Fremsat den 25. februar 2025 af Rosa Lund (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

Fremsat den 25. februar 2025 af Rosa Lund (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Trine Pertou Mach (EL),
Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at ændre integrationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag
inden udgangen af indeværende kalenderår, der gør det mu-
ligt for familiesammenførte voldsudsatte at påberåbe sig ud-
lændingelovens § 19, stk. 7, i afgørelser om inddragelse af
deres opholdstilladelse efter et samlivsbrud, også i tilfælde,
hvor de ikke har haft mulighed for at udvise vilje til at lade
sig integrere.
Formålet med forslaget er at give familiesammenførte
voldsudsatte bedre mulighed for at forlade en voldelig part-
ner ved at mindske risikoen for, at de herved mister deres
opholdstilladelse.
Beslutningsforslag nr. B 120 Folketinget 2024-25
AX031000
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en redigeret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 38, folketingsåret 2023-24.
Beslutningsforslaget er et af tre forslag om voldsudsatte
familiesammenførte, som sambehandles i Folketinget. For-
slagene er delt op for at give Folketingets medlemmer mu-
lighed for at forholde sig til de enkelte dele af forslagene
frem for et samlet forslag.
Ifølge Socialstyrelsens undersøgelse af vold i nære rela-
tioner har næsten halvdelen af kvinder på de danske kvin-
dekrisecentre etnisk minoritetsbaggrund (»Undersøgelse om
vold i nære relationer 2022«, Socialstyrelsen, den 27. maj
2022). Disse kvinder bor på krisecentre, fordi de ellers lever
i voldelige forhold. Mange af disse kvinder er familiesam-
menførte med en herboende partner, hvorfor deres opholds-
tilladelser er samlivsbetinget. Det stiller familiesammenførte
voldsudsatte i en sårbar situation, da de risikerer at miste
deres opholdstilladelse, hvis de forlader partneren.
Læg hertil, at de herved kan risikere at miste kontakten
til deres børn og at blive hjemsendt til lande, hvor fraskil-
te kvinder er meget dårligt stillede. Det betyder, at mange
familiesammenførte voldsudsatte bliver hos deres voldelige
partner.
Det er, på trods af at udlændingelovens § 19, stk. 7, fak-
tisk giver myndighederne mulighed for at forlænge eller
undlade at inddrage en opholdstilladelse ved et samlivsbrud,
hvis dette skyldes vold. Bestemmelsen kommer dog sjæl-
dent i brug og er så uigennemskuelig, at det ifølge forskere
er de færreste voldsudsatte, der tør løbe risikoen (»Frygt for
udvisning binder kvinder til voldelige ægtemænd«, Anika
Liversage, Politiken, den 1. december 2021).
En af årsagerne hertil er, at bestemmelsen kun giver mu-
lighed for og altså ikke ret til egen opholdstilladelse, selv
når den voldsudsatte kan leve op til bestemmelsens øvrige
krav om dokumentation og integrationsvillighed.
Gældende lovgivning
En opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, (familiesam-
menføring af ægtefæller eller faste samlevere) er betinget
af, at parret har fælles bopæl. Hvis dette samliv ophører, er
der som udgangspunkt grundlag for at inddrage eller nægte
at forlænge opholdstilladelsen, fordi denne betingelse for
opholdstilladelsen ikke længere er til stede, jf. udlændinge-
lovens § 19, stk. 1.
Det fremgår dog af undtagelsesbestemmelsen i udlændin-
gelovens § 19, stk. 7, at der ved afgørelse om inddragelse
af en opholdstilladelse som familiesammenført til en ægte-
fælle eller fast samlever skal tages særligt hensyn til, om
opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, som følge af at
udlændingen eller dennes barn har været udsat for overgreb,
misbrug eller anden overlast m.v. her i landet.
Hvis sådanne årsager er baggrunden for samlivsophøret,
vurderer Udlændingestyrelsen, hvorvidt forholdene er om-
fattet af udlændingelovens § 19, stk. 7. I givet fald kan
Udlændingestyrelsen træffe afgørelse om at forlænge eller at
undlade at inddrage opholdstilladelsen.
Når Udlændingestyrelsen behandler en sag herom, skal
den voldsudsatte dokumentere voldsudøvelsen, og det skal
sandsynliggøres, at det er den reelle årsag til samlivsophæ-
velsen. Dertil lægges der vægt på, hvorvidt den voldsudsatte
har udvist vilje til at lade sig integrere i det danske samfund,
f.eks. ved at være jobsøgende, modtage danskundervisning
og deltage aktivt i foreningslivet.
Problemerne ved gældende lovgivning
Mange familiesammenførte kvinder, som lever i voldelige
forhold, isoleres både socialt og økonomisk som en del af
volden. De kan ikke tale dansk og har intet eller et meget
beskedent netværk i Danmark, ofte som et direkte resultat af
volden. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecen-
ter for Velfærd påpeger, at »studier viser, at mænd i forhold
til indvandrede kvinder fx bruger taktikker som at hindre
adgang til at lære værtslandets sprog og isolerer dem, for at
de ikke skal opbygge netværk og lære om deres rettigheder
og muligheder« (»Etniske minoritetskvinder og skilsmisse –
med fokus på muslimske praksisser«, VIVE, den 14. januar
2020). Derfor kan mange voldsramte i kraft af deres isola-
tion ikke leve op til kravene om at udvise vilje til at lade sig
integrere.
Ifølge udlændinge- og integrationsministeren er det allere-
de muligt for Udlændingestyrelsen i praksis at tage højde
for, at manglende integration kan skyldes, at den voldsudsat-
te isoleres som en del af volden, jf. referatet af 1. behandling
af beslutningsforslag nr. B 38, folketingsåret 2023-24, folke-
tingstidende.dk, tillæg F, møde 32, kl. 11.43. Det tydeliggør
problemets omfang og tydeliggør behovet for en ensartet og
tydelig praksis, der stemmer overens med loven, så flere
voldsudsatte tør påberåbe sig udlændingelovens § 19, stk. 7,
og kan forlade deres voldelige ægtefælle.
Ændringsforslag til gældende lovgivning
For at sikre voldsramte bedre mulighed for at forlade en
voldelig partner skal der ikke være et integrationskrav som
forudsætning for opretholdelse af ens opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 19, stk. 7. Herved vil voldsramte ikke
skulle dokumentere deres velvilje til at lade sig integrere,
da mange netop er blevet isoleret som en del af volden
og derfor ikke har haft forudsætningen for at vise denne
velvilje.
2
Skriftlig fremsættelse
Rosa Lund (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at ændre
integrationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19,
stk. 7.
(Beslutningsforslag nr. B 120)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3