Svar på spm. nr. S 666: I lyset af tidligere skandaler på adoptionsområdet hvordan sikrer vi i fremtiden, at vi ikke står i samme situation på surrogatområdet?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Spørger: Torsten Gejl
- Til: Sophie Hæstorp Andersen
- Minister: social- og boligministeren
Svar på spm. S 666.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s666/svar/2114177/2981064.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Lovsekretariat Medlem af Folketinget Torsten Gejl (ALT) har d. 13. februar 2025 stillet følgende spørgsmål nr. S 666 til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 666: ”I lyset af tidligere skandaler på adoptionsområdet hvordan sikrer vi i fremtiden, at vi ikke står i samme situation på surrogatområdet?” Svar: Jeg vil indledningsvist henvise til den politiske aftale fra februar 2024 ”Aftale om børns ret til deres forældre ved surrogataftaler”, hvori aftalepartierne bl.a. tog stilling til risikoen for handel med børn i forbindelse med udenlandske surrogataftaler. Af aftalen fremgår, at ”For at imødegå risikoen for handel med børn er aftalepartierne enige om, at der som betingelse for afgørelsen skal stilles krav om, at mindst én tiltænkt forælder er genetisk knyttet til barnet. Derudover skal der stilles krav om, at surrogatmoren ved en notarerklæring udstedt i fødelandet efter fødslen har bekræftet, at hun ønsker at overdrage forældreskabet og barnet.” De to krav er indført i børnelovens § 30 i. Af bestemmelsen fremgår, at der skal fremlægges dokumentation for, at der er en genetisk forbindelse mellem barnet og mindst en tiltænkt forælder. Denne betingelse skal bl.a. være med til at sikre, at ordningen ikke kan bruges til at omgå betingelserne for international adoption. Yderligere fremgår det, at surrogatmoren ved en notarerklæring eller lignende dokument skal bekræfte overdragelsen af forældreskabet og barnet til de tiltænkte forældre. Jeg tror, at alle ved indgåelsen af aftalen var opmærksom på de udfordringer en udenlandsk surrogataftale kan indeholde. I lyset heraf er særligt kravet om et fornyet samtykke fra surrogatmoren efter fødslen centralt i forhold til at understøtte frivilligheden i aftalen. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister Sagsnr. 2025 - 1035 Doknr. 975706 Dato 21-02-2025 Offentligt S 666 endeligt svar 2024-25