Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

19. december 2024
J.nr. 24-123226
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid - reception:
man-fre kl. 9.00-15.00
Åbningstid - telefon:
man-tir kl. 9.00-15.00
ons lukket
tor-fre kl. 9.00-15.00
Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet
Bredgade 40
1260 København K
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordningers svar på
høring over forslag til lov om ændring af SU-loven
– Ref.-nr. 455801
Uddannelses og Forskningsministeriet har den 2. december 2024 bedt
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger om bemærkninger
til forslag til lov om ændring af SU-loven (Fastsættelse af minimumskrav
til dokumentation m.v. ved ansøgning om SU-handicaptillæg, anvendelse
af kunstig intelligens til understøttelse af sagsbehandling m.v.).
Ankenævnet har følgende bemærkninger:
Krav til dokumentation
I lovforslagets punkt 3. fremgår det, at der forslås en ændring i lovens §
10 a, stk. 3, angående bl.a. dokumentation.
I de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2. Uddannelses- og
Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning, side 7,
fremgår følgende bl.a.:
”Som led i taskforcens arbejde blev det bl.a. konstateret, at nogle
uddannelsessøgende er i tvivl om, hvad der er nødvendigt at vedlægge
en ansøgning, ligesom der for nogle uddannelsessøgende kan være
udfordringer i graden af tilgængelighed i de informationer, der er vigtige
for, at den uddannelsessøgende kan indsende en så oplyst sag som
muligt” (Ankenævnets understregning).
Ankenævnet bemærker til ovenstående markeret med understregning, at
der netop ikke er taget højde for denne problemstilling i lovforslaget.
Offentligt
L 152 - Bilag 1
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
2
Tværtimod fremgår der følgende vedrørende den foreslåede ordning,
side 9;
”Hvis den dokumentation, der er vedlagt ansøgningen på
ansøgningstidspunkt, ikke udgør fyldestgørende dokumentation for, at
den uddannelsessøgende er diagnosticeret med den varige
funktionsnedsættelse, der søges SU-handicaptillæg på baggrund af, og
hvis den ikke udgør fyldestgørende og aktuel dokumentation for,
hvordan den varige funktionsnedsættelse påvirker den
uddannelsessøgendes erhvervsevne ved siden af uddannelsen, kan
styrelsen anmode den uddannelsessøgende om at indsende den
manglende dokumentation herfor. Det er ikke hermed tanken, at der
skal påbegyndes en udredning af en eventuel ikke-diagnosticeret
funktionsnedsættelse, men alene at den uddannelsessøgende skal have
mulighed for at godtgøre, at funktionsnedsættelsen allerede er
diagnosticeret.” (Ankenævnets understregning).
På baggrund af oplysningerne om, at nogle studerende oplever
udfordringer med at fremskaffe relevante oplysninger, samt
ankenævnets erfaring med, at studerende oplever ikke selv at kunne
indhente relevant dokumentation fra hospitalerne, er ankenævnet
bekymret for, om det for nogle vil blive umuligt at fremskaffe den
nødvendige dokumentation.
Dette vil særligt vedrøre oplysninger om funktionsnedsættelsens
betydning for erhvervsevnen, da denne ofte kun vil være beskrevet i
allerede eksisterende dokumentation, hvis den studerende har haft en
forsikringssag eller har været igennem kommunens system i forhold til
arbejdsafklaring eller lignende.
Almindelige journalnotater, som de studerende som oftest har adgang til,
vil som regel ikke indeholde en fyldestgørende beskrivelse af
funktionsnedsættelsens betydning for den studerendes funktionsniveau,
herunder en uddybende beskrivelse af symptomer og
funktionsbegrænsninger, samt en lægelig vurdering af funktionsniveauet.
Sådanne oplysninger kan, såfremt oplysningerne skal indhentes andre
steder fra end ansøgerens læge, efter ankenævnets erfaring alene
indhentes, såfremt en myndighed anmoder herom.
Hvis lovændringen får den betydning, at SU-styrelsen afviser
ansøgninger, der ikke indeholder en beskrivelse af, hvordan den varige
funktionsnedsættelse påvirker erhvervsevnen, uden at de som
3
myndighed vil fremsende en anmodning til hospitalet, er det
ankenævnets bekymring, at flere studerende vil havne i en situation,
hvor de ikke kan fremskaffe relevant dokumentation, og derfor vil få et
afslag på handicaptillæg.
Diagnosekrav
Ankenævnet bemærker, at følgende fremgår af ”Bemærkninger til
lovforslagets enkelte bestemmelser, Til § 1, Til nr. 3”, side 25;
”Den foreslåede bemyndigelse forventes endvidere anvendt til at
fastsætte regler om, at den uddannelsessøgende på
ansøgningstidspunktet skal være diagnosticeret med den varige
funktionsnedsættelse, der søges SU-handicaptillæg på baggrund af.
Mistanke om en diagnose eller oplysning om et tidligere eller
igangværende udredningsforløb for en funktionsnedsættelse vil således
ikke være tilstrækkeligt som lægefaglig dokumentation.” (Ankenævnets
understregning).
Ankenævnet bemærker til ovenstående markeret med understregning, at
der ikke hidtil har været et diagnosekrav i henhold til reglerne om
handicaptillæg. Der har alene været krav om, at den studerende har en
varig funktionsnedsættelse. Der er således heller ikke i de foreslåede
ændringer af loven indsat et diagnosekrav.
Ankenævnet finder det bekymrende, hvis der via bemærkningerne til
loven indføres et diagnosekrav, og hvis den studerende afskæres fra at
søge om handicaptillæg, til en igangværende udredning er afsluttet.
Ankenævnet bemærker i den forbindelse, at der kan være lang ventetid
på en udredning, ligesom en udredning kan tage lang tid. Ankenævnet
bemærker desuden, at når en studerende henvises til udredning, vil der
ofte være dokumentation fra egen læge eller skadestue, der kan
indikere, om den studerende har en funktionsnedsættelse.
Ankenævnet bemærker endeligt, at mange studerende med psykisk
funktionsnedsættelse først udredes efter gymnasiet, hvor de forventes at
påbegynde en videregående uddannelse, hvorfor udredning ofte først
foretages samtidig med studiet, og at varigheden af et studie for langt
de fleste alene er en kortere årrække.
Ankenævnet bemærker, at der bør kunne skelnes imellem tilfælde, hvor
udredning/diagnosticering har karakter af en formalitet, herunder i
4
tilfælde hvor der forinden foreligger klart beskrevne symptomer på en
varig funktionsnedsættelse, og tilfælde hvor der er usikkerhed om,
hvorvidt den studerende faktisk har en varig funktionsnedsættelse.
Ankenævnet finder, at beskrivelsen af ”aktuel og fyldestgørende
lægefaglig dokumentation” (side 27 øverst) er brugbart, såfremt der ikke
opstilles et egentlig diagnosekrav, og hvis der udarbejdes udførlig
vejledning til lægerne angående kravene til dokumentationen.
Varig funktionsnedsættelse
Ankenævnet bemærker, at følgende fremgår af de almindelige
bemærkninger, kapitel 2.1.1. ”Gældende ret”, side 5;
”En varig funktionsnedsættelse er som udgangspunkt en
funktionsnedsættelse, der hverken af sig selv eller ved behandling vil
kunne bedres væsentligt inden for en længere årrække.” (Ankenævnets
understregning).
Ankenævnet bemærker til ovenstående markeret med understregning, at
denne definition på en varig funktionsnedsættelse ikke er i
overensstemmelse med ankenævnets praksis.
Ankenævnet bemærker i den forbindelse, at efter ankenævnets praksis
anses en funktionsnedsættelse, der ikke allerede ved sin debut kan
anses for kronisk, som udgangspunkt for varig i SU-lovens forstand, hvis
den har haft eller vil få en varighed på omkring et år. Det gælder
eksempelvis for studerende med alvorlig hjernerystelse. Baggrunden for
denne praksis skal endvidere ses i lyset af den varighed, som et studie
sædvanligvis har.
Yderligere opståede funktionsnedsættelser / symptomer
Ankenævnet bemærker, at følgende fremgår af ”Bemærkninger til
lovforslagets enkelte bestemmelser, Til § 1, Til nr. 3”, side 26;
”Endvidere vil styrelsen alene vurdere retten til SU-handicaptillæg i
forhold til den eller de funktionsnedsættelser, som den
uddannelsessøgende søger på baggrund af, uanset om der i
dokumentationen nævnes andre forhold, der ikke er omfattet af
ansøgningen.” (Ankenævnets understregning.)
5
Ankenævnet bemærker til ovenstående markeret med understregning, at
det er uklart, om en varig funktionsnedsættelse, som den studerende
udvikler under sagens behandling, eller som først bliver symptomgivende
under sagens behandling, kan inddrages i ansøgningen.
Ankenævnet bemærker i den forbindelse, at det i visse tilfælde kan være
svært at skelne imellem, hvornår en ny funktionsnedsættelse i realiteten
er symptom på en allerede eksisterende funktionsnedsættelse, og
hvornår en ny funktionsnedsættelse er en selvstændig
funktionsnedsættelse.
Ankenævnet bemærker i øvrigt, at såfremt det er hensigten, at den
studerende skal søge igen i tilfælde af, at den studerende under sagens
behandling udvikler en ny funktionsnedsættelse, eller at en eksisterende
funktionsnedsættelse bliver symptomgivende under sagens behandling,
vil der versere to sager om handicaptillæg i styrelsen.
Dette vil, efter ankenævnets opfattelse, forudsætte, at styrelsen, i
tilfælde af klage til ankenævnet over afgørelse på den første ansøgning,
oplyser ankenævnet om, at klagen alene skal behandles i forhold til den
studerendes erhvervsevne frem til, at den nye funktionsnedsættelse er
udviklet / blevet symptomgivende.
Allerede eksisterende funktionsnedsættelser / symptomer
Ankenævnet bemærker, at følgende fremgår af ”Bemærkninger til
lovforslagets enkelte bestemmelser, Til § 1, Til nr. 3”, side 26;
”Endvidere vil styrelsen alene vurdere retten til SU-handicaptillæg i
forhold til den eller de funktionsnedsættelser, som den
uddannelsessøgende søger på baggrund af, uanset om der i
dokumentationen nævnes andre forhold, der ikke er omfattet af
ansøgningen.” (Ankenævnets understregning).
Ankenævnet bemærker til ovenstående markeret med understregning, at
dette forudsætter, at styrelsen kan vurdere, om de nævnte forhold reelt
er en anden selvstændig funktionsnedsættelse, eller om de nævnte
forhold er symptomer på eller følger af den funktionsnedsættelse, der
oprindeligt er søgt på baggrund af.
Arbejde ved siden af uddannelse
6
Ankenævnet bemærker, at følgende fremgår af ”Bemærkninger til
lovforslagets enkelte bestemmelser, Til § 1, Til nr. 3”, side 24;
”Den foreslåede bemyndigelse forventes som hidtil anvendt til at
fastsætte regler om, at styrelsen kan bestemme, at der gives SU-
handicaptillæg ud fra en vurdering af arten og graden af
funktionsnedsættelsen og denne funktionsnedsættelses betydning for
den uddannelsessøgendes evne til at påtage sig et erhvervsarbejde ved
siden af uddannelsen.” (Ankenævnets understregning).
Ankenævnet bemærker til ovenstående markeret med understregning, at
det bør indskrives i loven, at vurderingen angår erhvervsarbejde ved
siden af uddannelsen.
Det bør i den forbindelse præciseres, om der i vurderingen er tale om
den erhvervsevne, som ligger ud over de ressourcer, som den
studerende bruger på studiet.
Venlig hilsen
Anne Berg
Formand for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger
7. januar 2025 1
Uddannelses – og forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Den XX. XX XXXX
Vedrørende sagsnr.: 455801
Høringssvar vedr. Forslag til ændring af SU-loven (Fastsættelse af minimumskrav til
dokumentation m.v. ved ansøgning om SU-handicaptillæg m.v. anvendelse af kunstig intelligens til
understøttelse af sagsbehandling m.v.)
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) er positive overfor initiativerne til at nedbringe
den lange sagsbehandlingstid for tildeling af SU-handicaptillæg.
DEG har som udgangspunkt ikke bemærkninger til, at uddannelses- og forskningsministeren får en
bredere bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om SU-handicaptillæg, men mener dog, at
relevante parter fortsat bør blive inddraget.
På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Astrid Thilkjær Frier
Rådgivning og politikudviklingskonsulent
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Børsgade 4
1015 København K
Høringssvar fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning vedrørende
“Forslag til ændring af SU-loven (Minimumskrav)”
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) kvitterer for høringen og har følgende
bemærkninger:
Fastsættelse af minimumskrav for dokumentation
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning ser overordnet med begejstring på ønsket om at
forkorte sagsbehandlingstiden for ansøgninger til SU-handicaptillæg. Vi har dog nogle
bekymringer med hensyn til det fremsendte forslag, som bør tages til efterretning.
DGS ser det med stor bekymring på den foreslåede ændring af tildelingstidspunktet, der rykkes
fra ansøgningstidspunktet til indsendelse tidspunktet for, hvad sagsbehandlere skønner som
“fyldestgørende og aktuel dokumentation” For selvom det er positivt, at uddannelsessøgende
der afvises pga. utilstrækkelig dokumentation har mulighed for at søge igen, så er vi bekymrede
for, at effekten bliver, at afviste-genansøgere vil miste retsmæssige udbetalinger af
SU-handicaptillæg. Dette gælder særligt, når de nuværende sagsbehandlingstider ligger mellem
7 og 10 måneder, hvor ikke uvæsentlige summer kan gå tabt, men det gælder også ved de
ønskede reducerede sagsbehandlingstider. Det kan have stor betydning for den enkelte
studerende, at gå glip af tillæg, når ens muligheder for at deltage i supplerende erhvervsarbejde
er hæmmede, så økonomien er lille.
I forlængelse heraf finder DGS, at det ikke altid for den enkelte uddannelsessøgende er let at
gennemskue, hvad “fyldestgørende og aktuel dokumentation” betyder, særligt for de
uddannelsessøgende, der netop pga. funktionsnedsættelser kan have svært ved at forstå og
kravene og søge den krævede dokumentation, og som ikke nødvendigvis kan få støtte af andre.
Af disse grunde finder DGS det favorabelt – og mere retfærdigt – at man foruden at bevare
tildelingen med tilbagevirkende kraft til ansøgningstidspunktet, hvis ansøgningen i øvrigt
godkendes, at der burde være en bedre vejledning og kommunikation til de
uddannelsessøgende, hvad der menes med “fyldestgørende og aktuel dokumentation”.
Anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at understøtte
sagsbehandlingen
DGS ser et potentiale i brugen af kunstig intelligens og andre digitale løsninger til understøttelse
af sagsbehandling, og håber det kan medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiden. Dog vil vi
understrege, at det er vigtigt, at det er hjælpemidler til understøttelse, og at menneskelige
ansatte stadig gennemtjekker alle ansøgninger for at sikre korrekt sagsbehandling. På
nuværende tidspunkt har diverse AI modeller stadig problemer med at hallucinere og svare
ukorrekt uden at vide det.
Desuden er det umådeligt vigtigt, at der tages strenge hensyn til håndtering af persondata, så
uautoriserede personer ikke kan tilgå persondata, ej heller på tidspunkter, der ikke er direkte
forbundet med den bestemte uddannelsessøgendes ansøgning. Det skal gælde i al
almindelighed, hvis kunstig intelligens skal støtte sagsbehandling af SU-ansøgninger og særligt,
når det gælder ansøgninger til SU-handicaptillæg, hvor dokumentationen nu skal indeholde
følsomme personoplysninger og sundhedsoplysninger, hvilket skal ses som skærpende
omstændigheder. Derfor ser DGS det som positivt, at der er sat afgrænsninger i lovforslaget for
brugen af kunstig intelligens, og det skal være et fortsat opmærksomhedspunkt.
1
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Børsgade 4
1015 København K
Præcisering af regler i SU-loven i forhold til SU til solistuddannelsen og
pastoralseminarieuddannelsen
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning ser positivt på, at bevare den udvidede SU ramme til
solist- og pastoralseminaruddannelsen, da de ligger i direkte forlængelse af en afsluttet
kandidatgrad. Dette er særligt vigtigt, når maks-rammen for SU-klip reduceres fra 70 klip til 58
klip, hvilket DGS stadig stiller sig yderst kritisk overfor.
Med venlig hilsen
______________________________
Joachim Stærk Ekstrand Federspiel
Forperson, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
tel. 50 77 48 01
mail. joachim@dgsnet.dk
Vibevej 31
2400 København NV
www.gymnasieelever.dk
2
1
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
7. januar 2025 / kwk_dh
Sag 20-2024-00424
Dok. 662485
Til Uddannelses- og Forskningsministeriet
hoeringssvar@ufm.dk
Høringssvar til lov om ændring af SU-loven (Fastsættelse af minimumskrav til
dokumentation m.v. ved ansøgning om SU-handicaptillæg, anvendelse af kunstig
intelligens til understøttelse af sagsbehandling m.v.)
Indledende bemærkninger
SUMH og DH har været repræsenteret i ”Taskforce for ny administration af SU-
handicaptillæg” i 2023-2024 og har bidraget til anbefalingerne om, hvordan
administrationen af SU handicaptillæg kan indrettes, så sagsbehandlingstiden kan
forkortes.
Vi forstår derfor nærværende udkast til lovforslag, som en del af en større helhed af
anbefalinger på området. Vores udgangspunkt ved udarbejdelsen af anbefalingerne har
været, at den samlede sagsbehandlingstid for ansøgere om handicaptillæg falder, og at
de studerende, som er i målgruppen for handicaptillæg, kan få det så hurtigt og smidigt
som muligt, Det mener vi, anbefalingerne som helhed bidrager til. Vi ved nemlig, at
usikkerhed om det økonomiske grundlag øger risikoen for frafald fra uddannelsen.
Dette lovforslag om minimumskrav til dokumentation skal således ses i sammenhæng
med de øvrige anbefalinger fra Taskforcen. Vi nævner dem her, selvom de ikke er en del
af nærværende lovforslag, da de er en forudsætning for, at lovforslaget får den ønskede
virkning, herunder anbefalinger om at afholde webinarer mv. og bedre information til
de studerende før og efter ansøgning om handicaptillæg, Det skal hjælpe de studerende
til at indsende den nødvendige information og relevant dokumentation, første gang de
søger om handicaptillæg, hvilket forhåbentlig vil medvirke til at forkorte
sagsbehandlingstiden.
Det er derfor vigtigt at have et blik for helheden i Taskforcens anbefalinger, da disse er
en forudsætning for, at minimumskravet om dokumentation kan virke hensigtsmæssigt.
Gør man ikke dette, kan det risikere at blive utilsigtet ekskluderende overfor studerende
med handicap.
Minimumskrav til dokumentation
Minimumskrav til dokumentation kan bidrage til, at det er studerende med en
funktionsnedsættelse, der ansøger samt at de studerende fremsender den nødvendige
dokumentation ved ansøgningstidspunktet. Det vil reducere styrelsens administration
hvilket vil forkorte den samlede sagsbehandlingstid. Det finder vi positivt.
2
Det er vigtigt for os at understrege, at et minimumskrav til dokumentation i
sagsbehandlingen ikke må ekskludere studerende med handicap fra en god sagsgang til
handicaptillæg.
Vores primære bekymringer omkring minimumskrav for dokumentation omhandler tre
forskellige typer af ansøgere:
Først og fremmest er der en gruppe af studerende med handicap, som alene har ældre
lægepapirer, fordi deres udredning, diagnosticering eller afklaring er fra deres barndom
eller tidlig ungdom, og eftersom deres funktionsnedsættelse er stabil, har yderligere
lægefaglig dokumentation ikke været nødvendig. Det kan eksempelvis være studerende
med udviklingsforstyrrelser som adhd eller autisme, eller studerende med fysiske
handicap som fx cerebral parese. Det betyder, at de ikke har en aktuel dokumentation
for deres handicap og arbejdsevne. Samtidigt er de studerendes muligheder for selv at
fremskaffe denne dokumentation meget begrænsede: Styrelsen godtager ikke en
udtalelse fra den studerendes egen læge og der er meget lange ventelister for at
komme til hos en speciallæge/psykiater.
Det er helt afgørende, at denne gruppe studerende ikke blive frasorteret, fordi deres
lægelige dokumentation ikke er af nyere dato. Der er derimod vigtigt, at styrelsen
hurtigst muligt bidrager med at indhente eventuelle supplerende oplysninger, Specielt
når vi ved, at mange af dem har en tidlig afklaring på deres handicap og deraf også
sandsynliggjort og oplyst deres funktionsniveau i tilstrækkelig grad til, at styrelsen kan
sagsbehandle og understøtte yderligere oplysning af sagen.
Den anden gruppe studerende er de, der er usikre på, hvordan man navigerer i diverse
sundhedsregistre eller forvaltninger med ens journaler. Det kan være en stor
problematik for unge med handicap, at de løbede skal lære, hvordan de skal håndtere
deres handicap og agere sagsbehandler i eget liv. Der er utroligt mange indgange til
offentlige systemer, og mange veje er uigennemskuelige. Derfor kan det være svært helt
præcist at vide, hvor man tilgår hvad, og hvad det præcist er, hver myndighed
efterspørger. Særligt kan dette gælde en gruppe med meget nylige diagnoser, som
endnu ikke er velbevandrede i offentlige sagsbehandlinger. Denne gruppe skal
nødvendigvis understøttes.
Endeligt er der den tredje gruppe studerende, som har komplicerede sager, diagnoser
og handicap, og hvor diagnosticering eller udredninger er besværliggjort af
handicappets natur. Multiple diagnoser kan være svær at oplyse for den enkelte, da
flere udredninger, afklaringer og attester kan belyse forskellige aspekter af ens
diagnoser og funktionsniveau. Studerende med en sådan kompleksitet skal kunne bede
om tilstrækkelig hjælp til at danne et overblik over deres relevante dokumentation, eller
hvor eksempelvis egen læge kan spille en rolle i yderligere oplysning af vedkommendes
situation.
3
Imødekommes disse bekymringer og følges dette minimumskrav for dokumentation af
tilstrækkelig vejledning og kommunikation jf. Taskforcens øvrige anbefalinger vil Lov om
ændring af SU-loven (Fastsættelse af minimumskrav til dokumentation m.v. ved
ansøgning om SU-handicaptillæg, anvendelse af kunstig intelligens til understøttelse af
sagsbehandling m.v.) kunne danne grundlag for en hurtigere og mere hensigtsmæssig
sagsbehandling. Det er vores vurdering, at når den enkelte støttes i at indsende de
nødvendige, relevante oplysninger i første ansøgning, vil det søge hastigheden i
sagsbehandlingen for både den enkelte og for andre ansøgere og samlet give hurtigere
handicaptillæg til dem, som er berettiget til det.
Tildelingstidspunkt for SU
Forslaget om, at tildelingstidspunktet for handicaptillæg til SU skal flyttes fra
ansøgningstidspunktet til det tidspunkt, hvor styrelsen vurderer, at der er fremsendt
tilstrækkelig aktuel og fyldestgørende lægefaglig dokumentation, er ikke en del af
Taskforcens anbefalinger og vi er meget kritiske overfor denne del af lovforslaget.
Vi er særligt bekymrede for, at det vil ramme de ovennævnte grupper af studerende
med handicap, der er forskellige årsager, ikke råder over ”aktuel og fyldestgørende
lægefaglig dokumentation”, for hvordan vil dette blive fortolket? Med den nuværende
lange sagsbehandlingstid risikerer de at gå glip af mange måneders handicaptillæg til
SU, mens de venter på, at Styrelsen fremskaffer den nødvendige dokumentation, da de
som nævnt ovenfor ofte ikke selv har mulighed for at tilvejebringe denne. Det skal
studerende med handicap ikke bøde for.
Anvendelse af kunstig intelligens i sagsbehandlingen
Vi er positive overfor at inddrage kunstig intelligens, som fx screeningsværktøjer i
sagsbehandlingen, med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden. Det skal dog
understreges, at der skal være tale om en understøttelse i sagsbehandlingstiden, som
det også er nævnt i bemærkningerne til loven.
Venlig hilsen
Thorkild Olesen, formand for DH & William Korte, formand for SUMH
7. januar 2025
1
Dansk Psykolog Forenings høringssvar til høring: Forslag til ændring af
SU-loven (Fastsættelse af minimumskrav til dokumentation m.v. ved an-
søgning om SU-handicaptillæg, anvendelse af kunstig intelligens til under-
støttelse af sagsbehandling m.v.)
Hovedbudskab
• Dansk Psykolog Forening opfordrer til, at der i ambitionen om at fastsætte et mini-
mumskrav for dokumentation udvises forsigtighed og omtanke, så forslaget ikke med-
fører, at en sårbar gruppe mennesker pålægges en for omfangsrig bevisbyrde.
Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar til Uddannelses- og forsk-
ningsministeriets høring vedr. forslag til ændring af SU-loven (Fastsættelse af minimumskrav til doku-
mentation m.v. ved ansøgning om SU-handicaptillæg, anvendelse af kunstig intelligens til understøt-
telse af sagsbehandling m.v.).
Overordnet har vi i Dansk Psykolog Forening forståelse for behovet for et minimumskrav til dokumen-
tation ifbm. handicaptillæg, men under henvisning til foreningens handicappolitik, mener vi desuden,
at der skal arbejdes for at fremme og sikre vilkårene for psykologistuderende med en langvarig funk-
tionsnedsættelse, der medfører begrænsninger i hverdagen og arbejdslivet. Derfor vil vi opfordre til,
at der tages højde for en række omstændigheder i fastsættelse af minimumskrav for dokumentation:
For det første bør der udvises omtanke med at pålægge en i forvejen udsat gruppe mennesker en større
bevisbyrde og det kan i denne sammenhæng overvejes, hvordan der kan tages højde for forskellige
ansøgergruppers forskellige funktionsniveau.
For det andet vil vi gøre opmærksom på, at der kan forekomme lang ventetid i sundhedsvæsenet her-
under i psykiatrien, ift. at blive udredt og dermed indhente den relevante dokumentation. Dette kan
medføre, at studerende med nedsat funktionsniveau og nedsat erhvervsevne, i tiden fra udredningen
påbegyndes til dokumentationen foreligger, ikke vil modtage støtte i form af handicap-tillægget. Vi an-
befaler, at der i håndteringen af sagerne tages højde for dette forhold. Dertil vil vi understrege betyd-
ningen af, at psykolog- og lægefaglige erklæringer anerkendes som tilstrækkelig dokumentation.
Med venlig hilsen
Dea Seidenfaden
Forperson i Dansk Psykolog Forening
Bestyrelserne
Ny Vestergade 17, 2. sal • 1471 København K
42 41 35 01 • sosu@sosu.dk
1
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Jura
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
København den 6. januar 2025
Høring over udkast til lovforslag om ændring af SU-loven
(fastsættelse af minimumskrav til dokumentation m.v. ved
Ansøgning om SU-handicaptillæg, anvendelse af kunstig
Intelligens til understøttelse af sagsbehandling m.v.)
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne kvitterer hermed for muligheden
for at afgive høringssvar i høring over udkast til lovforslag om ændring af SU-loven.
Foreningerne støtter, at der som foreslået fastsættes tydelige regler til dokumentation for
funktionsnedsættelse mhp. ansøgning om handicaptillæg til SU. Vi imødeser, at tiltaget vil bi-
drage til større transparens og dermed lette processen for alle ansøgere ligesom, der fremad-
rettet kan spares ressourcer på behandling af ansøgninger, der ikke lever op til dokumentati-
onskravet.
Tilsvarende finder foreningerne det hensigtsmæssigt, at der fastsættes rammer for anvendelse
af kunstig intelligens til screening af ansøgning om handicaptillæg m.v. En kortere sagsbehand-
lingstid for ansøgere, der lever op til dokumentationskravene, vil være et plus.
Foreningerne har ikke øvrige bemærkninger til det fremsendte udkast til lovforslag.
Med venlig hilsen
På foreningernes vegne
e.b.
Michael Kümmel
chefkonsulent
Danske Studerendes Fællesråd
Jernbanegade 4, 2. tv. Telefon: (+45) 2819 4502 Levevilkårspolitisk næstforperson
DK-1608 København V e-mail: michella@dsfnet.dk Michella Ravn Søndergaard
www.dsfnet.dk Side 1 af 2
Høringssvarvedr.forslagtillovomændringafSU-loven
Danske Studerendes Fællesråd
Jernbanegade 4, 2. tv. Telefon: (+45) 2819 4502 Levevilkårspolitisk næstforperson
DK-1608 København V e-mail: michella@dsfnet.dk Michella Ravn Søndergaard
www.dsfnet.dk Side 2 af 2
Fra: Tine Klovborg Schou
Til: Danske Universiteter
Cc: Lena Scotte
Emne: KU høringssvar SU-lov
Dato: 3. januar 2025 13:08:05
Vedhæftede filer: image001.png
Overordnet mener KU, at ændringerne af SU-loven ser fornuftige ud, og at Uddannelses- og
Forskningsministeriet bør forholde sig til følgende opmærksomhedspunkter:
1) Københavns Universitet opfordrer til at udvide hjemlen til at fastsætte regler om brug af
personoplysninger til udvikling af og brug af kunstig intelligens til universiteternes
administration, naturligvis indenfor AI Acts rammer.
2) Med henvisning til myndighedsguidens afsnit 5.2, 6. og 7. afsnit opfordrer Københavns
Universitet til at man overvejer, hvorledes myndighedens særhjemmel til at afkræve
dokumentation, der koster borgeren penge, indskrives i loven:
”Oplysninger, som kræver en særlig indsats eller er forbundet med omkostninger, f.eks.
sagkyndige erklæringer, kan derimod normalt kun kræves, hvor der er særlig hjemmel til det.
Den enkelte part må ikke pålægges krav med hensyn til sagsoplysningen, som f.eks. alene vil
kunne opfyldes af personer med særlige forudsætninger i form af uddannelse, særlig
sprogkundskaber e.l., eller som nødvendiggør, at parten må søge sagkyndig bistand.
Er en part ikke i stand til at efterkomme myndighedens krav til sagsoplysning, må
myndigheden normalt selv sørge for eller bistå med at fremskaffe sagens oplysninger.
Efter vejledningspligten kan det være påkrævet, at myndigheden tilbyder parten konkret
hjælp til at bidrage med oplysninger.”
Se endvidere https://www.ombudsmanden.dk/find-viden/myndighedsguiden/generel-
forvaltningsret/8-officialprincippet#heading11
Ombudsmanden har udtalt, at myndighederne skal kunne modtage atypisk, men gyldig
dokumentation og må ikke begrænse sig til én slags, fordi det er nemmere for myndigheden.
4) Ved myndighedens brug af AI- og robotværktøjer til screening gør vi opmærksom på, at der
kan ske en udviskning af grænserne i skønsudøvelsen, og at der skal tages hensyn til
magtfordrejningslæren (læren om saglige hensyn). Robotværktøjerne bør bruges til borgerens
fordel, så borgeren fx ikke skal vente i måneder for at få at vide, at der mangler et bilag.
Mvh Tine
Tine Klovborg Schou
Specialkonsulent
Cand.mag
Københavns Universitet
Uddannelsesstrategi & Analyse
Frue Plads 1
1168 København K
DIR 35 33 14 69
tine.schou@adm.ku.dk
Sådan beskytter vi persondata
Fra: Mette Buhl
Til: Danske Universiteter
Emne: Aarhus Universitets høringssvar over forslag til ændring af SU-loven (Minimumskrav)
Dato: 3. januar 2025 12:41:28
Du får ikke ofte mails fra meb@au.dk. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt
Til Uddannelses- og Forskningsministeriet,
Via Danske Universiteter
Aarhus Universitet takker for høringsmuligheden over udkast til lovforslag om ændring af SU-
loven (Fastsættelse af minimumskrav til dokumentation m.v. ved ansøgning om SU-
handicaptillæg, anvendelse af kunstig intelligens til understøttelse af sagsbehandling m.v.)
Universitetet har noteret, at de foreslåede ændringer skal være med til at sikre en hurtigere
sagsbehandlingstid af ansøgninger om SU-handicaptillæg. Dette støtter universitetet op om, og
hilser derfor de forslåede ændringer velkomne. Det er universitetets ønske, at minimumskravene
ved implementeringen bliver tydeligt formidlet, så det bliver nemmere at vejlede de studerende.
Universitetet hilser ligeledes den foreslåede ændring om, at der kan fastsættes regler om
anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til understøttelse af
sagsbehandling efter SU-loven velkommen. Universitetet ser frem til, hvordan disse ændringer
implementeres.
Med venlig hilsen
Mette Buhl
Teamkoordinator
Uddannelsesjura
Direkte tlf: 21 65 67 04
E-mail: meb@au.dk
Kvalitet, Legalitet og Optagelse
Afdeling for Kvalitet og Legalitet
AU Uddannelse
Uddannelsesjura
Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens Vej 5
8000 Aarhus C
Tlf: 8715 0000
http://www.au.dk/om/organisation/administration
Vær opmærksom på, at denne mail kan indeholde personoplysninger. Det betyder, at du dels skal
sikre, at personoplysningerne ikke unødigt tilgår andre, samt at oplysningerne straks slettes, når
oplysningerne ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, de er fremsendt.
DTU
Afdelingen for Uddannelse og
Studerende
Anker Engelunds Vej 101
Bygning 101
2800 Kongens Lyngby
Tel. 45 25 25 25
Dir. 93 51 16 64
vjoha@dtu.dk
www.dtu.dk
20-12-2024
Journal nr. 24/1019130
vjoha
CVR-nr.
DK
30
06
09
46
Danske Universiteter
Fiolstræde 44, 1. th
1711 København K
Sendes via e-mail: dkuni@dkuni.dk
Høring over forslag til ændring af SU-loven
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har den 2. december 2024 via Danske Uni-
versiteter modtaget Uddannelses- og Forskningsministeriets høring af 2. december
2024 vedrørende forslag til ændring af SU-loven.
DTU har ingen bemærkninger til høringen, bortset fra at DTU finder forslaget i §
39a, hvor uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om anvendel-
sen af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til understøttelse af sags-
behandling efter SU-loven, positivt.
Med venlig hilsen
Jørgen Jensen
Uddannelsesdirektør
Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS)
Fra: Annika Yderstræde
Til: Danske Universiteter
Emne: SV: Høring: Forslag til ændring af SU-loven (Fastsættelse af minimumskrav til dokumentation m.v. ved
ansøgning om SU-handicaptillæg m.v. anvendelse af kunstig intelligens til understøttelse af sagsbehandling
m.v.)
Dato: 18. december 2024 12:25:26
Vedhæftede filer: image001.png
Kære Danske Universiteter
CBS hilser en hurtigere og mere digitaliseret proces for handicaptillæg meget velkommen.
CBS har ingen yderligere bemærkninger.
Venlig hilsen / Kind regards
Annika Yderstræde
Executive Assistant to the Dean of Education
Executive Support and Communications
Copenhagen Business School
Kilen, Kilevej 14A
2000 Frederiksberg
Denmark
Mob: +45 41852150
Email: ay.slk@cbs.dk
J.nr. 2024-11-0238
Dok.nr. 673634
Sagsbehandler
Rikke Madsen
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Bredgade 40 Børsgade 4
1260 København K
Sendt til: hoeringssvar@ufm.dk
Sendt i kopi til: jm@jm.dk
Høring over udkast forslag til lov om ændring af SU-loven
(Fastsættelse af minimumskrav til dokumentation m.v. ved
ansøgning om SU-handicaptillæg, anvendelse af kunstig intelligens
til understøttelse af sagsbehandling m.v.)
1. Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 2. december 2024 anmodet om Datatilsy-
nets eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
2. Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 3, at SU-lovens § 10 a, stk. 3, affattes med følgende
ordlyd:
”Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tillæg
efter stk. 1, herunder om fremgangsmåden ved tildeling af tillæg, nærmere krav
til den dokumentation, der skal vedlægges ansøgningen, tidspunktet der kan
modtages tillæg fra og muligheden for afvisning af ansøgninger som følge af
manglende indsendelser af dokumentation.”
Det er Datatilsynets forståelse, at det ikke er hensigten med forslaget, at der skal behandles
flere eller andre typer af oplysninger end tidligere, men at der blot skabes en mulighed for at
fastsætte regler for, hvilke oplysninger, der kræves for, at Uddannelses- og Forskningsstyrel-
sen har de nødvendige oplysninger for at kunne behandle en ansøgning om handicap-tillæg.
Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at tilsynet forudsætter at blive hørt i forbindelse med
udarbejdelse af bekendtgørelser eller lignende generelle forskrifter i medfør af lovforslaget,
hvis disse vil have betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af
personoplysninger, jf. databeskyttelseslovens § 28.
3. Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 4, at der indføres en bestemmelse i form af § 39 a i SU-
loven, som har følgende ordlyd:
”Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af
kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til understøttelse af sagsbe-
handling efter SU-loven, herunder om behandling af personoplysninger i forbin-
delse hermed.”
Af pkt. 2.2.2. i de almindelige bemærkninger fremgår følgende:
20. december 2024
Side 2 af 3
”Der er i dag ikke bestemmelser i SU-loven, som forholder sig til anvendelsen af
kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at understøtte sagsbehand-
lingen efter SU-loven.
Der stilles efter gældende ret samtidig krav til klarheden af det nationale rets-
grundlag for behandling af personoplysninger i driften af en løsning, der anven-
der kunstig intelligens: Jo mere indgribende behandlingen af personoplysninger
i den pågældende løsning er for borgeren, desto større krav stilles til retsgrund-
lagets klarhed.
Med henblik på at have et klart retsgrundlag for at behandle personoplysninger i
forbindelse med anvendelse af løsninger med kunstig intelligens eller lignende
digitale løsninger til at understøtte sagsbehandlingen efter SU-loven, foreslås
det, at der indføres en bemyndigelse i SU-loven til, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan anvendes kunstig intelligens
eller lignende digitale løsninger til at understøtte sagsbehandlingen efter SU-
loven, herunder om behandling af personoplysninger i forbindelse hermed.
Med begrebet lignende digitale løsninger tages højde for anvendelse af løsnin-
ger med tilsvarende karakteristika som kunstig intelligens, uden at en sådan løs-
ning nødvendigvis falder ind under definitionen af kunstig intelligens.
[…]
Det er hensigten med bemyndigelsen, at der alene kan fastsættes regler om an-
vendelse af kunstig intelligens til at understøtte sagsbehandlingen efter SU-
loven. Det er ikke hensigten, at bemyndigelsen skal kunne anvendes til at fast-
sætte regler om anvendelse af løsninger, der anvender kunstig intelligens til
f.eks. profilering af borgere eller med henblik på at træffe automatiske afgørelser.
Arbejdet med anvendelse af konkrete løsninger vil forudsætte, at de generelle
regler i databeskyttelsesforordningens og databeskyttelsesloven iagttages.
Der lægges dog også op til med bemyndigelsen at give uddannelses- og forsk-
ningsministeren mulighed for at fastsætte regler om behandling af personoplys-
ninger i forbindelse med anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale
løsninger. Det er således tanken, at der kan fastsættes regler, der supplerer de
generelle databeskyttelsesretlige regler i databeskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven, med henblik på at sikre overholdelse af disse regler, f.eks.
regler om passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registre-
redes grundlæggende rettigheder og interesser.”
Det er Datatilsynets forståelse, at bestemmelsens formål er at understøtte kortere sagsbe-
handlingstid i administrationen af handicaptillæg. Det er endvidere angivet, at anvendelsen af
kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger vil være relevant inden for andre dele af
administrationen efter SU-loven.
Datatilsynet bemærker, at tilsynet på baggrund af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse
ikke kan foretage en vurdering af, om retsgrundlaget er tilstrækkeligt klart og præcist, og tilsy-
net skal derfor opfordre til, at Uddannelses- og Forskningsministeriet, ved udnyttelsen af be-
myndigelsesbestemmelsen, er særligt opmærksom på disse krav. Datatilsynet skal i denne
Side 3 af 3
sammenhæng henvise til afsnit 5.2.2 i tilsynets vejledning ”Offentlige myndigheders brug af
kunstig intelligens: Inden I går i gang”.
Af databeskyttelseslovens § 28 følger bl.a., at ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer
eller lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbin-
delse med behandling af personoplysninger, skal der indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.
Ved udnyttelsen af den ovenfor nævnte bemyndigelsesbestemmelse forudsættes det således,
at Datatilsynet høres på ny.
Datatilsynet forudsætter desuden, at der, inden en kunstig intelligens-løsning tages i brug, vil
blive foretaget den risikovurdering, som den dataansvarlige skal foretage. Risikovurderingen
er afsættet for at kunne implementere passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger
ved brugen af kunstig intelligens efter databeskyttelsesforordningens artikel 24, stk. 1.
Datatilsynets forudsætter ligeledes, at der udarbejdes en konsekvensanalyse forud for at be-
handlingen igangsættes, såfremt risikovurderingen viser, at behandlingen sandsynligvis vil
medføre høj risiko for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, jf. databeskyttelses-
forordningens artikel 35, stk. 1.
4. Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Rikke Madsen
Til: Høringssvar (hoeringssvar@ufm.dk)
Cc: Lise Møller Eriksson (leri@kglakademi.dk), Jan Gjettermann (jgje@kglakademi.dk)
Fra: Lykke Devantier Højsteen Boisen (ldev@kglakademi.dk)
Titel: Høringssvar - Forslag til ændring af SU-loven (minimumskrav)
Sendt: 10-12-2024 09:55
Bilag: Høringsbrev - Lovforslag om ændring af SU-loven (Minimumskrav).pdf; Høringsliste - Lovforslag om ændring af
SU-loven (Minimumskrav).pdf; Udkast til lovforslag om ændring af SU-loven (Minimumskrav).pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Uddannelses- og Forskningsministeriet
På vegne af det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design og Konservering, takker jeg for muligheden for at komme
med bemærkninger til nærværende høring over forslag til ændring af SU-loven (fastsættelse af minimumskrav til
dokumentation mv. ved ansøgning om SU-handicaptillæg m.v. anvendelse af kunstig intelligens til understøttelse af
sagsbehandling mv.). Akademiet har ingen bemærkninger til udkastet.
Med venlig hilsen
–––––––––––––––––––––––––––
Lykke Devantier Højsteen Boisen
Direktionskonsulent
Kommunikation og ledelsessekretariatet
M: +45 4170 1915
E: ldev@kglakademi.dk
–––––––––––––––––––––––––––
Det Kongelige Akademi –
Arkitektur, Design, Konservering
–––––––––––––––––––––––––––
–––––––––––––––––––––––––––
W: www.kglakademi.dk
–––––––––––––––––––––––––––
Facebook LinkedIn
Vimeo Instagram
–––––––––––––––––––––––––––
Fra: Silvia Fernandez <sife@ufm.dk>
Sendt: 2. december 2024 12:11
Til: Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; ac@ac.dk; mail@arkitektforeningen.dk; dm@dm.dk; Akademisk Arkitektforening
<hoeringssvar@arkitektforeningen.dk>; tbk@deso.dk; Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier <info@deg.dk>;
lederne@deg.dk; bestyrelserne@deg.dk; 'kontakt@dgsnet.dk' <kontakt@dgsnet.dk>; dh@handicap.dk; csc@lf.dk;
info@dkprof.dk; sosu@sosu.dk; dsf@dsfnet.dk; Danske Universiteter <dkuni@dkuni.dk>; Datatilsynet
<dt@datatilsynet.dk>; dch@dch.dk; djoef@djoef.dk; kontakt@eeo.dk; hf@fadl.dk; fritforum@fritforum.dk;
ida@ida.dk; info@humanrights.dk; Kommunernes Landsforening <KL@KL.DK>; lh@handelselever.dk;
LLmail@dlf.org; ops@opsnet.dk; Pædagogstuderendes Landssammenslutning <pls@pls.dk>; rku@kglakademi.dk;
Maj Vingum Lundø (MVL - Konsulent - RKMU <mvl@rkmu.dk>; sds@sdsnet.dk; Studievalg
<Studievalg@studievalg.dk>; dsr@dsr.dk; ATP <pote@atp.dk>; FM Digitaliseringsstyrelsen <digst@digst.dk>;
Rigsrevisionen <info@rigsrevisionen.dk>; Postkasse Sekretariatet <sek@srg.dk>
-- AKT 534027 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar - Forslag til ændring af SU-loven (minimumskrav) ] --
Du får ikke ofte mails fra sife@ufm.dk. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt
Emne: Høring: Forslag til ændring af SU-loven (Fastsættelse af minimumskrav til dokumentation m.v. ved ansøgning
om SU-handicaptillæg m.v. anvendelse af kunstig intelligens til understøttelse af sagsbehandling m.v.)
Uddannelses- og Forskningsministeriet sender hermed udkast til forslag til ændring af SU-loven (Fastsættelse af
minimumskrav til dokumentation m.v. ved ansøgning om SU-handicaptillæg m.v. anvendelse af kunstig intelligens til
understøttelse af sagsbehandling m.v.) i høring. Der henvises til vedhæftede bilag.
Høringsmaterialet er ligeledes offentliggjort på Høringsportalen.
Uddannelses- og Forskningsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovudkastet senest:
Den 7. januar 2025, kl. 12.00.
Høringssvar bedes sendt til hoeringssvar@ufm.dk med angivelse af ”Forslag til ændring af SU-loven (Minimumskrav)”
i emnefeltet.
Venlig hilsen
Silvia Fernandez
Specialkonsulent
Center for Jura og Støtte
Direkte telefon: +45 7231 8031
E-mail: sife@ufm.dk
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Departementet
Bredgade 40-42
DK-1260 København K
Telefon: +45 3392 9700
E-mail: ufm@ufm.dk
www.ufm.dk
Læs om ministeriets behandling af personoplysninger
Til: Silvia Fernandez (sife@ufm.dk)
Fra: Klaus Pedersen (kpe@fadl.dk)
Titel: Re: Høring: Forslag til ændring af SU-loven (Fastsættelse af minimumskrav til dokumentation m.v. ved
ansøgning om SU-handicaptillæg m.v. anvendelse af kunstig intelligens til understøttelse af sagsbehandling m.v.)
Sendt: 02-12-2024 15:21
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære Silvia,
Tak for høringen.
FADL har ikke bemærkninger til høringen.
Venlig hilsen
Klaus Pedersen - Juridisk konsulent og Forhandlingsleder
Foreningen af Danske Lægestuderende
Blegdamsvej 26, 2200 København N
kpe@fadl.dk | fadl.dk
---------- Forwarded message ---------
Fra: 'Silvia Fernandez' via Hovedforeningen <hf@fadl.dk>
Date: man. 2. dec. 2024 kl. 12.11
Subject: Høring: Forslag til ændring af SU-loven (Fastsættelse af minimumskrav til dokumentation m.v. ved
ansøgning om SU-handicaptillæg m.v. anvendelse af kunstig intelligens til understøttelse af sagsbehandling
m.v.)
To: Ankestyrelsen <ast@ast.dk>, ac@ac.dk <ac@ac.dk>, mail@arkitektforeningen.dk
<mail@arkitektforeningen.dk>, dm@dm.dk <dm@dm.dk>, Akademisk Arkitektforening
<hoeringssvar@arkitektforeningen.dk>, tbk@deso.dk <tbk@deso.dk>, Danske Erhvervsskoler og -
Gymnasier <info@deg.dk>, lederne@deg.dk <lederne@deg.dk>, bestyrelserne@deg.dk
<bestyrelserne@deg.dk>, kontakt@dgsnet.dk <kontakt@dgsnet.dk>, dh@handicap.dk <dh@handicap.dk>,
csc@lf.dk <csc@lf.dk>, info@dkprof.dk <info@dkprof.dk>, sosu@sosu.dk <sosu@sosu.dk>,
dsf@dsfnet.dk <dsf@dsfnet.dk>, Danske Universiteter <dkuni@dkuni.dk>, Datatilsynet
<dt@datatilsynet.dk>, dch@dch.dk <dch@dch.dk>, djoef@djoef.dk <djoef@djoef.dk>, kontakt@eeo.dk
<kontakt@eeo.dk>, hf@fadl.dk <hf@fadl.dk>, fritforum@fritforum.dk <fritforum@fritforum.dk>,
ida@ida.dk <ida@ida.dk>, info@humanrights.dk <info@humanrights.dk>, Kommunernes Landsforening
<KL@kl.dk>, lh@handelselever.dk <lh@handelselever.dk>, LLmail@dlf.org <LLmail@dlf.org>,
ops@opsnet.dk <ops@opsnet.dk>, Pædagogstuderendes Landssammenslutning <pls@pls.dk>,
rku@kglakademi.dk <rku@kglakademi.dk>, Maj Vingum Lundø (MVL - Konsulent - RKMU
<mvl@rkmu.dk>, sds@sdsnet.dk <sds@sdsnet.dk>, Studievalg <Studievalg@studievalg.dk>, dsr@dsr.dk
<dsr@dsr.dk>, ATP <pote@atp.dk>, FM Digitaliseringsstyrelsen <digst@digst.dk>, Rigsrevisionen
<info@rigsrevisionen.dk>, Postkasse Sekretariatet <sek@srg.dk>
Uddannelses- og Forskningsministeriet sender hermed udkast til forslag til ændring af SU-loven
-- AKT 532347 -- BILAG 1 -- [ Re Høring Forslag til ændring af SU-loven (Fastsættelse af minimumskrav til dokumen… --
(Fastsættelse af minimumskrav til dokumentation m.v. ved ansøgning om SU-handicaptillæg m.v.
anvendelse af kunstig intelligens til understøttelse af sagsbehandling m.v.) i høring. Der henvises til
vedhæftede bilag.
Høringsmaterialet er ligeledes offentliggjort på Høringsportalen.
Uddannelses- og Forskningsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovudkastet
senest:
Den 7. januar 2025, kl. 12.00.
Høringssvar bedes sendt til hoeringssvar@ufm.dk med angivelse af ”Forslag til ændring af SU-loven
(Minimumskrav)” i emnefeltet.
Venlig hilsen
Silvia Fernandez
Specialkonsulent
Center for Jura og Støtte
Direkte telefon: +45 7231 8031
E-mail: sife@ufm.dk
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Departementet
Bredgade 40-42
DK-1260 København K
Telefon: +45 3392 9700
E-mail: ufm@ufm.dk
www.ufm.dk
Læs om ministeriets behandling af personoplysninger
1/3
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Sendt til hoeringssvar@ufm.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 9132 5685
PEHJ@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 24/02742-3
3. JANUAR 2025
H Ø R I N G S S V A R O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G O M
Æ N D R I N G A F S U - L O V E N ( F A S T S Æ T T E L S E A F
M I N I M U M S K R A V T I L D O K U M E N T A T I O N V E D
A N S Ø G N I N G O M S U - H A N D I C A P T I L L Æ G M V . )
Uddannelses- og Forskningsministeriet har ved e-mail af 2. december
2024 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af SU-loven
(Fastsættelse af minimumskrav til dokumentation mv. ved ansøgning
om SU-handicaptillæg, anvendelse af kunstig intelligens til
understøttelse af sagsbehandling mv.).
Instituttet har alene bemærkninger til den del af lovforslaget, som
vedrører dokumentationskrav ved ansøgning om SU-handicaptillæg.
Instituttet anser det for positivt, at SU-loven ændres med henblik på at
nedbringe sagsbehandlingstiden i sager om SU-handicaptillæg.
Den nuværende sagsbehandlingstid i disse sager var ifølge lovforslagets
bemærkninger oppe på ca. 6,5 måneder i 2023, hvilket kan betyde, at
personer med handicap, der søger om tillægget, i en længere periode
oplever usikkerhed om deres økonomiske situation. Det kan potentielt
øge deres risiko for frafald på deres uddannelse.
KORT OM DEN MENNESKERETLIGE RAMME
FN’s Handicapkonventions artikel 24 bestemmer, at personer med
handicap har ret til uddannelse, og at Danmark skal sikre et
inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer.
Et af Handicapkonventionens overordnede formål er at bidrage til at
nedbryde de barrierer, personer med handicap møder, og som
forhindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod
med andre (konventionens artikel 1 og 4).
2/3
Nogle personer kan have vanskeligere ved at passe et fuldtidsstudium
samtidig med, at de skal forsørge sig selv ved et deltidsarbejde, på
grund af handicap. Reglerne om SU-handicaptillæg bidrager således til
at opfylde Danmarks internationale forpligtelse til at sikre lige
muligheder for at tage en uddannelse for personer med handicap.
INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER
Lovforslaget vil bl.a. bemyndige uddannelses- og forskningsministeren
til at fastsætte regler om kravene til den dokumentation, der skal
vedlægges en ansøgning om SU-handicaptillæg. Ministeren bemyndiges
desuden til at bestemme, at hvis ansøgningen ikke indeholder denne
dokumentation, så vil borgeren kunne få afvist sin ansøgning eller først
blive tildelt tillægget fra den måned, hvor borgeren har indsendt
dokumentationen.
Forslaget gennemfører en af anbefalingerne fra taskforcen for ny
administration af SU-handicaptillæg fra marts 2024. Taskforcen
bemærkede, at dette forslag vil stille større krav end i dag til den
studerendes ansvar for at oplyse egen sag. Taskforcen understregede
derfor, at forslaget skulle ses i tæt sammenhæng med taskforcens
anbefalinger om bedre information til og vejledning af ansøger før og
efter ansøgningsstart (taskforcens rapport side 46-47).
Instituttet forudsætter, at taskforcens andre anbefalinger gennemføres,
da det er afgørende for, at de nye minimumskrav til dokumentationen
ikke reelt bliver en barriere for de uddannelsessøgende.
Instituttet anser det for problematisk, at SU-handicaptillæg fremover
først vil blive tildelt fra den måned, hvor borgeren har indsendt
fyldestgørende og aktuel lægefaglig dokumentation. Det risikerer at
føre til, at personer, der er i målgruppen for at modtage tillægget, går
glip af tillægget i månedsvis.
Forslaget risikerer for eksempel at ramme borgere, der er i tvivl om,
hvilken dokumentation de skal indsende, eller som afventer tid hos en
speciallæge eller lignende. For borgere med komplekse eller sjældne
diagnoser vil det ikke nødvendigvis være indlysende, hvilken
dokumentation som vil være tilstrækkelig. Rapporten fra taskforcen for
ny administration af SU-handicaptillæg viser også, at læger i nogle
tilfælde kan være i tvivl om, hvad en lægeerklæring skal indeholde.
Forslaget risikerer således at stille nogle ansøgere ringere end andre,
fordi de eksempelvis har vanskeligere ved at fremskaffe den
nødvendige dokumentation.
3/3
Konsekvensen vil desuden være, at styrelsens sagsbehandlingstid vil
komme borgeren til skade, hvis styrelsen er længe om at meddele
borgeren, at den indsendte dokumentation er utilstrækkelig.
Forslaget fraviger det almindelige udgangspunkt om, at støtte tildeles
fra det tidspunkt, borgeren henvender sig til myndigheden. Dette
udgangspunkt sikrer blandt andet, at myndighedens sagsbehandlingstid
ikke går ud over borgeren. Forslaget indeholder ikke nogen begrundelse
for, hvorfor dette udgangspunkt fraviges for SU-handicaptillæg.
Instituttet noterer sig også, at taskforcen for ny administration af SU-
handicaptillæg ikke har anbefalet denne regel.
De situationer, hvor borgeren selv bidrager til, at sagsbehandlingstiden
trækker ud, kan i stedet håndteres ved, at styrelsen meddeler borgeren,
hvilken dokumentation der mangler, og giver borgeren en rimelig frist
for at sende dokumentationen. Styrelsen vil herefter – med de
foreslåede regler – kunne afvise ansøgningen, hvis borgeren ikke svarer.
