Fremsat den 5. februar 2025 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Fremsat den 5. februar 2025 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland
(Harmonisering af regler om anmeldelse, en lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker m.v.)
§ 1
I lov om arbejdsskadesikring i Grønland, jf.
lovbekendtgørelse nr. 75 af 16. januar 2017, som ændret
ved § 2 i lov nr. 461 af 15. maj 2017 og ved lov nr. 1523 af
18. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Personskaden, jf. stk. 1, kan være fysisk eller
psykisk og kan være varig eller forbigående. Det er ikke et
krav, at personskaden medfører behov for behandling, eller
at personskaden er blevet behandlet.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
2. § 14, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
3. § 15, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
4. I § 18, 1. pkt., ændres »arbejdsmarkedsydelse« til: »job-
søgningsydelse under sygdom efter Inatsisartutlov nr. 7 af
20. juni 2022 om jobsøgningsydelse«.
5. § 21, stk. 7, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes: »Er
tilskadekomne på tidspunktet for afgørelsen 2 år eller min-
dre fra at nå alderspensionsalderen, jf. inatsisartutlov om
alderspension, udbetales erstatningen efter reglerne i § 31,
stk. 4, som et kapitalbeløb med den faktor, der er fastsat for
en person, der er 2 år fra at nå alderspensionsalderen, ganget
med den årlige løbende erstatning.«.
6. I § 21 indsættes efter stk. 7 som nye stykker:
»Stk. 8. Udbetales erstatningen som et kapitalbeløb efter
reglerne i § 31, stk. 1, 1. pkt., har tilskadekomne ret til en
løbende erstatning fra det tidspunkt, hvor der er påvist et
tab af erhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der ligger,
før arbejdsskaden er anmeldt, og frem til tidspunktet for
omsætningen af erstatningen.
Stk. 9. Reglerne i stk. 7 og 8 anvendes tilsvarende i
sager, der genoptages efter §§ 46 og 47. Der udbetales i
disse sager ikke erstatning fra et tidspunkt, der ligger før
anmodningen om genoptagelse, eller før Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har genoptaget sagen, jf. § 47.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 10.
7. § 28, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Satserne for værdien af kost og logi for personer, der
har ophold hos arbejdsgiveren, svarer til de satser, der fast-
sættes af Skattestyrelsen i Grønland i medfør af § 19 a i
Landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat,
for det pågældende år.«
8. I § 30, stk. 4, 1. pkt., ændres »4 uger« til: »7 uger«, og
»4-ugers-fristen« ændres til: »7-ugers-fristen«.
9. § 31, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb
finder sted på grundlag af erstatningens størrelse på omsæt-
ningstidspunktet. Omsætningstidspunktet er det tidspunkt,
hvor kapitalbeløbet kan udbetales. Omsætning af erstatning
har alene virkning for fremtiden. Faktorerne for omsætning
af løbende erstatning til kapitalbeløb fastsættes på baggrund
af aktuarmæssige principper i spring af hele år og måne-
der. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med Grønlands Selvstyre regler for omsætning af løbende
erstatning til kapitalbeløb.«
10. § 35, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Arbejdsgiver skal senest 14 dage efter første fraværsdag
anmelde en arbejdsulykke, såfremt ulykken har medført fra-
vær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskade-
komstdagen.
Stk. 2. Arbejdsulykker, der ikke har medført fravær, men
som antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven,
jf. § 10, skal anmeldes af arbejdsgiver senest 14 dage efter
tilskadekomstdagen.«
Lovforslag nr. L 132 Folketinget 2024-25
Beskæftigelsesmin.,
Arbejdstilsynet, j.nr. 2024-70158
BE010143
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
11. I § 35, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2 samt § 38«.
12. § 36, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
13. I § 37, stk. 1, ændres »Den anmeldelsespligtige arbejds-
giver, jf. § 36« til: »Arbejdsgiveren, jf. § 35, stk. 1 og 2«.
14. I § 38, stk. 1, ændres »Beskæftigelsesministeren fastsæt-
ter efter forhandling med Grønlands Selvstyre regler om, at
læger« til: »Læger«.
15. I § 39, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »anmeldelsen«: »af
arbejdsulykker og erhvervssygdomme«.
16. § 39, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Forsikringsselskabet afholder alle udgifter til
sagsoplysning i ulykkessager. Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring afholder alle udgifter til sagsoplysning i sager vedrø-
rende erhvervssygdomme. Udgifterne i 1. og 2. pkt. vedrø-
rer bl.a. udgifter til lægeerklæringer, herunder speciallæge-
erklæringer og obduktionserklæringer, og til udtalelser og
dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige revisions-
opgørelser og til oversættelser.«
17. § 42 affattes således:
Ȥ 42. Inden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller An-
kestyrelsen indhenter oplysninger efter § 41, skal Arbejds-
markedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen skriftligt ori-
entere tilskadekomne eller efterladte om, hvilke typer af
oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente. Arbejds-
markedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen skal samtidig
give tilskadekomne eller efterladte en frist til eventuelt at
gøre indsigelse mod dette og orientere tilskadekomne eller
efterladte om de mulige processuelle skadevirkninger her-
af.«
18. I § 43, stk. 2, 1. og 2. pkt., indsættes efter »Tilskadekom-
ne«: »og nødvendig ledsager«.
19. § 44 ophæves.
20. § 49, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
21. I § 49 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Ved Ankestyrelsens behandling af sager efter den-
ne lov finder kapitel 9 samt §§ 68 og 70 i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område anvendelse,
medmindre andet følger af denne lov.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
22. I § 49, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes som 3. pkt.:
»Ved vurderingen kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
tage stilling til faktiske og retlige såvel som skønsmæssige
elementer i afgørelsen.«
23. I § 51 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Garantifonden for skadesforsikringsselskaber har
ankeadgang som nævnt i § 49 i sager om arbejdsulykker,
som Garantifonden for skadesforsikringsselskaber admini-
strerer efter lov om en garantifond for skadesforsikringssel-
skaber.«
24. § 52, stk. 6, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Udgifter ved arbejdsulykker, der overgår medhjælp, jf.
1. pkt., betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Finan-
siering af udgifter efter 2. pkt. opkræves aconto primo det
år, hvor udgifterne afholdes, hos alle forsikringsselskaber,
som driver arbejdsulykkesforsikring i Grønland, med efter-
følgende regulering i det efterfølgende år.«
25. I § 52, stk. 6, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »Arbejds-
markedets Erhvervssikring« til: »beskæftigelsesministeren
efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring« og »3. pkt.« ændres til: »4. pkt.«
26. I § 56, stk. 4, ændres »§ 52, stk. 6, 2. og 3. pkt.« til: »§
52, stk. 6, 2.-4. pkt.
27. § 59 ophæves.
28. I § 62, stk. 4, ændres »§ 52, stk. 6, 4. og 5. pkt.« til: »§
52, stk. 6, 5. og 6. pkt.«
29. I § 64, stk. 1, nr. 2, ændres »erhvervssygdomme og« til:
»erhvervssygdomme,«.
30. I § 64, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af beløb efter § 68
for så vidt angår sager efter gruppeforsikringen, jf. §§
67-69 og«.«
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
31. I § 64, stk. 4, 1. pkt., udgår »betalingen,«, og »og
opkrævningen heraf« ændres til: », acontoopkrævning og
efterfølgende regulering«.
32. I § 65, 1. pkt., udgår », der svarer til gennemsnittet af
den dag til dag-pengemarkedsrente, der er opgjort af Natio-
nalbanken«.
33. I § 65, 2. pkt., ændres »beregnes« til: »fastsættes«.
34. I § 70, 1. pkt., indsættes efter »deres efterladte«: », jf.
dog stk. 2«.
35. I § 70 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Reglen i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse
i det omfang, der er eller pålægges erstatningsansvar efter
reglerne i lov om produktansvar.«
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026 , jf. dog
stk. 2.
2
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af § 1, nr. 23, 27, 34 og 35. Ministeren kan
fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige
tidspunkter.
§ 3
Stk. 1. § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i sager om ulyk-
ker, der er indtrådt før den 1. januar 2026. For sådanne sager
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2. § 1, nr. 3, 5, 6, 7, 9 og 19, finder ikke anvendelse
i sager om ulykker, der er indtrådt før den 1. januar 2026,
eller i sager om erhvervssygdomme, der er anmeldt før den
1. januar 2026. For sådanne sager finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Stk. 3. § 1, nr. 8 og 20, finder ikke anvendelse på Arbejds-
markedets Erhvervssikrings afgørelser i sager om arbejds-
skader, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet
før den 1. januar 2026. For sådanne afgørelser finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4. Har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i medfør
af § 59, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 16. januar 2017
om arbejdsskadesikring i Grønland, erhvervet aktiver og
rettigheder som følge af en overtagelse af en bestand af ar-
bejdsulykkesforsikringer, overdrages disse til Garantifonden
for skadesforsikringsselskaber. Overdragelsen sker samtidig
med, at § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af
lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov
om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskelli-
ge andre love sættes i kraft for Grønland, jf. lovens § 17, stk.
3.
Stk. 5. Har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i medfør
af § 59, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 16. januar 2017 om
arbejdsskadesikring i Grønland, fået pålagt pligter som følge
af en overtagelse af en bestand af arbejdsulykkesforsikrin-
ger, overdrages eksisterende og fremtidige pligter til Garan-
tifonden for skadesforsikringsselskaber. Overdragelsen sker
samtidig med, at § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om
ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringssel-
skaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven
og forskellige andre love sættes i kraft for Grønland, jf.
lovens § 17, stk. 3.
Stk. 6. Har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring modtaget
materiale vedrørende forsikringsbestande, herunder person-
oplysninger, som vedrører konkrete arbejdsulykkessager, jf.
stk. 4 og 5, overdrages dette til Garantifonden for skadesfor-
sikringsselskaber i perioden fra at § 1 i lov nr. 1163 af
8. juni 2021 om ændring af lov om en garantifond for ska-
desforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v.,
hvidvaskloven og forskellige andre love sættes i kraft for
Grønland, jf. lovens § 17, stk. 3, og 6 måneder frem. Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring yder i samme periode bi-
stand med konkret sagsbehandling, såfremt der overdrages
arbejdsulykkessager til Garantifonden for skadesforsikrings-
selskaber.
Stk. 7. Ved efterregulering af beløb efter § 59 i lov om
arbejdsskadesikring i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 75
af 16. januar 2017, finder bestemmelsen om efterregulering
i § 48, stk. 6, 3. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022, tilsvarende an-
vendelse. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse i året,
hvor § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov om
en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om inve-
steringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre
love sættes i kraft for Grønland, jf. lovens § 17, stk. 3,,
samt de følgende 2 år. I samme periode skal eventuelle over-
skydende beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har
kunnet opkræve efter § 59, indgå i grundlaget for forhånds-
opkrævningen af øvrige beløb, som Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring opkræver efter en tilsvarende anvendelse af
bestemmelsen om efterregulering i § 48, stk. 6, 3. pkt., i
lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186
af 19. august 2022.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. En lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Ophævelse af de lovbestemte frister
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Ændrede kriterier for anmeldelse af arbejdsulykker
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Erstatning for udgifter til behandling og genoptræning
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Betaling for transport og tabt arbejdsfortjeneste til nødvendig ledsager i forbindelse med undersøgelser
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Beskæftigelsesministeriet overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Ensretning af ankefrister uanset opholdssted
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at genvurdere skønsmæssige afgørelser
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Beskæftigelsesministeriet overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. Opdatering af kapitaliseringsfaktorer
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4
2.9. Omlægning af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings finansieringsmodel
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.10. Overdragelse af administrationen af en arbejdsulykkesforsikringsbestand fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.11. Samspillet med produktansvarsreglerne
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.12. Øvrige bestemmelser
2.12.1. Gældende ret
2.12.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Ved lov nr. 1528 af 21. december 2010 overgik arbejds-
skadeområdet i Grønland fra en ordning, som byggede på
ikraftsættelse af den danske arbejdsskadelov ved anordning
til, at der blev indført en særskilt lov om arbejdsskadesik-
ring i Grønland. Reglerne i lov om arbejdsskadesikring i
Grønland er i vidt omfang baseret på reglerne i lov om
arbejdsskadesikring med de tilpasninger, som de grønland-
ske forhold tilsiger. De foreslåede ændringer i nærværen-
de lovforslag vil medføre, at lov om arbejdsskadesikring i
Grønland bliver ændret, således at det grønlandske arbejds-
skadesystem i højere grad er opdateret, samtidig med at de
grønlandske forhold i højere grad afspejles. Ændringerne
svarer i høj grad til ændringerne af lov om arbejdsskadesik-
ring, som er gennemført ved lov nr. 550 af 7. maj 2019, lov
nr. 2200 af 29. december 2020 og 1163 af 8. juni 2021 med
de tilpasninger, som de grønlandske forhold tilsiger.
Der foretages ændringer i lov om arbejdsskadesikring i
Grønland for at øge muligheden for, at alle, der udsættes
for en ulykke i relation til sit arbejde, kan få anerkendt
ulykken som en arbejdsulykke. Ændringer i lov om arbejds-
skadesikring i Grønland vil således indebære, at også forbi-
gående personskader kan anerkendes som arbejdsulykker i
et større omfang, end det er tilfældet efter den nuværende
lovgivning. Det vil fortsat være et krav, at ulykken er sket
på arbejdet og skyldes arbejdets forhold, ligesom der skal
være medicinsk årsagssammenhæng mellem hændelsen eller
påvirkningen og personskaden. Anerkendelse af forbigående
ulykker i et større omfang end hidtil understøtter en smidi-
gere og hurtigere sagsbehandling hos arbejdsskademyndig-
hederne.
Det foreslås at ændre en række kriterier for anmeldelse af
arbejdsulykker blandt andet med henblik på at understøtte,
at ulykker i højere grad anmeldes korrekt og rettidigt. Reg-
lerne om anmeldelse af en ulykke efter lov om arbejdsska-
desikring i Grønland foreslås ændret, således at de i større
5
omfang svarer til anmeldereglerne efter arbejdsmiljølovgiv-
ningen i Grønland. Anmeldepligten vil fortsat påhvile den
arbejdsgiver, der efter loven er sikringspligtig. Ændringerne
indebærer, at den første fraværsdag, som ulykken forårsager,
bliver afgørende for anmeldetidspunktet. Lægers og tandlæ-
gers anmeldepligt af erhvervssygdomme påvirkes ikke af
lovforslaget.
Det foreslås derudover at opdatere kapitaliseringsfaktorene,
hvorefter erstatning for tab af erhvervsevne og forsørger-
tabserstatning beregnes, når erstatningen udbetales som en
kapitalerstatning (engangsbeløb), frem for som en løbende
erstatning. Efter de gældende regler om omsætning af løben-
de erstatning til kapitalerstatning, anvendes forskellige fak-
torer. Flere af faktorerne er forældede og indebærer, at prin-
cippet om samme værdi, uanset om erstatningen udbetales
løbende eller som et engangsbeløb, ikke overholdes. Forsla-
get om opdatering af kapitaliseringsfaktoren vil sikre, at fak-
torerne overholder dette princip, samt at alle tilskadekomne
får udmålt erstatning ud fra et tidssvarende niveau. Endvide-
re foreslås en række yderligere elementer i kapitaliserings-
faktoren. Således vil der i kapitaliseringsfaktoren indgå en
prisregulering, som følge af almindelige stigninger i priser
og lønninger. Videre vil der indføres beskatning af kapita-
lerstatningen i overensstemmelse med den skat, der bliver
fratrukket en løbende årlig erstatning. På samme måde vil
der tillige skulle foretages fratræk for det kapitalafkast, der
antages at kunne opnås ved en udbetalt kapitaliseret erstat-
ning (engangsbeløb).
Endvidere foreslås det, at Garantifonden for skadesforsik-
ringsselskaber overtager administrationen af en arbejdsulyk-
kesforsikringsbestand i tilfælde af, at et forsikringsselskab
får inddraget tilladelsen til at drive arbejdsulykkesforsik-
ringsvirksomhed. Efter gældende regler er det Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring, der overtager arbejdsulykkesforsik-
ringsbestanden i et sådant tilfælde. Garantifonden for ska-
desforsikringsselskaber har erfaring med at tage hånd om
forsikringstagere og sikrede i tilfælde, hvor et skadesfor-
sikringsselskab får inddraget sin tilladelse til at drive for-
sikringsvirksomhed. Den erfaring har Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring ikke i samme omfang. Med forslaget sikres
det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan fokusere på
sin kerneopgave, som består i at træffe uafhængige og kor-
rekte afgørelser efter arbejdsskadeloven.
Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Selvstyre foreslår
også, at der indføres en regresbestemmelse for arbejdsska-
desager, der er forårsaget af en defekt ved et produkt, så
det er muligt at rette krav om regres mod en producent
eller mellemhandler, der er erstatningsansvarlig i medfør af
produktansvarsreglerne. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
behandler som hidtil sagen og træffer afgørelse om kompen-
sation efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Med
forslaget sikres det, at arbejdsskadeforsikringsselskaberne,
selvforsikrede enheder og Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring kan rette krav om regres i forhold til erstatningsudgifter
efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland mod producen-
ten eller mellemhandleren, der er erstatningsansvarlig efter
produktansvarsreglerne.
Derudover foreslås en række ændringer af primært tek-
nisk karakter, som har til formål at understøtte forenklet
sagsbehandling hos arbejdsskademyndighederne, og øvrige
forslag, som opdaterer arbejdsskadesystemet på en række
punkter, hvor reglerne i dag er utidssvarende, eller hvor
praksis har udviklet sig imod lovens intention.
Lovforslaget vil således bidrage til et smidigere system,
hvor håndtering af sagerne er i bedre overensstemmelse med
den virkelighed, som kendetegner arbejdsmarkedet og sam-
fundet i dag.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. En lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgs-
målet ved arbejdsulykker
2.1.1. Gældende ret
Det gældende ulykkesbegreb i lov om arbejdsskadesikring
i Grønland fremgår af § 6 i lov om arbejdsskadesikring
i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 16. januar
2017. Ulykkesbegrebet er identisk med det ulykkesbegreb,
der blev indført den 1. januar 2004 i lov om arbejdsskade-
sikring.
Formålet med det gældende ulykkesbegreb var blandt andet
at opnå en forenkling, da der efter ulykkesbegrebet skulle
stilles beskedne lægelige krav til en anmeldt skade, og at
forbigående smerter, psykiske symptomer m.v. ville opfylde
denne betingelse.
Det gældende ulykkesbegreb omfattede efter det oprindeli-
ge formål alle skader, der var omfattet af det ulykkesbe-
greb, der var gældende før 1. januar 2004. Det gældende
ulykkesbegreb skulle endvidere give mulighed for at aner-
kende visse ulykker, der ikke kunne anerkendes efter prak-
sis vedrørende det tidligere ulykkesbegreb før 1. januar
2004. Samtidig blev det slået fast, at der fortsat skulle
foretages en bevismæssig bedømmelse af de foreliggende
oplysninger, samt en juridisk og lægelig vurdering af, om
der kunne antages at være årsagssammenhæng mellem hæn-
delsen eller påvirkningen og personskaden, herunder om
hændelsen eller påvirkningen var egnet til at forårsage den
pågældende personskade.
Det var således klart lovgivers intention, at der skulle stilles
beskedne krav til vurderingen af, om der forelå en arbejds-
ulykke, hvis der kunne påvises en årsagssammenhæng mel-
lem hændelsen eller påvirkningen og skaden.
Det nuværende ulykkesbegreb omfatter tillige de to tidligere
skadebegreber; kortvarig skadelig påvirkning af højst fem
dages varighed og pludselige løfteskader.
Højesteret fastslog i en dom af 8. november 2013 (offent-
liggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2014, side 452 H), at
6
ulykkesbegrebet skal ses i lyset af de ydelser, der kan gives
efter lov om arbejdsskadesikring. Det medførte en praksi-
sændring, hvorefter forbigående smerter, der ikke kræver
behandling, men går over af sig selv, normalt ikke vil kunne
anses for en personskade. Dommen medførte en indsnæv-
ring af ulykkesbegrebets anvendelsesområde i forhold til
tidligere praksis, hvor også forbigående smerter kunne aner-
kendes uden nødvendigvis at udløse ret til erstatning eller
godtgørelse.
Praksis fra Ankestyrelsen er som følge af dommen, at ulyk-
ker, der indtræffer på arbejdet, og som kun medfører min-
dre, forbigående skader, alene kan anerkendes som arbejds-
ulykker, hvis tilskadekomne kan godtgøre, at behandling
er påkrævet for at sikre, at følgerne forsvinder eller minds-
kes. Der vil således ikke være tale om en arbejdsulykke i
lovens forstand, hvis ulykken, uanset behandling, går over
af sig selv. Dette udgangspunkt er dog modificeret en smule
for Grønlands vedkommende.
Ankestyrelsen har i principafgørelse 61-16 konstateret, at
en forbigående skade, der ikke kræver behandling for at gå
over, kan anerkendes som en arbejdsulykke, hvis anerken-
delsen i det konkrete tilfælde medfører, at tilskadekomne
har ret til dagpenge efter lov om arbejdsskadesikring i Grøn-
land. Denne praksis er begrundet i de grønlandske forhold,
herunder den omstændighed, at den grønlandske befolkning
ikke har samme mulighed for at få bevilliget sygedagpenge,
som borgere i Danmark har.
I stedet er tilskadekomne efter lov om arbejdsskadesikring
i Grønland berettiget til dagpenge ved hel eller delvis uar-
bejdsdygtighed. Dagpengeydelsen efter lov om arbejdsska-
desikring i Grønland er dermed tilskadekomnes eneste ind-
tægtsmulighed i tilfælde af uarbejdsdygtighed efter en ar-
bejdsrelateret ulykke. Det har derfor en stor betydning for
grønlandske tilskadekomne, at de kan få anerkendt deres
skader som arbejdsulykker. Af den årsag har der i Grønland
siden den omtalte principafgørelse fra 2016 eksisteret en
lempeligere praksis vedrørende anerkendelse af forbigående
skader, der ikke kræver behandling for at gå over.
Denne lempeligere praksis vedrører imidlertid alene den an-
del af forbigående skader, hvor en anerkendelse af skaderne
fører til, at tilskadekomne er dagpengeberettiget efter lov
om arbejdsskadesikring i Grønland. Der er således stadig
en andel forbigående ikke behandlingskrævende skader, som
på nuværende tidspunkt ikke kan anerkendes efter lov om
arbejdsskadesikring i Grønland.
Det centrale for vurderingen af disse skader er, om helbreds-
tilstanden, uanset graden af gener og smerter, går i sig selv
igen inden for den tidshorisont, den type skade almindelig-
vis vil have. En skade anses ikke for at være omfattet af
personskadebegrebet, hvis tilskadekomne har modtaget be-
handling, uden behandlingen har været relevant eller helbre-
dende for skadens følger.
I overensstemmelse med praksis fastslog Højesteret i en
dom af 9. november 2016 (offentliggjort i Ugeskrift for
Retsvæsen 2017, side 531 H), at den anmeldte ulykke ikke
var årsag til tilskadekomnes vedvarende rygsmerter, og at
de akutte rygsmerter, der var en følge af ulykken, ville gå
over af sig selv uden behandling. Der var dermed ikke tale
om en arbejdsulykke, uanset at tilskadekomne blandt andet
havde modtaget medicinsk behandling, og at en del af denne
behandling kunne have vedrørt de akutte rygsmerter.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Siden det nuværende ulykkesbegreb blev indsat i anordnin-
gen i 2008 og videreført ved lov om arbejdsskadesikring
i Grønland i 2010, er der sket en grundlæggende ændring
af fortolkningen af ulykkesbegrebet. Dette er sket på bag-
grund af Højesterets domme i 2013 og 2016, samt princi-
pafgørelser fra Ankestyrelsen. Fortolkningen har medført
en nedgang i anerkendelsesprocenten for arbejdsulykker i
Grønland fra ca. 78 pct. i 2013 til ca. 46 pct. i 2020.
Det er Beskæftigelsesministeriets og Grønlands Selvstyres
vurdering, at udviklingen i fortolkningen af ulykkesbegrebet
og den nyeste praksis på området, ikke længere afspejler de
intentioner, som et stort set enigt Folketing og Grønlands
Landsting havde, da det nuværende ulykkesbegreb blev ind-
ført i Grønland i 2010, og hvor ønsket var, at flere men-
nesker, der kommer ud for en ulykke under udførelse af
arbejde, får ulykken anerkendt som en arbejdsskade.
En genopretning af ulykkesbegrebet svarende til retstilstan-
den inden Højesteretsdommen i 2013 vil medføre, at flere
mennesker, der er kommet til skade på arbejdet, vil få aner-
kendt skaden som en arbejdsulykke, og at spørgsmålet om
anerkendelse generelt afgøres hurtigere end i dag.
Det foreslås på denne baggrund, at det af loven eksplicit
kommer til at fremgå, at også forbigående personskader vil
kunne anerkendes som arbejdsulykker, uanset om de måtte
være behandlingskrævende.
En forbigående personskade vil for eksempel kunne være et
sår, en let forstuvning eller forstrækning, en hjernerystelse,
der går over af sig selv efter kort tid, eller en pludseligt
opstået belastnings- eller tilpasningsreaktion. Der vil være
tale om en forbigående personskade, uanset om skaden kræ-
ver medicinsk behandling eller ej. Modsat vil for eksempel
et mindre blåt mærke, en overfladisk rift eller en forskræk-
kelse fortsat ikke kunne anses for en skade. Det afgørende
for sondringen er, at de sidstnævnte følger ikke har nogen
betydning for tilskadekomnes aktuelle og efterfølgende hel-
bredsmæssige tilstand. Grænsen vil gå ved følger af påvirk-
ninger, som i almindelig opfattelse ikke vil blive anset for at
være en egentlig personskade. Det vil sige, at en skade, der
hverken vil medføre fysiske eller psykiske følger, og som
på ingen måde vil påvirke den tilskadekomnes almentilstand
eller daglige livsførelse midlertidigt eller varigt, ikke vil
kunne anerkendes som en arbejdsskade.
Det forudsættes, at der ved vurderingen af, om en hændelse
7
vil kunne anerkendes som en arbejdsulykke fortsat vil skulle
lægges vægt på, om hændelsen eller påvirkningen vil have
medført en fysisk eller psykisk skade af varig eller forbigå-
ende karakter, og om hændelsen eller påvirkningen vil være
egnet til at medføre den anmeldte personskade. Praksis i for-
hold til egnethed fastholdes således uændret. Skader, der er
opstået som følge af stik fra urene kanyler (stikskader), vil
dog fortsat kunne anerkendes, uanset at de ikke umiddelbart
vil have betydning for den tilskadekomnes helbredsmæssige
tilstand.
Ændringerne vil medføre ensretning til reglerne i lov om
arbejdsskadesikring efter ændringerne ved lov nr. 550 af 7.
maj 2019.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne
hertil.
2.2. Ophævelse af de lovbestemte frister
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når der efter sygebe-
handling, optræning eller revalidering er grundlag for at
skønne over den tilskadekomnes fremtidige helbredstilstand
og erhvervsmuligheder, afgør, om den tilskadekomne er be-
rettiget til erstatning for tab af erhvervsevne efter § 21 og
godtgørelse for varigt mén efter § 22 Afgørelsen skal træffes
inden 1 år efter arbejdsskadens anmeldelse. For erhvervs-
sygdomme, der skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget,
er fristen 2 år.
Endvidere fremgår det af den gældende bestemmelse i § 15,
stk. 2, at når arbejdsskaden har medført døden, fastsættes
inden for samme frister regnet fra anmeldelsen af dødsfal-
det, om de efterladte er berettigede til overgangsbeløb ved
dødsfald, erstatning for tab af forsørger og godtgørelse til
efterladte.
Efter gældende regler regnes fristerne fra, at Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring har modtaget anmeldelsen om ulykken
eller sygdommen. Dette skyldes, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring ikke har mulighed for at behandle sagen, før
den er anmeldt.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er således inden for disse
frister forpligtet til at træffe afgørelse om, hvorvidt tilskade-
komne og efterladte er berettiget til erstatning for tab af
erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén. Det er samtidig
forudsat, at afgørelsen skal indeholde en afgørelse om, at
den anmeldte arbejdsskade er anerkendt (samlet afgørelse).
Der er endvidere i § 44 fastsat frister for, hvor hurtigt Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring skal træffe afgørelse i sager,
hvor en anmeldt skade eller sygdom ikke kan anerkendes
som en arbejdsskade. For sager vedrørende ulykker er fri-
sten tre måneder efter, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
har modtaget anmeldelsen. For sager om erhvervssygdom-
me på fortegnelsen er fristen seks måneder. For sager om
erhvervssygdomme, der skal forelægges Erhvervssygdoms-
udvalget, er fristen to år.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
§ 15 om de lovfastsatte frister blev indsat ved lov nr. 1528
af 21. december 2010 om arbejdsskadesikring i Grønland og
var en videreførelse af allerede gældende ret. Bestemmelsen
om at træffe en samlet afgørelse om anerkendelse, godtgø-
relse og erstatning blev indført ud fra en betragtning om,
at den ville medføre færre partshøringer, ligesom det som
udgangspunkt ikke længere ville være nødvendigt at afvente
udløbet af en klagefrist over én af sagens øvrige afgørelser,
førend sagen kunne viderebehandles.
Ved administrationen af sager efter lov om arbejdsskadesik-
ring i Grønland har de lovfastsatte frister og den samlede
afgørelse ikke i alle sager haft den ønskede effekt i forhold
til at nedbringe sagsbehandlingstiden.
Det foreslås derfor, at de lovbestemte frister for behandling
af anmeldte arbejdsskader og afgørelse af, om tilskadekom-
ne har ret til ydelser efter lov om arbejdsskadesikring i
Grønland, ophæves. En konsekvens heraf er desuden, at der
ikke længere vil en være en forudsætning om, at der skal
træffes en samlet afgørelse.
Baggrunden for forslaget er, at de lovfastsatte frister bin-
der Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at fokusere sags-
behandlingen på bestemte områder og melde forventede
sagsbehandlingstider ud, som de allerede på tidspunktet for
udmeldingen til borgeren ikke vurderer som realistiske og
i mange sager ikke kan holde. Det giver dermed en dårlig
forventningsafstemning med tilskadekomne og sagens øvri-
ge parter samt ekstra administration i forbindelse med den
konkrete sagsbehandling.
Ændringen vil samtidig give Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring mulighed for fleksibilitet og prioritering af behandlin-
gen af arbejdsskadesagerne. Den foreslåede ændring vil
imidlertid ikke indebære en ændring af intentionen om, at
tilskadekomne hurtigt skal have en afgørelse om anerken-
delsesspørgsmålet af en arbejdsskade, ligesom man som til-
skadekommen skal vide, hvad man kan forvente, når der
anmeldes en arbejdsskade til Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring.
De foreslåede ændringer vil under hensyn til de grønlandske
forhold medføre ensretning til reglerne i lov om arbejdsska-
desikring, som blev ændret med virkning fra 1. juli 2024
på baggrund af en politisk aftale i Folketinget i 2022 om et
forbedret arbejdsskadesystem.
Ifølge aftalen er der opstillet to konkrete mål for sagsbe-
handlingstiden i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring frem
mod 2027, som skal erstatte de lovbestemte frister og for-
enkle målstyringen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring:
1. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle arbejds-
8
skadesager skal maksimalt være 7 måneder. Det gælder bå-
de førstegangssager, genoptagelsessager, revisionssager og
sager, som Ankestyrelsen har hjemvist til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring til fornyet behandling m.v.
2. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, hvor tilskade-
komne har et tab af erhvervsevne, skal maksimalt være 20
måneder.
Målet om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på maksi-
malt 7 måneder for alle arbejdsskadesager vedrører den gen-
nemsnitlige sagsbehandlingstid på tværs af alle sagsområ-
der, og det indebærer således ikke, at alle arbejdsskadesager
skal være færdigbehandlede inden for 7 måneder.
For så vidt angår målet om en gennemsnitlig sagsbehand-
lingstid på maksimalt 20 måneder i sager, hvor tilskadekom-
ne har et tab af erhvervsevne, vil dette gælde for alle afgø-
relser, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring første gang
træffer afgørelse om erhvervsevnetab, og hvor erhvervsev-
netabet er på 15 pct. eller derover. Det vil være en samlet
gennemsnitlig sagsbehandlingstid.
Sagsbehandlingstiden for begge mål skal beregnes fra Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikrings modtagelse af anmeldelsen
til første afgørelse af sagen, uanset om afgørelsen er endelig
eller midlertidig.
Det vurderes, at en udskiftning af de lovbestemte frister med
klare mål for sagsbehandlingstdiden vil styrke bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings mulighed
og ansvar for at tilrettelægge den mest hensigtsmæssige
sagsafvikling. Målene skal desuden give Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring en større fleksibilitet og forenkling i forhold
til at styre driften inden for enkle og tydelige mål for sags-
behandlingstiden.
Det forudsættes med forslaget, at ovenstående mål som ud-
gangspunkt også vil gælde for sager omfattet af lov om
arbejdsskadesikring i Grønland, medmindre der under hen-
syn til de grønlandske forhold og i dialog med Grønlands
Selvstyre fastsættes særlige mål for sagsbehandlingstiden
i sager efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Det
forudsættes samtidig, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper
og retningslinjer, som gælder i Grønland, opstiller mål for
sagsbehandlingstiderne for de enkelte sagstyper på arbejds-
skadeområdet, som bør være offentligt tilgængelige, og at
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring orienterer sagens parter
om den forventede sagsbehandlingstid.
Desuden forudsættes det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring underretter sagens parter, hvis den udmeldte forventede
sagsbehandlingstid i en konkret sag ikke kan overholdes.
Beskæftigelsesministeren vil i forbindelse med det årlige til-
syn med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
jf. § 15 i lov om den selvejende institution Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring, påse, om bestyrelsen har opstillet klare
og offentligt tilgængelige mål for sagsbehandlingstiderne for
de enkelte sagstyper i Grønland, og at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring i overensstemmelse med de forvaltningsret-
lige principper generelt har fokus på at sikre, at sagsbehand-
lingstiderne holdes på et rimeligt niveau på arbejdsskadeom-
rådet i Grønland.
Reglerne om udbetaling af forskud på erstatning og godtgø-
relse videreføres efter forslaget uændret.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 3 og 19, og bemærknin-
gerne hertil.
2.3. Ændrede kriterier for anmeldelse af arbejdsulykker
2.3.1. Gældende ret
De nuværende regler om, hvornår der skal foretages an-
meldelse af en arbejdsskade, blev indsat i loven ved lov
nr. 1528 af 21. december 2010 om arbejdsskadesikring i
Grønland. Ved loven blev den tidligere gældende § 36 om
anmeldelse af en arbejdsskade i anordning nr. 991 af 3. ok-
tober 2008 om ikrafttrædelse af lov om arbejdsskadesikring
i Grønland videreført.
Arbejdsgiveren skal efter loven snarest muligt og senest ni
dage efter skadens indtræden anmelde en ulykke, hvis ulyk-
ken antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven,
jf. § 35, stk. 1. Der vil være krav på ydelser efter loven,
hvis ulykken forårsager helbredsmæssige og erhvervsmæssi-
ge følger herunder i tilfælde af, at tilskadekomne selv har
betalt udgifter til behandling og hjælpemidler, som kan dæk-
kes af arbejdsskadesikringen, jf. lovens § 10. Pligten til at
anmelde en ulykke påhviler enhver arbejdsgiver, som i sin
tjeneste beskæftiger personer her i landet, uanset om der er
tale om lønnet, ulønnet, varigt, midlertidigt eller forbigåen-
de arbejde, jf. § 36 stk. 1. Dette gælder ligeledes for den
arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer, der
arbejder på et grønlandsk skib.
For en person under arbejde i privat husholdning eller under
udførelse af privat tjeneste, for hvem der efter loven ikke
er forsikringspligt, påhviler anmeldepligten også arbejdsgi-
veren, jf. § 36, stk. 2. Hvis tilskadekomne er selvstændig
erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle og har for-
sikret sig selv efter loven, foretages anmeldelsen af den på-
gældende selv eller af dennes efterladte. Dette gælder også
i tilfælde, hvor en person kommer til skade i et forsøg på at
redde menneskeliv her i landet, uden dette er en naturlig del
af personens arbejde, jf. § 36 stk. 3.
En arbejdsulykke defineres i § 6, stk. 1, i lov om arbejdsska-
desikring i Grønland, som en personskade, der er forårsaget
af en pludselig hændelse eller påvirkning, der har varet i
højst fem dage, og som er en følge af arbejdet. Det er et
krav, at ulykken er sket på grund af tilskadekomnes arbej-
de eller de forhold, arbejdet er foregået under, jf. § 5. Fy-
sisk vold, trusler samt anden krænkende adfærd uden for
arbejdstid, er omfattet, såfremt dette er relateret til arbejde
for en arbejdsgiver.
9
For at vurdere om en ulykke skal anmeldes efter loven, skal
arbejdsgiveren derfor foretage en vurdering af, om der må
antages enten at kunne være krav på betaling af udgifter til
sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., på erstat-
ning for tab af erhvervsevne eller på godtgørelse for varigt
mén.
Uanset om ulykken må antages at medføre ret til ydelser
efter loven, er arbejdsgiver forpligtet til at anmelde ulykken,
hvis tilskadekomne ikke forventes at kunne genoptage sit
sædvanlige arbejde i fuldt omfang senest på femugers-dagen
efter ulykken. Anmeldefristen er senest ni dage efter fem-
ugers-dagen for ulykken, jf. § 35, stk. 2.
Det fremgår endvidere af lovens § 35, stk. 3, at for erhvervs-
sygdomme, jf. § 7, regnes anmeldelsesfristerne fra det tids-
punkt, hvor den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at
sygdommen må antages at være erhvervsbetinget.
Beskæftigelsesministeren er bemyndiget til at fastsætte nær-
mere regler om anmeldelse af arbejdsskader efter lov om
arbejdsskadesikring i Grønland § 39, stk. 1 og 3 og §
75. Reglerne om anmeldelse af arbejdsulykker er fastsat i
bekendtgørelse nr. 1656 af 21. december 2010 om anmel-
delse af ulykker efter lov om arbejdsskadesikring i Grøn-
land. Reglerne om anmeldelse af erhvervssygdomme er fast-
sat i bekendtgørelse nr. 1624 af 21. december 2010 om
lægers og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme
til Arbejdsskadestyrelsen efter lov om arbejdsskadesikring i
Grønland.
Arbejdsulykken kan anmeldes elektronisk på www.an-
meld.gl eller i papirform på særlige blanketter til Arbejds-
markedets Erhvervssikring (Center for Arbejdsskader). Til-
skadekomne eller de efterladte har efter lovens § 40, stk. 1,
mulighed for inden for en frist på et år efter arbejdsskadens
indtræden at rejse krav efter loven, såfremt arbejdsgiver
ikke har anmeldt arbejdsskaden rettidigt. Hvis der ikke er
tegnet forsikring, skal arbejdsulykken også anmeldes til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette gælder, selvom sik-
ringspligten efter lovens § 52, stk. 1 og stk. 2, ikke er
opfyldt.
Pligten til at anmelde arbejdsskader følger ikke alene af
lov om arbejdsskadesikring i Grønland, men tillige af lov
om arbejdsmiljø i Grønland. Beskæftigelsesministeren kan
således i henhold til § 58 i lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26.
oktober 2005 med senere ændringer om arbejdsmiljø i Grøn-
land fastsætte regler om pligt til at anmelde arbejdsulykker,
erhvervssygdomme og andre forhold af arbejdsmiljømæssig
betydning. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse
nr. 401 af 24. juni 1986 om anmeldelse af arbejdsskader,
hvor det fremgår, at alle arbejdsulykker, der indebærer ar-
bejdsudygtighed i mindst en dag ud over skadedagen, skal
anmeldes. Anmeldefristen er ni dage efter første fraværsdag.
Efter gældende regler i arbejdsmiljølovgivningen forudsæt-
tes det, at en arbejdsulykke har medført fravær fra tilskade-
komnes sædvanlige arbejde, hvis medarbejderen ud over
tilskadekomstdagen ikke kan påtage sig sin almindelige
arbejdsfunktion til sin sædvanlige arbejdstid. Dette gælder
også, selvom tilskadekomne har fri grundet f.eks. weekend
eller ferie. Det er afgørende, om medarbejderen efter tilska-
dekomstdagen vil kunne påtage sig sin almindelige arbejds-
funktion til sin sædvanlige arbejdstid. Det anses således som
fravær, hvis tilskadekomne kun delvist vil kunne påtage sig
sit sædvanlige arbejde efter ulykken, uanset at medarbejde-
ren i øvrigt påtager sig andre opgaver og dermed opfylder
sin arbejdsmæssige normtid. Den tilskadekomne kan derfor
anses som fraværende, selvom den tilskadekomne er på ar-
bejde.
Det er uden betydning for vurderingen af fravær, om til-
skadekomne har været fraværende på selve tilskadekomst-
dagen. Ulykken kan således anses for at have medført fra-
vær, selvom tilskadekomne i fuldt omfang påtager sig sit
sædvanlige arbejde på selve tilskadekomstdagen. Omvendt
vil det ikke anses som fravær, hvis tilskadekomne alene på
selve tilskadekomstdagen ikke kan påtage sig sit sædvanlige
arbejde i fuldt omfang.
Efter arbejdsmiljølovgivningen er arbejdsgiver forpligtet til
at anmelde en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet. Anmeldelse
skal ske via en særlig blanket, som udleveres af Arbejdstil-
synet.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Der er i dag forskellige kriterier og frister for anmeldelse af
ulykker efter henholdsvis arbejdsskadelovgivningen og ar-
bejdsmiljølovgivningen. Reglerne for anmeldelse af ulykker
kan derfor være vanskelige for arbejdsgiverne at navigere
i. Dette medfører en større risiko for, at ulykker ikke anmel-
des korrekt, hvilket kan have negative konsekvenser, bl.a.
fordi det forsinker sagsbehandlingen. Derudover kan for sen
anmeldelse have negative retsvirkninger for tilskadekomne,
da erstatning for tab af erhvervsevne ikke kan udbetales for
tiden før anmeldelsen, uanset om tabet måtte være opstået
tidligere.
For at gøre reglerne om anmeldelse af ulykker mere hen-
sigtsmæssige for arbejdsgiver og tilskadekomne, foreslås
det, at reglerne om anmeldelse af arbejdsulykker forenkles,
således at ulykker, der antages at medføre krav på erstatning
m.v. efter loven, fortsat skal anmeldes. Herudover skal ulyk-
ker, der har medført fravær fra tilskadekomnes sædvanlige
arbejde tillige anmeldes, uanset om ulykken antages at med-
føre ret til erstatning m.v. efter loven. Dette kræver ændring
af lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
Med den foreslåede ordning tilpasses reglerne i lov om ar-
bejdsskadesikring i Grønland med reglerne om anmeldelse
af ulykker efter arbejdsmiljølovgivningen i Grønland, hvor-
efter en ulykke skal anmeldes, hvis ulykken medfører fra-
vær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskade-
komstdagen.
Med forslaget vil anmeldepligten fortsat påhvile den ar-
10
bejdsgiver, der efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland
er sikringspligtig. En anmeldepligtig ulykke skal med forsla-
get anmeldes senest 14 dage efter første fraværsdag. Dette
gælder uanset, om tilskadekomne først bliver fraværende se-
nere som følge af ulykken. Det er således første fraværsdag,
der er afgørende for anmeldefristen.
Efter gældende regler vil arbejdsgiver derudover fortsat væ-
re forpligtet til at anmelde ulykker, der antages at medføre
krav på ydelser efter loven. Hvis en ulykke ikke har medført
fravær, skal arbejdsgiveren således fortsat anmelde ulykken,
hvis ulykken antages at kunne begrunde krav på erstatning
m.v. efter loven. Anmeldefristen efter dette kriterium er 14
dage efter tilskadekomstdagen.
De nye anmelderegler vil blive udmøntet i nye anmelde-
bekendtgørelser efter § 39, stk. 3, i lov om arbejdsskade-
sikring i Grønland, og § 58 i lov om arbejdsmiljø i Grøn-
land. Ulykker vil fortsat skulle anmeldes til Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring (Center for Arbejdsskader) og Arbejds-
tilsynet.
Ændringerne vil medføre, at reglerne ensrettes til lov om ar-
bejdsskadesikring under hensyn til de grønlandske forhold.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10-13, samt bemærk-
ningerne hertil.
2.4. Erstatning for udgifter til behandling og genoptræ-
ning
2.4.1. Gældende ret
Det følger af § 14, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsskade-
sikring i Grønland, at tilskadekomne har ret til erstatning
for udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler
under sagens behandling, eller under sagens genoptagelse
efter § 47, når sygebehandlingen og optræningen er nødven-
dig for at opnå bedst mulig helbredelse.
Det følger endvidere af § 14, stk. 1, 3. pkt., at det er en
betingelse for den tilskadekomnes ret til at opnå erstatning
for udgifter afholdt til optræning, at optræningen foretages
som efterbehandling under lægelig kontrol og i umiddelbar
tilknytning til sygebehandlingen.
For at tilskadekomne kan opnå erstatning for udgifter til
behandling efter § 14, forudsættes flere generelle betingelser
opfyldt. Det er således et krav, at behandlingen er nødvendig
for at opnå den bedst mulige helbredelse for arbejdsskadens
følger, at der er en lægelig begrundelse for at foretage be-
handlingen og at behandlingen foretages i en umiddelbar
tidsmæssig sammenhæng med skadens opståen, og som ud-
gangspunkt inden skaden er stationær, for at der kan påvises
en årsagssammenhæng mellem skaden og behandlingen. Så-
fremt den tilskadekomne allerede har en behandlingskræ-
vende sygdom og modtager behandling herfor, vil der alene
kunne ydes erstatning for de udgifter, der kan henføres til
behandlingen af en arbejdsskade.
Det følger videre af § 14, at der alene kan ydes erstatning
for betaling af udgifter forbundet med sygebehandling og
optræning, der finder sted, mens arbejdsskadesagen er under
behandling. Det vil sige, at der skal være tale om udgifter
for sygebehandling eller optræning, der er modtaget eller
har fundet sted i det tidsrum, der forløber fra skadens anmel-
delse til det tidspunkt, hvor der træffes endelig afgørelse
om varigt mén, erhvervsevnetabserstatning eller udgifter til
hjælpemidler samt følgeudgifter.
Den behandling, der efter bestemmelsen kan ydes betaling
for, er sygebehandling, optræning og hjælpemidler, så som
briller, proteser m.v. Begreberne sygebehandling og optræ-
ning skal forstås bredt og kan efter omstændighederne ek-
sempelvis omfatte et behandlingsforløb hos en fysioterapeut
eller psykologbehandling. Den konkrete skade afgør, hvor
mange behandlinger, det er nødvendigt at modtage. Udgifter
til behandlinger, der alene har en lindrende effekt, er dog
ikke omfattet.
Efter § 14, stk. 1, 3. pkt., er retten til at opnå erstatning
for udgifter afholdt til optræning endvidere betinget af, at
optræningen foretages som efterbehandling under lægelig
kontrol og at der er en umiddelbar tidsmæssig sammenhæng
imellem sygebehandlingen og efterbehandlingen.
Ved den konkrete vurdering af spørgsmål om erstatning
for betaling af udgifter efter § 14, stk. 1, 3. pkt., lægger
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vægt på, hvorvidt en gi-
ven behandling er nødvendig, for at opnå den bedst muli-
ge optræning eller helbredelse af en skades følger. Arbejds-
markedets Erhvervssikring lægger tillige vægt på, hvorvidt
behandlingen er modtaget, inden skaden er blevet statio-
nær. Praksis er således udformet i henhold til de almindelige
betingelser, der følger af § 14, stk. 1, 1. pkt. De særlige
betingelser i § 14, stk. 1, 3. pkt., om lægelig kontrol og
umiddelbar tilknytning imellem optræning og sygebehand-
ling er dermed uden selvstændig betydning i den praksis, der
har udviklet sig efter bestemmelsen.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
I relation til adgangen til læge adskiller forholdene i Grøn-
land og Danmark sig væsentligt fra hinanden. I Grønland
er lægestaben tilknyttet de fem regionssygehuse, som det
grønlandske sundhedssystem består af, og som geografisk
er placeret i regionernes største byer. De mindre byer og
bygder er tilknyttet sundhedscentre, som alene er bemandet
af sygeplejepersonale. Sundhedscentrene besøges af en læge
med jævne mellemrum. I de mindre bygder findes kun sund-
hedsdepoter, som forvaltes af lokale beboere. Adgangen til
behandling af en læge og dermed også adgangen til optræ-
ning under lægelig kontrol, er således begrænset til et fåtal
af byer i Grønland og endvidere i nogle tilfælde begrænset
til tidsmæssige perioder. Af denne grund er kravet i § 14,
stk. 1, 3. pkt. om, at efterbehandling skal foretages som
lægelig kontrol, som udgangspunkt ikke mulig at opfylde
i Grønland. I praksis foretages efterbehandling derfor i høje-
11
re grad under kontrol af trænet sundhedspersonale end af
læger.
Grundet de særlige geografiske forhold i Grønland, er det
ofte ikke muligt i praksis at overholde det tidsmæssige krav
i § 14, stk. 1, 3. pkt., om, at der skal være en umiddelbar
sammenhæng mellem sygebehandling og efterbehandling.
Det er Beskæftigelsesministeriets og Grønlands Selvstyres
vurdering, at det i en grønlandsk kontekst således ikke er
hensigtsmæssigt at opretholde krav om, at efterbehandling
alene kan varetages under lægelig kontrol eller om, at der
skal være en umiddelbar tidsmæssig sammenhæng imellem
sygebehandling og efterbehandling. Det foreslås derfor i for-
slagets § 1, nr. 2, at bestemmelsen i § 14, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.
En ophævelse af § 14, stk. 1, 3. pkt., vil sikre, at § 14 i høje-
re grad er tilpasset de grønlandske forhold og vil endvidere
afspejle den praksis, der allerede er gældende i Grønland.
2.5. Betalte rejseudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til
ledsager ved lægebehandling m.v.
2.5.1. Gældende ret
Tilskadekomne har efter § 43, stk. 2, i lov om arbejdsskade-
sikring i Grønland, ret til at få betalt rejseudgifter i forbin-
delse med lægebehandling m.v. efter stk. 1, når lægebehand-
lingen m.v. sker efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
eller Ankestyrelsens anmodning. Tilskadekomne har endvi-
dere ret til at få erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfor-
tjeneste ved behandling m.v. efter stk. 1, hvis fraværet er af
mindst to timers varighed.
