L 122 - svar på spm. 1 om kommentar til høringssvar af 24/1-25 fra Forbrugerrådet Tænk

Side 1/3
Ministeren
Dato
24-02-2025
J nr. 2025 - 607
Akt-id 589343
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Svar på KEF L122 – spm. 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 27. januar 2025 stillet mig
følgende spørgsmål om L122 Forslag til lov om supplerende bestemmelser til
ecodesignforordningen mv., som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 1
Vil ministeren kommentere høringssvaret fra Forbrugerrådet Tænk, jf. L 122 - bi-
lag 2?
Svar
Jeg skal indledningsvist bemærke, at høringssvaret fra Forbrugerrådet Tænk er
modtaget tre dage efter høringsfristen og derfor ikke indgår i høringsnotatet. De
fremsendte bemærkninger vil dog stadig indgå i de videre overvejelser i forbin-
delse med lovforslaget og de øvrige forhold, som rejses i høringssvaret.
I høringssvaret fremhæves følgende punkter:
1. Behov for allokering af ressourcer til håndhævelse
2. Onlinemarkedspladser skal tildeles importørforpligtelser
3. Sprogbrug medfører risiko for greenwashing
4. Danmark skal have en ambitiøs tilgang til implementeringen
5. Behov for fremdrift i arbejdet med de delegerede retsakter
6. Forordningens regler kan ikke stå alene
For punkt 1 og 2, er der indhentet bidrag fra Sikkerhedsstyrelsen, der med lov-
forslaget foreslås udpeget som markedsovervågningsmyndighed efter ecode-
signforordningen.
Vedrørende punkt 1) om allokering af ressourcer til håndhævelse, oplyser Sik-
kerhedsstyrelsen følgende:
”Det er vigtigt, at kravene i ecodesignforordningen håndhæves effektivt. Effektiv
håndhævelse er en forudsætning for, at forordningen opnår den ønskede klima-
og miljøeffekt, og at der sikres lige vilkår på det europæiske marked.
Sikkerhedsstyrelsen tilrettelægger generelt sin kontrol ud fra en risikobaseret til-
gang og ved anvendelse af forskellige kontrolindsatser, herunder udtagelse af
Offentligt
L 122 - endeligt svar på spørgsmål 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2/3
fysiske produkter og virksomhedsbaseret markedsovervågning. Det vil bl.a.
sige, at Sikkerhedsstyrelsen yder vejledning for at hjælpe virksomhederne med
at forstå reglerne og fokuserer sine kontrolindsatser på de virksomheder, hvor
risikoen for overtrædelse er størst.”
Vedrørende punkt 2) om ønsket om at pålægge onlinemarkedspladser importør-
forpligtelser, oplyser Sikkerhedsstyrelsen følgende:
”Med lovforslaget foreslås, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne påbyde udbydere af
onlinemarkedspladser at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt,
der ikke er i overensstemmelse med gældende ecodesignkrav mv., alternativt
udtrykkeligt vise en advarsel til slutbrugerne ifm. det pågældende produkt. Det
foreslås desuden, at onlinemarkedspladser vil kunne blokeres, hvis påbud ikke
overholdes.
Som reglerne er i dag, har onlinemarkedspladserne i udgangspunktet ikke et
proaktivt ansvar for at sikre sig, at de produkter, der bliver solgt via deres plat-
forme, rent faktisk lever op til gældende EU-regler. Dette udfordrer håndhævel-
sesopgaven og forbrugersikkerheden samt resulterer i ulige konkurrencevilkår
for europæiske virksomheder.
Regeringen har længe arbejdet for at disse onlinemarkedspladser får et større
og proaktivt ansvar for at sikre, at produkter, som de formidler mellem sælgere i
tredjelande og forbrugere i EU, lever op til EU-regler.
Over de senere år har regeringen under relevante EU-forhandlinger arbejdet for
at pålægge onlinemarkedspladserne et større og mere proaktivt ansvar. Des-
værre har det ikke mødt tilstrækkelig opbakning. Regeringen fortsætter dog ind-
satsen.
Derudover har regeringen i efteråret 2024 nedsat en tværgående taskforce med
inddragelse af relevante myndigheder og organisationer, der skal styrke samar-
bejdet og indsatsen – både i Danmark og i EU.”
Vedrørende punkt 3) om sprogbrug.
Sprogbrug i forordningen er fastsat af EU, og afspejles i lovforslaget.
Ecodesignforordningen er en rammeforordning og fastlægger bl.a. rammen for
over de kommende år at fastsætte krav til miljøvenligt design, som prioriterede
produkter skal efterleve for at blive bragt i omsætning eller taget i brug. Formålet
er at forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed samt at sikre bæredyg-
tige produkters frie bevægelighed i det indre marked.
Vedrørende punkt 4) om implementeringen af forordningen.
Side 3/3
Regeringen har under forhandlingerne af forordningen lagt stor vægt på at fast-
holde et ambitiøst niveau på det udvidede anvendelsesområde for reguleringen,
og at forordningen understøtter EU’s klima-, energieffektivitets- og miljømål. Når
forordningen udmøntes i konkrete produktkrav, vil regeringen prioritere indsat-
sen ud fra danske styrkepositioner eller væsentlige erhvervsinteresser. Der er
dertil igangsat et tværministerielt samarbejde omkring forordningen, herunder
vedrørende målrettet kommunikation til virksomheder om de krav, som vil følge
af ecodesignforordningen.
Vedrørende punkt 5) om behov for fremdrift ift. delegerede retsakter.
Regeringen er enig i, at der er behov for fremdrift i vedtagelsen af delegerede
retsakter. Dette indebærer, at Europa-Kommissionen igangsætter forberedende
studier, udarbejder grundige konsekvensvurderinger, så produkter med størst
potentiale for miljø- og klimaforbedringer prioriteres, og fremlægger udkast til
delegerede retsakter, hvormed krav for de enkelte produktgrupper vedtages.
Yderligere bemærkes, at ecodesignforordningen løbende vil erstatte kravene i
det nuværende ecodesigndirektiv, der i dag sætter rammen for ecodesignkrav til
energirelaterede produkter.
Vedrørende punkt 6) om, at forordningens regler ikke kan stå alene.
De nævnte forslag til supplerende initiativer ligger uden for lovforslagets anven-
delsesområde. Det bemærkes, at der med afsæt i ecodesignforordningen vil
kunne stilles krav til de fleste aspekter af produkters livscyklus, som inkluderer
holdbarhed, genbrugelighed, opgraderingsmuligheder samt reparerbarhed, som
bidrager til den cirkulære omstilling. Ecodesignforordningen vurderes dermed at
kunne understøtte fremstilling af langtidsholdbare produkter og fremme brugen
af reparationer til gavn for miljø og klima.
Der henvises i øvrigt til høringsnotat vedrørende forslag til lov om supplerende
bestemmelser til ecodesignforordningen.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard


Side 1/9
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om supplerende
bestemmelser til ecodesignforordningen
Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om fastlæggelse af en
ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter m.v.
blev sendt i ekstern høring den 30. august 2024, med frist for afgivelse af
høringssvar den 27. september 2024.
Der er modtaget i alt 12 høringssvar i høringsperioden.
Følgende seks høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
- Brancheforeningen Cirkulær
- Dansk Erhverv
- Dansk Industri
- Dansk Mode & Textil
- Danske Advokater
- Ingeniørforeningen i Danmark, IDA
Følgende seks høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til
lovforslaget: Danske Regioner, Datatilsynet, Dataetisk Råd, Erhvervsflyvningens
Sammenslutning, Grakom og Rigsrevisionen.
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive
gennemgået efterfulgt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
for hvert emne. Ministeriets bemærkninger er markeret med kursiv. For detaljerede
oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som
kan ses på Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Nr.1: Kontrol og kontrolmyndighed
Nr.2: Måling og afprøvning
Nr.3: Onlinemarkedsplads
Nr.4: Beskyttelse af forretningshemmeligheder
Nr.5: Sprogkrav
Nr.6: Klageadgang
Nr. 7: Øvrige bemærkninger
Kontor/afdeling
Grøn industri, erhverv og
tværgående EU
Dato
22. januar 2025
J nr. 2024 - 2218
/ANT/MEROZ
Offentligt
L 122 - endeligt svar på spørgsmål 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2/9
Ad.1: Kontrol og kontrolmyndighed
Brancheforeningen Cirkulær anbefaler, at kontrollen af varer, der omsættes i
Danmark skærpes betydeligt, og at der i forbindelse med implementeringen af
ecodesignforordningen rettes politisk fokus mod øget kontrol i Sikkerhedsstyrelsen.
Ingeniørforeningen (IDA) bemærker vigtigheden i, at de kommende
produktspecifikke forordninger medfører ekstra bevillinger til de tilsynsførende
myndigheder, så de kan leve op til kontrolbehovet.
Dansk Industri (DI) bemærker, at det er positivt at videreføre de eksisterende regler
langt hen ad vejen, da disse eksisterende regler har fungeret. DI fremhæver, i
betragtning af, at ecodesignforordningen udvider anvendelsesområdet i forhold til
ecodesigndirektivet betydeligt, bør ressourcerne til at gennemføre kontroller
ligeledes øges. Hertil anbefales, at der bør investeres i udnyttelse af de
muligheder, som det digitale produktpas udgør for kontrolmyndighederne. DI
bakker op om en risikobaseret tilgang til kontrol, hvor der også tages hensyn til
erhvervsdrivendes interesser med et kontrolregime, der betyder, at virksomhederne
konkurrerer på lige vilkår, idet alle overholder den til en hver tid gældende EU-
lovgivning.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at kontrollen med overholdelse
af ecodesignkrav m.v., som vil følge af ecodesignforordningen, i lovforslaget
foreslås varetaget under Erhvervsministeriet af Sikkerhedsstyrelsen.
Sikkerhedsstyrelsen bemærker om den kommende kontrol, at den fortsat vil blive
udført på baggrund af en risikobaseret tilgang og ved anvendelse af forskellige
kontrolindsatser, herunder udtagelse af fysiske produkter og virksomhedsbaseret
markedsovervågning. Der vil løbende være fokus på indholdet af de kommende
produktspecifikke forordninger i takt med, at de finder anvendelse.
Sikkerhedsstyrelsen bemærker endvidere med hensyn til anvendelse af det digitale
produktpas som led i kontrollen, at det kan være med til at effektivisere kontrollen,
når de relevante oplysninger vedrørende produktet kan trækkes direkte fra
produktpasset. Sikkerhedsstyrelsen forventer derfor også at udnytte de muligheder,
som produktpasset giver, i den kommende kontrol på området.
Ad.2: Måling, afprøvning og adgang uden retskendelse
Dansk Erhverv (DE) og Dansk Mode og Textil (DM&T) bemærker, at bestemmelser
om ”Måling og afprøvning” forekommer upræcist i forhold til verifikation af visse
forventede ecodesignkrav. Der henvises endvidere til, at det i dag ikke er muligt at
påvise mængden af genanvendt materiale i et produkt gennem test, men alene
gennem ”chain-of-custody” certificeringer. DE foreslår, at der stilles krav til, at
genanvendt materiale bør sættes på aggregeret portfolioniveau. DM&T bemærker
ydermere, at det endnu ikke er besluttet fra EU’s side, hvorvidt et eventuelt krav om
genanvendt materiale sættes på aggregeret portfolioniveau eller produktniveau.
Side 3/9
DM&T efterspørger derfor en klargørelse af, om referencen til ”afprøvning” er i
uoverensstemmelse med den måde at sætte produktkrav på. DM&T opfordrer til, at
terminologi og verifikationsmetode justeres i forhold til kravene.
DE vurderer, med hensyn til dækning af omkostninger ved kontrol, at det ikke er
fordrende, at Sikkerhedsstyrelsen udtager et produkt, men at det er producenten,
der skal stå for at få det testet. DE efterspørger endvidere at få klargjort, hvordan
det afgøres, hvilket testlaboratorium samt udbyder af tests, der skal vælges i
sådanne tilfælde.
Danske Advokater lægger i sit høringssvar vægt på videreførelsen af eksisterende
hjemmel vedrørende kontrolbesøg. Der fremhæves, at kontrolbesøg uden
retskendelse bør være forbeholdt tilfælde, hvor der forud er konstateret konkrete
overtrædelser, eller begrundet mistanke/formodning om overtrædelser, og hvor der
typisk også har været dialog med virksomheden herom. Danske Advokater
vurderer på den baggrund, at der skal foreligge meget tungtvejende grunde til at
foretage kontrolbesøg uden retskendelse, som generelt bør forbeholdes til varslede
besøg.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at måling og afprøvning ved
verifikation af de kommende ecodesignkrav m.v. vil ske i overensstemmelse med
de retsakter, som Europa-Kommissionen vil kunne vedtage efter
ecodesignforordningen, dvs. ved delegeret retsakt, hvoraf den produktspecifikke
regulering vil fremgå. Den konkrete måling og afprøvning vil således blive tilpasset
den enkelte produktkategori og vil fremgå af de enkelte produktspecifikke retsakter,
som Europa-Kommissionen vil kunne vedtage. Krav til de metoder m.v., som skal
benyttes for at verificere overholdelse af produktkrav som f.eks. krav om mængde
af genanvendt materiale i et produkt, foreligger derfor ikke endnu, men vil fremgå af
den kommende produktspecifikke regulering.
Med hensyn til adgang til at pålægge den ansvarlige erhvervsdrivende at udføre
måling og afprøvning bemærkes, at Sikkerhedsstyrelsen som led i kontrollen vil
kunne vælge 1) selv at udtage et produkt med henblik på måling og afprøvning, 2)
anmode den erhvervsdrivende om at udføre måling og afprøvning af dennes
produkter, eller 3) anmode den erhvervsdrivende om at indlevere sit produkt til et
anvist prøvested m.v. jf. lovforslagets § 9, stk. 1-3. Anmodning om, at den
erhvervsdrivende vil skulle udføre måling og afprøvning af, om dennes produkter
overholder ecodesignkrav m.v. vil således være én mulighed ud af flere, der
foreslås for at kunne føre kontrol med omfattede produkter. En anmodning om, at
den erhvervsdrivende vil skulle udføre måling og afprøvning, vil forudsætte, at
kontrolmyndigheden har taget stilling til, at den erhvervsdrivende reelt set vil have
mulighed for og vil være egnet til at udføre en måling eller afprøvning af det
pågældende produkt, herunder med hensyn til tilgang til værktøjer,
måleinstrumenter og ekspertise.
Side 4/9
Sikkerhedsstyrelsen bemærker yderligere med hensyn til valg af testlaboratorium
og udbyder af tests, at når den ansvarlige erhvervsdrivende vil blive pålagt selv at
udføre måling og afprøvning, så er det tiltænkt tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen
har vurderet, at den pågældende erhvervsdrivende selv er egnet til at udføre den
pågældende måling og afprøvning som anført oven for. Der vil således ikke skulle
vælges et testlaboratorium i disse tilfælde.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at de foreslåede regler, på
samme måde som de eksisterende, der følger af ecodesignloven, vil give
Sikkerhedsstyrelsen mod behørig legitimation og uden retskendelse, adgang til alle
erhvervsmæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan findes produkter, med
henblik på at kunne udtage produkter til måling og kontrol af, at de er i
overensstemmelse med de kommende ecodesignkrav m.v. Det vil ikke være en
forudsætning, at der på forhånd er en konkret formodning om, at et produkt ikke er i
overensstemmelse med reglerne. Ofte vil det være tilstrækkeligt for
kontrolmyndigheden at udtage produkter fra en butik, hvor der er offentlig adgang.
Den beskrevne mulighed for at få adgang vil således kun være nødvendig, hvis den
erhvervsdrivende ikke vil medvirke til kontrol efter anmodning fra
kontrolmyndigheden.
Ad. 3: Onlinemarkedspladser
DE, DI, DM&T fremhæver vigtigheden i, at produkter på onlinemarkedspladser
bliver mødt af de samme forpligtelser som ved andre salgsmetoder, og at
platformene skal have et ansvar og en forpligtelse for, at det individuelle produkt
efterlever produktkravene.
DE og DM&T fremhæver endvidere vigtigheden af Sikkerhedsstyrelsens rolle, samt
den risiko det udgør for de danske forbrugere og forhandlere, hvis ikke
onlineplatforme holdes ansvarlige. Dette vil være konkurrenceforvridende, da det
kan resultere i, at der kan sælges varer, der ikke efterlever ecodesignkravene på
det europæiske marked, mens EU-baserede producenter har den fulde forpligtelse
til at leve op til kravene.
DI bemærker, at det er glædeligt, at der med lovforslaget er fokus på kontrol af
onlinemarkedspladser. DI bakker desuden op om myndighedernes mulighed for at
blokere hjemmesider, hvorigennem der sælges ulovlige produkter, der udgør en
risiko for sundhed, sikkerhed eller lignende.
DE vurderer, at blokering af onlinemarkedspladser ikke kun bør betinges af salg af
produkter, der udgør ”en alvorlig risiko”. DE efterspørger endvidere en definition af,
hvad der skal forstås ved ”alvorlig risiko”.
DE foreslår endvidere, at Sikkerhedsstyrelsen hellere bør begære lukningen af en
onlinemarkedsplads, hvis en sådan markedsplads gentagne gange ikke overholder
ecodesignkravene, end at påbyde udbydere af en onlinemarkedsplads til at vise en
Side 5/9
advarsel til slutbrugerne i forbindelse med indhold, der henviser til et produkt, der
ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov. Det er DE’s holdning, at en
sådan advarsel er utilstrækkeligt for at hindre salget af ulovlige produkter.
IDA bemærker, at onlinemarkedspladser ikke har et produktansvar i forordningen,
og IDA vurderer derfor, at reguleringen af onlinemarkedspladser er ekstra afhængig
af en robust kontrolindsats. IDA vurderer, at det er afgørende, at de ansvarlige
statslige myndigheder tilføres tilstrækkelige ressourcer til at kontrollere, at
produkter markedsført på onlineplatforme m.v. overholder de specifikke
ecodesignkrav, mens IDA samtidig bemærker, at forordningen overordnet ikke er
designet på en måde, som gør det realistisk at kontrollere onlineplatforme og
markedspladser i tilstrækkelig grad, og at onlinemarkedspladser burde inkluderes i
en form for produktansvar.
DE og DM&T vurderer med henvisning til onlinemarkedspladser, at forbud og
påbud også bør omfatte identiske produkter, som overtræder eller må antages at
måtte overtræde de samme regler (non-compliances). DE bemærker ydermere, at
hvis ønsket er, at et forbud skal kunne rettes mod onlinemarkedspladser, bør man i
den forbindelse sikre sig, at dette fremgår af § 11, da en onlinemarkedsplads i den
ovenfor nævnte situation, normalt hverken kan siges at have bragt produktet i
omsætning, har været et led i afsætningen af et produkt eller erhvervsmæssigt har
taget produktet i brug.
DE og DM&T efterspørger endvidere en klarlæggelse af begrebet
”erhvervsdrivende”. Det efterspørges, om en onlinemarkedsplads, der formidler
produkter fra sælgere i tredjelande til danske forbrugere, vil være omfattet af
begrebet 'erhvervsdrivende', og hvem der i så fald vil blive mødt med et forbud.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at de foreslåede bestemmelser
om onlinemarkedspladser vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne påbyde
udbydere af en onlinemarkedsplads at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et
produkt, der ikke er i overensstemmelse med gældende ecodesignkrav m.v.
Sikkerhedsstyrelsen vil endvidere kunne påbyde udbydere af en
onlinemarkedsplads om udtrykkeligt at vise en advarsel til slutbrugerne i
forbindelse med indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse
med gældende ecodesignkrav m.v. Herudover vil der kunne ske blokering af en
onlinemarkedsplads, hvis et påbud, som nævnt ovenfor ikke overholdes, eller hvis
onlinemarkedspladsen gentagne gange har solgt eller formidlet salg af produkter,
der udgør en alvorlig risiko.
Det fremgår af ecodesignforordningens artikel 2, nr. 58, at et ”produkt, der udgør en
alvorlig risiko” defineres som et produkt, der udgør en risiko, for hvilket graden af
den relevante manglende overensstemmelse eller den dermed forbundne skade på
grundlag af en vurdering anses for at kræve hurtig indgriben fra
Side 6/9
markedsovervågningsmyndighederne, herunder tilfælde, hvor virkningerne af den
manglende overensstemmelse ikke er umiddelbare.
Det fremgår af forordningens artikel 2, nr. 46, at ”erhvervsdrivende” defineres som
fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren, distributøren,
forhandleren og udbyderen af distributionstjenester”.
Sikkerhedsstyrelsen bemærker om den kommende kontrol, at den også vil omfatte
kontrol med onlinemarkedspladser, ligesom det er tilfældet med
Sikkerhedsstyrelsens øvrige kontrol med produkter.
Sikkerhedsstyrelsen bemærker yderligere med hensyn til kontrol med såkaldte
identiske produkter, at der i markedsføring ofte bruges generiske billeder, hvilket i
praksis kan gøre det vanskeligt at afgøre på forhånd, om to eller flere produkter
faktisk er ”identiske”. Derudover kan produkter med forskelligt ydre udseende være
”identiske” rent teknisk. Sikkerhedsstyrelsen udnytter digitale værktøjer, der med
maskinlæring hele tiden bliver bedre til at identificere produkterne.
Ad 4: Beskyttelse af forretningshemmeligheder m.v.
DI bakker op om markedsovervågningsforordningens artikel 17 om
gennemsigtighed samt om respekt for fortrolighedsprincippet, tavshedspligten og
forretningshemmeligheder. DI støtter imidlertid den foreslåede hjemmel til at
undlade offentliggørelse i Lovtidende af ophavsretlige årsager, og fremhæver
vigtigheden i at finde en balance i hensynet til transparens i lovgivningsprocessen
og hensyn til beskyttelse af ophavsretten hos virksomhederne.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at den foreslåede
bestemmelse vil medføre, at der i den foreslåede lov vil gives samme muligheder
som efter den gældende ecodesignlov til at fastsætte regler om at undtage visse
nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer fra kravet
om indførelse i Lovtidende.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes efter en konkret vurdering af særligt de
ophavsretlige aspekter. Endvidere vil det forudsættes, at der ved bemyndigelsens
anvendelse i hvert enkelt tilfælde vil blive overvejet på hvilken måde, oplysning om
indholdet af forskrifterne mest hensigtsmæssigt kan tilgås. Ophavsretlige aspekter
fører til, at det hovedsageligt, men ikke nødvendigvis udelukkende, vil ske ved
gennemsyn hos den myndighed, der administrerer området.
Ad 5: Sprogkrav
DI nævner sprogkrav i sit høringssvar og bakker op om den forventede anvendelse
af bemyndigelsen vedrørende fastsættelse af sprogkrav. DI opfordrer ydermere til,
at information leveres digitalt frem for på papir grundet ressourceforbrug og
administrativ byrdelettelse for virksomhederne, samt den fleksibilitet, digitale
løsninger giver med hensyn til sprog.
Side 7/9
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det med lovforslaget
foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte krav om,
hvilket sprog produktoplysninger målrettet forbrugere og andre aktører i produktets
forsyningskæde skal fremgå på. Bestemmelsen vil medføre, at der ved
bekendtgørelse vil skulle fastsættes regler om det sprog, som produktoplysninger,
som vil følge af delegerede retsakter vedtaget i henhold til ecodesignforordningen,
skal fremgå på. Der vil tages endelig stilling til sprogkrav ved bemyndigelsens
udmøntning, men bemyndigelsen forventes anvendt ved, at der ved
bekendtgørelse vil stilles krav om, at disse produktoplysninger skal fremgå på
dansk.
Endvidere vil det medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne
fastsætte regler om de sprog, som oplysninger, som erhvervsdrivende vil skulle
give Sikkerhedsstyrelsen, skal fremgå på, når Sikkerhedsstyrelsen som led i
kontrollen anmoder om oplysninger. Der vil tages endelig stilling til sprogkrav ved
bemyndigelsens udmøntning, men den forventes anvendt ved, at der ved
bekendtgørelse vil stilles krav om, at oplysningerne vil skulle fremgå på dansk,
norsk, svensk eller engelsk, hvilket vil svare til gældende retstilstand efter
ecodesignloven.
Hertil bemærkes, at ecodesignforordningen indeholder krav om, at visse
oplysninger vil skulle fremgå digitalt af det digitale produktpas, herunder
brugsanvisninger. Sikkerhedsoplysninger og brugsanvisninger, der er relevante for
kunders og andre relevante aktørers sundhed og sikkerhed, vil dog fortsat skulle
fremgå af papir i et kortfattet format. De nærmere oplysninger, som det digitale
produktpas vil skulle indeholde, vil fastsættes for de enkelte produktkategorier af
Europa-Kommissionen ved delegeret retsakt.
Ad 6: Klageadgang
DI finder det problematisk, at der med lovforslaget lægges op til afskåret
klageadgang, når helt nye produktområder omfattes af lovgivningen, hvilket er en
udviklingsproces for både virksomheder og myndigheder. DI mener, at netop de
meget tekniske forhold, som forslaget om afskåret klageadgang henviser til,
understreger behovet for en klagemulighed, da dokumentationen for
regelefterlevelse af kommende ecodesignkrav forventes at afhænge af måle- og
opgørelsesmetoder.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker med hensyn til forslaget om at
afskære den administrative klageadgang, at den overvejende del af de afgørelser,
som kontrolmyndigheden vil træffe om produkter og de forpligtede
erhvervsdrivende, vil være af teknisk karakter og vil forudsætte betydelig teknisk
indsigt på området. Endvidere vurderes det reelle behov for administrativ prøvelse
yderst begrænset, herunder med udgangspunkt i, at klageadgangen med hensyn til
Side 8/9
Sikkerhedsstyrelsens afgørelser efter ecodesignloven og
ecodesignbekendtgørelsen ikke har været benyttet.
Ad 7: Øvrige bemærkninger
DI opfordrer til, at de forskellige myndigheder, der er ansvarlige for
ecodesignforordningen fortsætter Energistyrelsens arbejde med
interessentinddragelse under ecodesigndirektivet. Hertil tilføjes det, at DI foreslår
etableringen af et egentligt videnscenter for ecodesign for at hjælpe danske
virksomheder på vej og gøre tidlig omlægning til ecodesign til en
konkurrencefordel. DI vurderer, at mange virksomheder kan have brug for hjælp
med den helt konkrete ændring af design og produktion i en mere cirkulær retning.
DM&T lægger endvidere vægt på, at der er en tydelig ansvarsfordeling mellem
myndigheder, da ecodesignforordningen går på tværs af en række ressortområder.
DM&T opfordrer til, at man i praksis opretholder et stærkt tværministerielt
samarbejde i håndhævelsen af ecodesignforordningen, hvor ansvarsfordelingen er
tydelig for de virksomheder, der er underlagt kravene.
Brancheforeningen Cirkulær bakker op om det digitale produktpas og anbefaler, at
produktpasset inkluderer specifikationer for, hvordan produkter kan skilles ad og
genbruges.
IDA opfordrer til, at ecodesignforordningen og kommende produktkrav ikke
underlægges principperne for implementering af erhvervsrelateret EU-regulering,
da IDA mener, at det vil udskyde nødvendige reduktioner af ressourceforbrug og
klimabelastning.
Brancheforeningen Cirkulær vurderer, at behovet for tilsyn er stort på tværs af EU’s
medlemslande, og anbefaler, at regeringen og Folketinget anvender lovrammen
fuldt ud, og implementerer de skrappest mulige regler imod onlineplatforme, der
sælger produkter uden at opfylde EU’s miljø- og sikkerhedsstandarder.
Brancheforeningen Cirkulær foreslår, at Europa-Kommissionen sætter
onlinemarkedspladsen Temu under skærpet tilsyn.
Brancheforeningen Cirkulær finder det positivt, at lovforslaget sætter en ramme for
krav til offentlige indkøb, som vil kunne understøtte et marked for bæredygtige
produkter, hvis kravene implementeres fuldt ud. Endvidere anbefales, at regeringen
og Folketinget anvender lovrammen fuldt ud og vedtager nye ambitiøse standarder
og specifikationer for bæredygtige offentlige indkøb.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeren takker for de generelt positive
bemærkninger. Endvidere bemærkes, at der for nærværende arbejdes på en klar
tværministeriel organisation med hensyn til ministeriel ressortfordeling og
samarbejde omkring målrettet kommunikationen til virksomheder om de krav, som
vil følge af ecodesignforordningen.
Side 9/9
Yderligere bemærkes, at øvrige bemærkninger om udmøntningen af
ecodesignforordningen vil tages med i betragtning i det videre arbejde fra dansk
side i forbindelse med den produktspecifikke regulering, som vedtages af Europa-
Kommissionen ved delegeret retsakt.