IFU alm. del - svar på spm. 239 om ministerens kommentar til straffen på 8 måneders fængsel i Østre Landsrets dom i S-1113-22

Ministeren
Side 1/3
6. februar 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 14490
Akt-id 2847051
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 19. september 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 239
(Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 239:
Vil ministeren kommentere straffen på 8 måneders fængsel i Østre Landsrets dom
i S-1113-22, og vil ministeren henset til Statsadvokaten i Københavns bidrag til be-
svarelsen af IFU alm. del - svar på spm. 221, hvor det fremgår, at der ikke kan ske
frakendelse af dansk indfødsret i sager om overtrædelse af straffelovens 136, stk.
2, når straffen er under 2 års fængsel, tilkendegive, om ministeren finder det uhen-
sigtsmæssigt, at der angiveligt ikke er hjemmel til frakendelse af dansk indfødsret i
straffesager om bl.a. terrorbilligelse og spionage? Vil ministeren redegøre for, om
der kan tilvejebringes den fornødne hjemmel til frakendelse af indfødsret ved at
indføre en minimumsstraf på 2 års fængsel i sager om terrorbilligelse og spionage?
Svar:
1. Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et
bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i København om en
udtalelse.
Statsadvokaten i København har oplyst, at der i den sag, som der
henvises til i spørgsmålet, var rejst tiltale for overtrædelse af straf-
felovens § 108, stk. 1 (bistand til fremmed efterretningstjeneste),
ved i tiden omkring den 19. august 2016 til de tyrkiske myndigheder
at have fremsendt oplysninger om flere herboende personers poli-
tiske overbevisning, herunder tilknytning til eller sympati med
Gülen-bevægelsen (FETÖ). Der var nedlagt påstand om udvisning af
den tiltalte, der ikke er dansk statsborger.
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 239
Indfødsretsudvalget 2023-24
Side 2/3
Den tiltalte blev ved Østre Landsrets dom af 18. september 2024
dømt for forsøg på bistand til fremmed efterretningstjeneste efter
straffelovens § 108, stk. 1, jf. § 21, stk. 1. Der blev alene dømt for
forsøg, da landsretten ikke fandt det bevist, at tiltaltes oplysninger
var tilgået det tyrkiske efterretningsvæsen. Landsretten fastsatte
straffen til fængsel i 8 måneder, hvoraf 4 måneder blev gjort betin-
get med en prøvetid på 2 år og med vilkår om, at tiltalte undergiver
sig tilsyn af Kriminalforsorgen i 1 år. Den tiltalte blev endvidere ud-
vist betinget af Danmark efter udlændingelovens dagældende § 24
b, jf. § 22, nr. 6.
Østre Landsret lagde ved strafudmålingen vægt på forholdets karak-
ter og grovhed. Landsretten fandt samtidig, at sagsbehandlingstiden
væsentligt havde oversteget, hvad der med rimelighed kunne for-
ventes, uden at det beroede på den tiltaltes forhold, hvorfor fire
måneder af straffen blev gjort betinget, jf. straffelovens § 58, stk. 1,
jf. straffelovens dagældende § 82, nr. 13.”
2. Indledningsvist skal jeg bemærke, at det fremgår af Rigsadvokatens bidrag
til brug for udlændinge- og integrationsministerens besvarelse af 18. septem-
ber 2024 af spørgsmål nr. 221 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg,
at Statsadvokaten i København efter en konkret vurdering af de samlede om-
stændigheder i de omtalte sager ikke fandt, at de tiltalte havde udvist en
handlemåde, som var til alvorlig skade for statens vitale interesser, hvorfor
der ikke var grundlag for en påstand om frakendelse af indfødsretten.
For så vidt angår minimumsstraffe mener jeg dog, at vi som udgangspunkt
bør være tilbageholdende med at fastsætte minimumsstraffe. Forbrydelser
forekommer i mange varianter, og der er sjældent to overtrædelser, som er
ens. Derfor er det vigtigt, at domstolene ved straffastsættelsen har mulighed
for at tage højde for nuancerne i den konkrete sag og de samlede omstæn-
digheder.”
2. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i forhold til reglerne om frakendelse
af dansk statsborgerskab oplyse, at det fremgår af indfødsretslovens § 8 B, stk. 1,
at der skal ske frakendelse af statsborgerskabet ved dom i de tilfælde, hvor en per-
son dømmes for en strafbar handling, og den pågældende derved har udvist en
handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, medmindre dette
vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan hertil oplyse, at formuleringen ”hand-
lemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser” stammer bl.a. fra Eu-
roparådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret, hvor det udtøm-
mende er fastsat, i hvilke tilfælde en kontraherende stats nationale lovgivning må
indeholde bestemmelser om fortabelse af statsborgerskab i henhold til loven, eller
på foranledning af en kontraherende stat. En af disse situationer er fortabelse i til-
fælde, hvor en person har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for den
kontraherende stats vitale interesser.
Side 3/3
Der er i forarbejderne til bestemmelsen, herunder lovforslag nr. L 127 af 10. februar
2022 (Frakendelse af statsborgerskab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade
for statens vitale interesser, m.v.)) nærmere redegjort for, hvad begrebet handle-
måde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, omfatter og vurderin-
gen heraf. Det fremgår således af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketings-
tidende 2021-22, L 127 som fremsat, tillæg A, s. 10, bl.a., at det vil være arten og
karakteren af handlemåden, herunder handlemådens følgevirkninger, der konkret
afgør, om der kan ske frakendelse af dansk statsborgerskab. Dét, at der er tale om
alvorlig kriminalitet, vil ikke i sig selv kunne begrunde, at der er tale om en handle-
måde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser. Handlemåden skal være
egnet til at påvirke statens vitale interesser negativt for at kunne føre til fratagelse.
Det fremgår videre af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2021-22, L 127 som
fremsat, tillæg A, s. 12, bl.a., at handlinger, der foretages som led i omfattende og
alvorlig kriminalitet og har en karakter eller et omfang, der gør dem til alvorlig skade
for statens vitale interesser, må antages i almindelighed i højere grad at kunne føre
til frakendelse end handlinger, som modsat er mindre alvorlige og ikke foretages
som led i omfattende og alvorlig kriminalitet, men der vil altid skulle foretages en
konkret vurdering af handlemådens art, karakter og følgevirkninger. Der vil i den
forbindelse også skulle foretages en helhedsvurdering af den samlede kriminalitet,
der aktuelt er til pådømmelse, samt tidligere ligeartet kriminalitet. Ved vurderingen
af, om den enkelte gerningsmand har udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade
for statens vitale interesser, vil der blandt andet kunne lægges vægt på antallet af
handlinger og deres grovhed.
I forbindelse med indførelsen af indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, er det i bemærknin-
gerne, jf. Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, s. 4909, beskrevet bl.a., at ved
mere alvorlige forhold forstås som udgangspunkt forhold, der straffes med fængsel
i 2 år eller derover.
Hvorvidt en person, der dømmes for en strafbar handling, derved har udvist en
handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, og der dermed
kan være grundlag for at frakende personen statsborgerskabet ved dom efter ind-
fødsretslovens § 8 B, stk. 1, er således en samlet vurdering af en række faktorer,
hvori indgår bl.a. kriminalitetens art, karakter og følgevirkninger, og hvor også straf-
fens længde tillægges vægt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal beklage den sene besvarelse af
spørgsmålet.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen