Fremsat den 6. februar 2025 af Katrine Daugaard (LA), Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX30965

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b111/20241_b111_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 6. februar 2025 af Katrine Daugaard (LA), Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at indføre nationale bindende retningslinjer for alkoholbehandlingstilbud og
    godkendelsen af disse
    Folketinget pålægger regeringen inden den 1. april 2025 at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de fornødne
    administrative ændringer, der kan sikre, at vi indfører nationale bindende retningslinjer for alkoholbehandlingstilbud og
    godkendelsen af disse.
    Beslutningsforslag nr. B 111 Folketinget 2024-25
    AX030965
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af be-
    slutningsforslag nr. B 79. B 79 blev fremsat den 15. novem-
    ber 2024 og tilbagetaget den 22. januar 2025.
    Alkoholmisbrug er et massivt problem i Danmark. Det
    estimeres, at omkring 800.000 danskere drikker for meget,
    og at andelen af mennesker, som modtager behandling for
    deres misbrug, er stigende. I 2022 var 24.800 personer i
    behandling for et alkoholmisbrug, hvilket er 23 pct. høje-
    re end i 2017 (»Stadig flere i behandling for alkoholmis-
    brug«, www.Sundhedsdatastyrelsen.dk, den 15. september
    2023). Alene antallet af mennesker, der modtager behand-
    ling for deres misbrug, er et vidnesbyrd om vigtigheden
    af, at den behandling, de tilbydes, er af høj kvalitet. Alli-
    gevel er der store udfordringer med stigende udgifter og
    manglende gennemsigtighed på området. Kommuner beret-
    ter om, at regningerne for alkoholbehandling er stigende,
    og de mangler vished om, hvad pengene bruges på, og
    om de behandlinger, de betaler for, har den fornødne effekt
    (»Sidste år brugte København igen flere millioner på alko-
    holbehandling. Men socialborgmester ved ikke, hvad hun får
    for størstedelen af pengene«, www.Altinget.dk, den 24. april
    2024). Derfor ønsker forslagsstillerne, at vi sikrer mere gen-
    nemsigtighed, ensartethed og højere kvalitet i behandlingen
    på alkoholområdet. Det skal dels sikres, ved at vi ændrer
    kravene til godkendelsen af alkoholbehandlingstilbud, så de
    udelukkende baserer sig på faglige kriterier, dels ved at vi
    indfører forpligtende nationale retningslinjer for alle alko-
    holbehandlingstilbud efter sundhedslovens § 141. Konkret
    ønsker forslagsstillerne for det første, at alle alkoholbehand-
    lingstilbud skal godkendes og håndteres i Socialtilsynet, og
    at vi afskaffer kravet om samarbejdsaftaler for ikkeoffentli-
    ge tilbud. I dag har Socialtilsynet allerede opgaven med
    at godkende og føre tilsyn med alkoholbehandlingstilbud,
    men det gælder samtidig, at ikkeoffentlige tilbud skal have
    indgået en kontrakt med en samarbejdskommune for at blive
    godkendt i tilsynet (»Selveje Danmark og Dansk Erhverv:
    Der skal være større gennemsigtighed i alkoholbehandling«,
    www.Altinget.dk, den 5. juni 2024). Det er forslagsstillernes
    holdning, at godkendelsen af alkoholbehandlingstilbud ude-
    lukkende skal baseres på saglige, gennemsigtige og ensarte-
    de principper, og forslagsstillerne opfordrer til, at vi afskaf-
    fer samarbejdsaftalerne. For det andet opfordrer forslagsstil-
    lerne til, at der indføres nationale bindende retningslinjer for
    alle alkoholbehandlingstilbud omfattet af sundhedslovens
    § 141. Formålet er at definere, hvad offentlige såvel som
    private alkoholbehandlingstilbud som et minimum skal leve-
    re. Det vil skabe mere gennemsigtighed i kvaliteten og tillid
    til, at kommunernes udgifter går til en indsats, som lever
    op til retningslinjer, der gælder for alkoholbehandling fra
    ethvert tilbud.
    Økonomi
    Det forventes, at forslaget vil medføre ganske begrænse-
    de merudgifter forbundet med udformningen af de natio-
    nale bindende retningslinjer og med implementeringen af
    beslutningsforslagets tiltag. Forslagsstillerne foreslår i den
    forbindelse at undersøge en eventuel begrænsning af selv-
    møderprincippet som kilde til finansiering af forslaget. Med
    selvmøderprincippet kan udsatte borgere med akut behov
    for støtte få ophold på f.eks. krisecentre og herberger, uden
    at kommunerne behandler deres sag først. Det er en god
    og vigtig regel, men den er udfordrende for kommunernes
    økonomistyring, hvorfor forslagsstillerne lægger op til en
    afklaring af, hvordan vi på hensigtsmæssig vis kan begræn-
    se opholdenes varighed. Derudover er det forslagsstillernes
    opfattelse, at de præsenterede forslag vil give bedre øko-
    nomistyring på alkoholområdet, hvor det kan betale sig at
    investere i gennemsigtighed og høj, ensartet kvalitet – både
    for den enkelte berørte borger og for samfundsøkonomien.
    Bureaukrati
    Forslagsstillerne er bekymrede for den voksende mængde
    unødvendigt bureaukrati, som er en markant byrde for vores
    samfund. Forslagsstillerne ønsker et opgør med statsligt bu-
    reaukrati og lægger derfor op til, at de ovenfor præsenterede
    tiltag indebærer en regelforenkling på andre områder, hvor
    man med fordel kan fjerne unødig administration. Konkret
    foreslår forslagsstillerne en forenkling af beregningen af tabt
    arbejdsfortjeneste, at afskaffe Den Permanente Task Force
    og at sænke tilsynstrykket for Socialtilsynet fra hvert år til
    hvert andet år.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Katrine Daugaard (LA):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre nationale
    bindende retningslinjer for alkoholbehandlingstilbud og og
    godkendelsen af disse.
    (Beslutningsforslag nr. B 111)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3