Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

NOTAT
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk
Januar 2025
Notat om høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af dyre-
velfærdsloven
Et udkast til lovforslag har været i ekstern høring fra 1. oktober 2024 til 28. oktober 2024.
Der er modtaget høringssvar fra følgende eksterne høringsparter: Danske Svineproducenter, Den Dan-
ske Dyrlægeforening, Det Dyreetiske Råd, Dyrenes Beskyttelse og Landbrug & Fødevarer.
Det Veterinære Sundhedsråd har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.
Det aktuelle forslag til lov om ændring af dyrevelfærdsloven er en konsekvens af, at Regeringen (Soci-
aldemokratiet, Venstre og Moderaterne) den 9. februar 2024 har indgået aftale om dyrevelfærd 2024-
2027 (”Sammen om Dyrene”) med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folke-
parti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet.
Formålet med lovforslaget er at udmønte to af initiativerne i aftalen, der kræver lovændring. Det drejer
sig om initiativ nr. 14 om uddannelseskrav for medarbejdere i sobesætninger og initiativ nr. 18 om ind-
sats for højere sooverlevelse. De foreslåede bemyndigelser er ikke afgrænset hertil og vil tillige kunne
anvendes til at fastsætte regler om særlige rådgivningsbesøg og uddannelseskrav i relation til besæt-
ninger med andre landbrugsdyr.
Herudover har et supplement til forslag til lov om ændring af dyrevelfærdsloven været i ekstern høring
fra 19. december 2024 til 8. januar 2025. Høringen vedrørte en takstændring af dyrevelfærdslovens §
43, stk. 4.
Fødevarestyrelsen har på baggrund af de foreløbige regnskabstal for 2024 revurderet budgettet for 2025
og frem og ud fra dette genberegnet taksten, der foreslås at træde i kraft 1. juli 2025. Den nye foreslåede
takst er 64 kr. i stedet for de 70 kr., som var i det lovforslag, der var i høring.
Til den supplerende høring er der modtaget høringssvar fra følgende eksterne høringsparter: Landbrug
& Fødevarer, Landbrug & Fødevarer – Den Danske fjerkræbranche, Danske svineproducenter, Sam-
Mark og DI Transport.
I det følgende redegøres for de væsentligste bemærkninger i høringssvarene, som relaterer sig til æn-
dringerne som følge af dyrevelfærdsaftalens initiativ nr. 14 og nr. 18 samt takstændringen af § 43, stk.
4. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bemærkninger til høringssvarene er anført med
kursiv.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Offentligt
L 138 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
2
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Danske Svineproducenter (DS) bemærker i relation til lovforslagets § 15 a, stk. 1, om bemyndigelse til
at fastsætte regler om grænseværdier i besætninger med landbrugsdyr, at grænseværdien altid vil være
subjektiv og baseret på, hvad der i øjeblikket anses for at være en høj dødelighed. Bestemmelsens ord-
lyd og bemærkningerne til lovforslaget er for upræcise. Sammenfattende efterlyser DS en præcisering
af, hvilke kriterier ministeren skal/kan fastsætte disse grænseværdier ud fra.
DS bemærker i relation til lovforslagets § 15 a, stk. 2, at der hverken i lovforslaget eller i bemærknin-
gerne er beskrevet de faglige kompetencer, rådgiverens erfaring og hvilke virksomheder, der kan ud-
føre rådgivningsbesøgene. Det fremgår ikke, om rådgiveren skal arbejde under rådgiveransvar. I be-
mærkningerne til lovforslaget er nævnt de kendte tiltag, der skal til for at nedbringe dødeligheden. Det
er kendte redskaber, som dagligt bruges af griseproducenterne og deres rådgivere. Alle har interesse i
en lavere sodødelighed. Ved at etablere en ”rådgivnings taskforce” med tvungne besøg risikerer man at
tilsidesætte igangværende tiltag uden sikkerhed for effekt.
DS bemærker i relation til lovforslagets § 21, stk. 2, om uddannelseskrav for medarbejder i besætnin-
ger med landbrugsdyr, at efteruddannelse bør være frivillig og udføres via e-learning. Den nødvendige
oplæring og daglige uddannelse gennemføres bedst i besætningerne. En uges obligatorisk undervis-
ning i elementære forhold, som nævnt i lovbemærkningerne vil ikke sikre målet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker i relation til lovforslagets § 15 a, at den be-
sætningsansvarlige vil være ansvarlig for at rekvirere særlige rådgivningsbesøg, som kan foretages
af en dyrlæge eller fagkonsulent, som skal være en person med naturvidenskabelig eller landbrugs-
faglig uddannelse. Lovforslaget forholder sig ikke til det interne aftaleforhold mellem den besæt-
ningsansvarlige og rådgiveren, mht. om den særlige rådgivning er tilstrækkelig fyldestgørende. Det
vil være den besætningsansvarliges ansvar at rekvirere rådgivningsbesøg, der kan bidrage til at
nedbringe dødeligheden. Det vil afhænge af forholdene i den enkelte besætning med landbrugsdyr,
hvilke tiltag der skal iværksættes for at nedbringe dødeligheden, f.eks. forbedret management, her-
under øget fokus på klovbeskæring, nedbringelse af aggression mellem søer, som holdes i flok m.v.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at grænseværdien for sodødelighed for-
ventes at blive fastsat i en bekendtgørelse under hensyntagen til den gennemsnitlige sodødelighed og
på en sådan måde, at det er den del af besætninger med den højeste dødelighed over gennemsnittet,
der rammes. Det er tanken, at grænseværdien gradvist nedsættes.
For så vidt angår lovforslagets § 21 bemærker ministeriet, at der er tale om en bemyndigelse, og
krav til uddannelsen vil blive nærmere beskrevet i bekendtgørelse.
Den Danske Dyrlægeforening (DDD) bemærker, at de stiller deres ekspertise til rådighed og anmoder
om, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe med henblik på udarbejdelse af de foreslåede ændringer til
dyrevelfærdsloven.
DDD bemærker i relation til lovforslagets § 15 a, at indførelse af en central dataindsamling i forbin-
delse med dødelighed i alle produktionsdyrsbesætninger er afgørende for at kunne overvåge og reagere
rettidigt på uacceptable dødelighedsniveauer i besætninger uanset dyreart og ikke kun fokusering på
so- og pattegrisdødelighed. Der bør fastsættes en indberetningsfrekvens for dødelighed, beregnings-
metode samt handlingsplaner ved overskridelse. Der bør udarbejdes klare og videnskabeligt funderede
grænseværdier for dødelighed, og det bør afklares, hvem der skal fastsætte disse grænseværdier.
3
DDD bemærker endvidere, at det bør fremgå af lovforslaget, at det skal være en dyrlæge, som foretager
rådgivningsbesøgene for at sikre fokus på dyresundhed, dyrevelfærd og medicinbrug, da disse er nød-
vendige parametre for at få den fulde effekt af forslaget. Andre faggrupper har ikke alle disse kompe-
tencer.
DDD bemærker i relation til lovforslagets § 21, at et uddannelseskrav for medarbejdere i besætninger
med landbrugsdyr er positivt. DDD mener, at uddannelsen bør varetages af dyrlæger, da dyrlæger som
fagpersoner har den nødvendige ekspertise inden for dyrevelfærd og sygdomsforebyggelse, herunder
smittebeskyttelse. DDD opstiller nærmere krav til uddannelsen i sit høringssvar, bl.a. krav om 3-dages
undervisning.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, lovforslaget skal tilvejebringe en bemyn-
digelse til bl.a. at kunne fastsætte nærmere regler om grænseværdier for dødelighed. Den foreslåede
bemyndigelse forventes først og fremmest udmøntet i en bekendtgørelse, som skal fastsætte en græn-
seværdi for sodødelighed under hensyntagen til den gennemsnitlige sodødelighed og på en sådan
måde, at de besætninger med den højeste dødelighed over gennemsnittet pålægges særlige rådgiv-
ningsbesøg.
Ministeriet bemærker mht. faggrupper, at den besætningsansvarlige vil være ansvarlig for at rekvi-
rere særlige rådgivningsbesøg, som kan foretages af en dyrlæge eller fagkonsulent, som skal være en
person med naturvidenskabelig eller landbrugsfaglig uddannelse. Ligesom lovforslagets § 21 giver
hjemmel til, at andre end dyrlæger kan undervise. Både i forhold til rådgivning og undervisning kan
det være relevant, at andre end dyrlæger inddrages f.eks. i forhold til fodring, ventilationsforhold
m.v.
Det vil ved Fødevarestyrelsens ordinære dyrevelfærdskontrol blive kontrolleret, om der er rekvireret
særlige rådgivningsbesøg i de situationer, hvor der i en kommende bekendtgørelse er krav om dette,
ligesom det vil blive kontrolleret, om medarbejderne i sobesætningerne har den uddannelse, som
fastlægges i en kommende bekendtgørelse.
Det Dyreetiske Råd (DDR) bemærker i relation til lovforslagets § 15 a om rådgivningsbesøg ved høj dø-
delighed i besætninger med landbrugsdyr, at der er behov for at have fokus på dødsårsager for at
kunne give den bedst mulige rådgivning til at nedbringe dødeligheden. DDR kan tilslutte sig, at der
fastsættes grænseværdier for dødelighed, men mener ikke, at dette initiativ kan stå alene. DDR hæfter
sig desuden ved, at de særlige rådgivningsbesøg skal foretages af en dyrlæge eller fagkonsulent, som
ikke er besætningsdyrlægen eller tilknyttet samme praksis, så der kommer ”nye øjne” på forholdene i
besætningen, hvilket DDR ligeledes kan tilslutte sig. I relation til lovforslagets § 21 om uddannelses-
krav hilser DDR forslaget velkomment.
DDR bemærker, at det gælder både for lovforslagets § 15 a og § 21, at de omfatter alle besætninger med
landbrugsdyr, men at de i første omgang tænkes anvendt i forhold til grisebesætninger. DDR anbefaler
derfor, at forslagene også anvendes i forhold til andre typer besætninger.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at det er hensigten med de foreslåede be-
myndigelser i § 15 a og § 21, at det skal være muligt at fastsætte nærmere regler for også andre be-
sætninger med landbrugsdyr ud over grisebesætninger, men i første omgang er det reguleringen af
grisebesætninger, som følge af initiativerne i den politisk aftale af 9. februar 2024 om dyrevelfærd,
der ændres.
Dyrenes Beskyttelse (DB) støtter i relation til lovforslagets § 15 a, at der indføres bemyndigelse til at
fastsætte grænseværdi for sodødelighed. Bemyndigelsen bør udmøntes i bekendtgørelse om grænse-
værdier snarest efter lovforslagets ikrafttrædelse grundet de årelange problemer med høj dødelighed
4
hos søer. DB mener bl.a., at der skal fastsættes en særdeles ambitiøs grænseværdi og særdeles ambiti-
øse krav om handling, når den overskrides. Området har meget længe været præget af frivillige aftaler
og erhvervets egne mål om reduceret dødelighed, der ikke er blevet indfriet. Det må ske gennem lov-
givning, der hæver den nedre grænse for, hvad dyrene må bydes, når de er i dansk landbrugs varetægt.
DB støtter, at der i medfør af lovforslagets § 21 indføres bemyndigelse til at fastsætte krav om uddan-
nelse af medarbejdere på besætninger med landbrugsdyr. DB bemærker bl.a., at en bekendtgørelse om
de nærmere uddannelseskrav udstedt i medfør af lovforslagets § 21 bør træde i kraft umiddelbart efter,
at ændringen af dyrevelfærdsloven gør det. Der er er stort behov for forbedringer af dyrevelfærd i den
danske griseproduktion og har været det længe. Det er vigtigt, at uddannelseskravet implementeres i
en form og et omfang, hvor det kommer såvel personale som dyr til reel gavn. Det skal således være af
et rimeligt omfang, som afspejler, at svineproduktion, lovgivning, sundhed og dyrevelfærd er kom-
pleks, og at den fornødne viden ikke kan tilegnes på få timer eller en enkelt dag.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at grænseværdier mv. vil blive nærmere
fastlagt på bekendtgørelsesniveau, idet hensigten med lovforslaget er at få den fornødne hjemmel til
at fastsætte nærmere krav og præciseringer herom. Tilsvarende gør sig gældende for krav i relation
til uddannelse af landbrugsmedarbejdere, herunder krav til uddannelsens indhold m.v.
Ministeriet bemærker, at der sigtes efter, at en bekendtgørelse om nærmere krav til uddannelse i
medfør af lovforslagets § 21 kan træde i kraft ganske kort tid efter vedtagelse og ikrafttræden af lov-
forslaget, og der vil i første omgang være tale om ny uddannelsesregulering rettet mod landbrugs-
medarbejder i grisebesætninger. Udmøntningen af lovforslagets § 15 a i en bekendtgørelse, som in-
deholder krav til grænseværdier for dødelighed mv. forventes i første omgang at kunne ske for sobe-
sætninger med ikrafttræden d. 1. januar 2026.
Landbrug & Fødevarer (LF) bakker op om lovforslaget om, at der indføres grænseværdier for dødelig-
hed og uddannelseskrav til medarbejdere i grisebesætninger. LF bemærker, at det er vigtigt, at opgø-
relser over dødelighed i besætninger med landbrugsdyr foretages på CVR-niveau. En ejer kan have
flere besætninger (CHR-numre) på samme CVR-nummer, hvoraf nogle af CHR-numrene kan være op-
samlingspladser for døde dyr. Dermed giver en opgørelse på CVR-niveau det mest fagligt retvisende
billede af niveauet for dødelighed. LF anmoder derfor om, at der tages udgangspunkt i niveauet på
CVR-nummer, når oplysninger om dødelighed skal indhentes og sammenstilles i forhold til en grænse-
værdi for dødelighed. LF bemærker, at eventuelle ekstra rådgivningsforløb kan foretages af andre fag-
grupper end dyrlæger, f.eks. rådgivere.
I relation til lovforslagets § 21 ser LF positivt på, at der kan fastsættes uddannelseskrav i forhold til dy-
revelfærd for medarbejdere i virksomheder med landbrugsdyr. Det er afgørende for LF, at erhvervet og
andre aktører kan bidrage med undervisningstilbud, og at afholdelse af undervisningen kan foregå via
online løsninger, hvilket vil giver mulighed for at målrette kurserne til medarbejdergrupper med for-
skellige sproglige forudsætninger.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at grænseværdien for sodødelighed for-
ventes at blive fastsat i en bekendtgørelse under hensyntagen til den gennemsnitlige sodødelighed og
på en sådan måde, at de besætninger med den højeste dødelighed over gennemsnittet, der rammes.
Ministeriet finder, at brug af CVR- nummer ikke er hensigtsmæssigt i denne sammenhæng, da CVR-
numre kan dække over flere besætninger. Sodødeligheden for den enkelte besætning forventes vist på
Landbrugsindberetning.dk, som er en statslig it-løsning, hvor landbrugere og besætningsejere kan
se og indberette oplysninger om deres besætninger.
Ministeriet bemærker mht. faggrupper, at den besætningsansvarlige vil være ansvarlig for at rekvi-
rere særlige rådgivningsbesøg, som kan foretages af en dyrlæge eller fagkonsulent, som skal være en
5
person med naturvidenskabelig eller landbrugsfaglig uddannelse. Ligesom lovforslagets § 21 giver
hjemmel til, at andre end dyrlæger kan undervise, hvilket kan være relevant mht. undervisning i
f.eks. fodring. Ministeriet bemærker, at lovforslagets § 21 er en bemyndigelsesbestemmelse, og krav
til uddannelsen vil blive nærmere beskrevet i bekendtgørelse.
Baggrunden for behovet for stigningen i taksten
Landbrug & Fødevarer og DI Transport bemærker, at man ikke forstår, hvorfor taksten skal stige så
meget, at den bliver højere end taksten i 2023, idet kontroltrykket i 2023 var højere (7,5 pct.) end det
er i 2025 (5,0 pct.). Danske svineproducenter anfører, at stigningen i taksten er uholdbar og mener, at
den er udtryk for manglende budgetstyring.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at taksten i 2024 var nedsat for at afvikle
akkumuleret overskud på ordningen. Det akkumulerede overskud på ordningen ultimo 2023 var 3,2
mio. kr. Overskuddet var primært opstået i 2021, hvor kontroludgifterne blev lavere end forventet, da
der var et lavere kontroltryk end planlagt. Årsagen hertil var bl.a. at Fødevarestyrelsen var nødt til
at prioritere andre væsentlige opgaver som følge af COVID-19, fugleinfluenza og fiskesygdommen
IHN. Trods underskuddet i 2022 og 2023 blev overskuddet fra 2021 ikke afviklet, og derfor måtte
taksten nedsættes i 2024. Denne nedsatte takst fortsætter i 1. halvår 2025, og herved opstår der et
underskud, som skal dækkes ved den foreslåede stigning.
Det foreslås, at taksten fra 1. juli 2025 udgør 64 kr. I 1. halvår 2025 er taksten 34 kr. I 2024 var taksten
33 kr. I 2023 var taksten 72 kr. frem til 19. maj og fra 19. maj var den 85 kr. Alle beløb er i årets priser.
Den gennemsnitlige takst for hele 2023 var således ca. 79 kr. i 2023-priser. I 2025-priser er det en
takst på ca. 84 kr. Den foreslåede takst fra 1. juli 2025 er således lavere end taksten i 2023.
Det kan desuden oplyses, at taksten i 2023 ikke dækkede kontroludgifterne i 2023, idet der var et un-
derskud på ordningen. Endelig er der i taksten på 64 kr., som foreslås fra 1. juli 2025, indregnet ind-
dækning af det forventede akkumulerede underskud på ordningen ultimo juni 2025, idet taksten i 1.
halvår 2025 ikke dækker udgifterne til kontrollen.
I Fødevarestyrelsens årsrapport, der findes på styrelsens hjemmeside, fremgår indtægter, udgifter og
akkumuleret resultat for hver gebyrordning.
Udgifterne til kontrollen
Landbrug & Fødevarer og SamMark efterspørger, at Fødevarestyrelsen nedbringer kontroludgifter ved
at effektivisere kontrollen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at Fødevarestyrelsen løbende ser på mu-
ligheden for effektivisering af kontrollen generelt og i Fødevarestyrelsens administration. Ved vurde-
ring af muligheden for effektivisering ses på, om det er muligt i forhold til EU-lovgivningen og danske
regler. Endvidere skal det sikres, at kontrollen tilgodeser politiske ønsker.
Fødevarestyrelsen indregner de udgifter i taksten, som styrelsen skal indregne i henhold til EU’s Kon-
trolforordning og Finansministeriets budgetvejledning. Det vil sige omkostninger forbundet med selve
kontrollen, forberedelse og efterbehandling, transport samt en andel af styrelsens indirekte omkost-
ninger til it-udgifter, husleje, ledelse, økonomistyring, HR, kompetenceudvikling og andre udgifter.
Fødevarestyrelsen er forpligtet til at fastsætte takster for gebyrer således, at der tilstræbes fuld dæk-
ning for de omkostninger, der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte område.
Hvis udgifterne ville skulle reduceres, ville det indebære en nedskalering af antallet af kontroller, som
ikke vurderes hensigtsmæssigt i forhold til sikring af regelefterlevelsen.
Takstmodellen
6
SamMark ønsker, at økonomien og den bagvedliggende arbejdsform analyses, så der sikres en mere
ensartet lav takst, samtidig med at taksten opkræves hos dem, der kontrolleres.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at afgiften skal finansiere stikprøvevis kon-
trol med pålæsning og ved aflæsning af dyr samt stikprøvevise dybdegående kontroller i forbindelse
med udførsel af levende dyr. Kontrollen er rettet mod selve transporten og de involverede aktører.
Afgiften opkræves de besætningsejere og samlesteder mv., der opkræves gebyr for syn af dyr.
Kontrollen er stikprøvekontrol. Da det ikke er kendt på forhånd, hvilke transportvirksomheder der
transporterer dyr ud af Danmark, vurderes det at være vanskeligt at pålægge afgiften på transport-
virksomhederne. Der er derfor valgt en model, hvor det er de besætningsejere og samlesteder mv., som
får synet dyr, der opkræves afgiften.
Takstjusteringer og gennemskuelighed ved takstændringer mv.
SamMark, Landbrug & Fødevarer, Danske Svineproducenter og DI Transport ønsker, at taksten oftere
justeres for at undgå pludselige større ændringer. Desuden ønsker man generelt større gennemskuelig-
hed i udgifterne og forklaring af behovet for justeringer.
Danske Svineproducenter anfører, at der bør være sammenfald mellem teksten i høringsbrev, faktura,
prisliste og bekendtgørelse. Desuden ønsker Danske Svineproducenter en forklaring på, hvad forskel-
len er mellem syn af dyr og den stikprøvekontrol, der finansieres af det her omhandlede takst.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker hertil, at taksten er fastsat direkte i dyre-
velfærdsloven og kun kan hæves ved lovændring.
Fødevarestyrelsen vil gennemgå teksten på faktura, prisliste, bekendtgørelse mv., og foretage de
nødvendige tilpasninger.
I forhold til Danske Svineproducenters spørgsmål kan oplyses, at Fødevarestyrelsen under stikprø-
vekontrollerne kontrollerer, om transportdokumenterne er korrekt udfyldt, om chaufførens papirer
er i orden, om køretøjets indretning og anvendelse overholder reglerne, f.eks. om der er nok plads til
dyrene. Kontrollen omfatter også dyrenes transportegnethed, med mindre der umiddelbart inden er
lavet et eksportsyn, da transportegnethed også tjekkes her.
Lovligheden af opkrævning af taksten
SamMark bemærker, at der bør ses på lovligheden i, at der alene opkræves en takst i forbindelse med
eksport af dyr.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at udgifterne ved kontrol af transport-
midler i forbindelse med transport til danske slagterier også er gebyrfinansieret og opkræves hos
slagterierne.


UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af dyrevelfærdsloven
(Grænseværdier for dødelighed og særlige rådgivningsbesøg ved dødelig-
hed i besætninger, uddannelseskrav for medarbejdere samt takstændring)
§ 1
I dyrevelfærdsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 33 af 14. januar 2025, foreta-
ges følgende ændringer:
1. Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 2 a
Grænseværdier for dødelighed og særlige rådgivningsbesøg ved dødelig-
hed i besætninger med landbrugsdyr
§ 15 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om
grænseværdier for dødelighed i besætninger med landbrugsdyr.
Stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at den besætnings-
ansvarlige skal rekvirere særlige rådgivningsbesøg, der kan bidrage til at
nedbringe dødeligheden i besætningen, herunder regler om indhold, omfang
og hyppighed af rådgivningen samt om udarbejdelse, opbevaring og frem-
visning af besøgsrapporter. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om,
hvem der kan udføre særlige rådgivningsbesøg.
§ 15 b. Ministeren kan indhente og sammenstille oplysninger om dødelig-
hed i besætninger med landbrugsdyr til brug for fastsættelse af regler om
grænseværdier og regler om særlige rådgivningsbesøg, jf. § 15 a.«
2. I § 21, stk. 3, udgår »nr. 2-6,«.
3. I § 43, stk. 4, ændres »33 kr.« til: »64 kr.«
§ 2
Offentligt
L 138 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
UDKAST
2
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Særlige rådgivningsbesøg ved dødelighed i besætninger med landbrugs-
dyr
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den
foreslåede ordning
2.2. Uddannelseskrav hos medarbejdere i landbrugsbesætninger
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den
foreslåede ordning
2.3. Bestemmelse om betaling af omkostninger til stikprøvekontrol ved på-
læsning og aflæsning af dyr samt dybdegående kontroller i forbindelse med
udførsel af levende dyr
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den
foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
UDKAST
3
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at forbedre dyrevelfærden ved at etablere bemyn-
digelser til at fastsætte grænseværdier for dødelighed og krav om særlige
rådgivningsbesøg i besætninger med høj dødelighed og uddannelseskrav for
medarbejdere i besætninger med landbrugsdyr. Lovforslaget har endvidere
til formål at hæve taksten for stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning
i forbindelse med transport af levende dyr og dybdegående kontrol i forbin-
delse med udførsel af levende dyr for at sikre balance mellem indtægter og
udgifter
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik den 9. fe-
bruar 2024 aftale om dyrevelfærd 2024-2027 (”Sammen om Dyrene”) (her-
efter benævnt aftalen) med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternati-
vet. Aftalen indeholder i alt 31 konkrete initiativer, der skal sikre bedre dy-
revelfærd.