Dette sikrer dels, at borgeren ved, hvilken dokumentation styrelsen
efterspørger, og har tid til at indhente og sende den, dels at
sagsbehandlingstiden ikke trækker uforholdsmæssigt længe ud.
Instituttet anbefaler derfor:
• At ministeriet ændrer forslaget, så SU-handicaptillæg som hidtil
tildeles fra ansøgningstidspunktet.
Der henvises til ministeriets referencenummer 455801.
Med venlig hilsen
Peter Kristian Hjaltason
SPECIALKONSULENT
Til: Silvia Fernandez (sife@ufm.dk)
Fra: Christian Bille-Sandø (cbs@rigsrevisionen.dk)
Titel: Høringssvar Forslag til ændring af SU-loven
Sendt: 19-12-2024 13:12
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære Silvia Fernandez
Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 2. december 2024 sendt Forslag til ændring af SU-loven i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101
af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det/den ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten
eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Christian Bille-Sandø
Specialkonsulent
Logo Rigsrevisionen
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf.+45 33 92 84 00
Dir.+45 33 92 86 50
cbs@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger her
Bekræft venligst, at denne e-mail er modtaget.
Please confirm receipt of this e-mail.
-- AKT 537326 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar Forslag til ændring af SU-loven ] --


Notat
Side 1/12
Modtager(e) > Uddannelses- og Forskningsudvalget
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af SU-loven
(Minimumskrav til dokumentation m.v. ved ansøgning om SU-handi-
captillæg, anvendelse af kunstig intelligens til understøttelse af sags-
behandling m.v.)
1. Høringen
Et udkast til forslag til lov om ændring af SU-loven (Minimumskrav til dokumentation
m.v. ved ansøgning om SU-handicaptillæg, anvendelse af kunstig intelligens til un-
derstøttelse af sagsbehandling m.v.) har i perioden fra den 2. december 2024 til den
7. januar 2025 (36 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder, organi-
sationer m.v.
Udkastet til lovforslag blev endvidere offentliggjort på Høringsportalen den 2. de-
cember 2024.
Nedenfor er en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget hørings-
svar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til udkastet til lov-
forslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte myndig-
heder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt bemærkninger til
udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i oversigten markeret med*.
Høringspart Hørings-
svar mod-
taget
Bemærk-
ninger
Ingen
bemærk-
ninger
Ønsker
ikke at af-
give hø-
ringssvar
Ankenævnet for Statens
Uddannelsesstøtteord-
ninger
X X
Akademikerne
Akademisk Arkitektfor-
ening
Aarhus Universitet X X
Dansk Magisterforening
Copenhagen Business
School
X X
Danmarks Tekniske Uni-
versitet
X X
Danske Erhvervsakade-
mier
11. februar 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
2024-4476
Offentligt
L 152 - Bilag 1
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
Side 2/12
Danske Erhvervsakade-
miers Studenterorgani-
sation (DESO)
Danske Erhvervsskoler
og –Gymnasier
X X
Danske Gymnasieele-
vers Sammenslutning
X X
Danske Handicaporgani-
sationer
X X
Danske Landbrugsskoler
Danske Professionshøj-
skoler
Dansk Psykolog For-
ening*
X X
Danske SOSU-skoler X X
Danske SOSU-skoler –
Bestyrelserne*
X X
Danske Studerendes
Fællesråd
X X
Danske Universiteter X X
Datatilsynet X X
Det Centrale Handicap-
råd
Det Kongelige Akademi
– Arkitektur, Design,
Konservering
X X
Djøf
Erhvervsskolernes Elev-
organisation
Foreningen af Danske
Lægestuderende
X X
Frit Forum – Socialde-
mokratiske Studerende
Ingeniørforeningen IDA
Institut for Menneskeret-
tigheder
X X
KL (Kommunernes
Landsforening)
Københavns Universitet X X
Landssammenslutnin-
gen af Handelsskoleele-
ver
Lærerstuderendes
Landskreds
Organisation for Profes-
sionshøjskolestuderende
Pædagogstuderendes
Landssammenslutning
Side 3/12
Rektorkollegiet for de
kunstneriske og kultu-
relle uddannelser
Rektorkollegiet for de
maritime uddannelser
Rigsrevisionen X X
Sammenslutningen af
Danske Socialrådgiver-
studerende
Sammenslutningen af
Unge med Handicap
X X
Studenterrådgivningen
Studievalg Danmark
Sygeplejestuderendes
Landssammenslutning
Udbetaling Danmark
2. Høringssvarene
Nedenfor gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger i de indkomne
høringssvar om udkastet til lovforslag.
2.1. Generelle bemærkninger
Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og Danske Gymnasieelevers Sammen-
slutning (DGS) ser generelt positivt på ønsket om at forkorte sagsbehandlingsti-
den for ansøgninger om SU-handicaptillæg og ønsket om at handle på det.
Danske Handicaporganisationer (DH) og Sammenslutningen af Unge Med
Handicap (SUMH), som har været repræsenteret i Taskforce for ny administration
af SU-handicaptillæg, bemærker i et fælles høringssvar, at de forstår lovforslaget
som en del af en større helhed af anbefalinger på området, og at lovforslaget der-
for skal ses i sammenhæng med de øvrige anbefalinger fra taskforcen, da det er
en forudsætning for, at lovforslaget får den ønskede virkning og kan virke hen-
sigtsmæssigt.
Danske Universiteter, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Dan-
marks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School hilser overord-
net de foreslåede ændringer velkommen.
2.2. Minimumskrav til dokumentation m.v. ved ansøgning om SU-handicaptil-
læg
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) er positive over for
initiativerne til at nedbringe den lange sagsbehandlingstid for tildeling af SU-handi-
captillæg. DEG-L har som udgangspunkt ikke bemærkninger til, at uddannelses-
og forskningsministeren får en bredere bemyndigelse til at fastsætte nærmere reg-
ler om SU-handicaptillæg, men mener, at relevante parter fortsat bør blive inddra-
get.
Side 4/12
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne støtter, at der
fastsættes tydelige regler til dokumentation for funktionsnedsættelse med henblik
på ansøgning om SU-handicaptillæg. Foreningerne imødeser, at tiltaget vil bi-
drage til større transparens og dermed lette processen for alle ansøgere, ligesom
der fremadrettet kan spares ressourcer på behandling af ansøgninger, der ikke le-
ver op til dokumentationskravet.
Minimumskrav til dokumentation og vejledning
Aarhus Universitet (AU) hilser ændringerne velkommen og ønsker, at mini-
mumskravene til dokumentation ved implementeringen bliver tydeligt formidlet, så
det bliver nemmere at vejlede de studerende.
Danske Handicaporganisationer (DH) og Sammenslutningen af Unge Med
Handicap (SUMH) bemærker i deres fælles høringssvar, at minimumskrav til do-
kumentation kan bidrage til, at det er studerende med en funktionsnedsættelse,
der ansøger, samt at de studerende fremsender den nødvendige dokumentation
ved ansøgningstidspunktet. Det vil reducere Uddannelses- og Forskningsstyrel-
sens administration og forkorte den samlede sagsbehandlingstid, hvilket DH og
SUMH finder positivt.
DH og SUMH understreger, at minimumskrav til dokumentation i sagsbehandlin-
gen dog ikke må ekskludere studerende med handicap fra handicaptillæg.
DH og SUMH udtrykker, for så vidt angår lovforslagets del om minimumskrav for
dokumentation, potentiel bekymring for tre forskellige typer af ansøgere. Den ene
type er studerende, som f.eks. alene har ældre lægepapirer, fordi deres udred-
ning, diagnosticering eller afklaring er fra deres barndom eller tidlig ungdom, og ef-
tersom deres funktionsnedsættelse er stabil, har yderligere lægefaglig dokumenta-
tion ikke været nødvendig. Her er det afgørende, at denne gruppe af studerende
ikke bliver frasorteret, fordi deres lægelige dokumentation ikke er af nyere dato.
Den anden type er studerende, som kan være usikre på, hvordan man navigerer i
diverse sundhedsregistre eller forvaltninger med ens journaler, hvorfor denne
gruppe af studerende nødvendigvis skal understøttes. Den tredje type er stude-
rende, som har komplicerede sager, diagnoser og handicap, og hvor diagnostice-
ring eller udredninger er besværliggjort af handicappets natur. Studerende med en
sådan kompleksitet skal kunne bede om tilstrækkelig hjælp til at danne et overblik
over deres relevante dokumentation, eller hvor eksempelvis egen læge kan spille
en rolle i yderligere oplysning af vedkommendes situation.
DH og SUMH bemærker, at imødekommes disse bekymringer og følges fastsæt-
telse af minimumskrav for dokumentation med tilstrækkelig vejledning og kommu-
nikation, jf. taskforcens øvrige anbefalinger, vil lovforslaget kunne danne grundlag
for en hurtigere og mere hensigtsmæssig sagsbehandling. Det er DH og SUMH’s
vurdering, at når den enkelte støttes i at indsende de nødvendige, relevante oplys-
ninger i første ansøgning, vil det øge hastigheden i sagsbehandlingen for både
den enkelte og for andre ansøgere og samlet give hurtigere handicaptillæg til dem,
som er berettiget til det.
Side 5/12
Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er bekymret for muligheden for at afvise
ansøgninger med manglende dokumentation.
DSF bemærker endvidere, at der ikke i dag findes eller findes meget lidt vejled-
ning om, hvilke forventninger der er til dokumentation i ansøgning om SU-handi-
captillæg, hvorfor dette bør gøres tydeligt i kommunikationen til og med stude-
rende i forhold til, hvad der menes med ”fyldestgørende og aktuel dokumentation”.
Danske Gymnasieelevers Sammenslutninger (DGS) bemærker i samme ret-
ning, at der bør være en bedre vejledning og kommunikation til de uddannelsessø-
gende i forhold til, hvad der menes med “fyldestgørende og aktuel dokumenta-
tion”.
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger bemærker blandt andet,
at lovforslaget ikke tager højde for, at der for nogle uddannelsessøgende kan
være udfordringer i graden af tilgængelighed i de informationer, der er vigtige for,
at den uddannelsessøgende kan indsende en så oplyst sag som muligt. Anke-
nævnet er bekymret for, om det for nogle studerende vil blive umuligt at fremskaffe
den nødvendige dokumentation. Ankenævnet anfører, at dette særligt vil vedrøre
oplysninger om funktionsnedsættelsens betydning for erhvervsevnen. Ankenæv-
net anfører, at hvis lovændringen får den betydning, at Uddannelses- og Forsk-
ningsstyrelsen afviser ansøgninger, der ikke indeholder en beskrivelse af, hvordan
den varige funktionsnedsættelse påvirker erhvervsevnen, uden at styrelsen som
myndighed vil fremsende en anmodning til hospitalet, er det ankenævnets bekym-
ring, at flere studerende vil havne i en situation, hvor de ikke kan fremskaffe rele-
vant dokumentation, og derfor vil få et afslag på handicaptillæg.
Ankenævnet finder det endvidere bekymrende, hvis der via bemærkningerne til lo-
ven indføres et diagnosekrav, og hvis den studerende afskæres fra at søge om
handicaptillæg, til en igangværende udredning er afsluttet. Ankenævnet bemærker
i den forbindelse, at der kan være lang ventetid på en udredning, ligesom en ud-
redning kan tage lang tid.