Bestemmelsen i § 43, stk. 2, skal ses i sammenhæng med
bestemmelsen i § 43, stk. 1, der pålægger tilskadekomne
snarest muligt efter arbejdsskadens indtræden at deltage i en
undersøgelse af en læge og derefter gennemgå den lægebe-
handling eller genoptræning, som lægen eller Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring vurderer er nødvendig.
Formålet med § 43, stk. 1, er at tilvejebringe oplysninger
om tilskadekomnes helbredsmæssige forhold, der kan dan-
ne grundlag for en afgørelse om anerkendelse, godtgørelse
og erstatning. Dette kan forudsætte, at tilskadekomne under-
søges af en læge. Undersøgelserne skal foretages snarest
muligt efter arbejdsskadens indtræden. Dette skyldes, at for-
målet med undersøgelsen ellers kan forspildes.
Efter mangeårig praksis betales der tillige for transportud-
gifter og tabt arbejdsfortjeneste, samt time- og dagpenge til
en eventuel nødvendig ledsager. Denne praksis fremgår af
Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikr-
ings) vejledninger om betaling for behandlingsudgifter.
§ 42, stk. 2, indeholder efter sin ordlyd hjemmel til, at til-
skadekomne kan få betalt rejseudgifter og tabt arbejdsfortje-
neste, men indeholder ikke udtrykkelig hjemmel til at betale
udgifterne til en ledsager.
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede løsning
I en række situationer vil tilskadekomne ikke kunne deltage
i en lægeundersøgelse på egen hånd. Dette kan skyldes føl-
gerne af arbejdsskaden eller andre forhold. Det kan derfor
være nødvendigt for tilskadekomne at have en ledsager med
til undersøgelsen, herunder til transporten i forbindelse med
undersøgelsen for, at undersøgelsen kan gennemføres.
En ledsager kan eventuelt hjælpe tilskadekomne med selve
transporten til og fra undersøgelsesstedet eller hjælpe tilska-
dekomne under selve undersøgelsen, for eksempel som tolk.
Ledsagerens deltagelse kan således sikre, at undersøgelsen
gennemføres snarest muligt og uden unødig forsinkelse, og
uden at lægen eller eventuelt hospitalet skal tage højde for
særlige hjælpemidler eller for tolkebistand under undersø-
gelsen. Ledsagerne kan således sikre, at formålet med un-
dersøgelsen ikke forsinkes eller forspildes.
Det er Beskæftigelsesministeriets og Grønlands Selvstyres
vurdering, at § 43, stk. 2, skal forstås bredt, således at "tabt
arbejdsfortjeneste og rejseudgifter" ud fra en formålsbestemt
fortolkning omfatter alle udgifter, som er nødvendige for,
at tilskadekomne kan lade sig undersøge. Dette gælder også
udgifter til tabt arbejdsfortjeneste og transport for en ledsa-
ger, når ledsagelse er nødvendig for at kunne gennemføre
lægeundersøgelsen. Beskæftigelsesministeriet og Grønlands
Selvstyre er således enig i den gældende praksis, der ikke
følger direkte af gældende lov.
Det foreslås derfor at indføre en hjemmel, der kodificerer
gældende ret, hvorefter der kan betales for en nødvendig
ledsager i forbindelse med lægebehandling m.v.
Ændringerne vil medføre ensretning til reglerne i lov om
arbejdsskadesikring.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne
hertil.
2.6. Ensretning af klagefrister uanset opholdssted
2.6.1. Gældende ret
For forsikringsselskabet i sager om ulykker, bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension i sager om erhvervssyg-
domme og arbejdsgiveren for så vidt angår afgørelser om
anerkendelse af arbejdsskader, er fristen for at påklage en
afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fire uger, jf.
lovens § 49, stk. 2, 1. pkt.
For tilskadekomne eller efterladte, er klagefristen seks uger,
jf. lovens § 49, stk. 2, 2. pkt. Hvis tilskadekomne eller
efterladte opholder sig udenfor Europa, er klagefristen tre
måneder, jf. lovens § 49, stk. 2, 3. pkt.
Reglerne om den forlængede klagefrist på tre måneder ved
ophold udenfor Europa blev indsat i loven ved lov nr. 1528
af 21. december 2010. Ved loven blev bestemmelsen i den
12
tidligere anordning videreført, ligesom det følger af forar-
bejderne, jf. Folketingstidende A 2010-11, L 6 som fremsat
den 6. oktober 2010, side 34, at bestemmelsen svarer til
reglerne om ankefrister, der stammer fra de første love om
arbejdsskadesikring.
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Afgørelser og klager blev tidligere alene sendt med fysisk
post, og tilskadekomne eller efterladtes opholdssted havde
derfor betydning for, hvor hurtig kommunikationen mellem
dem og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kunne foregå. I
dag er det fortsat muligt for tilskadekomne eller dennes
efterladte at sende klager med fysisk post, og tillige er det
blevet muligt at anvende digital post og e-mail i kommuni-
kationen med myndigheder. Det forhold, at tilskadekomne
eller efterladte opholder sig uden for Europa, har derfor ikke
længere indflydelse på, hvor hurtigt en afgørelse eller en
klage er om at komme frem. Digitaliseringen af samfundet
og kommunikationen i den offentlige sektor, har således
overflødiggjort behovet for den forlængede klagefrist på tre
måneder ved ophold uden for Europa.
Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Selvstyre foreslår
derfor, at klagefristen for tilskadekomne eller efterladte i
arbejdsskadesager ensrettes til seks uger uanset opholdssted,
således at der ikke i hver enkelt sag skal tages stilling til
klagefristens længde. Dette vil medføre en forenkling af reg-
lerne og en harmonisering af klagefristen for tilskadekomne
eller efterladte.
Ankestyrelsen vil fortsat have mulighed for at dispensere fra
klagefristerne i særlige tilfælde, jf. lovens § 49, stk. 3. Be-
skæftigelsesministeriet og Grønlands Selvstyre vurderer på
den baggrund, at der ikke vil være retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder forbundet med forslaget. I forlængelse her-
af fremgår det af Justitsministeriets vejledning af 26. juni
2018 om beregning af klagefrister, at myndigheden må fore-
tage et konkret skøn over, hvornår en afgørelse kan anses
for at være kommet frem til en modtager, hvis et fysisk brev
sendes til udlandet. Ankestyrelsen skal ved vurderingen af,
om der er grundlag for at dispensere fra klagefristerne, være
særligt opmærksom på, om den forkortede klagefrist kan
være årsag til, at klagen ikke er modtaget rettidigt i de sager,
der er omfattet af ændringen.
Ændringerne vil medføre, at reglerne ensrettes til lov om ar-
bejdsskadesikring under hensyn til de grønlandske forhold.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 20, og bemærkningerne
hertil.
2.7. Adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at
genvurdere alle afgjorte afgørelser
2.7.1. Gældende ret
Det er fastsat i lovens § 49, stk. 6, at klager over afgørelser,
der er truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skal sen-
des til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på
dens vurdering af, om der er grundlag for at give klageren
helt eller delvist medhold. Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring oversender klagen til behandling i Ankestyrelsen, hvis
de efter genvurdering af afgørelsen ikke finder grundlag for
at give klageren medhold, jf. § 49 stk. 6.
De gældende regler om genvurdering blev indsat i loven
ved lov nr. 1528 af 21. december 2010. Ved loven blev
den tidligere gældende anordnings § 51, stk. 6, videreført,
hvor reglerne om genvurdering svarer til bestemmelsen om
genvurdering i lov om arbejdsskadesikring, der blev indført
ved lov nr. 488 af 7. juni 2001 om ændring af lov om
sikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatning
til skadelidte værnepligtige m.fl. Det fremgår af bemærknin-
gerne til lov om arbejdsskadesikring, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring i forbindelse med genvurderingen af sagen
alene har mulighed for at ændre en afgørelse, hvis der er tale
om faktuelle og retlige fejl i den. Det er således ikke muligt
at genvurdere et skønsmæssigt element i en afgørelse.
Genvurderingsbestemmelsen medfører, at afgørelser, der in-
deholder faktuelle og retlige fejl, hurtigt kan blive rettet
for at sikre, at tilskadekomne hurtigere kan få en endelig
afgørelse. Med bestemmelsen var det ikke hensigten at give
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mulighed for at ændre
skønnet i den indklagede afgørelse.
2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Selvstyre ønsker at
skabe et mere forenklet klagesystem på arbejdsskadeområ-
det i Grønland, der bidrager til en større grad af sammen-
hæng og forenkling på tværs af systemet. Derfor foreslås det
at indføre adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til
at genvurdere det skøn, der indgår i afgørelserne.
Efter gældende ret kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
ikke selv rette deres afgørelser, trods de ved modtagelsen af
klagen bliver opmærksom på, at der i første omgang er fore-
taget et fejlagtigt skøn. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
er i stedet nødt til at oversende disse sager til Ankestyrelsen,
og afvente Ankestyrelsens afgørelse, som kan indebære en
hjemvisning af afgørelsen til fornyet behandling i Arbejds-
markedets Erhvervssikring.
Det er Beskæftigelsesministeriets og Grønlands Selvstyres
vurdering, at den gældende genvurderingsordning, som af-
skærer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra at genvurdere
det skøn, der indgår i afgørelserne, er uhensigtsmæssig, idet
den medfører forlængede sagsbehandlingstider til ugunst for
borgerne og unødig sagsbehandling i Ankestyrelsen. Det
er fra andre retsområder kendt, at en underinstans i forbin-
delse med en klage har adgang til selv at rette skønsmæssi-
ge fejlvurderinger. Beskæftigelsesministeriet og Grønlands
Selvstyre vurderer, at der ikke er særlige retssikkerhedsmæs-
sige fordele ved at opretholde en ordning, hvor Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring er afskåret fra at kunne genvurdere
skønsmæssige vurderinger i afgørelserne.
13
Med lovforslaget foreslås det, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring i forbindelse med en klage over en afgørelse,
får adgang til at vurdere alle forhold i afgørelsen, herunder
udøvelsen af skønnet. Det vil sige, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring skal tage stilling til, om der er faktuelle
eller retlige fejl i afgørelsen, eller om der er udøvet et
forkert skøn, da afgørelsen blev truffet. Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har herefter mulighed for at genvurdere af-
gørelsen uden at oversende sagen til Ankestyrelsen. Den
genvurderede afgørelse vil kunne påklages til Ankestyrel-
sen, hvis modtageren af afgørelsen er uenig i denne.
Ændringerne vil medføre ensretning til reglerne i lov om
arbejdsskadesikring.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 23, og bemærkningerne
hertil.
2.8. Opdaterede kapitaliseringsfaktorer
2.8.1. Gældende ret
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendes altid som en lø-
bende erstatning, men kan efter tilkendelsen udbetales som
en løbende erstatning eller som en kapitalerstatning efter
lov om arbejdsskadesikring i Grønland § 31, jf. § 21, stk.
5. En løbende erstatning udbetales månedligt, mens erstat-
ning som kapitalbeløb er en engangsudbetaling.
Når der er fastsat et endeligt tab af erhvervsevne, skal erstat-
ningen udbetales som et kapitalbeløb, hvis tabet af erhvervs-
evne er mindre end 50 pct., jf. lovens § 31, stk. 1. Er tabet af
erhvervsevne 50 pct. eller derover, skal erstatningen udbeta-
les som en løbende erstatning. Tilskadekomne kan i disse
situationer anmode om at få udbetalt den del af erstatningen,
der svarer til et tab af erhvervsevne på 50 pct., som et
kapitalbeløb, jf. lovens § 31, stk. 2.
Er tilskadekomne tilkendt en løbende erstatning, kan denne
ikke omsættes til et kapitalbeløb, når modtageren er 2 år
eller mindre fra at nå folkepensionsalderen, uanset om tabet
af erhvervsevne er under eller over 50 pct. Erstatning for tab
af erhvervsevne udbetales som et kapitalbeløb, når tilskade-
komne på afgørelsestidspunktet er 2 år eller mindre fra at
nå folkepensionsalderen, jf. lovens § 31, stk. 1, 2. pkt. Det
samme gælder tilskadekomne, der har nået pensionsalderen.
Hvis tilskadekomne får tilkendt en midlertidig erstatning for
tab af erhvervsevne, udbetales denne altid som en løbende
erstatning, der ikke kan omsættes til et kapitalbeløb, jf. lo-
vens § 31, stk. 1, 3. pkt. Der træffes afgørelse om midlerti-
dig erstatning for tab af erhvervsevne, hvis tilskadekomnes
erhvervsmæssige situation ikke er afklaret. Dette er typisk
tilfældet, hvis tilskadekomne eksempelvis er under revalide-
ring eller modtager sygedagpenge. Der kan træffes afgørelse
om, at en del af nedsættelsen af erhvervsevnen er varig, og
en anden del af erstatningen er midlertidig, og såfremt den
varige del af erstatningen er mindre end 50 pct., skal den
udbetales som en kapitalerstatning.
