Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget

24.09.24
UKA2024/23
Hans Enoksen, Naleraq
Kalaallit Nunaanni sulinermi ajoqusernermut isumannaarineq pillugu inatsisip allanngortinneqarnissaa
pillugu Inatsisissamut Siunnersuummut allaqqaakkamut Namminersorlutik Oqartussat
akuersissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaannut siunnersuut
(Nalunaarutiginninnermut malittarisassanik naligiissaarineq, sulinermi ajutoornerit il.il. pineqartillugit
akuersaarnissamut apeqqummik sukangannginnerusumik nalilersuineq)
(Isumaginninnermut, Ilaqutariinnermut, Suliffeqarnermut Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoq)
Siullermeerneqarnera
Nunatsinni sulinermi ajoqusernermut isumannaarineq pillugu Naalakkersuisut saqqummiussaat
oqaaseqarfigissavarput.
Sulinermi ajoqusernermut tunngasut inatsisikkut naleqqussaaffigineqarnissaat
saqqummiunneqartoq pisariaqarluinnartoq iluarisimaarlugu saqqummiussaq
nuannaarutigigatsigu.
Tassami takornartaanngilaq sulinerminni ajutoorsimasut ikiorsiiffigineqarnissaminnik sivisuumik
utaqqisinneqartarput inunnut taamatut ajutoorsimasut assut ilungersunartumik kinguneqartarput
allaat inuuniarnikkut atugaat utaqqisitaarujussuarnermikkut annertuumik innallerneqartarmat.
Neriuppugut aamma naammagittaalliornermut tunngasut sukkasuumik suliarineqartarnissaat
sukkanerusumik ingerlanneqartalernissaat anguneqarsinnaassasoq.
Ajutoorsinnaanermut sillimassiisarneru annertuumik qaammarsaassutigineqarnissaa ilanngullugu
oqaatigerusupparput inuppassuit ilaatigut sulisartut allallu sinerissami najugallit ilanngullugit
qaammarsaaffigineqartariaqartut Naalakkersuisunut kaammattuutigerusupparput.
Ilanngullugu aamma kaammatuutiginiarparput nunatta sineriaani aamma arbejdstilsyn aamma
angalanerusariaqartoq ilaatigut sulliviit ilumut illersorneqarsinnaanersut sulisullu eqqarsaatigalugit
aamma suliffigissaasut sinerissamut angalanerusariaqarput timitalimmik aaqqissuussisoqarnissaa
pisariaqarluinnarmat.
Assersuutigalugu aalisakkerivinni sulisut annertoorujussuarmik sulinerminni oqimaatsunik inuup
nukingi kivittaarisarnerit illersorneqarsinnaanngitsumik sulisitsinerit akuersaarneqarsinnaanngillat.
Nunaqarfippassuarni eqqaavilerisut atugaat ajuissut minnerpaamilluunniit arbejdstilsyn-imik
aamma suliffigissaasunik alakkarneqarneq ajorpoq, uffalu peqqinnanngilluinnartumik
atugassaqartitaallutik allaat akissarsiat minnerpaartaannik akissarsialerlugit sulisinneqartarlutik.
Offentligt
L 132 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2024-25
Atisaajartafeqaanngillat assattorfissaqanngillat uffarfissaqanngitsulluunnit pissutsit tamakku 19
hundrekkunni atuuttut akueriunnaarlugit aaqqittariaqalerput.
Taamatut oqaaseqarluta ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa innersuupparput.


Side 1 | 1
Grønlandsudvalget
Til: Udvalgets medlemmer
Dato: 6. februar 2025
L 132
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland. (Har-
monisering af regler om anmeldelse, en lempeligere vurdering af anerkendel-
sesspørgsmålet ved arbejdsulykker m.v.).
Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).
Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
Vedlagt findes dokumenter fra Inatsisartuts behandling af forslaget.
Inatsisartut tilsluttede sig enstemmigt lovforslaget den 24. oktober 2024.
Med venlig hilsen
Jesper Thinghuus,
udvalgssekretær
Offentligt
L 132 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2024-25


30-07-2024 EM 2024/23
______________________
EM 2024/23 1
ISNNN – Sags nr.: 2023-16512
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til
Forslag Til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland
(Harmonisering af regler om anmeldelse, en lempeligere vurdering af
anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker m.v.)
(Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender)
Forelæggelsesnotat
(Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender)
1. behandling
Arbejdsskadesikringsloven er vigtig, da den sikrer regler for at yde erstatning og godtgørelse
til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejdsskade. Skaden skal som bekendt være
forårsaget af arbejdet eller de forhold, det foregår under.
Ved sagsbehandlingen af inddrages både tilskadekomne eller deres efterladte,
forsikringsselskab, myndigheder og læger. På den måde tilgodeses behovet for en
sammenhængende indsats over for de tilskadekomne eller deres efterladte.