Dansk Psykolog Forening har overordnet forståelse for behovet for minimums-
krav til dokumentation i forbindelse med handicaptillæg, men opfordrer til, at der i
ambitionen om at fastsætte et minimumskrav for dokumentation udvises forsigtig-
hed og omtanke, så forslaget ikke medfører, at en sårbar gruppe mennesker på-
lægges en for omfangsrig bevisbyrde. Dansk Psykolog Forening gør endvidere
opmærksom på, at der kan forekomme lang ventetid i sundhedsvæsenet herunder
i psykiatrien, i forhold til at blive udredt og dermed indhente den relevante doku-
mentation. Derudover understreger Dansk Psykolog Forening betydningen af, at
psykolog- og lægefaglige erklæringer anerkendes som tilstrækkelig dokumenta-
tion.
Ministeriet bemærker overordnet, at lovforslaget hovedsageligt følger op på arbej-
det fra Taskforce for ny administration af SU-handicaptillæg, som skulle komme
med anbefalinger til en fremtidig indretning af SU-handicapstillægsordningens ad-
ministration, der skal understøtte en kortere sagsbehandlingstid på området.
Ministeriet bemærker i den forbindelse, at det – med henblik på at kunne ned-
bringe sagsbehandlingstiden – er intentionen med lovforslaget og den foreslåede
Side 6/12
ændring af SU-lovens § 10 a, stk. 3, at understøtte, at SU-handicaptillæg gives til
uddannelsessøgende, hvor det er konstateret, at den uddannelsessøgende har en
varig funktionsnedsættelse, og samtidig gøre det klart, at en udredning af en even-
tuel ikke-diagnosticeret funktionsnedsættelse ikke skal ske via SU-administratio-
nen. Det er således hensigten at understøtte, at diagnosticering af den varige
funktionsnedsættelse, der søges SU-handicaptillæg på baggrund af, som ud-
gangspunkt skal være sket, inden der ansøges om SU-handicaptillæg.
Ministeriet bemærker, at det må antages, at ansøgere, som er diagnosticeret med
en varig funktionsnedsættelse, som udgangspunkt vil have eller kunne tilveje-
bringe lægefaglig dokumentation for den varige funktionsnedsættelse, som kan
vedlægges ansøgningen.
Ministeriet bemærker i den forbindelse, at de regler om minimumskrav til doku-
mentation, der forventes fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen, forven-
tes at indebære og forudsætte, at den uddannelsessøgende har mulighed for
nemt og uden betaling at kunne tilvejebringe denne dokumentation, da dokumen-
tationen forventes allerede at være tilgængelig for den uddannelsessøgende på
ansøgningstidspunktet. Det vil f.eks. kunne være dokumentation i form af journal-
oplysninger fra praktiserende læge eller hospital, epikrise eller behandlingsplan,
som den uddannelsessøgende har tilgængeligt via sundhed.dk eller har ret til at få
udleveret fra behandlingssted i sundhedsvæsenet, ved sin praktiserende læge el-
ler privatpraktiserende speciallæge. Det samme gælder for speciallægeerklærin-
ger og helbredsattester, der er indhentet i forbindelse med forløb på jobcenter, i
forsikringssager m.v.
Hvis den dokumentation, der er vedlagt ansøgningen på ansøgningstidspunktet,
ikke udgør fyldestgørende dokumentation for, at den uddannelsessøgende er di-
agnosticeret med den varige funktionsnedsættelse, der søges SU-handicaptillæg
på baggrund af, kan styrelsen anmode den uddannelsessøgende om at indsende
den manglende dokumentation herfor inden for en af styrelsen nærmere fastsat
frist. Styrelsen vil i den forbindelse uddybende kunne vejlede den uddannelsessø-
gende om, hvilken dokumentation, der kan fremsendes, som rækker ud over det,
som den uddannelsessøgende allerede har indsendt i forbindelse med sin ansøg-
ning.
Hvis den uddannelsessøgende ikke indsender fyldestgørende og aktuel lægefag-
lig dokumentation for at være diagnosticeret med en varig funktionsnedsættelse,
vil styrelsen kunne træffe afgørelse om afslag på SU-handicaptillæg som følge
heraf. Den uddannelsessøgende vil som hidtil kunne indgive en ny ansøgning om
SU-handicaptillæg, herunder f.eks. når den fornødne dokumentation for, at den
uddannelsessøgende er diagnosticeret med varig funktionsnedsættelse foreligger.
I tilfælde hvor den uddannelsessøgende har et medfødt handicap, eller er blevet
udredt i barndommen, kan styrelsen indhente supplerende lægefaglige oplysnin-
ger i sundhedssektoren i form af lægeattest, speciallægeerklæring m.v. Det forud-
sætter fortsat, at den uddannelsessøgende har en diagnosticeret varig funktions-
nedsættelse og kan dokumentere dette.
Side 7/12
Ministeriet er enig i flere høringsparters bemærkninger om, at der skal foreligge
klar og tydelig vejledning om, hvilke former for dokumentation uddannelsessø-
gende kan indsende sammen med ansøgning om SU-handicaptillæg med henblik
på at kunne møde kravene om minimumsdokumentation. Derfor er der også i for-
længelse af anbefalingerne fra Taskforce for ny administration af SU-handicaptil-
læg allerede igangsat en række informations- og kommunikationstiltag, der skal
gøre det klart og forståeligt for den uddannelsessøgende, hvad der kan og skal
indsendes af lægefaglig dokumentation til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i
forbindelse med ansøgning om SU-handicaptillæg. Der er således en klar sam-
menhæng mellem de nye informations- og kommunikationstillæg og formålet og
intentionen med de foreslåede ændringer af SU-lovens § 10 a, stk. 3.
Det skal hertil bemærkes, at der på www.su.dk, som administreres af Uddannel-
ses- og Forskningsstyrelsen, allerede findes omfattende vejledning til de uddan-
nelsessøgende om f.eks. betingelserne for at få SU-handicaptillæg, hvordan man
søger SU-handicaptillæg, om dokumentation og hvordan Uddannelses- og Forsk-
ningsstyrelsen vurderer ansøgninger om SU-handicaptillæg. Dette vil blive udbyg-
get yderligere i forlængelse af nærværende lovforslag.
Ministeriet bemærker herudover, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som
supplement til fastsættelsen af de nærmere regler om kravene til den dokumenta-
tion, der skal vedlægges ansøgningen om SU-handicaptillæg, vil udstede en vej-
ledning, der skal orientere de uddannelsessøgende om reglernes indhold, herun-
der hvad der f.eks. forstås ved aktuel lægefaglig dokumentation m.v.
I forhold til den anførte bekymring fra Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtte-
ordninger for, hvis der via bemærkningerne til loven indføres et diagnosekrav, be-
mærkes, at der med lovforslaget lægges op til at etablere hjemmel til, at der blandt
andet kan fastsættes regler om, at den vedlagte dokumentation skal vise, at den
uddannelsessøgende er diagnosticeret med den varige funktionsnedsættelse, der
søges SU-handicaptillæg på baggrund af. Dette vil i givet fald følge af de regler,
som udstedes med hjemmel i den nyaffattede § 10 a, stk. 3.
I forhold til den af Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger udtrykte
bekymring for, at uddannelsessøgende ikke kan tilvejebringe dokumentation, der
indeholder en beskrivelse af, hvordan den varige funktionsnedsættelse påvirker
erhvervsevnen, har ministeriet fundet anledning til at justere lovforslagets be-
mærkninger, således at det fremgår, at de krav der forventes fastsat til minimums-
dokumentation, alene omhandler lægefaglig dokumentation, der vedrører den ud-
dannelsessøgendes diagnosticerede varige funktionsnedsættelse.
Tildelingstidspunkt for SU-handicaptillæg
Institut for Menneskerettigheder anser det for positivt, at SU-loven ændres med
henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden i sager om SU-handicaptillæg. Insti-
tuttet anser det dog for problematisk, at SU-handicaptillæg fremover først vil blive
tildelt fra den måned, hvor borgeren har indsendt fyldestgørende og aktuel læge-
faglig dokumentation. Instituttet anfører, at det risikerer at føre til, at personer, der
er i målgruppen for at modtage tillægget, går glip af tillægget i månedsvis. Institut-
Side 8/12
tet anbefaler derfor, at Uddannelses- og Forskningsministeriet ændrer lovforsla-
get, så SU-handicaptillæg som hidtil tildeles fra ansøgningstidspunktet.
Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og Danske Gymnasieelevers Sammen-
slutninger (DGS) er bekymret for den foreslåede ændring, der omhandler tilde-
lingstidspunktet for SU-handicaptillæg. DSF og DGS bemærker, at tildelingstids-
punktet for SU-handicaptillæg med lovforslaget rykkes fra ansøgningstidspunktet
til indsendelsestidspunktet for, hvad sagsbehandlere vurderer og skønner som
”fyldestgørende og aktuel dokumentation”. DSF og DGS finder, at man bør bevare
tildelingen af SU-handicaptillæg med tilbagevirkende kraft til ansøgningstidspunk-
tet.
Danske Handicaporganisationer (DH) og Sammenslutningen af Unge Med
Handicap (SUMH) er meget kritiske over for forslaget om, at tildelingstidspunktet
for handicaptillæg til SU skal flyttes fra ansøgningstidspunktet til det tidspunkt,
hvor Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vurderer, at der er fremsendt tilstræk-
kelig aktuel og fyldestgørende lægefaglig dokumentation. DH og SUMH er særligt
bekymret for, at det vil ramme grupper af studerende med handicap, der af for-
skellige årsager ikke råder over ”aktuel og fyldestgørende lægefaglig dokumenta-
tion”. DH og SUMH bemærker, at med den nuværende lange sagsbehandlingstid
risikerer disse grupper at gå glip af mange måneders handicaptillæg til SU, mens
de venter på, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen fremskaffer den nødven-
dige dokumentation, da de studerende ofte ikke selv har mulighed for at tilveje-
bringe denne dokumentation.
Ministeriet bemærker, at lovforslaget blandt andet på baggrund af høringssvarene
er justeret, så det fremgår klart, at det fortsat er udgangspunktet, at SU-handicap-
tillæg tildeles fra ansøgningstidspunktet. Der kan dog fastsættes regler om, at hvis
den varige funktionsnedsættelse, der søges om SU-handicaptillæg på baggrund
af, først diagnosticeres efter indsendelse af ansøgningen, men inden styrelsen har
truffet afgørelse i sagen, og den lægefaglige dokumentation ikke viser, at funkti-
onsnedsættelsen var til stede på ansøgningstidspunktet, så kan SU-handicaptil-
læg tildeles fra den måned, hvor den lægefaglige dokumentation viser, at den va-
rige funktionsnedsættelse er diagnosticeret.
Øvrige bemærkninger
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger bemærker i forhold til
vurderingen af en varig funktionsnedsættelse, at ankenævnet betragter funktions-
nedsættelser som varige i SU-lovens forstand, hvis den har haft eller vil få en va-
righed på omkring et år.
Ankenævnet bemærker endvidere for så vidt angår den uddannelsessøgendes
evne til at påtage sig et erhvervsarbejde, at det bør indskrives i loven, at vurderin-
gen angår erhvervsarbejde ved siden af uddannelsen. Ankenævnet bemærker, at
det i den forbindelse bør præciseres, om der i vurderingen er tale om den er-
hvervsevne, som ligger ud over de ressourcer, som den studerende bruger på stu-
diet.
