B 57 - svar på MFU spm. 1 om systematisk opfølgning på udviklingen i æresrelaterede sager

Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om at
genindføre registreringen af æresrelaterede sager (B 57)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om at genindføre registreringen af æresrelaterede sager
(B 57), som Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til
justitsministeren den 28. januar 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Susie Jessen (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 25. februar 2025
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Cathrine Hjortdam
Sagsnr.: 2025-01326
Dok.: 3601101
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
B 57 - endeligt svar på spørgsmål 1
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
Side 2/4
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
vedrørende forslag til folketingsbeslutning om at genindføre
registreringen af æresrelaterede sager (B 57):
”Kan ministeren bekræfte, at der kan findes statistik på
æresrelaterede sager, men at der ikke systematisk holdes øje
med og indberettes om omfanget af æresrelaterede sager? Er
ministeren enig i, at der dermed ikke er en systematisk
opfølgning på udviklingen i æresrelaterede sager?”
Svar:
1. Som jeg understregede under 1. behandlingen den 28. januar 2025, hører
æresrelateret kriminalitet ingen steder hjemme i et frit og demokratisk
samfund som vores. Vi skal sætte hårdt og konsekvent ind over for negativ
social kontrol og andre former for æresrelateret kriminalitet. Det er også
baggrunden for, at regeringen den 19. januar 2025 lancerede i alt 22
konkrete initiativer til en styrket indsats mod negativ social kontrol og
parallelsamfund.
Som det fremgår af Rigspolitiets bidrag nedenfor, og som jeg redegjorde for
under 1. behandlingen, registrerer politikredsene æresrelaterede
forbrydelser på relevante gerningskoder og ved brug af en søgenøgle,
hvilket også var tilfældet før ophøret af den nationale monitoreringsordning,
som beslutningsforslaget lægger op til at genindføre. Det er på den baggrund
muligt for politiet ved elektronisk udtræk af politiets systemer at opgøre det
samlede antal af f.eks. anmeldelser, hvor søgenøglen æresrelateret er
tilknyttet sagen, og der er således ikke tale om, at vi i dag ikke har adgang
til samme data som tidligere. Det er desuden Rigspolitiets vurdering, at en
genindførsel af en national moniteringsordning ikke selvstændigt vil styrke
politiets forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet på det æresrelaterede
område.
Derfor er jeg ikke enig med Danmarksdemokraterne i – hvilket jeg også
tilkendegav under 1. behandlingen af beslutningsforslaget – at ophøret af
den centrale monitoreringsordning har givet os et dårligere
informationsgrundlag. Regeringen kan på den baggrund ikke støtte forslaget
om at pålægge Rigspolitiet at genindføre den nationale
monitoreringsordning.
Side 3/4
Derudover er det min opfattelse, at det vil være uhensigtsmæssigt og i strid
med ånden i flersårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden, herunder
reformen af Rigspolitiet, at pålægge Rigspolitiet at genindføre registreringer
og opgørelser, som politiet ikke kan se nogen værdi i, når vi netop i
flerårsaftalen klart og tydeligt har givet hånd på, at Rigspolitiet skal fokusere
på de opgaver, der bibringer politikredsene merværdi. Det var således en
forudsætning for reformen af Rigspolitiet, herunder i forhold til målet om
en halvering af Rigspolitiets størrelse, at reformen vil indebære betydelige
aktivitets- og opgavereduktioner i Rigspolitiet, som bl.a. også vil påvirke
Rigspolitiets mulighed for at lave landsdækkende opgørelser og analyser
mv., hvilket også fremgår direkte af flerårsaftalen.
Det er også baggrunden for, at jeg under 1. behandlingen tilkendegav, at det
vil være min klare vurdering og forligsfortolkning, at en afskaffelse af
monitoreringsordningen i Rigspolitiet er omfattet af flerårsaftalen. Det
bemærkes dog i den forbindelse, at Justitsministeriet – i forlængelse af
debatten under 1. behandlingen – har vurderet, at afskaffelsen af den
nationale monitoreringsordning ikke er forligsbelagt.
2. Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at æresrelaterede sager registreres med
en relevant gerningskode samt påføres søgenøglen
’æresrelateret’. Politikredsenes registrering på området er
uændret og den samme som før 2021, hvor
monitoreringsordningen ophørte.
Registreringen er fundamentet for politiets operative praksis og
for politiets sagsbehandling eller efterforskning af det enkelte
strafbare forhold. Det er i den forbindelse Rigspolitiets
vurdering, at en national monitering ikke selvstændigt vil styrke
politiets forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet på det
æresrelaterede område. Rigspolitiet ser derfor ikke nogen
gevinst for politiets forebyggelse og bekæmpelse af
æresrelateret kriminalitet ved at genindføre
monitoreringsordningen.
Rigspolitiet kan desuden oplyse, at en opgørelse over
æresrelaterede sager, ligesom på andre kriminalitetsområder, vil
kunne basere sig på disse relevante gerningskoder samt på
søgenøglen ’æresrelateret’. På baggrund af gerningskoder og
søgenøgle kan der dermed genereres en opfølgning på
udviklingen i æresrelaterede sager.
Side 4/4
Rigspolitiet kan endelig oplyse, at genindførsel af en national
moniteringsordning med manuel kvalitetssikring af dataudtræk
fra politikredsene med det formål at opgøre antallet og typen af
æresrelaterede sager vil koste 1 AC-årsværk, hvilket svarer til
ca. 1,0 mio. kr. inkl. overhead (2025-pl).”