Skriftlig fremsættelse (6. februar 2025)
Tilhører sager:
Aktører:
AK2331
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l137/20241_l137_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (6. februar 2025) Kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om sikring af kulturværdier i Danmark og om supplerende bestemmelser til forordning om indførsel og import af kulturgenstande (Ændring af reglerne om tilbageholdelse og beslaglæggelse, sanktioner for overtrædelse af indførselsforordningens bestemmelser om importørerklæringer og importlicenser m.v.) (Lovforslag nr. L 137) Forordning (EU) 2019/880 om indførsel og import af kulturgenstande forbyder indførsel i EU af kulturgenstande, der er ulovligt udført af det land, hvor de er skabt eller fundet (oprindelseslandet). Forordningen trådte i kraft d. 28. december 2020. Forordningen dækker en bred vifte af gen- stande, der anses for kulturgenstande – arkæologiske gen- stande, kunst, bøger, manuskripter, etnografiske genstande, frimærker, arkivalier, sjældne samlinger af fauna og flora osv. Straf for overtrædelse af forordningens regler er indført i den danske lov om kulturværdier (lov nr. 899 af 21. juni 2022). Den 28. juni 2025 træder yderligere regler i forordningen i kraft, som indebærer, at: - Man skal fremlægge en såkaldt importørerklæring, hvis man (fra ikke-EU-lande) indfører kulturgenstande med en værdi på mere end 18.000 euro og en alder på mere end 200 år. - Man skal søge om en såkaldt importlicens, hvis man (fra ikke-EU-lande) indfører arkæologiske genstande eller dele af historiske monumenter (herunder liturgiske genstan- de), der er mere end 250 år gamle (uanset værdi). Forordningens regler vil have umiddelbart gyldighed i Danmark, men efter forordningens artikel 11 er det med- lemsstaterne selv, der skal fastlægge sanktioner for overtræ- delse af reglerne. Strafferammerne i lovforslaget svarer til den eksisterende strafferamme for overtrædelse af forord- ningens eksisterende regler, dvs. bøde og under skærpende omstændigheder fængsel i op til to år. Ud over straffebestemmelser og tilhørende bestemmelser vedr. beslaglæggelse indeholder lovforslaget hjemmel til at udpege en kompetent myndighed til at udstede importlicen- ser samt afskæring af klageadgang for afgørelser om sådan- ne licenser. Det foreslås, at loven træder i kraft d. 28. juni 2025. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 137 Folketinget 2024-25 Kulturmin., jr.nr. 2024-673 AK002331