Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/1
Ministeren
Dato
26-02-2025
J nr. 2025 - 46
Akt-id 578058
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, der sammenfatter hørings-
svarene, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag til lov om imple-
mentering af dele af energieffektivitetsdirektivet m.v.
Lovforslaget skal sikre nødvendige hjemler til implementeringen af det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektiv, samt enkelte øvrige lovændringer.
Lovforslaget var i høring fra den 30. oktober 2024 til den 27. november 2024.
Høringsnotatet og høringssvarene er vedlagt.
Den eksterne høring har ikke givet anledning til betydelige ændringer af den fo-
reslåede lovtekst. Der henvises til høringsnotatet for en grundigere gennem-
gang. Det skal bemærkes, at der i øvrigt er foretaget lovtekniske ændringer i
lovforslaget siden høringen.
Såfremt udvalget ønsker det, tilbydes en teknisk gennemgang af lovforslaget.
Lovforslaget forventes fremsat den 26. februar 2025.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Offentligt
L 148 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25


Side 1/20
Center
Center for undergrund, viden
og adfærd
Kontor
Kontor for klimadata og ener-
gieffektivitet
Dato
26-02-2025
J nr. 2025 - 46
Akt-id 574087
/ KLVAB
HØRINGSNOTAT
Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energian-
vendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og for-
skellige andre love (Implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdi-
rektiv, herunder indsamling af oplysninger om det offentliges energiforbrug og reno-
veringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffek-
tivitetskrav på varme- og køleområdet m.v.)
Forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasre-
duktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering
af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, herunder indsamling af oplysninger om
det offentliges energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i
offentlige udbud, energieffektivitetskrav på varme- og køleområdet m.v.) blev sendt i ekstern
høring den 30. oktober 2024 med frist for afgivelse af høringssvar den 27. november 2024.
Der er modtaget i alt 25 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 18 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
- BL – Danmarks Almene Boliger
- Dansk Erhverv
- Dansk Fjernvarme
- Dansk Industri
- Danske Bygningskonsulenter
- Danske Regioner
- Datacenter Industrien
- Energiforum Danmark
- Forbrugerrådet Tænk
- Foreningen af Rådgivende Ingeniører
- Forsyningstilsynet
- Frederiksberg Forsyning
- Green Power Denmark
- HOFOR
- KL
- Landbrug & Fødevarer
- SYNERGI
- Vedvarende Energi
Følgende 7 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
- Dansk Arbejdsgiverforening
- Arbejdstilsynet
- Danske Kloakmestre
Offentligt
L 148 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2/20
- Banedanmark
- Dataetisk Råd
- VELTEK
- Københavns Kommune
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennemgået efter-
fulgt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger for hvert emne. Ministeriets
bemærkninger er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold
henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Nr. 1 Bemyndigelser til at fastsætte regler om indberetning og offentliggørelse af offentligt
energi- og vandforbrug og renoveringer m.v., inkl. indberetninger og gældende ret
Nr. 2 Socialt boligbyggeri
Nr. 3 Hensyn til CO2-emissioner ved offentlige investeringer og aktiviteter
Nr. 4 Bemyndigelser til fastsættelse af regler om energieffektivitet m.v. i offentlige udbud
Nr. 5 Bemyndigelser til at fastsætte regler om finansierings-, informations- og tekniske
aktiviteter for at fremme energieffektivitet
Nr. 6 Bemyndigelser til at fastsætte regler om anvendelse af princippet om energieffektivitet
først
Nr. 7 Bestemmelser om ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling (REO)
Nr. 8 Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om kontraktlige forbrugerrettigheder for
fjernvarme, fjernkøling og varmt brugsvand
Nr. 9 Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om kommunal varme- og køleplanlægning
Nr. 10 Bemyndigelser til at fastsætte regler om cost-benefit-analyser og overskudsvarme
m.v.
Nr. 11 Øvrige bemærkninger
Side 3/20
Ad nr. 1: Bemyndigelser til at fastsætte regler om indberetning og offentliggørelse af
offentligt energi og vandforbrug og renoveringer m.v., inkl. indberetninger og
gældende ret
Danske Regioner bemærker, at de allerede i dag har en strategi om ”Grønne Hospitaler”, der
bl.a. rummer målsætningen om at halvere regionernes samlede CO2-udledninger inden
2035, og mener derfor, at det kan være overflødigt med nye regler, der pålægger regionerne
en praksis med energieffektivitet ift. bygningsmassen. Danske Regioner tager forbehold for
den konkrete udmøntning af bemyndigelsen, der relateres til energieffektivitetsdirektivets
artikel 6 (energirenoveringsforpligtigelsen), og opfordrer til, at der bruges modeller, som
videst muligt reducerer og minimerer de administrative byrder ifm. rapportering.
Endvidere mener Danske Regioner, at bemyndigelsen om at fastsætte regler om
indberetning og offentliggørelse af offentligt energi og vandforbrug og renoveringer vil udløse
væsentlige administrative byrder og tidskrævende opgaver. Derfor påpeger Danske
Regioner, at udmøntning af forslaget bør målrettes på et digitalt set-up for rapportering og
indberetning. Det er afgørende for Danske Regioner, at rapporteringsmodellen bliver
administrativt enkel. Danske Regioner mener, at lovforslaget kan have økonomiske
konsekvenser, og ønsker derfor kompensation svarende til de afledte økonomiske
konsekvenser for regionerne.
Dansk Erhverv mener, at kravet om energirenovering af offentlige bygninger fra
energieffektivitetsdirektivet bør indfries i sammenhæng med kravet til offentlige bygninger fra
det omarbejdede bygningsdirektiv. Dansk Erhverv foreslår, at der bør ses på mulighederne
for at fremme alternative finansieringsmetoder til offentlige energirenoveringer.
Dansk Industri støtter forslaget om at kunne fastsætte regler om indberetning og
offentliggørelse af offentlige institutioners energi- og vandbrug.
Energiforum Danmark er bekymret for om den hjemmel, der gives ift. reglerne om
energieffektivisering i offentlige bygninger, er tilstrækkelig set ift. direktivets ambitionsniveau
og stiller spørgsmål om der ud fra de givne rammer, vil kunne stilles krav om andet end tiltag
med korte tilbagebetalingstider, endsige stille krav om renoveringer.
KL fremhæver, at såfremt kommunerne pålægges at indberette oplysninger om energi- og
vandforbrug til statslige myndigheder, vil det være en ny administrativ opgave for
kommunerne og dermed afkræve DUT-forhandlinger.
Synergi bemærker, at ministerens bemyndigelser til at fastsætte krav til gennemførelse af
årligt energisparemål på 1,9 pct. og årligt krav om renovering af 3 pct. af den offentlige
sektors bygningsareal, bør være tilstrækkeligt stærke til at sikre gennemførelse af kravene
og foreslår derfor, at § 13, stk. 2, nr. 4 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion ændres fra ”gennemføre energibesparelsesaktiviteter, når de udgifter,
som er forbundet med aktiviteten, forventes at blive modsvaret af driftsbesparelser inden for
kortere tid” til at ”gennemføre energibesparelsesaktiviteter i overensstemmelse med
opnåelse af mål for energibesparelser jf. § 4, stk. 3 eller opfyldelse af nationale forpligtelser i
medfør af EU-direktiver”.
Side 4/20
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at direktivets forpligtelser om
energisparemål og renoveringer for den offentlige sektor skal gennemføres i national ret.
Energistyrelsens beregninger viser, at energisparemålet på 1,9 pct. årligt fra 11. oktober
2025 forventes at blive indfriet ud fra de tiltag, som allerede er iværksat i dag, til og med
2028.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekræfter, at der efter § 13, stk. 2, nr. 4 i lov om
fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, der beskriver generelle regler
for energieffektivitet, fremgår hjemmel til at ”gennemføre energibesparelsesaktiviteter, når de
udgifter, som er forbundet med aktiviteten, forventes at blive modsvaret af driftsbesparelser
inden for kortere tid”. Ministeriet bemærker, at den nævnte bestemmelse er af generel
karakter og at den er suppleret af mere specifikke regler, når det gælder offentlige
bygninger. Navnlig er der efter § 21 og 22 i lov om fremme af energibesparelser i bygninger
bemyndiget hjemmel til klima-, energi- og forsyningsministeren til at stille krav om, at der kan
gennemføres energibesparelsesprojekter i bygninger, blot investeringen er rentabel inden for
investeringens estimerede levetid. Ministeriet vurderer herudfra, at der vil kunne udmøntes
regler, der kan gennemføre direktivets forpligtelser om energisparemål og renoveringer for
så vidt angår den offentlige sektor.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer, at dataindhentning i videst muligt omfang
vil blive baseret på allerede tilgængelige datakilder, fx BBR-data og energimærkningsdata,
som løbende skal opdateres, jf. lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 19.
Energistyrelsen arbejder aktuelt med at validere og opgøre forpligtelsernes omfang ud fra
allerede tilgængelige datakilder. Der kan være situationer, hvor datakilderne ikke indeholder
tilstrækkelige data, hvorfor data skal indberettes eller indhentes på anden vis. Udmøntning af
regler om indberetning og indhentning m.v. vil fremgå af bekendtgørelse.
Ad nr. 2: Socialt boligbyggeri
BL - Danmarks almene boliger foreslår, at gengivelsen af direktivets § 6, stk. 1, om
undtagelse af socialt boligbyggeri, som fremgår på lovforslagets side 29, bør udgå af hensyn
til, at det kan give anledning til forvirring, hvis bemærkningen fremgår, da almene boliger
ikke er omfattet af begrebet offentlige organer. Dernæst fremhæves, at almene boliger ikke
er omfattet af offentlige organer, og derfor ikke er omfattet af kravet om renovering af 3 pct.
af det samlede etageareal fsva. artikel 6 i energieffektivitetsdirektivet, hvorfor sætningen
”Socialt boligbyggeri kan undtages for forpligtelsen, hvis renoveringen ikke vil være
omkostningsneutral, eller hvis renoveringen vil føre til huslejestigninger” bør udgå fra
bemærkningerne til lovforslaget.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at den citerede tekst indeholdende ”so-
cialt boligbyggeri” er en gengivelse af ordlyden af direktivets artikel 6, stk. 1. Det ligger ikke
inden for rammerne af lovforslaget at foretage ændringer i ordlyden af et direktivs bestem-
melse, når bestemmelsen citeres. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i, at al-
mene boligselskaber ikke er omfattet af definitionen af offentlige organer, og almene bolig-
selskabers ejede bygninger er derfor ikke omfattet af forpligtelsen ved artikel 6. stk. 1.
Side 5/20
Ad nr. 3: Hensyn til CO2-emissioner ved offentlige investeringer og aktiviteter
Dansk Industri og Synergi foreslår at tilføje ”over hele livscyklussen” til ny § 13, stk. 4, nr. 1. i
lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, hvortil der i lovforslaget
fremgår at, der skal tages ”hensyn til CO2-emissioner i forbindelse med investeringer og
aktiviteter”.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse til § 13,
stk. 4 nr. 1, sker med henblik på indfrielse af direktivets krav om at tilskynde offentlige
aktører til at tage hensyn til CO2-emissioner ved offentlige investeringer og aktiviteter, og
ikke med henblik på et krav i direktivet om, at offentlige aktører skal udføre specifikke tiltag.
Det bemærkes i tillæg hertil, at det ikke i alle tilfælde ved offentlige investeringer og
aktiviteter vurderes hensigtsmæssigt at udføre en livscyklusanalyse, bl.a. da det kan være
omkostningstungt, såfremt der ikke forelægger den fornødne data e.l. Bestemmelsen
fremsættes således uden at indføre ”over hele livscyklussen”, da det giver den nødvendige
fleksibilitet til at tage hensyn til CO2-emissioner ved offentlige investeringer og aktiviteter
over hele livscyklussen, hvor det vurderes hensigtsmæssigt.
Ad nr. 4: Bemyndigelser til fastsættelse af regler om energieffektivitet m.v. i offentlige
udbud
Danske Regioner bemærker, at såfremt der indføres krav om energieffektivitet i fremtidige
udbud, vil der være risiko for, at ordregivende myndigheder kan miste en del fleksibilitet, der
i dag er med til at fremme optimal konkurrence. Samtidigt er der risiko for, at kommende krav
på området kan skabe nye opgavebyrder i form af proceskrav og transaktionsomkostninger.
Det er afgørende for Danske Regioner, at fleksibiliteten i udbud bevares. Hertil fremhæves,
at regionerne pt. inddrager hensyn til livscyklusbetragtninger og krav om høj
energieffektivitet i relevante udbud.
Danske Regioner fraråder, at offentlige ordregivere pålægges byrder om at dokumentere, at
det ikke er teknisk muligt at kræve høj energieffektivitet i et udbud.
Danske Regioner er i øvrigt uenige i vurderingen af, at udmøntningen af bemyndigelserne
ikke vil føre til økonomiske konsekvenser af betydning. Danske Regioner påpeger, at den
konkrete udmøntning af reglerne potentielt kan føre til reduceret fleksibilitet og manøvrerum
for offentlige ordregivere til at tilrettelægge udbud, der videst muligt fremmer en gunstig
konkurrencesituation, hvilket kan medføre højere priser på produkter. Såfremt der skulle
komme økonomiske konsekvenser, ønsker Danske Regioner at disse kompenseres.
BL – Danmarks Almene Boliger mener, at konsekvenserne af at stille betingelser for byggeri
og renoveringer i forbindelse med offentlige udbud er meget uklare. Dertil stilles der
spørgsmål til, om regler om energieffektivitet i offentlige udbud vil fordyre byggeriet med
stigende huslejer til følge, fordi energibesparelser ikke modsvarer større byggeomkostninger,
samt om regler om energieffektivitet i offentlige udbud vil give bindinger ift. materialevalg, og
om dette har betydning for byggeriets langsigtede holdbarhed og livscyklus.
Side 6/20
Dansk Fjernvarme påpeger, at de læser lovbemærkningerne således, at bemyndigelserne
om offentlige udbud forventes alene at skulle anvendes til minimumsimplementering. Men
skriver også, at bemyndigelsen ikke bør give ministeren videre rammer til at fastsætte regler,
der medfører krav om indkøb til ordregivende myndigheder.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører anbefaler, at der sikres klare retningslinjer for, hvordan
energieffektivitet dokumenteres og vurderes i udbud, og bemærker at det er afgørende, at
reglerne præcist definerer, hvilke ordregivende organer og enheder, der er omfattet.
KL opfordrer til, at udmøntningen af regler om krav om energieffektivitet i offentlige udbud
sker med fokus på at minimere administrative byrder for kommunerne. KL bemærker, at
kommunerne allerede stiller relevante energikrav i forbindelse med udbud, herunder gennem
Staten og Kommunernes Indkøbsservice. Det anbefales derfor, at ny regulering
harmoniseres med eksisterende praksis for at udgå overlap og sikre en sammenhængende
indsats. Dertil opfordres til, at eventuelle krav til ordregivere indføres, så der pålægges så få
administrative byrder som muligt.
Danske Bygningskonsulenter fraråder, at § 21, stk. 1, nr. 7-9 i lov om fremme af
energibesparelser i bygninger ændres, da disse tre bestemmelser i bemyndigelsen er med til
at sikre fremme af energibesparelser og øger energieffektivitet i offentlige bygninger. Danske
Bygningskonsulenter fremhæver, at mange offentlige bygningsejere ikke har valgt at
energimærke bygningerne, og at dette bl.a. medfører, at bygningsejerne ikke kender
bygningernes potentiale for energibesparelser. I forlængelse af dette pointeres det, at det
fulde energibesparelsespotentiale ikke kan opnås, hvis de tre bemyndigelser i § 21, stk. 1,
nr. 7-9 ophæves.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker indledningsvist, at de foreslåede bestem-
melser vil udgøre bemyndigelser til de konkrete regler, som vil kunne fastsættes til imple-
mentering af energieffektivitetsdirektivets forpligtelser om energieffektivitetskrav m.v. i offent-
lige udbud. De konkrete krav vil således først fastsættes ved bestemmelsernes udmøntning.
Ved kravenes udmøntning vil der anlægges en minimumstilgang, således at der ikke vil stil-
les krav, der går videre end de krav, som Danmark er forpligtet til at fastsætte i medfør af
energieffektivitetsdirektivet. De nye udbudsforpligtelser er fastsat i energieffektivitetsdirekti-
vet som en del af en række bestemmelser om den offentlige sektors rolle som forbillede.
Udmøntningen af de foreslåede bestemmelser vil ske i forbindelse med bekendtgørelsesud-
arbejdelsen. Det er således først der, at der vil tages stilling til de endelige krav, som vil
skulle fastsættes. I den proces vil reglerne som udkast sendes i høring, hvortil der igen vil
være mulighed for at komme med bemærkninger.
Med hensyn til kravet om offentliggørelse bemærkes, at det er Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriets forståelse, at det vil være tilknyttet de offentliggørelseskrav, som i forvejen
påhviler offentlige ordregivere ved offentlige udbud om offentliggørelse i Tenders Electronic
Daily (TED), og at der blot vil være tale om et nyt felt, som vil skulle udfyldes. Offentliggørel-
sen vil sikre transparens overfor bl.a. borgere og interessenter.
Side 7/20
De nye regler vil blive introduceret med vejledende materiale. Der vil være fokus på at sikre
en sammenhængende indsats, der vil kunne lette de ordregivende myndigheders admini-
stration.
Med hensyn til eventuelle konsekvenser for markedet bemærkes, at regler svarende til dem,
der vil fastsættes i Danmark, vil fastsættes på tværs af EU, idet de vil følge af EU-forpligtel-
ser. Det forventes, at de vil kunne være med til at understøtte markedsudviklingen af produk-
ter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder med høj energieffektivitet. Det er end-
videre forventningen, at det faldende energiforbrug, som vil følge af energieffektivitetskra-
vene, over tid som udgangspunkt vil føre til samlede besparelser for de offentlige ordregi-
vere.
Såfremt de udmøntende krav vil føre til økonomiske udgifter, herunder for kommuner og re-
gioner, vil de skulle belyses og håndteres i forbindelse med processen for bekendtgørelsens
udarbejdelse.
Med hensyn til ophævelsen af bemyndigelserne i § 21, stk. 1, nr. 7-9, lov om fremme af
energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, bemærkes,
at de indholdsmæssigt vil kunne rummes inden for den foreslåede § 12 i lovforslagets § 1,
nr. 4, således at disse bestemmelser om energieffektivitet i offentlige udbud samles i én lov.
Ad nr. 5: Bemyndigelser til at fastsætte regler om finansierings-, informations- og
tekniske aktiviteter for at fremme energieffektivitet
Danske Regioner mener, at det er vanskeligt at vurdere potentielle implikationer af
bemyndigelsen om fastsættelse af regler om finansierings-, informations- og tekniske
aktiviteter, da der mangler klarhed over hvilke finansieringsmekanismer, der skal understøtte
implementeringen af energieffektivitetsdirektivet. Danske Regioner opfordrer til, at rammerne
for indsamling af data gøres simple, så der ikke kommer nye administrative opgaver for
regionerne. Dertil opfodrer de til gennemsigtighed og transparens ift.
finansieringsinstrumenter, der skal bidrage til understøttelse af implementeringen af
direktivet. Danske Regioner ønsker, at Europa-Kommissionens henstilling om, at
medlemsstaterne skal støtte de offentlige organer, inddrages i den danske implementering af
direktivet.
KL anbefaler, at finansiering og teknisk assistance udformes, så det i videst muligt omfang
understøtter kommunernes eksisterende arbejde.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at den del af lovforslaget, som
omhandler indsamling af data om finansiering af energieffektivitet, jf. lovforslagets § 1, nr.
20, udgår af lovforslaget, da den påkrævede data forventes at kunne fremskaffes ved
bearbejdning af eksisterende og allerede tilgængelig data. Ift. de øvrige bemærkninger i
høringssvarene, så vil disse blive inddraget under det videre arbejde med lovforslaget.
Side 8/20
Ad nr. 6: Bemyndigelser til at fastsætte regler om anvendelse af princippet om
energieffektivitet først
Danske Regioner mener, at der ifm. anvendelse af princippet om energieffektivitet først kan
opstå behov for at nuancere afvejningen af hensyn til regionernes opgaver (fx hensyn til
patienter og levering af sundhedsydelser) som det primære princip over for energieffektivitet.
Dertil mener Danske Regioner, at der kan være behov for at tage konkret stilling til
anvendelse af princippet om energieffektivitet først i takt med, at udmøntningen af de
foreslåede bemyndigelser foreligger. Danske Regioner forudsætter i den forbindelse
kompensation svarende til de afledte økonomiske konsekvenser, der følger af den konkrete
udmøntning.
KL understreger, at der er behov for at bevare kommunernes selvbestemmelse, og at
kommunerne kan træffe politiske beslutninger, som bedst tilgodeser deres lokale behov ift.
anvendelse af princippet om energieffektivitet først.
Forsyningstilsynet vurderer, at princippet om energieffektivitet først ikke er konkret defineret,
derfor vurderer de, at varetagelsen af anvendelsen af princippet bør ske
omkostningseffektivt. Forsyningstilsynet forstår desuden, at de ”større
investeringsbeslutninger”, der nævnes fsva. anvendelse af princippet, tolkes som
investeringsbeslutninger med en værdi af mere en 100 mio. € eller 175 mio. € for
infrastrukturprojekter for energisystemer.
Landbrug & Fødevarer giver udtryk for et ønske om, at princippet om energieffektivitet først i
højere grad vil skulle integreres i hhv. elforsyningsloven og gasforsyningsloven, herunder ift.
kravene til transmissions- og distributionsvirksomhedernes net- og systemplanlægning og
investeringsbeslutninger. Dertil ønsker Landbrug & Fødevarer at vide mere om, hvordan
princippet forholder sig til den seneste justering af elforsyningsloven, hvor netselskaber får et
tillæg til deres indtægtsramme ud fra et hensyn til øget elektrificering. Landbrug & Fødevarer
ønsker generelt at vide mere om, hvordan den kommende netmodel forholder sig til
princippet.
Energiforum Danmark bemærker, at der mangler hjemmel til definition af princippet om
energieffektivitet først.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører mener, at anvendelsen af princippet om
energieffektivitet først skal tage hensyn til effektiviseringer i forbrugs- og forsyningssektoren
og fremhæver i den sammenhæng en række energieffektive investeringer, som de mener
bør ligestilles og vurderes ift. hinanden og ift. alternative investeringer i produktions- og
distributionsanlæg.
Dansk Industri fremhæver, at der i Europa-Kommissionens henstilling om implementering af
energieffektivitetsdirektivets artikel 3 bl.a. står, at medlemsstaterne kan udvide anvendelsen
af princippet om energieffektivitet først ved fx at sænke tærsklerne for, hvornår princippet
skal anvendes. Dansk Industri vurderer, at der er et betydeligt energieffektivitetspotentiale,
som både er relevant ift. implementering af direktivets artikel 3 og artikel 8 om
energispareforpligtigelsen.
Side 9/20
SYNERGI mener, at anvendelsen af princippet om energieffektivitet først bør præciseres, og
foreslår at dette gøres ved at fastsætte regler for gennemførelsen af princippet. SYNERGI
opfordrer til, at princippet anvendes ambitiøst og ikke kun til, hvad der vurderes som absolut
nødvendigt for at overholde forpligtigelsen.
Green Power Denmark mener, at elforsyningsloven allerede bør overholde kravet fra
energieffektivitetsdirektivet om anvendelse af princippet om energieffektivitet først, da de
mener, at anvendelsen skal ske ud fra en afvejning af bl.a. forsyningssikkerhed og
samfundsøkonomi samt en overordnet ramme om rimelighed. Green Power Denmark
opfordrer derfor til, at lovbemærkningerne blødes op, og mener at lovbemærkningerne nu
skriver, at der ikke i dansk ret er adgang til fastsættelse af regler om anvendelsen af
princippet. Green Power Denmark vil bede Energistyrelsen bekræfte, at implementeringen af
princippet sker under hensyn til elforsyningslovens formålsparagraf, som ikke ønskes
ændret.
Green Power Denmark mener, at implementeringen af princippet om energieffektivitet først
sker på tværs af relevante bestemmelser i lovforslaget. Dertil mener de, at formålet med
princippet om energieffektivitet først kun kan opnås ved, at der fastsætte regler om, at
offentlige anlægsprojekter skal indeholde en vurdering af omkostninger til ændring af
eksisterende infrastruktur. Green Power Denmark mener også, at når princippet
implementeres, skal offentlige institutioner tage højde for både de økonomiske og
energimæssige omkostninger forbundet med det pågældende projekt. Green Power
Denmark mener, at bl.a. anlægsprojekter fra offentlige myndigheder bør forholde sig til
eksisterende forsyningsnet og synliggøre eventuelle økonomiske og energimæssige
omkostninger. Green Power Denmark mener, at både private og offentlige aktører skal
underlægges samme krav om synliggørelse af energiforbrug/energioptimering.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anerkender, at der ved anvendelsen af princippet
om energieffektivitet først kan være hensyn til andre samfundsinteresser, som har forrang for
energieffektivitet, herunder økonomiske og sundhedsmæssige perspektiver og andre socio-
økonomiske faktorer. Dette harmonerer med energieffektivitetsdirektivets præambelbetragt-
ning nr. 21, hvori det fremgår, at princippet altid bør anvendes ud fra en rimelighedsbetragt-
ning.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det i bemærkningerne til lovforslaget
fremgår, at energieffektivitet i høj grad allerede er et hensyn, som tages i betragtning. Elfor-
syningslovens og gasforsyningslovens formål er bl.a. at fremme effektiv energianvendelse,
jf. hhv. § 1, stk. 2, nr. 3, og § 1, stk. 2, hvorfor princippet om energieffektivitet først allerede
anses for at være indarbejdet i de krav, som de kollektive elforsyningsvirksomheder og
gastransmissionsselskaber, systemoperatører og gasdistributionsselskaber er underlagt i
henhold til elforsyningsloven og gasforsyningsloven.
Det er således vurderingen, at de ikke skal ændre deres planlægning som følge af direktivet,
om end de skal leve op til visse forpligtelser, jf. nedenstående.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har dog ikke hjemmel i elforsyningsloven og gasfor-
syningsloven til at fastsætte regler på baggrund af energieffektivitetsdirektivets forpligtelser i
Side 10/20
henhold til artikel 3 og artikel 27, hvorfor der med nærværende lovforslag skabes hjemmel til
at fastsætte regler fsva. artikel 3 og 27.
Fsva. anvendelse af princippet om energieffektivitet først henviser Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet til energieffektivitetsdirektivets præambelbetragtning nr. 21, hvori det frem-
går, at princippet ”bør anvendes ud fra en rimelighedsbetragtning, og at kravene fastsat i di-
rektivet ikke bør pålægge medlemsstaterne overlappende eller modstridende forpligtigelser,
hvis anvendelsen af princippet sikres direkte af anden lovgivning”. I den forbindelse bemær-
ker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at energieffektivitet allerede indgår som led i en
række sektorer via sektorlovgivningen, der stiller konkrete krav til aktørerne om at vælge
energieffektive alternativer. Fx stilles der i bygningssektoren krav om energieffektivitet, og
der er krav til produkters energimæssige ydeevne og krav til det offentlige om energieffektive
valg ved indkøb m.v. Ydermere henvises til den ovenfor beskrevne henstilling fra juli 2024,
hvori det bl.a. fremgår, at cost-benefit-metoder evt. kan fremmes ved udarbejdelse af ret-
ningslinjer, samt at ”i stedet for at stille krav om anvendelse af princippet gennem obligatori-
ske vurderinger bør private større investeringsbeslutninger være drevet af målrettede politi-
ske incitamenter”. Derfor mener Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at der er mange
sektorer, hvor princippet allerede anvendes i dag, og at modellen for implementering af ener-
gieffektivitetsdirektivets artikel 3 vil skulle udmøntes under hensyntagen til den omtalte præ-
ambelbetragtning 21 for at undgå dobbeltregulering og for at sikre den mest hensigtsmæs-
sige implementering.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det i energieffektivitetsdirektivets arti-
kel 3, stk. 1, angives, at der skal foretages en vurdering af energieffektivitetsløsninger, her-
under ressourcer og systemfleksibilitet på efterspørgselssiden, og at dette skal gøres ved
planlægning, politikker og større investeringsbeslutninger til en værdi af mere end 100 mio.€
eller 175 mio. € for transportinfrastrukturprojekter. Desuden angives bl.a. i Kommissionens
henstilling fra juni 2024 om retningslinjer for fortolkningen af artikel 3 for så vidt angår prin-
cippet om energieffektivitet først, at ”energieffektivitetsløsninger kan forstås som teknologier,
processer og praksis, der over tid reducerer eller flytter den mængde energi, der er er nød-
vendig for at opnå samme niveau af ydeevne, tjeneste eller varer”. Med dette forstår Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet, at de alternative beslutninger, der i visse tilfælde kan over-
vejes i forbindelse med anvendelse af princippet om energieffektivitet først, skal kunne opnå
samme mål som den oprindelige beslutning. I forpligtelsen er der ikke et krav om at vælge
det alternativ, der er mest energieffektivt.
Det bemærkes, at princippet om energieffektivitet først er defineret i elmarkedsdirektivets ar-
tikel 2, nr. 2, og gasdirektivets artikel 2. nr. 76, hvor der henvises til artikel 2, nr. 18, i forord-
ning (EU) 2018/1999. Heraf fremgår, at ”i forbindelse med energiplanlægning og med alle
beslutninger om energipolitik og energiinvestering i videst muligt omfang at tænke i alterna-
tive omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energiefterspørgsel
og energiforsyning mere effektive, navnlig ved hjælp af omkostningseffektive energibesparel-
ser i slutanvendelsen, initiativer vedr. efterspørgselsreaktion og mere effektiv omdannelse,
transmission og distribution af energi, samtidig med at målsætningerne i disse beslutninger
fortsat nås”.
For så vidt angår spørgsmål fra høringssvar fra Landbrug & Fødevarer vedr. princippet om
energieffektivitet først, bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet at det ikke forhol-
der sig til netselskabers tillæg til indtægtsrammen. Energistyrelsens kommende netmodel
skal simulere elektricitetens vej igennem elnettet. Netmodellen skal give Energistyrelsen for-
udsætningerne for at kunne monitorere og fremskrive kapaciteten og investeringsbehovet i
eldistributionsnettet og dermed levere et datagrundlag til at beregne netvirksomhedernes
fremtidige økonomiske ramme. Idet forpligtelser i henhold til princippet om energieffektivitet
Side 11/20
først endnu ikke er implementeret, og den kommende netmodel er en netteknisk model, for-
holder denne sig ikke til princippet om energieffektivitet først.
Ad nr. 7: Bestemmelser om ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling (REO)
Danske Regioner opfordrer til, at regionerne fremover bliver en del af REO og mener, at
regional deltagelse i rådet kan være en mulighed for at synliggøre og dele erfaringer om
vilkår, rammer og præmisser, som knytter sig til arbejdet for øget energieffektivitet og
energibesparelser i regionernes bygningsmasse.
BL – Danmarks Almene Boliger finder det positivt, at REO fremover skal kunne yde
rådgivning om aktiviteter i relation til sårbare grupper, men anbefaler, at termen ”socialt
boligbyggeri” erstattes med ”almene boliger”, alternativt at ”og personer, som bor i socialt
boligbyggeri” udgår af bestemmelsen.
Forbrugerrådet Tænk og Energiforum Danmark opfordrer til, at REO får en bevilling til at
understøtte aktiviteter med rådgivning ift. sårbare grupper. Energiforum Danmark mener
dertil, at Energistyrelsen skal tildeles en øremærket bevilling til understøttelse af REOs nye
aktiviteter, og at det bør afklares, hvor det faglige ansvar for den pågældende rådgivning
skal placeres.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører mener, at det er afgørende at det sikres, at REO får
de nødvendige ressourcer, og at REO enten styrkes med sekretariatsbistand eller tildeles
midler til at gennemføre og/eller indkøbe de nødvendige analyser og udredninger.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører ønsker forsat at være en del af REO.
KL forbeholder sig retten til at kunne stå uden for eventuelle anbefalinger fra REO rettet mod
kommunerne.
Dansk Industri støtter intentionerne med ændring af REO, der medfører en udvidelse af
rådets arbejdsområder, så det også kan yde rådgivning til regionale og lokale
beslutningstagere ift. sårbare grupper, men at udvidelser i rådets arbejdsområder bør følges
op af en udvidelse af faglig og administrativ support. Dansk Industri foreslår, at REO hurtigst
muligt får som opgave at rådgive ministeren om definitionen, aktiviteterne, m.v. ift. sårbare
grupper.
SYNERGI bakker ligeledes op om udvidelsen af REO’s ansvarsområde, og at der afsættes
ressourcer, som rådet kan disponere over til udarbejdelse af analyser og udvidet
sekretariatsbetjening.
Vedvarende Energi støtter, at REO’s opgaver udvides fsva. rådgivning om sårbare grupper,
men mener også, at REO fortsat skal arbejde for at styrke koordineringen og fremme
udviklingen af den samlede energisparerindsats.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at Rådet for Energieffektiv Omstilling
(REO) fortsat vil have til formål at rådgive om energibesparelser og energieffektivitet. Det har
været et fælles ønske fra både rådsmedlemmer og klima-, energi- og forsyningsministeren,
Side 12/20
at REO får udvidet sit rådgivningsområde til yderligere at omhandle energieffektivitet bredere
set end energibesparelser, med henblik på at levere mere aktuel og anvendelig rådgivning.
REO kan med forretningsorden fra 1. januar 2025 selv beslutte formatet for rådgivning.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der ikke er tale om en udvidelse af råd-
givningsopgaven, men nærmere de emner som Rådet har mulighed for at rådgive omkring.
Opgaven vedrørende sårbare grupper vurderes at være af begrænset omfang, og ministeriet
vurderer derfor samlet set, at lovforslaget ikke medfører behov for yderligere ressourcer til
REO.
Med hensyn til inddragelse af regionale aktører som rådsmedlemmer vil sekretariatet for
REO tage kontakt til Danske Regioner for at fortsætte dialogen om dette.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvidere, at ”personer, der bor i socialt
boligbyggeri” er den formulering, som fremgår af energieffektivitetsdirektivet, men ministeriet
er enig i, at formuleringen ”personer, der bor i alment boligbyggeri” i en dansk sammenhæng
vil være mere retvisende, og lovforslaget justeres derfor i overensstemmelse hermed.
Ad nr. 8: Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om kontraktlige
forbrugerrettigheder for fjernvarme, fjernkøling og varmt brugsvand
Dansk Fjernvarme og KL bemærker, at energieffektivitetsdirektivets krav om kontraktlige
forbrugerrettigheder for varme, køling og varmt brugsvand i høj grad allerede opfyldes i dag,
og opfordrer til, at der fastsættes regler, der lægger sig tæt op ad de gældende regler og
praksis, og at de nye regler tilpasses de danske forhold.
Frederiksberg Forsyning opfordrer til, at der indsættes eller henvises til en definition af
slutkunder og slutbrugere i den nye lov om varmeforsyning og lov om fjernkøling for at undgå
misforståelser og for at opnå ensartethed med eksisterende regulering om levering af
fakturerings- og forbrugsoplysninger. Endvidere opfordrer Frederiksberg Forsyning til, at det
ikke bliver fjernvarme- eller fjernkøleleverandørens ansvar, at slutbrugere får et resumé af de
vigtigste kontraktbestemmelser, herunder priser og tariffer, som lovforslaget ellers foreslår
nu, men den faktureringsansvarliges ansvar, hvilket også flugter med den eksisterende
ansvarsfordeling om levering af fakturerings- og forbrugsoplysninger.
SYNERGI opfordrer til, at lovforslaget tildeler ministeren beføjelser vedr. brugernes adgang
til data om fjernvarme og fjernkøling for at understøtte forsyningsdigitaliseringsprogrammets
arbejde med frisættelse af data.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det følger af energieffektivitetsdirekti-
vets artikel 21, at Danmark skal sikre, at slutkunder og slutbrugere tildeles en række rettighe-
der med henblik på at styrke beskyttelsen af forbrugere af fjernvarme, fjernkøling og varmt
brugsvand.
Med lovforslaget lægges der op til, at den grundlæggende ret til en kontrakt med fjernvarme-
og fjernkølingsleverandøren samt et resumé af de vigtigste kontraktbestemmelser, herunder
priser og tariffer, fastsættes som materiel bestemmelse i varmeforsyningsloven og ved
bemyndigelse i fjernkølingsloven. Endvidere indføres der bemyndigelser i varmeforsynings-
og fjernkølingsloven, som gør det muligt at fastsætte de nærmere regler om
forbrugerrettigheder og krav til kontraktens indhold på bekendtgørelsesniveau på samme
Side 13/20
måde, som det i dag kendes fra el- og gassektoren. Det er Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets vurdering, at dette sikrer den bedste efterlevelse af direktivets krav,
og at det samtidig skaber parallelitet på tværs af forsyningsområder.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig, at energieffektivitetsdirektivets krav om
kontraktlige forbrugerrettigheder for fjernvarme og varmt brugsvand i høj grad allerede
efterleves af fjernvarmeleverandørerne i dag. Ministeriet bemærker endvidere vigtigheden i,
at reglerne fra direktivet ordlydsimplementeres for at følge praksis for implementering af EU-
lovgivning, og at der derfor er begrænset mulighed for at fravige ordlyden i direktivet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enige i, at der bør henvises til definitionen af
slutkunder og slutbrugere i den nye varmeforsynings- og fjernkølingslov med henblik på at
undgå misforståelser og for at opnå ensartethed med eksisterende regulering om levering af
fakturerings- og forbrugsoplysninger. Dette er derfor præciseret i lovforslagets
bemærkninger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er desuden enige i bemærkningen vedrørende, at
fjernvarme- eller fjernkøleleverandøren ikke skal have ansvaret for, at slutbrugere modtager
et resumé af de vigtigste kontraktbestemmelser, herunder priser og tariffer. Dette skyldes, at
det er uhensigtsmæssigt, at fjernvarme- eller fjernkøleleverandøren potentielt skal sende
individuelle oplysninger om kontrakt og priser til flere tusinder af forskellige slutbrugere.
Endvidere flugter det ikke med den eksisterende ansvarsfordeling for levering af
fakturerings- og forbrugsoplysninger fra Bekendtgørelse om energivirksomheder og
bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder og slutbrugere om energiforbrug
og fakturering m.v. Lovforslaget er derfor tilrettet således, at ministeren får bemyndigelse til
at fastsætte regler om bl.a. videredeling af oplysninger af de kontraktlige rettigheder,
hvorefter den konkrete ansvarsfordeling vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Det
forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, hvordan relevante kontraktoplysninger
videregives i tilfælde, hvor forbrugeren ikke er i et direkte kundeforhold med en fjernkølings-
eller varmedistributionsvirksomhed. Det kan fx være en ejerforening, når denne er i direkte
kundeforhold med leveranderøren, der bliver ansvarlig herfor.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvidere, at energieffektivitetsdirektivet
ikke omhandler brugernes adgang til data om fjernvarme og fjernkøling og
forsyningsdigitaliseringsprogrammets arbejde med frisættelse af data, hvorfor det falder
uden for lovforslaget at håndtere dette.
Ad nr. 9: Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om kommunal varme- og
køleplanlægning
Frederiksberg Forsyning og Dansk Fjernvarme ser positivt på udarbejdelsen af kommunale
køleplaner, men ønsker afklaring af, om kommunale køleplaner vil være på samme niveau
som kommunale varmeplaner, hvor specifikke områder er udlagt til visse typer af varmefor-
syning. Da fjernkøling er et kommercielt område, vil det ifølge Frederiksberg Forsyning være
vanskeligt at udlægge områder til enten fjernkøling eller individuel køling, da det vil be-
grænse selskabernes muligheder – både dem, der leverer fjernkøling, og dem, der leverer
individuel køling.
Frederiksberg Forsyning bemærker i forlængelse heraf, at fjernkøling er et kommercielt
område, og foreslår derfor en model, hvor køleplanen sætter rammerne for, hvor der er
områder, som egner sig til fjernkøling, uden at udlægge områder til enten fjernkøling eller
individuel køling.
Side 14/20
Dansk Fjernvarme opfordrer til, at der skabes en klar balance i kommunernes opgave som
planmyndighed for både varme og køling, så begge områder sikres samme kvalitet.
Frederiksberg Forsyning fremhæver, at det er uhensigtsmæssigt, at fjernkøleselskaberne
ikke kan eje varmepumper til samproduktion af varme og køling. De argumenterer for, at
fjernkøleselskaberne ikke må eje varmepumper, da dette medfører, at selskabet bliver en
varmeproducent, hvilket ikke er tilladt for et kommercielt selskab, fordi fjernvarmeselskaber
er monopolregulerede. De opfordrer til, at køle- og varmepumper til produktion af fjernkøling
og sideløbende udnyttelse af overskudsvarme fritages fra definitionen af varmeproduktions-
anlæg i § 2 i varmeforsyningsloven.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører støtter, at myndighedsgodkendelsen til fjernkøling
lægges over til kommunerne, men påpeger også, sammen med KL, at det bør fremgå af en
kommende bekendtgørelse, at køling bør sammentænkes med planlægningen af
varmeforsyningen. Endvidere bemærker KL og Dansk Fjernvarme, at kommunal
køleplanlægning bør tænkes sammen med de nye krav om cost-benefit-analyser for
udnyttelse af overskudsvarme.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører bemærker, at det i en kommende bekendtgørelse bør
præciseres, at de kommunale køleplaner bør indeholde planer for opsætning og anvendelse
af energilagring, herunder at energilagring skal integreres som en nøglekomponent i
forsyningen, hvis det er kost-effektivt for den enkelte case. Foreningen af Rådgivende
Ingeniører og Vedvarende Energi mener endvidere, at det er uklart i lovforslaget, hvad
konsekvensen er, hvis et fjernkølingssystem ikke kan anses som effektivt, og at det er uklart,
hvordan ministeren vil fastsætte regler om kriterierne for effektive fjernvarmesystemer.
HOFOR fremhæver, at fjernkøling i modsætning til fjernvarme- og vandsektoren ikke er et
monopol, men fungerer på kommercielle vilkår, hvorfor det ikke skal omtales på samme
måde som fjernvarme. HOFOR mener, at det vil være konkurrenceforvridende at sidestille
fjernkøling med fjernvarme, da fjernkøling ikke bør reguleres anderledes end konkurrerende
køleløsninger. HOFOR støtter endvidere, at planer for fjernkøling som minimum bør tage
hensyn til den relevante eksisterende energiinfrastruktur og foreslår, at det tillades, at der
kan gives mulighed for at krydse kommunegrænser, der hvor det markedsmæssigt giver
mening.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det følger af energieffektivitetsdirekti-
vets artikel 25, at kommuner med mere end 45.000 indbyggere skal udarbejde køleplaner.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at den positive forpligtelse til at
udarbejde kommunale køleplaner i direktivet er så tilstrækkelig klar og entydig til, at den bør
fastsættes med en bestemmelse i fjernkølingsloven, mens de konkrete krav til afgrænsning
og indhold af de kommunale køleplaner vil blive udmøntet på bekendtgørelsesniveau. Det er
Ministeriets forventning, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte en række nær-
mere forhold, som planerne bør indeholde. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt taget
endeligt stilling til de konkrete forhold, som køleplanerne bør indeholde, men det forventes,
at der i udmøntningen af reglerne vil blive taget højde for administration og ressourceforbrug
i kommunerne, herunder at direktivet implementeres ud fra et minimumsperspektiv.
Side 15/20
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke er til hinder for, at
den kommunale varme- og køleplanlægning, herunder godkendelse af planerne, kan sam-
mentænkes. Tilsvarende gælder for den kommunale varme- og køleplanlægning og cost-be-
nefit-analyserne. Det bemærkes endvidere, at direktivet ikke stiller krav til, på hvilket niveau
varme- og køleplanerne skal udarbejdes, herunder om planerne skal indeholde en konkret
udlægning af områder til enten kollektiv eller individuel varme- og køleforsyning, hvorfor det
ikke forventes at blive præciseret yderligere i lovforslaget. Hertil skal det yderligere bemær-
kes, at det ikke forventes, at der i udmøntningen af bemyndigelsen vil blive fastsat regler om,
at køleplanerne skal indeholde en konkret udlægning af områder til kollektiv og individuel kø-
leforsyning.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvidere, at regler om kriterier for effek-
tive fjernvarme- og fjernkølesystemer vil blive udmøntet på bekendtgørelsesniveau, herunder
hvilke kriterier som vil være gældende. Ministeriet kan desuden oplyse, at det forventes, at
definitionen på effektive fjernvarme- og fjernkølesystemer fra direktivets art. 26, stk. 1 vil
blive anvendt i udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse. Det er den samme opgørel-
sesmetode, som Danmark allerede anvender i dag.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enige i, at det bør fremgå af lovforslaget, hvilke
konsekvenser det vil have, hvis ikke et system efterlever kriterierne for effektive fjernvarme-
og fjernkølesystemer. En af konsekvenserne, som allerede er gældende i dag, er, at et fjern-
varmesystem ikke vil kunne få støtte fra fjernvarmepuljen, hvis ikke systemet efterlever krite-
rierne. Dette er indarbejdet i lovforslagets bemærkninger. Endvidere kan der henvises til
energieffektivitetsdirektivets artikel 26, stk. 5, hvor det fremgår, at ineffektive fjernvarmesy-
stemer skal udarbejde en plan for, hvordan systemet kan blive effektivt.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker herudover, at energieffektivitetsdirektivet
ikke omhandler regler for køle- og varmepumper til produktion af fjernkøling og udnyttelse af
overskudsvarme, hvorfor det falder uden for lovforslaget at håndtere. Ministeriet bemærker
desuden, at det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, hvordan kommuner kan vælge
at udarbejde køleplanerne på tværs af kommunegrænser, men at det ikke et krav i direktivet,
hvorfor det ikke giver anledning til at ændre i eksisterende regler om kommunal planlægning,
ejerskab og drift af fjernkølevirksomheder uden for kommunegrænser.
Ad nr. 10: Bemyndigelser til at fastsætte regler om cost-benefit-analyser og
overskudsvarme m.v.
Frederiksberg Forsyning bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, at der i fjernkølingsloven
indsættes en bemyndigelse til at fastsætte regler for datacentres udnyttelse af overskuds-
varme, medmindre datacentre skal anses som fjernkølingsanlæg. Frederiksberg Forsyning
foreslår derfor, at bemyndigelsen evt. skal ændres til, at ”Klima-, energi- og forsyningsmini-
steren fastsætter regler for fjernkølingsanlægs udnyttelse af overskudsvarme eller andre for-
mer for genindvinding af overskudsvarme”. Frederiksberg Forsyning bemærker også, at
cost-benefit-analyser ikke bør foretages af fjernkølingsanlægget, men af det fjernvarmesel-
skab, der måtte skulle aftage overskudsvarme fra fjernkølingsanlægget.
HOFOR støtter op om, at det skal undersøges, om det er muligt at udnytte eventuelle
synergier som fx overskudsvarme i forbindelse med fjernkøling, da der ofte kan være en
fornuftig businesscase bl.a. pga. den hensigtsmæssige placering nær et fjernvarmenet.
Side 16/20
HOFOR gør opmærksom på, at det er vigtigt, at det overvejes, hvordan fremme af synergier
mellem overskudsvarme og fjernkøling gøres nemmere at gennemføre i praksis.
Dansk Erhverv påpeger, at det er vigtigt, at regler om cost-benefit-analyser medtager alle
relevante forhold for at sikre anvendelse af overskudsvarme fra datacentre. Dansk Erhverv,
Datacenter Industrien og Dansk Industri bemærker, at mulighederne for at anvende
overskudsvarme skal baseres på konkrete vurderinger frem for generelle krav til alle
datacentre. Herunder påpeger Dansk Industri og Datacenter Industrien vigtigheden i, at cost-
benefit-analysen også tager højde for, om der er en aftager til overskudsvarmen, der kan
opfylde de nødvendige tekniske parametre for implementeringen mv. Datacenter Industrien
påpeger, at der bør tages hensyn til eksisterende infrastruktur eller konkrete planer om ny
infrastruktur, samt at cost-benefit-analysen skal være ’bred’, så den tager højde for hele
værdikæden, herunder også miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser for det
lokale samfund og alle de involverede parter.
SYNERGI anfører, at reglerne vedr. udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre bør blive
ambitiøse, og er kritiske overfor, at lovforslaget fastsætter bemyndigelse til, at visse anlæg
kan fritages fra at udarbejde en cost-benefit-analyse for udnyttelsen af overskudsvarme, og
begrunder dette med, at det netop er cost-benefit-analysen, der skal afgøre, om det er
teknisk og økonomisk gennemførligt at udnytte overskudsvarmen. Dansk Industri bakker
omvendt op om, at visse anlæg kan fritages fra at udarbejde en cost-benefit-analyse, hvis de
pågældende anlæg eksempelvis allerede anvender overskudsvarme, eller hvis det vurderes
uhensigtsmæssigt at undersøge muligheden for at udnytte overskudsvarme i tilfælde af, at
anlægget ligger for langt væk fra et fjernvarmenet.
Dansk Fjernvarme opfordrer til, at udarbejdelsen af cost-benefit-analyser skal ske på sy-
stemniveau og ikke på anlægsniveau, som det fremgår af lovforslaget nu, da der kan være
tilfælde, hvor det vil være svært at se gevinsten i at udnytte overskudsvarme, hvis kost-effek-
tiviteten kun analyseres på anlægsniveau.
Dansk Industri bemærker, at kravet om udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre kun
skal gælde, hvis cost-benefit-analysen viser, at det er teknisk og økonomisk gennemførligt,
herunder at dette skal vurderes fra sag til sag.
Dansk Erhverv, Datacenter Industrien, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Dansk Industri
og SYNERGI er positivt stemte over for regler, der skal øge udnyttelsen af overskudsvarme
og bemærker, at det bør ses i sammenhæng med det eksisterende prisloft på overskuds-
varme, som opfattes som en hindring for udnyttelsen af overskudsvarme. Dansk Industri og
Datacenter Industrien bemærker i den forbindelse, at det følger af direktivet, at medlemssta-
terne skal tilsigte at fjerne hindringer for udnyttelsen af overskudsvarme og yde støtte til an-
vendelsen af overskudsvarme, hvis anlæggene planlægges opført eller renoveret.
Forbrugerrådet Tænk støtter anvendelsen af overskudsvarme i fjernvarmesektoren, hvor det
giver mening, men er stærkt bekymrede over at fjerne prisloftet på overskudsvarme, da det
kan resultere i ringere forbrugerbeskyttelse, potentielt højere forbrugerpriser samt usikker-
hed om, hvorvidt udnyttelse af overskudsvarme reelt bidrager til den grønne omstilling.
Side 17/20
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enige i Frederiksberg Forsynings bemærkning
om, at det er uhensigtsmæssigt, at der indsættes en bemyndigelse til at fastsætte regler om
datacentres udnyttelse af overskudsvarme i lov om fjernkøling. Ministeriet vurderer, at be-
mærkningen giver anledning til at justere lovforslaget, således at bemyndigelsen i lov om
fjernkøling udgår. Hvad angår barrierer for udnyttelse af overskudsvarme fra fjernkøling, lig-
ger dette således uden for rammerne af nærværende lovforslag.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det ikke er fjernkølingsvirksomheden
eller fjernvarmevirksomheden, som skal udarbejde cost-benefit-analyser vedr. udnyttelse af
overskudsvarme. Det vil være den virksomhed, som har ansvaret for driften af de oplistede
anlæg (industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre), som også har ansvaret for, at der bli-
ver udarbejdet en cost-benefit-analyse, når anlægget opføres eller gennemgår en omfat-
tende renovering. Dette fremgår også af direktivet og vil blive præciseret i lovforslaget.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig bemærkningerne om den konkrete ud-
møntning af reglerne for cost-benefit-analyser, herunder evt. fritagelsesmuligheder, og be-
mærker, at der vil blive taget stilling til fritagelsesmulighederne i forbindelse med det videre
arbejde med implementeringen på bekendtgørelsesniveau. Ministeriet bemærker videre, at
direktivet så vidt muligt skal ordlydsimplementeres, uden at udmøntningen fraviger for meget
fra direktivteksten. Dette gælder bl.a. for cost-benefit-analyserne, som skal udarbejdes på
anlægsniveau og ikke på systemniveau, da der ellers er risiko for en overimplementering af
direktivet, herunder flere økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at reglerne i direktivet om bl.a. at tilsigte at
fjerne hindringer for overskudsvarme allerede efterleves. I denne vurdering lægges der bl.a.
vægt på, at bestemmelsen bruger ordlyden ”tilsigter”, hvilket betyder, at der ikke er direkte
krav om, at Danmark skal fjerne alle hindringer for udnyttelse af overskudsvarme. Det er Mi-
nisteriets tolkning, at medlemsstaterne skal forsøge at fjerne uhensigtsmæssige hindringer
for udnyttelse af overskudsvarme, hvor det giver mening i kontekst af national lovgivning,
miljø og økonomi.
Endvidere kan det fremhæves, at Danmark siden 2019 har fjernet en række hindringer for
udnyttelsen af overskudsvarme, fx ved at fjerne overskudsvarmeafgift på elbaseret over-
skudsvarme og ved en lempeligere afgift på øvrig overskudsvarme. Der er desuden indført
en mulighed for afgiftsfritagelse for overskudsvarmeleverandører, der indgår i Energistyrel-
sens Energieffektiviseringsordning. Derudover er overskudsvarmeleverandører blevet undta-
get fra administrative byrder og Forsyningstilsynets tilsyn.
Øvrige bemærkninger om prisloftet på overskudsvarme ligger uden for rammerne af nærvæ-
rende lovforslag.
Ad nr. 11: Øvrige bemærkninger
Danske Regioner støtter, at der med lovforslaget tilvejebringes hjemler til brug for
implementeringen af energieffektivitetsdirektivet, men udtrykker samtidigt bekymring for, at
implementeringen bliver unødigt bureaukratisk, og opfordrer i den sammenhæng til, at
mængden af nye regler begrænses, samt at eventuelle nye regler skal tage hensyn til
balancen mellem energieffektivitet og de administrative byrder, som nye regler kan medføre.
Danske Regioner mener, at implementeringen af direktivet vil medføre nye opgaver og
administrative og økonomiske byrder, særligt fsva. direktivets artikel 6 om offentlige
Side 18/20
bygninger. Danske Regioner ønsker, at kompensation for byrderne forhandles efter
gældende DUT-regler.
Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at energieffektivitet prioriteres højt i energipolitikken,
herunder at der skal være gennemsigtighed og let forståelighed ift. energimærkning, hvilket
også gælder for bygninger. Dernæst fremhæves, at sårbare grupper kan være særligt
udsatte for stigende energipriser, hvorfor der er brug for særlig politisk opmærksomhed på
disse grupper.
Dansk Erhverv henviser til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets køreplan for
energieffektivitet fra 2024 hvori det skønnes, at Danmark vil kunne opfylde sine
forpligtigelser vedr. energispareforpligtelsen, energireduktionsmålet i den offentlige sektor
samt EU’s fælles energisparemål uden at igangsætte nye tiltag. Dansk Erhverv vurderer, at
denne tilgang er utilstrækkelig ift. de samfundsøkonomiske potentialer, der findes i en styrket
energieffektivitetsindsats. Dansk Erhverv ønsker generelt en mere ambitiøs implementering
af direktivet.
SYNERGI ønsker, at der kommer en status på den fremtidige finansiering af
informationsindsatsen om at bevidstgøre om energieffektivitet for borgerne, da
finansieringen ifølge Finanslov 2025 står til at bortfalde ved årets udgang.
KL opfordrer til, at der i udformningen af de kommende regler om sårbare grupper tages
hensyn til lokale forskelle, så kommunerne kan tilpasse tiltagene til lokalområdernes
demografi.
SYNERGI mener, at ministeren bør udnytte beføjelser til at indføre målrettede
støtteordninger til sårbare grupper. SYNERGI er uenig i betragtningen om, der forventes at
være et lavt antal af husstande, der kan defineres som sårbare grupper, samt at der allerede
er en række initiativer og puljer, som disse husstande kan opnå støtte fra. SYNERGI
anbefaler i den forbindelse, at der udarbejdes modeller til understøttelse af sårbare grupper
med inspiration fra andre lande.
Sproglige justeringer
Dansk Fjernvarme opfordrer til, at ordet spildvarme konsekvensrettes til overskudsvarme i
hele lovforslaget, på trods af at direktivet anvender ordlyden spildvarme.
Dansk Fjernvarme og HOFOR bemærker, at der flere steder i lovforslaget henvises til
varme, hvor der rettelig bør henvises til køling.
Dansk Fjernvarme bemærker, at der i bemærkningerne på side 202, 4. afsnit, står
sætningen ”Operatøren af et fjernvarmesystem er således en varmeforsyningsvirksomhed,
som er driftsansvarlig for enten produktion, transmission eller distribution af et
fjernvarmesystem.” Dansk Fjernvarme opfordrer til, at det ændres til ”produktion,
transmission eller distribution i et fjernvarmesystem.” eller ”produktion, transmission eller
distribution af fjernvarme.
Side 19/20
Dansk Fjernvarme opfordrer til, at udtrykket ”primærenergi” i bemærkningerne på side 201,
næstsidste afsnit undgås, og begrunder det med, at definitionen er usikker. Dansk
Fjernvarme opfordrer endvidere til, at udtrykket ”reducere distributionstab” bør undgås eller
som minimum betinges, da det forekommer forsimplet, og ikke nødvendigvis vil være
problematisk i en forstad, hvis varmen kommer fra solvarme eller overskudsvarme fra
eksempelvis industri.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for de øvrige bemærkninger og understreger,
at der er fokus på, at hjemlerne, der kommer med nærværende lovforslag, skal bruges til,
hvad der vurderes nødvendigt for at implementere energieffektivitetsdirektivet.
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet bemærker at interessenter, i relevant omfang, vil
blive inddraget i forbindelse med udmøntningen af de bemyndigelser, der forekommer i lov-
forslaget.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anerkender, at energimærkning af bygninger er et
vigtigt værktøj til energieffektivisering og bemærker, at der løbende er fokus på at udvikle
ordningen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anerkender bemærkningerne til ordlyden vedr.
”spildvarme”, ”varmeproduktion”, ”Operatøren af et fjernvarmesystem er således en varme-
forsyningsvirksomhed, som er driftsansvarlig for enten produktion, transmission eller distribu-
tion af et fjernvarmesystem” og ”varme”. Ministeriet vurderer, at forslag til ændringer af ord-
lyd giver anledning til at ændre i lovforslaget.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at udtrykkene ”primærenergi” og ”redu-
cere distributionstab” anvendes direkte i direktivet, og ministeriet påpeger vigtigheden i, at
bestemmelserne fra direktivet ordlydsimplementeres for at følge gældende praksis for imple-
mentering af EU-lovgivning og for at undgå en overimplementering. Ministeriet vurderer der-
for, at disse to forslag ikke giver anledning til at ændre i lovforslaget.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der eksisterer en række støtteordnin-
ger såsom Varmepumpepuljen, Energirenoveringspuljen m.fl., herunder det netop genind-
førte håndværkerfradrag (2025), og at sårbare grupper også kan modtage støtte fra disse
ordninger. Antallet af husholdninger, som vil blive identificeret som sårbare, vil afhænge af
de valgte indikatorer og definitioner, og arbejdet hermed pågår pt. Baseret på det foreløbige
arbejde er forventningen, at antallet af sårbare husholdninger, i denne sammenhæng, vil
være relativt lavt, men dette arbejde pågår som nævnt stadig.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at Danmark skal leve op til kravene i
energieffektivitetsdirektivet. Direktivet omhandler primært krav til energibesparelser, som
Danmark til en vis udstrækning allerede ser ud til at indfri, jf. Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriets køreplan for energieffektivitet fra 2024. Danmark skal også levere energieffektivi-
tet på nye måder, hvor vi bruger energien klogere, får klimaeffekt og sikrer en sund økono-
misk balance i klimapolitikken. Energieffektiviseringer – europæisk og globalt – er et vigtigt
værktøj til at reducere forbruget af fossile brændsler og Danmark har den viden og erfaring,
der kan hjælpe andre lande i mål. Derfor har regeringen ved forhandlingerne i EU om energi-
effektivitetsdirektivet arbejdet for at løfte ambitionsniveauet for hele EU. Dertil bemærker mi-
nisteriet, at den konkrete implementering af energieffektivitetsdirektivet er uden for ram-
merne af dette lovforslag, der alene bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at
udstede de relevante konkrete bekendtgørelser.
Side 20/20
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at informationsindsatsen er en central
del af arbejdet for mere energieffektivitet, da den er med til at sikre veloplyste borgere og
fagfolk. Ministeriet bekræfter, at den særskilte bevilling til informationsindsatsen bortfaldt
med udgangen af 2024, hvor den fra 2025 finansieres inden for Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriets økonomiske ramme. Der vil være en offentlig informationsindsats bestå-
ende af online information og vejledning om energibesparelser, herunder information om re-
levante støttemuligheder, samt værktøjer til beregning og vurdering af relevante energispa-
reprojekter målrettet borgere, virksomheder og offentlige instanser. Dertil blev det på energi-
forligskredsmøde den 12. november 2024 besluttet at forlænge Videncenter for Energibe-
sparelser i Bygninger til og med 2026.


Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
København, den 27. november 2024
Høringssvar – Høring over forslag til Lov om ændring af lov
om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om
varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering af
dele af direktiv om energieffektivitet)
BL – Danmarks Almene Boliger har den 30. oktober 2024 modtaget Høring over udkast til
lovforslag om implementering af dele af energieffektivitetsdirektivet (EED).
Det er positivt, at der med lovforslaget er et styrket fokus på energieffektivitet og
energibesparelser, og at dette bør ske med afsæt i en social retfærdig grøn omstilling, som skal
afbøde væsentlige negative direkte eller indirekte virkninger af
energieffektivitetsforanstaltninger på lavindkomsthusholdninger eller sårbare grupper.
Bestemmelser om ændring af Rådet for Energieffektiv omstilling
Lovforslaget indeholder forslag til bestemmelser med henblik på at muliggøre ændringer af
Rådet for Energieffektiv Omstilling, så rådet fremover skal rådgive regeringen om
energieffektivitet, energibesparelser og relaterede emner, herunder om aktiviteter m.v.
målrettet lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde.
BL finder det positivt, at der lægges op til en styrkelse af rådet, så dette sammensættes af
medlemmer, der kan yde rådgivning om aktiviteter i relation til særlig sårbare grupper, som er i
tråd med energieffektivitetsdirektivet. Den almene boligsektor huser 1 mio. borgere og en større
andel af lavindkomsthusstande med en vis energibyrde. Således er den gennemsnitlige
husstandsindkomst 46 pct. mindre end for resten af boligmarkedet. Samtidig arbejdes der
intensivt med tiltag, der kan fremme energieffektiviteten i bygningsmassen og indfri
energibesparelser hos sårbare beboergrupper, og derfor stiller BL sig til rådighed som medlem
af rådet.
Social housing
Den foreslåede § 14 c giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om definitioner og
indikatorer om lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde, sårbare kunder, personer i
lavindkomsthusholdninger og personer, som bor i socialt boligbyggeri.
Begrebet socialt boligbyggeri stammer direkte fra direktivet, som omtaler ”social housing”. BL
bemærker, at vi ikke i Danmark har social housing/socialt boligbyggeri, men almene boliger
eller affordable housing, der huser en blandet beboersammensætning og også en stor andel af
den danske befolkning, som er i lavindkomsthusholdninger.
Offentligt
L 148 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
side 2
BL foreslår, at ordet ”social housing” erstattes af ”almene boliger”, der er det korrekte begreb i
dansk sammenhæng. Alternativt bør ”og personer, som bor i socialt boligbyggeri” udgå af
bestemmelsen.
Det fremgår af bemærkningerne til loven, nederst på side 29, at:
Ud over krav til opnåelse af energireduktioner i offentligt energiforbrug, ændres der i kravene
om renoveringer af offentlige bygninger. Det fremgår af energieffektivitetsdirektivet artikel 6,
stk. 1, at hver medlemsstat skal sikre, at mindst 3 pct. af det samlede etageareal i opvarmede
og/eller nedkølede bygninger med et samlet nytteetageareal over 250 m2, der ejes af offentlige
organer, skal renoveres så de mindst omdannes til næsten energineutrale bygninger (NZEB)
eller nulemissionsbygninger (ZEB) i henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne. Socialt
boligbyggeri kan undtages for forpligtelsen, hvis renoveringen ikke vil være omkostningsneutral,
eller hvis renoveringen vil føre til huslejestigninger.
Formuleringen kan give anledning til forvirring om de almene boligorganisationernes
forpligtelse. De almene boliger er ikke ”social housing”. Almene boligorganisationer er ikke
omfattet af begrebet offentlige organer som fastsat i direktivet, og derfor er almene boliger ikke
omfattet af kravet i direktivets artikel 6 om renovering af 3 pct. af det samlede etageareal. Der
er således ikke et formål med den citerede bemærkning, og den bør udgå.
Offentlige udbud
Den foreslåede § 12 giver Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte
regler om, at ordregivende myndigheder og ordregivende enheder i forbindelse med udbud skal
sikre
1) Overholdelse af krav om energieffektivitet m.v.
2) Anvendelse af princippet om energieffektivitet først.
3) Vurdering af gennemførligheden af at indgå langsigtede kontrakter om energimæssig
ydeevne, som fører til langsigtede energibesparelser, ved udbud af kontrakter vedrørende
tjenester med et betydeligt energiindhold.
4) Offentliggørelse af oplysninger om energieffektivitetsvirkningen af kontrakter i Tenders
Electronic Daily (TED)
Konsekvenserne af disse betingelser for byggeri og renoveringer forekommer meget uklare. Vil
det fordyre byggeriet med stigende huslejer til følge, fordi energibesparelser ikke modsvarer
større byggeomkostninger. Giver de bindinger i forhold til materialevalg, og har det dermed
betydning for byggeriets langsigtede holdbarhed og livscyklus.
BL anbefaler en nærmere analyse og belysning af disse forhold som grundlag for en senere
implementering.
side 3
BL forventer derfor også at blive inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelser
efter § 12, da reglerne vil have direkte indvirkning på den almene sektor.
BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
Deres ref.: thlk@danskerhverv.dk Side 1/2
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
6700 Esbjerg
J.nr.: 2024-1745
Den 27. november 2024
Dansk Erhverv høringssvar vedrørende forslag om lov om ændring af lov om
fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling,
lov om varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering af dele af direktiv
om energieffektivitet).
Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende forslaget om ændring
af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om
varmeforsyning og forskellige andre love (implementering af dele af direktiv om energieffektivi-
tet).
Dansk Erhverv støtter grundlæggende lovforslaget, der giver klima-, energi- og forsyningsmini-
steren bemyndigelse til at fastsætte nye regler på energieffektivitetsdirektivets område. Dansk Er-
hverv vil dog benytte anledningen til at udtrykke sine bekymringer for den foreslåede implemen-
tering af energieffektivitetsdirektivet, jf. klima-, energi- og forsyningsministerens køreplan for
energieffektivitet, der blev offentliggjort i juni 2024.
Dansk Erhverv ser energieffektivitet som et afgørende parameter i opnåelsen af Danmarks kli-
mamål, samt i at accelerere elektrificeringsgraden af det danske samfund, hvilket vil medføre
CO2e-reduktioner, øget forsyningssikkerhed, større energiuafhængighed og styrket konkurrence-
evne for danske virksomheder. Det kræver en ambitiøs og langsigtet energieffektivitetsindsats, og
derved en implementering af energieffektivitetsdirektivet, der afspejler denne ambition.
I den omtalte køreplan for energieffektivitet fra juni 2024 skønnes det, at Danmark vil kunne op-
fylde sine forpligtelser vedrørende energispareforpligtelsen, energireduktionsmålet i den offent-
lige sektor samt EU’s fælles energisparemål uden at igangsætte af nye tiltag. Dansk Erhverv vur-
derer ikke, at denne tilgang er tilstrækkelig i forhold til de samfundsøkonomiske potentialer, der
findes i en styrket energieffektivitetsindsats.
En mere ambitiøs implementering af disse centrale krav bør sammenkobles med implementerin-
gen af dele af det reviderede bygningsdirektiv, som bl.a. stiller krav om, at alle bygninger skal
være nulemissionsbygninger senest i 2050. Dansk Erhverv har længe advokeret for en parallel
implementering af energieffektivitetsdirektivet og bygningsdirektivet, og stiller sig derfor uforstå-
ende over for det begrænsede ambitionsniveau i implementeringen af energieffektivitetsdirekti-
vet.
Dansk Erhverv deler ønsket om en omkostningseffektiv implementering af kravet om energireno-
veringer af offentlige bygninger til næsten energineutrale bygninger (NZEB) eller nulemissions-
bygninger (ZEB), som der gøres rede for i køreplanen for energieffektivitet, og mener, at det vil
være fornuftigt at indfri kravet i sammenhæng med overlappende krav til offentlige bygninger i
bygningsdirektivet, herunder kravet til minimum energimæssig ydeevne i ikke-beboelsesbygnin-
DANSK ERHVERV
Side 2/2
ger (MEPS). Dansk Erhverv foreslår desuden, at der bør ses på mulighederne for at fremme alter-
native finansieringsmetoder til offentlige energirenoveringer, som kan anvendes inden for de ek-
sisterende offentlige anlægsrammer, såsom ESCO-finansiering eller f.eks. Kommuneleasing, som
i dag kan anvendes til bl.a. investeringer i offentlige bygningers tekniske installationer.
Fsva. bemyndigelsen til fastsættelse af regler om datacentres udnyttelse af overskudsvarme mv.,
ser Dansk Erhverv det som meget positivt, at potentialet for udnyttelse af overskudsvarme fra da-
tacentre fremmes gennem implementeringen af energieffektivitetsdirektivet. Det er vigtigt, at reg-
lerne om cost-benefit-analyser medtager alle relevante forhold for at sikre genbrug af overskuds-
varme, og at mulighederne for at anvende overskudsvarme fra datacentre baseres på konkrete
vurderinger frem for generelle krav for alle datacentre. Det indebærer bl.a., at det sikres, at der er
efterspørgsel fra en varmeaftager. Dansk Erhverv anbefaler desuden, at bestemmelsen samtænkes
med en ophævelse af det eksisterende prisloft på overskudsvarme, som i dag hindrer en lang
række overskudsvarmeprojekter.
Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål eller
behov for yderligere afklaring.
Med venlig hilsen
Thøger Lautrup Knøss
Politisk konsulent
Side 1/4
Fjernvarmens Hus
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000
mail@danskfjernvarme.dk
www.danskfjernvarme.dk
cvr dk 55 83 10 17
27. november 2024
Dansk Fjernvarmes høringssvar vedrørende udkast til lov-
forslag om implementering af dele af energieffektivitetsdi-
rektivet (EED)
Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar om udkast til lovforslag om implementering
i en række love af dele af cEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af
13. september 2023 om energieffektivitet og ændring af forordning (EU) 2023/955 (omar-
bejdning).
Hovedproblemstilling
Energieffektiviseringsdirektivet er ved EU-kommissionens forslag fra 15. juli 2021 og den
efterfølgende behandling af hhv. Europa-Parlamentet og Rådet blevet omfattende ændret
på en række punkter. På den ene side er Dansk Fjernvarme meget positivt stemt overfor
en række af ændringerne, hvoraf flere fint flugter med hvad der eksisterer i Danmark på
forhånd, på den anden side skal ændringer jo implementeres også i Danmark og kommer
derved til at afstedkomme regelændringer. Den detaljerede implementering af EED skal,
jf. forslaget, i stort omfang ske ved at tillægge ministeren en række beføjelser, og Dansk
Fjernvarme ser frem til tæt involvering ved disse udfyldelse.
Dansk fjernvarme ser umiddelbart ingen grund til at implementeringen strækkes ud over
det absolut nødvendige for at leve op til direktivet. Bortset dog fra nedenstående første
punkt.
Varmeplaner, køleplaner og overskudsvarme
Direktivet bestemmer, at alle kommuner med over 45.000 indbyggere skal udarbejde
varme- og køleplaner og desuden, at der skal udarbejdes cost-benefit-analyser mhp. ud-
nyttelse af overskudsvarme fra forskellige faciliteter herunder datacentre. Det giver rigtig
god mening.
De nuværende kommunale varmeplaner er alle blevet opgraderet som følge af energikri-
sen i 2022. Der er dog meget store forskelle i kvaliteten af de nuværende varmeplaner og
der findes ingen konkrete regler eller vejledninger for kommunal varmeplanlægning.
Køling og fjernkøling ligger udenfor for varmeforsyningsloven og kommunerne har derfor
hidtil haft en meget begrænset rolle i udførelsen af kølingsprojekter. De har derfor få erfa-
ringer med køleplanlægning. Men jf. udkastet til lovforslaget kan der udstedes mere spe-
cifikke regler for de kommunale køleplaner og deres indhold.
Til Energistyrelsen
Grøn Industri, Erhverv & Tværgående EU
Att.: Oscar Kvanner Grinsted, okvg@ens.dk
kopi til lazdn@ens.dk
Side 2/4
Endeligt skal der efter forslaget fremover udarbejdes cost-benefit-analyser om mulighe-
den for udnyttelse af overskudsvarme forud for planlægning af visse typer anlæg, herun-
der datacentre. Og her vil ministeren fastsætte nærmere regler for udførelsen.
Dansk Fjernvarme opfordrer til, at der med de kommende regler skabes klar balance i
kommunens opgaver som planmyndighed for både varme og køling, så begge sikres den
samme kvalitet. Desuden bør det med de kommende regler sikres, at cost-benefit-analy-
ser om muligheden for udnyttelse af overskudsvarme får kommunernes varme- og køle-
planlægning som ”adressat” og at indholdet i dem umiddelbart kan anvendes deri.
Optimalt bør de kommende regler give kommunerne en samlet forventning om de faglige
niveauer af kommunal planlægning for henholdsvis varme, køling og anvendelse af over-
skudsvarme/-køling. Energisystemmæssigt giver det kun mening at planlægge med alle
parametre i samme plan (sektorkobling). Dansk Fjernvarme ser frem til at bidrage til den
nærmere fastlæggelse af disse regler.
Regler om rettigheder for fjernvarmeforbrugere
Dansk Fjernvarme bemærker, at direktivet fastsætter grundlæggende kontraktlige ret-
tigheder vedrørende opvarmning, køling og varmt brugsvand. Vores umiddelbare vurde-
ring er, at stort set alle de listede krav allerede i dag opfyldes i Danmark, gennem lovfæ-
stede regler (aftaleloven, forbrugeraftaleloven, købeloven, markedsføringsloven og e-
handelsloven), tilsyn og klagehandling, retspraksis mv. og især gennem standardiserede
vejledninger om fastsættelse af tariffer og betingelser, som branchens organisationer ud-
arbejder jf. varmeforsyningslovens § 22a. På intet tidspunkt under direktivets tilblivelse er
der udtrykt bekymring for danske varme- eller køleforbrugeres rettigheder eller beskyt-
telse. Tværtimod opleves der i disse år en stor interesse fra andre lande for den beskyt-
telse de har og har haft gennem mange år.
Vi skal derfor opfordre til, at ministeren efterfølgende fastsætter regler, der lægger sig så
tæt op ad gældende regler og praksis som muligt. Dansk Fjernvarme står meget gerne til
rådighed til dialog herom, så reglerne kan understøtte forbrugernes rettigheder uden at
pålægge forsyningerne nye eller unødige byrder.
Konklusion
Dansk Fjernvarme anerkender, at der med implementeringen af EED er tale om en bun-
den opgave på en række områder der allerede i dag er lovregulerede. Vi ser derfor frem
til at blive involveret når de mange ministerbeføjelser skal udfyldes.
Kommentarer til forslagets enkeltpunkter
Generelt forekommer ordene overskudsvarme 69 gange og spildvarme 14 gange i udkast
til lovforslag hvorimod overskudsvarme optræder 1 gang og spildvarme 53 gange i direk-
tivets danske oversættelse.
På dansk er overskudsvarme det gængse udtryk. Og selvom direktivet på engelsk anven-
der waste heat (spildvarme) så bliver dette udtryk ofte misforstået som heat-from-waste,
altså affaldsvarme, hvilket - også regulatorisk – er noget andet! Hermed derfor en opfor-
dring til konsekvent på dansk at anvende overskudsvarme. (Og gerne også på engelsk at
anvende surplus heat, idet det undgår ovennævnte forveksling.)
Side 3/4
Lovudkastets § 1, lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion
nr. 4, indeholder en bemyndigelse til Klima-, energi- og forsyningsministeren, til at fast-
sætte regler om ordregivende myndigheders og ordregivende enheders indgåelse af of-
fentlige kontrakter i forbindelse med indkøb.
Dansk Fjernvarme forstår lovbemærkningerne således, at udnyttelsen af bemyndigelsen
må forventes alene at skulle anvendes til at implementere de minimumskrav, der måtte
fremgå af energieffektivitetsdirektivets artikel 7 samt direktivets bilag IV. Omvendt bør be-
myndigelsen ikke give ministeren videre rammer til at fastsætte regler, der medfører krav
til ordregivende myndigheders og ordregivende enheders indkøb.
Lovudkastets § 2, lov om fjernkøling
Bemærkningerne til nr. 4, side 186, 2. og 3. afsnit står der ”varme” to steder, hvor der nok
skulle have stået ”køle”. Endvidere i næstsidste afsnit på side 187 står der ”…til andre for-
mål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.” Burde det være ”opvarm-
ning og køling”?
Følgende er specifikt til § 3, de foreslåede ændringer til varmeforsyningsloven
Pkt. 6, § 23o, bemærkningerne
I bemærkningerne side 201, næstsidste afsnit, står der følgende:
”Det forventes endvidere, at ministeren vil fastsætte regler om, at planen skal udarbejdes
med henblik på at sikre et mere effektivt forbrug af primærenergi, reducere distribution-
stab og øge andelen af vedvarende energi i varmeforsyningen.”
Udtrykket primærenergi bør undgås, idet definitionen er usikker. Jf. Bygningsreglementet
er ”Primærenergi er et udtryk for hvor meget energi, der benyttes til at producere energi-
bærerne. For eksempel vil en primærenergifaktor på 1,9 indikere, at der i gennemsnit be-
nyttes 1,9 kWh energi i produktionsfasen til at producere 1,0 kWh el til slutkunderne.”
Jf. Energistyrelsen er ”Primær energiproduktion Produktion af råolie, kul, naturgas samt
vedvarende energi m.m.”
”Effektiv forbrug” alene kan derimod give mening i betragtning af et sammenhængende
energisystem, f.eks. giver det mening at balancere forbruget efter hvor meget VE der bli-
ver produceret.
Udtrykket ”reducere distributionstab” forekommer forsimplet og bør undgås eller som mi-
nimum betinges. Varmetabet i et fjernvarmenet skal selvfølgelig minimeres, men i en for-
stad kan det (i sammenligning med en tæt bymidte) være relativt højt uden at være pro-
blematisk, hvis varmen kommer fra solvarme eller er overskudsvarme fra eksempelvis en
industri. Der skal anlægges en energisystemmæssig og økonomisk betragtning jf. oven-
for om planlægning og overskudsvarme.
I bemærkningerne side 202, fjerde sidste afsnit, står sætningen
”Operatøren af et fjernvarmesystem er således en varmeforsyningsvirksomhed, som er
driftsansvarlig for enten produktion, transmission eller distribution af et fjernvarmesy-
stem.” Der skal nok stå ” …produktion, transmission eller distribution i et fjernvarmesy-
stem.” eller ”…produktion, transmission eller distribution af fjernvarme.”
Side 4/4
Pkt. 6, ny § 23q, bemærkningerne
Efter forslagets pkt. 6, om ny artikel 23 i varmeforsyningsloven, fastsætter ministeren reg-
ler om cost-benefit-analyser for visse typer nye anlæg deres indhold. Af bemærkningerne
til bestemmelsen, side 199, fremgår det imidlertid at ”…udarbejdelse af cost-benefit-ana-
lyser [skal ske] på anlægsniveau.” Cost-benefit-analyser bør være på systemniveau. Der
kan være tilfælde, hvor det er vanskeligt at se værdien på anlægsniveau, men kun er mu-
ligt at se det på systemniveau. Eksempelvis har en akkumuleringstank ingen værdi i sig
selv (anlægsniveau), da den ikke producerer energi men kun giver anledning til et varme-
tab. Akkumuleringstanken giver kun værdi når den ses i sammenhæng med den øvrige
varmeproduktion, f.eks. kraftvarme, el-kedler eller varmepumper, og dermed spiller en
central rolle i forbindelse med balancering mellem forbrug og produktion af vedvarende
energi.
I bemærkningerne side 203, midt, står der ”Et industri-anlæg skal forstås som en indu-
striel virksomhed, som afbrænder et eller flere brændsler til at generere varme, der bru-
ges som led i virksomhedens produktionskæde.” Da industrien også er under elektrifice-
ring bør dette ordvalg ændres til f.eks. ”tilføres energi”, idet overskudsvarme fra el-base-
rede industriprocesser forudses at få stor betydning fremover og selvfølgelig også skal
udnyttes.
Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på udkastet.
Med venlig hilsen
Dansk Fjernvarme
Birger Lauersen
International chef
bl@danskfjernvarme.dk
+45 4028 3020
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianven-
delse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og for-
skellige andre love (Implementering af dele af direktiv om energieffektivitet)
Den 30. oktober 2024 har Energistyrelsen udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til det
vedlagte lovforslag om Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love
(Implementering af dele af direktiv om energieffektivitet).
DI kvitterer for udkastet og har følgende bemærkninger:
- Forslaget indeholder forslag til en række bemyndigelser til ministeren til at kunne fastsætte
regler om energieffektivitet m.v. i det offentlige herunder i offentlige bygninger. DI støtter
intentionerne med ændringerne ift. bl.a. at kunne fastsætte regler om indberetning og
offentliggørelse af offentlige institutioners energi- og vandforbrug, tage hensyn til CO2-
emissioner ved investeringer og aktiviteter, fastsætte energieffektivitetsforanstaltninger i
planer og gennemføre høring af planer. Forslaget om ny bemyndigelse i lov om fremme af
effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion i ny § 13, stk. 4 nr. 1 ”Tage hensyn til
CO2-emissioner ved investeringer og aktiviteter” vil gøre det muligt at tilskynde offentlige
organer til at tage hensyn til CO2-emissioner over hele livscyklussen samt de økonomiske
og sociale fordele for deres offentlige organers investeringer og politiske aktiviteter. DI vil
derfor foreslå at tilføje ”over hele livscyklussen” til ny § 13, stk. 4 nr. 1, så den lyder
således: ”Tage hensyn til CO2-emissioner over hele livscyklussen ved investeringer og
aktiviteter”.
I forslaget står skrevet, at der vil blive fastsat regler om indberetning af oplysninger om
offentlige organers faktiske energi- og vandbrug, såfremt der ikke effektivt kan indhentes
tilstrækkelige oplysninger fra allerede tilgængelige datakilder, f.eks. ved BBR-registreret.
Dette er centralt, da data fra BBR-registeret ofte ikke udgør et vidensgrundlag nok til at
sætte gang i de bedste, mest rentable og effektive investeringer. Her er det bedste
HØRINGSSVAR
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Journalnummer 2024-1745
Sendt til e-mail:
okvg@ens.dk med kopi til lazdn@ens.dk
27. november 2024
2
udgangspunkt data fra energimærker, faktisk energiforbrug af varme, køling, elektricitet og
varmt vand og oplysninger fra BBR-registret om varmekilder, tagtype, isolering mv.
- Lovforslaget indeholder forslag til bestemmelser med henblik på at muliggøre ændringer af
Rådet for Energieffektiv Omstilling (REO). DI støtter intentionerne med ændringerne, der
medfører en udvidelse af rådets arbejdsområder, så REO ikke alene yder rådgivning til
ministeren og regeringen, men også regionale og lokale beslutningstagere i relation til
lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde.
Af forslaget fremgår det yderligere, at rådets forretningsorden vil skulle fastlægges af
klima-, energi- og forsyningsministeren og, at de nærmere forhold omkring mødefrekvens,
mødeformat etc. vil fremgå af forretningsordenen. Ift. en fastlæggelse af
forretningsordenen, påpeger DI, at det er centralt, at der bliver gjort nye overvejelser ift.
format og sekretariatsbetjening. Udvidelserne i rådets arbejdsområder bør følges op af en
udvidelse af faglig og administrativ support i ministeriets sekretariatsbetjening af rådet.
- For det tredje indeholder lovforslaget bemyndigelser til at kunne fastsætte nærmere regler
om identificering af en række sårbare grupper vedr. en ny § 14 c stk. 1 i lov om fremme af
effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion. I henhold til dette bakker vi op om
forslaget om, at Rådet for Energieffektiv Omstilling skal yde rådgivning om nationale
definitioner, indikatorer og kriterier for energifattigdom, energifattige personer og
konceptet sårbare kunder inklusive slutbrugere mv. Definitionen er central, når det
kommer til at målrette og iværksætte aktiviteter om energieffektivitet mod sårbare
grupper. Specielt fordi indsatsen traditionelt set har været støttet af socialpolitiske
indsatser med fokus på personer, der fx ikke kan betale energiregningen. Energipolitiske
tiltag målrettet sårbare grupper vil være ny tilgang, der indbefatter aktiviteter til at
reducere energiregninger som følge af forbedret energieffektivitet.
Vi anerkender beslutningen om at afvente udfaldet af dialog med Europa-Kommissionen og
andre medlemsstater. Vi opfordrer samtidig til, at Rådet for Energieffektiv Omstilling
hurtigst muligt får som opgave at rådgive ministeren og Regeringen om definitionen og
aktiviteterne mv., da flere fælleseuropæiske retsakter indfører forpligtelser i relation til
sårbare grupper såsom Bygningsdirektivet og den Sociale Klimafond. Vi vil også gerne
bemærke, at der kan være stor forskel i definitionen af sårbare grupper medlemslandene i
mellem, når man ser på behovet for aktiviteter til at reducere energiregninger som følge af
forbedret energieffektivitet versus den traditionelle socialpolitiske indsats.
- Lovforslaget indeholder forslag til bemyndigelser til at kunne gennemføre
energieffektivitetsdirektivets bestemmelser om anvendelse af princippet om
energieffektivitet først. DI byder de nye bemyndigelsesbestemmelser med henblik på at
3
muliggøre opfyldelse af energieffektivitetsdirektivets krav om anvendelse af princippet om
energieffektivitet først velkommen.
I Europa-Kommissionens henstilling (EU) 2024/2143 om implementeringen af
energieffektivitetsdirektivets artikel 3 står, at princippet om energieffektivitet først, er
baseret på den forudsætning, at strategiske investeringer i energieffektivitet på en
omkostningseffektiv måde kan reducere efterspørgslen og dermed mindske behovet for og
de omkostninger, der er forbundet med yderligere energiproduktion og infrastruktur.
Videre står skrevet, at som anført i betragtning 15 i præamblen til direktiv (EU) 2023/1791
»bør [der] som et overordnet princip tages hensyn til princippet »energieffektivitet først«
på tværs af alle sektorer […]. Energieffektivitetsløsninger bør betragtes som det første
alternativ i planlægnings- og investeringsbeslutninger ved fastsættelsen af nye regler for
forsyningssiden og på andre politikområder.« I direktivets præambelbetragtning 15 står
yderligere, at forbedringer af energieffektiviteten skal foretages, når de er mere
omkostningseffektive end tilsvarende løsninger på forsyningssiden.
DI noterer sig, at der i forslaget står skrevet, at modellen for implementeringen af
princippet om energieffektivitet først primært vil tage hensyn til direktivets
præambelbetragtning 21, hvoraf det fremgår, at princippet altid bør anvendes ud fra en
rimelighedsbetragtning, og at kravene, der følger af direktivet, ikke bør pålægge
medlemsstaterne overlappende eller modstridende forpligtelser, hvis anvendelsen af
princippet sikres direkte af anden lovgivning. Yderligere står skrevet, at bemyndigelsen
alene vil være beregnet til implementeringen af artikel 3 i energieffektivitetsdirektivet, og
den forventes ikke anvendt til at fastsætte tiltag udover, hvad der vurderes nødvendigt for
at overholde forpligtelserne.
DI vil dog gøre opmærksom på, at i Europa-Kommissionens henstilling (EU) 2024/2143 om
implementeringen af energieffektivitetsdirektivets artikel 3 står, at medlemsstaterne kan
udvide anvendelsen af princippet, f.eks. ved at sænke tærsklerne eller ved at fastsætte
lavere tærskler for specifikke sektorer og projekttyper, hvis de mener, at et betydeligt
energieffektivitetspotentiale fortsat ikke ville blive udnyttet for disse sektorer og
projekttyper.
DI’s analyse af potentialet for energieffektiviseringer fra 2023 viser, at der er et ekstra
energieffektiviseringspotentiale på mellem 10 og 15 pct. i 2030 sammenlignet med
regeringens klimafremskrivning. Med en øget energieffektiviseringsindsats på 10 pct. i
forhold til hvad der kommer af allerede vedtagne politiker, får Danmark en
samfundsøkonomisk nettogevinst på samlet op mod 13 mia. kr. årligt i 2030.1
1
ee-2.0.pdf / Baggrundsrapport til Analyse af potentialet for energieffektiviseringer
4
Vi vurderer derfor, at der er et betydeligt energieffektivitetspotentiale. Dette mener vi der
bør blive taget stilling til ift. i relevante scenarier og politiske og planlægsrelaterede
beslutninger. Dette potentiale er også relevant i forhold til energispareforpligtelsen i artikel
8 i energieffektiviseringsdirektivet, så Danmark kan bidrage til at opfylde det overordnede
EU mål om reduktion af energiforbruget med mindst 11,7 pct. i 2030. Danmark er jf.
energieffektiviseringsdirektivet forpligtet til at opnå kumulative energibesparelser på
mindst 1,3 % fra 2024, 1,5 % fra 2026 og 1,9 % fra 2028.
- Forslaget indeholder forslag til nye bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om udarbejdelsen af cost-benefit-analyser for
visse virksomheder med henblik på vurdering af udnyttelse af overskudsvarme, forud for at
et anlæg planlægges opført eller får foretaget en omfattende renovering. Vedr. § 4 b. stk. 2
vil vi gerne påpege, at det er vigtigt, at cost-benefit analysen i vurderingen af udnyttelsen
af overskudsvarme også tager højde for om der er en aftager til overskudsvarmen, der kan
opfylde de nødvendige tekniske parametre for implementeringen. Fx tage imod
lavtemperaturvarme (ca. 30 grader), om nødvendigt øge temperaturen til det pågældende
behov i fjernvarme- eller distributionsnettet, levere returvand osv.
DI vil derudover gerne påpege, at prisloftet over overskudsvarme i mange tilfælde i dag gør
det svært at udnytte overskudsvarmen i fjernvarmenettet. I direktivets artikel 26, står
skrevet, at medlemsstaterne tilsigter at fjerne hindringer for udnyttelsen af spildvarme og
yde støtte til anvendelsen af spildvarme, hvis anlæggene planlægges opført eller renoveret.
Vi mener derfor, at det er helt centralt, at barrierer såsom prisloftet over overskudsvarme
skal fjernes og der skal arbejdes videre med incitamenter til, hvordan overskudsvarmen i
højere grad benyttes. Potentialet for udnyttelse af overskudsvarme er stort, men kun 13
procent af overskudsvarmen udnyttes i dag2. Dette på trods af en enorm vilje fra både
virksomheder og fjernvarmeselskaber til at udnytte den grønne overskudsvarme.
Datacentre har f.eks. tilbudt varmeselskaber gratis at kunne modtage deres
overskudsvarme, men prisloftet på overskudsvarme skaber usikkerhed og forhindrer de
investeringer, som skal til for at gennemføre nye overskudsvarmeprojekter.
Forslaget indeholder også forslag om at indføre en ny bemyndigelsesbestemmelse i
varmeforsyningsloven og fjernkølingsloven, så klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om datacentres udnyttelse af overskudsvarme eller andre former for
genvinding af overskudsvarme f.eks. krav om, at overskudsvarmen skal udnyttes i et
nærliggende fjernvarmenet. Her vil DI dog bemærke, at sådan et krav kun skal være
gældende, hvis cost-benefit-analysen viser, at det er teknisk og økonomisk gennemførligt.
Dette skal vurderes fra sag til sag.
2
Overskudsvarmen er der – hvordan får vi den udnyttet? - DI Energi
5
DI bakker derfor også op om forventningen om, at visse anlæg kan fritages for at udarbejde
en cost-benefit-analyse begrundet i en vurdering af, at de pågældende anlæg f.eks.
allerede anvender overskudsvarme i et fjernvarmenet eller direkte til rumopvarmning, eller
hvis at det vurderes uhensigtsmæssigt at undersøge muligheden for at udnytte
overskudsvarme i tilfælde af, at anlægget ligger for langt væk fra et fjernvarmenet. Hertil
vil vi dog gerne bemærke, at overskudsvarme ikke alene kan benyttes til rumopvarmning
eller i fjernvarmenettet, men også kan aftages hos en nærtliggende virksomhed f.eks.,
hvorfor samtlige muligheder for at udnytte overskudsvarmen bør undersøges før en
fritagelse.
Giver ovenstående anledning til spørgsmål mv., står DI naturligvis til rådighed på mail ptr@di.dk og
spgr@di.dk
Med venlig hilsen
Peter Trillingsgaard
Vicedirektør
Dansk Industri
Energistyrelsen
Kontor/afdeling:
Grøn industri, erhverv og tværgående EU
Journalnr. 2024-1745
Att.: okvg@ens.dk
CC: lazdn@ens.dk
Odense, den 26. november 2024
Til rette vedkommende
Danske Bygningskonsulenter (brancheforening for energikonsulenter) takker for muligheden for at afgive høringssvar til
forslag om ændring af dele af direktiv om energieffektivitet.
Hermed fremsendes vores høringssvar.
Forslag til ændring
”I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, som ændret ved §
3 i lov nr. 673 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
§ 21, stk. 1, nr. 7-9, ophæves.
Nr. 10 og 11 bliver herefter nr. 7 og 8.”
Denne ændring betyder, at nr. 7-9 ophæves i det nedenstående (citeret fra Loven):
”§ 21. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at offentlige institutioner og virksomheder m.v.,
som er nævnt i § 22, stk. 1.:
7) ved indgåelse, forlængelse eller genforhandling af lejeaftale for bygninger eller dele heraf skal sikre, at det
pågældende lejemål opfylder visse energikrav,
8) ved køb af bygninger eller dele af bygninger inden for den statslige forvaltning skal sikre, at disse bygninger
opfylder visse energikrav,
9) ved køb af bygninger eller dele af bygninger uden for den statslige forvaltning tilskyndes til at sikre, at disse
bygninger opfylder visse energikrav,”
Danske Bygningskonsulenters høringssvar
Lovens primære formål er at fremme energibesparelser, øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger
og øge andelen af energi fra vedvarende energikilder.
Danske Bygningskonsulenter fraråder derfor på det kraftigste, at nr. 7-9 ophæves, da netop disse tre punkter er med til
at sikre fremmelse af energibesparelser og øget energieffektivitet i offentlige bygninger og forklarer gerne hvorfor:
På trods af lovkrav har mange offentlige bygningsejere valgt ikke at energimærke sine bygninger. Dette medfører bl.a.,
at bygningsejerne reelt set ikke kender sine bygningers potentiale for energibesparelser. Vi har flere gange gjort
Energistyrelsen opmærksom på den manglende energimærkning og dette uudnyttede potentiale i energibesparelser i
offentlige bygninger, og at Energistyrelsen har tilsynspligt over for de offentlige bygningsejere. Da ingen har reageret på
disse ting, står Danmark i dag i en situation, hvor ingen reelt kender det fulde besparelsespotentiale i de offentlige
bygninger.
Fjernes derfor kravet om, at lejemål og køb af bygninger skal leve op til visse energikrav, lempes kravene yderligere for
de offentlige bygningsejere, og Danmark får ikke realiseret det store energibesparelsespotentiale i offentlige bygninger.
Danske Bygningskonsulenter savner en forklaring på, hvorfor netop de offentlige bygningsejere skal skånes for, at deres
lejemål og køb af bygninger skal leve op til visse energikrav. Endvidere savner vi, at Energistyrelsen forklarer
bevæggrunden og formålet med ophævelse af 7-9.
Vi ser frem til at modtage et svar fra Energistyrelsen.
Vi stiller os selvfølgelig gerne til rådighed ved uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen Med venlig hilsen
Formand for Danske Bygningskonsulenter Formand for faggruppen Energimærkning
Brian Aaboe Kasper Rudolfsen
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
22-11-2024
EMN-2023-01020
1738381
Ole Ravnholt Sørensen
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Høringssvar vedr. forslag til Lov om ændring af lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om
varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering af dele af direktiv
om energieffektivitet).
Danske Regioner har modtaget Energistyrelsens høring fra 30. oktober
vedrørende ’forslag til Lov om ændring af lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhus-gasreduktion, lov om fjernkøling, lov om
varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering af dele af EU’s
reviderede Energieffektiviseringsdirektiv (EED)).
Lovforslaget er et vigtigt skridt på vejen mod at sikre øget energieffektivitet i
den offentlige bygningsmasse, bl.a. gennem øget fokus på energirenoveringer.
Regionerne har gennem mange år haft et stort fokus på at øge
energieffektiviteten i egen bygningsmasse. Derfor giver det god mening, at der
fra EU’s side nu lægges ekstra kræfter i at udbrede denne dagsorden, herunder
EED’s krav til medlemsstaterne om at sikre energirenovering af den offentlige
bygningsmasse med 3. pct. årligt.
Danske Regioner støtter, at der med lovforslaget nu tilvejebringes visse af de
helt grundlæggende hjemler til brug for implementeringen af EED, bl.a. i
relation til offentliggørelse af oplysninger om energiforbrug, øget fokus på
energieffektivitet i relevante udbud, anvendelse af princippet om
’energieffektivitet først’ etc.
Der er tale om ganske mange regler og bemyndigelser som fremover vil kunne
udløse nye administrative byrder for regionernes medarbejdere, bl.a. i form af
øget tidsforbrug, flere transaktionsomkostninger m.v.; dermed også mindre tid
til en af regionernes kerneopgaver: Leverance af sundhedsydelser til borgere
og patienter.
Danske Regioner ser en fare i, at dansk implementering af EED risikerer at blive
unødigt bureaukratisk. Derfor opfordrer foreningen til en tilgang, hvor
mængden af nye regler i videst muligt omfang begrænses. Dernæst opfordrer
Danske Regioner til en tilgang, hvor nødvendige nye regler hviler på en
bæredygtig balance mellem evnen til at fremme energieffektiv adfærd, samt de
administrative byrder som reglerne medfører.
Netop disse hensyn ligger samtidig på linje med tidligere udmeldinger fra Klima-
Energi- og Forsyningsministeren om, at implementering af EED i regioner og
kommuner hverken bør gøres besværligt eller unødigt dyrt (jf. brev fra
ministeren til Danske Regioner, August, 2024).
Dansk implementering af EED vil medføre nye opgaver og økonomiske
udfordringer for regionerne. Disse gør sig bl.a. gældende ift. direktivets artikel
6 som omhandler forpligtelsen til at løfte den offentlige bygningsmasse til
NZEB-niveau (nearly zero energy buildings).
På nuværende tidspunkt foreligger der ikke nogen konkret model for dansk
implementering af 3 pct-kravet på tværs af sektorer. Det står dog klart, at det
skærpede 3 pct-krav vil medføre ganske betydelige administrative og
økonomiske byrder for regionerne.
Danske Regioner ønsker, at kompensationen af disse byrder forhandles efter
gældende DUT-regler. Danske Regioner noterer sig dernæst EU-Kommissionens
henstillinger om, at medlemslandene ifm. implementeringen af EED skal yde
støtte til de offentlige organer, hvilket bl.a. kan omfatte finansiel og teknisk
støtte.
Der tages forbehold for endelig godkendelse af høringssvaret på Danske
Regioners bestyrelsesmøde den 19. december.
Med venlig hilsen
I. Generelle bemærkninger
Danske Regioner anerkender behovet for at styrke energieffektiviteten i alle
dele af samfundet, herunder den offentlige sektor. Danske Regioner støtter
derfor, at der med lovforslaget nu tilvejebringes visse af de helt grundlæggende
hjemler til brug for Danmarks implementering af EED.
Dog er der tale om ganske mange og vidtrækkende bemyndigelser, som ved
senere udmøntning risikerer at kunne pålægge bl.a. regionerne ganske
betydelige administrative og økonomiske byrder. Dette gælder bl.a. i forhold til
skærpede krav:
• Til indberetning og offentliggørelse af oplysninger om regionernes
energiforbrug, vandforbrug samt renoveringer af egen bygningsmasse,
herunder hensyn til CO2-emissioner ifm investeringer og aktiviteter,
energieffektivitetsforanstaltninger i planer, aktiv høring af disse planer,
afbøde negative virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger ift. særligt
sårbare grupper
• Til ordregivende myndigheder i regionerne om prioritering af
energieffektivitetshensyn ifm fremtidige udbud, herunder risici for svækket
konkurrence
• Vedr. indsamling og formidling af data om størrelse og skala for bl.a.
regionernes investeringer i energieffektivitet
• Til prioritering og integration af princippet om ’energieffektivitet først’ ifm
visse typer planlægning, politikker og større investeringsbeslutninger
• Til etablering af rådgivende funktioner om energieffektivitet.
EED skal være implementeret i Danmark senest oktober 2025 og skal bl.a.
understøtte øget energieffektivitet i alle dele af den offentlige sektor, inklusiv
regionerne. Dette skal bl.a. ske gennem løbende årlige reduktioner af den
offentlige sektors samlede energiforbrug, krav om løbende energirenoveringer
af offentligt ejede bygninger til NZEB-niveau, integration af energieffektivitet i
offentlige indkøb, anvendelse af ’princippet om energieffektivitet først’ etc.
En særlig opgave relaterer sig til EED’s krav om årlig energirenovering af den
offentlige bygningsmasse til NZEB-niveau (artikel 6). Afgørende for denne del
implementeringen er derfor, at der landes en dansk model for, hvordan EED’s
artikel 6 udmøntes på tværs af stat, regioner og kommuner. Danske Regioner
ser frem til den videre dialog herom.
Som bygningsejer har regionerne i dag driftsansvaret for en portefølje på
omtrent 5,4 mio. kvm. svarende til omkring ca. 15 pct. af den samlede offentlige
bygningsmasse i Danmark.
Regionernes kerneopgaver ift. sundhed betyder, at hospitaler/sygehuse i dag
tegner sig for ca. 75-85 pct. af regionernes samlede bygningsportefølje. Her er
der samtidig tale om bygninger, der varetager samfundskritiske funktioner ift.
leverance af sundhedsydelser og patientbehandling.
Regionerne har siden 2009 og frem til i dag (2022) formået at nedbringe det
samlede energiforbrug med 10 pct. I samme periode er hospitalernes aktivitet
– opgjort som indlæggelser og ambulant behandling – steget med 18 pct. Det
er således lykkedes regionerne at få stigende aktivitet og faldende
energiforbrug til at gå hånd i hånd. Denne dekobling bygger bl.a. på løbende
optimering og tilpasning af energiforbruget på hospitalerne gennem rentable
tekniske renoveringer af anlæg og installationer.
Indsatsen ligger samtidig i god forlængelse af den fællesregionale strategi om
”Grønne Hospitaler” (januar, 2024), der bl.a. rummer målsætningen om at
halvere regionernes samlede CO2-udledninger inden 2035, bl.a. med aktivt
bidrag fra det forbrug som finder sted i bygninger/hospitaler.
II. Konkrete bemærkninger
Nedenfor følger bemærkninger til en række af de foreslåede bemyndigelser, jf.
lovforslagets hovedpunkter.
Ad: Bemyndigelser til at fastsætte regler om indberetning og offentliggørelse
af offentligt energi og vandforbrug og renoveringer mv.
Under §1 stk. 7 lægges der op til, at der i §13 i Lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion indsættes et nyt stk. 4, som
bemyndiger ministeren til at ”fastsætte regler om, at bl.a. regionerne fremover
skal: 1) Tage hensyn til CO2-emissioner i forbindelse med investeringer og
aktiviteter, 2) Fastsætte energieffektivitetsforanstaltninger i planer, 3)
Gennemføre høring af planer, der indeholder energieffektivitets-
foranstaltninger, 4) Afbøde negative virkninger af
energieffektivitetsforanstaltninger ift. særligt sårbare grupper, 5) Indberette
oplysninger om energi- og vandforbrug”. Endvidere foreslås et nyt stk. 5, der
åbner for at fastsætte ”regler om offentliggørelse af de i stk. 4, nr. 5,
indberettede oplysninger”
De foreslåede bemyndigelser ventes anvendt til at fastsætte nye regler om at
bl.a. regionerne tilskyndes til at tage hensyn til CO2-emissioner ifm.
investeringer og aktiviteter, fastsætte energieffektivitetsforanstaltninger i
langsigtede planer, gennemføre formelle høringer af disse planer, tage hensyn
til at afbøde væsentlige direkte eller indirekte konsekvenser for såkaldt
”sårbare grupper” (dvs. lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde,
sårbare kunder, personer i lavindkomsthusholdninger og personer, som bor i
socialt boligbyggeri).
Danske Regioner bemærker, at regionerne allerede i dag har et stort fokus på
at nedbringe klimaaftrykket fra egen virksomhed og drift, jf. målsætningerne i
”Grønne Hospitaler” (2024) herunder aktiviteter i relation til byggeri og
vedligehold af egen bygningsmasse. Set i det lys kan det forekomme overflødigt
med nye statslige regler, der pålægger regionerne en adfærd og praksis som
allerede er en realitet i dag, og som samtidig medfører en ikke ubetydelig
administrativ byrde. Tilsvarende gøres opmærksom på, at det hidtil har ligget i
periferien af regionernes kerneopgaver at afbøde konsekvenserne af den
grønne omstilling ift. sårbare grupper.
De foreslåede bemyndigelser ventes derudover brugt til at fastsætte nye regler
om, at offentlige organer - eller en overordnet enhed med underordnede
organer - skal indberette offentlige organers faktiske energi- og vandforbrug,
såfremt tilstrækkelige oplysninger ikke effektivt kan indhentes på anden vis,
eksempelvis via allerede tilgængelige datakilder såsom BBR-registret.
Endvidere åbnes der for, at disse oplysninger fremover offentliggøres på
hjemmesiden www.sparenergi.dk.
Danske Regioner anerkender ønsket om at kunne opgøre og synliggøre
energiforbruget i alle dele af den offentlig sektor på et passende aggregerings-
niveau, som led i implementeringen af EED. Forslaget vil dog udløse væsentlige
administrative byrder og pålægge personale i regionerne nye tidskrævende
opgaver; navnlig hvis kravene ift. detaljeringsniveau bliver uhensigtsmæssig
høje.
Ved udmøntning af forslaget bør der derfor arbejdes målrettet på et digitalt
setup for rapportering og indberetning, som videst muligt minimerer
transaktionsomkostninger og administrative byrder for regioner og øvrige
berørte parter. Det kan eksempelvis bestå i, at opgaven som helhed eller
adgang til de nødvendige data sker via de kollektive forsyningsselskaber, jf.
lovforslagets overvejelser. For Danske Regioner er det således afgørende, at der
landes en administrativ enkel rapporteringsmodel.
Vedr. økonomiske implikationer: Danske Regioner er enig i lovforslagets
bemærkninger om, at den konkrete udmøntning ”vil kunne have økonomiske
og implementeringsmæssige konsekvenser for forbundet med
opgavevaretagelsen hos enheden med ansvar for indsamling og opgørelse af
oplysninger, samt udgifter til offentlige organer ved administration forbundet
med indberetning og høring m.v.”, herunder for regionerne. Danske Regioner
forudsætter i den forbindelse kompensation svarende til de afledte
økonomiske konsekvenser for regionerne der følger af forslaget.
Ad: Bemyndigelser til at fastsætte regler om indberetning og offentliggørelse
af offentligt energi og vandforbrug og renoveringer mv.
Lovforslagets §4 stk. 4 lægger op til, at der i Lov om energibesparelser i
bygninger (§21) indsættes nyt stk. 5. Her åbnes for at fastsætte regler om
indhentning af oplysninger om bygninger m.v., som ejes eller lejes af de
offentlige institutioner og virksomheder m.v. som er nævnt i § 22, stk. 1.”.
Tilsvarende foreslås i stk. 6, at der kan fastsættes regler om offentliggørelse af
de i stk. 1, nr. 5, indberettede oplysninger og de i stk. 5 indhentede oplysninger.«
Bemyndigelsen - der relaterer sig til EED’s såkaldte
energirenoveringsforpligtelse (artikel 6) - forventes bl.a. brugt til at stille krav
om offentlige organers indberetning af oplysninger om deres ejede og lejede
bygninger og oplysninger om renoveringer af bygningerne (til NZEB-niveau),
såfremt oplysninger ikke kan indhentes fra allerede tilgængelige datakilder.
Danske Regioner tager forbehold for den konkrete udmøntning af
bemyndigelsen, herunder hvilke specifikke rammer og krav, der fremover gøres
gældende overfor regionerne ift. indberetning og deling af de ønskede
oplysninger. Også på dette felt opfordrer Danske Regioner til brug af modeller,
som videst muligt reducerer og minimerer de administrative byrder ifm.
rapportering.
Vedr. økonomiske implikationer: Danske Regioner er enig i lovforslagets
bemærkninger om, at den konkrete udmøntning ”vil kunne have økonomiske
og implementeringsmæssige konsekvenser for forbundet med
opgavevaretagelsen hos enheden med ansvar for indsamling og opgørelse af
oplysninger, samt udgifter til offentlige organer ved administration forbundet
med indberetning og høring m.v.”, herunder for regionerne. Der vil derfor være
behov at tage konkret stilling og finde en afklaring i takt med at de foreslåede
bemyndigelser foreligger. Danske Regioner forudsætter i den forbindelse
kompensation svarende til de afledte økonomiske konsekvenser for regionerne
der følger af forslaget.
Ad: Bemyndigelser til fastsættelse af regler om energieffektivitet mv. i
offentlige udbud.
Under §1 stk. 4 lægger lovforslaget op til, at der i Lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion indsættes en bemyndigelse til
senere at kunne fastsætte ”regler om ordregivende myndigheders og
ordregivende enheders indgåelse af offentlige kontrakter og koncessioner ved
deres køb af produkter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder om:
1) Overholdelse af krav om energieffektivitet m.v.
2) Anvendelse af princippet om energieffektivitet først.
3) Vurdering af gennemførligheden af at indgå langsigtede kontrakter om
energimæssig ydeevne, som fører til langsigtede energibesparelser, ved
udbud af kontrakter vedrørende tjenester med et betydeligt
energiindhold.
4) Offentliggørelse af oplysninger om energieffektivitetsvirkningen af
kontrakter i Tenders Electronic Daily (TED).«
Regionerne køber årligt varer og tjenesteydelser ind til sundhedsvæsenet for
en samlet værdi af ca. 40 mia. kr. Indkøbsområdet i regionerne er forankret i
professionelle indkøbsorganisationer, der ofte i samarbejde med det kliniske
niveau har ansvaret for at forberede, planlægge og eksekvere offentlige udbud
indenfor en bred portefølje af varekategorier.
Som ordregivende myndighed har det stor værdi, at man lokalt selv, indenfor
Udbudslovens rammer, har manøvrerum til at kunne designe og tilrettelægge
konkrete udbud, der dels imødekommer kliniske behov, men også udnytter
fordelene ved optimal konkurrence blandt potentielle tilbudsgivere.
For at sikre en optimal konkurrencesituation ifm. en udbudt opgave, har det
især stor værdi, at man som ordregivende myndighed selv kan fastlægge
kravsspecifikationer ifm. udbuddet - bl.a. på baggrund af en aktiv
markedsdialog – samt hvilke evalueringskriterier modtagne tilbud
efterfølgende skal vurderes ud fra, herunder minimumskrav samt vægtningen
af konkurrencekrav mv.
For at sikre en optimal konkurrencesituation er det tilsvarende essentielt, at
ordregiver har den nødvendige fleksibilitet og manøvrerum til selv at beslutte
hvordan kravsspecifikationer konkret skal udformes, samt hvordan diverse
evalueringskriterier skal vægtes i det enkelte udbud.
Med lovforslaget åbnes der for, at ordregivende myndigheder (bl.a. i
regionerne) i fremtiden – som noget nyt – kan blive pålagt relativt eksplicitte
krav om at integrere og indarbejde hensyn til energieffektivitet i relevante
udbud. Heri ligger, at ordregivende myndigheder fremover pålægges at skulle
vægte hensyn til energieffektivitet forholdsvist højt, også i situationer hvor
marked og konkurrencesituationen ikke er tilstrækkelig moden til at honorere
sådanne krav.
I lyset af globale klimaudfordringer samt samfundets og virksomheders
stigende fokus på grønne løsninger, der reducerer klimaaftrykket, vil der
naturligvis finde markedsudvikling sted. Det vil sige markedsmæssige
tilpasninger, hvor brancher, producenter og leverandører trinvist bevæger sig i
retning af kunne tilbyde produkter og løsninger med en stadigt gunstigere
profil, når det gælder egenskaber ift. energieffektivitet. Der er netop her tale
om trinvis markedsudvikling som vil forløbe over tid, og hvor også offentlige
ordregivere har et ansvar for at skubbe på gennem markedskonforme grønne
krav.
Såfremt der indføres meget bastante krav om energieffektivitet som element i
fremtidige udbud, vil et risikomoment fortsat være, at ordregivende
myndigheder fremover derved risikerer at miste en del af den fleksibilitet som
man i dag har til at udforme udbud, der videst muligt fremmer optimal
konkurrence til gunst for ordregiver, tilbudsgivere (og i sidste ende
patienterne). I situationer, hvor denne fleksibilitet reduceres eller helt mistes,
vil det samtidigt kunne føre til reduceret og mindsket konkurrence – dermed
også negative implikationer på prisdannelsen, hvilket i sidste ende vil kunne
føre til stigende priser.
Endelig risikerer kommende krav på området at påføre ordregivende
myndigheder nye procedurer og arbejdsgange, som ikke er en realitet i dag.
Dermed nye opgavebyrder i form af proceskrav og transaktionsomkostninger.
Der ligger derfor et helt afgørende hensyn i, at man også fremadrettet bevarer
den fleksibilitet og det manøvrerum som offentlige ordregivere i dag har til selv
at kunne designe og tilrettelægge konkrete udbud, som har afsæt i og bygger
på en optimal konkurrencesituation ifm en given udbudt opgave.
Livscyklusbetragtninger og krav om høj energieffektivitet er allerede hensyn
som regionernes indkøbsorganisationer i dag indarbejder i relevante udbud; vel
at mærke i situationer hvor en markedsdialog forudgående har dokumenteret
at sådanne krav er bæredygtige at anvende og ikke kompromitterer
konkurrencesituationen.
Regionerne arbejder allerede aktivt med den grønne omstilling, herunder også
på indkøbsområdet og understøttelse af energieffektiv adfærd. Det er dog
afgørende, at dette sker på et bæredygtigt grundlag ift. marked og en
velfungerende konkurrence. Heri ligger samtidig, at kommende regler på
området ikke må kompromittere den fleksibilitet og det manøvrerum som
ordregivende myndigheder i dag har til at kunne tilrettelægge udbud, der bedst
muligt animerer sund konkurrence blandt relevante tilbudsgivere.
Danske Regioner finder derfor forslaget uhensigtsmæssigt i dets nuværende
form og opfordrer til, at eventuelt kommende regler på området udformes på
en måde, der hverken kompromitterer hensynet til sund konkurrence eller
reducerer ordregivende myndigheders adgang til at designe og tilrettelægge
udbud, der afspejler den markedsmæssige udvikling indenfor en given produkt-
eller varekategori.
Danske Regioner bemærker derudover, at EU-Kommissionen tidligere på året
har beskrevet et scenarium, hvor det fremover vil ”være op til de ordregivende
myndigheder eller de ordregivende enheder at vurdere i hvert enkelt tilfælde,
inden de indleder en udbudsprocedure, og være i stand til at påvise, at det ikke
er teknisk muligt at kræve en høj energieffektivitet i en kontrakt eller
koncession”1. Netop for at minimere de afledte administrative byrder ved dansk
implementering af forslaget, fraråder Danske Regioner sådanne skridt, hvor fx
regionale ordregivere pålægges bevisbyrden med at dokumentere, at det ikke
er teknisk muligt at kræve en høj energieffektivitet i en kontrakt eller
koncession.
1
Side 37, EU-kommissionens henstilling (EU) 2024/1716 af 19. juni 2024 om retningslinjer for fortolkningen af artikel
5, 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 for så vidt angår energiforbruget i den offentlige
sektor, renovering af offentlige bygninger og offentlige udbud.
Vedr. økonomiske implikationer: Det fremgår af lovforslagets bemærkninger,
at ”udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser ved nye udvidede krav til
energieffektivitet i offentlige udbud vurderes ikke at medføre økonomiske
konsekvenser af betydning for kommunale, regionale eller statslige aktører. Det
vurderes ud fra de forventede besparelser, som energieffektive indkøb,
herunder produkter vil levere over tid, at krav til energieffektivitet i offentlige
udbud ikke vil medføre øgede økonomiske omkostninger samlet set for
offentlige ordregivere. Der kan forventes mindre udgifter til understøttende
tiltag som vejledning og information, samt til kontrol og sanktionering.
Danske Regioner er uenige i denne udlægning. Alt efter hvordan kommende
bemyndigelser på området konkret udformes fremadrettet, kan disse føre til
reduceret fleksibilitet og manøvrerum for offentlige ordregivere til at
tilrettelægge udbud, der videst muligt fremmer en gunstig
konkurrencesituation. På sigt dermed også reduceret konkurrence og således
et prispres i opadgående retning. Forslaget kan i sidste ende således medføre
betydelige økonomiske konsekvenser for regionerne. Disse vil i givet fald skulle
kompenseres.
Ad: Bemyndigelse til at fastsætte regler om finansierings-, informations- og
tekniske aktiviteter for at fremme energieffektivitet
Under §1 stk. 20 lægger lovforslaget op til, at der i Lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion indsættes en bemyndigelse til at
fastsætte regler om indsamling af data vedr.: 1) Størrelsen af offentlige
investeringer vedrørende energieffektivitet og den gennemsnitlige
mobiliseringsfaktor, der er opnået ved offentlig finansiering til støtte for
energieffektivitetsforanstaltninger. 2) Omfanget af udlånsprodukter
vedrørende energieffektivitet med sondring mellem forskellige produkter. 3)
Nationale finansieringsprogrammer, der er indført for at øge udbredelsen af
energieffektivitet og bedste praksis og innovative finansieringsordninger til
energieffektivitet.«
Det er vanskeligt at vurdere implikationerne af denne del af lovforslaget, da der
endnu mangler klarhed over hvilke finansieringsmekanismer der på europæisk
og nationalt plan konkret skal understøtte implementeringen af EED, jf.
bemærkningerne til lovforslaget.
I relation til en eventuel forpligtelse til at relevante aktører indsamler data om
bl.a. størrelse og skala for offentlige investeringer i energieffektivitet, inklusiv
den offentlige bygningsmasse, opfordres der til enkle rammer for indsamling af
data som ikke afføder nye administrative opgaver for bl.a. regionerne.
Ovenstående forudsætter dog, at der forinden er etableret gennemsigtighed
og transparens i forhold til hvilke konkrete finansieringsinstrumenter- og kilder,
der i fremtiden kan bidrage til understøtte implementeringen af EED i alle dele
af den offentlige sektor - i Danmark såvel som øvrige medlemslande. Dette er
fortsat uafklaret, jf. bemærkningerne til lovforslaget.
Danske Regioner henviser i den forbindelse til EU-Kommissionens henstilling
(fra 19. juni, 2024) om retningslinjer for fortolkningen af artikel 5, 6 og 7 i EED
(dvs. bl.a. energispareforpligtelsen (på 1,9 pct. årligt), samt
energirenoveringsforpligtelsen (på 3 pct. årligt)). I henstillingen understreger
EU-Kommissionen, at medlemslandene ifm. implementering af EED bl.a. skal
”støtte de offentlige organer, hvilket kan omfatte finansiel og teknisk støtte med
henblik på at udbrede foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten, uden
at det berører statsstøttereglerne”.
Denne støtte bør ifølge Kommissionen bl.a. omfatte ”teknisk og finansiel støtte
til forbedring af den langsigtede planlægning ifm. bæredygtig energi og
dekarbonisering på regionalt og lokalt plan, teknisk støtte til forberedelse af
investeringsprojekter samt finansiel støtte til investeringsprojekter vedrørende
energieffektivitet, renovering eller dekarbonisering, jf. artikel 30 i EED.” Endelig
bør støtteforanstaltningerne desuden være ”tilgængelige for alle offentlige
organer. Pilotprogrammer og -foranstaltninger med begrænset rækkevidde er
ikke tilstrækkelige”.
Danske Regioner opfordrer til, at EU-Kommissionens henstillinger indarbejdes
i den videre proces for og forberedelse af en dansk model for implementering
af EED.
Ad: Bemyndigelser til at fastsætte regler om anvendelse af princippet om
energieffektivitet først.
Lovforslagets §1 stk. 11 lægger op til, at ministeren fremover kan fastsætte
regler om, at der i forbindelse med visse typer af planlægning, politikker og
større investeringsbeslutninger vurderes om planlagte
energieffektivitetsløsninger er i overensstemmelse med princippet om
”energieffektivitet først”, jf. EEDs artikel 3.
Det forventes, at bemyndigelsen kunne føre til regler om, at EED’s princip om
energieffektivitet først skal indarbejdes i visse typer af planlægning, politikker
og større investeringsbeslutninger (med værdi over 100 mio. EUR/750 mio.
DKK). Heri ligger fremtidige regler om, hvilke aktører, sektorer og projekter,
der er omfattet af kravet om vurdering af energieffektivitetsløsninger, samt
om undtagelser fra krav om vurdering af energieffektivitetsløsninger. Den
foreslåede bemyndigelse skal sikre, at der kan fastsættes undtagelser til
kravet om anvendelse af princippet om energieffektivitet først, i tilfælde, hvor
der i anden lovgivning følger overlappende eller modstridende forpligtelser.
Danske Regioner kan som udgangspunkt støtte et øget fokus på
energieffektivitet i brede dele af samfundet. Danske Regioner understreger dog
samtidig vigtigheden af, at der på konkrete kritiske områder kan være tilgange,
hvor der ses mere differentieret ift brugen af princippet om ’energieffektivitet
først’.
Et eksempel kan være sundhedsområdet, hvor hensyn til samfundskritiske
funktioner – eksempelvis i relation til hospitaler – kan retfærdiggøre brugen af
et andet væsentligt princip; nemlig om patienternes adgang til ’sundhed først’.
Ifm. visse typer af planlægning, politikker og større investeringsbeslutninger på
sundhedsområdet (eksempelvis i relation til byggeri, renoveringer mv.) kan der
derfor opstå behov for at nuancere afvejningen af hensynet til patienterne og
levering af sundhedsydelser som det primære princip overfor -
energieffektivitet.
Med til det samlede billede hører også, at regionerne som bygningsejere
løbende er forpligtet på at følge gældende bygningsreglementer, og herunder
de krav som Bygningsreglementet (BR) løbende stiller ift. nye bygningers
energimæssige ydeevne, energieffektivitet m.v.
Vedr. økonomiske implikationer: Danske Regioner er enig i vurderingen af, at
”udmøntning af de foreslåede bemyndigelser vil yderligere kunne medføre
administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner i det omfang, at
planer, politikker eller investeringsbeslutninger, der vedtages af en offentlig
myndighed, vil blive omfattet af krav om at anvende princippet om
energieffektivitet først”. Der vil derfor være behov at tage konkret stilling og
finde en afklaring i takt med at udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser
foreligger. Danske Regioner forudsætter i den forbindelse kompensation
svarende til de afledte økonomiske konsekvenser for regionerne, der medfører
af forslaget og den konkrete udmøntning heraf.
Ad: Bestemmelser om ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling (REO)
Under §1 pkt. 2 lægger lovforslaget op til en række justeringer af Rådet for
Energieffektiv Omstilling (REO) der også fremover skal rådgive regeringen om
energieffektivitet, energibesparelser og relaterede emner.
Hverken regionerne eller Danske Regioner har hidtil været en del af REO og
ønsker derfor at blive en del af rådets fremtidige virke. Der opfordres derfor til,
at regionerne fremover bliver en del af REO. Regional deltagelse i REO anses
bl.a. at være en mulighed for at synliggøre og dele erfaringer om de vilkår,
rammer og præmisser som knytter sig til arbejdet for øget energieffektivitet og
energibesparelser i regionernes bygningsmasse.
Det fremgår af forslaget, at ministeren fremover kan pålægge REO at rådgive
”regionale og lokale beslutningstagere om aktiviteter m.v. målrettet
lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde”: Hertil bemærkes, at det
hidtil har ligget i periferien af regionernes kerneopgaver at arbejde med netop
dette tema.
Datacenter Industrien, Vendersgade 74, 7000 Fredericia
www.datacenterindustrien.dk E-mail: info@datacenterindustrien.dk
Att: Klima- Energi og - Forsyningsministeriet
Fredericia den 27. november 2024
Vedr.
Høringsvar til Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love
(Implementering af dele af direktiv om energieffektivitet).
Journalnummer 2024-1745
EU’s Energieffektiviseringsdirektiv (EED) har stor betydning for Datacenterindustrien med fokus på
øget transparens og bæredygtighed i branchen. Dette har medført krav om rapportering på en række
parametretil en central database, så der bliver et klarere billede af både den nuværende status og på
fremadrettede forbedringer. Desuden stiller EED nye krav om anvendelse af overskudsvarme fra
datacentre.
Datacenterindustrienerpositivi forhold til potentialet for at anvende overskudsvarme fra datacentre.
Det er et vigtigt element i forhold til at få de grønne og digitale omstilling til at gå hånd i hånd. Der er
imidlertid en række forhold, der skal være på plads i form af strukturelle, geografiske, tekniske og
forretningsmæssige omstændigheder, hvis det skal være muligt at udnytte overskudsvarme fra
datacentre i Danmark og Europa. Mulighederne for at anvende overskudsvarme fra datacentre skal
derfor basere sig på en konkret vurdering fra sag til sag, fremfor en generel forpligtelse for alle
datacentre.
I den forbindelse anbefaler industrien en bred cost-benefit-analyse, som foreslået af EU's
energieffektivitetsdirektiv, der omfatter nedenstående kriterier:
- Er der efterspørgsel fra en varmeaftager: Vellykket genbrug af overskudsvarme afhænger af,
om der er en aftager som efterspørger varmen, og som kan forbinde og opfylde de nødvendige
tekniske parametre for implementeringen af systemet. Desuden skal der etableres en
tilfredsstillende aftale for begge parter omkring de tekniske og forretningsmæssige forhold.
- Er der eksisterende infrastruktur eller konkrete planer om at udvikle ny infrastruktur:
Datacentre bliver af forskellige grunde ofte placeret langt væk fra beboelse og dermed
fjernvarmeinfrastruktur. Det betyder, at det ikke altid er oplagt at genbruge overskudsvarmen,
og at det vil være forbundet med meget store offentlige investeringer for varmeselskabet at
etablere den nødvendige infrastruktur
- Gennemfør en bred cost-benefit-analyse: Industrien finder, at den nævnte cost-benefit
analyse skal tage højde for hele værdikæden, der er nødvendig for at sikre genbrug af
overskudsvarme, herunder hele spektret af omkostninger og fordele, herunder miljømæssige,
sociale og økonomiske konsekvenser for det lokale samfund og alle de involverede parter.
Datacenter Industrien, Vendersgade 74, 7000 Fredericia
www.datacenterindustrien.dk E-mail: info@datacenterindustrien.dk
Yderligere kommentarer:
- Prisloftet– detfremgåraf direktivet, at de enkelte stater skal fjerne regulatoriske barrierer for
at anvende overskudsvarmen. Det gældende prisloft i Danmark er i den forbindelse en af de
hindringer, der truer både eksisterende og fremtidige overskudsvarme-projekter, så det bør
afskaffes, inden den nye lovgivning træder i kraft
Hvis der er ønske om yderligere drøftelser omkring implementering af EED i dansk lovgivning stiller vi
gerne op til dette.
Venlig hilsen
Henrik Hansen, Direktør
Datacenter Industrien
Tlf: 4013 4474
Mail: hh@datacenterindustrien.dk
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Glostrup, onsdag, 27 november 2024
Journalnummer 2024-1745: Høring over forslag til Lov om ændring af lov om
fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjern-
køling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering af
dele af direktiv om energieffektivitet).
Energiforum Danmark takker for lejligheden til at kommentere lovforslaget. Det pri-
mære formål med forslaget angives at være at skabe hjemmel til implementering af
dele af Energieffektiviseringsdirektivet.
Energiforum Danmark er enige i, at der er behov for ændret/udvidet hjemmel på de
nævnte områder, men er dog bekymrede for om den hjemmel, der gives i forhold til
reglerne om energieffektivisering i offentlige bygninger, er tilstrækkelig set i forhold
til det ambitionsniveau, der er i direktivet. Vil man med de givne rammer kunne stille
krav om andet end tiltag med korte tilbagebetalingstider, endsige stille krav om reno-
veringer?
Desuden savner vi en definition af direktivets ”energieffektivitet først” eller at der
skabes hjemmel til at definere dette.
Den foreslåede omorganisering af Rådet for effektiv omstilling (REO), lægger op til at
REO skal kunne pålægges at have en direkte rådgivende funktion over for kommuner
og regioner på områder, som f.eks. omfatter modgåelse af energifattigdom. Med den
nuværende funktion af REO og den nuværende sekretariatsbetjening og økonomi,
virker det urealistisk at ministeren skal kunne pålægge et råd bestående af repræsen-
tanter for en række organisationer m.fl. at udføre denne opgave. Skal der fortsat ar-
bejdes i den retning, så bør det sikres, at REO som minimum får sin egen bevilling og
at Energistyrelsen får en øremærket bevilling til understøttelse af REOs nye aktivite-
ter. Ligeledes bør det fuldt afklares, hvor det faglige ansvar for en sådan rådgivning
placeres, i REO eller i Energistyrelsen?
Energiforum Danmark uddyber gerne ovenstående kommentarer.
Med venlig hilsen
Dorte Nørregaard Larsen
Direktør
Energiforum Danmark
Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk
Energistyrelsen
Att. Oscar Kvanner Grinsted (okvg@ens.dk) med kopi til Lasse Zöga Diederichsen
(lazdn@ens.dk)
Dok. 317241
27. november 2024
Høringssvar - Udkast til lovforslag om
implementering af dele af
energieffektivitetsdirektivet (EED)
Forbrugerrådet Tænk ønsker med dette høringssvar at understrege, at energieffektivitet er en central
prioritet, både for forbrugerne og for samfundet som helhed. Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at
energieffektivitet prioriteres højt i dansk energipolitik gennem lovgivning, incitamenter og oplysning til
forbrugerne. Samtidig skal energieffektivitet og forbrugerbeskyttelse gå hånd i hånd. Når vi understøtter
forbrugerne i at vælge energieffektive løsninger, hjælper vi ikke alene forbrugernes økonomi og øger deres
livskvalitet, men det bidrager også til den grønne omstilling.
Forbrugerrådet Tænk finder det meget vigtigt, at energipolitikken understøtter forbrugerne i træffe de
klimarigtige og energieffektive valg. Forbrugernes evne til at træffe informerede valg er dog afhængig af
gennemsigtighed og forståelighed, hvorfor der er brug for troværdige informationer til at fremme
energieffektivitet. Når forbrugerne vælger energieffektive løsninger, kan de reducere deres energiforbrug,
deres energiregninger samt bidrage til den grønne omstilling.
Et eksempel er energieffektivisering af forbrugernes boliger. Det er vigtigt at sikre, at forbrugerne har
adgang til klare og pålidelige informationer, herunder et energimærke, der kan vejlede dem i at træffe
informerede valg. I forhold til energimærket er det vigtigt for Forbrugerrådet Tænk, at bygningers
energimærke er et nyttigt og letforståeligt redskab for forbrugerne både til at forstå en bygnings aktuelle
energibehov og omkostningsoptimale forbedringer. Det er i sidste ende bl.a. forbrugerne, som ikke-
professionelle anvendere, der skal have gavn af energimærket, og derfor skal energimærket udformes
med forbrugerne i centrum.
Energieffektivisering indebærer typisk store privatøkonomiske beslutninger for forbrugerne. For
lavindkomstfamilier, der kan være særligt udsatte for stigende energipriser, er der brug for særlig politisk
opmærksomhed og tiltag, der understøtter, at også disse forbrugere kan vælge de mest energieffektive
løsninger.
Endelig skal det fremhæves, at energieffektivitet ikke kun er til gavn for den enkelte forbruger, men også
for samfundet som helhed. Når forbrugernes energiforbrug mindskes, reduceres presset på
energiinfrastrukturen, hvilket kan mindske behovet for dyre investeringer i kapacitetsudvidelser. Derudover
er der en tæt kobling til Danmarks energiuafhængighed og større forsyningssikkerhed.
Det foreslås i lovforslaget, at Rådet for Energieffektiv omstilling (REO) omorganiseres, hvormed REO kan
få pålagt at varetage en opgave som ekspertnetværk, som fremgår af energieffektivitetsdirektivet, og
hvoraf det følger, at rådet skal rådgive om aktiviteter m.v. i relation til lavindkomsthusholdninger med en vis
Side 2 / 2
energibyrde. Hvis REO pålægges disse opgaver, opfordrer vi til, at REO får en bevilling til at understøtte
disse nye aktiviteter, samt at det afklares, hvor det faglige ansvar for rådgivningen placeres.
Forbrugerrådet Tænk støtter anvendelsen af overskudsvarme i fjernvarmesektoren, hvor det giver mening.
Forbrugerrådet Tænk er dog stærkt bekymrede over at fjerne prisloft på overskudsvarme, idet vi frygter, at
det vil resultere i ringere forbrugerbeskyttelse, potentielt højere forbrugerpriser samt usikkerhed om,
hvorvidt udnyttelse af overskudsvarme reelt bidrager til den grønne omstilling. Vores synspunkter om
overskudsvarme fremgår af bemærkninger til Branche- og ekspertmødet om overskudsvarme afholdt den
9. september 2024, som blev sendt til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet den 18. september 2024.
Forbrugerrådet Tænk ser frem til at blive inddraget tæt i det videre arbejde med energieffektivitet, herunder
i fastsættelsen af de nærmere regler, der nævnes i lovforslaget.
Vi står til rådighed i tilfælde af opfølgende spørgsmål til vores høringssvar.
Venlig hilsen
Karin Breck Christian Sand
Politisk chef Forbrugerpolitisk seniorrådgiver
Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk
Klima-, energi- og forsyningsministeriet Dok. 314405
18. september 2024
Forbrugerrådet Tænks bemærkninger til Branche-
og ekspertmøde om overskudsvarme
Forbrugernes tillid er afgørende for udrulningen af fjernvarmen. Forbrugerrådet Tænk er derfor stærkt
bekymrede over at fjerne prisloft på overskudsvarme, idet vi frygter, at det vil resultere i ringere
forbrugerbeskyttelse, potentielt højere forbrugerpriser samt usikkerhed om, hvorvidt udnyttelse af
overskudsvarme reelt bidrager til den grønne omstilling. På baggrund af Branche- og ekspertmødet den 9.
september 2024 har vi følgende bemærkninger:
Forbrugerbeskyttelse og -priser er vitalt i naturlige monopoler
Danmark skal udfase gas som opvarmningskilde. Det betyder, at ca. 300.000 husstande i de kommende
år skal overgå til en anden varmekilde, hvor fjernvarme for rigtig mange vil være det bedste, mest stabile,
grønne og billigste valg. Hos Forbrugerrådet Tænk støtter vi udfasningen af gas, og vi opfordrer også
direkte forbrugerne til at vælge fjernvarme, hvor det er muligt.
Men vores opfordring kommer med modkrav. Som forbruger kan man ikke frit vælge hvilket
fjernvarmeselskab, man vil have sin varme fra. Fjernvarmeselskaberne er dermed såkaldte ”naturlige
monopoler” uden egentlig konkurrence. Derfor forudsætter den store omstilling til fjernvarme, at
selskaberne bliver drevet så effektivt som muligt, og at prisen holdes så lav som muligt, så forbrugerne
føler sig trygge ved, at de ikke kommer til at betale overpris for omstillingen.
Det nuværende prisloft på overskudsvarme er bl.a. indført for at beskytte fjernvarmekunderne mod høje
varmepriser, jf. aftale vedr. fremme af overskudsvarme, 2023. Prisloftet bidrager til, at
fjernvarmeselskaberne foretager de nødvendige risikoafdækninger og grundige økonomiske beregninger,
før de igangsætter overskudsvarmeprojekter. Hvis prisen overskrider prisloftet, kan de på nuværende
tidspunkt ikke overføre de ekstra omkostninger på forbrugerne.
Det har tidligere været fremført, at substitutionsprincippet skal sikre forbrugernes varmepriser og sikre
tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse – selv uden prisloftet. Men som det blev fremført på mødet, finder
substitutionsprincippet sjældent eller aldrig anvendelse for overskudsvarmeleverancer. I stedet vil
forbrugerbeskyttelsen alene skulle hvile på princip om ”nødvendige omkostninger”, at prisen ikke må være
”urimelig” samt kommunernes projektgodkendelse, som Forsyningstilsynet ikke fører tilsyn med. I tillæg
blev det fremført, at der, i hvert fald på kort sigt, er risiko for højere fjernvarmepriser lokalt samt, at det ikke
har været muligt at vurdere de samlede konsekvenser for priserne i alle fjernvarmenet.
Vi er bekymret for, at fjernvarmeselskaber vil være fristet af, eller føle sig presset til, at indgå ikke-rentable
samarbejder om overskudsvarme med store selskaber i lokalområdet, hvis der ikke eksisterer et prisloft.
Samtidig forekommer det usikkert, hvordan forbrugerne vil være stillet i forhold til økonomi og
Side 2 / 2
forsyningssikkerhed, hvis overskudsvarmeleverandørerne (fx datacentre eller industrivirksomheder) lukker
med betydelige strandede omkostninger til følge, som eksempelvis anlagte rør, varmepumpe til
opvarmning af overskudsvarme mv.. Vi er dermed bekymrede over, at forbrugerne bærer hele den
økonomiske risiko både i investeringsøjeblikket og i den efterfølgende driftsfase.
Som fremført på mødet er det uklart for os, om formålet med at fjerne prisloftet på overskudsvarme er en
ambition om, at overskudsvarmeproducerende virksomheder kan afsætte mest mulig overskudsvarme til
fjernvarmesektoren og tjene penge herpå, imens forbrugerbeskyttelsen og forbrugerpriserne på fjernvarme
må vige herfor.
Som forbrugernes eneste interesseorganisation har vi forbrugerbeskyttelsen som vores hovedinteresse,
og samlet set er vi derfor stærkt bekymrede for en markant ringere forbrugerbeskyttelse, med risiko for
højere fjernvarmepriser, hvis prisloftet på overskudsvarme skulle blive fjernet.
Den grønne omstilling
Forbrugerrådet Tænk er på forbrugernes vegne også optagede af den grønne omstilling, men hæfter os
ved, at prisloftet på overskudsvarme ikke bremser herfor, idet prisloftet netop skal afspejle en alternativ
investering i vedvarende energi (VE). Vi bakker op om hensigten med, at kun rentable
overskudsvarmeprojekter bliver ført ud i livet, hvor VE-alternativer ville have været dyrere eller have
samme pris.
Som det blev fremført på mødet, kan vi se, at størstedelen af de nuværende overskudsvarmeprojekter er
fossilt baseret (ca. 70 pct. er fra cementindustrien og raffinaderier), mens ca. 30 pct. er VE-baseret (fx fra
datacentre og transformerstationer). Vi hæfter os dermed også ved, at en betydelig del af den
overskudsvarme, som pt udnyttes, ikke er grøn.
Endelig skal prisloftet, ifølge den politiske aftale fra 2019, også fungere som værn mod såkaldt ”falsk
overskudsvarme”, hvor virksomhederne spekulerer i at producere for meget (overskydende) varme, som
kan afsættes til fjernvarmeselskaberne.
Samlet set er vi derfor også bekymrede for, at fjernelse af prisloftet på overskudsvarme kan resultere i
aftaler, der potentielt kan skabe en teknologisk lock-in situation med forsyning af varme, der hverken er
grøn, billig eller sikker i forhold til forsyning.
Venlig hilsen
Karin Breck Nikola Kiørboe
Politisk chef Seniorrådgiver
FRI er medlem af
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI  Vesterbrogade 1E, 3. sal  1620 København V  +45 35 25 37 37  www.fri-
net.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Grøn industri, erhverv og tværgående EU
Sendt pr mail til:
- okvg@ens.dk
- lazdn@ens.dk
Journalnummer 2024 – 1745: Høring over forslag til Lov om
ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse
og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om
varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering af
dele af direktiv om energieffektivitet).
FRI takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget om æn-
dring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion,
lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love.
Vi ser positivt på, at der med lovforslaget tages skridt til at implementere dele
af energieffektivitetsdirektivet, som kan styrke den grønne omstilling og
fremme energieffektive løsninger på tværs af sektorer.
I vores høringssvar ønsker vi at fremhæve væsentlige punkter, der vedrører of-
fentlige udbud, Rådet for Energieffektiv Omstilling, køleplanlægning og an-
vendelsen af overskudsvarme.
Offentlige udbud
FRI støtter, at det offentlige går forrest i implementeringen af energieffektive
løsninger.
I den konkrete implementering, som KEFM får bemyndigelse til at gennem-
føre, anbefaler vi, at der sikres klare retningslinjer for, hvordan energieffektivi-
tet dokumenteres og vurderes i udbud. Dette vil sikre en ensartet og korrekt
implementering af direktivets krav og samtidig minimere risikoen for unødige
administrative byrder.
FRI bemærker desuden, at der kan opstå usikkerhed om, hvilke enheder der er
omfattet af pligten til at stille krav om energieffektive løsninger. Det er derfor
afgørende, at lovgivningen præcist definerer, hvilke ordregivende myndighe-
der og enheder der er omfattet.
Rådet for Energieffektiv Omstilling
FRI mener, at det altid er positivt at revurdere et råds funktion. I sin nuvæ-
rende form er rådets arbejde uhonoreret, og selvom det hidtil er lykkedes at
27. november 2024
DOKNR-10-2910
E-mail: mj@frinet.dk
Side 1 af 5
DOKNR-10-2910
Side 2 af 5
udarbejde anbefalinger uden økonomisk støtte, har dette ikke skabt optimale
vilkår for rådets arbejde.
Med rådets nuværende og kommende rolle er det afgørende at sikre, at rådet
har de nødvendige ressourcer til rådighed. FRI anbefaler derfor, at rådet enten
styrkes med øget sekretariatsbistand eller tildeles midler til at gennemføre
og/eller indkøbe de analyser og udredninger, der er nødvendige for at løfte op-
gaven. Dette vil give rådet de bedste forudsætninger for at levere velunderbyg-
gede anbefalinger og yde kvalificeret rådgivning til ministeren. En solid res-
sourcebase er essentiel for at understøtte rådets arbejde, sikre konstruktive
drøftelser og skabe et robust fundament for fremtidige anbefalinger.
FRI ønsker fortsat at være en aktiv del af rådet og bidrage til dets udvikling. Vi
stiller os samtidig gerne til rådighed for at medvirke til at formulere en forret-
ningsorden, der både tilgodeser ministerens ønsker og sikrer, at rådets funkti-
oner kan udføres effektivt og professionelt.
Krav om at kommuner udarbejder køleplaner
FRI finder det positivt at der er fokus på forbedring af energieffektiviteten in-
den for køling og, at der skal stilles krav til kommunerne om at udarbejde stra-
tegiske køleplaner. Endvidere er det positivt, at myndighedsgodkendelsen til
fjernkøling fuldt ud lægges over til kommunerne.
Det bør klart fremgå af en kommende bekendtgørelse, at køling bør samtæn-
kes med varmeforsyningen for at opnå effektivitetsfordele i form af synergier
mellem varme og køling. Det gælder især synergierne mellem fjernvarme og
fjernkøling, hvor fjernkølingen yderligere kan effektiviseres ved synergier mel-
lem komfortkøling og proceskøling med henblik på at opgradere lavtempera-
tur spildvarme i proceskølingen til nyttig varme i fjernvarmen.
Energiprofilet for levering af komfortkøling er ofte kendetegnet ved høje for-
brugsspidser i sommerperioden, hvor der er et stort effektbehov, men oftest
for kortere tidsperioder. Dette resulterer i betydelige udsving i elforbruget,
hvilket kan medføre konsekvenser såsom øget belastning af elnettet og for-
værre integrationen af vedvarende energi.
I den kommende bekendtgørelse bør det præciseres, at energilagring skal inte-
greres som en nøglekomponent hvis det er kost-effektivt. En kølelagertank gi-
ver mulighed for at producere køling på tidspunkter af døgnet med høj grad af
vedvarende energi og lave elpriser, og den kan udjævne belastningsprofilet, så
der spares investeringer i dyr kølekapacitet. Et grundvandslager med en kold
og varm boring (ATES) kan, hvor det er miljømæssigt forsvarligt, udnyttes til
at lagre kulde til brug om sommeren og til at lagre lavtemperaturvarme, som
kan opgraderes med nyttig varme med en varmepumpe om vinteren.
DOKNR-10-2910
Side 3 af 5
Køleplanlægningen vil i samspil med varmeplanlægningen afdække mulighe-
der for at udnytte samtidighedsfaktorer og storskalafordele ved lagring og
samproduktion af varme og køl, der udnytter overskudsvarmen fra komfortkø-
ling og proceskøling.
Datacentre
FRI hilser øget fokus på anvendelse af overskudsvarme fra datacentre i EED
velkomment, et initiativ der afspejler den langvarige indsats siden 1977 for at
udnytte overskudsvarme fra termisk elproduktion.
Det er foreslået at datacentre med mere end 1 MW i samlet kapacitet forpligtes
til at genanvende deres overskudsvarme. Det er positivt, at kommunerne får
ansvar for planlægningen af køleforsyningen gennem den nye paragraf i fjern-
kølingsloven. Dette vil sikre, at placeringen af nye, særligt større datacentre,
sker i erhvervsområder med tilknytning til fjernvarmenet og elnet der kan for-
syne både datacentret og de varmepumper, som skal opgradere den bortkølede
varme til nyttig fjernvarme.
Til trods for disse positive skridt konfronteres Danmark i dag med betydelige
barrierer, når det kommer til at udnytte overskudsvarme. Især uklarheden om-
kring prisloftet for overskudsvarme står som en betydelig hindring, der forhin-
drer realiseringen af samfundsøkonomisk gavnlige projekter og tilbageholder
forsyningsselskabernes investeringer, der kunne optimere udnyttelsen af over-
skudsvarme.
Det er vores håb, at den øgede fokus på udnyttelse af overskudsvarme i EED og
den nationale lovgivning vil lede til tiltag for at ophæve disse barrierer helt. Vi
opfordrer til en afgørende indsats for at adressere disse forhindringer, således
at potentialet for overskudsvarmens bidrag til energieffektivitet i Danmark
fuldt ud kan realiseres
Effektiv fjernkøling
Energieffektivitetsdirektivet (EED) indeholder to metoder til at vurdere, hvor-
vidt fjernvarme- og fjernkølesystemer er effektive. Det kan undre, at der alene
stilles krav på systemniveau. Oftest indeholder individuelle køleløsninger ikke
lagre, og de har derfor ikke mulighed for at optimere produktionen af køling,
og derfor vil emissionerne fra individuel køling altid have større emissioner
end køling produceret i et fjernkølesystem. Endvidere har større kølekompres-
sorer ofte en højere energieffektivitet end mindre kompressorer. Det er i lov-
givningen uklart, hvad konsekvensen er, hvis et system ikke kan anses for at
være effektivt. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at presse produktionen over
på individuelle løsninger.
Det er på side 96 anført, at grænseværdien for hvor meget et fjernvarmesystem
eller et fjernkølesystem maksimalt må udlede falder frem mod 2050, hvor
grænsen ender på 0 g/kWh. Både fjernkøling og fjernvarme, såvel som indivi-
duel produktion af varme og køling, er afhængig af elsystemet og hvorledes el
DOKNR-10-2910
Side 4 af 5
bliver produceret. Er elsystemet under pres i længere perioder, produceres el
højst sandsynligt på fossil produktion, og i de fleste europæiske lande, er pro-
duktionen baseret på kondensbaseret elproduktion med deraf følgende høje el-
priser i markedet. Her er det hensigtsmæssigt at varme enten produceres på en
lokal kraftvarmeenhed, med en effektivitet på i størrelsesordenen 250 %, hvil-
ket vil være mere end dobbelt så højt som hvis en varmepumpe uden lagermu-
lighed anvender el fra nettet, eller alternativt fra spidslastkedel. I disse situati-
oner understøtter fjernkølingens og fjernvarmens fleksible elforbrug netop el-
systemet ved at afkoble lige så længe markedsprisen er meget høj, og det giver
derfor ikke mening, at produktionen ikke anses for at være effektiv. På grund
af lagermulighed, er fjernkøling/fjernvarme altid mere effektiv end individuel
produktion.
Energieffektivitet først
Vi er enige i princippet om, at man først skal effektivisere inden man etablerer
ny dyr produktionskapacitet med vedvarende energi, men kun hvis man side-
stiller effektiviseringer i forbrugs- og forsyningssektoren.
Eksempelvis er det effektivt
• At investere i udnytte overskudsvarme som ellers bortkøles ved termisk
elproduktion (kraftvarme) og bortkøles ved proces- og komfortkøling.
• At investere i at reducere temperaturbehovet til opvarmning i bygnin-
ger
• At investere i at kunne øge temperaturbehovet i køleprocesser
• At investere i klimaskærm til at mindske komfortkølebehov
• At investere i klimaskærm til at mindske varmebehov.
• At investere i sammenkobling af slutforbrug for at mindske det sam-
lede behov med samtidighedsforhold
• At investere i varme- og kølelagre der reducerer kapacitetsbehov og gør
det muligt at udnytte den producerede energi mere effektivt
Alle disse effektiviseringer bør ligestilles og vurderes i forhold til hinanden og i
forhold til alternative ekstra investeringer i produktions- og distributionsan-
læg.
Den stigende udnyttelse af de fluktuerende vedvarende energikilder som sol
vind og ikke regulerbar vandkraft betyder, at det i fremtiden bør tages særligt
hensyn til tidsfaktoren. Det giver således ikke megen mening at bruge statio-
nære primærenergifaktorer baseret på gennemsnitsværdier som i dag, ligesom
de økonomiske beregninger bør tage højde for prognoser for de svingende pri-
ser på energi time for time.
FRI ser frem til at bidrage til implementeringen af energieffektivitetsdirektivet
og til den videre dialog om, hvordan lovgivningen kan understøtte den grønne
omstilling på en effektiv og ambitiøs måde. Vi står til rådighed for yderligere
DOKNR-10-2910
Side 5 af 5
drøftelser og uddybninger af vores høringssvar og håber, at vores input vil
blive taget i betragtning i det videre arbejde.
Med venlig hilsen
Majbritt Juul
Chef for bæredygtighed i byggeri og anlæg
Til Energistyrelsen
(j.nr. 2024 - 1745)
Sendes pr. e-mail til okvg@ens.dk og c.c. til lazd@ens.dk
Forsyningstilsynets høringssvar – høringssvar til forslag til Lov
om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsy-
ning og forskellige andrelove (Implementering af dele af direktiv
om energieffektivitet).
Energistyrelsen har den 30. oktober 2024 sendt udkast til ændring af lov om fremme af
effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmefor-
syning og forskellige andre love (Implementering af dele af direktiv om energieffektivitet).
Forsyningstilsynet kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar.
Forsyningstilsynet bemærker indledningsvis, at lovforslaget alene indeholder bemyndi-
gelsesbestemmelser til ministeren til at fastsætte nærmere regler for implementeringen
af energiretsdirektivet. Forsyningstilsynet vil derfor, når de nærmere regler foreligger,
forholde sig konkret til udformningen og indholdet heraf.
Forsyningstilsynet bemærker dog overordnet, når/hvis ministeren vælger at benytte be-
myndigelsesbestemmelserne, at Energiretsdirektivet definerer begrebet ”energieffekti-
vitet” ved en henvisning til forordning (EU) 2018/1999, artikel 2, nr. 18, hvoraf følgende
fremgår:
”energieffektivitet først«: i forbindelse med energiplanlægning og med
alle beslutninger om energipolitik og energiinvestering i videst muligt om-
fang at tænke i alternative omkostningseffektive energieffektivitetsforan-
staltninger for at gøre energiefterspørgsel og energiforsyning mere ef-
fektive, navnlig ved hjælp af omkostningseffektive energibesparelser i
slutanvendelsen, initiativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere
effektiv omdannelse, transmission og distribution af energi, samtidig
med at målsætningerne i disse beslutninger fortsat nås”
(Forsyningstilsynets understregning”
25. november 2024
24/02508
STRO
FORSYNINGSTILSYNET
Torvegade 10
3300 Frederiksværk
Telefon 4171 5400
Digital Post til os:
Send via virk.dk
Send via borger.dk
Side 2/3
Begrebet ”energieffektivitet først” er efter Forsyningstilsynets vurdering umiddelbart ikke
specielt konkret defineret – det følger dog af definitionen, at energiplanlægning/-beslut-
ning skal foretages gennem ”…omkostningseffektive energibesparelser i slutanvendel-
sen...”. Det er således efter Forsyningstilsynets vurdeering centralt, at varetagelsen af
princippet ”energieffektivitet først” sker omkostningseffektivt.
Det følger af artikel 27, nr. 1, følger det, at nationale energireguleringsmyndigheder un-
der udførelsen af reguleringsopgaver anvender princippet om energieffektivitet først ”…
i henhold til nærværende direktivs artikel 3…”. Af artikel 27, nr. 2, følger det, at ” …at
transmissions- og distributionssystemoperatørerne for gas og elektricitet anvender prin-
cippet om energieffektivitet først i overensstemmelse med dette direktivs artikel 3 i for-
bindelse med deres netplanlægning, netudvikling og investeringsbeslutninger.”
Det følger videre af artikel 3 i energiretsdirektivet, at medlemsstaterne skal sikre, at ener-
gieffektivitetsløsninger vurderes ”… forbindelse med planlægning, politikker og større
investeringsbeslutninger til en værdi af mere end 100 000 000 EUR hver eller 175 000
000 EUR…” for nærmere angivne sektorer, herunder energisystemer.
Forsyningstilsynet forstår direktivet på den måde, at det må betyde, at de ”større iveste-
ringbeslutninger”, der omtales i lovforslaget, således må være investeringsbeslutninger
til en værdi af mere end 100 000 000 EUR hver eller 175 000 000 EUR for transportin-
frastrukturprojekter for energisystemer. Det er således efter Forsyningstilsynets forstå-
else alene for investeringsbeslutninger af væsentlig og meget stor økonomisk betydning,
at princippet direkte skal varetages.
Nedenfor følger Forsyningstilsynets bemærkninger til ændringerne af lov om fremme af
effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om elforsyning, lov om gasforsy-
ning.
Ad Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhus-
gasreduktion
Det foreslås i § 14 b, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,
at der i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først i forbindelse med
visse typer af planlægning, politikker og større investeringsbeslutninger vurderes ener-
gieffektivitetsløsninger. Der er således tale om en bemyndigelsesbestemmelse til mini-
steren, som efter lovbemærkningerne retter sig mod implementeringen af artikel 3 i ener-
gieffektivitetsdirektivet.
Det fremgår blandt andet af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at det forventes, at
klima-, energi- og forsyningsministeren ”vil kunne fastsætte regler om, at aktører, der
udarbejder planer, politikker eller forbereder større investeringsbeslutninger med en ind-
virkning på energiforbruget, kan blive underlagt krave om vurdering af energieffektivi-
tetsløsninger”, og at klima-, energi- og forsyningsministeren, når de nærmere regler ud-
stedes, skal fastsætte regler om, at de omfattede aktører skal anvende cost-benefit-
metoder for at sikre, at der ”foretages en korrekt vurdering af de generelle fordele ved
energieffektivitetsløsninger, hvor det er relevant, under hensyntagen til hele livscyklus-
sen og det langsigtede perspektiv, system- og omkostningseffektivitet, forsyningssikker-
Side 3/3
hed og kvantificering ud fra et samfundsmæssigt, sundhedsmæssigt, økonomisk og kli-
maneutralt perspektiv samt principperne om bæredygtighed og cirkulær økonomi i om-
stillingen til klimaneutralitet.” (Forsyningstilsynets understregning).
Ad Lov om elforsyning
Det foreslåede nye stk. 6 i § 20 i lov om elforsyning indebærer, at klima-, energi- og
forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af prin-
cippet om energieffektivitet først i forbindelse med netplanlægning, netudvikling og
større investeringsbeslutninger samt i forbindelse med de kollektive elforsyningsvirk-
somheder og Forsyningstilsynets opgaver, pligter og tilsyn. Dette under henvisning til
muliggørelse af implementeringen af dele af energiretsdirektivets artikel 27.
Det følger blandt andet af lovbemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at mini-
steren således ”vil kunne fastsætte regler om Energinet- og netvirksomhedernes anven-
delse af princippet i forbindelse med deres langsigtede udviklingsplaner og netudvik-
lingsplaner samt større investeringsbeslutninger.” (Forsyningstilsynets understregning)
Ad Lov om gasforsyning
Det foreslåede nye stk. 4 i § 11 i lov om forsyning indebærer, at klima-, energi- og for-
syningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af prin-
cippet om energieffektivitet først i forbindelse med netplanlægning, netudvikling og
større investeringsbeslutninger samt i forbindelse med de kollektive elforsyningsvirk-
somheder og Forsyningstilsynets opgaver, pligter og tilsyn. Dette under henvisning til
muliggørelse af implementeringen af dele af energiretsdirektivets artikel 27.
Det følger blandt andet af lovbemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at mini-
steren således ”vil kunne fastsætte regler om transmission- og distributionsselskabers
anvendelse af princippet om energieffektivitet først i forbindelse med deres langsigtede
udviklingsplaner og udviklingsplaner, og desuden større investeringsbeslutninger.” (For-
syningstilsynets understregning)
Frederiksberg Forsyning A/S
Stæhr Johansens Vej 38
2000 Frederiksberg
Tlf.nr 38 18 50 00
ff@frb-forsyning.dk
www.frb-forsyning.dk
CVR-nr. 28500769
- en virksomhed i
Frederiksberg Kommune
Dato
21. november 2024
Energistyrelsen
Att. Oscar Kvanner Grinsted
Kopi til Lasse Zöga Diederichsen
Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V
til okvg@ens.dk med kopi til lazdn@ens.dk
Høringssvar til høring over forslag til Lov om ændring af lov om fremme
af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling,
lov om varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering af
dele af direktiv om energieffektivitet)
Journalnummer 2024-1745
Frederiksberg Forsyning har ikke modtaget ovenstående høring men ønsker
at give et høringssvar, da den foreslåede lovgivning vedrører
datterselskaberne Frederiksberg Fjernvarme og Frederiksberg. Frederiksberg
Forsyning skal derfor anmode om at blive tilføjet til Energistyrelsens
høringsliste. Frederiksberg Forsyning har fundet forslaget interessant og ser
nogle potentialer for fjernkølingsområdet ved at implementere
energieffektivitetsdirektivet i dansk ret.
Køleplaner
Frederiksberg Forsyning ser positivt på, at der skal udarbejdes køleplaner i
kommuner med mere end 45.000 indbyggere. Der står i kommentarerne til
lovforslaget at køleplanen skal indeholde:
lokale køleplaner som minimum bør være baseret på et antal kriterier, der er
oplistet i direktivets artikel 25, stk. 6, litra a-l
Frederiksberg Forsyning ønsker en afklaring i lovforslag/bemærkninger af, om
en køleplan vil være på samme niveau, som en kommunal varmeplan, hvor
specifikke områder er udlagt til visse typer af varmeforsyning. Da fjernkøling
er et kommercielt område, vil det være vanskeligt at udlægge områder til
enten fjernkøling eller individuel køling, da det vil begrænse selskabernes
muligheder – både dem, der leverer fjernkøling og dem, der leverer individuel
køling.
Frederiksberg Forsyning forestiller sig i stedet en model, hvor køleplanen
sætter rammerne for, hvor der er områder, der egner sig særligt til fjernkøling.
Disse rammer er også i tråd med direktivets artikel 25, stk. 6, litra e:
(e) take into account the relevant existing energy infrastructure;
Fjernkøling kan være relevant, hvis der er eksisterende fjernkølingsstruktur i
området eller en samfundsøkonomisk og/eller energimæssig værdi i at
etablere en fjernkølingsstruktur, herunder om der er et fjernvarmenet, så der
kan produceres både varme og køling.
Side 2
Hvis planerne skal fremme mulighederne for fjernkøling i de områder, hvor
det giver mening, bør der her dispenseres fra kravet i § 1 stk. 1 om, at
fjernkøling distribueres gennem et ”net til flere bygninger eller anlæg”. Det vil
muliggøre, at fjernkølingsselskaber – ligesom i f.eks. Sverige og Finland –
kan etablere køling i enkelte ejendomme med hensigt om på et senere
tidspunkt at etablere et net. Dermed påtager fjernkølingsselskabet sig den
kommercielle risiko ved at tilkoble flere kunder senere og udvide deres
køleproduktion i overensstemmelse hermed.
I praksis er det meget vanskeligt at indgå flere kontrakter med store
kølekunder samtidig, hvis de har eksisterende anlæg, da anlæggenes
restlevetid vil være forskellige. Hensigten med køleplanerne kunne derfor
være at fremme incitamenterne for fjernkøling, der hvor det giver mening,
uden at udlægge områder til enten fjernkøling eller individuel køling, og det
ville desuden ligestille konkurrencevilkårene for individuel køling og
fjernkøling i disse områder.
Kontrakter og slutkunder
Frederiksberg Forsyning ønsker, at der indsættes en definition af slutkunder
og slutbrugere i den nye varmeforsyningslov og fjernkølingslov. Alternativt
kan der laves en reference til definitionen, som der er gjort på side 88 og 194 i
høringsmaterialet:
Derfor vurderes det, at der bør fastsættes nye bemyndigelsesbestemmelser i
varmeforsyningsloven og i fjernkølingsloven med henblik på at muliggøre
opfyldelse af energieffektivitetsdirektivets krav vedrørende
forbrugerrettigheder. Det bemærkes at definitionerne ”slutkunde” og
”slutbruger” allerede er implementeret i § 2, stk. 1, nr. 12 og 13 i
bekendtgørelse af 23. maj. 2022 nr. 734 om energivirksomheder og
bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder og slutbrugere om
energiforbrug og fakturering m.v.
Begrebet slutkunder er defineret som en fysisk eller juridisk person, der køber
energi til egen slutanvendelse, mens slutbrugere skal forstås som en fysisk
eller juridisk person, som ikke har en direkte eller individuel kontrakt med
energileverandøren.
I både den foreslåede fjernkølingslov og varmeforsyningslov fremgår det
følgende:
»Stk. 4. Slutkunder har ret til en kontrakt med deres leverandør.
Fjernkølingsvirksomheden skal give både slutkunder og slutbrugere et
resumé af de vigtigste kontraktsbestemmelser, herunder priser og tariffer, på
en forståelig måde og i et præcist og forståeligt sprog.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om
slutbrugeres og slutkunders rettigheder ved aftaleindgåelse med en
fjernkølingsvirksomhed, samt regler om tilsyn med overholdelsen af disse
rettigheder«
Man ser i BEK nr 734 af 23/05/2022 Energioplysningsbekendtgørelsen at der
fremgår en yderligere definition af §2 stk. 1 14):
Faktureringsansvarlig: For slutkunder er den faktureringsansvarlige den
fysiske eller juridiske person, som slutkunden har indgået aftale med om
Side 3
levering af opvarmning, køling eller varmt brugsvand. For slutbrugere er den
faktureringsansvarlige bygningsejeren med direkte kundeforhold til
energileverandøren.
Fjernkølingsvirksomheder og fjernvarmevirksomheder har ikke et kontraktuelt
forhold til den individuelle lejer i f.eks. et lejlighedskompleks. Selskaberne har
i stedet en kontrakt med den faktureringsansvarlige. I
Energioplysningsbekendtgørelsen §15 og §19 fremgår det, at det er den
faktureringsansvarliges opgave at sikre at slutkunder og slutbrugere modtager
en faktura. Her vil det være naturligt at den faktureringsansvarlige og sikrer at
slutbrugere får et resumé af de vigtigste kontraktbestemmelser, herunder
priser og tariffer. Hvis det ændres, som foreslået, at det er
fjernvarmeselskabet og fjernkølingsselskabet opgave at gå udenom den
fakturaansvarlige og oplyse slutbrugerne om kontraktbestemmelser m.m. vil
det medføre en voldsom administrativ byrde, hvor disse selskaber skal gå ud
og give kontraktoplysninger til alle fysiske personer på Frederiksberg, som er
ca. 100.000 personer.
I forhold til fjernkøling er der desuden det forhold, at området er kommercielt,
hvilket betyder, at fjernkølingsselskaberne som udgangspunkt ikke
offentliggør deres priser, at de ikke nødvendigvis er ens for alle kunder, og
Frederiksberg Fjernkøling har indskrevet i sine kontrakter med slutbrugere, at
der er fortrolighed om eks. priser.
Det anbefales at lovforslaget ændres til det følgende:
»Stk. 4. Slutkunder har ret til en kontrakt med deres leverandør eller
faktureringsansvarlige. Fjernkølingsvirksomheden eller den
faktureringsansvarlige, som slutkunder og slutbrugere har indgået en aftale
med om levering af opvarmning, køling eller varmt brugsvand, skal give
slutkunder og slutbrugere et resumé af de vigtigste kontraktsbestemmelser,
herunder priser og tariffer, på en forståelig måde og i et præcist og forståeligt
sprog.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om
slutbrugeres og slutkunders rettigheder ved aftaleindgåelse med en
fjernkølingsvirksomhed eller en faktureringsansvarlig, samt regler om tilsyn
med overholdelsen af disse rettigheder«
De samme ændringer anbefales implementeret i lovforslagets afsnit om
fjernvarmeselskaber. Der burde desuden laves definitionsreferencer til
Energioplysningsbekendtgørelsens definitioner.
I fjernkølingsloven anbefales det også som nævnt ovenfor, at der tages højde
for kundernes rettigheder ift. at fjernkølingsvirksomheder er kommercielle
virksomheder. Herunder kan nævnes de privatretlige regler.
Anlæg der skal udarbejde cost-benefit-analyse
I den foreslåede tilføjelse i fjernkølingsloven §4 b. på side 6 fremgår det
følgende:
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at der for visse
anlæg skal udarbejdes en cost-benefit-analyse med henblik på vurdering af
udnyttelse af overskudsvarme, forud for at et anlæg planlægges opført eller
får foretaget en omfattende renovering.
Side 4
Frederiksberg Forsyning forstår det sådan, at der skal foretages en cost-
benefit-analyse af, om det kan betale sig økonomisk at opsætte en
varmepumpe til udnyttelse af overskudsvarme. Det er som udgangspunkt
fornuftigt, men så længe fjernkølingsselskaber ikke kan eje en sådan
varmepumpe – det kan kun fjernvarmeselskaber jf. nedenfor - så vil cost-
benefit-analysen skulle foretages i fjernvarmeselskabet og dermed indskrives
i varmeforsyningsloven. Det skyldes, at fjernvarmeselskabet foretager
investeringen og dermed påtager sig den økonomiske risiko.
Vi vurderer, at det er uhensigtsmæssigt, at køleselskaber ikke kan eje
varmepumper til samproduktion af varme og køling, da den kommercielle
risiko bør ligge i det kommercielle selskab, jf. nedenstående. .
Regler for datacentres udnyttelse af overskudsvarme
Den foreslåede tilføjelse i fjernkølingsloven §4 b og § 4 c, hvor der fremgår
det følgende, virker uhensigtsmæssigt:
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler for datacentres
udnyttelse af overskudsvarme eller andre former for genindvinding af
overskudsvarme.«
Hvorfor der beskrives regler for datacentre i fjernkølingsloven kan skabe
undren, medmindre datacentre skal anses som fjernkølingsanlæg. Alternativt
skal det forstås at tilføjelsen er fokuseret på eller andre former for
genindvinding af overskudsvarme og der andre former betyder
fjernkølingsanlæg, bør det omformuleres til det følgende:
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler for
fjernkølingsanlægs udnyttelse af overskudsvarme eller andre former for
genindvinding af overskudsvarme.«
Alternativt er indførelsen en uhensigtsmæssig kopiering af den samme
formulering der fremgår i den foreslåede ændring til varmeforsyningslovens §
23 r. Hvis det er tilfældet, bør Energistyrelsen fjerne denne paragraf, der ikke
vedrører fjernkøling.
Fjernkølingsselskabers ejerskabsmuligheder vedr. varmepumper til
kombineret produktion af varme og køling
Hvis Energistyrelsen og Klima, Energi og Forsyningsministeriet gerne vil
fremme udnyttelse af overskudsvarme fra fjernkølingsanlæg, som det virker at
intentionen er jf. den foreslåede tilføjelse §4 b. på side 6, er der en række
uhensigtsmæssigheder i varmeforsyningsloven og fjernkølingsloven. Disse
uhensigtsmæssigheder vedrører Varmeforsyningslovens § 2 stk. 1 punkt 3:
Varmeproduktionsanlæg, herunder solvarmeanlæg, affaldsforbrændings-
anlæg m.v. og varmepumper til kombineret produktion af varme og køling,
samt kraft-varme-anlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder.
Denne paragraf refereres der også til i fjernkølingsloven § 1 stk. 2:
Ved fjernkølingsanlæg forstås fjernkølingsproduktionsanlæg eller
fjernkølingsnet, der leverer køling fra et centralt anlæg, bortset fra anlæg
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsyning.
Side 5
Overskudsvarme fra fjernkøling er ved meget lave temperaturer, som slet ikke
egner sig til fjernvarmenettet, derfor skal overskudsvarmen benyttes af en
varmepumpe, hvis primære funktion er at producere fjernkøling, men samtidig
producerer fjernvarme. Det er dog ikke muligt for en fjernkølingsvirksomhed at
eje en varmepumpe, hvis hovedprodukt er fjernkøling, mens
overskudsvarmen fra varmepumpen ledes ud i fjernvarmenettet i stedet for at
”spilde” varmen i f.eks. en tørkøler. Det er ikke muligt for
fjernkølingsvirksomheder at eje varmeproduktionsanlæg, da dette medfører at
fjernkølingsselskabet bliver en varmeproducent, hvilket selskabet ikke må jf.
fjernkølingslovens § 3 stk. 1. Det fremgår dog af § 3 stk. 3 at
fjernkølingsselskabet gerne må levere overskudsvarme til proces- eller
rumvarmeformål.
Hvorfor fjernkølingsvirksomheder ikke må eje køle- varmepumper skaber
undren for fjernkølingsselskaber og fjernvarmeselskaber.
Især når der i Høring over forslag til Lov om ændring af lov om
varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i
varmeforsyningsvirksomheder), der var i høring i perioden 1/7 – 22/8 2024, er
der lavet en undtagelse for §2 stk. 1 nr. 3. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
»Stk. 5. Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke
anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper i de
tilsluttede bygninger.«
Denne ændring medfører at termonet ikke er omfattet af
varmeforsyningsloven. Det betyder at termonet bliver et fuldt kommercielt
produkt (ligesom fjernkøling). Der vurderer Frederiksberg Forsyning, at det er
forskelsbehandling, som stiller et kommercielt produkt (termonet) med bedre
forhold end et andet kommercielt produkt (fjernkøling). Det vurderes, at dette
giver anledning til at køle- varmepumper til produktion af fjernkøling og
udnyttelse af overskudsvarme også burde fritages fra definitionen af
varmeproduktionsanlæg i § 2 i varmeforsyningsloven.
Desuden omhandler det nye lovforslag myndighedernes ønske om at øge
energieffektivisering i det danske samfund. I den foreslåede §4b stk. 1 i
fjernkølingsloven er der ovenikøbet indskrevet at der skal foretages en cost-
benefit-analyse med henblik på vurdering af udnyttelse af overskudsvarme.
Hvordan skal den analyse laves, hvis fjernkølingsselskabet ikke selv må
udnytte den overskudsvarme som produceres ved fjernkølingsproduktion?
Dette kræver at cost-benefit-analysen indeholder en hensigtserklæring fra det
lokale fjernvarmeselskab om at de vil opføre en varmepumpe, som udnytter
den lavtemperaturoverskudsvarme fjernkølingsvirksomheden producerer.
Den nuværende lovgivning er en stor stopklods for at
fjernkølingsvirksomheder kan gå i front med at investere i køle-
varmepumper, som kan være til gavn for det lokale fjernvarmeselskab uden at
det skal medføre yderligere omkostninger til fjernvarmeselskabet, ud over at
selskabet får muligheden for at købe billig varme fra fjernkølingsselskaberne,
da varmen ikke må overskride overskudsvarmeprisloftet/substitutionsprisen.
Derved er det også den kommercielle aktivitet, som bærer den økonomiske
risiko i stedet for at fjernvarmeselskabet skal investere i et anlæg med risiko
for at overskudsvarmekilden (fjernkøling) forsvinder, i tilfælde af at
Side 6
fjernkølingsaktiviteterne lukker. Fjernkøling kan være en nøglebrik i at øge
energieffektiviteten i Danmark og samtidig udnytte det voksende potentiale i
at udnytte overskudsvarme fra fjernkølingsproduktion.
Det kan også løftes, at kommercielle aktører, som laver et individuelt anlæg,
gerne må lave en køle- varmepumpe, hvor projekter over en vis størrelse blot
skal godkendes jf. projektbekendtgørelsen på fjernvarme.
Forskelsbehandlingen mellem to grupper af kommercielle aktører kan
vurderes som konkurrenceforvridende og derigennem potentielt stiller
fjernkøling dårligere end andre aktører, hvilket yderligere begrænser
udbredelsen af fjernkøling, som af EU fremhæves som en god løsning for
køleforsyning.
Den gældende lovgivning stiller derfor kommercielle fjernkølingsvirksomheder
dårligere end kommercielle kølevirksomheder og skaber derigennem
skævvridende og unfair konkurrence
Reglerne forhindrer desuden effektiv udnyttelse af overskudsvarme fra
fjernkøling og derigennem formålet med den forelagte lovgivning, som ønsker
at udnytte mest mulig overskudsvarme.
Frederiksberg Forsyning stiller sig gerne til rådighed for en uddybning af
nærværende høringssvar.
Venlig hilsen
Hans Martin Kühl
Chef for Energi og Miljø
Frederiksberg Forsyning A/S
Venlig hilsen
Jacob Alstrup Engvang
Planlægger
Frederiksberg Forsyning A/S
Høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse
mv.
Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag om ændring af lov om fremme af
effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre
love (Gennemførsel af dele af energieffektivitetsdirektivet (omarbejdning), herunder om indsamling og
offentliggørelse af oplysninger om offentligt energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger,
energieffektivitetskrav i offentlige udbud, tiltag målrettet sårbare grupper, energieffektivitetskrav på varme- og
køleområdet m.v.
Til § 5, nr. 2 (Elforsyningslovens § 20, stk. 6)
Med den foreslåede bestemmelse ønsker lovgiver at implementere princippet om ”energieffektivitet først” for
netplanlægning, netudvikling og investeringsbeslutninger hos de kollektive elforsyningsvirksomheder.
Et af formålene med elforsyningsloven er at fremme effektiv energianvendelse. Dette fremgår af § 1, stk. 2, nr. 3.
Det fremgår af lovbemærkningerne til lovforslaget, at princippet om ”energieffektivitet først” bl.a. betyder, at
energibesparelser skal være omkostningseffektive. Energieffektivitetsdirektivet skriver i artikel 3, stk. 5, at
medlemsstaterne bl.a. tager højde for indvirkningen på energifattigdom, og af direktivets præamblen nr. 21,
fremgår, at princippet om ”energieffektivitet først” anvendes efter en rimelighedsbetragtning.
Det er på denne baggrund Green Power Denmark opfattelse, at anvendelsen af princippet om energieffektivitet
først sker ud fra en afvejning af bl.a. forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi samt en overordnet ramme om
rimelighed. Green Power Denmark ser derfor, at elforsyningslovens allerede i dag bør overholde kravet fra
energieffektivitetsdirektivet, og at den afvejning af hensyn, som er oplistet i elforsyningslovens § 1 er i
overensstemmelse med energieffektivitetsdirektivet. Af samme grund indeholder det fremsatte lovforslag da
heller ikke et forslag om at ændre i elforsyningslovens § 1.
 Green Power Denmark vil derfor opfordre til, at lovbemærkningerne blødes op, da disse i øjeblikket
skriver, at der ikke i dansk ret er adgang til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om krav til anvendelsen af princippet om energieffektivitet først.
Når princippet om ”energieffektivitet først” implementeres i elforsyningsloven via et nyt stk. 6 til
elforsyningslovens § 20, vil Green Power Denmark
 bede Energistyrelsen bekræfte, at implementeringen ikke medfører ændringer af elforsyningslovens
formålsparagraf og ændringer i den afvejning af hensyn, som er oplistet i elforsyningslovens § 1.
 samtidig bede Energistyrelsen bekræfte, at en kommende udmøntning af en bemyndigelse til ministeren
efter § 20, stk. 6, sker under hensyn til elforsyningslovens (uændrede) formålsbestemmelser.
Til § 1, nr. 11 (§14 b)
Princippet om energieffektivitet først defineres i energieffektivitetsdirektivets artikel 2, nr. 2, til at der i
forbindelse med energiplanlægning og med alle beslutninger om energipolitik og energiinvestering i videst muligt
omfang tænkes i alternative omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger.
Green Power Denmark ser en direkte sammenhæng mellem den foreslåede § 14 b og lovforslagets § 1 nr. 4 (ny §
12 i lov om fremme af effektiv energianvendelse) om offentlige kontrakter og lovforslagets § 5, nr. 2 om ændring
af elforsyningslovens § 20. Sammenhængen er, at alle bestemmelser vedrører planlægning og gennemførelsen af
anlægsarbejder med fokus på energieffektivitet. Green Power Denmark mener derfor, at implementeringen af
”energieffektivitet først” skal samtænkes på tværs af bestemmelserne.
For at formålet med ”energieffektivitet først” skal kunne opnås, og dermed samtænke princippet på tværs af de
omtalte bestemmelser, skal bemyndigelsens i § 14 b benyttes til at fastsætte regler om, at offentlige
anlægsprojekter skal indeholde en vurdering af omkostninger til ændring af eksisterende infrastruktur, såsom
eksisterende forsyningsnet – være sig el, vand, varme, spildevand mv. Med en sådan bestemmelse, vil der blive
skabt parallelitet til de krav, som ønskes indført overfor netselskaberne med lovforslagets § 5, nr. 2.
Med lovforslagets § 5, nr. 2, forslås, at netselskaber ved netplanlægning, netudvikling og større
investeringsbeslutninger skal anvende princippet om ”energieffektivitet først”. Dvs. at netselskaberne ved
udbygning, udskiftning og forstærkning af elnettet også fremadrettet skal hense til energieffektivitet.
Green Power Denmark mener, at når kravet om ”energieffektivitet først” implementeres, skal andre (offentlige)
institutioner tilsvarende tage højde for de omkostninger (økonomiske som energimæssige), der er forbundet med
det tiltænkte projekt, herunder hvilken indflydelse et projekt har på eksisterende forsyninger.
Derfor bør bl.a. anlægsprojekter fra offentlige myndigheder forholde sig til eksisterende forsyningsnet, og
synliggøre evt. omkostninger (energiforbrug, tid og økonomi), hvis det offentlige projekt vil betyde
ændringer/omplacering af eksisterende forsyningsnet. I modsatte fald skabes en regulering, hvor
netvirksomhederne er pligtige at energioptimere deres elnet, mens andre (offentlige) projekter kan fjerne de selv
samme energioptimeringer, uden at dette synliggøres. En sådan regulering finder Green Power Denmark meget
uhensigtsmæssigt.
Hvis et anlægsprojekt betyder, at der sker ændringer af eksisterende forsyning, vil Green Power Denmark
forvente, at kontrakterne mellem det offentlige og en privat (efter lovforslagets § 1, nr. 4) kan indeholde en
beskrivelse af anlægsarbejde til ændring og reetablering af eksisterende forsyningsnet.
Ved at implementere princippet om ”energieffektivitet først” i lovgivningen på den måde, at både (de private)
elnetvirksomheder, og offentlige anlægsprojekter underlægges de samme krav om synliggørelse af
energiforbrug/energioptimering, opnås en sammenhængende regulering. Denne sammenhæng bør understøttes,
når kravene til kontrakter efter lovforslagets § 1, nr. 4 implementeres.
Med venlig hilsen
Thomas Heldbo Wienberg
THW@greenpowerdenmark.dk
Dir. tlf. +45 35 30 04 08
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk
Forsyningsstrategi Energi
Direkte tlf. 27952785
E-mail amaewe@hofor.dk
Dato 27. november 2024
Høring over forslag til Lov om ændring af lov om fremme af
effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om
fjernkøling, mm.
HOFOR takker for muligheden for at kommentere på forslag til Lov om ændring af lov
om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling mm.
Generelt støtter HOFOR op om loven og hensigten. HOFOR har dog nedenstående
kommentarer vedrørende lov om fjernkøling, hvor HOFOR ønsker at gøre opmærksom
på den skævvridning, der sker i kølemarkedet, når fjernkøling reguleres anderledes end
andre køleløsninger.
Regulering af en kommerciel forretning
Det er vigtig for HOFOR at slå fast, at fjernkøling i modsætning til fjernvarme- og
vandsektoren ikke er et monopol, men fungerer på kommercielle vilkår. I denne
lovgivning bemærkes det, at fjernkøling flere steder omtales på samme måde som fx
fjernvarmen. Og det bemærkes, at der flere steder lægges op til regulering og tilsyn med
fjernkølingen på samme måde som ved fjernvarme. Det finder HOFOR problematisk.
Fjernkøling agerer på kommercielle vilkår og bør derfor ikke reguleres anderledes end
deres konkurrenter, som ofte er en mindre energieffektiv kølingsløsning.
Et eksempel på denne stramning ser HOFOR fx i følgende:
”Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om
slutbrugeres og slutkunders rettigheder ved aftaleindgåelse med en
fjernkølingsvirksomhed, samt regler om tilsyn med overholdelsen af disse rettigheder«”
Side 7, i høringsudkastet
Så længe der ikke er tilsvarende regler for slutbrugers og slutkunders rettigheder for
andre køleløsninger, finder HOFOR at dette er konkurrenceforvridende. Det er ikke
hensigten som sådan, HOFOR opponere mod. HOFOR mener, at det er god skik, at
aftagerne af en vare kender priser for deres forbrug. Men at der skal føres tilsyn med
nogle køleløsninger og ikke med andre, samt at aktørerne i markedet ikke skal
overholde samme forpligtigelser, mener HOFOR er skævt.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att: Oscar Kvanner Grinsted
Journalnummer: 2024-1745
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dkSide
2 af 3
Hvis en kunde lejer sig ind i en erhvervsbygning med en køleløsning, hvor kunden
betaler for eget forbrug, skal kunden selvfølgelig kende prisen på køling. Dette må dog
gælde, uanset om kunden betaler til et ATES-anlæg i kælderen eller fjernkøling.
På samme måde mener HOFOR, at det er sundt med en køleplanlægning i store byer,
men vil gerne gøre opmærksom på, at valget at køleløsning er kundernes eget valg. Det
er ikke muligt at tvinge aktører på et kommercielt marked til at aftage fjernkøling. Det
kan man kun gennem en god businesscase.
Begge dele er mindre detaljer i sig selv, men HOFOR har flere gange oplevet, at der er
en anden tilgang til fjernkøling end til andre køleløsning. Fjernkøling reguleres tættere.
Det ønsker HOFOR at rejse et flag i forhold til, da det langsomt skaber en skævvridning
af kølemarkedet.
Kommunegrænse
I bemærkningerne på side 181, skrives der:
”… planerne som minimum bør tage hensyn til den relevante eksisterende
energiinfrastruktur, vurdere mulige synergier med planerne hos regionale eller lokale
myndigheder i naboområder for at tilskynde til fælles investeringer og
omkostningseffektivitet… ”
Dette støtter HOFOR op omkring og foreslår, at det underbygges ved at tillade, at der
kan gives mulighed for at krydse kommunegrænser, der hvor det markedsmæssigt giver
mening. Dette er i dag ikke muligt, og det forhindrer i visse tilfælde gode projekter.
Datacentre
Derudover bemærker HOFOR, at køling af datacentre også placeres i lov om
fjernkøling. Det undrer, da serverkøling intet har at gøre med fjernkøling. Det mener
HOFOR ikke er hensigtsmæssigt.
Overskudsvarme
Derudover støtter HOFOR op om, at det skal undersøges, om det er muligt at udnytte
eventuelle synergier, som fx overskudsvarme i forbindelse med fjernkøling, da der ofte
kan være en fornuftig businesscase bl.a. pga. den hensigtsmæssige placering nær et
fjernvarmenet. HOFOR vil i den forbindelse dog gøre opmærksom på, at det er relativt
kompliceret rent reguleringsmæssigt, at få lov at levere overskudsvarme, som
fjernkølingsselskab. Det er vigtigt, at Energistyrelsen overvejer, hvordan fremme af
synergier mellem overskudsvarme og fjernkøling gøres nemmere at gennemføre i
praksis.
En lille detalje
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dkSide
3 af 3
Slutligt, har HOFOR noteret sig, at i bemærkningerne på side 186, andet afsnit omtales
systemer med en samlet varmeproduktion på mere end 5 MW. Det formodes, at der her
menes køleproduktion.
Venlig hilsen
Amalie Strømgård Ewens
Dato: 11. november 2024
Sags ID: SAG-2024-04389
Dok. ID: 3512902
E-mail: IDKL@kl.dk
Direkte: 3370 3874
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 4
NOTAT
Til: Energistyrelsen
Journalnummer: 2024-1745
KL's høringssvar til forslag til lov om implementering
af dele af energieffektivitetsdirektivet
Generelle bemærkninger
KL takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til lov om æn-
dring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion,
lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love. Lov-
forslaget har til formål at muliggøre implementeringen af dele af det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektiv (EU) 2023/1791, hvilket medfører nye regler
og bemyndigelser inden for områder som energieffektivitet i offentlige udbud,
forbrugerrettigheder, kommunale køleplaner og energieffektive fjernkølings-
og fjernvarmesystemer. KL ser frem til også at kommentere på implemente-
ringen af de sidste dele af direktivet, når dette sendes i høring i fremtiden.
Kommunerne arbejder allerede aktivt med energieffektiviseringstiltag og har
fokus på at reducere energiforbrug og drivhusgasudledning i deres byg-
ningsmasse og offentlige tjenester. Derudover arbejder kommunerne aktiv
med varmeplanlægning senest i 2022, hvor alle kommuner med gasforsy-
ning inden for geografien opdaterede deres varmeplaner og sendte klar be-
sked til borgerne om deres mulighed for at få fjernvarme. KL bakker op om
intentionerne i lovforslaget, som kan understøtte kommunernes arbejde på
disse områder.
KL ønsker dog at fremhæve en række punkter, der relaterer sig særligt til
lovforslagets specifikke konsekvenser for kommunernes planlægningsar-
bejde og brug af administrative ressourcer.
Specifikke bemærkninger
a) Energieffektivitet i offentlige bygninger og udbud
Lovforslaget foreslår, at offentlige myndigheder skal indberette og offentlig-
gøre oplysninger om energi- og vandforbrug i offentlige bygninger samt data
om energirenoveringer. KL er positive over for tiltag, der kan fremme gen-
nemsigtighed og energieffektivitet. Vi opfordrer dog til, at implementeringen
sker med fokus på at minimere administrative byrder for kommunerne. Det
vil være hensigtsmæssigt at udnytte offentligt tilgængelige data, men samti-
dig er det vigtigt at sikre datakvaliteten, så de præsenterede oplysninger er
retvisende. Hvis kommunerne pålægges at indberette oplysninger om
energi- og vandforbrug til statslige myndigheder, vil det være en ny admini-
strativ opgave for kommunerne og dermed afkræve DUT-forhandlinger.
KL konstaterer, at der med lovforslaget lægges op til, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om ordregivende myndigheders
indgåelse af offentlige kontrakter og koncessioner ved deres køb af produk-
ter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder. KL bemærker, at
kommunerne allerede i dag stiller relevante energikrav i forbindelse med ud-
bud. Det sker bl.a. gennem Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI),
Dato: 11. november 2024
Sags ID: SAG-2024-04389
Dok. ID: 3512902
E-mail: IDKL@kl.dk
Direkte: 3370 3874
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 4
NOTAT
der f.eks. stiller energikrav, når der udbydes software, telefoni og data, fag-
systemer, AV-løsninger, servere og storage, kopi og print, storkøkkenudstyr,
computere, tablets mv. på vegne af kommunerne. Udviklingen ift. at stille
krav til energieffektivitet sker altså af sig selv i dag, uden nationale krav og i
takt med at markedet kan tilbyde omkostningseffektive energiløsninger. Prio-
ritering og afvejning af, hvad der konkret bør vægte højt ifm. et indkøb, fore-
tages bedst lokalt tæt på, hvor indkøbet gennemføres, og produkter samt tje-
nester skal tages i brug, så der sikres et helhedsperspektiv på opgaveløsnin-
gen.
KL anbefaler derfor, at ny regulering harmoniseres med eksisterende praksis
for at undgå overlap og sikre en sammenhængende indsats. Samtidig opfor-
drer KL til, at eventuelle krav til ordregivere ifm. deres udbud indføres, så der
pålægges de ordregivende myndigheder så få administrative byrder som
muligt. Det vil f.eks. være ressourcekrævende for en kommune at beregne
energieffektivitetsvirkningen af en kontrakt, særligt på områder, hvor der i
dag ikke er udbredt praksis for at arbejde med energikrav/-effektivitet. Yderli-
gere administrative krav til kommunerne er ikke i tråd med KL og regerin-
gens fælles fokus på regelforenkling og nedbringelse af administrative om-
kostninger. Indføres der krav herom, bør der stilles værktøjer til rådighed til
brug for sådanne beregninger. Ligesom det bør være et mål, at eventuelle
krav til ordregiveres tilrettelæggelse af udbud ikke fordyrer det pågældende
indkøb.
b) Ændringer i Rådet for Energieffektiv Omstilling (REO)
Lovforslaget indeholder bemyndigelser, der giver REO mulighed for at råd-
give om energieffektivitet og støtte lavindkomsthusholdninger med høje
energiudgifter. Formålet er at sikre, at rådet kan fungere som et ekspertnet-
værk.
Ifølge lovforslagets § 1, stk. 2 kan klima-, energi- og forsyningsministeren
pålægge rådet at rådgive regionale og lokale beslutningstagere om aktivite-
ter m.v. målrettet lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde. KL del-
tager gerne i dette arbejde og fortsætter med at bidrage aktivt til møderne i
REO, men forbeholder sig også retten til at kunne stå udenfor eventuelle an-
befalinger til kommunerne, som måtte være i modstrid med KL’s eksiste-
rende politik.
c) Identifikation og støtte til sårbare grupper
Lovforslaget bemyndiger klima-, energi og forsyningsministeren til at fast-
sætte regler for identificering af sårbare grupper og implementering af mål-
rettede energieffektiviseringstiltag. KL anerkender vigtigheden af at støtte
sårbare grupper og opfordrer til, at der ved udformningen af de kommende
regler tages hensyn til lokale forskelle, så kommunerne kan tilpasse tilta-
gene til den specifikke demografi i lokalområderne. Kommunerne besidder
oftest den dybdegående kvalitative viden om de sårbare grupper inden for
geografien, og derfor vil KL gerne inddrages og kvalificere arbejdet med at
identificere de sårbare grupper.
d) Finansierings-, informations- og tekniske aktiviteter
Lovforslaget indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
iværksætte forskellige aktiviteter, herunder finansiering og informationskam-
pagner, for at fremme energieffektivitet. KL ser positivt på disse aktiviteter og
Dato: 11. november 2024
Sags ID: SAG-2024-04389
Dok. ID: 3512902
E-mail: IDKL@kl.dk
Direkte: 3370 3874
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 4
NOTAT
anbefaler, at finansiering og teknisk assistance udformes, så det i videst mu-
ligt omfang understøtter kommunernes eksisterende arbejde med lignende
kampagner. KL bidrager gerne med sparring i denne sammenhæng.
e) Forbrugerrettigheder ved opvarmning og køling
Der indføres med lovforslaget bestemmelser om forbrugerrettigheder om op-
varmning, køling og varmt brugsvand, herunder krav om kontraktlige ret-
tigheder mellem forbrugere og leverandører af fjernvarme og fjernkøling. KL
anerkender betydningen af klare forbrugerrettigheder, men påpeger samti-
dig, at reglerne bør udformes på en måde, der tager højde for eksisterende
danske forhold, hvor langt de fleste krav allerede er opfyldt gennem gæl-
dende lovgivning, standardiserede vejledninger og eksisterende praksis.
Det er KL’s vurdering, at danske varme- og køleforbrugere allerede er godt
beskyttede gennem love som aftaleloven, købeloven og varmeforsyningslo-
ven samt de vejledninger og retningslinjer, der udarbejdes i samarbejde med
branchens aktører. Derfor opfordrer KL til, at de nye regler tilpasses de dan-
ske forhold. KL står til rådighed i den videre proces for at sikre en smidig im-
plementering, der understøtter forbrugernes rettigheder uden at pålægge
unødige byrder til hverken kommuner eller kommunalt ejede selskaber.
f) Kommunale køleplaner og fjernkølingsprojekter
Lovforslaget stiller krav til, at kommuner med flere end 45.000 indbyggere
skal udarbejde køleplaner. KL anerkender, at det er vigtigt at styrke planlæg-
ningen på kølingsområdet, men påpeger samtidig, at kommunernes eksiste-
rende forpligtelse til at lave varmeplaner bør tænkes sammen med de nye
krav om køleplaner og med de foreslåede cost-benefit-analyser for udnyt-
telse af overskudsvarme. For kommunerne giver det bedst mening at plan-
lægge varme, køling og udnyttelse af overskudsvarme i én samlet proces,
så energisystemet kan ses som en helhed. Derfor skal reguleringen sikre, at
kommunerne får mulighed for at integrere disse elementer i samme plan.
Flere kommuner kan ved at integrere varme, køling og overskudsvarme i én
samlet planlægning skabe en effektiv sektorkobling og optimere energisyste-
met i videst muligt omfang.
KL er også opmærksom på, at de nye krav vil påføre kommunerne en bety-
delig administrativ opgave og økonomiske omkostninger. For at sikre, at
kommunerne kan løfte opgaven, fremhæver KL behovet for klare retningslin-
jer og DUT-forhandlinger, når bekendtgørelserne skal udmøntes.
g) Datacentres udnyttelse af overskudsvarme, cost-benefit-analyser på
anlægsniveau og betingelser for effektiv fjernvarme og -køl
Der foreslås regler om datacentres og andre anlægs udnyttelse af over-
skudsvarme, samt krav om cost-benefit-analyser i forbindelse med nyanlæg
eller større renoveringer i fjernvarme- og fjernkølingssystemer. Derudover fo-
reslås det at give Klima-, energi- og forsyningsministeren beføjelser til at
fastsætte kriterier for effektive fjernvarme- og fjernkølesystemer. KL bemær-
ker, at cost-benefit-analyser for udnyttelse af overskudsvarme skal kunne
bruges direkte i kommunernes varme- og køleplanlægning, så planer for
varme, køling og overskudsvarme kan tænkes sammen.
Dato: 11. november 2024
Sags ID: SAG-2024-04389
Dok. ID: 3512902
E-mail: IDKL@kl.dk
Direkte: 3370 3874
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 4
NOTAT
h) Energieffektivitet først
Lovforslaget indfører princippet om "energieffektivitet først", hvilket indebæ-
rer krav om politisk stillingtagen til energieffektive løsninger ved visse plan-
lægningsopgaver og større investeringsbeslutninger i den offentlige sektor.
KL anerkender princippet, men understreger behovet for at bevare kommu-
nernes selvbestemmelse. Det er vigtigt, at kommunerne kan træffe politiske
beslutninger, som bedst tilgodeser deres lokale behov, uden at blive hæm-
met af unødig regulering.
Afsluttende bemærkninger
KL takker Energistyrelsen for at inddrage KL og kommunerne i forbindelse
med forslag til lov om implementering af dele af energieffektivitetsdirektivet.
Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af hø-
ringssvaret inden for høringsfristen. Vi tager derfor forbehold for den efterføl-
gende politiske behandling af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Isak Dyrløv Klindt
Specialkonsulent
KL
Dato 27. november 2024
Side 1 af 1
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
ens@ens.dk
Høringssvaret sendt elektronisk til okvg@ens.dk med kopi til lazdn@ens.dk jnr. 2024 -
1745
Høring over forslag til Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love
(implementering af direktiv om energieffektivitet).
Landbrug & Fødevarer har modtaget høringsudkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af
effektiv energianvendelse mm., som skal implementere dele af direktiv om energieffektivitet, den
30. november 2024.
Vores bemærkninger til høringsudkastet følger nedenfor.
Gennemførelse af princippet om energieffektivitet først
Med lovforslaget gives ministeren bemyndigelse til at gennemføre energieffektivitetsdirektivets
bestemmelser om anvendelse af princippet om energieffektivitet først. Det gælder også i relation til
bl.a. elnettet og gassystemet ift. net- og systemplanlægning og ved større investeringsbeslutninger.
Endelig kan det også indarbejdes i Forsyningstilsynets opgaver, pligter og tilsyn.
Der forstås dog, at det jf. energieffektiviseringsdirektivet kun gælder ifm. planlægning og
investeringer til en værdi af mere end 100.000.000 EUR. I øvrige tilfælde af net- og
systemplanlægning anses princippet overholdt i hhv. distributions- og transmissionsvirksomheder
for både el- og gassektoren.
Landbrug & Fødevarer havde håbet, at princippet om energieffektivitet først i endnu højere grad
ville integreres i hhv. elforsyningsloven og gasforsyningsloven. Bl.a. er vi søgende på, hvordan
klima-, energi- og forsyningsministeriets egne analyser af et fleksibilitetsmarked vil afspejle sig i
kravene til TSO og DSO’ers net og systemplanlægning og investeringsbeslutninger. Desuden
havde vi gerne set hvordan princippet forholder sig til seneste justering af elforsyningsloven, hvor
netselskaber får et tillæg til deres indtægtsramme ud fra et hensyn til en øget elektrificering. Mere
konkret vil Landbrug & Fødevarer gerne vide, om den kommende netmodel forholder sig til
princippet om energieffektivitet først?
Med venlig hilsen
Simon Horsholt
Chefkonsulent
Klima & Energi
M +45 2785 2384
E simh@lf.dk
27. november 2024
1
SYNERGIs høringssvar vedr. lov om implementering af dele af
energieffektivitetsdirektivet
Att: Oscar Kvanner Grindsted og Lasse Zöga Diederichsen, Energistyrelsen
SYNERGI takker for muligheden for at afgive høringssvar. Energieffektivitet er en vigtig del af Danmark
og EUs omstilling til et grønt energisystem og mange andre aktuelle dagsordener, herunder
energisikkerhed og -uafhængighed, forbedring af konkurrenceevne og social balance mv.
Energieffektivitetsdirektivet, som sætter retningen for Danmark og EU’s energieffektiviseringsindsats, er
samtidig et direktiv, hvis tilblivelse Danmark historisk har spillet en nøglerolle i, og SYNERGI forventer,
at andre EU-medlemsstater vil kigge mod Danmark og lade sig inspirere af vores tilgang til
implementering. Derfor er en ambitiøs implementering af energieffektivitetsdirektivet i dansk lovgivning
helt afgørende, hvis direktivets potentialer skal udnyttes på europæisk plan.
SYNERGI har nogle konkrete bemærkninger til dele af lovforslaget:
- Regler om energieffektivitet mv. i det offentlige, herunder offentlige bygninger
- Rammer og opgaver for Rådet for Energieffektiv Omstilling
- Princippet om energieffektivitet først
- Udnyttelse af overskudsvarme i datacentre
- Sårbare grupper
- Brugerrettigheder
- Øvrige bemærkninger med relevans for implementeringen af direktivets forpligtelser
Regler om energieffektivitet mv. i det offentlige, herunder offentlige bygninger
Med lovforslaget gives ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om bl.a. indberetning, indhentning
og offentliggørelse af oplysninger om offentligt energi- og vandforbrug og om offentlige bygninger, samt
regler om høring af planer. SYNERGI ser det som en prioritet, at disse data bliver så detaljerede som
muligt, og at der bliver adgang til, at alle kan tilgå disse data.
Et centralt element i direktivet er den offentlige sektors rolle, som konkretiseres i direktivets art. 5 og 6,
der forpligter den offentlige sektor til et årligt energisparemål på 1,9 pct. og et årligt krav om renovering
af 3 pct. af den offentlige sektors areal. Ministerens bemyndigelse til at fastsætte sådanne krav bør derfor
være tilstrækkeligt stærke til at sikre, at sådanne krav kan gennemføres.
27. november 2024
2
SYNERGI foreslår derfor, at §13, stk. 2, pkt. 4, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion ændres fra ”gennemføre energibesparelsesaktiviteter, når de udgifter, som er
forbundet med aktiviteten, forventes at blive modsvaret af driftsbesparelser inden for kortere tid” til
”gennemføre energibesparelsesaktiviteter i overensstemmelse med opnåelse af mål for energibesparelser
jf. §4, stk. 3 eller opfyldelse af nationale forpligtelser i medfør af EU-direktiver.”, hvor det forudsættes,
at de målsætninger for energibesparelser, som ministeren fastsætter jf. §4, stk. 3, som minimum er i
overensstemmelse med kravene i EED.
I ændringsforslag til lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion indsættes en
bestemmelse, som giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at offentlige institutioner skal
”1) tage hensyn til CO2-emissioner i forbindelse med investeringer og aktiviteter” (pkt. 7, §13, stk. 4).
Dette bør præciseres til: ”1) tage hensyn til CO2-emissioner over hele livscyklussen i forbindelse med
investeringer og aktiviteter” for at skabe overensstemmelse med direktivets art. 5, stk. 8.
Rammer og opgaver for Rådet for Energieffektiv Omstilling
Ifølge lovforslaget udvides Rådet for Energieffektiv Omstillings opgaver til også at omfatte rådgivning
om aktiviteter i relation til lavindkomsthusholdninger med vis energibyrde jf. EEDs art. 24, stk. 4., samt
at Rådet forventes at bidrage med analyser og anbefalinger om konkrete initiativer, herunder om
handleplaner, strategier mv. Dermed skal Rådet for Energieffektiv Omstilling ikke kun rådgive
ministeren, men også opfylde en forpligtelse i medfør af EED.
SYNERGI bakker op om denne udvidelse af Rådet for Energieffektiv Omstillings ansvarsområde, men
mener ikke, at opgaven kan løftes inden for den eksisterende økonomiske ramme. Der bør derfor afsættes
ressourcer, som Rådet kan disponere over til udarbejdelse af analyser og udvidet sekretariatsbetjening.
Princippet om energieffektivitet først
Ifølge EED art. 3 skal ’energieffektivitet først’ være et grundlæggende princip for planlægning og
politikker for energisystemer og sektorer med indvirkning på energiforbruget og energieffektiviteten.
SYNERGI savner en klar definition af princippet i selve lovteksten. Ydermere fremgår det ikke tydeligt
af lovforslaget, hvordan Danmark jf. art. 3, stk. 4, sikrer overvågning af anvendelsen af princippet.
Med tanke på, hvor centralt princippet om ’energieffektivitet først’ er i direktivet, bør den praktiske
anvendelse af princippet ift. energisystemet og de enkelte sektorer præciseres. Præciseringen kan enten
27. november 2024
3
ske ved, at hovedtrækkene ved princippet defineres i selve lovteksten eller ved, at ministeren bemyndiges
til at fastsætte regler for gennemførelsen af princippet i overensstemmelse med kravene i EED.
SYNERGI vil derudover generelt opfordre til, at implementeringen af ’energieffektivitet først’-princippet
sker ambitiøst og ikke kun til, hvad der vurderes som absolut nødvendigt for at overholde forpligtelserne,
som det anføres på side 81. En analyse fra EA Energianalyse viser, at den grønne omstilling bliver 120 til
160 mia. kr. billigere frem mod 2050, hvis potentialerne i energieffektivitet udnyttes.1
Dette væsentlige
potentiale bør reflekteres i regeringens politiske beslutninger med relevans for den grønne omstilling
gennem en stærk ’energieffektivitet først’-doktrin.
Udnyttelse af overskudsvarme i datacentre
Jf. lovforslagets §3, pkt. 6, tildeles ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om datacentres
udnyttelse af overskudsvarme. Det er SYNERGIs holdning, at udnyttelse af overskudsvarme fra
datacentre er vigtigt, herunder især afsætning af overskudsvarmen til fjernvarmenetværket. Derfor bør de
fastsatte regler blive ambitiøse.
Men skal der skabes de rette rammer for udnyttelse af overskudsvarme, kræver det, at ministeren sammen
med aftalepartierne bag Opfølgende aftale ifm. Klimaaftale for energi og industri mv. afskaffer prisloftet på
overskudsvarme. Prisloftet forhindrer nemlig en række datacentre og fjernvarmeselskaber om frit at indgå
aftale om udnyttelse af overskudsvarme, selvom det vil gøre fjernvarmen grønnere og billigere for
kunderne.
SYNERGI er kritiske overfor, at det jf. lovforslagets side 188 forventes, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at visse anlæg kan fritages for at udarbejde en cost-benefit-
analyse vedr. udnyttelse af overskudsvarme. Her angiver lovforslaget, at det kan ske, hvis det ”vurderes
uhensigtsmæssigt at undersøge muligheden for at udnytte overskudsvarme i tilfælde af, at anlægget ligger
for langt væk fra et fjernvarmenet til, at varmen kan udnyttes uden for store varmetab”. Disse anlæg bør
ikke undtages fra cost-benefit-analyser, da det netop er cost-benefit-analysen, der skal afgøre, om det er
teknisk og økonomisk gennemførligt at udnytte overskudsvarmen. Det er også vigtigt at understrege, at
der er andre mulige aftagere af overskudsvarme end fjernvarmenet, hvorfor afstand hertil ikke bør være
en anledning til at undtage datacentre fra udarbejdelsen af cost-benefit-analyser.
1
EA Energianalyse 2019: Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
27. november 2024
4
Sårbare grupper
Ifølge lovforslagets §1, stk. 11, tildeles ministeren beføjelser om aktiviteter som målrettes forbedring af
energieffektiviteten i lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde, sårbare kunder, personer i
lavindkomsthusholdninger og personer, som bor i socialt boligbyggeri. SYNERGI mener, at ministeren
bør udnytte disse beføjelser til at indføre målrettede støtteordninger til de i lovforslaget omhandlende
grupper, som hjælper grupperne med at få energirenoveret, systematisk sænket deres energibehov og
permanent mindsket deres energiregninger.
SYNERGI bemærker, at antallet af danske husstande, der forventes at blive omfattet af de nævnte sårbare
grupper, ifølge lovforslagets bemærkninger forventes at være lavt. Bemærkningerne påpeger ydermere, at
da der allerede er en række initiativer og puljer, som disse husstande kan opnå støtte fra, vil der formentlig
ikke være behov for at fastsætte nye initiativer. SYNERGI er uenig i denne betragtning. For det første
står finansieringen til disse initiativer og puljer til at blive markant lavere frem mod 2026 og derefter
bortfalde. For det andet eksisterer der en række økonomiske og finansieringsmæssige barrierer for, at de
mest sårbare grupper kan udnytte initiativerne og puljerne.
SYNERGI vil i den forbindelse anbefale ministeren at drage inspiration til modeller til understøttelse af
lavindkomsthusholdninger fra andre lande. IEAs seneste energieffektivitetsrapport har kortlagt nationale
programmer til understøttelse af lavindkomsthusholdninger via energieffektivitetstiltag, hvoraf det bl.a.
fremgår, at lande som Frankrig, Tjekkiet og Slovenien støtter op til 100 pct. af omkostningerne til
effektivitetstiltag hos lavindkomstgrupper. Understøttelsen af energirenovering hos lavindkomstgrupper
kan også bidrage til indfrielsen af det omarbejdede bygningsdirektivs krav til progressiv sænkning af det
primære energiforbrug i boligmassen.
SYNERGI vil derudover påpege, at Danmark under seneste energikrise øremærkede €1,7 mia. på
kortsigtede socialpolitiske tiltag til at beskytte sårbare grupper mod høje energipriser – og at EU’s
medlemsstater tilsammen allokerede €650 mia.2
For at forhindre store omkostninger til beskyttelse af
sårbare grupper under fremtidige eventuelle energikriser, bør ministeren iværksætte ambitiøs politik til
systematisk at få sænket sårbare gruppers energiregning som følge af forbedret energieffektivitet. Det vil
svække eksporten af energieffektiv teknologi til europæiske markeder, hvis andre lande lader sig inspirere
af Danmarks tilgang.
Brugerrettigheder
2
Bruegel 2023: The fiscal side of Europe’s energy crisis
27. november 2024
5
EED art. 21 tildeler forbrugere en række kontraktlige rettigheder om vedr. forsyning af opvarmning,
køling og varmt brugsvand. SYNERGI vil opfordre til, at lovforslaget tildeler ministeren beføjelser vedr.
brugernes adgang til data om fjernvarme og fjernkøling jf. lovforslagets §2, pkt. 7, og §3, pkt. 5, for at
understøtte forsyningsdigitaliseringsprogrammets arbejde med frisættelse af data.
Øvrige bemærkninger med relevans for implementeringen af direktivets forpligtelser
SYNERGI vil slutteligt påpege, at EED art. 22, stk. 1 og stk. 4, forpligter Danmark til at oplyse og
bevidstgøre om energieffektivitet for borgerne, herunder om tekniske løsninger og økonomiske
muligheder, men at finansieringen til Danmarks informations ifølge Finanslov 2025 står til at bortfalde
ved årets udgang. Ifølge svar på KEF alm. del – spm. 217 af 22. februar 2024 er regeringen opmærksom
på informationsindsatsens udløb, og SYNERGI vil derfor gerne bede om status på den fremtidige
finansiering af informationsindsatsen.
SYNERGI har derudover ingen bemærkninger til høringen, men står til rådighed for eventuelle
spørgsmål, som høringssvaret måtte afføde.
Med venlig hilsen,
Katrine Bjerre M. Eriksen
Direktør, SYNERGI
kb@synergiorg.dk
Vesterbrogade 1C, 5. sal, København V
1
27.november 2024
Miljøorganisationen VedvarendeEnergi arbejder for en omstilling af Danmark til vedvarende energi,
som giver alle adgang til energi til rimelige priser, giver en hurtig omstilling væk fra fossil energi og
styrker lokal deltagelse, forståelse og engagement i omstillingen. Som en del af dette arbejde deltager
organisationen i Rådet for Energieffektiv Omstilling. Med den baggrund har vi følgende kommentarer.
Kommentarer til ændring af I Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion
Med lovændringen foreslås §5 stk. 2 ændres så Rådet For Energieffektiv Omstilling får opgaver med at
rådgive om energifattigdom samt rådgive regionale og lokale beslutningstagere. Det kan vi som
medlem af Rådet tilslutte os. Vi mener at Rådet fortsat også skal arbejde for at styrke koordineringen
og fremme udviklingen af den samlede energispareindsats, som det fremgår af loven i dag. Vi foreslår
derfor at disse opgaver bevares ved lovændringen.
I § 13, stk. 2, nr. 3, foreslås at fjerne ministeriets muligheder for at fremme energibesparelser ved at
kunne sætte regler for energibesparelser ved offentlige indkøb inkl. indkøb af tjenesteydelser. Vi
mener det er en fejl at fjerne disse muligheder, så vi foreslår at §13 stk. 2 nr. 3 ikke ændres.
Det foreslås at ophæve §14a stk.3 om oplysning om oplysning om anvendelse af bestemte standarder
til beregning af datacentres energimæssige ydeevne m.v. Vi mener at disse oplysninger øger
muligheden for benchmarking af energiforbrug i datacentre og derigennem for energibesparelser i
datacentre. Derfor foreslår vi at §14 stk. 3 ikke ophæves.
Kommentarer til ændring af Lov om varmeforsyning
Med ny § 23 p foreslås at ministeren fastsætter regler om, hvilke kriterier et fjernvarmesystem skal
overholde for at være et effektivt fjernvarmesystem. Det er ikke klart hvordan ministeren vil fastsætte
disse regler, hvilket vi mener giver en urimelig usikkerhed for fjernvarmeforsyninger. Vi foreslår derfor
at det gøres klart at kriterierne skal følge EU’s regler.
Såfremt der er spørgsmål til ovenstående kommentarer og forslag eller ønskes uddybning, kontakt
politisk koordinator Gunnar Boye Olesen ved email gbo@ve.dk eller ovenstående tlf.
Klosterport 4 F, 1.sal
DK - 8000 Aarhus C
Tel: +45 86 76 04 44
www.ve.dk
CVR/SE nr. 8320 9313
R Gunnar Boye Olesen
E gbo@ve.dk
Tel.: +4586227000
Mob. +4524269933
VedvarendeEnergis kommentarer til ændring af I Lov om
fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion,
Lov om varmeforsyning


Fremsat den 26. februar 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige
andre love1)
(Implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, herunder indsamling af oplysninger om det offentliges
energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffektivitetskrav på
varme- og køleområdet m.v.)
§ 1
I lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 12.
september 2024, som ændret ved § 31 i lov nr. 1647 af 30.
december 2024, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører de-
le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet
og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omar-
bejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.«
2. § 5, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren nedsæt-
ter et uafhængigt råd, som skal rådgive regeringen om ener-
gieffektivitet, energibesparelser og relaterede emner, herun-
der om aktiviteter, hvorved lavindkomsthusholdninger med
en vis energibyrde prioriteres. Ministeren udpeger rådets
forperson, sagkyndige medlemmer og deltagende organisati-
oner samt fastsætter rådets forretningsorden.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan på-
lægge rådet, jf. stk. 2, at rådgive nationale, regionale og lo-
kale beslutningstagere om aktiviteter, hvorved lavindkomst-
husholdninger med en vis energibyrde prioriteres.«
3. I § 6, stk. 3, indsættes efter »forbrugsoplysninger«: »og
øvrige forbrugerrelaterede oplysninger«.
4. I § 7 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om finansierings-, informations- og tekniske
aktiviteter, som ikke er omfattet af stk. 1.«
5. Før § 13 indsættes i kapitel 4:
Ȥ 12. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om ordregivende myndigheders og ordregiven-
de enheders indgåelse af offentlige kontrakter og koncessio-
ner ved deres køb eller leje af produkter, tjenester, bygninger
og bygge- og anlægsarbejder på følgende områder:
1) Overholdelse af krav om energieffektivitet m.v.
2) Anvendelse af princippet om energieffektivitet først.
3) Vurdering af gennemførligheden af at indgå langsigte-
de kontrakter om energimæssig ydeevne, som fører til
langsigtede energibesparelser, ved udbud af kontrakter
vedrørende tjenester med et betydeligt energiindhold.
4) Offentliggørelse af oplysninger om energieffektivitets-
virkningen af kontrakter i Tenders Electronic Daily
(TED).«
6. I § 13, stk. 1 og 2, indsættes efter »ejer«: », bruger«.
7. I § 13, stk. 2, nr. 3, udgår »indkøb,« og », tjenesteydel-
ser«.
8. I § 13, stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 2«.
9. I § 13 indsættes som stk. 4 og 5:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om
energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.
Lovforslag nr. L 148 Folketinget 2024-25
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2024-1745
DB001109
Offentligt
L 148 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
»Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner
m.v. skal:
1) Tage hensyn til CO2-emissioner i forbindelse med in-
vesteringer og aktiviteter.
2) Fastsætte energieffektivitetsforanstaltninger i planer.
3) Gennemføre høring over planer, der indeholder ener-
gieffektivitetsforanstaltninger.
4) Afbøde væsentlige negative virkninger af energieffekti-
vitetsforanstaltninger for de i § 14 c, stk. 1, nævnte
grupper.
5) Indberette oplysninger om energi- og vandforbrug.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om offentliggørelse af de i stk. 4, nr. 5, indberet-
tede oplysninger.«
10. Overskriften til kapitel 4 a affattes således:
»Kapitel 4 a
Foranstaltninger til fremme af energieffektivitet«.
11. Før § 14 a indsættes i kapitel 4 a:
»Indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende
datacentres energimæssige ydeevne«.
12. § 14 a, stk. 2 og 3, ophæves.
13. Efter § 14 a indsættes:
»Energieffektivitet først
§ 14 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at der i forbindelse med planlægning, politi-
kker og større investeringsbeslutninger skal foretages vurde-
ring af energieffektivitetsløsninger i overensstemmelse med
princippet om energieffektivitet først.
Sårbare grupper
§ 14 c. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om definitioner og indikatorer for lavindkomst-
husholdninger med en vis energibyrde, sårbare kunder, per-
soner i lavindkomsthusholdninger og personer, som bor i
alment boligbyggeri.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om aktiviteter til fremme af energieffektivitet,
hvorved de i stk. 1 nævnte grupper prioriteres.«
14. I § 17, stk. 2, ændres »§ 17 b, stk. 2« til: »§ 21 b, stk. 2«.
15. Overskriften før § 17 a og §§ 17 a og 17 b ophæves.
16. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
»Kapitel 7
Administrative bestemmelser m.v.«
17. Før § 20 indsættes:
»Klager«
18. I § 20, stk. 4, nr. 2, ændres »§ 17 a, stk. 3, og § 19, stk.
1« til: »§ 19 og § 21 a, stk. 3«.
19. Før § 21 indsættes:
»Oplysningsforpligtelser m.v.«
20. I § 21, stk. 1, indsættes efter »datacentre«: »og aktører,
der skal foretage vurdering af energieffektivitetsløsninger,
jf. § 14 b,«.
21. Efter § 21 indsættes:
»Kapitel 7 a
Tilsyn, påbud, gebyrer og straf m.v.
Tilsyn og påbud
§ 21 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om tilsyn med overholdelse af regler fastsat i
medfør af § 6, stk. 3, § 12, § 13, stk. 2-4, § 14, stk. 2 og 3,
§§ 14 a og 14 b, § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse
af regler udstedt i medfør af § 6, stk. 3, § 12, § 13, stk. 2-4,
§ 14, stk. 2 og 3, §§ 14 a og 14 b, § 15, stk. 1, og § 16, stk.
1.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan be-
myndige en institution under ministeriet eller en anden of-
fentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler ud-
stedt i medfør af stk. 1 og til at meddele påbud i henhold til
regler udstedt i medfør af stk. 2.
Gebyrer
§ 21 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af om-
kostninger ved tilsyn og påbud efter regler udstedt i medfør
af § 21 a, stk. 1-3, om overholdelse af regler udstedt i
medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af om-
kostninger ved godkendelsesordningen i henhold til regler
udstedt i medfør af § 17, stk. 1-3.«
22. Før § 22 indsættes:
»Straf«
§ 2
I lov om fjernkøling, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 6.
marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører de-
le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af an-
vendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omar-
bejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2
2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet
og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omar-
bejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.«
2. § 1, stk. 4, ophæves.
3. Efter § 1 a indsættes før overskriften før § 2:
»Kommunale planer for køleforsyning
§ 1 b. Det påhviler kommunalbestyrelsen i samarbejde
med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udarbej-
de en plan for køleforsyningen i kommunen.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om planer, jf. stk. 1, herunder regler om ind-
hold, interessentinddragelse, påbud og andre gennemførel-
sesforanstaltninger.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal
lægges til grund ved udarbejdelsen af planer, jf. stk. 1, og
kan i den forbindelse inddrage overordnede samfunds-, kli-
ma- og miljømæssige hensyn.«
4. Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:
»Energieffektive systemer
§ 4 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om, hvilke kriterier et fjernkølingssystem skal over-
holde for at være effektivt, og hvornår disse kriterier skal
være opfyldt. Klima-, energi- og forsyningsministeren fast-
sætter regler om, at operatører af fjernkølingssystemer, der
ikke overholder regler fastsat i medfør af 1. pkt., vil skulle
udarbejde en plan herfor, herunder regler om godkendelse af
planen m.v.
§ 4 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om cost-benefit-analyser for udnyttelse af overskud-
svarme, herunder regler om hvornår og for hvilke anlæg
cost-benefit-analyserne skal udarbejdes, analysernes indhold
og godkendelse.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om indsamling og offentliggørelse af oplysninger om
cost-benefit-analyser nævnt i stk. 1.«
5. I § 5, stk. 1, ændres »fjernkølingsanlæg med kølekapacitet
på over 20 MW« til: »kommunale fjernkølingsanlæg med en
indfyret effekt på over 20 MW og private fjernkølingsanlæg
uanset indfyret effekt«.
6. I § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »kølekapacitet« til: »indfyret
effekt«.
7. I overskriften før § 6 a indsættes efter »Faktureringsoplys-
ninger«: », kontrakter«.
8. I § 6 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter reg-
ler om fjernkølingskunders ret til en kontrakt med deres
fjernkølingsleverandør, herunder om ansvar, indhold, vilkår,
deling af oplysninger fra kontrakten og salgs- og betalings-
metoder.«
9. I § 6 a, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse af
regler udstedt i medfør af stk. 1.«
§ 3
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af
2. februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11.
juni 2024, § 29 i lov nr. 1647 af 30. december 2024 og §
1 i lov nr. 1678 af 30. december 2024, foretages følgende
ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU
af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeev-
ne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr. L 153, side
13, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af
direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie
og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-
Tidende 2015, nr. L 239, side 1, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. de-
cember 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende
2018, nr. L 328, side 82, som ændret ved Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18.
oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001,
forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for
så vidt angår fremme af energi fra vedvarende ener-
gikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU)
2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober 2023, og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet
og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omar-
bejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.«
2. § 4 a ophæves.
3. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 4 og 4 a« til: »§ 4«.
4. I § 15 udgår », 4 a«.
5. I § 15 a udgår »og § 4 a«.
6. I § 20 d, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Varmedistributionsvirksomheder skal indgå kontrakt
med forbrugerne.«
7. I § 20 d, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter reg-
ler om forbrugernes ret til en kontrakt, jf. stk. 1, 2. pkt.,
herunder om ansvar, indhold, vilkår, deling af oplysninger
fra kontrakten og salgs- og betalingsmetoder.«
3
8. I overskriften til kapitel 4 c indsættes efter »overskudsvar-
me«: »m.v.«
9. Efter § 23 o indsættes i kapitel 4 c:
»§ 23 p. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt-
ter regler om, hvilke kriterier et fjernvarmesystem skal over-
holde for at være effektivt, og hvornår disse kriterier skal
være opfyldt. Klima-, energi- og forsyningsministeren fast-
sætter regler om, at operatører af fjernvarmesystemer, der
ikke overholder regler fastsat i medfør af 1. pkt., vil skulle
udarbejde en plan herfor, herunder regler om godkendelse af
planen m.v.
§ 23 q. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om cost-benefit-analyser for udnyttelse af overskud-
svarme, herunder regler om hvornår og for hvilke anlæg
cost-benefit-analyserne skal udarbejdes, analysernes indhold
og godkendelse.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om indsamling og offentliggørelse af oplysninger om
cost-benefit-analyser nævnt i stk. 1.
§ 23 r. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om datacentres udnyttelse af overskudsvarme eller
andre former for genvinding af overskudsvarme.«
10. Efter § 24 b indsættes:
»§ 24 c. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører
tilsyn med, at varmedistributionsvirksomheder overholder §
20 d, stk. 1, 2. pkt., og regler udstedt i medfør af § 20 d, stk.
2, 3. pkt.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om tilsyn efter stk. 1.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at der kan meddeles påbud med henblik på
overholdelse af § 20 d, stk. 1, 2. pkt., og regler udstedt i
medfør af § 20 d, stk. 2, 3. pkt.«
11. I § 28 a, stk. 3, indsættes efter »gebyr«: », samt om
tilsyn og meddelelse af påbud«.
12. I § 34, stk. 1, nr. 1, udgår »eller nye anlæg efter § 4 a«.
§ 4
I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, som ændret
ved § 3 i lov nr. 673 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF
af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervs-
mæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255,
side 22, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013
om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse
af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning nr.
1024/2012/EU om det administrative samarbejde ved
hjælp af informationssystemet for det indre marked
(»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354,
side 132, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers
energimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende
2010, nr. L 153, side 13, som ændret senest ved Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999
af 11. december 2018 om forvaltning af energiunio-
nen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og
(EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF,
2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets di-
rektiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophæ-
velse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 525/2013, EU-tidende 2018, nr. L 328, s. 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anven-
delsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tiden-
de 2018, nr. L 328, side 82, og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13.
september 2023 om energieffektivitet og om ændring af
forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tiden-
de 2023, nr. L 231, side 1.«
2. I § 21, stk. 1, nr. 5, udgår »overordnede«, og efter »vand-
forbrug« indsættes: »og oplysninger om bygninger, eksem-
pelvis om renoveringer af bygninger«.
3. § 21, stk. 1, nr. 7-9, ophæves.
Nr. 10 og 11 bliver herefter nr. 7 og 8.
4. I § 21, stk. 4, indsættes efter »lejet«: »eller bruges«.
5. I § 21 indsættes som stk. 6 og 7:
»Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om indhentning af oplysninger om bygninger,
som ejes, lejes eller bruges af de offentlige institutioner og
virksomheder, som er nævnt i § 22, stk. 1.
Stk. 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om offentliggørelse af oplysninger omfattet af
stk. 1, nr. 5, og stk. 6.«
§ 5
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24.
oktober 2023, som bl.a. ændret ved § 30 i lov nr. 1647 af
30. december 2024 og § 4 i lov nr. 1676 af 30. december
2024 og senest ved § 1 i lov nr. 1677 af 30. december 2024,
foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører de-
le af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-
Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest
ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013,
EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Euro-
4
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19.
november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet,
EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.
november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Ti-
dende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets di-
rektiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013,
nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018
om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring af
direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999
og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af ener-
gi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af
Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31.
oktober 2023, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler
for det indre marked for elektricitet og om ændring af
direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side
125, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2024/1711 af 13. juni 2024 om ændring
af direktiv (EU) 2018/2001 og (EU) 2019/944 for så
vidt angår forbedring af udformningen af Unionens
elektricitetsmarked, EU-Tidende, L af 26. juni 2024 og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet
og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omar-
bejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1. I loven
er der medtaget en bestemmelse fra Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning 2019/943/EU af 5. juni 2019
om det indre marked for elektricitet (omarbejdning),
EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 54. Ifølge artikel
288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart
i hver medlemsstat. Gengivelsen af bestemmelsen i lo-
ven er således udelukkende begrundet i praktiske hen-
syn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldig-
hed i Danmark.«
2. I § 20 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om transmissions- og netvirksomheders anven-
delse af princippet om energieffektivitet først i forbindelse
med deres netplanlægning, netudvikling og større investe-
ringsbeslutninger og om Forsyningstilsynets anvendelse af
princippet om energieffektivitet først i forbindelse med tilsy-
nets opgaver og tilsyn.«
§ 6
I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af
16. august 2023, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1676
af 30 december 2024 og § 2 i lov nr. 1677 af 30 december
2024, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF
af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked
for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF,
EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94, som ændret ved
(EU) direktiv 2019/692 af 17. april 2019 om ændring af
direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre mar-
ked for naturgas, EU-Tidende 2019, nr. L 117, side 1,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU
af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF
om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring
af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015,
nr. L 239, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018
om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L
328, side 82, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2024
om ændring af direktiv (EU) 2018/1999 og direktiv
98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedva-
rende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv
(EU) 2015/652, EU-tidende, L af. 31. oktober 2023 og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet
og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omar-
bejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.«
2. I § 11 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om transmissionsselskabers, systemoperatørers
og distributionsselskabers anvendelse af princippet om ener-
gieffektivitet først i forbindelse med deres systemplanlæg-
ning, systemudvikling og større investeringsbeslutninger og
om Forsyningstilsynets anvendelse af princippet om ener-
gieffektivitet først i forbindelse med tilsynets opgaver og
tilsyn.«
§ 7
I lov nr. 564 af 10. maj 2022 om Ledningsejerregistret,
foretages følgende ændringer:
1. I § 27, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 8, stk. 1« til: »§ 7, stk. 1«.
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 1-6 træder i kraft den 11. oktober 2025.
Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 13, stk. 2, nr. 3, §
14 a, stk. 2 og 3, og §§ 17 a og 17 b i lov om fremme af
effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1036 af 12. september 2024, og § 21, stk.
1, nr. 7-9, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, forbliver
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i
medfør af §§ 12, 21 a og 21 b i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 5 og 21.
Stk. 4. Regler udstedt i medfør af §§ 5 og 15 i lov om
varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar
5
2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler udstedt i medfør af § 23 q i lov om varmeforsyning,
som affattet ved denne lovs § 3, nr. 9.
6
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Energieffektivitetsdirektivet
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Indberetning og offentliggørelse af det offentliges energi- og vandforbrug og renoveringer m.v.
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Energieffektivitetsdirektivet
3.1.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.1.4. Den foreslåede ordning
3.2. Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Energieffektivitetsdirektivet
3.2.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.2.4. Den foreslåede ordning
3.3. Ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Energieffektivitetsdirektivet
3.3.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.3.4. Den foreslåede ordning
3.4. Identificering og prioritering af sårbare grupper i aktiviteter om fremme af energieffektivitet
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Energieffektivitetsdirektivet
3.4.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.4.4. Den foreslåede ordning
3.5. Finansierings-, informations- og tekniske aktiviteter til fremme af energieffektivitet
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Energieffektivitetsdirektivet
3.5.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.5.4. Den foreslåede ordning
3.6. Anvendelse af princippet om energieffektivitet først
3.6.1. Gældende ret
3.6.1.1. Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion
3.6.1.2. Elforsyningsloven
3.6.1.3. Gasforsyningsloven
3.6.2 Energieffektivitetsdirektivet
3.6.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.6.3.1. Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion
3.6.3.2. Elforsyningsloven
3.6.3.3. Gasforsyningsloven
3.6.4. Den foreslåede ordning
3.6.4.1. Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion
3.6.4.2. Elforsyningsloven
3.6.4.3. Gasforsyningsloven
3.7. Forbrugerrettigheder på fjernvarme- og fjernkølingsområdet
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Energieffektivitetsdirektivet
3.7.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.7.4. Den foreslåede ordning
3.8. Kommunale planer for køleforsyning og godkendelse af projekter om fjernkøling
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Energieffektivitetsdirektivet
7
3.8.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.8.4. Den foreslåede ordning
3.9. Energieffektivisering af fjernvarme- og fjernkølingssystemer samt cost-benefit-analyser
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. Energieffektivitetsdirektivet
3.9.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.9.4. Den foreslåede ordning
3.10. Fejlrettelse af straffebestemmelse i lov om Ledningsejerregistret
3.10.1. Gældende ret
3.10.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
5. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål
5.1. Indberetning og offentliggørelse af det offentliges energi- og vandforbrug og renoveringer m.v.
5.2. Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud
5.3. Ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling
5.4. Identificering og prioritering af sårbare grupper i aktiviteter om fremme af energieffektivitet
5.5. Finansierings-, informations- og tekniske aktiviteter til fremme af energieffektivitet
5.6. Kommunale planer for køleforsyning og godkendelse af projekter om fjernkøling
5.7. Energieffektivisering af fjernvarme- og fjernkølingssystemer samt cost-benefit-analyser
6. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
7.1. Indberetning og offentliggørelse af det offentliges energi- og vandforbrug og renoveringer m.v.
7.2. Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud
7.3. Ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling
7.4. Anvendelse af princippet om energieffektivitet først
7.5. Forbrugerrettigheder på fjernvarme- og fjernkølingsområdet
7.6. Kommunale planer for køleforsyning og godkendelse af projekter om fjernkøling
7.7. Energieffektivisering af fjernvarme- og fjernkølingssystemer samt cost-benefit-analyser
7.8. Principperne for digitaliseringsklar lovgivning
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
8.1. Indberetning og offentliggørelse af det offentliges energi- og vandforbrug og renoveringer m.v.
8.2. Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud
8.3. Anvendelse af princippet om energieffektivitet først
8.4. Forbrugerrettigheder på fjernvarme- og fjernkølingsområdet
8.5. Energieffektivisering af fjernvarme- og fjernkølingssystemer samt cost-benefit-analyser
9. Administrative konsekvenser for borgerne
10. Klimamæssige konsekvenser
10.1. Indberetning og offentliggørelse af det offentliges energi- og vandforbrug og renoveringer m.v.
10.2. Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud
10.3. Ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling
10.4. Identificering og prioritering af sårbare grupper i aktiviteter om fremme af energieffektivitet
10.5. Finansierings-, informations- og tekniske aktiviteter til fremme af energieffektivitet
10.6. Anvendelse af princippet om energieffektivitet først med hensyn til el- og gasdistribution og el- og gastransmission
10.7. Kommunale planer for køleforsyning og godkendelse af projekter om fjernkøling
10.8. Energieffektivisering af fjernvarme- og fjernkølingssystemer samt cost-benefit-analyser
11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
12. Forholdet til EU-retten
12.1. Ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling
12.2. Forbrugerrettigheder på fjernvarme- og fjernkølingsområdet
12.3. Kommunale planer for køleforsyning og godkendelse af projekter om fjernkøling
13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
14. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget skal muliggøre implementering af dele af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af
13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring
af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), herefter det
omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Direktivet skal være
implementeret i dansk ret senest den 11. oktober 2025.
Direktivet indeholder en række forpligtelser, hvis implemen-
8
tering forudsætter ny lovgivning. Det omhandler blandt an-
det krav, der skal muliggøre monitorering og opfølgning
på forpligtelser målrettet det offentlige, krav om energief-
fektivitet m.v. i offentlige udbud og energieffektivitetskrav
til varme- og kølesektoren. Derfor foreslås der fastsat nye
bestemmelser i en række love, herunder bemyndigelser,
hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne
fastsætte nye regler på direktivets område.
For det første foreslås bemyndigelser, hvorefter klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler
om energieffektivitet m.v. i det offentlige, herunder i offent-
lige bygninger. Det vil navnlig omhandle regler om indbe-
retning, indhentning og offentliggørelse af oplysninger om
det offentliges energi- og vandforbrug og om offentlige byg-
ninger samt regler om høring over planer. Endvidere vil
det omhandle bemyndigelser til fastsættelse af regler om
energieffektivitet m.v. i offentlige udbud.
For det andet foreslås bestemmelser, som vil ændre Rådet
for Energieffektiv Omstilling, således at rådet også vil kun-
ne rådgive om aktiviteter i relation til lavindkomsthushold-
ninger med en vis energibyrde, og rådet dermed vil kunne
agere som ekspertnetværk i forhold til at fremme energief-
fektiviteten hos denne gruppe. Derudover foreslås ændrin-
ger, som ikke har baggrund i det omarbejdede energieffekti-
vitetsdirektiv, men som foreslås gennemført, når hjemmels-
grundlaget for rådet ændres, herunder at rådet også skal
kunne yde rådgivning om energieffektivitet og relaterede
emner, samt administrative og sproglige ændringer i rådets
virke.
For det tredje foreslås bemyndigelser, hvorefter klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere
regler om identificering af en række sårbare grupper samt
prioritere disse grupper ved aktiviteter, som skal fremme
energieffektivitet.
For det fjerde foreslås en bemyndigelse, hvorefter klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere
regler om visse finansierings-, informations- og tekniske
aktiviteter for at fremme energieffektivitet.
For det femte foreslås en generel bemyndigelse, hvorefter
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om anvendelse af princippet om energieffektivitet
først i forbindelse med planlægning, politikker og større
investeringsbeslutninger. Princippet indebærer blandt andet,
at der i videst muligt omfang tænkes i alternative omkost-
ningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger for at gøre
energiefterspørgsel og energiforsyning mere effektiv. Her-
til foreslås bemyndigelser, hvorefter ministeren vil kunne
fastsætte regler om anvendelse af princippet om energieffek-
tivitet først i relation til blandt andet elnettet og gassyste-
met. Det vil omfatte regler om net- og systemplanlægning,
net- og systemudvikling samt større investeringsbeslutnin-
ger, og Forsyningstilsynets opgaver og tilsyn forbundet der-
med. Princippet om energieffektivitet først vil primært kon-
kretisere en række gældende forpligtelser under et formelt
princip. Princippet vurderes at blive implementeret uden væ-
sentlige konsekvenser for gas- og elområdet, om end aktører
skal leve op til visse forpligtelser i henhold til artikel 3 og
27 i det omarbejde energieffektivitetsdirektiv.
For det sjette foreslås bestemmelser om forbrugererettighe-
der for forbrugere af fjernvarme og fjernkøling, herunder
bemyndigelser hvorefter klima-, energi- og forsyningsmini-
steren vil kunne fastsætte nærmere regler om forbrugerret-
tigheder og øvrige forbrugererrelaterede oplysninger.
For det syvende foreslås bestemmelser om udarbejdelse
af kommunale planer for køleforsyning og godkendelse af
projekter om fjernkøling, herunder bemyndigelser hvorefter
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler herom.
For det ottende foreslås bemyndigelser til at kunne fastsætte
regler om datacentres udnyttelse af overskudsvarme m.v.,
om cost-benefit-analyser på anlægsniveau samt om betingel-
ser for effektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer.
Endelig foreslås en rettelse af en fejlhenvisning i en straffe-
bestemmelse i lov nr. 564 af 10. maj 2022 om Ledningsejer-
registret (LER-loven).
2. Energieffektivitetsdirektivet
Lovforslaget har til formål at implementere dele af det
omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, som bygger på Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. ok-
tober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv
2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv
2004/8/EF og 2006/32/EF med senere ændringer (det tidli-
gere energieffektivitetsdirektiv).
Det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv udspringer af
Europa-Kommissionens ”Fit for 55”-pakke. Kommissionen
fremlagde den 14. juli 2021 første del af "Fit for 55"-pak-
ken, som skal bringe EU᾽s lovgivningsmæssige ramme for
klima og energi i overensstemmelse med målet om at opnå
klimaneutralitet senest i 2050 og målet om at reducere netto-
drivhusgasemissionerne med mindst 55 pct. senest i 2030 i
forhold til 1990-niveauet.
Med det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv opstilles en
fælles ramme af foranstaltninger til fremme af energieffek-
tivitet i EU med henblik på at sikre, at EU᾽s mål om ener-
gieffektivitet opnås. Endvidere skaber direktivet grundlaget
for yderligere forbedringer af energieffektiviteten. Formålet
med denne fælles ramme er at bidrage til gennemførelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119
(den europæiske klimalov) og til EU᾽s energiforsyningssik-
kerhed ved at mindske afhængigheden af energiimport, her-
under fossile brændsler.
Direktivet indeholder en række forpligtelser, som ved imple-
mentering forudsætter ny lovgivning.
Af direktivet følger blandt andet forpligtelser om at realisere
9
energibesparelser i det offentlige, jf. artikel 5, og udvidede
krav om energirenovering af bygninger, der ejes, lejes og
bruges af det offentlige, jf. artikel 6. Hertil følger skærpede
krav om energieffektivitet m.v. i offentlige udbud, jf. artikel
7. Kravene med hensyn til renoveringer og energibesparel-
ser i den offentlige sektor skærpes med henblik på, at den
offentlige sektor fortsat skal udgøre et forbillede for forbed-
ring af energieffektiviteten og bidrage yderligere til EU’s
mål om reduktioner af energiforbrug.
Direktivets artikel 24 indeholder endvidere forpligtelser for
medlemsstaterne til at identificere visse sårbare grupper og
prioritere disse grupper ved aktiviteter, som skal fremme
energieffektivitet. Derudover forpligtes medlemsstaterne til
at oprette et netværk, som skal rådgive beslutningstagere
om aktiviteter om energieffektivitet m.v. i relation til lavind-
komsthusholdninger med en vis energibyrde. Hensigtien
med bestemmelsen er at fremme en socialt retfærdig grøn
omstilling.
Direktivet indeholder flere steder regler om ”energifattig-
dom”, herunder særligt i artikel 24. ”Energifattigdom” er
imidlertid ikke et begreb, som bruges konsistent på tværs
af EU-lovgivningen, og det bliver ofte en samlebetegnelse
for både personer berørt af energifattigdom og f.eks. sårbare
kunder. I en dansk kontekst vurderes det hensigtsmæssigt at
anvende begrebet ”energifattigdom” som »lavindkomsthus-
holdninger med en vis energibyrde«. Når der i dette lovfor-
slag foreslås regler om lavindkomsthusholdninger med en
vis energibyrde, jf. artikel 24, er det således med henblik
på implementering af bestemmelserne om energifattigdom
i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Når EU-regler
citeres, anvendes begrebet ”energifattigdom”.
Af det tidligere energieffektivitetsdirektiv fra 2012 med se-
nere ændringer, fremgik forpligtelser for medlemsstaterne
til at fremme visse aktiviteter om energieffektivitet. I det
omarbejdede energieffektivitetsdirektiv er disse forpligtel-
ser videreført i direktivets artikel 30, og forpligtelserne er
samtidig udvidet, dvs. det kræves af medlemsstaterne, at de
skal iværksætte yderligere aktiviteter, end det var påkrævet
med det tidligere direktiv. Hensigten med aktiviteterne er
at modvirke strukturelle hindringer for energieffektivisering
ved blandt andet at korrigere for markedsfejl og nedbryde
barrierer for energieffektivisering.
Direktivet indeholder yderligere forpligtelser om at anven-
de princippet om energieffektivitet først, herunder krav om
vurdering af energieffektivitetsløsninger ved planlægning,
politikker og større investeringsbeslutninger, både offentlige
og private, jf. artikel 3. På el- og gasdistributionsområdet og
el- og gastransmissionsområdet skal medlemsstaterne hertil
sikre, at princippet om energieffektivitet først vurderes i
forbindelse med netplanlægning, netudvikling og større in-
vesteringsbeslutninger, jf. artikel 27.
På fjernvarme- og fjernkølingsområdet fremgår det, at med-
lemsstaterne skal sikre grundlæggende kontraktlige rettighe-
der vedrørende opvarmning, køling og varmt brugsvand,
herunder særligt at slutkunder har ret til en kontrakt med
deres leverandør, der opfylder kravene i artikel 21. Endvi-
dere skal de kompetente myndigheder sikre håndhævelsen
af forbrugerbeskyttelsesforanstaltningerne. På fjernkølings-
området skal medlemsstaterne yderligere sikre, at regiona-
le og lokale myndigheder udarbejder lokale køleplaner, jf.
artikel 25, stk. 6. Herudover fremgår, at medlemsstaterne
skal sikre et mere effektivt energiforbrug i fjernvarme- og
fjernkølingssystemer ved at fastlægge kriterier for, hvornår
disse systemer er energieffektive, jf. artikel 26, stk. 1. Med-
lemsstaterne skal hertil sikre, at fjernvarme- og fjernkølings-
systemer, der opføres på ny eller får foretaget omfattende
renovering, opfylder de fastsatte energieffektivitetskriterier,
og at der for visse anlæg gennemføres cost-benefit-analyser
på anlægsniveau for at vurdere muligheden for at udnytte
overskudsvarme, jf. artikel 26, stk. 4-7.
Af direktivets artikel 32 fremgår, at medlemsstaterne skal
fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde
af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i
medfør af direktivet, og træffe alle nødvendige foranstalt-
ninger for at sikre, at de gennemføres. Endvidere fremgår, at
sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til
overtrædelsen og have afskrækkende virkning, samt at med-
lemsstaterne senest den 11. oktober 2025 skal give Europa-
Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltnin-
ger og underrette om alle senere ændringer, der berører dem.
Af direktivets artikel 36, stk. 1, fremgår, at medlemsstaterne
skal sætte de nødvendige love og administrative bestemmel-
ser i kraft for at efterkomme direktivets artikler. For de
artikler, som lovforslaget foreslås at muliggøre implemente-
ring af, er fristen senest den 11. oktober 2025, dvs. for
artikel 3, 5-7, 21, 24, 25, 26, stk. 1, 2 og 4-14, artikel
27 og 30 med tilhørende bilag. Med hensyn til artikel 26,
stk. 3, vil medlemsstaterne skulle sætte de nødvendige love
og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
bestemmelserne heri senest på de deri omhandlede datoer.
Herudover indeholder direktivet en række forpligtelser, her-
under et forhøjet fælles energisparemål i EU og krav til årli-
ge energibesparelser i den offentlige sektor. Disse forpligtel-
ser forudsætter i sig selv ikke umiddelbart ny lovgivning. I
direktivet indgår også forpligtelser, som blot videreføres fra
det tidligere energieffektivitetsdirektiv. Herudover er der på
enkelte områder vurderet at være normharmoni, hvor der
således heller ikke er behov for ny lovgivning.
For en nærmere gennemgang af det omarbejdede energief-
fektivitetsdirektivs forpligtelser, for så vidt angår områder,
som er relevante for dette lovforslag, henvises til afsnittene
om energieffektivitetsdirektivet under pkt. 3. om lovforsla-
gets hovedpunkter.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Indberetning og offentliggørelse af det offentliges
energi- og vandforbrug og renoveringer m.v.
3.1.1. Gældende ret
10
I lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhus-
gasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 12. septem-
ber 2024 med senere ændringer og lov om fremme af ener-
gibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1923 af
8. oktober 2021 med senere ændringer indgår regler om
energibesparelser m.v. målrettet det offentlige.
Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse
og drivhusgasreduktion § 6, stk. 1, at klima-, energi- og for-
syningsministeren skal sikre, at energibesparelsesaktiviteter-
ne bliver koordineret og gennemført så effektivt som muligt
i overensstemmelse med lovens formål. Til opfyldelse heraf
kan ministeren 1) iværksætte uvildige evalueringer af ener-
gibesparelsesaktiviteter, 2) sikre oprettelsen af videnscentre,
databaser og lign. om energibesparelser og 3) fremme ind-
gåelsen af aftaler mellem erhvervsvirksomheder, forbrugere
eller sammenslutninger af disse om udvikling, markedsfø-
ring eller indførelse af energieffektive produkter, anlæg eller
processer. Efter lovens § 6, stk. 2, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætte regler om, at kollektive ener-
giforsyningsvirksomheder i et rimeligt omfang skal medvir-
ke ved aktiviteter som nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, og ministe-
ren kan påbyde kollektive energiforsyningsvirksomheder at
medvirke ved de pågældende aktiviteter.
Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse
og drivhusgasreduktion § 13, stk. 1, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan forhandle med de i § 14 nævnte
offentlige institutioner m.v. eller organisationer, der repræ-
senterer de nævnte institutioner, om energibesparelsesaktivi-
teter og fastsættelse af målsætninger for gennemførelse af
energibesparelser i bygninger, anlæg, udstyr og lign., som
institutionerne ejer eller lejer.
Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse
og drivhusgasreduktion § 13, stk. 2, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de i § 14,
stk. 1, nævnte offentlige institutioner skal udføre følgende
energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr og
lign., som de ejer eller lejer: 1) udarbejde grønne energi-
regnskaber indeholdende en kortlægning af energiforbruget,
dokumentation for gennemførte energibesparelser og hand-
lingsplan for energibesparelser, 2) udarbejde kalkulationer
og planer for gennemførelse af energibesparelser, 3) fremme
energibesparelser i forbindelse med indkøb, projektering,
tjenesteydelser og vedligeholdelse og 4) gennemføre energi-
besparelsesaktiviteter, når de udgifter, som er forbundet med
aktiviteten, forventes at blive modsvaret af driftsbesparelser
inden for kortere tid.
Efter lovens § 13, stk. 3, kan klima-, energi- og forsynings-
ministeren fastsætte regler om indsendelse af grønne regn-
skaber og tage initiativ til at offentliggøre oplysninger, som
nævnt i § 13, stk. 1, nr. 1, om grønne regnskaber og nr. 2
om kalkulationer og planer. I lovens § 13, stk. 3, henvises
der ved en fejl til stk. 1. Det følger af bestemmelsens sam-
menhæng og indhold, at henvisningen må forstås som en
henvisning til lovens § 13, stk. 2. Den forkerte henvisning
har ikke givet anledning til tvivl om fortolkningen eller
medført fejl i administrationen af bestemmelsen.
De nævnte offentlige institutioner m.v. i § 14 i lov om frem-
me af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion om-
fatter den offentlige forvaltning og selskaber, institutioner,
foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed
overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale
midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået
tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions
eller en kommunes vegne. Efter lovens § 14, stk. 2, kan kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren efter forhandling med
finansministeren, social- og boligministeren og indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætte regler om, at § 13 også
skal gælde for virksomheder, der ejes af staten, regioner
eller kommuner, eller hvor staten, regioner eller kommuner
har bestemmende indflydelse. Efter lovens § 14, stk. 3, kan
klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om
undtagelse fra bestemmelserne i § 13.
Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendel-
se og drivhusgasreduktion § 21, stk. 3, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommu-
nikation, som Energistyrelsen, Energiklagenævnet eller kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren modtager efter denne
lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå
digitalt. Efter § 21, stk. 4, kan klima-, energi- og forsynings-
ministeren fastsætte nærmere regler om digital kommunika-
tion, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særli-
ge digitale formater og digital signatur el.lign.
Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse
og drivhusgasreduktion § 22, stk. 2, at der i regler, der
udstedes i henhold til loven, kan fastsættes bødestraf for
overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår og
påbud udstedt i henhold til reglerne.
Herudover fremgår det af lov om fremme af energibesparel-
ser i bygninger § 21, stk. 1, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler for offentlige institutioner og
virksomheder m.v. om en række forskellige forhold i forbin-
delse med deres administration m.v. af bygninger, blandt
andet om gennemførelse af rentable energibesparelser, ener-
gieffektiv opførelse, drift og vedligeholdelse m.v., forøgel-
se af vedvarende energi ved gennemrenovering, udpegning
af energiansvarlige, indberetning af overordnet energi- og
vandforbrug, synliggørelse af energi- og vandforbrug, kon-
trolresultater for tekniske anlæg og tiltag samt krav ved køb
og leje af bygninger.
Det følger af 21, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren kan fastsætte regler om, at offentlige institutioner og
virksomheder m.v., som er nævnt i § 22, stk. 1, i det omfang
de indgår aftale med en bygningsejer om at varetage en byg-
nings drift, ved aftalens indgåelse skal sikre, at forpligtelser
i medfør af stk. 1 opfyldes.
Det følger af § 21, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren kan fastsætte regler om indhold og gennemførelse
11
af de aktiviteter, der er nævnt i § 21, stk. 1, samt administra-
tion i forbindelse hermed.
Efter § 21, stk. 4, kan klima-, energi- og forsyningsministe-
ren fastsætte regler om, at regler udstedt i medfør af § 21,
stk. 1-3, i nærmere angivet omfang finder tilsvarende anven-
delse for bygninger, som er lejet af offentlige institutioner
og virksomheder m.v., der er nævnt i § 22.
Efter § 21, stk. 5, kan klima-, energi- og forsyningsministe-
ren undtage visse offentlige institutioner eller virksomheder
m.v. helt eller delvis fra krav i regler fastsat i medfør af §
21, stk. 1-4.
De nævnte offentlige institutioner eller virksomheder m.v. i
lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 22, stk. 1,
er: 1) den offentlige forvaltning, 2) institutioner, selskaber,
foreninger m.v., hvis mere end 50 pct. af udgifterne ved
deres virksomhed dækkes af offentlige midler, eller hvis de
ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at
træffe afgørelse på det offentliges vegne og 3) virksomhe-
der, der ejes af det offentlige, eller hvor det offentlige har
bestemmende indflydelse.
Efter §§ 31 a og 31 b kan klima-, energi- og forsyningsmini-
steren påbyde, at den, der har handlet i strid med loven eller
regler udstedt i medfør af loven, bringer forholdet i orden
inden for en angiven frist, og meddele påbud til den, som
har rådighed over den bygning, som det lovstridige forhold
vedrører. Efter § 32 kan den, der overtræder påbud straffes
med bøde.
Bemyndigelserne i § 13, stk. 2 og 3, og § 14, stk. 3, i lov om
fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion
og §§ 20-22 i lov om fremme af energibesparelser i bygnin-
ger er udmøntet i cirkulære nr. 9909 af 9. december 2020
om energieffektivisering i statens institutioner med senere
ændringer. Af cirkulæret fremgår blandt andet regler om, at
statens institutioner m.v. årligt skal indberette energiforbrug
opdelt i forbrug af el, energiforbrug til varme, fjernkøling
samt institutionernes samlede faktiske forbrug af vand til en
central database, som varetages af Energistyrelsen. Indberet-
ningen foretages som led i administrationen af energispare-
forpligtelser målrettet det statslige niveau, herunder forplig-
telser, som følger af det tidligere energieffektivitetsdirektiv.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret opga-
verne efter lov om effektiv energianvendelse og drivhusgas-
reduktion § 6, stk. 1, og § 13, stk. 1, og bemyndigelserne til
at fastsætte regler efter lovens § 6, stk. 2, § 13, stk. 1-3, og
§ 14, stk. 2 og 3, til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse nr.
1705 af 30. december 2024 om Energistyrelsens opgaver og
beføjelser (delegationsbekendtgørelsen).
Klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret be-
myndigelserne til at fastsætte regler efter lov om fremme af
energibesparelser i bygninger §§ 21 og 22 til Energistyrel-
sen, jf. delegationsbekendtgørelsen.
3.1.2. Energieffektivitetsdirektivet
Af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 5,
stk. 1, følger, at medlemsstaterne skal sørge for, at alle
offentlige organers samlede slutforbrug af energi under ét
reduceres med mindst 1,9 pct. hvert år sammenlignet med
2021. Medlemsstaterne skal fastsætte et grundscenarie, som
omfatter alle offentlige organers slutforbrug af energi, und-
tagen inden for offentlig transport og væbnede styrker. Re-
duktioner i energiforbruget ved offentlig transport og for de
væbnede styrker er vejledende og kan medregnes i opfyldel-
sen af forpligtelsen.
Reduktionsmålet på 1,9 pct. er vejledende i en overgangspe-
riode, der slutter 11. oktober 2027, jf. artikel 5, stk. 2. I
overgangsperioden kan medlemsstaterne anvende anslåede
forbrugsoplysninger. Senest den 11. oktober 2027 skal med-
lemsstaterne justere og tilpasse forbrugsoplysningerne til det
faktiske slutforbrug af energi.
Det følger af artikel 5, stk. 3, at forpligtelsen indtil den 31.
december 2026 ikke omfatter offentlige organers energifor-
brug i lokale administrative enheder med en befolkning på
under 50.000 indbyggere, og indtil den 31. december 2029
offentlige organers energiforbrug i lokale administrative en-
heder med en befolkning på under 5.000 indbyggere.
Af artikel 5, stk. 4, følger, at der kan tages hensyn til klima-
variationer, når en medlemsstat beregner offentlige organers
slutforbrug af energi.
Offentlige organer defineres i artikel 2, nr. 12, som natio-
nale, regionale eller lokale myndigheder og enheder, som
finansieres og administreres direkte af disse myndigheder,
men som ikke har en industriel eller kommerciel karak-
ter. Af præambelbetragtning nr. 35 fremgår, at med henblik
på at fastlægge kredsen af adressater bør medlemsstaterne
anvende definitionen af ”offentlige organer” som fastlagt i
direktivet, hvor ”finansieres direkte af disse myndigheder”
betyder, at disse enheder overvejende finansieres med of-
fentlige midler og ”administreres af disse myndigheder” be-
tyder, at en national, regional eller lokal myndighed har et
flertal med hensyn til valget af enhedens ledelse.
Slutforbrug af energi defineres i artikel 2, nr. 6, som al ener-
gi leveret til industri, til transport, herunder energiforbrug i
den internationale luftfart, til husholdninger, til offentlige og
private tjenester, til landbrug, til skovbrug, til fiskeri samt til
andre slutbrugersektorer, bortset fra energiforbrug i forbin-
delse med international maritim bunkring, omgivelsesenergi
og leverancer til omdannelsessektoren og til energisektoren
og transmissions- og distributionstab (som defineret i bilag
A til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik).
Det følger af artikel 5, stk. 5, at medlemsstaterne skal med-
tage den reduktion af energiforbruget, som alle offentlige
organer opdelt efter sektor skal opnå, og de foranstaltninger,
som de planlægger at vedtage med henblik på at opnå disse
reduktioner, i ajourføringer af deres nationale energi- og
klimaplaner, jf. artikel 14, stk. 2, sammenholdt med artikel
12
3 og artikel 7-12 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning
af energiunionen og klimaindsatsen (forvaltningsforordnin-
gen). Endvidere fremgår, at medlemsstaterne som led i deres
integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, der er
forelagt i henhold til artikel 17 i nævnte forordning, skal
aflægge rapport til Europa-Kommissionen om den reduktion
af slutforbruget af energi, der er opnået hvert år.
Af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 5,
stk. 6, 1. afsnit, følger, at medlemsstaterne skal sikre, at re-
gionale og lokale myndigheder fastsætter energieffektivitets-
foranstaltninger i deres langsigtede planlægningsværktøjer,
såsom dekarboniseringsplaner eller planer for bæredygtig
energi efter høring af relevante interessenter og offentlighe-
den, herunder navnlig sårbare grupper, som er i risiko for
at blive berørt af energifattigdom, eller som er mere udsat-
te over for virkninger af planerne. Endvidere fremgår af
2. afsnit i artikel 5, stk. 6, at medlemsstaterne skal sikre,
at de kompetente myndigheder træffer foranstaltninger til
at afbøde væsentlige negative direkte eller indirekte virk-
ninger af energieffektivitetsforanstaltninger på energifattige,
lavindkomsthusholdninger eller sårbare grupper, når de ud-
former og gennemfører energieffektivitetsforanstaltninger.
Af direktivets artikel 5, stk. 8, følger, at medlemsstaterne
skal tilskynde offentlige organer til at tage hensyn til CO2-
emissioner over hele livscyklussen samt de økonomiske og
sociale fordele for deres offentlige organers investering og
politiske aktiviteter.
Ud over krav til opnåelse af energibesparelser i offentligt
energiforbrug, ændres der i kravene om renoveringer af
offentlige bygninger. Det fremgår af det omarbejdede ener-
gieffektivitetsdirektivs artikel 6, stk. 1, at hver medlemsstat
skal sikre, at mindst 3 pct. af det samlede etageareal i op-
varmede og/eller nedkølede bygninger med et samlet nyttee-
tageareal over 250 m2, der ejes af offentlige organer, skal
renoveres, så de mindst omdannes til næsten energineutra-
le bygninger (NZEB) eller nulemissionsbygninger (ZEB) i
henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæs-
sige ydeevne med senere ændringer (det tidligere bygnings-
direktiv). Socialt boligbyggeri kan undtages for forpligtel-
sen, hvis renoveringen ikke vil være omkostningsneutral,
eller hvis renoveringen vil føre til huslejestigninger.
Næsten energineutral bygning defineres i det tidligere byg-
ningsdirektivs artikel 2, nr. 2, som en bygning, der har en
meget høj energimæssig ydeevne, fastlagt i overensstemmel-
se med direktivets bilag I. Af definitionen fremgår endvide-
re, at den ubetydelige eller meget lille energimængde, der
kræves, i meget væsentlig grad bør dækkes af energi fra
vedvarende energikilder, herunder vedvarende energi produ-
ceret på stedet eller i nærheden.
Samlet nytteetageareal defineres i det omarbejdede energief-
fektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 13, som etageareal i en byg-
ning eller del af en bygning, hvor der anvendes energi til
regulering af indeklimaet.
Af artikel 6, stk. 2, følger, at medlemsstaterne kan anvende
mindre strenge krav end dem, der er fastsat i artikel 6, stk. 1,
for:
a) bygninger, der er officielt beskyttet som en del af et
særligt udpeget miljø eller på grund af deres særlige arkitek-
toniske eller historiske værdi, for så vidt overholdelse af
visse mindstekrav til energimæssig ydeevne ville indebære
en uacceptabel ændring af deres karakter eller udseende,
b) bygninger, der ejes af de væbnede styrker eller statsfor-
valtningen og anvendes til nationale forsvarsformål, med
undtagelse af indkvarteringsbygninger med enkeltværelser
eller kontorbygninger til de væbnede styrker og andet perso-
nale, der er ansat af forsvarsmyndighederne,
c) bygninger, der anvendes til gudstjenester og religiøse for-
mål.
Af artikel 6, stk. 3, følger, at for at fremskynde energibespa-
relserne og give et incitament til at indføre foranstaltninger
tidligere, kan en medlemsstat, som i et år renoverer mere
end 3 pct. af det samlede etageareal i sine bygninger i over-
ensstemmelse med artikel 6, stk. 1, frem til 31. december
2026, medregne overskuddet i den årlige renoveringsprocent
for et af de efterfølgende tre år. Endvidere fremgår, at en
medlemsstat, der renoverer mere end 3 pct. af det samlede
etageareal i sine bygninger fra den 1. januar 2027, kan med-
regne overskuddet i den årlige renoveringsprocent for de
efterfølgende to år.
Det fremgår af artikel 6, stk. 4, at medlemsstaterne i den
årlige renoveringsprocent for bygninger kan medregne nye
bygninger, der ejes som erstatning for offentlige organers
bestemte bygninger, der er nedrevet inden for de to fore-
gående år. Dette gælder dog kun, hvis de vil være mere
omkostningseffektive og bæredygtige målt på de opnåede
besparelser på energi og CO2-livscyklusemissioner i forhold
til at renovere sådanne bygninger. Hver medlemsstat fast-
lægger klare generelle kriterier, metoder og procedurer til
at udpege sådanne ekstraordinære tilfælde og offentliggør
disse.
Det følger af artikel 6, stk. 5, at medlemsstaterne senest
den 11. oktober 2025 skal udarbejde og offentliggøre en
fortegnelse over opvarmede og/eller afkølede bygninger, der
ejes eller benyttes af offentlige organer, som har et nyttee-
tageareal på mere end 250 m2. Fortegnelsen skal mindst
hvert andet år ajourføres. Fortegnelsen skal knyttes til over-
sigten over bygningsmassen, der skal udarbejdes inden for
rammerne af de nationale planer for renovering af bygninger
i overensstemmelse med det tidligere bygningsdirektiv og
de relevante databaser. Fortegnelsen skal mindst indeholde
oplysninger om: a) etagearealet i m2, b) det årligt målte
energiforbrug af varme, køling, elektricitet og varmt vand,
når disse data er tilgængelige og c) den enkelte bygnings
13
energiattest udstedt i overensstemmelse med det tidligere
bygningsdirektiv.
Forpligtelserne om renoveringer af bygninger, som følger af
det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 6, stk.
1-4, kan efter direktivets artikel 6, stk. 6, opfyldes ved
en alternativ tilgang. Det forudsætter, at der årligt opnås
energibesparelser i offentlige organers bygninger svarende
til mindst den energibesparelse, som vil opnås ved årlig
renovering af 3 pct. af offentlige organers ejede bygninger
ved direktivets artikel 6, stk. 1-4. Derudover fremgår det af
artikel 6, stk. 6, at der ved den alternative tilgang også skal
indføres et renoveringspas, hvor det er relevant, for bygnin-
ger, der udgør mindst 3 pct. af det samlede etageareal, og at
disse bygninger senest i 2040 skal renoveres op til næsten
energineutrale bygninger.
Forpligtelserne om renoveringspas fremgår af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1275 af 24. april 2024
om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (det
omarbejdede bygningsdirektiv) artikel 12, hvor der stilles
krav om, at medlemsstaterne indfører en ordning for renove-
ringspas på grundlag af den fælles ramme, der er fastsat
i direktivets bilag VIII. Renoveringspasset skal blandt an-
det indeholde oplysninger om bygningens ydeevne, grafisk
fremstilling af en køreplan, trin til en etapevis gennemgri-
bende renovering og redegørelse for den optimale rækkeføl-
ge af trinene. Fristen for gennemførelsen af forpligtelsen om
renoveringspas er den 29. maj 2026, jf. det omarbejdede
bygningsdirektivs artikel 35.
3.1.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Med det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv pålægges
medlemsstaterne øgede krav til energibesparelser og renove-
ringer af bygninger i den offentlige sektor.
Kravet ved det tidligere energieffektivitetsdirektiv har om-
handlet renoveringer af den statslige forvaltnings ejede og
benyttede bygninger, hvor det har været muligt for en med-
lemsstat at gennemføre forpligtelsen ved opnåelse af tilsva-
rende energibesparelser i den statslige forvaltning, som re-
noveringerne ville medføre. Kravene er øget, så der nu skal
opnås energibesparelser i hele den offentlige sektor, og der
skal foretages renoveringer af offentligt ejede bygninger.
Forpligtelserne er rettet mod en ny afgrænsning af den of-
fentlige sektor ved ændringen af definitionen af offentlige
organer. Definitionen af offentlige organer afviger fra den
kreds, der kan fastsættes regler for med de gældende bemyn-
digelser. Kredsen, der kan fastsættes regler for, er større end,
hvad direktivet forpligter til, da definitionen af offentlige
organer blandt andet indeholder krav om, at en enhed skal
være direkte administreret og samtidig direkte finansieret af
midler fra staten, regioner eller kommuner. Endvidere skal
enheden ikke have en industriel eller kommerciel karakter.
Det fremgår af bemyndigelserne i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion § 14, stk. 1 og
2, og i lov om fremme af energibesparelser i bygninger §
21, stk. 1, at der kan fastsættes regler for den offentlige
forvaltning og enheder, såfremt deres udgifter overvejende
dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, en-
heden ejes af staten, regioner eller kommuner, eller hvor
staten, regioner eller kommuner har bestemmende indflydel-
se. Der kan også fastsættes regler for enheder, såfremt de
ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at
træffe afgørelse på statens, en regions eller en kommunes
vegne. Bemyndigelserne er anvendt ved udstedelse af regler
for statens intuitioner og virksomheder m.v. i cirkulære om
energieffektivisering i statens institutioner, hvilket omfatter
alle ministerier og styrelser, direktorater m.v. under ministe-
rieret, institutioner m.v., som har fået tillagt beføjelse til at
træffe afgørelse på statens vegne, samt virksomheder, der
ejes af staten, og virksomheder, hvor staten har bestemmen-
de indflydelse over virksomheden.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at de
foreslåede bemyndigelser og ændringer bør tage hensyn til
lovens allerede etablerede systematik og derfor følge den al-
lerede gældende kreds i lov om fremme af effektiv energian-
vendelse og drivhusgasreduktion § 14. Endvidere vurderer
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at bemyndigelser-
ne bør tage hensyn til fremtidig fleksibilitet ved direktivæn-
dringer eller udmøntning af politiske aftaler, som går videre
end direktivets forpligtelser.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor, at
bemyndigelserne bør indsættes i forlængelse af gældende
bemyndigelser og i overensstemmelse med den systematik,
som følger af lovene, hvor der kan fastsættes regler for
offentlige institutioner og virksomheder m.v.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at vide-
reførelse af den allerede gældende afgrænsning i lovene vil
føre til, at bemyndigelserne vil gå videre, end hvad imple-
menteringen af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv
forudsætter, da der kan fastsættes regler for institutioner
og virksomheder m.v., som ikke er omfattet af forpligtel-
sen ved direktivet. Adgangen til at regulere ved sådanne
bemyndigelser bør imidlertid afgrænses til, hvad som vurde-
res nødvendigt for at implementere direktivets forpligtelser,
medmindre der indgås politisk aftale eller det skønnes nød-
vendigt af hensyn til effektivitet eller administration. Der
bør således fortsat være en vis fleksibilitet ved behov for
fremtidige ændringer, eksempelvis som følge af ændringer
af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv eller ved nati-
onale initiativer.
De nye energibesparelses- og renoveringsforpligtelser i den
offentlige sektor fører til, at der løbende skal følges op på
opfyldelsen af forpligtelserne samt foretages afrapportering
til Europa-Kommissionen. Det omarbejdede energieffektivi-
tetsdirektiv medfører også nye krav til løbende opdatering
og offentliggørelse af en fortegnelse over offentlige organers
ejede og benyttede bygninger med et areal over 250 m2,
hvor bygningernes areal, det årligt målte energiforbrug af
varme, køling, elektricitet og varmt vand, når disse data er
14
tilgængelige, og de enkelte bygningers energimærke skal
fremgå.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at de gældende bemyndigelser i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion og i lov om frem-
me af energibesparelser i bygninger ikke er tilstrækkelige og
fleksible nok til at udmønte en effektiv ordning, som kan
implementere det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs
forpligtelser om opgørelse, ajourføring og offentliggørelse
af oplysninger om energiforbrug og renoveringer af offentli-
ge organers ejede, lejede og ibrugtagne bygninger. Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at en effektiv op-
gørelse over offentlige organers bygningsmasse vil kunne
bidrage til planlægning af, hvordan renoveringskravet kan
opnås.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvide-
re, at der ikke er hjemmel til, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren vil kunne fastsætte regler om indberetning
og offentliggørelse af den offentlige sektors oplysninger om
energi- og vandforbrug, hvis ikke oplysningerne er indbe-
rettet som led i udførelsen af en energibesparelsesaktivitet,
eller forbruget for en bygning er indberettet på et overordnet
niveau. Herudover er der ikke hjemmel til, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om ind-
beretning og indhentning af oplysninger om offentligt ejede
og benyttede bygninger i det omfang, de nye forpligtelser i
det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv forudsætter.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derudo-
ver, at den gældende afgrænsning af anvendelsesområdet for
energibesparelsesaktiviteter og målsætninger for gennemfø-
relse af energibesparelser inden for den offentlige sektor ik-
ke følger det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs brede
sigte. Forpligtelsen i direktivets artikel 5 om at opnå energi-
besparelser i den offentlige sektor sætter ikke begrænsninger
for, inden for hvilke områder, der skal opnås energibespa-
relser, bortset fra at energiforbrug i forbindelse med interna-
tional maritim bunkring, omgivelsesenergi og leverancer til
omdannelsessektoren og til energisektoren og transmissions-
og distributionstab ikke er omfattet af forpligtelsen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer det derfor
nødvendigt at ændre i gældende bemyndigelser og indsætte
nye bemyndigelser i lov om fremme af effektiv energianven-
delse og drivhusgasreduktion for at muliggøre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler
om indberetning og offentliggørelse af offentlige institutio-
ners og virksomheders m.v. energi- og vandforbrug. Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvidere, at det
er nødvendigt at ændre i gældende bemyndigelser og ind-
sætte nye bemyndigelser i lov om fremme af energibespa-
relser i bygninger for at muliggøre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om indhent-
ning, indberetning og offentliggørelse af oplysninger om
bygninger.
Derudover vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
et, at det er nødvendigt at ændre i anvendelsesområdet for
bemyndigelserne, så klima-, energi- og forsyningsministeren
også kan fastsætte regler for bygninger, anlæg, udstyr og
lign, som offentlige institutioner og virksomheder m.v. bru-
ger, uden at bygninger, anlæg, udstyr og lign. er ejet eller
lejet af offentlige institutioner og virksomheder m.v.
I en dansk kontekst har tilgangen til implementering af tidli-
gere krav, navnlig krav om energibesparelser i den statslige
forvaltning, været at udstede regler herom i cirkulære om
energieffektivisering i statens institutioner samt at fastsætte
yderligere krav om en national målsætning om energibespa-
relser for ministeriernes øvrige institutioner i cirkulæret.
Kravene i det omarbejdede direktiv rettes mod en bredere
kreds end tidligere og vil blandt andet indebære udstedelse
af regler om høring over planer, hvilket vurderes at have
en retsvirkning for borgere og virksomheder, hvorfor de
udmøntende regler bør fastsættes ved bekendtgørelse og ik-
ke i et cirkulære. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
vurderer derfor, at cirkulæret skal erstattes af en bekendtgø-
relse, hvor de regler, som implementeringen af det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektivs artikel 5 og 6 forudsætter,
samles. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer
derudover, at der ved national målsætning i cirkulære om
energieffektivisering i statens institutioner er stillet krav og
mål for institutioner, som ikke er del det af almindelige
ministerielle hierarki, eksempelvis visse af statens ejede
virksomheder, der går videre end det omarbejdede energief-
fektivitetsdirektivs forpligtelser.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der
ved kravenes gennemførelse bør udvises særligt hensyn i
forhold til oplysninger, som vil kunne udgøre en sikkerheds-
risiko. Der bør ikke fastsættes regler, hvorefter der vil skulle
offentliggøres oplysninger, jf. direktivets artikel 6, stk. 5,
som kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Der bør også tages sær-
ligt hensyn til sikkerhedsmæssige aspekter ved indhentning
og indberetning af oplysninger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at byg-
ningsarealet i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv
fortsat opgøres på en anden måde end den danske opgø-
relse af bruttoetageareal, idet direktivet anvender nyttearea-
ler, hvor ydervægge, skillerum og skorstene m.v. trækkes
fra. Samme forhold er tidligere blevet behandlet, jf. Folke-
tingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, L 136, side
5790, hvor det fremgår af pkt. 3.1.6 i de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget, at beregningen af nyttearealet er
kompliceret for eksisterende bygninger og vil være forbun-
det med væsentlige omkostninger for bygningsejerne, og at
et samlet etageareal for en ejendom kan hentes direkte fra
Bygnings- og Boligregistret (BBR-registret). Det er fortsat
vurderingen, at det vil være forbundet med væsentlige om-
kostninger at anvende en ny opgørelse af areal for bygnin-
ger, som ikke anvendes ved BBR-registret. Arealopgørelse
ud fra BBR-registret anvendes ved gennemførelsen af det
tidligere direktivs forpligtelser. Arealopgørelse ved BBR-re-
gistret forventes fortsat at blive anvendt frem for direktivets
15
opgørelse af areal. Dette vurderes at kunne medføre, at byg-
ninger med et nationalt registreret areal på over 250 m2 i
de tilfælde, hvor bygningens areal er på 250 m2 eller lidt
over 250 m2, vil omfattes af implementeringen, mens at
bygningen muligvis ikke ville være omfattet af direktivets
forpligtelse.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det
omarbejdede energieffektivitetsdirektiv herudover medfører
nye krav om, at offentlige organer skal tilskyndes til at tage
hensyn til CO2-emissioner og økonomiske og sociale forde-
le ved investeringer og politiske aktiviteter. Endvidere følger
nye krav om høring over regionale og kommunale planer
indeholdende energieffektivitetsforanstaltninger med særligt
fokus på høring af personer tilhørende sårbare grupper, som
er i risiko for at blive en lavindkomsthusholdning med en
vis energibyrde eller sårbare grupper, som er mere udsatte
for virkninger af foranstaltningerne. Yderligere følger nye
krav om afbødning af væsentlige direkte eller indirekte
virkninger for lavindkomsthusholdninger med en vis energi-
byrde, lavindkomsthusholdninger eller sårbare grupper, når
myndigheder udformer og gennemfører energiforanstaltnin-
ger. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurde-
ring, at der heller ikke er hjemmel til at kunne fastsætte
regler om disse forhold.
Det vurderes derfor nødvendigt at indføre nye hjemler til at
kunne fastsætte regler om, at offentlige institutioner m.v.
skal tage hensyn til CO2-emissioner, gennemføre høring
over planer indeholdende energieffektivitetsforanstaltninger
og afbøde negative virkninger af energieffektivitetsforan-
staltninger for de i lovforslagets § 14 c, stk. 1, nævnte
grupper. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 om bemyndigelser
til at fastsætte regler om identificering af sårbare grupper
og om prioritering af sårbare grupper ved aktiviteter om
energieffektivitet.
Af hensyn til håndhævelsen af de regler, som vil kunne
fastsættes efter bemyndigelser om energibesparelsesaktivite-
ter og indsendelse af grønne regnskaber, jf. lov om fremme
af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 13,
stk. 2 og 3, den foreslåede § 13, stk. 4, om nye bemyndigel-
ser om indberetning af energi- og vandforbrug m.v. samt
bemyndigelser om fastsættelse af regler for virksomheder
og undtagelse fra bestemmelserne i § 14, vurderes det hen-
sigtsmæssigt, at klima-, energi- og forsyningsministeren be-
myndiges efter en ny § 21 a til at kunne fastsætte regler
om tilsyn med og påbud om reglernes overholdelse. Det
bemærkes, at der efter § 22, stk. 2, i lov om fremme af
effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion vil kunne
fastsættes regler om bødestraf for manglende overholdelse
af regler udstedt i henhold til loven. Det bemærkes, at der i
lov om fremme af energibesparelser i bygninger også findes
regler og bemyndigelser til at fastsætte regler om tilsyn,
påbud og bødestraf, jf. lovens §§ 30-32.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren beføjelser efter de æn-
drede bestemmelser og nye bemyndigelser bør delegeres til
Energistyrelsen.
3.1.4. Den foreslåede ordning
Det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs forpligtelser i
artikel 5 og 6 er rettet mod offentlige organer. Det foreslås
ikke at ændre i de gældende bemyndigelser om for hvilke
enheder, der kan fastsættes regler for. Det vil medføre, at de
ændrede beføjelser og nye bemyndigelser til klima-, energi-
og forsyningsministeren vil kunne omfatte offentlige virk-
somheder og institutioner m.v., som ikke er omfattet af det
omarbejdede direktivs definition af offentlige organer.
Det foreslås at videreføre denne systematik af hensyn til
den allerede etablerede fleksibilitet ved de gældende bemyn-
digelser i lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion og lov om fremme af energibesparelser
i bygninger. Bemyndigelserne giver mulighed for, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler
for den offentlige forvaltning og for selskaber, institutioner,
foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed
overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale
midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået til-
lagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions el-
ler en kommunes vegne. Videreførelse af lovenes systematik
vil medføre, at bemyndigelserne vil gå videre, end hvad der
er forudsat i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Det
er dog ikke hensigten at udmønte regler, der går videre end
direktivets forpligtelser, medmindre der indgås politisk afta-
le, eller det skønnes nødvendigt af hensyn til administration.
Den nye definition af offentlige organer forventes på samme
vis som ved bekendtgørelse nr. 761 af 18. juni 2024 om
obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klima-
syn i visse virksomheder at skulle fremgå af en bekendt-
gørelse. Det forventes, at definitionen vil blive nærmere
udfoldet i en vejledning herfor, når de foreslåede bemyndi-
gelser udmøntes. Offentlige organer er i bekendtgørelse om
obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klima-
syn defineret som nationale, regionale eller lokale myndig-
heder og enheder, som finansieres og administreres direkte
af disse myndigheder, men som ikke har en industriel eller
kommerciel karakter, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 13. Det er
hensigten, at forpligtelserne ved det omarbejdede energief-
fektivitetsdirektivs artikel 5 og 6 vil blive gennemført på
en sådan vis, at de udmøntede regler rettes mod offentlige
organer.
Det foreslås, at bemyndigelserne i § 13, stk. 1 og 2, i
lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgas-
reduktion udvides, hvorefter bygninger, anlæg, udstyr og
lign., som offentlige institutionerne m.v. bruger, omfattes af
bemyndigelserne. Klima-, energi- og forsyningsministeren
vil herefter kunne forhandle med de i § 14, stk. 1, nævnte
offentlige institutioner m.v. eller organisationer, der repræ-
senterer de nævnte institutioner, om energibesparelsesaktivi-
teter og fastsættelsen af målsætninger for gennemførelsen af
energibesparelser i bygninger, anlæg, udstyr og lign., som
16
de offentlige institutioner m.v. ejer, bruger eller lejer. Det
forventes, at den foreslåede udvidelse i § 13, stk. 1, vil kun-
ne blive anvendt, så forhandling efter § 13, stk. 1, om ener-
gibesparelsesaktiviteter og fastsættelsen af målsætninger for
gennemførelsen af energibesparelser også vil kunne omfatte
bygninger, anlæg, udstyr og lign., som offentlige institutio-
ner m.v. bruger.
Efter udvidelsen af bemyndigelsen i § 13, stk. 2, vil klima-,
energi- og forsyningsministeren herefter kunne fastsætte
regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v.
skal udføre følgende energibesparelsesaktiviteter for bygnin-
ger, anlæg, udstyr og lign., som de ejer, lejer eller bruger: 1)
Udarbejde grønne energiregnskaber indeholdende en kort-
lægning af energiforbruget, dokumentation for gennemfør-
te energibesparelser og handlingsplan for energibesparelser,
2) udarbejde kalkulationer og planer for gennemførelse af
energibesparelser, 3) fremme energibesparelser i forbindelse
med indkøb, projektering, tjenesteydelser og vedligeholdel-
se og 4) gennemføre energibesparelsesaktiviteter, når de ud-
gifter, som er forbundet med aktiviteten, forventes at blive
modsvaret af driftsbesparelser inden for kortere tid.
Det forventes, at den foreslåede udvidelse i § 13, stk. 2, om
ibrugtagen vil kunne blive anvendt, så der ved fastsættelse
af regler om de oplistede energibesparelsesaktiviteter ved §
13, stk. 2, nr. 1-4, også vil kunne fastsættes regler for byg-
ninger, anlæg, udstyr og lign., som offentlige institutioner
m.v. bruger. Det forventes ikke, at den foreslåede udvidelse
i stk. 1 og 2 vil medføre væsentlige ændringer, da omfanget
af bygninger, anlæg, udstyr og lign., som de offentlige insti-
tutionerne m.v. bruger, men ikke ejer eller lejer, forventes
at være begrænset. Endvidere vil den foreslåede udvidelse
sikre en ensretning med den foreslåede udvidelse af bemyn-
digelsen i § 21, stk. 4, i lov fremme om fremme af energibe-
sparelser, samt de foreslåede bemyndigelser i lovens § 21,
stk. 6 og 7.
Det foreslås endvidere, at der indsættes nye bemyndigelser i
lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgas-
reduktion i form af et nyt § 13, stk. 4, hvorefter klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler
om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal
1) tage hensyn til CO2-emissioner ved investeringer og
aktiviteter, 2) fastsætte energieffektivitetsforanstaltninger i
planer, 3) gennemføre høring over planer, der indeholder
energieffektivitetsforanstaltninger, 4) afbøde væsentlige ne-
gative virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger for de
i § 14, stk. 1 c nævnte grupper og 5) indberette oplysninger
om energi- og vandforbrug.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4,
nr. 1, vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at offentlige
organer tilskyndes til at tage hensyn til CO2-emissioner i
forbindelse med investeringer og aktiviteter. Den foreslåede
bemyndigelse vil muliggøre gennemførelse af dele af det
omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 5, stk. 8.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk.
4, nr. 2, vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at offent-
lige organer skal fastsætte energieffektivitetsforanstaltninger
i langsigtede planer. Den foreslåede bemyndigelse vil mulig-
gøre gennemførelse af dele af det omarbejdede energieffek-
tivitetsdirektivs artikel 5, stk. 6, 1. afsnit.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4,
nr. 3, vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at offentlige
organer skal gennemføre høring over langsigtede planer in-
deholdende energibesparelsesforanstaltninger. Den foreslåe-
de bemyndigelse vil muliggøre gennemførelse af dele af det
omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 5, stk. 6, 1.
afsnit. Det omarbejdede direktivs artikel 5, stk. 6, 1. afsnit,
betoner høring af sårbare grupper, som er i risiko for at blive
berørt af energifattigdom, eller som er mere udsatte over
for virkningerne af planerne. Der vil efter den foreslåede
bemyndigelse i § 13, stk. 4, nr. 3, kunne fastsættes regler om
hensyn ved høring til de grupper, som identificeres efter den
foreslåede § 14 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4,
nr. 4, vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at offentlige
organer skal tage hensyn til at afbøde væsentlige virkninger
for de grupper, der identificeres ved den foreslåede § 14
c, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, ved planlægning og gennem-
førelse af energieffektivitetsforanstaltninger. Den foreslåede
bemyndigelse vil muliggøre gennemførelse af det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektivs artikel 5, stk. 6, 2. afsnit.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk.
4, nr. 5, vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at offent-
lige organer eller en overordnet enhed med underordnede
organer, f.eks. et ministerium, skal indberette offentlige or-
ganers faktiske energi- og vandforbrug, såfremt tilstrækkeli-
ge oplysninger ikke effektivt kan indhentes på anden vis,
f.eks. ved allerede tilgængelige datakilder såsom BBR-regis-
tret. Energi- og vandforbrug vil kunne omfatte det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektivs definition af slutforbrug af
energi. Ved direktivets definition af slutforbrug af energi
forstås al energi leveret til industri, til transport, herunder
energiforbrug i den internationale luftfart, til husholdninger,
til offentlige og private tjenester, til landbrug, til skovbrug,
til fiskeri samt til andre slutbrugersektorer, bortset fra ener-
giforbrug i forbindelse med international maritim bunkring,
omgivelsesenergi og leverancer til omdannelsessektoren og
til energisektoren og transmissions- og distributionstab (som
defineret i bilag A til forordning (EF) nr. 1099/2008), jf. ar-
tikel 2, nr. 6. Den foreslåede bemyndigelse vil også omfatte
andet energi- og vandforbrug. Det omarbejdede energieffek-
tivitetsdirektivs definition af slutforbrug af energi forventes
at udgøre de forbrugsoplysninger, som indberetningerne vil
omhandle. Den foreslåede bemyndigelse vil bidrage til at
muliggøre gennemførelse af dele af direktivets artikel 5 og
6.
Energi- og vandforbrugsoplysninger vil ellers også kunne
indhentes ved at fastsætte regler for kollektive energiforsy-
ningsselskaber efter lov om fremme af effektiv energianven-
delse og drivhusgasreduktion § 6, stk. 2, hvorefter kollektive
17
energiforsyningsselskaber i et rimeligt omfang vil skulle
medvirke til at sikre oprettelsen af en database eller lignen-
de. Dette vil eksempelvis kunne være en fortegnelse som
ved det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 6,
stk. 5. Behovet for indhentning af oplysninger om energi- og
vandforbrug fra kollektive forsyningsselskaber vil bero på,
om opgørelser ud fra tilgængelige datakilder såsom BBR-re-
gistret er tilstrækkeligt effektive.
Endvidere foreslås, at der indsættes en ny bemyndigelse
i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhus-
gasreduktion § 13, stk. 5, hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om offent-
liggørelse af oplysninger om det indberettede energi- og
vandforbrug. Der vil ved reglernes udmøntning skulle tages
hensyn til, at offentliggørelse af oplysninger vil ske under
hensyn til sikkerhedsmæssige aspekter. Endvidere vil der
skulle tages hensyn til ikke at offentliggøre oplysninger om
energiforbrug, der kan henføres til fysiske personer, f.eks.
ved at forbrugsoplysningerne aggregeres for flere fysiske
personers energiforbrug på én adresse. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets pkt. 4 i de almindelige bemærkninger om
forholdet til databeskyttelsesreglerne.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt således,
at der vil kunne offentliggøres forbrugsoplysninger for de
offentlige organer på samme vis som aktuel offentliggørelse
af forbrugsoplysninger for de statslige enheder på sparener-
gi.dk. På sparenergi.dk offentliggøres samlet forbrug for de
enkelte ministerier. Den foreslåede § 13, stk. 5, vil sammen
med de foreslåede bemyndigelser til § 21 i lov om fremme
af energibesparelser i bygninger bidrage til gennemførelsen
af direktivets artikel 6, stk. 5.
Yderligere foreslås der fastsat en ny § 21 a i lov om fremme
af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion. Af den
foreslåede § 21 a, stk. 1 og 2, fremgår, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne bemyndiges til at fastsætte
regler om tilsyn og påbud, herunder om energibesparelses-
aktiver jf. § 13, stk. 2-4, samt om hensyntagen til CO2-emis-
sioner, indhold og høring over planer, afbødning af væsentli-
ge negative virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger
og indberetning af oplysninger, som vil kunne fastsættes ef-
ter den foreslåede § 13, stk. 4. Af den foreslåede § 21 a, stk.
3, fremgår, at ministeren vil kunne delegere tilsynsopgaven
og adgangen til at give påbud. Tilsyn vil blandt andet kunne
blive udført, hvis der opnås kendskab til mangelfuld efterle-
velse af regler eller ved stikprøvekontrol. Det forventes, at
der vil blive fastsat regler om adgang til at udstede påbud,
og at Energistyrelsen vil være tilsynsmyndighed.
Derudover foreslås en ændring i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion § 13, stk. 3, som
vil indebære, at forkert henvisning til § 13, stk. 1, vil blive
rettet til korrekt henvisning til stk. 2.
I lov om fremme af energibesparelser i bygninger foreslås
§ 21, stk. 1, nr. 5, ændret, således at »overordnede« udgår
af bemyndigelsen, hvorefter der vil kunne fastsættes regler
for offentlige institutioner og virksomheder m.v. om indbe-
retning af faktisk energi- og vandforbrug for bygninger. Ved
at lade »overordnede« udgå vil der skabes klarhed over
bemyndigelsen, så eventuelle usikkerheder om fastsættelse
af regler, om indberetning af faktisk energi- og vandforbrug
for den enkelte bygning, og om hvor ofte oplysningerne skal
indberettes, vil undgås.
Hertil foreslås § 21, stk. 1, nr. 5, udvidet, således at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler
om indberetning af oplysninger om bygninger, eksempelvis
om indberetning af oplysninger om renoveringer af bygnin-
ger.
Den foreslåede udvidelse forventes blandt andet at kunne
blive anvendt til at stille krav om offentlige organers indbe-
retning af oplysninger om deres ejede, lejede og ibrugtagne
bygninger og oplysninger om renoveringer af bygningerne,
såfremt oplysninger ikke kan indhentes fra allerede tilgæn-
gelige datakilder. Bemyndigelsen vil bidrage til at muliggøre
gennemførelse af det omarbejdede energieffektivitetsdirek-
tivs artikel 6, hvor der løbende skal følges op på renoverin-
ger af offentlige organers ejede bygninger for bygninger, der
ikke er NZEB. Definitionen af NZEB fremgår af det tidlige-
re bygningsdirektivs artikel 2, nr. 2, som en bygning, der
har en meget høj energimæssig ydeevne fastlagt i overens-
stemmelse med tidligere bygningsdirektivs bilag I. Af defi-
nitionen fremgår endvidere, at den ubetydelige eller meget
lille energimængde, der kræves, i meget væsentlig grad bør
dækkes af energi fra vedvarende energikilder, herunder ved-
varende energi produceret på stedet eller i nærheden. NZEB
for eksisterende bygninger er implementeret ved bygnings-
reglementets vejledning om energiforbrug, hvor NZEB sva-
rer til renoveringsklasse 2.
Derudover foreslås, at lov om fremme af energibesparelser i
bygninger § 21, stk. 1, nr. 4, ændres, således at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at
regler udstedt i medfør af § 21, stk. 1-3, i nærmere angivet
omfang også vil finde tilsvarende anvendelse for bygninger,
som bruges af offentlige institutioner og virksomheder m.v.
Den foreslåede tilføjelse vil medføre, at der efter § 21,
stk. 1, også vil kunne fastsættes regler for bygninger, som
bruges, om at offentlige institutioner og virksomheder m.v.
skal:
1) gennemføre rentable energibesparelser, herunder de be-
sparelsesprojekter, der identificeres i medfør af regler i den-
ne lov eller regler fastsat i medfør af loven,
2) sikre, at opførelse, drift, vedligehold m.v. af bygninger,
herunder tekniske anlæg, sker på en energieffektiv måde,
3) sikre, at opførelse og gennemrenovering af bygninger
sker på en måde, der øger andelen af energi fra vedvarende
energikilder,
4) udpege en energiansvarlig for institutionens eller virk-
18
somhedens bygninger til at varetage nærmere fastsatte opga-
ver vedrørende bygningernes energi- og vandforbrug,
5) foretage indberetning af forbrugstal vedrørende bygnin-
gers energi- og vandforbrug og oplysninger om bygninger,
eksempelvis om renoveringer af bygninger,
6) synliggøre løbende registreringer af energi- og vandfor-
bruget samt kontrolresultater for tekniske anlæg i henhold til
kapitel 7 og synliggøre tiltag, der er foretaget for at nedbrin-
ge energiforbruget,
7) ved indgåelse, forlængelse eller genforhandling af lejeaf-
tale for bygninger eller dele heraf skal sikre, at det pågæl-
dende lejemål opfylder visse energikrav,
8) ved køb af bygninger eller dele af bygninger inden for
den statslige forvaltning sikre, at disse bygninger opfylder
visse energikrav,
9) ved køb af bygninger eller dele af bygninger uden for den
statslige forvaltning tilskyndes til at sikre, at disse bygninger
opfylder visse energikrav,
10) optage forhandlinger med eventuelle øvrige ejere med
henblik på at tilskynde, at opførelse, drift, vedligehold m.v.
af bygninger, herunder tekniske anlæg, sker på energieffek-
tiv måde, og opfordre eventuelle ikke-offentlige brugere
til at foretage energiinvesteringer og udvise energi-rigtig
adfærd, og
11) optage forhandlinger med eventuelle øvrige ejere med
henblik på at tilskynde til, at opførelse og gennemrenove-
ring af bygninger sker på en måde, der øger andelen af
energi fra vedvarende energikilder.
Det forventes ikke, at udvidelsen vil medføre væsentlige
ændringer, da omfanget af bygninger, som de offentlige
institutioner og virksomheder m.v. benytter, men ikke ejer
eller lejer, forventes at være begrænset.
Endvidere foreslås, at der indsættes to nye bemyndigelser i
§ 21 i lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Det
foreslås, at der indsættes en ny bemyndigelse om, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler
om indhentning af oplysninger om bygninger, som ejes, le-
jes eller bruges af offentlige institutioner og virksomheder
m.v., som er nævnt i lovens § 22, stk. 1. Bemyndigelsen
vil give hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om
indhentning af oplysninger om bygninger, der ejes, lejes
eller bruges af offentlige institutioner og virksomheder m.v.,
eksempelvis om renoveringer af bygninger.
Bemyndigelsen vil bidrage til at muliggøre gennemførelse
af dele det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel
6. Hjemlen forventes anvendt, såfremt allerede tilgængelige
bygningsoplysninger ved f.eks. BBR-registreret og energi-
mærkningsordningen ikke er tilstrækkelige for udmøntning
af en effektiv ordning.
Hertil foreslås, at der indsættes en ny bemyndigelse om, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om offentliggørelse af de indberettede og indhentede
oplysninger i henhold til regler fastsat efter § 21, stk. 1, nr.
5, og § 21, stk. 5. Bemyndigelsen vil sammen med § 21, stk.
1 nr. 5, og § 21, stk. 5, og de foreslåede bemyndigelser i
lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgas-
reduktion § 13, stk. 4, nr. 5, og § 13, stk. 5, bidrage til gen-
nemførelse af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs
artikel 6, stk. 5.
Der vil ved reglernes udmøntning skulle tages hensyn til, at
offentliggørelse af bygningsoplysninger, herunder om etage-
areal, energimærke og målt energiforbrug af varme, køling,
elektricitet og varmt vand, ikke vil udgøre en sikkerhedsri-
siko. Endvidere forventes det, at der vil skulle tages hen-
syn til, at der ikke vil blive offentliggjort oplysninger om
energiforbrug, der kan henføres til fysiske personer, uden
at forbrugsoplysningerne er aggregerede for flere fysiske
personers energiforbrug på én adresse.
De foreslåede opgaver, som vil skulle varetages af klima-,
energi- og forsyningsministeren, og de foreslåede bemyndi-
gelser til klima-, energi- og forsyningsministeren, forventes
at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendt-
gørelsen.
Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner
forventes ophævet, og forpligtelserne i artikel 5 og 6 i det
omarbejdede energieffektivitetsdirektiv forventes implemen-
teret ved bekendtgørelse.
For en nærmere gennemgang af bemyndigelserne henvises
til lovforslagets § 1, nr. 6, 8, 9 og 21, og § 4, nr. 2, 4 og 5, og
bemærkningerne hertil.
3.2. Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud
3.2.1. Gældende ret
I lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhus-
gasreduktion og i lov om fremme af energibesparelser i
bygninger indgår bemyndigelser, hvorefter klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om energibe-
sparelser m.v. i det offentlige.
Af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhus-
gasreduktion § 13, stk. 2, fremgår, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at offentlige
institutioner m.v., som afgrænset i lovens § 14, skal udføre
energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr og
lign., som de ejer eller lejer. Af bestemmelsen følger blandt
andet, at ministeren kan fastsætte regler om at fremme ener-
gibesparelser i forbindelse med indkøb, projektering, tjene-
steydelser og vedligeholdelse, jf. lovens § 13, stk. 2, nr. 3.
Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende
1999-00, tillæg A, side 6677-6678, at der ved indkøb for-
stås enhver form for anskaffelse af produkter, apparater og
anlæg til brug for myndigheden m.v. Af bemærkningerne,
jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L116, som fremsat,
19
fremgår, at bemyndigelsen er præciseret, således at det ud-
trykkeligt fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren kan fastsætte regler målrettet offentlige institutioner m.v.
om energikrav ved køb af tjenesteydelser. Bestemmelsen
udgør hjemmelsgrundlag til gennemførelse af artikel 6 i det
tidligere energieffektivitetsdirektiv, for så vidt angår køb af
produkter og tjenesteydelser.
Af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhus-
gasreduktion § 14, stk. 1, fremgår, at offentlige institutioner
m.v. er afgrænset til den offentlige forvaltning og selskaber,
institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres
virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale eller
kommunale midler, eller såfremt de ved eller i henhold til
lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens,
en regions eller en kommunes vegne. Efter lovens § 14,
stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren efter for-
handling med finansministeren, social- og boligministeren
og indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om,
at lovens § 13 gælder for virksomheder, der ejes af staten,
regioner eller kommuner, eller hvor staten, regioner eller
kommuner har bestemmende indflydelse. Endvidere følger
det af lovens § 14, stk. 3, at ministeren kan fastsætte regler
om undtagelse fra bestemmelserne i lovens § 13.
Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendel-
se og drivhusgasreduktion § 21, stk. 3, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommu-
nikation, som Energistyrelsen, Energiklagenævnet eller kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren modtager efter denne
lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå
digitalt. Efter § 21, stk. 4, kan klima-, energi- og forsynings-
ministeren fastsætte nærmere regler om digital kommunika-
tion, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særli-
ge digitale formater og digital signatur el.lign.
Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse
og drivhusgasreduktion § 22, stk. 2, at der i regler, der
udstedes i henhold til loven, kan fastsættes bødestraf for
overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår og
påbud udstedt i henhold til reglerne.
Herudover fremgår det af lov om fremme af energibespa-
relser i bygninger § 21, stk. 1, at klima-, energi- og for-
syningsministeren kan fastsætte regler om, at offentlige in-
stitutioner og virksomheder m.v., som afgrænset i lovens
§ 22, stk. 1, skal overholde en række nærmere oplistede
forhold. Af lovens § 21, stk. 1, nr. 7, følger, at ministeren
kan fastsætte regler om, at der ved indgåelse, forlængelse
eller genforhandling af lejeaftaler for bygninger eller dele
heraf skal sikres, at det pågældende lejemål opfylder visse
energikrav. Af lovens § 21, stk. 2, nr. 8, følger, at ministeren
kan fastsætte regler om, at det ved køb af bygninger eller
dele af bygninger inden for den statslige forvaltning skal
sikres, at bygningerne opfylder visse energikrav. Endvidere
fremgår det af lovens § 21, stk. 2, nr. 9, at ministeren kan
fastsætte regler om, at det ved køb af bygninger uden for
den statslige forvaltning skal tilskyndes til at sikre, at disse
bygninger opfylder visse energikrav.
Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende
2029-20, tillæg A, L116, som fremsat, at bemyndigelsen er
benyttet til at gennemføre forpligtelser, som følger af artikel
6 i det tidligere energieffektivitetsdirektiv, for så vidt angår
leje og køb af bygninger.
Af lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 21,
stk. 3, fremgår endvidere, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og gen-
nemførelse af de aktiviteter, der er nævnt i § 21, stk. 1, samt
administration i forbindelse hermed. Efter lovens § 21, stk.
5, kan ministeren undtage visse offentlige institutioner eller
virksomheder m.v. helt eller delvis fra krav i regler fastsat
efter lovens § 21, stk. 1-4.
Af lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 22,
stk. 1, fremgår, at offentlige institutioner og virksomheder
m.v. er afgrænset til 1) den offentlige forvaltning, 2) insti-
tutioner, selskaber, foreninger m.v., hvis mere end 50 pct.
af udgifterne ved deres virksomhed dækkes af offentlige
midler, eller hvis de ved eller i henhold til lov har fået tillagt
beføjelser til at træffe afgørelse på det offentliges vegne, og
3) virksomheder, der ejes af det offentlige, eller hvor det
offentlige har bestemmende indflydelse.
Bemyndigelserne er til dels udmøntet i cirkulære om ener-
gieffektivisering i statens institutioner. Cirkulæret indehol-
der blandt andet krav om at overholde energikrav ved køb
af produkter og tjenesteydelser, jf. cirkulærets § 9 sammen-
holdt med bilag 1, og om energieffektive bygninger, herun-
der om køb og leje af bygninger, jf. cirkulærets §§ 15 og
16. Kravene er med til at gennemføre artikel 6 om offent-
lige organers indkøb i det tidligere energieffektivitetsdirek-
tiv. Endvidere er bemyndigelserne benyttet til at fastsætte
energikrav til statslige institutioners indkøb af belysningskil-
der som led i gennemførelsen af initiativer i den nationale
strategi for grønne offentlige indkøb, jf. cirkulærets § 9 a.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret be-
myndigelserne til at fastsætte regler efter lov om effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion § 13, stk. 1-3, og §
14, stk. 2 og 3, til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendtgø-
relsen. Klima-, energi- og forsyningsministeren har ligeledes
delegeret bemyndigelserne til at fastsætte regler efter lov
om fremme af energibesparelser i bygninger §§ 21 og 22 til
Energistyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsen.
3.2.2. Energieffektivitetsdirektivet
Det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 7 inde-
holder bestemmelser om energieffektivitet i offentlige ud-
bud. Bestemmelserne er primært målrettet ordregivende
myndigheder og ordregivende enheder som afgrænset efter
definitioner i EU᾽s udbudsregulering.
Ved afgrænsningen af ordregivende myndighed henvises der
således i definitionen i det omarbejdede energieffektivitets-
direktivs artikel 2, nr. 14, til artikel 6, stk. 1, i direktiv
2014/23/EU, artikel 2, nr. 1, i direktiv 2014/24/EU og arti-
kel 3, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU. Ved afgrænsningen af
20
ordregivende enhed henvises der ligeledes i definitionen i
det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 15,
til artikel 7, stk. 1, i direktiv 2014/23/EU og artikel 4, stk. 1,
i direktiv 2014/25/EU.
Af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 7,
stk. 1, 1. afsnit, fremgår, at medlemsstaterne skal sikre,
at ordregivende myndigheder og ordregivende enheder ved
indgåelse af offentlige kontrakter og koncessioner kun køber
produkter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder
med høj energieffektivitet. Indkøbene skal foretages i over-
ensstemmelse med de krav, der er omhandlet i direktivets
bilag IV, medmindre det ikke er teknisk muligt.
Europa-Kommissionen har i en henstilling fastsat retnings-
linjer for fortolkningen af blandt andet artikel 7 i det omar-
bejdede energieffektivitetsdirektiv, jf. Kommissionens hen-
stilling (EU) 2024/1716 af 19. juni 2024 om retningslinjer
for fortolkningen af artikel 5, 6 og 7 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2023/1791, for så vidt angår energi-
forbruget i den offentlige sektor, renovering af offentlige
bygninger og offentlige udbud. Af henstillingen fremgår
med hensyn til undtagelsen om teknisk gennemførlighed,
at det påhviler de enkelte ordregivende myndigheder og or-
dregivende enheder at vurdere i hvert enkelt tilfælde, inden
de indleder en udbudsprocedure, og at være i stand til at
kunne påvise, at det ikke er teknisk muligt at kræve en høj
energieffektivitet i en kontrakt eller koncession. Det vil være
teknisk muligt, når installationens, f.eks. bygningens eller
bygningsenhedens, tekniske karakteristika gør det muligt at
anvende kravene. Det vil derimod ikke være teknisk muligt,
når det er umuligt at anvende kravene ud fra et teknisk
synspunkt, dvs. når kravene ikke kan anvendes på grund
af installationens tekniske karakteristika, jf. henstillingens
afsnit 6.1.
Indkøbskravene som henvist til i direktivets artikel 7, stk.
1, gælder kun ved kontrakter og koncessioner med en vær-
di, der svarer til eller overstiger de tærskelværdier, der er
fastsat i EU᾽s udbudsregulering. Der henvises i artikel 7,
stk. 1, til artikel 8 i direktiv 2014/23/EU, artikel 4 i direktiv
2014/24/EU og artikel 15 i direktiv 2014/25/EU.
Af direktivets bilag IV om energieffektivitet i forbindelse
med offentlige indkøb fremgår: ”I forbindelse med ordregi-
vende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af offent-
lige kontrakter og koncessioner om indkøb af produkter,
tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder skal de
foretage sig følgende:
a) Når et produkt er omfattet af en delegeret retsakt ved-
taget i henhold til forordning (EU) 2017/1369, direktiv
2010/30/EU eller af en relateret gennemførelsesretsakt ved-
taget af Kommissionen, køber de kun produkter, der opfyl-
der kriteriet i den nævnte forordnings artikel 7, stk. 2.
b) Når et produkt, der ikke er omfattet af litra a), er omfat-
tet af en gennemførelsesforanstaltning i henhold til direktiv
2009/125/EF, køber de kun produkter, der opfylder gennem-
førelsesforanstaltningens referenceværdier for energieffekti-
vitet.
c) Hvis et produkt eller en tjeneste er omfattet af Unionens
kriterier for grønne offentlige indkøb eller tilgængelige til-
svarende nationale kriterier med relevans for produktets el-
ler tjenestens energieffektivitet, gør de deres bedste for kun
at købe produkter og tjenester, der som minimum overholder
de tekniske specifikationer, der er fastsat på ”centralt” ni-
veau i de relevante EU-kriterier for grønne offentlige indkøb
eller tilgængelige tilsvarende nationale kriterier, herunder
blandt andet for datacentre, serverrum og cloudtjenester,
vejbelysning og trafiksignaler, computere, skærme, tablets
og smartphones.
d) De køber kun dæk, der opfylder kriterierne for at tilhøre
den højeste brændstofeffektivitetsklasse som defineret i for-
ordning (EU) 2020/740, hvilket ikke hindrer offentlige orga-
ner i at købe dæk i den højeste vådgrebsklasse eller klasse
for afgivelse af rullestøj til omgivelserne, hvis sikkerheds-
eller sundhedshensyn berettiger det.
e) De kræver i deres udbud af tjenestekontrakter, at tjene-
steleverandørerne kun bruger produkter, der opfylder litra
a), b) og d), når de leverer de pågældende tjenester. Dette
krav finder kun anvendelse på nye produkter, der delvis eller
udelukkende er købt af tjenesteleverandører med henblik på
at levere den pågældende tjeneste.
f) De køber eller indgår nye lejeaftaler for bygninger, der
som minimum opfylder det næsten energineutrale niveau,
med forbehold af dette direktivs artikel 6, medmindre for-
målet med købet er:
i) at foretage gennemgribende renovering eller nedrivning
ii) for så vidt angår offentlige organer, at videresælge byg-
ningen uden at anvende den til det offentlige organs eget
formål eller
iii) at bevare bygningen som en bygning, der officielt er
fredet som en del af et særligt område eller som følge af
dens særlige arkitektoniske eller historiske værdi.
Overholdelsen af kravene fastlagt i dette bilags litra f) ve-
rificeres ved energiattester, jf. artikel 11 i det tidligere byg-
ningsdirektiv. ”
Endvidere fremgår det af direktivets artikel 7, stk. 1, 2. af-
snit, at medlemsstaterne skal sikre, at ordregivende myndig-
heder og ordregivende enheder ved indgåelse af offentlige
kontrakter og koncessioner med en værdi, der svarer til eller
overstiger de ovenfor nævnte tærskelværdier, anvender prin-
cippet om energieffektivitet først, herunder for offentlige
kontrakter og koncessioner, for hvilke der ikke er fastsat
specifikke krav i direktivets bilag IV.
Der er fastsat retningslinjer for, hvad der skal forstås ved
princippet om energieffektivitet først ved offentlige udbud
i Europa-Kommissionens henstilling om retningslinjer for
21
fortolkningen af artikel 5, 6 og 7, jf. afsnit 6.2.1. Af henstil-
lingen fremgår, at for at anvende princippet om energieffek-
tivitet først er det nødvendigt at foretage en grundig analyse
af de tilgængelige alternativer og muligheder for et udbud
og vurdere disse muligheder ikke blot, men også med hen-
syn til energieffektivitet. Endvidere fremgår, at inden myn-
digheden eller enheden beslutter at indkøbe, bør alle løsnin-
ger og alternativer analyseres, herunder om nødvendigt ved
en cost-benefit-analyse ud fra et samfundsmæssigt perspek-
tiv under hensyntagen til de bredere fordele ved energieffek-
tivitet. Indkøberen kan anvende relevante analyser, der er
foretaget tidligere i lignende situationer, f.eks. af en regional
eller national enhed med ansvar for politikken på området
eller en indkøbscentral. Yderligere fremgår, at princippet om
energieffektivitet først skal betragtes som et grundlæggende
princip, når der træffes afgørelse om, hvordan et projekt skal
udformes, og senere om de varer, bygge- og anlægsarbejder,
tjenesteydelser og bygninger, der vil blive udbudt. I udbuds-
proceduren kan princippet om energieffektivitet først indgå i
tildelingskriterierne eller i den tekniske specifikation. Doku-
mentationen for anvendelsen af princippet om energieffekti-
vitet først kan f.eks. ske i indkøberens filer.
De ovenstående forpligtelser finder dog ikke anvendelse,
hvis de underminerer den offentlige sikkerhed eller er til
gene for reaktionen på folkesundhedsmæssige krisesituatio-
ner, jf. direktivets artikel 7, stk. 2, 1. pkt. Endvidere finder
de kun anvendelse på væbnede styrkers kontrakter, i det
omfang deres anvendelse ikke skaber nogen konflikt med
arten af og det primære mål med de væbnede styrkers aktivi-
teter, jf. artikel 7, stk. 2, 2. pkt. Forpligtelserne finder heller
ikke anvendelse på kontrakter om levering af militært mate-
riel som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/81/EF, jf. artikel 7, stk. 2, 3. pkt.
Yderligere fremgår af direktivets artikel 7, stk. 3, at med-
lemsstaterne skal sikre, at de ordregivende myndigheder og
ordregivende enheder vurderer gennemførligheden af at ind-
gå langsigtede kontrakter om energimæssig ydeevne, som
fører til langsigtede energibesparelser, ved udbud af kon-
trakter vedrørende tjenester med et betydeligt energiindhold.
Det følger af direktivets artikel 2, nr. 33, at der ved en
kontrakt om energimæssig ydeevne skal forstås en kontrakt-
lig ordning mellem modtageren og leverandøren af en for-
anstaltning til forbedring af energieffektiviteten, som kon-
trolleres og overvåges under hele kontraktens løbetid, hvor
bygge- og anlægsarbejder, leverancerne eller tjenesterne i
den samme foranstaltning bliver betalt i forhold til en aftalt
grad af forbedring af energieffektiviteten eller et andet aftalt
kriterium for den energimæssige ydeevne, f.eks. økonomi-
ske besparelser.
Af Kommissionens henstilling om retningslinjer for fortolk-
ningen af artikel 5, 6 og 7, jf. afsnit 6.2.3., fremgår end-
videre, at da direktivets artikel 7, stk. 3, ikke præciserer
hvilken type udbudte tjenesteydelseskontrakter, der bør væ-
re omfattet af denne vurdering, skal vurderingen enten ske
individuelt eller inden for rammerne af en bredere vurde-
ring for hvert udbud af sådanne kontrakter, hvis de har
et betydeligt energiindhold. Endvidere fremgår, at tjeneste-
ydelseskontrakter med et betydeligt energiindhold f.eks. er
tjenesteydelseskontrakter om levering af varme- eller trans-
porttjenester, tjenesteydelseskontrakter om vedligeholdelse
af bygninger eller gadebelysning eller tjenesteydelseskon-
trakter om forvaltning af energiforbrugende faciliteter.
Desuden fremgår af direktivets artikel 7, stk. 5. 1. afsnit,
2. pkt., at medlemsstaterne, hvor det er relevant og i over-
ensstemmelse med direktivets bilag IV, skal pålægge de or-
dregivende myndigheder og ordregivende enheder at tage
hensyn til EU᾽s kriterier for grønne offentlige indkøb eller
tilsvarende tilgængelige nationale kriterier.
Herudover fremgår af direktivets artikel 7, stk. 5, 2. afsnit,
at medlemsstaterne for at sikre gennemsigtighed i anvendel-
sen af energieffektivitetskrav i udbudsproceduren skal sik-
re, at ordregivende myndigheder og ordregivende enheder
offentliggør oplysninger om energieffektivitetsvirkningen af
kontrakter med en værdi, der svarer til eller overstiger de
ovenfor nævnte tærskelværdier, ved at offentliggøre disse
oplysninger i de respektive udbudsbekendtgørelser på Ten-
ders Electronic Daily (TED) i overensstemmelse med EU᾽s
udbudsregulering. Der henvises til direktiv 2014/23/EU, di-
rektiv 2014/24/EU og direktiv 2014/25/EU og Kommission-
ens Gennemførelsesforordning (EU) 2019/1780 af 23. sep-
tember 2019.
3.2.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 7 udgør
en udvidelse med hensyn til forpligtelser om offentlige
udbud set i forhold til det tidligere energieffektivitetsdirek-
tiv. Med de nye bestemmelser udbredes forpligtelserne fra
at være målrettet den statslige forvaltning til at omfatte
ordregivende myndigheder og ordregivende enheder som
afgrænset i EU᾽s udbudsregulering. Endvidere udbredes for-
pligtelserne med hensyn til omfattede indkøb, således at
de ud over produkter, tjenester og bygninger også omfatter
bygge- og anlægsprojekter, der i henhold til EU’s udbudsre-
gulering skal sendes i udbud. Yderligere tilføjes nye krav til
de enkelte indkøb, herunder om at overholde princippet om
energieffektivitet først, om at tilstræbe at overholde visse
tekniske specifikationer i relevante EU-kriterier for grønne
offentlige indkøb eller tilsvarende nationale kriterier og om
at offentliggøre oplysninger om energieffektivitetsvirknin-
gen af kontrakter i TED.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at det er mest hensigtsmæssigt at indsætte nye udvidede
bemyndigelsesbestemmelser i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion med henblik på at
muliggøre implementeringen af direktivets forpligtelser om
offentlige udbud.
De gældende bemyndigelser om offentlige indkøb i lov om
fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion
22
og lov om fremme af energibesparelser i bygninger har en
anden afgrænsning og et andet indhold end de forpligtelser,
som følger af artikel 7 i det omarbejdede energieffektivitets-
direktiv. De vurderes derfor ikke egnede som bemyndigelser
til udmøntning af direktivets forpligtelser om offentlige ud-
bud.
Idet formålet og anvendelsesområdet for lov om fremme af
effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion vurderes
at kunne rumme bemyndigelser til implementering af det
omarbejdede energieffektivitetsdirektivs bestemmelser om
offentlige udbud, findes det mest hensigtsmæssigt at samle
bemyndigelserne i denne lov.
For at undgå bemyndigelser med delvist overlappende ind-
hold vurderes det endvidere hensigtsmæssigt at ophæve
bemyndigelserne i lov om fremme af effektiv energianven-
delse og drivhusgasreduktion til fastsættelse af regler om
energieffektivitet ved indkøb og tjenesteydelser. Det samme
gælder bemyndigelserne i lov om fremme af energibesparel-
ser i bygninger til fastsættelse af regler om energieffektivitet
ved indgåelse af lejeaftaler og køb af bygninger. Bemyndi-
gelserne vil med mindre justeringer kunne videreføres med
de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser om offentlige ud-
bud i lov om fremme af effektiv energianvendelse og driv-
husgasreduktion, således at bestemmelserne om energieffek-
tivitet i offentlige udbud samles ét sted i én lov.
Grundet reglernes tekniske karakter er det Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriets vurdering, at det vil være mest
hensigtsmæssigt, at reglerne om offentlige udbud fastsættes
ved bekendtgørelse efter bemyndigelse.
Af hensyn til håndhævelsen af de regler, som vil kunne fast-
sættes efter bemyndigelser om energieffektivitetskrav m.v. i
offentlige udbud, vurderes det hensigtsmæssigt, at klima-,
energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne
fastsætte regler om tilsyn med og påbud om reglernes over-
holdelse. Det bemærkes, at der efter § 22, stk. 2, i lov om
fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion
vil kunne fastsættes regler om bødestraf.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at nye
bemyndigelser, hvorefter klima-, energi- og forsyningsmini-
steren vil kunne fastsætte regler om energieffektivitet m.v. i
offentlige udbud, bør delegeres til Energistyrelsen.
3.2.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes nye bemyndigelsesbestemmel-
ser i lov om fremme af effektiv energianvendelse og driv-
husgasreduktion i § 12, hvorefter klima-, energi- og forsy-
ningsministeren vil blive bemyndiget til at kunne fastsætte
regler om energieffektivitet m.v. i offentlige udbud.
De foreslåede bemyndigelser vil muliggøre implementering
af artikel 7 om offentlige udbud i det omarbejdede energief-
fektivitetsdirektiv.
Det forventes, at der ved bemyndigelsernes udmøntning vil
blive fastsat regler om, at ordregivende myndigheder og
ordregivende enheder vil skulle overholde nærmere krav om
energieffektivitet m.v. ved indgåelse af offentlige kontrakter
og koncessioner ved deres køb eller leje af produkter, tjene-
ster, bygninger og bygge- og anlægsarbejder.
De udmøntende regler forventes navnlig at omhandle spe-
cifikke krav om energieffektivitet m.v. til de enkelte ud-
bud. De specifikke krav forventes at inkludere krav, som
svarer til de energieffektivitetskrav, som fremgår af direkti-
vets bilag IV.
Endvidere forventes de udmøntende regler at omhandle krav
om anvendelse af princippet om energieffektivitet først, jf.
direktivets artikel 3. Med hensyn til implementering af prin-
cippet om energieffektivitet først, som følger af det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektiv, henvises i øvrigt til pkt. 3.6.
Yderligere forventes de udmøntende regler at omhandle
krav om at vurdere gennemførligheden af at indgå langsigte-
de kontrakter om energimæssig ydeevne ved udbud af kon-
trakter vedrørende tjenester med et betydeligt energiindhold.
Desuden forventes de udmøntende regler at omhandle krav
om offentliggørelse af oplysninger om energieffektivitets-
virkningen af kontrakterne i TED.
De udmøntende regler forventes i overensstemmelse med
det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv at skulle afgræn-
ses efter de udbudstærskler, som følger af EU᾽s udbudsregu-
lering, samt efter de undtagelser, der følger af direktivet,
herunder for teknisk umulighed, for situationer, hvor ud-
budskravene vil underminere den offentlige sikkerhed eller
hindre håndtering af folkesundhedsmæssige krisesituationer,
og for visse væbnede styrkers kontrakter og militært materi-
el.
Yderligere foreslås der fastsat en ny § 21 a i lov om fremme
af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, hvor-
efter klima-, energi- og forsyningsministeren vil bemyndiges
til at kunne fastsætte regler om tilsyn og påbud, herunder
med regler om energieffektivitetskrav m.v. i offentlige ud-
bud som fastsat efter den foreslåede § 12. I bestemmelsen
foreslås også en beføjelse til at kunne bemyndige en institu-
tion under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til
at føre tilsyn og meddele påbud.
Det forventes, at Energistyrelsen vil varetage opgaven som
tilsynsmyndighed. Tilsynsopgaven vil kunne medføre, at
tilsynsmyndigheden kan få behov for at indhente oplysnin-
ger fra ordregivende myndigheder og ordregivende enhe-
der. Endvidere kan tilsynsmyndigheden få behov for at give
påbud, hvis den konstaterer, at regler fastsat efter § 12 ikke
er overholdt.
Tilsynsopgaven forventes varetaget ud fra en tilgang, hvor
der vil blive taget hensyn til det, der vurderes nødvendigt for
at gennemføre et omkostnings- og måleffektivt tilsyn.
Det forventes, at tilsynsmyndigheden i vidt omfang vil kun-
23
ne føre tilsyn med overholdelse af krav om energieffektivitet
i offentlige udbud med udgangspunkt i offentliggjort infor-
mation i udbudsdatabasen TED.
Der vil ved implementeringen af det omarbejdede energief-
fektivitetsdirektivs bestemmelser om offentlige udbud blive
anlagt en minimumstilgang, hvorefter der ikke vil blive fast-
sat regler ud over, hvad som vurderes nødvendigt for at
implementere direktivets forpligtelser.
Endelig foreslås det med henblik på at undgå delvist over-
lappende bemyndigelser at ophæve gældende bemyndigelser
om fastsættelse af regler om energieffektivitet ved indkøb og
tjenesteydelser i lov om fremme af effektiv energianvendel-
se og drivhusgasreduktion og gældende bemyndigelser om
fastsættelse af regler om energieffektivitet ved indgåelse af
lejeaftaler og køb af bygninger i lov om fremme af energibe-
sparelser i bygninger. Det foreslås, at de ophævede bemyn-
digelser indholdsmæssigt vil blive videreført med mindre
justeringer svarende til afgrænsningen af bemyndigelserne
om energieffektivitetskrav m.v. i offentlige udbud i den fore-
slåede § 12 i lov om fremme af effektiv energianvendelse
og drivhusgasreduktion. Der vil således efter de foreslåede
bemyndigelser fortsat være muligt at fastsætte krav til en
mindre kreds, end bemyndigelsen giver mulighed for, f.eks.
afgrænset til statslige institutioner og indkøb under de be-
løbstærskler, som følger af EU’s udbudsregulering. Gælden-
de krav som fastsat som led i den nationale strategi for
grønne offentlige indkøb, herunder om energieffektivitet ved
statslige institutioners indkøb af belysningskilder, vil således
kunne videreføres, og nye vil fortsat kunne fastsættes efter
politisk aftale.
De foreslåede bemyndigelser til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrel-
sen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.
Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner
forventes ophævet, og forpligtelserne i artikel 7 i det omar-
bejdede energieffektivitetsdirektiv forventes implementeret
ved bekendtgørelse. For en nærmere gennemgang af bemyn-
digelserne henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, 7 og 21, og §
4, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
3.3. Ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling
3.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 5, stk. 2, i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi-
og forsyningsministeren nedsætter et uafhængigt råd, som
skal bidrage til at styrke koordineringen og fremme udvik-
lingen af den samlede energispareindsats. Ministeren udpe-
ger formanden og medlemmerne og fastsætter udvalgets
forretningsorden. Medlemmerne skal repræsentere aktører,
interessenter og sagkyndige vedrørende energibesparelser.
3.3.2. Energieffektivitetsdirektivet
Det fremgår af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs
artikel 24, stk. 4, at ”Medlemsstaterne opretter et netværk af
eksperter fra forskellige sektorer såsom sundhedssektoren,
byggesektoren og den sociale sektor, eller overdrager opga-
ven til et eksisterende netværk, med henblik på at opstille
strategier til støtte for lokale og nationale beslutningstagere
i gennemførelsen af foranstaltninger til forbedring af ener-
gieffektiviteten, teknisk bistand og finansielle redskaber, der
har til formål at afhjælpe energifattigdom. Medlemsstaterne
bestræber sig på at sikre, at sammensætningen af netværket
af eksperter sikrer balance mellem kønnene og afspejler alle
personers perspektiver.
Medlemsstaterne kan give netværket af eksperter til opgave
at tilbyde rådgivning om:
a) nationale definitioner, indikatorer og kriterier for energi-
fattigdom, energifattige personer og konceptet sårbare kun-
der inklusive slutbrugere
b) udvikling eller forbedring af relevante indikatorer og
datasæt vedrørende energifattigdomsproblemet, som bør an-
vendes, og der bør rapporteres om
c) metoder og foranstaltninger til at sikre overkommelige le-
veomkostninger, fremme af boligers omkostningsneutralitet
eller metoder til at sikre, at offentlig finansiering, der inve-
steres i foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten,
gavner både ejere og lejere af bygninger og bygningsenhe-
der, navnlig hvad angår personer, der er berørt af energifat-
tigdom, sårbare kunder, personer i lavindkomsthusstande og,
hvor det er relevant, personer, der bor i socialt boligbyggeri
d) foranstaltninger til at forebygge eller afhjælpe situationer,
hvor bestemte grupper er mere berørt eller i større risiko
for at blive berørt af energifattigdom eller er mere udsatte
over for de ugunstige virkninger af energifattigdom såsom
på grundlag af deres indkomst, køn, sundhedstilstand eller
tilhørsforhold til en minoritetsgruppe og demografi. ”
Det fremgår blandt andet af præambelbetragtning nr. 78 i
det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, at ”I henhold til
henstilling (EU) 2020/1563 var omkring 34 millioner hus-
holdninger i Unionen ude af stand til at holde deres hjem til-
strækkeligt varmt i 2019. I den europæiske grønne pagt pri-
oriteres omstillingens sociale dimension med et tilsagn om
at følge princippet om, at ingen lades i stikken. Den grøn-
ne omstilling, herunder omstillingen til ren energi, påvirker
kvinder og mænd forskelligt og kan have en særlig indvirk-
ning på visse dårligt stillede grupper, herunder personer med
et handicap. Energieffektivitetsforanstaltninger må derfor
nødvendigvis stå i centrum for enhver omkostningseffektiv
strategi til at bekæmpe energifattigdom og forbrugersårbar-
hed, og de supplerer socialsikringspolitikker på medlems-
statsplan. For at sikre, at energieffektivitetsforanstaltninger
mindsker energifattigdommen for lejere på bæredygtig vis,
bør sådanne foranstaltningers omkostningseffektivitet samt
deres overkommelighed for ejere og lejere af fast ejendom
tages i betragtning, og der bør garanteres passende økono-
misk og teknisk støtte til sådanne foranstaltninger på med-
24
lemsstatsplan. Medlemsstaterne bør støtte arbejdet på lokalt
og regionalt plan med at afdække og afhjælpe energifattig-
dom. ”
3.3.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Artikel 24, stk. 4, i det omarbejdede energieffektivitetsdirek-
tiv indebærer en forpligtelse for medlemsstaterne til at udpe-
ge et netværk, som skal yde rådgivning til både nationale,
regionale og lokale beslutningstagere om aktiviteter til at
fremme energieffektivitet m.v. hos lavindkomsthusholdnin-
ger med en vis energibyrde. Rådgivningen kan blandt andet
bestå i at udarbejde analyser og strategier om aktiviteter
til fremme af energieffektivitet. Se nærmere om forholdet
mellem begreberne »lavindkomsthusholdninger med en vis
energibyrde« og ”energifattigdom” under pkt. 2.1 i de al-
mindelige bemærkninger.
Rådgivningsforpligtelsen i artikel 24, stk. 4, har et stort
overlap til den rådgivning om energibesparelser, som i dag
varetages i Rådet for Energieffektiv Omstilling. I rådet er
der således medlemmer med kompetencer udi de fleste af de
aktiviteter, som der skal ydes rådgivning om efter artikel 24,
stk. 4, ligesom der i rådet allerede er en betydelig erfaring
med denne type rådgivning. Rådet yder dog i dag alene råd-
givning til regeringen og ikke til andre nationale, regionale
og lokale beslutningstagere, hvilket der er krav om i artikel
24, stk. 4. Beslutningstagere kan f.eks. være lokale råd,
ledelsen i forsyningsselskaber og energifællesskaber m.fl.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at Rådet for Energieffektiv Omstilling vil være egnet til at
varetage opgaven som ekspertnetværk, jf. artikel 24, stk. 4,
og at rådets rådgivning også bør kunne tilbydes nationale,
regionale og lokale beslutningstagere.
Når hjemmelsgrundlaget for Rådet for Energieffektiv Om-
stilling ændres som følge af implementering af artikel 24,
stk. 4, så vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
et, at det samtidig vil være hensigtsmæssigt at foretage en
række ændringer, som ikke har baggrund i det omarbejdede
energieffektivitetsdirektiv. De senere år har prioriteterne på
energiområdet således ændret sig, blandt andet som følge af,
at energiforsyningen bliver grønnere, hvorfor energibespa-
relser ikke længere i samme grad reducerer drivhusgasud-
ledninger. Der er således i dag et stigende fokus på, hvordan
der kan fås mere ud af den samme energi, fremfor alene
hvordan der kan spares på energi, dvs. fokus er i stigende
grad på energieffektivitet. Der er dog et stort overlap mel-
lem energibesparelser og energieffektivitet, hvorfor Rådet
for Energieffektiv Omstilling allerede i vid udstrækning kan
siges at rådgive om energieffektivitet.
Der efterspørges også i stigende grad viden og rådgivning
om emner, som relateres til energieffektivitet, f.eks. indekli-
mamæssige og socioøkonomiske konsekvenser af aktiviteter
om energieffektivitet, energibesparelser hos sårbare grupper,
informationskampagner m.v. Også disse emner har et stort
overlap til den rådgivning og de kompetencer, som findes i
Rådet for Energieffektiv Omstilling.
I praksis har udpegning af medlemmer til Rådet for Ener-
gieffektiv Omstilling vist sig at være en større administrativ
opgave end forudset, da rådet blev oprettet i 2009. Der er
således ca. tyve organisationer, som indstiller medlemmer til
rådet, og dertil kommer et tilsvarende antal suppleanter. Bå-
de medlemmer og suppleanter skal godkendes af ministe-
ren. Der er dog løbende udskiftning af både de faste med-
lemmer og suppleanter, blandt andet på grund af jobskifte
og omorganiseringer i de deltagende organisationer, hvilket
medfører en administrativ byrde i Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet.
Endelig så har den sproglige diskurs i samfundet ændret
sig, således at personen, man tidligere omtalte som en »for-
mand«, nu oftere omtales som en »forperson«.
Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at når hjemmelsgrundlaget for Rådet for Ener-
gieffektiv Omstilling ændres som følge af implementering af
artikel 24, stk. 4, så vil det være hensigtsmæssigt samtidig at
give rådet mulighed for også at kunne rådgive om energief-
fektivitet og relaterede emner. Det vil også være hensigts-
mæssigt med ændringer i godkendelsesproceduren, således
at klima-, energi- og forsyningsministeren alene skal god-
kende de deltagende organisationer og ikke organisationer-
nes repræsentanter. Endelig vil det være hensigtsmæssigt
med en sproglig modernisering, således at »formanden«
fremadrettet omtales som »forpersonen«.
3.3.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ophæve § 5, stk. 2, i lov om fremme af
effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og i stedet
indsætte, at klima-, energi- og forsyningsministeren nedsæt-
ter et uafhængigt råd, som skal rådgive regeringen om ener-
gieffektivitet, energibesparelser og relaterede emner, herun-
der om aktiviteter, hvorved lavindkomsthusholdninger med
en vis energibyrde prioriteres. Ministeren udpeger rådets
forperson, sagkyndige medlemmer og deltagende organisati-
oner samt fastsætter rådets forretningsorden.
Forslaget vil indebære, at Rådet for Energieffektiv Omstil-
ling vil skulle rådgive ministeren og regeringen om ener-
gieffektivitet og energibesparelser samt om emner relateret
til energibesparelser og energieffektivitet. Rådet vil efter
anmodning fra klima-, energi- og forsyningsministeren skul-
le afgive analyser og anbefalinger om konkrete aktiviteter,
herunder om handleplaner, strategier m.v. Rådet vil også på
eget initiativ kunne afgive anbefalinger og analyser m.v.
Rådet for Energieffektiv Omstilling vil også skulle rådgive
om forhold i relation til lavindkomsthusholdninger med en
vis energibyrde, hvilket vil udgøre implementering af artikel
24, stk. 4, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. De
nærmere rammer for denne rådgivning vil blive fastsat i
rådets forretningsorden, og rådgivningen vil blive afgrænset
25
af de rammer, som er fastsat i det omarbejdede energieffek-
tivitetsdirektiv.
Rådet for Energieffektiv Omstilling vil med forslaget skulle
rådgive regeringen, og Energistyrelsen vil skulle varetage
sekretariatsbetjening af rådet. De nærmere rammer for rå-
dets virke vil fremgå af rådets forretningsorden, som vil
skulle fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministe-
ren. De nærmere forhold omkring mødefrekvens, mødefor-
mat m.v. vil ligeledes fremgå af forretningsordenen. Rådet
for Energieffektiv Omstilling vil i deres rådgivning skulle
tage udgangspunkt i en dansk kontekst, men rådgivningen
vil også kunne omfatte internationale forhold, herunder sær-
ligt i relation til samarbejdet i den Europæiske Union.
Med forslaget vil klima-, energi- og forsyningsministeren
skulle udpege rådets forperson samt evt. personer med sær-
lig sagkyndig kompetence. Ministeren vil også skulle ud-
pege deltagende organisationer. Organisationer skal forstås
bredt og kan f.eks. omfatte brancheorganisationer, universi-
teter og interesseorganisationer. Organisationerne vil selv
skulle indstille det konkrete medlem, som skal repræsentere
organisationen. Det indstillede medlem vil skulle godkendes
og formelt udpeges i Klima-, Energi- og Forsyningsministe-
riet. Denne proces forventes at ske administrativt.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 5, stk. 3, hvoraf det
fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan på-
lægge rådet at rådgive nationale, regionale og lokale beslut-
ningstagere om aktiviteter hvorved lavindkomsthusholdnin-
ger med en vis energibyrde prioriteres.
Forslaget indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren vil kunne pålægge Rådet for Energieffektiv Omstilling
at yde rådgivning til nationale, regionale og lokale beslut-
ningstagere om aktiviteter hvorved lavindkomsthusholdnin-
ger med en vis energibyrde prioriteres. Beslutningstagere
kan f.eks. være lokale råd, ledelsen i forsyningsselskaber
og energifællesskaber m.fl. De nærmere rammer for rådgiv-
ningen af beslutningstagere vil skulle fastlægges af klima-,
energi- og forsyningsministeren i rådets forretningsorden.
I forhold til al øvrig rådgivning, som varetages af Rådet
for Energieffektiv Omstilling, så vil denne rådgivning alene
skulle målrettes regeringen, jf. § 5, stk. 2.
Forslaget til § 5, stk. 3, vil sammen med forslaget til § 5, stk.
2, jf. ovenfor, udgøre implementering af artikel 24, stk. 4, i
det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.
For en nærmere gennemgang af bemyndigelsen henvises til
lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
3.4. Identificering og prioritering af sårbare grupper i
aktiviteter om fremme af energieffektivitet
3.4.1. Gældende ret
Der er ikke i dansk ret adgang til, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om identificering
af sårbare grupper eller til at fastsætte aktiviteter, der priori-
terer at fremme energieffektiviteten hos disse grupper.
3.4.2. Energieffektivitetsdirektivet
Det fremgår af artikel 24, stk. 1, i det omarbejdede energief-
fektivitetsdirektiv, at ”Uden at det berører deres nationale
økonomiske og sociale politikker og deres forpligtelser i
henhold til EU-retten, træffer medlemsstaterne passende for-
anstaltninger for at styrke og beskytte personer, der er berørt
af energifattigdom, sårbare kunder, personer i lavindkomst-
husstande og, hvor det er relevant, personer, der bor i socialt
boligbyggeri.
Ved definitionen af begrebet sårbare kunder i henhold til
artikel 3, stk. 3, i direktiv 2009/73/EF og artikel 28, stk. 1, i
direktiv (EU) 2019/944 tager medlemsstaterne slutbrugerne
i betragtning. ”
Det fremgår af artikel 24, stk. 2, i det omarbejdede ener-
gieffektivitetsdirektiv, at ”Uden at det berører deres nationa-
le økonomiske og sociale politikker og deres forpligtelser
i henhold til EU-retten, gennemfører medlemsstaterne for-
anstaltninger til forbedring af energieffektiviteten og dertil
knyttede forbruger- eller informationsforanstaltninger, navn-
lig dem, der er omhandlet i direktivets artikel 8, stk. 3, og
artikel 22, som en prioritet blandt personer, der er berørt af
energifattigdom, sårbare kunder, personer i lavindkomsthus-
stande og, hvor det er relevant, personer, der bor i socialt
boligbyggeri, for at afhjælpe energifattigdom. Overvågning
af og rapportering om disse foranstaltninger foretages inden
for rammerne af de eksisterende rapporteringskrav, der er
fastsat i artikel 24 i forordning (EU) 2018/1999. ”
Det fremgår af artikel 24, stk. 3, i det omarbejdede energief-
fektivitetsdirektiv, at ”For at støtte personer, der er berørt af
energifattigdom, sårbare kunder, personer i lavindkomsthus-
stande og, hvor det er relevant, personer, der bor i socialt
boligbyggeri, skal medlemsstaterne, hvor det er relevant:
a) Gennemføre foranstaltninger til forbedring af energieffek-
tiviteten for at afbøde de fordelingsmæssige virkninger af
andre politikker og foranstaltninger, f.eks. beskatningsforan-
staltninger, der gennemføres i overensstemmelse med det
omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 10, eller an-
vendelse af emissionshandel i bygnings- og transportsekto-
ren i overensstemmelse med direktiv 2003/87/EF.
b) Bedst muligt gøre brug af de offentlige midler, der er til
rådighed på EU-plan og nationalt plan, herunder, hvor det
er relevant, det finansielle bidrag, som medlemsstater mod-
tager fra den sociale klimafond i henhold til artikel 9 og 14
i forordning (EU) 2023/955, og indtægter fra kvoteauktioner
fra emissionshandel i medfør af EU ETS i overensstemmel-
se med direktiv 2003/87/EF til investeringer i foranstaltnin-
ger til forbedring af energieffektiviteten som prioriterede
aktioner.
c) Foretage tidlige, fremtidsorienterede investeringer i for-
anstaltninger til forbedring af energieffektiviteten, før de
26
fordelingsmæssige virkninger af andre politikker og foran-
staltninger får gennemslagskraft.
d) Fremme teknisk bistand og indføre støttefinansiering og
finansielle redskaber såsom ordninger via regning, lokal re-
serve til imødegåelse af tab på udlån, garantifonde, midler
til gennemgribende renoveringer og renoveringer med et
mindstemål af energigevinster.
e) Fremme teknisk bistand til sociale aktører for at fremme
sårbare kunders aktive engagement på energimarkedet og
gunstige ændringer i deres energiforbrugsadfærd.
f) Sikre adgang til finansiering, tilskud eller subsidier på
betingelse af, at der opnås et mindstemål af energigevinster,
og dermed lette adgang til prisoverkommelige banklån eller
særlige kreditlinjer. ”
Der er med det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs arti-
kel 2, nr. 52, fastsat en definition af energifattigdom, hvor-
af det fremgår, at energifattigdom defineres som ”En hus-
holdnings manglende adgang til væsentlige energitjenester,
hvor sådanne tjenester sikrer grundlæggende niveauer og
ordentlige leve- og sundhedsstandarder, herunder tilstrække-
lig opvarmning, varmt vand, køling, belysning og energi til
elapparater, i den relevante nationale kontekst, eksisterende
national socialpolitik og andre relevante nationale politikker
som følge af en kombination af faktorer, herunder som
minimum utilstrækkelige økonomiske midler, utilstrækkelig
disponibel indkomst, høje energiudgifter og dårlig energief-
fektivitet i boliger. ”
Under forhandlingerne om det omarbejdede energieffektivi-
tetsdirektiv har Europa-Kommissionen bemærket, at aktivi-
teter, som prioriterer sårbare grupper, ikke skal ses som
et socialsikringselement i sig selv, men som et supplement
til medlemsstaternes socialsikringspolitikker. Hensigten med
forpligtelserne er således at understøtte en socialt balanceret
grøn omstilling og bidrage til indfrielse af EU’s klimamål.
Det fremgår af præambelbetragtning nr. 22 i det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektiv, at ”En retfærdig omstilling
til en klimaneutral Union senest i 2050 er af central betyd-
ning for den europæiske grønne pagt. Energifattigdom er et
centralt begreb i pakken med titlen »Ren energi til alle euro-
pæere« og har til formål at fremme en retfærdig energio-
mstilling. I henhold til forordning (EU) 2018/1999 og Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 forelagde
Kommissionen i sin henstilling (EU) 2020/1563 om energi-
fattigdom vejledende retningslinjer for relevante indikatorer
til at måle energifattigdom og en definition af »betydeligt
antal husholdninger, der lider under energifattigdom«. Iføl-
ge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF og
direktiv (EU) 2019/944 pålægges medlemsstaterne at træf-
fe egnede foranstaltninger for at imødegå energifattigdom,
hvor den konstateres, herunder generelt i forbindelse med
fattigdom. Dette er særlig relevant i en situation med stigen-
de energipriser og inflationspres, hvor der bør gennemføres
både kortsigtede og langsigtede foranstaltninger for at tackle
systemiske udfordringer for Unionens energisystem. ”
Det fremgår af præambelbetragtning nr. 77 i det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektivs, at ”Hver medlemsstat bør
definere begrebet sårbare kunder, som kan vedrøre energi-
fattigdom og herunder forbuddet mod at afbryde elforsy-
ningen til sådanne kunder i kritiske perioder. Begrebet sår-
bare kunder kan omfatte indkomstniveauer, energiudgifter-
nes indgreb i den disponible indkomst, boligernes energief-
fektivitet, kritisk afhængighed af elektrisk udstyr af sund-
hedsmæssige årsager, alder eller andre kriterier. Det giver
medlemsstaterne mulighed for at omfatte personer i lavind-
komsthusstande. ”
Det fremgår af præambelbetragtning nr. 122 i det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektivs, at ”Det er nødvendigt at
sikre, at personer, der er berørt af energifattigdom, sårbare
kunder, personer i lavindkomsthusstande og, hvor det er
relevant, personer, der bor i socialt boligbyggeri, beskyttes
og til dette formål sættes i stand til aktivt at deltage i de
tiltag og foranstaltninger til forbedring af energieffektivite-
ten og tilknyttede forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger eller
informationsforanstaltninger, som medlemsstaterne gennem-
fører. Der bør udformes målrettede bevidstgørelseskampag-
ner for at illustrere fordelene ved energieffektivitet og for at
levere oplysninger om den økonomiske støtte, der er tilgæn-
gelig. ”
Endelig fremgår det af præambelbetragtning nr. 123 i det
omarbejdede energieffektivitetsdirektivs, at ”Offentlige mid-
ler, der er til rådighed på EU-plan og nationalt plan, bør
investeres strategisk i foranstaltninger til forbedring af ener-
gieffektiviteten, navnlig til gavn for personer, der er berørt
af energifattigdom, sårbare kunder, personer i lavindkomst-
husstande og, hvor det er relevant, personer, der bor i socialt
boligbyggeri. Medlemsstaterne bør drage fordel af ethvert
finansielt bidrag, de måtte modtage fra Den Europæiske
Socialfond oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) 2023/955 (28), og af indtægter fra kvoter fra
EU-ETS. Disse indtægter vil hjælpe medlemsstaterne med
at opfylde deres forpligtelse til at prioritere gennemførelsen
af energieffektivitetsforanstaltninger og politiktiltag inden
for rammerne af energispareforpligtelsen blandt personer,
der er berørt af energifattigdom, sårbare kunder, personer i
lavindkomsthusstande og, hvor det er relevant, personer, der
bor i socialt boligbyggeri, herunder dem, der bor i rurale og
fjerntliggende regioner. ”
3.4.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
I Danmark har socioøkonomiske konsekvenser for sårbare
grupper, såsom udsving i energipriser, traditionelt været
anset som værende socialpolitiske udfordringer. En tilsva-
rende tilgang har været udbredt i flere andre europæiske
lande. Derfor repræsenterer artikel 24, stk. 1-3, i det omar-
bejdede energieffektivitetsdirektiv en ny tilgang, da sårbare
27
grupper fremadrettet skal inddrages i den energipolitiske
regulering.
Det er ikke alene i det omarbejdede energieffektivitetsdi-
rektiv, at der indføres forpligtelser i relation til sårbare
grupper. Det samme gør sig gældende i forhold til det om-
arbejdede bygningsdirektiv, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2023/955 af 10. maj 2023 om oprettelse af
en social klimafond og flere andre EU-retsakter. På tværs
af retsakterne er der dog overlap i forhold til forpligtelserne
over for sårbare grupper. Det omarbejdede bygningsdirektiv
har implementeringsfrist den 29. maj 2026, og midlerne
i den sociale klimafond kan anvendes fra den 1. januar
2026. Implementeringen og udmøntningen af disse retsakter
er dog endnu ikke fastlagt.
Det forventes, at antallet af danske husholdninger, som vil
blive omfattet af artikel 24, stk. 1-3, vil være relativt lavt, og
der eksisterer allerede en række initiativer og puljer i Dan-
mark, som disse husholdninger kan opnå støtte fra, f.eks.
ordningen om varmepumper på abonnement, jf. bekendtgø-
relse nr. 1074 af 25. oktober 2019 om tilskud til varmepum-
per der installeres af energitjenesteleverandører hos varme-
kunder, hvis fjernvarmeforsyning fra et grundbeløbsværk
nedlægges.
Fortolkningen af forpligtelserne i det omarbejdede energief-
fektivitetsdirektivs artikel 24, stk. 1-3, og definitionen i
artikel 2, nr. 52, er på nuværende tidspunkt ikke endeligt
afklaret, og der pågår dialog om implementeringen med
andre medlemsstater og Europa-Kommissionen. Det er dog
nødvendigt at fremsætte lovforslag i Folketingssamlingen
2024/2025, for at sikre, at implementeringsfristen den 11.
oktober 2025 overholdes.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at imple-
mentering af forpligtelserne bedst kan ske via bemyndigel-
ser til klima-, energi- og forsyningsministeren. Ministeren
vil således kunne fastsætte nærmere regler i bekendtgørelse,
når udfaldet af dialogen med Europa-Kommissionen og an-
dre medlemsstater kendes. Bemyndigelserne vil endvidere
give fleksibilitet til, at indikatorer, definitioner og aktiviteter
kan justeres i takt med samfundsudviklingen samt sikre, at
de mest effektive aktiviteter er til rådighed, og at der sker
koordinering af forpligtelserne på tværs af de forskellige
EU-retsakter.
3.4.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 c i lov om fremme
af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion med
overskriften »Sårbare grupper«. Den foreslåede overskrift
vil tydeliggøre, at § 14 c omhandler nærmere regler om
sårbare grupper.
Med § 14 c, stk. 1, foreslås det, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte definitio-
ner og indikatorer for lavindkomsthusholdninger med en vis
energibyrde, sårbare kunder, personer i lavindkomsthushold-
ninger og personer, som bor i alment boligbyggeri. Defini-
tioner og indikatorer er nødvendige for at afgrænse gruppe-
rne, således at de kan blive prioriteret, når der fastsættes
aktiviteter om energieffektivitet, jf. stk. 2 nedenfor.
Bemyndigelsen vil skulle anvendes til at fastsætte indikato-
rer og en definition af lavindkomsthusholdninger med en
vis energibyrde og dermed implementere artikel 2, nr. 52,
i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv i dansk ret. Se
nærmere om forholdet mellem begreberne »lavindkomsthus-
holdninger med en vis energibyrde« og ”energifattigdom”
under pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger.
Rækkevidden af forpligtelserne i direktivets artikel 24, stk.
1-3, er endnu ikke klarlagt, men såfremt det bliver aktuelt,
vil der også med forslaget til § 14 c, stk. 1, kunne fastsæt-
tes indikatorer og definitioner af sårbare kunder, personer
i lavindkomsthusholdninger og personer, der bor i alment
boligbyggeri.
Med § 14 c, stk. 2, foreslås det, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte regler om aktiviteter til frem-
me af energieffektivitet, hvorved de i stk. 1 nævnte grupper
prioriteres.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte aktiviteter
om f.eks. teknisk bistand, informationsindsatser, forbruger-
information og administrative lempelser, samt til støttefinan-
siering og tilskud eller subsidier, forudsat at der opnås et
minimum af energigevinster.
Da forskellige fortolkningsredskaber stadig udestår, jf. oven-
for under pkt. 3.4.3., og da der allerede eksisterer aktiviteter,
som fremmer energieffektiviteten hos sårbare grupper, så er
det foreløbigt uklart, om det vil blive nødvendigt at fastsætte
aktiviteter efter § 14 c, stk. 2. Den foreslåede bemyndigelse
vil således alene finde anvendelse, hvis det efter dialog med
andre medlemsstater og Europa-Kommissionen vurderes, at
der er behov for at fastsætte regler om supplerende aktivi-
teter for at sikre implementering af indholdet i artikel 24,
stk. 1-3. Den foreslåede bestemmelse vil dog også kunne
anvendes, såfremt eksisterende aktiviteter nedlægges eller
ændres, således at EU-reglerne til stadighed er opfyldt, og
Folketinget ikke løbende skal involveres ved ændringer.
Det forventes, at de foreslåede bemyndigelser til klima-,
energi- og forsyningsministeren vil blive delegeret til Ener-
gistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.
For en nærmere gennemgang af bemyndigelserne henvises
til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.
3.5. Finansierings-, informations- og tekniske aktiviteter
til fremme af energieffektivitet
3.5.1. Gældende ret
Det fremgår af 7, stk. 1, i lov om fremme af effektiv ener-
gianvendelse og drivhusgasreduktion, at ”Inden for de bevil-
linger, der afsættes på de årlige finanslove, kan klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren yde støtte til aktiviteter til opfyl-
28
delse af lovens formål, herunder støtte til projekter, analyser,
evalueringer og rådgivning. Støtte kan ydes til virksomhe-
der, organisationer, institutter, personer, myndigheder m.v.,
herunder som tilskud til privatpersoner, der gennemfører
energiforbedringsprojekter i bygninger til helårsbeboelse, og
til energimærkning af bygninger anvendt som dokumenta-
tion ved ansøgning om tilskud til sådanne energibesparelses-
og energieffektiviseringsprojekter. ”
Det fremgår af § 7, stk. 2, i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion, at ”Klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren kan yde hel eller delvis finansie-
ring og tilbyde anden økonomisk støtte til aktiviteter, der
er omfattet af stk. 1. Finansieringen kan udbetales bagud
eller forskudsvis med vilkår om, at aktiviteternes endelige
afregning efterfølgende godkendes. ”
Det fremgår af § 7, stk. 3, i lov om fremme af effektiv ener-
gianvendelse og drivhusgasreduktion, at ”Klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om støtte ef-
ter stk. 1, herunder om ansøgerkreds, støtteberettigede akti-
viteter, kvalificering af ansøgning og ansøgningsproces, her-
under krav om ekstern kvalitetssikring af ansøgninger, regler
om afgivelse af regnskabsoplysninger og revision og andre
oplysninger, betingelser, vilkår og administration og regler
om godkendelse og beregning af aktiviteter. Klima-, energi-
og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere
regler om tilbagebetaling af ydet økonomisk støtte. ”
3.5.2. Energieffektivitetsdirektivet
Alle forpligtelser for medlemsstaterne om at fremme ener-
gieffektivitet via finansierings-, informations- og tekniske
aktiviteter fremgår af det omarbejdede energieffektivitetsdi-
rektivs artikel 30 med titlen ”National energisparefond, fi-
nansiering og teknisk støtte”. En række af forpligtelserne i
artikel 30 er dog målrettet Europa-Kommissionen eller med-
lemsstater, som har oprettet en national energisparefond. Det
er således alene artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, som skal imple-
menteres i dansk ret.
Af artikel 30, stk. 1, fremgår det, at ”Med forbehold af arti-
kel 107 og 108 i TEUF letter medlemsstaterne oprettelsen
af finansieringsfaciliteter eller anvendelsen af eksisterende
faciliteter til foranstaltninger til forbedring af energieffek-
tiviteten med henblik på at maksimere fordelene ved en
flerstrenget finansiering og kombinationen af tilskud, finan-
sielle instrumenter og teknisk støtte. ”
Af artikel 30, stk. 3, fremgår det, at ”Medlemsstaterne
skal vedtage foranstaltninger, der fremmer udlånsprodukter
vedrørende energieffektivitet, f.eks. grønne realkreditlån og
grønne lån, sikrede og usikrede, og sikrer, at finansielle
institutioner tilbyder dem bredt og uden forskelsbehandling,
og at de er synlige og tilgængelige for forbrugerne. Med-
lemsstaterne vedtager foranstaltninger med henblik på at
lette gennemførelsen af finansieringsordninger via regning
og skattefinansieringsordninger under hensyntagen til Kom-
missionens vejledning i overensstemmelse med direktivets
artikel 30, stk. 10. Medlemsstaterne sørger for, at banker
og andre finansielle institutioner får oplysninger om mulig-
hederne for at deltage i finansieringen af foranstaltninger
til forbedring af energieffektiviteten, herunder gennem op-
rettelse af offentlig-private partnerskaber. Medlemsstaterne
tilskynder til oprettelse af lånegarantifaciliteter til investe-
ringer i energieffektivitet. ”
Af artikel 30, stk. 4, fremgår det, at ”Med forbehold af
artikel 107 og 108 i TEUF fremmer medlemsstaterne etable-
ringen af finansielle støtteordninger for at øge udbredelsen
af foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten med
henblik på omfattende renovering af individuelle varme- og
kølingssystemer og fjernvarme- og fjernkølingssystemer. ”
Af artikel 30, stk. 5, fremgår det, at ”Medlemsstaterne frem-
mer etableringen af lokal ekspertise og teknisk bistand, hvis
det er relevant gennem eksisterende net og faciliteter, med
henblik på rådgivning om bedste praksis med hensyn til de-
karbonisering af lokal fjernvarme og -køling, såsom adgang
til målrettet finansiel støtte. ”
Af artikel 30, stk. 9, fremgår det, at ”Med henblik på
at mobilisere privat finansiering af energieffektivitetsforan-
staltninger og energirenovering skal medlemsstaterne, når de
gennemfører energieffektivitetsdirektivet:
a) overveje metoder til at gøre bedre brug af energiledelses-
systemer og energisyn i henhold til direktivets artikel 11 for
at påvirke beslutningstagningen
b) gøre optimal brug af de muligheder og redskaber, der er
til rådighed i Unionens budget, og som foreslås i initiativet
om intelligent finansiering til intelligente bygninger og i
Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 med titlen
»En renoveringsbølge for Europa – grønnere bygninger, fle-
re arbejdspladser, bedre levevilkår«. ”
Det fremgår af præambelbetragtning nr. 136 i det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektiv, at ”Medlemsstaterne bør til-
skynde til anvendelse af finansieringsfaciliteter med henblik
på at fremme dette direktivs mål. Sådanne finansieringsfa-
ciliteter kunne omfatte finansielle bidrag og bøder i forbin-
delse med overtrædelse af visse bestemmelser i direktivet,
ressourcer afsat til energieffektivitet i henhold til artikel
10, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF og ressourcer afsat til
energieffektivitet i de europæiske fonde og programmer og
formålsbestemte europæiske finansielle instrumenter såsom
den europæiske energisparefond. ”
Det fremgår af præambelbetragtning nr. 137 i det omar-
bejdede energieffektivitetsdirektiv, at ”Finansieringsfacilite-
ter kunne i givet fald baseres på ressourcer afsat til ener-
gieffektivitet fra EU-projektobligationer, ressourcer afsat til
energieffektivitet fra EIB og andre europæiske finansielle
institutioner, særlig Den Europæiske Bank for Genopbyg-
ning og Udvikling (EBRD) og Europarådets Udviklings-
bank, ressourcer lånefinansieret i finansielle institutioner,
nationale ressourcer, blandt andet ved indførelse af lovgiv-
nings- og skattemæssige rammer, der tilskynder til gennem-
29
førelse af initiativer og programmer vedrørende energief-
fektivitet, samt indtægter fra årlige emissionstildelinger i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr.
406/2009/EF. ”
Det fremgår af præambelbetragtning nr. 138 i det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektiv, at ”Finansieringsfaciliteter-
ne kunne navnlig anvende bidrag, ressourcer og indtægter
fra disse ressourcer til at muliggøre og tilskynde til private
kapitalinvesteringer, særlig ved at trække på institutionelle
investorer, og anvende kriterier, der sikrer, at de tildelte mid-
ler fører til opnåelse af både miljømæssige og sociale mål,
gøre brug af innovative finansieringsmekanismer, herunder
lånegarantier for privat kapital, lånegarantier til fremme af
indgåelse af kontrakter om energimæssig ydeevne, tilskud,
rentelettede lån og formålsbestemte kreditlinjer, tredjepar-
ters finansieringssystemer, som reducerer risiciene i forbin-
delse med energieffektivitetsprojekter, og give mulighed for
omkostningseffektive renoveringer selv blandt husholdnin-
ger med lav og mellemhøj indkomst, være tilknyttet pro-
grammer eller myndigheder, som samler og vurderer kvali-
teten af energispareprojekter, yder teknisk bistand, fremmer
markedet for energitjenester og hjælper med at oparbejde
forbrugerefterspørgsel efter energitjenester. ”
Det fremgår af præambelbetragtning nr. 139 i det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektiv, at ”Finansieringsfaciliteter-
ne kunne også tilvejebringe passende ressourcer til at støtte
uddannelses- og certificeringsprogrammer, som forbedrer og
attesterer færdigheder med hensyn til energieffektivitet, til-
vejebringe ressourcer til forskning i samt demonstration og
fremskyndelse af anvendelsen af mindre teknologier og mi-
kroteknologi til energiproduktion og optimere tilslutningen
af disse generatorer til nettet, være tilknyttet programmer,
som fremmer energieffektiviteten i alle boliger med henblik
på at forebygge energifattigdom og stimulere udlejere til at
gøre deres ejendomme så energieffektive som muligt, samt
tilvejebringe passende ressourcer til fremme af den sociale
dialog og fastlæggelse af standarder med henblik på at for-
bedre energieffektiviteten og sikre gode arbejdsforhold samt
sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. ”
3.5.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Med det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv er forplig-
telserne for medlemsstaterne til at fastsætte finansierings-,
informations-, og tekniske aktiviteter for at fremme ener-
gieffektivitet udvidet i forhold til de eksisterende direktiv-
krav, og det er en relativt bred gruppe af aktiviteter, som
skal iværksættes, og på flere ministerområder.
Med artikel 17 i det omarbejdede bygningsdirektiv indføres
der forpligtelser for medlemsstaterne til at fremme energief-
fektive renoveringer. Der er et vist overlap mellem forplig-
telserne i artikel 17 og dem, som fremgår af artikel 30 i
det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Det omarbejde-
de bygningsdirektiv har implementeringsfrist den 29. maj
2026.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/955
af 10. maj 2023 om oprettelse af en social klimafond trådte
i kraft den 1. juli 2023 og finder anvendelse fra den 30.
juni 2024. Midlerne i fonden kan udmøntes fra den 1. janu-
ar 2026, og de vil potentielt kunne medfinansiere dele af
de aktiviteter, som skal gennemføres efter det omarbejdede
energieffektivitetsdirektivs artikel 30.
I § 7, stk. 1-3, i lov om fremme af effektiv energianvendelse
og drivhusgasreduktion er der bemyndigelse til, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om ak-
tiviteter om støtte til energieffektivitet m.v. Disse bemyndi-
gelser giver imidlertid alene i begrænset omfang mulighed
for at fastsætte aktiviteter, som ikke direkte indeholder et
støtteelement, såsom at pålægge et råd eller netværk at
yde rådgivning om tekniske problemstillinger eller bede
kommuner varetage rådgivningsopgaver om energieffektivi-
tet. For at sådanne aktiviteter kan iværksættes, vil det kræve
en udvidelse af de eksisterende bemyndigelser i § 7. Det har
derfor været overvejet at udvide § 7, stk. 1-3, til at omfatte
alle typer af aktiviteter, men da der ligger flere forskellige
hensyn bag § 7, stk. 1-3, og da disse ikke har baggrund i di-
rektivkrav, vurderes det mest hensigtsmæssigt, at aktiviteter
uden et støtteelement får sit eget stykke.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer således,
at en bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministe-
ren til at kunne fastsætte nærmere regler om aktiviteter til
fremme af energieffektivitet, som ikke har et støtteelement,
vil give fleksibilitet til, at der vil kunne fastsættes de mest
effektive aktiviteter som implementering af det omarbejdede
energieffektivitetsdirektiv, og at disse med en bemyndigelse
vil kunne tilpasses i takt med samfundsudviklingen. En be-
myndigelse vil også kunne medvirke til at sikre, at nye akti-
viteter kan koordineres på tværs af de forskellige retsakter,
herunder f.eks. når implementeringen af det omarbejdede
bygningsdirektiv kendes. Endelig vil bemyndigelsen kunne
anvendes, såfremt eksisterende aktiviteter ændres eller udlø-
ber, således at forpligtelserne i artikel 30 er implementeret.
Europa-Kommissionen har den 12. december 2023 offent-
liggjort ”Henstilling C2023/1553 om gennemførelse af arti-
kel 30 om nationale energieffektivitetsfonde, finansiering og
teknisk støtte i direktiv (EU) 2023/1791 om energieffektivi-
tet”. Henstillingen giver et overblik over, hvordan Europa-
Kommissionen gerne ser artikel 30 implementeret. Den til-
tænkte retsvirkning af artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, er til trods
herfor ikke entydig, og der pågår dialog med andre med-
lemsstater og Europa-Kommissionen om implementeringen
af artikel 30.
Det forventes, at en række eksisterende aktiviteter sås-
om hjemmesiden Sparenergi.dk og Varmepumpepuljen kan
medvirke til at opfylde forpligtelserne i artikel 30, stk. 1, 3-5
og 9, men det ligger endnu ikke fast, om eksisterende aktivi-
teter er tilstrækkelige til at opfylde alle de nye forpligtelser.
Idet det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv skal være
implementeret i dansk ret senest den 11. oktober 2025, er
30
det nødvendigt, at bestemmelserne indgår i et lovforslag i
folketingssamlingen 2024/2025, så der kan ske rettidig im-
plementering. Der vil inden implementeringsfristen kunne
udstedes en bekendtgørelse, når fortolkningen i andre med-
lemsstater kendes, og dialogen med Europa-Kommissionen
er afsluttet.
3.5.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 7, stk. 4, i lov om
fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasredukti-
on, hvoraf det fremgår, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren kan fastsætte regler om finansierings-, informations-
og tekniske aktiviteter, som ikke er omfattet af stk. 1.
Den foreslåede bemyndigelse vil finde anvendelse, hvis det
efter dialog med andre medlemsstater og Europa-Kommissi-
onen vurderes, at der er behov for at fastsætte regler om sup-
plerende aktiviteter for at sikre implementering af indholdet
i artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9. Den foreslåede bemyndigelse
vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte nye aktiviteter,
såfremt eksisterende aktiviteter ændres eller udløber, og der
dermed bliver behov for at fastsætte aktiviteter, således at
forpligtelserne i artikel 30 er opfyldt.
Adgangen til at fastsætte regler i medfør af bemyndigelsen
vil blive afgrænset af rammerne i det omarbejdede energief-
fektivitetsdirektiv, og bemyndigelsen vil alene kunne anven-
des til at implementere minimumsforpligtelserne i artikel 30,
stk. 1, 3-5 og 9.
Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrel-
sen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.
For en nærmere gennemgang af bemyndigelsen henvises til
lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
3.6. Anvendelse af princippet om energieffektivitet først
3.6.1. Gældende ret
3.6.1.1. Lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion
Det følger af § 21, stk. 1, i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi-
og forsyningsministeren og Energiklagenævnet kan pålæg-
ge kollektive energiforsyningsvirksomheder, støttemodtage-
re omfattet af lovens kapitel 3, datacentre omfattet af lo-
vens kapitel 4 a, virksomheder omfattet af lovens kapitel 5
og virksomheder, institutioner eller organisationer, som er
nævnt i lovens § 19, at udarbejde og meddele alle sådanne
oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de opga-
ver, som er nævnt i loven. Af lovens § 21, stk. 2, fremgår, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om, hvilke kategorier af oplysninger der omfattes af stk. 1,
og hvorledes oplysningerne skal meddeles.
Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendel-
se og drivhusgasreduktion § 21, stk. 3, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommu-
nikation, som Energistyrelsen, Energiklagenævnet eller kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren modtager efter denne
lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå
digitalt. Efter § 21, stk. 4, kan klima-, energi- og forsynings-
ministeren fastsætte nærmere regler om digital kommunika-
tion, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særli-
ge digitale formater og digital signatur el.lign.
Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse
og drivhusgasreduktion § 22, stk. 2, at der i regler, der
udstedes i henhold til loven, kan fastsættes bødestraf for
overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår og
påbud udstedt i henhold til reglerne.
Der er ikke i dansk ret regler om, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af
princippet om energieffektivitet først for visse politikker,
planer og investeringsbeslutninger.
3.6.1.2. Elforsyningsloven
Det følger af § 1, stk. 1, i lov om elforsyning, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023 med senere æn-
dringer (elforsyningsloven), at lovens formål er at sikre, at
landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overens-
stemmelse med hensyn til klima, miljø, elforsyningssikker-
hed, forbrugerbeskyttelse og samfundsøkonomi. Efter § 1,
stk. 2, i elforsyningsloven, skal loven i overensstemmelse
med nævnte hensyn blandt andet fremme effektiv energian-
vendelse og sikre en effektiv anvendelse af økonomiske res-
sourcer.
Det fremgår af § 20, stk. 1, i elforsyningsloven, at transmis-
sions- og netvirksomheder sikrer en tilstrækkelig og effektiv
transport af elektricitet med tilhørende ydelser.
Transmissionsvirksomhed udøves i Danmark alene af den
selvstændige offentlige virksomhed Energinet i henhold til
lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9. marts
2023 med senere ændringer, og § 5, nr. 33, i elforsyningslo-
ven.
En netvirksomhed er en virksomhed med bevilling til at
drive distributionsnet, jf. § 5, nr. 26, i elforsyningsloven.
Netvirksomheder skal måle den elektricitet, der transporte-
res igennem virksomhedens net, og den elektricitet, der le-
veres til elkunder eller aftages fra elproducenter inden for
netvirksomhedens netområde, jf. § 22, stk. 1, nr. 2, i elforsy-
ningsloven.
Af elforsyningslovens § 28, stk. 1, fremgår det, at Energinet
skal udføre opgaver, der blandt andet sikrer, at der udføres
forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for
en fremtidig miljøvenlig og energieffektiv transmission og
distribution af elektricitet.
Det fremgår af § 22, stk. 1, nr. 7, i elforsyningsloven,
at en netvirksomhed skal basere udviklingen af nettet i
31
netvirksomhedens netområde på en gennemsigtig netudvik-
lingsplan, som netvirksomheden skal offentliggøre hvert an-
det år.
Det specificeres i § 20, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1736
af 30. december 2024, om varetagelse af netvirksomhedsak-
tiviteter (netvirksomhedsbekendtgørelsen), at netudviklings-
planen blandt andet skal indeholde en opgørelse af det for-
ventede behov for alternative løsninger til netinvesteringer
såsom fleksibelt elforbrug eller energieffektivitet.
Netudviklingsplanerne skal derudover indeholde en behovs-
vurdering i forhold til udvidelser eller opgraderinger af net-
virksomhedens elforsyningsnet og behovsvurdering af alter-
nativer til ny- og reinvesteringer, jf. § 17, stk. 1, nr. 2 og 3, i
netvirksomhedsbekendtgørelsen. Det fremgår endvidere af §
19, stk. 1 og 2, i netvirksomhedsbekendtgørelsen, at behovs-
vurdering i forhold til udvidelser eller opgraderinger skal
være målrettet de forventede udfordringer i relation til net-
infrastrukturen. Såfremt en netvirksomhed har forventning
om relevante udfordringer i relation til netinfrastrukturen,
skal disse fremgå. Relevante udfordringer er situationer, der
potentielt kan løses ved anvendelse af alternative løsninger
til netinvesteringer såsom anskaffelse af fleksibilitetsydelser
eller energieffektivitetsforanstaltninger.
Det fremgår af § 22, stk. 2, i netvirksomhedsbekendtgø-
relsen, at høringsudkast til netudviklingsplanerne sendes
til Forsyningstilsynet senest den 1. april i kalenderåret
før netudviklingsplanernes offentliggørelse, hvorefter der er
en høringsproces. Forsyningstilsynet gør umiddelbart efter
modtagelsen af netudviklingsplanerne og redegørelsen for
resultaterne af høringsprocessen materialet tilgængeligt for
Energistyrelsen med henblik på at indhente Energistyrelsens
energifaglige udtalelse vedrørende planerne i henhold til §
23 i netvirksomhedsbekendtgørelsen.
Det fremgår af § 24 i netvirksomhedsbekendtgørelsen, at
Forsyningstilsynet kan anmode en netvirksomhed om æn-
dring af netvirksomhedens netudviklingsplan. Ved sin vur-
dering af, om der er anledning til at anmode netvirksom-
heden om ændring af netvirksomhedens netudviklingsplan,
lægger Forsyningstilsynet Energistyrelsens energifaglige ud-
talelse til grund, jf. § 24, stk. 2, i netvirksomhedsbekendt-
gørelsen. Netvirksomheden skal gøre sin endelige netudvik-
lingsplan tilgængelig for offentliggørelse på Forsyningstilsy-
nets hjemmeside senest 1. december, jf. § 25 i netvirksom-
hedsbekendtgørelsen.
Netvirksomhedsbekendtgørelsens kapitel 11 indeholder reg-
ler angående fleksibilitetsydelser, som blandt andet skal
være med til at sikre optimal udnyttelse af ressourcer og
garantere sikker og effektiv drift af det sammenhængende
elforsyningsnet.
Energinet er ligeledes underlagt krav om udarbejdelse af en
langsigtet udviklingsplan. jf. § 4, stk. 2, i lovbekendtgørelse
om Energinet. Planen giver blandt andet et overblik over
det forventede, fremtidige transmissionsnet, udviklingen af
transmissionsnettet og baggrunden herfor.
Det fremgår af lov om Energinet § 4, stk. 9, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
den langsigtede udviklingsplan.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1358 af 24.
november 2023 om systemansvarlig virksomhed og anven-
delse af eltransmissionsnettet m.v. (systemansvarsbekendt-
gørelsen).
Den langsigtede udviklingsplan omhandler alle anlægspro-
jekter, der planlægges påbegyndt inden for en kortere tids-
horisont, samt projekter der er under analyse med hensyn
til, om disse på længere sigt kan løse behov i energisyste-
merne, jf. § 12, stk. 1, i systemansvarsbekendtgørelsen. Den
langsigtede udviklingsplan redegør endvidere for den strate-
giske tilgang til netudviklingen, herunder til reinvesteringer
i transmissionsnettet.
Den langsigtede udviklingsplan indeholder en beskrivelse af
afvejningen af udbygning eller omlægning af transmissions-
nettet over for driftsløsninger eller markedsbaserede løsnin-
ger samt løsninger ved eventuelle andre aktører. Energinet
skal endvidere i forbindelse med planlagte anlægsprojekter
redegøre for det samfundsøkonomiske grundlag for til- og
fravalg af relevante, herunder alternative løsningsmulighe-
der, som f.eks. fremkommer ved offentlig inddragelse.
Energinet udarbejder hvert andet år en langsigtet udviklings-
plan, som skal give et samlet overblik over den planlagte
netudbygning på kort sigt samt det langsigtede behov for
udviklingen af eltransmissionsnettet for en 20-årig periode. I
forbindelse med udarbejdelsen inddrager Energinet løbende
relevante interessenter. Når den langsigtede udviklingsplan
er udarbejdet, fremsendes denne til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren til orientering, jf. 4, stk. 2, i lov om Energi-
net.
Forsyningstilsynet overvåger Energinets langsigtede udvik-
lingsplan og vurderer planens forenelighed med de europæ-
iske netudviklingsplaner og vurderer dens forenelighed med
hensynet til fremme af et indre europæisk marked for elek-
tricitet. Forsyningstilsynets vurdering kan omfatte anbefalin-
ger til ændringer af Energinets langsigtede udviklingsplan,
jf. § 17, stk. 1, i systemansvarsbekendtgørelsen.
3.6.1.3. Gasforsyningsloven
Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om gasforsyning, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 110 af 16. august 2023 med senere æn-
dringer (gasforsyningsloven), at loven særligt skal fremme
en bæredygtig energianvendelse, herunder ved energibespa-
relser, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske res-
sourcer og skabe konkurrence på markeder for handel med
gas.
Det fremgår af gasforsyningslovens § 11, stk. 1, at transmis-
sionsselskaber eller transmissionssystemejere, systemopera-
32
tører og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig
og effektiv transport af gas med tilhørende ydelser i egne
systemer. De nævnte selskaber skal yderligere måle den gas,
der transporteres igennem systemet, og den gas, der leveres
til gaskunder eller aftages fra gasproducenter inden for sy-
stemet.
Transmissionsselskab er den danske gennemførelse af ter-
men transmissionssystemoperatør i artikel 2, nr. 4, i gasdi-
rektivet, gennemført i § 6, stk. 1, nr. 31, i gasforsyningslo-
ven. Transmissionsvirksomhed udøves i Danmark alene af
det selvstændige offentlige selskab Energinet i medfør af
gasforsyningsloven og lov om Energinet.
Systemoperatør, som defineret i gasforsyningslovens § 6,
stk. 1, nr. 29, er enhver fysisk eller juridisk person, der
varetager dele af et transmissionsselskabs opgaver. System-
operatørens opgaver udføres i et selvstændigt datterselskab i
Energinet, Energinet Systemansvar A/S.
Distributionsselskab er den danske gennemførelse af termen
distributionssystemoperatør i artikel 2, nr. 6, i gasdirektivet,
gennemført i gasforsyningslovens § 6, stk. 1, nr. 6. Distribu-
tionsvirksomhed udøves i Danmark alene af selskabet Evi-
da, som er et statsejet selskab.
Det fremgår af gasforsyningslovens § 12 a, stk. 4, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om den, der varetager systemansvarlig virksomhed efter
stk. 1-3, herunder om forholdet til andre juridiske personer
og forpligtelser vedrørende tilrettelæggelsen af adgang til
systemet. Energinet er den systemansvarlige virksomhed.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1818 af 28.
december 2023 om systemansvarlig virksomhed og anven-
delse af gassystemet (systemansvarsbekendtgørelsen).
Det fremgår af systemansvarsbekendtgørelsen, at Energinet
skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan, som skal give
et samlet overblik over den planlagte udbygning af gastrans-
missionssystemet på kort sigt og det langsigtede behov for
udviklingen af gastransmissionssystemet for en 20-årig peri-
ode, jf. § 7, stk. 1.
Det fremgår af systemansvarsbekendtgørelsen, at den lang-
sigtede udviklingsplan skal udarbejdes på grundlag af Ener-
gistyrelsens analyseforudsætninger eventuelt suppleret med
følsomhedsberegninger som følge af mellemliggende, stør-
re ændringer i analyseforudsætningerne eller grundlaget her-
for, f.eks. ændringer i produktion, forbrug, brændsels- eller
elpriser, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 3. Den langsigtede
udviklingsplan skal udarbejdes hvert andet år og første gang
i 2022, jf. § 7, stk. 4.
Det fremgår af systemansvarsbekendtgørelsen, at den lang-
sigtede udviklingsplan på baggrund af analyseforudsætnin-
ger og eventuelle følsomhedsberegninger skal identificere
og dokumentere udviklingsbehovet i gastransmissionssyste-
met, jf. § 8, stk. 1. Den langsigtede udviklingsplan skal som
minimum indeholde følgende oplysninger: 1) En beskrivelse
af de planlagte projekter m.v. 2) Hvilke af de planlagte
projekter der på kort sigt forventes at blive ansøgt om god-
kendelse af efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet. 3) En rede-
gørelse for de hensyn, der er taget i forhold til de modtagne
høringssvar, jf. § 11, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Det fremgår af systemansvarsbekendtgørelsen, at Forsy-
ningstilsynet overvåger Energinets langsigtede udviklings-
plan, jf. § 4, stk. 2, i lov om Energinet, og vurderer pla-
nens forenelighed med de europæiske netudviklingsplaner,
jf. artikel 8, stk. 3, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1775/2005 af 28. september 2005 om
betingelserne for adgang til gastransmissionsnet samt vurde-
rer dens forenelighed med hensynet til fremme af et indre
europæisk marked for gas. Denne vurdering kan omfatte
anbefalinger til ændringer af Energinets langsigtede udvik-
lingsplan, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 1. Det fremgår af
gasforsyningslovens § 14, stk. 1, nr. 5, at et distributions-
selskab skal udarbejde planer for det fremtidige behov for
distributionskapacitet og systemudvikling, som indsendes til
klima-, energi- og forsyningsministeren til udtalelse, offent-
liggøres og stilles til rådighed for transmissionsselskaber
eller transmissionssystemejere og systemoperatører i Dan-
mark.
Det fremgår af gasforsyningslovens § 14, stk. 2, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gen-
nemførelsen af bestemmelserne i stk. 1.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 555 af 28.
maj 2024 om distributionsselskabers planer for det fremtidi-
ge behov for distributionskapacitet og systemudvikling.
Det fremgår af bekendtgørelsen, at distributionsselskaber
skal udarbejde én fælles plan for det fremtidige behov for
distributionskapacitet og udvikling af det eksisterende gasdi-
stributionssystem og det kommende system til distribution
af brint af behørig gaskvalitet, jf. § 2, stk. 1.
Det fremgår af bekendtgørelsen, at udviklingsplanen skal gi-
ve et overblik på kort sigt og for en 10-årig periode, jf. § 2,
stk. 4. Udviklingsplanen skal offentliggøres hvert andet år,
jf. § 2, stk. 5. Udviklingsplanen skal sendes til ministerens
udtalelse og stilles til rådighed for transmissionsselskaber
eller transmissionssystemejere og systemoperatører i Dan-
mark, jf. § 2, stk. 6. Transmissionsvirksomhed udøves i
Danmark alene af den selvstændige offentlige selskab Ener-
ginet i medfør af gasforsyningsloven, jf. §§ 8 og 28 a.
Det fremgår af bekendtgørelsen, at udviklingsplanen skal
identificere og dokumentere det fremtidige behov for distri-
butionskapacitet og udviklingsbehovet i distributionssyste-
met, jf. § 4, stk. 1, og udviklingsplanen skal ledsages af en
liste over projekter, som et distributionsselskab planlægger
at gennemføre, og forslag til potentielle projekter, jf. § 4,
stk. 2.
Det fremgår af bekendtgørelsen, at et distributionsselskab
skal indsende sin udviklingsplan til klima-, energi- og forsy-
ningsministerens udtalelse i overensstemmelse med § 14,
33
stk. 1, nr. 5, i lov om gasforsyning, jf. § 7, stk. 1. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan anmode et distributi-
onsselskab om at ændre udviklingsplanen, hvis det er mini-
sterens vurdering, at udviklingsplanen burde have inddraget
synspunkter eller burde have redegjort for spørgsmål stillet i
de modtagne høringssvar, jf. § 7, stk. 3.
Der er ikke bestemmelser i gasforsyningsloven, som bemyn-
diger klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne
fastsætte regler om krav om anvendelse af princippet om
energieffektivitet først for systemplanlægning, systemudvik-
ling og større investeringsbeslutninger. Der er heller ikke
bestemmelser, som bemyndiger klima-, energi- og forsy-
ningsministeren til at kunne fastsætte regler om, at den
regulerende myndighed (Forsyningstilsynet) skal inddrage
princippet om energieffektivitet først i sine opgaver og afgø-
relser om driften af gasinfrastrukturen.
3.6.2. Energieffektivitetsdirektivet
Princippet om energieffektivitet først defineres efter det om-
arbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 2, med
henvisning til forvaltningsforordningen.
I forvaltningsforordningens artikel 2, nr. 18, er princippet
defineret således: ”I forbindelse med energiplanlægning og
med alle beslutninger om energipolitik og energiinvestering
i videst muligt omfang at tænke i alternative omkostnings-
effektive energieffektivitetsforanstaltninger for at gøre ener-
giefterspørgsel og energiforsyning mere effektive, navnlig
ved hjælp af omkostningseffektive energibesparelser i slut-
anvendelsen, initiativer vedrørende efterspørgselsreaktion
og mere effektiv omdannelse, transmission og distribution af
energi, samtidig med at målsætningerne i disse beslutninger
fortsat nås. ”
Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark, og prin-
cippet om energieffektivitet først er således gældende ret.
Af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 3 føl-
ger bestemmelser om anvendelse af princippet om energief-
fektivitet først.
Det følger af direktivets artikel 3, stk. 1, at medlemsstater-
ne i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet
først skal sikre, at energieffektivitetsløsninger, herunder res-
sourcer og systemfleksibilitet på efterspørgselssiden, vurde-
res i forbindelse med planlægning, politikker og større inve-
steringsbeslutninger til en værdi af mere end 100.000.000
EUR hver eller 175.000.000 EUR for transportinfrastruktur-
projekter.
Af direktivets artikel 3, stk. 1, litra a og b, fremgår, at
forpligtelserne i stk. 1 gælder for energisystemer og sektorer
uden for energisektoren, hvis disse sektorer har en indvirk-
ning på energiforbruget og energieffektiviteten, herunder
bygninger, transport, vand, informations- og kommunikati-
onsteknologi (IKT), landbrug og finansielle sektorer.
I direktivets artikel 3, stk. 3, fastsættes, at medlemsstaterne
ved anvendelsen af artikel 3 tilskyndes til at følge Europa-
Kommissionens henstilling (EU) 2021/1749. Af henstillin-
gen fremgår retningslinjer for og eksempler på gennemførel-
sen af princippet om energieffektivitet først i beslutningstag-
ningen inden for energisektoren og på andre områder.
Af direktivets artikel 3, stk. 4, følger, at medlemsstaterne
skal sikre, at de kompetente myndigheder overvåger anven-
delsen af princippet om energieffektivitet først, herunder,
hvor det er relevant, sektorintegration og tværsektorielle
indvirkninger, i det omfang politik, planlægning og inve-
steringsbeslutninger er underlagt krav om godkendelse og
overvågning.
Af direktivets artikel 3, stk. 5, litra a, fremgår, at medlems-
staterne ved anvendelsen af princippet om energieffektivitet
først skal fremme og, hvor der er behov for cost-benefit-ana-
lyser, sikre anvendelse af og offentliggørelse af cost-benefit-
metoder, der gør det muligt at foretage en korrekt vurdering
af de generelle fordele ved energieffektivitetsløsninger. Der
hvor det er relevant, vil det være under hensyntagen til hele
livscyklussen og det langsigtede perspektiv, system- og om-
kostningseffektivitet, forsyningssikkerhed og kvantificering
ud fra et samfundsmæssigt, sundhedsmæssigt, økonomisk
og klimaneutralt perspektiv samt principperne om bæredyg-
tighed og cirkulær økonomi i omstillingen til klimaneutrali-
tet.
Af direktivets artikel 3, stk. 5, litra b, fremgår endvidere, at
medlemsstaterne ved princippets anvendelse skal tage højde
for indvirkningen på energifattigdom.
Af direktivets artikel 3, stk. 5, litra c, fremgår yderligere,
at medlemsstaterne ved princippets anvendelse skal udpege
en eller flere enheder, der har ansvaret for at overvåge dets
anvendelse, samt de lovgivningsmæssige rammers, herunder
finansforordningernes, planlægningens, politikkers og de i
artikel 3, stk. 1, omhandlede større investeringsbeslutningers
indvirkning på energiforbrug, energieffektivitet og energisy-
stemer.
Herudover fremgår af direktivets artikel 3, stk. 6, at Europa-
Kommissionen senest den 11. april 2024 vedtager retnings-
linjer, der fastsætter en fælles overordnet ramme, der omfat-
ter tilsyn og den overvågnings- og rapporteringsprocedure,
som medlemsstaterne kan anvende ved udformningen af de i
stk. 5, litra a, omhandlede cost-benefit-metoder med henblik
på at sikre sammenlignelighed og samtidig give medlems-
staterne mulighed for at tilpasse sig til de nationale og lokale
omstændigheder.
Europa-Kommissionen har den 29. juli 2024 offentliggjort
henstilling (EU) 2024/2143 om implementeringen af det
omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 3, som sup-
plerer Europa-Kommissionens henstilling (EU) 2021/1749
af 28. september 2021.
Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at de forventer at
udsende en ny henstilling om de cost-benefit-metoder, der
nævnes i direktivet i forbindelse med anvendelsen af prin-
34
cippet. Denne henstilling forventes tidligst udsendt af Kom-
missionen primo 2025.
Af præambelbetragtningerne til direktivets artikel 3 fremgår
blandt andet af præambelbetragtning nr. 15, at der som
et overordnet princip bør tages hensyn til princippet om
energieffektivitet først på tværs af alle sektorer, og at det
rækker ud over energisystemet på alle niveauer, herunder
i den finansielle sektor. Energieffektivitetsløsninger bør be-
tragtes som det første alternativ i planlægnings- og investe-
ringsbeslutninger ved fastsættelsen af nye regler for forsy-
ningssiden og på andre politikområder. Selv om princippet
om energieffektivitet først bør anvendes, uden at det berø-
rer andre retlige forpligtelser, målsætninger og principper,
bør sådanne forpligtelser, målsætninger og principper ikke
hindre princippets anvendelse eller føre til fritagelser fra
anvendelsen heraf.
Af præambelbetragtning nr. 19 fremgår blandt andet, at en
korrekt anvendelse af princippet om energieffektivitet først
forudsætter, at den rigtige metode til cost-benefit-analyser
anvendes, og at der fastsættes grundforudsætninger for ener-
gieffektive løsninger og tilstrækkelig overvågning.
Af præambelbetragtning nr. 21 fremgår, at princippet om
energieffektivitet først altid bør anvendes ud fra en rimelig-
hedsbetragtning, og at forpligtelserne, der følger af det om-
arbejdede energieffektivitetsdirektiv, ikke bør pålægge med-
lemsstaterne overlappende eller modstridende forpligtelser,
hvis anvendelsen af princippet sikres direkte af anden lov-
givning. Dette kan være tilfældet for de projekter af fælles
interesse, der er opført på EU-listen i henhold til artikel 3 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/869,
hvorved der indføres krav om at tage hensyn til princippet
om energieffektivitet først i forbindelse med udviklingen og
vurderingen af disse projekter.
Det omarbejdede energieffektivitetsdirektivets artikel 27 in-
deholder forpligtelser om inddragelse af princippet om ener-
gieffektivitet først i netplanlægning, netudvikling og større
investeringsbeslutninger.
Det følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs
artikel 27, stk. 1, at de nationale energireguleringsmyndig-
heder skal anvende princippet om energieffektivitet først i
henhold til nærværende direktivs artikel 3 i deres beslutnin-
ger vedrørende driften af gas- og elinfrastrukturen, herunder
deres beslutninger om nettariffer. Ud over princippet om
energieffektivitet først kan de nationale energiregulerings-
myndigheder tage hensyn til omkostningseffektivitet, syste-
meffektivitet, forsyningssikkerhed og markedsintegration,
samtidig med at Unionens klimamål og bæredygtighed som
fastsat i artikel 18 i forordning (EU) 2019/943 og i artikel 13
i forordning (EF) nr. 715/2009 sikres.
Det følger af direktivets artikel 27, stk. 2, at medlemsstater-
ne skal sikre, at transmissions- og distributionssystemopera-
tørerne for gas og elektricitet anvender princippet om ener-
gieffektivitet først i overensstemmelse med dette direktivs
artikel 3 i forbindelse med deres netplanlægning, netudvik-
ling og investeringsbeslutninger. Transmissions- og distribu-
tionssystemoperatørerne skal i denne forbindelse udarbejde
en cost-benefit-analyse. De nationale regulerende myndig-
heder eller andre udpegede nationale myndigheder kontrol-
lerer, at de metoder, som transmissionssystemoperatørerne
og distributionssystemoperatørerne anvender, vurderer alter-
nativer i cost-benefit-analysen og tager hensyn til de gene-
relle fordele af energieffektivitetsløsninger, fleksibilitet på
efterspørgselssiden og investeringer i aktiver, der bidrager
til at afbøde klimaændringer. De nationale regulerende myn-
digheder og andre udpegede myndigheder kontrollerer også
transmissionssystemoperatørernes eller distributionssystem-
operatørernes gennemførelse af princippet om energieffekti-
vitet først, når de godkender, kontrollerer eller overvåger
deres projekter og netudviklingsplaner i henhold til artikel
22 i direktiv 2009/73/EF og artikel 32, stk. 3, og artikel 51
i direktiv (EU) 2019/944. De nationale regulerende myndig-
heder kan fastsætte metoder og retningslinjer for, hvordan
alternativer kan vurderes i cost-benefit-analysen i tæt sam-
arbejde med transmissionssystemoperatørerne og distributi-
onssystemoperatørerne, der kan dele vigtig teknisk eksperti-
se.
Transmissionssystemoperatør er defineret i artikel 2, nr. 35,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944
af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for
elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (omar-
bejdning) med senere ændringer (elmarkedsdirektivet), som
en fysisk eller juridisk person, der er ansvarlig for driften,
vedligeholdelsen og om nødvendigt udbygningen af trans-
missionssystemet i et givet område samt i givet fald dets
sammenkoblinger med andre systemer og for at sikre, at sy-
stemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel
efter transmission af elektricitet.
Transmissionssystemoperatør er defineret i artikel 2, nr. 4, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13.
juli 2009 om fælles regler for det indre marked for natur-
gas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (gasdirektivet)
som enhver fysisk eller juridisk person, der varetager trans-
missionsopgaven og er ansvarlig for driften, vedligeholdel-
sen og om nødvendigt udbygningen af transmissionssyste-
met i et givet område samt i givet fald dets sammenkoblin-
ger med andre systemer og for at sikre, at systemet på lang
sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter transport
af gas.
Distributionssystemoperatør er defineret i artikel 2, nr. 29, i
elmarkedsdirektivet som en fysisk eller juridisk person, der
er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt
udbygningen af distributionssystemet i et givet område samt
i givet fald dets sammenkoblinger med andre systemer og
for at sikre, at systemet på lang sigt kan tilfredsstille en
rimelig efterspørgsel efter distribution af elektricitet.
Distributionssystemoperatør er defineret i artikel 2, nr. 6,
i gasdirektivet som enhver fysisk eller juridisk person, der
varetager distributionsopgaven og er ansvarlig for driften,
35
vedligeholdelsen og om nødvendigt udbygningen af distri-
butionssystemet i et givet område samt i givet fald dets
sammenkoblinger med andre systemer og for at sikre, at sy-
stemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel
efter distribution af gas.
Ifølge det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel
27, stk. 3, skal medlemsstaterne sikre, at transmissions-
og distributionssystemoperatørerne overvåger og opgør det
samlede nettab og optimerer nettene og forbedrer neteffek-
tiviteten, hvis det er teknisk og finansielt muligt. Disse for-
anstaltninger og de forventede energibesparelser (gennem
reduktion af nettab) skal transmissions- og distributionssy-
stemoperatørerne indberette til den nationale energiregule-
ringsmyndighed. Medlemsstaterne skal sikre, at transmissi-
ons- og distributionssystemoperatørerne vurderer foranstalt-
ninger, der kan forbedre energieffektiviteten i forhold til
eksisterende transmission- og distributionssystemer og for-
bedrer energieffektiviteten i forbindelse med udformningen
og driften af infrastrukturen, herunder med hensyn til ud-
bygningen af intelligente net.
Af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 27,
stk. 4, følger, at de nationale energireguleringsmyndigheder
skal inkludere et afsnit i deres årsrapport om de fremskridt,
der er gjort med hensyn til at forbedre energieffektiviteten
i relation til driften af elinfrastrukturen og gasinfrastruktu-
ren. I rapporten forelægger de nationale energiregulerings-
myndigheder en vurdering af den samlede effektivitet i for-
bindelse med driften af elinfrastrukturen, gasinfrastrukturen
og transmissions- og distributionssystemoperatørernes gen-
nemførte foranstaltninger. De nationale energiregulerings-
myndigheder fremsætter, hvor det er relevant, anbefalinger
til, hvordan energieffektiviteten kan forbedres, herunder om-
kostningseffektive alternativer, der reducerer spidsbelastnin-
ger og det samlede elforbrug.
3.6.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
3.6.3.1. Lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det hen-
sigtsmæssigt at fastsætte en bemyndigelsesbestemmelse i
lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgas-
reduktion, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren
vil kunne fastsætte regler om anvendelse af princippet om
energieffektivitet først i overensstemmelse med artikel 3 i
det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Bemyndigelsen
vil skulle give mulighed for at fastsætte regler, såfremt det
vurderes nødvendigt for at sikre princippets anvendelse i
overensstemmelse med direktivets artikel 3.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at prin-
cippet om energieffektivitet først allerede finder anvendelse
i en række sektorer. Dette sker via sektorlovgivningen, som
stiller konkrete krav til aktørerne om at vælge energieffekti-
ve alternativer. Der stilles f.eks. krav i bygningssektoren om
energieffektivitet, på produktområdet til produkters energi-
mæssige ydeevne og til det offentlige om energieffektive
valg ved indkøb m.v.
Der kan være områder, hvor der muligvis kan opstå behov
for at benytte bemyndigelsen til at fastsætte regler ved be-
kendtgørelse om princippets anvendelse.
Den nærmere model for implementeringen af princippet om
energieffektivitet først er under udarbejdelse. I den forbin-
delse bemærkes, at princippet om energieffektivitet først, jf.
præambelbetragtning nr. 21, altid bør anvendes ud fra en ri-
melighedsbetragtning, og at forpligtelserne, der følger af det
omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, ikke bør pålægge
medlemsstaterne overlappende eller modstridende forpligti-
gelser, hvis anvendelsen af princippet sikres direkte af anden
lovgivning.
Modellen for implementeringen af princippet om energief-
fektivitet først vil skulle udmøntes under hensyntagen til
præambelbetragtning nr. 21 for at undgå dobbeltregule-
ring og for at sikre den mest hensigtsmæssige implemen-
tering. Endvidere bemærkes, at Europa-Kommissionen har
tilkendegivet, at de forventer at udsende en ny henstilling
om de cost-benefit-metoder, der nævnes i det omarbejdede
energieffektivitetsdirektiv i forbindelse med anvendelsen af
princippet. Denne henstilling forventes tidligst udsendt af
Kommissionen primo 2025.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at det vil være mest hensigtsmæssigt, at reglerne om anven-
delse af princippet om energieffektivitet først fastsættes af
klima-, energi- og forsyningsministeren efter bemyndigelse
ved bekendtgørelse. Ved at bemyndige ministeren til at fast-
sætte de nærmere regler ved bekendtgørelse gives der størst
mulig fleksibilitet i forhold til fremtidig tilpasning af regler-
ne, der kan blive nødvendig, eksempelvis ved en revision af
det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer overord-
net, at adgangen til at regulere i medfør af en sådan bemyn-
digelsesbestemmelse vil skulle afgrænses til de forpligtelser,
der følger af direktivet. Bemyndigelsen vil således alene
være beregnet til at implementere direktivets artikel 3 og
forventes ikke anvendt til at fastsætte regler udover, hvad
der vurderes nødvendigt for at overholde forpligtelserne
heri. Endelig bør bemyndigelsen kunne anvendes ved even-
tuelle fremtidige revisioner af det omarbejdede energieffek-
tivitetsdirektiv.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvide-
re, at der bør indsættes en bestemmelse, der giver adgang til
at pålægge aktører omfattet af et eventuelt krav om at foreta-
ge vurdering af energieffektivitetsløsninger, at udarbejde og
meddele oplysninger om vurderingen.
Af hensyn til håndhævelsen af de regler, som vil kunne
fastsættes efter bemyndigelser om princippet om energief-
fektivitet først, vurderes det yderligere hensigtsmæssigt, at
klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at
36
kunne fastsætte regler om tilsyn med og påbud om reglernes
overholdelse. Det bemærkes, at der efter § 22, stk. 2, i
lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgas-
reduktion vil kunne fastsættes regler om bødestraf.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at nye
bemyndigelser, hvorefter klima-, energi- og forsyningsmini-
steren vil kunne fastsætte regler om princippet om energief-
fektivitet først, bør delegeres til Energistyrelsen.
3.6.3.2. Elforsyningsloven
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at princippet om energieffektivitet først i høj grad allerede
er en del af de krav, som Energinet og netvirksomhederne
er underlagt i kraft af, at elforsyning i Danmark tilrettelæg-
ges ud fra en afvejning af hensyn, der inkluderer fremme
af effektiv energianvendelse og at sikre en effektiv anven-
delse af økonomiske ressourcer. Ministeriet vurderer på den-
ne baggrund, at det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs
forpligtelser om anvendelse af princippet om energieffekti-
vitet først i forbindelse med netplanlægning og netudvikling
er hensyn, der allerede indgår i den gældende regulering.
Ministeriet vurderer endvidere på denne baggrund, at de for-
pligtelser i forhold til princippet om energieffektivitet først,
som det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 27
fastsætter for Energinet og netvirksomhederne, formaliserer
princippet, som i høj grad allerede er en del af gældende ret.
Ministeriet vurderer, at der er behov for regulering, da de
eksisterende bemyndigelser ikke er tilstrækkelige til at op-
fylde forpligtelserne i artikel 27 sammenholdt med artikel
3, som pålægger transmissionsvirksomheder, Energinet og
netvirksomhederne at bruge princippet om energieffektivitet
først. Der er ikke bestemmelser i dansk ret, som bemyn-
diger klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne
fastsætte regler om, at transmissionsselskaber og distributi-
onsselskaber skal anvende princippet om energieffektivitet
først i forbindelse med deres netplanlægning, netudvikling
og investeringsbeslutninger.
Endvidere er der ikke bestemmelse i dansk ret, som bemyn-
diger klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne
fastsætte regler om, at den regulerende myndighed (Forsy-
ningstilsynet) skal inddrage princippet om energieffektivitet
først i sine opgaver og afgørelser om driften af elinfrastruk-
turen.
Ministeriet finder det derfor relevant at fastsætte en ny be-
myndigelsesbestemmelse i elforsyningsloven med henblik
på at sikre opfyldelse af forpligtelserne om anvendelsen af
princippet om energieffektivitet først i henhold til det omar-
bejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 3 og 27.
Det er ministeriets vurdering, at vurdering og kontrol af
Energinet og netvirksomhedernes cost-benefit-metoder og
deres gennemførelse af princippet om energieffektivitet først
ved godkendelse, kontrol og overvågning af deres projekter
bedst inkluderes i processen for netvirksomhedernes netud-
viklingsplaner, herunder vurderingen og godkendelsen af
disse, samt Energinets langsigtede udviklingsplan.
Yderligere er det ministeriets vurdering, at den gældende
model for vurdering og godkendelse af netvirksomhedernes
netudviklingsplaner i henhold til netvirksomhedsbekendtgø-
relsen bør fastholdes, jf. pkt. 3.6.1.2. om gældende ret.
Ministeriet vurderer, at den gældende ordning i relation
til netudviklingsplanerne bør fastholdes, for så vidt angår
Forsyningstilsynets mulighed for fremsættelse af anbefalin-
ger til forbedring af energieffektivitet i henhold til det
omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 27. Det bør
fortsat gælde, at Energistyrelsen står for energifaglige vur-
deringer. Forsyningstilsynets eventuelle anbefalinger kan
foreslås i forbindelse med, at Forsyningstilsynet kan anmo-
de netvirksomheden om ændring af netvirksomhedens net-
udviklingsplan. I sin vurdering af, om der er anledning
til at anmode netvirksomheden om ændring af netvirksom-
hedens netudviklingsplan, lægger Forsyningstilsynet Energi-
styrelsens energifaglige udtalelse til grund.
3.6.3.3. Gasforsyningsloven
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det hen-
sigtsmæssigt at fastsætte en ny bemyndigelsesbestemmelse i
gasforsyningsloven med henblik på at muliggøre opfyldelse
af krav om anvendelsen af princippet om energieffektivitet
først i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 27
sammenholdt med artikel 3. Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet vurderer, at der er behov for regulering, fordi
de eksisterende bemyndigelser ikke er tilstrækkelige til at
opfylde forpligtelserne i artikel 3 og 27, som pålægger trans-
missions- og distributionssystemoperatørerne at bruge prin-
cippet om energieffektivitet først. Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet finder, at vurdering og kontrol af distribu-
tions- og transmissionsselskabers cost-benefit-metoder og
deres gennemførelse af princippet om energieffektivitet først
ved godkendelse, kontrol og overvågning af deres projek-
ter bedst inkluderes i processen for distributionsselskabers
udviklingsplaner, herunder vurderingen og godkendelsen af
denne, samt i processen for Energinets langsigtede udvik-
lingsplan. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurde-
rer, at den gældende model for vurdering og godkendelse
af transmissions- og distributionsselskabernes systemudvik-
lingsplaner i henhold til hhv. systemansvarsbekendtgørelsen
og bekendtgørelsen om distributionsselskabers planer for
det fremtidige behov for distributionskapacitet og systemud-
vikling bør fastholdes. Der henvises til lovforslagets pkt.
3.6.1.3.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at den
gældende ordning i relation til systemudviklingsplaner bør
fastholdes, for så vidt angår Forsyningstilsynets mulighed
for at fremsætte anbefalinger til forbedring af energieffekti-
vitet i henhold til det omarbejdede energieffektivitetsdirek-
tivs artikel 27. Det bør fortsat gælde, at Energistyrelsen
foretager energifaglige vurderinger, og Forsyningstilsynets
eventuelle anbefalinger kan foreslås i forbindelse med, at
37
Forsyningstilsynet kan anmode transmissions- eller distribu-
tionsselskabet om at ændre deres systemplaner. I sin vurde-
ring af, om der er anledning til at anmode om ændringer i
systemplanerne, lægger Forsyningstilsynet Energistyrelsens
energifaglige udtalelse til grund.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at prin-
cippet om energieffektivitet først i høj grad allerede er tænkt
ind i de krav, som gastransmissions- og distributionsselska-
ber er underlagt i kraft af, at gasforsyning i Danmark tilrette-
lægges ud fra en afvejning af hensyn, der inkluderer fremme
af effektiv energianvendelse og at sikre en effektiv anven-
delse af økonomiske ressourcer. Transmissions- og distribu-
tionsselskaber er også forpligtede til at sikre en effektiv
transport af gas. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
vurderer på denne baggrund, at det omarbejdede energief-
fektivitetsdirektivs forpligtelser om anvendelse af princippet
om energieffektivitet først i forbindelse med systemplanlæg-
ning og -udvikling allerede i vidt omfang indgår i den gæl-
dende regulering. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
vurderer på denne baggrund, at de forpligtelser i forhold
til princippet om energieffektivitet først, som det omarbejde-
de energieffektivitetsdirektivs artikel 27 fastsætter for trans-
missions- og distributionsselskaber, formaliserer principper,
som allerede er en del af gældende ret.
3.6.4. Den foreslåede ordning
3.6.4.1. Lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion
Det foreslås, at der indsættes en ny bemyndigelse i lov om
fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion
i en ny § 14 b, hvorefter klima-, energi- og forsyningsmini-
steren vil blive bemyndiget til at kunne fastsætte regler om
anvendelse af princippet om energieffektivitet først.
Den foreslåede bemyndigelse vil muliggøre fastsættelse af
regler ved bekendtgørelse, hvis det vurderes nødvendigt for
at sikre opfyldelse af forpligtelser i artikel 3 i det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektiv.
Med den foreslåede bemyndigelse vil der, såfremt det vurde-
res nødvendigt, kunne fastsættes regler om, at der i overens-
stemmelse med princippet om energieffektivitet først i for-
bindelse med visse typer af planlægning, politikker og stør-
re investeringsbeslutninger vil skulle foretages vurderinger
af energieffektivitetsløsninger. Den foreslåede bemyndigelse
vil dertil give mulighed for at kunne fastsætte regler om,
hvilke aktører, sektorer og projekter som vil være omfattet
af krav om vurdering af energieffektivitetsløsninger.
Den foreslåede bestemmelse vil yderligere muliggøre fast-
sættelse af undtagelser fra krav om vurdering af energief-
fektivitetsløsninger. Den foreslåede bemyndigelse vil skulle
sikre, at der vil kunne fastsættes undtagelser til kravet om
anvendelse af princippet om energieffektivitet først i tilfæl-
de, hvor der i anden lovgivning følger tilsvarende eller mod-
stridende forpligtelser.
Endvidere vil den foreslåede bemyndigelse give mulighed
for at fastsætte regler, såfremt det vurderes nødvendigt, om
anvendelse af cost-benefit-metoder, der vil muliggøre vurde-
ring af de generelle fordele af aktørernes valg af energief-
fektivitetsløsninger.
Yderligere foreslås, at der indsættes en henvisning til den
foreslåede § 14 b i § 21, stk. 1, i lov om fremme af ef-
fektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion. Efter den
foreslåede bestemmelse vil det kunne pålægges at udarbejde
og meddele oplysninger. Den foreslåede ændring vil med-
føre, at aktører, som vil blive omfattet af eventuelt krav
om at foretage vurdering af energieffektivitetsløsninger, vil
kunne pålægges at udarbejde og meddele oplysninger om
vurderingen. Bestemmelsen vil som led i overvågningen
af overholdelse af krav om anvendelse af princippet om
energieffektivitet først i overensstemmelse med direktivets
artikel 3 kunne benyttes til at pålægge aktører at fremsende
oplysninger om vurderingen.
Hertil foreslås en ny § 21 a i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion, hvorefter klima-,
energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne
fastsætte regler om tilsyn og påbud, herunder med regler om
anvendelse af princippet om energieffektivitet først, som vil
kunne fastsættes efter den foreslåede § 14 b. I bestemmelsen
foreslås også en beføjelse til at kunne bemyndige en institu-
tion under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til
at føre tilsyn og meddele påbud.
De foreslåede bemyndigelser til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrel-
sen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.
For en nærmere gennemgang af bemyndigelsen henvises
til lovforslagets § 1, nr. 13, 20 og 21, og bemærkningerne
hertil.
3.6.4.2. Elforsyningsloven
Det foreslås, at der indføres en ny bemyndigelse i § 20,
stk. 6, i elforsyningsloven, hvorefter klima-, energi- og for-
syningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om
transmissions- og netvirksomheders anvendelse af princip-
pet om energieffektivitet først i forbindelse med deres net-
planlægning, netudvikling og større investeringsbeslutnin-
ger og om Forsyningstilsynets anvendelse af princippet om
energieffektivitet først i forbindelse med Forsyningstilsynets
opgaver og tilsyn.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne udstede
regler på bekendtgørelsesniveau og muliggøre implemente-
ringen af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel
27.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at
det vil blive muligt at fastsætte mere konkrete regler om,
hvordan princippet om energieffektivitet først skal bruges i
38
beslutninger og afgørelser for at forbedre effektiviteten på
elområdet.
Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelse
vil blive fastsat regler om, at der i overensstemmelse med
princippet om energieffektivitet først i forbindelse med net-
planlægning, netudvikling og større investeringsbeslutninger
til en værdi af mere end 100.000.000 EUR, udarbejdes
cost-benefit-analyser til vurdering af energieffektivitetsløs-
ninger. Derudover forventes det, at der vil blive fastsat reg-
ler om indberetning af cost-benefit-analysernes resultater.
Det forventes blandt andet, at der vil blive fastsat regler om,
hvilken myndighed der er omfattet af kravet om vurdering
af energieffektivitetsløsninger, da medlemslandene har et
valg, i forhold til om det skal være den nationale reguleren-
de myndighed eller andre udpegede nationale myndigheder,
som kontrollerer de metoder, som transmissions- og distri-
butionssystemoperatørerne anvender i henhold til artikel 27,
stk. 2, i direktivet. Derudover forventes det, at der vil blive
fastsat regler om, hvilke projekter der er omfattet af kravet
om vurdering af energieffektivitetsløsninger.
Brugen af bestemmelsen bør ikke skabe situationer, hvor der
er overlappende eller modstridende forpligtelser.
Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrel-
sen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.
For en nærmere gennemgang af bemyndigelsen henvises til
lovforslagets § 5, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
3.6.4.3. Gasforsyningsloven
Det foreslås, at der indføres en ny bemyndigelse i § 11,
stk. 4, i gasforsyningsloven, hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om
transmissionsselskabers, systemoperatørers og distributions-
selskabers anvendelse af princippet om energieffektivitet
først i forbindelse med deres systemplanlægning, system-
udvikling og større investeringsbeslutninger og om Forsy-
ningstilsynets anvendelse af princippet om energieffektivitet
først i forbindelse med tilsynets opgaver og tilsyn.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne udstede
regler på bekendtgørelsesniveau, som vil muliggøre imple-
menteringen af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs
artikel 27.
Transmissionsselskab vil i overensstemmelse med den dan-
ske gennemførelse af gasdirektivet forstås som transmissi-
onssystemoperatør.
Distributionsselskab vil i overensstemmelse med den danske
gennemførelse af gasdirektivet skulle forstås som distributi-
onssystemoperatør.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at
det bliver muligt at fastsætte mere konkrete regler om,
hvordan princippet om energieffektivitet først skal bruges
i beslutninger og afgørelser for at forbedre effektiviteten på
gasområdet.
Det forventes, at der med denne bemyndigelse vil blive
fastsat regler om, at der i overensstemmelse med princip-
pet om energieffektivitet først i forbindelse med systemplan-
lægning, systemudvikling og større investeringsbeslutninger
til en værdi af mere end 100.000.000 EUR udarbejdes
cost-benefit-analyser til vurdering af energieffektivitetsløs-
ninger. Derudover forventes det, at der vil blive fastsat reg-
ler for indberetning af cost-benefit-analysernes resultater.
Det forventes blandt andet, at der vil blive fastsat regler
om, hvilken myndighed der vil være omfattet af kravet om
vurdering af energieffektivitetsløsninger, da medlemslande-
ne har et valg, i forhold til om det skal være den nationa-
le regulerende myndighed eller andre udpegede nationale
myndigheder, som kontrollerer de metoder, som transmis-
sionssystemoperatørerne og distributionssystemoperatørerne
anvender i henhold til artikel 27, stk. 2, i direktivet. Derudo-
ver forventes det, at der vil blive fastsat regler om, hvilke
projekter der er omfattet af kravet om vurdering af energief-
fektivitetsløsninger.
Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrel-
sen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.
For en nærmere gennemgang af bemyndigelsen henvises til
lovforslagets § 6, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
3.7. Forbrugerrettigheder på fjernvarme- og fjernkø-
lingsområdet
3.7.1. Gældende ret
Det fremgår af § 20 d, stk. 1, i lov om varmeforsyning,
jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 2. februar 2024 (varmeforsy-
ningsloven), at varmedistributionsvirksomheder skal stille
deres ydelser omfattet af § 20, stk. 1, til rådighed for forbru-
gerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskri-
minerende vilkår. Bestemmelsen i § 20, stk. 1, omhandler
hvilke omkostninger og udgifter, der kan indregnes i prisen
for levering af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra
naturgas med det formål at levere energi til bygningers op-
varmning og forsyning med varmt vand.
Det fremgår af varmeforsyningslovens § 20 d, stk. 2, 1.
pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om afbrydelse af varmeforsyning, opsigelsesvarsel og
bindingsperiode med henblik på at forpligte varmedistributi-
onsvirksomheder til at sikre forbrugerrettigheder i forbindel-
se med aftaler om levering af ydelser omfattet af § 20, stk.
1, mellem forbrugerne og disse virksomheder.
Det fremgår af varmeforsyningslovens § 20 d, stk. 2, 2. pkt.,
at klima-, energi- og forsyningsministeren endvidere kan
fastsætte regler om varsling af ændringer af pris og betingel-
39
ser for ydelser omfattet af § 20, stk. 1. Bemyndigelserne er
ikke udnyttet.
Det fremgår af varmeforsyningslovens § 20 d, stk. 3, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om varmedistributionsvirksomheders beregning og opkræv-
ning af godtgørelse ved udtræden af leveringsforholdet.
Det følger af varmeforsyningslovens § 28 a, stk. 1, at var-
medistributionsvirksomheder skal sikre, at forbrugerne op-
lyses om mulighed for varmebesparelser, give den enkelte
varmeforbruger informationer om sit faktiske varmeforbrug
og faktiske aktuelle priser mindst en gang årligt og kortlæg-
ge det samlede varmeforbrug i forsyningsområdet. Data fra
kortlægningen skal offentliggøres eller på begæring stilles til
rådighed.
Det følger af varmeforsyningslovens § 28 a, stk. 2, at der
ved varmedistributionsvirksomheder forstås virksomheder,
som har til formål at levere energi i form af opvarmet vand,
damp eller andre brændbare gasarter end naturgas til forbru-
gere med henblik på bygningers opvarmning eller forsyning
med varmt brugsvand.
Det følger af § 28 a, stk. 3, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af
bestemmelserne i stk. 1, herunder regler om forbrugernes ret
til at modtage oplysningerne flere gange årligt, elektronisk,
og uden at der opkræves særskilt gebyr.
Lov om fjernkøling, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 6. marts
2023 (fjernkølingsloven), indeholder ikke regler om forbru-
gerrettigheder. Fjernkølingslovens § 6 a, stk. 1, indeholder
regler om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om fakturering og faktureringsoplysninger
til fjernkølingskunder og om disse kunders adgang til for-
brugsoplysninger.
Det fremgår af § 6 a, stk. 2 og 3, at klima-, energi- og for-
syningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af nævnte
regler, og at ministeren kan fastsætte nærmere regler herom,
herunder om indhentning af nødvendige oplysninger i for-
bindelse med tilsyn.
Det fremgår af § 6, stk. 3, i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om fakturering
og faktureringsoplysninger til forbrugere af el, gas, fjernkø-
ling, varmt vand eller varme, der får målt deres forbrug
med fordelingsmålere, og om disse forbrugeres adgang til
forbrugsoplysninger, herunder regler til opfyldelse af Dan-
marks forpligtelser i henhold til EU-retten.
Ovennævnte bemyndigelser i såvel varmeforsyningslovens
§ 20 d, stk. 2, og § 28 a, stk. 3, fjernkølingslovens § 6 a,
stk. 1 og 3, som § 6, stk. 3, i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion, er udmøntet i be-
kendtgørelse nr. 29 af 14. januar 2025 om energivirksomhe-
der og bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slut-
kunder og slutbrugere om energiforbrug og fakturering m.v.
(energioplysningsbekendtgørelsen), hvor det blandt andet
fremgår, at Energistyrelsen fører tilsyn med om slutkunder
og slutbrugere får de i bekendtgørelsen fastsatte oplysninger
om forbrug.
»Slutkunder« er i bekendtgørelsen defineret som en fysisk
eller juridisk person, der køber energi til egen slutanven-
delse. Det vil sige de forbrugere, der nævnes i varmeforsy-
ningsloven, og de fjernkølingskunder, der nævnes i fjernkø-
lingsloven.
»Slutbruger« er i bekendtgørelsen defineret som en fysisk
eller juridisk person, der bor eller har til huse i en individuel
bygning eller en enhed i en ejendom med flere lejligheder
eller en bygning til flere formål med opvarmning, køling
eller varmt brugsvand fra en central kilde, og som ikke har
nogen direkte eller individuel kontrakt med energileveran-
døren. Det vil sige, de forbrugere, der, jf. lov om fremme af
effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, får målt
deres forbrug med fordelingsmålere.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret op-
gaverne efter varmeforsyningsloven, fjernkølingsloven og
lov om effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion til
Energistyrelsen, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, 8 og 14, og § 4 i
delegationsbekendtgørelsen.
3.7.2. Energieffektivitetsdirektivet
Af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 21
følger en række nye forbrugerretlige rettigheder målrettet
slutkunder og, hvor disse nævnes eksplicit, slutbrugere. Ret-
tighederne skal implementeres med forbehold for eventuelle
EU-retlige regler om forbrugerbeskyttelse, jf. Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011
om forbrugerrettigheder og Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.
april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.
Begrebet ”slutkunde” er i det omarbejdede energieffektivi-
tetsdirektivs artikel 2, nr. 28, defineret som ”en fysisk eller
juridisk person, der køber energi til egen slutanvendelse. ”
Begrebet ”slutbruger” er i det omarbejdede energieffektivi-
tetsdirektivs artikel 2, nr. 53, defineret som ”en fysisk eller
juridisk person, der køber opvarmning, køling eller varmt
brugsvand til eget brug, eller en fysisk eller juridisk person,
der bebor en individuel bygning eller enhed i en ejendom
med flere lejligheder eller bygninger til flere formål, som
forsynes med opvarmning, køling eller varmt brugsvand fra
en central kilde, når en sådan person ikke har en direkte eller
individuel kontrakt med energileverandøren”.
Ved ”energileverandør” eller blot ”leverandør” er i det om-
arbejdede energieffektivitetsdirektiv artikel 2, nr. 27, define-
ret som en ”fysisk eller juridisk person, der sælger energi
til slutkunder”. Dette kan f.eks. være en varmedistributions-
virksomhed, som videresælger varme fra en varmeproducent
til sine forbrugere.
Det fremgår af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs
40
artikel 21, stk. 2, litra a-i, at slutkunder har ret til en kontrakt
med deres leverandør, idet der i kontrakten skal angives
følgende:
a) leverandørens navn, adresse og kontaktoplysninger
b) hvilke ydelser der leveres, og hvilket tjenestekvalitetsni-
veau der er omfattet
c) hvilke typer vedligeholdsservice der indgår i kontrakten
uden ekstra gebyrer
d) hvordan aktuel information om gældende tariffer, ved-
ligeholdsgebyrer og pakketilbudsprodukter eller -tjenester
kan indhentes
e) kontraktens løbetid, betingelserne for fornyelse og opsi-
gelse af kontrakten og ydelserne, herunder pakketilbudspro-
dukter eller -tjenester i forbindelse med disse tjenester, og
hvorvidt det er muligt at opsige kontrakten uden omkostnin-
ger
f) eventuel erstatning eller tilbagebetaling, hvis det i kon-
trakten fastsatte tjenestekvalitetsniveau ikke overholdes,
herunder unøjagtig eller forsinket fakturering
g) hvordan en procedure til udenretslig bilæggelse af tvister,
jf. artikel 22, iværksættes
h) oplysninger om forbrugerrettigheder, herunder oplysnin-
ger om klagebehandling og alle de i dette stykke omhandle-
de oplysninger, som videreformidles ved fakturering eller
via virksomhedens websted på en klar og letforståelig måde,
og som indeholder kontaktoplysninger eller link til webste-
det for de fælles kontaktpunkter, der er omhandlet i artikel
22, stk. 3, litra e
i) kontaktoplysninger, der giver kunden mulighed for at
finde frem til relevante one-stop-shopper som omhandlet i
artikel 22, stk. 3, litra a.
Herudover fremgår det af artikel 21, stk. 2, at leverandører-
nes vilkår skal være rimelige og skal stilles til rådighed for
slutkunderne på forhånd, at slutkunder og slutbrugere skal
have et resumé af de vigtigste kontraktbetingelser, herunder
priser og tariffer, på en forståelig måde i et præcist og enkelt
sprog, og at slutkunder skal have en kopi af kontrakten og
klare oplysninger på en gennemsigtig måde om gældende
priser og tariffer og om standardvilkår og betingelser for
adgang til og brug af tjenester for varme, køling og varmt
brugsvand.
Det fremgår af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs
artikel 21, stk. 3, at slutkunderne underrettes med et passen-
de varsel, hvis det påtænkes at ændre kontraktbetingelser-
ne. Dertil fremgår, at leverandører på en gennemsigtig og
forståelig måde giver deres kunder direkte meddelelse om
enhver justering af leveringsprisen, om årsagerne hertil og
forudsætningerne herfor samt om justeringens omfang. Den-
ne meddelelse skal forekomme på et passende tidspunkt og
senest to uger, eller for så vidt angår husholdningskunder
senest én måned, før justeringen træder i kraft. Det fremgår
ligeledes af direktivet, at slutkunder straks oplyser slutbru-
gere om de nye kontraktbetingelser.
Det fremgår af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs
artikel 21, stk. 4, at leverandører tilbyder slutkunder et bredt
udvalg af betalingsmetoder.
Det fremgår det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs ar-
tikel 21, stk. 5, at husholdningskunder, som har adgang til
forudbetalingssystemer, ikke må stilles ufordelagtigt som
følge af forudbetalingssystemerne.
Det fremgår af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs
artikel 21, stk. 6, at slutkunder og, hvor det er relevant,
slutbrugere skal tilbydes rimelige og gennemsigtige generel-
le vilkår og betingelser, som skal anføres i et letforståeligt
og utvetydigt sprog. Det fremgår ligeledes af artiklen, at
dette ikke må indeholde ikkekontraktmæssige hindringer for
at udøve kundernes rettigheder såsom overdreven kontrakt-
mæssig dokumentation. Slutbrugerne skal efter anmodning
gives adgang til disse generelle vilkår og betingelser, såvel
som at slutkunderne og slutbrugerne skal beskyttes mod
urimelige eller vildledende salgsmetoder. Slutkunder med et
handicap gives alle relevante oplysninger om deres kontrakt
med deres leverandør i tilgængelige formater.
Det fremgår af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs
artikel 21, stk. 7, at slutkunder og slutbrugere har ret til
ydelser og klagebehandling af god standard fra deres leve-
randører. Det fremgår ligeledes, at leverandører skal behand-
le klager på en enkel, retfærdig og hurtig måde.
I henhold til det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs ar-
tikel 21, stk. 8, skal de kompetente myndigheder sikre, at de
forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i direkti-
vet, håndhæves, og at de kompetente myndigheder handler
uafhængigt af eventuelle markedsinteresser.
Endeligt fremgår det af det omarbejdede energieffektivitets-
direktivs artikel 21, stk. 9, at i tilfælde af en planlagt afbry-
delse skal de berørte slutkunder gives passende oplysninger
om alternative foranstaltninger i tilstrækkelig god tid i for-
vejen, senest en måned inden den planlagte afbrydelse og
uden ekstra omkostninger.
3.7.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at direktivets krav i artikel 21 om grundlæggende kontrakt-
lige rettigheder, herunder retten til en kontrakt, (herefter
forbrugerrettigheder) bør implementeres i varmeforsynings-
loven, fjernkølingsloven og lov om fremme af effektiv ener-
gianvendelse og drivhusgasreduktion.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at der af hensyn til varmeforsyningslovens opbygning bør
indsættes en bestemmelse, der fastsætter, at varmedistributi-
onsvirksomheder skal indgå en kontrakt med forbrugerne.
41
Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at der derudover bør fastsættes nye bemyndigel-
sesbestemmelser i varmeforsyningsloven, fjernkølingsloven
og lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhus-
gasreduktion med henblik på at muliggøre den mere konkre-
te implementering af de forbrugerrettigheder, der følger af
det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at de
nærmere regler om forbrugerrettigheder, bør implementeres
på bekendtgørelsesniveau for at sikre, at der er fleksibilitet
til den mere konkrete implementering, herunder også ved
eventuelle fremtidige revisioner af direktivet.
Det følger af artikel 21, stk. 8, i det omarbejdede energief-
fektivitetsdirektiv, at de kompetente myndigheder sikrer, at
de forbrugerbeskyttende foranstaltninger, der er fastsat i di-
rektivet, håndhæves.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at der skal indsættes bestemmelser i varmeforsyningsloven,
fjernkølingsloven og i lov om fremme af effektiv energian-
vendelse og drivhusgasreduktion, som bemyndiger klima-,
energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte regler
om tilsyn med overholdelsen af regler vedrørende forbruger-
ettigheder fastsat på baggrund af det omarbejdede energief-
fektivitetsdirektivs artikel 21. Det er ligeledes ministeriets
vurdering, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal
bemyndiges til at kunne fastsætte regler om meddelelse af
påbud, hvis de fastsatte regler ikke overholdes, herunder
hvis dette konstateres i forbindelse med et tilsyn.
For at sikre, at de forbrugere, der er i et direkte kunde-
forhold med en varmedistributionsvirksomhed (de såkaldte
slutkunder), får den retssikkerhed, som følger af det omar-
bejdede energieffektivitetsdirektiv, er det Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets vurdering, at det i den eksisterende
bemyndigelse i § 28 a, stk. 3, i varmeforsyningsloven, bør
tydeliggøres, at der vil kunne fastsættes regler om tilsyn
med og meddelelse af påbud til varmedistributionsvirksom-
heder med henblik på virksomhedernes overholdelse af § 28
a, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 28 a, stk. 3. Det er
ministeriets vurdering, at dette også skal gælde for de allere-
de fastsatte regler om blandt andet forbrugsoplysninger, jf.
energioplysningsbekendtgørelsen.
Tilsvarende gælder i forhold til fjernkølingskunder, der er
i direkte kundeforhold med en fjernkølingsleverandør (de
såkaldte slutkunder). Det er Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriets vurdering, at der som et nyt 2. pkt. i fjernkø-
lingslovens § 6 a, stk. 3, skal gives klima-, energi- og forsy-
ningsministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte regler
om, at der kan meddeles påbud om overholdelse af regler
udstedt i medfør af § 6 a, stk. 1. Det er ministeriets vurde-
ring, at dette også skal gælde for de allerede fastsatte regler
om blandt andet forbrugsoplysninger, jf. energioplysnings-
bekendtgørelsen.
For at sikre de rettigheder, der følger af det omarbejdede
energieffektivitetsdirektiv, for de forbrugere, der ikke er i
direkte kundeforhold med en varmedistributionsvirksomhed
eller en fjernkølingsvirksomhed, men som får målt deres
forbrug med fordelingsmåler (de såkaldte slutbrugere), er
det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at
den gældende bemyndigelse i § 6, stk. 3, i lov om fremme
af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion skal
udvides, så klima-, energi- og forsyningsministeren også
vil kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om
øvrige forbrugerrelaterede oplysninger.
Det er ministeriets vurdering, at forslaget om at indsætte
en ny § 21 a, stk. 1, i lov om fremme af effektiv energian-
vendelse og drivhusgasreduktion, hvorefter klima-, energi-
og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte
regler om tilsyn, også skal omfatte regler udstedt i medfør
af § 6, stk. 3, i lov om fremme af effektiv energianvendelse
og drivhusgasreduktion. Det er ministeriets vurdering, at det
både skal omfatte de nye regler, som indføres om øvrige for-
brugerrelaterede oplysninger, og de allerede gældende reg-
ler om ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om
blandt andet forbrugsoplysninger. Det indebærer samtidig, at
bemyndigelsen til de gældende regler om tilsyn med faktu-
rering og forbrugsoplysninger, jf. energioplysningsbekendt-
gørelsen, som er udstedt i medfør af § 6, stk. 3, vil blive
samlet med lovens øvrige bemyndigelser til at fastsætte reg-
ler om tilsyn.
Det er endvidere ministeriets vurdering, at forslaget om at
indsætte en ny § 21 a, stk. 2 og 3, i lov om fremme af
effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, hvorefter
klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at
kunne fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud om
overholdelse af nærmere regler i loven, samt mulighed for
at bemyndige en anden institution eller anden offentlig myn-
dighed til at føre tilsyn og meddele påbud, også skal gælde
regler udstedt i medfør af § 6, stk. 3, både for så vidt angår
de nye krav om forbrugerrettigheder, der følger af direktivet,
og de allerede gældende regler om fakturering og forbrugs-
oplysninger.
3.7.4. Den foreslåede ordning
Der foreslås indført bestemmelser i lov om fremme af ef-
fektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, varmefor-
syningsloven og fjernkølingsloven med henblik på imple-
mentering af de forbrugerrettigheder, der følger af det om-
arbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 21, der blandt
andet bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren
til at fastsætte nærmere regler herom. I varmeforsyningslo-
ven og fjernkølingsloven kan det blandt andet være regler
om, at varmeforbrugere og fjernkølingskunder har ret til
rettidigt varsel ved ændring i kontraktbetingelser, ret til at
anvende et bredt udvalg af betalingsmetoder, ret til ikke
at blive stillet ringere ved anvendelse af forudbetalingssyste-
mer, ret til rimelige og gennemsigtige vilkår, samt ret til pas-
sende varsel inden forsyningsafbrydelse. I lov om fremme
af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion kan det
blandt andet være regler om, hvilke oplysninger forbrugere
42
af fjernkøling, varmt vand og varme, der får målt deres
forbrug med fordelingsmålere, skal have adgang til. Det kan
f.eks. være oplysninger om priser og generelle vilkår.
Det foreslås, at der indsættes et nyt 2. pkt. i varmeforsy-
ningslovens § 20 d, stk. 1, hvorefter varmedistributionsvirk-
somheder skal indgå en kontrakt med deres forbrugere. Det
foreslås desuden, at der indsættes et nyt 3. pkt., i varme-
forsyningslovens § 20 d, stk. 2, hvorefter klima-, energi-
og forsyningsministeren fastsætter regler om forbrugerens
rettigheder efter det foreslåede nye 2. pkt. i § 20 d, stk. 1,
herunder regler om ansvar, indhold, vilkår, deling af oplys-
ninger fra kontrakten, samt salgs- og betalingsmetoder.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i varmefor-
syningslovens § 24 c. Det foreslås i § 24 c, stk. 1, at klima-,
energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med varmedi-
stributionsvirksomhedernes overholdelse af de foreslåede
bestemmelser i § 20 d, stk. 1, 2. pkt., og regler udstedt
i medfør af § 20 d, stk. 2, 3. pkt. Det foreslås i § 24 c,
stk. 2, at ministeren kan fastsætte regler om tilsyn efter stk.
1. Endelig foreslås det i § 24 c, stk. 3, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om meddelelse af
påbud med henblik på overholdelse af § 20 d, stk. 1, 2. pkt.,
og regler udstedt i medfør af § 20 d, stk. 2, 3. pkt.
Det foreslås endvidere, at tydeliggøre klima-, energi- og for-
syningsministerens bemyndigelse i varmeforsyningslovens §
28 a, stk. 3, således, at det tydeligt vil fremgå, at ministeren
vil kunne fastsætte regler om tilsyn med efterlevelsen af de
regler, der er udstedt for at gennemføre stk. 1. Det foreslås
i den forbindelse, at der tillige sikres en hjemmel til, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsatte regler
om meddelelse af påbud.
Det foreslås, at der indsættes et nyt 2. pkt. i § 6 a, stk. 1,
i fjernkølingsloven, hvor det fremgår, at klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter regler om fjernkølingskun-
ders ret til en kontrakt med deres fjernkølingsleverandør,
herunder om ansvar, indhold, vilkår, deling af oplysninger
fra kontrakten, samt salgs- og betalingsmetoder.
Forslaget indebærer, at de regler, som klima-, energi- og for-
syningsministeren fastsætter i medfør af forslaget om et nyt
2. pkt. i fjernkølingslovens § 6 a, stk. 1, vil blive omfattet af
det tilsyn, som klima-, energi- og forsyningsministeren fører
i medfør af § 6 a, stk. 2.
Det foreslås, at der indsættes et nyt 2. pkt. i § 6 a, stk. 3,
i fjernkølingsloven, hvorefter klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler om, at der kan meddeles
påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af stk. 1,
herunder både om fjernkølingskunders ret til en kontrakt og
om disses adgang til fakturerings- og forbrugsoplysninger.
Det foreslås at udvide bemyndigelsen i § 6, stk. 3, i lov om
fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasredukti-
on, så klima-, energi- og forsyningsministeren også kan fast-
sætte regler om adgang til øvrige forbrugerrelaterede oplys-
ninger for forbrugere af el, gas, fjernkøling, varmt vand eller
varme, der får målt deres forbrug med fordelingsmålere.
Endelig foreslås det i § 21 a i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi-
og forsyningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte
regler om tilsyn med overholdelse af regler fastsat i medfør
af § 6, stk. 3, meddelelse om påbud om overholdelse af
regler udstedt i medfør af § 6, stk. 3, og at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan bemyndige en anden institution
under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at
føre tilsyn og meddele påbud.
De foreslåede opgaver, som vil skulle varetages af klima,
energi- og forsyningsministeren, og de foreslåede bemyndi-
gelser til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes
delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsen.
3.8. Kommunale planer for køleforsyning og godkendel-
se af projekter om fjernkøling
3.8.1. Gældende ret
Fjernkølingsloven indeholder ikke regler, som pålægger
kommunalbestyrelsen at udarbejde planer for køleforsynin-
gen i kommunen.
Det fremgår af fjernkølingslovens § 5, stk. 1, at klima-,
energi- og forsyningsministeren godkender projekter vedrø-
rende etablering af nye eller omfattende renovering af eksi-
sterende fjernkølingsanlæg med en kølekapacitet på over 20
MW.
Det fremgår af fjernkølingslovens § 5, stk. 2, at kommunal-
bestyrelsen godkender projekter vedrørende etablering af
nye eller omfattende renovering af eksisterende kommunale
fjernkølingsanlæg med en kølekapacitet på 20 MW eller
under.
Det fremgår af fjernkølingslovens § 6, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om behandling af
sager efter § 5 og om, at nærmere angivne forudsætninger
skal lægges til grund for godkendelse af projekter efter § 5.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 991 af 27.
juni 2022 om godkendelse af projekter for industri- og fjern-
kølingsanlæg (industri- og køleprojektbekendtgørelsen). Det
fremgår blandt andet af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 6, at
en ansøgning om godkendelse af projekter på mere end 20
MW skal ledsages af en cost-benefit-analyse.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret opga-
verne efter fjernkølingsloven til Energistyrelsen, jf. § 3, stk.
1, nr. 8, og § 4 i delegationsbekendtgørelsen.
3.8.2. Energieffektivitetsdirektivet
Af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 25,
stk. 6, fremgår, at medlemsstaterne skal sikre, at de regio-
nale og lokale myndigheder udarbejder lokale varme- og
43
køleplaner, og det som minimum sker i kommuner med et
samlet indbyggertal på over 45.000.
Endvidere fremgår det, at planer for køleforsyning som mi-
nimum bør iagttage en række forhold, der er oplistet i direk-
tivets artikel 25, stk. 6, litra a-l.
Det fremgår af litra a-l, at kommunale planer for køleforsy-
ning bør:
”a) være baseret på oplysningerne og dataene i de omfatten-
de vurderinger, der er foretaget i henhold til stk. 1, og anslå
og kortlægge potentialet for at øge dels energieffektiviteten,
herunder gennem lavtemperatur-fjernvarmeberedskab, høj-
effektiv kraftvarmeproduktion, og genvinding af spildvarme,
og dels vedvarende energi til opvarmning og køling i det
pågældende område
b) overholde princippet om energieffektivitet først
c) indeholde en strategi for udnyttelse af det afdækkede
potentiale i henhold til litra a)
d) udarbejdes under medvirken af alle relevante regionale
eller lokale interessenter, og sikre den brede offentligheds
deltagelse, herunder operatører af lokal energiinfrastruktur
e) tage hensyn til den relevante eksisterende energiinfra-
struktur
f) tage hensyn til lokalsamfundenes og talrige lokale eller
regionale administrative enheders eller regioners fælles be-
hov
g) vurdere betydningen af energifællesskaber og andre for-
brugerledede initiativer, der aktivt kan bidrage til gennemfø-
relse af lokale varme- og køleprojekter
h) omfatte en analyse af varme- og køleapparater i lokale
bygningsmasser, som tager hensyn til det områdespecifikke
potentiale for energieffektivitetsforanstaltninger og håndte-
rer bygninger med den dårligste ydeevne og sårbare hus-
holdningers behov
i) vurdere mulighederne for finansiering af gennemførelsen
af politikker og foranstaltninger og identificere finansielle
mekanismer, der giver forbrugere mulighed for at skifte til
opvarmning og køling ved hjælp af vedvarende energikilder
j) omfatte en forløbskurve med henblik på opnåelse af pla-
nens mål i overensstemmelse med klimaneutralitet og over-
vågning af fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af
de udpegede politikker og foranstaltninger
k) sigte mod at udskifte gamle og ineffektive varme- og kø-
leapparater i offentlige organer med højeffektive alternativer
med det formål at udfase fossile brændsler
l) vurdere mulige synergier med planerne hos regionale eller
lokale myndigheder i naboområder for at tilskynde til fælles
investeringer og omkostningseffektivitet”.
Yderligere fremgår det af direktivets artikel 25, stk. 6, 2.
afsnit, at medlemsstaterne skal sikre, at alle relevante parter,
herunder offentlige og relevante private interessenter, gives
lejlighed til at deltage i udarbejdelsen af planerne for køling.
Det fremgår af direktivets artikel 25, stk. 6, 3. afsnit, at
medlemsstaterne udarbejder anbefalinger, der støtter de regi-
onale og lokale myndigheders gennemførelse af politikker
og foranstaltninger inden for energieffektiv opvarmning og
køling, der er baseret på vedvarende energi, på regionalt og
lokalt plan ved at udnytte det afdækkede potentiale.
Det fremgår af direktivets artikel 25, stk. 6, 4. afsnit, at
kommunale planer for køleforsyning kan gennemføres i fæl-
lesskab af en gruppe af flere lokale myndigheder i naboom-
råder, forudsat at det er hensigtsmæssigt.
Det fremgår af direktivets artikel 25, stk. 6, 5. afsnit, at
kommunale planer for køleforsyning skal vurderes af en
kompetent myndighed.
Det følger af direktivets artikel 26, stk. 4, at medlemsstater-
ne skal sikre, at der ved opførelse af et fjernkølingssystem
eller omfattende renovering af dets forsyningsenheder, ikke
sker en stigning i anvendelsen af fossile brændsler, med
undtagelse af naturgas i eksisterende varmekilder, sammen-
holdt med det gennemsnitlige årlige forbrug i de foregående
tre kalenderår, med fuld drift forud for renoveringen, og
at eventuelle nye varmekilder i dette system ikke anvender
andre fossile brændsler end naturgas, hvis det opføres eller
der foretages en omfattende renovering heraf indtil 2030.
For så vidt angår effektive fjernkølingssystemer henvises
til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.9.2 om energief-
fektivisering af fjernvarme- og fjernkølingssystemer samt
cost-benefit-analyser.
3.8.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Det følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs
artikel 25, stk. 6, at det skal sikres, at lokale og regionale
myndigheder udarbejder planer for køleforsyningen. Direk-
tivet fastsætter ikke på hvilket konkret myndighedsniveau,
planer for køleforsyningen skal udarbejdes på.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at det vil være mest hensigtsmæssigt, at planerne udarbejdes
på kommunalt niveau frem for på regionalt niveau. Det skyl-
des, at kommunalbestyrelsen har lokalkendskab og i forve-
jen er godkendelsesmyndighed for kommunale fjernkølings-
projekter vedrørende etablering af nye eller omfattende re-
novering af eksisterende kommunale fjernkølingsanlæg med
en kølekapacitet på 20 MW eller derunder.
Det fremgår af artikel 25, stk. 6, at kravet om, at der
udarbejdes planer for køleforsyningen, kan begrænses til
kommuner med over 45.000 indbyggere, hvilket omfatter
ca. halvdelen af Danmarks 98 kommuner. Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet vurderer, at denne mulighed bør
44
udnyttes, idet kølebehovet udgør en lille del af forsynings-
sektoren i Danmark sammenlignet med f.eks. varmebeho-
vet. På baggrund af data fra 2020 vurderes energiforbruget
til køling at svare til ca. 20 pct. af energiforbruget til varme-
produktion. Det er ministerets vurdering, at dette bør ske på
bekendtgørelsesniveau.
Henset til det lave kølebehov i Danmark vurderes det ikke
proportionelt at pålægge alle kommuner at udarbejde en
køleplan. Det vurderes, at der bør anlægges en minimums-
tilgang ved fastlæggelsen af regler om kommunale planer
for køleforsyning, hvorefter der ikke vil blive fastsat regler
ud over, hvad som vurderes nødvendigt for at implementere
direktivets forpligtelser. I den forbindelse er det Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektivs artikel 25, stk. 6, litra a-l,
om, hvad en plan for køleforsyningen i kommunen bør inde-
holde, kan implementeres som anbefalinger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det
er nødvendigt at indsætte en ny bestemmelse i fjernkølings-
loven, der forpligter kommunerne til at udarbejde planer
for køleforsyningen og bemyndiger klima-, energi- og forsy-
ningsministeren til at fastsætte de nærmere regler om disse
planer. Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektivs artikel 25, stk. 6, som ud-
gangspunkt implementeres på bekendtgørelsesniveau. Her-
ved sikres størst mulig fleksibilitet i forhold til en efterføl-
gende tilpasning af reglerne, f.eks. ved en fremtidig revision
af direktivet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det
fremgår af varmeforsyningslovens § 3, at kommunerne i dag
har ansvaret for at udføre en planlægning for varmeforsynin-
gen i kommunen. Det vurderes mest hensigtsmæssigt, hvis
de foreslåede regler, som vil implementere artikel 25, stk.
6, i fjernkølingsloven, så vidt muligt udformes i lighed med
de allerede gældende regler i varmeforsyningsloven. Dette
vurderes at ville understøtte en ensartethed, der vil mindske
den administrative byrde for kommunerne, som er forbundet
med udarbejdelsen af planer for køleforsyningen i kommu-
nerne.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at artikel 26, stk. 4, forudsætter en kontrol af, at kravene
i artiklen er opfyldt i forbindelse med godkendelsen af pro-
jekter vedrørende opførelsen af nye eller ved omfattende
renovering af eksisterende fjernekølingsanlæg. Det vurderes
ligeledes, at dette gælder både private og kommunale pro-
jekter om fjernkøling uanset effekt.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at kra-
vet i artikel 26, stk. 4, om private såvel som kommunale
projekter skal godkendes, kan implementeres ved at udvide
fjernkølingslovens § 5, stk. 1, således at klima-, energi- og
forsyningsministeren godkender kommunale fjernkølingsan-
læg med en indfyret effekt på over 20 MW og private fjern-
kølingsanlæg uanset indfyret effekt.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at be-
grebet »kølekapacitet« i fjernkølingslovens § 5, stk. 2, 1.
pkt., skal ændres til »indfyret effekt« for at sikre en retmæs-
sig implementering af energieffektivitetsdirektivet. Begrebet
kølekapacitet blev indført ved lov nr. 2388 af 14. december
2021 om ændring af lov om fjernkøling. På daværende tids-
punkt blev det vurderet, at begrebet »kølekapacitet« ville
stemme bedre overens med den øvrige regulering i loven og
anvendelsen af begrebet i praksis. Dette har dog senere vist
sig ikke at være tilfældet. Det skyldes, at man ved brug af
ordlyden »kølekapacitet« henviser til anlæggets produktion
(output), hvor man ved »indfyret effekt« henviser til anlæg-
gets forbrug (input). Direktivet indeholder en afgrænsning af
projekter baseret på anlæggets input og ikke output, hvorfor
det foreslås, at definitionen ændres.
3.8.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte en ny § 1 b i fjernkølingsloven.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektivs artikel 25, stk. 6.
Det foreslås i § 1 b, stk. 1, at kommuner i samarbejde
med forsyningsselskaber og andre berørte parter vil skulle
udarbejde en plan for køleforsyningen i kommunen. En plan
for køleforsyningen i kommunen vil skulle forstås som en
strategisk plan, som kan indeholde tiltag, herunder egentlige
køleprojekter, som kommunen enten vil gennemføre eller i
øvrigt vurderer kunne være hensigtsmæssige at gennemføre
på sigt.
Det foreslås i § 1 b, stk. 2, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren vil kunne fastsætte regler om planen for kølefor-
syningen i kommunen. Det er forventningen, at bemyndigel-
sen i den foreslåede § 1 b, stk. 2, vil blive anvendt til
at udnytte undtagelsesmuligheden i direktivets artikel 25,
stk. 6, således at det alene er kommuner med over 45.000
indbyggere, som vil skulle udarbejde planer for køleforsy-
ningen. Dette svarer til ca. halvdelen af Danmarks 98 kom-
muner.
Der er endvidere forventningen, at bemyndigelsen vil blive
anvendt til at fastsætte regler om eventuelle krav til indhol-
det af planer for køleforsyningen i kommunen, om interes-
sentinddragelse samt påbud og nødvendige gennemførelses-
foranstaltninger. For så vidt angår indhold i planen, er det i
første omgang forventningen, at der udarbejdes anbefalinger
til, hvad en plan for køleforsyningen i kommunen bør inde-
holde i overensstemmelse med artikel 25, stk. 6, litra a-l.
Det foreslås i § 1 b, stk. 3, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren vil kunne fastsætte regler om, hvilke nærmere
angivne forudsætninger, kommunerne skal lægge til grund
ved udarbejdelsen af kommunale planer for køleforsynin-
gen, herunder at der skal inddrages overordnede samfunds-,
klima- og miljømæssige hensyn.
Det foreslås at ændre § 5, stk. 1, således at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren godkender projekter vedrørende
45
etablering af nye eller omfattende renovering af kommunale
fjernkølingsanlæg med en indfyret effekt på over 20 MW og
private fjernkølingsanlæg uanset indfyret effekt. Forslaget
følger af kravet i artikel 26, stk. 4, om, at projekter vedrø-
rende både private og kommunale fjernkølingsanlæg skal
godkendes.
Forslaget vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren vil have ansvaret for at godkende projekter vedrøren-
de etablering af nye eller omfattende renovering af kommu-
nale fjernkølingsanlæg med en indfyret effekt på over 20
MW og private fjernkølingsanlæg uanset indfyret effekt.
De nærmere regler herom vil blive fastlagt i industri- og
køleprojektbekendtgørelsen med hjemmel i den eksisteren-
de bemyndigelse i fjernkølingslovens § 6, hvorefter klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om be-
handling af sager efter § 5 og om, at nærmere angivne
forudsætninger skal lægges til grund for godkendelse af pro-
jekter efter § 5.
De foreslåede opgaver, som vil skulle varetages af klima,
energi- og forsyningsministeren, og de foreslåede bemyndi-
gelser til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes
delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsen.
3.9. Energieffektivisering af fjernvarme- og fjernkølings-
systemer samt cost-benefit-analyser
3.9.1. Gældende ret
Varmeforsyningsloven indeholder regler, der har til formål
at fremme samproduktion af el og varme, samt regler om
en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme med
henblik på at sikre energieffektiviseringen i fjernvarmen.
Det følger af formålsbestemmelsen i varmeforsyningslovens
§ 1, stk. 2, at tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal ske
med henblik på at fremme samproduktionen af varme og
elektricitet mest muligt.
Det følger af varmeforsyningslovens § 2 a, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler eller træffe
bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende
internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er
omfattet af varmeforsyningsloven.
Det følger af varmeforsyningslovens § 4 a, at klima-, energi-
og forsyningsministeren, med henblik på at fremme udnyt-
telse af overskudsvarme, godkender projekter vedrørende
etablering af nye anlæg og omfattende renovering af eksi-
sterende anlæg, der hovedsagelig leverer energi til andre
formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt
vand og har en samlet indfyret termisk effekt på over 20
MW.
Af varmeforsyningslovens § 5 følger, at klima-, energi- og
forsyningsministeren efter forhandling med de kommunale
organisationer kan fastsætte regler om planlægningen efter
lovens § 3, stk. 1, og behandlingen af sager efter lovens §§ 4
og 4 a.
De nærmere regler for projektgodkendelsen er reguleret i
bekendtgørelse nr. 697 af 6. juni 2023 om godkendelse
af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projekt-
bekendtgørelsen).
I projektbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 13, er »effektiv
fjernvarme« defineret som et »fjernvarmesystem, der anven-
der mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct. spildvarme,
75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en kombination af sådan
energi og varme«.
Det følger af varmeforsyningslovens § 23 o, at virksomhe-
der, der er registreret efter momsloven, kan ansøge klima-,
energi- og forsyningsministeren om at indgå i en energief-
fektiviseringsordning for overskudsvarme. Bestemmelsen
indebærer, at virksomheder, der ønsker at indgå i ordningen,
skal gennemgå deres produktionsforhold for at undersøge,
om virksomheden lever op til kravet om en energieffektiv
produktion både med henblik på at reducere energiforbruget
og for at begrænse unødvendig varmeproduktion.
Varmeforsyningsloven indeholder ikke specifikke regler om,
hvornår eller i hvilke tilfælde fjernvarmesystemer kan anses
for at være effektive. Der er heller ikke regler, som bemyn-
diger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte
regler herom.
Det følger af fjernkølingslovens § 1 a, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler eller træffe be-
stemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende
EU-regler om forhold, der er omfattet af fjernkølingsloven.
Det følger af fjernkølingslovens § 2, stk. 1, nr. 2, at det
blandt andet er en betingelse for, at en kommune kan
drive fjernkølingsvirksomhed, at fjernkølingsvirksomheden
er med til at fremme effektiv fjernkøling. Formålet med
bestemmelsen er at sikre, at kommunens fjernkølingsaktivi-
teter er med til at fremme en effektiv udvikling af fjernkø-
lingssektoren og dermed bidrage til opfyldelse af målet i
klimaloven om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 set
ift. 1990-niveau, samt et mål om klimaneutralitet i Danmark
i 2050.
Det følger af fjernkølingslovens § 5, stk. 1, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren godkender projekter vedrørende
etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende
fjernkølingsanlæg med en kølekapacitet på over 20 MW.
Det følger af fjernkølingslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at kom-
munalbestyrelsen godkender projekter vedrørende etablering
af nye eller omfattende renovering af eksisterende kommu-
nale fjernkølingsanlæg med en kølekapacitet på 20 MW
eller derunder. Det følger af § 5, stk. 2, 2. pkt., at kommu-
nalbestyrelsen alene kan godkende et fjernkølingsprojekt,
som fremmer effektiv fjernkøling, og som sammenlignet
med et relevant alternativt scenarie målbart reducerer den
mængde energi, der er påkrævet for at forsyne en enhed
46
med køling. Ved effektiv fjernkøling forstås et fjernkølings-
system, der anvender mindst 50 pct. vedvarende energi, 50
pct. spildvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en kom-
bination af sådan energi og varme, jf. lovens § 1, stk. 4.
Det følger af fjernkølingslovens § 6, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om behandling af
sager efter § 5 og om, at nærmere angivne forudsætninger
skal lægges til grund for godkendelse af fjernkølingsprojek-
ter efter § 5. Det er en forudsætning for godkendelse af pro-
jekter vedrørende industrianlæg, fjernkølingsproduktionsan-
læg og fjernkølingsnet, at projektansøgningen er ledsaget af
en cost-benefit-analyse, jf. § 5, stk. 1, nr. 6, i industri- og
køleprojektbekendtgørelsen.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret opga-
verne efter varmeforsyningsloven og fjernkølingsloven til
Energistyrelsen, jf. § 3, stk. 1, nr. 7 og 8, og § 4 i delegati-
onsbekendtgørelsen.
3.9.2. Energieffektivitetsdirektivet
Det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26 inde-
holder en række kriterier for, hvornår et fjernvarme- eller
fjernkølingssystem kan anses som værende energieffektivt
samt krav til, hvornår disse systemer skal være energieffek-
tive. Direktivet indeholder også en række krav om, at der
for visse anlæg skal udarbejdes cost-benefit-analyser på an-
lægsniveau for at undersøge muligheden for at udnytte over-
skudsvarme. Hertil indeholder direktivet bestemmelser om
fritagelsesmuligheder og om indsamlingen af oplysninger
om cost-benefit-analyser.
Det følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs
artikel 2, nr. 46, at effektiv fjernvarme og fjernkøling er
defineret som et fjernvarme- eller fjernkølingssystem, der
opfylder de kriterier, som er fastsat i artikel 26.
Det følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs ar-
tikel 26, stk. 1 og 2, at et fjernvarme- og fjernkølingssystem
er effektivt, hvis det efterlever én af de to opgørelsesmeto-
der angivet i bestemmelsen.
Den første opgørelsesmetode følger af artikel 26, stk. 1. Et
effektivt fjernvarme- og fjernkølingssystem skal indtil den
31. december 2027 anvende mindst 50 pct. vedvarende
energi, 50 pct. overskudsvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50
pct. af en kombination af energi og varme af den nævnte
artikel. Denne metode er en videreførelse fra det tidligere
energieffektivitetsdirektiv.
Den anden opgørelsesmetode følger af artikel 26, stk. 2. Et
effektivt fjernvarme- og fjernkølingssystem må maksimalt
udlede den i kriteriets angivne mængde drivhusgas pr. leve-
ret varme- eller kuldeenhed til kunderne. Frem til den 31.
december 2025 er mængden 200 g/kWh.
Det bemærkes, at medlemsstaterne selv vælger, hvorvidt
de vil anvende opgørelsesmetoden i artikel 26, stk. 1 eller
2. Det følger dog af artikel 26, stk. 3, at hvis en medlems-
stat ønsker at anvende opgørelsesmetoden i artikel 26, stk.
2, skal medlemsstaten notificere Europa-Kommissionen se-
nest seks måneder før den angivne periode fra bestemmel-
sen. For nuværende er det den 31. december 2025.
Kriterierne i de to opgørelsesmetoder skærpes frem mod
2050. Det følger af artikel 26, stk. 1, at andelen af de nævnte
energikilder (vedvarende energi, overskudsvarme og kraft-
varme) stiger frem mod 2050, hvorfor det gradvist bliver
sværere for et fjernvarme- og fjernkølingssystem at være
effektivt. Det følger af artikel 26, stk. 2, at grænseværdien
for, hvor meget et fjernvarme- eller fjernkølingssystem mak-
simalt må udlede af drivhusgas for at være effektivt, falder
frem mod 2050, hvor grænsen ender på 0 g/kWh. I henhold
til begge opgørelsesmetoder skal et fjernvarme- og fjernkø-
lingssystem i 2050 være baserede på 100 pct. vedvarende
energi for at kunne blive defineret som effektivt.
Det følger af direktivets artikel 26, stk. 4, at medlemsstater-
ne desuden skal sikre, at der ved opførelse af et fjernvarme-
og fjernkølingssystem eller omfattende renovering af dets
forsyningsenheder, der producerer varme eller køling, ikke
sker en stigning i anvendelsen af fossile brændsler med und-
tagelse af naturgas i eksisterende varmekilder sammenholdt
med det gennemsnitlige årlige forbrug i de foregående tre
kalenderår med fuld drift forud for renoveringen. Endvidere
følger det, at eventuelle nye varmekilder i dette system ik-
ke anvender andre fossile brændsler end naturgas, hvis det
opføres eller der foretages en omfattende renovering heraf
indtil 2030.
Det følger af direktivets artikel 26, stk. 5, at medlemsstater-
ne skal sikre, at eksisterende fjernvarme- og fjernkølingssy-
stemsoperatører med en samlet varme- og køleproduktion på
mere end 5 MW, som ikke opfylder kriterierne for at være
effektive i henhold til artikel 26, stk. 1 eller 2, fra den 1. ja-
nuar 2025, og derefter hvert femte år, skal udarbejde en plan
for at blive effektive. Planen skal inkludere foranstaltninger
til at opfylde kriterierne i artikel 26, stk. 1 eller 2, og skal
godkendes af en kompetent myndighed.
Det følger af direktivets artikel 26, stk. 6, at datacentre
med en samlet nominel energitilførsel på mere end 1 MW
skal udnytte overskudsvarmen, medmindre det kan påvises,
at det ikke er teknisk eller økonomisk gennemførligt efter
artikel 26, stk. 7.
Det følger af direktivets artikel 26, stk. 7, 1. afsnit, at med-
lemsstaterne skal sikre, at der gennemføres en cost-benefit-
analyse på anlægsniveau for at undersøge muligheden for
at udnytte overskudsvarme i overensstemmelse med direkti-
vets bilag XI, hvis anlæg, der er oplistet i artikel 26, stk. 7,
litra a- d, planlægges opført eller får foretaget en omfattende
renovering.
Bilag XI angiver rammerne for cost-benefit-analysen og
indeholder tre konkrete punkter, der som minimum skal be-
lyses med henblik på at undersøge muligheden for at udnyt-
te overskudsvarme. Cost-benefit-analysen vil eksempelvis
47
skulle omfatte en finansiel analyse, som viser faktiske pen-
gestrømstransaktioner som følge af investeringer i og drift af
de enkelte anlæg. Med pengestrømstransaktioner menes de
faktiske indtægter og udgifter som følge af investeringer i
og drift af de enkelte anlæg.
De oplistede anlæg er: a) termiske kraftværker over 10 MW
gennemsnitlig årlig energitilførsel, b) industrianlæg over 8
MW gennemsnitlig årlig energitilførsel, c) servicefaciliteter
større end 7 MW gennemsnitlig årlig energitilførsel og d)
datacentre større end 1 MW samlet nominel energitilførsel.
Det følger af artikel 26, stk. 7, 2. afsnit, at cost-benefit-ana-
lysen, der udarbejdes efter stk. 7, litra d, skal omfatte køle-
systemløsninger, der gør det muligt at fjerne eller opfange
overskudsvarmen på et nyttigt temperaturniveau med mini-
male supplerende energitilførsler.
Det følger af artikel 26, stk. 7, 3. og 5. afsnit, at medlems-
staterne skal tilsigte at fjerne hindringer for udnyttelsen af
overskudsvarme og yde støtte til anvendelsen af overskud-
svarme, hvis anlæggene planlægges opført eller omfattende
renoveret. Hertil skal medlemsstaterne stille krav om, at
cost-benefit-analysen skal gennemføres i samarbejde med de
virksomheder, der har ansvaret for driften af industrianlæg-
get, servicefaciliteten eller datacentret.
Det følger af artikel 26, stk. 7, 4. afsnit, at installation af
CCS- (Carbon Capture and Storage) og CCUS- (Carbon
Capture, Utilisation and Storage) udstyr ikke anses for at
være en omfattende renovering i henhold til cost-benefit-
analysen for industrianlæg og servicefaciliteter. En omfat-
tende renovering defineres i direktivet som en renovering,
hvor omkostningerne overstiger 50 pct. af investeringsom-
kostningerne for en ny lignende enhed.
Det følger af artikel 26, stk. 8, 1. afsnit, litra a-c, at med-
lemsstaterne kan fritage tre typer af anlæg fra kravene i
artikel 26, stk. 7. Det gælder 1) elproduktionsanlæg til spids-
og reservelast, der efter planen skal være i drift mindre end
1.500 driftstimer om året, 2) anlæg, der skal placeres tæt
på en geologisk lagringslokalitet og 3) datacentre, hvis over-
skudsvarme anvendes eller vil blive anvendt i et fjernvarme-
net eller direkte til rumopvarmning, varmt brugsvand eller
andre anvendelser i den bygning eller gruppe af bygninger
eller faciliteter, hvori de er beliggende.
Det følger endvidere af artikel 26, stk. 8, 2. afsnit, at
medlemsstaterne kan fastsætte tærskelværdier udtrykt som
mængden af tilgængelig nyttig overskudsvarme, efterspørgs-
len efter varme eller afstandene mellem industrianlæggene
og fjernvarmenettene for at fritage individuelle anlæg fra
artikel 26, stk. 7, litra c og d.
Det følger af artikel 26, stk. 8, 3. afsnit, at medlemsstaterne
skal meddele eventuelle fritagelser til Europa-Kommissio-
nen.
Det følger af artikel 26, stk. 9, litra a-c, at medlemsstaterne
vedtager tilladelseskriterier for at: a) tage hensyn til resulta-
tet af den omfattende vurdering, der er omhandlet i artikel
25, stk. 1, b) sikre, at kravene fastlagt i stk. 7 opfyldes og c)
tage hensyn til resultatet af den cost-benefit-analyse, der er
omhandlet i stk. 7.
Det følger af artikel 26, stk. 10, at medlemsstaterne kan fri-
tage individuelle anlæg for i henhold til tilladelseskriterier-
ne, der er omhandlet i stk. 9, at skulle gennemføre mulighe-
den for at udnytte overskudsvarme, hvis fordelene herved er
større end omkostningerne, hvis dette af retlige, ejendoms-
retlige eller finansielle grunde er strengt nødvendigt.
Det følger af artikel 26, stk. 12, at medlemsstaterne skal ind-
samle oplysninger om cost-benefit-analyser, der er foretaget
i overensstemmelse med stk. 7, litra a-d. Disse oplysninger
bør som minimum indeholde data om tilgængelige varme-
forsyningsmængder og temperatur, antal planlagte driftsti-
mer pr. år og lokaliteternes geografiske beliggenhed. Disse
data offentliggøres under behørig hensyntagen til deres po-
tentielle følsomhed.
3.9.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26
ikke kan implementeres med hjemmel i de nuværende be-
myndigelsesbestemmelser i varmeforsyningslovens § 2 a
og fjernkølingslovens § 1 a, og at der derfor skal indføres
nye bemyndigelsesbestemmelser i både fjernkølingsloven
og varmeforsyningsloven.
Det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk.
1 og 2, opstiller forskellige kriterier for, hvornår et fjernvar-
me- eller fjernkølingssystem kan siges at være effektivt,
som medlemsstaterne kan vælge at anvende. Det er Kli-
ma-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at Dan-
mark bør implementere metoden i artikel 26, stk. 1. Det
skyldes, at de danske fjernvarmesystemer har en høj andel
af kraftvarme, som udgør ca. 65 procent af den samlede
fjernvarmeproduktion i Danmark. Kun kraftvarme baseret
på vedvarende energi kan anses som effektivt i opgørelses-
metoden i artikel 26, stk. 2, modsat opgørelsesmetoden i
stk. 1, hvorefter alt kraftvarme uanset brændsel, kan anses
som effektivt. Hvis Danmark anvender opgørelsesmetoden
i artikel 26, stk. 2, vil den høje andel af kraftvarme i de
danske fjernvarmesystemer ikke nødvendigvis blive anset
som effektiv, da kraftvarme også kan være baseret på fossile
brændsler. En anvendelse af opgørelsesmetoden i artikel 26,
stk. 1, vil medføre, at det er tilladt at medregne kraftvarme
baseret på både fossile og vedvarende energikilder, hvilket
vil give den største andel af effektive fjernvarmesystemer.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at næsten alle fjernvarmesystemer i Danmark vil være ef-
fektive ved anvendelse af opgørelsesmetoden i direktivets
artikel 26, stk. 1. Derudover er det vurderingen at 100 pct.
af alle fjernkølingssystemer vil være effektive uanset valg
af opgørelsesmetode. Det skyldes, at fjernkøling i Danmark
48
i overvejende grad er elbaseret, og at VE-andelen af el i
Danmark er opgjort til 82 pct. Det vil dog være muligt at
ændre opgørelsesmetoden i 2026, hvis det vurderes at være
en fordel for Danmark som resultat af en udvikling i de
danske fjernvarme- og fjernkølingssystemer. Hvis Danmark
ønsker at ændre opgørelsesmetoden, skal dette ske ved en
notifikation til Europa-Kommissionen senest seks måneder
før de angivne intervaller i artikel 26, stk. 3, dvs. 2026,
2035, 2045 og 2050.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at kravet i direktivets artikel 26, stk. 4, 1. pkt., om, at et
fjernvarme- eller fjernkølingssystem skal være effektivt, når
det opføres eller får foretaget en omfattende renovering,
bedst implementeres ved at fastsætte de nødvendige regler
på bekendtgørelsesniveau. Derfor vurderer Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet, at der er behov for at indsætte
nye bestemmelser i varmeforsyningsloven og fjernkølings-
loven, der bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministe-
ren til at fastsætte de nødvendige regler på bekendtgørelses-
niveau. Det er også ministeriets vurdering, at bemyndigel-
sesbestemmelser vil give størst mulig fleksibilitet i forhold
til en eventuel fremtidig tilpasning af reglerne, hvilket kan
blive nødvendigt, eksempelvis ved revision af det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektiv.
Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
ets vurdering, at kravet i direktivets artikel 26, stk. 4, 2.
pkt., om, at der ved opførelse eller omfattende renovering
af fjernvarme- eller fjernkølingssystemer ikke må ske en
stigning i anvendelse af fossile brændsler på nær naturgas,
ligeledes bedst opfyldes ved at implementere bestemmel-
sen på bekendtgørelsesniveau. Det er Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets vurdering, at udmøntningen kan ske
med hjemmel i henholdsvis varmeforsyningslovens § 2 a
og fjernkølingslovens § 1 a, idet kravene overvejende er
af teknisk karakter og ikke overlader et skøn i forhold til
gennemførelsen af indholdet af direktivet.
Det er ligeledes Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at der i henhold til artikel 26, stk. 5, skal fast-
sættes regler på bekendtgørelsesniveau, som sikrer, at fjern-
varme- og fjernkølingssystemer, med en samlet varme- og
køleproduktion på mere end 5 MW, som ikke opfylder ef-
fektivitetskriterierne i artikel 26, stk. 1, skal udarbejde en
plan for, hvordan anlægget kommer til at opfylde effektivi-
tetskriterierne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at direk-
tivets artikel 26, stk. 5 og 6, stk. 7, litra b-d, stk. 8, litra b og
c, samt stk. 12, bedst implementeres på bekendtgørelsesni-
veau ved bemyndigelsesbestemmelser i henholdsvis varme-
forsyningsloven og fjernkølingsloven.
3.9.4. Den foreslåede ordning
Med henblik på implementering af det omarbejdede ener-
gieffektivitetsdirektivs artikel 26 foreslås det, at der indføres
nye bestemmelser i varmeforsyningsloven og fjernkølings-
loven.
Det foreslås, at der indsættes nye bestemmelser i §§ 23 p, 23
q og 23 r i varmeforsyningsloven og nye bestemmelser i §§
4 a og 4 b i fjernkølingsloven.
Det foreslås at ophæve § 4 a i varmeforsyningsloven om, at
klima-, energi- og forsyningsministeren godkender projekter
vedrørende etablering af nye og omfattende renovering af
eksisterende anlæg, der hovedsagelig leverer energi til andre
formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt
vand og har en samlet indfyret termisk effekt på over 20
MW. Den foreslåede ændring vil skulle ses i sammenhæng
med den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 23
q om, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om cost-benefit-analyser for udnyttelse af overskud-
svarme, herunder regler om hvornår og for hvilke anlæg
cost-benefit-analyserne skal udarbejdes, analysernes indhold
og godkendelse, samt regler om indsamling og offentliggø-
relse af oplysninger om cost-benefit-analyserne.
Det foreslås, at der indføres nye bemyndigelsesbestemmel-
ser i § 23 p i varmeforsyningsloven og en ny § 4 a i
fjernkølingsloven, hvorefter det foreslåes at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, hvilke krite-
rier et fjernvarme- eller fjernkølingssystem skal overholde
for at være effektivt, og hvornår disse kriterier skal være
opfyldt. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om, at operatører af fjernkølingssystemer, der ikke
overholder regler fastsat i medfør af 1. pkt., vil skulle ud-
arbejde en plan herfor, herunder regler om godkendelse af
planen m.v.
Formålet med de foreslåede bestemmelser er at give klima-,
energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsæt-
te regler, der gennemfører det omarbejdede energieffektivi-
tetsdirektivs artikel 26, stk. 1 og 4. Dette forudsætter, at
reglerne om energieffektivitetskriterier, der fastsættes efter
denne bemyndigelse, skal svare til kriterierne fastsat i direk-
tivets artikel 26, stk. 1, litra a-f.
De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser vil medføre, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler, der muliggør implementeringen af det omarbejdede
energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 5. Heraf følger, at
operatører af eksisterende private eller kommunale fjernvar-
me- eller fjernkølingssystemer med en samlet varme- eller
køleproduktion på over 5 MW, som ikke opfylder kriterierne
for at være effektive, skal udarbejde en plan for, hvordan
systemerne kan blive effektive. Det er forventningen, at en
relevant myndighed, f.eks. kommunalbestyrelsen, vil skulle
godkende planen, herunder påse, at de formelle betingelser
er opfyldt. Det forventes ikke, at der vil blive fastsat regler
om en materiel efterprøvelse af planens indhold.
Endelig vil de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser med-
føre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne
fastsætte regler om, at den pågældende plan – i overens-
49
stemmelse med det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs
artikel 26, stk. 5, – vil skulle udarbejdes hvert 5. år, og at det
første 5-årige interval skal regnes fra den 1. januar 2025.
Det foreslås at indføre nye bemyndigelsesbestemmelser i §
23 q i varmeforsyningsloven og en ny § 4 b i fjernkølings-
loven, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter regler om udarbejdelsen af cost-benefit-analyser,
herunder regler om hvornår og for hvilke anlæg cost-bene-
fit-analyserne skal udarbejdes, analysernes indhold og god-
kendelse. Formålet med de foreslåede bestemmelser er at
muliggøre implementeringen af det omarbejdede energief-
fektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 7, om udarbejdelsen af
cost-benefit-analyser på anlægsniveau.
Det er forventningen, at de nærmere regler om cost-bene-
fit-analyser vil tage udgangspunkt i det omarbejdede ener-
gieffektivitetsdirektivs bilag XI, der beskriver kravene til
cost-benefit-analysens form, indhold og formål. Analysen
baseres på en beskrivelse af det planlagte anlæg og de
anlæg, det sammenlignes med, og den kan f.eks. omfatte
eventuel varmekapacitet, brændselstype, planlagt anvendel-
se, antallet af planlagte driftstimer pr. år, beliggenhed og
varmebehov. Ved vurdering af udnyttelse af overskudsvarme
skal analysen tage hensyn til, om det er hensigtsmæssigt at
udnytte overskudsvarmen direkte, eller om en opgradering
heraf til højere temperaturer er nødvendig eller begge de-
le. Analysen vil også skulle indeholde en finansiel analyse,
der viser faktiske pengestrømstransaktioner som følge af in-
vesteringer i og drift af de enkelte anlæg. Det er forventnin-
gen, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at cost-bene-
fit-analysen skal godkendes, herunder om forudsætningerne
for godkendelse. Det forventes ikke, at der vil blive fastsat
regler om en materiel efterprøvelse af cost-benefit-analysens
indhold. Det foreslås i § 4 b, stk. 2, at klima-, energi- og
forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
indsamling og offentliggørelse af oplysninger om cost-bene-
fit-analyser.
Det er forventningen, at der i medfør af gældende bemyn-
digelsesbestemmelser i henholdsvis varmeforsyningslovens
§ 5 og fjernkølingslovens § 6 vil blive fastsat regler om,
at et projektforslag omfattet af varmeforsyningsloven eller
fjernkølingsloven, der udarbejdes på baggrund af en cost-be-
nefit-analyse efter de foreslåede regler i fjernkølingslovens
§ 4 b eller varmeforsyningslovens § 23 q, vil skulle ledsages
af den udarbejdede og godkendte cost-benefit-analyse.
Endeligt foreslås det at indføre en ny bemyndigelsesbestem-
melse i § 23 r i varmeforsyningsloven, hvorefter klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om data-
centres udnyttelse af overskudsvarme eller andre former for
genvinding af overskudsvarme. Det vil f.eks. kunne være
krav om, at overskudsvarmen vil skulle udnyttes i et nærlig-
gende fjernvarmenet.
De foreslåede opgaver, som vil skulle varetages af klima,
energi- og forsyningsministeren, og de foreslåede bemyndi-
gelser til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes
delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsen.
3.10. Fejlrettelse af straffebestemmelse i lov om Led-
ningsejerregistret
3.10.1. Gældende ret
Det fremgår af LER-lovens § 27, stk. 1, nr. 2, at medmindre
strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at
forespørge om ledningsoplysninger i Ledningsejerregistret,
jf. § 8, stk. 1. Bestemmelsens hensigt er at strafbelægge
en graveaktørs manglende overholdelse af forespørgselsplig-
ten, hvilket også følger af forarbejderne til lov nr. 564 af
10. maj 2022 om Ledningsejerregistret, jf. Folketingstidende
2021-22, tillæg A, L 110, som fremsat, s. 63.
3.10.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at det er nødvendigt at rette fejlhenvisningen til § 8, stk. 1, i
§ 27, stk. 1, nr. 2, således, at der på korrekt vis henvises til §
7, stk. 1.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der henvises til §
7, stk. 1, da det følger af ordlyden af § 27, stk. 1, nr. 2, at
det er den manglende overholdelse af forespørgselspligten,
der kan straffes med bøde. Forespørgselspligten følger af
LER-lovens § 7, stk. 1.
Der er ved udformningen af den foreslåede ændring ikke
tiltænkt ændringer til den oprindelige intention bag LER-lo-
ven, som for straffebestemmelsen er en videreførelse af tid-
ligere ret, eller ændringer i praksis.
Formålet med den ændrede henvisning er således alene en
fejlrettelse af henvisningen til § 8, stk. 1, så der på korrekt
vis henvises til den bestemmelse, der regulerer forespørg-
selspligten for graveaktøren.
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven
Behandling af personoplysninger er i almindelighed regule-
ret i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Administrationen af de regler, der vil kunne fastsættes i
medfør af lovforslaget, vil i mindre omfang medføre be-
handling af almindelige personoplysninger. Det vil navnlig
dreje sig om regler, der vil kunne fastsættes med hjemmel
i de foreslåede bemyndigelser i lovforslagets § 1, nr. 9, og
§ 4, nr. 2 og 5, til brug for opgørelse af energiforbrug og
vandforbrug for visse typer af beboelsesbygninger.
De nævnte bemyndigelser foreslås for at muliggøre imple-
mentering af forpligtelsen i det omarbejdede energieffekti-
vitetsdirektivs artikel 6, stk. 5, om udarbejdelse og offent-
liggørelse af en fortegnelse over offentlige bygninger. Det
følger af direktivet, at der skal udarbejdes og offentliggøres
50
en fortegnelse over opvarmede og/eller afkølede bygninger
med et samlet nytteetageareal over 250 m2, der ejes eller be-
nyttes af offentlige organer. Fortegnelsen skal som minimum
indeholde oplysninger om bygningens etageareal i m2, det
årligt målte forbrug af varme, køling, elektricitet og varmt
vand, når data om årligt målte forbrug af varme, køling,
elektricitet og varmt vand er tilgængelige, samt bygningens
energimærke.
Der vil med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser kunne
fastsættes regler om indberetning, indhentning og offentlig-
gørelse af energi- og vand forbrug, adresse, ejerskabsforhold
og andre bygningsoplysninger. Oplysninger om energi- og
vandforbrug, adresse, ejerskabsforhold og andre bygnings-
oplysninger vil kunne medføre behandling af oplysninger
om beboelsesbygninger, der er ejet eller lejet af offentlige
organer, f.eks. ældreboliger, sociale botilbud og plejehjem.
Det forventes, at Energistyrelsen vil behandle oplysninger
om energi- og vandforbrug, adresse, ejerskabsforhold og
andre bygningsoplysninger, f.eks. om matrikelnummer, byg-
ningsstørrelse og energimærkning. Det er hensigten, at ind-
hentning af data så vidt muligt foretages ved eksisterende
datakilder som BBR-registreret. Det kan også blive aktuelt
at behandle oplysninger som følge af indberetninger fra
offentlige organer, såfremt tilstrækkelige data ikke kan ind-
hentes fra allerede tilgængelige datakilder.
For beboelsesbygninger, der ejes, lejes eller bruges af of-
fentlige organer, vurderes det i visse tilfælde, at behandlin-
gen af oplysninger om energi- og vandforbrug, adresse,
ejerskabsforhold og andre bygningsoplysninger, f.eks. om
matrikelnummer, bygningsstørrelse og energimærkning vil
kunne udgøre behandling af personoplysninger, f.eks. ved
mindre bygninger over 250 m2 med få beboere. Ved offent-
liggørelse af det faktisk målte energiforbrug for sådanne
beboelsesbygninger forudsættes det, at oplysningerne alene
vil offentliggøres efter aggregering af forbruget for hele
bygningen, og at de kun vil offentliggøres, såfremt der
på tidspunktet for aggregeringen er flere beboere på adres-
sen. Dette henset til, at offentliggørelse af en bestemt fysisk
persons energi- og vandforbrug som følge af direktivets for-
pligtelse om at føre en offentlig fortegnelse over offentligt
ejede og lejede bygninger ikke vurderes at ville være pro-
portionel. Aggregering af oplysningerne kan både foretages
af modtagende enhed forud for offentliggørelse eller af den
afsendende offentlige institution m.v. Hvilken enhed, der fo-
retager aggregeringen, vil bero på den samlede administra-
tion af offentliggørelsen og af hensynet til dataminimering.
Herudover forventes lovforslaget at kunne omfatte behand-
ling af personoplysninger i forbindelse med den generelle
sagsbehandling af de udmøntede regler. Det vil kunne om-
fatte databehandling i forbindelse med opgørelser, opdeling
af datagrundlag og beregninger, forbrugerrettigheder samt
som led i tilsyn og håndhævelse af regler, som foreslås med
lovforslaget.
Det vil f.eks. kunne være efter regler, som vil kunne fastsæt-
tes efter den foreslåede § 1, nr. 21, om tilsyn og påbud med
blandt andet krav om indberetning af energi- og vandforbrug
og anvendelse af princippet om energieffektivitet først. Det
vil f.eks. også kunne være efter regler, som vil kunne fast-
sættes efter de foreslåede § 1, nr. 3, § 2, nr. 8 og 9, og § 3,
nr. 6, 7, 10 og 11, om blandt andet kontraktlige rettigheder,
tilsyn og påbud på fjernvarme- og fjernkølingsområdet.
Det forventes, at der ved databehandling efter regler, som
vil kunne fastsættes efter de foreslåede bestemmelser, vil
kunne blive behandlet personoplysninger om bygningsejere
og andre forbrugere samt enkeltmandsvirksomheder såsom
om navn, adresse, kontaktoplysninger og andre almindelige
personoplysninger, som måtte være af betydning for sagsbe-
handlingen.
Det vurderes, at de ovennævnte behandlinger af personop-
lysninger vil være nødvendige for, at Energistyrelsen, var-
medistributionsvirksomheder og fjernkølingsvirksomheder
vil kunne udføre de opgaver, som implementeringen af det
omarbejdede energieffektivitetsdirektiv vil medføre.
Behandlingsgrundlaget for behandling af personoplysninger
efter regler udstedt i medfør af lovforslagets § 1, nr. 3, 9 og
21, § 2, nr. 8 og 9, § 3, nr. 6, 7, 10 og 11, og § 4, nr. 2
og 5, vil være databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
1, litra c, jf. stk. 2 og 3, hvorefter behandling er nødvendig
for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den da-
taansvarlige, eller artikel 6, stk. 1, litra e, jf. stk. stk. 2 og 3,
hvorefter behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af
en opgave i samfundets interesse eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt.
Det vurderes med hensyn til den foreslåede § 1, nr. 9, og
§ 4, nr. 2 og 5, at behandling vil kunne ske efter databe-
skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e. Efter
de foreslåede bemyndigelser vil der kunne fastsættes regler,
hvorefter behandling er enten nødvendig for at overholde
en retlig forpligtelse, eller behandlingen vil være nødvendig
af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse
eller henhører under offentlig myndighedsudøvelse.
Det vurderes med hensyn til den foreslåede § 1, nr. 21,
at behandling vil kunne ske efter databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 6, stk. 1, litra e. Efter de foreslåede bemyndigel-
ser vil der blandt andet kunne fastsættes regler om tilsyn og
håndhævelse af regler, som foreslås med lovforslaget.
Det vurderes med hensyn til de foreslåede § 1, nr. 3, § 2,
nr. 8 og 9, og § 3, nr. 6, 7, 10 og 11, at behandling vil
kunne ske efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
1, litra c og litra e. Efter de foreslåede bemyndigelser vil
der blandt andet kunne fastsættes regler om, at varmedistri-
butionsvirksomheder og fjernkølingsleverandører skal give
forbrugeren adgang til en række oplysninger, jf. blandt andet
det omarbejdede energieffektivitets artikel 21. De foreslåede
bemyndigelser indebærer desuden, at der blandt andet vil
kunne fastsættes regler om tilsyn og håndhævelse af de reg-
51
ler, som udstedes om forbrugs- og faktureringsoplysninger,
samt om kontrakter, forbrugerrelaterede oplysninger m.v.
Det er Klima- Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at den forventede behandling af personoplysninger vil være
nødvendig og proportional i forhold til de legitime mål,
der forfølges, idet behandlingen vil være nødvendig til efter-
levelse af forpligtelserne i det omarbejdede energieffektivi-
tetsdirektivs artikel 6, stk. 5. Det forudsættes generelt, at
myndighederne iagttager reglerne i databeskyttelsesforord-
ningen og databeskyttelsesloven, herunder de databeskyttel-
sesretlige principper i forordningens artikel 5 og reglerne
om oplysningspligt over for den registrerede i artikel 13 og
14.
5. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål
Lovforslaget vurderes ikke at have direkte konsekvenser af
betydning for opfyldelsen af FN’s verdensmål, idet der pri-
mært foreslås fastsat bemyndigelsesbestemmelser. Udmønt-
ningen af visse af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser
samt øvrige bestemmelser vurderes at kunne have konse-
kvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål. Det fremgår af
punkterne herunder. De øvrige dele af lovforslaget vurderes
ikke at have konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdens-
mål.
5.1. Indberetning og offentliggørelse af det offentliges ener-
gi- og vandforbrug og renoveringer m.v.
Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil kunne
have positive konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdens-
mål nr. 7 om bæredygtig energi, navnlig delmål 7.3 om, at
den globale hastighed for forbedring af energieffektiviteten
skal fordobles inden 2030. Udmøntning af den foreslåede
bemyndigelse om, at der vil kunne fastsættes regler om at
tilskynde til at tage hensyn til CO2-emissioner vil kunne
have positive konsekvenser for opfyldelse af FN᾽s verdens-
mål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion, navnlig
delmål 12.7 om, at der skal fremmes bæredygtig offentlig
indkøbspraksis i overensstemmelse med nationale politikker
og prioriteter.
5.2. Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud
Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil kunne ha-
ve positive konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål
nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion, navnlig delmål
12.7 om at fremme en bæredygtig offentlig indkøbspraksis i
overensstemmelse med nationale politikker og prioriteter.
5.3. Ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling
De foreslåede bestemmelser om, at rådet vil skulle kunne
rådgive om tiltag målrettet lavindkomsthusholdninger med
en vis energibyrde, vil kunne have positive konsekvenser for
opfyldelsen af FN’s verdensmål nr. 1 om at afskaffe fattig-
dom, nr. 10 om mindre ulighed, nr. 13 om klimaindsats, og
særligt nr. 7 om bæredygtig energi, herunder delmål 7.1 om
at sikre universel adgang til pålidelig og moderne energifor-
syning til en overkommelig pris inden 2030.
5.4. Identificering og prioritering af sårbare grupper i aktivi-
teter om fremme af energieffektivitet
Afhængig af bemyndigelsernes endelige udmøntning vil de
potentielt kunne have positive konsekvenser for opfyldelsen
af FN’s verdensmål nr. 1 om at afskaffe fattigdom, nr. 10
om mindre ulighed, nr. 13 om klimaindsats og særligt nr.
7 om bæredygtig energi, herunder delmål 7.1 om at sikre
universel adgang til pålidelig og moderne energiforsyning til
en overkommelig pris inden 2030.
5.5. Finansierings-, informations- og tekniske aktiviteter til
fremme af energieffektivitet
Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil potentielt
kunne have positive konsekvenser for verdensmål nr. 13 om
klimaindsats, herunder særligt for delmål 13.2 om tiltag mod
klimaforandringer som skal integreres i nationale politikker,
strategier og planlægning, da formålet med lovforslaget er at
fremme energieffektivitet.
5.6. Kommunale planer for køleforsyning og godkendelse af
projekter om fjernkøling
Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil kunne
have positive konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdens-
mål nr. 7 om bæredygtig energi, herunder delmål 7.1.2 og
7.2.1., nr. 9, om industri, innovation og infrastruktur her-
under delmål 9.4.1., og nr. 13 om klimaindsats, herunder
delmål 13.2.1.
5.7. Energieffektivisering af fjernvarme- og fjernkølingssy-
stemer samt cost-benefit-analyser
Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil kunne ha-
ve positive konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål
nr. 7 om bæredygtig energi, herunder delmål 7.1.2 og 7.2.1.,
nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion, herunder delmål
12.2 og nr. 13 om klimaindsats, herunder delmål 13.2.1.
6. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Lovforslaget vurderes ikke at have direkte regionale konse-
kvenser af betydning, idet der primært foreslås fastsat be-
myndigelsesbestemmelser. Udmøntningen af de foreslåede
bemyndigelser om identificering og prioritering af sårbare
grupper i aktiviteter om fremme af energieffektivitet vil
dog kunne have regionale konsekvenser, herunder for land-
distrikter.
Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil potentielt
kunne få regionale konsekvenser, da sårbare grupper ikke er
geografisk jævnt fordelt.
7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have direkte økonomiske kon-
52
sekvenser og implementeringskonsekvenser af betydning for
det offentlige, idet der primært foreslås fastsat bemyndigel-
sesbestemmelser. Udmøntningen af visse af de foreslåede
bemyndigelser samt visse øvrige bestemmelser vurderes at
kunne have økonomiske konsekvenser og implementerings-
konsekvenser for det offentlige. Det fremgår af punkterne
herunder.
7.1. Indberetning og offentliggørelse af det offentliges ener-
gi- og vandforbrug og renoveringer m.v.
Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil kunne
have økonomiske og implementeringsmæssige konsekven-
ser for staten, regioner og kommuner ved administration
forbundet med indberetning og høring m.v. Udmøntningen
af de foreslåede bemyndigelser vil også kunne have økono-
miske og implementeringsmæssige konsekvenser for selska-
ber, institutioner og foreninger m.v., såfremt udgifterne ved
deres virksomhed overvejende dækkes af statslige regionale
eller kommunale midler, eller de ved eller i henhold til lov
har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens,
en regions eller kommunes vegne, samt virksomheder, der
ejes af staten, regioner eller kommuner eller hvor staten,
regioner eller kommuner har bestemmende indflydelse ved
administration forbundet med indberetning og høring m.v.
Dertil kan der forventes mindre udgifter for staten til un-
derstøttende tiltag ved vejledning og information samt til
kontrol og sanktionering. Endvidere forventes det at inde-
bære udarbejdelse af nyt vejledende og understøttende mate-
riale. Yderligere forventes mindre omkostninger forbundet
med etablering af en ny ordning om indhentning af oplys-
ninger om det offentliges energiforbrug, som forventes at
skulle varetages af Energistyrelsen. Den endelige vurdering
af de økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige vil foreligge ved udmøntning af de
foreslåede bemyndigelser.
7.2. Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud
Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser ved nye ud-
videde krav til energieffektivitet m.v. i offentlige udbud vur-
deres ikke generelt at medføre økonomiske konsekvenser
af betydning for kommuner, regioner, eller staten. Det vur-
deres ud fra de forventede besparelser, som energieffektive
indkøb, herunder produkter, vil levere over tid, at krav til
energieffektivitet i offentlige udbud ikke vil medføre øgede
økonomiske omkostninger samlet set for offentlige ordregi-
vere. Udmøntende energieffektivitetskrav til bygninger vur-
deres dog umiddelbart at kunne medføre visse omkostninger
for staten, kommuner og regioner som offentlige ordregive-
re, hvor udbud er snævert begrænsede til f.eks. bestemte
geografiske beliggenheder. Dertil kan der forventes mindre
udgifter for staten til understøttende tiltag ved vejledning og
information samt til kontrol og sanktionering.
Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser forventes
at kunne føre til mindre implementeringskonsekvenser for
kommuner, regioner og staten. Det vurderes blandt andet at
kunne omfatte opkvalificering af kompetencer hos offentlige
ordregivere med hensyn til de nye udbudskrav. Endvidere
forventes det for staten at indebære udarbejdelse af nyt vej-
ledende og understøttende materiale samt mindre omkost-
ninger forbundet med etablering af en ny ordning om tilsyn
og håndhævelse af de nye udbudskrav.
7.3. Ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling
De foreslåede bestemmelser om blandt andet en forventet
udvidelse af rådgivningsmulighederne vil på sigt kunne
medføre marginalt forøgede udgifter for staten, og det kan
ligeledes på sigt medføre marginalt positive administrative
konsekvenser for staten, at processen for udpegning af med-
lemmer af rådet forenkles.
Bestemmelsen forventes ikke at medføre implementerings-
mæssige konsekvenser for regioner og kommuner.
7.4. Anvendelse af princippet om energieffektivitet først
Ved udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil der
kunne forekomme økonomiske konsekvenser for staten for-
bundet med overvågningen af anvendelsen af princippet om
energieffektivitet først. Endvidere forventes, at der vil være
implementeringskonsekvenser på ca. 0,5 mio. kr. for staten
til udvikling af cost-benefit-metoder, som Danmark er for-
pligtet til at stille til rådighed for de aktører, der omfattes af
krav om anvendelse af energieffektivitet først princippet.
Udmøntning af de foreslåede bemyndigelser vil yderligere
kunne medføre implementeringskonsekvenser for stat, re-
gioner og kommuner i det omfang, at planer, politikker eller
investeringsbeslutninger, der vedtages af en offentlig myn-
dighed, vil blive omfattet af krav om at anvende princippet
om energieffektivitet først. Såfremt anvendelsen af princip-
pet fører til, at mere energieffektive løsninger prioriteres, vil
det kunne føre til økonomiske besparelser.
Den endelige vurdering af de økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regio-
ner vil foreligge ved udmøntning af de foreslåede bemyndi-
gelser.
Med hensyn til den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte
regler om princippet om energieffektivitet først i eldistribu-
tion og eltransmission vil udmøntningen af den foreslåede
bemyndigelse have begrænsede økonomiske- og implemen-
teringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner. Over-
vågning og kontrol i relation til princippet om energieffekti-
vitet først i netudvikling og –planlægning inkluderes bedst
i forbindelse med proces og godkendelse af Energinets og
netvirksomhedernes udviklingsplaner. Energieffektivitet er
et hensyn, som i høj grad er en del af overvejelserne i
forbindelse med netudvikling og en allerede eksisterende
opgave.
Med hensyn til den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte
regler om energieffektivitet i gasdistribution og gastransmis-
sion vil udmøntningen have begrænsede økonomiske og im-
53
plementeringskonsekvenser for kommuner, regioner og sta-
ten. Selvom udviklingsplanerne sendes til Energistyrelsen,
og Energistyrelsen får mulighed til at stille spørgsmål og
bede om, at planer bliver ændret, er det en opgave, som
Energistyrelsen allerede udfører. Den eneste forskel efter
udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil være, at
overvejelser om princippet om energieffektivitet først skal
inkluderes. Det betyder, at Energistyrelsen får et ekstra ele-
ment at tage i betragtning, når de læser udviklingsplanerne.
7.5. Forbrugerrettigheder på fjernvarme- og fjernkølingsom-
rådet
Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil have øko-
nomiske konsekvenser for staten. Efterlevelse af kravet om
forbrugerrettigheder vil skulle sikres gennem et tilsyn, som
forventes udført af Energistyrelsen. Det skønnes, at omkost-
ningerne forbundet med varetagelsen af tilsynet hos Energi-
styrelsen vil udgøre omkring 0,5 mio. kr. årligt til etablering
af tilsynsordningen og til efterfølgende administration og
udførelse af selve tilsynet. Udmøntningen af de foreslåede
bemyndigelser forventes ikke at have økonomiske konse-
kvenser for regioner eller kommuner samt implementerings-
konsekvenser for staten, regioner eller kommuner.
7.6. Kommunale planer for køleforsyning og godkendelse af
projekter om fjernkøling
Forslaget om at ændre fjernkølingslovens § 5, stk. 2, fra
»fjernkølingsanlæg med kølekapacitet på over 20 MW« til
»kommunale fjernkølingsanlæg med en indfyret effekt på
over 20 MW og private fjernkølingsanlæg uanset indfyret
effekt« kan medføre en begrænset større sagsbyrde for kom-
muner. Dog vurderes det, at det i praksis vil være en meget
begrænset, hvis nogen, øget byrde for kommunerne.
Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil have øko-
nomiske konsekvenser for kommuner og staten. Det skyl-
des, at kommunerne pålægges at udarbejde kommunale pla-
ner for køleforsyning, og at Energistyrelsen pålægges at
godkende private fjernkølingsprojekter. Den endelige vurde-
ring af de økonomiske konsekvenser for kommuner vil fore-
ligge ved udmøntning af de foreslåede bemyndigelser. Det
er ikke muligt at kvantificere de økonomiske konsekven-
ser forbundet med Energistyrelsens godkendelse af private
fjernkølingsprojekter, da antallet af nye projekter ikke ken-
des. Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser forven-
tes ikke at have implementeringskonsekvenser for staten,
regioner og kommuner samt økonomiske konsekvenser for
regioner.
7.7. Energieffektivisering af fjernvarme- og fjernkølingssy-
stemer samt cost-benefit-analyser
Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil have øko-
nomiske konsekvenser for staten. Energistyrelsen vil skul-
le sagsbehandle og godkende cost-benefit-analyser, hvilket
vil kræve administrative ressourcer. Det skønnes, at om-
kostninger forbundet med sagsbehandling og godkendelse
af cost-benefit-analyser vil stige med yderligere ca. 0,25
årsværk årligt i Energistyrelsen. Operatører af eksisterende
private eller kommunale fjernvarme- eller fjernkølingssyste-
mer med en samlet varme- eller kuldeproduktion på over
5 MW, som ikke opfylder kriterierne for at være effektive,
skal udarbejde en plan for, hvordan systemerne kan blive
effektive. Planen skal godkendes af en relevant myndighed,
der formentlig i udmøntningen vil være kommunalbestyrel-
sen. Den endelige vurdering af de økonomiske konsekvenser
for kommuner vil foreligge ved udmøntning af de foreslå-
ede bemyndigelser. Udmøntningen af de foreslåede bemyn-
digelser forventes ikke at have økonomiske konsekvenser
for regioner samt implementeringskonsekvenser for staten,
regioner og kommuner.
7.8. Principperne for digitaliseringsklar lovgivning
Det vurderes, at principperne for digitaliseringsklar lovgiv-
ning er fulgt i det omfang, de er relevante for lovforsla-
get. Idet de foreslåede bestemmelser med få undtagelser
udgør bemyndigelsesbestemmelser, er det først ved udmønt-
ningen, at langt de fleste konkrete regler vil fremgå. Det
bemærkes i øvrigt, at det forventes, at reglerne, i vidt om-
fang vil kunne implementeres ved brug af eksisterende sags-
behandlingssystemer og kommunikationsveje. Der vil ved
bestemmelsernes udmøntning blive lagt vægt på, at princip-
perne om digitaliseringsklar lovgivning overholdes.
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have direkte økonomiske eller
administrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet
m.v., idet der primært foreslås fastsat bemyndigelser. Ud-
møntningen af visse af de foreslåede bemyndigelser samt
visse øvrige bestemmelser vurderes at kunne have økonomi-
ske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det fremgår af punkterne herunder. De øvrige dele af lovfor-
slaget vurderes ikke at have konsekvenser herfor.
Lovforslaget vurderes ikke at påvirke virksomheders eller
iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende
nye teknologier og virksomheders muligheder for innova-
tion.
Erhvervsstyrelsens område for bedre regulering (OBR) har
bemærket, at de vurderer, at lovforslaget i sig selv ikke vil
medføre nye administrative konsekvenser for erhvervslivet,
men at det indeholder bemyndigelsesbestemmelser, som gi-
ver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som vil inde-
bære administrative konsekvenser for erhvervslivet. Dette er
især i forhold til bestemmelserne om energieffektivisering af
fjernvarme- og fjernkølingssystemer samt cost-benefit-ana-
lyser, jf. lovforslagets § 2, nr. 3 og 4, og § 3, nr. 5, som ud-
dybes i afsnit 8.5. Yderligere forventer OBR, at udmøntning
at bemyndigelser på blandt andet følgende områder vil kun-
ne have mindre administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet: indberetning og offentliggørelse af offentligt energi- og
vandforbrug og renoveringer m.v., energieffektivitet i offent-
54
lige udbud, anvendelse af princippet om energieffektivitet
først og forbrugerrettigheder.
8.1. Indberetning og offentliggørelse af det offentliges ener-
gi- og vandforbrug og renoveringer m.v.
Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil i margi-
nalt omfang kunne have økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet. Ved de foreslåede bemyndigel-
ser vil der kunne fastsættes regler for virksomheder, hvis
udgifterne til deres virksomhed overvejende dækkes af of-
fentlige midler, eller hvis de ved eller i henhold til lov har
fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelse på det offentliges
vegne, og for virksomheder, der ejes af det offentlige, eller
hvor det offentlige har bestemmende indflydelse.
Den endelige vurdering af de økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet vil foreligge ved udmøntning
af de foreslåede bemyndigelser.
8.2. Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud
Det forventes, at udmøntningen af de foreslåede bemyndi-
gelser i begrænset omfang vil kunne have økonomiske kon-
sekvenser for erhvervslivet. Reglerne vil målrettes offentlige
ordregivere, som vil omfatte visse offentlige selskaber. Ud
fra et fokus på de besparelser, som energieffektive indkøb
vil levere over tid, vurderes det dog, at krav til energieffekti-
vitet i offentlige udbud ikke vil medføre øgede økonomiske
omkostninger samlet set for de få offentlige selskaber, som
måtte blive omfattet af de kommende krav. Udmøntningen
vil endvidere indirekte kunne forventes at føre til, at marke-
der på områder, som kravene vil omfatte, vil understøttes
ved at give virksomheder, som kan byde på de skærpede
udbud, en konkurrencefordel. Virksomheder, der ikke vil
kunne leve op til de skærpede udbudskrav, kan modsat
forventes en ringere konkurrenceevne. Krav om offentliggø-
relse i udbudsprocessen vil sikre transparens. Det vurderes
ikke muligt at kvantificere konsekvenserne for erhvervslivet
mere præcist på nuværende tidspunkt.
De skærpede krav til energieffektivitet i offentlige udbud
kan ved udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser indi-
rekte føre til begrænsede administrative konsekvenser for
erhvervslivet, der vil skulle kunne dokumentere detaljer om
energieffektivitet i en given udbudsproces. Det vurderes, at
detaljer herom i forvejen ofte vil indgå i en udbudsproces
eller være lettilgængelige.
8.3. Anvendelse af princippet om energieffektivitet først
Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vurderes
eventuelt at kunne føre til mindre, ikke væsentlige økonomi-
ske og administrative konsekvenser. Mange sektorer, herun-
der byggesektoren, er allerede underlagt krav om energief-
fektivitet, hvorfor det undersøges, om der er behov for at
stille nye krav. Der vil således blive taget højde for dette
i forbindelsen med implementeringen for blandt andet at
sikre, at dobbeltregulering undgås.
Det vurderes ikke muligt at kvantificere konsekvenserne
mere præcist på nuværende tidspunkt, idet den endelige mo-
del for udmøntningen er under udarbejdelse.
Med hensyn til den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte
regler om energieffektivitet i eldistribution og eltransmission
forventes udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser kun
at have begrænsede administrative- og økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet, idet denne alene er rettet mod mo-
nopolvirksomheder og ikke det ordinære erhvervsliv. Herud-
over anses princippet om energieffektivitet først i høj grad
allerede at være omfattet af de krav, som de kollektive elfor-
syningsvirksomheder er underlagt.
Med hensyn til den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte
regler om energieffektivitet i gasdistribution og gastransmis-
sion forventes udmøntningen af de foreslåede bemyndigel-
ser kun at have begrænsede administrative og økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet. Dette skyldes, at selvom
distributions- og transmissionsselskaber skal anvende prin-
cippet i deres beslutningsprocesser vedrørende systemudvik-
ling, planlægning og investeringer, er gassystemet allerede
i høj grad effektivt, da der er minimalt energitab forstået
som metanlækage fra rørledninger. Desuden er måling og
indberetning af energitab reguleret og omfattet af forordning
(EU) 2024/1787 om overvågning og reduktion af metane-
missioner. Hertil kommer, at energieffektivitet allerede i vidt
omfang indgår som en del af de krav, distributions- og trans-
missionsselskaberne er underlagt.
8.4. Forbrugerrettigheder på fjernvarme- og fjernkølingsom-
rådet
Det vurderes, at forslaget ved bemyndigelsernes udmønt-
ning vil have mindre negative administrative konsekvenser
for erhvervslivet. Fjernvarme- og fjernkølingsvirksomheder-
ne vil formelt set få flere administrative opgaver, som
virksomhederne skal udføre i forbindelse med at sikre, at
reglerne om forbrugerrettigheder overholdes. Det vurderes
dog, at der i praksis vil være tale om få nye administrati-
ve konsekvenser, da fjernvarmevirksomhederne allerede i
overvejende grad udfører disse opgaver, og fordi der i dag
ikke eksisterer mange fjernkølingsvirksomheder sammenlig-
net med mængden af fjernvarmevirksomheder. Det vurderes,
at forslaget ved bemyndigelsernes udmøntning ikke vil have
nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
8.5. Energieffektivisering af fjernvarme- og fjernkølingssy-
stemer samt cost-benefit-analyser
Det vurderes, at forslaget ved bemyndigelsernes udmønt-
ning vil have økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet. Industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre vil, når de
opføres eller får foretaget en omfattende renovering, blive
pålagt at udarbejde en cost-benefit-analyse for at undersøge
muligheden for at udnytte overskudsvarme.
Det skønnes, at omkostningerne forbundet med at udarbejde
cost-benefit-analyser for erhvervslivet vil udgøre ca. 1,25
mio. kr. årligt i henholdsvis 2026 og 2027. Omkostninger-
55
ne vil være engangsomkostninger og skønnes med udgangs-
punkt i erfaringer fra støtteordningen udvidet rådgivning
til grundbeløbsværker og deres varmekunder at være ca.
40.000 - 50.000 kr. pr. anlæg afhængig af typen og størrel-
sen på anlægget. Det vurderes med væsentlig usikkerhed, at
der årligt er ca. 25 af den ovenfor nævnte type af anlæg,
der vil blive berørt af kravet om cost-benefit-analyse. Hertil
bemærkes, at det ikke kan kvantificeres, hvor mange nye
anlæg som planlægges opført.
Foruden de direkte økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet, vurderes det, at der vil være indirekte administrati-
ve konsekvenser forbundet med, at fjernvarme- og fjernkø-
lingssystemer, der ikke er effektive, skal udarbejde en plan
for at blive energieffektive, samt at visse anlæg skal udarbej-
de cost-benefit-analyser. Det vil forudsætte administrative
ressourcer, når en plan og en analyse skal udarbejdes. End-
videre kan det bemærkes, at eksisterende fjernkølingssyste-
mer i dag er elbaserede, hvilket anses for at være effektivt
efter definitionen. Det betyder derfor også, at der ikke for-
ventes at være økonomiske og administrative konsekvenser
for fjernkølingsvirksomheder forbundet med, at de skal ud-
arbejde en plan for at blive effektive, da de eksisterende
systemer allerede anses for at være effektive.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Udmøntningen af de foreslåede bestemmelser om forbru-
gerrettigheder på fjernvarme- og fjernkølingsområdet vur-
deres at have positive administrative konsekvenser for bor-
gerne. Det skyldes, at forbrugerne får bedre oplysning om
adgang til og brug af tjenester for varme, køling og varmt
brugsvand, hvilket formodes at formindske det administra-
tive arbejde for forbrugeren med f.eks. at tilgå faktura, for-
brugsoplysninger og betalingsmetoder m.v.
10. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have direkte klimamæssige
konsekvenser af betydning, idet der primært foreslås fastsat
bemyndigelsesbestemmelser. Udmøntningen af visse af de
foreslåede bemyndigelsesbestemmelser samt øvrige bestem-
melser vurderes at kunne have klimamæssige konsekven-
ser. Det fremgår af punkterne herunder. De øvrige dele
af lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
10.1. Indberetning og offentliggørelse af det offentliges
energi- og vandforbrug og renoveringer m.v.
Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse om tilskyn-
delse til at tage hensyn til CO2-emissioner vurderes at kunne
have positive effekter på CO2-reducerende tiltag. Det vurde-
res ikke muligt at kvantificere de klimamæssige konsekven-
ser.
10.2. Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud
Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil kunne
have begrænsede indirekte klimamæssige konsekvenser, da
der vil blive stillet skærpede krav til navnlig energieffektivi-
tet. Det vurderes ikke muligt at kvantificere de klimamæssi-
ge konsekvenser.
10.3 Ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling
De foreslåede bestemmelser vil potentielt kunne få mindre
positive klimamæssige konsekvenser, da omdrejningspunk-
tet for rådets rådgivning fremadrettet vil være energieffekti-
vitet i bred forstand.
10.4. Identificering og prioritering af sårbare grupper i akti-
viteter om fremme af energieffektivitet
Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil potentielt
kunne få mindre positive konsekvenser for klimaet, da fokus
er på aktiviteter, som fremmer energieffektivitet.
10.5. Finansierings-, informations- og tekniske aktiviteter til
fremme af energieffektivitet
Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil potentielt
kunne få mindre, positive konsekvenser for klimaet, da fo-
kus er på aktiviteter, som fremmer energieffektivitet.
10.6. Anvendelse af princippet om energieffektivitet først
med hensyn til el- og gasdistribution og el- og gastransmis-
sion
Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse om eldistri-
bution og eltransmission forventes at kunne have begræn-
sede klimamæssige konsekvenser. Fokus på energieffektivi-
tet på eldistribution og eltransmissionsområdet har positiv
effekt på klimaet. Det er ikke klart, hvor stor en effekt
udmøntningen af den foreslåede bestemmelse særskilt vil
have på klimaet, da energieffektivitet i høj grad allerede er
et hensyn taget i betragtning i forbindelse med netudvikling
og netplanlægning.
Ligeledes forventes udmøntningen af den foreslåede bemyn-
digelse om gasdistribution og gastransmission at medføre
mindre, positive klimamæssige konsekvenser. Det skyldes,
at transmissions-, distributionsselskaber og Forsyningstilsy-
net vil skulle sikre, at ny infrastruktur, tariffer og beslut-
ninger i forbindelse hermed tager hensyn til energieffekti-
vitet. Endvidere vil kravet om måling og indberetning af
nettab sikre, at metanemissioner minimeres. Det har ikke
været muligt at kvantificere de positive konsekvenser ved
klimaet for energieffektivisering af gassystemet. Det skyl-
des, at energitabet fra gassystemet allerede er meget lavt.
10.7. Kommunale planer for køleforsyning og godkendelse
af projekter om fjernkøling
Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil kunne
understøtte positive klimamæssige konsekvenser. Det for-
ventes, at det alene vil være kommuner med mere end
45.000 indbyggere, som vil blive pålagt at udarbejde køle-
planer. Kommunerne vil således blive pålagt at undersøge
bedre muligheder for deres lokale køleforsyning, herunder
bedre udnyttelse af overskudsvarme og -kulde, energi fra
56
vedvarende energikilder og energieffektivisering. Størstede-
len af kølingen i Danmark er dog allerede elbaseret, og kø-
lebehovet udgør en væsentligt mindre andel af forsynings-
behovet end varmebehovet, hvorfor effekten af kommunal
køleplanlægning ikke forventes at kunne sidestilles med ef-
fekten af kommunal varmeplanlægning.
Endvidere vil det understøttes gennem klima-, energi- og
forsyningsministerens godkendelse af projekter om fjernkø-
ling, at nye projekter om fjernkøling vil være energieffek-
tive og baseret på vedvarende energikilder. Det nye krav
om godkendelse af private fjernkølingsprojekter formodes
derfor ligeledes at kunne have positive konsekvenser for
klimaet. Det skyldes, at det er forventningen, at der vil bli-
ve fastsat regler om, at fjernkølingsprojekter kun kan blive
godkendt, hvis de efterlever definitionen på et energieffek-
tivt fjernkølingssystem fra direktivet, herunder at systemet
skal være baseret på vedvarende energikilder.
Det er ikke muligt at kvantificere de positive konsekvenser
for kommunale køleplaner, da der ikke er kendskab til, hvor-
dan kommunerne vil udarbejde deres køleplaner, herunder
hvilke konkrete projekter planerne vil involvere. Endvidere
er det ikke muligt at kvantificere de positive konsekvenser
for godkendelse af projekter om fjernkøling, da der ikke er
kendskab til, hvor mange projekter som vil blive godkendt.
10.8. Energieffektivisering af fjernvarme- og fjernkølingssy-
stemer samt cost-benefit-analyser
Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser forventes at
medføre positive klimamæssige konsekvenser. Det vurderes,
at de nye krav om en energieffektivisering af fjernvarme-
og fjernkølingssystemer vil have positive konsekvenser for
klimaet. Det skyldes, at alle nye systemer vil skulle efterleve
definitionen fra direktivet, hvor systemet enten skal baseres
på vedvarende energikilder, overskudsvarme eller kraftvar-
me. Det vil sikre, at nye systemer enten er baserede på
vedvarende energi eller bliver driftet som højeffektiv kraft-
varme, hvilket anses som energieffektivt efter definitionen i
direktivet. Afslutningsvis vil kravet om en plan for energief-
fektivisering af eksisterende systemer, der ikke allerede er
effektive, sikre, at de resterende operatører af fjernvarme-
og fjernkølingssystemer planlægger at blive effektive og
dermed planlægger, at deres produktion får en nuludledning
eller driftes som højeffektiv kraftvarme, hvilket anses som
energieffektivt.
En række nye eller renoverede anlæg vil blive pålagt at
skulle udarbejde en cost-benefit-analyse med henblik på at
undersøge muligheden for at udnytte overskudsvarme. End-
videre vil datacentre blive pålagt at udnytte overskudsvar-
men, hvis cost-benefit-analysen viser, at det er teknisk eller
økonomisk gennemførligt.
Det har ikke været muligt at kvantificere de positive konse-
kvenser for klimaet for energieffektivisering af fjernvarme-
og fjernkølingssystemer samt cost-benefit-analyser. Dette
skyldes, at det ikke kan estimeres, hvor mange nye projekter
som bliver opført, og hvor mange eksisterende systemer
som vil få foretaget en omfattende renovering. Hertil har
Energistyrelsen ikke kendskab til, hvor mange cost-benefit-
analyser, som vil blive udarbejdet, og hvor mange af disse
som efterfølgende vil vise, at det er hensigtsmæssigt at ud-
nytte overskudsvarmen, da det afhænger af den specifikke
case.
11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Udmøntningen af de foreslåede bestemmelser om kommu-
nale planer for køleforsyning og godkendelse af projekter
om fjernkøling vurderes potentielt at kunne have positive
miljø- og naturmæssige konsekvenser. Det skyldes, at kom-
munerne i deres køleplanlægning vil kunne tage højde for
deres lokale miljø- og naturområder og dermed integrere
køleproduktionen på en mere hensigtsmæssig måde. Det kan
f.eks. indebære, at de planlægger uden om udvalgte arealer,
som ellers ville være blevet negativt påvirket af køleanlæg
og -produktion, herunder at potentielle gener som støj fra en
varmepumpe undgås.
12. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder forslag til bestemmelser, der skal
muliggøre hel eller delvis implementering af en række artik-
ler i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, dvs. i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13.
september 2023 om energieffektivitet og om ændring af for-
ordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023,
nr. L 231, side 1. Det omhandler følgende artikler i direkti-
vet: artikel 3 om princippet om energieffektivitet først, arti-
kel 5 om den offentlige sektors førende rolle med hensyn til
energieffektivitet, artikel 6 om offentlige organers bygninger
som forbillede, artikel 7 om offentlige udbud, artikel 21 om
grundlæggende kontraktlige rettigheder vedrørende opvarm-
ning, køling og varmt brugsvand, artikel 24 om styrkelse og
beskyttelse af sårbare kunder og afhjælpning af energifattig-
dom, artikel 25 om opvarmning og køling – vurdering og
planlægning, artikel 26 om varme- og køleforsyning, artikel
27 om energiomformning, -transmission og -distribution og
artikel 30 om national energisparefond, finansiering og tek-
nisk støtte.
Implementeringsfristen for forpligtelserne i det omarbejdede
energieffektivitetsdirektiv er som udgangspunkt den 11. ok-
tober 2025.
De foreslåede bestemmelser vil primært udgøre bemyndi-
gelser, men med lovforslaget foreslås også bestemmelser,
som vil medføre materielle ændringer, herunder i lov om
fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasredukti-
on, i fjernkølingsloven og i varmeforsyningsloven, jf. pkt.
12.1.-12.3. Den egentlige implementering af de omhandlede
forpligtelser i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv vil
således med få undtagelser ske ved bemyndigelsesbestem-
melsernes udmøntning ved bekendtgørelse.
Det vurderes, at lovforslaget vil leve op til de fem principper
for implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Der er i
57
vurderingen navnlig lagt vægt på, at de foreslåede materielle
bestemmelser ikke forventes at gå længere, end forudsat
med det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, at regule-
ringen ikke forventes at føre til, at danske virksomheder
vil stilles dårligere i den internationale konkurrence, og at
reglerne vil træde i kraft senest muligt. Det foreslås, at
den foreslåede lov vil træde i kraft den 11. oktober 2025,
som svarer til direktivets implementeringsfrist, for at tage
højde for så sen ikrafttrædelse som muligt. Lovforslagets
ændringsforslag i § 7, som ikke omhandler implementering
af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, foreslås dog
at træde i kraft den 1. juli 2025.
Idet der er tale om et omarbejdet direktiv, er en del af di-
rektivets forpligtelser allerede implementeret i dansk ret. På
den baggrund foreslås endvidere EU-noterne til de enkelte
implementerende retsakter opdateret, så de afspejler imple-
mentering af de aktuelle gældende EU-retsakter. Ud over
de bestemmelser, som foreslås med nærværende lovforslag,
som vil implementere eller muliggøre implementering af
direktivet, er der bestemmelser i gældende ret, som vil im-
plementere direktivet, idet direktivet indeholder forpligtel-
ser, som er videreført uden ændringer til det omarbejdede
energieffektivitetsdirektiv. Endvidere er der vurderet at være
normharmoni med hensyn til direktivets artikel 29, stk. 8,
om forbud mod konkurrenceforvridende og diskrimineren-
de adfærd på markedet for energidistributører, distributions-
systemoperatører og energileverandører i detailleddet med
bestemmelser i og som følger af elforsyningsloven og gas-
forsyningsloven.
12.1. Ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås blandt andet ændringer
af Rådet for Energieffektiv Omstilling, som vil medføre, at
rådet vil kunne rådgive om aktiviteter i relation til lavind-
komsthusholdninger med en vis energibyrde, samt at rådet
vil skulle varetage rollen som ekspertnetværk i forhold til
at fremme energieffektiviteten hos denne gruppe. De nær-
mere rammer for rådgivningen vil blive fastsat i rådets for-
retningsorden, og rådgivningen forventes afgrænset af de
rammer, som er fastsat i det omarbejdede energieffektivitets-
direktiv. Denne del af lovforslaget vil således muliggøre
implementering af direktivets artikel 24, stk. 4. Den øvrige
del af forslaget om ændring af Rådet for Energieffektiv Om-
stilling har ikke baggrund i direktivimplementering.
12.2. Forbrugerrettigheder på fjernvarme- og fjernkølings-
området
Med lovforslagets § 1, nr. 3, § 2, nr. 7-9, og § 3, nr.
6-7 og nr. 10-11, foreslås bestemmelser, der implementerer
og muliggør implementering af det omarbejdede energief-
fektivitetsdirektivs artikel 21 om forbrugerrettigheder i hen-
holdsvis lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion, fjernkølingsloven og varmeforsynings-
loven. Af de foreslåede bestemmelser fremgår, at slutkun-
der vil have ret til en kontrakt med deres leverandør af
fjernvarme. Af de foreslåede bestemmelser fremgår derudo-
ver, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om slutkunders ret til en kontrakt med
deres fjernkølingsleverandør samt adgang til øvrige forbru-
gerrelaterede oplysninger til forbrugere med fordelingsmåle-
re. Bestemmelserne bemyndiger endvidere klima-, energi-
og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler ved
bekendtgørelse om tilsyn med reglernes overholdelse.
12.3. Kommunale planer for køleforsyning og godkendelse
af projekter om fjernkøling
Med lovforslagets § 2, nr. 3, foreslås bestemmelser, der
implementerer det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs
artikel 25, stk. 6, om udarbejdelse af kommunale køleplaner
i fjernkølingsloven. Det følger af den foreslåede bestemmel-
se, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om indhold m.v., hvorefter det er forventningen, at
der vil blive fastsat regler om, at det kun er kommunalbe-
styrelsen i kommuner med over 45.000 indbyggere, der
skal udføre en planlægning for køleforsyningen i kommu-
nen. Bestemmelsen bemyndiger endvidere klima-, energi-
og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om
den kommunale køleforsyningsplanlægning ved bekendtgø-
relse.
13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. oktober til
den 27. november (28 dage) været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.: 3F, Fagligt Fælles
Forbund (SiD), 92-Gruppen, A2012, ABC - Rådgivende
Ingeniører, ADB (Association Dansk Biobrændsel), Accu-
ra, Advokatpartnerselskab, Advokatrådet – Advokatsamfun-
det, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, AktiveE-
nergiforbrugere (DENFO), Affald Plus, Aluminium Dan-
mark, Ankenævnet på Energiområdet, Andel, Andel Ener-
gi, APPLiA Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og ressourceindustrien under
DI), Artelia A/S, Asfaltindustrien, Banedanmark, BAT-kar-
tellet, BattMan Energy ApS, Belysningsbranchen Danmark,
Better Energy, Biobrændselsforeningen, Biofos A/S, Biogas
Danmark, BL Danmarks Almene Boliger, Blik- og Rørar-
bejderforbundet, Brancheforening for Bygningssagkyndige
& Energikonsulenter (BFBE), Brancheforeningen Cirkulær,
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Branchefor-
eningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Branchefor-
eningen for Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranch-
en, Brunata, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa
Law, BUILD, Business Region MidtVest (BRMV), Business
Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT-kartellet),
Byggecentrum, Byggesocietetet, Bærebro A/S, Byggeska-
defonden, By og Havn, Bygherreforeningen i Danmark,
Crossbridge Energy Fredericia, Center for Electric Power
and Energy (DTU), Center for Beredskabskommunikation
(CFB), Center for Offentlig Innovation, CEPOS, Cerius,
Cevea, Centrica Energy Trading A/S, CO-industri, Conci-
to, COWI, Copenhagen Infrastructure Partners, Copenhagen
Merchants, Crossbridge Energy Fredericia, DCA - Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug, DAKOFA, Dana Petro-
58
leum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologi-
fond), Danish Cable Protection Commitee, DKCPC, Dansk
halm, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Jægerfor-
bund, Danmarks Frie Forskningsfond | Samfund og Erhverv,
Danmarks Miljøportal, Danmarks Naturfredningsforening,
Danske Rederier, Danmarks Skibskredit, Danmarks Tekni-
ske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Ar-
bejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Danske Byggecen-
tre, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendoms-
mæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Manage-
ment (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk
Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri (DI), Dansk IT,
DI Dansk Byggeri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk
Ledningsejerforum, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk
Metal, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk Methanolfor-
ening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Møllerforening, Dansk
Offshore, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening,
Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Told- og
Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk
Varefakta Nævn, Dansk Vejforening, Danske Advokater,
Danske Anlægsgartnere, Dansk Annoncørforening, Danske
Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Beredska-
ber, Danske Havne (DH), Danske kloakmestre, Danske Ma-
ritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører (DME),
Danske Mediedistributører, Dansk Miljøteknologi, Miljø-
teknisk Brancheforening, Danske Olieberedskabslagre, Dan-
ske Regioner, Danske Tegl, Danske Vandværker, DANVA
(Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Data-
tilsynet, Dataetisk Råd, DCC Energi Naturgas, Decentral
Energi, DELTA Dansk Elektronik, Den Danske Dommer-
forening, Dansk Ornitologisk Forening (DOF BirdLife),
Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DSB,
DTU – Myndighedsbetjening, EA Energianalyse, EBO
Consult A/S, E. ON Danmark A/S, Ejendomsforeningen
Danmark, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi
Fyn, Energiforum, Energifællesskaber Danmark, Energikla-
genævnet (Nævnenes Hus), Energinet, Energisammenslut-
ningen, Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjene-
sten, Enyday, European Energy, Eurowind Energy A/S,
Evida, Everfuel, EWE Energie AG, FDM, FDO, FH - Fag-
bevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans
og Leasing, Finansforbundet, Fjernvarme Fyn, Fonden Kra-
ka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Antenneanlæg,
Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske
Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Skatteankenævn,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen
Danske Revisorer, Fors A/S, Forsikring & Pension, Forsik-
ringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Frie - A-kasse
og Fagforening, FSR Danske revisorer, GAFSAM, Gaz-sy-
stem, Geoforum Danmark, Get2Grid, GRAKOM, Green-
peace, GreenTech Advisor, Gentofte og Gladsaxe Fjernvar-
me, Green Power Denmark, GTS (Godkendt Teknologisk
service), Grundfos, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR
A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HORESTA, Håndværksrå-
det, H2 Energy Esbjerg, IBIS, Ingeniørforeningen i Dan-
mark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent
Energi, Ineos Danmark, Investering Danmark, IT-Branchen,
Justitia, Klimarådet, KommuneKredit, KL, Kommunaltek-
nisk Chefforening (KTC), Kooperationen (Den Kooperative
arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Kort- og
Landmålingsteknikernes Forening, Kraka, Kredsløb, Kræft-
ens Bekæmpelse, KU – Geografi og Geoinformatik, Kø-
benhavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug
& Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landinspektør-
foreningen, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcel-
leejere, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Lands-
foreningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Le-
derne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Penge-
institutter, Lokaltog A/S´, Mellemfolkeligt Samvirke, Me-
troselskabet I/S, Midtjyske Jernbaner A/S, Maabjerg Ener-
gy Center – MEC, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Natio-
nalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Nature
Energy, N1 A/S, Netværk For Vestegnens Fjernvarmedi-
stributionsselskaber (NetVarme), Niras, NOAH Energi og
Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nor-
disk Energirådgivning ApS, Nordjyske Jernbaner A/S, No-
reco, Norlys, NRGi Renewables A/S, NRGi Rådgivning
A/S, Nuuday, Nævnenes Hus, Oxfam Danmark, Planener-
gi, Plan og Projekt, Plesner Advokatpartnerselskab, Plastin-
dustrien, Praktiserende Landinspektørers Forening, Radius
Elnet A/S, Rambøll, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i
Danmark, REO - Foreningen Reel Energioplysning, Restau-
rationsbranchen.dk, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Rådet
for Bæredygtig Trafik, Rådet for grøn omstilling, RWE Re-
newables Denmark A/S, SEGES, Serviceforbundet, Siemens
Gamesa, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranch-
en i Danmark, SMVdanmark, Solar Lightning Consultants
ApS , Skatterevisorforeningen - Skattefaglig Forening, Sy-
nergi, Substain, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk In-
stitut, Teleindustrien, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII,
Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvaren-
de Energi, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers,
Brancheforening, Verdens Skove, VEKS, VisitDenmark,
Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Ver-
densnaturfonden, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening,
Øresundsbron, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Ener-
gicenter, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, og samtli-
ge kommuner og regioner.
14. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Der vurderes at være marginalt positive
økonomiske konsekvenser ved ændring af
Ved udmøntning vurderes der at være følgen-
de konsekvenser ved lovforslagets dele om:
59
Rådet for Energieffektiv Omstilling (sta-
ten).
Herudover vurderes lovforslagets øvrige
dele at have ingen konsekvenser.
– Forbrugerrettigheder på fjernvarme- og
fjernkølingsområdet (ca. 0,50 mio. kr. år-
ligt for staten)
– Energieffektivisering af fjernvarme- og
fjernkølingssystemer samt cost-benefit-
analyser (ca. 0,25 ÅV årligt for staten)
Endvidere vurderes der at være mindre konse-
kvenser ved udmøntning af lovforslagets dele
om:
– Indberetning og offentliggørelse af det of-
fentliges energi- og vandforbrug og reno-
veringer m.v. (staten, regioner og kommu-
ner)
– Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud
(staten, regioner og kommuner)
– Anvendelse af princippet om energieffekti-
vitet først (staten, kommuner og regioner)
– Kommunale køleplaner og godkendelse af
projekter om fjernkøling for kommuner og
staten
Herudover vurderes lovforslagets øvrige dele
at have ingen konsekvenser.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Der vurderes at være ingen konsekvenser
ved lovforslaget.
Ved udmøntning vurderes der at være mindre
konsekvenser ved lovforslagets dele om:
– indberetning og offentliggørelse af det of-
fentliges energi- og vandforbrug og reno-
veringer m.v. (staten, regioner og kommu-
ner)
– Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud
(staten, regioner og kommuner)
– Anvendelse af princippet om energieffekti-
vitet først (staten, regioner og kommuner)
Herudover vurderes der at være ingen konse-
kvenser ved øvrige dele af lovforslaget.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ved udmøntning vurderes der at være min-
dre konsekvenser ved lovforslagets del om
energieffektivitet m.v. i offentlige udbud
Herudover vurderes der at være ingen kon-
sekvenser ved øvrige dele af lovforslaget.
Ved udmøntning vurderes der at være følgen-
de konsekvenser ved lovforslagets dele om:
– Energieffektivisering af fjernvarme- og
fjernkølingssystemer samt cost-benefit-
analyser (ca. 1,25 mio. kr. årligt i 2026
og 2027)
Endvidere vurderes der at være mindre konse-
kvenser ved udmøntning af lovforslagets dele
om:
– Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud
– Anvendelse af princippet om energieffekti-
vitet først
Herudover vurderes lovforslagets øvrige dele
at have ingen konsekvenser.
60
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Der vurderes at være ingen konsekvenser
ved lovforslaget.
Ved udmøntning vurderes der at være mindre
konsekvenser for lovforslagets dele om:
– Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud
– Anvendelse af princippet om energieffekti-
vitet først
– Forbrugerrettigheder på fjernvarme- og
fjernkølingsområdet
– Energieffektivisering af fjernvarme- og
fjernkølingssystemer samt cost-benefit-
analyser
Herudover vurderes lovforslagets øvrige dele
at have ingen konsekvenser.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ved udmøntning vurderes der at være min-
dre konsekvenser ved forbrugerrettigheder
på fjernvarme- og fjernkølingsområdet.
Herudover vurderes lovforslagets øvrige
dele at have ingen konsekvenser.
Der vurderes at være ingen konsekvenser ved
lovforslaget.
Klimamæssige konsekvenser Ved udmøntning vurderes der at være min-
dre konsekvenser ved lovforslagets dele
om:
– Indberetning og offentliggørelse af det
offentliges energi- og vandforbrug og
renoveringer m.v.
– Energieffektivitet m.v. i offentlige ud-
bud
– Ændring af Rådet for Energieffektiv
Omstilling
– Identificering og prioritering af sårba-
re grupper i aktiviteter om fremme af
energieffektivitet
– Finansierings-, informations- og tekni-
ske aktiviteter til fremme af energieffek-
tivitet
– Anvendelse af princippet om energief-
fektivitet først
– Kommunale køleplaner og godkendelse
af projekter om fjernkøling
– Energieffektivisering af fjernvarme- og
fjernkølingssystemer samt cost-benefit-
analyser
Herudover vurderes der at være ingen kon-
sekvenser ved de øvrige dele af lovforsla-
get.
Der vurderes at være ingen konsekvenser ved
lovforslaget.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ved udmøntning vurderes der at være min-
dre konsekvenser ved kommunale kølepla-
ner og godkendelse af projekter om fjern-
køling.
Herudover vurderes der at være ingen kon-
sekvenser ved de øvrige dele af lovforsla-
get.
Der vurderes at være ingen konsekvenser ved
lovforslaget.
Forholdet til EU-retten Med lovforslaget foreslås bestemmelser, som vil muliggøre implementering af hele eller
61
dele af følgende artikler i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv: artikel 3, 5-7, 21,
24-27, og 30.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved imple-
mentering af ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den gældende fodnote til titlen til lov om fremme af effek-
tiv energianvendelse og drivhusgasreduktion indeholder en
henvisning til, at loven gennemfører dele af det tidligere
energieffektivitetsdirektiv.
Det foreslås at fodnoten til titlen til lov om fremme af effek-
tiv energianvendelse og drivhusgasreduktion nyaffattes, så-
ledes at det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivi-
tet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejd-
ning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.
Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at det af fodnoten
vil fremgå, at loven indeholder bestemmelser, som gennem-
fører dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.
Til nr. 2
Det fremgår af § 5, stk. 2, i lov om fremme af effektiv ener-
gianvendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi- og
forsyningsministeren nedsætter et uafhængigt råd, som skal
bidrage til at styrke koordineringen og fremme udviklingen
af den samlede energispareindsats. Det fremgår endvidere,
at ministeren udpeger formanden og medlemmerne og fast-
sætter udvalgets forretningsorden, samt at medlemmerne
skal repræsentere aktører, interessenter og sagkyndige ved-
rørende energibesparelser.
Det foreslås at ophæve § 5, stk. 2, og i stedet indsætte
en ny § 5, stk. 2, hvoraf det fremgår, at klima-, energi-
og forsyningsministeren nedsætter et uafhængigt råd, som
skal rådgive regeringen om energieffektivitet, energibespa-
relser og relaterede emner, herunder om aktiviteter, hvorved
lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde priorite-
res. Ministeren udpeger rådets forperson, sagkyndige med-
lemmer og deltagende organisationer samt fastsætter rådets
forretningsorden.
Forslaget vil medføre, at Rådet for Energieffektiv Omstilling
videreføres, men får tilføjet nye opgaver, og at der foretages
ændringer i proceduren for udpegning af visse rådsmedlem-
mer.
Rådet for Energieffektiv Omstilling vil fortsat skulle rådgi-
ve regeringen om energibesparelser, dog ikke længere om
koordineringen af energispareindsatsen. I stedet vil rådets
rådgivning også skulle omfatte energieffektivitet. Energief-
fektivitet vil skulle forstås i bredest mulige forstand og kan
f.eks. omfatte teknologiske, økonomiske, adfærdsmæssige
og organisatoriske tiltag.
Rådet for Energieffektiv Omstilling vil med forslaget også
blive pålagt at rådgive om emner, hvor der er en kobling
til energieffektivitet, f.eks. indeklimamæssige og socioøko-
nomiske konsekvenser af energieffektivitetsaktiviteter, ener-
gibesparelser hos sårbare grupper, informationskampagner
m.v.
Med forslaget vil Rådet for Energieffektiv Omstilling skulle
yde rådgivning om aktiviteter, hvorved lavindkomsthushold-
ninger med en vis energibyrde prioriteres, hvilket sammen
med forslaget til § 5, stk. 3, jf. nedenfor, vil muliggøre
implementering af artikel 24, stk. 4, i det omarbejdede ener-
gieffektivitetsdirektiv.
På baggrund af den foreslåede bemyndigelse i § 14 c, stk.
1, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhus-
gasreduktion, jf. § 1, nr. 13, forventes der fastsat en defini-
tion af lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde,
og denne definition vil skulle anvendes i rådets rådgivning.
Aktiviteter skal forstås bredt og kan f.eks. omfatte støtte,
information, teknisk bistand og andre understøttende foran-
staltninger.
De nærmere rammer for rådgivningen vil blive fastlagt i for-
bindelse med fastsættelse af rådets forretningsorden, og det
forventes, at rådgivningen vil blive afgrænset af rammerne
i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Se nærmere
om forholdet mellem begreberne »lavindkomsthusholdnin-
ger med en vis energibyrde« og ”energifattigdom” under
pkt. 2. i de almindelige bemærkninger.
Med forslaget vil Rådet for Energieffektiv Omstilling fortsat
skulle rådgive regeringen, herunder særligt klima-, energi-
og forsyningsministeren, og rådgivningen kan f.eks. bestå i
at udarbejde analyser og anbefalinger samt forslag til hand-
leplaner, strategier, politikker og initiativer. Rådgivning vil
62
kunne ske efter direkte anmodning af klima-, energi- og for-
syningsministeren eller af rådets egen drift. Rådgivningen
er faglig og blandt andet baseret på data, forskning og øko-
nomiske modeller. Klima-, energi-, og forsyningsministeren
forpligtes ikke af rådets rådgivning, og beslutningskompe-
tencen påhviler således alene klima-, energi- og forsynings-
ministeren. Rammerne for rådets rådgivning vil blive fastsat
i rådets forretningsorden. Rådgivningen forventes primært at
omfatte danske forhold, men vil også kunne omfatte interna-
tionale forhold, herunder særligt i relation til samarbejdet i
den Europæiske Union. Energistyrelsen vil fortsat varetage
sekretariatsbetjening af rådet.
Forslaget vil medføre en ny og forenklet proces for udpeg-
ning af visse rådsmedlemmer. I dag udpeger klima-, energi-
og forsyningsministeren således alle medlemmer af rådet,
men med forslaget vil klima-, energi- og forsyningsministe-
ren alene skulle udpege rådets forperson samt de organisati-
oner, som deltager i rådet. Klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren vil også kunne udpege personer med særlig sagkyn-
dig kompetence til at deltage i rådet. Organisationer skal
forstås bredt og kan f.eks. omfatte brancheorganisationer,
universiteter og interesseorganisationer. Organisationerne vil
selv skulle indstille det konkrete medlem, som skal repræ-
sentere organisationen. Det indstillede medlem vil formelt
skulle godkendes og udpeges af Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet. Denne proces forventes at ske administra-
tivt i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Med de gældende regler omtales den person, som står i spid-
sen for rådet, som »formanden«. Forslaget vil indebære, at
denne person i stedet omtales »forpersonen«. Der vil fortsat
alene blive ydet honorar til forpersonen.
Med forslaget vil rådets forretningsorden fortsat blive fast-
sat af klima-, energi- og forsyningsministeren, og de nær-
mere forhold omkring mødefrekvens, mødeformat, antallet
af medlemmer, rådets sammensætning, opgaver, beskikkel-
sesperiode, adgang til genbeskikkelse m.v., vil fremgå af
forretningsordenen.
Det foreslås at indsætte en ny § 5, stk. 3, hvorefter klima-,
energi- og forsyningsministeren kan pålægge rådet, jf. stk.
2, at rådgive nationale, regionale og lokale beslutningstagere
om aktiviteter, hvorved lavindkomsthusholdninger med en
vis energibyrde prioriteres.
Forslaget vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren bemyndiges til at kunne pålægge Rådet for Energief-
fektiv Omstilling at yde rådgivning til f.eks. offentlige myn-
digheder, lokalråd, ledelsen i forsyningsselskaber, ledelsen
i lokale energifællesskaber m.fl. om aktiviteter om energief-
fektivitet, hvorved lavindkomsthusholdninger med en vis
energibyrde prioriteres. Aktiviteter skal forstås bredt og kan
f.eks. omfattet støtte, information, teknisk bistand og andre
understøttende foranstaltninger.
Rådgivningen vil f.eks. kunne omfatte analyser og anbefa-
linger samt forslag til handleplaner, strategier, politikker
og initiativer for at støtte gennemførelse af aktiviteter til
forbedring af energieffektiviteten hos lavindkomsthushold-
ninger med en vis energibyrde. Klima-, energi- og forsy-
ningsministeren vil skulle fastsætte de nærmere rammer for
rådgivningen i rådets forretningsorden, og det forventes, at
rådgivningen vil blive afgrænset af rammerne i det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektiv.
Se nærmere om forholdet mellem begreberne »lavindkomst-
husholdninger med en vis energibyrde« og ”energifattig-
dom” under pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Bemyndigelsen vil sammen med forslaget til nyaffattelse
af § 5, stk. 2, jf. ovenfor, muliggøre implementering af
det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 24, stk.
4. Der vil ikke med bemyndigelsen kunne fastsættes forplig-
telser, som går videre end minimumsforpligtelserne i det
omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Bemyndigelsen kan
endvidere anvendes ved senere ændringer eller justeringer
af artikel 24, stk. 4, i det omarbejdede energieffektivitetsdi-
rektiv, eller såfremt Danmark forpligtes til at gennemføre
en ændring af direktivet i national lovgivning, jf. § 2 a i
lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgas-
reduktion.
Til nr. 3
Efter den gældende § 6, stk. 3, i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion kan klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren fastsætte regler om fakturering
og faktureringsoplysninger til forbrugere af el, gas, fjernkø-
ling, varmt vand eller varme, der får målt deres forbrug
med fordelingsmålere, og om disse forbrugeres adgang til
forbrugsoplysninger, herunder regler til opfyldelse af Dan-
marks forpligtelser i henhold til EU-retten.
Bemyndigelsen gennemfører kravene i artikel 10 og 11 i det
tidligere energieffektivitetsdirektiv i forhold til slutkunder
af el, gas, fjernkøling, varmt vand og varme, hvis forbrug
bliver målt med en fordelingsmåler, og som derfor ikke
kan påberåbe sig de rettigheder til fakturerings- og forbrugs-
oplysninger, som el-, naturgas-, fjernkølings- og varmefor-
syningslovgivningen sikrer slutkunder med et direkte kunde-
forhold til energivirksomheden.
Bemyndigelsen er udmøntet i energioplysningsbekendtgø-
relsen. Bekendtgørelsen regulerer blandt andet, hvilke op-
lysninger om forbrug af fjernvarme og fjernkøling slutkun-
der og slutbrugere har ret til i forbindelse med deres fakture-
ring. Det fremgår blandt andet af energioplysningsbekendt-
gørelsens § 8, at den faktureringsansvarlige skal sikre, at
slutkunder og slutbrugere modtager en faktura for varmefor-
brug på grundlag af det faktiske forbrug eller aflæsninger af
varmefordelingsmålere mindst én gang årligt. For slutbruge-
re er den faktureringsansvarlige bygningsejeren med direkte
kundeforhold til energileverandøren, jf. energioplysningsbe-
kendtgørelsens § 2, nr. 12, 2. pkt.
Det foreslås, at der i § 6, stk. 3, efter »forbrugsoplysninger«
indsættes »og øvrige forbrugerrelaterede oplysninger«.
63
Forslaget vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren får bemyndigelse til at fastsætte regler om adgang til
øvrige forbrugerrelaterede oplysninger for forbrugere af el,
gas, fjernkøling, varmt vand eller varme, der får målt deres
forbrug med fordelingsmålere.
Forslaget muliggør implementeringen af det omarbejdede
energieffektivitetsdirektivs artikel 21, stk. 1, hvor medlems-
staterne skal fastsætte regler, der sikrer, at slutbrugeren til-
deles de relevante rettigheder, jf. artikel 21, stk. 2-9, herun-
der blandt andet om resumé af de vigtigste kontraktbetin-
gelser, priser og tariffer, standardvilkår og betingelser m.v.
Forslaget vil muliggøre implementeringen af de konkrete
krav, der følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirek-
tivs artikel 21 om forbrugerrettigheder for slutbrugere.
I det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr.
53, er begrebet ”slutbruger” defineret som en fysisk eller
juridisk person, der køber opvarmning, køling eller varmt
brugsvand til eget brug, eller en fysisk eller juridisk person,
der bebor en individuel bygning eller enhed i en ejendom
med flere lejligheder eller bygninger til flere formål, som
forsynes med opvarmning, køling eller varmt brugsvand fra
en central kilde, når en sådan person ikke har en direkte eller
individuel kontrakt med energileverandøren.
Lovens afgrænsning af forbrugere, der får målt deres for-
brug med fordelingsmålere, svarer til slutbrugere i det omar-
bejdede energieffektivitetsdirektivs forstand.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes bredt til
at sikre de rettigheder, som forbrugere, der får målt deres
forbrug med fordelingsmålere, får tildelt i medfør af det
omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.
Slutbrugere, der får målt deres forbrug med fordelingsmåle-
re, har ikke et direkte kundeforhold til energileverandøren,
men vil ofte via en fordelingsnøgle betale til den, der er re-
gistreret som direkte kunde hos energivirksomheden, typisk
et boligfællesskab eller en bygningsejer, ejerforening eller
udlejer, for den del af regningen, der svarer til slutbrugerens
eget forbrug. Der vil derfor være en fysisk eller en juridisk
person, f.eks. en bygningsejer eller en udlejer, som er i et
kundeforhold med f.eks. en varmedistributionsvirksomhed
eller en fjernkølingsvirksomhed, som vil blive omfattet af de
forbrugererettigheder, der foreslås i henholdsvis varmeforsy-
ningsloven og fjernkølingsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 7
og 8, og § 3, nr. 6 og 7, om kontraktlige rettigheder for
fjernkølingskunder og varmeforbrugere, der er i direkte kun-
deforhold med henholdsvis fjernkølingsvirksomheden eller
varmedistributionsvirksomheden.
Det forventes derfor, at den foreslåede bemyndigelse vil bli-
ve anvendt til at fastsætte regler om, at f.eks. bygningsejere,
ejerforeninger m.v. skal videregive øvrige forbrugerrelatere-
de oplysninger til forbrugere, der får målt deres forbrug med
fordelingsmålere. Dette vil være i lighed med energioply-
sningsbekendtgørelsen, hvorefter det påhviler bygningseje-
ren med direkte kundeforhold til energileverandøren at sikre
slutbrugeren relevante forbrugs- og faktureringsoplysninger.
Ved »øvrige forbrugerrelaterede oplysninger« vil blandt an-
det skulle forstås oplysninger, som er relevante for en for-
bruger, der ikke er i direkte kundeforhold med f.eks. en var-
medistributionsvirksomhed eller en fjernkølingsvirksomhed,
men som får målt deres forbrug med fordelingsmålere. Det
vil kunne være – men vil ikke være begrænset til – oplysnin-
ger om priser, vilkår og betingelser m.v.
Det er forventningen, at ministeren blandt andet vil fastsæt-
te regler om, at centrale oplysninger om kontraktforholdet
mellem blandt andet varmedistributionsvirksomheder eller
fjernkølingsvirksomheder og f.eks. bygningsejeren, herun-
der blandt andet oplysninger om priser, vil skulle videregi-
ves til forbrugere, der får målt deres forbrug med fordelings-
målere.
Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til
at fastsætte regler om, hvilke oplysninger forbrugeren med
fordelingsmåler har ret til efter anmodning. Det vil f.eks.
kunne være oplysninger om generelle vilkår og betingelser,
der er knyttet til leveringen af fjernkøling, varme og varmt
vand m.v.
Den foreslåede bemyndigelse vil i øvrigt kunne anvendes til
at fastsætte regler om, hvornår forbrugeren med fordelings-
måler skal have adgang til sådanne øvrige forbrugerrelatere-
de oplysninger, herunder om det er efter anmodning eller i
forbindelse med væsentlige ændringer af vilkår m.v.
Det er i første omgang hensigten, at de regler, der udstedes
om øvrige forbrugerrelaterede oplysninger, alene vil vedrøre
forbrugere af fjernkøling, varmt vand eller varme, der får
målt deres forbrug ved hjælp af fordelingsmålere. Bemyndi-
gelsen vil dog kunne blive anvendt til at fastsætte lignende
regler om forbrugerrelaterede oplysninger for forbrugere af
el og gas, der får målt deres forbrug med fordelingsmålere.
Forslaget skal ses i sammenhæng med § 1, nr. 21, hvorefter
der foreslås en ny § 21 a, der blandt andet giver klima-,
energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsæt-
te regler om tilsyn med overholdelse af regler udstedt i
medfør af § 6, stk. 3, samt regler om meddelelse af påbud
om overholdelse af regler udstedt i medfør af § 6, stk. 3.
Forslaget skal derudover ses i sammenhæng med § 2, nr.
7 og 8, og § 3, nr. 6 og 7, om kontraktlige rettigheder for
fjernkølingskunder og varmeforbrugere, der er i direkte kun-
deforhold med henholdsvis fjernkølingsvirksomheden eller
varmedistributionsvirksomheden.
Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrel-
sen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7. om forbrugerrettigheder
på fjernvarme- og fjernkølingsområdet i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
64
Til nr. 4
Med § 7, stk. 1-3, i lov om fremme af effektiv energianven-
delse og drivhusgasreduktion bemyndiges klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om støt-
te til aktiviteter med henblik på opfyldelse af lovens formål.
De eksisterende bemyndigelser i § 7, stk. 1-3, kan anvendes
til at fastsætte aktiviteter, som indeholder et støtteelement,
f.eks. støttepuljer og tilskud til teknisk rådgivning. Såfremt
der er et ønske om at fastsætte aktiviteter, hvori der ikke er
et støtteelement, såsom at et eksisterende råd eller netværk
får mulighed for at rådgive eller udarbejde materiale om
energieffektivitet, eller at offentlige myndigheder kan yde
rådgivning og information om energieffektivitet, så vil § 7,
stk. 1-3, alene finde begrænset anvendelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger om gældende ret.
Det foreslås at indsætte en ny § 7, stk. 4, hvorefter klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om fi-
nansierings-, informations- og tekniske aktiviteter, som ikke
er omfattet af stk. 1.
Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren får fleksibilitet til også at kunne
fastsætte aktiviteter uden et støtteelement, således at mini-
steren får fleksibilitet til at kunne fastsætte de bedst egnede
og omkostningseffektive aktiviteter med henblik på at im-
plementere artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, i det omarbejdede
energieffektivitetsdirektiv.
Baggrunden for forslaget er, at medlemsstaterne med artikel
30, stk. 1, 3-5 og 9, i det omarbejdede energieffektivitets-
direktiv forpligtes til at fastsætte en række finansierings-,
informations- og tekniske aktiviteter til fremme af energief-
fektivitet.
Aktiviteter skal forstås bredt og kan omfatte alle finansier-
ings-, informations- og tekniske aktiviteter, forudsat at disse
har til formål at fremme energieffektivitet.
Der eksisterer allerede en række aktiviteter, såsom Varme-
pumpepuljen, jf. bekendtgørelse nr. 693 af 10. juni 2024
om tilskud til konverteringer til varmepumper i bygninger
til helårsbeboelse, som vurderes helt eller delvis at opfylde
forpligtelserne i artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9. Den endelige
fortolkning af forpligtelserne i artikel 30, stk. 1, 3-5 og
9, ligger dog endnu ikke fast, og der pågår stadig dialog
med Europa-Kommissionen og andre medlemsstater om for-
tolkningen og rækkevidden af forpligtelserne. Det er dog
nødvendigt at fremsætte lovforslag i Folketingssamlingen
2024/2025, såfremt der skal ske rettidig implementering af
det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, som har imple-
menteringsfrist den 11. oktober 2025.
Den foreslåede bemyndigelse i § 7, stk. 4, vil alene kunne
anvendes, såfremt eksisterende aktiviteter ikke vurderes som
tilstrækkelige til at opfylde de nye direktivkrav, eller såfremt
eksisterende aktiviteter senere ændres eller afvikles, og det
derfor bliver nødvendigt at fastsætte kompenserende aktivi-
teter, således at de EU-retlige forpligtelser er opfyldt.
Adgangen til at fastsætte regler i medfør af bemyndigelsen
vil blive afgrænset af rammerne i det omarbejdede energief-
fektivitetsdirektiv, og bemyndigelsen er alene beregnet på
implementering i dansk ret af minimumsforpligtelserne i
artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, i det omarbejdede energieffekti-
vitetsdirektiv, og der vil således ikke med bemyndigelsen
kunne fastsættes aktiviteter ud over minimumsforpligtelser-
ne. Bemyndigelsen kan endvidere anvendes ved senere æn-
dringer eller justeringer af artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, i det
omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, eller såfremt Dan-
mark forpligtes til at gennemføre en ændring af direktivet i
national lovgivning, jf. nærmere i § 2 a i lov om fremme af
effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion.
Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren i § 7, stk. 4, forventes at blive delegeret til
Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.
Til nr. 5
Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse
og drivhusgasreduktion § 13, stk. 2, nr. 3, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at offentli-
ge institutioner m.v. som afgrænset i lovens § 14 skal udføre
energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr og
lign., som de ejer eller lejer, herunder om at fremme energi-
besparelser i forbindelse med indkøb, projektering, tjeneste-
ydelser og vedligeholdelse.
Bemyndigelsen er afgrænset til den offentlige forvaltning og
selskaber, institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne
ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige, regi-
onale eller kommunale midler, eller såfremt de ved eller i
henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse
på statens, en regions eller en kommunes vegne, jf. lovens
§ 14, stk. 1. Ministeren kan dog efter forhandling med fi-
nansministeren, social- og boligministeren og indenrigs- og
sundhedsministeren udvide kredsen med virksomheder, der
ejes af staten, regioner eller kommuner, eller hvor staten,
regioner eller kommuner har bestemmende indflydelse, jf.
lovens § 14, stk. 2. Ministeren kan også fastsætte regler om
undtagelse fra bestemmelserne i lovens § 13, jf. § 14, stk. 3.
Af lov om fremme af energibesparelser i bygninger fremgår,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte reg-
ler om, at offentlige institutioner og virksomheder m.v., som
afgrænset i lovens § 22, stk. 1, skal overholde en række
nærmere oplistede forhold, jf. § 21, stk. 1. Det omfatter
blandt andet mulighed for at fastsætte regler om, at der
ved lejeaftale for bygninger skal sikres, at det pågældende
lejemål opfylder visse energikrav, jf. § 21, stk. 1, nr. 7, at der
ved køb af bygninger inden for den statslige forvaltning skal
sikres, at disse bygninger opfylder visse energikrav, jf. § 21,
stk. 8, og at der ved køb af bygninger ellers skal tilskyndes
til at sikre, at bygningerne opfylder visse energikrav, jf. §
65
21, stk. 1, nr. 9. Ministeren kan undtage visse offentlige in-
stitutioner eller virksomheder m.v. helt eller delvis fra krav
fastsat i regler i medfør af § 21, stk. 1-4, , jf. § 21, stk. 5.
Bemyndigelsen er afgrænset til 1) den offentlige forvaltning,
2) institutioner, selskaber, foreninger m.v., hvis mere end 50
pct. af udgifterne ved deres virksomhed dækkes af offentlige
midler, eller hvis de ved eller i henhold til lov har fået tillagt
beføjelser til at træffe afgørelse på det offentliges vegne, og
3) virksomheder, der ejes af det offentlige, eller hvor det
offentlige har bestemmende indflydelse, jf. lovens § 22, stk.
1.
Princippet om energieffektivitet først defineres efter det om-
arbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 2, med
henvisning til forvaltningsforordningen. I forvaltningsfor-
ordningens artikel 2, nr. 18, er princippet defineret således:
”I forbindelse med energiplanlægning og med alle beslutnin-
ger om energipolitik og energiinvestering i videst muligt
omfang at tænke i alternative omkostningseffektive ener-
gieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energiefterspørgsel
og energiforsyning mere effektive, navnlig ved hjælp af om-
kostningseffektive energibesparelser i slutanvendelsen, initi-
ativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere effektiv
omdannelse, transmission og distribution af energi, samtidig
med at målsætningerne i disse beslutninger fortsat nås”.
Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark, og prin-
cippet om energieffektivitet først er således gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger om gældende ret.
Det foreslås, at der før § 13 i kapitel 4 indsættes en ny § 12,
hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om ordregivende myndigheders og ordregiven-
de enheders indgåelse af offentlige kontrakter og koncessio-
ner ved deres køb eller leje af produkter, tjenester, bygninger
og bygge- og anlægsarbejder på følgende områder:
1) Overholdelse af krav om energieffektivitet m.v.
2) Anvendelse af princippet om energieffektivitet først.
3) Vurdering af gennemførligheden af at indgå langsigtede
kontrakter om energimæssig ydeevne, som fører til langsig-
tede energibesparelser, ved udbud af kontrakter vedrørende
tjenester med et betydeligt energiindhold.
4) Offentliggørelse af oplysninger om energieffektivitets-
virkningen af kontrakter i Tenders Electronic Daily (TED).
De foreslåede bemyndigelser i § 12 vil medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler
om overholdelse af krav om energieffektivitet m.v. i offentli-
ge udbud.
De foreslåede bemyndigelser vil muliggøre implementering
af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 7 om
energieffektivitetskrav m.v. målrettet ordregivende myndig-
heder og ordregivende enheder ved deres køb af produkter,
tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder samt ind-
gåelse af lejeaftale om bygninger.
Ordregivende myndighed vil skulle afgrænses med henvis-
ning til definitioner i EU᾽s udbudsregulering. Der henvises
således i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel
2, nr. 14, til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2014/23/EU, artikel
2, nr. 1, i direktiv 2014/24/EU og artikel 3, stk. 1, i direktiv
2014/25/EU. Ordregivende enhed afgrænses ligeledes med
henvisning til definitioner i EU᾽s udbudsregulering. Der
henvises i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs arti-
kel 2, nr. 15, til artikel 7, stk. 1, i direktiv 2014/23/EU og
artikel 4, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU.
Den foreslåede bemyndigelse i § 12, nr. 1, vil medføre, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om overholdelse af krav om energieffektivitet m.v.
ved ordregivende myndigheders og ordregivende enheders
indgåelse af offentlige kontrakter og koncessioner ved køb
eller leje af produkter, tjenester, bygninger og bygge- og
anlægsarbejder.
Bemyndigelsen vil muliggøre implementering af det omar-
bejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 7, stk. 1, 1. afsnit,
og artikel 7, stk. 5, 1. afsnit, 2. pkt., sammenholdt med
direktivets bilag IV om energieffektivitetskrav m.v. i forbin-
delse med offentlige udbud.
I overensstemmelse med direktivet forventes det, at der i
medfør af den foreslåede bemyndigelse vil kunne fastsættes
regler om de konkrete energikrav m.v., som købet eller leje-
aftalen vil skulle overholde.
Ved køb af produkter omfattet af energimærkning i hen-
hold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for
energimærkning, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelate-
rede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af
mærkning og standardiserede produktoplysninger eller af en
relateret gennemførelsesretsakt vedtaget af Kommissionen
forventes det at ville medføre krav om overholdelse af visse
energiklasser.
Ved køb af produkter, som ikke er omfattet af energimærk-
ning, som beskrevet ovenfor, men af en gennemførelsesfor-
anstaltning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for
fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelatere-
de produkter, forventes der fastsat regler med krav om kun
at købe produkter, der opfylder gennemførelsesforanstaltnin-
gens referenceværdier for energieffektivitet.
Ved køb af produkter eller tjenester, som er omfattet af EU᾽s
kriterier for grønne offentlige indkøb eller tilsvarende natio-
nale kriterier, forventes det yderligere at ville medføre krav
om at skulle tage hensyn til sådanne kriterier. Det forventes
at ville medføre krav om, at ordregivende myndigheder og
ordregivende enheder vil skulle gøre deres bedste for kun at
købe produkter og tjenester, der som minimum overholder
66
de tekniske specifikationer, der er fastsat på ”centralt” ni-
veau i de relevante EU-kriterier for grønne offentlige indkøb
eller tilsvarende nationale kriterier med relevans for produk-
tets eller tjenestens energieffektivitet.
Ved køb af dæk forventes det at ville medføre krav om
som udgangspunkt kun at købe dæk, der opfylder kriterierne
for at tilhøre den højeste brændstofeffektivitetsklasse som
defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2020/740 af 25. maj 2020 om mærkning af dæk, for så vidt
angår brændstofeffektivitet og andre parametre.
Ved udbud af tjenestekontrakter forventes det at ville medfø-
re krav om, at tjenesteleverandørerne ved deres køb af nye
produkter med henblik på levering i den pågældende tjenes-
te kun bruger produkter, der opfylder ovenstående krav om
energimærkning, referenceværdier til energieffektivitet og
krav til dæk.
Ved køb af bygninger eller indgåelse af nye lejeaftaler for
bygninger forventes det som udgangspunkt at ville medføre
krav om som minimum at opfylde det næsten energineutrale
niveau.
Kravene forventes primært afgrænset til energikrav, men
vil undtagelsesvist kunne være bredere. Det vil afhænge af,
hvorvidt der i EU-retsakter eller i EU-kriterier for grønne
offentlige indkøb eller tilsvarende nationale kriterier, som
kravene vil tage udgangspunkt i, vil fremgå et bredere an-
vendelsesområde.
Den foreslåede bemyndigelse i § 12, nr. 2, vil medføre,
at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsæt-
te regler om anvendelse af princippet om energieffektivitet
først i offentlige udbud ved ordregivende myndigheders og
ordregivende enheders indgåelse af offentlige kontrakter og
koncessioner ved køb eller leje af produkter, tjenester, byg-
ninger og bygge- og anlægsarbejder.
Bemyndigelsen vil muliggøre implementering af det omar-
bejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 7, stk. 1, 2. afsnit,
om anvendelse af princippet om energieffektivitet først i
offentlige udbud.
Bestemmelsen forventes udmøntet i overensstemmelse med
Europa-Kommissionens retningslinjer, hvoraf det kan udle-
des, at princippet om energieffektivitet først vil skulle be-
tragtes som et grundlæggende princip, der vil skulle finde
anvendelse fra den indledende fase af udbudsprocessen, når
der træffes afgørelse om, hvordan et projekt skal udformes,
til de efterfølgende faser, hvor der tages stilling til de va-
rer, bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser og bygninger,
der vil blive udbudt. I udbudsproceduren kan princippet om
energieffektivitet først indgå i tildelingskriterierne eller i den
tekniske specifikation.
Den foreslåede bemyndigelse i § 12, nr. 3, vil medføre, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om vurdering af gennemførligheden af at indgå lang-
sigtede kontrakter om energimæssig ydeevne, som fører til
langsigtede energibesparelser, ved udbud af kontrakter ved-
rørende tjenester med et betydeligt energiindhold.
Bemyndigelsen vil muliggøre implementering af det omar-
bejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 7, stk. 3, om vur-
dering af gennemførligheden af at indgå langsigtede kon-
trakter om energimæssig ydeevne, som fører til langsigtede
energibesparelser.
Ved udmøntende regler vil der skulle tages udgangspunkt
i den afgrænsning af kontrakter om energimæssig ydeevne,
som følger af direktivet, jf. direktivets artikel 2, nr. 33. Reg-
lerne vil således skulle tage udgangspunkt i en kontraktlig
ordning mellem modtageren og leverandøren af en foran-
staltning til forbedring af energieffektiviteten, som kontrol-
leres og overvåges under hele kontraktens løbetid, hvor byg-
ge- og anlægsarbejder, leverancerne eller tjenesterne i den
samme foranstaltning bliver betalt i forhold til en aftalt grad
af forbedring af energieffektiviteten eller et andet aftalt kri-
terium for den energimæssige ydeevne, f.eks. økonomiske
besparelser.
Tjenesteydelseskontrakter med et betydeligt energiindhold
vil f.eks. være tjenesteydelseskontrakter om levering af var-
me- eller transporttjenester, tjenesteydelseskontrakter om
vedligeholdelse af bygninger eller gadebelysning eller tje-
nesteydelseskontrakter om forvaltning af energiforbrugende
faciliteter.
I udmøntende regler vil det kunne fastsættes, at vurderingen
enten vil skulle foretages individuelt eller inden for rammer-
ne af en bredere vurdering for hvert udbud af sådanne kon-
trakter, hvis de har et betydeligt energiindhold.
Den foreslåede bemyndigelse i § 12, nr. 4, vil medføre, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om offentliggørelse af oplysninger om energieffekti-
vitetsvirkningen af kontrakter i TED ved ordregivende myn-
digheders og ordregivende enheders indgåelse af offentlige
kontrakter og koncessioner ved køb eller leje af produkter,
tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder.
Bemyndigelsen vil muliggøre implementering af det omar-
bejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 7, stk. 5, 1. afsnit,
om offentliggørelse af oplysninger om kontrakternes ener-
gieffektivitetsvirkning.
Det forventes, at der i overensstemmelse med direktivet
vil skulle fastsættes regler om, at oplysningerne vil skulle
oplyses i de respektive udbudsbekendtgørelser i TED i over-
ensstemmelse med de krav, der følger af EU᾽s udbudsregu-
lering. Det fremgår af artikel 7, stk. 5, 1. afsnit, at oplys-
ningerne i de respektive udbudsbekendtgørelser vil skulle
offentliggøres på Tenders Electronic Daily (TED) i over-
ensstemmelse med direktiv 2014/23/EU, 2014/24/EU og
2014/25/EU og Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) 2019/1780.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i forbindelse
med bemyndigelsernes udmøntning kunne fastsætte regler
67
om undtagelse, herunder hel eller delvis undtagelse af vis-
se ordregivende myndigheder og ordregivende enheder fra
krav i regler fastsat i medfør af den foreslåede § 12.
Dette vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren vil kunne afgrænse de krav, der vil kunne fastsættes efter
den foreslåede § 12 i overensstemmelse med de afgrænsnin-
ger og undtagelser, som fremgår af artikel 7 i det omarbejde-
de energieffektivitetsdirektiv.
Det vil for det første indebære, at de energieffektivitetskrav
m.v., som vil kunne fastsættes i henhold til § 12, vil kunne
afgrænses, således at de vil finde anvendelse ved kontrakter
og koncessioner med en værdi, der svarer til eller overstiger
de tærskelværdier, der er fastsat i EU᾽s udbudsregulering. I
direktivets artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, henvises der til artikel
8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af
26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter, arti-
kel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU
af 26. februar 2014 om offentlige udbud, og artikel 15 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26.
februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kon-
trakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt
posttjenester.
For det andet vil det indebære, at der vil kunne fastsættes
undtagelse for indkøb, hvor overholdelse ikke vurderes at
være teknisk muligt, jf. direktivets artikel 7, stk. 1, 1. af-
snit. Et krav vil kunne vurderes teknisk umuligt, når det er
umuligt at anvende kravene ud fra et teknisk synspunkt, dvs.
når kravene ikke kan anvendes på grund af installationens
tekniske karakteristika, jf. Kommissionens henstilling (EU)
2024/1716 af 19. juni 2024 om retningslinjer for fortolknin-
gen af artikel 5, 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2023/1791, for så vidt angår energiforbruget i
den offentlige sektor, renovering af offentlige bygninger og
offentlige udbud, afsnit 6.1.
For det tredje vil det indebære, at udbudskravene vil kunne
afgrænses, således at de ikke vil finde anvendelse, hvis de
vil underminere den offentlige sikkerhed eller være til gene
for reaktioner på folkesundhedsmæssige krisesituationer, jf.
direktivets artikel 7, stk. 2, 1. pkt.
For det fjerde vil det indebære, at udbudskravene vil kunne
afgrænses, således at de finder anvendelse på væbnede styr-
kers kontrakter, i det omfang deres anvendelse ikke skaber
nogen konflikt med arten af og det primære mål med de
væbnede styrkers aktiviteter, jf. direktivets artikel 7, stk.
2, 2. pkt. Hertil vil der kunne fastsættes en afgrænsning,
således at kravene ikke vil finde anvendelse på kontrakter
om levering af militært materiel som defineret i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om
samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myn-
digheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og
anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på for-
svars- og sikkerhedsområdet, jf. direktivets artikel 7, stk. 2,
3. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2. om energieffektivitetsdi-
rektivet i lovforslagets almindelige bemærkninger om ener-
gieffektivitetsdirektivet.
Der vil ved implementeringen af det omarbejdede energief-
fektivitetsdirektivs bestemmelser om offentlige udbud blive
anlagt en minimumstilgang, hvorefter der ikke vil blive fast-
sat regler ud over, hvad som vurderes nødvendigt for at im-
plementere direktivets forpligtelser. Bemyndigelsen vil dog
også kunne anvendes ved eventuelle revisioner af direktivets
bestemmelser om energieffektivitet i offentlige udbud.
Herudover vil den foreslåede bemyndigelse i § 12 kunne
rumme de bemyndigelser, som foreslås at udgå ved lovfor-
slagets § 1, nr. 7, henholdsvis blive ophævet ved lovforsla-
gets § 4, nr. 3, dog således at der for disse forhold vil blive
fastsat et bredere anvendelsesområde.
Med hensyn til lovforslagets § 1, nr. 7, vil det indebære, at
ministerens bemyndigelse i lovens § 13, stk. 2, nr. 3, for
så vidt angår fastsættelse af regler om fremme af energibe-
sparelser ved indkøb og tjenesteydelser over for offentlige
institutioner m.v. som afgrænset i lovens § 14, vil rummes
inden for den foreslåede § 12. Anvendelsesområdet for den
foreslåede bemyndigelse i § 12 vil dog være ordregiven-
de myndigheder og ordregivende enheder. Den ændrede
begrebsanvendelse fra ”tjenesteydelser” til ” tjenester” vil
ikke have indholdsmæssig betydning, men er udtryk for en
sproglig ensretning med direktivets ordlyd.
Med hensyn til lovforslagets § 4, nr. 3, vil det indebære,
at ministerens bemyndigelse i § 21, stk. 1, nr. 7-9, for så
vidt angår fastsættelse af regler om energikrav ved indgåel-
se af lejemål og køb af bygninger over for den statslige
forvaltning og statslige institutioner m.v. som afgrænset i
lovens § 22, stk. 1, vil rummes inden for den foreslåede §
12. Anvendelsesområdet for den foreslåede bemyndigelse i
§ 12 vil dog være ordregivende myndigheder og ordregiven-
de enheder.
Med den foreslåede bemyndigelse vil afgrænsningen således
være ordregivende myndigheder og ordregivende enheder
som afgrænset efter EU᾽s udbudsregulering. De udmøntende
regler, som vil kunne fastsættes efter den foreslåede § 12, vil
dog også kunne fastsættes for en mindre kreds.
Den foreslåede bemyndigelse vil således muliggøre, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren fortsat vil kunne fast-
sættes nationale krav, herunder til offentlige indkøb for
en mindre kreds, end bemyndigelsen giver mulighed for,
f.eks. afgrænset til statslige institutioner og indkøb under
de udbudsretlige beløbstærskler. Tiltag under den nationale
strategi for offentlige grønne indkøb, hvorefter der er fastsat
regler målrettet statslige institutioner om overholdelse af
energieffektivitetskrav ved køb af belysningskilder, vil såle-
des kunne videreføres med den foreslåede hjemmel.
Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 21, om indsættelse af en ny § 21
a. Herved foreslås bemyndigelser, hvorefter klima-, energi-
68
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn og
påbud, herunder med regler fastsat efter den foreslåede §
12 om energieffektivitetskrav m.v. i offentlige udbud, samt
at ministeren vil gives beføjelse til at kunne bemyndige en
institution under ministeriet eller en anden offentlig myndig-
hed til at føre tilsyn og meddele påbud.
Der kan i medfør af lovens § 22, stk. 2, i regler, der udstedes
i henhold til loven, fastsættes bødestraf for overtrædelse af
bestemmelser i reglerne eller af vilkår og påbud udstedt
i henhold til reglerne. Dette vil således også gælde for be-
myndigelserne i den foreslåede § 12.
De foreslåede bemyndigelser i § 12, hvorefter klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om
energieffektivitetskrav m.v. til offentlige udbud, forventes at
blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbe-
kendtgørelsen.
Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner
forventes ophævet og de samlede forpligtelser i artikel 7
i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv forventes gen-
nemført ved bekendtgørelse.
Til nr. 6
Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse
og drivhusgasreduktion § 13, stk. 1, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan forhandle med de i § 14 nævnte
offentlige institutioner m.v. eller organisationer, der repræ-
senterer de nævnte institutioner, om energibesparelsesaktivi-
teter og fastsættelsen af målsætninger for gennemførelsen af
energibesparelser i bygninger, anlæg, udstyr og lign., som
institutionerne ejer eller lejer.
Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendel-
se og drivhusgasreduktion § 13, stk. 2, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de i §
14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal udføre følgende
energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr og
lign., som de ejer eller lejer: 1) udarbejde grønne energi-
regnskaber indeholdende en kortlægning af energiforbruget,
dokumentation for gennemførte energibesparelser og hand-
lingsplan for energibesparelser, 2) udarbejde kalkulationer
og planer for gennemførelse af energibesparelser, 3) fremme
energibesparelser i forbindelse med indkøb, projektering,
tjenesteydelser og vedligeholdelse og 4) gennemføre energi-
besparelsesaktiviteter, når de udgifter, som er forbundet med
aktiviteten, forventes at blive modsvaret af driftsbesparelser
inden for kortere tid.
De nævnte offentlige institutioner m.v. i § 14 i lov om frem-
me af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion om-
fatter den offentlige forvaltning og selskaber, institutioner,
foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed
overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale
midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået
tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions
eller en kommunes vegne. Efter lovens § 14, stk. 2, kan kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren efter forhandling med
finansministeren, social- og boligministeren og indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætte regler om, at § 13 også
skal gælde for virksomheder, der ejes af staten, regioner
eller kommuner, eller hvor staten, regioner eller kommuner
har bestemmende indflydelse. Efter lovens § 14, stk. 3, kan
klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om
undtagelse fra bestemmelserne i § 13.
Bemyndigelserne i § 13, stk. 1 og 2, er afgrænset til byg-
ninger, anlæg, udstyr og lign., som institutionerne ejer eller
lejer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger om gældende ret.
Det foreslås at indsætte », bruger« efter »ejer« i § 13, stk. 1
og 2.
Den foreslåede ændring i § 13, stk. 1, vil medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne forhandle med
de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. eller organisa-
tioner, der repræsenterer de nævnte institutioner, om energi-
besparelsesaktiviteter og fastsættelsen af målsætninger for
gennemførelsen af energibesparelser i bygninger, anlæg, ud-
styr og lign., som institutionerne ikke kun ejer eller lejer,
men også bruger. Den foreslåede ændring i § 13, stk. 1, vil
medføre, at bygninger, anlæg, udstyr og lign., som institutio-
nerne m.v. ikke ejer eller lejer, men alene bruger, også vil
omfattes af bemyndigelsen.
Den foreslåede ændring vil medføre en begrænset udvidelse
af bemyndigelserne i § 13, stk. 1. Udvidelsen antages at
have begrænset virkning, da omfanget af bygninger, anlæg,
udstyr og lign., som institutionerne m.v. bruger, men ikke
ejer eller lejer, forventes at være af mindre omfang.
Det forventes, at § 13, stk. 1, vil kunne blive anvendt ved
klima-, energi- og forsyningsministerens forhandling med
de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. eller organisa-
tioner, som repræsenterer institutionerne, om energibesparel-
sesaktiviteter og fastsættelsen af målsætninger for gennem-
førelsen af energibesparelser i bygninger, anlæg, udstyr og
lign., som de offentlige institutioner m.v. ejer, bruger eller
lejer.
Den foreslåede ændring i § 13, stk. 2, vil medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler
om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal
udføre følgende energibesparelsesaktiviteter for bygninger,
anlæg, udstyr og lign., som institutionerne ikke kun ejer
eller lejer, men også bruger: 1) Udarbejde grønne energi-
regnskaber indeholdende en kortlægning af energiforbruget,
dokumentation for gennemførte energibesparelser og hand-
lingsplan for energibesparelser, 2) udarbejde kalkulationer
og planer for gennemførelse af energibesparelser, 3) fremme
energibesparelser i forbindelse med indkøb, projektering,
tjenesteydelser og vedligeholdelse og 4) gennemføre energi-
besparelsesaktiviteter, når de udgifter, som er forbundet med
aktiviteten, forventes at blive modsvaret af driftsbesparelser
inden for kortere tid. Den foreslåede ændring i § 13, stk.
69
2, vil medføre, at bygninger, anlæg, udstyr og lign., som
institutionerne m.v. ikke ejer eller lejer, men alene bruger,
også vil omfattes af bemyndigelsen.
Den foreslåede ændring vil medføre en begrænset udvidelse
af bemyndigelserne i § 13, stk. 2. Udvidelsen antages at
have begrænset virkning, da omfanget af bygninger, anlæg,
udstyr og lign., som institutionerne m.v. bruger, men ikke
ejer eller lejer, forventes at være af mindre omfang.
Den foreslåede ændring i § 13, stk. 1 og 2, vil indebære,
at der opnås klarere sammenhæng mellem klima-, energi-
og forsyningsministerens forhandlingsrum om energibespa-
relsesaktiviteter og fastsættelsen af målsætninger for gen-
nemførelsen og fastsættelse af regler om udførelsen af
energibesparelsesaktiviteter for offentlige institutioners m.v.
bygninger, anlæg, udstyr og lign og det omarbejdede ener-
gieffektivitetsdirektivs bredere sigte om, hvor der kan opnås
energibesparelser ved de offentlige organer.
Det forventes, at § 13, stk. 1 og 2, vil kunne blive anvendt,
såfremt det vurderes nødvendigt ved implementeringen af
det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs forpligtelser i
artikel 5, stk. 1, om offentlige organers opnåelse af årlige
energibesparelser.
Efter det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 5,
stk. 1, stilles der krav om, at energibesparelserne skal opnås
i offentlige organers slutforbrug af energi. Dette omfatter
også slutforbrug i ibrugtagne bygninger, anlæg, udstyr og
lign. Medlemsstaterne kan vælge at undtage offentlig trans-
port og de væbnede styrker fra forpligtelsen i direktivets
artikel 5, stk. 1. Slutforbrug af energi er ved det omarbejde-
de energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 6, er defineret
som al energi leveret til industri, til transport, herunder ener-
giforbrug i den internationale luftfart, til husholdninger, til
offentlige og private tjenester, til landbrug, til skovbrug, til
fiskeri samt til andre slutbrugersektorer, bortset fra energi-
forbrug i forbindelse med international maritim bunkring,
omgivelsesenergi og leverancer til omdannelsessektoren og
til energisektoren og transmissions- og distributionstab.
Ved de omfattede ibrugtagne bygninger, anlæg, udstyr og
lign. skal forstås bygninger, anlæg, udstyr og lign., hvor en
offentlig institution m.v. bruger bygninger, anlæg, udstyr og
lign, uden at den offentlige institution m.v. ejer eller lejer
bygningen, anlægget, udstyret og lign. De ibrugtagne byg-
ninger, anlæg, udstyr og lign. omfatter, bygninger, anlæg,
udstyr, f.eks. bygninger og anlæg, hvor en offentlig institu-
tion har fået brugsretten af bygningen uden at skulle betale
leje for brugen af bygningen. De ibrugtagne bygninger, an-
læg, udstyr og lign. omfatter f.eks. ikke bygninger, hvor en
offentlig institution eller virksomhed m.v. har gennemført et
udbud, og en leverandør herefter opbevarer den offentlige
institutions og virksomheds m.v. materiale i en bygning,
som ikke er ejet eller lejet af offentlig institution m.v.
Kredsen, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler for, er en større kreds, end hvad det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektiv forpligter til, da definitionen
af offentlige organer indeholder krav om, at en enhed skal
være direkte administreret og samtidig direkte finansieret af
midler fra staten, regioner eller kommuner. Endvidere skal
enheden ikke have en industriel eller kommerciel karakter,
jf. det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr.
12.
Kredsen som klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler for, er den offentlige forvaltning og selska-
ber, institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne ved
deres virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale
eller kommunale midler, eller såfremt de ved eller i henhold
til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på
statens, en regions eller en kommunes vegne, jf. § 14, stk.
1. Efter § 14, stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsmini-
steren efter forhandling med finansministeren, social- og bo-
ligministeren og indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte
regler om, at § 13 tillige gælder for virksomheder, der ejes
af staten, regioner eller kommuner, eller hvor staten, regio-
ner eller kommuner har bestemmende indflydelse.
Definitionen af offentlige organer, som kravene i artikel 5
og 6 i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv målrettes,
forventes at blive implementeret ved ordret gengivelse af
direktivets definition i den bekendtgørelse, hvor de samlede
forpligtelser fra direktivets artikel 5 og 6 samt tilhørende
definitioner vil blive gennemført. Definitionen af offentlige
organer forventes således afgrænset til nationale, regionale
eller lokale myndigheder og enheder, som finansieres og
administreres direkte af disse myndigheder, men som ikke
har en industriel eller kommerciel karakter.
Denne afgrænsning vil svare til den definition af offentlige
organer, som allerede er implementeret i bekendtgørelse
om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og
klimasyn i visse virksomheder, jf. bekendtgørelsens § 2,
nr. 13. På samme vis som ved bekendtgørelse om obligatori-
ske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse
virksomheder vil definitionen af offentlige organer udfoldes
nærmere i en samlet vejledning til den nye bekendtgørelse.
Den foreslåede ændring i bemyndigelsen i § 13, stk. 2, skal
ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 21, om indsæt-
telse af en ny § 21 a. Herved foreslås bemyndigelser, hvoref-
ter klima-, energi- forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om tilsyn og påbud, herunder med regler som fastsat
efter den foreslåede ændring i § 13, stk. 2, samt at ministe-
ren vil gives beføjelse til at kunne bemyndige en institution
under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at
føre tilsyn og meddele påbud.
Der kan i medfør af lovens § 22, stk. 2, i regler, der udstedes
i henhold til loven, fastsættes bødestraf for overtrædelse af
bestemmelser i reglerne eller af vilkår og påbud udstedt i
henhold til reglerne. Dette vil således også gælde for de
foreslåede ændringer i bemyndigelserne.
Bemyndigelserne i § 13, stk. 1 og 2, forventes fortsat at
70
blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbe-
kendtgørelsen.
Til nr. 7
Det fremgår af § 13, stk. 2, i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at offent-
lige institutioner m.v., som afgrænset i lovens § 14, skal
udføre energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, ud-
styr og lign., som de ejer eller lejer. Af bestemmelsen føl-
ger blandt andet, at ministeren kan fastsætte regler om at
fremme energibesparelser i forbindelse med indkøb, projek-
tering, tjenesteydelser og vedligeholdelse, jf. lovens § 13,
stk. 2, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger om gældende ret.
Det foreslås at ændre § 13, stk. 2, nr. 3, således at »indkøb,«
og », tjenesteydelser« udgår.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bemyndigelsen i
lovens § 13, stk. 2, nr. 3, ikke længere vil omfatte indkøb
og tjenesteydelser. Bemyndigelsen om at kunne fastsætte
regler om fremme af energibesparelser i forbindelse med
indkøb og tjenesteydelser vil dog indholdsmæssigt kunne
rummes inden for den foreslåede § 12 i lovforslagets § 1,
nr. 5. Den foreslåede ændring vil således ikke have nogen
indholdsmæssig betydning, idet de hjemler, som foreslås at
skulle udgå, vil blive rummet inden for de bemyndigelser,
som foreslås i § 1, nr. 5.
Bestemmelserne om energieffektivitet i offentlige udbud vil
med den foreslåede ændring blive samlet ét sted i loven og
derved undgås overlap mellem lovens forskellige bestem-
melser om indkøb m.v., der er målrettet det offentlige.
Til nr. 8
Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse
og drivhusgasreduktion § 13, stk. 3, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de nævnte
institutioner m.v. skal indsende grønne energiregnskaber til
ministeren og tage initiativ til at offentliggøre de i stk. 1,
nr. 1 og 2, nævnte oplysninger. Stk. 1 indeholder ikke nr.
1 og 2, og henvisningen til stk. 1 er en fejl. Den korrekte
henvisning er til stk. 2.
Det foreslås at ændre § 13, stk. 3, hvorefter henvisningen til
stk. 1 ændres til stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at henvisningen
til stk. 1 rettes, således at det af bestemmelsen korrekt vil
fremgå, at der henvises til stk. 2.
Til nr. 9
Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendel-
se og drivhusgasreduktion § 13, stk. 2, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de i §
14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal udføre følgende
energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr og
lign., som de ejer eller lejer: 1) Udarbejde grønne energi-
regnskaber indeholdende en kortlægning af energiforbruget,
dokumentation for gennemførte energibesparelser og hand-
lingsplan for energibesparelser, 2) udarbejde kalkulationer
og planer for gennemførelse af energibesparelser, 3) fremme
energibesparelser i forbindelse med indkøb, projektering,
tjenesteydelser og vedligeholdelse og 4) gennemføre energi-
besparelsesaktiviteter, når de udgifter, som er forbundet med
aktiviteten, forventes at blive modsvaret af driftsbesparelser
inden for kortere tid.
Af lovens § 13, stk. 3, fremgår, at klima-, energi- og for-
syningsministeren kan fastsætte regler om, at de nævnte
institutioner m.v. skal indsende grønne energiregnskaber til
ministeren og tage initiativ til at offentliggøre de i stk. 1, nr.
1 og 2, nævnte oplysninger.
Bemyndigelserne i § 13 er afgrænset til den offentlige for-
valtning og selskaber, institutioner, foreninger m.v., såfremt
udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af
statslige, regionale eller kommunale midler, eller såfremt
de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at
træffe afgørelse på statens, en regions eller en kommunes
vegne, jf. § 14, stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministe-
ren kan efter forhandling med finansministeren, social- og
boligministeren og indenrigs- og sundhedsministeren udvide
kredsen med virksomheder, der ejes af staten, regioner eller
kommuner, eller hvor staten, regioner eller kommuner har
bestemmende indflydelse, jf. lovens § 14, stk. 2. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte reg-
ler om undtagelse fra bestemmelserne i 13, jf. § 14, stk. 3.
Der findes i gældende ret ikke regler, der giver klima-,
energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte
regler om at offentlige institutioner m.v. skal tage hensyn til
CO2-emissioner i forbindelse med investeringer og aktivite-
ter og afbøde negative virkninger af energieffektivitetsforan-
staltninger for de i § 14 c, stk. 1, nævnte grupper. Endvide-
re findes der ikke i gældende ret regler, der giver klima-,
energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte
regler om, at offentlige institutioner m.v. skal gennemføre
høring over planer og fastsætte energieffektivitetsforanstalt-
ninger i planer, uden at planerne er afgrænset til energibe-
sparelsesaktiviteter i bygninger, anlæg, udstyr og lign., som
de offentlige institutioner m.v. ejer eller lejer. Derudover
eksisterer der ikke gældende regler, der giver klima-, energi-
og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om
indberetning og offentliggørelse af oplysninger om energi-
og vandforbrug, uden at dette indgår i et grønt regnskab.
Endvidere vil offentliggørelse af oplysninger om energi- og
vandforbrug efter gældende 13, stk. 3, hvorefter klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,
at de nævnte institutioner m.v. skal indsende grønne energi-
regnskaber til ministeren og tage initiativ til at offentliggøre
energi- og vandforbrug, være afhængig af, at energi- og
71
vandforbrugsoplysningerne indgår i indsendt grønt regnskab
efter § 13, stk. 2, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger om gældende ret.
Det foreslås at indsætte et nyt § 13, stk. 4, nr. 1, hvorefter
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal tage
hensyn til CO2-emissioner i forbindelse med investeringer
og aktiviteter.
Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4, nr. 1, vil med-
føre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne
fastsætte regler om, at offentlige institutioner m.v. skal tage
hensyn til CO2-emissioner i forbindelse med investeringer
og aktiviteter. Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4,
nr. 1, vil muliggøre implementering af dele af det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektivs artikel 5, stk. 8, hvoraf det
følger, at medlemsstaterne skal tilskynde offentlige organer
til at tage hensyn til CO2-emissioner over hele livscyklussen
samt de økonomiske og sociale fordele for deres offentlige
organers investeringer og politiske aktiviteter.
Det forventes, at der som minimum vil blive fastsat regler
for offentlige organer om tilskyndelse til at tage hensyn til
CO2-emissioner ved investeringer og politiske aktiviteter.
Det foreslås at indsætte et nyt § 13, stk. 4, nr. 2, hvorefter
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal
fastsætte energieffektivitetsforanstaltninger i planer.
Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4, nr. 2, vil medfø-
re, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fast-
sætte regler for offentlige institutioner m.v. om fastsættelse
af energieffektivitetsforanstaltninger i planer.
Den foreslåede bemyndigelse vil muliggøre implementering
af en del af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs arti-
kel 5, stk. 6, 1. afsnit, hvoraf det følger, at medlemsstaterne
skal sikre, at de regionale og lokale myndigheder fastsætter
specifikke energieffektivitetsforanstaltninger i deres langsig-
tede planlægningsværktøjer såsom dekarboniseringsplaner
eller planer for bæredygtig energi.
Bemyndigelsen forventes anvendt således, at der kan stil-
les krav til kommuner og regioner om, at der skal indgå
specifikke energieffektivitetsforanstaltninger, dvs. klare og
afgrænsede energieffektivitetsforanstaltninger i deres lang-
sigtede planer, hvor der indgår energieffektivitetsforanstalt-
ninger. Dette kan f.eks. være lokalplaner, varmeplaner og
andre planer, hvis planerne indeholder energieffektivitetsfor-
anstaltninger.
Det foreslås at indsætte et nyt § 13, stk. 4, nr. 3, hvorefter
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal
gennemføre høring over planer, der indeholder energieffekti-
vitetsforanstaltninger.
Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4, nr. 3, vil medfø-
re, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fast-
sætte regler for offentlige institutioner m.v. om, at de skal
gennemføre høring over planer, der indeholder energieffekti-
vitetsforanstaltninger.
Den foreslåede bemyndigelse vil muliggøre implementering
af del af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel
5, stk. 6, 1. afsnit, om høring. Af forpligtelsen i direktivet
følger, at medlemsstaterne skal sikre, at regioner og kommu-
ner fastsætter specifikke energieffektivitetsforanstaltninger
i deres langsigtede planlægningsværktøjer såsom dekarboni-
seringsplaner eller planer for bæredygtig energi efter høring
af relevante interessenter, herunder, hvor det er relevant,
energimyndigheder og offentligheden, herunder navnlig sår-
bare grupper, som er i risiko for at blive berørt af energi-
fattigdom, eller som er mere udsatte over for virkningerne
heraf.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler for regioner
og kommuner om gennemførelse af høring over langsigtede
planer indeholdende energieffektivitetsforanstaltninger, her-
under om høring af de i § 14 c, stk. 1 nævnte grupper.
Det foreslås at indsætte et nyt § 13, stk. 4, nr. 4, hvorefter
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal
afbøde væsentlige negative virkninger af energieffektivitets-
foranstaltninger for de i §14 c, stk. 1, nævnte grupper.
Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4, nr. 4, vil med-
føre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne
fastsætte regler for offentlige institutioner m.v. om, at de
skal afbøde væsentlige negative virkninger af energieffekti-
vitetsforanstaltninger for de i § 14 c, stk. 1, nævnte grupper.
Den foreslåede bemyndigelse vil muliggøre implementering
af artikel 5, stk. 6, 2. afsnit, hvoraf det følger, at medlems-
staterne skal sikre, at kompetente myndigheder træffer for-
anstaltninger til at afbøde væsentlige negative direkte eller
indirekte virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger på
energifattige, lavindkomsthusholdninger eller sårbare grup-
per, når de udformer og gennemfører energieffektivitetsfor-
anstaltninger.
Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, om det vil være
nødvendigt at fastsætte regler om, at offentlige institutioner
m.v. skal afbøde negative virkninger af energieffektivitets-
foranstaltninger for de i § 14 c, stk. 1, nævnte grupper. Der
er uafklarede forhold vedrørende nødvendigheden af fast-
sættelsen af indikatorer og definitioner angående de nævnte
grupper ved lovforslagets § 14 c. For at kunne sikre retti-
dig gennemførelse af det omarbejdede energieffektivitetsdi-
rektiv i dansk ret foreslås bemyndigelsen fastsat nu. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 3.4 i de almindelige
bemærkninger om de nævnte grupper samt bemærkningerne
til den foreslåede § 14 c.
Det foreslås at indsættes et nyt § 13, stk. 4, nr. 5, hvorefter
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
72
om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal
indberette oplysninger om energi- og vandforbrug.
Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4, nr. 5, vil med-
føre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne
fastsætte regler om, at offentlige institutioner m.v. skal ind-
berette oplysninger om energi- og vandforbrug, uden at det
skal være som led i en energibesparelsesaktivet for bygnin-
ger, anlæg, udstyr og lignende.
Den foreslåede bemyndigelse vil muliggøre en effektiv og
fleksibel implementering af det omarbejdede energieffekti-
vitetsdirektivs artikel 5, stk. 1, 2 og 5, hvoraf det følger, at
offentlige organers faktiske slutforbrug skal kunne opgøres
og rapporteres til Europa-kommissionen. Derudover vil be-
myndigelsen kunne bidrage til at muliggøre implementering
af direktivets artikel 6, stk. 5, hvoraf det blandt andet følger,
at medlemsstaterne skal udarbejde en fortegnelse. Fortegnel-
sen skal løbende ajourføres, og mindst hvert andet år skal
det årlige målte energiforbrug af varme, køling, elektricitet
og varmt vand for offentlige organers ejede, lejede og ibrug-
tagne og opvarmede bygninger over 250 m2 opdateres.
Ved det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv anvendes en
arealopgørelse af bygninger ud fra definitionen af samlet
nytteetageareal, som fremgår af artikel. 2, nr. 13. Samlet
nytteareal defineres i direktivet som etageareal i en bygning
eller del af en bygning, hvor der anvendes energi til regu-
lering af indeklimaet. Arealopgørelsen, som er anvendt til
gennemførelse af det tidligere direktiv, har ikke anvendt
denne definition, men den almindeligt anvendte arealopgø-
relse ved BBR-registreret, hvor arealet opmåles fra ydersi-
de af ydervæg. Arealopgørelse ved BBR-registret forventes
fortsat at blive anvendt frem for direktivets opgørelse af
areal, da en ny opgørelse af arealer forventes at medføre
væsentlige omkostninger. Den fortsatte anvendelse af areal-
opgørelse ved BBR-registeret kan medføre, at der kan være
bygninger med et mindre areal over 250 m2, eks. bygninger
med et areal på 260 m2, som omfattes. Sådanne bygninger
vil muligvis kunne undtages, hvis der foretages ændringer i
arealanvendelsen. Omfattede bygninger med et mindre areal
over 250 m2, som måske kunne være undtaget, forventes at
udgøre et yderst begrænset omfang.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om indberet-
ning af oplysninger om offentlige organers faktiske energi-
og vandbrug, såfremt der ikke effektivt kan indhentes til-
strækkelige oplysninger fra allerede tilgængelige datakilder,
eks. ved BBR-registreret.
Regler om indberetning vil kunne fastsættes, så det er en
overordnet enhed, som indberetter oplysninger, f.eks. ved at
et ministerium indberetter energi- og vandforbrug for alle
ministeriets underliggende organer.
Det forventes, at oplysningerne vil svare til det omarbejde-
de energieffektivitetsdirektivs definitionen af slutforbrug af
energi, som fremgår af energieffektivitetsdirektivets artikel
2, nr. 6. Ved slutforbrug af energi forstås efter direktivet
al energi leveret til industri, til transport, herunder energi-
forbrug i den internationale luftfart, til husholdninger, til
offentlige og private tjenester, til landbrug, til skovbrug, til
fiskeri samt til andre slutbrugersektorer, bortset fra energi-
forbrug i forbindelse med international maritim bunkring,
omgivelsesenergi og leverancer til omdannelsessektoren og
til energisektoren og transmissions- og distributionstab (som
defineret i bilag A til forordning (EF) nr. 1099/2008).
Det fremgår af § 14, stk. 1, at § 13 gælder for den offent-
lige forvaltning og for selskaber, institutioner, foreninger
m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende
dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, eller
såfremt de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse
til at træffe afgørelse på statens, en regions eller en kom-
munes vegne. Efter § 14, stk. 2, kan klima-, energi- og for-
syningsministeren efter forhandling med finansministeren,
social- og boligministeren og indenrigs- og sundhedsmini-
steren fastsætte regler om, at § 13 tillige gælder for virksom-
heder, der ejes af staten, regioner eller kommuner, eller hvor
staten, regioner eller kommuner har bestemmende indflydel-
se.
Kredsen, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler for, er en større kreds, end hvad det omar-
bejdede energieffektivitetsdirektiv forpligter, da definitionen
af offentlige organer indeholder krav om, at en enhed skal
være direkte administreret og samtidig direkte finansieret af
midler fra staten, regioner eller kommuner. Endvidere skal
enheden ikke have en industriel eller kommerciel karakter,
jf. det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr.
12.
Definitionen af offentlige organer, som kravene i artikel 5
og 6 i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv målrettes,
forventes at blive implementeret ved ordret gengivelse af
direktivets definition i den bekendtgørelse, hvor de samlede
forpligtelser fra direktivets artikel 5 og 6 samt tilhørende
definitioner vil blive gennemført. Definitionen af offentlige
organer forventes således afgrænset til nationale, regionale
eller lokale myndigheder og enheder, som finansieres og
administreres direkte af disse myndigheder, men som ikke
har en industriel eller kommerciel karakter.
Denne afgrænsning vil svare til den definition af offentlige
organer, som allerede er implementeret i bekendtgørelse
om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og
klimasyn i visse virksomheder, jf. bekendtgørelsens § 2,
nr. 13. På samme vis som ved bekendtgørelse om obligatori-
ske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse
virksomheder vil definitionen af offentlige organer udfoldes
nærmere i en samlet vejledning til den nye bekendtgørelse.
Det er ikke hensigten, at der vil blive fastsat regler for en
større kreds, end forudsat i det omarbejdede energieffekti-
vitetsdirektiv, medmindre der indgås politisk aftale herom,
eller det skønnes nødvendigt af hensyn til effektivitet eller
administration.
73
Den foreslåede bemyndigelse i § 13 stk. 4, skal ses i sam-
menhæng med lovforslagets § 1, nr. 21, om indsættelse af en
ny § 21 a. Herved foreslås bemyndigelser, hvorefter klima-,
energi- forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om
tilsyn og påbud, herunder med regler som fastsat efter den
foreslåede § 13, stk. 4, samt at ministeren vil gives beføjelse
til at kunne bemyndige en institution under ministeriet eller
en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn og meddele
påbud.
Der kan i medfør af lovens § 22, stk. 2, i regler, der udstedes
i henhold til loven, fastsættes bødestraf for overtrædelse af
bestemmelser i reglerne eller af vilkår og påbud udstedt i
henhold til reglerne. Dette vil således også gælde for regler
udstedt i medfør af den foreslåede § 13, stk. 4.
Det foreslås at indsætte et ny § 13, stk. 5, hvorefter klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om of-
fentliggørelse af de i § 13, stk. 4, nr. 5, indberettede oplys-
ninger.
Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 5, vil medføre, at
klima-, energi- og forsyningsmisteren kan fastsætte regler
om, at indberettede oplysninger og indhentede oplysninger
offentliggøres, uden at det indberettede energi- og vandfor-
brug skal indgå i udførelse af energibesparelsesaktivet om
offentlige institutioners m.v. udarbejdelse af grønne energi-
regnskaber indeholdende en kortlægning af energiforbruget,
dokumentation for gennemførte energibesparelser og hand-
lingsplan for energibesparelser eller kalkulationer og planer
for gennemførelse af energibesparelser efter § 13, stk. 2, nr.
1 og 2.
Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 5, vil kunne bi-
drage til implementeringen af det omarbejdede energieffek-
tivitetsdirektivs artikel 6, stk. 5, hvorefter medlemsstaterne
er forpligtede til at oprette, ajourføre og offentliggøre en
fortegnelse over offentlige organers ejede og benyttede byg-
ninger.
Det forventes, at der vil blive udstedt regler om offentliggø-
relse af energi- og vandforbrug for offentlige organers ejede,
ibrugtagne og lejede og opvarmede og nedkølede bygninger
på over 250 m2. De offentliggjorte oplysninger vil som
minimum omfatte det, som er forudsat i det omarbejdede
energieffektivitetsdirektivs artikel 6, stk. 5. Bygningens eta-
geareal, årligt målt energiforbrug af varme, køling, el og
varmt vand samt energimærke vil blive offentliggjort. Op-
lysningerne vil løbende blive ajourført. For arealopgørelse
henvises der til bemærkningerne til § 13, stk. 4.
Indhentning, indberetning og offentliggørelse af oplysninger
vil skulle ske under hensyn til sikkerhedsmæssige aspekter
og af hensyn til behandling af energi- vandforbrugsoplysnin-
ger, der kan henføres til en person. Der henvises i øvrigt
til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger om for-
holdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-
loven.
Ved indhentning og indberetning af oplysninger vil det være
hensigten, at ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler
om, at oplysningerne skal indberettes digitalt ved den ek-
sisterende adgang på sparenergi.dk, såfremt tilstrækkelige
oplysninger ikke kan indhentes fra allerede tilgængelige da-
takilder. Det vil i den forbindelse være hensigten at udarbej-
de en vejledning. Vejledningen vil blive offentliggjort på
ordningens hjemmeside.
Den foreslåede indsættelse af nyt stk. 4, nr. 5, og stk. 5, og
de foreslåede bemyndigelser i lovforslagets § 4, nr. 2, om
ændring af stk. 1, nr. 5, i § 21, § 4, nr. 4, om ændring af stk.
4, i § 21, og § 4, nr. 5, om indsættelse af nyt stk. 6 og 7, i
§ 21, vil sammen med de gældende bemyndigelser i § 21,
stk. 1-4, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger,
samt gældende § 6, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, i lov om fremme
af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion udgøre
rammen for at muliggøre gennemførelsen af forpligtelsen
ved det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 6,
stk. 5.
De foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5 vil bidrage til, at
der kan foretages en fleksibel implementering af det omar-
bejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 5 og 6. Der kan
ved udmøntning af reglerne fastsættes regler for en bredere
kreds af offentlige enheder, end direktivet forudsætter. Det
er ikke hensigten, at der vil fastsættes regler for en større
kreds, end forudsat i det omarbejdede energieffektivitetsdi-
rektiv, medmindre der indgås politisk aftale herom, eller
det skønnes nødvendigt af hensyn til effektivitet eller admi-
nistration.
Cirkulære om energibesparelser i statens institutioner for-
ventes ophævet, og de samlede forpligtelser ved det omar-
bejdede energieffektivitetsdirektiv artikel 5 og 6 forventes
gennemført ved bekendtgørelse.
De foreslåede bemyndigelser i § 13, stk. 4 og 5, forventes at
blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbe-
kendtgørelsen.
Til nr. 10
Lov om effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion
kapitel 4 a indeholder bemyndigelser til klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte regler om oplysninger
om datacentres energimæssige ydeevne m.v. Overskriften til
kapitel 4 a er »Indberetning og offentliggørelse af oplysnin-
ger vedrørende datacentres energimæssige ydeevne«.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 4 a nyaffattes til »For-
anstaltninger til fremme af energieffektivitet«.
Den foreslåede nye overskrift vil tydeliggøre, at lovens ka-
pitel 4 a vil indeholde bestemmelser om foranstaltninger til
fremme af energieffektivitet.
Forslaget om nyaffattelse af kapitlets overskriften skal ses
i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 11, hvorefter det
foreslås, at overskriften »Indberetning og offentliggørelse
74
af oplysninger vedrørende datacentres energimæssige yde-
evne« indsættes til § 14 a, samt lovforslagets § 1, nr. 13,
hvorefter det foreslås at indsætte nye bemyndigelser i § 14
b om princippet om energieffektivitet først og i § 14 c om
sårbare grupper i kapitel 4 a.
Til nr. 11
Det følger af § 14 a i lov om fremme af effektiv energian-
vendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi- og for-
syningsministeren kan fastsætte regler om indberetning og
offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres ener-
gimæssige ydeevne. Der er ikke nogen særskilt overskrift til
§ 14 a ud over overskriften til kapitel 4a.
Det foreslås før § 14 a i kapitel 4 a at indsætte følgende
overskrift »Indberetning og offentliggørelse af oplysninger
vedrørende datacentres energimæssige ydeevne«.
Den foreslåede overskrift vil tydeliggøre, at § 14 a vedrører
indberetning og offentliggørelse af oplysninger om datacent-
res energimæssige ydeevne.
Forslaget om at indsætte en overskrift før § 14 a skal ses
i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvorefter det
foreslås, at overskriften til lovens kapitel 4 a ændres fra
udelukkende at omhandle regler vedrørende datacentre til at
omfatte foranstaltninger til fremme af energieffektivitet, og
lovforslagets § 1, nr. 13, hvorefter det foreslås at indsætte
nye bestemmelser i § 14 b om princippet om energieffektivi-
tets først og i § 14 c om sårbare grupper i kapitel 4 a.
Til nr. 12
Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse
og drivhusgasreduktion § 14 a, stk. 1, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om indberetning
og offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres
energimæssige ydeevne. Af lovens § 14 a, stk. 2, 1. pkt.,
fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om tilsyn med opfyldelse af regler fastsat i
medfør af stk. 1. Af lovens § 14 a, stk. 2, 2. pkt., fremgår
endvidere, at ministeren kan bemyndige en institution under
ministeriet til at føre tilsyn med de regler, der er udstedt i
medfør af stk. 1. Yderligere fremgår af lovens § 14 a, stk.
3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om, at der kan udstedes påbud om opfyldelse af regler
fastsat i medfør af stk. 1.
Det foreslås, at § 14 a, stk. 2 og 3, ophæves.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 20, hvorefter det foreslås, at der indsættes
en ny § 21 a i loven, der vil samle en del af lovens gældende
bemyndigelsesbestemmelser og de foreslåede bemyndigel-
sesbestemmelser om tilsyn og påbud. De bestemmelser, som
foreslås ophævet, vil således blive videreført uden indholds-
mæssige ændringer i den foreslåede § 21 a.
Til nr. 13
(Til § 14 b)
Princippet om energieffektivitet først defineres efter det om-
arbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 2, med
henvisning til forvaltningsforordningen. I forvaltningsfor-
ordningens artikel 2, nr. 18, er princippet defineret således:
”I forbindelse med energiplanlægning og med alle beslutnin-
ger om energipolitik og energiinvestering i videst muligt
omfang at tænke i alternative omkostningseffektive ener-
gieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energiefterspørgsel
og energiforsyning mere effektive, navnlig ved hjælp af om-
kostningseffektive energibesparelser i slutanvendelsen, initi-
ativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere effektiv
omdannelse, transmission og distribution af energi, samtidig
med at målsætningerne i disse beslutninger fortsat nås”.
Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark, og prin-
cippet om energieffektivitet først er således gældende ret.
Der findes i gældende ret ikke regler, der giver klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler
om krav om anvendelse af princippet om energieffektivitet
først.
Det foreslås, at der efter § 14 a indsættes en overskrift
»Energieffektivitet først« før den foreslåede § 14 b, jf. ne-
denfor. Den foreslåede overskrift vil tydeliggøre, at § 14 b
omhandler regler om princippet om energieffektivitet først.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 b, hvorefter klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at
der i forbindelse med planlægning, politikker og større in-
vesteringsbeslutninger skal foretages vurdering af energief-
fektivitetsløsninger i overensstemmelse med princippet om
energieffektivitet først.
Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om
anvendelse af princippet om energieffektivtiet først i forbin-
delse med visse typer af planlægning, politikker og større
investeringsbeslutninger.
Bemyndigelsen vil muliggøre implementering af artikel 3
om princippet om energieffektivitet først i det omarbejde-
de energieffektivitetsdirektiv. Bemyndigelsen vil ikke kunne
benyttes til at fastsætte regler udover, hvad der vurderes
nødvendigt for at kunne overholde forpligtelserne i artikel
3. Bemyndigelsen vil dog kunne anvendes ved eventuelle
fremtidige revisioner af direktivets artikel 3.
Ved planlægning og politikker vil der f.eks. forstås, kommu-
ne- og lokalplaner, havplanen etc.
I henhold til direktivets artikel 3, stk. 1, skal princippet
anvendes ved større investeringsbeslutninger med en værdi
på mere end ca. 0,75 mia. kr., dog ca. 1,3 mia. kr. for
transportinfrastrukturprojekter. Tærsklen for princippets an-
vendelse, for så vidt angår planer og politikker, skal ses ved
beslutninger, der enten omfatter energisektoren eller andre
sektorer, der har en vis indvirkning på energiforbruget. I
75
Kommissionens henstilling (EU) 2021/1749 af 28. septem-
ber 2021 om energieffektivitet først angives en tærskelværdi
for, hvornår beslutninger har en vis indvirkning på energi-
forbruget. Denne tærskel sættes her til 1 % af sektorens
energiforbrug.
Regler, der vil kunne fastsættes efter den foreslåede bestem-
melse, vil skulle afgrænses i overensstemmelse med defini-
tionen af princippet om energieffektivitet først. Princippet
defineres i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs arti-
kel 2, nr. 2, med henvisning til forvaltningsforordningen
således, at der i forbindelse med energiplanlægning og med
alle beslutninger om energipolitik og energiinvestering i vi-
dest muligt omfang tænkes i alternative omkostningseffek-
tive energieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energief-
terspørgsel og energiforsyning mere effektiv, navnlig ved
hjælp af omkostningseffektive energibesparelser i slutanven-
delsen, initiativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere
effektiv omdannelse, transmission og distribution af energi,
samtidig med at målsætningerne i disse beslutninger fortsat
nås, jf. forordningens artikel 2, nr. 18.
De udmøntende regler vil blandt andet kunne omhandle af-
grænsning af, hvilke aktører, herunder offentlige myndighe-
der eller projektejere, og hvilke sektorer og projekter der vil
være omfattet af krav om at foretage vurdering af energief-
fektivitetsløsninger, hvilke metoder som vil skulle anvendes
til vurderingen, og undtagelser fra krav om vurdering af
energieffektivitetsløsninger. Afgrænsningen vil kunne fast-
sættes med udgangspunkt i direktivets artikel 3, stk. 1, samt
Kommissionens henstilling (EU) 2021/1749 af 28. septem-
ber 2021 som beskrevet ovenfor.
Bemyndigelsens anvendelse vil skulle begrænses til, hvad
som vurderes nødvendigt for at overholde forpligtelserne
i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, hvor direkti-
vets præambelbetragtning nr. 21 navnlig vil blive lagt til
grund. Udmøntende bestemmelser vil således være baseret
på, at princippet om energieffektivitet først vil skulle anven-
des ud fra en rimelighedsbetragtning, og at de forpligtelser,
som fremgår af direktivet, ikke vil skulle føre til overlap-
pende eller modstridende forpligtelser, hvis anvendelsen af
princippet sikres direkte af anden lovgivning.
I det omfang princippet om energieffektivitet først allerede
sikres af anden lovgivning, vil benyttelse af den foreslåede
bestemmelse således ikke være aktuel. Det kunne f.eks.
være i sektorlovgivning, hvor der stilles konkrete krav til
aktører om at vælge energieffektive alternativer. Det kunne
muligvis være i bygningssektoren, hvor der blandt andet
stilles krav om energieffektivitet, på produktområdet, hvor
der stilles krav til produkters energimæssige ydeevne, og
med hensyn til offentlige udbud, hvor der vil udbredes krav
om energieffektivitet. Dog kan der være områder, hvor der
muligvis kan opstå behov for at benytte bemyndigelsen til at
fastsætte nærmere regler ved bekendtgørelse om princippets
anvendelse m.v.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren,
i det omfang det vurderes relevant, vil kunne fastsætte reg-
ler efter den foreslåede bemyndigelse om, at aktører, der
udarbejder planer, politikker eller forbereder større investe-
ringsbeslutninger med en indvirkning på energiforbruget,
kan blive underlagt krav om vurdering af energieffektivitets-
løsninger.
Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til
at fastsætte en anden afgrænsning end de ovenfor nævnte,
hvis der senere vedtages ændringer af det omarbejdede
energieffektivitetsdirektiv, der eksempelvis ændrer grænse-
rne for, hvornår en investeringsbeslutning eller et transpor-
tinfrastrukturprojekt er omfattet af krav om anvendelse af
princippet om energieffektivitet først.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere muliggøre, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om anvendelse af cost-benefit-metoder til vurdering
af energieffektivitetsløsninger i forbindelse med princippet
om energieffektivitet først. Regler, som vil omhandle anven-
delse af sådanne cost-benefit-metoder, vil afgrænses i over-
ensstemmelse med det omarbejdede energieffektivitetsdirek-
tivs artikel 3, stk. 5, litra a, om krav til cost-benefit-metoder.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil herunder kunne
fastsætte regler om, at de omfattede aktører vil skulle an-
vende cost-benefit-metoder med henblik på at foretage en
korrekt vurdering af de generelle fordele ved energieffekti-
vitetsløsninger, hvor det er relevant, under hensyntagen til
hele livscyklussen og det langsigtede perspektiv, system-
og omkostningseffektivitet, forsyningssikkerhed og kvanti-
ficering ud fra et samfundsmæssigt, sundhedsmæssigt, øko-
nomisk og klimaneutralt perspektiv samt principperne om
bæredygtighed og cirkulær økonomi i omstillingen til klima-
neutralitet.
Der vil efter den foreslåede bemyndigelse endvidere kun-
ne fastsættes regler om undtagelse fra krav om vurdering
af energieffektivitetsløsninger. Regler, som vil omhandle
sådanne undtagelser, vil muliggøre, at der fastsættes en af-
grænsning af anvendelsen af princippet om energieffektivitet
først i overensstemmelse med direktivets artikel 3. Der vil
således kunne fastsættes undtagelser for krav om anvendelse
af princippet om energieffektivitet først i tilfælde, hvor der
f.eks. i anden lovgivning følger overlappende eller modstri-
dende forpligtelser.
Den foreslåede bemyndigelse vil skulle ses i sammenhæng
med lovforslagets § 1, nr. 20 og 21. I lovforslagets § 1,
nr. 20, foreslås, at der indsættes en henvisning til den
foreslåede § 14 b i lovens § 21, stk. 1, hvorefter aktører,
som vil omfattes af et eventuelt krav om at vurdere ener-
gieffektivitetsløsninger vil kunne pålægges at udarbejde og
meddele oplysninger om vurderingen, såfremt det vurderes
nødvendigt. Bestemmelsen vil som led i overvågningen af
overholdelse af krav om anvendelse af princippet om ener-
gieffektivitet først, i det omfang det vurderes relevant, kunne
benyttes til at pålægge aktører at fremsende oplysninger om
vurderingen.
76
Med lovforslagets § 1, nr. 21, om indsættelse af en ny § 21 a
foreslås bemyndigelser, hvorefter klima-, energi- forsynings-
ministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn og påbud,
herunder med regler som fastsat efter den foreslåede § 14
b om anvendelse af princippet om energieffektivitet først,
samt at ministeren vil gives beføjelse til at kunne bemyndige
en institution under ministeriet eller en anden offentlig myn-
dighed til at føre tilsyn og meddele påbud.
Der vil i medfør af lovens § 22, stk. 2, i regler, der udstedes
i henhold til loven, kunne fastsættes bødestraf for overtræ-
delse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår og påbud
udstedt i henhold til reglerne. Dette vil således også gælde
for den foreslåede i bemyndigelse.
Den foreslåede bemyndigelse i § 14 b, hvorefter klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler
om anvendelse af princippet om energieffektivitet først, for-
ventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af dele-
gationsbekendtgørelsen.
Den foreslåede bemyndigelse om anvendelse af princippet
om energieffektivitet først vil endvidere skulle ses i sam-
menhæng med udmøntningen af de foreslåede bemyndigel-
ser i § 1, nr. 5, om indsættelse af en ny § 12. Herved
foreslås bemyndigelser, hvorefter klima-, energi- og forsy-
ningsministeren vil kunne fastsætte regler om ordregivende
myndigheders og ordregivende enheders indgåelse af offent-
lige kontrakter og koncessioner, herunder om anvendelse af
princippet om energieffektivitet først.
(Til § 14 c)
Der eksisterer ikke i dansk ret adgang til, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om identifice-
ring af sårbare grupper eller til at fastsætte aktiviteter om
energieffektivitet, der prioriterer sårbare grupper.
Det foreslås, at der indsættes en overskrift »Sårbare grup-
per« før forslaget til § 14 c, jf. nedenfor. Den foreslåede
overskrift vil tydeliggøre, at § 14 c omhandler nærmere
regler om sårbare grupper.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 c, stk. 1, hvorefter
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte reg-
ler om definitioner og indikatorer for lavindkomsthushold-
ninger med en vis energibyrde, sårbare kunder, personer i
lavindkomsthusholdninger og personer, som bor i alment
boligbyggeri.
Forslaget vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren vil kunne fastsætte regler om definitioner og indi-
katorer for lavindkomsthusholdninger med en vis energibyr-
de, sårbare kunder, personer i lavindkomsthusholdninger og
personer, som bor i alment boligbyggeri. Identificering af
disse grupper og dermed også afgrænsning, er nødvendig
for, at ministeren vil kunne fastsætte regler om aktiviteter
om energieffektivitet, hvori disse grupper prioriteres, jf. § 14
c, stk. 2, nedenfor.
Forslaget til § 14 c, stk. 1, vil sammen med forslaget til
§ 14 c, stk. 2, muliggøre implementering af forpligtelserne
i artikel 24, stk. 1-3, og artikel 2, nr. 52, i det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektiv. Se nærmere om forholdet
mellem begreberne »lavindkomsthusholdninger med en vis
energibyrde« og »energifattigdom« under pkt. 2.1 i de al-
mindelige bemærkninger. I det omarbejdede energieffektivi-
tetsdirektivs artikel 24, stk. 1-3, omtales endvidere ”socialt
boligbyggeri”, men i en dansk kontekst vurderes det mest
hensigtsmæssigt at omtale dette som »alment boligbyggeri«.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil anvende bemyn-
digelsen til at fastsætte indikatorer og en definition af la-
vindkomsthusholdninger med en vis energibyrde, jf. artikel
2, nr. 52, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Det
er endnu ikke afklaret, om det vil blive nødvendigt at fast-
sætte definitioner og indikatorer om sårbare kunder, person-
er i lavindkomsthusholdninger og personer, der bor i alment
boligbyggeri, da dette vil afhænge af udfaldet af dialogen
med Europa-Kommissionen og andre medlemsstater om im-
plementeringen af artikel 24 i det omarbejdede energieffek-
tivitetsdirektiv.
I Danmark er der adgang til registerbaseret data af høj kvali-
tet. Ved fastsættelse af definitioner og indikatorer forventes
det derfor, at der vil blive taget udgangspunkt i disse regi-
sterdata, f.eks. data fra Danmarks Statistik. Dette vil også
muliggøre en effektiv opgørelse af effekten af iværksatte
aktiviteter og give indblik i udviklingen af antal personer
og husholdninger i grupperne over tid, og det vil give kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren mulighed for løbende
at justere indikatorer og eventuelt definitioner i takt med
samfundsudviklingen.
Adgangen til at fastsætte regler i medfør af bemyndigelsen
vil skulle afgrænses af rammerne i det omarbejdede ener-
gieffektivitetsdirektiv, og bemyndigelsen er alene beregnet
på implementering i dansk ret af minimumsforpligtelserne i
artikel 24, stk. 1-3, og artikel 2, nr. 52, i det omarbejdede
energieffektivitetsdirektiv. Der vil således ikke med bemyn-
digelsen kunne fastsættes definitioner og indikatorer, som
går længere end minimumsforpligtelserne. Bemyndigelsen
vil kunne anvendes ved senere ændringer eller justeringer
af artikel 24, stk. 1-3, i det omarbejdede energieffektivitets-
direktiv, eller såfremt Danmark forpligtes til at gennemføre
en ændring af direktivet i national lovgivning, jf. nærmere
i § 2 a i lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion.
Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren i § 14 c, stk. 1, forventes at blive delegeret
til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 c, stk. 2, hvorefter
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om aktiviteter til fremme af energieffektivitet, hvorved de i
stk. 1 nævnte grupper prioriteres.
Forslaget vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsmini-
77
steren vil kunne fastsætte regler om aktiviteter til fremme
af energieffektivitet, hvori lavindkomsthusholdninger med
en vis energibyrde, sårbare kunder, personer i lavindkomst-
husholdninger og personer, som bor i alment boligbyggeri
prioriteres. Se nærmere om forholdet mellem begreberne
»lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde« og
”energifattigdom” under pkt. 2.1.
Aktiviteter skal forstås bredt, og med den foreslåede bemyn-
digelse vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne
fastsætte regler om teknisk bistand, såsom telefon- eller in-
ternet-hotlines, rådgiverbesøg, one-stop-shopper og lignen-
de. Ministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om
forbruger- og informationsaktiviteter, herunder f.eks. infor-
mationskampagner via tv og internet, fysisk materiale, der
oplyser om fordelene ved energieffektivitet, offentliggørelse
af data om energiforbrug, energikilder og energieffektivitet
eller krav til detaljeret information om energiregninger. Mi-
nisteren vil også kunne fastsætte aktiviteter om støttefinan-
siering og andre finansielle redskaber, herunder offentligt
tilskud til husholdninger til gennemførelse af energieffekti-
viseringsforanstaltninger, offentlige garantiordninger, der re-
ducerer risikoen for finansielle institutioner ved at yde lån
til energieffektivitetsprojekter, samt støtte til pilotprojekter,
der tester og demonstrerer nye løsninger inden for energief-
fektivitet. Endelig vil ministeren kunne fastsætte regler om
aktiviteter, hvor der f.eks. ydes tilskud eller lån på betingelse
af, at der opnås et minimum af energigevinster, dokumente-
ret via energimærker.
Med den foreslåede bemyndigelse vil klima-, energi- og
forsyningsministeren kunne fastsætte regler om alle dele af
en aktivitet, så længe aktiviteten prioriterer sårbare grupper
og ikke går videre end minimumsforpligtelserne i energief-
fektivitetsdirektivet, jf. nedenfor. Der vil således f.eks. kun-
ne fastsættes nærmere regler om kriterier for tildeling af
støtte, ansøgerkreds, ansøgningsproces, betingelser, vilkår,
administration, beregning af støtte, tilbagebetaling af støtte,
klageadgang og samkøring og indhentning af nødvendig
data. Aktiviteterne vil kunne forankres hos forsyningssel-
skaber, offentlige myndigheder, forbrugerorganisationer og
finansielle institutioner m.fl. En aktivitet behøver ikke være
prioriteret for alle de nævnte grupper, men kan være priori-
teret for én eller flere grupper.
Der er allerede en række støtteordninger m.v. i kraft, som
samlet set helt eller delvis vil kunne opfylde direktivets
artikel 24, stk. 1-3. Dette er f.eks. tiltag såsom ordningen om
varmepumper på abonnement, jf. bekendtgørelse nr. 1074 af
25. oktober 2019 om tilskud til varmepumper der installeres
af energitjenesteleverandører hos varmekunder, hvis fjern-
varmeforsyning fra et grundbeløbsværk nedlægges, eller re-
gulativ om støtte fra Landsbyggefonden, jf. § 95, stk. 1, i
lov om almene boliger. Hvorvidt det vil blive nødvendigt at
fastsætte nye særskilte aktiviteter eller udvide eksisterende
aktiviteter for at implementere artikel 24, stk. 1-3, er endnu
uafklaret og vil afhænge af udfaldet af den verserende dialog
med Europa-Kommissionen og andre medlemsstater.
Såfremt eksisterende aktiviteter ændres eller udløber, vil den
foreslåede bemyndigelse give adgang til, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte nye eller supplerende
tiltag, således at forpligtelserne i det omarbejdede energief-
fektivitetsdirektivs artikel 24, stk.1-3, er opfyldt, og Folke-
tinget ikke skal involveres ved ændringer. Det kan endvidere
blive nødvendigt at fastsætte afbødende aktiviteter for at
afbøde fordelingsmæssige virkninger af andre foranstaltnin-
ger.
Forslaget til § 14 c, stk. 2, vil sammen med forslaget til §
14 c, stk. 1, muliggøre implementering af artikel 24, stk.
1-3, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Forslaget
er alene beregnet til gennemførelse i dansk ret af minimums-
indholdet i artikel 24, stk. 1-3, og der vil således ikke med
§ 14 c, stk. 2, kunne fastsættes aktiviteter udover, hvad
der vurderes at være minimumsindholdet i artikel 24, stk.
1-3. Bemyndigelsen kan endvidere anvendes ved senere æn-
dringer eller justeringer af artikel 24, stk. 1-3, i det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektiv, eller såfremt Danmark for-
pligtes til at gennemføre en ændring af direktivet i national
lovgivning, jf. nærmere i § 2 a i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion.
Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren i § 14 c, stk. 2, forventes at blive delegeret
til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.
Til nr. 14
Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgas-
reduktion indeholder i § 17 bestemmelser om en godken-
delsesordning for eksperter, der udfører energisyn eller kli-
masyn. Af lovens § 17, stk. 1, fremgår, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en godken-
delsesordning for eksperter, der udfører energisyn eller kli-
masyn omfattet af regler udstedt i medfør af lovens § 15,
stk. 1, og § 16, stk. 1. Af lovens § 17, stk. 2, fremgår, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om bemyndigelse af en institution under ministeriet, en an-
den myndighed, en virksomhed eller en anden sagkyndig
institution eller organisation til at godkende og føre tilsyn
med eksperter, der udfører energisyn eller klimasyn omfattet
af regler udstedt i medfør af henholdsvis § 15, stk. 1, og
§ 16, stk. 1, og til at opkræve gebyr efter regler udstedt i
medfør af § 17 b, stk. 2.
Det foreslås i § 17, stk. 2, at ændre »§ 17 b, stk. 2« til »§ 21
b, stk. 2«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at henvisningen til
§ 17 b, stk. 2, ændres til § 21 b, stk. 2.
Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 21, hvor der foreslås indsat en ny § 21 b, med samme
indhold som den gældende § 17 b, stk. 2, men placeret i et
nyt kapitel 7 a, hvor bestemmelser om tilsyn, påbud, gebyrer
og straf m.v. vil blive samlet.
78
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 21, og indebærer ikke en materiel ændring.
Til nr. 15
Overskriften til § 17 a i lov om fremme af effektiv energian-
vendelse og drivhusgasreduktion er »Tilsyn og påbud«.
Det fremgår af lovens § 17 a, stk. 1, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med
overholdelse af regler udstedt i medfør af lovens § 15, stk. 1,
og § 16, stk. 1.
Af lovens § 17 a, stk. 2, fremgår, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan
meddeles påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør
af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.
Af lovens § 17 a, stk. 3, fremgår, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan bemyndige en institution under
ministeriet eller en offentlig myndighed til at føre tilsyn i
henhold til regler udstedt i medfør af § 17, stk. 1, og til at
meddele påbud i henhold til regler udstedt i medfør af § 17,
stk. 2.
Lovens § 17 b har overskriften »Gebyr«.
Det fremgår af lovens § 17 b, stk. 1, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel
eller delvis dækning af omkostninger ved tilsyn og påbud
efter regler udstedt i medfør af § 17 a.
Af lovens § 17 b, stk. 2, fremgår, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller
delvis dækning af omkostninger ved godkendelsesordningen
i henhold til regler udstedt i medfør af § 17.
Det foreslås, at overskriften før § 17 a og § 17 a og 17 b,
ophæves.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at overskriften og §§
17 a og 17 b ophæves og ikke længere vil indgå i kapitel 5.
De bestemmelser, som foreslås ophævet, vil blive videre-
ført med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1,
nr. 21. Ændringerne forventes at føre til, at lovens struktur
tydeliggøres.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 21, hvor det foreslås at indsætte en ny §
21 a og en ny 21 b med samme indhold som den gældende
§§ 17 a og 17 b, men placeret i et nyt kapitel 7 a, hvor
bestemmelser om tilsyn, påbud, gebyrer og straf m.v. vil
blive samlet.
Til nr. 16
Overskriften til kapitel 7 i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion er »Klager, oplys-
ningspligt og straf m.v.«.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 7 nyaffattes til: »Ad-
ministrative bestemmelser m.v.«
Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at overskriften æn-
dres til det mere generiske »Administrative bestemmelser
m.v.«, der vil afspejle indholdet i kapitel 7.
Den foreslåede nyaffattelse af overskriften til kapitel 7 skal
ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 17 og 19, hvor
der indsættes overskrifter om klager og oplysningspligt til
de relevante bestemmelser. Den foreslåede kapiteloverskrift
vil overordnet afspejle indholdet i kapitlet. Endvidere vil
den skulle ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 21,
hvor der blandt andet indsættes et nyt kapitel 7 a, herunder
med en ny overskrift, som vil omfatte tilsyn, påbud, gebyrer
og straf m.v. Kapitel 7 og den nye overskrift vil omfatte §§
18 a-21.
Til nr. 17
§ 20 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og driv-
husgasreduktion indeholder regler om klager over afgørelser
truffet efter loven eller regler fastsat i medfør af loven.
Det foreslås før § 20 at indsætte overskriften »Klager«.
Den foreslåede overskrift skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 16, hvor det foreslås at erstatte overskrif-
ten til kapitel 7 med en mere generisk overskrift, hvor ”kla-
ger” vil udgå. Den foreslåede overskrift vil tydeliggøre, at
lovens § 20 vedrører klager. Den vil vedrøre strukturen i
loven og vil ikke indebære en materiel ændring.
Til nr. 18
Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse
og drivhusgasreduktion § 20, stk. 4, nr. 2, at afgørelser truf-
fet af en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet eller en anden myndighed, som ministeren i medfør
af § 17, stk. 2, § 17 a, stk. 3, og § 19, stk. 1, har henlagt
sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for
klima-, energi- og forsyningsministeren.
Det foreslås i § 20, stk. 4, nr. 2, at ændre »§ 17 a, stk. 3 og §
19, stk. 1« til »§ 19 og § 21 a, stk. 3«.
Ændringen skal ses i sammenhæng med, at det i lovforsla-
gets § 1, nr. 15, foreslås at ophæve blandt andet lovens §
17 a, stk. 3, og at der i lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås at
indsætte en ny § 21 a, stk. 3, i loven, der blandt andet vil
videreføre den gældende § 17 a, stk. 3.
Den foreslåede ændring vil medføre en korrekt henvisning
til § 21 a, stk. 3, og vil ikke indebære en materiel æn-
dring. Ændringen i henvisningen til § 19 indføres af lovtek-
niske årsager. Ændringen fra at henvise til § 19, stk. 1, til nu
alene at henvise til § 19 har ikke materiel betydning, da der
alene er et stykke i bestemmelsen.
Til nr. 19
79
§ 21 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og driv-
husgasreduktion indeholder regler om oplysningsforpligtel-
ser, herunder om klima-, energi- og forsyningsministerens
adgang til at pålægge kollektive energiforsyningsvirksom-
heder, støttemodtagere, virksomheder, institutioner eller or-
ganisationer at udarbejde og meddele oplysninger, som er
nødvendige for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt
i loven, jf. lovens § 21, stk. 1. Af lovens § 21, stk. 2-4,
fremgår bemyndigelser om fastsættelse af, hvilke kategorier
af oplysninger der omfattes af stk. 1, og hvorledes oplys-
ningerne skal meddeles, samt om fastsættelse af regler om
digital kommunikation.
Det foreslås før § 21 at indsætte overskriften »Oplysnings-
forpligtelser m.v.«.
Den foreslåede overskrift skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 15, hvor det foreslås at erstatte overskrif-
ten til kapitel 7 med en mere generisk overskrift, hvor »op-
lysningspligt« vil udgå.
Den foreslåede overskrift vil tydeliggøre, at § 21 vedrører
bestemmelser om oplysningsforpligtelser m.v.
Til nr. 20
Det følger af § 21, stk. 1, i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi-
og forsyningsministeren og Energiklagenævnet kan pålæg-
ge kollektive energiforsyningsvirksomheder, støttemodtage-
re omfattet af lovens kapitel 3, datacentre omfattet af lo-
vens kapitel 4 a, virksomheder omfattet af lovens kapitel 5
og virksomheder, institutioner eller organisationer, som er
nævnt i lovens § 19, at udarbejde og meddele alle sådanne
oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de opga-
ver, som er nævnt i loven. Af lovens § 21, stk. 2, fremgår, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om, hvilke kategorier af oplysninger der omfattes af stk. 1,
og hvorledes oplysningerne skal meddeles.
Det foreslås i § 21, stk. 1, efter »datacentre« at indsætte »og
aktører, der skal foretage vurdering af energieffektivitetsløs-
ninger, jf. § 14 b,«.
Tilføjelsen til § 21, stk. 1, vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil kunne pålægge aktører, som vil
blive omfattet af regler om at foretage vurdering af energief-
fektivitetsløsninger efter den foreslåede § 14 b, at udarbejde
og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for
varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven, herunder
til afgørelse af om et forhold er omfattet af loven.
Bestemmelsen vil muliggøre implementering af artikel 3,
stk. 4, om overvågning af anvendelsen af princippet om
energieffektivitet først i det omarbejdede energieffektivitets-
direktiv. Bestemmelsen vil i overensstemmelse med direk-
tivet kunne benyttes til at pålægge aktører at fremsende
oplysninger om vurderingen i det omfang det findes nødven-
digt.
Det bemærkes endvidere, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren med hjemmel i lovens § 21, stk. 3, kan fastsætte
regler om, at kommunikation, som Energistyrelsen, Ener-
giklagenævnet eller klima-, energi- og forsyningsministeren
modtager efter loven eller regler udstedt i medfør af loven,
skal foregå digitalt. Ministeren kan endvidere i medfør af
lovens § 21, stk. 4, fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Energistyrelsens afgørelser vil kunne påklages til Energikla-
genævnet, jf. lovens § 20, stk. 1, idet der vil være mulighed
for at fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke skal kun-
ne indbringes for Energiklagenævnet, jf. lovens § 20, stk.
4, nr. 1. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at
klager ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og
forsyningsministeren, jf. § 20 stk. 4, nr. 2.
Meddelelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller
undladelse af at afgive oplysninger som omhandlet af lovens
§ 21 vil kunne straffe med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, jf. lovens § 22, stk. 1, nr.
1. Dette vil således også gælde for den foreslåede tilføjelse.
Til nr. 21
(Til § 21 a)
Det følger af § 6, stk. 3, i lov om fremme af effektiv ener-
gianvendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om fakturering og
faktureringsoplysninger til forbrugere af el, gas, fjernkøling,
varmt vand eller varme, der får målt deres forbrug med for-
delingsmålere, og om disse forbrugeres adgang til forbrugs-
oplysninger, herunder regler til opfyldelse af Danmarks for-
pligtelser i henhold til EU-retten.
Bemyndigelsen er udmøntet i energioplysningsbekendtgø-
relsen, hvor der bl.a. er fastsat regler om, at Energistyrelsen
fører tilsyn med overholdelsen af reglerne.
Det følger af lov om fremme af effektiv energianvendelse
og drivhusgasreduktion § 14 a, stk. 2, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med
opfyldelse af regler fastsat i medfør af lovens § 14 a, stk.
1, om indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrø-
rende datacentres energimæssige ydeevne. Ministeren kan
endvidere bemyndige en institution under ministeriet til at
føre tilsyn med de regler, der er udstedt i medfør af lovens
§ 14 a, stk. 1. Af lovens § 14 a, stk. 3, fremgår yderligere,
at ministeren kan fastsætte regler om, at der kan udstedes
påbud om opfyldelse af regler fastsat i medfør af lovens §
14, stk. 1.
Bemyndigelserne i lovens § 14 a er udmøntet i bekendtgø-
relse nr. 926 af 9. juli 2024 om indberetning og offentliggø-
relse af oplysninger vedrørende datacentres energimæssige
ydeevne (datacenterbekendtgørelsen).
Det følger af lovens § 17 a, stk. 1, at klima-, energi- og
80
forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med
overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, om
energiledelsessystemer og energisyn, og § 16, stk. 1, om
klimasyn. Af lovens § 17 a, stk. 2, fremgår, at ministeren
kan fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud om
overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og §
16, stk. 1. Endvidere fremgår af lovens § 17 a, stk. 3, at mi-
nisteren kan bemyndige en institution under ministeriet eller
en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold
til regler udstedt i medfør af stk. § 17 a, stk. 1, og til at
meddele påbud i henhold til regler udstedt i medfør af § 17
a, stk. 2.
Bemyndigelserne i lovens §§ 15-17 a er udmøntet i bekendt-
gørelse nr. 761 af 11. juni 2024 om obligatoriske energile-
delsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomhe-
der (EEK-bekendtgørelsen).
Der er i gældende ret ingen regler, der giver klima-, energi-
og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om
tilsyn og påbud med hensyn til regler fastsat efter lovens §
13, stk. 2-4, og § 14, stk. 2 og 3.
Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 7 a i lov om fremme
af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion med
overskriften »Tilsyn, påbud, gebyrer og straf m.v.«.
Den foreslåede overskrift til kapitel 7 a skal ses i sammen-
hæng med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 16,
hvor overskriften til kapitel 7 nyaffattes til »Administrative
bestemmelser m.v.«.
Den foreslåede kapiteloverskrift vil overordnet afspejle ind-
holdet i kapitlet og medføre en tydeliggørelse af lovens
struktur, hvor bestemmelser om tekniske specifikationer,
klager og oplysningsforpligtelser m.v. vil indgå i kapitel 7,
medens bestemmelser vedrørende tilsyn, påbud, gebyr og
straf samles i kapitel 7a.
Det foreslås at indsætte følgende overskrift før den foreslåe-
de § 21 a »Tilsyn og påbud«.
Den foreslåede overskrift vil tydeliggøre, at der i den fore-
slåede § 21 a samles bemyndigelser på en række af lovens
områder, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren
vil kunne fastsætte regler om tilsyn og påbud.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 21 a, stk. 1, hvorefter
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om tilsyn med regler fastsat i medfør af § 6, stk. 3, § 12, §
13, stk. 2-4, § 14, stk. 2 og 3, §§ 14 a og 14 b, § 15, stk. 1,
og § 16, stk. 1.
Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministerens bemyndigelser om fastsættelse af
regler om tilsyn på en række områder i loven samles i én
fælles bestemmelse, hvortil der også tilføjes nye bemyndi-
gelser om tilsyn.
Den foreslåede bemyndigelse vil for det første medføre, at
klima-, energi- og forsyningsministerens vil kunne fastsætte
regler om tilsyn med overholdelsen af de regler om øvrige
forbrugerrelaterede oplysninger, der foreslås tilføjet i § 6,
stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Samtidig sikrer forslaget,
at bemyndigelsen til at fastsætte regler om tilsyn med de
regler, der i øvrigt udstedes i medfør af den gældende § 6,
stk. 3, bliver tydelig og placeret sammen med lovens øvrige
bemyndigelser til at fastsætte regler om tilsyn.
Det forventes, at der til regler, udmøntet efter § 6, stk. 3, vil
blive fastsat regler om tilsyn. Der forventes ikke indholds-
mæssige ændringer i det tilsyn, som Energistyrelsen fører,
jf. energioplysningsbekendtgørelsen. Det forventes, at der
vil blive fastsat nye regler om tilsyn med, om slutbrugerne
får de øvrige forbrugerrelaterede oplysninger, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 3.
Den foreslåede bemyndigelse vil for det andet medføre, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om tilsyn med overholdelse af regler, der vil kunne
fastsættes i medfør af den foreslåede § 12 om energieffekti-
vitetskrav m.v. til offentlige udbud. Den foreslåede bemyn-
digelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5,
hvor det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren
vil kunne fastsætte regler om energieffektivitet m.v. i offent-
lige udbud.
Det forventes, at der til regler udmøntet efter den foreslåede
§ 12 vil blive fastsat regler om tilsyn. Det forventes, at til-
synsopgaven vil kunne varetages ud fra en tilgang, hvor der
tages hensyn til det, der vurderes nødvendigt for at gennem-
føre en omkostnings- og måleffektiv kontrol. Endvidere for-
ventes, at tilsynsmyndigheden i vidt omfang vil kunne føre
tilsyn med overholdelse af krav om energieffektivitet m.v. i
offentlige udbud med udgangspunkt i offentliggjort informa-
tion i udbudsdatabasen TED. Den foreslåede bemyndigelse
vil dog også kunne benyttes til at fastsætte regler om an-
modning om oplysninger fra ordregivende myndigheder og
ordregivende enheder.
Den foreslåede bemyndigelse vil for det tredje medføre, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om tilsyn med overholdelse af regler, der kan fastsæt-
tes for de i lovens § 14 nævnte offentlige institutioner m.v.
i medfør af de gældende bemyndigelser i lovens § 13 stk. 2
og 3, og § 14 stk. 2 og 3. Det vil også omfatte regler, der vil
kunne fastsattes i medfør af den foreslåede § 13, stk. 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9, om energibesparelsesaktiviteter, hen-
syntagen til CO2-emissioner i forbindelse med investeringer
og aktiviteter, høring over planer, der indeholder energief-
fektivitetsforanstaltninger, afbødning af negative virkninger
af energieffektivitetsforanstaltninger for de i lovens § 14 c
nævnte grupper samt om indberetning af oplysninger om
energi- og vandforbrug.
Det forventes, at der til regler udmøntet efter den foreslåede
§ 13, stk. 2-4, vil blive fastsat regler om tilsyn. Det forven-
tes, at der blandt andet ud fra de foreslåede bemyndigelser
i lovens § 13, stk. 4, vil kunne stilles krav til kommuner
81
og regioner om at gennemføre høring over planer samt om
offentlige organers indberetning af energi- og vandforbrugs-
oplysninger, såfremt disse oplysninger ikke kan indhentes
fra allerede tilgængelige datakilder. Det forventes, at der
vil blive ført tilsyn, hvis Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet bliver opmærksom på manglende overholdelse af
regler, hvilket eventuelt kan blive suppleret med stikprøve-
kontrol. Det nærmere indhold af tilsynet vil blive fastlagt,
når kravene for offentlige organer fastlægges.
Den foreslåede bemyndigelse vil for det fjerde medføre, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om tilsyn med overholdelse af regler, der kan fastsæt-
tes for datacentre i medfør af lovens § 14 a, stk. 1. Den
foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 12, hvor blandt andet § 14 a, stk. 2, fore-
slås ophævet og videreført uden indholdsmæssige ændringer
med den foreslåede § 21 a, stk. 1.
Der føres tilsyn med datacentrene, herunder hvis Energisty-
relsen bliver opmærksom på, at operatøren af et datacenter,
som umiddelbart er omfattet af reglerne, ikke har indberettet
oplysninger, eller de indberettede oplysninger er mangelful-
de eller misvisende. Tilsynet vil også kunne omfatte, at det
efterses, om oplysninger, som er markeret som fortrolige
af virksomheden i forbindelse med indberetningen, også af
Energistyrelsen vurderes som omfattet af regler om fortro-
lighed. Det vil også kunne vise sig relevant at foretage
stikprøvekontrol for at verificere oplysninger og korrekt
brug af de tekniske specifikationer, der påkræves som led
i indberetningen. Tilsynet vil dermed kunne omfatte, at der
føres tilsyn med, om de omfattede ejere og operatører af da-
tacentre indberetter oplysninger, om de korrekte oplysninger
indberettes, om de indberettede oplysninger er mangelfulde
eller misvisende, og om tidsfrister for indberetning overhol-
des.
Bemyndigelsen om tilsyn i lovens § 14 a, stk. 2, er udmøntet
i datacenterbekendtgørelsen. Af de udmøntende regler føl-
ger, at de omfattede datacentre skal indsende de påkrævede
oplysninger til en fælles europæisk database over datacen-
tre. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har adgang til
databasen, og disse oplysninger forventes dermed at kunne
danne grundlag for tilsyn med, om de påkrævede oplysnin-
ger er indberettet. Oplysninger fra databasen vil kunne blive
gjort tilgængelige for Klima-, Energi- og Forsyningsministe-
riet efter første indberetning af oplysninger 15. september
2024, men inden anden indberetning 15. maj 2025.
Regler som fremgår af datacenterbekendtgørelsen, om at
Energistyrelsen kan føre tilsyn med omfattet datacentre, for-
ventes videreført.
Den foreslåede bemyndigelse vil for det femte medføre, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om tilsyn med overholdelse af de regler, der vil kunne
fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 14 b
om anvendelse af princippet om energieffektivitet først, jf.
lovforslagets § 1, nr. 13. Det nærmere indhold af tilsynet vil
blive fastlagt, når forpligtelserne for aktørerne er fastlagt.
Den foreslåede bemyndigelse vil for det sjette medføre, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om tilsyn med overholdelse af regler, der kan fast-
sættes vedrørende energiledelsessystemer samt energisyn og
klimasyn i medfør af lovens § 15, stk. 1, og § 16, stk.
1. Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 1, nr. 15, hvor blandt andet § 17 a,
stk. 1, foreslås ophævet og videreført uden indholdsmæssige
ændringer med den foreslåede § 21 a, stk. 1.
Der føres tilsyn med energiledelsessystemer samt energisyn
og klimasyn, herunder hvis Energistyrelsen bliver opmærk-
som på, at virksomheder, som umiddelbart er omfattet af
reglerne, ikke har efterlevet forpligtelserne. Tilsynet vil også
kunne omfatte verificering af oplysninger og korrekt brug
af de tekniske specifikationer, der påkræves som led i ind-
beretningerne. Tilsynet vil dermed kunne omfatte, at der
føres tilsyn med, om de omfattede virksomheder indberetter
oplysninger, om de korrekte oplysninger indberettes, om de
indberettede oplysninger er mangelfulde eller misvisende,
og om tidsfrister for indberetning overholdes.
Bemyndigelsen om tilsyn i lovens § 17 a, stk. 1 og 3, er
udmøntet i EEK-bekendtgørelsen. Der bliver i medfør af
EEK-bekendtgørelsen ført tilsyn med de omfattede virksom-
heder. De omfattede virksomheder vil skulle indføre energi-
ledelsessystemer eller gennemføre energisyn og afhængigt
af deres energiforbrug gennemføre klimasyn samt indberette
disse til Energistyrelsen.
Regler, som fremgår af EEK-bekendtgørelsen om, at Ener-
gistyrelsen kan føre tilsyn med omfattede virksomheder, for-
ventes videreført.
De foreslåede bemyndigelser i § 21 a, stk. 1, til klima-,
energi- og forsyningsministeren forventes at blive delegeret
til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 21 a, stk. 2, hvorefter
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om, at der kan meddeles påbud om overholdelse af regler
udstedt i medfør af § 6, stk. 3, § 12, § 13, stk. 2-4, § 14, stk.
2 og 3, §§ 14 a og 14 b, § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.
Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministerens bemyndigelser til at fastsætte reg-
ler om påbud på en række områder samles i én bestemmelse,
hvortil der også tilføjes nye bemyndigelser om påbud.
Den foreslåede bemyndigelse vil for det første medføre, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om påbud ved overtrædelse af regler, der udstedes i
medfør af § 6, stk. 3, om forbrugs- og faktureringsoplysnin-
ger, som med forslaget til § 1, nr. 3, udvides til også at
omfatte øvrige forbrugerrelaterede oplysninger.
Bemyndigelsen vil muliggøre, at der kan fastsættes regler
82
om, at tilsynsmyndigheden vil kunne meddele påbud, hvis
regler fastsat i medfør af § 6, stk. 3, ikke overholdes. Det
forventes, at der vil blive fastsat regler om påbud.
Den foreslåede bemyndigelse vil for det andet medføre, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om påbud ved overtrædelse af regler, der kan fastsæt-
tes over for ordregivende myndigheder og ordregivende en-
heder i medfør af den foreslåede § 12 om energieffektivitets-
krav m.v. til offentlige udbud. Den foreslåede bemyndigelse
skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvor
det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om energieffektivitetskrav m.v. i offentlige
udbud.
Bemyndigelsen vil muliggøre, at der kan fastsættes regler
om, at tilsynsmyndigheden vil kunne meddele påbud, hvis
det f.eks. opdages, at regler fastsat i medfør af § 12 ikke
overholdes. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om
påbud.
Den foreslåede bemyndigelse vil for det tredje medføre,
at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fast-
sætte regler om påbud ved overtrædelse af de regler, der
kan fastsættes for offentlige institutioner m.v. i henhold til
lovens § 13, stk. 2-3. Det vil også omfatte regler, der vil
kunne fastsattes i medfør af den foreslåede § 13, stk. 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9, om energibesparelsesaktiviteter, hen-
syntagen til CO2-emissioner i forbindelse med investeringer
og aktiviteter, høring over planer, der indeholder energief-
fektivitetsforanstaltninger, afbødning af negative virkninger
af energieffektivitetsforanstaltninger for de i lovens § 14 c
nævnte grupper samt om indberetning af oplysninger om
energi- og vandforbrug.
Det vil eksempelvis kunne være regler om påbud om over-
holdelse af krav om regioner og kommuners gennemførelse
af høring eller krav til offentlige organers indberetning af
energi- og vandforbrug, som vil implementere forpligtelser i
det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.
Den foreslåede bemyndigelse vil for det fjerde medføre, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om påbud om overholdelse af regler, der kan fastsæt-
tes for datacentre i medfør af lovens § 14 a, stk. 1. Den
foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 12, hvor blandt andet § 14 a, stk. 3, fore-
slås ophævet og videreført uden indholdsmæssige ændringer
med den foreslåede § 21 a, stk. 2.
Bemyndigelsen vil muliggøre, at der kan fastsættes regler
om, at tilsynsmyndigheden vil kunne meddele påbud, hvis
det f.eks. opdages, at regler fastsat i medfør af § 14 a, stk. 1,
som med lovforslaget bliver § 14 a, ikke overholdes.
Regler som fremgår af datacenterbekendtgørelsen, om at
Energistyrelsen kan udstede påbud om, at forpligtede aktø-
rer skal efterleve krav som fastsat i datacenterbekendtgørel-
sen, herunder indberette de relevante oplysninger inden for
en af Energistyrelsen fastsat frist, forventes videreført. På-
bud vil eksempelvis kunne anvendes, hvis der ikke er indbe-
rettet oplysninger i medfør af reglerne, selvom Energistyrel-
sen har truffet afgørelse om, at det pågældende datacenter er
omfattet af forpligtelsen. I tvivlstilfælde vil Energistyrelsen
kontakte ejeren og operatøren af et potentielt forpligtet data-
center med henblik på at afklare, om datacentret er omfattet
af forpligtelsen.
Den foreslåede bemyndigelse vil for det femte medføre, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om påbud om overholdelse af de regler, der kan fast-
sættes om princippet om energieffektivitet først i medfør af
den foreslåede § 14 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.
For det sjette vil den foreslåede bemyndigelse medføre, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om påbud om overholdelse af de regler, der kan
fastsættes vedrørende energiledelsessystemer, energisyn og
klimasyn i medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1. Den
foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 15, hvor blandt andet § 17 a, stk. 2, fore-
slås ophævet og videreført uden indholdsmæssige ændringer
med den foreslåede § 21 a, stk. 2.
Bemyndigelsen vil muliggøre, at der vil kunne fastsættes
regler om, at tilsynsmyndigheden vil kunne meddele påbud,
hvis det f.eks. opdages, at regler fastsat i medfør af 15, stk.
1, og § 16, stk. 1, ikke overholdes.
Lovens § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1, samt § 17 a, stk. 2, ved-
rørende påbud er udmøntet i EEK-bekendtgørelsen og for-
ventes videreført. Endvidere forventes regler, som fremgår
af EEK-bekendtgørelsen om, at virksomheder er forpligtet
til at efterleve forpligtelserne i EEK-bekendtgørelsen inden
for en af Energistyrelsen fastsat frist, videreført. Påbud kan
eksempelvis anvendes, hvis der ikke er indberettet oplysnin-
ger i medfør af reglerne, selvom Energistyrelsen har truffet
afgørelse om, at den pågældende virksomhed er omfattet
af forpligtelsen. I tvivlstilfælde vil Energistyrelsen kontakte
virksomheden med henblik på at afklare omfanget af deres
forpligtelser i medfør af EEK-bekendtgørelsen.
Den foreslåede bemyndigelse i § 21 a, stk. 2, hvorefter der
vil kunne fastsættes regler om påbud, skal ses i lyset af det
omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 32, hvoraf
det følger, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om sank-
tioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de
nationale regler, der er vedtaget i medfør af direktivet.
Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrel-
sen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.
Påbud vil kunne påklages til Energiklagenævnet, jf. lovens
§ 20, stk. 1, idet der vil være mulighed for at fastsætte
regler om, at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for
Energiklagenævnet, jf. lovens § 20, stk. 4, nr. 1. Der vil end-
videre kunne fastsættes regler om, at klager ikke skal kunne
83
indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. §
20 stk. 4, nr. 2.
Påbud forventes i langt de fleste tilfælde at være tilsyns-
myndighedens reaktion forud for anmeldelse til politiet. Af
lovens § 22, stk. 2, fremgår, at der i regler, der udstedes i
henhold til loven, kan fastsættes bødestraf for overtrædelse
af bestemmelser i reglerne eller af vilkår og påbud udstedt
i henhold til reglerne. Dette vil således også gælde for den
foreslåede bemyndigelse. Det vil endvidere svare til den
tilgang, der fremgår af datacenterbekendtgørelsen og EEK-
bekendtgørelsen, hvorefter undladelse af at efterkomme et
påbud kan straffes med bøde. De gældende regler om straf i
disse bekendtgørelser forventes videreført.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 21 a, stk. 3, hvorefter
klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en
institution under ministeriet eller en anden offentlig myndig-
hed til at føre tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør af
stk. 1 og til at meddele påbud i henhold til regler udstedt i
medfør af stk. 2.
Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil kunne uddelegere hele eller dele
af den forventede tilsyn til en anden offentlig myndighed
og tydeliggøre muligheden for delegation til en institution
under ministeriet.
Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministerens beføjelser til at bemyndige en
institution under ministeriet eller en anden offentlig myndig-
hed til at føre tilsyn og til at meddele påbud på en række
områder, samles i én bestemmelse, hvortil der også tilføjes
nye beføjelser.
Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil kunne bemyndige en institution
under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at
føre tilsyn med og til at meddele påbud om overholdelse af
regler fastsat i medfør af § 6, stk. 3, § 12, § 13, stk. 2-4, §
14, stk. 2 og 3, §§ 14 a og 14 b, § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.
Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 12, hvor blandt andet § 14 a, stk. 2,
2. pkt., og lovforslagets § 1, nr. 15, hvor blandt andet §
17 a, stk. 3, foreslås ophævet og videreført uden indholds-
mæssige ændringer med den foreslåede § 21 a, stk. 3. Den
foreslåede bemyndigelse skal endvidere ses i sammenhæng
med de foreslåede bemyndigelser i lovforslagets § 1, nr. 3,
5, 9 og 13. Yderligere vil den skulle ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 6-8, hvor § 13 foreslås ændret.
Det er forventningen, at Energistyrelsen fortsat vil skulle
varetage tilsynsopgaven med forbrugs- og faktureringsop-
lysninger, jf. § 6, stk. 3, og energioplysningsbekendtgørel-
sen. Det er også forventningen, at der vil blive fastsat regler
om, at Energistyrelsen skal varetage tilsynet med de regler,
der forventes udstedt om øvrige forbrugerrelaterede oplys-
ninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Med hensyn til regler, der vil kunne fastsættes i medfør af §
12 og § 13, stk. 2-4, jf. § 14, stk. 2 og 3, forventes tilsynsop-
gaven ligeledes at skulle varetages af Energistyrelsen.
Tilsynsopgaven forventes fortsat at skulle varetages af Ener-
gistyrelsen med hensyn til regler om datacentre og påbud
herom, jf. lovens § 14 a, stk. 2, 2. pkt., og energiledelsessy-
stemer og energisyn, jf. lovens § 15, stk. 1, og klimasyn, jf.
§ 16, stk. 1.
Med hensyn til regler, der vil kunne fastsættes i medfør af
§ 14 b, vil varetagelsen af tilsynsopgaven blive fastlagt i
forbindelse med bemyndigelsernes udmøntning.
(Til § 21 b)
Det følger af lov om fremme af effektiv energianvendelse
og drivhusgasreduktion § 17 b, stk. 1, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel
eller delvis dækning af omkostninger ved tilsyn og påbud
efter regler udstedt i medfør af § 17 a.
Af lovens § 17 a, stk. 1, fremgår, at ministeren kan fastsætte
regler om tilsyn med overholdelse af regler udstedt i medfør
af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1. Af lovens § 17 a, stk. 2,
fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om, at der kan
meddeles påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør
af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1. Endelig fremgår af lovens
§ 17 a, stk. 3, at ministeren kan bemyndige en institution
under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at
føre tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør af stk. § 17 a,
stk. 1, og til at meddele påbud i henhold til regler udstedt i
medfør af § 17 a, stk. 2.
Af lovens § 17 b, stk. 2, følger, at ministeren kan fastsætte
regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostnin-
ger ved godkendelsesordningen i henhold til regler udstedt
i medfør af § 17 om godkendelsesordning for eksperter, der
udfører energisyn eller klimasyn.
Af lovens § 17, stk. 1, fremgår, at ministeren kan fastsætte
regler om en godkendelsesordning for eksperter, herunder
juridiske personer, der udfører energisyn eller klimasyn om-
fattet af regler udstedt i medfør af henholdsvis § 15, stk. 1,
og § 16, stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte regler om
betingelser for godkendelse og om registrering, offentliggø-
relse, administration og tilsyn i forbindelse med godkendel-
sesordningen. Af lovens § 17, stk. 2, fremgår, at ministeren
kan fastsætte regler om bemyndigelse af en institution under
ministeriet, en anden myndighed, en virksomhed eller en
anden sagkyndig institution eller organisation til at godken-
de og føre tilsyn med eksperter, der udfører energisyn eller
klimasyn omfattet af regler udstedt i medfør af henholdsvis
§ 15, stk. 1, og § 16, stk. 1, og til at opkræve gebyr efter
regler udstedt i medfør af § 17 b, stk. 2. Endelig fremgår af
lovens § 17, stk. 3, at ministeren kan fastsætte regler om ad-
gangen til at klage over afgørelser truffet af en virksomhed
eller en anden sagkyndig institution eller organisation, der er
bemyndiget til at varetage opgaver i regler fastsat i medfør
af stk. 2.
84
Bemyndigelserne i lovens §§ 15-17 b er udmøntet i EEK-
bekendtgørelsen.
Det foreslås før § 21 b at indsætte overskriften »Gebyrer«.
Den foreslåede overskrift vil tydeliggøre, at der i den fore-
slåede § 21 b samles bemyndigelser på en række af lovens
område, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren
vil kunne fastsætte regler om gebyrer.
Det foreslås at indsætte en ny § 21 b, stk. 1, hvorefter kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved
tilsyn og påbud efter regler udstedt i medfør af § 21 a, stk.
1-3, om overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk.
1, og § 16, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gældende be-
stemmelser i § 17 b, stk. 1, som foreslås ophævet, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 15, uden indholdsmæssige ændringer vil bli-
ve videreført. Bestemmelsen foreslås ophævet og videreført
i den foreslåede § 21 b, stk. 1, med henblik på at tydeliggøre
lovens struktur.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede § 21 a om tilsyn, påbud og delegation, som
viderefører § 17 a, som foreslås ophævet med lovforslagets
§ 1, nr. 15.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at de
virksomheder, der i medfør af regler udstedt med hjemmel
i lovens § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1, forpligtes til at indfø-
re et energiledelsessystem eller gennemføre energisyn eller
klimasyn, vil skulle betale for myndighedsbehandlingen ved
tilsyn efter regler fastsat i medfør af § 21 a, i forbindelse
med rapportering af gennemført energisyn eller klimasyn og
indført energiledelsessystem, herunder fysiske tilsyn.
De opgaver, der vil kunne finansieres efter regler udstedt
i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil være opgaver,
som Energistyrelsen vil have i forbindelse med tilsyn i hen-
hold til regler udstedt i medfør af § 21 a, jf. § 15, stk.
1, og § 16, stk. 1. Det er blandt andet tilsyn med, om de
forpligtede virksomheder overholder de ved bekendtgørelse
fastsatte regler om energisyn, klimasyn og energiledelsessy-
stemer, herunder om rapporteringen er fyldestgørende og om
oplysningerne indberettes korrekt.
Formålet med hjemlen er at give mulighed for, at dette tilsyn
kan brugerfinansieres. Det vil i givet fald være de virksom-
heder, der forpligtes til at indføre et energiledelsessystem el-
ler til at gennemføre energisyn eller klimasyn, som vil skulle
betale omkostningerne efter en timesats, som ikke overstiger
omkostningerne ved administrationen og tilsynet. Gebyret
vil blive efterreguleret efter regnskabsårets afslutning for
at sikre balance mellem gebyrindtægterne og de faktiske
omkostninger til myndighedsbehandlingen. Dermed sikres
det, at hver virksomhed betaler de omkostninger, som er
forbundet med behandling af den enkelte aktørs sag, og der
er således ikke tale om et fiskalt gebyr. Der tilstræbes fuld
dækning af omkostningerne forbundet med det gebyrbelagte
tilsyn i overensstemmelse med budgetvejledningen.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om opkrævning og betaling af gebyret, herunder at
gebyrer vil skulle indbetales digitalt, eksempelvis ved bank-
overførsel.
Bestemmelserne i lovens §§ 15-17 b er udmøntet i EEK-be-
kendtgørelsen. Regler, som fremgår af bekendtgørelsen om,
at Energistyrelsen fører tilsyn med virksomheder underlagt
forpligtelser om at indføre et energiledelsessystem, gennem-
føre energisyn og gennemføre klimasyn, jf. § 18, stk. 3,
samt at Energistyrelsen kan opkræve gebyrer til dækning af
omkostninger forbundet med tilsynet, jf. § 18, stk. 4, og §
22, forventes videreført.
Den foreslåede bemyndigelse, hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om gebyrer,
forventes ikke at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. § 7,
stk. 1, nr. 2, i delegationsbekendtgørelsen.
Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren
efter loven og efter regler udstedt i medfør af loven kan
påklages til Energiklagenævnet, jf. § 20, stk. 1, idet der vil
være mulighed for at fastsætte regler om, at visse afgørelser
ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, jf. lovens
§ 20, stk. 4, nr. 1.
Det foreslås at indsætte en ny § 21 b, stk. 2, hvorefter kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved
godkendelsesordningen i henhold til regler udstedt i medfør
af § 17, stk. 1-3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gældende be-
stemmelser i § 17 b, stk. 2, som foreslås ophævet, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 15, uden indholdsmæssige ændringer vil bli-
ve videreført. Bestemmelsen foreslås ophævet og videreført
i den foreslåede § 21 b, stk. 2, med henblik på at tydeliggøre
lovens struktur.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 21, hvor der i en ny § 21 a foreslås at
fastsætte regler om tilsyn, påbud og delegation.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om
gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved
godkendelsesordningen i henhold til regler udstedt i medfør
af § 17, stk. 1-3, herunder om bemyndigelse af en anden
myndighed eller privat part, og at denne kan opkræve ge-
byr. Energistyrelsen har for indeværende ordning delegeret
godkendelsesopgaven til Teknologisk Institut.
Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at der
vil kunne fastsættes regler om, at de enheder, der ansøger
om godkendelse som energi- og klimasynsudførende enhe-
85
der, vil skulle betale et gebyr for de omkostninger, som er
forbundet med Energistyrelsens, eller den der bemyndiges
hertil, jf. § 17, stk. 2, opgaver i relation til eksperternes god-
kendelse, herunder fornyet godkendelse, tilsyn, inddragelse
af godkendelse, registrering og kontrol med de energi- og
klimasynsudførende enheder, kvalitetssikring, drift af even-
tuelle registre og andre IT-systemer samt anden administra-
tion vedrørende godkendelsesordningen.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes
regler om, at enheder, der ønsker at blive godkendt som
energi- og klimasynsudførende enheder, vil skulle betale et
myndighedsgebyr for behandlingen af ansøgningen. Gebyret
vil kunne blive fastsat på en måde, så det helt eller delvist
dækker omkostninger forbundet med administration af ord-
ningen, samt sikrer at den fornødne mængde aktører på mar-
kedet for eksperter, der udfører energisyn og klimasyn, ikke
begrænses grundet høje økonomiske markedsbarrierer.
Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at gebyret
vil skulle betales over fire år, hvoraf det største gebyr vil
blive opkrævet ved godkendelsen, og et mindre beløb vil
blive opkrævet som årligt gebyr. Det forventes, at energi- og
klimasynsudførende enheder vil skulle have fornyet deres
godkendelse hvert fjerde år, og at virksomheder også vil
skulle betale et gebyr for denne godkendelse.
Regnskabsperioden forventes at løbe fra 1. januar til 31. de-
cember, hvor gebyrernes størrelse ved afslutningen af hver
regnskabsperiode vil kunne reguleres. Væsentlige ubalancer
mellem indtægter og omkostninger på det enkelte gebyrbe-
lagte område vil skulle tilstræbes udlignet over en periode
på maksimalt fire år, fra og med det år hvori ubalancen
opstår.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om opkrævning og betaling af gebyret, herunder at
gebyrer vil skulle indbetales digitalt, eksempelvis ved bank-
overførsel.
Bestemmelserne i lovens §§ 15-17 b er udmøntet i EEK-be-
kendtgørelsen. Regler, som fremgår af EEK-bekendtgørel-
sen om, at Energistyrelsen fører tilsyn med virksomheder
godkendt som energi- og klimasynsudførende enheder, jf. §
18, stk. 1 og 2, og at Energistyrelsen kan opkræve gebyrer
til dækning af omkostninger forbundet med tilsynet, jf. § 18,
stk. 4, sammenholdt med § 22, samt Teknologisk Institut for
opgaver, de har fået delegeret til administration af godken-
delsesordningen, jf. § 19, stk. 2, sammenholdt med § 22,
forventes videreført.
Den foreslåede bemyndigelse, hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om gebyrer,
forventes ikke at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. § 7,
stk. 1, nr. 2, i delegationsbekendtgørelsen.
Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren
efter loven og efter regler udstedt i medfør af loven kan
påklages til Energiklagenævnet, jf. § 20, stk. 1, idet der vil
være mulighed for at fastsætte regler om, at visse afgørelser
ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, jf. lovens
§ 20, stk. 4, nr. 1.
Til nr. 22
§ 22 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og driv-
husgasreduktion indeholder regler om straf.
Det foreslås før § 22 at indsætte overskriften »Straf«.
Den foreslåede indsættelse vil tydeliggøre, hvor i loven reg-
lerne vedrørende straf fremgår.
Til § 2
Til nr. 1
Den gældende fodnote til titlen til fjernkølingsloven inde-
holder en henvisning til, at loven gennemfører direktivfor-
pligtelser, herunder det tidligere energieffektivitetsdirektiv.
Det foreslås, at fodnoten til fjernkølingslovens titel nyaffat-
tes, således at det fremgår, at loven indeholder bestemmel-
ser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme
af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omar-
bejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791
af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring
af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende
2023, nr. L 231, side 1.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det af fodnoten vil
fremgå, at loven indeholder bestemmelser, som gennemfører
dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.
Til nr. 2
Det følger af fjernkølingslovens § 1, stk. 4, at der ved effek-
tiv fjernkøling skal forstås et fjernkølingssystem, der anven-
der mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct. spildvarme,
75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en kombination af sådan
energi og varme.
Det foreslås, at fjernkølingslovens § 1, stk. 4, ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at definitionen på ef-
fektiv fjernkøling ikke længere vil fremgå af § 1, stk. 4.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den
foreslåede indsættelse af en ny § 4 a, stk. 1, 1. pkt., i fjern-
kølingsloven, hvorefter klima-, energi- og forsyningsmini-
steren fastsætter regler om, hvilke kriterier et fjernkølingssy-
stem skal overholde for at være effektivt, og hvornår disse
kriterier skal være opfyldt.
Den foreslåede ændring vil således ikke have nogen retlig
betydning, idet indholdet vil indgå i regler fastsat på be-
kendtgørelsesniveau med hjemmel i den foreslåede § 4 a,
stk. 1, 1. pkt. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4, og
bemærkningerne hertil.
86
Til nr. 3
Fjernkølingsloven indeholder ikke regler, som pålægger
kommunalbestyrelsen at udarbejde planer for køleforsynin-
gen i kommunen.
Det foreslås efter § 1 a og før overskriften før § 2 i fjernkø-
lingsloven at indsætte en ny § 1 b med overskriften »Kom-
munale planer for køleforsyning«.
Den foreslåede overskrift tydeliggør, at der indføres et nyt
emne i loven om udarbejdelsen af kommunale planer for
køleforsyningen.
Det foreslås i § 1 b, stk. 1, at det påhviler kommunalbe-
styrelsen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre
berørte parter at udarbejde en plan for køleforsyningen i
kommunen.
Den foreslåede bestemmelse i § 1 b, stk. 1, vil medføre, at
kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaber
og andre berørte parter vil skulle udføre en planlægning for
køleforsyningen i kommunen.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektivs artikel 25, stk. 6, hvorefter
medlemsstaterne skal sikre, at regionale og lokale myndig-
heder udarbejder planer for køleforsyningen.
Med bestemmelsen vil kommunalbestyrelserne blive for-
pligtet til at tage aktiv stilling til den kommunale kølefor-
syning, således at det belyses, hvor og om der foreligger
potentielle synergier, der med fordel kan udnyttes med hen-
blik på at forbedre energieffektiviteten.
»En plan for køleforsyningen« vil skulle forstås som en
strategisk plan, som indeholder initiativer herunder kølepro-
jekter, som kommunen enten vil gennemføre eller i øvrigt
vurderer kunne være hensigtsmæssige at gennemføre på
sigt.
Planer for køleforsyningen i kommunen vil i praksis skulle
udføres i samarbejde med forsyningsselskaber og andre be-
rørte parter og koordineres med den fysiske planlægning og
anden sektorplanlægning.
»Andre berørte« parter vil blandt andet kunne omfatte virk-
somheder med særligt energi- eller kølebehov, lokale el-
distributions- og eltransmissionsselskaber, relevante lokale
foreninger og omkringliggende kommuner. Det forventes, at
der vil blive fastsat regler om, at flere kommuner vil kunne
samarbejde om at udarbejde planer, der sammentænker køle-
forsyningen på tværs af de deltagende kommuner. Planen vil
kunne omfatte al køleforsyning, herunder individuel køling,
fjernkøling og proceskøling.
Det vil være kommunalbestyrelsen, som vil have ansvaret
for planlægningen, men den er forpligtet til at inddrage for-
syningsselskaber og andre berørte parter forud for, at en
endelig plan for køleforsyningen vedtages. Herudover vil
kommunen dog selv kunne bestemme omfanget og karakte-
ren af samarbejdet, således at det passer med forholdene i
den enkelte kommune.
Det forventes, at Energistyrelsen vil udarbejde en vejledning
med anbefalinger til kommunerne om, hvad der som mini-
mum bør indgå i en kommunal plan for køleforsyning. Det
er forventningen, at Energistyrelsens anbefalinger vil tage
udgangspunkt i punkterne oplistet i det omarbejdede ener-
gieffektivitetsdirektivs artikel 25, stk. 6, litra a-l.
Det fremgår af litra a-l, at kommunale planer for køleforsy-
ningen bør:
”a) være baseret på oplysningerne og dataene i de omfatten-
de vurderinger, der er foretaget i henhold til stk. 1, og anslå
og kortlægge potentialet for at øge dels energieffektiviteten,
herunder gennem lavtemperatur-fjernvarmeberedskab, høj-
effektiv kraftvarmeproduktion, og genvinding af spildvarme,
og dels vedvarende energi til opvarmning og køling i det
pågældende område
b) overholde princippet om energieffektivitet først
c) indeholde en strategi for udnyttelse af det afdækkede
potentiale i henhold til litra a)
d) udarbejdes under medvirken af alle relevante regionale
eller lokale interessenter, og sikre den brede offentligheds
deltagelse, herunder operatører af lokal energiinfrastruktur
e) tage hensyn til den relevante eksisterende energiinfra-
struktur
f) tage hensyn til lokalsamfundenes og talrige lokale eller
regionale administrative enheders eller regioners fælles be-
hov
g) vurdere betydningen af energifællesskaber og andre for-
brugerledede initiativer, der aktivt kan bidrage til gennemfø-
relse af lokale varme- og køleprojekter
h) omfatte en analyse af varme- og køleapparater i lokale
bygningsmasser, som tager hensyn til det områdespecifikke
potentiale for energieffektivitetsforanstaltninger og håndte-
rer bygninger med den dårligste ydeevne og sårbare hus-
holdningers behov
i) vurdere mulighederne for finansiering af gennemførelsen
af politikker og foranstaltninger og identificere finansielle
mekanismer, der giver forbrugere mulighed for at skifte til
opvarmning og køling ved hjælp af vedvarende energikilder
j) omfatte en forløbskurve med henblik på opnåelse af pla-
nens mål i overensstemmelse med klimaneutralitet og over-
vågning af fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af
de udpegede politikker og foranstaltninger
k) sigte mod at udskifte gamle og ineffektive varme- og kø-
leapparater i offentlige organer med højeffektive alternativer
med det formål at udfase fossile brændsler
87
l) vurdere mulige synergier med planerne hos regionale eller
lokale myndigheder i naboområder for at tilskynde til fælles
investeringer og omkostningseffektivitet. ”
Den foreslåede bestemmelse i § 1 b, stk. 1, skal ses i sam-
menhæng med den foreslåede bemyndigelse i § 1 b, stk. 2.
Det foreslås i § 1 b, stk. 2, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler om planer, jf. stk. 1, herunder
regler om indhold, interessentinddragelse, påbud og andre
gennemførelsesforanstaltninger.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte reg-
ler, der regulerer rammerne for kommunernes udarbejdelse
af kommunale planer for køleforsyning. Den foreslåede be-
myndigelse vil muliggøre implementering af dele af det om-
arbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 25, stk. 6.
Den foreslåede bemyndigelse forventes at blive anvendt til
at fastsætte regler om, at det kun er kommuner med mere
end 45.000 indbyggere, der skal udarbejde en plan for den
kommunale køleforsyning. Det vil omfatte ca. halvdelen af
Danmarks 98 kommuner.
Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til
at fastsætte regler om, at der kan udarbejdes planer for køle-
forsyning på tværs af flere kommuner, såfremt det vurderes
hensigtsmæssigt som følge af administrative, geografiske
eller lignende forhold m.v. Det forventes således, at kommu-
nerne vil få mulighed for at samarbejde om planer vedrøren-
de større projekter eller områder.
Den foreslåede bemyndigelse i § 1 b, stk. 2, vil indebære,
at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fast-
sætte krav til indholdet af kommunale planer for køleforsy-
ning. Bemyndigelsen vil kunne anvendes til blandt andet at
fastsætte regler om, hvilke oplysninger kommunale planer
for køleforsyning kan indeholde, hvilke data der skal ligge
til grund for eventuelle beregninger, og hvilke analyser der
kan foretages. Det forventes dog, at der i første omgang ale-
ne vil blive udarbejdet anbefalinger om, hvad en kommunal
plan for køleforsyningen bør indeholde. Det er forventnin-
gen, at anbefalingerne vil blive udarbejdet af Energistyrel-
sen. Det kan dog ikke udelukkes, at det på sigt vil vise sig
nødvendigt med regler om indholdet i kommunale planer for
køleforsyning, f.eks. som følge af senere direktivændringer.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere indebære, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om interessentinddragelse. Forslaget vil muliggøre
implementeringen af kravet i det omarbejdede energieffekti-
vitetsdirektivs artikel 25, stk. 6, hvorefter medlemsstaterne
skal sikre, at alle relevante parter, herunder offentlige og
relevante private interessenter, inddrages. Der vil her være
tale om en bredere kreds af interessenter end den kreds, som
er omfattet af den foreslåede § 1 b, stk. 1. Klima-, energi-
og forsyningsministeren vil således blandt andet kunne fast-
sætte regler om høring i forbindelse med udarbejdelsen af
planer for køleforsyning, der sikrer den nødvendige inddra-
gelse af relevante interessenter, herunder f.eks. borgere og
virksomheder, som ikke har deltaget i samarbejdet om udar-
bejdelsen af planen for køleforsyningen i kommunen, men
dog stadig er direkte eller indirekte påvirket af køleplanen.
Den foreslåede bestemmelse vil endelig indebære, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gen-
nemførelsesforanstaltninger, som kommunalbestyrelsen kan
få brug for at anvende for at sikre opfyldelsen af kravene i
det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 25, stk.
6. Det vil f.eks. kunne være regler om, at kommunalbesty-
relsen kan meddele påbud om at gennemføre et godkendt
fjernkølingsprojekt inden en given frist, hvis dette på bag-
grund af køleplanen vurderes at være relevant og hensigts-
mæssigt.
Det følger af fjernkølingslovens § 9, stk. 2, at der i regler,
der udfærdiges i medfør af loven, kan fastsættes straf af bø-
de for overtrædelse af reglerne. Dette vil således også gælde
regler, der udstedes i medfør af den foreslåede bemyndigelse
i § 1 b, stk. 2. Det forventes ikke, at der ved udmøntning af
bemyndigelsen vil blive fastsat regler om straf af bøde.
Det foreslås i § 1 b, stk. 3, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne
forudsætninger skal lægges til grund ved udarbejdelsen af
planer, jf. stk. 1, og i den forbindelse inddrage overordnede
samfunds-, klima- og miljømæssige hensyn.
Den foreslåede bestemmelse vil bemyndige klima-, energi-
og forsyningsministeren til at udstede regler om nærmere
angivne retningslinjer, som vil skulle lægges til grund ved
udarbejdelsen af planer for køleforsyning i kommunerne,
såvel som forudsætninger som skal lægges til grund for
behandlingen af projektforslag vedrørende køleforsyningen
i kommunen. Bestemmelsen vil give klima-, energi- og for-
syningsministeren mulighed for at sikre, at udarbejdelsen
af planer for køleforsyningen i kommunerne tager hensyn
til overordnede samfunds-, klima- og miljømæssige hen-
syn. Ministeren vil dermed kunne angive forudsætninger for
køleplanlægningen, herunder f.eks. rammer og kriterier for
indholdet af planerne m.v.
Til nr. 4
Efter den gældende § 1, stk. 4, i fjernkølingsloven forstås
ved »effektiv fjernkøling« et fjernkølingsystem, der anven-
der mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct. spildvarme,
75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en kombination af sådan
energi og varme.
Det foreslås efter fjernkølingslovens § 4 og før overskriften
før § 5 at indsætte overskriften »Energieffektive systemer«.
Den foreslåede overskrift medfører, at det tydeligt fremgår,
at der indføres et nyt emne i loven om energieffektive syste-
mer.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 4 a. Det foreslås i § 4
a, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren
88
fastsætter regler om, hvilke kriterier et fjernkølingssystem
skal overholde for at være effektivt, og hvornår disse kriteri-
er skal være opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1, 1. pkt., vil med-
føre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler, der muliggør implementeringen af det omarbejdede
energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 1, litra b-f, om,
hvilken andel af vedvarende energi, der skal tilføjes et fjern-
kølingssystem, før det kan anses for at være effektivt.
Af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26,
stk. 1, litra b-f, fremgår, at frem til den 31. december 2027
skal et system anvende mindst 50 pct. vedvarende energi,
50 pct. spildvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en
kombination af energi og varme af den nævnte art, for at
det kan anses for at være effektivt. Herefter vil ministeren
skærpe kravene i overensstemmelse med det omarbejdede
energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 1, litra b-f. Såle-
des vil et fjernkølingssystem efter den 1. januar 2050 kun
kunne anses for effektivt, hvis det enten udelukkende anven-
der vedvarende energi, udelukkende anvender spildvarme
eller udelukkende en kombination af vedvarende energi og
spildvarme.
Ved »fjernkølingssystem« vil skulle forstås et system til
produktion, distribution, såvel som transmission af termisk
energi i form af afkølede væsker fra centrale eller decentrale
produktionssteder gennem et net til flere bygninger eller
anlæg til brug for rum- eller proceskøling. Det forventes, at
et fjernkølingssystem efter den foreslåede bestemmelse vil
omfatte alle systemer uanset ejerforhold, det vil sige uanset
om der er tale om fjernkølingssystemer, der er privat eller
kommunalt ejede.
Begrebet ”vedvarende energi” vil skulle forstås, som vedva-
rende energi fra ikkefossile kilder i form af vindkraft, sole-
nergi, geotermisk energi, osmotisk energi, omgivelsesenergi,
tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi,
vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsan-
læg og biogas, jf. den til enhver tid gældende definition i lov
om fremme af vedvarende energi.
Ved ”spildvarme” vil skulle forstås overskudsvarme, som
defineret i den til enhver tid gældende varmeforsynings-
lov. Det følger af § 1 a, nr. 2, i varmeforsyningsloven, at der
ved overskudsvarme forstås uundgåelig varme produceret
som biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i
tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft eller
vand uden adgang til et fjernvarmesystem.
Ved ”kraftvarme” vil skulle forstås kraftvarmeanlæg, som er
anlæg til samtidig produktion af termisk energi og elektrisk
eller mekanisk energi i en og samme proces.
Det forventes, at den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1,
1. pkt., vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at fjern-
kølingssystemer vil skulle opfylde kriterierne for energief-
fektivitet, når de opføres eller får foretaget en omfattende
renovering, jf. det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs
artikel 26, stk. 4, litra a og b.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i
overensstemmelse med det omarbejdede energieffektivitets-
direktivs artikel 2, nr. 50, vil fastsætte regler om, at der ved
omfattende renovering skal forstås en renovering, hvis om-
kostninger overstiger 50 pct. af investeringsomkostningerne
for en ny lignende enhed.
Forslaget vil skulle ses i sammenhæng med den gælden-
de bestemmelse i fjernkølingslovens § 6, hvorefter klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om be-
handling af sager efter § 5 og om, at nærmere angivne
forudsætninger skal lægges til grund for godkendelse af pro-
jekter efter § 5.
Det er forventningen, at den gældende bemyndigelse vil bli-
ve anvendt til at fastsætte regler om, at det vil være en for-
udsætning for godkendelse af et projektforslag vedrørende
etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende
fjernkølingsanlæg efter fjernkølingslovens § 5, at anlæggets
fjernkølingssystem opfylder de effektivitetskriterier, der fin-
der anvendelse på det tidspunkt, hvor systemet idriftsættes
eller fortsætter driften efter renoveringen.
Det er ligeledes forventningen, at den gældende bemyndi-
gelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at det vil
være en forudsætning for projektforslagets godkendelse, at
der ikke sker en stigning i anvendelsen af andre fossile
brændsler end naturgas i eksisterende kølekilder sammen-
holdt med det gennemsnitlige årlige forbrug i de foregående
tre kalenderår med fuld drift forud for renoveringen, og at
eventuelle nye kølekilder i dette system ikke anvender andre
fossile brændsler end naturgas, hvis det opføres eller der
foretages en omfattende renovering heraf indtil 2030.
Det er endelig forventningen, at ansøgninger om godkendel-
se af projektforslag efter § 5, som er indgivet forud for lo-
vens ikrafttræden, men som endnu ikke er færdigbehandlet,
vil skulle overholde de regler, der fastsættes i medfør af den
foreslåede § 4 a, stk. 1, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse medfører således, at både god-
kendelsesmyndigheder og fjernkølingsvirksomheder får kla-
re rammer for, hvad der vil skulle forstås ved effektiv fjern-
køling og dermed et redskab til at vurdere, hvornår et fjern-
kølingsprojekt opfylder betingelsen om at fremme effektiv
fjernkøling, herunder ved en godkendelse af projekter for
fjernkøling efter fjernkølingslovens § 5 og regler udstedt i
medfør af fjernkølingslovens § 6.
Der kan i medfør af lovens § 9, stk. 2, i regler, der udfær-
diges i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtræ-
delse af reglerne. Dette vil således også gælde for regler
fastsat i medfør af bemyndigelsen i den foreslåede § 4 a,
stk. 1, 1. pkt. Det forventes, at der alene vil blive fastsat
regler om straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for
håndhævelsen af direktivets krav.
89
Det foreslås i § 4 a, stk. 1, 2. pkt., at klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter regler om, at operatører af
fjernkølingssystemer, der ikke overholder regler fastsat i
medfør af 1. pkt., vil skulle udarbejde en plan herfor, herun-
der regler om godkendelse af planen m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at operatører af
fjernkølingssystemer, der ikke overholder regler fastsat i
medfør af 1. pkt., vil skulle udarbejde en plan med henblik
på, at fjernkølingssystemet bliver effektivt. Den foreslåede
bestemmelse kan også medføre, at der vil blive fastsat regler
om, at planen vil skulle godkendes.
Ved »operatører af fjernkølingssystemer« vil skulle forstås
virksomheder, der ejer og driver et fjernkølingssystem uan-
set ejerskab. Operatøren af et fjernkølingssystem vil således
være en fjernkølingsvirksomhed, som er driftsansvarlig for
enten produktion, transmission eller distribution af termisk
energi i form af afkølede væsker fra centrale eller decentrale
produktionssteder gennem et net til flere bygninger eller
anlæg til anvendelse ved rum- eller proceskøling.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse blandt andet
vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at operatører af
fjernkølingssystemer med en samlet køleproduktion på mere
end 5 MW, der ikke er effektive, vil skulle udarbejde en
plan, der beskriver hvilke tiltag, der kan gennemføres med
henblik på at sikre et mere effektivt forbrug af primærenergi,
for at reducere distributionstab og for at øge andelen af
vedvarende energi i køleforsyningen.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at planen
vil skulle tage udgangspunkt i de kriterier for effektivitet,
der finder anvendelse på tidspunktet for udarbejdelsen af
planen, i henhold til regler udstedt i medfør af den foreslåe-
de § 4 a, 1. pkt.
Det forventes, at der i planen blandt andet vil skulle rede-
gøres for relevante foranstaltninger, der er nødvendige for
at sikre, at fjernkølingssystemet opfylder effektivitetskrite-
rierne i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel
26, stk. 1. Relevante foranstaltninger vil f.eks. kunne være
foranstaltninger til bedre udnyttelse af overskudsvarme eller
-kulde, integration af lager, såvel som integration af mere
vedvarende energi m.v. De nævnte eksempler på relevante
foranstaltninger er ikke udtryk for en udtømmende liste.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
vil fastsætte regler om, at planen skal godkendes af en
relevant myndighed, f.eks. kommunalbestyrelsen, herunder
at myndigheden i den forbindelse vil skulle kontrollere, at
de formelle krav til planen er opfyldt. Det forventes dog
ikke, at der vil blive fastlagt krav om, at den godkendende
myndighed vil skulle efterprøve planens materielle indhold.
Der forventes ikke i første omgang at blive fastsat regler
om, hvornår foranstaltningerne i planen vil skulle gennem-
føres.
Det forventes dog, at bemyndigelsen vil blive anvendt til
at fastsætte regler om, at operatører af fjernkølingssystemer,
der fortsat ikke efterlever kriterierne for et effektivt fjern-
kølingssystem 5 år efter den godkendende myndigheds god-
kendelse af planen, vil skulle udarbejde en ny plan, som
igen vil skulle godkendes af myndigheden.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at pligten til
at udarbejde en plan for, hvordan et fjernkølingssystem kan
overholde kriterierne og dermed blive effektivt, vil gælde
for fjernkølingssystemer med en samlet køleproduktion på 5
MW eller mere, uanset hvornår det er opført.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at den
pågældende plan vil skulle udarbejdes hvert femte år. Det
følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel
26, stk. 5, at intervallet skal regnes fra den 1. januar 2025.
Der kan i medfør af lovens § 9, stk. 2, i regler, der udfær-
diges i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtræ-
delse af reglerne. Dette vil således også gælde for regler
fastsat i medfør af bemyndigelsen i den foreslåede § 4 a, stk.
1, 2. pkt. Det forventes, at der vil alene blive fastsat regler
om straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for at sikre
håndhævelsen af direktivet.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med forslaget om
at ophæve den gældende definition af effektiv fjernkøling i
fjernkølingslovens § 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, og
bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at der i fjernkølingsloven indsættes en ny §
4 b. Det foreslås i § 4 b, stk. 1, at klima-, energi- og for-
syningsministeren fastsætter regler om cost-benefit-analyser
for udnyttelse af overskudsvarme, herunder regler om hvor-
når og for hvilke anlæg cost-benefit-analyserne skal udarbej-
des, analysernes indhold og godkendelse.
Ved »cost-benefit-analyser« vil i denne sammenhæng skulle
forstås analyser, hvorved det vurderes, om et projekt eller en
investering kan betale sig på baggrund af projektets eller in-
vesteringens samlede omkostninger og gevinster. Der findes
forskellige fremgangsmåder efter hvilke en cost-benefit-ana-
lyse kan udføres, herunder hvad den kan indeholde og kan
tage stilling til. I det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv
er den overordnede fremgangsmåde beskrevet i direktivets
bilag XI.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at
klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om,
at der for visse anlæg, forud for, at anlægget planlægges
opført eller får foretaget en omfattende renovering, skal
udarbejdes en cost-benefit-analyse med henblik på en vurde-
ring af udnyttelse af overskudsvarme, herunder regler om
indhold og godkendelse af analysen.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil
fastsætte regler om, at kravet om at udarbejde cost-benefit-
analyser vil gælde for de anlæg, som nævnes i det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 7, litra b-d.
De typer af anlæg, som vil blive omfattet af den foreslåede
90
bestemmelse, er industrianlæg over 8 MW, servicefaciliteter
over 7 MW og datacentre over 1 MW.
Ved ”industrianlæg over 8 MW” vil skulle forstås termiske
anlæg med et årligt gennemsnitligt energiforbrug på over 8
MW, der hovedsagelig leverer energi til andre formål end
bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Det
vil sige en industriel virksomhed, som afbrænder et eller
flere brændsler til at generere varme, der bruges som led
i virksomhedens produktionskæde. Dette kan f.eks. være
en industriel virksomhed, der producerer cement, da selve
cementproduktionen kræver varme ved meget høje tempera-
turer, som typisk opnås ved afbrænding af brændsler.
Ved ”servicefacilitet over 7 MW” vil skulle forstås anlæg
med et årligt gennemsnitligt energiforbrug på over 7 MW,
som yder en service, som ikke vedrører bygningers opvarm-
ning og forsyning med varmt vand. Det kan eksempelvis
være en stor erhvervsbygning, spildevandsrensningsanlæg,
krematorie, elektrisk transformerstation eller et indkøbscen-
ter.
Ved ”datacentre over 1 MW” vil skulle forstås anlæg med
en samlet maksimal el-kapacitet på over 1 MW, som er en
bygning eller gruppe af bygninger, som f.eks. anvendes til
at rumme, forbinde og drive computersystemer, servere og
dertil hørende udstyr til lagring, såvel som behandling, di-
stribution af data og dertil knyttede aktiviteter. Et datacenter
kan foretage et eller flere af de pågældende aktiviteter.
Det er forventningen, at der med forslaget vil blive fast-
sat regler om, at cost-benefit-analyserne skal foretages på
anlægsniveau. Herved forstås, at en cost-benefit-analyse
vedrørende industrianlæg, servicefaciliteter eller datacentre,
alene vil skulle vedrøre forholdene på eller umiddelbart om-
kring det pågældende anlæg. Det vil f.eks. kunne være for-
hold om anlæggets varme- eller kølekilde, herunder anlæg
til genvinding af overskudsvarme, og eventuelle hensigts-
mæssige, eksisterende eller potentielle varme- eller kølebe-
hovspunkter, som anlægget kan forsyne under hensyntagen
til, hvad der er teknisk og økonomisk gennemførligt. Cost-
benefit-analysen vil således ikke skulle indeholde en bredere
analyse af fjernkølingssystemet i dets helhed.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse blandt andet
vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at cost-benefit-
analysen vil skulle gennemføres af virksomheden, der har
ansvaret for driften af anlægget. Det betyder, at virksomhe-
den, som har ansvaret for driften af faciliteten, også vil
have ansvaret for udarbejdelsen af cost-benefit-analysen,
herunder ansvaret for, at den er korrekt og tilstrækkelig. Det
vil også gælde i tilfælde, hvor den ansvarlige virksomhed
ansætter en ekstern konsulent til at udarbejde cost-benefit-
analysen for virksomheden.
Det er endvidere forventningen, at den foreslåede bemyndi-
gelse blandt andet vil blive anvendt til at fastsætte regler
om, at visse anlæg vil kunne fritages fra at udarbejde en
cost-benefit-analyse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren fastsætter regler om udarbejdelsen
og indholdet af cost-benefit-analysen.
I henhold til det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs
artikel 26, stk. 7, skal cost-benefit-analysen udarbejdes i
overensstemmelse med det omarbejdede energieffektivitets-
direktivs bilag XI, som fastlægger rammerne og forudsæt-
ningerne for cost-benefit-analyser.
Analysen vil skulle baseres på en beskrivelse af det plan-
lagte anlæg og de anlæg, det sammenlignes med, og den
kan f.eks. omfatte eventuel varmekapacitet, brændselstype,
planlagt anvendelse, antallet af planlagte driftstimer pr. år,
beliggenhed og varmebehov. Ved vurdering af udnyttelse af
overskudsvarme skal analysen tage hensyn til, om det er
hensigtsmæssigt at udnytte overskudsvarmen direkte, eller
om en opgradering heraf til højere temperaturer er nødven-
dig eller begge dele. Analysen vil også skulle indeholde en
finansiel analyse, der viser faktiske pengestrømstransaktio-
ner som følge af investeringer i og drift af de enkelte anlæg.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at cost-be-
nefit-analysen skal godkendes, herunder om hvilke forud-
sætninger, der skal lægges til grund for godkendelsen. Det
forventes, at der vil blive fastsat regler om, at Energistyrel-
sen godkender cost-benefit-analyser. Det forventes ikke, at
der vil blive fastsat regler om en materiel efterprøvelse af
cost-benefit-analysens indhold.
Forslaget vil skulle ses i sammenhæng med de gældende
regler om projektgodkendelse i henholdsvis projektbekendt-
gørelsen, og industri- og køleprojektbekendtgørelsen. Be-
kendtgørelserne er blandt andet udstedt med hjemmel i hen-
holdsvis varmeforsyningslovens § 5 og fjernkølingslovens §
6.
Det er forventningen, at der i medfør af gældende bemyndi-
gelse i varmeforsyningslovens § 5 og fjernkølingslovens §
6 vil blive fastsat regler om, at et projektforslag omfattet
af enten varmeforsyningsloven eller fjernkølingsloven om
udnyttelse af overskudsvarme fra industrianlæg over 8 MW,
servicefaciliteter over 7 MW eller datacentre over 1 MW, vil
skulle ledsages af en godkendt cost-benefit-analyse.
Det vil således være den myndighed, der behandler det kon-
krete projektforslag, jf. fjernkølingslovens § 5 og varmefor-
syningslovens § 4, der vil skulle sikre, at projektforslaget er
ledsaget af en godkendt cost-benefit-analyse.
Det forventes dog ikke, at der vil blive fastlagt krav om, at
den relevante myndighed vil skulle efterprøve cost-benefit-
analysens materielle indhold i forbindelse med godkendel-
sen af et projektforslag efter fjernkølingsloven eller varme-
forsyningsloven.
Den foreslåede bemyndigelse vil desuden kunne anvendes
til at implementere eventuelle fremtidige ændringer i direk-
91
tivet, såvel som den vil kunne anvendes til at foretage æn-
dringer i ordningen inden for rammerne af bemyndigelsen.
Det er endelig forventningen, at der vil blive fastsat regler
om, at ansøgninger om godkendelse af projektforslag efter
fjernkølingslovens § 5 og varmeforsyningslovens § 4, som
er indgivet forud for lovens ikrafttræden, men som endnu
ikke er færdigbehandlet, vil skulle overholde de regler, der
udstedes i medfør af den foreslåede § 4 b, stk. 1, i fjernkø-
lingsloven, eller den foreslåede § 23 q, stk. 1, i varmeforsy-
ningsloven.
Der kan i medfør af fjernkølingslovens § 9, stk. 2, i regler,
der udstedes i henhold til loven, fastsættes bødestraf for
overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Dette vil således
også gælde for regler, der er fastsat i medfør af bemyndigel-
sen i den foreslåede § 4 b, stk. 1. Det forventes, at der
alene vil blive fastsat regler om straf, i det omfang det er
nødvendigt for håndhævelsen af direktivet.
Det foreslås i § 4 b, stk. 2, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren fastsætter regler om indsamling og offentliggø-
relse af oplysninger om cost-benefit-analyser nævnt i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indsamling
og offentliggørelse af oplysninger om cost-benefit-analyser
nævnt i forslaget til stk. 1. Det vil f.eks. kunne være oplys-
ninger om tilgængelige varmeforsyningsmængder og tempe-
ratur, antal planlagte driftstimer pr. år, geografisk beliggen-
hed, såvel som anden relevant data. Indsamlingen vil blandt
andet ske med henblik på afrapportering til Europa-Kom-
missionen samt en kortlægning af overskudsvarmepotentia-
let fra de oplistede typer af anlæg herunder oplysninger om
temperatur.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil
fastsætte regler om, at de pågældende data offentliggøres
under behørig hensyntagen til deres potentielle følsomhed.
Det følger af fjernkølingslovens § 9, stk. 2, at der i regler,
der udfærdiges i medfør af loven, kan fastsættes straf af bø-
de for overtrædelse af reglerne. Dette vil således også gælde
regler, der udstedes i medfør af den foreslåede bemyndigelse
i fjernkølingslovens § 4 b, stk. 2. Det forventes, at der alene
vil blive fastsat regler om straf af bøde, i det omfang det er
nødvendigt for at sikre håndhævelsen af direktivet.
De foreslåede bemyndigelser i § 4 a og § 4 b vil desuden
kunne anvendes til at implementere eventuelle fremtidige
ændringer i direktivet, såvel som den vil kunne anvendes
til at foretage ændringer i ordningen inden for rammerne af
direktivet.
De foreslåede bemyndigelser i §§ 4 a og 4 b til klima-,
energi- og forsyningsministeren forventes at blive delegeret
til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.
Til nr. 5
Det fremgår af § 5, stk. 1, i fjernkølingsloven, at klima-,
energi- og forsyningsministeren godkender projekter vedrø-
rende etablering af nye eller omfattende renovering af eksi-
sterende fjernkølingsanlæg med en kølekapacitet på over 20
MW.
Der er ikke i fjernkølingsloven regler om godkendelse af
private fjernkølingsanlæg med en kølekapacitet på 20 MW
eller derunder.
Det fremgår af fjernkølingslovens § 6, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om behandling af
sager og nærmere angivne forudsætninger, der skal lægges
til grund for godkendelse af projekter efter § 5. Bemyndi-
gelsen er udmøntet i industri- og køleprojektbekendtgørel-
sen. Det følger af industri- og køleprojektbekendtgørelsens §
5, stk. 1, nr. 6, at Energistyrelsens godkendelse af projekter
efter fjernkølingslovens § 5, stk. 1, forudsætter, at projektan-
søgningen ledsages af en cost-benefit-analyse.
Det foreslås i § 5, stk. 1, at ændre »fjernkølingsanlæg med
en kølekapacitet på over 20 MW« til »kommunale fjernkø-
lingsanlæg med en indfyret effekt på over 20 MW og private
fjernkølingsanlæg uanset indfyret effekt«.
Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, vil medføre, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren fremover vil skulle
godkende alle projekter vedrørende etablering af nye eller
omfattende renovering af eksisterende private fjernkølings-
anlæg uanset indfyret effekt. Forslaget vil også medføre, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle godkende
projekter vedrørende kommunale fjernkølingsanlæg med en
indfyret effekt på over 20 MW.
Den foreslåede ændring vil skulle ses i sammenhæng med
forslaget til en ny § 4 a om, hvilke kriterier et fjernkølings-
system skal overholde for at være effektivt, og hvornår disse
kriterier skal være opfyldt. Se herfor bemærkningerne til
lovforslagets § 2, nr. 4.
Det er forventningen, at der i medfør af forslaget til en ny §
4 a, sammenholdt med den gældende bemyndigelse i § 6, vil
blive fastsat regler om, at det vil være en forudsætning for
godkendelsen af projekter vedrørende opførelse eller omfat-
tende renovering af fjernkølingsanlæg efter den foreslåede §
5, stk. 1, at projektet opfylder de krav, som vil blive fastsat i
regler med hjemmel i den forslåede § 4 a.
Det er forventningen, at det fortsat vil være en forudsætning
for godkendelse af projektforslag efter den foreslåede § 5,
stk. 1, at der vedlægges en cost-benefit-analyse, jf. den
foreslåede § 4 b. Det forventes dog ikke, at der vil blive
fastlagt krav om, at den godkendende myndighed skal tage
stilling til cost-benefit-analysens indhold. For yderligere se
lovforslagets § 2, nr. 4.
Til nr. 6
Det fremgår af fjernkølingslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at
kommunalbestyrelsen godkender projekter vedrørende eta-
92
blering af nye eller omfattende renovering af eksisterende
kommunale fjernkølingsanlæg med en kølekapacitet på 20
MW eller derunder.
Det foreslås i fjernkølingslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at ændre
»kølekapacitet« til »indfyret effekt«.
Den foreslåede ændring skyldes, at der ved »kølekapacitet«
henvises til anlæggets produktion (output), mens der ved
»indfyret effekt« henvises til anlæggets forbrug af energi
(input). Da direktivet indeholder en afgrænsning af projekter
baseret på anlæggets input og ikke output, foreslås det at
ændre bestemmelsen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrel-
sens godkendelse efter fjernkølingslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.,
vil omfatte fjernkølingsanlæg med en indfyret effekt på 20
MW eller derunder. Den foreslåede ændring vil teoretisk
medføre, at kommunalbestyrelsen fremadrettet vil skulle
godkende flere projekter for etablering af nye eller omfat-
tende renovering af eksisterende kommunale fjernkølingsan-
læg. Da der er meget få store fjernkølingsanlæg, vurderes
det at få begrænset betydning i praksis.
Regler, der fastsættes i medfør af forslaget til en ny § 4
a, sammenholdt med den gældende bemyndigelse i § 6, vil
være relevante for godkendelser efter § 5, stk. 2. Se herfor
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4 og 5.
Det er forventningen, at det fortsat vil være en forudsætning
for godkendelse af projektforslag efter den forslåede § 5,
stk. 1, at der vedlægges en cost-benefit-analyse, jf. den
foreslåede § 4 b. Det forventes dog ikke, at der vil blive
fastlagt krav om, at den godkendende myndighed skal tage
stilling til cost-benefit-analysens indhold. For yderligere se
lovforslagets § 2, nr. 4.
Til nr. 7
Den gældende overskrift til § 6 a i fjernkølingslo-
ven er »Faktureringsoplysninger m.v. til fjernkølingskun-
der«. Bestemmelsen i § 6 a omhandler faktureringsoplysnin-
ger. Fjernkølingsloven indeholder ikke i øvrigt regler om
fjernkølingskunders forbrugerrettigheder.
Det foreslås i overskriften før § 6 a efter »Faktureringsop-
lysninger« at indsætte », kontrakter«.
Forslaget vil medføre, at det tydeliggøres, at der indsættes
regler om et nyt emne om kontrakter i § 6 a i fjernkølingslo-
ven.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn-
dring til § 6 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkninger-
ne hertil.
Til nr. 8
Det fremgår af § 6 a, stk. 1, i fjernkølingsloven, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om fak-
turering og faktureringsoplysninger til fjernkølingskunder
og om disse kunders adgang til forbrugsoplysninger.
Det følger af § 6 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren fører tilsyn med overholdelse af regler fastsat i
medfør af stk. 1.
Det følger af § 6 a, stk. 3, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler om tilsyn med overholdelse
af regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder om indhentning
af nødvendige oplysninger i forbindelse med tilsyn.
Bemyndigelserne er udmøntet i energioplysningsbekendtgø-
relsen, hvor det blandt andet fremgår, at Energistyrelsen
fører tilsyn med om slutkunder og slutbrugere får de i
bekendtgørelsen fastsatte oplysninger om forbrug. Fjernkø-
lingsloven indeholder ikke i øvrigt regler om fjernkølings-
kundernes forbrugerrettigheder.
Det foreslås, at der i fjernkølingslovens § 6 a, stk. 1, ind-
sættes et nyt 2. pkt., hvorefter klima-, energi- og forsynings-
ministeren fastsætter regler om fjernkølingskunders ret til
en kontrakt med deres fjernkølingsleverandør, herunder om
ansvar, indhold, vilkår, deling af oplysninger fra kontrakten
og salgs- og betalingsmetoder.
Det følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs ar-
tikel 21, stk. 1, at medlemsstaterne skal fastsætte regler, der
sikrer, at slutkunder og, hvis de nævnes eksplicit, slutbruge-
re tildeles de i artiklens stk. 2-9 fastsatte rettigheder. Den
foreslåede bestemmelse vil således sikre, at de konkrete
krav, der følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirek-
tivs artikel 21 om forbrugerrettigheder, implementeres i
fjernkølingsloven. For slutbrugerne henvises til den foreslå-
ede ændring af § 6, stk. 3, i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf. lovforslagets §
1, nr. 3 og bemærkningerne hertil.
I det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr.
28, er begrebet "slutkunde" defineret som en fysisk eller
juridisk person, der køber energi til egen slutanvendelse.
Forslaget vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren vil fastsætte regler, der nærmere angiver, hvilke ret-
tigheder fjernkølingskunden har ved kontraktindgåelse med
deres fjernkølingsleverandør, og hvad kontrakten nærmere
skal indeholde. Forslaget vil endvidere indebære, at der vil
blive fastsat regler om salgs- og betalingsmetoder.
Ved »fjernkølingskunder« forstås, jf. fjernkølingslovens § 1,
stk. 3, fysiske eller juridiske personer, der køber fjernkøling
til eget brug, og som har et direkte kundeforhold til fjernkø-
lingsleverandøren. Denne definition vurderes at være i over-
ensstemmelse med definitionen af begrebet "slutkunde" i det
omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, stk. 1, nr.
28, som den må forstås i relation til fjernkølingsområdet.
Ved »fjernkølingsleverandør« forstås en virksomhed, som
leverer fjernkøling fra et fjernkølingsanlæg til en fjernkø-
lingskunde.
93
Det er forventningen, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren vil fastsætte krav om, hvad kontrakten som minimum
skal indeholde, og at fjernkølingskunder skal modtage et re-
sumé af de vigtigste betingelser i kontrakten. Kontrakten vil
blandt andet skulle indeholde oplysninger om leverandørens
navn og adresse, hvilke ydelser der leveres og på hvilket
kvalitetsniveau, hvilke typer vedligeholdelsesservicer, der
indgår i kontrakten, hvordan aktuel information om gælden-
de priser m.v. kan indhentes, kontraktens løbetid, betingelser
for fornyelse og afslutning af kontrakten m.v., jf. direktivets
artikel 21, stk. 2, litra a-i.
Det er forventningen, at de regler, som vil blive udmøntet i
medfør af den foreslåede bemyndigelse, alene vil supplere
den generelle forbrugerlovgivning, som blandt andet omfat-
ter aftaleloven, forbrugeraftaleloven, købeloven, markedsfø-
ringsloven m.v.
Forslaget indebærer, at bemyndigelsen vil kunne anvendes
til at fastsætte regler om fjernkølingsleverandørens pligt til
at underrette fjernkølingskunder med et passende varsel,
hvis leverandøren planlægger at ændre kontraktbetingelser-
ne, jf. direktivets artikel 21, stk. 3.
Den foreslåede bemyndigelse vil ligeledes kunne anvendes
til at fastsætte regler om, at fjernkølingskunderne skal tilby-
des et bredt udvalg af betalingsmetoder, jf. direktivets artikel
21, stk. 4. Det kan f.eks. være betaling via betalingsservice,
girokort, dankort, m.v.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fast-
sætte regler om, at husholdningskunder, som har adgang til
forudbetalingssystemer, ikke må stilles mindre fordelagtigt
som følge af forudbetalingssystemerne, jf. direktivets artikel
21, stk. 5. Direktivet indeholder ikke en definition på hus-
holdningskunder, men det forventes, at begrebet vil blive
defineret, som en fjernkølingskunde, der køber fjernkøling
til eget eller hovedsagelig til egen husholdnings forbrug.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fast-
sætte regler om, at fjernkølingskunden skal tilbydes rime-
lige og gennemsigtige vilkår og beskyttes mod urimelige
eller vildledende salgsmetoder. Endvidere vil den foreslåede
bemyndigelse kunne anvendes til at fastsætte krav om, at
kunder med handicap gives alle relevante oplysninger om
deres kontrakt med deres leverandør i tilgængelige formater,
jf. direktivets artikel 21, stk. 6.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fast-
sætte regler, om vilkår vedrørende standarden af de leverede
ydelser og ret til behandling af klager på en enkel, retfærdig
og hurtig måde, jf. direktivets artikel 21, stk. 7.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fast-
sætte regler, om vilkår for varsling af fjernkølingskunder i
forbindelse med planlagt afbrydelse, jf. direktivets artikel
21, stk. 9.
Den foreslåede § 6 a, stk. 1, 2. pkt., vil kunne anvendes til
at fastsætte regler om kontrakten for de aftaleforhold, som
er etableret før reglernes ikrafttræden. Direktivets artikel
21, stk. 2, angiver ikke på hvilket tidspunkt fjernkølingskun-
den skal have kontrakten, når der allerede er etableret et
aftaleforhold. Den foreslåede bestemmelse vil derfor kunne
anvendes til at fastsætte regler om, at det f.eks. først er i
forbindelse med væsentlige ændringer i et eksisterende af-
taleforhold, at fjernkølingsleverandøren har pligt til at frem-
sende et resumé og en kontrakt til dets fjernkølingskunder,
som opfylder kravene fastlagt i medfør af den foreslåede §
6 a, stk. 1, 2. pkt. Den foreslåede bestemmelse vil ligeledes
kunne anvendes til at fastsætte regler om, at fjernkølingsle-
verandøren efter anmodning fra fjernkølingskunderne, vil
skulle udlevere de oplysninger, der som minimum skal ind-
gå i en kontrakt mellem fjernkølingskunden og leverandø-
ren. Der vil i udmøntningen af reglerne skulle foretages
en afvejning af kravene i direktivet overfor byrden for de
omfattede fjernkølingsleverandører.
Forslaget vil indebære, at de regler, der forventes udstedt
i medfør af den foreslåede § 6 a, stk. 1, 2. pkt., vil være
omfattet af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsyn
efter § 6 a, stk. 2. Ministeren vil således have bemyndigelse
til at fastsætte regler om tilsynet, jf. § 6 a, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil skulle føre tilsyn med, at fjern-
kølingsvirksomheder overholder regler om, at der skal ind-
gås en kontrakt med fjernkølingskunder, såvel som øvrige
regler om ansvar, indhold, vilkår, deling af oplysninger fra
kontrakten og salgs- og betalingsmetoder, som fastsættes i
medfør af den foreslåede § 6 a, stk. 1, 2. pkt.
Det fremgår af fjernkølingslovens § 9, stk. 2, at der kan
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler udfærdiget
i medfør af loven. Dette vil således også gælde regler fastsat
i medfør af den foreslåede § 6 a, stk. 1, 2. pkt. Det forventes,
at der alene vil blive fastsat regler om straf af bøde, i det
omfang det er nødvendigt for at håndhæve rettighederne i
direktivet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 6
a, stk. 3, 2. pkt., hvorefter klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren kan fastsætte regler om påbud, jf. lovforslagets §
2, nr. 9. Det forventes således, at der vil blive fastsat regler
om, at der kan meddeles påbud om overholdelsen af regler
udstedt i medfør af fjernkølingslovens § 6 a, stk. 1. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 9.
De foreslåede bemyndigelser til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrel-
sen, jf. delegationsbekendtgørelsen.
Til nr. 9
Der er ikke i dag regler i fjernkølingsloven om, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at
der kan meddeles påbud om overholdelse af regler udstedt
i medfør af § 6 a, stk. 1, som giver klima-, energi- og for-
syningsministeren mulighed for at fastsætte regler om faktu-
94
rering og faktureringsoplysninger til fjernkølingskunder og
om disse kunders adgang til forbrugsoplysninger.
Det foreslås, at det i § 6 a, stk. 3, indsættes som 2. pkt., at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om, at der kan meddeles påbud om overholdelse af regler
udstedt i medfør af stk. 1.
Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at
der kan meddeles påbud til en fjernkølingsvirksomhed, når
denne ikke overholder de regler, som ministeren udsteder
om fakturering og faktureringsoplysninger til fjernkølings-
kunder og om disse kunders adgang til forbrugsoplysninger.
Ministeren vil envidere kunne fastsætte regler om, at der kan
meddeles påbud i tilfælde af, at en fjernkølingsvirksomhed
ikke overholder regler, der måtte blive fastsat i medfør af
den foreslåede § 6 a, stk. 1, 2. pkt., herunder regler om an-
svar, indhold, vilkår og deling af oplysninger fra kontrakten
og salgs- og betalingsmetoder. Der henvises til lovforslagets
§ 2, nr. 7 og 8, og bemærkningerne hertil.
Med forslaget sikres det, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren har hjemmel til at meddele påbud som led i tilsynet
med overholdelsen af regler i § 6 a, stk. 1.
Påbud forventes i langt de fleste tilfælde at være tilsyns-
myndighedens reaktion forud for anmeldelse til politiet. Af
fjernkølingslovens § 9, stk. 2, fremgår, at der i regler, der
udstedes i henhold til loven, kan fastsættes bødestraf for
overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Dette vil således også gælde for den med forslaget udvidede
bemyndigelse i § 6 a, stk. 3.
Det er forventningen at udnytte den foreslåede bemyndigel-
se til at fastsætte regler om meddelelse af påbud. Det for-
ventes alene, at der vil blive fastsat regler om straf af bøde i
henhold til fjernkølingslovens § 9, stk. 2, i det omfang det er
nødvendigt for at håndhæve rettighederne i direktivet.
Forslaget skal ses i lyset af det omarbejdede energieffektivi-
tetsdirektivs artikel 32, hvoraf det følger, at medlemsstaterne
skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i til-
fælde af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget
i medfør af direktivet.
De foreslåede opgaver, som vil skulle varetages af klima-,
energi- og forsyningsministeren, og de foreslåede bemyndi-
gelser til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes
at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendt-
gørelsen
Energistyrelsens afgørelser vil kunne påklages til Energikla-
genævnet, jf. fjernkølingslovens § 7.
Til § 3
Til nr. 1
Den gældende fodnote til titlen til varmeforsyningsloven in-
deholder en henvisning til, at loven gennemfører direktivfor-
pligtelser, herunder det tidligere energieffektivitetsdirektiv.
Det foreslås, at fodnoten til varmeforsyningslovens titel ny-
affattes, således at det fremgår, at loven indeholder bestem-
melser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers
energimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010,
nr. L 153, side 13, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring
af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie
og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anven-
delsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende
2015, nr. L 239, side 1, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om
fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikil-
der (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82,
som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv
(EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv
98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvaren-
de energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU)
2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober 2023, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af
13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring
af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende
2023, nr. L 231, side 1.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det af fodnoten vil
fremgå, at loven indeholder bestemmelser, som gennemfører
dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv og dele
af direktivet om vedvarende energi som ændret ved direktiv
(EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023.
Til nr. 2
Det følger af varmeforsyningslovens § 4 a, at klima-, energi-
og forsyningsministeren med henblik på at fremme udnyttel-
se af overskudsvarme godkender projekter vedrørende eta-
blering af nye anlæg og omfattende renovering af eksister-
ende anlæg, der hovedsagelig leverer energi til andre formål
end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand
og har en samlet indfyret termisk effekt på over 20 MW.
Det foreslås, at § 4 a ophæves.
Den foreslåede ophævelse af § 4 a vil medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren ikke længere vil skulle god-
kende projekter vedrørende etablering af nye eller omfatten-
de renovering af eksisterende anlæg, der hovedsagelig leve-
rer energi til andre formål end bygningers opvarmning og
forsyning med varmt vand og har en samlet indfyret termisk
effekt på over 20 MW.
Den foreslåede ændring vil skulle ses i sammenhæng med
den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 23
q om cost-benefit-analyser, jf. lovforslagets § 3, nr. 9, og
bemærkningerne hertil.
95
Til nr. 3
Det følger af varmeforsyningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt.,
at klima-, energi- og forsyningsministeren efter forhandling
med de kommunale organisationer kan fastsætte regler om
planlægningen efter § 3, stk. 1, og behandlingen af sager
efter §§ 4 og 4 a.
Det foreslås i § 5, stk. 1, 1. pkt., at ændre »§§ 4 og 4 a« til
»§ 4«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningen til §
4 a udgår. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at
bestemmelsen i § 4 a foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3,
nr. 2.
Med lovforslagets § 3, nr. 2, vil klima-, energi- og for-
syningsministeren ikke længere skulle godkende projekter
vedrørende etablering af nye eller omfattende renovering af
eksisterende anlæg, der hovedsagelig leverer energi til andre
formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt
vand med en samlet indfyret termisk effekt på over 20 MW.
Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, 1. pkt., vil indebære,
at klima-, energi- og forsyningsministeren alene vil kunne
anvende bemyndigelsen i varmeforsyningslovens § 5, stk. 1,
til at fastsætte regler om behandlingen af sager omfattet af §
4.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne
hertil.
Til nr. 4
Det følger af varmeforsyningslovens § 15, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvorledes
beslutninger efter §§ 4, 4 a og 14 skal meddeles eller offent-
liggøres, samt om at beslutningerne skal tinglyses på de
pågældende ejendomme.
Det foreslås i § 15, at », 4 a« udgår.
Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningen til §
4 a udgår. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at
bestemmelsen i § 4 a foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3,
nr. 2.
Med lovforslagets § 3, nr. 2, vil klima-, energi- og for-
syningsministeren ikke længere skulle godkende projekter
vedrørende etablering af nye eller omfattende renovering af
eksisterende anlæg, der hovedsagelig leverer energi til andre
formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt
vand med en samlet indfyret termisk effekt på over 20 MW.
Den foreslåede ændring af § 15 vil indebære, at det frem-
over alene vil være beslutninger efter §§ 4 og 14 i varme-
forsyningsloven, som vil være omfattet af bemyndigelsen i
varmeforsyningslovens § 15.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne
hertil.
Til nr. 5
Det følger af varmeforsyningslovens § 15 a, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling
til dækning af omkostninger ved behandling af ansøgning
om godkendelse efter § 4, stk. 2, og § 4 a og tilsyn med
overholdelse af vilkår i sådanne godkendelser.
Det foreslås i § 15 a, at »og § 4 a« udgår.
Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningen til §
4 a udgår. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at
bestemmelsen i § 4 a foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3,
nr. 2.
Med lovforslagets § 3, nr. 2, vil klima-, energi- og for-
syningsministeren ikke længere skulle godkende projekter
vedrørende etablering af nye eller omfattende renovering af
eksisterende anlæg, der hovedsagelig leverer energi til andre
formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt
vand med en samlet indfyret termisk effekt på over 20 MW.
Den foreslåede ændring af § 15 a vil indebære, at klima-,
energi- og forsyningsministeren alene vil kunne anvende
bemyndigelsen til at fastsætte regler om betaling til dækning
af omkostninger ved behandling af ansøgning om godken-
delse af projekter for etablering af nye kollektive varmefor-
syningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksister-
ende anlæg efter § 4, stk. 2, og tilsyn med overholdelse af
vilkår i sådanne godkendelser.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne
hertil.
Til nr. 6
Det følger af varmeforsyningslovens § 20 d, stk. 1, at var-
medistributionsvirksomheder skal stille deres ydelser omfat-
tet af § 20, stk. 1, til rådighed for forbrugerne på gennemsig-
tige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår. Be-
stemmelsen indeholder det såkaldte gennemsigtighedskrav,
som sikrer forbrugerne adgang til grundlaget for varmedi-
stributionsvirksomhedernes tarifering. Bestemmelsen er kun
relevant i forhold til varmeforbrugere, der anvender varme
til eget forbrug, og derfor er anvendelsesområdet begrænset
til varmedistributionsvirksomheder.
Det følger af varmeforsyningslovens § 20, stk. 6, at hvor
det er teknisk gennemførligt, skal betaling efter målt forbrug
for blandt andet varmt vand ske i et direkte kundeforhold
mellem forbruger og det kollektive forsyningsanlæg, uanset
om forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer.
Det foreslås, at der i § 20 d, stk. 1, indsættes et nyt 2. pkt.,
om, at varmedistributionsvirksomheder skal indgå kontrakt
med forbrugerne.
Det følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs ar-
tikel 21, stk. 1, at medlemsstaterne skal fastsætte regler, der
sikrer, at slutkunder og, hvis de nævnes eksplicit, slutbruge-
re tildeles de i artiklens stk. 2-9 fastsatte rettigheder, herun-
96
der at forbrugerne har ret til en kontrakt. Den foreslåede
bestemmelse vil således sikre, at de konkrete krav, der føl-
ger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 21
om forbrugerrettigheder, implementeres i varmeforsynings-
loven. For slutbrugerne henvises til den foreslåede ændring
af § 6, stk. 3, i lov om fremme af effektiv energianvendel-
se og drivhusgasreduktion, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og
bemærkningerne hertil.
Ved »forbrugerne« vil skulle forstås slutkunder, som er defi-
neret som en fysisk eller juridisk person, der køber energi til
egen slutanvendelse, jf. det omarbejdede energieffektivitets-
direktivs artikel 2, nr. 28.
Ved »varmedistributionsvirksomhed« forstås virksomheder,
som har til formål at levere energi i form af opvarmet vand,
damp eller andre brændbare gasarter end naturgas til forbru-
gere med henblik på bygningers opvarmning eller forsyning
med varmt brugsvand, jf. varmeforsyningslovens § 28 a, stk.
2.
Den foreslåede bestemmelse i § 20 d, stk. 1, 2. pkt., vil inde-
bære, at varmedistributionsvirksomheder vil have en pligt til
at udarbejde og indgå en kontrakt med de forbrugere, hvor
der er etableret et direkte kundeforhold.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng
med den foreslåede indsættelse af en ny § 20 d, stk. 2, 3,
pkt., hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren fast-
sætter regler om forbrugerens ret til kontrakt, herunder om
ansvar, indhold, vilkår, deling af oplysninger fra kontrakten
og salgs- og betalingsmetoder. Der henvises til lovforslagets
§ 3, nr. 7, og bemærkningerne hertil.
For tilsyn med varmedistributionsvirksomhedernes overhol-
delse af § 20 d, stk. 1, 2. pkt., henvises til den foreslåede
bestemmelse i § 24 c, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, og be-
mærkningerne hertil.
Til nr. 7
Det fremgår af varmeforsyningslovens § 20 d, stk. 2, 1.
pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om afbrydelse af varmeforsyning, opsigelsesvarsel
og bindingsperiode med henblik på at forpligte varmedistri-
butionsvirksomheder til at sikre forbrugerrettigheder i for-
bindelse med aftaler om levering af ydelser omfattet af §
20, stk. 1, mellem forbrugerne og disse virksomheder. Det
fremgår af § 20 d, stk. 2, 2. pkt., i varmeforsyningsloven, at
klima-, energi- og forsyningsministeren endvidere kan fast-
sætte regler om varsling af ændringer af pris og betingelser
for ydelser omfattet af § 20, stk. 1. Bemyndigelserne er på
nuværende tidspunkt ikke udnyttet.
Det foreslås, at der i § 20 d, stk. 2, indsættes et nyt 3. pkt.,
hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om forbrugernes ret til en kontrakt, jf. stk. 1, 2. pkt.,
herunder om ansvar, indhold, vilkår, deling af oplysninger
fra kontrakten og salgs- og betalingsmetoder.
Det følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs
artikel 21, stk. 1, at medlemsstaterne skal fastsætte regler,
der sikrer, at slutkunder tildeles de i artiklens stk. 2-9 fast-
satte rettigheder. Den foreslåede bestemmelse vil således
muliggøre implementeringen af de konkrete krav, der følger
af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 21 om
forbrugerrettigheder.
I det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr.
28, er "slutkunde" defineret som en fysisk eller juridisk
person, der køber energi til egen slutanvendelse.
Forslaget vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren vil fastsætte regler, der angiver, hvilke rettigheder
forbrugeren har ved kontraktindgåelse med en varmedistri-
butionsvirksomhed, og hvad kontrakten nærmere skal inde-
holde. Forslaget vil endvidere indebære, at der vil blive
fastsat regler om salgs- og betalingsmetoder.
De regler, som klima-, energi- og forsyningsministeren
vil udstede efter forslaget, vil vedrøre rettigheder for de
forbrugere, der er i direkte kundeforhold med en varme-
distributionsvirksomhed, og som anvender varme til eget
forbrug. Dette vurderes at være i overensstemmelse med de-
finitionen af begrebet »slutkunde« i det omarbejdede ener-
gieffektivitetsdirektivs artikel 2, stk. 1, nr. 28, som det må
forstås i relation til fjernvarmeområdet.
Ved »varmedistributionsvirksomhed« forstås virksomheder,
som har til formål at levere energi i form af opvarmet vand,
damp eller andre brændbare gasarter end naturgas til forbru-
gere med henblik på bygningers opvarmning eller forsyning
med varmt brugsvand, jf. varmeforsyningslovens § 28 a, stk.
2.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
vil fastsætte krav om, hvad kontrakten som minimum skal
indeholde, og at slutkunderne skal modtage et resumé af
de vigtigste betingelser i kontrakten. Kontrakten vil blandt
andet skulle indeholde oplysninger om leverandørens navn
og adresse, hvilke ydelser der leveres og på hvilket kvali-
tetsniveau, hvilke typer vedligeholdelsesservicer, der indgår
i kontrakten, hvordan aktuel information om gældende pris-
er m.v. kan indhentes, kontraktens løbetid, betingelser for
fornyelse og afslutning af kontrakten m.v., jf. direktivets
artikel 21, stk. 2, litra a-i.
Det forventes, at de regler, som vil blive udmøntet i med-
før af den foreslåede bemyndigelse, alene vil supplere den
generelle forbrugerlovgivning, som blandt andet omfatter
aftaleloven, forbrugeraftaleloven, købeloven og markedsfø-
ringsloven.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler
om varmedistributionsvirksomhedernes pligt til at underrette
slutkunderne med et passende varsel, hvis virksomheden
planlægger at ændre kontraktbetingelserne, jf. direktivets
artikel 21, stk. 3.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om
97
rettigheder, som ikke allerede er omfattet af den gældende
bemyndigelse i varmeforsyningslovens § 20 d, stk. 2, 2.
pkt., i henhold til hvilken klima-, energi- og forsyningsmini-
steren kan fastsætte regler om varsling af ændringer af pris
og betingelser for ydelser omfattet af § 20, stk. 1. Eventuelle
regler om rettigheder, som er omfattet af § 20 d, stk. 2, 2.
pkt., vil således blive udmøntet i medfør af den bestemmelse
og ikke i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 20 d,
stk. 2, 3. pkt.
Forslaget vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at
slutkunderne skal tilbydes et bredt udvalg af betalingsmeto-
der, jf. direktivets artikel 21, stk. 4. Det vil f.eks. kunne være
betaling via betalingsservice, girokort, dankort, m.v.
Forslaget vil kunne anvendes til at fastsætte regler om,
at husholdningskunder, som har adgang til forudbetalings-
systemer, ikke må stilles mindre fordelagtigt som følge
af forudbetalingssystemerne, jf. direktivets artikel 21, stk.
5. Direktivet indeholder ikke en definition på husholdnings-
kunder. Det forventes, at en husholdningskunde vil blive
defineret som en slutkunde, der køber varme eller varmt
brugsvand til eget eller hovedsagelig til eget husholdnings-
forbrug.
Forslaget vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at
slutkunden skal tilbydes rimelige og gennemsigtige vilkår
og beskyttes mod urimelige eller vildledende salgsmetoder,
og at forbrugere med handicap gives alle relevante oplys-
ninger om deres kontrakt med deres varmedistributionsvirk-
somhed i tilgængelige formater, jf. direktivets artikel 21, stk.
6.
Forslaget vil kunne anvendes til at fastsætte regler om vilkår
vedrørende standarden af de leverede ydelser og ret til be-
handling af klager på en enkel, retfærdig og hurtig måde, jf.
direktivets artikel 21, stk. 7.
Forslaget vil kunne anvendes til at fastsætte regler om kon-
trakten for de aftaleforhold, som er etableret før lovens
ikrafttræden. Direktivets artikel 21, stk. 2, angiver ikke på
hvilket tidspunkt slutkunden skal have kontrakten, når der
allerede er etableret et aftaleforhold. Den foreslåede bestem-
melse vil derfor kunne anvendes til at fastsætte regler om, at
det f.eks. først er i forbindelse med væsentlige ændringer i et
eksisterende aftaleforhold, at varmedistributionsvirksomhe-
den vil have pligt til at fremsende et resumé og en kontrakt
til dets slutkunder, som opfylder kravene fastlagt i medfør af
den foreslåede § 20 d, stk. 2, 3 pkt. Forslaget vil ligeledes
kunne anvendes til at fastsætte regler om, at varmedistribu-
tionsvirksomheden, efter anmodning fra slutkunderne, skal
udlevere de oplysninger, der som minimum skal indgå i
en kontrakt mellem slutkunden og virksomheden. Der vil i
udmøntningen af reglerne skulle foretages en afvejning af
kravene i direktivet overfor byrden for de omfattede varme-
distributionsvirksomheder.
For tilsyn med varmedistributionsvirksomhedernes overhol-
delse af regler udstedt i medfør af § 20 d, stk. 2, 3. pkt.,
henvises til den foreslåede bestemmelse i § 24 c, stk. 1. Det
forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om påbud
i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 24 c, stk. 3. Se
herfor lovforslaget § 3, nr. 10, og bemærkningerne hertil.
Det følger af varmeforsyningslovens § 34, stk. 2, at der i
forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan fastsættes
regler om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser
i forskrifterne. Der vil således kunne fastsættes regler om
straf af bøde, for overtrædelse af de regler der udfærdiges i
medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 20 d, stk. 2, 3.
pkt. Det forventes, at der alene vil blive fastsat regler om
straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for håndhævel-
sen af direktivet.
Til nr. 8
Den gældende overskrift til varmeforsyningslovens kapitel
4 c er ”Energieffektivitetsordning for overskudsvarme”. Ka-
pitlet indeholder bestemmelsen i § 23 o, der regulerer ener-
gieffektivitetsordningen for overskudsvarme.
Det foreslås, at der i overskriften til kapitel 4 c efter »over-
skudsvarme« indsættes »m.v.«
Den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 4 c vil sik-
re sammenhæng til de nye bestemmelser, der foreslås indsat
som §§ 23 p, 23 q og 23 r i varmeforsyningsloven, hvoref-
ter klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler
om effektive fjernvarmesystemer, udarbejdelse af cost-bene-
fit-analyser og om datacentres udnyttelse eller andre former
for genvinding af overskudsvarme.
Der henvises til de enkelte bestemmelser i §§ 23 p, 23 q og
23 r, jf. lovforslagets § 3, nr. 9, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 9
Det følger af formålsbestemmelsen i varmeforsyningslovens
§ 1, stk. 1, at lovens formål er at fremme den mest
samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af
energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt
vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyn-
ingens afhængighed af fossile brændsler. Det følger af § 1,
stk. 2, at tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal ske i
overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål med hen-
blik på at fremme samproduktionen af varme og elektricitet
mest muligt.
Det følger af varmeforsyningslovens § 23 o, at virksomhe-
der, der er registreret efter lov om merværdiafgift (momslo-
ven), kan ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren
om at indgå i en energieffektiviseringsordning for overskud-
svarme. Energieffektiviseringsordningen skal omfatte ener-
gigennemgange med henblik på at identificere mulige ener-
gieffektiviseringer af virksomhedens overskudsvarme og
gennemførelse af disse.
Varmeforsyningsloven indeholder på nuværende tidspunkt
ikke regler om, at der skal udarbejdes cost-benefit-analyser
98
med henblik på vurdering af udnyttelse af overskudsvarme,
eller regler om datacentres udnyttelse af overskudsvarme el-
ler andre former for genvinding af overskudsvarme. Varme-
forsyningsloven indeholder heller ikke regler om, hvornår et
fjernvarmesystem anses for at være effektivt.
Det foreslås, at der efter varmeforsyningslovens § 23 o ind-
sættes tre nye bestemmelser.
Det foreslås i § 23 p, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter regler om, hvilke kriterier et
fjernvarmesystem skal overholde for at være effektivt, og
hvornår disse kriterier skal være opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse i § 23 p, stk. 1, 1. pkt., vil med-
føre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler, der muliggør implementeringen af det omarbejdede
energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 1, litra b-f, om,
hvilken andel af vedvarende energi der skal tilføjes et fjern-
varmesystem, før det kan anses for at være effektivt.
Af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26,
stk. 1, litra b-f, fremgår, at frem til den 31. december 2027
skal et system anvende mindst 50 pct. vedvarende energi,
50 pct. spildvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en
kombination af energi og varme af den nævnte art for, at
det kan anses for at være effektivt. Herefter vil ministeren
skærpe kravene i overensstemmelse med det omarbejdede
energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 1, litra b-f. Såle-
des vil et fjernvarmesystem efter den 1. januar 2050 kun
kunne anses for effektivt, hvis det udelukkende anvender
vedvarende energi, udelukkende anvender spildvarme eller
udelukkende en kombination af vedvarende energi og spild-
varme.
Ved »fjernvarmesystem« vil skulle forstås et system til pro-
duktion, distribution eller transmission af termisk energi i
form af damp eller opvarmet vand fra centrale eller decen-
trale produktionssteder gennem et net til flere bygninger
eller anlæg til brug for opvarmning. Det forventes, at fjern-
varmesystem efter den foreslåede bestemmelse vil omfatte
alle systemer uanset ejerforhold, uanset om der er tale om
fjernvarmesystemer, der er privat eller kommunalt ejede.
Ved ”vedvarende energi” vil skulle forstås vedvarende ener-
gi fra ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi,
geotermisk energi, osmotisk energi, omgivelsesenergi, tide-
vands- og bølgeenergi og andre former for havenergi, vand-
kraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og
biogas, jf. den til enhver tid gældende definition i lov om
fremme af vedvarende energi.
Ved ”spildvarme” vil skulle forstås overskudsvarme som
defineret i den til enhver tid gældende varmeforsynings-
lov. Det følger af den gældende bestemmelse i varmeforsy-
ningslovens § 1 a, nr. 2, at der ved overskudsvarme forstås
uundgåelig varme produceret som biprodukt fra industri-
eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville bli-
ve bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et
fjernvarmesystem.
Ved ”kraftvarme” vil skulle forstås kraftvarmeanlæg, som er
anlæg til samtidig produktion af termisk energi og elektrisk
eller mekanisk energi i en og samme proces.
Det forventes, at den foreslåede bestemmelse i § 23 p, stk. 1,
1. pkt., vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at et fjern-
varmesystem vil skulle overholde kriterierne for energief-
fektivitet, når de opføres eller får foretaget en omfattende
renovering, jf. det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs
artikel 26, stk. 4, litra a og b.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i
overensstemmelse med det omarbejdede energieffektivitets-
direktivs artikel 2, nr. 50, vil fastsætte regler om, at der ved
omfattende renovering skal forstås en renovering, hvis om-
kostninger overstiger 50 pct. af investeringsomkostningerne
for en ny lignende enhed.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
vil fastsætte regler om, at det vil være en forudsætning for
godkendelse af et projektforslag vedrørende etablering af
nye eller omfattende renovering af eksisterende kollektive
varmeforsyningsanlæg efter varmeforsyningslovens § 4, at
anlæggets fjernvarmesystem overholder de effektivitetskri-
terier, der finder anvendelse på det tidspunkt, hvor systemet
idriftsættes eller fortsætter driften efter renoveringen. Det
vurderes i den forbindelse, at det vil være en forsvindende
lille andel fjernvarmesystemer, hvor leveringen af fjernvar-
me primært er til procesformål, hvorfor de ikke vil være
omfattet af reglerne om projektgodkendelse efter varmefor-
syningslovens § 4.
Der forventes ligeledes fastsat regler om, at det vil være en
forudsætning for et projektforslags godkendelse, at der ikke
sker en stigning i anvendelsen af andre fossile brændsler end
naturgas i eksisterende varmekilder sammenholdt med det
gennemsnitlige årlige forbrug i de foregående tre kalender-
år med fuld drift forud for renoveringen, og at eventuelle
nye varmekilder i dette system ikke anvender andre fossile
brændsler end naturgas, hvis det opføres, eller der foretages
en omfattende renovering heraf indtil 2030.
Det er forventningen, at ansøgninger om godkendelse af
projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg, der
godkendes efter varmeforsyningslovens § 4, som er indgivet
forud for lovens ikrafttræden, men som endnu ikke er fær-
digbehandlet, vil skulle overholde de regler, der udstedes i
medfør af den foreslåede § 23 p, stk. 1, 1. pkt.
Et eksempel på konsekvensen ved manglende efterlevelse
af kriterierne for et effektivt fjernvarmesystem kan ses i
reglerne om fjernvarmepuljen i bekendtgørelsen nr. 1210
af 25. september 2024 om tilskud til projekter vedrørende
udrulning af fjernvarmedistributionsnet, hvorefter det er en
forudsætning for tilsagn om tilskud til et projekt, at fjern-
varmesystemet, som projektet vedrører, udgør energieffektiv
fjernvarme, jf. § 5, stk. 1, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse medfører således, at både myn-
digheder og varmeforsyningsvirksomheder får klare rammer
99
for, hvad der vil skulle forstås ved effektiv fjernvarme, og
dermed et redskab til at vurdere, hvornår et fjernvarmesy-
stem overholder betingelsen om effektiv fjernvarme, herun-
der ved en godkendelse af projekter for kollektive varme-
forsyningsanlæg efter varmeforsyningslovens § 4 og regler
udstedt i medfør af § 5.
Der kan i medfør af varmeforsyningslovens § 34, stk. 2,
i forskrifter, der udstedes i henhold til loven, fastsættes bø-
destraf for overtrædelse af regler i forskrifterne. Dette vil
således også gælde for bemyndigelsen i den foreslåede § 23
p, stk. 1, 1. pkt. Det forventes, at der alene vil blive fastsat
regler om straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for
håndhævelsen af reglerne i direktivet.
Det foreslås i § 23 p, stk. 1, 2. pkt., at klima-, energi-
og forsyningsministeren fastsætter regler om, at operatører
af fjernvarmessystemer, der ikke overholder regler fastsat i
medfør af 1. pkt., vil skulle udarbejde en plan herfor, herun-
der regler om godkendelse af planen m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fastsættes
krav om, at operatører af fjernvarmesystemer, der ikke over-
holder regler fastsat i medfør af 1. pkt., vil skulle udarbejde
en plan med henblik på, at fjernvarmesystemet bliver effek-
tivt. Den foreslåede bestemmelse kan endvidere medføre, at
der vil blive fastsat regler om, at planen vil skulle godken-
des.
Ved »operatører af fjernvarmesystemer« vil skulle forstås
virksomheder, der driver et fjernvarmesystem uanset ejer-
skab. Operatøren af et fjernvarmesystem vil således være
en varmeforsyningsvirksomhed, som er driftsansvarlig for
enten produktion, transmission eller distribution af varme,
uanset om virksomheden er med privat-, forbruger- eller
kommunalt ejerskab.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse blandt andet
vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at operatører af
fjernvarmesystemer med en samlet varmeproduktion på me-
re end 5 MW, der ikke er effektive, vil skulle udarbejde en
plan, der beskriver, hvilke tiltag der kan gennemføres med
henblik på at sikre et mere effektivt forbrug af primærenergi
for at reducere distributionstab og for at øge andelen af
vedvarende energi i varmeforsyningen.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at planen vil
skulle tage udgangspunkt i de kriterier for effektivitet, der
er gældende på tidspunktet for udarbejdelsen af planen, efter
regler udstedt i medfør af den foreslåede § 23 p, stk. 1, 1.
pkt.
Det forventes, at der i planen blandt andet vil skulle rede-
gøres for relevante foranstaltninger, der er nødvendige for
at sikre, at fjernvarmesystemet overholder effektivitetskri-
terierne i det omarbejde energieffektivitetsdirektivs artikel
26, stk. 1. Relevante foranstaltninger vil f.eks. kunne være
foranstaltninger til bedre udnyttelse af overskudsvarme, in-
tegration af lager, såvel som integration af mere vedvarende
energi m.v. De nævnte eksempler på relevante foranstaltnin-
ger er ikke udtryk for en udtømmende liste.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
vil fastsætte regler om, at planen vil skulle godkendes af
den sædvanlige godkendelsesmyndighed, herunder at myn-
digheden i den forbindelse vil skulle kontrollere, at de for-
melle krav til planen er opfyldt. Det vil f.eks. kunne være
kommunalbestyrelsen, som efter de gældende regler i var-
meforsyningsloven har ansvaret for at godkende projekter
for kollektive varmeforsyningsanlæg. Det forventes dog ik-
ke, at der vil blive fastlagt krav om, at den godkendende
myndighed vil skulle efterprøve planens materielle indhold.
Der forventes ikke i første omgang at blive fastsat regler
om, hvornår foranstaltningerne i planen vil skulle gennem-
føres.
Det forventes dog, at bemyndigelsen vil blive anvendt til
at fastsætte regler om, at en operatør af et fjernvarmesy-
stem, der fortsat ikke overholder kriterierne for et effektivt
fjernvarmesystem 5 år efter den godkendende myndigheds
godkendelse af planen, vil skulle udarbejde en ny plan, som
igen vil skulle godkendes af myndigheden.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at pligten til
at udarbejde en plan for, hvordan et fjernvarmesystem kan
overholde kriterierne og dermed blive effektivt, vil gælde
for fjernvarmesystemer med en samlet varmeproduktion på
mere end 5 MW, uanset hvornår det er opført.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at den
pågældende plan vil skulle udarbejdes hvert femte år. Det
følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel
26, stk. 5, at intervallet skal regnes fra den 1. januar 2025.
Der kan i medfør af varmeforsyningslovens § 34, stk. 2,
i forskrifter, der udstedes i henhold til loven, fastsættes bø-
destraf for overtrædelse af regler i forskrifterne. Dette vil
således også gælde for bemyndigelsen i den foreslåede § 23
p, stk. 1, 2. pkt. Det forventes, at der alene vil blive fastsat
regler om straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for
håndhævelsen af reglerne i direktivet.
Det foreslås i § 23 q, stk. 1, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren fastsætter regler om cost-benefit-analyser for ud-
nyttelse af overskudsvarme, herunder regler om hvornår og
for hvilke anlæg cost-benefit-analyserne skal udarbejdes,
analysernes indhold og godkendelse.
Ved »cost-benefit-analyse« vil skulle forstås en analyse, som
har til formål at vurdere, om et projekt eller en investering
er økonomisk fordelagtig på baggrund af projektets eller in-
vesteringens samlede omkostninger og gevinster. Der findes
forskellige fremgangsmåder til, hvordan en cost-benefit-ana-
lyse kan udføres, herunder hvad den kan indeholde og kan
tage stilling til. I det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv
er den overordnede fremgangsmåde beskrevet i direktivets
bilag XI.
100
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at
klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om,
at der for visse anlæg, forud for at anlægget planlægges
opført eller får foretaget en omfattende renovering, skal
udarbejdes en cost-benefit-analyse med henblik på en vurde-
ring af udnyttelsen af overskudsvarme, herunder regler om
indhold og godkendelse af analysen.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil
fastsætte regler om, at kravet om at udarbejde cost-benefit-
analyser vil gælde for de anlæg, som nævnes i det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 7, litra b-d.
De typer af anlæg, som vil blive omfattet af den foreslåede
bestemmelse, er industrianlæg over 8 MW, servicefaciliteter
over 7 MW og datacentre over 1 MW.
Ved ”industrianlæg over 8 MW” vil skulle forstås termiske
anlæg med et årligt gennemsnitligt energiforbrug på over 8
MW, der hovedsagelig leverer energi til andre formål end
bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Et
industrianlæg vil skulle forstås som en industriel virksom-
hed, som afbrænder et eller flere brændsler til at generere
varme, der bruges som led i virksomhedens produktions-
kæde. Det vil f.eks. kunne være en industriel virksomhed,
der producerer cement, da selve cementproduktionen kræver
varme ved meget høje temperaturer, som typisk opnås ved
afbrænding af brændsler.
Ved ”servicefacilitet over 7 MW” vil skulle forstås anlæg
med et årligt gennemsnitligt energiforbrug på over 7 MW,
som yder en service andet end til bygningers opvarmning og
forsyning med varmt vand. Det vil f.eks. kunne være et spil-
devandsrensningsanlæg, krematorie, transformerstation eller
et indkøbscenter.
Ved ”datacentre over 1 MW” vil skulle forstås anlæg med
en samlet maksimal el-kapacitet på over 1 MW, som er en
bygning eller gruppe af bygninger, som f.eks. anvendes til
at rumme, forbinde og drive computersystemer, servere og
dertilhørende udstyr til lagring, såvel som behandling, distri-
bution af data og dertilknyttede aktiviteter. Et datacenter kan
foretage et eller flere af de pågældende aktiviteter.
Det forventes, at der med forslaget vil blive fastsat regler
om, at cost-benefit-analyserne skal foretages på anlægsni-
veau. Herved forstås, at en cost-benefit-analyse vedrørende
industrianlæg, servicefaciliteter eller datacentre, alene vil
skulle vedrøre forholdene på eller umiddelbart omkring det
pågældende anlæg. Det vil f.eks. kunne være forhold om-
kring anlæggets varmekilde, herunder anlæg til genvinding
af overskudsvarme, og eventuelle hensigtsmæssige, eksister-
ende eller potentielle varmebehovspunkter, som anlægget
kan forsyne under hensyntagen til, hvad der er teknisk og
økonomisk gennemførligt. Cost-benefit-analysen vil således
ikke skulle indeholde en bredere analyse af fjernvarmesyste-
met i dets helhed.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse blandt andet
vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at cost-benefit-
analysen vil skulle gennemføres af den virksomhed, der
har ansvaret for driften af anlægget. Det betyder, at virk-
somheden, som har ansvaret for driften af faciliteten, også
vil have ansvaret for udarbejdelsen af cost-benefit-analysen,
herunder ansvaret for at den er korrekt og tilstrækkelig. Det
vil også gælde i tilfælde, hvor den ansvarlige virksomhed
ansætter en ekstern konsulent til at udarbejde cost-benefit-
analysen for virksomheden.
Det forventes endvidere, at den foreslåede bemyndigelse vil
blive anvendt til at fastsætte regler om, at visse anlæg vil
kunne fritages for at skulle udarbejde en cost-benefit-analy-
se. Det vil f.eks. kunne være i tilfælde, hvor et anlæg allere-
de anvender overskudsvarme i et fjernvarmenet eller direkte
til rumopvarmning eller i tilfælde, hvor anlægget ligger så
langt væk fra et fjernvarmenet, at varmen ikke kan udnyttes
uden for store varmetab.
I henhold til det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs
artikel 26, stk. 7, skal cost-benefit-analysen udarbejdes i
overensstemmelse med det omarbejdede energieffektivitets-
direktivs bilag XI, som fastlægger rammerne og forudsæt-
ningerne for cost-benefit-analyser.
Analysen vil skulle baseres på en beskrivelse af det planlag-
te anlæg og de anlæg, det sammenlignes med, og den kan
f.eks. omfatte eventuel varmekapacitet, brændselstype, plan-
lagt anvendelse, antallet af planlagte driftstimer pr. år, belig-
genhed og varmebehov. Analysen vil også skulle indeholde
en finansiel analyse, der viser faktiske pengestrømstransak-
tioner som følge af investeringer i og drift af de enkelte
anlæg. Ved vurdering af udnyttelse af overskudsvarme vil
analysen skulle tage hensyn til, om det er hensigtsmæssigt at
udnytte overskudsvarmen direkte, eller om en opgradering
heraf til højere temperaturer er nødvendig eller begge dele.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at cost-be-
nefit-analysen skal godkendes, herunder om hvilke forud-
sætninger, der skal lægges til grund for godkendelsen. Det
forventes, at der vil blive fastsat regler om, at Energistyrel-
sen godkender cost-benefit-analyserne. Det forventes ikke,
at der vil blive fastsat regler om en materiel efterprøvelse af
cost-benefit-analysens indhold.
Forslaget vil skulle ses i sammenhæng med de gældende
regler om projektgodkendelse i henholdsvis projektbekendt-
gørelsen, og industri- og køleprojektbekendtgørelsen. Be-
kendtgørelserne er blandt andet udstedt med hjemmel i var-
meforsyningslovens § 5 og fjernkølingslovens § 6.
Det er forventningen, at der i medfør af gældende bemyndi-
gelse i varmeforsyningslovens § 5 og fjernkølingslovens §
6 vil blive fastsat regler om, at et projektforslag omfattet af
varmeforsyningsloven eller fjernkølingsloven, om udnyttel-
se af overskudsvarme fra industrianlæg over 8 MW, service-
faciliteter over 7 MW eller datacentre over 1 MW, vil skulle
ledsages af en godkendt cost-benefit-analyse.
Det vil således være den myndighed, der behandler det kon-
101
krete projektforslag, jf. fjernkølingslovens § 5 eller varme-
forsyningslovens § 4, der vil skulle sikre, at projektforslaget
er ledsaget af en godkendt cost-benefit-analyse.
Det forventes dog ikke, at der vil blive fastlagt krav om, at
den relevante myndighed vil skulle efterprøve cost-benefit-
analysens materielle indhold i forbindelse med godkendel-
sen af et projektforslag efter fjernkølingsloven eller varme-
forsyningsloven.
Den foreslåede bemyndigelse vil desuden kunne anvendes
til at implementere eventuelle fremtidige ændringer i direk-
tivet, såvel som den vil kunne anvendes til at foretage æn-
dringer i ordningen inden for rammerne af bemyndigelsen.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at ansøg-
ninger om godkendelse af projektforslag vedrørende kollek-
tive varmeforsyningsanlæg, der godkendes efter varmefor-
syningslovens § 4, som er indgivet forud for lovens ikraft-
træden, men som endnu ikke er færdigbehandlet, vil skulle
overholde de regler, der udstedes i medfør af den foreslåede
§ 23 q, stk. 1.
Der kan i medfør af varmeforsyningslovens § 34, stk. 2,
i foreskrifter, der udstedes i henhold til loven, fastsættes
bødestraf for overtrædelse af regler i foreskrifterne. Dette
vil således også gælde for bemyndigelsen i den foreslåede
§ 23 q, stk. 1. Det forventes, at der alene vil blive fastsat
regler om straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for
håndhævelsen af reglerne i direktivet.
Det foreslås i § 23 q, stk. 2, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren fastsætter regler om indsamling og offentliggø-
relse af oplysninger om cost-benefit-analyser nævnt i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil fastsætte regler om indsamling
og offentliggørelse af oplysninger om cost-benefit-analyser
nævnt i stk. 1. Det vil f.eks. kunne være oplysninger om
tilgængelige varmeforsyningsmængder og temperatur, antal
planlagte driftstimer pr. år, geografiske beliggenhed, såvel
som anden relevant data. Indsamlingen vil blandt andet ske
med henblik på afrapportering til Europa-Kommissionen,
samt en kortlægning af overskudsvarmepotentialet fra de
oplistede typer af anlæg herunder oplysninger om tempera-
tur.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil
fastsætte regler om, at de pågældende data offentliggøres
under behørig hensyntagen til deres potentielle følsomhed.
Der kan i medfør af varmeforsyningslovens § 34, stk. 2,
i forskrifter, der udstedes i henhold til loven, fastsættes
bødestraf for overtrædelse af regler i foreskrifterne. Dette
vil således også gælde for bemyndigelsen i den foreslåede
§ 23 q, stk. 2. Det forventes, at der alene vil blive fastsat
regler om straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for
håndhævelsen af direktivets krav.
Det foreslås i § 23 r, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren fastsætter regler om datacentres udnyttelse af overskud-
svarme eller andre former for genvinding af overskudsvar-
me.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvordan da-
tacentre vil skulle udnytte overskudsvarme eller genvinde
overskudsvarmen på anden vis.
Det er hensigten, at ministeren ved en første udmøntning
fastsætter regler om, at et datacenter med en samlet nomi-
nel energitilførsel på mere end 1 MW vil skulle udnytte
overskudsvarmen eller vil skulle anvende andre former for
genvinding af overskudsvarme.
Med ”samlet nominel energitilførsel på mere end 1 MW” vil
skulle forstås maksimal el-kapacitet på over 1 MW.
Med ”andre former for genvinding af overskudsvarme” vil
skulle forstås, at alle muligheder for at udnytte overskud-
svarme vil skulle undersøges, herunder både genvinding til
eget forbrug eller til udnyttelse i et nærliggende fjernvarme-
system. Det vil ligeledes skulle undersøges, om overskud-
svarmen både kan udnyttes direkte i systemet eller indirekte
via en varmepumpe.
Det er endvidere hensigten, at ministeren ved en første ud-
møntning fastsætter regler om, at et datacenter med en sam-
let nominel energitilførsel på mere end 1 MW og derover vil
skulle udnytte overskudsvarme, medmindre datacentret kan
påvise, at det ikke er teknisk eller økonomisk gennemførligt
efter reglerne om cost-benefit-analyser, der foreslås indsat i
§ 23 q.
Med ”økonomisk gennemførlighed” vil skulle forstås, at
indtægterne ved salg af overskudsvarme skal være høje-
re end udgifterne forbundet med at udnytte overskudsvar-
men. Det vil f.eks. kunne være, hvor summen af tilbagedi-
skonterede indtægter i den økonomiske og finansielle analy-
se overstiger summen af tilbagediskonterede omkostninger.
Med ”teknisk gennemførlighed” vil skulle forstås, at det tek-
nisk er muligt at udnytte overskudsvarmen. Det indebærer
f.eks., at temperaturen på overskudsvarmen ikke må være
for lav til, at det ikke vil være energieffektivt at udnytte var-
men, eller at der er for langt til det nærmeste fjernvarmenet,
og hvor varmetabet vil være for stort.
De foreslåede bemyndigelser i §§ 23 p, 23 q og 23 r, til
klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at blive
delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendt-
gørelsen.
Til nr. 10
Regler om administration og tilsyn m.v. i henhold til be-
stemmelser i varmeforsyningsloven fremgår af lovens kapi-
tel 5.
Varmeforsyningsloven indeholder ikke regler, der giver kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at føre
102
tilsyn med, at varmedistributionsvirksomheder, der er omfat-
tet af kravet om kontrakt, jf. den foreslåede bestemmelse
i § 20 d, stk. 1, 2. pkt., overholder dette krav, herunder
overholder de regler, der måtte blive udstedt i medfør af den
foreslåede § 20 d, stk. 2, 3. pkt.
Det følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs
artikel 32, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om sank-
tioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de
nationale regler, der er vedtaget i medfør af direktivet.
Det foreslås i § 24 c, stk. 1, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren fører tilsyn med, at varmedistributionsvirksom-
heder overholder § 20 d, stk. 1, 2. pkt., og regler udstedt i
medfør af § 20 d, stk. 2, 3. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren vil skulle føre tilsyn med, at
varmedistributionsvirksomhederne overholder kravet om, at
der skal indgås en kontrakt med forbrugerne i medfør af
den foreslåede § 20 d, stk. 1, 2. pkt., og tilsyn med varme-
distributionsvirksomhedernes overholdelse af regler om ek-
sempelvis kontrakternes indhold, hvis der fastsættes regler i
medfør af den foreslåede § 20 d, stk. 2, 3. pkt.
Den foreslåede opgave, som vil skulle varetages af klima-,
energi- og forsyningsministeren, forventes at blive delegeret
til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsen.
Det foreslås i § 24 c, stk. 2, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler om tilsyn efter stk. 1.
Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at ministeren vil
kunne fastsætte regler om, hvorledes tilsynet med varmefor-
syningsvirksomhedernes overholdelse af § 20 d, stk. 1, 2.
pkt., og regler udstedt i medfør af § 20 d, stk. 2, 3. pkt., vil
skulle udføres. Det vil f.eks. kunne være regler for, hvornår
tilsynet vil skulle udføres, og på hvilken måde.
Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrel-
sen, jf. delegationsbekendtgørelsen.
Det foreslås i § 24 c, stk. 3, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler om påbud med henblik på
overholdelse af § 20 d, stk. 1, 2. pkt., og regler udstedt i
medfør af § 20 d, stk. 2, 3. pkt.
Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om,
at der kan meddeles påbud til en varmedistributionsvirksom-
hed. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fast-
sætte regler om, at der vil kunne meddeles påbud, hvis det i
forbindelse med tilsyn konstateres, at en varmedistributions-
virksomhed ikke overholder kravet om, at der skal indgås
en kontrakt med varmeforbrugerne, jf. den foreslåede § 20
d, stk. 1, 2. pkt. Ministeren vil endvidere kunne fastsætte
regler om at der vil kunne meddeles påbud i tilfælde af,
at en varmedistributionsvirksomhed ikke overholder regler,
der måtte blive fastsat i medfør af den foreslåede § 20 d,
stk. 2, 3. pkt., herunder regler om ansvar, indhold, vilkår,
deling af oplysninger fra kontrakten og salgs- og betalings-
metoder. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 6 og 7, og
bemærkningerne hertil.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte
regler om meddelelse af påbud, udnyttes.
Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrel-
sen, jf. delegationsbekendtgørelsen.
Energistyrelsens afgørelser om påbud vil kunne påklages
til Energiklagenævnet, jf. varmeforsyningslovens § 26, stk.
1. Der vil dog være mulighed for at fastsætte regler om, at
visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklage-
nævnet, jf. § 26 a, nr. 1. Der vil endvidere kunne fastsættes
regler om, at klager ikke skal kunne indbringes for klima-,
energi- og forsyningsministeren, jf. § 26 a, nr. 2.
Påbud forventes i langt de fleste tilfælde at være tilsynsmyn-
dighedens reaktion forud for anmeldelse til politiet. Det føl-
ger af varmeforsyningslovens § 34, stk. 2, at der i forskrifter,
der udfærdiges i medfør af loven, kan fastsættes regler om
straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter-
ne. Der vil således kunne fastsættes regler om straf af bøde
i forskrifter, der udfærdiges i medfør af den foreslåede be-
myndigelse i § 24 c, stk. 3. Det forventes, at der alene vil
blive fastsat regler om straf af bøde i det omfang det er
nødvendigt for håndhævelsen af direktivets rettigheder.
Til nr. 11
Det følger af varmeforsyningslovens § 28 a, stk. 1, at var-
medistributionsvirksomheder skal sikre, at forbrugerne op-
lyses om mulighed for varmebesparelser, give den enkelte
varmeforbruger informationer om sit faktiske varmeforbrug
og faktiske aktuelle priser mindst en gang årligt og kortlæg-
ge det samlede varmeforbrug i forsyningsområdet. Data fra
kortlægningen skal offentliggøres eller på begæring stilles til
rådighed. Det følger af § 28 a, stk. 2, at der ved varmedistri-
butionsvirksomheder forstås virksomheder, som har til for-
mål at levere energi i form af opvarmet vand, damp eller an-
dre brændbare gasarter end naturgas til forbrugere med hen-
blik på bygningers opvarmning eller forsyning med varmt
brugsvand. Det følger af § 28 a, stk. 3, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse
af bestemmelserne i stk. 1, herunder regler om forbrugernes
ret til at modtage oplysningerne flere gange årligt, elektro-
nisk, og uden at der opkræves særskilt gebyr. Bemyndigel-
sen er udmøntet i energioplysningsbekendtgørelsen, hvor det
blandt andet fremgår, at Energistyrelsen fører tilsyn med om
slutkunder og slutbrugere får de i bekendtgørelsen fastsatte
oplysninger om forbrug.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 28 a, stk. 3, indeholder
ikke hjemmel for ministeren til at kunne fastsætte regler
om meddelelse af påbud, hvis det konstateres, at varmedi-
stributionsvirksomhederne ikke overholder de regler, der er
udstedt med henblik på at gennemføre § 28 a, stk. 1.
103
Det foreslås, at der i § 28 a, stk. 3, efter »gebyr« indsættes »,
samt om tilsyn og meddelelse af påbud«.
Den foreslåede ændring vil tydeliggøre klima-, energi- og
forsyningsministerens eksisterende bemyndigelse til at fast-
sætte regler om tilsyn med overholdelsen af de regler, der er
udstedt med henblik på at gennemføre § 28 a, stk. 1.
Den foreslåede ændring vil derudover udvide bemyndigel-
sen til, at klima-, energi- og forsyningsministeren også kan
fastsætte regler om meddelelse af påbud.
Den foreslåede ændring vil indebære, at klima-, energi- og
forsyningsministeren får en tydelig hjemmel til at fastsæt-
te regler om, hvorledes tilsynet med varmedistributionsvirk-
somhedernes overholdelse af regler udstedt i medfør af § 28
a, stk. 1, vil skulle udføres. Det vil f.eks. kunne være regler
for, hvornår tilsynet vil skulle udføres, og på hvilken måde.
Det er forventningen at udnytte den foreslåede bemyndigel-
se til at fastsætte regler om tilsyn.
Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler
om, at der kan meddeles påbud til en varmedistributions-
virksomhed.
Ministeren vil kunne fastsætte regler om, at der vil kunne
meddeles påbud, hvis det i forbindelse med tilsyn konsta-
teres, at en varmedistributionsvirksomhed ikke overholder
regler, der er udstedt med henblik på at gennemføre § 28 a,
stk. 1.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte
regler om meddelelse af påbud, udnyttes.
De foreslåede opgaver, som vil skulle varetages af klima,
energi- og forsyningsministeren, og de foreslåede bemyndi-
gelser til klima-, energi- og forsyningsministeren, forventes
at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendt-
gørelsen.
Energistyrelsens afgørelser vil kunne påklages til Energikla-
genævnet, jf. varmeforsyningslovens § 26, stk. 1. Der vil
dog være mulighed for at fastsætte regler om, at visse afgø-
relser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, jf.
§ 26 a, nr. 1. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om,
at klager ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og
forsyningsministeren, jf. § 26 a, nr. 2.
Påbud forventes i langt de fleste tilfælde at være tilsynsmyn-
dighedens reaktion forud for anmeldelse til politiet. Det føl-
ger af varmeforsyningslovens § 34, stk. 2, at der i forskrifter,
der udfærdiges i medfør af loven, kan fastsættes regler om
straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter-
ne. Der vil således kunne fastsættes regler om straf af bøde
i forskrifter, der udfærdiges i medfør af den foreslåede be-
myndigelse i § 28 a, stk. 3, med henblik på håndhævelsen af
direktivets rettigheder. Det forventes, at der alene vil blive
fastsat regler om straf af bøde, i det omfang det er nødven-
digt for håndhævelsen af direktivets rettigheder.
Til nr. 12
Det følger af varmeforsyningslovens § 34, stk. 1, nr. 1, at
den, der etablerer nye kollektive varmeforsyningsanlæg efter
§ 4 eller nye anlæg efter § 4 a eller udfører større ændringer
i eksisterende sådanne anlæg uden godkendelse, kan straffes
med bøde.
Det foreslås i § 34, stk. 1, nr. 1, at »eller nye anlæg efter § 4
a« udgår.
Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningen til nye
anlæg efter § 4 a udgår. Den foreslåede ændring er en kon-
sekvens af, at bestemmelsen i § 4 a foreslås ophævet, jf.
lovforslagets § 3, stk. 2.
Med lovforslagets § 3, stk. 2, vil klima-, energi- og for-
syningsministeren ikke længere skulle godkende projekter
vedrørende etablering af nye eller omfattende renovering af
eksisterende anlæg, der hovedsagelig leverer energi til andre
formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt
vand med en samlet indfyret termisk effekt på over 20 MW.
Den foreslåede ændring af § 34, stk. 1, nr. 1, vil indebære,
at det alene vil kunne straffes med bøde, hvis der etableres
nye kollektive varmeforsyningsanlæg efter § 4 eller udføres
større ændringer i eksisterende kollektive varmeforsynings-
anlæg uden kommunalbestyrelsens godkendelse.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne
hertil.
Til § 4
Til nr. 1
Den gældende fodnote til titlen til lov om fremme af ener-
gibesparelser i bygninger indeholder en henvisning til, at lo-
ven gennemfører direktivforpligtelser, herunder det tidligere
energieffektivitetsdirektiv.
Det foreslås, at fodnoten til titlen til lov om fremme af ener-
gibesparelser i bygninger nyaffattes, således at det blandt
andet fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivi-
tet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejd-
ning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det af fodnoten vil
fremgå, at loven indeholder bestemmelser, som gennemfører
dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.
Til nr. 2
Lov om fremme af energibesparelser i bygninger indeholder
i kapitel 8 regler om supplerende krav til offentlige bygnin-
ger.
104
Det fremgår af lovens § 21, stk. 1, nr. 5, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at offentlige
institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i lovens
§ 22, stk. 1, skal foretage indberetning af overordnede for-
brugstal vedrørende bygningers energi- og vandforbrug.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger om gældende ret.
Det foreslås at ændre § 21, stk. 1, nr. 5, således at »overord-
nede« udgår, og at der efter »vandforbrug« indsættes »og
oplysninger om bygninger, eksempelvis om renoveringer af
bygninger«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om indberetning
af faktiske forbrugstal vedrørende energi- og vandforbrug
for bygninger, eksempelvis om årligt forbrug af olie til op-
varmning af en bygning, samt regler om indberetning af
oplysninger om bygninger, eksempelvis om renoveringer af
bygninger for offentlige institutioner og virksomheder m.v.
Ændringen indebærer også, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler om indberetning af f.eks.
omkostningerne ved renoveringer af bygninger.
Den forslåede bemyndigelse vil give mulighed for, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om indberetning af energi- og vandforbrug og om bygnin-
gers oplysninger for de i § 22, stk. 1, nævnte offentlige
institutioner og virksomheder m.v., som er; 1) den offentlige
forvaltning, 2) institutioner, selskaber, foreninger m.v., hvis
mere end 50 pct. af udgifterne ved deres virksomhed dækkes
af offentlige midler, eller hvis de ved eller i henhold til lov
har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelse på det offent-
liges vegne, 3) virksomheder, der ejes af det offentlige, eller
hvor det offentlige har bestemmende indflydelse. Efter lo-
vens § 21, stk. 5, kan klima-, energi- og forsyningsministe-
ren undtage visse offentlige institutioner eller virksomheder
m.v. helt eller delvis fra krav i regler fastsat i medfør af §
21, stk. 1-4.
Den foreslåede ændring, hvor »overordnede« udgår, vil
medføre klarhed over udvidelsen af rækkevidden af bemyn-
digelsen, så klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om, hvorvidt indberetning skal være for den
enkelte bygning, hvor ofte offentlige institutioner og virk-
somheder m.v. skal indberette oplysninger, og for hvilken
periode oplysningerne skal omfatte.
Den foreslåede ændring vil bidrage til at muliggøre imple-
mentering af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs ar-
tikel 6, stk. 1, med hensyn til opgørelse og rapportering af
årlige renoveringer af offentlige organers ejede bygninger
til EU-kommissionen samt bidrage til fortegnelsen over of-
fentlige organers ejede, lejede og ibrugtagne bygninger, jf.
artikel 6, stk. 5, hvorefter medlemsstaterne er forpligtede
til at oprette, ajourføre og offentliggøre en fortegnelse over
offentlige organers ejede og benyttede bygninger. Der henvi-
ses i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger om energieffektivitetsdirektivet.
Det forventes, at der efter den foreslåede bemyndigelse
vil kunne fastsættes regler målrettet offentlige organer om
indberetning af oplysninger om energi- og vandforbrug og
bygninger, såfremt tilstrækkelige oplysninger ikke kan ind-
hentes fra allerede tilgængelige datakilder, eksempelvis fra
BBR-registret eller energimærkningsdatabasen.
Kredsen, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler for, er en større kreds, end hvad det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektiv forpligter til, da definitionen
af offentlige organer indeholder krav om, at en enhed skal
være direkte administreret og samtidig direkte finansieret af
midler fra staten, regioner eller kommuner. Endvidere skal
enheden ikke have en industriel eller kommerciel karakter,
jf. det omarbejdede direktivs artikel 2, nr. 12.
Definitionen af offentlige organer, som kravene i artikel 5
og 6 i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv er målret-
tet, forventes at blive implementeret ved ordret gengivelse af
direktivets definition i den bekendtgørelse, hvor de samlede
forpligtelser fra direktivets artikel 5 og 6 samt tilhørende
definitioner vil blive gennemført. Definitionen af offentlige
organer forventes således afgrænset til nationale, regionale
eller lokale myndigheder og enheder, som finansieres og
administreres direkte af disse myndigheder, men som ikke
har en industriel eller kommerciel karakter.
Denne afgrænsning vil svare til den definition af offentlige
organer, som allerede er implementeret i bekendtgørelse om
obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klima-
syn i visse virksomheder, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 13. På
samme vis som ved bekendtgørelse om obligatoriske energi-
ledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksom-
heder vil definitionen af offentlige organer blive udfoldet
nærmere i en samlet vejledning til den nye bekendtgørelse.
Det er ikke hensigten, at der vil fastsættes regler for en
større kreds, end forudsat i det omarbejdede direktiv, med-
mindre der indgås politisk aftale herom, eller det skønnes
nødvendigt af hensyn til effektivitet eller administration.
Behandling af indberettede oplysninger vil ske under hensyn
til sikkerhedsmæssige aspekter og behandling af personop-
lysninger. Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger om forholdet til databeskyttelses-
forordningen og databeskyttelsesloven.
Den foreslåede ændring og de foreslåede bemyndigelser i
lovforslagets § 1, nr. 9, om nyt stk. 4 og 5, i § 13 i lov
om fremme af effektiv energianvendelse, lovforslagets § 4,
nr. 4, om ændring af stk. 4, i § 21, og § 4, nr. 5, om
indsættelse af nyt stk. 6 og 7 i § 21 vil sammen med de
gældende bemyndigelser i § 21, stk. 1-4, i lov om fremme
af energibesparelser i bygninger, samt gældende § 6, stk. 1,
nr. 2, og stk. 2 i lov om fremme af effektiv energianvendelse
og drivhusgasreduktion udgøre rammen for at muliggøre
105
gennemførelsen af forpligtelsen ved det omarbejdede ener-
gieffektivitetsdirektivs artikel 6, stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af
lovens § 31 a påbyde, at den, der har handlet i strid med
loven eller regler udstedt i medfør af loven, bringer forhol-
det i orden inden for en angiven frist, og i medfør af lovens
§ 32 med bøde straffe den, der undlader at efterkomme
påbud udstedt i medfør af § 31 a. Den foreslåede ændring
af bemyndigelsen i § 21, stk. 1, nr. 5, vil være omfattet af
lovens regler om påbud og straf.
De foreslåede opgaver, som vil skulle varetages af klima-,
energi- og forsyningsministeren, og de foreslåede bemyndi-
gelser til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes
at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendt-
gørelsen.
Til nr. 3
Lov om fremme af energibesparelser i bygninger indeholder
i kapitel 8 regler om supplerende krav til offentlige bygnin-
ger.
Det fremgår af lov om fremme af energibesparelser i byg-
ninger, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at offentlige institutioner og virksomheder
m.v., som afgrænset i lovens § 22, stk. 1, skal overholde en
række nærmere oplistede forhold, jf. § 21, stk. 1. Det omfat-
ter blandt andet mulighed for at fastsætte regler om, at der
ved lejeaftale for bygninger skal sikres, at det pågældende
lejemål opfylder visse energikrav, jf. § 21, stk. 1, nr. 7, at der
ved køb af bygninger inden for den statslige forvaltning skal
sikres, at disse bygninger opfylder visse energikrav, jf. §
21, stk. 8, og at der ved køb af bygninger uden for den stats-
lige forvaltning skal tilskyndes til at sikre, at bygningerne
opfylder visse energikrav, jf. § 21, stk. 1, nr. 9. Ministeren
kan undtage visse offentlige institutioner eller virksomheder
m.v. helt eller delvis fra krav i regler, som fastsættes efter §
21, stk. 1-4, jf. § 21, stk. 5.
Bemyndigelsen er i lovens § 22, stk. 1, afgrænset til 1) den
offentlige forvaltning, 2) institutioner, selskaber, foreninger
m.v., hvis mere end 50 pct. af udgifterne ved deres virksom-
hed dækkes af offentlige midler, eller hvis de ved eller i
henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørel-
se på det offentliges vegne, og 3) virksomheder, der ejes
af det offentlige, eller hvor det offentlige har bestemmende
indflydelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger om gældende ret.
Det foreslås, at § 21, stk. 1, nr. 7-9, ophæves.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 4, hvor det foreslås at indsætte en ny § 12
om offentlige udbud i lov om fremme af effektiv energian-
vendelse og drivhusgasreduktion.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at bemyndigelserne
i § 21, stk. 1, nr. 7-9, om fastsættelse af energikrav, som
vil finde anvendelse ved indgåelse af lejeaftale eller køb af
bygninger, vil udgå.
Bemyndigelserne vil indholdsmæssigt blive rummet inden
for den foreslåede § 12 i lovforslagets § 1, nr. 4, således at
disse bestemmelser om energieffektivitet i offentlige udbud
samles i én lov. Den foreslåede ændring vil således ikke
have nogen indholdsmæssig betydning.
§ 21, stk. 1, nr. 10 og 11, bliver herefter nr. 7 og 8.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 21, stk. 2, nr.
10 og 11, der bliver nr. 7 og 8, er en lovteknisk konsekvens
af, at nr. 7-9 ophæves.
Til nr. 4
Lov om fremme af energibesparelser i bygninger indeholder
i kapitel 8 regler om supplerende krav til offentlige bygnin-
ger.
Det fremgår af § 21, stk. 1, i lov om fremme af energibe-
sparelser i bygninger, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren kan fastsætte regler om, at offentlige institutioner
og virksomheder m.v., som nævnt i lovens § 22, stk. 1,
skal gennemføre en række tiltag i forbindelse med deres
bygninger, blandt andet om gennemførelse af rentable ener-
gibesparelser, energieffektiv drift og indberetning af energi-
og vandforbrug. Efter lovens stk. 2 kan klima-, energi-
og forsyningsministeren fastsætte regler om, at offentlige
institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i § 22,
stk. 1, i det omfang de indgår aftale med en bygningsejer
om at varetage en bygnings drift, ved indgåelsen af aftalen
skal sikre, at forpligtelser i medfør af stk. 1 opfyldes. Efter
stk. 3 kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte
nærmere regler om indhold og gennemførelse af de aktivite-
ter, der er nævnt i stk. 1, samt administration i forbindelse
hermed. Efter stk. 4 kan klima-, energi- og forsyningsmini-
steren fastsætte regler om, at regler udstedt i medfør af stk.
1-3 i nærmere angivet omfang finder tilsvarende anvendelse
for bygninger, som er lejet af offentlige institutioner og virk-
somheder m.v., der er nævnt i § 22.
Efter lovens § 22, stk. 1, kan reglerne fastsættes for følgen-
de offentlige institutioner og virksomheder m.v.: 1) Den
offentlige forvaltning. 2) Institutioner, selskaber, foreninger
m.v., hvis mere end 50 pct. af udgifterne ved deres virksom-
hed dækkes af offentlige midler, eller hvis de ved eller i
henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørel-
se på det offentliges vegne. 3) Virksomheder, der ejes af
det offentlige, eller hvor det offentlige har bestemmende
indflydelse. Efter § 21, stk. 5, kan klima-, energi- og forsy-
ningsministeren undtage visse offentlige institutioner eller
virksomheder m.v. helt eller delvis fra krav i regler fastsat i
medfør af stk. 1-4.
Det foreslås i § 21, stk. 4, at indsætte »eller bruges« efter
»lejet«.
106
Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at regler ud-
stedt i medfør af § 21, stk. 1-3, i nærmere angivet omfang
finder tilsvarende anvendelse for bygninger, som institutio-
nerne og virksomheder m.v. ikke kun ejer eller lejer, men
også bruger. Ændringen foreslås indsat i § 21, stk. 4, således
at bemyndigelsen følger lovens systematik.
Den foreslåede ændring vil indebære, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at regler, der
udstedes i medfør af § 21, stk. 1-3, i nærmere angivet om-
fang, vil finde tilsvarende anvendelse for bygninger, som
bruges af offentlige institutioner og virksomheder m.v., der
er nævnt i § 22. Den foreslåede ændring vil udvide bemyn-
digelsen, således at dele af det omarbejdede energieffektivi-
tetsdirektivs artikel 6, stk. 5, kan gennemføres ved fastsæt-
telse af regler for institutioner og virksomheder m.v. om
indberetning af energi- og vandforbrug for bygninger, der
bruges, men ikke er ejet eller lejet af en offentlig institution
eller virksomhed m.v.
Ved bygninger, som de offentlige institutioner og virksom-
heder bruger, skal forstås bygninger, hvor en offentlig in-
stitution og virksomhed m.v. bruger bygninger, anlæg, ud-
styr og lign, uden at den offentlige institution og virksom-
hed m.v. ejer eller lejer bygningen, anlægget, udstyret og
lign. De ibrugtagne bygninger omfatter f.eks. bygninger
og anlæg, hvor en offentlig institution og virksomhed m.v.
har fået brugsretten af bygningen uden at skulle betale leje
for brugen af bygningen. De ibrugtagne bygninger omfatter
f.eks. ikke bygninger, hvor en offentlig institution eller virk-
somhed m.v. har gennemført et udbud, og en leverandør her-
efter opbevarer den offentlige institutions og virksomheds
m.v. materiale i en bygning, som ikke er ejet eller lejet af
offentlig institution m.v.
Kredsen, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler for, er en større kreds, end hvad det omarbej-
dede energieffektivitetsdirektiv forpligter til, da definitionen
af offentlige organer indeholder krav om, at en enhed skal
være direkte administreret og samtidig direkte finansieret af
midler fra staten, regioner eller kommuner. Endvidere skal
enheden ikke have en industriel eller kommerciel karakter,
jf. det omarbejdede direktivs artikel 2, nr. 12.
Definitionen af offentlige organer, som kravene i artikel 5
og 6 i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv er målret-
tet, forventes at blive implementeret ved ordret gengivelse af
direktivets definition i den bekendtgørelse, hvor de samlede
forpligtelser fra direktivets artikel 5 og 6 samt tilhørende
definitioner vil blive gennemført. Definitionen af offentlige
organer forventes således afgrænset til nationale, regionale
eller lokale myndigheder og enheder, som finansieres og
administreres direkte af disse myndigheder, men som ikke
har en industriel eller kommerciel karakter.
Denne afgrænsning vil svare til den definition af offentlige
organer, som allerede er implementeret i bekendtgørelse
om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og
klimasyn i visse virksomheder, jf. bekendtgørelsens § 2,
nr. 13. På samme vis som ved bekendtgørelse om obligatori-
ske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse
virksomheder vil definitionen af offentlige organer udfoldes
nærmere i en samlet vejledning til den nye bekendtgørelse.
Det er ikke hensigten, at der vil fastsættes regler for en
større kreds, end forudsat i det omarbejdede direktiv, med-
mindre der indgås politisk aftale herom, eller det skønnes
nødvendigt af hensyn til effektivitet eller administration.
Den foreslåede ændring og de foreslåede bemyndigelser i
lovforslagets § 1, nr. 9, om nyt stk. 4 og 5, i § 13 i lov
om fremme af effektiv energianvendelse, lovforslagets §
4, nr. 2, om ændring af stk. 1 i § 21, og § 4, nr. 5, om
indsættelse af nyt stk. 6 og 7 i § 21 vil sammen med de
gældende bemyndigelser i § 21, stk. 1-4, i lov om fremme
af energibesparelser i bygninger, samt gældende § 6, stk. 1,
nr. 2, og stk. 2 i lov om fremme af effektiv energianvendelse
og drivhusgasreduktion udgøre rammen for at muliggøre
gennemførelsen af forpligtelsen ved det omarbejdede ener-
gieffektivitetsdirektivs artikel 6, stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af
lovens § 31 a påbyde den, der har handlet i strid med loven
eller regler udstedt i medfør af loven, at bringe forholdet
i orden inden for en angiven frist og i medfør af lovens §
32 med bøde straffe den, der undlader at efterkomme påbud
udstedt i medfør af § 31 a. Den foreslåede ændring vil være
omfattet af lovens regler om påbud og straf.
De foreslåede opgaver, som vil skulle varetages af klima-,
energi- og forsyningsministeren, og de foreslåede bemyndi-
gelser til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes
at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendt-
gørelsen.
Til nr. 5
Lov om fremme af energibesparelser i bygninger indeholder
ikke bestemmelser, der giver klima-, energi- og forsynings-
ministeren mulighed for at fastsætte regler om indhentning
af oplysninger om bygninger, som ejes, lejes eller bruges af
offentlige institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt
i § 22, stk. 1. Loven indeholder heller ingen bestemmelser,
der giver ministeren mulighed for at offentliggøre oplysnin-
ger om energi- og vandforbrug og offentliggøre oplysninger
om bygninger, som ejes, lejes eller bruges af de offentlige
institutioner og virksomheder m.v. Efter den foreslåede æn-
dring i § 21, stk. 1, nr. 5, vil klima-, energi- og forsynings-
ministeren kunne fastsætte regler for offentlige institutioner
og virksomheder m.v., som er nævnt i § 22, stk. 1, om
indberetning af energi- og vandforbrug og oplysninger om
bygninger, eksempelvis om renoveringer.
Det foreslås at indsætte et nyt § 21, stk. 6, hvorefter klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om ind-
hentning af oplysninger om bygninger m.v., som ejes, lejes
eller bruges af de offentlige institutioner og virksomheder
m.v., som er nævnt i § 22, stk. 1.
107
Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indhentning
af oplysninger om offentlige institutioners og virksomheders
m.v. ejede, lejede eller ibrugtagne bygninger uden institutio-
nernes og virksomhedernes m.v. involvering. Det kan f.eks.
være for enheder, som har data om bygningens energifor-
brug, uden at dataene allerede er tilgængelige for klima-,
energi- og forsyningsministeren. Bemyndigelsen er foreslået
af hensyn til fleksibilitet til at kunne indhente tilstrækkeli-
ge oplysninger til efterlevelse af det omarbejdede direktivs
forpligtelser om opgørelser af offentlige organers bygnings-
masse og bygningers energi- og vandforbrug. Den foreslåe-
de bestemmelse vil også kunne anvendes til at indhente an-
dre oplysninger om offentlige institutioners og virksomhe-
ders mv. bygninger, f.eks. om renoveringer og omkostning
af renoveringer af bygningerne.
Den nye bemyndigelse vil bidrage til at muliggøre imple-
mentering af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs ar-
tikel 6, stk. 1, med hensyn til opgørelse og rapportering af
årlige renoveringer til EU-kommissionen samt bidrage til
fortegnelsen over offentlige organers bygninger, jf. artikel
6, stk. 5, hvorefter medlemsstaterne forpligtes til at oprette,
ajourføre og offentliggøre en fortegnelse over offentlige or-
ganers ejede og benyttede bygninger. Der henvises i øvrigt
til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om
energieffektivitetsdirektivet.
Den foreslåede bemyndigelse udgør sammen med gældende
§ 6, stk. 1, nr. 2, og stk. 2 og de foreslåede bemyndigelser
i § 13, stk. 4, nr. 5, i lov om fremme af effektiv energian-
vendelse og drivhusgasreduktion og i § 21, stk. 1, nr. 5,
og § 21, stk. 6, i lov om fremme af energibesparelser i
bygninger rammen for gennemførelsen af forpligtelsen ved
det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 6, stk. 5.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt, såfremt
der ikke kan indhentes tilstrækkelige oplysninger om offent-
lige organers bygninger ud fra allerede tilgængelige datakil-
der, f.eks. ved BBR-registret eller energimærkningsordnin-
gen.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af
lovens § 31 a påbyde den, der har handlet i strid med loven
eller regler udstedt i medfør af loven, at bringe forholdet
i orden inden for en angiven frist og i medfør af lovens §
32 med bøde straffe den, der undlader at efterkomme påbud
udsted i medfør af § 31 a. Den foreslåede § 21, stk. 6, vil
være omfattet af lovens regler om påbud og straf.
Det foreslås at indsætte nyt § 21, stk. 7, hvorefter klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om of-
fentliggørelse af oplysninger omfattet af § 21, stk. 1, nr. 5,
og stk. 6.
Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om offentlig-
gørelse af indberettede oplysninger efter stk. 1, nr. 5, om
energi- og vandforbrug og om bygninger, eksempelvis om
renoveringer og indhentede oplysninger efter § 21, stk. 6,
om bygninger. Det forventes, at der vil blive fastsat regler
om offentliggørelse af oplysninger om renoveringer og ener-
gi- og vandforbrug for bygninger, som ejes, lejes og bruges
af offentlige organer.
Den foreslåede indsættelse af nyt stk. 6 og 7, og de foreslå-
ede bemyndigelser i lovforslagets § 1, nr. 9, om nyt stk. 4
og 5 i § 13 i lov om fremme af effektiv energianvendelse,
lovforslagets § 4, nr. 2, om ændring af stk. 1, nr. 5, i § 21,
§ 4, nr. 4, om ændring af stk. 4 i § 21 vil sammen med de
gældende bemyndigelser i § 21, stk. 1-4, i lov om fremme
af energibesparelser i bygninger samt gældende § 6, stk. 1,
nr. 2, og stk. 2 i lov om fremme af effektiv energianvendelse
og drivhusgasreduktion udgøre rammen for at muliggøre
gennemførelsen af forpligtelsen ved det omarbejdede ener-
gieffektivitetsdirektivs artikel 6, stk. 5.
Indhentning, indberetning og offentliggørelse af oplysninger
vil ske under hensyn til sikkerhedsmæssige aspekter og af
hensyn til behandling af energi- og vandforbrugsoplysnin-
ger, der kan henføres til en person. Der henvises i øvrigt
til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger om for-
holdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-
loven.
Det er ikke hensigten, at der vil blive offentliggjort flere
oplysninger, end hvad det omarbejdede energieffektivitetsdi-
rektiv kræver, medmindre der indgås politisk aftale herom.
De foreslåede opgaver, som vil skulle varetages af klima-,
energi- og forsyningsministeren, og de foreslåede bemyndi-
gelser til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes
at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendt-
gørelsen.
Til § 5
Til nr. 1
Den gældende 1. fodnote til titlen til elforsyningsloven in-
deholder en henvisning til, at loven gennemfører direktivfor-
pligtelser, herunder det tidligere energieffektivitetsdirektiv.
Det foreslås, at fodnoten til elforsyningslovens titel nyaffat-
tes, således at det fremgår, at loven indeholder bestemmel-
ser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om ener-
gieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955
(omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det af fodnoten vil
fremgå, at loven indeholder bestemmelser, som gennemfører
dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.
Til nr. 2
Det følger af § 1 i elforsyningsloven, at landets elforsyning
tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hen-
syn til klima, miljø, elforsyningssikkerhed, forbrugerbeskyt-
telse og samfundsøkonomi. Loven skal i overensstemmelse
108
med nævnte hensyn blandt andet fremme effektiv energian-
vendelse og sikre en effektiv anvendelse af økonomiske res-
sourcer.
Efter § 20, stk. 1, i elforsyningsloven, skal transmission- og
netvirksomheder sikre en tilstrækkelig og effektiv transport
af elektricitet med tilhørende ydelser.
Transmissionsvirksomhed udøves i Danmark alene af den
selvstændige offentlige virksomhed Energinet i medfør af
§ 5, nr. 33, i elforsyningsloven og § 2, stk. 2, i lov om
Energinet.
En netvirksomhed er en virksomhed med bevilling, der dri-
ver distributionsnet, jf. § 5, nr. 26, i elforsyningsloven.
Det fremgår af § 22, stk. 1, nr. 5 og 7, i elforsyningslo-
ven, at en netvirksomhed skal sikre realisering af dokumen-
terbare energibesparelser og basere udviklingen af nettet i
netvirksomhedens netområde på en gennemsigtig netudvik-
lingsplan, som netvirksomheden skal offentliggøre hvert an-
det år.
Det specificeres i § 20 i netvirksomhedsbekendtgørelsen, at
netudviklingsplanen skal indeholde en opgørelse af det for-
ventede behov for alternative løsninger til netinvesteringer
såsom fleksibelt elforbrug eller energieffektivitet.
Efter § 19, stk. 1 og 2, i netvirksomhedsbekendtgørelsen
skal netudviklingsplanerne indeholde en behovsvurdering
i forhold til, at udvidelser eller opgraderinger skal være
målrettet de forventede udfordringer i relation til netinfra-
strukturen, såsom kapacitetsbegrænsninger eller spændings-
regulering med særlig vægt på spændingsniveauer på eller
over 50 kV. Såfremt netvirksomheden har forventning om
relevante udfordringer i relation til netinfrastrukturen, sås-
om kapacitetsbegrænsninger eller spændingsregulering, på
spændingsniveauer under 50 kV, skal disse desuden frem-
gå. Relevante udfordringer er situationer, der potentielt kan
løses varigt eller midlertidigt ved anvendelse af alternative
løsninger til netinvesteringer såsom anskaffelse af fleksibi-
litetsydelser eller energieffektivitetsforanstaltninger, jf. be-
stemmelsens stk. 2.
Kapitel 11 i netvirksomhedsbekendtgørelsen indeholder reg-
ler angående fleksibilitetsydelser, som skal være med til at
sikre optimal udnyttelse af ressourcer og garantere sikker og
effektiv drift af det sammenhængende elforsyningsnet.
Det fremgår af § 28, stk. 1, i elforsyningsloven, at Energinet
skal udføre opgaver, der blandt andet sikrer, at der udføres
forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for
en fremtidig miljøvenlig og energieffektiv transmission og
distribution af elektricitet.
Det følger af § 4, stk. 2, i lov om Energinet, at Energinet
skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan, som giver et
samlet overblik over udviklingsbehovene for eltransmissi-
onsnettet og gastransmissionssystemet.
Princippet om energieffektivitet først defineres efter det om-
arbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 2, med
henvisning til forvaltningsforordningen. I forvaltningsfor-
ordningens artikel 2, nr. 18, er princippet defineret således:
”I forbindelse med energiplanlægning og med alle beslutnin-
ger om energipolitik og energiinvestering i videst muligt
omfang at tænke i alternative omkostningseffektive ener-
gieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energiefterspørgsel
og energiforsyning mere effektive, navnlig ved hjælp af om-
kostningseffektive energibesparelser i slutanvendelsen, initi-
ativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere effektiv
omdannelse, transmission og distribution af energi, samtidig
med at målsætningerne i disse beslutninger fortsat nås”.
Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark, og prin-
cippet om energieffektivitet først er således gældende ret.
Den gældende elforsyningslov indeholder ikke bestemmel-
ser, som bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministe-
ren til at kunne fastsætte regler for, hvordan transmissions-
virksomheder, herunder Energinet og netvirksomheder skal
anvende princippet om energieffektivitet først i forbindelse
med deres netplanlægning, netudvikling og investeringsbe-
slutninger i henhold til det omarbejdede energieffektivitets-
direktiv eller i forbindelse med den regulerende myndigheds
(Forsyningstilsynets) afgørelser m.v. i forhold til, om marke-
dets aktører har anvendt princippet korrekt i deres opgave-
varetagelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1.2. i de almindelige be-
mærkninger om gældende ret.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 20, stk. 6, i elforsy-
ningsloven, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministe-
ren kan fastsætte regler om transmissions- og netvirksom-
heders anvendelse af princippet om energieffektivitet først
i forbindelse med deres netplanlægning, netudvikling og
større investeringsbeslutninger og om Forsyningstilsynets
anvendelse af princippet om energieffektivitet først i forbin-
delse med tilsynets opgaver og tilsyn.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om trans-
missionsvirksomheders, Energinets, netvirksomhedernes og
Forsyningstilsynets anvendelse af princippet om energief-
fektivitet først i beslutninger, godkendelser, kontrol og over-
vågning vedrørende udformningen og driften af elinfrastruk-
turen. Ministeren kan fastsætte regler om Energinet- og
netvirksomhedernes anvendelse af princippet om energief-
fektivitet først i forbindelse med deres langsigtede udvik-
lingsplan og netudviklingsplaner og desuden større investe-
ringsbeslutninger til en værdi af mere end 100.000.000
EUR. Senest den 11. oktober foretager Europa-Kommissio-
nen en vurdering af tærsklerne med henblik på nedjustering,
idet der tages hensyn til den mulige udvikling i økonomien
og på energimarkedet.
Ministeren vil få mulighed for at fastsætte regler om cost-
benefit-analyser, herunder indhold, retningslinjer og meto-
109
derne for disse. Endvidere kan der fastsættes regler om hvil-
ke aktører og projekter, der kræver en cost-benefit-analyse,
samt hvilken myndighed der er omfattet af kravet om vurde-
ring af energieffektivitetsløsninger.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil give ministeren adgang til
at udstede regler om overvågning og opgørelse af nettab og
indberetning af foranstaltninger, der forbedrer neteffektivite-
ten.
Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrel-
sen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.
Til § 6
Til nr. 1
Den gældende fodnote til titlen til gasforsyningsloven inde-
holder en udtømmende opremsning af de direktiver, som
loven gennemfører eller delvis gennemfører.
Det foreslås, at fodnoten til gasforsyningslovens titel nyaf-
fattes, således at det fremgår, at gasforsyningsloven gennem-
fører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og
om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning),
EF-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det af fodnoten vil
fremgå, at loven indeholder bestemmelser, som gennemfører
dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.
Til nr. 2
Det følger af gasforsyningslovens § 1, at lovens formål er at
sikre, at landets gasforsyning tilrettelægges og gennemføres
i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed,
samfundsøkonomi, miljø, forbrugerbeskyttelse og opfyldel-
se af EU-retlige forpligtelser vedrørende forsyningssikker-
heden i EU.
Gasforsyningsloven skal i overensstemmelse med de nævnte
hensyn blandt andet fremme bæredygtig energianvendelse,
herunder ved energibesparelser, samt sikre en effektiv an-
vendelse af økonomiske ressourcer.
Det fremgår af gasforsyningslovens § 11, stk. 1, at transmis-
sionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemope-
ratører og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig
og effektiv transport af gas med tilhørende ydelser i egne sy-
stemer, herunder opretholde den fysiske balance i systemet,
stille fornøden transportkapacitet til rådighed, sikre måling
af levering og aftag af gas i systemet og give systembruger-
ne og sammenkoblede selskaber nødvendige oplysninger om
måling af gas, der transporteres gennem systemet.
Det fremgår af gasforsyningslovens § 11, stk. 2, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gen-
nemførelsen af bestemmelserne i § 11, stk. 1, herunder reg-
ler om afgrænsning af opgaverne.
Det fremgår af § 7 i systemansvarsbekendtgørelsen, at Ener-
ginet skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan, som skal
give et samlet overblik over den planlagte udbygning af ga-
stransmissionssystemet på kort sigt og det langsigtede behov
for udviklingen af gastransmissionssystemet for en 20-årig
periode. Energinet skal offentliggøre planen hvert andet år.
Det specificeres i § 18 i systemansvarsbekendtgørelsen, at
denne udviklingsplan skal indeholde en opgørelse af det
forventede behov for alternative løsninger til systeminveste-
ringer.
Det fremgår af § 2 i bekendtgørelsen om distributionsselska-
bers planer for det fremtidige behov for distributionskapaci-
tet og systemudvikling, at et distributionsselskab skal udar-
bejde én fælles plan for det fremtidige behov for distributi-
onskapacitet og udvikling af det eksisterende gasdistributi-
onssystem og det kommende system til distribution af brint
af behørig gaskvalitet. Det fremgår af bekendtgørelsens §
2, stk. 2, at udvikling skal forstås som forpligtelsen for et
infrastrukturselskab til at tilrettelægge sin forretningsførelse
over sin infrastruktur mest hensigtsmæssigt. Det indebærer,
at alternative løsninger til fysisk infrastruktur overvejes og
medregnes i infrastrukturselskabets muligheder i løsnings-
kataloget.
Princippet om energieffektivitet først defineres efter det om-
arbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 2, med
henvisning til forvaltningsforordningen. I forvaltningsfor-
ordningens artikel 2, nr. 18, er princippet defineret således:
”I forbindelse med energiplanlægning og med alle beslutnin-
ger om energipolitik og energiinvestering i videst muligt
omfang at tænke i alternative omkostningseffektive ener-
gieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energiefterspørgsel
og energiforsyning mere effektive, navnlig ved hjælp af om-
kostningseffektive energibesparelser i slutanvendelsen, initi-
ativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere effektiv
omdannelse, transmission og distribution af energi, samtidig
med at målsætningerne i disse beslutninger fortsat nås”.
Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark, og prin-
cippet om energieffektivitet først er således gældende ret.
Gasforsyningsloven indeholder ikke bestemmelser, som be-
myndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at kun-
ne fastsætte regler for, hvordan transmissions- og distribu-
tionsselskaber, herunder Energinet og Evida skal anvende
princippet om energieffektivitet først i forbindelse med de-
res systemplanlægning, systemudvikling og investeringsbe-
slutninger i henhold til det omarbejdede energieffektivitets-
direktiv – eller i forbindelse med den regulerende myndig-
heds (Forsyningstilsynet) afgørelser m.v. i forhold til, om
markedets aktører har anvendt princippet korrekt i deres
opgavevaretagelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1.3 i de almindelige be-
mærkninger om gældende ret.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 11, stk. 4, i gas-
forsyningsloven, hvorefter klima-, energi- og forsyningsmi-
110
nisteren kan fastsætte regler om transmissionsselskabers,
systemoperatørers og distributionsselskabers anvendelse af
princippet om energieffektivitet først i forbindelse med de-
res systemplanlægning, systemudvikling og større investe-
ringsbeslutninger og om Forsyningstilsynets anvendelse af
princippet om energieffektivitet først i forbindelse med tilsy-
nets opgaver og tilsyn.
Den foreslåede bemyndigelse giver klima-, energi- og for-
syningsministeren mulighed for at fastsætte mere detaljere-
de regler om, hvorledes energieffektivitet først princippet
skal anvendes i forbindelse med transmissions- og distribu-
tionsselskabernes systemplanlægning, systemudvikling og
konkrete investeringsbeslutninger samt i forbindelse med
Forsyningstilsynets afgørelser vedrørende driften af gasin-
frastrukturen, herunder afgørelser om tarifstrukturer.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om transmissi-
onsselskabers, systemoperatørers og distributionsselskabers
anvendelse af princippet om energieffektivitet først i for-
bindelse med deres systemplanlægning, systemudvikling og
større investeringsbeslutninger.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om For-
syningstilsynets anvendelse af princippet om energieffekti-
vitet først i forbindelse med tilsynets opgaver og tilsyn.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om Energinets og Evidas anvendelse af princippet om
energieffektivitet først i forbindelse med deres langsigtede
udviklingsplaner og udviklingsplaner og desuden større in-
vesteringsbeslutninger til en værdi af mere end 100.000.000
EUR. Senest den 11. oktober foretager Europa-Kommissio-
nen en vurdering af tærsklerne med henblik på nedjustering,
idet der tages hensyn til den mulige udvikling i økonomien
og på energimarkedet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil få mulighed for
at fastsætte regler om cost-benefit-analyser, herunder ind-
hold, retningslinjer og metoderne for disse. Endvidere kan
der fastsættes regler om, hvilke aktører og projekter-, der
kræver en cost-benefit-analyse samt vurdering af energief-
fektivitetsløsninger.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil give klima-, energi- og for-
syningsministeren adgang til at udstede regler om overvåg-
ning og opgørelse af nettab og indberetning af foranstaltnin-
ger, der forbedrer systemeffektiviteten.
Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrel-
sen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.
Til § 7
Til nr. 1
Af LER-lovens § 27, stk. 1, nr. 2, fremgår, at medmindre
strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at
forespørge om ledningsoplysninger i Ledningsejerregistret,
jf. § 8, stk. 1. Formålet med § 27, stk. 1, nr. 2, er at strafbe-
lægge en graveaktørs manglende overholdelse af forunders-
øgelsespligten.
Det foreslås at ændre § 27, stk. 1, nr. 2, hvorefter henvisning
til § 8, stk. 1, ændres til § 7, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den forkerte
henvisning til § 8, stk. 1, rettes, så der på korrekt vis hen-
vises til § 7, stk. 1. Forundersøgelsespligten er reguleret i
LER-lovens § 7, stk. 1, og ikke i § 8, stk. 1. Herefter vil
det fremgå, at medmindre strengere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller
groft uagtsomt undlader at forespørge om ledningsoplysnin-
ger i Ledningsejerregistret, jf. § 7, stk. 1.
Bødestraf vil for eksempel kunne komme på tale i situatio-
ner, hvor en graveaktør graver uden at have forespurgt om
ledningsoplysninger i Ledningsejerregistret. Dette kan for
eksempel være fordi, at graveaktøren ikke vil vente på at
få ledningsoplysningerne udleveret, før gravearbejdet sættes
i gang, og der ikke er tale om uopsættelige reparationsarbej-
der.
En ledningsejer, der opdager, at en graveaktør ikke har fore-
spurgt om ledningsoplysninger før et gravearbejde, vil kun-
ne anmelde graveaktøren til politiet, som skal tage stilling
til, om graveaktøren kan straffes.
Til § 8
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2025,
jf. dog stk. 2.
Den foreslåede ikrafttrædelse vil medføre, at lovforslagets §
7 vil træde i kraft den 1. juli 2025 i overensstemmelse med
de fælles ikrafttrædelsesdatoer.
Den foreslåede ændring er ikke en del af de bestemmelser,
som vil muliggøre implementering af dele af det omarbejde-
de energieffektivitetsdirektiv og er dermed ikke omfattet af
direktivets implementeringsfrist.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets §§ 1-6 træder i kraft den
11. oktober 2025.
Den foreslåede ikrafttrædelse vil medføre, at lovforslagets
§§ 1-6 vil træde i kraft i overensstemmelse med implemen-
teringsfristen for det omarbejdede energieffektivitetsdirek-
tiv. Dette vil indebære en afvigelse fra de fælles ikrafttræ-
delsesdatoer.
Det foreslås i stk. 3, at regler udstedt i medfør af § 13, stk. 2,
nr. 3, § 14 a, stk. 2 og 3, og §§ 17 a og 17 b i lov om fremme
af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1036 af 12. september 2024, og § 21, stk.
1, nr. 7-9, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, forbliver
111
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i
medfør af §§ 12, 21 a og 21 b i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 4 og 20.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bekendtgørel-
ser, som er udstedt i medfør af de nævnte bemyndigelser,
opretholdes, efter at bemyndigelserne videreføres i andre be-
stemmelser i loven. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng
med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 5, 7, 9,
12, 14, 15, 18 og 20, og § 4, nr. 3.
Det foreslås i stk. 4, at regler udstedt i medfør af §§ 5
og 15 i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.
124 af 2. februar 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af regler udstedt i medfør af § 23 q i lov om
varmeforsyning, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 9.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bekendtgørel-
ser, som er udstedt i medfør af varmeforsyningslovens §§ 5
og 15, opretholdes, selv om henvisningerne til § 4 a foreslås
at udgå, jf. lovforslagets § 3, nr. 3 og 4, og de konkrete be-
myndigelser, der vedrører § 4 a flyttes til en anden placering
i loven.
Efter forslaget opretholdes reglerne, indtil de ophæves eller
afløses af nye regler, som fastsættes efter varmeforsynings-
loven, som den foreslås ændret ved dette lovforslag.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
3, nr. 2, 3, 4 og 9.
Ingen af de love, der med lovforslaget foreslås ændret, gæl-
der eller kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland. De
foreslåede ændringer vil derfor heller ikke gælde for Færø-
erne eller Grønland.
112
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhus-
gasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 12. septem-
ber 2024, som ændret ved § 31 i lov nr. 1647 af 30. decem-
ber 2024, foretages følgende ændringer:
1. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af
25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af di-
rektiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af
direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L
315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af
13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrund
af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr.
L 141, side 28, og ved Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2018/2002/EU af 11. december 2018 om ændring
af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende
2018, nr. L 328, side 210.
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791
af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring
af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende
2023, nr. L 231, side 1.«
§ 5. --- 2. § 5, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren nedsætter
et uafhængigt råd, som skal bidrage til at styrke koordine-
ringen og fremme udviklingen af den samlede energispare-
indsats. Ministeren udpeger formanden og medlemmerne og
fastsætter udvalgets forretningsorden. Medlemmerne skal re-
præsentere aktører, interessenter og sagkyndige vedrørende
energibesparelser.
»Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren nedsætter
et uafhængigt råd, som skal rådgive regeringen om energief-
fektivitet, energibesparelser og relaterede emner, herunder
om aktiviteter, hvorved lavindkomsthusholdninger med en
vis energibyrde prioriteres. Ministeren udpeger rådets for-
person, sagkyndige medlemmer og deltagende organisatio-
ner samt fastsætter rådets forretningsorden.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålæg-
ge rådet, jf. stk. 2, at rådgive nationale, regionale og lokale
beslutningstagere om aktiviteter, hvorved lavindkomsthus-
holdninger med en vis energibyrde prioriteres.«
§ 6. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om fakturering og faktureringsoplysninger til
forbrugere af el, gas, fjernkøling, varmt vand eller varme,
der får målt deres forbrug med fordelingsmålere, og om
disse forbrugeres adgang til forbrugsoplysninger, herunder
regler til opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til
EU-retten.
3. I § 6, stk. 3, indsættes efter »forbrugsoplysninger«: »og
øvrige forbrugerrelaterede oplysninger«.
§ 7. ---
Stk. 2-3. --- 4. I § 7 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om finansierings-, informations- og tekniske
aktiviteter, som ikke er omfattet af stk. 1.«
§ 12. (Ophævet) 5. Før § 13 indsættes i kapitel 4:
113
Ȥ 12. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om ordregivende myndigheders og ordregivende
enheders indgåelse af offentlige kontrakter og koncessioner
ved deres køb eller leje af produkter, tjenester, bygninger og
bygge- og anlægsarbejder på følgende områder:
1) Overholdelse af krav om energieffektivitet m.v.
2) Anvendelse af princippet om energieffektivitet først.
3) Vurdering af gennemførligheden af at indgå langsigte-
de kontrakter om energimæssig ydeevne, som fører
til langsigtede energibesparelser, ved udbud af kon-
trakter vedrørende tjenester med et betydeligt energi-
indhold.
4) Offentliggørelse af oplysninger om energieffektivitets-
virkningen af kontrakter i Tenders Electronic Daily
(TED).«
§ 13. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan for-
handle med de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. el-
ler organisationer, der repræsenterer de nævnte institutioner,
om energibesparelsesaktiviteter og fastsættelsen af målsæt-
ninger for gennemførelsen af energibesparelser i bygninger,
anlæg, udstyr og lign., som institutionerne ejer eller lejer.
6. I § 13, stk. 1 og 2, indsættes efter »ejer«: », bruger«.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner
m.v. skal udføre følgende energibesparelsesaktiviteter for
bygninger, anlæg, udstyr og lign., som de ejer eller lejer:
1-2) ---
3) fremme energibesparelser i forbindelse med indkøb,
projektering, tjenesteydelser og vedligeholdelse og
7. I § 13, stk. 2, nr. 3, udgår »indkøb,« og », tjenesteydel-
ser«.
4) ---
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at de nævnte institutioner m.v. skal indsen-
de grønne energiregnskaber til ministeren og tage initiativ til
at offentliggøre de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte oplysninger.
9. I § 13 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner
m.v. skal:
1) Tage hensyn til CO2-emissioner i forbindelse med
investeringer og aktiviteter.
2) Fastsætte energieffektivitetsforanstaltninger i planer.
3) Gennemføre høring over planer, der indeholder ener-
gieffektivitetsforanstaltninger.
4) Afbøde væsentlige negative virkninger af energieffek-
tivitetsforanstaltninger for de i § 14 c, stk. 1, nævnte
grupper.
5) Indberette oplysninger om energi- og vandforbrug.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om offentliggørelse af de i stk. 4, nr. 5, indberet-
tede oplysninger.«
10. Overskriften til kapitel 4 a affattes således:
Kapitel 4 a »Kapitel 4 a
Indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende
datacentres energimæssige ydeevne
Foranstaltninger til fremme af energieffektivitet«.
114
11. Før § 14 a indsættes i kapitel 4 a:
»Indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende
datacentres energimæssige ydeevne«.
§ 14 a. ---
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om tilsyn med opfyldelse af regler fastsat i
medfør af stk. 1. Ministeren kan endvidere bemyndige en
institution under ministeriet til at føre tilsyn med opfyldelse
af de regler, der er udstedt i medfør af stk. 1.
12. § 14 a, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at der kan udstedes påbud om opfyldelse af
regler fastsat i medfør af stk. 1.
13. Efter § 14 a indsættes:
»Energieffektivitet først
§ 14 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at der i forbindelse med planlægning, politi-
kker og større investeringsbeslutninger skal foretages vurde-
ring af energieffektivitetsløsninger i overensstemmelse med
princippet om energieffektivitet først.
Sårbare grupper
§ 14 c. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om definitioner og indikatorer for lavindkomst-
husholdninger med en vis energibyrde, sårbare kunder, per-
soner i lavindkomsthusholdninger og personer, som bor i
alment boligbyggeri.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om aktiviteter til fremme af energieffektivitet,
hvorved de i stk. 1 nævnte grupper prioriteres.«
§ 17. ---
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om bemyndigelse af en institution under mini-
steriet, en anden myndighed, en virksomhed eller en anden
sagkyndig institution eller organisation til at godkende og
føre tilsyn med eksperter, der udfører energisyn eller klima-
syn omfattet af regler udstedt i medfør af henholdsvis § 15,
stk. 1, og § 16, stk. 1, og til at opkræve gebyr efter regler
udstedt i medfør af § 17 b, stk. 2.
14. I § 17, stk. 2, ændres »§ 17 b, stk. 2« til: »§ 21 b, stk. 2«.
Stk. 3. ---
Tilsyn og påbud 15. Overskriften før § 17 a og §§ 17 a og 17 b ophæves.
§ 17 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om tilsyn med overholdelse af regler udstedt i
medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse
af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan be-
myndige en institution under ministeriet eller en anden of-
115
fentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler ud-
stedt i medfør af stk. 1 og til at meddele påbud i henhold til
regler udstedt i medfør af stk. 2.
Gebyr
§ 17 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af om-
kostninger ved tilsyn og påbud efter regler udstedt i medfør
af § 17 a.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af om-
kostninger ved godkendelsesordningen i henhold til regler
udstedt i medfør af § 17.
16. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
Kapitel 7 »Kapitel 7
Klager, oplysningspligt og straf m.v. Administrative bestemmelser m.v.«.
17. Før § 20 indsættes:
»Klager«.
§ 20. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. ---
1) ---
2) at afgørelser truffet af en institution under Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet eller en anden myn-
dighed, som ministeren i medfør af § 17, stk. 2, § 17
a, stk. 3, og § 19, stk. 1, har henlagt sine beføjelser
efter loven til, ikke skal kunne indbringes for klima-,
energi- og forsyningsministeren.
18. I § 20, stk. 4, nr. 2, ændres »§ 17 a, stk. 3, og § 19, stk.
1« til: »§ 19 og § 21 a, stk. 3«.
Stk. 5-6. ---
19. Før § 21 indsættes:
»Oplysningsforpligtelser m.v.«.
§ 21. Klima-, energi- og forsyningsministeren og Ener-
giklagenævnet kan pålægge kollektive energiforsyningsvirk-
somheder, støttemodtagere omfattet af kapitel 3, datacentre
omfattet af kapitel 4 a, virksomheder omfattet af kapitel 5
og virksomheder, institutioner eller organisationer, som er
nævnt i § 19, at udarbejde og meddele alle sådanne oplys-
ninger, som er nødvendige for varetagelsen af de opgaver,
som er nævnt i loven, herunder til afgørelse af, om et for-
hold er omfattet af loven.
20. I § 21, stk. 1, indsættes efter »datacentre«: »og aktører,
der skal foretage vurdering af energieffektivitetsløsninger, jf.
§ 14 b,«.
Stk. 2-5. ---
21. Efter § 21 indsættes:
»Kapitel 7 a
Tilsyn, påbud, gebyrer og straf m.v.
Tilsyn og påbud
§ 21 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om tilsyn med overholdelse af regler fastsat i
medfør af § 6, stk. 3, § 12, § 13, stk. 2-4, § 14, stk. 2 og 3,
§§ 14 a og 14 b, § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.
116
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse
af regler udstedt i medfør af § 6, stk. 3, § 12, § 13, stk. 2-4, §
14, stk. 2 og 3, §§ 14 a og 14 b, § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan be-
myndige en institution under ministeriet eller en anden of-
fentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler ud-
stedt i medfør af stk. 1 og til at meddele påbud i henhold til
regler udstedt i medfør af stk. 2.
Gebyrer
§ 21 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af om-
kostninger ved tilsyn og påbud efter regler udstedet i medfør
af § 21 a, stk. 1-3, om overholdelse af regler udstedet i
medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af om-
kostninger ved godkendelsesordningen i henhold til regler
udstedt i medfør af § 17, stk. 1-3.«
22. Før § 22 indsættes:
»Straf«.
§ 2
I lov om fjernkøling, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 6.
marts 2023, foretages følgende ændringer:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af
25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af di-
rektiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af
direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L
315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af
13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrund
af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr.
L 141, side 28, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anven-
delsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning),
EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82.
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001
af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af ener-
gi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende
2018, nr. L 328, side 82, og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023
om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU)
2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side
1.«
§ 1. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Ved effektiv fjernkøling forstås et fjernkølesystem,
der anvender mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct.
spildvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en kombina-
tion af sådan energi og varme.
2. § 1, stk. 4, ophæves.
3. Efter § 1 a indsættes før overskriften før § 2:
»Kommunale planer for køleforsyning
117
§ 1 b. Det påhviler kommunalbestyrelsen i samarbejde
med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udarbej-
de en plan for køleforsyningen i kommunen.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om planer, jf. stk. 1, herunder regler om indhold,
interessentinddragelse, påbud og andre gennemførelsesfor-
anstaltninger.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal
lægges til grund ved udarbejdelsen af planer, jf. stk. 1, og
kan i den forbindelse inddrage overordnede samfunds-, kli-
ma- og miljømæssige hensyn.«
4. Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:
»Energieffektive systemer
§ 4 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om, hvilke kriterier et fjernkølingssystem skal over-
holde for at være effektivt, og hvornår disse kriterier skal
være opfyldt. Klima-, energi- og forsyningsministeren fast-
sætter regler om, at operatører af fjernkølingssystemer, der
ikke overholder regler fastsat i medfør af 1. pkt., vil skulle
udarbejde en plan herfor, herunder regler om godkendelse af
planen m.v.
§ 4 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om cost-benefit-analyser for udnyttelse af overskud-
svarme, herunder regler om hvornår og for hvilke anlæg
cost-benefit-analyserne skal udarbejdes, analysernes indhold
og godkendelse.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om indsamling og offentliggørelse af oplysninger om
cost-benefit-analyser nævnt i stk. 1.«
§ 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren godkender
projekter vedrørende etablering af nye eller omfattende re-
novering af eksisterende fjernkølingsanlæg med kølekapaci-
tet på over 20 MW.
5. I § 5, stk. 1, ændres »fjernkølingsanlæg med kølekapacitet
på over 20 MW« til: »kommunale fjernkølingsanlæg med en
indfyret effekt på over 20 MW og private fjernkølingsanlæg
uanset indfyret effekt«.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godkender projekter vedrø-
rende etablering af nye eller omfattende renovering af ek-
sisterende kommunale fjernkølingsanlæg med en kølekapa-
citetpå 20 MW eller derunder. Kommunalbestyrelsen kan
alene godkende et fjernkølingsprojekt, som fremmer effektiv
fjernkøling, og som sammenlignet med et relevant alterna-
tivt scenarie målbart reducerer den mængde energi, der er
påkrævet for at forsyne en enhed med køling.
6. I § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »kølekapacitet« til: »indfyret
effekt«.
Faktureringsoplysninger m.v. til fjernkølingskunder 7. I overskriften før § 6 a indsættes efter »Faktureringsoplys-
ninger«: », kontrakter«.
§ 6 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om fakturering og faktureringsoplysninger til
fjernkølingskunder og om disse kunders adgang til forbrugs-
oplysninger.
8. I § 6 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter reg-
ler om fjernkølingskunders ret til en kontrakt med deres
fjernkølingsleverandør, herunder om ansvar, indhold, vilkår,
deling af oplysninger fra kontrakten og salgs- og betalings-
metoder.«
Stk. 2 ---
118
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om tilsyn med overholdelse af regler fastsat i
medfør af stk. 1, herunder om indhentning af nødvendige
oplysninger i forbindelse med tilsyn.
9. I § 6 a, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse af
regler udstedt i medfør af stk. 1.«
§ 3
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af
2. februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11.
juni 2024, § 29 i lov nr. 1647 af 30. december 2024 og §
1 i lov nr. 1678 af 30. december 2024, foretages følgende
ændringer:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af
25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af di-
rektiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af
direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L
315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af
13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrund
af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr.
L 141, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energi-
mæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr. L
153, side 13, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anven-
delsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning),
EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015
om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og
dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme
af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Ti-
dende 2015, nr. L 239, side 1.
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af
19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (om-
arbejdning), EU-Tidende 2010, nr. L 153, side 13, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af
9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om
kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv
2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedva-
rende energikilder, EU-Tidende 2015, nr. L 239, side 1, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001
af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af ener-
gi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende
2018, nr. L 328, side 82, som ændret ved Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023
om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU)
2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme
af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af
Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. okto-
ber 2023, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivi-
tet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejd-
ning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.«
§ 4 a. Med henblik på at fremme udnyttelse af overskud-
svarme godkender klima-, energi- og forsyningsministeren
projekter vedrørende etablering af nye og omfattende reno-
vering af eksisterende anlæg, der hovedsagelig leverer ener-
gi til andre formål end bygningers opvarmning og forsyning
med varmt vand og har en samlet indfyret termisk effekt på
over 20 MW.
2. § 4 a ophæves.
§ 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter for-
handling med de kommunale organisationer fastsætte regler
om planlægningen efter § 3, stk. 1, og behandlingen af sager
efter §§ 4 og 4 a. Ministeren kan samtidig hermed inddrage
overordnede samfundsmæssige hensyn.
3. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 4 og 4 a« til: »§ 4«.
Stk. 2. ---
§ 15. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-
te regler om, hvorledes beslutninger efter §§ 4, 4 a og 14
skal meddeles eller offentliggøres, samt om at beslutninger-
ne skal tinglyses på de pågældende ejendomme.
4. I § 15 udgår », 4 a«.
119
§ 15 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om betaling til dækning af omkostninger ved
behandling af ansøgning om godkendelse efter § 4, stk. 2,
og § 4 a og tilsyn med overholdelse af vilkår i sådanne
godkendelser.
5. I § 15 a udgår »og § 4 a«.
§ 20 d. Varmedistributionsvirksomheder skal stille deres
ydelser omfattet af § 20, stk. 1, til rådighed for forbrugerne
på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskrimineren-
de vilkår.
6. I § 20 d, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Varmedistributionsvirksomheder skal indgå kontrakt med
forbrugerne.«
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om afbrydelse af varmeforsyning, opsigelses-
varsel og bindingsperiode med henblik på at forpligte var-
medistributionsvirksomheder til at sikre forbrugerrettigheder
i forbindelse med aftaler om levering af ydelser omfattet af
§ 20, stk. 1, mellem forbrugerne og disse virksomheder. Kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsæt-
te regler om varsling af ændringer af pris og betingelser for
ydelser omfattet af § 20, stk. 1.
7. I § 20 d, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler
om forbrugernes ret til en kontrakt, jf. stk. 1, 2. pkt., her-
under om ansvar, indhold, vilkår, deling af oplysninger fra
kontrakten og salgs- og betalingsmetoder.«
Stk. 3. ---
Energieffektiviseringsordning for overskudsvarme 8. I overskriften til kapitel 4 c indsættes efter »overskudsvar-
me«: »m.v.«
9. Efter § 23 o indsættes i kapitel 4 c:
§ 23 q. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om cost-benefit-analyser for udnyttelse af overskud-
svarme, herunder regler om hvornår og for hvilke anlæg
cost-benefit-analyserne skal udarbejdes, analysernes indhold
og godkendelse.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om indsamling og offentliggørelse af oplysninger om
cost-benefit-analyser nævnt i stk. 1.
§ 23 r. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om datacentres udnyttelse af overskudsvarme eller
andre former for genvinding af overskudsvarme.«
10. Efter § 24 b indsættes:
»§ 24 c. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører
tilsyn med, at varmedistributionsvirksomheder overholder §
20 d, stk. 1, 2. pkt., og regler udstedt i medfør af § 20 d, stk.
2, 3. pkt.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om tilsyn efter stk. 1.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at der kan meddeles påbud med henblik på
overholdelse af § 20 d, stk. 1, 2. pkt., og regler udstedt i
medfør af § 20 d, stk. 2, 3. pkt.«
§ 28 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om gennemførelse af bestemmelserne i stk. 1,
herunder regler om forbrugernes ret til at modtage oplysnin-
11. I § 28 a, stk. 3, indsættes efter »gebyr«: », samt om tilsyn
og meddelelse af påbud«.
120
gerne flere gange årligt, elektronisk, og uden at der opkræ-
ves særskilt gebyr.
Stk. 4. ---
§ 34. --- 12. I § 34, stk. 1, nr. 1, udgår »eller nye anlæg efter § 4 a«.
1) etablerer nye kollektive varmeforsyningsanlæg efter §
4 eller nye anlæg efter § 4 a eller udfører større æn-
dringer i eksisterende sådanne anlæg uden godken-
delse,
2-8) ---
Stk. 2-3. ---
§ 4
I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, som ændret
ved § 3 i lov nr. 673 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændringer:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af
7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som
ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv
2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-
tioner og forordning nr. 1024/2012/EU om det administrati-
ve samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det
indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr.
L 354, side 132, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers ener-
gimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr.
L 153, side 13, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018 om ændring af
direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne
og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende
2018, nr. L 156, side 75, og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 1999/2018/EU af 11. december 2018 om for-
valtning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 663/2009/EF
og nr. 715/2009/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU,
2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF
og 2015/652/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 525/2013/EU, EU-Tidende 2018,
nr. L 328, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffekti-
vitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU
samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,
EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret senest ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5.
juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektri-
citet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende
2019, nr. L 158, side 125, og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om
fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikil-
der, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82.
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører de-
le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF
af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssi-
ge kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22,
som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv
2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-
tioner og forordning nr. 1024/2012/EU om det administrati-
ve samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det
indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr.
L 354, side 132, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energi-
mæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr. L
153, side 13, som ændret senest ved Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018
om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om æn-
dring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF,
2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv
2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013,
EU-tidende 2018, nr. L 328, s. 1, dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december
2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791
af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring
af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende
2023, nr. L 231, side 1.«.
121
§ 21. ---
1-4) ---
5) skal foretage indberetning af overordnede forbrugstal
vedrørende bygningers energi- og vandforbrug,
2. I § 21, stk. 1, nr. 5, udgår »overordnede«, og efter »vand-
forbrug« indsættes: »og oplysninger om bygninger, eksem-
pelvis om renoveringer af bygninger«
6) ---
7) ved indgåelse, forlængelse eller genforhandling af le-
jeaftale for bygninger eller dele heraf skal sikre, at
det pågældende lejemål opfylder visse energikrav,
3. § 21, stk. 1, nr. 7-9, ophæves.
Nr. 10 og 11 bliver herefter nr. 7 og 8.
8) ved køb af bygninger eller dele af bygninger inden for
den statslige forvaltning skal sikre, at disse bygninger
opfylder visse energikrav,
9) ved køb af bygninger eller dele af bygninger uden
for den statslige forvaltning tilskyndes til at sikre, at
disse bygninger opfylder visse energikrav,
10-11) ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at regler udstedt i medfør af stk. 1-3 i
nærmere angivet omfang finder tilsvarende anvendelse for
bygninger, som er lejet af offentlige institutioner og virk-
somheder m.v., der er nævnt i § 22.
4. I § 21, stk. 4, indsættes efter »lejet«: »eller bruges«.
Stk. 5. ---
5. I § 21 indsættes som stk. 6 og 7:
»Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om indhentning af oplysninger om bygninger,
som ejes, lejes eller bruges af de offentlige institutioner og
virksomheder, som er nævnt i § 22, stk. 1.
Stk. 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om offentliggørelse af oplysninger omfattet af
stk. 1, nr. 5, og stk. 6.«
§ 5
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24.
oktober 2023, som ændret bl.a. ved § 30 i lov nr. 1647 af
30. december 2024 og § 4 i lov nr. 1676 af 30. december
2024 og senest ved § 1 i lov nr. 1677 af 30. december 2024,
foretages følgende ændringer:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af
25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af di-
rektiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af
direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L
315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af
13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28, ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/844/EU af 30.
maj 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 75, og ved Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni
2019, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. novem-
ber 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010,
nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU
af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992,
nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv
2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158,
side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttel-
se af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.
november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende
2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv
2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158,
side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anven-
delsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende
122
5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elek-
tricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende
2019, nr. L 158, side 125, som ændret ved Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober
2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning
(EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår frem-
me af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse
af Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. ok-
tober 2023, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anven-
delsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende
2018, nr. L 328, side 82, som ændret ved Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023
om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU)
2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme
af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af
Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. okto-
ber 2023, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttel-
se af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, og dele
af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992,
nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv
2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158,
side 193. I loven er der medtaget en bestemmelse fra Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/943/EU af 5. ju-
ni 2019 om det indre marked for elektricitet (omarbejdning),
EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 54. Ifølge artikel 288 i
EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver med-
lemsstat. Gengivelsen af bestemmelsen i loven er således
udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke
forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.
2018, nr. L 328, side 82, som ændret ved Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. Oktober 2023
om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU)
2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme
af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af
Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU -Tidende, L af 31. Ok-
tober 2023, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler for det
indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv
2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125, som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/1711 af 13. juni 2024 om ændring af direktiv (EU)
2018/2001 og (EU) 2019/944 for så vidt angår forbedring af
udformningen af Unionens elektricitetsmarked, EU-Tidende,
L af 26. juni 2024 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om ener-
gieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955
(omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1. I loven
er der medtaget en bestemmelse fra Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2019/943/EU af 5. juni 2019 om det indre
marked for elektricitet (omarbejdning), EU-Tidende 2019,
nr. L 158, side 54. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder
en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen
af bestemmelsen i loven er således udelukkende begrundet i
praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare
gyldighed i Danmark.«
§ 20. ---
Stk. 2-5. --- 2. I § 20 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om transmissions- og netvirksomheders anven-
delse af princippet om energieffektivitet først i forbindelse
med deres netplanlægning, netudvikling og større investe-
ringsbeslutninger og om Forsyningstilsynets anvendelse af
princippet om energieffektivitet først i forbindelse med tilsy-
nets opgaver og tilsyn.«
§ 6
I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af
16. august 2023, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1676
af 30. december 2024 og § 2 i lov nr. 1677 af 30. december
2024 foretages følgende ændringer:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af
13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for
naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Ti-
dende 2009, nr. L 211, side 94, som ændret ved direktiv
2019/692/EU af 17. april 2019 om ændring af direktiv
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af
13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for
naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Ti-
dende 2009, nr. L 211, side 94, som ændret ved (EU) di-
rektiv 2019/692 af 17. april 2019 om ændring af direktiv
123
2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for natur-
gas, EU-Tidende 2019, nr. L 117, side 1, dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december
2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328,
side 82, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv
(EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv
98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvaren-
de energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU)
2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober 2023, EU-Tidende
2018, nr. L 328, side 82, og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af
direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og
om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendel-
sen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015,
nr. L 239, side 1.
2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for natur-
gas, EU-Tidende 2019, nr. L 117, side 1, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015
om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og
dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme
af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Ti-
dende 2015, nr. L 239, side 1, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018
om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energi-
kilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side
82, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og
om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning),
EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.«
§ 11. ---
Stk. 2 og 3. --- 2. I § 11 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om transmissionsselskabers, systemoperatørers
og distributionsselskabers anvendelse af princippet om ener-
gieffektivitet først i forbindelse med deres systemplanlæg-
ning, systemudvikling og større investeringsbeslutninger og
om Forsyningstilsynets anvendelse af princippet om ener-
gieffektivitet først i forbindelse med tilsynets opgaver og
tilsyn.«
§ 7
I lov nr. 564 af 10. maj 2022 om Ledningsejerregistret
foretages følgende ændringer:
§ 27. ---
1) ---
2) undlader at forespørge om ledningsoplysninger i Led-
ningsejerregistret, jf. § 8, stk. 1, eller
1. I § 27, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 8, stk. 1« til: »§ 7, stk. 1«.
3) ---
Stk. 2-3.
124