Fremsat den 20. februar 2025 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Fremsat den 20. februar 2025 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),
Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2025 at fremsætte lovforslag om indførelse af forbud mod bederum på
alle offentlige uddannelsesinstitutioner.
Beslutningsforslag nr. B 116 Folketinget 2024-25
AX030984
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr.
B 57, folketingsåret 2017-18, som er en genfremsættelse
af beslutningsforslag nr. B 54, folketingsåret 2016-17. Be-
slutningsforslag nr. B 54 blev taget tilbage og erstattet af
beslutningsforslag nr. B 152, folketingsåret 2016-17.
I forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag nr. B
152 sendte Folketingets Undervisningsudvalg beslutnings-
forslaget i høring i perioden fra den 31. marts til den 28.
april 2017, og der indkom i alt 20 høringssvar, som blev
omdelt som bilag 1 til beslutningsforslag nr. B 152. Beslut-
ningsforslag nr. B 152 nåede ikke at blive førstebehandlet og
bortfaldt ved folketingsårets udgang.
Temaet i nærværende beslutningsforslag er det samme
som i beslutningsforslag nr. B 57, B 54 og B 152. Formålet
med forslaget er, at Folketinget skal sikre, at alle offentlige
uddannelsesinstitutioner – fra folkeskolen til de videregåen-
de uddannelser – forbydes at give plads til at indrette rum
eller områder, som er tiltænkt udøvelse af religion, uanset
hvad rummet bliver kaldt (refleksionsrum, stillerum, bede-
rum el.lign.).
Danmark hviler på et kristent fundament. Det afspejler
sig bl.a. i grundloven og i det faktum, at langt størstedelen
af befolkningen benytter sig af kristne ritualer, når store
livsbegivenheder skal markeres. Derfor skal der naturligvis
fortsat være mulighed for, at elever og lærere kan stå ved
deres kristne tro. Dog er der visse steder store problemer
forbundet med, at muslimske grupper samler sig med det
formål at udøve social og religiøs kontrol over andre, hvor-
for bederum bør forbydes.
Dansk Folkeparti er af den klare opfattelse, at når der i
stigende omfang bliver oprettet bederum på uddannelsesin-
stitutionerne, er det et udtryk for en tendens til at tage flere
religiøse hensyn, hvilket Dansk Folkeparti ikke finder pas-
sende eller formålstjenstligt for en uddannelsesinstitution.
På nuværende tidspunkt er der ikke mange uddannelsesin-
stitutioner, hvor der er bederum. I forbindelse med behand-
lingen af beslutningsforslag nr. B 54 besluttede undervis-
ningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren at
lave en rundspørge på skoler og uddannelsesinstitutioner om
antallet af bederum eller lignende faciliteter, der stilles til
rådighed for bl.a. praktisering af religion. Af Uddannelses-
og Forskningsministeriets opgørelse fremgår det, at 10 ud
af 37 videregående uddannelsesinstitutioner angiver, at de
stiller bederum eller lignende faciliteter, der kan benyttes
til praktisering af religion, til rådighed for de studerende. 1
af de 10 institutioner angiver, at de har et bederum, der
primært er tiltænkt religiøs udøvelse. De øvrige 9 institutio-
ner angiver alle, at der er tale om fordybelses-, stille- eller
refleksionsrum, som er tiltænkt en bredere anvendelse, men
som også kan anvendes til bl.a. religiøs udøvelse (Undervis-
ningsudvalget, alm. del – bilag 133, folketingsåret 2016-17).
På Undervisningsministeriets område blev 1.774 instituti-
oner bedt om at svare på, om der på deres institution stilles
bederum eller lignende faciliteter, der bl.a. kan benyttes til
praktisering af religion, til rådighed for elever og kursister. I
alt 1.261 institutioner, svarende til 71 pct. af de adspurgte
institutioner, har besvaret undersøgelsen. Heraf har 27 in-
stitutioner svaret ja til, at de har bederum eller lignende
faciliteter, der stilles til rådighed for praktisering af religion,
hvilket svarer til 2 pct. af de institutioner, som har svaret på
undersøgelsen (Undervisningsudvalget, B 54, supplerende
svar på spm. 1, folketingsåret 2016-17).
Mandag Morgen har dog efterfølgende dykket ned i un-
dersøgelsen og påpeget, at det er tydeligt, at skolelederne
opfatter bederum forskelligt. F.eks. har mindst 15 af de
skoler, der har svaret nej til, at de har bederum, oplyst
i kommentarfeltet, at de stiller lokaler til rådighed, hvis
elever efterspørger det (»Der er noget galt med fakta om
bederum«, Ugebrevet Mandag Morgen, den 7. august 2017).
Dansk Folkeparti ønsker med beslutningsforslaget at være
på forkant med udviklingen, da der gradvis vil komme flere
og flere bederum på uddannelsesinstitutionerne, og det er en
udvikling, som Dansk Folkeparti ikke ønsker.
Dansk Folkeparti mener, at Folketinget bør tage principiel
stilling til at forbyde bederum på uddannelsesstederne og
ikke lade det være op til den enkelte lokale ledelse at skulle
bruge ressourcer på ud fra lokale interesser at beslutte, om
man vil tillade eller forbyde bederum.
Dansk Folkeparti har stor respekt for friheden til at have
den religion, man bekender sig til, men finder det hverken
klogt eller nødvendigt, at en offentlig uddannelsesinstitution
indretter særlige bederum.
2
Skriftlig fremsættelse
Mikkel Bjørn (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bederum
på offentlige uddannelsesinstitutioner.
(Beslutningsforslag nr. B 116)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3