Med nærværende forslag ændres en række ting i arbejdsskadesikringsloven. Loven blev senest
ændret i 2018 og det er derfor kærkomment med en opdatering.
Naalakkersuisut er blandt andet særdeles tilfredse med, at forbigående personskader med
forslaget fremover kan anerkendes som arbejdsulykker i et større omfang, end det er tilfældet
efter den nuværende lovgivning. Det vil fortsat være et krav, at ulykken er sket på arbejdet og
skyldes arbejdets forhold, ligesom der skal være medicinsk årsagssammenhæng mellem
hændelsen eller påvirkningen og personskaden.
Et andet element ved forslaget som skal fremhæves her er, at der sker en opdatering af måden,
man beregner erstatning for tab af erhvervsevne og forsørgertabserstatning, når erstatningen
udbetales som et engangsbeløb frem for en løbende erstatning. Det sikrer, at alle
tilskadekommende fremover får udbetalt erstatning ud fra et tidssvarende niveau, uanset om
erstatningen er et engangsbeløb eller en løbende erstatning, hvor der nu med forslaget også vil
blive taget højde for generelle stigninger i priser og lønninger.
Endelig vil Naalakkersuisut fremhæve, at forslaget skaber et mere fleksibelt og forenklet
klagesystem, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremover får bedre adgang til at
genvurdere sagerne.
Med disse ord overlader Naalakkersuisut forslaget til Inatsisartuts velvillige behandling.
Offentligt
L 132 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2024-25


18.10.2024 EM2024/23.
1
____________
EM202423.
J.nr.: 01.36.02.03-00297
J.nr.: 01.25.01/24EM-LABU-00023
BETÆNKNING
Afgivet af Erhvervs -og Råstofudvalget
vedrørende
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til Lov
om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland (Harmonisering af regler om
anmeldelse, en lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker
m.v.)
Fremsat af Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og
Indenrigsanliggender
Afgivet til forslagets 2. behandling
Udvalget har under behandlingen [senest] bestået af:
Medlem af Inatsisartut Karl Tobiassen, Siumut, Formand
Medlem af Inatsisartut Bentiaraq Ottosen, Atassut, Næstformand
Medlem af Inatsisartut Kristian Jeremiassen, Inuit Ataqatigiit
Medlem af Inatsisartut Mikivsuk Thomassen, Inuit Ataqatigiit, Udvalgsmedlem suppleant
Medlem af Inatsisartut Lars Poulsen, Siumut
Medlem af Inatsisartut Kuno Fencker, Siumut
Medlem af Inatsisartut Pele Broberg, Naleraq
Udvalget har efter 1. behandlingen 1. oktober under EM2024 gennemgået forslaget.
Forslagets indhold og formål
Lov om arbejdsskadesikring i Grønland blev senest ændret i 2018. Vedtagelse af det forelagte
lovforslag vil medføre, at lov om arbejdsskadesikring i Grønland vil blive ændret, så det
grønlandske arbejdsskadesystem i højere grad er opdateret. Forslaget vil øge muligheden for,
at alle, der udsættes for en ulykke i relation til sit arbejde, kan få anerkendt ulykken som en
arbejdsulykke og derudover medfører forslaget at en arbejdsskade kan være fysisk eller psykisk
skade. Forslaget vil også medføre at forbigående personskader fremover kan anerkendes som
arbejdsulykker i et større omfang, end det er tilfældet efter den nuværende lovgivning. Det
foreslås også at opdatere kapitaliseringsfaktorerne, der har til formål, at alle tilskadekomne får
Offentligt
L 132 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2024-25
18.10.2024 EM2024/23.
2
____________
EM202423.
J.nr.: 01.36.02.03-00297
J.nr.: 01.25.01/24EM-LABU-00023
udmålt erstatning ud fra et tidssvarende niveau. Hvorved der også vil blive taget højde for
generelle stigninger i priser og lønninger.
Det foreslås endvidere, at de lovbestemte frister for behandling af anmeldte arbejdsskader og
afgørelse af, om tilskadekomne har ret til ydelser efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland,
ophæves. Det vurderes, at en udskiftning af de lovbestemte frister med klare mål for
sagsbehandlingstiden vil styrke bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
mulighed og ansvar for at tilrettelægge den mest hensigtsmæssige sagsafvikling.
Derudover er hovedpunkterne i forslaget:
• Reglerne om anmeldelse af en ulykke efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland
foreslås ændret, således at de i større omfang svarer til anmeldereglerne efter
arbejdsmiljølovgivningen i Grønland.
• Adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at genvurdere alle afgjorte afgørelser
• Der indføres en regresbestemmelse for arbejdsskadesager, der er forårsaget af en defekt
ved et produkt, så det er muligt at rette krav om regres mod en producent eller
mellemhandler, der er erstatningsansvarlig i medfør af produktansvarsreglerne
• Overdragelse af administrationen af en arbejdsulykkesforsikringsbestand fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber,
når et forsikringsselskab går konkurs eller får inddraget sin tilladelse til at drive
arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed
• Der foreslås derudover en række mindre justeringer i lov om arbejdsskadesikring i
Grønland, som alle har til formål at opdatere og forenkle loven.
Førstebehandling af forslaget i Inatsisartut
Udvalget bemærker at der under førstebehandling af forslaget var bred opbakning til forslaget.
Der var almindelig tilfredshed med forslagets indhold og baggrund. Samtlige partier
ønskede, at forslaget skal behandles i det relevante udvalg.
Høringssvar
Udvalget bemærker at det fremgår af Arbejdstilsynets høringsnotat, at lovforslaget om ændring
af lov om arbejdsskadesikring i Grønland blev lagt på den grønlandske høringsportal i perioden
17. november – 30. december 2023. Ved en beklagelig fejl blev lovforslaget ikke sendt til de
høringsberettigede parter samtidig, hvorfor lovforslaget på ny har været i høring, senest i
perioden den 22. april – 23. maj 2024. Lovforslaget, der blev sendt i høring i foråret 2024, er i
det væsentlige enslydende med det forslag, som lå på den grønlandske høringsportal i efteråret
2023, med ovennævnte tilføjelse om afskaffelse af de lovbestemte frister og indførelse af en
18.10.2024 EM2024/23.
3
____________
EM202423.
J.nr.: 01.36.02.03-00297
J.nr.: 01.25.01/24EM-LABU-00023
hjemmel til, at tilskadekomne kan få en løbende erstatning i tiden indtil en erstatning
kapitaliseres til en engangserstatning.
Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af nærværende forslag indhentet kopi af afgivne
høringssvar. Høringssvarene kan ses på Naalakkersuisuts høringsportal1, hvortil der henvises.
Udvalget skal påminde Naalakkersuisut om, at høringssvarene, jfr. formkrav fastsat af
Inatsisartuts Formandskab, skal vedlægges lovforslag, der indleveres til behandling i
Inatsisartut.
Udvalget anser tillige, at høringsnotatet i passende omfang har beskrevet lovforslagets
målsætning og indhold i forhold til høringsparternes tilkendegivelser og bekymringer. Udvalget
finder derfor ikke anledning til at knytte yderligere kommentarer til høringsprocessen.
Udvalgets behandling af forslaget
Udvalget noterer sig at forslaget nød bred opbakning under første behandling i Inatsisartut.
Udvalget finder det vigtigt at lov om arbejdsskadesikring i Grønland bliver moderniseret.
Det er Udvalgets forståelse at lovforslaget i forhold til den nugældende lov rummer en række
forbedringer for de forsikrede.
Udvalget bemærker særligt, der i lovforslaget foreslås at indsætte en ny § 6, stk. 2, hvorefter
personskaden, jf. stk. 1, kan være fysisk eller psykisk og kan være varig eller forbigående. Det
præciseres således, at en personskade kan være en fysisk eller en psykisk helbredsskade.
Endvidere at forbigående personskader vil kunne i højere grad anerkendes som arbejdsulykker.
Ligesom udvalget noterer sig at forslaget sikrer, at alle tilskadekomne får udmålt erstatning ud
fra et tidssvarende niveau.
Udvalget bemærker, at Naalakkersuisut oplyser, at forslaget skaber et mere fleksibelt og
forenklet klagesystem, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremover får bedre adgang til
at genvurdere sagerne.
Udvalget opfordrer Naalakkersuisut til, at der vil blive igangsat et oplysningsarbejde for at gøre
opmærksom på de ændringer af retstilstanden, som loven afstedkommer.
Forslagets økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser ved forslagets realisering er beskrevet under forslagets
almindelige bemærkninger.
De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget for det offentlige skønnes at være ikke
nævneværdige. Der vil inden for et enkelt kalenderår dog kunne forekomme nogle økonomiske
konsekvenser. Det er imidlertid ikke muligt at forudse, om der vil være tale om et fald eller en
stigning i udgifterne. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at lovforslaget i gennemsnit,
henover en årrække, vil medføre et lille fald i udgifterne på op til 100.000 kr. om året.
1 https://naalakkersuisut.gl/-/media/horinger/2024/04/2504_arbejdsskadesikring/svar/hoeringssvar.pdf
18.10.2024 EM2024/23.
4
____________
EM202423.
J.nr.: 01.36.02.03-00297
J.nr.: 01.25.01/24EM-LABU-00023
Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser skønnes at være yderst beskedne for det
grønlandske erhvervsliv. Der vil dog inden for et enkelt kalenderår kunne forekomme
økonomiske udsving. Det er imidlertid ikke muligt at forudse, om der vil være tale om et fald
eller en stigning i udgifterne. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at lovforslaget i
gennemsnit, henover en årrække, vil medføre et lille fald i udgifterne for det grønlandske
erhvervsliv på op til 400.000 kr. om året.
Udvalget tager beskrivelser af forslagets økonomiske og administrative konsekvenser til
Efterretning.
Udvalgets indstillinger
Et enigt udvalg indstiller forslaget til vedtagelse.
18.10.2024 EM2024/23.
5
____________
EM202423.
J.nr.: 01.36.02.03-00297
J.nr.: 01.25.01/24EM-LABU-00023
Med disse bemærkninger, og med den i betænkningen anførte forståelse, skal udvalget overgive
forslaget til 2. behandling.
Karl Tobiassen
Formand
Bentiaraq Ottosen
Næstformand
Mikivsuk Thomassen
Kristian Jeremiassen Lars Poulsen
Kuno Fencker Pele Broberg


22-10-2024 EM 2024/23
______________________
EM 2024/23 1
ISN – Sags nr.: 2023 - 16512
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til Lov
om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland (Harmonisering af regler om
anmeldelse, en lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker
m.v.)
Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender
Svarnotat
(Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender)
2. behandling
Naalakkersuisut skal hermed takke Erhvervs- og Råstofudvalget for den grundige betænkning
til forslaget.
Erhvervs- og Råstofudvalget har i betænkningen afgivet en bemærkning om at høringssvar fra
høringssvar skal vedlægges lovforslag der indleveres til behandling i Inatsisartut. Det tager
Naalakkersuisut til efterretning, og tak til udvalget for at gøre opmærksom på fejlen.
Udvalget opfordrer Naalakkersuisut til at der skal igangsættes oplysningsarbejde om ændringer
i retstilstanden. Den opfordring tager Naalakkersuisut til sig og vil sørge for at det sker. Tak for
det.
Naalakkersuisut skal her ved 2. behandlingen derfor indstille beslutningsforslaget til vedtagelse
i den foreliggende form.
Offentligt
L 132 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2024-25


EM 2024/23
J.nr 00.00.00/24EM-LABU-00023 Side 1
EM 2024/23
26/9-2024
Anna Wangenheim
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til Lov om ændring af lov
om arbejdsskadesikring i Grønland (Harmonisering af regler om anmeldelse, en lempeligere vurdering af
anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker m.v.)
(Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender)
(1. behandling)
Tak til Naalakkersuisut for at præsentere dette vigtige forslag, der har stor betydning for alle arbejdstagere.
Lad mig starte med at sige, at Demokraatit bakker op om alle de foreslåede ændringer. Vi finder det
eksempelvis særdeles positivt, at det med den nye lov bliver sådan, at forbigående personskader, der er
sket i forbindelse med arbejde, i større omfang end i dag vil blive anerkendt som en arbejdsskade.
På samme måde er vi yderst tilfredse med, at der sker en opdatering af måden man beregner erstatning
således, at alle tilskadekomne får en erstatning på et tidssvarende niveau uanset om der er tale om et
engangsbeløb eller en løbende erstatning.
Når det er sagt, så vil vi henlede opmærksomheden på, at lovgivningen på området helt generelt ikke rigtig
forholder sig til de psykiske arbejdsskader.
En af de største udfordringer med den nuværende lovgivning og de nuværende regler er den manglende
anerkendelse af psykiske skader, der opstår i arbejdssammenhæng. Dette ses særligt i sektorer som
psykiatrien og andre offentlige institutioner, hvor medarbejdere ofte udsættes for trusler om vold eller
trusler på livet. Disse typer af skader kan have alvorlige konsekvenser for den psykiske sundhed, men
alligevel er det stort set umuligt at få anerkendt en psykisk arbejdsskade.
Jeg håber, at både Naalakkersuisut og udvalget vil benytte denne lejlighed til at italesætte denne
udfordring og igangsætte det nødvendige arbejde i forhold til at udarbejde regler og retningslinjer, der
sikrer, at også borgere med psykiske arbejdsskader kan få anerkendt disse.
Med disse ord indstiller vi forslaget til godkendelse samt videre behandling i relevant udvalg.
Offentligt
L 132 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2024-25


1
23.09.2024 UKA2024/23
Siunnersuut uunga Kalaallit Nunaanni sulinermi ajoqusernermut isumannaarineq pillugu inatsisip
allanngortinneqarnissaanut pillugu Inatsisissamut Siunnersuummut Namminersorlutik Oqartussat
akuersissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaannut siunnersuut
(Nalunaarutiginninnermut malittarisassanik naligiissaarineq, sulinermi ajutoornerit il.il. pineqartillugit
akuersaarnissamut apeqqummik sukangannginnerusumik nalilersuineq)
Isumaginninnermut, Ilaqutariinnermut, Suliffeqarnermut Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoq
Siumuminngaaniit inatsisissaq pillugu imaattumik oqaaseqassaagut. Siumuminngaaniit pingaartitarivarput
suliffeqarfiit suulluunnit suliffigineqartut innuttaasunik sillimaniarnikkut ersarissumik
paasineqarsinnaasunillu atugassaqartitsisussat. Una inatsisissaq 2018-mi kingullermik nutarsarneqarpoq.
Siumuminngaaniit pingaartitarivarputtaaq inatsisit ullutsinnut malinnaatillugit nutarterneqarnissaannik
paasinartumillu atuisunut atortussanngortinneqarnissaat, taamaammat massakkut inatsisip pineqartup
nutarterneqarnissaanik iluarisimaarinnilluta peqataaffigissavarput. Uanimi innuttaasut sulisut tamarmik
isumannaarneqartussaassammata una inatsit sillimatitut nutarterneqartoq inatsisartuni akuerineqassappat.
Qallunaat nunaanni beskæftigelsesministerie tassa suliassaqartitsinermi ministeriaqarfik ukioq 2019-20-21
qallunaat sulinermi ajoqusenermi isumannaarinermut inatsimmik tunngasumik suliaqarput. Tassanilu
aamma nunatsinnut tulluarsarlugu inatsisissaq imaqartussaavoq. Ajutoortut aamma qimataasut inatsimmi
assingini peqalernissaq nunatsinni siunertaavoq.
Uani allannguutissat ilaat naatsumik oqaatigilaassuakka.
Sillimasiisarfiup suliassartik piffissarititaasup iluani naammassinnissinnaassusaa eqqaassagaanni
eqquutinneqarneq ajormat massakkut inatsisissap nutaassap piumasaqaatai naammassinnissinnaassusiat
nukittorsarneqarnissaa sulissutigineqassavoq kingunerissavaalu annerusumik eqaannerusumik
pisariinnerusumillu ingerlatsisinnaalertoqarnissaa.
Uanilu aamma inatsisissami allannguutit ilagisussaassavaat inuk ajoqusernermini ulloq sulinngiffigisaa
siullermiit nalunaarutigineqarnissaani aallaavinngussasoq.
Aammalu taarsiissutissat ullutsinnut naleqquttunngornissaannik nutarterinissat pisussaalissaaq. Akit
ullutsinnut naleqquttut aallaavigalugit kiisalu naleqqersuutigineqartut qangarnisanngornerisa
allanngortinneqarnissaannik kinguneqassavoq. Kiisalu aningaasat taarsiissutigineqartussat ataasiartumik
tunniunneqarsinnaanngornerat periarfissanngussaaq.
Kiisalu aamma sillimmasiisarfiit suliaminnik ajutuussagaluarpata allat suliaqartartut sillimasiisarfinni
misilittagaqarluartut suliaannik nangitsisinnaanissaat isumannaarneqassavoq uani siunnersuummi.
Kingullertullu pineqarput teknikkut pingaarutillit allanngortinneqarnissaat uani inatsisip massakkut ullutsinni
atuunnerata tulluukkunnaarsimanerisaasa kingunerisaanik pingaartutut allanngortiterneqassapput.
Offentligt
L 132 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2024-25
2
allannguinissamik qulequttat pingaartutut taasaat ukuupput:
• Sulinermi ajutoornerni akuersaarnissamut apeqqummik sukangannginnerusumik
nalilersuineq
• Inatsisitigut aalajangikkatut killissarisanik atorunnaarsitsinerit
• Sulinermi ajutoornernik nalunaarutiginninnermut piumasaqaatit allanngortitat
• Aningaasanngortitsinermut naleqqersuutit nutarsakkat
• Aalajangiussinernik aalajangiussaasimasunik tamanik nalilersueqqinnissamut
Arbedsmarkedets Erhvervssikringimut aqqutissiuineq
• Sillimmasiisarfik akiliisinnaajunnaaraangat imaluunniit sulinermi ajutoornermut
sillimmasiissutinik ingerlatsinissamut akuersissummik arsaarneqaraangat, sulinermi
ajutoornermut sillimmasiinernik aqutsinerup Erhvervssikringimiit ajutoornermut
sillimmasiisarfinnut Garantifondimut nuutsinneqarnera
• Nioqqutinut akisussaaffeqarnermut malittarisassianik sunniivigeqateqarneq
• Aalajangersakkat sinneri teknikkertaanut tunngsut.
Uani tusarniaanermi siumuminngaaniit maluginiarsimavarput sulisartut kattuffianinngaaniit qisuariaat tassa
toqasoqarnermi ikaarsaarfimmi aningaasat tassaniiginnarnissat kissaatigineqarsimasoq. Tamanna aamma
ataatsimiititaliami eqqartorluarneqarnisssaa kissaatigissavarput.
Naalakkersuisut Inatsisissaq nutartigaq ullutsinnut tulluarsagaq siumuminngaaniit nunatsinni innuttaasunut
iluaqutaalluarnissaanik kinguneqarluarnissaalu naatsorsuutigilluinnarparput. Taamaammat Naallakkersuisut
siunnersuutaat ilalerlugu aappassaaniinnginnerani ataatsimiititaliamut susassaqartumut
ingerlateqiipparput.
Mala Høy Kúko
Siumut


1
UKA2024/23
26.09.2024
Mikivsuk Thomassen
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter
sig Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i
Grønland
(Harmonisering af regler om anmeldelse, en lempeligere vurdering af
anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker m.v.)
(Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og
Indenrigsanliggender)
Arbejdsskade kan ske når som helst også selv om man både er fysisk og
psykisk sund.
Efter de nugældende regler er der mulighed for at forsikre sig mod
arbejdsskade, hvis man skal komme ud for en ulykke under arbejdstiden, men
det er vigtigt at man udvider muligheden.
Nogle gange kan det være vanskeligt at lave en indberetning, alt efter
mulighederne, også selv om dette er en mulighed, jeg kan blandt andet
nævne, at der i de mindre bosteder er der problemer med at kunne tale med
nogen direkte, også selv om det er vigtigt at man kan tale med nogen i
forbindelse med arbejdsskade.
Der er sket flere arbejdsskader i de senere år, som desværre har kostet
menneskeliv. Dette sker for arbejderne til lands og til vands. Vi har kendskab
til flere arbejdsskader under højkonjunkturen her i vores land.
Det er den danske stat der har ansvaret for arbejdstilsynet. Man kan på deres
hjemmeside læse at arbejdstilsynet afgiver mellem 250-450 reaktioner om
året, som kan være vejledninger, påbud med frist, strakspåbud og forbud. Men
det er vanskeligt at se hvor og hvilke reaktioner har resultater. Også hvad
angår pligt til at føre tilsyn med arbejdspladser og arbejdsmiljø.
Her synes jeg at det bør være tydeligere om den lov vi udsteder, også er i
overensstemmelse med arbejdstilsynets opgaver samt at departementets
samarbejde med arbejdstilsynet skal være tydelig. Jeg vil opfordre
Naalakkersuisut til at gøre dette tydeligere.
Offentligt
L 132 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2024-25
2
I den forgangne sommer konstaterede vi, at der findes virksomheder på
urigtigt grundlag henter arbejdskraft fra Asien.
Inuit Ataqatigiit mener i lighed med Naalakkersuisut at det skal være nemt at
modtage erstatning for arbejdsskader. Arbejderne skal arbejde i tryghed, og
med en fornemmelse om at de bliver beskyttet.
Vi konstaterer, at høringssvar er blevet registreret, men vi konstaterer
ligeledes at samtlige høringssvar ikke er medtaget, hvilket er nødvendigt at
disse afleveres udvalget. Inuit Ataqatigiit mener, at selv om området hører
under den danske stat, så skal man se på sagen i sin helhed, hvorfor alle
høringssvar bør præsenteres til Inatsisartut.
Med disse bemærkninger henviser Inuit Ataqatigiit forslaget til behandling i
Familie- og Sundhedsudvalget for nøje granskning, forud for
andenbehandlingen af forslaget.


Bentiaraq Ottosen EM 2024/23
Atassut 26. September 2024
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til Lov om
ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland (Harmonisering af regler om anmeldelse,
en lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker m.v.)
(Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender)
Arbejdsskadeforsikring i Grønland bør være en standard, der gælder for alle arbejdspladser. Der bør
være krav om, at den er gældende i alle virksomheder. Der udføres årligt mellem 120-230 tilsyn på
arbejdspladser, og der gives omkring 250-450 anbefalinger.
Det er meget vigtigt at have en god lovgivningsramme for arbejdsmiljøet i virksomheder, herunder
på byggepladser og andre steder, hvor der kræves evaluering. Vi mener, det er en god idé at bruge
dem som grundlag for at skabe bedre standarder. Arbejdstilsynet i Grønland hører dog under
Danmark. Derfor bør forbedringer i høj grad baseres på samarbejde og dialog.
Når det gælder kompensation ved arbejdsulykker, skal loven sikre, at der løbende afsættes midler
baseret på reglerne om sygefravær. Men administrationen af dette bør minimeres mest muligt. Ofte
kan folk vente meget længe på erstatning, og dette bør undgås ved, at læger og andre relevante
fagpersoner hurtigt kan udstede dokumentation og komme med anbefalinger.
Det er et meget vigtigt emne, der bør drøftes, og der er behov for at indføre flere regler og
retningslinjer på dette område. Når det kommer til forsikringsselskabernes håndtering af
arbejdsskader, kan det være meget komplekst, men forsikring er så vigtigt, at disse sager bør afsluttes
hurtigst muligt.
Vi anbefaler, at forslaget sendes til videre behandling i Erhvervsudvalget.
Offentligt
L 132 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2024-25


_______________
EM2024/23
ISNNN – Sags nr.: 2023-16512
1
31-07-2024 EM2024/23
Naalakkersuisut fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 33 i
forretningsorden for Inatsisartut:
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til Lov
om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland
(Harmonisering af regler om anmeldelse, en lempeligere vurdering af
anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker m.v.)
(Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender)
Begrundelse
Lov om arbejdsskadesikring i Grønland blev senest ændret i 2018. Vedtagelse af det forelagte
lovforslag vil medføre, at lov om arbejdsskadesikring i Grønland vil blive ændret, så det
grønlandske arbejdsskadesystem i højere grad er opdateret.
Hovedpunkterne i forslaget er:
En lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker
Der foretages ændringer i lov om arbejdsskadesikring i Grønland for at øge muligheden for, at
alle, der udsættes for en ulykke i relation til sit arbejde, kan få anerkendt ulykken som en
arbejdsulykke. Ændringer i lov om arbejdsskadesikring i Grønland vil således indebære, at også
forbigående personskader kan anerkendes som arbejdsulykker i et større omfang, end det er
tilfældet efter den nuværende lovgivning. Det vil fortsat være et krav, at ulykken er sket på
arbejdet og skyldes arbejdets forhold, ligesom der skal være medicinsk årsagssammenhæng
mellem hændelsen eller påvirkningen og personskaden.
Ophævelse af de lovbestemte frister
§ 15 om de lovfastsatte frister blev indsat ved lov nr. 1528 af 21. december 2010 om
arbejdsskadesikring i Grønland og var en videreførelse af allerede gældende ret.
Bestemmelsen om at træffe en samlet afgørelse om anerkendelse, godtgørelse og erstatning
blev indført ud fra en betragtning om, at den ville medføre færre partshøringer, ligesom det
som udgangspunkt ikke længere ville være nødvendigt at afvente udløbet af en klagefrist over
én af sagens øvrige afgørelser, førend sagen kunne viderebehandles.
Ved administrationen af sager efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland har de lovfastsatte
frister og den samlede afgørelse ikke i alle sager haft den ønskede effekt i forhold til at
nedbringe sagsbehandlingstiden.
Det foreslås derfor, at de lovbestemte frister for behandling af anmeldte arbejdsskader og
afgørelse af, om tilskadekomne har ret til ydelser efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland,
ophæves.
Offentligt
L 132 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2024-25
2
Det vurderes, at en udskiftning af de lovbestemte frister med klare mål for sagsbehandlingstiden
vil styrke bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings mulighed og ansvar for
at tilrettelægge den mest hensigtsmæssige sagsafvikling.
Ændrede kriterier for anmeldelse af arbejdsulykker
Reglerne om anmeldelse af en ulykke efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland foreslås
ændret, således at de i større omfang svarer til anmeldereglerne efter
arbejdsmiljølovgivningen i Grønland. Anmeldepligten vil fortsat påhvile den arbejdsgiver, der
efter loven er sikringspligtig. Ændringerne indebærer, at den første fraværsdag, som ulykken
forårsager, bliver afgørende for anmeldetidspunktet. Lægers og tandlægers anmeldepligt af
erhvervssygdomme påvirkes ikke af lovforslaget.
Opdaterede kapitaliseringsfaktorer
Det foreslås at opdatere kapitaliseringsfaktorerne, hvorefter erstatning for tab af erhvervsevne
og forsørgertabserstatning beregnes, når erstatningen udbetales som en kapitalerstatning
(engangsbeløb), frem for som en løbende erstatning. Efter de gældende regler om omsætning
af løbende erstatning til kapitalerstatning, anvendes forskellige faktorer. Flere af faktorerne er
forældede og indebærer, at princippet om samme værdi, uanset om erstatningen udbetales
løbende eller som et engangsbeløb, ikke overholdes. Forslaget om opdatering af
kapitaliseringsfaktoren vil sikre, at faktorerne overholder dette princip, samt at alle
tilskadekomne får udmålt erstatning ud fra et tidssvarende niveau. Endvidere foreslås en række
yderligere elementer i kapitaliseringsfaktoren. Således vil der i kapitaliseringsfaktoren indgå en
prisregulering, som følge af almindelige stigninger i priser og lønninger.
Adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at genvurdere alle afgjorte afgørelser
Med forslaget ønskes at skabe et mere forenklet klagesystem på arbejdsskadeområdet i
Grønland, der bidrager til en større grad af sammenhæng og forenkling på tværs af systemet.
Derfor foreslås det at indføre adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at genvurdere
det skøn, der indgår i afgørelserne.
Overdragelse af administrationen af en arbejdsulykkesforsikringsbestand fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, når et
forsikringsselskab går konkurs eller får inddraget sin tilladelse til at drive
arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed
Endvidere foreslås det, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber overtager
administrationen af en arbejdsulykkesforsikringsbestand i tilfælde af, at et forsikringsselskab
får inddraget tilladelsen til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed. Efter gældende regler
er det Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der overtager arbejdsulykkesforsikringsbestanden i
et sådant tilfælde. Garantifonden for skadesforsikringsselskaber har erfaring med at tage hånd
om forsikringstagere og sikrede i tilfælde, hvor et skadesforsikringsselskab får inddraget sin
tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed. Den erfaring har Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring ikke i samme omfang. Med forslaget sikres det, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring kan fokusere på sin kerneopgave, som består i at træffe uafhængige og korrekte
afgørelser efter arbejdsskadeloven.
Samspil med produktansvarsreglerne
Det foreslås også, at der indføres en regresbestemmelse for arbejdsskadesager, der er
forårsaget af en defekt ved et produkt, så det er muligt at rette krav om regres mod en
producent eller mellemhandler, der er erstatningsansvarlig i medfør af
3
produktansvarsreglerne. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring behandler som hidtil sagen og
træffer afgørelse om kompensation efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Med
forslaget sikres det, at arbejdsskadeforsikringsselskaberne, selvforsikrede enheder og
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan rette krav om regres i forhold til erstatningsudgifter
efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland mod producenten eller mellemhandleren, der er
erstatningsansvarlig efter produktansvarsreglerne.
Øvrige bestemmelser
Derudover foreslås en række ændringer af primært teknisk karakter, som har til formål at
understøtte forenklet sagsbehandling hos arbejdsskademyndighederne, og øvrige forslag, som
opdaterer arbejdsskadesystemet på en række punkter, hvor reglerne i dag er utidssvarende,
eller hvor praksis har udviklet sig imod lovens intention.
Bemærkninger fra Naalakkersuisut til udkastet
Naalakkersuisut er tilfreds med, at lovgivningen om arbejdsskadesikring bliver opdateret.
Herunder er det godt, at forslaget øger muligheden for, at alle, der udsættes for en ulykke i
relation til sit arbejde, kan få anerkendt ulykken som en arbejdsulykke. Og det er positivt, at
forslaget sikrer, at alle tilskadekomne får udmålt erstatning ud fra et tidssvarende niveau.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget for det offentlige skønnes at være ikke
nævneværdige.
Der vil inden for et enkelt kalenderår dog kunne forekomme nogle økonomiske konsekvenser.
Det er imidlertid ikke muligt at forudse, om der vil være tale om et fald eller en stigning i
udgifterne. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at lovforslaget i gennemsnit, henover en
årrække, vil medføre et lille fald i udgifterne på op til 100.000 kr. om året.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det private erhvervsliv
Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser skønnes at være yderst beskedne for det
grønlandske erhvervsliv. Der vil dog inden for et enkelt kalenderår kunne forekomme
økonomiske udsving. Det er imidlertid ikke muligt at forudse, om der vil være tale om et fald
eller en stigning i udgifterne. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at lovforslaget i
gennemsnit, henover en årrække, vil medføre et lille fald i udgifterne for det grønlandske
erhvervsliv på op til 400.000 kr. om året.
For en mere detaljeret forklaring på vurderingen af de økonomiske konsekvenser henvises til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om at ændre klagefristen for tilskadekomne eller efterladte, der opholder sig udenfor
Europa, har begrænsede administrative konsekvenser for borgerne.
For tilskadekomne eller dennes efterladte vil klagefristen være seks uger efter, at klageren har
modtaget afgørelsen uanset, hvor tilskadekomne eller dennes efterladte befinder sig. Efter
gældende regler er klage-fristen for tilskadekomne eller efterladte, der opholder sig udenfor
Europa, tre måneder. Den almene digitale omstilling betyder, at tilskadekomne har mulighed
4
for at læse sine afgørelser og klage over disse elektronisk, uanset hvor den pågældende opholder
sig. Der er derfor ikke længere behov for forlængede klagefrister for tilskadekomne, der
opholder sig uden for Europa. Ankestyrelsen vil fortsat have mulighed for at dispensere fra
klagefristerne i særlige tilfælde.
Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have administrative konsekvenser for borgerne.
Høring
Arbejdstilsynet har stået for høringsprocessen. Arbejdstilsynet har bl.a. hørt de relevante
departementer. Forslaget har været i høring i perioden 22. april – 23. maj 2024, hvor det har
været på Naalakkersuisuts høringsportal, ligesom det er sendt til eksterne parter.
Der er modtaget høringssvar med indholdsmæssige bemærkninger fra Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring (AES), Departementet for Finanser og Skatter, Domstolsstyrelsen, Retten i
Grønland og SIK (Lønmodtagernes forbund).
For en nærmere beskrivelse af høringsprocessen henvises til Høringsnotat og resumé.
Bilag
1. Forslag Til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland (Harmonisering af
regler om anmeldelse, en lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved
arbejdsulykker m.v.).
2. Høringsnotat og resumé