Fremsat den 6. februar 2025 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen)
Tilhører sager:
Aktører:
DC1829
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l138/20241_l138_som_fremsat.pdf
Fremsat den 6. februar 2025 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen) Forslag til Lov om ændring af dyrevelfærdsloven (Grænseværdier for dødelighed og særlige rådgivningsbesøg ved dødelighed i besætninger, uddannelseskrav for medarbejdere samt takstændring) § 1 I dyrevelfærdsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 33 af 14. januar 2025, foretages følgende ændringer: 1. Efter kapitel 2 indsættes: »Kapitel 2 a Grænseværdier for dødelighed og særlige rådgivningsbesøg ved dødelighed i besætninger med landbrugsdyr § 15 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om grænseværdier for dødelighed i besæt- ninger med landbrugsdyr. Stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at den besætningsansvarlige skal rekvirere særlige rådgiv- ningsbesøg, der kan bidrage til at nedbringe dødeligheden i besætningen, herunder regler om indhold, omfang og hyp- pighed af rådgivningen samt om udarbejdelse, opbevaring og fremvisning af besøgsrapporter. Ministeren kan endvide- re fastsætte regler om, hvem der kan udføre særlige rådgiv- ningsbesøg. § 15 b. Ministeren kan indhente og sammenstille oplys- ninger om dødelighed i besætninger med landbrugsdyr til brug for fastsættelse af regler om grænseværdier og regler om særlige rådgivningsbesøg, jf. § 15 a.« 2. I § 21, stk. 3, udgår »nr. 2-6,«. 3. I § 43, stk. 4, ændres »33 kr.« til: »64 kr.« § 2 Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Lovforslag nr. L 138 Folketinget 2024-25 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2024-18-30-00172 DC001829 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Særlige rådgivningsbesøg ved dødelighed i besætninger med landbrugsdyr 2.1.1. Gældende ret 2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning 2.2. Uddannelseskrav hos medarbejdere i landbrugsbesætninger 2.2.1. Gældende ret 2.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning 2.3. Bestemmelse om betaling af omkostninger til stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning af dyr samt dybdegående kontroller i forbindelse med udførsel af levende dyr 2.3.1. Gældende ret 2.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning 3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5. Administrative konsekvenser for borgerne 6. Klimamæssige konsekvenser 7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 10. Sammenfattende skema 1. Indledning Lovforslaget har til formål at forbedre dyrevelfærden ved at etablere bemyndigelser til at fastsætte grænseværdier for dø- delighed og krav om særlige rådgivningsbesøg i besætninger med høj dødelighed og uddannelseskrav for medarbejdere i besætninger med landbrugsdyr. Lovforslaget har endvidere til formål at hæve taksten for stikprøvekontrol ved pålæs- ning og aflæsning i forbindelse med transport af levende dyr og dybdegående kontrol i forbindelse med udførsel af leven- de dyr for at sikre balance mellem indtægter og udgifter. Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik den 9. februar 2024 aftale om dyrevelfærd 2024-2027 (”Sammen om Dyrene”) (herefter benævnt aftalen) med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternati- vet. Aftalen indeholder i alt 31 konkrete initiativer, der skal sikre bedre dyrevelfærd. Formålet med lovforslaget er at udmønte to af initiativerne i aftalen, der kræver lovændring. Det drejer sig om initiativ nr. 14 om uddannelseskrav for medarbejdere i sobesætninger og initiativ nr. 18 om indsats for højere sooverlevelse. De 2 foreslåede bemyndigelser er ikke afgrænset hertil og vil tilli- ge kunne anvendes til at fastsætte regler om grænseværdier og regler om særlige rådgivningsbesøg samt uddannelses- krav i relation til besætninger med andre landbrugsdyr. Med lovforslaget indføres bemyndigelser, som kan bidrage til at nedbringe dødeligheden i besætninger med landbrugs- dyr, i første omgang i sobesætninger. Det foreslås bl.a., at der kan fastsættes regler om grænseværdier for dødelighed i besætninger med landbrugsdyr, samt krav til den besæt- ningsansvarlige om at søge uvildig rådgivning, hvis dødelig- heden i besætningen overskrider en fastsat grænseværdi for en bestemt periode. Forslaget indeholder desuden en bemyndigelseshjemmel til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at kunne fastsætte nærmere regler om at indhente og sammenstille oplysninger om dødelighed i en besætning med landbrugs- dyr. Endelig udvider lovforslaget uddannelseskravet i loven til også at omfatte medarbejdere, der beskæftiger sig med be- sætninger med landbrugsdyr frem for alene de besætnings- ansvarlige. Lovforslaget har til hensigt i første omgang at blive anvendt til at fastsætte uddannelseskrav for medarbej- dere i sobesætninger med henblik på at fremme pattegrise- og sooverlevelse. Udover udmøntningen af de to initiativer i aftalen foreslås det at hæve taksten for stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning i forbindelse med transport af levende dyr og dyb- degående kontrol i forbindelse med udførsel af levende dyr for at sikre balance mellem indtægter og udgifter. Taksten har i 2024 været midlertidigt nedsat for at afvikle overskud på ordningen, og der er derfor behov for at hæve taksten. 