Svar på spm. nr. S 633: Hvad mener ministeren om, at foreninger og enkeltpersoner i Danmark ulovligt driver »kældermoskéer«, hvor man benytter bygninger til andre formål end i planloven, og frygter ministeren, at disse »kældermoskéer« eksempelvis kan benyttes til at fremsætte ulovlige ytringer og understøtte parallelsamfund, fordi »kældermoskéerne« går under myndighedernes radarer?

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Lovsekretariat
Spørgsmål nr. S 633:
”Hvad mener ministeren om, at foreninger og enkeltpersoner i Danmark ulovligt
driver »kældermoskéer«, hvor man benytter bygninger til andre formål end i
planloven, og frygter ministeren, at disse »kældermoskéer« eksempelvis kan
benyttes til at fremsætte ulovlige ytringer og understøtte parallelsamfund, fordi
»kældermoskéerne« går under myndighedernes radarer?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Social- og
Boligstyrelsen, som oplyser følgende:
”Byggeriet i Danmark reguleres gennem byggeloven. Formålet med
byggeloven er at sikre, at en bygning er sikker og sund at opholde sig i.
Reglerne i byggeloven udmøntes bl.a. gennem krav i bygningsreglementet.
Kravene til den konkrete bygning afhænger af, hvad bygningen er godkendt og
tilladt til. Der vil eksempelvis være strengere krav til brandsikkerhedsmæssige
forhold og tilgængelighed til en bygning, der skal anvendes til kontor og
forsamlinger, end til en lagerhal.
Hvis en bygning ændrer væsentlig anvendelse i forhold til, hvad bygningen
oprindeligt er godkendt til, vil det kræve en ny byggetilladelse. Det er den
pågældende kommune, der har ansvaret for at tage stilling til, hvilke krav der
skal stilles til den nye anvendelse af bygningen.”
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere indhentet bidrag fra
By-, Land- og Kirkeministeriet, som oplyser følgende:
”Med en planlovsændring i 2023, der trådte i kraft 1. januar 2024, fik
kommunerne mulighed for i lokalplaner at fastlægge forbud mod bygninger til
religiøse formål i et givent område. Dvs. at en kommunalbestyrelse via
planloven f.eks. kan fastsætte bestemmelser om beliggenhed af bygninger til
religiøse formål, herunder forbud mod anvendelse af bygninger til religiøse
formål. Eventuelle forbud gælder alle religiøse formål og vil skulle begrundes
med planmæssige hensyn, f.eks. hensyn til at mindske støj, trafikbelastning
mv.”
Sagsnr.
2025-937
Doknr.
974209
Dato
17-02-2025
Offentligt
S 633 endeligt svar
2024-25
2
Som social- og boligminister mener jeg, at det er vigtigt, at man som borger
kan føle sig sikker, når man forsamles i en bygning uanset formålet.
Byggelovens regler har til formål at sikre dette, og jeg mener derfor, at det skal
tages alvorligt, når en bygning anvendes til andet, end det den af
sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige årsager under byggelovgivningen er
godkendt til.
Jeg noterer mig, at kommunerne anvender de redskaber, de har til rådighed
under byggeloven og planloven, når der er behov for det. Regeringen arbejder
på flere fronter for at nedbryde parallelsamfund, og det fortsætter vi med.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister