Fremsat den 25. februar 2025 af Rosa Lund (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

Fremsat den 25. februar 2025 af Rosa Lund (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Trine Pertou Mach (EL),
Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at give voldsudsatte familiesammenførte ret til egen opholdstilladelse ved
samlivsbrud
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovfor-
slag, som giver familiesammenførte voldsudsatte ret til at få
forlænget eller ikke at få inddraget deres opholdstilladelse
ved samlivsbrud, såfremt de kan leve op til de øvrige krav i
udlændingelovens § 19, stk. 7.
Formålet med forslaget er at give familiesammenførte
voldsudsatte bedre mulighed for at forlade en voldelig part-
ner ved at mindske risikoen for, at de herved mister deres
opholdstilladelse.
Beslutningsforslag nr. B 122 Folketinget 2024-25
AX031002
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en redigeret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 40, folketingsåret 2023-24.
Beslutningsforslaget er et af tre forslag om voldsudsatte
familiesammenførte, som sambehandles i Folketinget. For-
slagene er delt op for at give Folketingets medlemmer mu-
lighed for at forholde sig til de enkelte dele af forslagene
frem for et samlet forslag.
Ifølge Socialstyrelsens undersøgelse af vold i nære rela-
tioner har næsten halvdelen af kvinder på de danske kvin-
dekrisecentre etnisk minoritetsbaggrund (»Undersøgelse om
vold i nære relationer 2022«, Socialstyrelsen, den 27. maj
2022). Disse kvinder bor på krisecentre, fordi de ellers lever
i voldelige forhold. Mange af disse kvinder er familiesam-
menførte med en herboende partner, hvorfor deres opholds-
tilladelser er samlivsbetinget. Det stiller familiesammenførte
voldsudsatte i en sårbar situation, da de risikerer at miste
deres opholdstilladelse, hvis de forlader partneren.
Læg hertil, at de herved kan risikere at miste kontakten
til deres børn og at blive hjemsendt til lande, hvor fraskil-
te kvinder er meget dårligt stillede. Det betyder, at mange
familiesammenførte voldsudsatte bliver hos deres voldelige
partner.
Det er, på trods af at udlændingelovens § 19, stk. 7, fak-
tisk giver myndighederne mulighed for at forlænge eller
undlade at inddrage en opholdstilladelse ved et samlivsbrud,
hvis dette skyldes vold.
Bestemmelsen kommer dog sjældent i brug og er så ui-
gennemskuelig, at det ifølge forskere er de færreste volds-
udsatte, der tør løbe risikoen (»Frygt for udvisning binder
kvinder til voldelige ægtemænd«, Anika Liversage, Politi-
ken, den 1. december 2021).
En af årsagerne hertil er, at bestemmelsen kun giver mu-
lighed for og altså ikke ret til egen opholdstilladelse, selv
når den voldsudsatte lever op til bestemmelsens øvrige krav
om dokumentation og integrationsvillighed.
Gældende lovgivning
En opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, (familiesam-
menføring af ægtefæller eller faste samlevere) er betinget
af, at parret har fælles bopæl. Hvis dette samliv ophører, er
der som udgangspunkt grundlag for at inddrage eller nægte
at forlænge opholdstilladelsen, fordi denne betingelse for
opholdstilladelsen ikke længere er til stede, jf. udlændinge-
lovens § 19, stk. 1.
Det fremgår dog af undtagelsesbestemmelsen i udlændin-
gelovens § 19, stk. 7, at der ved afgørelse om inddragelse
af en opholdstilladelse som familiesammenført til en ægte-
fælle eller fast samlever skal tages særligt hensyn til, om
opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, som følge af at
udlændingen eller dennes barn har været udsat for overgreb,
misbrug eller anden overlast m.v. her i landet.
Hvis sådanne årsager er baggrunden for samlivsophøret,
vurderer Udlændingestyrelsen, hvorvidt forholdene er om-
fattet af udlændingelovens § 19, stk. 7. I givet fald kan
Udlændingestyrelsen træffe afgørelse om at forlænge eller at
undlade at inddrage opholdstilladelsen.
Når Udlændingestyrelsen behandler en sag herom, skal
den voldsudsatte dokumentere voldsudøvelsen, og det skal
sandsynliggøres, at det er den reelle årsag til samlivsophæ-
velsen. Dertil lægges der vægt på, hvorvidt den voldsudsatte
har udvist vilje til at lade sig integrere i det danske samfund,
f.eks. ved at være jobsøgende, modtage danskundervisning
og deltage aktivt i foreningslivet.
Problemer ved gældende lovgivning
Det faktum, at bestemmelsen anvendes så sjældent, skyl-
des formentlig først og fremmest, at for få kender mulighe-
den, og hernæst, at dem, der gør, sjældent tør løbe risikoen
ved at miste deres opholdstilladelse ved et samlivsbrud og
derfor vælger at blive i voldelige forhold. Det skyldes ifølge
forskere, at bestemmelsen stiller høje krav til dokumentation
og integrationsvillighed, men også, at muligheden for at
opretholde sin opholdstilladelse, selv i tilfælde, hvor den
voldsudsatte lever op til disse høje krav, stadig ikke er
garanteret. Seniorforsker hos VIVE – Det Nationale Forsk-
nings- og Analysecenter for Velfærd Anika Liversage påpe-
ger, at bestemmelsen er »så uigennemskuelig, at kvinder i
praksis ikke tør læne sig op ad den«, jf. artiklen i Politiken
som omtalt ovenfor.
Ændringsforslag til gældende lovgivning
Det foreslås, at udlændingelovens § 19, stk. 7, omformu-
leres således, at familiesammenførte voldsudsatte skal have
ret til – og ikke bare mulighed for – at få forlænget eller
ikke at få deres opholdstilladelse inddraget ved samlivsbrud,
hvis de lever op til de øvrige krav for anvendelse af bestem-
melsen.
2
Skriftlig fremsættelse
Rosa Lund (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at give voldsudsatte
familiesammenførte ret til egen opholdstilladelse ved
samlivsbrud.
(Beslutningsforslag nr. B 122)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3