Svar på spm. nr. S 621: Mener ministeren, at landets lærere har rimelige arbejdsvilkår, når vold og trusler får lov til at fylde i landets folkeskoler, eller er ministeren enig i, at der er behov for tiltag, der giver lærerne bedre mulighed for at være den autoritet i klasseværelset, der sikrer ro i klassen, klare rammer og krav til børnene?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Minister: børne- og undervisningsministeren
- Spørger: Karina Adsbøl
- Til: Mattias Tesfaye
Svar på § 20 spm. S 621 til skriftlig besvarelse.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s621/svar/2111389/2976710.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 10. februar 2025 Sagsnr.: 25/03453 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Medlem af Folketinget Karina Adsbøl (DD) har den 4. februar 2025 stillet spørgsmål nr. S 621, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 621: Mener ministeren, at landets lærere har rimelige arbejdsvilkår, når vold og trusler får lov til at fylde i landets folkeskoler, eller er ministeren enig i, at der er behov for tiltag, der giver lærerne bedre mulighed for at være den autoritet i klasseværelset, der sikrer ro i klassen, klare rammer og krav til børnene? Svar: Jeg vil gerne understrege, at skolens personale trygt skal kunne møde på arbejde og ikke være bange for at blive udsat for udadreagerende og/el- ler grænseoverskridende adfærd. Den bedste løsning på situationer med udadreagerende og/eller grænse- overskridende adfærd er forebyggelse og tidlig indsats. Med Folkeskolens Kvalitetsprogram fra foråret 2024 får skoler og kommuner en række yder- ligere muligheder for netop dette. Der gives fx med skolens timebank mulighed for lokalt at prioritere flere ressourcer i folkeskolen fx til flere voksne i undervisningen, holddeling og en kortere skoledag. Herudover er der afsat 155 mio. kr. til flere pædago- giske kompetencer tæt på eleverne, hvor kommuner bl.a. kan opkvalifi- cere lærere og pædagoger fx via den nye psykologfaglige overbygnings- uddannelse eller styrke den lokale praksisnære kompetenceudvikling i samarbejde med PPR. Kommunernes får også øget mulighed for at priori- tere ressourcer til kompetenceudvikling til fx specialpædagogik og klasse- ledelse. Endelig er der sat et arbejde i gang med en lovforberedende ek- spertgruppe, der skal se på reglerne for specialundervisning og special- pædagogisk støtte mhp. at styrke inklusion og tidlig indsats. Disse tiltag kan alle medvirke til at forebygge situationer med udadreage- rende og/eller grænseoverskridende adfærd og skabe trygge elevfælles- skaber. Offentligt S 621 endeligt svar 2024-25 Side 2/2 Når der desværre opstår situationer med udadreagerende eller grænse- overskridende adfærd i skolen, er det vigtigt for mig, at skolen og perso- nalet har de nødvendige handlemuligheder, som gør dem i stand til at håndtere den konkrete situation. Derfor har jeg netop revideret bekendt- gørelse om fremme af god orden i folkeskolen (ordensbekendtgørelsen), som er trådt i kraft pr. 1. januar 2025. Min hensigt med justeringerne er for det første at tydeliggøre de handle- muligheder, som man allerede har i skolen i dag, og at supplere skolernes værktøjskasse, så de har de nødvendige redskabet til at gribe ind. For det andet afspejler justeringerne et ønske om at bakke op om skolens perso- nale og deres autoritet. Det må ikke være sådan, at lærerne oplever, at de er magtesløse og ikke har den nødvendige autoritet i klassen. For det tredje, handler det om at passe på fællesskabet. Vi kan ikke leve med, at elever har udadreagerende eller grænseoverskridende adfærd over for deres kammerater og personalet uden, at skolen har mulighed for at rea- gere på det. Derfor håber jeg også, at justeringerne af ordensbekendtgørelsen for sko- lelederne og lærerne opfattes som en fast hånd i ryggen. Handlinger har konsekvenser, og vi skal stå fast ved, at der er plads til alle børn i folke- skolen, men ikke al adfærd. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye