B 89 - svar på spm. 18 om sammenhængen mellem at udlægge blandingszoner og samtidig leve op til forpligtelsen i vandrammedirektivet om at opnå god kemisk status i december 2027

Tilhører sager:

Aktører:


MOF B 89 - Svar på spm. 18.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b89/spm/18/svar/2112152/2977835.pdf

Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024-11069
Den 9. februar 2025
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 18 til beslutningsforslag B 89 stillet 21. januar 2025 efter
ønske fra Marianne Bigum (SF) og Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 18
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan det hænger sammen at udlægge blandingszoner og samtidigt
leve op til Vandrammedirektivets forpligtelse om at opnå god kemisk status i december 2027?”
Svar
Jeg skal henvise til besvarelsen af MOF B 89 - spørgsmål nr. 17, hvoraf det bl.a. fremgår, at:
”Det følger af Miljø- og Ligestillingsministeriets fastlagte juridiske ramme for vandrammedirektivets
forringelsesbegreb, at en udledning til vandmiljøet, hvor miljøkvalitetskravet i forvejen er overskredet,
ikke må medføre en målbar stigning i koncentrationen, der er målbar på et for vandområdet
repræsentativt overvågningspunkt.”
Det fremgår endvidere af indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, at statslige myndigheder, regionsrådet
og kommunalbestyrelsen ved administration af lovgivningen i øvrigt skal forebygge forringelse af
tilstanden for overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål,
der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster,
ikke forhindres.
Jeg henviser endvidere til besvarelsen af MOF B 89 - spørgsmål nr. 9, hvoraf det fremgår, at:
”Regeringen er med vandrammedirektivet forpligtet til senest i 2027 at gennemføre de indsatser, der
er nødvendige for at nå direktivets mål. Dette mål bliver ikke indfriet, men i stedet har regeringen med
genbesøget af tredje vandområdeplan fremlagt en plan for, hvordan vi skaber forudsætningerne inden
2027 for at kunne nå i mål med alle kendte indsatser.
Med genbesøget iværksættes en række nye indsatser, der skal bidrage til et vandmiljø i god kemisk
tilstand. Der fastsættes flere miljøkvalitetskrav, som er krav til vandmiljøets kvalitet, overvågning af
miljøfarlige stoffer øges og som noget nyt afsættes øremærkede midler til oprensning af
jordforureninger, der udgør en risiko for overfladevandet.
Udgangspunktet for genbesøget af vandområdeplanerne er så vidt muligt at vise vejen til opfyldelse af
vandrammedirektivet. Ud fra den nuværende kendte viden præsenteres en samlet plan for, hvordan
der på sigt kan opnås god tilstand i vandløb, søer, kystvande og grundvand.”
Magnus Heunicke / Paolo Perotti
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 18
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25


MOF B 89 - svar på spm. 17.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b89/spm/18/svar/2112152/2977836.pdf

Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024-11069
Den 9. februar 2025
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 17 stillet 21. januar 2025 efter ønske fra Marianne Bigum
(SF) og Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 17
”Hvordan forholder ministeren sig til, at tilførsel af merudledning (5 pct. på randen) til et område,
hvor miljøkvalitetskrav allerede er overskredet, logisk set medfører en forringelse, uanset om det er
målbart ved det repræsentative målepunkt?”
Svar
Vandrammedirektivet har overordnet til formål at fastlægge en ramme for beskyttelse af alt
overfladevand (vandløb, søer, overgangsvande og kystvande) og grundvand inden for
medlemslandenes områder. Direktivet indeholder desuden i artikel 4, stk. 1, litra a) og b), en særskilt
forpligtelse til at forebygge ”forringelse af tilstanden” for alle overfladevandområder.
Det følger af Miljø- og Ligestillingsministeriets fastlagte juridiske ramme for vandrammedirektivets
forringelsesbegreb, jf. notat af 6. oktober (MOF Alm. del Bilag 44), at en udledning til vandmiljøet,
hvor miljøkvalitetskravet i forvejen er overskredet, ikke må medføre en målbar stigning i
koncentrationen, der er målbar på et for vandområdet repræsentativt overvågningspunkt.
Miljømyndighederne skal altid foretage en konkret vurdering af, om en udledning af et givet
forurenende stof vil medføre en stigning i koncentrationen og dermed udgøre en forringelse.
Magnus Heunicke / Paolo Perotti
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 18
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25


MOF B 89 - svar på spm. 9.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b89/spm/18/svar/2112152/2977837.pdf

Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024-11069
Den 9. februar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 9 til beslutningsforslag B 89 stillet 16. januar 2025 efter
ønske fra Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 9
”Ministeren bedes oversende en juridisk vurdering af, hvordan det er muligt efter
Vandrammedirektivets deadline den 22. december 2027 fortsat ikke at have de nødvendige
virkemidler på plads til at sikre, at der ikke udledes spildevand med miljøfarlige stoffer over
grænseværdierne til områder, der er i dårlig kemisk tilstand, og hvor grænseværdierne for stofferne
allerede er overskredet.”
Svar
Regeringen er med vandrammedirektivet forpligtet til senest i 2027 at gennemføre de indsatser, der er
nødvendige for at nå direktivets mål. Dette mål bliver ikke indfriet, men i stedet har regeringen med
genbesøget af tredje vandområdeplan fremlagt en plan for, hvordan vi skaber forudsætningerne inden
2027 for at kunne nå i mål med alle kendte indsatser.
Med genbesøget iværksættes en række nye indsatser, der skal bidrage til et vandmiljø i god kemisk
tilstand. Der fastsættes flere miljøkvalitetskrav, som er krav til vandmiljøets kvalitet, overvågning af
miljøfarlige stoffer øges og som noget nyt afsættes øremærkede midler til oprensning af
jordforureninger, der udgør en risiko for overfladevandet.
Udgangspunktet for genbesøget af vandområdeplanerne er så vidt muligt at vise vejen til opfyldelse af
vandrammedirektivet. Ud fra den nuværende kendte viden præsenteres en samlet plan for, hvordan
der på sigt kan opnås god tilstand i vandløb, søer, kystvande og grundvand.
Der henvises iøvrigt til besvarelse af spm. 3 til B 89.
Magnus Heunicke / Paolo Perotti
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 18
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25