B 74 - svar på spm. 3 om virkning af strafskærpelser, når der tilsyneladende er problemer med ”vaskede” sager i politiet

Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 482 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 482 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 24. februar 2025
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Ida Schiøler
Sagsnr.: 2025-01215
Dok.: 3598792
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
B 74 - endeligt svar på spørgsmål 3
Retsudvalget 2024-25
Side 2/4
Spørgsmål nr. 482 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for antallet af straffesager afsluttet i
2024 uden efterforskningsskridt med angivelse i tabelform af
gerningskoderne for de anmeldte forhold? Vil ministeren
endvidere for de sager, der omhandler henholdsvis vold og
voldtægt, redegøre mere specifikt for, om der i anmeldelserne er
noget der indikerer, at det kunne have været relevant for sagens
efterforskning at indhente tekniske beviser, videoovervågning,
DNA, foretage vidneafhøring eller lignende, men hvor det ikke
skete forud for at sagen blev lukket? Vil ministeren endelig
redegøre for, om der er ansatte i politikredsene, der får besked
fra ledere om at “vaske” sager eller på anden vis at undlade at
efterforske relevante sager? Der henvises til artiklen "Anonyme
betjente: Vi begraver reelle politisager”, dr.dk, den 26. januar
2025.”
Svar:
1. Som jeg også gav udtryk for på samrådet i Folketingets Retsudvalg den
4. februar 2025, tager jeg den fremlagte kritik af politiets sagsbehandling
meget alvorligt. Man skal som borger kunne have tillid til, at politiet
behandler ens sag sagligt, og ofre for forbrydelser skal opleve et
retssamfund, der giver dem tryghed og retfærdighed. Det er en forudsætning
for et velfungerende retssamfund.
Jeg vil derfor også gerne slå fast, at jeg generelt har meget stor tillid til såvel
Rigspolitiet og Rigsadvokaten som vores politifolk og anklagere rundt om i
landet, som jeg ved knokler hårdt for at sikre vores tryghed. Det ændrer den
seneste tids historier ikke ved.
Det er et grundvilkår for politiet – ligesom det er for andre myndigheder –
at der skal prioriteres mellem opgaver. Politiet registrerede i 2024 mere end
600.000 straffesagsanmeldelser, eksklusive anmeldelser om færdselslov
vedrørende automatisk trafikkontrol (ATK). Som det også fremgår af
Rigspolitiets bidrag nedenfor, er politiet tillagt et bredt skøn i forhold til at
vurdere, om der skal indledes en efterforskning, og i givet fald hvilke
efterforskningsskridt der er brug for. Det samme gælder i forhold til, om en
allerede indledt efterforskning skal fortsætte. Den slags prioriteringer skal
naturligvis ske på et sagligt grundlag og inden for lovens rammer, og der
skal være åbenhed om prioriteringerne fra politiets ledelse over for både
borgere og medarbejdere.
Side 3/4
Derfor er det også vigtigt for mig, at vi nu får belyst den fremlagte kritik, og
at det samtidig sker på en måde, hvor erfaringerne kan indgå i det videre
arbejde med forhandlingerne om en ny flerårsaftale for politiets og
anklagemyndighedens økonomi. Derfor vil statsadvokaterne iværksætte en
tilsynsundersøgelse i to faser.
Den første fase af tilsynsundersøgelsen vil blive afsluttet inden
sommerferien og vil bl.a. omfatte sager om simpel vold, grov vold og
voldtægt. Den anden fase af tilsynsundersøgelsen vil kunne iværksættes
efter sommerferien, når første fase er afsluttet. Denne fase vil omfatte sager
om grov økonomisk kriminalitet og menneskehandel. De nærmere rammer
for den anden fase vil blive fastlagt, når tilsynsundersøgelsens første fase er
afsluttet.
2. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at det følger af retsplejelovens § 742,
stk. 2, at politiet iværksætter efterforskning efter anmeldelse
eller af egen drift, når der er en rimelig formodning om, at et
strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået. Det
følger endvidere af retsplejelovens § 749, stk. 1, at politiet
afviser en indgivet anmeldelse, hvis der ikke findes grundlag for
at indlede efterforskning. Efter retsplejelovens § 749, stk. 2, kan
politiet træffe beslutning om at indstille en efterforskning,
såfremt der ikke er rejst sigtelse, og der ikke er grundlag for at
fortsætte den påbegyndte efterforskning.
Efterforskning indledes eller fortsættes, hvis der vurderes at
være et tilstrækkeligt grundlag herfor. Politiet vil derfor skulle
foretage en konkret vurdering, herunder af om det ud fra de
foreliggende efterforskningsmuligheder er realistisk, at en
efterforskning vil kunne føre til opklaring af sagen, og at en eller
flere personer bliver sigtet. Der vil ved denne vurdering bl.a.
kunne lægges vægt på sagens karakter, grovhed og omfang.
Der vil i vurderingen også kunne lægges vægt på hensynet til
den mest hensigtsmæssige anvendelse af politiets ressourcer, og
om sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder,
omkostninger eller sagsbehandlingstider, som ikke står i et
rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, der i givet fald
kan forventes idømt.
Politiet er således generelt tillagt et bredt skøn i forhold til at
vurdere, om der skal indledes en efterforskning, og i givet fald
hvilke efterforskningsskridt der er nødvendige. Selvom en
Side 4/4
anmeldelse måtte blive afvist eller efterforskningen indstillet
efter retsplejelovens § 749, vil politiet kunne genoptage sagen,
hvis der fremkommer nye oplysninger, og forholdet ikke er
forældet. Den forurettede har mulighed for at klage over
politiets afgørelse om afvisning af en anmeldelse eller
indstilling af en efterforskning til statsadvokaterne, jf.
retsplejelovens § 749, stk. 3, sammenholdt med § 101, stk. 2.
Rigspolitiet har indledt en drøftelse med politikredsene om
politiets kommunikation om prioriteringer af politiets
ressourcer – både i forhold til borgere og medarbejdere.
Rigspolitiet vil have et skærpet ledelsesmæssigt fokus herpå.
Rigspolitiet har noteret sig, at Rigsadvokaten vil iværksætte en
tilsynsundersøgelse med henblik på at undersøge politiets og
anklagemyndighedens praksis i forhold til at henlægge sager.”
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække
oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS)
vedrørende antallet af straffesager afsluttet i 2024 uden
efterforskningsskridt.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er
opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som
knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med
sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et
redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller
afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil
derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere
detaljeret karakter.
Det er i POLSAS ikke muligt at søge på, om der er foretaget
efterforskningsskridt på en konkret sag, hvorfor de ønskede
oplysninger ikke kan tilvejebringes ved elektronisk udtræk fra
POLSAS. Det vil således forudsætte en særdeles omfattende
manuel gennemgang af et stort antal sager, såfremt de ønskede
oplysninger skal tilvejebringes.
Som alternativ hertil har Rigsadvokaten trukket oplysninger fra
POLSAS vedrørende antallet af sager, som i 2024 er henlagt i
medfør af retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2, med fordeling på
de enkelte paragraffer, jf. tabel 1-3 i vedlagte bilag.”


Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til folketingsbeslutning om at skærpe straffen for vold udøvet i
nære relationer. (B 74)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om at skærpe straffen for vold udøvet i nære relationer (B
74), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3.
februar 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 24. februar 2025
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Ida Schiøler
Sagsnr.: 2025-01297
Dok.: 3607719
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
B 74 - endeligt svar på spørgsmål 3
Retsudvalget 2024-25
Side 2/2
Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om at skærpe straffen for vold udøvet i nære
relationer (B 74):
”Vil ministeren redegøre for, hvordan han tænker,
strafskærpelserne kan komme til at virke, når der tilsyneladende
er problemer med såkaldte ”vaskede” sager i politiet?”
Svar:
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 482 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg.