Svar på spm. nr. S 651: Mener ministeren, at der er behov for at indføre skærpede krav til gennemsigtighed og dokumentation for anvendte sprøjtemidler i private og kommercielle haveplejevirksomheder?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 649.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s651/svar/2112625/2978630.pdf

Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2025 - 1150
Den 17. februar 2025
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 649 stillet den 7. februar 2025 af Carl Valentin
(SF).
Spørgsmål nr. S 649
”Hvad er ministerens holdning til, at private servicevirksomheder som DM Greenkeeping
potentielt kan anvende sprøjtemidler, der udgør en risiko for grundvand og drikkevand, uden
gennemsigtighed i deres praksis?”
Svar
Danmark har en restriktiv praksis i forhold til godkendelse af sprøjtemidler. Det betyder, at der
kun godkendes sprøjtemidler, hvis det kan dokumenteres, at midlerne kan anvendes sikkert i
forhold til mennesker og miljøet, herunder at der ikke sker udvaskning til grundvandet.
I Danmark har vi også, som led i den politiske aftale om sprøjtemiddelstrategien 2022-26, været
særligt restriktive ift. brugen af sprøjtemidler for private og offentlige arealer. Der er således
restriktioner på, hvad private må købe og bruge af sprøjtemidler, og der er forbud mod brug af
meget giftige og giftige sprøjtemidler eller sprøjtemidler med alvorlige langtidseffekter i private
haver, ligesom vi har indført et forbud mod at anvende svært nedbrydelige stoffer på fortove,
grus, mv. Forbuddet har til formål at reducere risikoen for udvaskning af rester af sprøjtemidler
til vandmiljøet og grundvandet.
Det er muligt for professionelle brugere af sprøjtemidler, herunder servicevirksomheder, at købe
og anvende andre sprøjtemidler til ukrudtsbekæmpelse i private haver end de midler, som
privatpersoner selv har mulighed for at købe og anvende. Det forudsætter dog, at den
professionelle bruger har et gyldigt sprøjtecertifikat til at anvende de pågældende sprøjtemidler.
Og så længe midlerne anvendes efter reglerne, sikrer godkendelsesordningen, at de ikke udgør en
uacceptabel risiko for miljøet.
Professionelle brugere af sprøjtemidler skal løbende føre en sprøjtejournal over de midler, de
anvender. Sprøjtejournalen skal bl.a. indeholde oplysninger om sprøjtemidlets navn, tidspunkt
og dosis for anvendelsen, identifikation af og størrelsen på det areal, som er blevet sprøjtet, og
formålet med anvendelsen af midlet. Sprøjtejournalen skal opbevares i tre år.
Miljøstyrelsen fører i samarbejde med Styrelsen for Grøn Arealomlægning tilsyn med reglerne på
området, herunder også pligten til at føre og opbevare en sprøjtejournal. Nye EU-regler betyder
desuden, at fra 31. januar 2026, skal denne sprøjtejournal være elektronisk. Miljøstyrelsen har
desuden haft dialog med branchen om professionelles brug af sprøjtemidler i private haver og
oplyser om reglerne vedr. ukrudtsbekæmpelse på græsplæner på sin hjemmeside.
Magnus Heunicke / Lea Frimann Hansen
Offentligt
S 651 endeligt svar
2024-25


Svar på spm. S 651.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s651/svar/2112625/2978629.pdf

Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2025 - 1150
Den 17. februar 2025
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 651 stillet den 7. februar 2025 af Carl Valentin
(SF).
Spørgsmål nr. S 651
”Mener ministeren, at der er behov for at indføre skærpede krav til gennemsigtighed og
dokumentation for anvendte sprøjtemidler i private og kommercielle haveplejevirksomheder?”
Svar
Professionelle brugere er allerede i dag forpligtet til løbende at føre en sprøjtejournal og opbevare
denne i tre år. Sprøjtejournalen skal bl.a. indeholde oplysninger om sprøjtemidlets navn,
tidspunkt og dosis for anvendelsen, identifikation af og størrelsen på det areal, som er blevet
sprøjtet og formålet med anvendelsen. Dette krav gælder uanset, hvor bekæmpelsen sker.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål S 649.
Magnus Heunicke / Lea Frimann Hansen
./.
Offentligt
S 651 endeligt svar
2024-25