Fremsat den 25. februar 2025 af Pia Kjærsgaard (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Peter Kofod (DF), Mette Thiesen (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Nick Zimmermann (DF).
Tilhører sager:
Aktører:
AX31004
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b123/20241_b123_som_fremsat.pdf
Fremsat den 25. februar 2025 af Pia Kjærsgaard (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Peter Kofod (DF), Mette Thiesen (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Nick Zimmermann (DF). Forslag til folketingsbeslutning om at sikre en mere objektiv nyhedsdækning Folketinget pålægger regeringen at sikre øget objektivitet og balance i DR᾽s nyheds- og samfundsdækning. Beslutningsforslag nr. B 123 Folketinget 2024-25 AX031004 Bemærkninger til forslaget DR᾽s dækning af væsentlige samfundsspørgsmål har gentag- ne gange vist en skævvridning, hvor bestemte vinkler og perspektiver får forrang. Dette er problematisk, fordi en be- tydelig del af befolkningen risikerer ikke længere at kunne genkende det verdensbillede, der præsenteres på DR. Der- med risikerer DR at undergrave sin egen eksistensberetti- gelse, nemlig ordentlig og uafhængig nyhedsformidling for danskerne. Eksempler herpå inkluderer: – Dokumentaren »Grønlands Hvide Guld« om udvinding af kryolit i Grønland. Dokumentaren blev sendt midt i en grønlandsk valgkamp, hvor spørgsmålet om grøn- landsk selvstændighed var centralt. Fejlbehæftede oplys- ninger i dokumentaren kan have påvirket den offentlige debat. Det er særlig graverende, at medvirkende eksper- ter oplyser om de fejlbehæftede oplysninger, inden do- kumentaren sendes, og at DR intet foretager sig. Der henvises til artiklen »Professor kritiserer DR-dokumen- tar, han selv medvirker i: ᾽Dybt problematisk᾽«, bt.dk, den 10. februar 2025. – Dækningen af præsidentvalget 2024 i USA, hvor DR efter vores opfattelse fremstiller amerikansk politik ensi- digt til fordel for Det Demokratiske Parti, påvirker dan- skernes opfattelse af amerikansk politik og beslutninger på en sådan måde, at det bliver sværere at forstå USA og det amerikanske samfund og ikke nemmere. – Mellemøstkonflikten, hvor DR’s reportager ofte kritise- res for at skåne Hamas og ensidigt kritisere Israel, hvil- ket skaber et ubalanceret billede af konflikten, eksem- pelvis ved viderebringelse af Hamaspropagandaen om de 500 dræbte på et hospital, som i virkeligheden var en Hamas- eller Islamisk Jihad-raket, der blev fyret af fra hospitalets område, og som ramte 50-100 palæstinensere (»Palæstinensisk sundhedsministerium: Flere hundrede meldes dræbt efter israelsk angreb på hospital i Gaza«, dr.dk, den 17. oktober 2023). – Optøjer i England i sensommeren i 2024, hvor DR for- sinkede dækningen i Danmark af alvorlige voldtægtssa- ger begået af indvandrere. – Klimadebatten, hvor alternative synspunkter sjældent får bevågenhed, og hvor DR ikke udfordrer den politiske konsensus. – Historiske dokumentarer, hvor DR ofte fokuserer på Danmarks mørke kapitler som kolonitiden og slaveriet, mens positive og opbyggelige dele af vores historie sjæl- dent prioriteres. Danskerne betaler årligt over 4 mia. kr. til DR (»DR’s års- rapport 2023«, DR, 2024, side 12). Det er derfor afgørende, at DR leverer objektiv, nuanceret og troværdig journalistik, som giver borgerne et balanceret grundlag at danne deres holdninger og beslutninger på baggrund af. Det mener vi ikke er tilfældet i dag. Folketinget pålægger regeringen at sikre øget objektivitet og balance i DR᾽s nyheds- og samfundsdækning gennem følgende initiativer: Udpegning af en ny generaldirektør udefra – Den kommende generaldirektør for DR skal rekrutteres uden for organisationen for at sikre et frisk blik på DR’s redaktionelle linje og arbejdskultur. – I udvælgelsen af kandidater skal der lægges vægt på erfaring med ledelse af upartiske medieinstitutioner og forståelse for public service-ansvar. Oprettelse af en uvildig følgegruppe – Regeringen nedsætter en følgegruppe af medie- og samfundseksperter, der løbende skal evaluere DR’s ny- heds- og samfundsdækning for at sikre en balanceret og nuanceret formidling. Folketingets Kulturudvalg skal godkende kommissorium og sammensætningen af følge- gruppen. – Følgegruppen skal vurdere DR’s evne til at repræsentere forskellige samfundsgrupper og politiske synspunkter og årligt rapportere til Kulturudvalget. Styrkelse af DR’s public service-forpligtelse – DR skal sikre en mere nuanceret historiefortælling, hvor både Danmarks mørke og lyse sider formidles i histori- ske dokumentarer. – Redaktionelle retningslinjer skal præcisere, at DR har pligt til at belyse flere perspektiver i kontroversielle em- ner såsom klimadebatten, amerikansk politik, Mellemøs- ten og integrationsspørgsmål. For at sikre en bedre og mere balanceret dækning bør regeringen iværksætte disse initiativer hurtigst muligt. 2 Skriftlig fremsættelse Pia Kjærsgaard (DF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at sikre en mere objektiv nyhedsdækning. (Beslutningsforslag nr. B 123) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3