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Særlige rådgivningsbesøg ved dødelighed i besætnin- ger med landbrugsdyr 2.1.1. Gældende ret Der findes i dag ikke regler i dyrevelfærdsloven om en grænseværdi for dødelighed i besætninger med landbrugsdyr og i den forbindelse mulighed for at indføre konkrete tiltag, der skal bidrage til at nedbringe dødeligheden i forhold til en grænseværdi. 2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris over- vejelser og den foreslåede ordning Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik den 9. februar 2024 aftale om dyrevelfærd 2024-2027 (”Sammen om Dyrene”) (herefter benævnt aftalen) med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternati- vet. Aftalen indeholder i alt 31 konkrete initiativer, der skal sikre bedre dyrevelfærd. Aftalens initiativ nr. 18 indeholder et initiativ om indsats for højere sooverlevelse. Sodødeligheden, som omfatter aflivede og selvdøde dyr, har været stigende over en årrække og er i 2022 opgjort til 16,5 pct. i gennemsnit ifølge SEGES Innovation. Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige om at fastsætte krav om, at den besætningsansvarlige løbende skal holde sig opdateret om sodødeligheden i besætningerne. Det fremgår endvidere, at hvis dødeligheden i besætningen overstiger grænseværdien for sodødelighed over en periode på fire måneder, skal den besætningsansvarlige indhente et ekstra rådgivningsbesøg inden for 30 dage og efterfølgende hver fjerde måned, indtil besætningens sodødelighed er under den fastsatte grænseværdi. For at udmønte initiativ nr. 18 i aftalen om indsats for højere sooverlevelse er der behov for at tilvejebringe en hjemmel, som giver ministeren mulighed for at fastsætte en grænseværdi for f.eks. sodødelighed, fastsætte regler om at indhente og sammenstille oplysninger om bl.a. sodødelig- hed samt krav til den besætningsansvarlige om at indhente rådgivningsbesøg, der kan medvirke til at sænke sodødelig- heden, når den overskrider en nærmere fastsat grænsevær- di. Bemyndigelsen som foreslået vil tillige kunne anvendes til at fastsætte regler om grænseværdier og regler om sær- lige rådgivningsbesøg i relation til besætninger med andre landbrugsdyr end sobesætninger, hvor dødelighed ses som et problem. Det foreslås derfor at indsætte et kapitel 2 a i dyrevelfærds- loven om grænseværdier for dødelighed og særlige rådgiv- ningsbesøg ved dødelighed i besætninger med landbrugs- dyr. Det foreslåede kapitel indeholder § 15 a, stk. 1, hvor- efter ministeren kan fastsætte regler om grænseværdier for dødeligheden i besætninger med landbrugsdyr. Herudover foreslås det i § 15 a, stk. 2, at ministeren endvi- dere skal kunne fastsætte krav til den besætningsansvarlige om at rekvirere særlige rådgivningsbesøg, der kan bidrage til at nedbringe dødeligheden i besætningen, herunder regler om indhold, omfang og hyppighed af rådgivningen samt om udarbejdelse, opbevaring og fremvisning af besøgsrap- porter. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvem der kan udføre særlige rådgivningsbesøg. Det vil afhænge af forholdene i den enkelte besætning med landbrugsdyr, hvilke tiltag der skal iværksættes for at ned- bringe dødeligheden, f.eks. forbedret management, herunder øget fokus på klovbeskæring, nedbringelse af aggression mellem søer i flok m.v. Endelig foreslås det i § 15 b, at ministeren kan indhente og sammenstille oplysninger om dødelighed i besætninger med landbrugsdyr til brug for fastsættelse af regler om grænse- værdier og regler om særlige rådgivningsbesøg. De foreslåede bemyndigelser kan udmøntes i bekendtgørel- se, der kan fastsætte en grænseværdi for, hvornår dødelighe- den i besætninger med landbrugsdyr ikke længere er accep- 3 tabel. Endvidere vil der kunne stilles krav til den enkelte besætningsansvarlige om at indhente uvildig rådgivning, hvis grænseværdien for dødelighed i en nærmere fastsat periode, f.eks. to til fire måneder, overskrides. Det påhviler den besætningsansvarlige at indhente rådgivning, indtil dø- deligheden er nedbragt. I forbindelse med udmøntning af den foreslåede bemyndi- gelse i en bekendtgørelse forventes sodødeligheden at blive udregnet på baggrund af døde søer, der leveres til destruk- tion. Sodødeligheden for den enkelte besætning forventes vist på Landbrugsindberetning.dk, som er en statslig it-løs- ning, hvor landbrugere og besætningsejere kan se og indbe- rette oplysninger om deres besætninger. Det vil ved Fødevarestyrelsens ordinære dyrevelfærdskon- trol blive kontrolleret, om der er rekvireret særlige rådgiv- ningsbesøg i de situationer, hvor der i en kommende be- kendtgørelse er krav om dette. 2.2. Uddannelseskrav hos medarbejdere i besætninger med landbrugsdyr 2.2.1. Gældende ret Det følger af dyrevelfærdslovens § 21, stk. 1, at ministe- ren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om uddannelseskrav i forhold til dyrevelfærd for personer, som er ansvarlige for 1) landbrugsmæssigt hold af dyr, 2) erhvervsmæssig handel med dyr, 3) erhvervsmæssigt opdræt af dyr, 4) drift af dyrepensioner, 5) drift af dyreinternater eller 6) formidling af dyr. Af § 21, stk. 2, følger, at ministe- ren kan fastsætte regler om godkendelse af uddannelseskur- ser, uddannelsers indhold og varighed, krav til undervisere, eksamen og opnåelse af kursusbevis for gennemført uddan- nelse samt udformning af kursusbeviser. I medfør af dyrevelfærdslovens § 21, stk. 1 og 2, er der fastsat regler for uddannelse i forbindelse med hold af land- brugsdyr. Der er med hjemmel heri udstedt en bekendtgø- relse om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af grise, malkekvæg og æglæggen- de høner. Endvidere er der bl.a. fastsat bestemmelser om uddannelse m.v. i forbindelse med hold af slagtekyllinger i en bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger samt om uddannelse ved hold af slagtekyl- linger. Det fremgår af dyrevelfærdslovens § 21, stk. 3, at ministeren kan fastsætte regler om uddannelseskrav i forhold til dyre- velfærd for personer, som er tilknyttet de i dyrevelfærdslo- vens § 21, stk. 1, nr. 2-6, nævnte virksomheder uden at være ansvarlige for driften, men som håndterer dyr eller yder rådgivning om hold af dyr i virksomhederne. Af bemærkningerne til forslaget til den gældende dyrevel- færdslov, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 80 som fremsat, side 112-113, fremgår det, at hensigten med § 21, stk. 1, nr. 1, er at fastsætte uddannelseskrav for personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af dyr. Dette kan være ejeren eller den person, som ejeren har udpeget til at varetage det daglige ansvar for pasning af dyrene i en besætning. Dyrevelfærdsloven indeholder ikke hjemmel til at udstede regler om uddannelseskrav for medarbejdere i besætninger med landbrugsdyr. 2.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris over- vejelser og den foreslåede ordning For at udmønte initiativ nr. 14 i aftalen om uddannelseskrav for medarbejdere i sobesætninger er der behov for at ændre dyrevelfærdslovens § 21, stk. 3. Baggrunden for initiativet er, at der er stor variation i patte- grise- og sodødeligheden blandt danske besætninger. Øget viden og forståelse for dyrevelfærd kan opnås gennem ud- dannelse og vurderes bl.a. at kunne bidrage til at nedbringe pattegrise- og sodødeligheden. Det fremgår af aftalen, at der skal indføres et krav om uddannelse af alle medarbejdere tilknyttet sobesætninger med mere end 10 søer som supple- ment til det eksisterende uddannelseskrav for besætningsan- svarlige. Det foreslås, at henvisningen til nr. 2-6 i § 21, stk. 3, udgår, så der ligeledes kan fastsættes uddannelseskrav i forhold til dyrevelfærd for personer, som er tilknyttet virksomheder med landbrugsmæssigt hold af dyr, men ikke ansvarlige, jf. § 21, stk. 1. Bemyndigelsen påtænkes først og fremmest udmøntet i reg- ler i en bekendtgørelse for så vidt angår uddannelseskrav hos medarbejdere tilknyttet sobesætninger som opfølgning på dyrevelfærdsaftalens initiativ nr. 14. Meget små besæt- ninger, som må antages at have karakter af hobbyhold eller selskabsgrise, omfattes således i første omgang ikke af ud- dannelseskravet. Det vil ved Fødevarestyrelsens ordinære dyrevelfærdskon- trol blive kontrolleret, om medarbejderne i sobesætninger- ne har den uddannelse, som fastlægges i en kommende bekendtgørelse. Bemyndigelsen vil tillige kunne anvendes til at fastsætte regler om uddannelseskrav i relation til besætninger med andre landbrugsdyr end sobesætninger. 2.3. Bestemmelse om betaling af omkostninger til stik- prøvekontrol ved pålæsning og aflæsning af dyr samt dybdegående kontroller i forbindelse med udførsel af levende dyr 2.3.1. Gældende ret Det følger af dyrevelfærdslovens § 43, stk. 4, at virksomhe- der, som beskæftiger sig med sammenbringning, og besæt- ningsejere m.v., som opkræves gebyr for syn af dyr ved udførsel, jf. bekendtgørelse om betaling for kontrol af føde- varer, foder og levende dyr m.v., betaler et beløb på 33 kr. 4 pr. kvarters faktureret kontroltid i forbindelse med syn af dyr til finansiering af omkostninger til stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning af dyr samt dybdegående kontroller i forbindelse med udførsel af levende dyr. Taksten i § 43, stk. 4, for stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning i forbindelse med transport af levende dyr og dybdegående kontrol i forbindelse med udførsel af levende dyr er i 2024 på 33 kr. Taksten blev med lov nr. 1547 af 12. december 2023 om ændring af lov om hold af dyr, dyrevelfærdsloven, lov om dyrlæger, lov om dyreforsøg og lov om foderstoffer nedsat fra 1. januar 2024, idet der skulle afvikles et overskud på ordningen. Det følger af § 43, stk. 7, at beløbene i § 43, stk. 4, årligt pr. 1. januar bliver pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministe- riet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele krone- beløb og offentliggøres ved bekendtgørelse. Den regulerede takst fremgår af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. Taksten fremgår aktuelt af § 12 i bekendtgørelse nr. 1718 af 30. december 2024 om betaling for kontrol af føde- varer, foder og levende dyr m.v. Taksten er 34 kr. fra 1. januar 2025. 2.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris over- vejelser og den foreslåede ordning Taksten for finansiering af Fødevarestyrelsens omkostninger til stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning af dyr samt dybdegående kontroller i forbindelse med udførsel af leven- de dyr er fastsat direkte i dyrevelfærdslovens § 43, stk. 4. Forhøjelse af taksten med henblik på at skabe balance mellem kontroludgifter og de opkrævede betalinger skal ske ved lovændring. Taksten blev med lov nr. 1547 af 12. december 2023 om ændring af lov om hold af dyr, dyrevelfærdsloven, lov om dyrlæger, lov om dyreforsøg og lov om foderstoffer nedsat fra 1. januar 2024, idet der skulle afvikles et overskud på ordningen. Der er behov for at hæve taksten igen for at sikre balance på ordningen. Taksten i dyrevelfærdslovens § 43, stk. 4, foreslås derfor hævet til 64 kr. Taksten er beregnet så der budgetteres med akkumuleret balance ultimo 2027. Den foreslåede takst er pris- og lønreguleret i prisniveau 2025, jf. § 47, stk. 7. 3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse- kvenser for det offentlige Forslagets § 1, nr. 1, om indsats ved høj dødelighed i be- sætninger med landbrugsdyr og nr. 2, om uddannelseskrav for medarbejdere tilknyttet besætninger med landbrugsdyr er bemyndigelsesbestemmelser og har derfor ikke i sig selv økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekven- ser for stat, kommuner og regioner. Ved udmøntning i bekendtgørelse forventes forslagets § 1, nr. 1, imidlertid at have økonomiske konsekvenser og imple- menteringskonsekvenser for staten, men ikke for kommuner og regioner. Ved udmøntning i bekendtgørelse af forslagets § 1, nr. 2, forventes begrænsede økonomiske konsekvenser for staten, men ingen økonomiske konsekvenser for kommuner og re- gioner. I forbindelse med udmøntning af forslagets bemyndigelser vil der blive foretaget en nærmere vurdering af de økonomi- ske og administrative konsekvenser. Det er ikke muligt på forhånd at vurdere implementerings- omkostningerne for den fremtidige indhentning og sammen- stilling af oplysninger om dødelighed i besætninger, herun- der om det vil kræve en tilpasning af eksisterende it-syste- mer. Sodødeligheden for en besætning forventes vist på Landbrugsindberetning.dk, som er en it-løsning, hvor land- brugere og besætningsejere kan se og indberette oplysninger om deres besætninger. Lovforslaget vurderes at efterleve principperne i den politi- ske aftale om digitaliseringsklar lovgivning i det omfang, at principperne er relevante. Lovforslaget vurderes således at være i overensstemmelse med princip nr. 3 om at muliggøre automatisk sagsbehand- ling. De foreslåede bemyndigelser er formuleret teknologi- neutralt. Ministeriet vurderer endvidere, at lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 4 om sammenhæng på tværs – ensartede begreber og genbrug af data, idet lovfor- slaget understøtter, at eksisterende data kan anvendes med henblik på sammenstille oplysninger om dødelighed i en besætning. Ministeriet vurderer endvidere, at lovforslaget er i over- ensstemmelse med princip nr. 7 om forebyggelse af fejl og snyd, idet det ved Fødevarestyrelsens ordinære dyrevel- færdskontrol vil blive kontrolleret, om der er rekvireret sær- lige rådgivningsbesøg i de situationer, hvor der i en kom- mende bekendtgørelse er krav om dette. I forhold til kontrol med uddannelseskrav vil det ved Føde- varestyrelsens ordinære dyrevelfærdskontrol blive kontrolle- ret, om medarbejderne i sobesætningerne har den uddannel- se, som fastlægges i en kommende bekendtgørelse, og der forventes på den baggrund ikke ændrede arbejdsgange for det offentlige. Lovforslagets § 1, nr. 3, har ingen økonomiske konsekven- ser eller implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner, fordi udgifterne til kontrol finansieres af de opkrævede beløb. Lovforslagets § 1, nr. 3, medfører ikke be- hov for it-anskaffelser eller tilpasning af eksisterende it-sy- stemer. Lovforslaget følger principperne for digitaliserings- klar lovgivning. 5 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er- hvervslivet m.v. Ved udmøntning af bemyndigelserne i lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse forventes økonomiske og i mindre grad administrative konsekvenser. De administrative konsekvenser består i, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til, jf. den fore- slåede § 15 a, at fastsætte regler for særlige rådgivningsbe- søg i besætninger med landbrugsdyr med henblik på bl.a. at fremme dyrenes overlevelse, samt at give ministeren be- myndigelse til at fastsætte nærmere regler om uddannelses- krav hos medarbejdere tilknyttet landbrugsbesætninger, jf. den foreslåede § 21, stk. 3. Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), som har vurderet, at lovforsla- gets § 1, nr. 1 og 2, har administrative konsekvenser i form af omkostninger for erhvervslivet. Bemyndigelserne forventes at medføre administrative kon- sekvenser for erhvervslivet i form af omkostninger ved råd- givningsbesøg samt uddannelse. OBR har noteret, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt endeligt at vurdere de erhvervsøkonomiske konsekvenser, og at disse vil skulle opgøres, når bemyndigelsen i lovforslaget udmøntes. OBR har i den forbindelse bemærket, at lovforslaget giver hjemmel til at udstede bekendtgørelser, som indebærer ad- ministrative konsekvenser for erhvervslivet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2. I forbindelse med udmøntning af forslagets bemyndigelser vil der blive foretaget en nærmere vurdering af de økonomi- ske og administrative konsekvenser. Stigningen i taksten for finansiering af Fødevarestyrelsens omkostninger til stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæs- ning af dyr samt dybdegående kontroller i forbindelse med udførsel af levende dyr, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, forven- tes at medføre en merbetaling på 3,5 mio. kr. årligt for erhvervet. OBR har vurderet, at lovforslagets § 1, nr. 3, ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer en- delig, at Innovations- og Iværksættertjekket ikke er relevant for de foreslåede ændringer i lovforslaget. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor- gerne. 6. Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser. 7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven- ser. 8. Forholdet til EU-retten Det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anven- delsen af fødevare- og foderstoflovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plante- beskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/ EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (herefter kontrolforordningen), at ge- byrer og afgifter bør dække, men ikke overstige de kom- petente myndigheders omkostninger, herunder indirekte om- kostninger, ved offentlig kontrol. De betalingsordninger, som er omhandlet i lovforslaget, er omfattet af kontrolfor- ordningen. De øvrige elementer i lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2 samt § 2 har i perioden fra den 1. oktober 2024 til den 28. oktober 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v. Endvidere har udkast til lovforslagets § 1, nr. 3, været sendt i høring i samme kreds i perioden fra 19. december 2024 til 8. januar 2025 (21 dage): A/S Mortalin, Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Alternativfondet, ANIMA, Anticimex A/S, Applia, Arbej- derbevægelsens Erhvervsråd, Astma-Allergi Forbundet, Ba- ger- og Konditormestre i Danmark, Bech Food – DinFø- devarekonsulent, Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Boesen Food Consulting, Brancheforeningen for farmaceuti- ske industrivirksomheder i Danmark, Brancheforeningen for Kaffe og The, Brancheforeningen for Lægemiddelvirksom- heder i Danmark (LIF), Bryggeriforeningen, Bureau Veritas - filial af Bureau Veritas Frankrig, Center for Miljø og Tok- sologi på DHI Vand - Miljø – Sundhed, Certificerende orga- ners forum (COF), Comida Fødevarerådgivning, Coop Dan- mark, Dacopa, DAKA, DAKOFO, DANAK, Danish Agro, Danish Seafood Association (DSA), Danmarks Apotekerfor- ening, Danmarks Biavlerforening, Danmarks civile Hunde- førerforening (DcH), Danmarks Farve- og Lakindustri, Dan- marks Fiskeriforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Tekniske Univer- sitet, Dansk Akvakultur, Dansk Akvarieunion, Dansk Er- hverv (høring), Dansk Fåreavl, Dansk Galop, Dansk Gede 6 Union, Dansk Hunderegister, Dansk Industri, Dansk Ken- nel Klub, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Planteværn, Dansk Rideforbund, Dansk Skalddyrcenter, Dansk Terrier Klub, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Trav- sports Centralforbund, Dansk Træforening, Dansk Veterinær Konsortium-KU, Danske Advokater, Danske Erhvervsaka- demier, Danske Fugleforeninger, Danske Kartofler, Danske Lammeproducenter, Danske Mink, Danske Regioner, Dan- ske Slagtermestre, Danske Speditører, Danske Svineprodu- center, Danske Universiteter, Danske Ørredsøer, DAZA (Danske Zoologiske Haver og Akvarier), DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, De Samvirkende Køb- mænd, Den Danske Brancheorganisation for Vitalmidler, Den Danske Dyrlægeforening (DDD), Det Danske Fjerkræ- råd (JNL), Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære Sundheds- råd, DI Fødevarer, DI Handel, Diabetesforeningen, DinS- miley, DTU-Fødevareinstituttet, Dyrefondet, Dyreforsøgstil- synet, Dyrenes Beskyttelse, Dyrenes Velfærd, Dyreværns- organisationernes Samarbejdsorganisation (doso), E-Bran- chekoden ApS, ECSCOM/Kim Iversen, EFSA – Effektiv Food Safety Advise, EMCON, ERFA-gruppen for Helse- kostbranchen, eSmiley, Eurofins Milk Testing Denmark A/S, Eurofins Miljø A/S, Eurofins Steins Laboratorium A/S, Faglig Fælles Forbund 3F, Fair Dog, Fairtrade Mær- ket, Felis Danica, Fokus på Dyr, Food Consult, Nordic, Food Diagnostics A/S, Foodcare, FoodEfficiency, Forbru- gerrådet Tænk, Force Technology, Foreningen af Tilsyns- funktionærer, Foreningen Eksotiske Pattedyr, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug (biodynamisk), Foreningen Frit Fjerkræ, Foreningen Muslingeerhvervet (FME), Frie Bønder Levende Land, FS-C.dk (Food Safety Consult), Fødevare og Egenkontrol, Fødevaredanmark, FødevareExperten, Fø- devarekonsulenten v/Jytte Høyrup, Fødevarer til Medicinske Formål (FMF), Gigtforeningen, Greenpeace Danmark, Grøn Hverdag, Hatting-KS A/S, Haveselskabet, HELSAM, Hel- sebranchens Leverandørforening, Hestens Værn, Hjertefor- eningen, Horesta, Højmarkslaboratoriet A/S, International Transport Danmark, ISI Food Protection, Kantineledernes Landsklub, Kelsen Group, KGH CUSTOMS SERVICES Danmark, KGH CUSTOMS SERVICES Sverige, Kliniske Diætister, Kopenhagen fur, Kommunernes Landsforening, Kosmetik- og hygiejnebranchen, Kost & Ernæringsforbun- det, Kost, Motion & Sund fornuft (KMS), Kraftvaerk Foodtech ApS, Kræftens Bekæmpelse Høring, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Danske Mælkeproducen- ter, Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn, Landsforenin- gen Komitéen mod Dyreforsøg, Landskontoret for Heste, Lolex ApS, Marine Ingredients, Mejeriforeningen (ddb), Møllers Fødevarerådgivning, Nemhygiejne, Ninkovich Con- sult ApS, NOAHs Sekretariat (noah), NOPALAX, Nordic Petfood Association (NPFA), Nyt Hesteliv, Nærbutikker- nes Landsforening, OASA, Ostehandlerforeningen for Dan- mark, Pernod Ricard Denmark, Plantebranchen, Plastindu- strien i Danmark, QFish/Foreningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler i Danmark, Quality Consulting Denmark, Rådet for Bedre Hygiejne, Salling Group, SAMMARK, SE- DAN, SEGES, SGS Analytics Denmark A/S, Sills & Løndal Rådgivning ApS, Smiley-One, SPF-Danmark, Statens Se- ruminstitut, Stop Spild Af Mad, Sundhedsrådet, Teknologisk Institut, Tænketanken Frej, VAREFAKTA, Videncenter For Svineproduktion, VikingGenetics, ViNordic – Veterinary In- dustry Nordic, World Animal Protection Danmark, WWF Verdensnaturfonden og Økologisk Landsforening. Den forkortede høringsperiode for så vidt angår lovforsla- gets § 1, nr. 3, skyldes dels behov for afklaring af finan- sieringsmulighederne og dels, at der har været tale om en selvstændig, supplerende høring af et forslag, der indgår i nærværende forslag til ændring af dyrevelfærdsloven, hvis øvrige indhold har været i forudgående høring. 10. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, an- giv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, an- giv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og re- gioner Ingen Ingen Implementeringskonse- kvenser for stat, kom- muner og regioner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. Ingen Stigningen i taksten i dyrevelfærdslovens § 43, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, forventes at betyde, at der opkræves en merbetaling på 3,5 mio. kr. årligt. Administrative konsekven- ser for erhvervslivet m.v. Ingen De administrative konsekvenser i form af om- kostninger for erhvervslivet vurderes foreløbigt ikke at overstige bagatelgrænsen for forelæggel- se for regeringens Økonomiudvalg på fire mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere. Administrative konsekven- ser for borgerne Ingen Ingen 7 Klimamæssige konsekven- ser Ingen Ingen Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslagets § 1, nr. 3, om ændring af takst vurderes at være i overensstemmelse med EU-rettens regler om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter (forordningen om offentlig kontrol). De øvrige elementer i lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Er i strid med de fem principper for implemente- ring af erhvervsrettet EU- regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-er- hvervsrettet EU-regulering) (sæt X) Ja Nej X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Der er i den nuværende regulering ikke hjemmel til at fast- sætte krav i forhold til dødelighed i besætninger med land- brugsdyr. Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 2 a, med over- skriften ”Grænseværdier for dødelighed og særlige rådgiv ningsbesøg ved dødelighed i besætninger med landbrugs dyr”, der indeholder § 15 a og § 15 b. Efter den foreslåede § 15 a, stk. 1, kan ministeren for føde- varer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om grænseværdier for dødelighed i besætninger med landbrugsdyr. Ved ”grænseværdi for dødelighed” forstås den grænse, hvor dødeligheden i en besætning har nået en højde, hvor den ikke længere er acceptabel. Den foreslåede § 15 a, stk. 1, forventes i første omgang at blive anvendt til at fastsætte en grænseværdi for dødelighed i sobesætninger. Sodødeligheden, som omfatter aflivede og selvdøde dyr, har været stigende over en årrække og er i 2022 opgjort til 16,5 pct. i gennemsnit ifølge SEGES Innovation. Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige om at fastsætte krav om, at den besætningsansvarlige løbende skal holde sig opdate- ret om sodødeligheden i besætningerne. Sodødeligheden forventes at blive udregnet på baggrund af antal døde søer, der leveres til destruktion. Efter den foreslåede § 15 a, stk. 2, kan ministeren endvi- dere fastsætte regler om, at den besætningsansvarlige skal rekvirere særlige rådgivningsbesøg, der kan bidrage til at nedbringe dødeligheden i besætningen, herunder regler om indhold, omfang og hyppighed af rådgivningen samt om udarbejdelse, opbevaring og fremvisning af besøgsrappor- ter. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvem der kan udføre særlige rådgivningsbesøg. Den besætningsansvarlige er ejeren eller den person, som ejeren har udpeget til at varetage det daglige ansvar for pasning af dyrene i en besætning. Det forudsættes, at der fastsættes regler om, at den besæt- ningsansvarlige således vil skulle rekvirere et særligt rådgiv- ningsbesøg, der skal foretages af en dyrlæge eller fagkonsu- lent, som skal være en person med naturvidenskabelig eller landbrugsfaglig uddannelse, som ikke er besætningsdyrlæ- gen eller tilknyttet samme praksis, så der kommer en uvildig vurdering af forholdene i besætningen. Det skal bidrage til at sikre, at rådgivningen udelukkende har fokus på dødelig- hed og ikke inddrager øvrige aspekter, som besætningsdyr- lægen løbende skal forholde sig til. Den foreslåede bemyndigelse giver endvidere mulighed for at fastsætte krav om, at besætningen efter et nærmere fast- sat antal måneder, f.eks. to til fire måneder, skal rekvirere et nyt rådgivningsbesøg, indtil dødeligheden i besætningen kommer under grænseværdien. Kravet om særlige rådgivningsbesøg har til formål at bidra- ge til at nedbringe dødeligheden i besætninger, når dødelig- heden i en nærmere fastsat periode overstiger grænseværdi- en, og indtil dødeligheden er nedbragt. Det afhænger af forholdene i den enkelte besætning med landbrugsdyr, hvil- ke tiltag der skal iværksættes for at nedbringe dødeligheden, f.eks. forbedret management, herunder øget fokus på klov- beskæring, nedbringelse af aggression mellem søer i flok m.v. Det vil ved Fødevarestyrelsens ordinære dyrevelfærdskon- trol blive kontrolleret, om der er rekvireret særlige rådgiv- ningsbesøg i de situationer, hvor der i en kommende be- kendtgørelse er krav om dette. Med den foreslåede § 15 b, kan ministeren indhente og sammenstille oplysninger om dødelighed i besætninger med landbrugsdyr til brug for fastsættelse af regler om grænse- værdier og regler om særlige rådgivningsbesøg, jf. § 15 a. 8 Indhentning og sammenstilling forventes foretaget af Føde- varestyrelsen og vil ske via det til enhver tid tilgængelige relevante datasystem. Fremvisning af relevante oplysninger om dødelighed i den enkelte besætning forventes at ske gennem Landbrugsindberetning.dk. Den besætningsansvarlige forventes derefter at hente oplys- ninger om besætningens sodødelighed på Landbrugsindbe- retning.dk, hvor den besætningsansvarlige selv vil kunne ajourføre sig med besætningens aktuelle status. Manglende overholdelse vil blive sanktioneret i medfør af en kommende bekendtgørelse, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 8, hvoraf fremgår, at i forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 2 Det fremgår af § 21, stk. 1, i dyrevelfærdsloven, at ministe- ren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om uddannelseskrav i forhold til dyrevelfærd for personer, som er ansvarlige for 1) landbrugsmæssigt hold af dyr, 2) erhvervsmæssig handel med dyr, 3) erhvervsmæssigt opdræt af dyr, 4) drift af dyrepensioner, 5) drift af dyreinternater eller 6) formidling af dyr. Endvidere fremgår det af § 21, stk. 3, at ministeren kan fast- sætte regler om uddannelseskrav i forhold til dyrevelfærd for personer, som er tilknyttet de i stk. 1, nr. 2-6, nævnte virksomheder uden at være ansvarlige for driften, men som håndterer dyr eller yder rådgivning om hold af dyr i virk- somhederne. Der er i dag ikke hjemmel til at fastsætte regler om uddan- nelse for medarbejdere i sobesætninger. Det foreslås, at henvisningen til nr. 2-6 i § 21, stk. 3, udgår, så der også kan fastsættes uddannelseskrav i forhold til dy- revelfærd for medarbejdere i virksomheder med landbrugs- mæssigt hold af dyr. Den foreslåede ændring vil medføre, at der tilvejebringes hjemmel for ministeren til at fastsætte nærmere regler om uddannelseskrav for medarbejdere i besætninger med land- brugsdyr. Den foreslåede bemyndigelseshjemmel omfatter alle landbrugsmæssige dyrehold. Forslaget har i første omgang til formål at øge medarbejder- nes viden og forståelse for dyrevelfærd med henblik på at fremme pattegrise- og sooverlevelse. Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vur- dering, at kompetence og viden om faktorer, der påvirker sodødelighed, kan opnås gennem uddannelse. Uddannelsen for medarbejdere tilknyttet sobesætninger foreslås at gælde besætninger med landbrugsmæssigt sohold. Bemyndigelsen påtænkes først og fremmest udmøntet i reg- ler i en bekendtgørelse for så vidt angår uddannelseskrav hos medarbejdere tilknyttet sobesætninger som opfølgning på dyrevelfærdsaftalens initiativ nr. 14. Uddannelsen skal især fokusere på de managementmæssige forhold, der har betydning for so- og pattegriseoverlevelse, herunder elementer såsom forebyggelse, tidlig erkendelse og behandling af lemme- og klovlidelser hos søer og gylte, be- tydningen af faringsovervågning, viden om normal og unor- mal adfærd, fokus på søers og pattegrises forskellige tempe- raturbehov, betydningen af gode gris-menneske relationer med henblik på rolig omgang med grisene, huldvurdering og betydningen heraf, fodringens betydning for forebyggelse af mavesår hos søer, kuldudjævning, forhold, der kan begrænse flytning af pattegrise, herunder behov for supplerende mælk og tidlig tildeling af fast foder til pattegrise samt tiltag for at minimere aggression mellem søer i flok. Uddannelseskravet for medarbejdere i sobesætninger kan opfyldes af den landmandsuddannelse, der udbydes af land- brugsskolerne, forudsat at landmandsuddannelsen har til- strækkelig fokus på faktorer, der har betydning for so- og pattegriseoverlevelse. Det vil også være muligt at opfylde uddannelseskravet gen- nem en anden uddannelse end landbrugsuddannelsen, hvis uddannelsen har tilstrækkelig fokus på faktorer, der har be- tydning for so- og pattegriseoverlevelse. En sådan anden uddannelse kan være kortere end uddannelsen for den be- sætningsansvarlige, da denne anden uddannelse alene vil skulle omfatte søer og pattegrise. Uddannelse for den besæt- ningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af grise har en varighed af minimum 35 timer, eksklusive pauser. Denne uddannelse for besætningsansvarlige udbydes af private ak- tører. Det forudsættes, at den anden uddannelse for medar- bejdere ligeledes skal udbydes af private aktører på linje med det, der gælder for uddannelsen for den besætningsan- svarlige, hvor Fødevarestyrelsen godkender uddannelsen. Det vil ved Fødevarestyrelsens ordinære dyrevelfærdskon- trol blive kontrolleret, om medarbejderne i sobesætninger- ne har den uddannelse, som fastlægges i en kommende bekendtgørelse. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 3 Det følger af dyrevelfærdslovens § 43, stk. 4, at virksomhe- der, som beskæftiger sig med sammenbringning, og besæt- ningsejere m.v., som opkræves gebyr for syn af dyr ved udførsel, jf. bekendtgørelse om betaling for kontrol af føde- varer, foder og levende dyr m.v., betaler et beløb på 33 kr. pr. kvarters faktureret kontroltid i forbindelse med syn af dyr til finansiering af omkostninger til stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning af dyr samt dybdegående kontroller i forbindelse med udførsel af levende dyr. 9 Det følger af § 43, stk. 7, at beløbene i § 43, stk. 4, årligt pr. 1. januar bliver pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministe- riet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele krone- beløb og offentliggøres ved bekendtgørelse. Den regulerede takst fremgår af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. Taksten fremgår aktuelt af § 12 i bekendtgørelse nr. 1718 af 30. december 2024 om betaling for kontrol af føde- varer, foder og levende dyr m.v. Taksten er 34 kr. fra 1. januar 2025. Den gældende takst dækker ikke udgifterne til kontrollen, og det er derfor nødvendigt at hæve taksten med henblik på at tilstræbe balance på ordningen over tid. Det foreslås på den baggrund, at taksten i dyrevelfærdslo- vens § 43, stk. 4, ændres fra 33 kr. til 64 kr. Den foreslåede takst er pris- og lønreguleret i prisniveau 2025, jf. § 43, stk. 7. Det foreslåede indebærer, at virksomheder, som beskæf- tiger sig med sammenbringning, og besætningsejere m.v., som opkræves gebyr for syn af dyr ved udførsel, skal betale 64 kr. pr. kvarters faktureret kontroltid i forbindelse med syn af dyr til finansiering af omkostninger til stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning af dyr samt dybdegående kon- troller i forbindelse med udførsel af levende dyr. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til § 2 Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025. Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland og vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da dyrevelfærdsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland. 10 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I dyrevelfærdsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 33 af 14. janu- ar 2025, foretages følgende ændringer: 1. Efter kapitel 2 indsættes: »Kapitel 2 a Grænseværdier for dødelighed og særlige rådgivningsbesøg ved dødelighed i besætninger med landbrugsdyr § 15 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan endvidere fastsætte regler om grænseværdier for dødelighed i besætninger med landbrugsdyr. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at den besæt- ningsansvarlige skal rekvirere særlige rådgivningsbesøg, der kan bidrage til at nedbringe dødeligheden i besætningen, herunder regler om indhold, omfang og hyppighed af råd- givningen samt om udarbejdelse, opbevaring og fremvisning af besøgsrapporter. Ministeren kan endvidere fastsætte reg- ler om, hvem der kan udføre særlige rådgivningsbesøg. § 15 b. Ministeren kan indhente og sammenstille oplysnin- ger om dødelighed i besætninger med landbrugsdyr til brug for fastsættelse af regler om grænseværdier og regler om særlige rådgivningsbesøg.« § 21. Stk. 2. --- Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om uddannelseskrav i forhold til dyrevelfærd for personer, som er tilknyttet de i stk. 1, nr. 2-6, nævnte virksomheder uden at være ansvarlige for driften, men som håndterer dyr eller yder rådgivning om hold af dyr i virksomhederne. 2. I § 21, stk. 3, udgår »nr. 2-6,«. § 43. --- Stk. 2. --- Stk. 3. --- Stk. 4. Virksomheder, som beskæftiger sig med sammen- bringning, og besætningsejere m.v., som opkræves gebyr for syn af dyr ved udførsel, jf. bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v., betaler et beløb på 33 kr. pr. kvarters faktureret kontroltid i forbindelse med syn af dyr til finansiering af omkostninger til stikprøve- kontrol ved pålæsning og aflæsning af dyr samt dybdegåen- de kontroller i forbindelse med udførsel af levende dyr. 3. I § 43, stk. 4, ændres »33 kr.« til: »64 kr.« 11