B 89 - svar på spm. 5 om notat, der redegør for ministeriets vurdering af, hvordan den grønne omstilling vil blive voldsomt udfordret, hvis der stilles krav om, at blandingszoner for miljøfarlige stoffer skal afvikles senest i 2033
Tilhører sager:
Aktører:
MOF B 89 - svar på spm. 5.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b89/spm/5/svar/2111980/2977646.pdf
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk J.nr. 2024-11069 Den 9. februar 2025 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 5 til beslutningsforslag B 89 stillet 16. januar 2025 efter ønske fra Leila Stockmarr (EL). Spørgsmål nr. 5 ”Ministeren bedes oversende et notat, der redegør for ministeriets vurdering af, hvordan den grønne omstilling vil blive voldsomt udfordret, og at det ikke vil være muligt at etablere power-to-x eller vigtige klimatilpasningsprojekter, hvis der stilles krav om, at blandingszoner for miljøfarlige stoffer skal afvikles senest i 2033. Ministeren bedes herunder henvise til, hvilke klimatilpasningsprojekter det specifikt drejer sig om, som er under planlægning eller i proces, og som ikke vil kunne etableres uden tilladelse til at benytte blandingszoner efter 2033? Der henvises til ministerens tale ved førstebehandlingen af B 89.” Svar Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at: ”Til brug for driften af Power-to-X-anlæg (PtX) skal der produceres ultrarent vand. Det ultrarene vand skal oparbejdes fra vandkilder som fx renset spildevand, overfladevand og havvand. Når dette vand omdannes til ultrarent vand overføres og opkoncentreres vandkildens indhold af salte, næringsstoffer og miljøfarlige forurenende stoffer til rejektvandet. Det fremgår af NIRAS’ rapport af 23. april 2024 om PtX, at koncentrationsniveauet af salte, næringsstoffer og en række udvalgte miljøfarlige forurenende stoffer i rejektvandet vil være en faktor 3 – 7 gange højere end i vandkilden. Opkoncentreringen i rejektvandet medfører derved koncentrationer over miljøkvalitetskrav og -kriterier for en række miljøfarlige forurenende stoffer såsom metaller, PAH-stoffer, PFAS, phenoler og phtalater. Derfor skal rejektvandet renses, inden det udledes til vandmiljøet. For at rense rejektvandet skal der anvendes en serie af forskellige renseteknologier. Det fremgår også af NIRAS rapporten, at det er usikkert, om de tilgængelige renseteknologier kan rense rejektvandet til et niveau, der resulterer i koncentrationer under miljøkvalitetskrav og –kriterier. Hvis det ikke er muligt at rense rejektvandet til et tilstrækkeligt lavt niveau, vil det være nødvendigt at udpege en blandingszone for disse stoffer, hvis rejektvandet skal udledes til vandmiljøet. På baggrund af den tilgængelige viden er det derfor for nuværende Miljøstyrelsens vurdering, at der forventeligt ikke ville kunne meddeles tilladelse til spildevandsudledning fra PtX-anlæg i 2033, såfremt der ikke kan udpeges blandingszoner. Miljøstyrelsen er ikke myndighed på konkrete klimatilpasningsprojekter og kan derfor ikke udtale sig om enkelte projekter. Generelt vil klimatilpasningsprojekter ofte medføre regnbetingede udledninger, da projekterne har til formål at håndtere udfordringer med store mængder af regnvand samt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Offentligt B 89 - endeligt svar på spørgsmål 5 Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25 2 overløbsvand. Regnbetingede udledninger dækker både udledning af almindeligt belastet overfladevand og overløb (en blanding af regnvand og spildevand fra fælleskloak). Miljøstyrelsens rapport om typetal for miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra regnbetingede udledninger fra 2022 er udarbejdet på baggrund af data fra Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA) i perioden 2000-2020. Det kan udledes af disse data, at der er en række miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra regnbetingede udledninger, som udledes i koncentrationer højere end stoffernes miljøkvalitetskrav for vand. Dette indikerer, at det kan være nødvendigt i udledningstilladelsen at udpege blandingszoner for disse stoffer, hvis spildevandet skal udledes til vandmiljøet. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at det på nuværende tidspunkt ikke altid er muligt at rense alle stoffer i spildevand fra regnbetingede udledninger til et niveau, hvor samtlige miljøkvalitetskrav er overholdt. Miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra klimatilpasnings- projekter kan både stamme fra produkter og materialer, som er anvendt i anlægsfasen eller som under anlægs- eller driftsfasen frigiver miljøfarlige forurenede stoffer. De miljøfarlige forurenende stoffer kan også stamme fra kilder i oplandet. Det er generelt Miljøstyrelsens vurdering, at klimatilpasningsprojekter, også efter 2033, i mange tilfælde ikke ville kunne anlægges uden, at der tillades udlægning af blandingszoner. Dermed vil konsekvensen af at afvikle blandingszoner kunne være, at disse projekter ikke vil kunne få udledningstilladelse og dermed ikke kunne gennemføres.” Magnus Heunicke / Paolo Perotti