Ændringsforslag nr. 7-12 af beskæftigelsesministeren stillet den 05.02.2025 uden for betænkningen

Tilhører sager:

Aktører:


    AX30966

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l108/20241_l108_aendringsforslag_beh22975216.pdf

    Ændringsforslag stillet den 5. februar 2025 uden for betænkningen
    Ændringsforslag
    til 2. behandling af
    Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, ligningsloven og
    forskellige andre love
    (Præcisering af retten til ydelser under kortvarige udlandsophold, afskaffelse af skærpet rådighedssanktion for aktivitetsparate
    m.v.)
    [af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]
    Af beskæftigelsesministeren:
    Til § 1
    7) Efter nr. 1 indsættes:
    »05. § 13, stk. 14, 1. pkt., affattes således:
    »Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om
    anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8, herunder regler
    om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis
    ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde.«
    06. I § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres »30.000 kr. (2024-niveau)«
    til: »det dobbelte beløb«.«
    [Konsekvensændring som følge af vedtagelsen af lov nr.
    1656 af 30. december 2024 om ændring af lov om orga-
    nisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
    lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Tilpas-
    ning af rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområ-
    det, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet og Jobservice
    Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål
    m.v.). Korrektion af formuegrænsen for ægtefæller]
    8) Efter nr. 5 indsættes:
    »07. I § 82 b, stk. 3, 2. pkt., udgår »og modtager«.«
    [Præcisering af børns ret til medicintilskud]
    9) Efter nr. 5 indsættes:
    »08. I § 86, stk. 8, 3. pkt., ændres »senest den 5. i måneden«
    til: »senest den 20. i måneden«.«
    [Ændring af tidspunkt for seneste indgivelse af dokumenta-
    tion for anvendelse af fritidstillæg]
    10) Efter nr. 8 indsættes:
    »09. I § 109, stk. 4, 2. pkt., ændres »2, 4-7 og 10-17« til:
    »2-18«, og efter »kronebeløb« indsættes: », jf. dog 3. og 4.
    pkt«.«
    [Præcisering af reglerne om satsregulering]
    Ny paragraf
    11) Efter § 5 indsættes:
    »§ 02
    I lov nr. 1656 af 30. december 2024 om
    ændring af lov om organisering og understøttelse
    af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø
    og forskellige andre love (Tilpasning af rådsstruktur
    på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse
    af Helbredsoplysningsrådet og Jobservice Danmark og
    afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål m.v.) foretages
    følgende ændring:
    1. § 6, nr. 1, ophæves.«
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 7]
    Til § 6
    12) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
    »Stk. 2. § 1, nr. 01, 02, 04 og 06-09, § 3, nr. 01, og § 01
    træder i kraft den 1. juli 2025.«
    Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
    [Udskudt ikrafttræden af ændringsforslagene om ændring
    af §§ 13, 14, 68, 69 j, 82 b, 86 og 109 i lov om aktiv
    socialpolitik og § 7 i ligningsloven og ændringsforslaget
    Til lovforslag nr. L 108 Folketinget 2024-25
    AX030966
    om ændringer i lov om kommunernes finansiering af visse
    offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Dan-
    mark og arbejdsløshedskasserne]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 7
    Til nr. 05
    Det fremgår af § 13, stk. 14, 1. pkt., i lov om aktiv
    socialpolitik, at beskæftigelsesministeren efter forhandling
    med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om an-
    vendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8, herunder regler om,
    hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansø-
    geren eller ægtefællen har deltidsarbejde.
    Bestemmelsen indebærer, at beskæftigelsesministeren
    skal forhandle udstedelsen af nye administrative regler med
    Beskæftigelsesrådet. Som følge heraf er Beskæftigelsesrådet
    høringspart i forbindelse med udarbejdelse af al ny lovgiv-
    ning.
    Bestemmelsen er trådt i kraft den 1. januar 2025, men
    har først virkning fra den 1. juli 2025, jf. § 27, stk. 1 og
    2, i lov nr. 1655 af 30. december 2024 om ændring af lov
    om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
    og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet,
    ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fri-
    tidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til me-
    dicin m.v.).
    Dette indebærer, at § 13, stk. 16, 1. pkt., i lov om aktiv
    socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024,
    har virkning i perioden frem til den 1. juli 2025.
    Bemyndigelsesbestemmelsen i § 13, stk. 16, i lov om
    aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. ju-
    ni 2024, er anvendt til at fastsætte regler i bekendtgørelse
    nr. 1717 af 14. december 2023 om rådighed for personer,
    der ansøger om eller modtager overgangsydelse eller ud-
    dannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst
    uddannelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydel-
    se, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate, og
    bekendtgørelse nr. 1716 af 14. december 2023 om bekendt-
    gørelse om rådighed for personer, der ansøger om eller mod-
    tager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,
    uddannelseshjælp eller kontanthjælp som aktivitetsparate.
    Det foreslås, at § 13, stk. 14, 1. pkt., affattes således,
    at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om
    anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8, herunder regler
    om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis
    ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde.
    Den foreslåede ændring vil indebære, at beskæftigelses-
    ministeren ved fastsættelse af regler om anvendelsen af be-
    stemmelserne i stk. 1-8 ikke længere skal forhandle med
    Beskæftigelsesrådet. Der vil fortsat – som efter gældende
    praksis omkring inddragelse af Beskæftigelsesrådet – blive
    foretaget en skriftlig høring af relevante interessenter forud
    for udstedelsen af nye administrative regelsæt. Relevante
    interessenter vil i sagens natur være de interessenter, som
    efter de gældende regler er repræsenteret i Beskæftigelsesrå-
    det. På tilsvarende måde vil de relevante interessenter fortsat
    blive hørt i forbindelse med ny lovgivning.
    Forslaget er en konsekvens af § 1, nr. 9, i lov nr. 1656
    af 30. december 2024 om ændring af lov om organisering
    og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om
    arbejdsmiljø og forskellige andre love (Tilpasning af råds-
    struktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæg-
    gelse af Helbredsoplysningsrådet og Jobservice Danmark og
    afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål m.v.), hvorved
    Beskæftigelsesrådet nedlægges.
    Det fremgår af § 13, stk. 1, i lov nr. 1656 af 30. december
    2024 om ændring af lov om organisering og understøttelse
    af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og for-
    skellige andre love, at loven træder i kraft den 1. januar
    2025.
    Det fremgår dog af samme lovs § 13, stk. 2, at beskæfti-
    gelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af
    § 1, nr. 1, 4, 5, 7 og 9, § 2, nr. 1, 2 og 5-15, §§ 3-6, § 7, nr. 1,
    og §§ 8 og 10-12.
    Ved samme lovs § 6, nr. 1, er det vedtaget, at i § 13,
    stk. 16, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik udgår »efter
    forhandling med Beskæftigelsesrådet«.
    § 1, nr. 9, og § 6, nr. 1, i lov nr. 1656 af 30. december
    2024 om ændring af lov om organisering og understøttelse
    af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og for-
    skellige andre love er endnu ikke trådt i kraft.
    § 1, nr. 1, 4, 5, 7 og 9, § 2, nr. 1, 2 og 5-15, §§ 3-6, §
    7, nr. 1, og §§ 8 og 10-12 i lov nr. 1656 af 30. december
    2024 om ændring af lov om organisering og understøttelse
    af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og for-
    skellige andre love forventes at blive sat i kraft den 1. marts
    2025.
    Ved lov nr. 1655 af 30. december 2024 om ændring af lov
    om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
    og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet,
    ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fri-
    tidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til me-
    dicin m.v.) har Folketinget vedtaget en ændring af § 13 i lov
    om aktiv socialpolitik, jf. lovens § 1, nr. 25, hvorved hele
    § 13 nyaffattes. Bestemmelsen er trådt i kraft den 1. januar
    2025, men har først virkning fra den 1. juli 2025, jf. lovens §
    27, stk. 1 og 2, om ikrafttræden.
