Svar på spm. nr. S 631: Hvad er ministerens holdning til, at man kan blive fyret fra ældreplejen i en kommune på grund af alvorlige forbrydelser begået mod ældre borgere, og derefter gå direkte ud og få ansættelse i en nabokommune, og mener ministeren, at det er et problem?

1
Holbergsgade 6
1057 København K
Telefon 33 92 93 00
post@aeldremin.dk
www.aeldremin.dk
Folketingets Lovsekretariat
Medlem af Folketinget Marlene Harpsøe (DD) har d. 5. februar 2025
stillet følgende spørgsmål nr. S 631 til ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. S 631:
”Hvad er ministerens holdning til, at man kan blive fyret fra
ældreplejen i en kommune på grund af alvorlige forbrydelser begået
mod ældre borgere, og derefter gå direkte ud og få ansættelse i en
nabokommune, og mener ministeren, at det er et problem? (Spm.
nr. S 631).
Der henvises til artiklen »Anna og Bertil bortvist fra plejehjem for
voldsom kriminalitet: – Fængsel var min eneste vej ud« bragt på
helsingordagblad.dk den 4. februar 2025.”
Svar:
Noget af det vigtigste i en omsorgsfuld og værdig ældrepleje er, at vi
kan sikre tryghed for de ældre og for deres pårørende. De ældre i
vores hjemmepleje og på vores plejehjem skal være sikre på, at de
er i trygge og gode hænder, og at de bliver behandlet med respekt
og værdighed.
Helt overordnet mener jeg i sager som disse, at det er den enkelte
arbejdsgiver, der både har ansvaret og bedst kan vurdere, om de
ansatte i ældreplejen har de rette faglige og menneskelige
kompetencer til at sikre, at ældreplejen bliver leveret med
tilfredsstillende kvalitet og omsorg for borgeren.
Kommunerne og private leverandører af ældrepleje har inden for de
gældende regler mulighed for at tage en række værktøjer i brug, der
kan bidrage til at sikre, at de ansatte i ældreplejen er egnede til at
varetage deres opgaver. Det er f.eks. muligt for kommunerne at
indhente offentlige eller private straffeattester samt referencer fra
tidligere ansættelser for ansøgere, der ønsker ansættelse i
ældreplejen. Ansøgerne skal give samtykke til, at der indhentes
straffeattester og/eller referencer for dem. Hvis en ansøger ikke
ønsker at give samtykke hertil, kan arbejdsgiveren vælge at afvise
ansøgningen på den baggrund.
Sagsnr.
2025 - 302
Doknr.
947271
Dato
14-02-2025
Offentligt
S 631 endeligt svar
2024-25
2
I tillæg hertil er der den vigtige daglige ledelsesopgave med at sikre
kvalitet og kompetencer samt at understøtte en kultur, hvor der er
fokus på at sikre en omsorgsfuld ældrepleje og ikke mindst, at
ledelsen har indsigt i og føling med, hvad medarbejderne laver i
dagligdagen.
Jeg har ikke kendskab til den konkrete sag, men som den er
beskrevet i artiklerne i Helsingør Dagblad, er det værd at
understrege, at der i den konkrete sag, som spørgeren henviser til,
tilsyneladende ikke er tale om en medarbejder, der har begået
kriminalitet under ansættelse i en dansk kommunes ældrepleje, for
så at blive ansat i nabokommunens ældrepleje.
Der er, som det er beskrevet i Helsingør Dagblad, tale om to
medarbejdere, som tidligere i deres liv har begået kriminalitet i
Sverige, som de er blevet dømt for, og som de begge har udstået
deres straf for. Det er på baggrund af det opståede kendskab til
disse domme, at Helsingør Kommune har valgt at opsige
medarbejderne, som ikke havde oplyst kommunen om dommene før
deres ansættelse.
Jeg noterer mig, at Helsingør Kommune, hvis ansatte i ældreplejen
består af en femtedel med bopæl i Sverige, nu har sat den særlige
undersøgelse af de ansatte med svensk bopæl i bero, da det ”ikke vil
være proportionalt og dermed heller ikke sagligt, at sætte den
proces i gang, hvor kommunen skriver til alle allerede ansatte med
bopæl i Sverige om fornyede attester” (Helsingør Dagblad, den 7.
februar).
Som sagen er fremstillet i pressen virker det på mig som om, at
kommunen er sig bevidst om balancen mellem at undgå at
mistænkeliggøre store grupper af ansatte på baggrund af
enkeltstående sager. Og dertil synes jeg da også, at man skal huske,
at man jo alt andet lige fortjener en ny chance, når man har udstået
sin straf.
Jeg noterer mig også, at Helsingør Kommune fremadrettet ved
ansættelser vil have mere fokus på de særlige svenske regler om
differentierede straffeattester. Det kunne tjene som inspiration for
nabokommunerne.
Jeg har derfor ikke grund til at tro, at det er et generelt problem, at
medarbejdere begår kriminalitet under ansættelse i én kommunes
ældrepleje, for så at blive ansat i en anden kommunes ældrepleje,
men det er, som beskrevet, vigtigt at kommunerne er
opmærksomme på problematikken og på de værktøjer, som de har
til at imødegå problematikken.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister