B 89 - svar på spm. 11 om ministeren er enig i, at blandingszoner fungerer som en katalysator for en teknologisk innovation, der driver os mod mere bæredygtige løsninger i hele Danmark
Tilhører sager:
Aktører:
MOF B 89 - svar på spm. 11.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b89/spm/11/svar/2112138/2977806.pdf
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk J.nr. 2024-11069 Den 8. februar 2025 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 11 til beslutningsforslag B 89 stillet 16. januar 2025 efter ønske fra Leila Stockmarr (EL). Spørgsmål nr. 11 ”Er ministeren enig i, at ”Blandingszoner fungerer dermed som en katalysator for en teknologisk innovation, der driver os mod mere bæredygtige løsninger i hele Danmark”? Der henvises til miljøordfører fra Socialdemokratiet, Thomas Monbergs, tale ved førstebehandlingen af B89.” Svar Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at: ”Inden miljømyndigheden kan udpege en blandingszone, skal miljømyndigheden stille krav om, at virksomheden skal anvende den bedste tilgængelige teknik. Hvis den bedste tilgængelige teknik ikke sikrer, at spildevandet kan overholde miljøkvalitetskravene for de relevante stoffer, skal miljømyndigheden stille strengere krav til virksomheden. Det kan fx være krav om investeringer i yderligere renseløsninger. Når miljømyndigheden udpeger en blandingszone, skal miljømyndigheden samtidig stille vilkår om, at udstrækningen af blandingszonen mindskes i fremtiden. Det kan fx være ved, at virksomheden eller renseanlægget implementerer yderligere renseteknologi. På den måde understøtter miljømyndighederne via krav løbende virksomheder og renseanlæg i at opnå den bedst mulige rensning. Samtidig kan det give miljømyndighederne indsigt i, hvordan virksomhederne arbejder med nye renseteknologier.” Magnus Heunicke / Paolo Perotti Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Offentligt B 89 - endeligt svar på spørgsmål 11 Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25