    Bemyndigelsesbestemmelsen i § 13, stk. 16, i lov om
    aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni
    2024, er i den forbindelse formelt ophævet den 1. januar
    2025, men vil dog have virkning frem til den 1. juli 2025.
    Det betyder, at ændringen i § 6, nr. 1, i lov nr. 1656
    af 30. december 2024 om ændring af lov om organisering
    og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om
    arbejdsmiljø og forskellige andre love, ikke vil kunne sættes
    i kraft ved beskæftigelsesministerens bestemmelse herom,
    jf. denne lovs § 13, stk. 2.
    Det forventes, at de dele af lov nr. 1656 af 30. december
    2024 om ændring af lov om organisering og understøttelse
    af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og for-
    skellige andre love, som ikke er trådt i kraft den 1. januar
    2025, men som kan sættes i kraft ved beskæftigelsesministe-
    rens bestemmelse herom, jf. lovens § 13, stk. 2, vil blive
    sat i kraft den 1. marts 2025. Ved ikraftsættelse af loven vil
    Beskæftigelsesrådet blive nedlagt, jf. lovens § 1, nr. 9.
    2
    Fordi ændringen af bemyndigelsesbestemmelsen i § 13,
    stk. 16, i lov om aktiv socialpolitik, hvorved henvisningen
    til forhandling med Beskæftigelsesrådet udgår, ikke vil kun-
    ne sættes i kraft, jf. ovenfor, foreslås det at nyaffatte § 13,
    stk. 14, så ændringen vil komme til at fremgå af § 13, stk.
    14.
    Ændringen vil skulle træde i kraft den 1. marts 2025
    samtidig med ikrafttrædelse af bestemmelsen om nedlæggel-
    se af Beskæftigelsesrådet i lov nr. 1656 af 30. december
    2024 om ændring af lov om organisering og understøttelse
    af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og for-
    skellige andre love.
    Ændringen vil have virkning fra den 1. marts 2025 og
    vil fortsat have virkning, når § 1, nr. 25, i lov nr. 1655
    af 30. december 2024 om ændring af lov om aktiv socialpo-
    litik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige
    andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse
    af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til
    børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.),
    hvorved § 13 nyaffattes, får virkning den 1. juli 2025.
    Som konsekvens af forslaget om at nyaffatte § 13, stk.
    14, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik foreslås det, at § 6,
    nr. 1, i lov nr. 1656 af 30. december 2024 om ændring af
    lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
    satsen m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love,
    ophæves af ordensmæssige hensyn.
    Til nr. 06
    Det fremgår af det gældende § 14, stk. 1, 1. pkt., i lov
    om aktiv socialpolitik, at kommunen ikke kan yde hjælp,
    hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække
    det økonomiske behov. Det fremgår videre af § 14, stk. 1,
    2. pkt., at kommunen ser bort fra beløb på op til 15.000 kr.
    (2024-niveau), for ægtefæller dog 30.000 kr. (2024-niveau).
    Beløbene i § 14 satsreguleres årligt, jf. lovens § 109,
    stk. 2. De regulerede beløb afrundes til nærmeste hele beløb
    deleligt med 100, jf. lovens § 109, stk. 4.
    Bestemmelsen i § 14, stk. 1, 2. pkt., er senest ændret
    med lov nr. 1655 af 30. december 2024 om ændring af lov
    om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesind-
    sats og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssy-
    stemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpslof-
    tet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud
    til medicin m.v.), hvor beløbsgrænsen for enlige/samlevende
    blev forhøjet fra 10.000 kr. til 15.000 kr. (2024-niveau),
    og for ægtefæller blev forhøjet fra 20.000 kr. til 30.000 kr.
