B 89 - svar på spm. 7 om, at Teknologisk Institut konkluderer, at den teknologiske udvikling inden for spildevandsrensning er i fuld sving, og at uklare lovmæssige krav til spildevandsbehandling er den største hæmsko for implementeringen af et fjerde rensetrin

Tilhører sager:

Aktører:


MOF B 89 - svar på spm. 7.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b89/spm/7/svar/2112000/2977667.pdf

Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024-11069
Den 9. februar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 7 til beslutningsforslag B89 stillet 16. januar 2025 efter
ønske fra Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 7
”Er ministeren uenig med Teknologisk Institut, der konkluderer, at den teknologiske udvikling inden
for spildevandsrensning er i fuld sving, og at uklare lovmæssige krav til spildevandsbehandling er den
største hæmsko for implementeringen af et fjerde rensetrin? Og er ministeren uenig med
forslagsstillerne i, at et krav om udfasning af blandingszoner senest i 2033 netop ville udgøre et klart
lovmæssigt krav til spildevandsbehandling, der ville medføre en hurtigere implementering af et fjerde
rensetrin – både ift. byspildevand og øvrige spildevandsudledinger? Der henvises til analysen
”Fremtidens spildevandsbehandling, kortlægning af den teknologiske udvikling på danske
renseanlæg”, Teknologisk Institut, Miljøteknologi, 2023.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Der findes mange nye, effektive teknologier til spildevandsrensning. Det viser Miljøstyrelsens katalog
over rensningsteknologier på centralrenseanlæg fra 2021. Miljøstyrelsen har siden 2021 arbejdet
videre med at afdække nye teknologiske muligheder og nye krav i forbindelse med
innovationspartnerskabet om rensning af miljøfarlige stoffer.
Det er Miljøstyrelsens umiddelbare vurdering, jf. svar på spørgsmål 6 til B 89, at det på nuværende
tidspunkt ikke er muligt at rense alle stoffer i husholdningsspildevand til et niveau, hvor samtlige
miljøkvalitetskrav er overholdt. Derfor kan det være nødvendigt også at udpege en blandingszone for
visse stoffer samt stille vilkår om, at blandingszonen mindskes over tid. På baggrund af den aktuelle,
tilgængelige viden om spildevandets sammensætning samt renseteknologier, er det Miljøstyrelsens
vurdering for nuværende, at et forbud mod blandingszoner i 2033 forventeligt vil betyde, at
spildevandsselskaberne ikke vil kunne opnå en tilladelse til udledning af det rensede spildevand. Det
kan gøre det umuligt at leve op til byspildevandsdirektivets krav om håndtering af byspildevand, hvis
det ikke er muligt at udlede det rensede spildevand efter indsamling og rensning.”
Regeringen arbejder som følge af det reviderede byspildevandsdirektivet fra 2024 på at sikre bedre
rensning af spildevandet for miljøfarlige forurenende stoffer. Det skal bl.a. ske ved at stille krav om
overvågning af miljøfarlige forurenende stoffer i indløb og udløb på renseanlæg således at kendskabet
til omfanget af miljøfarlige forurenende stoffer øges. Endvidere skal kommunerne hvert 10. år
revurdere tilslutningstilladelser til virksomheder og udledningstilladelser til renseanlæg.
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 7
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
2
Magnus Heunicke / Paolo Perotti


MOF B 89 - svar på spm. 6.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b89/spm/7/svar/2112000/2977668.pdf

Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024-11069
Den 9. februar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 til beslutningsforslag B 89 stillet 16. januar 2025 efter
ønske fra Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 6
”Ministeren bedes oversende et notat, der redegør for ministeriets vurdering af, at det vil være umuligt
at udlede almindelig husholdningsspildevand fra vores rensningsanlæg, hvis der stilles krav om, at
blandingszoner for miljøfarlige stoffer skal afvikles senest i 2033. Der henvises til ministerens tale ved
førstebehandlingen af B 89.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Miljøstyrelsens rapport om nøgletal for miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra renseanlæg
fra 2021 er udarbejdet på baggrund af data fra Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og
Natur (NOVANA) i perioden 1998-2019. Det kan udledes af disse data, at der er en række miljøfarlige
forurenende stoffer i det rensede spildevand fra renseanlæg, som udledes i koncentrationer højere end
stoffernes miljøkvalitetskrav for vand. Dette indikerer, at det på nogle renseanlæg, kan være
nødvendigt i udledningstilladelsen at udpege blandingszoner for disse stoffer, hvis det rensede
spildevand skal udledes til vandmiljøet.
Det er kommunerne som tilladelsesmyndighed, der i udarbejdelsen af den enkelte udledningstilladelse
tager stilling til, hvorvidt der skal udpeges en blandingszone for et eller flere stoffer i en udledning fra
et renseanlæg.
Når kommunen meddeler udledningstilladelse til et renseanlæg, skal kommunen stille krav om, at
renseanlægget anvender den bedste tilgængelige teknik (BAT). Hvis dette krav ikke er tilstrækkeligt til
at sikre, at miljøkvalitetskravene overholdes, skal kommunen stille strengere krav i
udledningstilladelsen. Først herefter kan miljømyndigheden tillade, at der udpeges en blandingszone.
Der findes renseteknologier på markedet, som kan rense spildevandet for en række af de miljøfarlige
forurenende stoffer, som typisk kan findes i almindeligt husholdningsspildevand, fx tungmetaller og
PFAS. Flere af disse renseteknologier er imidlertid udviklet til anvendelse i industrispildevand, hvor
der typisk er mindre vandmængder med en relativt høj koncentration af bestemte miljøfarlige
forurenende stoffer eller en mindre kompleks sammensætning af stoffer i spildevandet.
Renseteknologierne er således mindre effektive, når de anvendes i store mængder af vand med en lav
koncentration af miljøfarlige forurenende stoffer, som forekommer i almindeligt husholdnings-
spildevand. Der er fx sket en stor udvikling i teknologier, som kan rense PFAS i mindre
spildevandsstrømme, men på baggrund af den for nuværende tilgængelige viden er det Miljøstyrelsens
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
B 89 - endeligt svar på spørgsmål 7
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
2
aktuelle vurdering, at det ikke er muligt for renseanlæggene at rense tilstrækkeligt for alle PFAS. På
det grundlag og på baggrund af den for nuværende tilgængelige viden om spildevandets
sammensætning samt renseteknologier vurderer Miljøstyrelsen derfor pt., at det ikke er muligt at
rense alle stoffer i husholdningsspildevand til et niveau, hvor samtlige miljøkvalitetskrav vil være
overholdt. Som følge deraf er det Miljøstyrelsens vurdering, at det forventeligt vil være nødvendigt
også at udpege en blandingszone for visse stoffer i kombination med vilkår om, at blandingszonen
mindskes over tid, efter 2033.
Der er i dag indberettet blandingszoner til Miljøstyrelsen for fire forsyningsejede renseanlæg.
Blandingszonerne er udpeget for en række tungmetaller, PFOS, pyren, bisphenol A og 17-β-østradiol.”
Magnus Heunicke / Paolo Perotti