Formålet med lovforslaget er at udmønte to af initiativerne i aftalen, der
kræver lovændring. Det drejer sig om initiativ nr. 14 om uddannelseskrav
for medarbejdere i sobesætninger og initiativ nr. 18 om indsats for højere
sooverlevelse. De foreslåede bemyndigelser er ikke afgrænset hertil og vil
tillige kunne anvendes til at fastsætte regler om grænseværdier og regler om
særlige rådgivningsbesøg samt uddannelseskrav i relation til besætninger
med andre landbrugsdyr.
Med lovforslaget indføres bemyndigelser, som kan bidrage til at nedbringe
dødeligheden i besætninger med landbrugsdyr, i første omgang i sobesæt-
ninger. Det foreslås bl.a., at der kan fastsættes regler om grænseværdier for
UDKAST
4
dødelighed i besætninger med landbrugsdyr, samt krav til den besætnings-
ansvarlige om at søge uvildig rådgivning, hvis dødeligheden i besætningen
overskrider en fastsat grænseværdi for en bestemt periode.
Forslaget indeholder desuden en bemyndigelseshjemmel til ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri til at kunne fastsætte nærmere regler om at
indhente og sammenstille oplysninger om dødelighed i en besætning med
landbrugsdyr.
Endelig udvider lovforslaget uddannelseskravet i loven til også at omfatte
medarbejdere, der beskæftiger sig med besætninger med landbrugsdyr frem
for alene de besætningsansvarlige. Lovforslaget har til hensigt i første om-
gang at blive anvendt til at fastsætte uddannelseskrav for medarbejdere i
sobesætninger med henblik på at fremme pattegrise- og sooverlevelse.
Ud over udmøntningen af de to initiativer i aftalen foreslås det at hæve tak-
sten for stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning i forbindelse med
transport af levende dyr og dybdegående kontrol i forbindelse med udførsel
af levende dyr for at sikre balance mellem indtægter og udgifter. Taksten
har i 2024 været midlertidigt nedsat for at afvikle overskud på ordningen,
og der er derfor behov for at hæve taksten.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Særlige rådgivningsbesøg ved dødelighed i besætninger med land-
brugsdyr
2.1.1. Gældende ret
Der findes i dag ikke regler i dyrevelfærdsloven om en grænseværdi for dø-
delighed i besætninger med landbrugsdyr og i den forbindelse mulighed for
at indføre konkrete tiltag, der skal bidrage til at nedbringe dødeligheden i
forhold til en grænseværdi.
2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik den 9. fe-
bruar 2024 aftale om dyrevelfærd 2024-2027 (”Sammen om Dyrene”) (her-
efter benævnt aftalen) med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det
UDKAST
5
Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternati-
vet. Aftalen indeholder i alt 31 konkrete initiativer, der skal sikre bedre dy-
revelfærd.
Aftalens initiativ nr. 18 indeholder et initiativ om indsats for højere soover-
levelse.
Sodødeligheden, som omfatter aflivede og selvdøde dyr, har været stigende
over en årrække og er i 2022 opgjort til 16,5 pct. i gennemsnit ifølge SEGES
Innovation. Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige om at fastsætte
krav om, at den besætningsansvarlige løbende skal holde sig opdateret om
sodødeligheden i besætningerne. Det fremgår endvidere, at hvis dødelighe-
den i besætningen overstiger grænseværdien for sodødelighed over en peri-
ode på fire måneder, skal den besætningsansvarlige indhente et ekstra råd-
givningsbesøg inden for 30 dage og efterfølgende hver fjerde måned, indtil
besætningens sodødelighed er under den fastsatte grænseværdi.
For at udmønte initiativ nr. 18 i aftalen om indsats for højere sooverlevelse
er der behov for at tilvejebringe en hjemmel, som giver ministeren mulighed
for at fastsætte en grænseværdi for f.eks. sodødelighed, fastsætte regler om
at indhente og sammenstille oplysninger om bl.a. sodødelighed samt krav til
den besætningsansvarlige om at indhente rådgivningsbesøg, der kan med-
virke til at sænke sodødeligheden, når den overskrider en nærmere fastsat
grænseværdi. Bemyndigelsen som foreslået vil tillige kunne anvendes til at
fastsætte regler om grænseværdier og regler om særlige rådgivningsbesøg i
relation til besætninger med andre landbrugsdyr end sobesætninger, hvor
dødelighed ses som et problem.
Det foreslås derfor at indsætte et kapitel 2 a i dyrevelfærdsloven om græn-
seværdier for dødelighed og særlige rådgivningsbesøg ved dødelighed i
besætninger med landbrugsdyr. Det foreslåede kapitel indeholder § 15 a,
stk. 1, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om grænseværdier for dø-
deligheden i besætninger med landbrugsdyr.
Herudover foreslås det i § 15 a, stk. 2, at ministeren endvidere skal kunne
fastsætte krav til den besætningsansvarlige om at rekvirere særlige rådgiv-
ningsbesøg, der kan bidrage til at nedbringe dødeligheden i besætningen,
herunder regler om indhold, omfang og hyppighed af rådgivningen samt om
udarbejdelse, opbevaring og fremvisning af besøgsrapporter. Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om, hvem der kan udføre særlige rådgivnings-
besøg.
UDKAST
6
Det vil afhænge af forholdene i den enkelte besætning med landbrugsdyr,
hvilke tiltag der skal iværksættes for at nedbringe dødeligheden, f.eks. for-
bedret management, herunder øget fokus på klovbeskæring, nedbringelse af
aggression mellem søer i flok m.v.
Endelig foreslås det i § 15 b, at ministeren kan indhente og sammenstille
oplysninger om dødelighed i besætninger med landbrugsdyr til brug for fast-
sættelse af regler om grænseværdier og regler om særlige rådgivningsbesøg.
De foreslåede bemyndigelser kan udmøntes i bekendtgørelse, der kan fast-
sætte en grænseværdi for, hvornår dødeligheden i besætninger med land-
brugsdyr ikke længere er acceptabel. Endvidere vil der kunne stilles krav til
den enkelte besætningsansvarlige om at indhente uvildig rådgivning, hvis
grænseværdien for dødelighed i en nærmere fastsat periode, f.eks. to til fire
måneder, overskrides. Det påhviler den besætningsansvarlige at indhente
rådgivning, indtil dødeligheden er nedbragt.
I forbindelse med udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i en bekendt-
gørelse forventes sodødeligheden at blive udregnet på baggrund af døde
søer, der leveres til destruktion. Sodødeligheden for den enkelte besætning
forventes vist på Landbrugsindberetning.dk, som er en statslig it-løsning,
hvor landbrugere og besætningsejere kan se og indberette oplysninger om
deres besætninger.
Det vil ved Fødevarestyrelsens ordinære dyrevelfærdskontrol blive kontrol-
leret, om der er rekvireret særlige rådgivningsbesøg i de situationer, hvor
der i en kommende bekendtgørelse er krav om dette.
2.2. Uddannelseskrav hos medarbejdere i besætninger med landbrugs-
dyr
2.2.1. Gældende ret
Det følger af dyrevelfærdslovens § 21, stk. 1, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om uddannelseskrav i forhold til dy-
revelfærd for personer, som er ansvarlige for 1) landbrugsmæssigt hold af
dyr, 2) erhvervsmæssig handel med dyr, 3) erhvervsmæssigt opdræt af dyr,
4) drift af dyrepensioner, 5) drift af dyreinternater eller 6) formidling af dyr.
Af § 21, stk. 2, følger, at ministeren kan fastsætte regler om godkendelse af
uddannelseskurser, uddannelsers indhold og varighed, krav til undervisere,
UDKAST
7
eksamen og opnåelse af kursusbevis for gennemført uddannelse samt ud-
formning af kursusbeviser.
I medfør af dyrevelfærdslovens § 21, stk. 1 og 2, er der fastsat regler for
uddannelse i forbindelse med hold af landbrugsdyr. Der er med hjemmel
heri udstedt en bekendtgørelse om uddannelseskrav for den besætningsan-
svarlige for landbrugsmæssigt hold af grise, malkekvæg og æglæggende hø-
ner. Endvidere er der bl.a. fastsat bestemmelser om uddannelse m.v. i for-
bindelse med hold af slagtekyllinger i en bekendtgørelse om dyrevelfærds-
mæssige mindstekrav til hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion til
produktion af slagtekyllinger samt om uddannelse ved hold af slagtekyllin-
ger.
Det fremgår af dyrevelfærdslovens § 21, stk. 3, at ministeren kan fastsætte
regler om uddannelseskrav i forhold til dyrevelfærd for personer, som er
tilknyttet de i dyrevelfærdslovens § 21, stk. 1, nr. 2-6, nævnte virksomheder
uden at være ansvarlige for driften, men som håndterer dyr eller yder råd-
givning om hold af dyr i virksomhederne.
Af bemærkningerne til forslaget til den gældende dyrevelfærdslov, jf. Fol-
ketingstidende 2019-20, tillæg A, L 80 som fremsat, side 112-113, fremgår
det, at hensigten med § 21, stk. 1, nr. 1, er at fastsætte uddannelseskrav for
personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af dyr. Dette kan
være ejeren eller den person, som ejeren har udpeget til at varetage det dag-
lige ansvar for pasning af dyrene i en besætning.
Dyrevelfærdsloven indeholder ikke hjemmel til at udstede regler om uddan-
nelseskrav for medarbejdere i besætninger med landbrugsdyr.
2.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejel-
ser og den foreslåede ordning
For at udmønte initiativ nr. 14 i aftalen om uddannelseskrav for medarbej-
dere i sobesætninger er der behov for at ændre dyrevelfærdslovens § 21, stk.
3.
Baggrunden for initiativet er, at der er stor variation i pattegrise- og sodøde-
ligheden blandt danske besætninger. Øget viden og forståelse for dyrevel-
færd kan opnås gennem uddannelse og vurderes bl.a. at kunne bidrage til at
nedbringe pattegrise- og sodødeligheden. Det fremgår af aftalen, at der skal
UDKAST
8
indføres et krav om uddannelse af alle medarbejdere tilknyttet sobesætnin-
ger med mere end 10 søer som supplement til det eksisterende uddannelses-
krav for besætningsansvarlige.
Det foreslås, at henvisningen til nr. 2-6 i § 21, stk. 3, udgår, så der ligeledes
kan fastsættes uddannelseskrav i forhold til dyrevelfærd for personer, som
er tilknyttet virksomheder med landbrugsmæssigt hold af dyr, men ikke an-
svarlige, jf. § 21, stk. 1.
Bemyndigelsen påtænkes først og fremmest udmøntet i regler i en bekendt-
gørelse for så vidt angår uddannelseskrav hos medarbejdere tilknyttet sobe-
sætninger som opfølgning på dyrevelfærdsaftalens initiativ nr. 14. Meget
små besætninger, som må antages at have karakter af hobbyhold eller sel-
skabsgrise, omfattes således i første omgang ikke af uddannelseskravet.
Det vil ved Fødevarestyrelsens ordinære dyrevelfærdskontrol blive kontrol-
leret, om medarbejderne i sobesætningerne har den uddannelse, som fast-
lægges i en kommende bekendtgørelse.
Bemyndigelsen vil tillige kunne anvendes til at fastsætte regler om uddan-
nelseskrav i relation til besætninger med andre landbrugsdyr end sobesæt-
ninger.
2.3. Bestemmelse om betaling af omkostninger til stikprøvekontrol ved
pålæsning og aflæsning af dyr samt dybdegående kontroller i forbin-
delse med udførsel af levende dyr
2.3.1. Gældende ret
Det følger af dyrevelfærdslovens § 43, stk. 4, at virksomheder, som beskæf-
tiger sig med sammenbringning, og besætningsejere m.v., som opkræves
gebyr for syn af dyr ved udførsel, jf. bekendtgørelse om betaling for kontrol
af fødevarer, foder og levende dyr m.v., betaler et beløb på 33 kr. pr. kvarters
faktureret kontroltid i forbindelse med syn af dyr til finansiering af omkost-
ninger til stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning af dyr samt dybde-
gående kontroller i forbindelse med udførsel af levende dyr.
Taksten i § 43, stk. 4, for stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning i
forbindelse med transport af levende dyr og dybdegående kontrol i forbin-
delse med udførsel af levende dyr er i 2024 på 33 kr. Taksten blev med lov
UDKAST
9
nr. 1547 af 12. december 2023 om ændring af lov om hold af dyr, dyrevel-
færdsloven, lov om dyrlæger, lov om dyreforsøg og lov om foderstoffer ned-
sat fra 1. januar 2024, idet der skulle afvikles et overskud på ordningen.
Det følger af § 43, stk. 7, at beløbene i § 43, stk. 4, årligt pr. 1. januar bliver
pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der
er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste
hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse. Den regulerede takst
fremgår af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om betaling for kon-
trol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. Taksten fremgår aktuelt af § 12,
i bekendtgørelse nr. 1718 af 30. december 2024 om betaling for kontrol af
fødevarer, foder og levende dyr m.v. Taksten er 34 kr. fra 1. januar 2025.
2.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Taksten for finansiering af Fødevarestyrelsens omkostninger til stikprøve-
kontrol ved pålæsning og aflæsning af dyr samt dybdegående kontroller i
forbindelse med udførsel af levende dyr er fastsat direkte i dyrevelfærdslo-
vens § 43, stk. 4. Forhøjelse af taksten med henblik på at skabe balance
mellem kontroludgifter og de opkrævede betalinger skal ske ved lovæn-
dring.
Taksten blev med lov nr. 1547 af 12. december 2023 om ændring af lov om
hold af dyr, dyrevelfærdsloven, lov om dyrlæger, lov om dyreforsøg og lov
om foderstoffer nedsat fra 1. januar 2024, idet der skulle afvikles et over-
skud på ordningen. Der er behov for at hæve taksten igen for at sikre balance
på ordningen.
Taksten i dyrevelfærdslovens § 43, stk. 4, foreslås derfor hævet til 64 kr.
Taksten er beregnet så der budgetteres med akkumuleret balance ultimo
2027.
Den foreslåede takst er pris- og lønreguleret i prisniveau 2025, jf. § 47, stk.
7.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Forslagets § 1, nr. 1, om indsats ved høj dødelighed i besætninger med land-
brugsdyr og nr. 2, om uddannelseskrav for medarbejdere tilknyttet besæt-
ninger med landbrugsdyr er bemyndigelsesbestemmelser og har derfor ikke
i sig selv økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner.
UDKAST
10
Ved udmøntning i bekendtgørelse forventes forslagets § 1, nr. 1, imidlertid
at have økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for sta-
ten, men ikke for kommuner og regioner.
Ved udmøntning i bekendtgørelse af forslagets § 1, nr. 2, forventes begræn-
sede økonomiske konsekvenser for staten, men ingen økonomiske konse-
kvenser for kommuner og regioner.
I forbindelse med udmøntning af forslagets bemyndigelser vil der blive fo-
retaget en nærmere vurdering af de økonomiske og administrative konse-
kvenser.
Det er ikke muligt på forhånd at vurdere implementeringsomkostningerne
for den fremtidige indhentning og sammenstilling af oplysninger om døde-
lighed i besætninger, herunder om det vil kræve en tilpasning af eksisterende
it-systemer. Sodødeligheden for en besætning forventes vist på Landbrugs-
indberetning.dk, som er en it-løsning, hvor landbrugere og besætningsejere
kan se og indberette oplysninger om deres besætninger.
Lovforslaget vurderes at efterleve principperne i den politiske aftale om di-
gitaliseringsklar lovgivning i det omfang, at principperne er relevante.
Lovforslaget vurderes således at være i overensstemmelse med princip nr. 3
om at muliggøre automatisk sagsbehandling. De foreslåede bemyndigelser
er formuleret teknologineutralt. Ministeriet vurderer endvidere, at lovforsla-
get er i overensstemmelse med princip nr. 4 om sammenhæng på tværs –
ensartede begreber og genbrug af data, idet lovforslaget understøtter, at ek-
sisterende data kan anvendes med henblik på sammenstille oplysninger om
dødelighed i en besætning.
Ministeriet vurderer endvidere, at lovforslaget er i overensstemmelse med
princip nr. 7 om forebyggelse af fejl og snyd, idet det ved Fødevarestyrel-
sens ordinære dyrevelfærdskontrol vil blive kontrolleret, om der er rekvire-
ret særlige rådgivningsbesøg i de situationer, hvor der i en kommende be-
kendtgørelse er krav om dette.
I forhold til kontrol med uddannelseskrav vil det ved Fødevarestyrelsens
ordinære dyrevelfærdskontrol blive kontrolleret, om medarbejderne i sobe-
sætningerne har den uddannelse, som fastlægges i en kommende bekendt-
gørelse, og der forventes på den baggrund ikke ændrede arbejdsgange for
det offentlige.
UDKAST
11
Lovforslagets § 1, nr. 3, har ingen økonomiske konsekvenser eller imple-
menteringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner, fordi udgifterne til
kontrol finansieres af de opkrævede beløb. Lovforslagets § 1, nr. 3, medfø-
rer ikke behov for it-anskaffelser eller tilpasning af eksisterende it-systemer.
Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Ved udmøntning af bemyndigelserne i lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, i be-
kendtgørelse forventes økonomiske og i mindre grad administrative konse-
kvenser.
De administrative konsekvenser består i, at ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri bemyndiges til, jf. den foreslåede § 15 a, at fastsætte regler
for særlige rådgivningsbesøg i besætninger med landbrugsdyr med henblik
på bl.a. at fremme dyrenes overlevelse, samt at give ministeren bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om uddannelseskrav hos medarbejdere
tilknyttet landbrugsbesætninger, jf. den foreslåede § 21, stk. 3.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Re-
gulering (OBR), som har vurderet, at lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, har admi-
nistrative konsekvenser i form af omkostninger for erhvervslivet.
Bemyndigelserne forventes at medføre administrative konsekvenser for er-
hvervslivet i form af omkostninger ved rådgivningsbesøg samt uddannelse.
OBR har noteret, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt endeligt at
vurdere de erhvervsøkonomiske konsekvenser, og at disse vil skulle opgø-
res, når bemyndigelsen i lovforslaget udmøntes.
OBR har i den forbindelse bemærket, at lovforslaget giver hjemmel til at
udstede bekendtgørelser, som indebærer administrative konsekvenser for er-
hvervslivet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.
I forbindelse med udmøntning af forslagets bemyndigelser vil der blive fo-
retaget en nærmere vurdering af de økonomiske og administrative konse-
kvenser.
Stigningen i taksten for finansiering af Fødevarestyrelsens omkostninger til
stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning af dyr samt dybdegående kon-
troller i forbindelse med udførsel af levende dyr, jf. lovforslagets § 1, nr. 3,
forventes at medføre en merbetaling på 3,5 mio. kr. årligt for erhvervet.
UDKAST
12
OBR har vurderet, at lovforslagets § 1, nr. 3, ikke medfører administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer endelig, at Innova-
tions- og Iværksættertjekket ikke er relevant for de foreslåede ændringer i
lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625
af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med
henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderstoflovgivningen og
reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyt-
telsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr.
1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU)
2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt
Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og
2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF,
89/662/ EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF
og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (her-
efter kontrolforordningen), at gebyrer og afgifter bør dække, men ikke over-
stige de kompetente myndigheders omkostninger, herunder indirekte om-
kostninger, ved offentlig kontrol. De betalingsordninger, som er omhandlet
i lovforslaget, er omfattet af kontrolforordningen. De øvrige elementer i lov-
forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
UDKAST
13
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2 samt § 2 har i perioden fra den 1.
oktober 2024 til den 28. oktober 2024 (28 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v. Endvidere har udkast til lov-
forslagets § 1, nr. 3, været sendt i høring i samme kreds i perioden fra 19.
december 2024 til 8. januar 2025 (21 dage):
A/S Mortalin, Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Alternativfon-
det, ANIMA, Anticimex A/S, Applia, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Astma-Allergi Forbundet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Bech Food
– DinFødevarekonsulent, Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Boesen
Food Consulting, Brancheforeningen for farmaceutiske industrivirksomhe-
der i Danmark, Brancheforeningen for Kaffe og The, Brancheforeningen for
Lægemiddelvirksomheder i Danmark (LIF), Bryggeriforeningen, Bureau
Veritas - filial af Bureau Veritas Frankrig, Center for Miljø og Toksologi på
DHI Vand - Miljø – Sundhed, Certificerende organers forum (COF),
Comida Fødevarerådgivning, Coop Danmark, Dacopa, DAKA, DAKOFO,
DANAK, Danish Agro, Danish Seafood Association (DSA), Danmarks
Apotekerforening, Danmarks Biavlerforening, Danmarks civile Hundefø-
rerforening (DcH), Danmarks Farve- og Lakindustri, Danmarks Fiskerifor-
ening , Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dan-
marks Restauranter og Cafeer, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks
Tekniske Universitet , Dansk Akvakultur, Dansk Akvarieunion, Dansk Er-
hverv (høring), Dansk Fåreavl, Dansk Galop, Dansk Gede Union, Dansk
Hunderegister, Dansk Industri, Dansk Kennel Klub, Dansk Ornitologisk
Forening, Dansk Planteværn, Dansk Rideforbund, Dansk Skalddyrcenter,
Dansk Terrier Klub, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Travsports
Centralforbund, Dansk Træforening, Dansk Veterinær Konsortium-KU,
Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Fugleforeninger,
Danske Kartofler , Danske Lammeproducenter, Danske Mink, Danske Re-
gioner, Danske Slagtermestre, Danske Speditører, Danske Svineproducen-
ter, Danske Universiteter, Danske Ørredsøer, DAZA (Danske Zoologiske
Haver og Akvarier), DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, De
Samvirkende Købmænd , Den Danske Brancheorganisation for Vitalmidler,
Den Danske, Dyrlægeforening (DDD), Det Danske Fjerkræråd (JNL), Det
Dyreetiske Råd, Det Veterinære Sundhedsråd, DI Fødevarer, DI Handel,
Diabetesforeningen, DinSmiley, DTU-Fødevareinstituttet, Dyrefondet, Dy-
reforsøgstilsynet, Dyrenes Beskyttelse, Dyrenes Velfærd, Dyreværnsorga-
nisationernes Samarbejdsorganisation (doso), E-Branchekoden ApS,
ECSCOM/Kim Iversen, EFSA – Effektiv Food Safety Advise, EMCON,
UDKAST
14
ERFA-gruppen for Helsekostbranchen, eSmiley, Eurofins Milk Testing
Denmark A/S, Eurofins Miljø A/S, Eurofins Steins Laboratorium A/S, Fag-
lig Fælles Forbund 3F, Fair Dog, Fairtrade Mærket, Felis Danica, Fokus på
Dyr, Food Consult, Nordic, Food Diagnostics A/S, Foodcare, FoodEffici-
ency, Forbrugerrådet Tænk, Force Technology, Foreningen af Tilsynsfunk-
tionærer, Foreningen Eksotiske Pattedyr, Foreningen for Biodynamisk Jord-
brug (biodynamisk), Foreningen Frit Fjerkræ, Foreningen Muslingeerhver-
vet (FME), Frie Bønder Levende Land, FS-C.dk (Food Safety Consult), Fø-
devare og Egenkontrol, Fødevaredanmark, FødevareExperten, Fødevare-
konsulenten v/Jytte Høyrup, Fødevarer til Medicinske Formål (FMF), Gigt-
foreningen, Greenpeace Danmark, Grøn Hverdag, Hatting-KS A/S, Have-
selskabet, HELSAM, Helsebranchens Leverandørforening, Hestens Værn,
Hjerteforeningen, Horesta, Højmarkslaboratoriet A/S, International Trans-
port Danmark, ISI Food Protection, Kantineledernes Landsklub, Kelsen
Group, KGH CUSTOMS SERVICES Danmark, KGH CUSTOMS SER-
VICES Sverige, Kliniske Diætister, Kopenhagen fur, Kommunernes Lands-
forening, Kosmetik- og hygiejnebranchen, Kost & Ernæringsforbundet,
Kost, Motion & Sund fornuft (KMS), Kraftvaerk Foodtech ApS, Kræftens
Bekæmpelse Høring , Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Danske
Mælkeproducenter, Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn, Landsforenin-
gen Komitéen mod Dyreforsøg, Landskontoret for Heste, Lolex ApS, Ma-
rine Ingredients, Mejeriforeningen (ddb), Møllers Fødevarerådgivning,
Nemhygiejne, Ninkovich Consult ApS, NOAHs Sekretariat (noah), NOPA-
LAX, Nordic Petfood Association (NPFA), Nyt Hesteliv, Nærbutikkernes
Landsforening, OASA, Ostehandlerforeningen for Danmark, Pernod Ricard
Denmark , Plantebranchen, Plastindustrien i Danmark, QFish/Foreningen af
Fiskeauktioner og Samlecentraler i Danmark, Quality Consulting Denmark,
Rådet for Bedre Hygiejne, Salling Group, SAMMARK
SEDAN, SEGES, SGS Analytics Denmark A/S, Sills & Løndal Rådgivning
ApS, Smiley-One, SPF-Danmark, Statens Seruminstitut, Stop Spild Af
Mad, Sundhedsrådet, Teknologisk Institut, Tænketanken Frej, VARE-
FAKTA, Videncenter For Svineproduktion, VikingGenetics, ViNordic –
Veterinary Industry Nordic, World Animal Protection Danmark, WWF Ver-
densnaturfonden og Økologisk Landsforening.
Den forkortede høringsperiode for så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 3,
skyldes, dels behov for afklaring af finansieringsmulighederne og dels, at
der har været tale om en selvstændig, supplerende høring af et forslag, der
indgår i nærværende forslag til ændring af dyrevelfærdsloven, hvis øvrige
indhold har været i forudgående høring.
UDKAST
15
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Ingen Ingen
Implemente-
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Ingen Ingen
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Stigningen i taksten i dyrevelfærds-
lovens § 43, stk. 4, jf. lovforslagets §
1, nr. 3, forventes at betyde, at der
opkræves en merbetaling på 3,5 mio.
kr. årligt.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen De administrative konsekvenser i
form af omkostninger for erhvervsli-
vet vurderes foreløbigt ikke at over-
stige bagatelgrænsen for forelæg-
gelse for regeringens Økonomiud-
valg på fire mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere.
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
UDKAST
16
Forholdet til EU-
retten
Lovforslagets § 1, nr. 3, om ændring af takst vurderes at være i overens-
stemmelse med EU-rettens regler om offentlig kontrol og andre officielle
aktiviteter (forordningen om offentlig kontrol). De øvrige elementer i lov-
forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
fem principper
for implemente-
ring af erhvervs-
rettet EU-regule-
ring (der i rele-
vant omfang
også gælder ved
implementering
af ikke-erhvervs-
rettet EU-regule-
ring) (sæt X)
Ja Nej
X
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er i den nuværende regulering ikke hjemmel til at fastsætte krav i for-
hold til dødelighed i besætninger med landbrugsdyr.
Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 2 a, med overskriften ”Grænse-
værdier for dødelighed og særlige rådgivningsbesøg ved dødelighed i be-
sætninger med landbrugsdyr”, der indeholder § 15 a og § 15 b.
Efter den foreslåede § 15 a, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri fastsætte regler om grænseværdier for dødelighed i besætninger
med landbrugsdyr.
Ved ”grænseværdi for dødelighed” forstås den grænse, hvor dødeligheden i
en besætning har nået en højde, hvor den ikke længere er acceptabel.
Den foreslåede § 15 a, stk. 1, forventes i første omgang at blive anvendt til
at fastsætte en grænseværdi for dødelighed i sobesætninger.
Sodødeligheden, som omfatter aflivede og selvdøde dyr, har været stigende
over en årrække og er i 2022 opgjort til 16,5 pct. i gennemsnit ifølge SEGES
Innovation. Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige om at fastsætte
krav om, at den besætningsansvarlige løbende skal holde sig opdateret om
sodødeligheden i besætningerne.
Sodødeligheden forventes at blive udregnet på baggrund af antal døde søer,
der leveres til destruktion.
Efter den foreslåede § 15 a, stk. 2, kan ministeren endvidere fastsætte regler
om, at den besætningsansvarlige skal rekvirere særlige rådgivningsbesøg,
der kan bidrage til at nedbringe dødeligheden i besætningen, herunder regler
om indhold, omfang og hyppighed af rådgivningen samt om udarbejdelse,
opbevaring og fremvisning af besøgsrapporter. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om, hvem der kan udføre særlige rådgivningsbesøg.
Den besætningsansvarlige er ejeren eller den person, som ejeren har udpeget
til at varetage det daglige ansvar for pasning af dyrene i en besætning.
UDKAST
18
Det forudsættes, at der fastsættes regler om, at den besætningsansvarlige
således vil skulle rekvirere et særligt rådgivningsbesøg, der skal foretages
af en dyrlæge eller fagkonsulent, som skal være en person med naturviden-
skabelig eller landbrugsfaglig uddannelse, som ikke er besætningsdyrlægen
eller tilknyttet samme praksis, så der kommer en uvildig vurdering af for-
holdene i besætningen. Det skal bidrage til at sikre, at rådgivningen udeluk-
kende har fokus på dødelighed og ikke inddrager øvrige aspekter, som be-
sætningsdyrlægen løbende skal forholde sig til.
Den foreslåede bemyndigelse giver endvidere mulighed for at fastsætte krav
om, at besætningen efter et nærmere fastsat antal måneder, f.eks. to til fire
måneder, skal rekvirere et nyt rådgivningsbesøg, indtil dødeligheden i be-
sætningen kommer under grænseværdien.
Kravet om særlige rådgivningsbesøg har til formål at bidrage til at nedbringe
dødeligheden i besætninger, når dødeligheden i en nærmere fastsat periode
overstiger grænseværdien, og indtil dødeligheden er nedbragt. Det afhænger
af forholdene i den enkelte besætning med landbrugsdyr, hvilke tiltag der
skal iværksættes for at nedbringe dødeligheden, f.eks. forbedret manage-
ment, herunder øget fokus på klovbeskæring, nedbringelse af aggression
mellem søer i flok m.v.
Det vil ved Fødevarestyrelsens ordinære dyrevelfærdskontrol blive kontrol-
leret, om der er rekvireret særlige rådgivningsbesøg i de situationer, hvor
der i en kommende bekendtgørelse er krav om dette.
Med den foreslåede § 15 b, kan ministeren indhente og sammenstille oplys-
ninger om dødelighed i besætninger med landbrugsdyr til brug for fastsæt-
telse af regler om grænseværdier og regler om særlige rådgivningsbesøg, jf.
§ 15 a.
Indhentning og sammenstilling forventes foretaget af Fødevarestyrelsen og
vil ske via det til enhver tid tilgængelige relevante datasystem. Fremvisning
af relevante oplysninger om dødelighed i den enkelte besætning forventes
at ske gennem Landbrugsindberetning.dk.
Den besætningsansvarlige forventes derefter at hente oplysninger om besæt-
ningens sodødelighed på Landbrugsindberetning.dk, hvor den besætnings-
ansvarlige selv vil kunne ajourføre sig med besætningens aktuelle status.
UDKAST
19
Manglende overholdelse vil blive sanktioneret i medfør af en kommende
bekendtgørelse, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 8, hvoraf fremgår, at i for-
skrifter, der udfærdiges efter loven, kan der fastsættes straf af bøde eller
fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 21, stk. 1, i dyrevelfærdsloven, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om uddannelseskrav i forhold til dy-
revelfærd for personer, som er ansvarlige for 1) landbrugsmæssigt hold af
dyr, 2) erhvervsmæssig handel med dyr, 3) erhvervsmæssigt opdræt af dyr,
4) drift af dyrepensioner, 5) drift af dyreinternater eller 6) formidling af dyr.
Endvidere fremgår det af § 21, stk. 3, at ministeren kan fastsætte regler om
uddannelseskrav i forhold til dyrevelfærd for personer, som er tilknyttet de
i stk. 1, nr. 2-6, nævnte virksomheder uden at være ansvarlige for driften,
men som håndterer dyr eller yder rådgivning om hold af dyr i virksomhe-
derne.
Der er i dag ikke hjemmel til at fastsætte regler om uddannelse for medar-
bejdere i sobesætninger.
Det foreslås, at henvisningen til nr. 2-6 i § 21, stk. 3, udgår, så der også kan
fastsættes uddannelseskrav i forhold til dyrevelfærd for medarbejdere i virk-
somheder med landbrugsmæssigt hold af dyr.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der tilvejebringes hjemmel for mi-
nisteren til at fastsætte nærmere regler om uddannelseskrav for medarbej-
dere i besætninger med landbrugsdyr. Den foreslåede bemyndigelseshjem-
mel omfatter alle landbrugsmæssige dyrehold.
Forslaget har i første omgang til formål at øge medarbejdernes viden og for-
ståelse for dyrevelfærd med henblik på at fremme pattegrise- og sooverle-
velse.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at kom-
petence og viden om faktorer, der påvirker sodødelighed, kan opnås gennem
uddannelse. Uddannelsen for medarbejdere tilknyttet sobesætninger fore-
slås at gælde besætninger med landbrugsmæssigt sohold.
UDKAST
20
Bemyndigelsen påtænkes først og fremmest udmøntet i regler i en bekendt-
gørelse for så vidt angår uddannelseskrav hos medarbejdere tilknyttet sobe-
sætninger som opfølgning på dyrevelfærdsaftalens initiativ nr. 14.
Uddannelsen skal især fokusere på de managementmæssige forhold, der har
betydning for so- og pattegriseoverlevelse, herunder elementer såsom fore-
byggelse, tidlig erkendelse og behandling af lemme- og klovlidelser hos
søer og gylte, betydningen af faringsovervågning, viden om normal og unor-
mal adfærd, fokus på søers og pattegrises forskellige temperaturbehov, be-
tydningen af gode gris-menneske relationer med henblik på rolig omgang
med grisene, huldvurdering og betydningen heraf, fodringens betydning for
forebyggelse af mavesår hos søer, kuldudjævning, forhold, der kan be-
grænse flytning af pattegrise, herunder behov for supplerende mælk og tid-
lig tildeling af fast foder til pattegrise samt tiltag for at minimere aggression
mellem søer i flok.
Uddannelseskravet for medarbejdere i sobesætninger kan opfyldes af den
landmandsuddannelse, der udbydes af landbrugsskolerne, forudsat at land-
mandsuddannelsen har tilstrækkelig fokus på faktorer, der har betydning for
so- og pattegriseoverlevelse.
Det vil også være muligt at opfylde uddannelseskravet gennem en anden
uddannelse end landbrugsuddannelsen, hvis uddannelsen har tilstrækkelig
fokus på faktorer, der har betydning for so- og pattegriseoverlevelse. En så-
dan anden uddannelse kan være kortere end uddannelsen for den besæt-
ningsansvarlige, da denne anden uddannelse alene vil skulle omfatte søer og
pattegrise. Uddannelse for den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt
hold af grise har en varighed af minimum 35 timer, eksklusive pauser.
Denne uddannelse for besætningsansvarlige udbydes af private aktører. Det
forudsættes, at den anden uddannelse for medarbejdere ligeledes skal udby-
des af private aktører på linje med det, der gælder for uddannelsen for den
besætningsansvarlige, hvor Fødevarestyrelsen godkender uddannelsen.
Det vil ved Fødevarestyrelsens ordinære dyrevelfærdskontrol blive kontrol-
leret, om medarbejderne i sobesætningerne har den uddannelse, som fast-
lægges i en kommende bekendtgørelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
UDKAST
21
Det følger af dyrevelfærdslovens § 43, stk. 4, at virksomheder, som beskæf-
tiger sig med sammenbringning, og besætningsejere m.v., som opkræves
gebyr for syn af dyr ved udførsel, jf. bekendtgørelse om betaling for kontrol
af fødevarer, foder og levende dyr m.v., betaler et beløb på 33 kr. pr. kvarters
faktureret kontroltid i forbindelse med syn af dyr til finansiering af omkost-
ninger til stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning af dyr samt dybde-
gående kontroller i forbindelse med udførsel af levende dyr.
Det følger af § 43, stk. 7, at beløbene i § 43, stk. 4, årligt pr. 1. januar bliver
pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der
er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste
hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse. Den regulerede takst
fremgår af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om betaling for kon-
trol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. Taksten fremgår aktuelt af § 12,
i bekendtgørelse nr. 1718 af 30. december 2024 om betaling for kontrol af
fødevarer, foder og levende dyr m.v. Taksten er 34 kr. fra 1. januar 2025.
Den gældende takst dækker ikke udgifterne til kontrollen, og det er derfor
nødvendigt at hæve taksten med henblik på at tilstræbe balance på ordnin-
gen over tid.
Det foreslås på den baggrund, at taksten i dyrevelfærdslovens § 43, stk. 4,
ændres fra 33 kr. til 64 kr. Den foreslåede takst er pris- og lønreguleret i
prisniveau 2025, jf. § 43, stk. 7. Det foreslåede indebærer, at virksomheder,
som beskæftiger sig med sammenbringning, og besætningsejere m.v., som
opkræves gebyr for syn af dyr ved udførsel, skal betale 64 kr.pr. kvarters
faktureret kontroltid i forbindelse med syn af dyr til finansiering af omkost-
ninger til stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning af dyr samt dybde-
gående kontroller i forbindelse med udførsel af levende dyr.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2025.
Lovforslaget vil ikke gælde for Færøerne og Grønland og vil heller ikke
kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da dyrevelfærdsloven ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
UDKAST
22
UDKAST
23
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I dyrevelfærdsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 33 af 14. januar
2025, foretages følgende ændrin-
ger:
1. Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 2 a
Grænseværdier for dødelighed og
særlige rådgivningsbesøg ved dø-
delighed i besætninger med land-
brugsdyr
§ 15 a. Ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan endvidere
fastsætte regler om grænseværdier
for dødelighed i besætninger med
landbrugsdyr.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte reg-
ler om, at den besætningsansvarlige
skal rekvirere særlige rådgivnings-
besøg, der kan bidrage til at ned-
bringe dødeligheden i besætningen,
herunder regler om indhold, om-
fang og hyppighed af rådgivningen
samt om udarbejdelse, opbevaring
og fremvisning af besøgsrapporter.
Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om, hvem der kan udføre
særlige rådgivningsbesøg.
UDKAST
24
§ 15 b. Ministeren kan indhente og
sammenstille oplysninger om døde-
lighed i besætninger med land-
brugsdyr til brug for fastsættelse af
regler om grænseværdier og regler
om særlige rådgivningsbesøg.«
§ 21.
Stk. 2. ---
Stk. 3.Ministeren kan fastsætte reg-
ler om uddannelseskrav i forhold til
dyrevelfærd for personer, som er
tilknyttet de i stk. 1, nr. 2-6, nævnte
virksomheder uden at være ansvar-
lige for driften, men som håndterer
dyr eller yder rådgivning om hold
af dyr i virksomhederne.
2. I § 21, stk. 3, udgår »nr. 2-6, «.
§ 43.---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. Virksomheder, som beskæf-
tiger sig med sammenbringning, og
besætningsejere m.v., som opkræ-
ves gebyr for syn af dyr ved udfør-
sel, jf. bekendtgørelse om betaling
for kontrol af fødevarer, foder og
levende dyr m.v., betaler et beløb
på 33 kr. pr. kvarters faktureret
kontroltid i forbindelse med syn af
dyr til finansiering af omkostninger
til stikprøvekontrol ved pålæsning
og aflæsning af dyr samt dybdegå-
ende kontroller i forbindelse med
udførsel af levende dyr.
3. I § 43, stk. 4, ændres »33 kr.« til:
»64 kr.«


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk
Den 6. februar 2025
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed kopi af høringssvar og høringsnotat
vedrørende L 138 forslag til lov om ændring af dyrevelfærdsloven.
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
.
./.
Offentligt
L 138 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25


Offentligt
L
138
-
Bilag
1
Miljø-
og
Fødevareudvalget
2024-25


Offentligt
L
138
-
Bilag
1
Miljø-
og
Fødevareudvalget
2024-25