    (2024-niveau). Satsreguleringen af formuegrænserne blev li-
    geledes indført med denne lov. Lov nr. 1655 af 30. december
    2024 er trådt i kraft den 1. januar 2025, men har ifølge
    lovens ikrafttrædelsesbestemmelse først virkning fra den 1.
    juli 2025.
    Med satsreguleringen i 2025 af formuegrænsen i § 14 vil
    det beløb, som der pr. 1. juli 2025 ses bort fra for enlige
    være 15.500 kr. (reguleringen er 3,6 pct., så de 15.000 kr.
    bliver til 15.540 kr., som afrundes til 15.500 kr.) og for æg-
    tefæller 31.100 kr. (reguleringen er 3,6 pct., så de 30.000 kr.
    bliver til 31.080 kr., som afrundes til 31.100 kr.) Det findes
    uhensigtsmæssigt, at beløbet for ægtefæller på grund af sats-
    reguleringen og den efterfølgende afrunding ikke resulterer i
    et beløb, der svarer til to gange beløbet for en enlig.
    Det foreslås, at i § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres »30.000 kr.
    (2024-niveau)« til: »det dobbelte beløb«.
    Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at beløbet,
    som kommunen skal se bort fra, når ansøgeren har en ægte-
    fælle, altid er det dobbelte af det beløb, kommunen ser bort
    fra, når ansøgeren ikke er gift.
    Efter satsreguleringen af formuegrænsen i 2025 er for-
    muegrænsen for enlige 15.500 kr. efter afrunding og for
    ægtefæller 31.100 kr. efter afrunding. Der satsreguleres med
    3,6 pct., jf. § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. På
    grund af satsreguleringen og afrundingsreglerne vil formue-
    grænsen ikke fremtidig kunne fastholde princippet om, at
    formuegrænsen for ægtefæller skal være to gange beløbet
    for enlige/samlevende.
    Den foreslåede ændring vil indebære, at der ikke vil være
    fastsat en formuegrænse for ægtefælle, men at der alene vil
    være et beløb for enlige/samlevende, som efter satsregule-
    ring fordobles for ægtefæller. Derved fastholdes, at formue-
    grænsen for ægtefæller altid vil være to gange beløbet for
    enlige/samlevende.
    Til nr. 8
    Det fremgår af § 82 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik,
    at kommunen yder hjælp til betaling af tilskudsberettiget
    medicin til personer, der modtager kontanthjælp efter § 16,
    når personen har modtaget kontanthjælpen i 12 måneder
    ud af de seneste 18 måneder. Kontanthjælpsmodtagerens
    egne børn under 18 år har tilsvarende ret til hjælp, når bar-
    net og forælderen er bopælsregistreret på samme adresse i
    CPR. Det følger af § 82 b, stk. 3, 1. pkt.
    Det fremgår af § 82 b, stk. 3, 2. pkt., at et barn dog har
    ret til betaling af egenbetalingen af udgifterne til medicin
    fra det tidspunkt, hvor forælderen har ret til og modtager
    kontanthjælp.
    Bestemmelsen om kontanthjælpsmodtageres ret til hjælp
    til tilskudsberettiget medicin i § 82 er indført med lov nr.
    1655 af 30. december 2024 om ændring af lov om aktiv
    socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og for-
    skellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, op-
    hævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritids-
    tillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medi-
    cin m.v.). Loven er trådt i kraft den 1. januar 2025, men har
    ifølge ikrafttrædelsesbestemmelsen først virkning fra den 1.
    juli 2025.
    Det foreslås i § 82 b, stk. 3, 2. pkt., at »og modtager«
    udgår.
    Den foreslåede ændring vil indebære, at det ikke er en
    forudsætning for barnets ret til medicin i en måned, at foræl-
    deren faktisk har fået udmålt kontanthjælp i den konkrete
    måned.
    Det er efter § 82 b, stk. 1, en betingelse, at forælderen
    både har været berettiget til kontanthjælp og konkret fået
    udmålt kontanthjælp, for at en måned tæller med i opgørel-
    sen af 12 måneder ud af de seneste 18 måneder. Måneder,
    hvor forælderen på grund af arbejdsindtægter (egne eller en
    eventuel ægtefælles) eller sanktioner ikke har fået udmålt
    3
    hjælp, tæller således ikke med i opgørelsen af de 12 måne-
    der ud af 18 måneder.
    Det har med den politiske aftale været intentionen, at et
    barn af en kontanthjælpsmodtager skulle have ret til hjælp
    til betalingen af tilskudsberettiget medicin fra den første
    dag, hvor forælderen er berettiget til kontanthjælp. Det er
    således en fejl i ordlyden af § 82 b, stk. 3, 2. pkt., at
    det fremgår, at forælderen også skal have modtaget kontant-
    hjælp i den enkelte måned.
    Formålet med ændringsforslaget er at tydeliggøre, at bar-
    nets ret til medicin ikke forudsætter, at forælderen faktisk
    får udmålt kontanthjælp med mindst 1 kr. i den enkelte
    måned. Heri ligger, at barnet stadig vil have ret til betalt
    medicin i en måned, hvor forælderen ikke får udmålt hjælp.
    Til nr. 9
    Det fremgår af § 86, stk. 8, 1. pkt., i lov om aktiv so-
    cialpolitik, at personer, der modtager fritidstillæg, skal doku-
    mentere, at en tredjedel af det udbetalte beløb er anvendt til
    formål omfattet af stk. 4. Det fremgår af § 86, stk. 8, 3. pkt.,
    at dokumentationen skal indgives til kommunen senest den
    5. i måneden efter hver dokumentationsperiode.
    § 86, stk. 8, er indsat i lov om aktiv socialpolitik med
    lov nr. 1655 af 30. december 2024 om ændring af lov om
    aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
    og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet,
    ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fri-
    tidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til me-
    dicin m.v.). Ændringsloven trådte i kraft den 1. januar 2025,
    men har først virkning fra den 1. juli 2025, jf. lovens § 27,
    stk. 1 og 2.
    Af forarbejderne til loven fremgår om tidspunktet for
    indgivelse af dokumentationen, at hensynet bag den fastsatte
    frist er, at kommunen vil kunne nå at parthøre og eventuelt
    stoppe udbetalingen af fritidstillægget ved udgangen af må-
    neden, hvis personen ikke har indsendt dokumentation, jf.
    de specielle bemærkninger til § 86, stk. 8, 3. pkt., lovforslag
    nr. L 13, folketingsåret 2024-25.
    Det foreslås, at i § 86, stk. 8, 3. pkt., ændres »senest den
    5. i måneden« til: »senest den 20. i måneden«.
    Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personer, der
    modtager fritidstillæg, vil få yderligere 15 dage til rettidigt
    at kunne indsende den nødvendige dokumentation.
    Beskæftigelsesministeriet har ved udformningen af be-
    stemmelsen ikke været opmærksom på, at en person, der
    ikke har indsendt dokumentation den 5. i måneden, efter be-
    stemmelsens ordlyd vil være afskåret fra at modtage fritids-
    tillæg i den pågældende måned. Formålet med ændringen er
    således at sikre, at personer, der modtager fritidstillæg, har
    tilstrækkelig tid til at indsende dokumentation.
    Dokumentationen for anvendelse af det udbetalte fritids-
    tillæg vil kunne indleveres til kommunen eller uploades i
    en digital selvbetjeningsløsning løbende. I den digitale selv-
    betjeningsløsning vil det også være muligt at se, om der er
    indgivet tilstrækkelig dokumentation. Dokumentationen vil
    med den foreslåede ændring af § 86, stk. 8, 3. pkt., skulle
    være indgivet senest den 20. i måneden efter en given doku-
    mentationsperiode. Kommunen vil først i måneden sende en
    påmindelse til personen om indsendelse af dokumentation,
    hvis der ikke er indsendt tilstrækkelig dokumentation. På-
    mindelsen vil blive udsendt automatisk fra Kommunernes
    Ydelsessystem (KY).
