Høringsnotat og høringssvar, fra By, Land og Kirkeministeriet

Tilhører sager:

Aktører:


Bilag 3 - Høringssvar.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l116/bilag/9/2980503.pdf

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.
+45 33 43 70 00 | mail@danskeadvokater.dk | www.danskeadvokater.dk
Side 1 af 1
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V.
Sendt til: sommerhusloven@plst.dk
Ang. ”BKG om tinglysning”
6. februar 2025
Høringssvar over udkast til bekendtgørelse om dokumentation og
indberetningspligt ved tinglysning af dokumenter vedrørende fast ejendom for
selskaber m.fl.
Danske Advokater og Danske BOLIGadvokater takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Dette høringssvar er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters Fagudvalg for fast
ejendom.
Danske Advokater og Danske BOLIGadvokater kan tilslutte sig lovforslagets bestemmelse om at
undtage grundejerforeninger fra kravet om tilladelse efter sommerhuslovens § 8, stk.1, ved
grundejerforeningens erhvervelse af ubebyggede arealer til brug for dens medlemmer, samt at
grundejerforeninger i fremtiden skal afgive erklæring om, at betingelserne for at erhverve
ejendommen uden tilladelse er opfyldt.
I tilknytning til forslaget foreslås det, i tråd med intentionen i det fremsatte forslag, at
grundejerforeningers erhvervelse af arealer med fælleshuse, redskabsskure o.l. ligeledes kan
omfattes af denne undtagelse fra sommerhuslovens § 8 stk.1.
Afsluttende bemærkninger
Danske Advokater og Danske BOLIGadvokater står gerne til rådighed for uddybende spørgsmål
eller dialog.
Med venlig hilsen
Annette Lerche Jacob Jansson Christensen
Specialkonsulent Advokat
Danske Advokater Medlem af Fagudvalg for fast ejendom
Bestyrelsesmedlem, Danske BOLIGadvokater
Offentligt
L 116 - Bilag 9
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25


Bilag 2 - Høringsnotat.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l116/bilag/9/2980502.pdf

1
Høringsnotat om udkast til ændring bekendtgørelse om
dokumentation og indberetningspligt ved tinglysning af
dokumenter vedrørende fast ejendom for selskaber m.fl.
1. Høringen
Et udkast til ændring af bekendtgørelse om dokumentation og indberetnings-
pligt ved tinglysning af dokumenter vedrørende fast ejendom for selskaber
m.fl. har i perioden fra den 9. januar 2025 til 7. februar 2025 (29 dage) været
sendt i høring hos en række myndigheder og organisationer m.v.
Bekendtgørelsen blev i samme periode offentliggjort på Høringsportalen. I
vedlagte bilag 1 følger en oversigt over hørte myndigheder og organisationer
m.v.
1.2 Høringssvar
Der er indkommet et høringsvar. I dette høringsnotat er det modtagne hø-
ringssvar gengivet i hovedtræk sammen med Plan- og Landdistriktsstyrelsen
bemærkninger til svarene. For en fuld gengivelse af høringssvar henvises til
vedlagte bilag 2.
2. Bemærkninger til udkast til bekendtgørelsen
Af Danske Boligadvokaters høringssvar fremgår, at de kan tilslutte sig lov-
forslagets bestemmelse om at undtage grundejerforeninger fra kravet om til-
ladelse efter sommerhuslovens § 8, stk. 1, ved grundejerforeningens erhver-
velse af ubebyggede arealer til brug for dens medlemmer, samt at grundejer-
foreninger i fremtiden skal afgive erklæring om, at betingelserne for at er-
hverve ejendommen uden tilladelse er opfyldt.
Danske Boligadvokater foreslår, at forslaget udvides til også at omfatte fælles-
huse, redskabsskure o.l.
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
www.plst.dk
Telefon 3330 7010
e-mail plst@plst.dk
Sagsnr.
2024 - 3841
Doknr.
237284
Dato.
12.02.25
Offentligt
L 116 - Bilag 9
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
2
Kommentar:
Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at bekendtgørelsesudkastet indehol-
der en ny undtagelse til tilladelseskravet i sommerhuslovens § 8, idet undtagel-
sen omhandler ”grundejerforeningers erhvervelse af et ubebygget areal, der er-
hverves med henblik på anvendelse som fællesareal for foreningens medlem-
mer.”
I overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslag L 116 om ændring af lov
om planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål
m.v. og campering m.v. s bemærkninger (fremsat 18. 12. 2024), skal ubebyggede
arealer forstås som f.eks. fælles vejarealer, grønne arealer, andre friarealer eller
parkeringsarealer. Som det også fremgår af bemærkningerne vil ”ubebyggede
arealer også kunne omfatte arealer med byggeri med ringe værdi og begrænset
omfang som f.eks. redskabsskure eller skure til affaldssortering.”
Heraf følger det, at ”redskabsskure eller skure til affaldssortering” allerede er
omfattet af den foreslåede bekendtgørelsesændring. I modsætning hertil er an-
dre typer af ”fælleshuse”, der har en større værdi, ikke omfattet af lovforslaget,
og derfor heller ikke omfattet af nærværende bekendtgørelsesudkast.
Bemærkningen har ikke givet anledning til ændring af bekendtgørelsen.
3. Bekendtgørelsen i forhold til udkast til bekendtgørelse
I forhold til det udkast til bekendtgørelse, der har været i offentlig høring, er
der foretaget en mindre sproglig præcisering, men ingen indholdsmæssige
ændringer.


Bilag 1 - Bekendtgørelse.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l116/bilag/9/2980501.pdf

Bekendtgørelse om dokumentation og indberetningspligt ved tinglysning af
dokumenter vedrørende fast ejendom for selskaber m.fl.
I medfør af §§ 8, stk. 2, og 11, stk. 2, i lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og
fritidsformål m.v. og campering m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 400 af 12. april 2024,
fastsættes:
§ 1. Dokumenter om adkomst på fast ejendom eller en del af en sådan for selskaber,
foreninger og andre sammenslutninger, private institutioner, stiftelser og legater skal for at
kunne tinglyses
1) indeholde erhververens erklæring om, at ejendommen skal anvendes til helårsbeboelse,
2) indeholde erhververens erklæring om, at ejendommen skal anvendes i et
erhvervsøjemed, der ikke er omfattet af lovens § 1 samt angive dette erhvervsøjemed f.eks.
produktionsvirksomhed, forretningslokaler, udstykning eller bebyggelse med videresalg for
øje,
3) indeholde erhververens erklæring om, at ejendommen skal anvendes i et
erhvervsøjemed, der er omfattet af lovens § 1 og angive dette erhvervsøjemed,
4) indeholde erhververens erklæring om, at erhververen er en grundejerforening, og at
ejendommen er et ubebygget areal, der erhverves med henblik på anvendelse som
fællesareal for foreningens medlemmer, eller
5) være ledsaget af en tilladelse fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen til erhvervelsen.
§ 2. De i § 1, nr. 1-4, omhandlede erklæringer afgives under strafansvar.
§ 3. I de i § 1, nr. 3, omhandlede tilfælde indsender tinglysningsdommeren kopi af skødet
til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
§ 4. Kommer tinglysningsdommeren i øvrigt under varetagelsen af sine sædvanlige
opgaver til kundskab om virksomhed, som kan være omfattet af lovens § 1, afgives
indberetning herom til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2025.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 182 af 29. marts 1973 om dokumentation og indberetningspligt
ved tinglysning af dokumenter vedrørende fast ejendom for selskaber m.fl., ophæves.
By-, Land- og Kirkeministeriet, den xx. yy. 2025
Offentligt
L 116 - Bilag 9
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
Morten Dahlin
/ Sara Aasted Paarup


Orientering af ULØ.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l116/bilag/9/2980500.pdf

Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om dokumentation og
indberetningspligt ved tinglysning af dokumenter vedrørende fast
ejendom for selskaber m.fl.
Vedlagt sendes til udvalgets orientering Bekendtgørelse om dokumentation og
indberetningspligt ved tinglysning af dokumenter vedrørende fast ejendom for sel-
skaber m.fl., som har været i høring hos myndigheder og organisationer fra den
9. januar 2025 frem til 7. februar 2025. Der er i den offentlige høring modtaget
høringssvar fra en høringspart.
Lovforslaget om ændring af sommerhusloven og planloven - L 116 Forslag til lov
om ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og
fritidsformål m.v. og campering m.v. (Tilpasning af det statslige tilsyn med kom-
munernes fysiske planlægning og undtagelse fra krav om tilladelse ved erhvervelse
af fast ejendom som følge af opgavebortfald) - blev fremsat for Folketinget den
18. december 2024. Lovforslaget implementerer dele af det opgavebortfald, som
er besluttet med Finansloven for 2025. Lovforslaget skal forventeligt træde i
kraft den 1. marts 2025.
Vedlagte bekendtgørelse udmønter de dele af lovforslaget, som indeholder et
forslag om at undtage grundejerforeninger fra kravet om tilladelse efter som-
merhuslovens § 8, stk. 1, ved foreningens erhvervelse af ubebyggede fællesare-
aler til brug for dens medlemmer.
Bekendtgørelsen er blevet offentliggjort på Retsinformation dags dato og træder
i kraft den 1. marts 2025.
Med venlig hilsen
Morten Dahlin
Bilag 1 – Bekendtgørelse
Bilag 2 – Høringsnotat
Bilag 3 – Høringssvar
Bilag 4 – Høringsliste
Ministeren for byer og land-
distrikter
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 471699
Dato:
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Offentligt
L 116 - Bilag 9
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25