B 89 - svar på spm. 20 om, hvornår resultatet foreligger af den uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens manglende revurdering af FMC-Cheminovas miljøgodkendelser
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljøministeren
- Adressat: miljøministeren
- Stiller: Marianne Bigum
- Stiller: Leila Stockmarr
MOF B 89 - Svar på spm. 20.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b89/spm/20/svar/2111143/2976373.pdf
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk J.nr. 2024-11069 Den 6. februar 2025 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 20 til beslutningsforslag B 89 stillet 21. januar 2025 efter ønske fra Marianne Bigum (SF) og Leila Stockmarr (EL). Spørgsmål nr. 20 ”Ministeren bedes redegøre for, hvornår resultatet foreligger af den uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens manglende revurdering af FMC-Cheminovas miljøgodkendelser, og hvordan man i undersøgelsen anvender informationen fra den aktuelle sag? Der henvises til MOF alm. del – samrådsspørgsmål AI om Cheminovas udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet, som blev besvaret den 28. maj 2024.” Svar I forbindelse med taskforcens arbejde med at nedbringe Miljøstyrelsens sagspukkel for revurdering af virksomheder med direkte udledning af spildevand igangsættes en analyse af Miljøstyrelsens interne sagsgange i relation til revurderingsarbejdet, således at opbygning af sagspukler afhjælpes. Sagsgangsanalysen udarbejdes af et eksternt rådgivningsfirma og forventes afsluttet medio 2025. I dette arbejde vil indgå en analyse af et antal revurderingssager, der er repræsentative i forhold til forskellige grader af kompleksitet. Delafgørelser fra Miljøstyrelsens revurdering af miljøgodkendelsen til FMC (Cheminova A/S) vil indgå i analysen som et eksempel på en større og meget kompleks revurdering. Analysen skal føre til en optimeret proces for Miljøstyrelsens fremtidige revurderingsarbejde. Magnus Heunicke / Paolo Perotti Offentligt B 89 - endeligt svar på spørgsmål 20 Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25