningspligtige i henhold til dette direktiv. Indberettende udbydere af kryptoaktivtjenester
bør derfor vurdere fra sag til sag, hvorvidt kryptoaktiver kan bruges til betalings- og investerings-
formål, idet der tages højde for undtagelserne i forordning (EU) 2023/1114, navnlig med hensyn til
begrænset udbredelse og visse utility tokens.
(15) For at gøre det muligt for skattemyndighederne at analysere de oplysninger, som de modtager, og
bruge dem i overensstemmelse med nationale bestemmelser — f.eks. til at matche oplysninger
og værdiansætte aktiver og kapitalgevinster — bør der kræves indberetning og udveksling af op-
lysninger, som er underopdelt for hvert kryptoaktiv, for hvilket kryptoaktivbrugeren har foretaget
transaktioner.
59
(16) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af bestemmelserne om automatisk udveks-
ling af oplysninger mellem kompetente myndigheder bør Kommissionen tillægges gennemførel-
sesbeføjelser til at vedtage de praktiske foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af
den obligatoriske automatiske udveksling af oplysninger, som de indberettende udbydere af kryp-
toaktivtjenester har indberettet, herunder en standardformular for udveksling af oplysninger. Disse
beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
182/20116).
(17) Udbydere af kryptoaktivtjenester, som er omfattet af forordning (EU) 2023/1114, kan udøve deres
aktiviteter i Unionen ved hjælp af pasordningen, når de er meddelt tilladelse i en medlemsstat. Til
det formål fører Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) et register
over udbydere af kryptoaktivtjenester, der er meddelt tilladelse. ESMA fører desuden en sortliste
over operatører, som udbyder kryptoaktivtjenester, der kræver tilladelse i henhold til forordning
(EU) 2023/1114.
(18) Kryptoaktivoperatører, som ikke hører under anvendelsesområdet for forordning (EU) 2023/1114,
men som i henhold til dette direktiv er forpligtet til at indberette oplysninger om kryptoaktivbruge-
re bosiddende i Unionen, bør pålægges at registrere sig i en enkelt medlemsstat med henblik på
opfyldelse af deres indberetningsforpligtelser.
(19) For at fremme det administrative samarbejde med jurisdiktioner uden for Unionen bør det være
muligt for kryptoaktivoperatører, som opfylder visse betingelser, kun at indberette oplysninger
om kryptoaktivbrugere bosiddende i Unionen til skattemyndighederne i en jurisdiktion uden for
Unionen, såfremt de indberettede oplysninger svarer til de oplysninger, der er fastsat i dette
direktiv, og såfremt der foreligger en gældende betinget aftale mellem kompetente myndigheder
med en jurisdiktion uden for Unionen. Den kvalificerede jurisdiktion uden for Unionen vil herefter
meddele sådanne oplysninger til skattemyndighederne i de medlemsstater, hvor kryptoaktivbruger-
ne er bosiddende. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør denne mekanisme iværksættes for at forhindre,
at tilsvarende oplysninger indberettes og videregives mere end én gang.
(20) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges
gennemførelsesbeføjelser med henblik på at fastslå, om oplysninger, der skal udveksles i henhold
til en aftale mellem en medlemsstats kompetente myndigheder og en jurisdiktion uden for Uni-
onen, svarer til dem, der er fastsat i dette direktiv. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011. Da indgåelsen af aftaler med
jurisdiktioner uden for Unionen om administrativt samarbejde på området for direkte beskatning
fortsat henhører under medlemsstaternes kompetence, kan Kommissionens indgriben også ske
efter anmodning fra en medlemsstat. Med henblik herpå er det nødvendigt, at Kommissionen
efter anmodning fra en medlemsstat også har mulighed for at konstatere modsvarighed forud
for en påtænkt indgåelse af en sådan aftale. Hvis udvekslingen af oplysninger er baseret på en
multilateral aftale mellem kompetente myndigheder, bør Kommissionen træffe afgørelse om mod-
svarighed for hele den relevante ramme, som er omfattet af en sådan aftale mellem kompetente
myndigheder. Det bør ikke desto mindre fortsat være muligt for Kommissionen at træffe afgørelse
om modsvarighed vedrørende en bilateral aftale mellem kompetente myndigheder, hvor det er
relevant.
60
(21) For så vidt den internationale standard for rapportering og automatisk udveksling af oplysninger
om kryptoaktiver, nemlig OECD᾽s ramme for indberetning af kryptoaktiver, er en minimumsstan-
dard eller tilsvarende, hvorved der fastsættes et mindstemål for omfang og indhold af jurisdikti-
onernes gennemførelse heraf, bør der ikke stilles krav om, at Kommissionen ved hjælp af en
gennemførelsesretsakt fastslår, at dette direktiv og OECD᾽s ramme for indberetning af kryptoakti-
ver svarer til hinanden, såfremt der foreligger en gældende betinget aftale mellem kompetente
myndigheder mellem jurisdiktionerne uden for Unionen og alle medlemsstaterne.
(22) Selv om G20 har givet sin opbakning til OECD᾽s ramme for indberetning af kryptoaktiver og an-
befalet gennemførelsen heraf, er der endnu ikke truffet nogen afgørelse om, hvorvidt den vil blive
betragtet som en minimumsstandard eller ækvivalent. I afventning af denne afgørelse indeholder
dette direktiv to forskellige tilgange til at fastslå modsvarighed.
(23) Dette direktiv træder ikke i stedet for videregående forpligtelser som fastsat i forordning (EU)
2023/1114.
(24) For at fremme konvergens og konsekvent tilsyn med dette direktiv og forordning (EU) 2023/1114
skal de kompetente myndigheder samarbejde med andre nationale myndigheder eller institutioner
og udveksle relevante oplysninger.
(25) Den undtagelse fra indberetningsforpligtelserne, der er fastsat i dette direktiv, og som afhænger af,
hvorvidt der konstateres tilsvarende indberetnings- og udvekslingsmekanismer for så vidt angår ju-
risdiktioner uden for Unionen og medlemsstaterne, bør kun gælde på beskatningsområdet, navnlig
med henblik på dette direktiv, og ikke betragtes som grundlag for anerkendelse af modsvarighed på
andre områder af EU-retten.
(26) Det er afgørende at styrke bestemmelserne i direktiv 2011/16/EU vedrørende de oplysninger, der
skal indberettes eller udveksles, så de tilpasses nye udviklinger på forskellige markeder og således
kan bidrage til effektivt at tackle adfærd relateret til skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgå-
else. Disse bestemmelser bør afspejle den udvikling, der er konstateret på det indre marked og
på internationalt niveau, med henblik på effektiv indberetning og udveksling af oplysninger. Dette
direktiv indeholder derfor bl.a. de seneste ændringer af OECD’s fælles indberetningsstandard,
herunder indarbejdelse af bestemmelser vedrørende e-penge og digitale centralbankvalutaer, fastsat
i del II i rammen for indberetning af kryptoaktiver og ændringerne til den fælles indberetnings-
standard, som OECD godkendte den 26. august 2022, og udvidelse af anvendelsesområdet for
automatisk udveksling af oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn til også at omfat-
te visse tilsagn vedrørende fysiske personer. Ved gennemførelsen af de seneste ændringer af
den fælles indberetningsstandard, der indgår i nærværende direktiv, og som allerede er nævnt i
betragtningerne i Rådets direktiv 2014/107/EU7) med hensyn til den oprindelige udgave af den
fælles indberetningsstandard, bør medlemsstaterne anvende kommentarerne til modellen for aftaler
mellem kompetente myndigheder og den fælles indberetningsstandard, som nu omfatter de seneste
ændringer af den fælles indberetningsstandard, som illustrations- eller fortolkningskilder og for at
sikre ensartet anvendelse i medlemsstaterne.
61
(27) Elektroniske penge som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF8) an-
vendes hyppigt i Unionen, og antallet af transaktioner og den kombinerede værdi heraf stiger
støt. Elektroniske penge er imidlertid ikke udtrykkeligt omfattet af direktiv 2011/16/EU. Medlems-
staterne har forskellige tilgange til elektroniske penge. Resultatet er, at relaterede produkter ikke
altid er dækket af de eksisterende kategorier af indkomst og kapital i direktiv 2011/16/EU. Der bør
derfor indføres regler i direktiv 2011/16/EU for at sikre, at indberetningsforpligtelserne gælder for
elektroniske penge.
(28) For at lukke smuthuller, der muliggør skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse, bør med-
lemsstaterne skulle udveksle oplysninger vedrørende udbytte, der ikke er knyttet til en forvalt-
ningskonto. Udbytte, der ikke er knyttet til en forvaltningskonto, bør derfor indgå i de indtægtska-
tegorier, som er omfattet af den automatiske udveksling af oplysninger.
(29) Skatteregistreringsnummeret er afgørende for, at medlemsstaterne kan matche de modtagne oplys-
ninger med de data, der findes i de nationale databaser. Det gør det lettere for medlemsstaterne
at identificere relevante skatteydere og ansætte de relaterede skatter korrekt. Det er derfor vigtigt,
at medlemsstaterne medtager skatteregistreringsnummeret for indberettede fysiske personer og en-
heder i indberetningen og meddelelsen af oplysninger i forbindelse med udvekslinger vedrørende
kategorier af indkomst og kapital, der er omfattet af den obligatoriske automatiske udveksling af
oplysninger, finansielle konti, grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfast-
sættelsesordninger, land for land-rapporter, indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger,
oplysninger om sælgere på digitale platforme og kryptoaktiver.
(30) For at øge tilgængeligheden af skatteregistreringsnummeret for medlemsstaternes kompetente
myndigheder bør hver medlemsstat træffe de nødvendige foranstaltninger til at kunne kræve, at
skatteregistreringsnummeret for fysiske personer og enheder, der er udstedt af hjemmedlemsstaten,
indberettes med hensyn til arbejdsindtægt, bestyrelseshonorarer og pensioner og med hensyn til
grænseoverskridende forhåndstilsagn, forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, land for land-
rapporter og indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger. Sådanne foranstaltninger kan
omfatte, men er ikke begrænset til, indførelsen senest ved udløbet af den gennemførelsesfrist, der
er fastsat i dette direktiv, af interne retsregler om indberetning af skatteregistreringsnummeret. Ef-
ter ikrafttrædelsen af Rådets direktiv (EU) 2022/25239) og i lyset af de regler om safe harbours,
der er fastsat i nævnte direktiv, er det desuden vigtigt at sikre korrekt matching i forbindelse med
den obligatoriske automatiske udveksling af oplysninger om land for land-rapporter i henhold til
direktiv 2011/16/EU. Medlemsstaterne anerkender imidlertid også, at der kan være sjældne situati-
oner, hvor det ganske enkelt ikke er muligt for den rapporterende enhed eller den indberettende
fysiske person at indhente og indberette skatteregistreringsnummeret, herunder tilfælde, hvor den
rapporterende enhed eller den indberettende fysiske person på trods af den bedst mulige indsats
ikke har været i stand til at indhente skatteregistreringsnummeret, eller hvor skatteyderen ikke har
fået udstedt et skatteregistreringsnummer.
(31) Hver medlemsstat bør, hvis den kompetente myndighed i medlemsstaten har indhentet det,
medtage skatteregistreringsnummeret for fysiske personer og enheder, der er udstedt af hjemme-
dlemsstaten, i udvekslinger vedrørende grænseoverskridende forhåndstilsagn, forhåndsgodkendte
prisfastsættelsesordninger, land for land-rapporter og indberetningspligtige grænseoverskridende
ordninger.
62
(32) Manglende udveksling af oplysninger om tilsagn vedrørende fysiske personer betyder, at skatte-
myndighederne i de berørte medlemsstater muligvis ikke har kendskab til disse tilsagn. Der er der-
for en risiko for, at der skabes grobund for skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse. For
at mindske denne risiko og for at begrænse den administrative byrde bør den automatiske udveks-
ling af oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn udvides til også at omfatte sådanne
tilsagn, hvor beløbet for en transaktion eller række af transaktioner i et grænseoverskridende
forhåndstilsagn overstiger en bestemt tærskel.
(33) Grænseoverskridende forhåndstilsagn, der fastslår, om en person er skattemæssigt hjemmehørende
i den medlemsstat, der udsteder tilsagnet, bør også udveksles automatisk. Af hensyn til proportio-
naliteten og for at begrænse den administrative byrde bør visse almindeligt forekommende former
for grænseoverskridende forhåndstilsagn, som kan indeholde et element af bestemmelse af, om
en fysisk person er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat, dog ikke være omfattet af
udveksling af oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn alene af denne grund. Grænse-
overskridende forhåndstilsagn vedrørende kildebeskatning med hensyn til ikkehjemmehørendes
arbejdsindtægt, bestyrelseshonorarer og pensioner bør ikke udveksles, medmindre beløbet for
transaktionen eller rækken af transaktioner i det grænseoverskridende forhåndstilsagn overstiger
tærsklen.
(34) En række medlemsstater forventes at indføre identifikationstjenester som en forenklet og standar-
diseret måde at identificere tjenesteudbydere og skatteydere på. Medlemsstater, som ønsker at
bruge dette format til identifikation, bør have mulighed herfor, forudsat at dette ikke påvirker
strømmen og kvaliteten af oplysninger for andre medlemsstater, der ikke bruger sådanne iden-
tifikationstjenester. Anvendelse af identifikationstjenester bør derfor ikke påvirke procedurerne
for passende omhu eller kravene om indhentning af oplysninger. Hvis denne tilgang afviger fra
OECD’s tilsvarende standarder for den automatiske udveksling af oplysninger i visse henseender,
bør bestemmelserne i dette direktiv vedrørende anvendelse af identifikationstjenester endvidere
ikke påvirke afgørelsen af, om oplysninger, der indberettes og udveksles i henhold til en aftale
mellem de kompetente myndigheder i en medlemsstat og en jurisdiktion uden for Unionen, er
ækvivalente med eller svarer til dem, der er fastsat i dette direktiv.
(35) Det er principielt vigtigt at anvende de oplysninger, der er meddelt i henhold til direktiv
2011/16/EU, til ansættelse, administration og håndhævelse af skatter, der er omfattet af nævnte
direktivs materielle anvendelsesområde. Der er imidlertid opstået usikkerhed med hensyn til
anvendelsen af oplysningerne på grund af en uklar ramme. I betragtning af sammenhængen
mellem skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse og hvidvask af penge, også med hensyn
til håndhævelse, bør det præciseres, at de oplysninger, der udveksles mellem medlemsstaterne,
også bør kunne anvendes til ansættelse, administration og håndhævelse af told og til bekæmpelse
af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
(36) I betragtning af mængden og arten af de oplysninger, der er indsamlet og udvekslet på grundlag
af direktiv 2011/16/EU, kan disse oplysninger være nyttige på visse yderligere områder. Selv om
brugen af disse oplysninger inden for andre områder generelt bør begrænses til områder, der er
godkendt af den medlemsstat, der meddeler oplysningerne i overensstemmelse med nærværende
direktiv, er det nødvendigt at tillade en bredere brug af oplysningerne i situationer, der er af
63
særlig og alvorlig karakter, og hvor der på EU-niveau er enighed om at skride til handling. Der
er navnlig tale om situationer, hvor der er truffet afgørelse vedrørende restriktive foranstaltninger
i henhold til artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Oplysninger,
som udveksles i henhold til direktiv 2011/16/EU, kan være meget relevante for afsløringen af
overtrædelse eller omgåelse af restriktive foranstaltninger. Omvendt vil potentielle overtrædelser af
restriktive foranstaltninger være relevante i beskatningsspørgsmål, eftersom undgåelse af restrik-
tive foranstaltninger i de fleste tilfælde også vil udgøre skatteundgåelse for så vidt angår de
berørte aktiver. De sandsynlige synergier og den tætte forbindelse mellem afsløring af undgåelse
af restriktive foranstaltninger og afsløring af skatteundgåelse taget i betragtning er det derfor
passende at tillade videreanvendelse af oplysningerne.
(37) Det er afgørende, at de oplysninger, der meddeles i henhold til direktiv 2011/16/EU, anvendes
af den kompetente myndighed i hver medlemsstat, der modtager disse oplysninger. Det er derfor
hensigtsmæssigt at kræve, at den kompetente myndighed i hver medlemsstat indfører en effektiv
mekanisme for at sikre anvendelse af oplysninger, der er indhentet gennem indberetning eller
udveksling af oplysninger i henhold til direktiv 2011/16/EU. En sådan anvendelse af oplysnin-
gerne kan for eksempel omfatte selvanmeldelsesordninger, udsendelser af meddelelser om oplys-
ningspligt, oplysningskampagner, fortryk på selvangivelser, risikovurderinger, partielle revisioner,
generelle revisioner, beskatningsgrundlag, skønsmæssige skatteansættelser, indlæsning i nationale
systemer og andre skatterelaterede foranstaltninger.
