§ 71-tilsynet alm. del - svar på spm. 4 om det vil være muligt og hensigtsmæssigt at foretage separat opgørelse af tvangsforanstaltninger i psykiatrien som patienter selv efterspørger og dermed kan betegnes som frivillig tvang
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: § 71-tilsynet alm. del (Spørgsmål 4)
Aktører:
§ 71-tilsynet alm. del - svar på spm. 4.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/§71/spm/4/svar/2111886/2977495.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 (alm. del), som § 71-tilsynet har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 15. januar 2025. Spørgsmål nr. 4: ”Mener ministeren, at det vil være muligt og hensigtsmæssigt at foretage separat opgørelse af tvangsforanstaltninger i psykiatrien som patienter selv efterspørger og dermed kan betegnes som frivillig tvang, eller vil det være forbundet med for stor usikkerhed?” Svar: Jeg kan som svar på spørgsmålet indledningsvist henvise til mit svar på § 71-tilsynet alm. del – spm. 2, hvor det bl.a. fremgår, at alle foranstaltninger på psykiatriske afdelinger, hvor der ikke foreligger et informeret samtykke, skal forstås som tvang, jf. psykiatrilovens § 1, stk. 3. Såfremt der eksempelvis foreligger et informeret samtykke fra en psykiatrisk patient til eksempelvis medicinering, er der ikke tale om tvang, og foranstaltningen vil ikke skulle registreres som sådan. Der er dog situationer, hvor nogle patienter selv efterspørger at blive bæltefikserede. Dette bliver uanset ønsket fra patienten registreret som tvang. Det er vurderingen, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at ændre denne opgørelsesmetode, da bæltefiksering er en meget indgribende foranstaltning, uanset om en patient eventuelt har udtrykt ønske herom. Derudover vil der, som der også påpeges i spørgsmålet, være stor tvivl forbundet med karakteren af patientens ønske om bæltefiksering og om gyldigheden af et informerede samtykke hertil. Med venlig hilsen Sophie Løhde § 71-tilsynet Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 12-02-2025 Enhed: Psykiatri og Misbrug Sagsbeh: nff Sagsnr.:2025 - 658 Dok. nr.: 283969 . / . Offentligt §71 Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 4 Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2024-25
§ 71-tilsynet alm. del - svar på spm. 2
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/§71/spm/4/svar/2111886/2978882.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 (alm. del), som § 71-tilsynet har stillet til Indenrigs- og sundhedsministeren den 15. januar 2025. Spørgsmål nr. 2: ”Vil ministeren redegøre for, hvordan man konkret sondrer mellem medicinering som tvang og medicinering som del af almindelig behandling, så det sikres at opgørelsen af tvangsmedicinering er retvisende? Jf. "Monitorering af tvang i psykiatrien", Sundhedsstyrelsen, april 2024 ” Svar: Som svar på spørgsmålet kan jeg overordnet oplyse, at behandling på psykiatriske afdelinger kun kan ske på baggrund af et informeret samtykke efter reglerne i kapitel 5 i sundhedsloven, jf. psykiatrilovens § 1, stk. 1. Det vil sige, at alle foranstaltninger, herunder medicinering, hvor der ikke foreligger et informeret samtykke, skal forstås som tvang, jf. psykiatrilovens § 1, stk. 3. Sondringen mellem, om der er tale om tvangsmedicinering eller medicinering som del af ”almindelig behandling”, afhænger således af, om patienten har givet et informeret samtykke eller ej. Betingelserne for tvangsbehandling, herunder tvangsmedicinering, fremgår af psykiatrilovens § 12. Med venlig hilsen Sophie Løhde § 71-tilsynet Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 12-02-2025 Enhed: Psykiatri og Misbrug Sagsbeh: nff Sagsnr.:2025 - 658 Dok. nr.: 283969 Offentligt §71 Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 4 Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2024-25