Side 9/12
Ankenævnet bemærker herudover, at det blandt andet er uklart, om en varig funk-
tionsnedsættelse, som den studerende udvikler under sagens behandling, eller
som først bliver symptomgivende under sagens behandling, kan inddrages i an-
søgningen. Ankenævnet bemærker i den forbindelse, at det i visse tilfælde kan
være svært at skelne imellem, hvornår en ny funktionsnedsættelse i realiteten er
symptom på en allerede eksisterende funktionsnedsættelse, og hvornår en ny
funktionsnedsættelse er en selvstændig funktionsnedsættelse.
Ministeriet bemærker for så vidt angår det anførte fra Ankenævnet for Statens Ud-
dannelsesstøtteordninger om vurderingen af en varig funktionsnedsættelse, at mi-
nisteriet har præciseret formuleringen i lovforslagets bemærkninger om, hvornår
en funktionsnedsættelse efter praksis anses for varig.
Ministeriet har på baggrund af det anførte fra Ankenævnet for Statens Uddannel-
sesstøtteordninger om vurderingen af den studerendes erhvervsevne ligeledes
præciseret i lovforslagets bemærkninger, at der i vurderingen af ansøgninger om
SU-handicaptillæg alene indgår en vurdering af den uddannelsessøgendes evne
til at påtage sig erhvervsarbejde. Der henvises i øvrigt til ministeriets bemærknin-
ger under minimumskrav til dokumentation og vejledning.
Ministeriet har på baggrund af det anførte fra Ankenævnet for Statens Uddannel-
sesstøtteordninger om yderligere opståede funktionsnedsættelser/symptomer
præciseret i lovforslagets bemærkninger, at der forventes fastsat regler om, at sty-
relsen som udgangspunkt alene vurderer retten til SU-handicaptillæg i forhold til
den eller de diagnosticerede varige funktionsnedsættelser, som den uddannelses-
søgende søger på baggrund af, selvom der i ansøgningen og under sagens be-
handling eventuelt nævnes andre mulige funktionsnedsættelser, der ikke er diag-
nosticeret. Hvis den uddannelsessøgende under behandlingen af sagen indsender
fyldestgørende dokumentation for en anden diagnosticeret varig funktionsnedsæt-
telse, som ikke er nævnt i ansøgningen, vil denne funktionsnedsættelse også blive
inddraget i sagen.
2.3. Anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at
understøtte sagsbehandling
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne finder det hen-
sigtsmæssigt, at der fastsættes rammer for anvendelse af kunstig intelligens til
screening af ansøgning om handicaptillæg m.v. Foreningerne finder, at en kortere
sagsbehandlingstid for ansøgere der lever op til dokumentationskravene vil være
et plus.
Datatilsynet bemærker at denne del af lovforslaget, efter tilsynets forståelse, har
til formål at understøtte en kortere sagsbehandlingstid i administrationen af handi-
captillæg. Datatilsynet bemærker, at tilsynet på baggrund af den foreslåede be-
myndigelsesbestemmelse ikke kan foretage en vurdering af, om retsgrundlaget er
tilstrækkeligt klart og præcist, og tilsynet opfordrer derfor til, ved udnyttelsen af be-
myndigelsesbestemmelsen, at Uddannelses- og Forskningsministeriet er særligt
opmærksom på disse krav. Datatilsynet henviser i den sammenhæng til afsnit
5.2.2 i tilsynets vejledning ”Offentlige myndigheders brug af Side 3 af 3 kunstig in-
telligens: Inden I går i gang”.
Side 10/12
Datatilsynet bemærker endvidere, at det forudsættes, at tilsynet høres på ny i for-
bindelse med udnyttelsen af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse.
Datatilsynet forudsætter desuden, at der, inden en kunstig intelligens-løsning ta-
ges i brug, vil blive foretaget den risikovurdering, som den dataansvarlige skal fo-
retage efter databeskyttelsesforordningens artikel 24, stk. 1. Tilsynet forudsætter
ligeledes, at der udarbejdes en konsekvensanalyse forud for at behandlingen
igangsættes, såfremt risikovurderingen viser, at behandlingen sandsynligvis vil
medføre høj risiko for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, jf. databe-
skyttelsesforordningens artikel 35, stk. 1.
Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og Danske Gymnasiers Sammenslut-
ning (DGS) anerkender og ser potentialet i optimering af sagsbehandling ved brug
og anvendelse af kunstig intelligens, men mener at det ikke skal være på bekost-
ning af korrekt sagsbehandling og retten til at et menneske behandler og gennem-
går ansøgninger for at sikre korrekt sagsbehandling. DSF og DGS ser derfor posi-
tivt på, at det i lovforslaget er beskrevet og afgrænset, at anvendelse af kunstig in-
telligens skal fungere som understøttelse af sagsbehandlingen. DSF bemærker, at
det desuden er vigtigt, at der tages særligt hensyn til persondata ved anvendelse
af kunstig intelligens, også i henhold til risiko for bias i afgørelser. DSF ser det der-
for positivt, at der er sat afgrænsninger i lovforslaget for anvendelse af kunstig in-
telligens.
Danske Handicaporganisationer (DH) og Sammenslutningen af Unge Med
Handicap (SUMH) er positive over for at inddrage kunstig intelligens, som f.eks.
screeningsværktøjer i sagsbehandlingen, med henblik på at nedbringe sagsbe-
handlingstiden. DH og SUMH understreger, at der skal være tale om en understøt-
telse ved sagsbehandlingen, som DH og SUMH dog bemærker også er nævnt i
bemærkningerne til lovforslaget.
Danske Universiteter finder det positivt, at der lægges op til mulighed for anven-
delse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til understøttelse af sags-
behandlingen efter SU-loven. Danske Universiteter ser gerne, at dette også bliver
en mulighed på andre administrative sagsområder.
Københavns Universitet opfordrer til at udvide hjemlen til at fastsætte regler om
brug af personoplysninger til udvikling af og brug af kunstig intelligens til universite-
ternes administration inden for AI Acts rammer. Med henvisning til myndigheds-
guidens afsnit 5.2, 6. og 7. afsnit opfordrer KU til at man overvejer, hvorledes myn-
dighedens særhjemmel til at afkræve dokumentation, der koster borgeren penge,
indskrives i loven.
Ministeriet bemærker, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil inde-
bære, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til, inden for ram-
merne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, at kunne fast-
sætte regler om, at der kan anvendes kunstig intelligens eller lignende digitale løs-
ninger til at understøtte sagsbehandlingen efter SU-loven. Arbejdet med anven-
delse af konkrete løsninger, herunder udarbejdelse og etablering af regler herom
Side 11/12
på bekendtgørelsesniveau, vil således forudsætte, at de generelle regler i databe-
skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven overholdes.
Ministeriet bemærker, at der forud for høring over lovforslaget har været dialog
mellem Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Datatilsynet i forhold til udvikling
af en AI-løsning til sagsbehandling på SU-området.
Ministeriet bemærker herudover, at relevante parter, herunder Datatilsynet, vil
blive inddraget i forbindelse med udarbejdelse af reglerne.
Ministeriet bemærker for så vidt angår Danske Universiteters bemærkning om, at
anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til understøttelse
af sagsbehandlingen også gerne må blive en mulighed på andre administrative
sagsområder, samt Københavns Universitet forslag om at udvide hjemlen til at
fastsætte regler om brug af personoplysninger til udvikling af og brug af kunstig in-
telligens til universiteternes administration, at dette ligger udenfor lovforslagets
område. Disse forslag medtages derfor ikke i lovforslaget.
2.4. Præcisering af regler i forhold til SU til solistuddannelsen og pastoralse-
minarieuddannelsen
Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og Danske Gymnasieelevers Sammen-
slutning (DGS) ser positivt på at bevare den udvidede SU-ramme til solistuddan-
nelsen og pastoralseminarieuddannelsen, da disse uddannelser ligger i forlæn-
gelse af afsluttet kandidatgrad. Der er især vigtigt at bevare, når maksrammen for-
kortes fra 70 til 58 klip, hvilket DSF og DGS fortsat stiller sig kritisk overfor.
Ministeriet bemærker, at der med det foreslåede er tale om en præcisering af gæl-
dende ret om SU til videregående uddannelser, hvorefter solist- og pastoralsemi-
narieuddannelsen er godkendt som uddannelser, der giver ret til SU.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indeholder det
fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:
• Bemærkningerne vedrørende § 1, nr. 3, er justeret således, at det frem-
går, at de krav, der forventes fastsat til minimumsdokumentation, alene
vedrører lægefaglig dokumentation for den uddannelsessøgendes diagno-
sticerede varige funktionsnedsættelse.
• Bemærkningerne vedrørende § 1, nr. 3, er justeret, så det fremgår, at det
fortsat er udgangspunktet, at SU-handicaptillæg tildeles fra ansøgnings-
tidspunktet, men at der dog kan fastsættes regler om, at hvis den varige
funktionsnedsættelse, der søges om SU-handicaptillæg på baggrund af,
først diagnosticeres efter indsendelse af ansøgningen, men inden styrel-
sen har truffet afgørelse i sagen, og den lægefaglige dokumentation ikke
viser, at funktionsnedsættelsen var til stede på ansøgningstidspunktet,
kan SU-handicaptillæg tildeles fra den måned, hvor den lægefaglige doku-
mentation viser, at den varige funktionsnedsættelse er diagnosticeret.
Side 12/12
• Bemærkningerne vedrørende § 1, nr. 3, er præciseret i forhold til, hvornår
en funktionsnedsættelse efter praksis anses for varig.
• Bemærkningerne vedrørende § 1, nr. 3, er præciseret, således at det
fremgår, at der i vurderingen af ansøgninger om SU-handicaptillæg i for-
hold til erhvervsevne alene indgår en vurdering af den uddannelsessøgen-
des evne til at påtage sig erhvervsarbejde.
• Bemærkningerne vedrørende § 1, nr. 3, er præciseret, således at det
fremgår, at der forventes fastsat regler om, at styrelsen som udgangs-
punkt alene vurderer retten til SU-handicaptillæg i forhold til den eller de
diagnosticerede varige funktionsnedsættelser, som den uddannelsessø-
gende søger på baggrund af, selvom der i ansøgningen og under sagens
behandling eventuelt nævnes andre mulige funktionsnedsættelser, der
ikke er diagnosticeret. Hvis den uddannelsessøgende under behandlingen
af sagen indsender fyldestgørende dokumentation for en anden diagnosti-
ceret varig funktionsnedsættelse, som ikke er nævnt i ansøgningen, vil
denne funktionsnedsættelse dog også blive inddraget i sagen.
Der er i lovforslaget herudover foretaget præciseringer af sproglig, redaktionel og
lovteknisk karakter.


Ministeren
Side 1/1
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed:
• Kommenteret høringsnotat til lovforslag nr. L 152 om ændring af SU-loven
(Minimumskrav til dokumentation m.v. ved ansøgning om
SU-handicaptillæg, anvendelse af kunstig intelligens til understøttelse af
sagsbehandling m.v.)
• Høringssvar
Med venlig hilsen
Christina Egelund
26. februar 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
ufm@ufm.dk
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
$dossier_documentnumber$
Offentligt
L 152 - Bilag 1
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25