Henvendelse af 19/2-25 fra LGBT komiteen

Forslag om
samforælderskab
Oktober 2023
Offentligt
B 67 - Bilag 4
Socialudvalget 2024-25
• I 1989 indførte Danmark, som det første land i verden, det registrerede
partnerskab. I dag lever over en milliard mennesker i verden i jurisdik
ti
oner,
der anerkender par af samme køn.
• Indførelsen skete gennem vedtagelsen af et opposi
ti
onsforslag, hvilket lod sig
gøre, fordi de menige medlemmer af RV stemte for, på trods af, par
ti
et var
gået i regering (regeringen Schlüter III).
• I 1999 blev Danmark det første land i verden
ti
l at muliggøre, at et barn har to
juridiske forældre af samme køn.
• Det skete ved, at folke
ti
ngsmedlemmer fra regeringspar
ti
erne m.
fl
. (regeringen
Nyrup IV) foreslog ændringer
ti
l et regeringsforslag. Folke
ti
ngets formand
forsøgte at forhindre behandlingen af forslaget, men blev stemt ned.
• I 2013 indførte Danmark som det første land en model med tre a
ft
aleparter i
slægtskabsetableringen, hvor en kvinde, hendes kvindelige partner og en
mand, kan a
ft
ale om manden eller partneren skal være juridisk forælder, når
manden og kvinden får et barn sammen.
• Det lod sig gøre, fordi regeringspar
ti
ernes og stø
tt
epar
ti
ets ordførere gik imod
ministeren (regeringen Thorning-Schmidt I) og dennes færdigskrevne forslag
inden det blev fremsat.
’89
’99
‘13
De tre paradigmeskift i familieretten
for regnbuefamilier
2
Introduktion
Med nærværende udgivelse ønsker vi at præsentere et
løsningsforslag
ti
l håndtering af det sidste store udestående i
lovgivningen vedrørende regnbuefamilier: Familier hvor der er
tre eller
fi
re forældre.
Først introduceres de grundlæggende begreber, der er
nødvendige for en præcis samtale om familieret. Dernæst
beskrives problemerne ved den eksisterende rets
ti
lstand. Og
endelig beskrives det konkrete løsningsforslag.
VIVE har i e
ft
eråret 2023 i en undersøgelse* afdækket
problemerne i regnbuefamilier med tre eller
fi
re forældre.
* VIVE: LGBT+familier med tre eller
fi
re forældre, Jane Greve, Jose
fi
ne
Frøslev-Thomsen og Matvei Andersen, 2023
Oktober 2023
ISBN 978-87-971447-6-3
Citeres som:
LGBT komiteen: Forslag om samforælderskab,
Søren Laursen (2023)
komiteen.dk
3
Slægtskab
Anset forælderskab
Anset forælderskab (ass. reprod.)
Forældremyndighed
Inten
ti
on Undfangelse Fødsel Barsel Opvækst Myndig
Familielivsfaser
Både det ufødte barn og det
myndige barn har arveret
Forældremyndighed vedrører
alene det fødte, umyndige barn
Omsorgsforpligtelse
Nogle familieforøgelser er
meget planlagte. Ved assisteret
reproduktion laves en
intentionserklæring, som
udpeger hvem, der skal være
barnets forældre. Mere herom
senere.
Herefter følger undfangelse,
graviditet og fødsel. Når først
barnet er undfanget, fanger
bordet. Man kan ikke undslå
sig sit forælderskab. Det ufødte
barn har også arveret.
Når barnet er kommet til verden
er det under forældre-
myndighed indtil det bliver
myndigt. Forældremyndighed
er altså noget, der vedrører det
fødte men umyndige barn.
Forældremyndigheden giver
forældrene ret til at bestemme
over barnet, ligesom de også
har pligt til at drage omsorg for
barnet.
4
Omsorg
Omsorgsforælder
En omsorgsforælder er en person, der
drager omsorg for et barn og er med
ti
l
at opfostre de
tt
e.
I regnbuefamilier med mere end to
forældre, vil forældrene uden juridisk
forældreskab alene være sociale
forældre uden ret
ti
l at træ
ff
e
beslutninger vedrørende barnet.
lovgivningsmæssigt er børnene og disse
forældre fremmede for hinanden.
Slægtskab
Slægtsforælder
Slægtsforældreskab (som vi o
ft
e omtaler som
juridisk forælderskab) er en markør, der
iden
ti
fi
cerer en person med en juridisk bindende
rela
ti
on
ti
l et barn, et slægtskab. Tildelingen af
denne markør sker gennem børneloven.
Slægtskab er grundlæggende uforanderligt. Selv
hvis familien går i opløsning, består slægtskabet.
Et slægtskab kan ikke opløses, men det kan evt.
overføres ved adop
ti
on.
Fra denne markør følger en mængde
retsvirkninger, der fastsæ
tt
es i andre love. Der er
tale om re
tti
gheder og pligter, som for eksempel
skal sikre børnene omsorg, mens de er små, og
besky
tt
e børn og forældres økonomiske
a
fh
ængighed af hinanden gennem arv.
Ansvar
Ansvarsforælder
En ansvarsforælder skal her forstås som
en forældremyndighedsindehaver.
Forældremyndighed er reguleret i
forældreansvarsloven
En person med forældermyndighed kan
træ
ff
e afgørelser på barnets vegne, og vil
for eksempel kunne kommunikere med
myndigheder om barnet.
Forældremyndighed
ti
llægges på
a
ft
alebasis eller ved
myndighedsafgørelse, og den kan
ændres gennem barnets opvækst. Den
ophører, når barnet bliver myndigt. Juridisk forælder og social forælder
Vi bruger o
ft
e at tale om juridisk
forælderskab og socialt forælderskab,
men af hensyn
ti
l den e
ft
erfølgende
diskussion er det mere præcist med de
ovenstående begreber.
Forældreskabsroller
5
Familier, hvor to parter og deres eventuelle partnere har beslu
tt
et at
s
ti
ft
e familie sammen. Alle er omsorgsforældre, men kun de biologiske
forældre er også slægts- og ansvarsforældre.
Familier, hvor to parter og deres eventuelle partnere har beslu
tt
et at
s
ti
ft
e familie sammen. Alle er omsorgsforældre, men kun det ene par er
også slægts- og ansvarsforældre.
Forældreskabsroller i regnbuefamilier i dag
Een type regnbuefamilie
En anden type regnbuefamilie
Barnet ser
fi
re forældre.
Loven ser to forældre og to fremmede.
Der er mange former for regnbuefamilier, men dem, der er i fokus her, er dem, hvor der er mere end to forældre. Der er typisk
tale om, at barnet er undfanget med kønsceller fra to af dem, og at den ene eller begge har en partner.
S : slægtsforælder A : ansvarsforælder O : omsorgsforælder
S
A
O
S
A
O
O
O
S : slægtsforælder A : ansvarsforælder O : omsorgsforælder
S
A
O
S
A
O
O
O
6
Den ikke-anerkendte omsorgsforælder
Når du vitterligt ikke er i familie med dit eget barn
I en regnbuefamilie med mere end to forældre er det i dag kun to af disse, der kan være juridiske forældre. De andre
er ikke-anerkendte omsorgsforældre (sociale forældre), for hvem det for eksempel gælder,
- at man ikke kan få barns første sygedag osv.
- at man ikke kan få forældreorlov
- at man ikke har samværsret.
- at man ikke modtager meddelelser fra myndighederne om barnet.
- at man ikke har ind
fl
ydelse på skolevalg og der derfor ikke kan vælges en skole i ens område, selvom alle forældre
ville foretrække denne.
- at man ikke kan repræsentere sit barn i for eksempel en skolebestyrelse.
- at man opføres som ‘Andet’ i aula og som følge heraf o
ft
e ikke får kommunika
ti
oner fra lærere og andre forældre.
- at man ikke har cpr-registerindsigt på sit barn.
- at man ingen retlig ind
fl
ydelse har på beslutninger om fx vaccina
ti
oner og dåb.
- at man ikke kan videregive sit e
ft
ernavn
ti
l barnet.
- at man ikke kan åbne en børneopsparingskonto.
- at man ikke kan tage sit barn med på en udlandsrejse uden fuldmagt fra de juridiske forældre.
- at hvis man dør, arver barnet kun, hvis man har opre
tt
et et testamente, og så skal der betales den store arveafgi
ft
,
da man ikke er i familie med barnet.
Angsten for at miste sin rela
ti
on
ti
l sit barn
Den substan
ti
elle forskel i re
tti
gheder og manglende besky
tt
else af disse forældre-barn rela
ti
oner skaber stor
utryghed. Den ins
ti
tu
ti
onaliserer en grundlæggende angst i den ikke-anerkendte forælder - angsten for at miste sin
rela
ti
on
ti
l sit barn.
I disse familier tvinges de
fi
re forældre
ti
l, mod deres vilje, at beslu
tt
e hvem af dem, der ikke skal være juridiske
forældre. De har beslu
tt
et at s
ti
ft
e familie sammen, de opfostrer barnet sammen. Men de skal også beslu
tt
e, hvilke
to af dem, der skal være være retligt i familie med barnet, og hvilke to, der skal stå uden retlig rela
ti
on
ti
l barnet og
ikke have nogen re
tti
gheder.
7
Hvordan skaber vi
tryghed og sikkerhed?
For at skabe tryghed og sikkerhed i familierne, er det nødvendigt at nedbryde
de hierarkier, der i dag fastholder forældrene i et A-hold og et B-hold.
Forældrene skal ikke tvinges tll at træffe beslutning om, hvem af dem, der ikke
skal være i familie med deres eget barn. Det første, en familie skal tage stilling
til, burde ikke være, hvordan man splitter familien i to ulige dele, men hvordan
man skaber en tryg, harmonisk og sammenhængende start på barnets
tilværelse. Der må skabes større lighed mellem forældrene.
Lovgivningen bør afspejle virkeligheden. Familierne stiftes af personer, som selv
ser hinanden som tre eller
fi
re fuldgyldige forældre. Den virkelighed kan ikke i
dag repræsenteres af loven, som i stedet dikterer en kunstig adskillelse i et A-
hold og et B-hold. Lovgivningen er et svigt overfor denne gruppe børn. Hvor
familieretten generelt er et sikkerhedsnet, som binder familier sammen med
ansvar og forpligtelser, som skal sikre barnet i både gode og dårlige tider, så
handler familieretten for regnbuefamilierne om at splitte familierne i gode tider
og prisgive dem i dårlige tider.
Skal der skabes større lighed, betyder det, at retsvirkningerne af forælderskabet
skal deles mere ligeligt eller udstrækkes yderligere. Dette kan for eksempel
være retsvirkninger vedrørende barns første sygedag eller arv.
8
Hvor skal
retsvirkningerne
forankres?
Hvor skal sådanne retsvirkninger forankres? I dag er situationen
således:
• Indfødsret er baseret på slægtskab.
• Arveret er baseret på slægtskab.
• Forsørgelsespligt er baseret på slægtskab.
• Samværsret er baseret på slægtskab.
• Barsel er baseret på slægtskab - fra december 2023 kan forældrene
overdrage en del af orloven til deres partnere.
• Forældremyndighed er baseret på slægtskab, men fordelingen
mellem forældrene kan aftales, ligesom den ved aftale kan overføres
til andre end forældrene.
• En mængde dagligdags beslutningsrettigheder er baseret på
forældremyndighed.
Forældres pligter og rettigheder er altså i udgangspunktet forankret i
slægtskabet.
Arveretten er den mest vidtgående retsvirkning, da den gælder fra
undfangelsen til forældrenes eller barnets død. Forældremyndigheden
er den mindst vidtgående retsvirkning, da den kan aftales vilkårligt, og
da den kun gælder fra barnets fødsel til barnet bliver myndigt.
Det er derfor umuligt at lave en løsning baseret på forældremyndighed,
da det ville kræve, at man opfandt hidtil ukendte måder at knytte hårde
retsvirkninger som arveret og indfødsret til bløde retsvirkninger som
forældremyndighed. Det ville være en meget vidtgående og
utilfredsstillende forandring af lovgivningen, som ville skabe stor
kompleksitet og må betragtes som uimplementerbar.
9
Forslag: Samforælderskab
For at skabe ordentlige retlige rammer om regnbuefamilier, må der skabes
en løsning, som re
fl
ekterer slægtskab. Dette kunne ske ved at de
fi
nere en
ny forældretype, samforældre.
Grundtanken er, at de parter, der i dag kan eller ville kunne anses som
forældre, det vil sige mor, far og medmor i børnelovens forstand, kan give
samtykke til, at deres ægtefæller eller samlevere registreres som
samforældre.
Samforælderskab baseres på en intentionserklæring. Den slags erklæringer
fi
ndes allerede i lovgivningen. For eksempel, ved assisteret reproduktion for
par af modsat køn skal manden til den, der skal behandles, erklære sig villig
til at påtage sig forælderskabet til et eventuelt barn. Faktaboksen på næste
side oplister de forskellige måder til at fastlægge slægtskab.
Skabelsen af samforældrebegrebet har ingen betydning i forhold til
familierettens eksisterende slægtskabsspeci
fi
kation. De forældretyper, der
fi
ndes i dag går de
fi
nitionsmæssigt forud for samforældre: Hvis der for
eksempel kan udlægges en far, vil han gå forud, da han ville skulle give
samtykke til registrering af en samforælder.
