Fremsat den 18. februar 2025 af Louise Brown (LA), Alexander Ryle (LA) og Alex Vanopslagh (LA)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX30973

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b113/20241_b113_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 18. februar 2025 af Louise Brown (LA), Alexander Ryle (LA) og Alex Vanopslagh (LA)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at lovliggøre facilitering og salg af håndkøbsmedicin via digitale platforme
    og leveringstjenester
    Folketinget pålægger regeringen i folketingsåret 2025-26 at fremsætte et lovforslag, der lovliggør facilitering og salg af
    håndkøbsmedicin via digitale platforme og leveringstjenester, således at brugere og registrerede butikker via digitale leverings-
    tjenester har adgang til et mere fleksibelt og sikkert køb og salg af håndkøbsmedicin.
    Beslutningsforslag nr. B 113 Folketinget 2024-25
    AX030973
    Bemærkninger til forslaget
    Formålet med dette beslutningsforslag er at gøre det nem-
    mere og hurtigere for borgere at anskaffe sig håndkøbsmedi-
    cin på en sikker og forsvarlig måde. Det kunne f.eks. være
    relevant i situationer, hvor hele familien ligger syg og vejen
    ned til det nærmeste apotek virker lang og uoverskuelig
    for en sygdomsramt forælder, eller i en situation, hvor en
    svagelig ældre ikke har mulighed for at besøge apoteket.
    Forslagsstillerne finder, at det skal være muligt for bor-
    gere at købe håndkøbsmedicin, f.eks. smertestillende hånd-
    købsmedicin og næsespray, via digitale platforme og leve-
    ringstjenester. På denne måde bliver det muligt for borgere
    at anskaffe sig håndkøbsmedicin uden at skulle besøge apo-
    teket, kiosken eller supermarkedet fysisk.
    Forslagsstillerne bemærker, at det er afgørende, at denne
    mulighed bliver indført på en sikker og forsvarlig måde,
    så det undgås, at mindreårige eller andre borgere, der ikke
    er berettiget til at købe håndkøbsmedicin, kan tilegne sig
    håndkøbsmedicin via digitale platforme og leveringstjene-
    ster. Dette kunne sikres ved implementering af f.eks. MitID-
    verificering og/eller digitalt håndtryk. Hertil bemærker for-
    slagsstillerne, at onlinebutikker allerede i dag er underlagt
    digital aldersverificering, og at denne metode med fordel
    kunne udvides til digitale platforme og leveringstjenester
    ved køb af håndkøbsmedicin.
    Forslagsstillerne finder det desuden urimeligt, at nogle
    virksomheder allerede har lov til at sælge og levere hånd-
    købsmedicin, f.eks. nemlig.com, mens dette ikke er tilladt
    for andre digitale platforme og leveringstjenester (»Wolt
    må ikke levere håndkøbsmedicin, men det må deres konkur-
    renter: »Det er uheldigt og skaber et skævt konkurrencemil-
    jø««, Berlingske, den 17. september 2024). I forslagsstiller-
    nes optik er den nuværende lovgivning derfor konkurrence-
    forvridende, fordi nogen må, mens andre ikke må.
    Lovliggørelsen er meget efterspurgt blandt forbrugerne,
    f.eks. oplever leveringstjenesten Wolt, at halvdelen af deres
    ca. en million kunder i Danmark efterspørger håndkøbsme-
    dicin på platformen, jf. artiklen nævnt ovenfor.
    Forslagsstillerne finder ingen logiske årsager til, at digi-
    tale platforme og leveringstjenester ikke må facilitere og
    sælge håndkøbsmedicin. Ifølge forslagsstillerne bør dette
    lovliggøres til gavn for forbrugerne.
    Økonomi
    Forslaget vurderes ikke at indebære nævneværdige merud-
    gifter, eftersom nemlig.com og andre virksomheder allerede
    i dag har tilladelse til at sælge håndkøbsmedicin.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Louise Brown (LA):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at lovliggøre
    facilitering og salg af håndkøbsmedicin via digitale
    platforme og leveringstjenester.
    (Beslutningsforslag nr. B 113)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3