(38) For at opnå en mere effektiv anvendelse af ressourcerne, lette udveksling af oplysninger og
undgå, at hver enkelt medlemsstat er nødt til at foretage samme ændringer af deres systemer til
lagring af oplysninger, bør der oprettes et centralt register for oplysninger, der skal meddeles,
for så vidt angår kryptoaktiver, som er tilgængeligt for alle medlemsstater og kun til statistiske
formål for Kommissionen, og hvor medlemsstaterne kan uploade og lagre indberettede oplysninger
i stedet for at udveksle dem via sikret e-mail. Medlemsstaterne bør i det centrale register kun
have adgang til data om personer, der er hjemmehørende i deres egen medlemsstat Al adgang
til og begrænsning af adgang til det centrale register bør ske i overensstemmelse med kravene
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67910). For at sikre ensartede betingelser
for gennemførelsen af dette direktiv, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til
at vedtage de nødvendige praktiske ordninger til oprettelse af et sådant centralt register. Disse
beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.
(39) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af dette direktiv bør Kommissionen tillægges
gennemførelsesbeføjelser til at udvikle et værktøj, som muliggør elektronisk og automatiseret
kontrol af, at det skatteregistreringsnummer, som skatteyderen eller den rapporterende enhed eller
den indberettende fysiske person har oplyst, er korrekt. Denne beføjelse bør udøves i overensstem-
melse med forordning (EU) nr. 182/2011. Hensigten med IT-værktøjet, som skal stilles til rådighed
for medlemsstaterne, er at bidrage til at øge matching-raten for skattemyndighederne og generelt
forbedre kvaliteten af de udvekslede oplysninger.
(40) Minimumsperioden for opbevaring af oplysninger, der er indhentet ved udvekslingen af oplys-
ninger mellem medlemsstaterne i henhold til direktiv 2011/16/EU, bør ikke være længere end
nødvendigt, men under ingen omstændigheder under fem år. Medlemsstaterne bør ikke opbevare
oplysninger længere, end det er nødvendigt for at opfylde formålet med nærværende direktiv.
64
(41) De indberettende finansielle institutter, mellemmænd, indberettende platformsoperatører, indberet-
tende udbydere af kryptoaktivtjenester eller de kompetente myndigheder i medlemsstaterne er
dataansvarlige, jf. forordning (EU) 2016/679. Hvis to eller flere af disse dataansvarlige i fællesskab
fastlægger formålene med og hjælpemidlerne til behandling af personoplysninger, betragtes de
som fælles dataansvarlige. For eksempel betragtes medlemsstaternes kompetente myndigheder
som fælles dataansvarlige for det centrale register efter fælles enighed om, hvilke personoplysnin-
ger der skal behandles, og hvordan de skal behandles.
(42) For at sikre korrekt håndhævelse af reglerne i dette direktiv bør medlemsstaterne fastsætte regler
om sanktioner for overtrædelse af nationale bestemmelser, som er vedtaget i henhold til dette
direktivs bestemmelser om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger, der indberettes af
indberettende udbydere af kryptoaktivtjenester, og bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for
at sikre, at de gennemføres. Valget af sanktioner henhører fortsat under medlemsstaternes skønsbe-
føjelse, men de fastsatte sanktioner bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og
have afskrækkende virkning.
(43) Med henblik på harmonisering af timingen mellem evaluering af anvendelsen af direktiv
2011/16/EU og den toårige evaluering af relevansen af kendetegn, jf. bilag IV til nærværende
direktiv, bør tidspunktet for disse evalueringsprocesser tilpasses hinanden.
(44) Under hensyntagen til Domstolens dom af 8. december 2022 i sag C-694/20, Orde van Vlaamse
Balies m.fl.11) bør direktiv 2011/16/EU ændres på en sådan måde, at dets bestemmelser ikke
medfører, at advokater, der fungerer som mellemmænd, hvor de er fritaget for indberetningspligten
på grund af retten til fortrolighed mellem advokat og klient eller en tilsvarende lovbaseret tavs-
hedspligt, som de er bundet af, er forpligtet til at underrette enhver anden mellemmand, som ikke
er deres klient, om den pågældende mellemmands indberetningsforpligtelser. Alle mellemmænd,
som på grund af retten til fortrolighed mellem advokat og klient eller en tilsvarende lovbaseret
tavshedspligt, som de er bundet af, er fritaget for indberetningspligten, bør dog stadig være
forpligtet til straks at underrette deres klient om denne klients indberetningsforpligtelser.
(45) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med
artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/172512) og afgav en
udtalelse den 3. april 202313).
(46) I nærværende direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og principper, som anerkendes
i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). Dette direktiv
sikrer navnlig fuld overholdelse af retten til beskyttelse af personoplysninger, der er knæsat i
chartrets artikel 8. I denne forbindelse er det vigtigt at minde om, at forordning (EU) 2016/679
og (EU) 2018/1725 finder anvendelse på behandling af personoplysninger i henhold til direktiv
2011/16/EU. Nærværende direktiv søger desuden at sikre fuld respekt for friheden til at oprette og
drive egen virksomhed.
(47) Målet for direktiv 2011/16/EU, nemlig at sikre et effektivt administrativt samarbejde mellem
medlemsstaterne på betingelser, som er forenelige med et velfungerende indre marked, kan ikke i
65
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den påkrævede ensartethed og
effektivitet bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse
med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går nærværende direktiv ikke videre, end hvad
der er nødvendigt for at nå dette mål.
(48) Direktiv 2011/16/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 2011/16/EU foretages følgende ændringer:
1) I artikel 3 foretages følgende ændringer:
a) I nr. 9) foretages følgende ændringer:
i) Første afsnit, litra a), affattes således:
»a) i forbindelse med artikel 8, stk. 1, og artikel 8a-8ad systematisk meddelelse til
en anden medlemsstat, uden forudgående anmodning, af oplysninger, som er defi-
neret på forhånd, med forud fastsatte regelmæssige intervaller. I forbindelse med
artikel 8, stk. 1, vedrører henvisningen til tilgængelige oplysninger de oplysninger
i sagsakterne i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne, som kan indhentes
i medfør af procedurerne til indsamling og behandling af oplysninger i den pågæl-
dende medlemsstat«.
ii) Første afsnit, litra c), affattes således:
»b) i forbindelse med andre bestemmelser i dette direktiv end artikel 8, stk. 1 og 3a, og
artikel 8a-8ad systematisk meddelelse af oplysninger, som er defineret på forhånd,
jf. dette nummers første afsnit, litra a) og b).«
iii) Andet afsnit affattes således:
»I forbindelse med denne artikel, artikel 8, stk. 3a og 7a, artikel 21, stk. 2, og bilag IV
tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til
de tilsvarende definitioner fastsat i bilag I. I forbindelse med artikel 21, stk. 5, og artikel
25, stk. 3 og 4, tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den betydning, de
har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag I, V eller VI. I forbindelse
med artikel 8aa og bilag III tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den
betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag III. I forbindelse
66
med artikel 8ac og bilag V tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den
betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag V. I forbindelse
med artikel 8ad og bilag VI tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den
betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag VI.«
b) Nr. 14), første afsnit, litra d), affattes således:
»d) vedrører en grænseoverskridende transaktion eller et spørgsmål om, hvorvidt aktiviteter,
som udøves af en person i en anden jurisdiktion, skaber et fast driftssted, eller et spørgs-
mål om, hvorvidt en fysisk person er skattemæssigt hjemmehørende i den medlemsstat,
der udsteder tilsagnet, og«.
c) Følgende numre tilføjes:
»28) »udbytte, der ikke er knyttet til en Forvaltningskonto«: udbytte eller anden indkomst,
der behandles som udbytte i betalerens medlemsstat, og som indbetales på eller kredite-
res en anden konto end en Forvaltningskonto som defineret i bilag I, afdeling VIII,
afsnit C, punkt 3
29) »livsforsikringsprodukter, der ikke er omfattet af andre EU-retsakter om udveksling af
oplysninger og andre lignende foranstaltninger«: Forsikringsaftaler, bortset fra Forsik-
ringsaftaler med kontantværdi, der er omfattet af indberetning i henhold til bilag I,
afdeling I, hvor ydelser i henhold til aftalerne skal betales ved forsikringstagers død
30) »distributed ledger-adresse«: distributed ledger-adresse som omhandlet i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114*)
31) »kunde« med henblik på artikel 8ab: enhver mellemmand eller relevant skatteyder,
som modtager tjenester, herunder bistand, råd, rådgivning eller vejledning, fra en mel-
lemmand, der er omfattet af retten til fortrolighed mellem advokat og klient eller en
tilsvarende lovbaseret tavshedspligt, i forbindelse med en indberetningspligtig grænseo-
verskridende ordning.
*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om mar-
keder for kryptoaktiver og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU)
nr. 1095/2010 og direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/1937 (EUT L 150 af 9.6.2023,
s. 40).«
2) I artikel 8 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1, første afsnit, affattes således:
67
»1. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat meddeler ved automatisk udveksling
den kompetente myndighed i enhver anden medlemsstat alle tilgængelige oplysninger
om personer, der er hjemmehørende i den pågældende anden medlemsstat, vedrørende
følgende specifikke kategorier af indkomst og kapital, sådan som de skal forstås efter
den nationale lovgivning i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne:
a) arbejdsindtægt
b) bestyrelseshonorarer
c) indtægt fra livsforsikringsprodukter, der ikke er omfattet af andre EU-retsakter om
udveksling af oplysninger og andre lignende foranstaltninger
d) pensioner
e) ejendomsret til og indtægt fra fast ejendom
f) royalties
g) udbytte, der ikke er knyttet til en forvaltningskonto, bortset fra indtægt fra udbytte, som
er fritaget for selskabsskat i henhold til artikel 4, 5 eller 6 i Rådets direktiv 2011/96/EU
(*).
(*) Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles beskatningsordning
for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EUT L 345 af 29.12.2011,
s. 8).«
b) I stk. 2 tilføjes følgende afsnit:
»Før den 1. januar 2026 underretter medlemsstaterne Kommissionen om mindst fem af
de i stk. 1, første afsnit, anførte kategorier, for hvilke den kompetente myndighed i hver
medlemsstat ved automatisk udveksling meddeler den kompetente myndighed i enhver anden
medlemsstat oplysninger om personer, der er hjemmehørende i den pågældende anden med-
lemsstat. Sådanne oplysninger skal vedrøre beskatningsperioder, der begynder den 1. januar
2026 eller derefter.«
c) Stk. 7a affattes således:
»7a. Medlemsstaterne sikrer, at enheder og konti, der skal behandles som henholdsvis Ikke-
indberettende finansielle institutter og Konti, der er undtagne, opfylder alle kravene i bilag
I, afdeling VIII, afsnit B, punkt 1, litra c), og afsnit C, punkt 17, litra g), og navnlig, at et
Finansielt instituts status som Ikkeindberettende finansielt institut eller en kontos status som
en Konto, der er undtaget, ikke strider mod formålet med dette direktiv.«
68
3) I artikel 8a foretages følgende ændringer:
a) Stk. 4 affattes således:
»4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, i tilfælde af at et grænseoverskridende forhåndstilsagn
udelukkende vedrører og involverer skatteanliggender for en eller flere fysiske personer,
undtagen hvis et sådant grænseoverskridende forhåndstilsagn udstedes, ændres eller fornyes
efter den 1. januar 2026, og hvis:
a) beløbet for transaktionen eller rækken af transaktioner omfattet af det grænseoverskri-
dende forhåndstilsagn overstiger 1 500 000 EUR (eller et tilsvarende beløb i enhver
anden valuta), hvis der henvises til et sådant beløb i det grænseoverskridende forhånds-
tilsagn, eller
b) det grænseoverskridende forhåndstilsagn bestemmer, om en person er skattemæssigt
hjemmehørende i den medlemsstat, der udsteder tilsagnet.
Med henblik på første afsnit, litra a), skal beløbet omfattet af det grænseoverskridende
forhåndstilsagn i en række transaktioner vedrørende forskellige varer, tjenester eller aktiver
omfatte den samlede underliggende værdi, uden hensyntagen til det beløb, der er nævnt i det
grænseoverskridende forhåndstilsagn. Beløbene sammenlægges ikke, hvis de samme varer,
tjenester eller aktiver handles flere gange.
Uanset første afsnit, litra b), omfatter udvekslingen af oplysninger om grænseoverskridende
forhåndstilsagn vedrørende fysiske personer ikke sådanne tilsagn vedrørende kildebeskatning
med hensyn til ikkehjemmehørendes arbejdsindtægt, bestyrelseshonorarer eller pensioner.«
b) I stk. 6 foretages følgende ændringer:
i) Litra a) affattes således:
»a) identifikation af personen, bortset fra en fysisk person, undtagen hvis det grænseo-
verskridende forhåndstilsagn vedrører en fysisk person og skal meddeles i henhold
til stk. 1 og 4, og i givet fald den gruppe af personer, som den tilhører«.
ii) Litra k) affattes således:
»k) identifikation af enhver person, bortset fra en fysisk person, undtagen hvis det
grænseoverskridende forhåndstilsagn vedrører en fysisk person og skal meddeles
i henhold til stk. 1 og 4, i eventuelle andre medlemsstater, som sandsynligvis
vil blive berørt af det grænseoverskridende forhåndstilsagn eller den forhåndsgod-
69
kendte prisfastsættelsesordning (med angivelse af, hvilke medlemsstater de berørte
personer har tilknytning til), og«.
4) I artikel 8ab foretages følgende ændringer:
a) Stk. 5, første afsnit, affattes således:
»5. Hver medlemsstat kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at give mellemmanden
ret til en fritagelse fra at skulle indgive oplysninger om en indberetningspligtig grænseover-
skridende ordning, hvis indberetningspligten ville krænke fortroligheden af korrespondancen
mellem advokat og klient eller en tilsvarende lovbaseret tavshedspligt, eller en tilsvarende
lovbaseret tavshedspligt i henhold til medlemsstatens nationale ret. I sådanne tilfælde træffer
hver medlemsstat de nødvendige foranstaltninger for at kræve, at enhver mellemmand, der
har fået fritagelse, straks underretter sin klient, hvis denne klient er en mellemmand, eller,
hvis der ikke findes en sådan mellemmand, og hvis klienten er den relevante skatteyder, om
klientens indberetningsforpligtelser i henhold til stk. 6.«
b) I stk. 14 foretages følgende ændringer:
i) Litra a) affattes således:
»a) identifikation af mellemmænd, bortset fra mellemmænd, som er fritaget for indbe-
retningspligten på grund af retten til fortrolighed mellem advokat og klient eller en
tilsvarende lovbaseret tavshedspligt i henhold til stk. 5, og relevante skatteydere,
herunder deres navn, fødselsdato og fødested (i tilfælde af en fysisk person), skatte-
mæssige hjemsted og skatteregistreringsnummer, og i givet fald af de personer, der
er forbundne foretagender i forhold til den relevante skatteyder«.
ii) Litra c) affattes således:
»c) en sammenfatning af indholdet af den indberetningspligtige grænseoverskridende
ordning, herunder angivelse af et eventuelt navn, hvorunder den almindeligvis er
kendt, og en beskrivelse af de relevante ordninger og alle andre oplysninger, der
kan være til nytte for den kompetente myndighed i forbindelse med bedømmelsen
af den mulige skatterisiko, uden at det fører til offentliggørelse af erhvervsmæssige,
industrielle eller faglige hemmeligheder, en fremstillingsmetode eller oplysninger,
hvis videregivelse ville stride mod almene interesser«.
5) I artikel 8ac, stk. 2, første afsnit, tilføjes følgende litra:
»m) Identifikationstjenestens identifikator og den udstedende medlemsstat, hvis den Indberettende
Platformsoperatør benytter sig af en direkte bekræftelse af Sælgers identitet og bopæl ved
hjælp af en Identifikationstjeneste, der stilles til rådighed af en medlemsstat eller Unionen
for at fastslå identitet og skattemæssigt hjemsted for Sælgeren; i disse tilfælde er det ikke
70
nødvendigt at meddele den medlemsstat, der har udstedt Identifikationstjenestens identifika-
tor, de oplysninger, der er omhandlet i litra c)-g).«
6) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 8ad
Anvendelsesområde og betingelser for obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger, der
indberettes af Indberettende Udbydere af Kryptoaktivtjenester
1. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at kræve, at Indberettende Udby-
dere af Kryptoaktivtjenester opfylder de indberetningskrav og gennemfører de procedurer for
passende omhu, som er fastlagt i henholdsvis bilag VI, afdeling II og III. Hver medlemsstat sikrer
også en effektiv gennemførelse og overholdelse af sådanne foranstaltninger i overensstemmelse
med bilag VI, afdeling V.
2. I medfør af de gældende indberetningskrav og procedurer for passende omhu i henholdsvis
bilag VI, afdeling II og III, meddeler den kompetente myndighed i en medlemsstat, hvor den
indberetning, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, finder sted, ved automatisk udveksling og
inden for den frist, der er fastsat i denne artikels stk. 6, de oplysninger, der er omhandlet i denne
artikels stk. 3, til de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater i overensstemmelse
med bestemmelserne om den praktiske gennemførelse vedtaget i henhold til artikel 21.
3. Den kompetente myndighed i en medlemsstat meddeler følgende oplysninger vedrørende hver
Person, hvorom der skal indberettes:
a) navn, adresse, hjemmedlemsstat eller -stater, Skatteregistreringsnummer eller -numre samt
fødselsdato og fødested, for så vidt angår en fysisk person, for hver Bruger, hvorom der
skal indberettes, og for så vidt angår en Enhed, som efter iagttagelse af procedurerne for
passende omhu fastlagt i bilag VI, afdeling III, bliver identificeret som havende en eller
flere Kontrollerende Personer, der er Personer, hvorom der skal indberettes, navn, adresse,
hjemmedlemsstat eller -stater og Skatteregistreringsnummer eller -numre for Enheden og
navn, adresse, hjemmedlemsstat eller -stater og Skatteregistreringsnummer eller -numre samt
fødselsdato og fødested for hver Kontrollerende Person i Enheden, som er en Person, hvorom
der skal indberettes, såvel som den eller de roller, i kraft af hvilken eller hvilke hver sådan
Person, hvorom der skal indberettes, er en Kontrollerende Person i Enheden.
Uanset dette litras første afsnit skal de oplysninger, der skal meddeles den medlemsstat,
der har udstedt Identifikationstjenestens identifikator, for så vidt angår den Person, hvorom
der skal indberettes, hvis den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester benytter sig
af direkte bekræftelse af identitet og bopæl for den Person, hvorom der skal indberettes,
gennem en Identifikationstjeneste, der er udstedt af en medlemsstat eller Unionen, til at
fastslå identitet og skattemæssigt hjemsted for den Person, hvorom der skal indberettes,
omfatte navn, Identifikationstjenestens identifikator og udstedelsesmedlemsstaten samt den
eller de roller, i kraft af hvilken eller hvilke hver Person, hvorom der skal indberettes, er en
Kontrollerende Person i Enheden
71
b) navn, adresse, Skatteregistreringsnummer og, hvis det forefindes, det individuelle identifika-
tionsnummer som omhandlet i stk. 7 og den globale ID-kode for juridiske enheder på den
Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester
c) for hver type Indberetningspligtigt Kryptoaktiv, for hvilket den Indberettende Udbyder af
Kryptoaktivtjenester har foretaget Indberetningspligtige transaktioner i løbet af det relevante
kalenderår eller en anden passende indberetningsperiode, hvis det er relevant:
i) det fulde navn på typen af det Indberetningspligtige Kryptoaktiv
ii) det aggregerede betalte bruttobeløb, det aggregerede antal enheder og antallet af Indbe-
retningspligtige transaktioner, for så vidt angår erhvervelser mod Fiatvaluta
iii) det aggregerede modtagne bruttobeløb, det aggregerede antal enheder og antallet af
Indberetningspligtige transaktioner, for så vidt angår afhændelser mod Fiatvaluta
iv) den aggregerede rimelige markedsværdi, det aggregerede antal enheder og antallet af
Indberetningspligtige transaktioner, for så vidt angår erhvervelser mod andre Indberet-
ningspligtige Kryptoaktiver
v) den aggregerede rimelige markedsværdi, det aggregerede antal enheder og antallet af
Indberetningspligtige transaktioner, for så vidt angår afhændelser mod andre Indberet-
ningspligtige Kryptoaktiver
vi) den aggregerede rimelige markedsværdi, det aggregerede antal enheder og antallet af
Indberetningspligtige Detailbetalingstransaktioner
vii) den aggregerede rimelige markedsværdi, det aggregerede antal enheder og antallet af
Indberetningspligtige transaktioner underopdelt efter transaktionstype, hvis denne er
kendt af den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester, for så vidt angår Overførs-
ler til den Bruger, hvorom der skal indberettes, som ikke er omfattet af nr. ii) og iv)
viii) den aggregerede rimelige markedsværdi, det aggregerede antal enheder og antallet af
Indberetningspligtige transaktioner underopdelt efter transaktionstype, hvis denne er
kendt af den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester, for så vidt angår Overførs-
ler fra den Bruger, hvorom der skal indberettes, som ikke er omfattet af nr. iii), v) og
vi), og
ix) den aggregerede rimelige markedsværdi såvel som det aggregerede antal enheder i
Overførsler foretaget af den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester til distri-
buted ledger-adresser som omhandlet i forordning (EU) 2023/1114, som ikke vides
72
at være associeret med en udbyder af tjenester vedrørende virtuelle aktiver eller et
finansielt institut.
Med henblik på litra c), nr. ii) og iii), meddeles det beløb, som er betalt eller modtaget, i
den Fiatvaluta, i hvilken det er betalt eller modtaget. I tilfælde, hvor beløbene er betalt eller
modtaget i forskellige Fiatvalutaer, meddeles beløbene i en enkelt Fiatvaluta, som omregnes
på tidspunktet for hver Indberetningspligtig transaktion på en måde, der anvendes konsekvent
af den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester.
Med henblik på litra c), nr. iv)-ix), fastslås og meddeles den rimelige markedsværdi i en
enkelt Fiatvaluta, som værdisættes på tidspunktet for hver Indberetningspligtig transaktion på
en måde, der anvendes konsekvent af den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester.
De meddelte oplysninger skal præcisere den Fiatvaluta, hvori hvert beløb er indberettet.
4. For at lette udvekslingen af de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, vedtager
Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nødvendige praktiske bestemmelser, her-
under foranstaltninger, der skal standardisere meddelelsen af oplysninger i henhold til nævnte
stykke, som led i proceduren for fastlæggelse af den elektroniske standardformular, der er omhand-
let i artikel 20, stk. 5. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2.
5. Kommissionen har ikke adgang til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, litra a) og b).
6. Meddelelsen i henhold til denne artikels stk. 3 sker ved brug af den elektroniske standardformu-
lar, der er omhandlet i artikel 20, stk. 5, senest ni måneder efter udgangen af det kalenderår,
som de indberetningskrav, der gælder for de Indberettende Udbydere af Kryptoaktivtjenester,
vedrører. De første oplysninger meddeles for det relevante kalenderår eller en anden passende
indberetningsperiode fra og med den 1. januar 2026.
7. For at overholde indberetningskravene som omhandlet i stk. 1 fastsætter hver medlemsstat
de nødvendige regler med henblik på at kræve, at en Kryptoaktivoperatør lader sig registrere i
Unionen. Den kompetente myndighed i registreringsmedlemsstaten tildeler en sådan Kryptoaktiv-
operatør et individuelt identifikationsnummer.
Medlemsstaterne fastsætter regler, i henhold til hvilke en kryptoaktivoperatør skal lade sig registre-
re hos den kompetente myndighed i en enkelt medlemsstat i overensstemmelse med reglerne i
bilag VI, afdeling V, afsnit F.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at kræve, at en Kryptoaktivoperatør,
hvis registrering er blevet tilbagekaldt i overensstemmelse med bilag VI, afdeling V, afsnit F, punkt
7, kun kan få tilladelse til på ny at blive registreret, hvis den over for myndighederne i en berørt
medlemsstat giver passende sikkerhed vedrørende sit tilsagn om at overholde indberetningskravene
i Unionen, herunder eventuelle udestående ikkeoverholdte indberetningskrav.
73
8. Denne artikels stk. 7 finder ikke anvendelse på Udbydere af Kryptoaktivtjenester som omhand-
let i bilag VI, afdeling IV, afsnit B, punkt 1.
9. Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter de bestemmelser om den prakti-
ske og tekniske gennemførelse, der er nødvendige for registrering og identifikation af Kryptoaktiv-
operatører. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2.
10. Kommissionen opretter senest den 31. december 2025 et Kryptoaktivoperatørregister over de
oplysninger, som skal meddeles i overensstemmelse med bilag VI, afdeling V, afsnit F, punkt
2. Dette Kryptoaktivoperatørregister skal være tilgængeligt for de kompetente myndigheder i alle
medlemsstater.
11. Kommissionen afgør ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter en begrundet anmodning fra
enhver medlemsstat eller på eget initiativ, om de oplysninger, der skal udveksles automatisk i
henhold til en aftale mellem de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat og en
jurisdiktion uden for Unionen, som omhandlet i bilag VI, afdeling IV, afsnit F, punkt 5, svarer til
dem, der er angivet i bilag VI, afdeling II, afsnit B. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
proceduren i artikel 26, stk. 2.
En medlemsstat, der anmoder om den i første afsnit omhandlede foranstaltning, sender en begrun-
det anmodning til Kommissionen.
Hvis Kommissionen finder, at den ikke råder over alle de oplysninger, der er nødvendige for at
kunne vurdere anmodningen, kontakter den senest to måneder efter modtagelse af anmodningen
den pågældende medlemsstat og præciserer, hvilke yderligere oplysninger der er behov for. Så
snart Kommissionen råder over alle de oplysninger, den finder nødvendige, underretter den inden
for én måned den anmodende medlemsstat herom og forelægger de relevante oplysninger for det i
artikel 26, stk. 1, omhandlede udvalg.
Når Kommissionen handler på eget initiativ, vedtager den kun gennemførelsesretsakter som om-
handlet i første afsnit for så vidt angår en aftale mellem en kompetent myndighed og en jurisdik-
tion uden for Unionen, som kræver automatisk udveksling af oplysninger om en fysisk person
eller Enhed, der er kunde hos en Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester, med henblik på at
gennemføre Indberetningspligtige transaktioner, og som er indgået af en medlemsstat.
Når Kommissionen afgør, om oplysninger er tilsvarende oplysninger som omhandlet i første afsnit
i forbindelse med en Indberetningspligtig transaktion, tager den behørigt hensyn til, i hvilket
omfang den ordning, som disse oplysninger er baseret på, svarer til den ordning, der er fastsat i
bilag VI, navnlig med hensyn til:
a) definitionerne af Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester, Bruger, hvorom der skal
indberettes, og Indberetningspligtig transaktion
74
b) de procedurer, der finder anvendelse med henblik på at identificere Brugere, hvorom der skal
indberettes
c) indberetningskravene
d) de regler og administrative procedurer, som jurisdiktioner uden for Unionen skal have indført
for at sikre en effektiv gennemførelse og overholdelse af de procedurer for passende omhu og
indberetningskrav, der er fastsat i den pågældende ordning.
Den procedure, der er fastsat i dette stykke, finder også anvendelse ved afgørelse af, om oplysnin-
gerne ikke længere er tilsvarende som omhandlet i bilag VI, afdeling IV, afsnit F, punkt 5.
12. Uanset stk. 11, og hvis der som en minimumsstandard eller tilsvarende fastsættes en internatio-
nal standard for indberetning og automatisk udveksling af oplysninger om kryptoaktiver, er enhver
afgørelse truffet af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter om modsvarigheden af
de oplysninger, der skal udveksles automatisk i henhold til gennemførelsen af denne standard og
aftalen mellem den eller de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder og en jurisdiktion
uden for Unionen, ikke længere påkrævet. Disse oplysninger anses for at svare til de oplysninger,
der kræves i henhold til dette direktiv, forudsat at der er indgået en aftale mellem de kompetente
myndigheder i alle berørte medlemsstater og jurisdiktionen uden for Unionen, som kræver automa-
tisk udveksling af oplysninger om en fysisk person eller Enhed, der er kunde hos en Indberettende
Udbyder af Kryptoaktivtjenester, med henblik på at gennemføre Indberetningspligtige transaktio-
ner. De tilsvarende bestemmelser i denne artikel og i bilag VI finder ikke længere anvendelse med
henblik herpå.«
7) I artikel 16 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1, første afsnit, affattes således:
»1. Oplysninger, der i enhver form videregives mellem medlemsstater i henhold til dette
direktiv, er omfattet af tavshedspligt og nyder samme beskyttelse som den, der gælder for
tilsvarende oplysninger i henhold til national ret i den medlemsstat, der modtager dem. Så-
danne oplysninger kan anvendes til vurdering, administration og håndhævelse af national ret
i medlemsstaterne vedrørende de i artikel 2 omhandlede skatter samt moms, andre indirekte
skatter, toldafgifter og bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.«
b) I stk. 2 tilføjes følgende afsnit:
»Den kompetente myndighed, der modtager oplysningerne og dokumenterne, kan også an-
vende de modtagne oplysninger og dokumenter uden den tilladelse, der er omhandlet i dette
stykkes første afsnit, til ethvert formål, der er omfattet af en retsakt vedtaget på grundlag
af artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og til dette formål
udveksle dem med den kompetente myndighed, der har ansvar for restriktive foranstaltninger
i den pågældende medlemsstat.«
75
c) Stk. 3 affattes således:
»3. Når den kompetente myndighed i en medlemsstat finder, at oplysninger, den har modta-
get fra den kompetente myndighed i en anden medlemsstat, kan være til nytte til de formål,
der er omhandlet i stk. 1, for den kompetente myndighed i en tredje medlemsstat, kan
den videregive disse oplysninger til den sidstnævnte kompetente myndighed, forudsat at
videregivelsen sker i overensstemmelse med de regler og procedurer, der er fastsat i dette
direktiv. Den underretter den kompetente myndighed i den medlemsstat, som oplysningerne
hidrører fra, om sin hensigt om at meddele en tredje medlemsstat disse oplysninger. Den
medlemsstat, som oplysningerne hidrører fra, kan modsætte sig dette inden for 15 kalender-
dage fra modtagelsen af underretningen fra den medlemsstat, der ønsker at meddele oplysnin-
gerne.«
8) I artikel 18 tilføjes følgende stykke:
»4. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat indfører en effektiv mekanisme for at sikre,
at oplysninger, der indhentes via indberetning eller udveksling af oplysninger i henhold til dette
direktivs artikel 8-8ad, anvendes.«
9) Artikel 20, stk. 5, affattes således:
»5. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af elektroniske standardfor-
mularer, herunder sprogordninger, i følgende tilfælde:
a) ved automatisk udveksling af oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn og for-
håndsgodkendte prisfastsættelsesordninger i medfør af artikel 8a før den 1. januar 2017
b) ved automatisk udveksling af oplysninger om indberetningspligtige grænseoverskridende
ordninger i medfør af artikel 8ab før den 30. juni 2019
c) ved automatisk udveksling af oplysninger om Indberetningspligtige Kryptoaktiver i medfør
af artikel 8ad før den 30. juni 2025.
Disse elektroniske standardformularer må ikke omfatte flere elementer for udveksling af oplysnin-
ger end dem, der er anført i artikel 8a, stk. 6, artikel 8ab, stk. 14, og artikel 8ad, stk. 3, og de andre
relaterede områder, der er knyttet til disse elementer, og som er nødvendige for at opfylde målene i
henholdsvis artikel 8a, 8ab og 8ad.
De sprogordninger, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, forhindrer ikke medlemsstaterne
i at meddele de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8a og 8ab, på et hvilket som helst af
Unionens officielle sprog. Disse sprogordninger kan dog omfatte bestemmelser om, at de centrale
elementer i disse oplysninger også skal sendes på et andet af Unionens officielle sprog.
76
De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i dette stykke, vedtages efter proceduren i artikel 26,
stk. 2.«
10) I artikel 21 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 5 affattes således:
»5. Senest den 31. december 2017 udvikler og stiller Kommissionen teknisk og logistisk
støtte til et sikkert centralregister på medlemsstatsniveau for administrativt samarbejde på
beskatningsområdet til rådighed, hvor oplysninger, der skal meddeles i forbindelse med
artikel 8a, stk. 1 og 2, indføres med henblik på den automatiske udveksling, der er omhandlet
i de nævnte stykker.
Senest den 31. december 2019 udvikler og stiller Kommissionen teknisk og logistisk støtte
til et sikkert centralregister på medlemsstatsniveau for administrativt samarbejde på beskat-
ningsområdet til rådighed, hvor oplysninger, der skal meddeles i forbindelse med artikel 8ab,
stk. 13, 14 og 16, indføres med henblik på den automatiske udveksling, der er omhandlet i de
nævnte stykker.
Senest den 31. december 2026 udvikler og stiller Kommissionen teknisk og logistisk støtte
til et sikkert centralregister på medlemsstatsniveau for administrativt samarbejde på beskat-
ningsområdet til rådighed, hvor oplysninger, der skal meddeles i forbindelse med artikel 8ad,
stk. 2 og 3, indføres med henblik på den automatiske udveksling, der er omhandlet i de
nævnte stykker.
De kompetente myndigheder i alle medlemsstater har adgang til de oplysninger, der indføres
i dette register. For så vidt angår de oplysninger, der skal meddeles i forbindelse med artikel
8ad, stk. 2 og 3, har den kompetente myndighed i en medlemsstat dog kun adgang til
oplysninger vedrørende Brugere, hvorom der skal indberettes, og Personer, hvorom der skal
indberettes, som er hjemmehørende i denne medlemsstat. Kommissionen har også adgang
til de oplysninger, der indføres i dette register, dog med de begrænsninger, der er fastsat
i artikel 8a, stk. 8, artikel 8ab, stk. 17, og artikel 8ad, stk. 5, og kun med henblik på
indsamling af statistikker i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 7. Kommissionen
vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nødvendige praktiske bestemmelser. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2.
Indtil dette sikre centrale register er sat i drift, foretages den automatiske udveksling, der er
omhandlet i artikel 8a, stk. 1 og 2, artikel 8ab, stk. 13, 14 og 16, og artikel 8ad, stk. 2 og 3, i
overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 og de gældende praktiske ordninger.«
b) Følgende stykke tilføjes:
77
»8. Kommissionen forsyner medlemsstaterne med et værktøj, der muliggør en elektronisk og
automatiseret kontrol af, at det skatteregistreringsnummer, som en rapporterende enhed eller
skatteyder har oplyst, med henblik på automatisk udveksling af oplysninger, er korrekt.
Kommissionen udvikler de tekniske parametre for det værktøj, der er omhandlet i første
afsnit, ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
proceduren i artikel 26, stk. 2.«
11) I artikel 22 tilføjes følgende stykker:
»3. Medlemsstaterne må ikke opbevare registrene over de oplysninger, som de har modtaget
gennem automatisk udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8-8ad, længere, end det er
nødvendigt, men under alle omstændigheder ikke kortere end fem år fra datoen for modtagelsen af
sådanne oplysninger, med henblik på at opnå formålet med dette direktiv.
4. Medlemsstaterne bestræber sig på at sikre, at en rapporterende enhed har mulighed for at
indhente elektronisk bekræftelse af gyldigheden af oplysningerne om skatteregistreringsnummeret
på enhver skatteyder, der er omfattet af udvekslingen af oplysninger i henhold til artikel 8-8ad. Der
kan kun anmodes om at få bekræftet oplysninger om skatteregistreringsnummeret med henblik på
validering af korrektheden af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1 og 3a, artikel 8a,
stk. 6, artikel 8aa, stk. 3, artikel 8ab, stk. 14, artikel 8ac, stk. 2, og artikel 8ad, stk. 3.«
12) Artikel 23, stk. 3, affattes således:
»3. Hver medlemsstat overvåger og vurderer med hensyn til medlemsstaten selv, om det admini-
strative samarbejde, der finder sted i overensstemmelse med dette direktiv, er effektivt, herunder
med hensyn til bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse, og meddeler Kommissionen
resultaterne af deres vurdering en gang om året. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemfø-
relsesretsakter formatet og betingelserne for meddelelse af denne årlige vurdering. Disse gennem-
førelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2.«
13) I artikel 25 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 3 affattes således:
»3. Indberettende finansielle institutter, mellemmænd, Indberettende Platformsoperatører,
Indberettende Udbydere af Kryptoaktivtjenester og medlemsstaternes kompetente myndighe-
der anses for at være dataansvarlige, når de handler alene eller i fællesskab. Når Kommissio-
nen behandler personoplysninger med henblik på dette direktiv, anses den for at behandle
personoplysningerne på vegne af de dataansvarlige og skal overholde kravene til databehand-
lere i forordning (EU) 2018/1725. Databehandlingen sker i henhold til en kontrakt som
omhandlet i artikel 28, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679 og artikel 29, stk. 3, i forordning
(EU) 2018/1725.«
78
b) I stk. 4 affattes første afsnit således:
»4. Uanset stk. 1 og alt efter omstændighederne sikrer hver medlemsstat, at hvert Indberet-
tende finansielt institut eller hver mellemmand eller Indberettende Platformsoperatør eller
Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester, der er under dens jurisdiktion:
a) underretter hver enkelt berørt fysisk person om, at oplysningerne om denne person vil
blive indsamlet og overført i overensstemmelse med dette direktiv, og
b) giver hver enkelt berørt fysisk person alle de oplysninger, som denne fysiske person har
ret til hos den dataansvarlige, i tilstrækkelig god tid til, at denne fysiske person kan udø-
ve sine databeskyttelsesrettigheder, og under alle omstændigheder, inden oplysningerne
indberettes.«
14) Artikel 25a affattes således:
»Artikel 25a
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af
de nationale regler, der er vedtaget i medfør af dette direktiv vedrørende artikel 8aa-8ad, og træffer
alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive,
stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.«
15) I artikel 27 udgår stk. 2.
16) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 27c
Indberetning og meddelelse af skatteregistreringsnumre
1. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at kræve, at skatteregistrerings-
nummeret på indberettede fysiske personer eller enheder, som er udstedt af hjemmedlemsstaten,
indberettes af den rapporterende enhed eller den indberettende fysiske person og meddeles af hver
medlemsstat, når det udtrykkeligt kræves ved og i henhold til artiklerne i og bilagene til dette
direktiv.
2. For beskatningsperioder, der begynder den 1. januar 2030 eller senere, træffer hver medlemsstat
de nødvendige foranstaltninger for at kræve, at skatteregistreringsnummeret for hjemmehørende,
som er udstedt af hjemmedlemsstaten, så vidt muligt indberettes med hensyn til de oplysninger,
der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og d), for så vidt disse oplysninger er
79
kategorier af indkomst og kapital, for hvilke der ville være blevet meddelt oplysninger, selv om
skatteregistreringsnummeret ikke forefandtes.
3. For beskatningsperioder, der begynder den 1. januar 2028 eller senere, træffer hver medlemsstat
de nødvendige foranstaltninger for at kræve, at skatteregistreringsnummeret for fysiske personer
og enheder, som er udstedt af hjemmedlemsstaten, så vidt muligt indberettes med hensyn til de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 8a, stk. 6, litra a) og k), samt for indberettede fysiske
personer og enheder med hensyn til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8aa, stk. 3, litra b),
og artikel 8ab, stk. 14, litra h).
4. For beskatningsperioder, der begynder den 1. januar 2028 eller senere, medtager hver medlems-
stat, hvis skatteregistreringsnummeret er indhentet af den kompetente myndighed i medlemsstaten,
skatteregistreringsnummeret for fysiske personer og enheder, som er udstedt af hjemmedlemssta-
ten, i meddelelsen af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8a, stk. 6, litra a) og k), samt
for indberettede fysiske personer og enheder i meddelelsen af de oplysninger, der er omhandlet i
artikel 8aa, stk. 3, litra b), og artikel 8ab, stk. 14, litra h).«
17) Bilag I ændres som angivet i bilag I til nærværende direktiv.
18) Bilag V ændres som angivet i bilag II til nærværende direktiv.
19) Teksten i bilag III til nærværende direktiv tilføjes som bilag VI.
Artikel 2
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2025 de love og administrative
bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen
herom.
De anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 2026.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for
henvisningen.
2. Uanset denne artikels stk. 1 vedtager og offentliggør medlemsstaterne senest den 31. december 2027
de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktivs artikel
1, nr. 11), og dette direktivs artikel 1, nr. 16), for så vidt angår artikel 27c, stk. 3 og 4, i direktiv
2011/16/EU. De underretter straks Kommissionen herom.
De anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 2028.
80
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for
henvisningen.
3. Uanset denne artikels stk. 1 vedtager og offentliggør medlemsstaterne senest den 31. december 2029
de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktivs artikel 1,
nr. 16), for så vidt angår artikel 27c, stk. 2, i direktiv 2011/16/EU. De underretter straks Kommissionen
herom.
De anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 2030.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for
henvisningen.
4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Luxembourg, den 17. oktober 2023.
På Rådets vegne
N. CALVIÑO SANTAMARÍA
Formand
1) Udtalelse af 13. september 2023 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
2) Udtalelse af 23.3.2023 (EUT C 184 af 25.5.2023, s. 55).
3) Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L
64 af 11.3.2011, s. 1).
4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver og om ændring af forordning (EU) nr.
1093/2010 og (EU) nr. 1095/2010 og direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/1937 (EUT L 150 af 9.6.2023, s. 40).
5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1113 af 31. maj 2023 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler og ved overførsler
af visse kryptoaktiver og om ændring af direktiv (EU) 2015/849 (EUT L 150 af 9.6.2023, s. 1).
6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal
kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
81
7) Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger
på beskatningsområdet (EUT L 359 af 16.12.2014, s 1).
8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske
penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (EUT L 267 af
10.10.2009, s. 7).
9) Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale
koncerner i Unionen (EUT L 328 af 22.12.2022, s. 1).
10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L
119 af 4.5.2016, s. 1).
11) Domstolens dom af 8. december 2022, Orde van Vlaamse Balies m.fl., sag C-694/20, ECLI:EU:C:2022:963.
12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning
(EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
13) EUT C 199 af 7.6.2023, s. 5.
BILAG I
Bilag I til direktiv 2011/16/EU ændres således:
1) I afdeling I foretages følgende ændringer:
a) I afsnit A foretages følgende ændringer:
i) Indledningen samt afsnit A, punkt 1 og 2, affattes således:
»A. Med forbehold af afsnit C-F skal hvert Indberettende finansielt institut om hver
Indberetningspligtig konto i sådanne Indberettende finansielle institutter indberette
til den kompetente myndighed i sin medlemsstat
1. følgende oplysninger:
a) navn, adresse, hjemmedlemsstat eller -stater og Skatteregistreringsnummer
eller -numre samt fødselsdato og fødested (for så vidt angår en fysisk
person) for hver Person, hvorom der skal indberettes, som er Kontohaver,
og hvorvidt Kontohaveren har forelagt en gyldig egenerklæring
b) såfremt en Enhed, som er Kontohaver, efter anvendelse af procedurerne for
passende omhu i overensstemmelse med afdeling V, VI og VII, bliver iden-
tificeret som havende en eller flere Kontrollerende Personer, som er Per-
soner, hvorom der skal indberettes, navn, adresse, hjemmedlemsstat eller
-stater og eventuelle andre jurisdiktioner, hvor Enheden er hjemmehørende,
Skatteregistreringsnummer eller -numre for Enheden samt navn, adresse,
hjemmedlemsstat eller -stater og Skatteregistreringsnummer eller -numre,
fødselsdato og fødested for hver Person, hvorom der skal indberettes, såvel
82
som den eller de roller i kraft af hvilken eller hvilke hver enkelt Person,
hvorom der skal indberettes, er en Kontrollerende Person i Enheden, samt
hvorvidt der er fremlagt en gyldig egenerklæring for hver Person, hvorom
der skal indberettes
c) hvorvidt kontoen er en fælles konto, herunder antallet af fælles Kontohave-
re
2. kontonummer (eller hvad der til praktiske formål svarer dertil, hvis et konto-
nummer ikke forefindes) og kontotype, samt om kontoen er en Allerede eksi-
sterende konto eller en Ny konto«.
ii) Afsnit A, punkt 6, affattes således:
»6. for så vidt angår en Indskudskonto, det samlede bruttobeløb af renter betalt til eller
tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode«.
iii) Følgende punkt indsættes:
»6a. for så vidt angår Andele i egenkapital, der besiddes af en Investeringsenhed, som
er en juridisk ordning, den/de roller i kraft af hvilke Personen, hvorom der skal
indberettes, er Indehaver af Andele i egenkapital, og«.
b) Afsnit C affattes således:
»C. Uanset afsnit A, punkt 1, kræves der for så vidt angår hver Indberetningspligtig konto,
der er en Allerede eksisterende konto, ikke indberetning af Skatteregistreringsnummer
eller -numre eller fødselsdato, hvis Skatteregistreringsnummeret eller -numrene eller
fødselsdatoen ikke indgår i det Indberettende finansielle instituts sagsakter og ikke i
øvrigt skal indsamles af et sådant Indberettende finansielt institut i henhold til national
ret eller en EU-retsakt. Imidlertid er et Indberettende finansielt institut forpligtet til at
udfolde rimelige bestræbelser for at indhente Skatteregistreringsnummeret eller -numrene
og fødselsdatoen for Allerede eksisterende konti ved udgangen af andet kalenderår efter
det år, i hvilket Allerede eksisterende konti blev identificeret som værende Indberetnings-
pligtige konti, og når det er påkrævet at ajourføre oplysningerne vedrørende den Allerede
eksisterende konto i henhold til indenlandske AML/KYC-procedurer.«
c) Følgende afsnit tilføjes:
»F. Uanset afsnit A, punkt 5, litra b), og medmindre det Indberettende finansielle institut
vælger andet med hensyn til en klart identificeret gruppe af konti, er det ikke påkrævet
at indberette bruttoafkastet ved salg eller indløsning af et Finansielt aktiv, i det omfang et
sådant bruttoafkast fra salg eller indløsning af et sådant Finansielt aktiv indberettes af det
Indberettende finansielle institut i henhold til artikel 8ad.«
83
2) Afdeling VI, punkt 2, litra b), affattes således:
»b) Fastslå en Kontohavers Kontrollerende Personer. Med henblik på at fastslå en Kontohavers
Kontrollerende Personer kan et Indberettende finansielt institut basere sig på oplysninger
indsamlet og opbevaret efter AML/KYC-procedurerne, forudsat at sådanne procedurer er i
overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/849. Hvis det Indberettende finansielle institut
ikke er juridisk forpligtet til at anvende AML/KYC-procedurer, som er i overensstemmelse
med direktiv (EU) 2015/849, skal det anvende i væsentlig grad lignende procedurer med
henblik på at fastslå de Kontrollerende personer.«
3) I afdeling VII indsættes følgende afsnit:
»Aa. Midlertidigt manglende egenerklæring. Under ekstraordinære omstændigheder, hvor en egen-
erklæring ikke kan indhentes af et Indberettende finansielt institut for så vidt angår en Ny
konto tids nok til at opfylde forpligtelserne til at iagttage passende omhu og indberetning
for den indberetningsperiode, i løbet af hvilken kontoen blev åbnet, skal det Indberettende
finansielle institut anvende procedurerne for passende omhu for Allerede eksisterende konti,
indtil en sådan egenerklæring er indhentet og efterprøvet.«
4) I afdeling VIII foretages følgende ændringer:
a) Afsnit A, punkt 5, 6 og 7, affattes således:
»5. Udtrykket »Indskudsinstitut« (Depository Institution) betyder en Enhed, der:
a) accepterer indskud som et sædvanligt led i bankvirksomhed eller lignende forret-
ningsvirksomhed, eller
b) opbevarer E-penge eller Digitale centralbankvalutaer for kunderne.
6. Udtrykket »Investeringsenhed« (Investment Entity) betyder en Enhed:
a) der som led i forretningsvirksomhed hovedsagelig udfører en eller flere af følgende
aktiviteter eller operationer for eller på vegne af en kunde:
i) handel med pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser, deri-
vater mv.), valutaveksling, børs-, rente- og indeksinstrumenter, omsættelige
værdipapirer eller råvareterminskontrakter,
ii) individuel og kollektiv porteføljeforvaltning, eller
84
iii) anden form for investering, administration eller forvaltning af Finansielle akti-
ver, penge eller Indberetningspligtige Kryptoaktiver, på vegne af andre person-
er, eller
b) hvis bruttoindkomst hovedsagelig kan tilskrives investering, geninvestering eller
handel med Finansielle aktiver eller Indberetningspligtige Kryptoaktiver, hvis Enhe-
den forvaltes af en anden Enhed, som er et Indskudsinstitut, et Forvaltningsinstitut,
et Specificeret forsikringsselskab eller en Investeringsenhed som beskrevet i afsnit
A, punkt 6, litra a).
En Enhed anses for som led i forretningsvirksomhed hovedsagelig at udføre en eller
flere af de aktiviteter, der er beskrevet i afsnit A, punkt 6, litra a), eller en Enheds
bruttoindkomst kan hovedsagelig tilskrives investering, geninvestering eller handel med
Finansielle aktiver eller Indberetningspligtige Kryptoaktiver til de formål, der er nævnt
i afsnit A, punkt 6, litra b), hvis Enhedens bruttoindkomst, der kan henføres til de
relevante aktiviteter, svarer til eller overstiger 50 % af Enhedens bruttoindkomst i den
korteste af følgende to perioder: i) den treårige periode, som slutter den 31. december
i det år, der går forud for det år, hvor fastsættelsen sker, eller ii) den periode, Enheden
har eksisteret. Med henblik på afsnit A, punkt 6, litra a), nr. iii), omfatter udtrykket
»anden form for investering, administration eller forvaltning af Finansielle aktiver, penge
eller Indberetningspligtige Kryptoaktiver på vegne af andre personer« ikke levering af
tjenester, hvor der foretages Udvekslingstransaktioner for eller på vegne af kunder. Ud-
trykket »Investeringsenhed« omfatter ikke en Enhed, som er en Aktiv NFE, fordi den
pågældende Enhed opfylder en eller flere af betingelserne i afsnit D, punkt 8, litra d)-g).
Nærværende punkt skal fortolkes på en måde, der er i overensstemmelse med ordlyden i
definitionen af »finansieringsinstitut« i direktiv (EU) 2015/849.
7. Udtrykket »Finansielt aktiv« omfatter værdipapirer (f.eks. kapitalandele i et aktieselskab,
andele eller ejerinteresser i et interessentskab, der har udvidet ejerkreds eller er børsnote-
ret, eller en trust, obligationer, lånebeviser, gældsbreve eller tilsvarende gældsbeviser),
andele i et interessentskab, råvarer, swaps (f.eks. renteswaps, valutaswaps, basisswaps,
rentelofter, rentegulve, råvareswaps, aktieswaps, aktieindeksswaps og lignende aftaler),
Forsikringsaftaler eller Annuitetsaftaler eller andele (herunder en futureskontrakt, en ter-
minskontrakt eller en option) i værdipapirer, Indberetningspligtige Kryptoaktiver, interes-
sentskaber, råvarer, swaps, Forsikringsaftaler eller Annuitetsaftaler. Udtrykket »Finansielt
aktiv« omfatter ikke en ikkegældsbaseret, direkte andel i fast ejendom.«
b) I afsnit A tilføjes følgende punkter:
»9. Udtrykket »Elektroniske penge« eller »E-penge« betyder i dette bilag ethvert produkt,
der:
a) er en digital repræsentation af en enkelt Fiatvaluta
85
b) udstedes ved modtagelse af midler med henblik på gennemførelse af betalingstrans-
aktioner
c) er repræsenteret ved et krav på udstederen denomineret i samme Fiatvaluta
d) accepteres som betaling af en anden fysisk eller juridisk person end udstederen, og
e) i henhold til de lovgivningsmæssige krav, som udsteder er underlagt, kan indløses til
enhver tid og til pariværdi for samme Fiatvaluta efter anmodning fra indehaveren af
produktet.
Udtrykket »Elektroniske penge« eller »E-penge« omfatter ikke produkter, der er skabt
udelukkende med det formål at lette overførslen af midler fra en kunde til en anden
person efter kundens instrukser. Et produkt er ikke skabt udelukkende med det formål
at lette overførslen af midler, hvis de midler, der er forbundet med et sådant produkt —
som led i den overførende Enheds sædvanlige forretningsvirksomhed — enten opbevares
længere end 60 dage efter modtagelsen af instrukser om at foretage overførslen eller,
i tilfælde af manglende instrukser, hvis midlerne opbevares længere end 60 dage efter
modtagelsen af midlerne.
10. Udtrykket »Fiatvaluta« betyder en officiel valuta i en jurisdiktion, som er udstedt af en
jurisdiktion eller af en jurisdiktions udpegede Centralbank eller monetære myndighed,
og som udgøres af fysiske pengesedler eller mønter eller af penge i forskellige digitale
former, herunder bankreserver og Digitale centralbankvalutaer. Udtrykket omfatter også
forretningsbankpenge og elektroniske pengeprodukter (Elektroniske Penge).
11. Udtrykket »Digital centralbankvaluta« betyder enhver form for digital Fiatvaluta udstedt
af en Centralbank eller en anden monetær myndighed.
12. Udtrykket »Kryptoaktiv« betyder kryptoaktiver som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 5), i
forordning (EU) 2023/1114.
13. Udtrykket »Indberetningspligtigt Kryptoaktiv« betyder enhver form for Kryptoaktiver,
som ikke er Digitale centralbankvalutaer, Elektroniske penge eller enhver anden form
for Kryptoaktiver, for hvilke den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester har slået
tilstrækkeligt fast, at de ikke kan bruges til betaling- eller investeringsformål.
14. Udtrykket »Vekslingstransaktion« betyder:
a) veksling mellem Indberetningspligtige Kryptoaktiver og Fiatvalutaer, og
b) veksling mellem en eller flere former for Indberetningspligtige Kryptoaktiver.«
86
c) Afsnit B, punkt 1, litra a), affattes således:
»a) en Offentlig enhed, en International organisation eller en Centralbank, undtagen:
i) med hensyn til en betaling, der er afledt af en forpligtelse i forbindelse med en
kommerciel finansiel aktivitet af en type, som udøves af et Specificeret forsikrings-
selskab, et Forvaltningsinstitut eller et Indskudsinstitut, eller
ii) med hensyn til opbevaring af Digitale centralbankvalutaer for Kontohavere, som
ikke er Finansielle institutter, Offentlige enheder, Internationale organisationer eller
Centralbanker«.
d) Afsnit C, punkt 2, affattes således:
»2. Udtrykket »Indskudskonto« omfatter enhver forretningskonto, lønkonto, opsparingskon-
to, aftalekonto eller en konto, der er dokumenteret ved et indskudsbevis, opsparingsbevis,
investeringsbevis, gældsbevis eller andet tilsvarende instrument, som føres af et Indskud-
sinstitut. En Indskudskonto omfatter også:
a) et beløb, som opbevares af et forsikringsselskab i henhold til en garanteret investe-
ringskontrakt eller en tilsvarende aftale om at betale eller godskrive renter af beløbet
b) en konto eller en nominel konto, som repræsenterer alle E-penge, der opbevares for
en kunde og
c) en konto, som opbevarer en eller flere digitale Centralbankvalutaer for en kunde.«
e) Afsnit C, punkt 9 og 10, affattes således:
»9. Udtrykket »Allerede eksisterende konto« betyder:
a) en Finansiel konto, der føres af et Indberettende finansielt institut pr. 31. decem-
ber 2015, eller, hvis kontoen behandles som en Finansiel konto alene i kraft af
ændringerne af dette direktiv indført ved Rådets direktiv (EU) 2023/2226*), pr. 31.
december 2025
b) en Finansiel konto tilhørende en Kontohaver, uanset hvilken dato en sådan Finansiel
konto blev åbnet, såfremt:
i) Kontohaveren også har en Finansiel konto, der er en Allerede eksisterende
konto i medfør af afsnit C, punkt 9, litra a), i det Indberettende finansielle
87
institut (eller i en Tilknyttet enhed i samme medlemsstat som det Indberettende
finansielle institut)
ii) det Indberettende finansielle institut (og eventuelt den Tilknyttede enhed i
samme medlemsstat som det Indberettende finansielle institut) behandler begge
de ovennævnte Finansielle konti og Kontohaverens eventuelle andre Finansielle
konti, der anses for Allerede eksisterende konti i henhold til afsnit C, punkt
9, litra b), som en enkelt Finansiel konto med henblik på opfyldelsen af de
standarder for krav til viden, der er omhandlet i afdeling VII, afsnit A, og med
henblik på beregningen af saldoen eller værdien af de Finansielle konti, når
beløbsgrænserne på kontiene anvendes
iii) det Indberettende finansielle institut for så vidt angår en Finansiel konto, der
er omfattet af AML/KYC-procedurer, er berettiget til at opfylde sådanne ML/
KYC-procedurer for den finansielle konto ved at benytte de AML/KYC-proce-
durer, der er gennemført for den Allerede eksisterende konto beskrevet i afsnit
C, punkt 9, litra a), og
iv) åbningen af den Finansielle konto ikke kræver, at Kontohaveren forelægger
nye, supplerende eller ændrede kundeoplysninger, undtagen som følge af dette
direktiv.
10. Udtrykket »Ny konto« betyder en Finansiel konto, der føres af et Indberettende finansielt
institut åbnet den 1. januar 2016 eller senere, eller, hvis kontoen behandles som en
Finansiel konto udelukkende i kraft af ændringerne af dette direktiv indført ved direktiv
(EU) 2023/2226, den 1. januar 2026 eller senere.
*) Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU
om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (EUT L, 2023/2226 af 24.10.2023,
ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2023/ 2226/oj).«
f) I afsnit C, punkt 17, foretages følgende ændringer:
i) I litra e) tilføjes følgende nummer:
»v) en virksomheds stiftelse eller kapitaludvidelse, forudsat at kontoen opfylder følgen-
de krav:
- kontoen bruges udelukkende til deponering af kapital, som kan anvendes til en
virksomheds stiftelse eller kapitaludvidelse som foreskrevet i lovgivningen
- beløb, som står på kontoen, blokeres, indtil det Indberettende finansielle institut
indhenter en uafhængig bekræftelse vedrørende stiftelsen eller kapitaludvidel-
sen
88
- kontoen lukkes eller omdannes til en konto i virksomhedens navn efter stiftel-
sen eller kapitaludvidelsen
- udbetalinger, som stammer fra en fejlslagen stiftelse eller kapitaludvidelse,
fratrukket serviceudbydergebyrer og lignende gebyrer, foretages udelukkende til
de personer, som har bidraget med beløbene, og
- kontoen er ikke oprettet for mere end 12 måneder siden«.
ii) Følgende litra indsættes:
»ea) En Indskudskonto, hvor alle Elektroniske penge opbevares for en kunde, hvor det
glidende gennemsnit over 90 dage af den samlede kontosaldo eller værdi ultimo
dagen i løbet af enhver periode på 90 efter hinanden følgende dage ikke overstiger
10 000 USD på noget tidspunkt i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberet-
ningsperiode«.
g) Afsnit D, punkt 2, affattes således:
»2. Udtrykket »Person, hvorom der skal indberettes« betyder en Person i en medlemsstat,
som ikke er:
a) en Enhed, hvis aktier regelmæssigt handles på et eller flere etablerede værdipapir-
markeder
b) en Enhed, der er en Tilknyttet enhed til en Enhed beskrevet i litra a)
c) en Offentlig enhed
d) en International organisation
e) en Centralbank, eller
f) et Finansielt institut.«
h) I afsnit E tilføjes følgende punkt:
»7. Udtrykket »Identifikationstjeneste« betyder en elektronisk proces, som en medlemsstat
eller Unionen stiller vederlagsfrit til rådighed for et Indberettende finansielt institut
med henblik på at fastslå en Kontohavers eller en Kontrollerende Persons identitet og
skattemæssige hjemsted.«
89
5) I afdeling IX tilføjes følgende afsnit:
»Med henblik på at nå målene i dette direktiv skal de i første afsnits punkt 2 nævnte registre ikke
være tilgængelige længere end nødvendigt, men dog under alle omstændigheder i en periode på
mindst fem år.«
6) Følgende afdeling indsættes:
»AFDELING XI
OVERGANGSFORANSTALTNINGER
Uanset afdeling I, afsnit A, punkt 1, litra b), og afsnit A, punkt 6a, gælder det for hver Indberet-
ningspligtig konto, som føres af et Indberettende finansielt institut pr. 31. december 2025 og for
indberetningsperioder, som slutter med andet kalenderår efter denne dato, at oplysninger vedrøren-
de den eller de roller, i kraft af hvilken eller hvilke hver enkelt Person, hvorom der skal indberettes,
er en Kontrollerende person eller en Enheds indehaver af Andele i egenkapital, kun skal indberettes,
hvis sådanne oplysninger er tilgængelige i de elektronisk søgbare data, som opbevares af det
Indberettende finansielle institut.«
BILAG II
I bilag V til direktiv 2011/16/EU foretages følgende ændringer:
1) I afdeling I, afsnit C, tilføjes følgende punkt:
»10
.
»Identifikationstjeneste« betyder en elektronisk proces, som en medlemsstat eller Unionen
stiller vederlagsfrit til rådighed for en Indberettende Platformsoperatør med henblik på at
fastslå en Sælgers identitet og skattemæssige hjemsted.«
2) Afdeling II, afsnit B, punkt 3, udgår.
3) I afdeling III, afsnit B, tilføjes følgende punkt:
»4. Uanset afsnit B, punkt 2, litra a), og afsnit B, punkt 3, litra a), er den Indberettende Platfor-
msoperatør ikke forpligtet til at indberette de oplysninger, der kræves indsamlet i henhold
til afdeling II, afsnit B, hvis den indberetter til en kompetent myndighed, der anvender en
Identifikationstjeneste og anvender direkte bekræftelse af Sælgers identitet og bopæl ved
hjælp af en Identifikationstjeneste, der stilles til rådighed af en medlemsstat eller Unionen
for at fastslå Sælgers identitet og alle dennes skattemæssige hjemsteder. I tilfælde, hvor den
Indberettende Platformsoperatør har anvendt en Identifikationstjeneste til kontrol af identite-
90
ten på og alle skattemæssige hjemsteder for en Sælger, hvorom der skal indberettes, skal
navn, Identifikationstjenestens identifikator eller identifikatorer og den eller de udstedende
medlemsstater indberettes.«
4) I afdeling IV, afsnit F, punkt 5, affattes indledningen således:
»5. Den medlemsstat, hvor en enkelt registrering sker, lader en Indberettende Platformsoperatør
udgå fra det centrale register i følgende tilfælde:«.
BILAG III
»BILAG VI
INDBERETNINGSKRAV, PROCEDURER FOR PASSENDE OMHU OG ANDRE REGLER
FOR INDBERETNING GÆLDENDE FOR INDBERETTENDE UDBYDERE AF KRYPTOAK-
TIVTJENESTER
I dette bilag fastlægges de indberetningskrav, procedurer for passende omhu og andre regler, som skal
anvendes af de Indberettende Udbydere af Kryptoaktivtjenester med henblik på at sætte medlemsstater-
ne i stand til gennem automatisk udveksling at meddele de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8ad.
I dette bilag fastlægges også de regler og administrative procedurer, som medlemsstaterne skal have
indført for at sikre en effektiv gennemførelse og overholdelse af de indberetningskrav og procedurer for
passende omhu, der er fastsat i bilaget.
AFDELING I
FORPLIGTELSER FOR INDBERETTENDE UDBYDERE AF
KRYPTOAKTIVTJENESTER
A. En Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester som defineret i afdeling IV, afsnit B, punkt 3, er
omfattet af de krav om indberetning og passende omhu, der er fastsat i henholdsvis afdeling II og
III, i en medlemsstat, hvis det:
1. er en Enhed, der er meddelt tilladelse af en medlemsstat i overensstemmelse med artikel
63 i forordning (EU) 2023/1114, eller som har tilladelse til at levere kryptoaktivtjenester
efter en meddelelse til en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 60 i forordning (EU)
2023/1114, eller
2. ikke er en Enhed, der er meddelt tilladelse af en medlemsstat i overensstemmelse med artikel
63 i forordning (EU) 2023/1114, eller som har tilladelse til at levere kryptoaktivtjenester
91
efter en meddelelse til en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 60 i forordning (EU)
2023/1114, og den er:
a) en Enhed eller fysisk person, som er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat
b) en Enhed, som er i) registreret eller oprettet i henhold til lovgivningen i en medlemsstat,
og ii) enten en juridisk person i en medlemsstat eller forpligtet til at indgive selvangivel-
ser til skattemyndighederne i en medlemsstat, for så vidt angår Enhedens indkomst
c) en Enhed, som forvaltes fra en medlemsstat, eller
d) en Enhed eller en fysisk person, som har sit sædvanlige forretningssted i en medlemsstat.
B. En Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester er omfattet af kravene om indberetning og
passende omhu i henholdsvis afdeling II og III i en medlemsstat for så vidt angår Indberetnings-
pligtige transaktioner, der foretages via en Filial beliggende i en medlemsstat.
C. En Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester, som er en Enhed, skal ikke opfylde de krav
om indberetning og passende omhu i henholdsvis afdeling II og III i en medlemsstat, som den er
omfattet af i henhold til afsnit A, punkt 2, litra b), c) eller d), hvis disse krav er opfyldt af denne
Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester i en anden medlemsstat eller i en Kvalificeret Juris-
diktion uden for Unionen i kraft af, at denne har skattemæssigt hjemsted i en sådan medlemsstat
eller Kvalificeret Jurisdiktion uden for Unionen.
D. En Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester, som er en Enhed, skal ikke opfylde de krav
om passende omhu og indberetning i henholdsvis afdeling II og III i en medlemsstat, som den er
omfattet af i henhold til afsnit A, punkt 2, litra c) eller d), hvis disse krav er opfyldt af denne Indbe-
rettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester i en anden medlemsstat eller i en Kvalificeret Jurisdiktion
uden for Unionen i kraft af, at den er en Enhed, som a) er registreret eller oprettet i henhold til
lovgivningen i sådan en medlemsstat eller Kvalificeret Jurisdiktion uden for Unionen, og b) enten
er en juridisk person i den anden medlemsstat eller Kvalificerede Jurisdiktion uden for Unionen
eller er forpligtet til at indgive selvangivelser til skattemyndighederne i den anden medlemsstat
eller Kvalificerede Jurisdiktion uden for Unionen for så vidt angår Enhedens indkomst.
E. En Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester, som er en Enhed, skal ikke opfylde de krav
om indberetning og passende omhu i henholdsvis afdeling II og III i en medlemsstat, som den er
omfattet af i henhold til afsnit A, punkt 2, litra d), hvis disse krav er opfyldt af denne Indberettende
Udbyder af Kryptoaktivtjenester i en anden medlemsstat eller i en Kvalificeret Jurisdiktion uden
for Unionen i kraft af, at denne forvaltes fra en sådan medlemsstat eller Kvalificeret Jurisdiktion
uden for Unionen.
F. En Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester, som er en fysisk person, skal ikke opfylde de
krav om indberetning og passende omhu i henholdsvis afdeling II og III i en medlemsstat, som
den er omfattet af i henhold til afsnit A, punkt 2, litra d), hvis disse krav er opfyldt af denne Indbe-
92
rettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester i en anden medlemsstat eller i en Kvalificeret Jurisdiktion
uden for Unionen i kraft af, at den har sit skattemæssige hjemsted i en sådan medlemsstat eller
Kvalificeret Jurisdiktion uden for Unionen.
G. En Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester skal ikke opfylde de krav til indberetning og
passende omhu i henholdsvis afdeling II og III i en medlemsstat, som den er omfattet af i henhold
til afsnit A, punkt 2, litra a), b), c) eller d), hvis den har givet en meddelelse til en medlemsstat i et
format specificeret af denne medlemsstat, hvori det bekræftes, at sådanne krav er opfyldt af denne
Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester i henhold til reglerne i en anden medlemsstat eller
Kvalificeret Jurisdiktion uden for Unionen, jf. kriterier, som i alt væsentligt svarer til henholdsvis
afsnit A, punkt 2, litra a), b), c) eller d).
H. En Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester skal ikke opfylde kravene om indberetning og
passende omhu i henholdsvis afdeling II og III i en medlemsstat, for så vidt angår Indberetnings-
pligtige transaktioner, som den foretager via en Filial i en anden medlemsstat eller Kvalificeret
Jurisdiktion uden for Unionen, hvis disse krav er opfyldt af denne Filial i en sådan anden medlems-
stat eller Kvalificeret Jurisdiktion uden for Unionen.
AFDELING II
INDBERETNINGSKRAV
A. En Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester som omhandlet i afdeling I, afsnit A og B,
indberetter de oplysninger, der er fastsat i nærværende afdelings afsnit B, til den kompetente
myndighed i den medlemsstat, hvor den er underlagt indberetningskrav i henhold til afdeling I.
B. En Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester skal for hvert relevant kalenderår eller anden re-
levant indberetningsperiode og i overensstemmelse med forpligtelserne for Indberettende Udbyde-
re af Kryptoaktivtjenester i afdeling I og procedurerne for passende omhu i afdeling III indberette
følgende oplysninger for så vidt angår sine Kryptoaktivbrugere, der er Brugere, hvorom der skal
indberettes, eller som har Kontrollerende Personer, der er Personer, hvorom der skal indberettes:
1. navn, adresse, hjemmedlemsstat eller -stater, Skatteregistreringsnummer eller -numre og, så-
fremt der er tale om en fysisk person, fødselsdato og fødested for hver Bruger, hvorom der
skal indberettes, og, såfremt en Enhed efter anvendelse af procedurerne for passende omhu
i overensstemmelse med afdeling III bliver identificeret som havende en eller flere Kontrolle-
rende Personer, som er Personer, hvorom der skal indberettes, navn, adresse, hjemmedlemsstat
eller -stater og Skatteregistreringsnummer eller -numre samt fødselsdato og fødested for hver
Kontrollerende person i Enheden, som er en Person, hvorom der skal indberettes, såvel
som den eller de roller i kraft af hvilken eller hvilke hver enkelt Person, hvorom der skal
indberettes, er en Kontrollerende Person i Enheden
Uanset første afsnit i afsnit B, punkt 1, skal de oplysninger, der skal indberettes, for så vidt
angår den Person, hvorom der skal indberettes, hvis den Indberettende Udbyder af Kryptoak-
tivtjenester indberetter til en kompetent myndighed, der anvender en Identifikationstjeneste og
93
anvender direkte bekræftelse af identitet og bopæl for den Person, hvorom der skal indberettes,
gennem en Identifikationstjeneste, der er stillet til rådighed af en medlemsstat eller Unionen,
til at fastslå identitet og alle skattemæssige hjemsteder for den Person, hvorom der skal
indberettes, omfatte navn, Identifikationstjenestens identifikator og udstedelsesmedlemsstaten
eller -staterne samt den eller de roller, i kraft af hvilken eller hvilke hver Person, hvorom der
skal indberettes, er en Kontrollerende person i Enheden
2. navn, adresse, Skatteregistreringsnummer og, hvis det findes, det individuelle identifikations-
nummer som omhandlet i artikel 8ad, stk. 7, og den globale ID-kode for juridiske enheder på
den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester
3. for hver type Indberetningspligtigt Kryptoaktiv, for hvilket den Indberettende Udbyder af
Kryptoaktivtjenester har foretaget Indberetningspligtige transaktioner i løbet af det relevante
kalenderår eller en anden passende indberetningsperiode, hvis det er relevant:
a) det fulde navn på typen af Indberetningspligtigt Kryptoaktiv
b) det aggregerede betalte bruttobeløb, det aggregerede antal enheder og antallet af Indberet-
ningspligtige transaktioner for så vidt angår erhvervelser mod betaling i Fiatvaluta
c) det aggregerede modtagne bruttobeløb, det aggregerede antal enheder og antallet af Ind-
beretningspligtige transaktioner, for så vidt angår afhændelser mod betaling i Fiatvaluta
d) den aggregerede rimelige markedsværdi, det aggregerede antal enheder og antallet af
Indberetningspligtige transaktioner, for så vidt angår erhvervelser mod betaling i andre
Indberetningspligtige Kryptoaktiver
e) den aggregerede rimelige markedsværdi, det aggregerede antal enheder og antallet af
Indberetningspligtige transaktioner, for så vidt angår afhændelser mod betaling i andre
Indberetningspligtige Kryptoaktiver
f) den aggregerede rimelige markedsværdi, det aggregerede antal enheder og antallet af
Indberetningspligtige Detailbetalingstransaktioner
g) den aggregerede rimelige markedsværdi, det aggregerede antal enheder og antallet af
Indberetningspligtige transaktioner underopdelt efter transaktionstype, hvis den Indberet-
tende Udbyder af Kryptoaktivtjenester har kendskab hertil, for så vidt angår Overførsler
til den Bruger, hvorom der skal indberettes, som ikke er omfattet af litra b) og d)
h) den aggregerede rimelige markedsværdi, det aggregerede antal enheder og antallet af
Indberetningspligtige transaktioner underopdelt efter transaktionstype, hvis den Indberet-
tende Udbyder af Kryptoaktivtjenester har kendskab hertil, for så vidt angår Overførsler
fra den Bruger, hvorom der skal indberettes, som ikke er omfattet af litra c), e) og f), og
94
i) den aggregerede rimelige markedsværdi såvel som det aggregerede antal enheder af
Overførsler foretaget af den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester til distributed
ledger-adresser som omhandlet i forordning (EU) 2023/1114, som ikke vides at være
associeret med en udbyder af tjenester for virtuelle aktiver eller et finansielt institut.
Med henblik på afsnit B, punkt 3, litra b) og c), indberettes det beløb, som er betalt eller
modtaget, i den Fiatvaluta, i hvilken det er betalt eller modtaget. I tilfælde, hvor beløbene er
betalt eller modtaget i forskellige Fiatvalutaer, indberettes beløbene i en enkelt valuta, som
omregnes på tidspunktet for hver Indberetningspligtig transaktion på en måde, der anvendes
konsekvent af den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester.
Med henblik på afsnit B, punkt 3, litra d)-i), fastslås og indberettes den rimelige markedsværdi
i en enkelt valuta, som værdisættes på tidspunktet for hver Indberetningspligtig transaktion på
en måde, der anvendes konsekvent af den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester.
De indberettede oplysninger skal identificere den Fiatvaluta, hvori hvert beløb er indberettet.
C. Uanset afsnit B, punkt 1, skal fødestedet ikke indberettes, medmindre den Indberettende Udbyder
af Kryptoaktivtjenester på anden måde er forpligtet til at indhente og indberette det i henhold til
national ret.
D. De i afsnit B anførte oplysninger skal indberettes årligt i det kalenderår, der følger efter det år,
som oplysningerne vedrører. De første oplysninger indberettes for det relevante kalenderår eller en
anden passende indberetningsperiode fra og med den 1. januar 2026.
E. Uanset denne afdelings afsnit A og D er en Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester som
omhandlet i afdeling I, afsnit A, punkt 2, litra a), b), c) eller d), ikke forpligtet til at videregive de
oplysninger, der er fastsat i nærværende afdelings afsnit B, for så vidt angår Brugere, hvorom der
skal indberettes, eller Kontrollerende personer, for hvilke den Indberettende Udbyder af Kryptoak-
tivtjenester foretager indberetningen af disse oplysninger i en jurisdiktion uden for Unionen, der er
omfattet af en Gældende Betinget Aftale Mellem Kompetente Myndigheder med hjemmedlemssta-
ten for sådanne Brugere, hvorom der skal indberettes, eller Kontrollerende personer.
AFDELING III
PROCEDURER FOR PASSENDE OMHU
En Kryptoaktivbruger behandles som en Bruger, hvorom der skal indberettes, begyndende fra den dato,
hvor vedkommende bliver identificeret som sådan i henhold til procedurerne for passende omhu som
beskrevet i denne afdeling.
A. Procedurer for passende omhu for Individuelle Kryptoaktivbrugere
95
Følgende procedurer finder anvendelse med henblik på bestemmelse af, hvorvidt den Individuelle
Kryptoaktivbruger er en Bruger, hvorom der skal indberettes.
1. Ved etablering af et kundeforhold med den Individuelle Kryptoaktivbruger, eller — for så
vidt angår Allerede eksisterende Individuelle Kryptoaktivbrugere — senest den 1. januar
2027, skal den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester indhente en egenerklæring,
som gør det muligt for den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester at fastslå den Indi-
viduelle Kryptoaktivbrugers skattemæssige hjemsted eller hjemsteder og bekræfte en sådan
egenerklærings rimelighed på grundlag af oplysninger indhentet af den Indberettende Udbyder
af Kryptoaktiv-tjenester, herunder dokumentation indsamlet i henhold til Procedurerne for
passende omhu i forhold til Kunder.
2. Hvis der sker en ændring i omstændighederne med hensyn til en Individuel Kryptoaktivbruger,
som medfører, at den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester tror eller får grund til
at tro, at den oprindelige egenerklæring er forkert eller upålidelig, kan den Indberettende
Udbyder af Kryptoaktivtjenester ikke henholde sig til den oprindelige egenerklæring, men
skal indhente en gyldig egenerklæring eller en rimelig forklaring og, hvor det er relevant,
dokumentation til støtte for gyldigheden af den oprindelige egenerklæring.
B. Procedurer for passende omhu for Enheder, som er Kryptoaktivbrugere
Følgende procedurer finder anvendelse med henblik på at fastslå, hvorvidt den Enhed, som er
Kryptoaktivbruger, er en Bruger, hvorom der skal indberettes, eller en anden Enhed end en Undta-
gen Person eller en Aktiv Enhed, med en eller flere Kontrollerende Personer, hvorom der skal
indberettes.
1. Afgørelse af, hvorvidt den Enhed, som er Kryptoaktivbruger, er en Person, hvorom der skal
indberettes.
a) Ved etablering af et forhold med den Enhed, som er Kryptoaktivbruger, eller — for
så vidt angår Allerede eksisterende Enheder, som er Kryptoaktivbrugere — senest den
1. januar 2027, skal den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester indhente en
egenerklæring, som gør det muligt for den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester
at fastslå det eller de skattemæssige hjemsteder for Enheden, som er Kryptoaktivbruger,
og bekræfte en sådan egenerklærings rimelighed på grundlag af oplysninger indhentet af
den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester, herunder dokumentation indsamlet i
henhold til Procedurerne for passende omhu i forhold til Kunder. Hvis den Enhed, som
er Kryptoaktivbruger, erklærer, at den ikke har noget skattemæssigt hjemsted, kan den
Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester med henblik på at fastslå hjemstedet for
Enheden, som er Kryptoaktivbruger, henholde sig til stedet for dennes faktiske ledelse
eller hovedkontorets adresse.
b) Hvis det af egenerklæringen fremgår, at den Enhed, som er Kryptoaktivbruger, er hjem-
mehørende i en medlemsstat, behandler den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjene-
96
ster Enheden, som er Kryptoaktivbruger, som en Bruger, hvorom der skal indberettes,
medmindre det med rimelighed — baseret på egenerklæringen eller oplysninger, der er i
dens besiddelse, eller som er offentligt tilgængelige — kan fastslås, at Enheden, som er
Kryptoaktivbruger, er en Undtagen Person.
2. Afgørelse af, hvorvidt Enheden har en eller flere Kontrollerende Personer, hvorom der skal
indberettes. Med hensyn til en Enhed, som er Kryptoaktivbruger, men som ikke er en Und-
tagen Person, skal den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester fastslå, hvorvidt den
har en eller flere Kontrollerende Personer, hvorom der skal indberettes, medmindre det på
grundlag af en egenerklæring fra Enheden, som er Kryptoaktivbruger, fastslås, at den Enhed,
som er Kryptoaktivbruger, er en Aktiv Enhed.
a) Bestemmelse af de Kontrollerende Personer for en Enhed, som er Kryptoaktivbru-
ger. Med henblik på at fastslå de Kontrollerende personer for en Enhed, som er Kryptoak-
tivbruger, kan en Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester henholde sig til oplys-
ninger indsamlet og opbevaret efter Procedurerne for passende omhu i forhold til Kunder,
forudsat at sådanne procedurer er i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/849. Hvis
den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester ikke er juridisk forpligtet til at anven-
de Procedurer for passende omhu i forhold til Kunder, som er i overensstemmelse med
direktiv (EU) 2015/849, anvender den i væsentlig grad lignende procedurer med henblik
på at fastslå de Kontrollerende personer.
b) Afgørelse af, hvorvidt en Kontrollerende Person for en Enhed, som er Kryptoaktivbru-
ger, er en Person, hvorom der skal indberettes. Med henblik på at fastslå, hvorvidt en
Kontrollerende Person er en Person, hvorom der skal indberettes, skal en Indberettende
Udbyder af Kryptoaktivtjenester henholde sig til en egenerklæring fra den Enhed, som
er Kryptoaktivbruger, eller en sådan Kontrollerende Person, som gør det muligt for
den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester at fastslå den Kontrollerende Persons
skattemæssige hjemsted eller hjemsteder og bekræfte en sådan egenerklærings rimelighed
på grundlag af oplysninger indhentet af den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjene-
ster, herunder dokumentation indsamlet i henhold til Procedurerne for passende omhu i
forhold til Kunder.
3. Hvis der på noget tidspunkt sker en ændring i omstændighederne med hensyn til en Enhed,
som er Kryptoaktivbruger, eller dennes Kontrollerende Personer, som medfører, at den Indbe-
rettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester tror eller har grund til at tro, at den oprindelige
egenerklæring er forkert eller upålidelig, kan den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtje-
nester ikke henholde sig til den oprindelige egenerklæring, men skal indhente en gyldig
egenerklæring eller en rimelig forklaring og, hvor det er relevant, dokumentation til støtte for
gyldigheden af den oprindelige egenerklæring.
C. Krav til gyldigheden af egenerklæringer
1. En egenerklæring fra en Individuel Kryptoaktivbruger eller en Kontrollerende Person er kun
gyldig, hvis den er undertegnet eller på anden måde positivt bekræftet af den Individuelle
97
Kryptoaktivbruger eller den Kontrollerende Person, hvis den er dateret senest på datoen for
modtagelsen, og den indeholder følgende oplysninger vedrørende den Individuelle Kryptoak-
tivbruger eller den Kontrollerende Person:
a) for- og efternavn
b) bopælsadresse
c) medlemsstat eller -stater, hvor vedkommende er skattemæssigt hjemmehørende
d) for så vidt angår hver enkelt Person, hvorom der skal indberettes, Skatteregistreringsnum-
meret for hver medlemsstat
e) fødselsdato.
2. En egenerklæring fra en Enhed, som er Kryptoaktivbruger, er kun gyldig, hvis den er under-
tegnet eller på anden måde positivt bekræftet af Enheden, som er Kryptoaktivbruger, hvis
den er dateret senest på datoen for modtagelsen, og den indeholder følgende oplysninger
vedrørende Enheden, som er Kryptoaktivbruger:
a) juridisk navn
b) adresse
c) medlemsstat eller -stater, hvor den er skattemæssigt hjemmehørende
d) for så vidt angår hver enkelt Person, hvorom der skal indberettes, Skatteregistreringsnum-
meret for hver medlemsstat
e) i tilfælde af en Enhed, som er Kryptoaktivbruger, men som ikke er en Aktiv Enhed
eller en Undtagen Person, de oplysninger, som er beskrevet i afsnit C, punkt 1, for
hver Kontrollerende Person for Enheden, som er Kryptoaktivbruger, medmindre denne
Kontrollerende person har forelagt en egenerklæring i henhold til afsnit C, punkt 1, såvel
som den eller de roller i kraft af hvilken eller hvilke hver enkelt Person, hvorom der skal
indberettes, er en Kontrollerende Person for Enheden, hvis dette ikke allerede er fastslået
på grundlag af Procedurerne for passende omhu i forhold til Kunder
f) hvis det er relevant, oplysninger om de kriterier, den opfylder for at blive behandlet som
en Aktiv Enhed eller en Undtagen Person.
D. Generelle krav vedrørende passende omhu
98
1. En Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester, som også er et Finansielt institut med
henblik på dette direktiv, kan basere sig på de procedurer for passende omhu, som er fuldført
i henhold til bilag I, afdeling IV og VI, med henblik på procedurerne for passende omhu i
henhold til denne afdeling. En Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester kan ligeledes
basere sig på en egenerklæring, der allerede er indhentet til andre skatteformål, forudsat at en
sådan egenerklæring opfylder kravene i afsnit C i denne afdeling.
2. En Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester kan basere sig på, at en tredjepart opfylder
forpligtelserne til passende omhu som fastsat i denne afdeling, men forpligtelserne er fortsat
den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenesters ansvar.
AFDELING IV
DEFINITIONER
Følgende udtryk har den betydning, der er anført nedenfor:
A. Indberetningspligtigt Kryptoaktiv
1. »Kryptoaktiv« betyder et kryptoaktiv som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 5), i forordning (EU)
2023/1114.
2. »Digital centralbankvaluta« betyder enhver form for digital Fiatvaluta udstedt af en Central-
bank eller en anden monetær myndighed.
3. »Centralbank« betyder en institution, der ved lov eller offentlig godkendelse er den øverste
myndighed, bortset fra jurisdiktionens regering, og som udsteder instrumenter, der skal sættes
i omløb som valuta. En sådan bank kan omfatte en institution, der er adskilt fra jurisdiktionens
regering, uanset om den ejes helt eller delvist af jurisdiktionen.
4. »Indberetningspligtigt Kryptoaktiv« betyder enhver form for Kryptoaktiver, som ikke er Digi-
tale centralbankvalutaer, Elektroniske penge eller enhver anden form for Kryptoaktiver, for
hvilke den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester har slået tilstrækkeligt fast, at de
ikke kan bruges til betalings- eller investeringsformål.
5. Med henblik på dette bilag betyder »Elektroniske penge« eller »E-penge« ethvert Kryptoaktiv,
der:
a) er en digital repræsentation af en enkelt Fiatvaluta
b) udstedes ved modtagelse af midler med henblik på gennemførelse af betalingstransaktio-
ner
99
c) er repræsenteret ved et krav på udstederen denomineret i samme Fiatvaluta
d) accepteres som betaling af en anden fysisk eller juridisk person end udstederen og
e) i henhold til de lovgivningsmæssige krav, som udsteder er underlagt, kan indløses til
enhver tid og til pariværdi for samme Fiatvaluta efter anmodning fra indehaveren af
produktet.
Udtrykket »Elektroniske penge« eller »E-penge« omfatter ikke produkter, der udelukkende
er skabt med det formål at lette overførslen af midler fra en kunde til en anden person efter
kundens instrukser. Et produkt er ikke skabt udelukkende med det formål at lette overførslen
af midler, hvis de midler, der er forbundet med et sådant produkt — som led i den overførende
Enheds sædvanlige forretningsvirksomhed — opbevares længere end 60 dage efter modtagel-
sen af instrukser om at lette overførslen, eller, hvis disse midler i tilfælde af manglende
instrukser opbevares længere end 60 dage efter modtagelsen af midlerne.
B. Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester
1. »Udbyder af Kryptoaktivtjenester« betyder en udbyder af kryptoaktivtjenester som defineret i
artikel 3, stk. 1, nr. 15), i forordning (EU) 2023/1114.
2. »Kryptoaktivoperatør« betyder en udbyder af Kryptoaktivtjenester, som ikke er en Udbyder af
Kryptoaktivtjenester.
3. »Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester« betyder Udbydere af Kryptoaktivtjenester
og Kryptoaktivoperatører, som udfører en eller flere Kryptoaktivtjenester, der gennemfører
Vekslingstransaktioner for eller på vegne af en Bruger, hvorom der skal indberettes.
4. »Kryptoaktivtjenester« betyder kryptoaktivtjenester som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 16), i
forordning (EU) 2023/1114, herunder staking og udlån.
C. Indberetningspligtig transaktion
1. »Indberetningspligtig transaktion« betyder enhver:
a) Vekslingstransaktion, og
b) Overførsel af Indberetningspligtige Kryptoaktiver.
2. »Vekslingstransaktion« betyder enhver:
a) veksling mellem Indberetningspligtige Kryptoaktiver og Fiatvalutaer, og
100
b) veksling mellem en eller flere former for Indberetningspligtige Kryptoaktiver.
3. »Indberetningspligtig Detailbetalingstransaktion« betyder en Overførsel af Indberetningsplig-
tige Kryptoaktiver som modydelse for varer eller tjenester til en værdi på mere end 50 000
USD (eller det tilsvarende beløb i en anden valuta).
4. »Overførsel« betyder en transaktion, hvorved et Indberetningspligtigt Kryptoaktiv flyttes fra
eller til en Kryptoaktivbrugers Kryptoaktivadresse eller -konto, bortset fra en adresse eller
konto, der føres af den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester på vegne af samme
Kryptoaktivbruger, hvor den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester på grundlag af
viden til rådighed for denne på tidspunktet for transaktionen ikke kan fastslå, at transaktionen
er en Vekslingstransaktion.
5. »Fiatvaluta« betyder en officiel valuta i en jurisdiktion, som er udstedt af en jurisdiktion
eller af en jurisdiktions udpegede Centralbank eller monetære myndighed, og som udgøres
af fysiske pengesedler eller mønter eller af penge i forskellige digitale former, herunder
bankreserver og Digitale centralbankvalutaer. Udtrykket omfatter også forretningsbankpenge
og elektroniske pengeprodukter (Elektroniske Penge).
D. Bruger, hvorom der skal indberettes
1. »Bruger, hvorom der skal indberettes« betyder en Kryptoaktivbruger, som er en Person,
hvorom der skal indberettes, der er hjemmehørende i en medlemsstat.
2. »Kryptoaktivbruger« betyder en fysisk person eller Enhed, som er kunde hos en Indberettende
Udbyder af Kryptoaktivtjenester med det formål at foretage Indberetningspligtige Transaktio-
ner. En fysisk person eller Enhed, der ikke er et Finansielt institut eller en Indberettende
Udbyder af Kryptoaktivtjenester, og som handler som Kryptoaktivbruger til fordel for eller for
regning af en anden fysisk person eller Enhed som befuldmægtiget, depositar, forvalter, under-
skriftsberettiget, investeringsrådgiver eller mellemmand, behandles ikke som Kryptoaktivbru-
ger, og en sådan anden fysisk person eller Enhed behandles som Kryptoaktivbrugeren. Hvis
en Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester leverer en tjeneste, hvor der foretages en
Indberetningspligtig Detailbetalingstransaktion for eller på vegne af en handlende, skal den
Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester også behandle den kunde, som er den handle-
ndes modpart i en sådan Indberetningspligtig Detailbetalingstransaktion, som Kryptoaktivbru-
ger for så vidt angår den Indberetningspligtige Detailbetalingstransaktion, forudsat at den
Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester er forpligtet til at kontrollere identiteten på en
sådan kunde i forbindelse med den Indberetningspligtige Detailbetalingstransaktion i henhold
til nationale regler om bekæmpelse af hvidvask af penge.
3. »Individuel Kryptoaktivbruger« betyder en Kryptoaktivbruger, som er en fysisk person.
101
4. »Allerede eksisterende Individuel Kryptoaktivbruger« betyder en Individuel Kryptoaktivbru-
ger, der har etableret et forhold med den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester
gældende fra og med den 31. december 2025.
5. »Enhed, som er Kryptoaktivbruger« betyder en Kryptoaktivbruger, som er en Enhed.
6. »Allerede eksisterende Enhed, som er Kryptoaktivbruger« betyder en Enhed, som er en Kryp-
toaktivbruger, og som har etableret et forhold med den Indberettende Udbyder af Kryptoaktiv-
tjenester gældende fra og med den 31. december 2025.
7. »Person, hvorom der skal indberettes« betyder en anden Person i en medlemsstat end en
Undtagen Person.
8. »Person i en medlemsstat« betyder med hensyn til hver medlemsstat en Enhed eller en fysisk
person, der er hjemmehørende i en medlemsstat i henhold til skattelovgivningen i denne
medlemsstat, eller et bo efter en afdød person, der var hjemmehørende i en medlemsstat. Med
henblik herpå skal en Enhed som f.eks. et interessentskab, et anpartsselskab eller lignende
juridisk ordning, der ikke har noget skattemæssigt hjemsted, behandles som hjemmehørende i
den jurisdiktion, hvor stedet for dens faktiske ledelse er beliggende.
9. »Kontrollerende Personer« betyder fysiske personer, der udøver kontrol over en Enhed. For så
vidt angår trusts betyder dette udtryk stifter eller stiftere, forvalter eller forvaltere, eventuelt
protektor eller protektorer, den eller de begunstigede eller klasse eller klasser af begunstigede
og en eller flere andre fysiske personer, der i sidste instans udøver reel kontrol over trusten,
og for så vidt angår en anden juridisk ordning end en trust betyder udtrykket en person i
en tilsvarende eller lignende stilling. Udtrykket »Kontrollerende Person« skal fortolkes på
en måde, der stemmer overens med udtrykket »reel ejer« som defineret i artikel 3, nr. 6), i
direktiv (EU) 2015/849 for så vidt angår Indberettende Udbydere af Kryptoaktivtjenester.
10. »Aktiv Enhed« betyder en Enhed der opfylder et eller flere af følgende kriterier:
a) mindre end 50 % af Enhedens bruttoindkomst for det foregående kalenderår eller anden
relevant indberetningsperiode er passiv indkomst, og mindre end 50 % af aktiverne ejet af
Enheden i det foregående kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode er aktiver,
som genererer eller ejes med henblik på at generere passiv indkomst
b) praktisk taget alle aktiviteterne i Enheden består i (helt eller delvis) at eje den udstedte
beholdning af aktier i, eller yde finansiering og tjenesteydelser til, et eller flere datter-
selskaber, der driver anden handel eller forretningsvirksomhed end virksomhed som
Finansielt institut, bortset fra, at en Enhed ikke er kvalificeret til denne status, hvis
Enheden fungerer som (eller foregiver at være) en investeringsfond, som f.eks. en private
equity-fond, venturekapitalfond, leveraged buyout-fond eller et investeringsinstrument,
der har til formål at erhverve eller finansiere selskaber og derefter eje aktieposter i disse
selskaber som anlægsaktiver til investeringsformål
102
c) Enheden driver endnu ikke forretningsvirksomhed og har ingen tidligere driftshistorie,
men investerer kapital i aktiver med det formål at drive anden forretningsvirksomhed end
virksomhed som Finansielt institut, forudsat at Enheden ikke er berettiget til denne undta-
gelse efter den dato, der ligger 24 måneder efter datoen for den oprindelige oprettelse af
Enheden
d) Enheden har ikke været et Finansielt institut i de seneste fem år og er i færd med
at afvikle sine aktiver eller er under omstrukturering med det formål at fortsætte eller
genoptage driften af anden forretningsvirksomhed end virksomhed som Finansielt institut
e) Enheden er hovedsagelig beskæftiget med finansiering og hedgingtransaktioner med eller
for Tilknyttede enheder, der ikke er Finansielle institutter, og yder ikke finansiering eller
hedgingydelser til nogen Enhed, der ikke er en Tilknyttet enhed, forudsat at den gruppe
af sådanne Tilknyttede enheder hovedsagelig driver anden forretningsvirksomhed end
virksomhed som Finansielt institut, eller
f) Enheden opfylder alle følgende krav:
i) den er etableret og drives i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende, udeluk-
kende til religiøse, velgørende, videnskabelige, kunstneriske, kulturelle, sports- el-
ler uddannelsesmæssige formål eller den er etableret og drives i den jurisdiktion,
hvor den er hjemmehørende, og er en faglig organisation, et erhvervsforbund, et
handelskammer, en arbejdsorganisation, en landbrugs- eller havebrugsorganisation,
en borgerforening eller en organisation, der udelukkende drives til fremme af social
velfærd
ii) den er fritaget for indkomstskat i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende
iii) den har ingen aktionærer eller medlemmer, der har ejerskab eller retmæssig andel i
dens indkomst eller aktiver
iv) den gældende ret i den jurisdiktion, hvor Enheden er hjemmehørende, eller Enhedens
stiftelsesdokumenter tillader ikke nogen del af Enhedens indkomst eller aktiver at
blive udloddet til eller anvendt til fordel for en privatperson eller ikkevelgørende
Enhed, bortset fra, hvad der følger af udøvelsen af Enhedens velgørende aktiviteter,
eller som betaling af en rimelig modydelse for leverede tjenesteydelser, eller som
betaling, der repræsenterer den rimelige markedsværdi af ejendom eller ejendele,
som Enheden har købt, og
v) gældende ret i den jurisdiktion, hvor Enheden er hjemmehørende, eller Enhedens
stiftelsesdokumenter kræver, at alle Enhedens aktiver ved enhedens likvidation eller
opløsning skal udloddes til en Offentlig enhed eller anden nonprofitorganisation
103
eller tilfalde regeringen i den jurisdiktion, hvor Enheden er hjemmehørende, eller en
politisk underafdeling deraf.
E. Undtagen Person
1. »Undtagen Person« betyder:
a) en Enhed, hvis aktier regelmæssigt handles på et eller flere etablerede værdipapirmarke-
der
b) en Enhed, som er en Tilknyttet Enhed til en Enhed beskrevet i litra a)
c) en Offentlig enhed
d) en International organisation
e) en Centralbank, eller
f) et Finansielt institut, bortset fra en Investeringsenhed som beskrevet i afsnit E, punkt 5,
litra b).
2. »Finansielt institut« betyder et Forvaltningsinstitut, et Indskudsinstitut, en Investeringsenhed
eller et Specificeret forsikringsselskab.
3. »Forvaltningsinstitut« (Custodial Institution) betyder en Enhed, der som en væsentlig del af
sin forretningsvirksomhed besidder Finansielle aktiver for andres regning. En Enhed besidder
Finansielle aktiver for andres regning som en væsentlig del af sin forretningsvirksomhed, hvis
Enhedens bruttoindkomst, der kan henføres til besiddelse af Finansielle aktiver og dertil knyt-
tede finansielle tjenesteydelser, svarer til eller overstiger 20 % af Enhedens bruttoindkomst i
den korteste af følgende perioder: i) den treårige periode, som slutter den 31. december (eller
den sidste dag af en regnskabsperiode, som ikke følger kalenderåret) forud for det år, hvor
fastsættelsen sker, eller ii) den periode, hvor Enheden har eksisteret.
4. »Indskudsinstitut« (Depository Institution) betyder en Enhed, der:
a) accepterer indskud som et sædvanligt led i bankvirksomhed eller lignende forretnings-
virksomhed, eller
b) opbevarer Elektroniske penge eller Digitale centralbankvalutaer for kunderne.
5. »Investeringsenhed« (Investment Entity) betyder en Enhed:
104
a) der som led i forretningsvirksomhed hovedsagelig udfører en eller flere af følgende
aktiviteter eller operationer for eller på vegne af en kunde:
i) handel med pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser, derivater
mv.), valutaveksling, børs-, rente- og indeksinstrumenter, omsættelige værdipapirer
eller råvareterminskontrakter,
ii) individuel og kollektiv porteføljeforvaltning, eller
iii) anden form for investering, administration eller forvaltning af Finansielle aktiver,
penge eller Indberetningspligtige Kryptoaktiver, der skal indberettes, på vegne af
andre personer, eller
b) hvis bruttoindkomst hovedsagelig kan tilskrives investering, geninvestering eller handel
med Finansielle aktiver eller Indberetningspligtige Kryptoaktiver, hvis Enheden forvaltes
af en anden Enhed, som er et Indskudsinstitut, et Forvaltningsinstitut, et Specificeret
forsikringsselskab eller en Investeringsenhed som beskrevet i afsnit E, punkt 5, litra a).
En Enhed anses for som led i forretningsvirksomhed hovedsagelig at udføre en eller flere af
de aktiviteter, der er beskrevet i afsnit E, punkt 5, litra a), eller en Enheds bruttoindkomst
kan hovedsagelig tilskrives investering, geninvestering eller handel med Finansielle aktiver
eller Indberetningspligtige Kryptoaktiver til de formål, der er nævnt i afsnit E, punkt 5, litra
b), hvis Enhedens bruttoindkomst, der kan henføres til de relevante aktiviteter, svarer til eller
overstiger 50 % af Enhedens bruttoindkomst i den korteste af følgende perioder: i) den treårige
periode, som slutter den 31. december i det år, der går forud for det år, hvor fastsættelsen sker,
eller ii) den periode, hvor Enheden har eksisteret.
Med henblik på afsnit E, punkt 5, litra a), nr. iii), omfatter udtrykket »anden form for investe-
ring, administration eller forvaltning af Finansielle aktiver, penge eller Indberetningspligtige
Kryptoaktiver på vegne af andre personer« ikke levering af tjenester, hvor der foretages
Vekslingstransaktioner for eller på vegne af kunder. Udtrykket »Investeringsenhed« omfatter
ikke en Enhed, som er en Aktiv Enhed, fordi den pågældende Enhed opfylder en eller flere af
betingelserne i afsnit D, punkt 10, litra b)-e).
Nærværende punkt skal fortolkes på en måde, der er i overensstemmelse med ordlyden i
definitionen af »finansieringsinstitut« i artikel 3, nr. 2), i direktiv (EU) 2015/849.
6. »Specificeret forsikringsselskab« (Specified Insurance Company) betyder en Enhed, som er
et forsikringsselskab (eller holdingselskab til et forsikringsselskab), som udsteder, eller er
forpligtet til at foretage betalinger med hensyn til, en Forsikringsaftale med kontantværdi
(Cash Value Insurance Contract) eller en Annuitetsaftale.
7. »Offentlig enhed« betyder en jurisdiktions regering, en politisk underinddeling af en juris-
diktion (hvilket for at undgå tvivl omfatter stat, provins, region eller kommune) eller en
105
myndighed eller anden institution, der ejes fuldt ud af en jurisdiktion eller af en eller flere af
ovenstående. Denne kategori består af integrerende dele, kontrollerede enheder og politiske
underinddelinger af en jurisdiktion.
a) En »integrerende del« af en jurisdiktion betyder en person, en organisation, en myndig-
hed, et kontor, en fond, en institution eller et andet organ, uanset betegnelsen, der udgør
en styrende myndighed i en jurisdiktion. Det styrende organs nettoindtjening skal god-
skrives dets egen konto eller andre konti, der tilhører denne jurisdiktion, uden at nogen
del kommer en privatperson til gode. En integrerende del omfatter ikke en fysisk person,
der er regeringsrepræsentant, embedsmand eller administrator, som handler i privat eller
personlig egenskab.
b) En »kontrolleret enhed« betyder en Enhed, der i sin form er adskilt fra jurisdiktionen,
eller som på anden vis udgør en særskilt juridisk enhed, forudsat at:
i) Enheden ejes fuldt ud og kontrolleres direkte af en eller flere Offentlige enheder eller
gennem en eller flere kontrollerede enheder
ii) Enhedens nettoindtjening godskrives dens egen konto eller konti, der tilhører en eller
flere Offentlige enheder, uden at nogen del af indkomsten tilskrives en privatperson,
og
iii) Enhedens aktiver ved opløsning tilfalder en eller flere Offentlige enheder.
c) Indkomst kommer ikke privatpersoner til gode, hvis disse personer er de tilsigtede modta-
gere af et offentligt program, og programmets aktiviteter udføres over for offentligheden
i almenhedens interesse eller vedrører forvaltningen af et offentligt tiltag. Uanset ovenstå-
ende anses indkomst imidlertid for at komme privatpersoner til gode, hvis indkomsten
stammer fra anvendelsen af en offentlig enhed til at udføre erhvervsmæssig virksomhed,
som f.eks. kommerciel bankvirksomhed, som leverer finansielle tjenesteydelser til privat-
personer.
8. »International organisation« betyder en international organisation eller en myndighed eller
institution, der ejes fuldt ud heraf. Denne kategori omfatter enhver mellemstatslig organisation
(herunder en overstatslig organisation)
a) der hovedsagelig består af regeringer
b) der i praksis har en hjemstedsaftale eller en i alt væsentligt tilsvarende aftale med
jurisdiktionen, og
c) hvorfra indkomsten ikke kommer privatpersoner til gode.
106
9. Udtrykket »Finansielt aktiv« omfatter værdipapirer (f.eks. kapitalandele i et aktieselskab,
andele eller ejerinteresser i et interessentskab, der har udvidet ejerkreds eller er børsnoteret,
eller en trust, obligationer, lånebeviser, gældsbreve eller tilsvarende gældsbeviser), andele
i et interessentskab, råvarer, swaps (f.eks. renteswaps, valutaswaps, basisswaps, rentelofter,
rentegulve, råvareswaps, aktieswaps, aktieindeksswaps og lignende aftaler), Forsikringsaftaler
eller Annuitetsaftaler eller andele (herunder en futureskontrakt, en terminskontrakt eller en
option) i værdipapirer, Indberetningspligtige Kryptoaktiver, interessentskaber, råvarer, swaps,
Forsikringsaftaler eller Annuitetsaftaler. »Finansielt aktiv« omfatter ikke en ikkegældsbaseret,
direkte andel i fast ejendom.
10. »Andel i egenkapital« betyder for så vidt angår et interessentskab, der er et Finansielt institut,
enten andel i kapital eller andel i overskud i interessentskabet. For så vidt angår en trust, der
er et Finansielt institut, anses en Andel i egenkapital for at være besiddet af en person, der
behandles som stifter eller berettiget i hele eller en del af trusten, eller en anden fysisk person,
der udøver endelig effektiv kontrol over trusten. En Person, hvorom der skal indberettes, be-
handles som værende berettiget i en trust, hvis en sådan Person, hvorom der skal indberettes,
har ret til direkte eller indirekte (for eksempel gennem en forvalter) at modtage en pligtmæssig
udlodning eller direkte eller indirekte kan modtage en skønsmæssig udlodning fra trusten.
11. »Forsikringsaftale« betyder en aftale (bortset fra en Annuitetsaftale), i henhold til hvilken ud-
stederen accepterer at betale et beløb ved indtræden af en specificeret hændelse, der omfatter
døds-, sygdoms-, ulykkes-, ansvars- eller ejendomsrisiko.
12. »Annuitetsaftale« betyder en aftale, i henhold til hvilken udstederen accepterer at foretage
udbetalinger i en tidsperiode, der helt eller delvis fastsættes under hensyn til en eller flere
fysiske personers forventede levetid. Udtrykket omfatter også en aftale, der anses for en Annu-
itetsaftale i henhold til lov, forskrift eller praksis i den medlemsstat eller anden jurisdiktion,
hvor aftalen er udstedt, og i henhold til hvilken udstederen accepterer at foretage betalinger i
en årrække.
13. »Forsikringsaftale med kontantværdi« betyder en Forsikringsaftale (bortset fra en genforsik-
ringsaftale for regresansvar mellem to forsikringsselskaber), som har en Kontantværdi.
14. »Kontantværdi« betyder det største af følgende to beløb: i) det beløb, som forsikringstageren
er berettiget til at modtage ved opsigelse eller udløb af aftalen (fastsat uden nedsættelse
for en eventuel betaling i forbindelse med opsigelse eller forsikringspolicelån) og ii) det
beløb, som forsikringstageren kan låne i henhold til eller under hensyn til aftalen. Uanset det
foranstående omfatter udtrykket »Kontantværdi« ikke et beløb, som skal betales i henhold til
en Forsikringsaftale:
a) alene som følge af, at en fysisk person, som er forsikret i henhold til en livsforsikringsaf-
tale, er afgået ved døden
b) i form af personskade- eller sygdomsydelser eller anden ydelse, der erstatter et økono-
misk tab ved indtræden af den hændelse, der er forsikret mod
107
c) i form af tilbagebetaling af en tidligere indbetalt præmie (fratrukket udgifter til forsik-
ringsgebyrer, uanset om de er opkrævet eller ej) i henhold til en Forsikringsaftale (bortset
fra en investeringstilknyttet livsforsikrings- eller annuitetsaftale) som følge af annullering
eller udløb af aftalen, nedsættelse af risikoeksponering i aftalens dækningsperiode eller
som følge af rettelse af posteringsfejl eller anden lignende fejl vedrørende aftalens præ-
mie
d) som udlodning til forsikringstager (undtagen udlodning i forbindelse med udløb), såfremt
udlodningen vedrører en Forsikringsaftale, i henhold til hvilken kun de ydelser, der er
beskrevet i litra b) skal udbetales, eller
e) i form af tilbagebetaling af en forudbetalt præmie eller et præmiedepositum for en
Forsikringsaftale, for hvilken præmien skal betales mindst én gang årligt, hvis beløbet for
forskudspræmien eller præmiedepositummet ikke overstiger den næste årlige præmie, der
skal betales i henhold til aftalen.
F. Diverse
1. »Procedurer for passende omhu i forhold til Kunder« betyder en Indberettende Udbyder af
Kryptoaktivtjenesters procedurer for passende omhu i forhold til kunder, jf. direktiv (EU)
2015/849, eller lignende krav, som en sådan Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester er
underlagt.
2. »Enhed« betyder en juridisk person eller en juridisk ordning, f.eks. et selskab, et partnerskab,
en trust eller en fond.
3. En Enhed er en »Tilknyttet enhed« i forhold til en anden Enhed, hvis en af Enhederne
kontrollerer den anden Enhed, eller de to Enheder er under fælles kontrol. I denne henseende
omfatter kontrol direkte eller indirekte ejerskab af mere end 50 % af stemmerne og værdien i
en Enhed.
4. »Filial« betyder en enhed, en virksomhed eller et kontor for en Indberettende Udbyder af
Kryptoaktivtjenester, der behandles som filial i henhold til en jurisdiktions lovgivning, eller
som på anden vis reguleres under en jurisdiktions lovgivning separat fra andre kontorer, enhe-
der eller filialer tilhørende den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester. Alle enheder,
virksomheder eller kontorer tilhørende en Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester i
samme jurisdiktion behandles som en enkelt filial.
5. »Gældende Betinget Aftale Mellem Kompetente Myndigheder« betyder en aftale mellem de
kompetente myndigheder i en medlemsstat og en jurisdiktion uden for Unionen, som kræver
automatisk udveksling af oplysninger svarende til dem, der er angivet i dette bilags afdeling
II, afsnit B, som fastsat ved en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med artikel 8ad, stk.
11.
108
6. »Kvalificeret Jurisdiktion uden for Unionen«: en jurisdiktion uden for Unionen, der har en
Gældende Betinget Aftale Mellem Kompetente Myndigheder, som er i kraft, med de kompe-
tente myndigheder i alle medlemsstater, der er identificeret som jurisdiktioner, hvorom der
skal indberettes, på en liste offentliggjort af jurisdiktionen uden for Unionen.
7. »Skatteregistreringsnummer«: et Skatteregistreringsnummer, eller hvad der til praktiske for-
mål svarer dertil i mangel af et Skatteregistreringsnummer. Skatteregistreringsnummeret er et
nummer eller en kode, som en kompetent myndighed bruger til at identificere en skatteyder.
8. »Identifikationstjeneste«: en elektronisk proces, som en medlemsstat eller Unionen vederlags-
frit stiller til rådighed for en Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester med henblik på at
fastslå en Kryptoaktivbrugers identitet og skattemæssige hjemsted.
AFDELING V
EFFEKTIV GENNEMFØRELSE
A. Regler om håndhævelse af kravene til indsamling og kontrol i afdeling III
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at kræve, at de Indberettende
Udbydere af Kryptoaktivtjenester opfylder kravene om indsamling og kontrol, jf. afdeling III,
for så vidt angår deres Kryptoaktivbrugere.
2. Hvis en Kryptoaktivbruger ikke fremlægger de oplysninger, der er påkrævet i henhold til
afdeling III, efter to påmindelser efter den Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenesters
oprindelige anmodning, men ikke før udløbet af 60 dage, skal den Indberettende Udbyder af
Kryptoaktivtjenester forhindre Kryptoaktivbrugeren i at foretage Indberetningspligtige trans-
aktioner.
B. Regler, der forpligter Indberettende Udbydere af Kryptoaktivtjenester til at føre registre over
de skridt, der er taget, og de oplysninger, der er anvendt under udførelsen af procedurerne for
indberetning og passende omhu, og passende foranstaltninger til at fremskaffe disse registre
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at kræve, at Indberettende Udby-
dere af Kryptoaktivtjenester fører registre over de skridt, der er taget, og de oplysninger,
der er lagt til grund for gennemførelsen af de indberetningskrav og procedurer for passende
omhu, der er fastsat i henholdsvis afdeling II og III. Disse registre skal være tilgængelige
i en tilstrækkelig lang periode og under alle omstændigheder i en periode på mindst fem
og højst ti år efter udgangen af den periode, inden for hvilken den Indberettende Udbyder
af Kryptoaktivtjenester skal indberette oplysningerne, såfremt disse er indberetningspligtige i
henhold til afdeling II.
109
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger, herunder muligheden for at stille
krav om indberetning til Indberettende Udbydere af Kryptoaktivtjenester, for at sikre, at alle
nødvendige oplysninger er indberettet til den kompetente myndighed, således at denne kan
opfylde forpligtelsen til at meddele oplysninger i henhold til artikel 8ad, stk. 3.
C. Administrative procedurer til kontrol af Indberettende Udbydere af Kryptoaktivtjenesters opfyldel-
se af indberetningskravet og procedurerne for passende omhu
Medlemsstaterne skal fastsætte administrative procedurer til kontrol af Indberettende Udbydere
af Kryptoaktivtjenesters opfyldelse af indberetningskravet og procedurerne for passende omhu i
henholdsvis afdeling II og III.
D. Administrative procedurer til opfølgning over for Indberettende Udbydere af Kryptoaktivtjenester,
i tilfælde af indberetning af ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger
Medlemsstaterne fastlægger procedurer til opfølgning over for Indberettende Udbydere af Kryp-
toaktivtjenester i tilfælde af ufuldstændige eller unøjagtige indberettede oplysninger.
E. Administrative procedurer i forbindelse med tilladelse til en Udbyder af Kryptoaktivtjenester
Den kompetente myndighed i en medlemsstat, som meddeler tilladelse til Udbydere af kryptoaktiv-
tjenester i overensstemmelse med forordning (EU) 2023/1114, fremsender regelmæssigt og senest
den 31. december i det relevante kalenderår eller en anden relevant indberetningsperiode en liste
over alle Udbydere af kryptoaktivtjenester, der er meddelt tilladelse, til den kompetente myndighed
i henhold til nærværende direktiv, såfremt det er en anden myndighed.
F. Administrativ procedure for en enkelt registrering af en Kryptoaktivoperatør
1. En Kryptoaktivoperatør, der er en Indberettende Udbyder af Kryptoaktivtjenester som define-
ret i afdeling IV, afsnit B, punkt 3, skal i henhold til artikel 8ad, stk. 7, registreres hos den
kompetente myndighed i medlemsstaten, jf. afdeling I, afsnit A, punkt 2, litra a), b), c) eller
d), eller afsnit B, inden udløbet af den periode, inden for hvilken denne Kryptoaktivoperatør
skal indberette de oplysninger, der er omhandlet i afdeling II, afsnit B. Hvis en sådan Kryp-
toaktivoperatør opfylder betingelserne i henholdsvis afdeling I, afsnit A, punkt 2, litra a), b),
c) eller d), eller afsnit B i mere end én medlemsstat, skal den i henhold til artikel 8ad, stk.
7, registreres hos den kompetente myndighed i en af disse medlemsstater inden udløbet af
den periode, inden for hvilken Kryptoaktivoperatøren skal indberette de oplysninger, der er
omhandlet i afdeling II, afsnit B
Uanset afsnit F, punkt 1, første afsnit, skal en Kryptoaktivoperatør, som er en Indberettende
Udbyder af Kryptoaktivtjenester som defineret i afdeling IV, afsnit B, punkt 3, ikke registreres
hos den kompetente myndighed i en medlemsstat, hvor denne Kryptoaktivoperatør ikke er
forpligtet til at opfylde kravene vedrørende indberetning og passende omhu i henholdsvis
110
afdeling II og III i henhold til afdeling I, afsnit C, D, E, F, G eller H, fordi disse krav opfyldes
af denne Kryptoaktivoperatør i en anden medlemsstat.
2. Ved registreringen fremsender Kryptoaktivoperatøren følgende oplysninger til den medlems-
stat, hvor den har foretaget sin enkelte registrering, jf. afsnit F, punkt 1:
a) navn
b) postadresse
c) elektroniske adresser, herunder websteder
d) Ethvert Skatteregistreringsnummer udstedt til Kryptoaktivoperatøren,
e) de medlemsstater, hvor de Brugere, hvorom der skal indberettes, er hjemmehørende, jf.
afdeling III, afsnit A og B
f) enhver Kvalificeret Jurisdiktion uden for Unionen som omhandlet i afdeling I, afsnit C,
D, E, F eller H.
3. Kryptoaktivoperatøren underretter den medlemsstat, hvor en enkelt registrering sker, om en-
hver ændring af de oplysninger, der er givet i henhold til afsnit F, punkt 2.
4. Den medlemsstat, hvor en enkelt registrering sker, tildeler Kryptoaktivoperatøren et individu-
elt identifikationsnummer og meddeler det elektronisk til de kompetente myndigheder i alle
medlemsstaterne.
5. Den medlemsstat, hvor en enkelt registrering sker, skal kunne slette Kryptoaktivoperatøren fra
registret over Kryptoaktivoperatører i følgende tilfælde:
a) Kryptoaktivoperatøren underretter denne medlemsstat om, at den ikke længere har Bruge-
re, hvorom der skal indberettes, i Unionen
b) hvis der i mangel af en underretning i henhold til litra a) er grund til at antage, at en
Kryptoaktivoperatørs aktivitet er ophørt
c) Kryptoaktivoperatøren opfylder ikke længere betingelserne i afdeling IV, afsnit B, punkt
2
d) medlemsstaten har tilbagekaldt registreringen hos sin kompetente myndighed i medfør af
afsnit F, punkt 7.
111
6. Hver medlemsstat skal straks underrette Kommissionen om Kryptoaktivoperatører som om-
handlet i afdeling IV, afsnit B, punkt 2, som har Brugere, hvorom der skal indberettes,
hjemmehørende i Unionen, uden at have registreret sig selv i henhold til dette afsnit. Hvis
en Kryptoaktivoperatør ikke opfylder registreringsforpligtelsen, eller hvis registreringen af
den er blevet tilbagekaldt i overensstemmelse med denne afdelings afsnit F, punkt 7, træffer
medlemsstaterne foranstaltninger, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen
og har afskrækkende virkning, for at håndhæve overholdelse inden for deres jurisdiktion, jf.
dog artikel 25a. Valget af sådanne foranstaltninger henhører under medlemsstaternes skønsbe-
føjelse. Medlemsstaterne bestræber sig også på at samordne deres tiltag med henblik på at
håndhæve overholdelse, herunder som en sidste udvej at forhindre, at Kryptoaktivoperatøren
kan drive virksomhed i Unionen.
7. Hvis en Kryptoaktivoperatør ikke opfylder indberetningsforpligtelsen, jf. dette bilags afdeling
II, afsnit B, efter to påmindelser fra den medlemsstat, hvor en enkelt registrering sker, træffer
den medlemsstat, hvor en enkelt registrering sker, jf. dog artikel 25a, de nødvendige foranstalt-
ninger for at tilbagekalde den registrering af Kryptoaktivoperatøren, der er foretaget i medfør
af artikel 8ad, stk. 7. Registreringen tilbagekaldes senest efter 90 dage, men ikke før der er
gået 30 dage efter anden påmindelse.«
112