En samforælder har samme rettigheder og pligter som andre forældre, det
vil sige mor, far og medmor i børnelovens forstand.
10
Faktaboks
Fastlæggelse af slægtskab
Intentionel forælder
Siden 1997 har en partner
ti
l en person, der skal befrugtes ved assisteret reproduk
ti
on, skulle give samtykke og
derved erklære sig villig
ti
l at blive anset som forælder
ti
l barnet. Siden 2013 har regnbuefamilier ved en lignende
inten
ti
onserklæring kunne beslu
tt
e hvilke (to) parter, der skal anses som forældre, den fødende og enten dennes
kvindelige partner eller den, sæden kommer fra. Inten
ti
onserklæringen er lige så bindende, som hvis man har
bidraget gene
ti
sk. I nærværende forslag er samforældre
ti
lsvarende inten
ti
onelle forældre.
Retsvirkning: Slægtskab ved erklæring
Genetisk forælder
Undfangelse af et barn sker ved sammensmeltning af en sædcelle og en ægcelle. De personer, hvorfra disse
kønsceller kommer, er de gene
ti
ske forældre. Det gene
ti
ske forældreskab har næsten ingen retsvirkninger: Ved tvist
er det i sidste ende det gene
ti
ske forældreskab, der – såfremt det kan iden
ti
fi
ceres, og såfremt der ikke foreligger
inten
ti
onsa
ft
aler – medfører det retlige forældreskab for den, sæden kommer fra.
Retsvirkning: Slægtskab (faderskab) ved dom
Fødende forælder
E
ft
er befrugtning vil en person gennemføre graviditeten og føde barnet. Med assisteret reproduk
ti
on er det ikke
nødvendigvis en af de gene
ti
ske forældre. Den, der føder barnet, anses som retlig forælder.
Retsvirkning: Slægtskab (moderskab) ved konstatering
Formodet forælder
Er en fødende kvinde gi
ft
med en mand, vil denne blive anset som forælder via en formodningsregel (pater est).
Retsvirkning: Slægtskab
ti
l født barn (faderskab) via ægteskab og formodning
Erklæret forælder
Er forældrene ugi
ft
e kan de påtage sig forælderskabet ved en omsorgs- og ansvarserklæring
Retsvirkning: Slægtskab
ti
l født barn ved erklæring
11
Opbrud i familien
Regnbuefamilier er som alle andre familier - nogle
gange holder forældrenes forhold ikke. Det er en
ulykkelig situa
ti
on for enhver børnefamilie.
Det har i deba
tt
en været fremført, at en regnbuefamilie
er mere problema
ti
sk end andre familier ved opbrud,
fordi der her er
fl
ere forældre, og at det skulle gøre
barnet mere udsat.
Men situa
ti
onen vil jo som regel være den, at det er ét
af forældreparrene, der går fra hinanden. Så det kan
modsat argumenteres, at ved opbrud i en familie med
mere end to forældre, bliver barnets verden ved opbrud
nedbrudt mindre fuldstændigt, end hvor der kun er to
forældre.
Til gengæld vil dét, at nogle forældre ikke har nogen
juridisk binding
ti
l barnet, kunne a
ff
øde store kon
fl
ikter.
I
ti
lfælde af opbrud i familien gavner det ikke barnet, at
der er et hierarki blandt forældrene, som gør, at barnets
rela
ti
on
ti
l nogle af forældrene er helt ubesky
tt
et.
12
Slægtskab
De
fi
nér et nyt begreb (retsins
ti
tut) i børneloven: Samforælder.
Et barn kan have op
ti
l
fi
re forældre.
Etablering
Alle, der e
ft
er børnelovens bestemmelser anses som forældre
og kan udlægges som forældre, det vil sige mor, far, medmor og/
eller en eksisterende samforælder, skal give samtykke
ti
l
registrering af en samforælder. De
tt
e kan ske i en
inten
ti
onserklæring før undfangelse. Here
ft
er vil også denne
blive anset som forælder og kan siden udlægges som
samforælder. Samforældre skal e
ft
er fødslen anerkende
forældreskabet gennem en omsorgs- og ansvarserklæring.
Etablering af samforælderskab kan endvidere ske e
ft
er et barns
fødsel ved en omsorgs- og ansvarserklæring sammen med en
samtykkeerklæring fra barnets andre forældre.
Retsvirkninger
Samforælderskabet er et fuldt forælderskab. Med
samforælderskabet følger forsørgelsespligt, ligesom barn og
samforælder arver hinanden som børn og andre forældre i dag.
Registrering af samforælderskab er bindende og kan - ligesom
for moderskab, faderskab og medmoderskab - ikke trækkes
ti
lbage eller forhandles under kon
fl
ikt.
Alle bestemmelser i lovgivningen, der henviser
ti
l forældre,
henviser
ti
l alle forældre. Det er dog muligt at henvise
ti
l de
enkelte forældretyper som mor, far, medmor og samforælder.
Samforælderskab - en skitse
Ansvar
Forældremyndighed er et a
ft
aleforhold imellem forældrene. I
udgangspunkt har alle forældre forældremyndighed. Andet
kan a
ft
ales.
Formålet er at skabe integritet og iden
ti
tet i familien og at
undgå, at skabe et forældrehierarki.
Forældrene kan a
ft
ale, at barnet har delt bopæl. Et barn kan
højst have to bopæle.
Opbrud i familien
Barnet har ret
ti
l samvær med alle sine forældre. Samvær kan
a
ft
ales af forældrene eller afgøres i Familieretshuset.
Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær
med de forældre, der er gået fra hinanden.
Omfanget og udøvelsen af samværet skal fastlægges under
hensyn
ti
l barnets bedste og ud fra en konkret vurdering af
barnets forhold.
Også her gælder, at barnet kan have højst to bopæle.
13
Lovændringer
Den væsentligste ændring sker i børneloven: Ægtefæller, registrerede
partnere eller partnere
ti
l allerede anerkendte forældre, kan anses for at
være samforældre, når inten
ti
onserklæringer og samtykkeerklæringer er
afgivet. De
tt
e kan ske ved en justering af kapitel 5 om assisteret
reproduk
ti
on
ti
l at omfa
tt
e samforældre, samt en
ti
lføjelse af et kapitel
1b om registrering af samforælderskab ved fødslen.
Eksempler på a
fl
edte virkninger:
Arveloven er overordnet formuleret, så der tales om arvelader, arving,
børn og forældre, som nu vil inkludere samforældre. (Kun
bestemmelsen om, at forældre arver ligeligt, må omformuleres.)
Indfødsretsloven må justeres, så et barn erhverver dansk indfødsret ved
fødslen, hvis faderen, moderen, medmoderen eller en samforælder er
dansk.
I navneloven må samforældre inkluderes på lige fod med andre
slægtsforældre.
Forældreansvarsloven taler generelt om forældre, men samforældre må
anføres som forældertype.
Børnebidragsloven er mestensdels formuleret med forældre, men
enkelte bestemmelser bruges far og medmor - samforældre indsæ
tt
es.
Ligningslovens bestemmelser om børnebidrag må justeres, så børns
underhold ikke dobbeltbeska
tt
es.
14
I regnbuefamilier med mere end to forældre, er alle omsorgsforældre, men kun to kan være
slægts- og ansvarsforældre. Det skaber utryghed, ubesky
tt
ethed og ulighed. Det er det forkerte
grundlag for en børnefamilie.
Den eneste måde at skabe en samlet familie med lige besky
tt
else af alle forældre-barn
rela
ti
oner er ved at anerkende alle forældre på lige fod. De
tt
e sker ved at gøre alle forældre
ti
l
slægtsforældre, og udlede retsvirkninger heraf, ligesom det i dag sker for de to forældre, der er
juridiske forældre.
Løsningsmodellen foreslået her ligger i forlængelse af eksisterende familieret. De forældre,
lovgivningen i dag udpeger, skal give samtykke
ti
l at udvide forældrekredsen med samforældre.
Retsvirkningerne er de samme, så det kræver kun mindre redigeringer af anden lovgivning.
Løsninger med mere end to juridiske forældre er
ti
dligere blevet diskuteret og forkastet, da de
er blevet opfa
tt
et som risikable i forhold
ti
l kon
fl
ikter. Men der
fi
ndes intet mere
kon
fl
iktoptrappende end en ins
ti
tu
ti
onaliseret risiko for at miste kontakten
ti
l sit barn - og det
er sådan situa
ti
onen er i dag. Megen familieret handler om at skabe rammer
ti
l at håndtere
kon
fl
ikter, ikke mindst af hensyn
ti
l børnene. Men
fl
erforældreregnbuefamilierne er ladt i
s
ti
kken.
Man besky
tt
er ikke mod kon
fl
ikter ved ikke at lovgive, tvær
ti
mod.
Familierne
fi
ndes. Børnene
fi
ndes. Utrygheden
fi
ndes.
Sammenfatning
15
Barnet ser
fi
re forældre
Loven ser to forældre og to fremmede
Giv børn ret
ti
l alle deres forældre