    Til nr. 10
    Det fremgår af § 109, stk. 4, 2. pkt., at ved den årlige
    regulering af beløbene efter stk. 1 og stk. 2, nr. 2, 4-7 og
    10-17, afrundes de regulerede beløb til nærmeste hele kro-
    nebeløb.
    Efter § 109, stk. 4, 3. pkt., afrundes de regulerede beløb
    efter § 109, stk. 2, nr. 9 og 18, til nærmeste hele beløb
    deleligt med 50.
    Efter § 109, stk. 4, 4. pkt., afrundes de regulerede beløb
    efter § 109, stk. 2, nr. 3, og fribeløbene nævnt i § 31, stk. 2,
    jf. § 109, stk. 2, nr. 8, til nærmeste hele beløb deleligt med
    100.
    § 109, stk. 4, er senest ændret med lov nr. 1655 af 30. de-
    cember 2024 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov
    om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love
    (Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-time-
    rsreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afkla-
    ring, rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.). Ændringslo-
    ven trådte i kraft den 1. januar 2025, men har først virkning
    fra den 1. juli 2025, jf. lovens § 27, stk. 1 og 2.
    Af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 124, i lovforslag
    nr. L 13, folketingsåret 2024-25, fremgår det bl.a., at efter §
    109, stk. 4, 2. pkt., vil alle beløb bortset fra omregningssat-
    sen ved ordinært og ustøttet arbejde ved den årlige regule-
    ring blive afrundet til nærmeste hele kronebeløb, medmindre
    de afrundes til nærmeste hele beløb deleligt med 50 eller
    100, efter § 109, stk. 4, 3. og 4. pkt.
    § 31 i lov om aktiv socialpolitik indeholder fribeløb i stk.
    2, som reguleres efter § 109, stk. 4, 4. pkt., med afrunding til
    nærmeste hele beløb deleligt med 100.
    De øvrige beløb i § 31, stk. 5 og 6, vedrørende ind-
    tægtslofter og indtægtsgrænsen for personer, der deltager i
    særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, er ikke medtaget i
    afrundingsreglerne i § 109, stk. 4, 2.-4. pkt.
    Det foreslås, at i § 109, stk. 4, 2. pkt., ændres »2, 4-7
    og 10-17« til: »2-18«, og efter »kronebeløb« indsættes: », jf.
    dog 3. og 4. pkt«.
    Med forslaget vil beløb om indkomstfradrag efter § 31,
    stk. 5 og 6, blive afrundet til nærmeste hele kronebeløb.
    Alle beløb bortset fra omregningssatsen ved ordinært og
    ustøttet arbejde vil således ved den årlige regulering blive
    afrundet til nærmeste hele kronebeløb, medmindre de afrun-
    des til nærmeste hele beløb deleligt med 50 eller 100 efter §
    109, stk. 4, 3. og 4. pkt.
    Til nr. 11
    Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af ændrings-
    forslag nr. 7, nr. 05. Der henvises til bemærkningerne hertil.
    Til nr. 12
    Ændringsforslaget træder i stedet for ændringsforslag nr.
    6 stillet i udvalgets betænkning til lovforslaget.
    4
    Det foreslås, at der efter stk. 1 indsættes som nyt stykke,
    at § 1, nr. 01, 02, 04 og 06-09, § 3, nr. 01, og § 01 træder i
    kraft den 1. juli 2025.
    Dette svarer til virkningstidspunktet for disse bestemmel-
    ser i forhold til lov nr. 1655 af 30. december 2024 om
    ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv be-
    skæftigelsesindsats og forskellige andre love. (Reform af
    kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og
    kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettig-
    hedsbaseret tilskud til medicin m.v.), således at ændringerne
    får virkning fra den 1. juli 2025.
    Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
    5