Erstatning for tab af forsørger til ægtefælle eller samlever
tilkendes som en tidsbestemt, løbende erstatning, der udbe-
tales med virkning fra datoen for dødsfaldet i højst ti år,
jf. lovens § 24, stk. 2. Den løbende erstatning for tab af
forsørger ophører ved udgangen af den måned, hvor den
efterladte når pensionsalderen, jf. lovens § 24, stk. 4.
Erstatning for tab af forsørger udbetales som udgangspunkt
som en løbende erstatning, men kan omsættes til kapitalbe-
løb efter anmodning fra den efterladte, jf. lovens § 31, stk. 3,
jf. § 24, stk. 3.
Når en erstatning for tab af erhvervsevne eller erstatning for
tab af forsørger omsættes til et kapitalbeløb, anvendes ak-
tuarmæssigt fastsatte kapitaliseringsfaktorer. Kapitalbeløbet
udregnes ved, at den årlige erstatning ganges med en kapi-
taliseringsfaktor, der efter gældende ret afhænger af to ele-
menter på omsætningstidspunktet, herunder dødelighedsfor-
udsætninger og renteniveau. Kapitaliseringsfaktorerne fast-
sættes i spring af hele år, hvilket betyder, at tilskadekomne
modtager samme kapitalerstatning, uanset at modtageren for
eksempel er 43 år og 1 måned eller 43 år og 11 måneder.
Forudsætningerne om dødelighed indgår således som et ele-
ment ved fastsættelsen af kapitaliseringsfaktorerne. Det så-
kaldte U74-indeks anvendes som dødelighedsforudsætning
og baserer sig på den observerede dødelighed i Danmark
i 1960’erne og 1970’erne. U74-indekset indeholder forskel-
lige faktorer for kvinder og mænd, og den gennemsnitlige
levetid for kvinder er højere end for mænd i Grønland.
Derudover indgår som element et fastsat niveau på 10 pct.
for fremtidig forrentning af kapitalbeløbet, svarende til ren-
ten i slutningen af 1970’erne, som fratrækkes i engangser-
statningen for hvert år, der er tilbage indtil erstatningsophør.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med
Grønlands Selvstyre regler for omsætning af løbende erstat-
ning til kapitalbeløb, jf. lovens § 31, stk. 4, 3. pkt. Reglerne
fremgår af bekendtgørelse nr. 1602 af 18. december 2018
om omsætning af løbende ydelser til kapitalbeløb efter lov
om arbejdsskadesikring i Grønland.
2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Lovens gældende kapitaliseringsfaktorer er utidssvarende og
medfører betydelig forskel i værdien af erstatningen for tab
af erhvervsevne alt efter, om tilskadekomne får udbetalt er-
statningen som en løbende erstatning eller som en kapitali-
seret erstatning.
Det nugældende U74-indeks giver ikke et retvisende bille-
de af den aktuelle levetid i befolkningen. Samtidig skelner
U74-indekset mellem køn, hvilket indebærer, at mænd mod-
tager en mindre kapitaliseret erstatning end kvinder, uanset
at deres alder er ens på tilkendelsestidspunktet. Derudover
tages der i de gældende faktorer ikke højde for f.eks. skatte-
forhold samt pris- og lønregulering.
14
Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Selvstyre vurderer,
at elementerne, der indgår i kapitaliseringsfaktorerne, bør
opdateres således, at værdien af en kapitalerstatning efter
loven beregnes på baggrund af et langt mere retvisende re-
gelsæt, som vil blive opdateret årligt – og så kapitaliserings-
faktoren i højere grad end i dag imødekommer princippet
om, at erstatningen skal have samme værdi, uanset om den
udbetales løbende eller som et engangsbeløb.
Det foreslås derfor at opdatere kapitaliseringsfaktoren på
en lang række punkter. Det foreslås således at udskifte ka-
pitaliseringsfaktorens U74-indeks og fremadrettet benytte
Finanstilsynets Benchmark model for levetidsforudsætnin-
ger. Endvidere foreslås det at opdatere kapitaliseringsfakto-
rens renteniveau og erstatte den faste rente med en fleksibel
rente. Derudover foreslås det, at tilskadekomnes alder fast-
sættes til den faktiske alder i år og måneder, frem for i
hele år som hidtil. Endeligt foreslås det, at der tilføjes en
række nye elementer i kapitaliseringsfaktoren. Således vil
der i kapitaliseringsfaktoren skulle indføres beskatning af
kapitalerstatningen, svarende til den skat, der bliver fratruk-
ket en løbende årlig erstatning. På samme måde vil der i
kapitaliseringsfaktoren tillige skulle foretages fratræk i kapi-
talerstatningen for det kapitalafkast, der antages at kunne
opnås ved en udbetalt kapitaliseret erstatning (engangsbe-
løb). Endelig vil der i kapitaliseringsfaktoren skulle indgå
en prisregulering af kapitalerstatningen, som følge af almin-
delige stigninger i priser og lønninger over tid.
Levetiden er siden 1970’erne steget, hvorfor kapitaliserings-
faktorens U74-indeks ikke giver et retvisende billede af
den aktuelle levetid i befolkningen. Indekset indebærer så-
ledes, at tilskadekomne og efterladte får udbetalt en mindre
kapitalerstatning, end hvis der blev anvendt mere tidssvaren-
de forudsætninger om dødelighed. Samtidig skelner U74-in-
dekset mellem køn, idet dødelighed i Grønland blandt kvin-
der statistisk set er mindre end blandt mænd.
Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Selvstyre vurderer,
at det på arbejdsskadeområdet er hensigtsmæssigt at udskif-
te U74-indekset med Finanstilsynets Benchmark for leve-
tidsforudsætninger, idet det er det mest retvisende eksister-
ende grundlag.
Finanstilsynet indførte fra den 1. januar 2011 benchmarks
(sammenligningsgrundlag) for den observerede nuværende
dødelighed og for de forventede fremtidige levetidsforbed-
ringer til brug for sammenligning af livsforsikringsselska-
ber, pensionsselskaber m.v. Ud over at sikre at livsforsikr-
ings- og pensionsselskaberne har tilstrækkelige hensættelser
til brug for afvikling af forpligtelserne på de policer, som
selskabet har udstedt, er formålet med modellen at udligne
ubegrundede forskelle i selskabernes levetidsforudsætnin-
ger. Livsforsikringsselskaber, pensionsselskaber m.v. er for-
pligtede til at anvende Finanstilsynets Benchmark for leve-
tidsforudsætninger eller en tilsvarende model til beregning
af hensættelser, erstatninger og priser til livsforsikringspro-
dukter.
Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger opgø-
res årligt og bygger på data fra danske livsforsikrings- og
pensionsforsikringsselskabers bestande af forsikrede, samt
data fra Danmarks Statistik. Grundlaget er baseret på da-
ta fra pensionskasser om tilsammen 2,9 mio. mennesker
(2018), og udvides løbende med data fra flere pensions-
kasser, og Benchmarket er på den baggrund et robust og
tidssvarende indeks. Det bemærkes dog, at der udelukken-
de bruges danske data om dødelighed og levetidsforbedrin-
ger, og at levetid i Grønland generelt er kortere end i Dan-
mark. Da der er tale om mindre variationer, som er mest
markante for de ældre, der allerede har forladt arbejdsmar-
kedet, og for de unge i 20’erne, der sjældent tilkendes erstat-
ning efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland, og da der
fortsat ikke eksisterer særskilte indeks for levetidsforudsæt-
ninger baseret på grønlandske data, vurderes Finanstilsynets
Benchmark som det mest retvisende indeks at anvende i
Grønland.
Finanstilsynets Benchmark for den observerede nuværende
dødelighed har form af fastsatte dødsintensiteter for alle
aldre og fastsættes separat for kvinder og mænd. Benchmark
for den observerede nuværende dødelighed bygger på data
fra en række danske livsforsikringsselskaber og tværgående
pensionskasser, bearbejdet af Videncenter for Helbred og
Forsikring og Danmarks Statistik, der går fem år tilbage i
tiden og ajourføres årligt.
Finanstilsynets Benchmark for de forventede fremtidige le-
vetidsforbedringer består af en fastsat årlig procentuel re-
duktion af dødsintensiteten for alle aldre og fastsættes se-
parat for kvinder og mænd. Beregningen af de forventede
fremtidige levetidsforbedringer bygger på data, der er leve-
ret af Danmarks Statistik og består af befolkningsdata fra
hele Danmark. Fremskrivningen bygger på de seneste 20 års
data og ajourføres årligt.
Det foreslås videre, at Finanstilsynets Benchmark-model for
levetidsforudsætninger anvendes kønsneutralt, som et sim-
pelt gennemsnit af mænd og kvinders dødelighed. Derved
vil reglerne efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland
svare til reglerne i lov om arbejdsskadesikring, hvor man i
2015 overgik til kønsneutrale kapitaliseringsfaktorer.
Renteniveauet i Grønland har i mange år været væsentligt
lavere, end det hidtil anvendte renteniveau på 10 pct. Der
er således i mange år foretaget fratræk i den kapitaliserede
erstatning, der er højere end den forrentning, som erstat-
ningsberettigede med rimelighed ville kunne forvente via
placering/investering af en engangserstatning/formue.
Siden 2007 har renteforudsætningerne på arbejdsskadeområ-
det i Danmark været afhængige af objektive kriterier, idet
man anvender et gennemsnit af den effektive rente for real-
kreditobligationer for den foregående 5-årige periode. Ved
at lade renteforudsætningerne afhænge af objektive kriterier,
der faktuelt afspejler renteudviklingen, har man sikret sig, at
der i langt større udstrækning er overensstemmelse mellem
15
(nutids)værdien af en engangserstatning ekskl. forventet for-
rentning og en løbende erstatning frem til erstatningsophør.
Det er Beskæftigelsesministeriets og Grønlands Selvstyres
vurdering, at renteforudsætningerne i kapitaliseringsfakto-
ren, der anvendes i Grønland, bør opdateres til et tidssvaren-
de niveau.
Da der for nuværende ikke foretages opgørelser svarende til
den gældende rente for realkreditlån i Grønland, vurderes
det, at den gennemsnitlige obligationsrente for realkreditob-
ligationer i Danmark vil være det mest retvisende for det
grønlandske renteniveau. Det foreslås således, at der i kapi-
taliseringsfaktoren i Grønland, vil skulle indgå en variabel
rente på baggrund af den gennemsnitlige obligationsrente
for realkreditobligationer i Danmark.
En kapitaliseret erstatning (engangserstatning) er skattefri
og indgår ikke i modtagerens indkomst. Det betyder, at der
ved beregningen af den kapitaliserede erstatning, ikke fore-
tages fratræk for skat, svarende til den skat, der fratrækkes i
den løbende årlige erstatning, såfremt erstatningen ikke var
blevet kapitaliseret. Beskatning af en løbende erstatning er
den samme som for almindelig lønindkomst i øvrigt.
En kapitaliseret erstatning kan potentielt medføre et kapita-
lafkast, hvilket der ikke tages højde for ved beregningen af
kapitalerstatningens størrelse. Det betyder, at den kapitalise-
rede erstatning over en årrække vil få en større værdi end en
løbende erstatning.
Det er Beskæftigelsesministeriets og Grønlands Selvstyres
vurdering, at en kapitalerstatning i Grønland bør beskattes
i overensstemmelse med beskatningen af en løbende årlig
erstatning. På samme måde bør der tillige foretages fratræk
i kapitalerstatningen for det kapitalafkast, der potentielt kan
opnås ved en kapitaliseret erstatning, og som en løbende
erstatning ikke tilsvarende vil kunne medføre.
Det foreslås derfor, at der som et yderligere element i den
opdaterede kapitaliseringsfaktor skal foretages et fradrag
svarende til den beskatning, der ville have været foretaget,
såfremt erstatningen var udbetalt løbende. Dette fratræk
fastsættes med udgangspunkt i de grønlandske skattesatser
for kommuneskat, landsskat og fælles kommunal skat. Det
foreslås, at fratrækket svarende til skatten fastsættes og
opdateres årligt svarende til summen af de kommunale-,
lands- og fælleskommunale skattesatser, tillagt den lands-
gennemsnitlige kommuneskat. Satserne for et år fastsættes
svarende til foregående indkomstår. Det foreslås endvidere,
at der som et element i beregningen af kapitalerstatningen
skal foretages fratræk for det kapitalafkast, der potentielt
kan opnås ved en kapitaliseret erstatning. Ved indførelse
af beskatning og fratræk for kapitalafkast i en kapitaliseret
erstatning, bidrager det til, at en erstatning i videst mulig
omfang vil have samme værdi, uanset om den udbetales som
en kapitalerstatning eller som en løbende erstatning.
I beregningsgrundlaget for den kapitaliserede erstatning ind-
går efter gældende regler ikke en vurdering af, hvorledes
priser og lønninger forventes at udvikle sig over tid. Den
løbende erstatning reguleres derimod hvert år som følge af
almindelige stigninger i priser og lønninger, på baggrund af
prisudviklingsindeks, som årligt hentes fra Grønlands Stati-
stik. Det betyder, at kapitalerstatningen, modsat den løbende
erstatning, vil miste værdi over tid i takt med den alminde-
lige pris- og lønudvikling, hvilket medfører forskelle i den
samlede værdi af en løbende erstatning og en kapitalerstat-
ning.
Det er Beskæftigelsesministeriets og Grønlands Selvstyres
vurdering, at der i kapitaliseringsfaktoren skal indgå en vur-
dering af den almindelige løn- og prisudvikling over tid.
Det foreslås således, at der ved omsætning af en løbende
erstatning til en kapitalerstatning justeres for den forventede
prisudvikling. Herved sikres det, at værdien af kapitalerstat-
ningen ikke afviger markant fra den samlede værdi af en lø-
bende erstatning, og samtidig fastholder kapitalerstatningen
købekraften over tid.
Efter gældende praksis anvender man den kapitaliserings-
faktor, der gælder for den erstatningsberettigedes alder
på omsætningstidspunktet. Kapitaliseringsfaktoren er derfor
inddelt i spring i år.
Det er Beskæftigelsesministeriets og Grønlands Selvstyres
vurdering, at der ved kapitaliseringen af erstatningen bør
tages højde for, om man netop er nået en bestemt alder, eller
om man står lige foran et aldersskifte (fødselsdag).
Det foreslås derfor, at kapitaliseringsfaktoren fastsættes i
spring i år, samt forholdsvist på måneder i tidsrummet mel-
lem to konkrete aldre. Det vil sige, at for en person på 40
år og 6 måneder, skal der anvendes en forholdsmæssig fak-
tor mellem de fastsatte kapitaliseringsfaktorer for henholds-
vis en 40-årig og en 41-årig. Dette vil minimere vilkårlige
forskelle i erstatninger i forhold til, hvornår en konkret af-
gørelse med en omsætning af en løbende erstatning til en
engangserstatning tilfældigvis bliver truffet.
Med en opdatering af de hidtil anvendte kapitaliseringsfak-
torer samt tilføjelse af nye elementer, sikres det, at værdi-
en af alle tilskadekomnes og efterladtes kapitalerstatninger
fastsættes ud fra et tidssvarende niveau for levetid, samt
at værdien af den erstatning for tab af erhvervsevne, som
tilskadekomne modtager som et kapitalbeløb, i videst muligt
omfang vil være den samme, uanset om den udbetales som
et kapitalbeløb eller som en løbende erstatning.
Der lægges med forslaget op til, at kapitaliseringsfaktorerne
justeres årligt inden udgangen af oktober måned samtidig
med, at satserne i lov om arbejdsskadesikring i Grønland
reguleres. Der lægges endvidere op til, at kapitaliseringsfak-
torerne fastsættes i spring af hele år og måneder, hvilket
betyder, at kapitalerstatningen tilpasses til tilskadekomnes
og efterladtes faktiske alder.
I tilknytning til forslaget om nye principper for fastsættelse
af kapitaliseringsfaktorer foreslås, at der kan tilkendes en
16
løbende erstatning til tilskadekomne i sager, der ender med
en kapitalerstatning for tab af erhvervsevne.
På denne måde skabes der overensstemmelse med sager, der
ender med en løbende erstatning for tab af erhvervsevne,
hvilket svarer til reglerne i lov om arbejdsskadesikring.
Når der tilkendes en løbende erstatning for tab af erhvervs-
evne, skal den løbende erstatning begynde på det tidspunkt,
hvor der er påvist et tab af erhvervsevne. Dette tidspunkt
kan ligge, før afgørelsen om erstatning. Den løbende erstat-
ning kan dog tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvor ska-
den er anmeldt til forsikringsselskabet eller Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring.
I sager, der genoptages, kan erstatningen tidligst udbetales
fra det tidspunkt, hvor der anmodes om genoptagelse. I
sager, der genoptages på foranledning af Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring efter § 47, kan erstatningen tidligst udbe-
tales fra det tidspunkt, som fremgår af Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings afgørelse om, at sagen skal genoptages.
Ændringerne vil medføre ensretning til reglerne i lov om
arbejdsskadesikring.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, 6 og 9, og bemærk-
ningerne hertil.
2.9. Omlægning af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
finansieringsmodel
2.9.1. Gældende ret
Behandlingen af arbejdsskadesager i Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring finansieres af takster, der betales per anmeldt
sag, jf. § 64, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring i Grøn-
land. Taksterne fastsættes og opkræves årligt som en fore-
løbig betaling for drifts- og udviklingsopgaver, jf. lovens
§ 64, stk. 4, og § 7, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1655 af
21. december 2010 om betaling for Arbejdsskadestyrelsens
(nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) og Ankestyrelsens
administration af forhold, der er omfattet af lov om arbejds-
skadesikring i Grønland.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opkræver taksterne for
behandlingen af ulykkessager hos forsikringsselskaber-
ne. Forsikringsselskaberne fastsætter selv terminerne for
opkrævning af forsikringspræmier. Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring opkræver selv bidrag vedrørende behandlin-
gen af sager om erhvervssygdomme hos arbejdsgiverne, jf.
lovens §§ 63 og 64, stk. 1, nr. 2.
Det beløb, som hvert enkelt forsikringsselskab og som ar-
bejdsgiverne betaler via bidraget til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring, fastsættes på baggrund af anmeldte sager
indtil opkrævningen den 30. september i det indeværende
år. Beløbet skal indbetales senest den 31. oktober samme år,
jf. § 5, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1655 af 21. december
2010 om betaling for Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrel-
sens administration af forhold, der er omfattet af lov om
arbejdsskadesikring i Grønland.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efterregulerer i slutnin-
gen af september måned i det efterfølgende år den foreløbi-
ge betaling af drifts- og udviklingsopgaver. Efterregulerin-
gen foretages ud fra det eksakte antal behandlede sager
fra hvert forsikringsselskab og arbejdsgivere, der i form af
bidrag betaler til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter
lovens § 64, stk. 1, nr. 2, jf. § 5, stk. 5, i bekendtgørelse
nr. 1655 af 21. december 2010 om betaling for Arbejdsska-
destyrelsens og Ankestyrelsens administration af forhold,
der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er forpligtet til for-
skudsvist at lægge ud for udgifterne til godtgørelse og
erstatning i arbejdsskadesager. Det drejer sig både om ud-
gifter til takster, godtgørelse og erstatning. Dette gælder
eksempelvis for udgifter, som er udlagt af Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring i forbindelse med sagsbehandlingen af en
ulykke, der er overgået en medhjælp i privat husholdning,
for hvem der ikke påhviler arbejdsgiveren en sikringspligt,
jf. lovens § 52 stk. 6, 1. pkt.
Hvert kalenderår fordeles de udgifter, som Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring forskudsvist har udlagt. Fordelingen
sker solidarisk mellem alle forsikringsselskaber, som driver
arbejdsulykkesforsikring, jf. lovens § 52, stk. 6, 2. pkt.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opkræver i marts måned
betaling for udlæg fra året før, jf. § 4, stk. 3, i bekendtgø-
relse nr. 413 af 24. april 2017 om fordeling og forrentning
af beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring efter lov om arbejdsskadesikring og lov om
sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovens § 52, stk. 6,
3. pkt., jf. § 4, stk. 4, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 645 af
28. juni 2019 om finansiering af visse erstatninger m.v.,
der udbetales af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter lov
om arbejdsskadesikring og lov om sikring mod følger af
arbejdsskade.
Generelt skal de indtægter, som Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring oppebærer i medfør af lov om arbejdsskade-
sikring i Grønland, svare til de budgetterede omkostninger,
ligesom bestyrelsen skal sikre, at der til enhver tid er til-
strækkelige midler til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
kan varetage sine forpligtelser efter lov om arbejdsskadesik-
ring i Grønland.
Opstår der uforudsete udgifter til sagsbehandling eller er-
statning m.v., lægger Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for-
skudsvist ud for disse udgifter, indtil udgifterne opkræves
ved efterregulering hos forsikringsselskaberne og via bidra-
get, som arbejdsgiverne betaler til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring, jf. lovens § 64, stk. 1, nr. 2. Der opstår derfor
et likviditetsbehov fra det tidspunkt, hvor Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring forskudsvist har udlagt udgifter i henhold til
lov om arbejdsskadesikring i Grønland, og indtil taksterne
samt de udlagte udgifter til erstatning m.v. opkræves.
17
2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Den nuværende model for opkrævningen af takster og ud-
læg for erstatninger m.v. medfører, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring skal lægge ud for udgifter i op til mere end et
år ad gangen. Modellen indebærer således, at Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring har en likviditetsudfordring.
Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Selvstyre vurderer,
at det er nødvendigt at give Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring mulighed for at opkræve takster og udlæg for erstatnin-
ger m.v. i Grønland på en måde, som sikrer, at Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring får en mere stabil likviditet.
Det foreslås derfor, at der skabes hjemmel til, at Arbejds-
markedets Erhvervssikring kan opkræve taksterne aconto
primo det år (år 1), hvor sagerne anmeldes til Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
kan primo i det efterfølgende år (år 2) regulere det opkræve-
de beløb fra det enkelte forsikringsselskab, baseret på det
faktiske antal anmeldte sager i år 1.
Det forudsættes, at fastsættelsen af takstopkrævningens stør-
relse sker på baggrund af et realistisk skøn over det for-
ventede antal anmeldelser af henholdsvis arbejdsulykker og
erhvervssygdomme primo år 1. Den årlige efterregulering af
for høj eller for lav takstbetaling fra forsikringsselskaberne
og fra arbejdsgiverne i form af bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, jf. § 64, stk. 1, nr. 2, vil blive foretaget
primo år 2.
Tilsvarende foreslås det, at der skabes hjemmel til, at Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring ud fra et realistisk skøn
over de forventede udgifter, kan opkræve betaling for udlæg
til erstatninger aconto primo år 1. Den årlige efterregulering
af det opkrævede beløb fra det enkelte forsikringsselskab
og arbejdsgiverne, der betaler bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, jf. § 64, stk. 1, nr. 2, vil blive foretaget
primo år 2. Fremrykningen af betalingen af de erstatninger
m.v., som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har udlagt, fi-
nansieres efter gældende regler solidarisk af de berørte for-
sikringsselskaber, og opkrævningen sker i dag i det følgende
kalenderår.
Ændringerne vil medføre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring kontinuerligt har den fornødne likviditet til at afholde
lovpålagte udgifter.
Ændringen medfører, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
i 2026 både skal opkræve beløb for de udlagte erstatninger
og for taksterne i 2025 og i 2026. Denne opkrævning af
beløbene for to års udgifter og takster skal kun foretages i
2026. I følgende år skal der kun opkræves beløb svarende til
ét års udgifter og takster.
Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren vil skulle
fastsætte regler for taksternes størrelse, acontoopkrævning
og den efterfølgende regulering for drifts- og udviklings-
opgaver i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og for udlag-
te beløb til erstatninger m.v., så opkrævningerne kan ske
samtidig. Bemyndigelsesbestemmelserne i § 52, stk. 6, og §
64, stk. 4, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland præcise-
res således.
Ændringerne vil medføre ensretning til reglerne i lov om
arbejdsskadesikring.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 24-26, 28 og 31, og
bemærkningerne hertil.
2.10. Overdragelse af administrationen af en arbejds-
ulykkesforsikringsbestand fra Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring til Garantifonden for skadesforsikringssel-
skaber, når et forsikringsselskab går konkurs eller får
inddraget sin tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsik-
ringsvirksomhed
2.10.1. Gældende ret
Pligten for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at overta-
ge en bestand af arbejdsulykkesforsikringer, når Finanstilsy-
net inddrager et forsikringsselskabs tilladelse til at drive
arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, blev indsat i § 59, i
lov om arbejdsskadesikring i Grønland ved lov nr. 1528 af
21. december 2010. Ved loven blev den tidligere anordnings
§ 62 videreført. Bestemmelsen svarer til den dagældende §
54 i lov om arbejdsskadesikring.
Det følger af § 59, stk. 1, at alle skader, der anmeldes til for-
sikringsselskabet efter datoen for selskabets ophør, skal sen-
des til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis en bestand
af arbejdsulykkesforsikringer tages under administration af
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter § 250, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed, eller i medfør af § 275 stk. 2, i an-
ordning nr. 1252 af 15. december 2004 om ikrafttræden for
Grønland af lov om finansiel virksomhed. Samtidig overdra-
ges de kapitaler, som selskabet har reserveret i henhold til
lov om finansiel virksomhed, og som vedrører selskabets
bestand af forsikringer efter loven på ophørstidspunktet, til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det fremgår endvidere af § 59, stk. 2, at de udgifter, der
følger af forsikringsbestandens administration, betales for-
skudsvis af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det følger
tillige af reglerne i § 48, stk. 6, 3. pkt., i lov om arbejds-
skadesikring, at udgifterne for hvert kalenderår fordeles
imellem alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulyk-
kesforsikring. De overdragne kapitaler fordeles efter samme
regler.
Det fremgår af § 250, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
og af § 275, stk. 1, i anordning nr. 1252 af 15. december
2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel
virksomhed, at Finanstilsynet skal påbyde et forsikringssel-
skab, der ikke driver livsforsikringsvirksomhed, at foretage
de foranstaltninger, der er nødvendige, såfremt selskabet
enten ikke har hensat tilstrækkelige beløb til dækning af
forsikringsmæssige forpligtelser, ikke har anbragt selskabets
midler betryggende eller ikke overholder loven. Finanstilsy-
18
net fastsætter en frist for, hvornår foranstaltningerne skal
være foretaget.
Endvidere fremgår det af tidligere gældende § 250, stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed (lovbekendt-gørelse nr. 1447 af
den 11. september 2020), som svarer til gældende § 275, stk.
2, i anordning nr. 1252 af 15. december 2004 om ikrafttræ-
den for Grønland af lov om finansiel virksomhed, at Finans-
tilsynet kan træffe beslutning om, at selskabet skal træde
i likvidation, såfremt de påbudte foranstaltninger ikke er
truffet inden den fastsatte frist, og hvis undladelsen skønnes
at medføre fare for de forsikrede. Såfremt selskabet driver
arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, kan Finanstilsynet til-
bagekalde selskabets tilladelse til at drive arbejdsulykkes-
forsikringsvirksomhed, hvorefter forsikringsbestanden tages
under administration af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i
henhold til § 59 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er ikke indrettet til at
drive forsikringsvirksomhed, men derimod til at varetage
behandlingen af arbejdsskadesager. Med lov nr. 1163 af
8. juni 2021 om ændring af lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger
m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love, blev Arbejds-
markedets Erhvervssikrings pligt til at tage en arbejdsulyk-
kesforsikringsbestand under administration, når et skade-
sforsikringsselskab får inddraget sin tilladelse til at drive
arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, jf. den dagældende §
54 i lov om arbejdsskadesikring, derfor overdraget til Ga-
rantifonden for skadesforsikringsselskaber med virkning fra
1. juli 2021. Samtidig blev § 54 ophævet og alle eksister-
ende ulykkesforsikringsbestande, som Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring administrerede, blev overført til Garantifon-
den for skadesforsikringsselskaber.
Garantifonden for skadesforsikringsselskaber overtager alle-
rede forsikringsbestande i tilfældet af, at et forsikringssel-
skab får inddraget tilladelsen til at drive forsikringsvirksom-
hed. Garantifonden for skadesforsikringsselskaber har såle-
des en organisation, der er rustet til at håndtere administrati-
onen af en forsikringsbestand. Garantifonden for skadesfor-
sikringsselskaber blev stiftet ved lov i 2003 og har til formål
at sikre en betryggende retsstilling for forsikringstagere og
de, som er sikrede efter forsikringsaftalerne, i tilfælde af, at
skadesforsikringsselskabet går konkurs.
Det er således Garantifonden for skadesforsikringsselskaber,
der i dag administrerer indsatsen, hvis et skadesforsikrings-
selskab går konkurs og forsikringsselskabets tilladelse til
at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark
inddrages. Garantifonden for skadesforsikringsselskaber har
opbygget erfaring med at håndtere forsikringstagere og si-
krede ved et skadesforsikringsselskabs konkurs. Den erfa-
ring har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke i samme
omfang.
Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Selvstyre vurderer,
at pligten til at tage en arbejdsulykkesforsikringsbestand
under administration i tilfælde af, at et skadesforsikringssel-
skab får inddraget sin tilladelse til at drive arbejdsulykkes-
forsikringsvirksomhed i Grønland, tilsvarende bør overgå
fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til Garantifonden for
skadesforsikringsselskaber. Dette gælder også eventuelle ek-
sisterende ulykkesforsikringsbestande, som Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring allerede måtte administrere ved opga-
veoverførslen til Garantifonden for skadesforsikringsselska-
ber. Hermed sikres en samlet og koordineret indsats til gavn
for de berørte forsikringstagere og sikrede, når et skadesfor-
sikringsselskab går konkurs, eller får inddraget sin tilladelse
til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed. Samtidig
vil forslaget betyde, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
ikke vil skulle drive forsikringsvirksomhed i tilfælde af, at
et forsikringsselskab, som driver arbejdsulykkesforsikrings-
virksomhed i Grønland, får inddraget sin tilladelse til at
drive sådan virksomhed. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
kan dermed alene fokusere på sin kerneopgave, som består
i at træffe uafhængige og korrekte afgørelser efter arbejds-
skadeloven. Endvidere vil forslaget betyde, at Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring ikke fremadrettet skal administrere
to forskellige regelsæt på området for henholdsvis Grønland
og Danmark.
Ændringerne vil medføre ensretning til reglerne i lov om
arbejdsskadesikring.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 23 og 27, § 2, stk. 2,
og § 3, stk. 4-7, og bemærkningerne hertil.
2.11. Samspillet med produktansvarsreglerne
2.11.1. Gældende ret
Samspillet mellem krav på erstatning efter lov om arbejds-
skadesikring i Grønland og krav på erstatning fra en ansvar-
lig skadevolder er reguleret i § 70 i lov om arbejdsskadesik-
ring i Grønland. Reglerne indebærer, at lov om arbejdsska-
desikring i Grønland har forrang i forhold til erstatningsan-
svar, når der kan rejses erstatningskrav efter både lov om
arbejdsskadesikring i Grønland og efter produktansvarsreg-
lerne i tilfælde af, at der er en ansvarlig skadevolder.
Reglen i lovens § 70 indebærer endvidere, at ydelser efter
loven ikke kan danne grundlag for regreskrav mod en ska-
devolder, der har pådraget sig erstatningsansvar over for
tilskadekomne eller efterladte.
Reglerne om produktansvar er i Grønland gennemført ved
anordning nr. 900 af 30. august 2004 om ikrafttræden for
Grønland af lov om produktansvar. Reglerne svarer til lov
nr. 371 af 7. juni 1989 om produktansvar, der implementerer
EU-direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse
af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte
bestemmelser om produktansvar.
I § 6 i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om
produktansvar er der indført et objektivt ansvar for skade,
der er forårsaget af en defekt ved et produkt. Efter denne
19
bestemmelse påhviler det objektive ansvar producenten af
det defekte produkt. Efter anordningens § 10 hæfter en mel-
lemhandler umiddelbart over for tilskadekomne og senere
mellemhandlere i omsætningskæden.
Dette betyder, at tilskadekomne efter anordning om ikraft-
træden for Grønland af lov om produktansvar kan vælge at
rette sit krav mod producenter, mod mellemhandlere eller
mod alle disse, idet de alle over for tilskadekomne hæfter
solidarisk, jf. anordningens § 11. Af anordningens § 13
fremgår det, at anordningen ikke begrænser tilskadekomnes
adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning
i eller uden for kontrakt, eller i medfør af regler, som er
fastsat i eller i henhold til anden lovgivning.
2.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
De nuværende regler i lov om arbejdsskadesikring i Grøn-
land indebærer, at det ikke er muligt for arbejdsgivere eller
disses forsikringsselskaber, der har udbetalt kompensation
i medfør af loven, at gøre regreskrav gældende mod produ-
center og mellemhandlere, der er erstatningsansvarlig efter
reglerne om produktansvar.
Det er Beskæftigelsesministeriets og Grønlands Selvstyres
vurdering, at arbejdsgivere eller disses forsikringsselskaber
skal have mulighed for at rette et regreskrav mod en produ-
cent eller en mellemhandler i Grønland, når der foreligger
erstatningsansvar efter reglerne om produktansvar. Det be-
tyder, at producenten eller mellemhandleren fremover kan
pålægges at dække de udgifter, som forsikringsselskabet
måtte have afholdt til godtgørelse og erstatning m.v., når en
arbejdsskade er opstået som følge af en fejl ved et produkt.
Det foreslås derfor at indsætte en bestemmelse i § 70, stk. 2,
i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, hvoraf det fremgår,
at det nuværende forbud mod regres ikke gælder, såfremt
der er ansvar efter anordning om ikrafttræden for Grønland
af lov om produktansvar. Det betyder, at der kan rejses et re-
greskrav mod producenter og mellemhandlere, når ansvaret
efter produktansvarsreglerne er erkendt af producenten og
mellemhandleren, eller er fastslået ved dom.
Spørgsmålet har ingen betydning i forhold til størrelsen af
tilskadekomnes og efterladtes ret til erstatning, men angår
udelukkende hvem der i sidste ende skal betale erstatningen
m.v.
Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
som hidtil skal behandle sagen og træffe afgørelse om
kompensation efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland,
hvorefter det vil påhvile det pågældende forsikringsselskab,
den selvforsikrede arbejdsgiver eller Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring at udbetale kompensationen til tilskadekomne.
Når kompensationen er udbetalt til den tilskadekomne, vil
den, der er erstatningspligtig efter lov om arbejdsskadesik-
ring i Grønland, herefter have mulighed for at rejse et
regreskrav mod producenten, mellemhandleren eller deres
ansvarsforsikringsselskab. Regreskravets størrelse svarer til
den kompensation, som tilskadekomne er berettiget til ef-
ter lov om arbejdsskadesikring og som arbejdsskadeforsik-
ringsselskabet m.fl. har udbetalt, dog ikke udbetalte dagpen-
ge ved uarbejdsdygtighed, jf. lovens § 10, nr. 2, og §§
16-20. Den, der udbetaler kompensationen efter lov om ar-
bejdsskadesikring i Grønland, kan rejse regreskravet, det vil
sige forsikringsselskabet og selvforsikrede arbejdsgivere for
så vidt angår ulykker og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
for så vidt angår erhvervssygdomme, jf. lovens § 52, stk.
1, 2. pkt., jf. § 60, og for så vidt angår sager i henhold til
Gruppeforsikringen, jf. lovens §§ 67-69.
Arbejdsskadeforsikringsselskaberne er ikke forpligtet til at
søge regres, idet der kan være mange årsager til at undlade
at rejse regreskravet, eksempelvis procesøkonomiske årsa-
ger.
Vurderingen af, om der skal rejses et regreskrav og i den
forbindelse vurderingen af eksistensen af og størrelsen af re-
greskravet mod producenten eller ansvarsforsikringsselska-
bet, er ikke afgørelser efter lov om arbejdsskadesikring. Tvi-
ster om regreskrav vil skulle behandles og afgøres af dom-
stolene.
Ændringerne vil medføre ensretning til reglerne i lov om
arbejdsskadesikring.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 34 og 35 og til § 2, stk.
2, og bemærkningerne hertil.
2.12. Øvrige bestemmelser
Der foreslås derudover en række mindre justeringer i lov om
arbejdsskadesikring i Grønland, som alle har til formål at
opdatere og forenkle loven.
2.12.1. Gældende ret
Fri kost og logi
Ved beregning af erstatning for tab af erhvervsevne indgår
tilskadekomnes årsløn før skaden, jf. § 28, stk. 1, 1. pkt., i
lov om arbejdsskadesikring i Grønland. I årslønnen medreg-
nes blandt andet værdien af fri kost og logi, jf. § 28, stk.
2. Beskæftigelsesministeren fastsætter således hvert år med
virkning pr. 1. januar for det følgende år værdien af kost
og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren. Sat-
serne for kost og logi offentliggøres på Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring (Center for Arbejdsskaders) hjemmeside.
Ændring af frist for udbetaling af erstatning m.v.
I dag skal forsikringsselskaberne m.fl. udbetale godtgørelse
og erstatning senest fire uger efter tilskadekomne eller efter-
ladte er blevet underrettet om Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikrings afgørelse. Fristen ligger forud for klagefristen på
seks uger for tilskadekomne og efterladte, hvorfor udbetalin-
gen i praksis almindeligvis tilbageholdes indtil udløbet af
klagefristen. Når udbetalingen først sker senere end fire uger
20
efter underretningen om afgørelsen, påløber der renter på
godtgørelses- og erstatningsbeløbet.
Præcisering af betaling for udgifter forbundet med sagens
oplysning
I forbindelse med behandlingen af en arbejdsskadesag, vil
der være en række udgifter. Det omfatter udgifter til lægeer-
klæringer, herunder speciallægeerklæringer og obduktions-
erklæringer, samt udgifter til udtalelser og dokumentationer
i øvrigt, herunder til nødvendige revisionsopgørelser og til
oversættelser. Udgifterne afholdes af forsikringsselskaberne
og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og er ikke takstfinan-
sieret, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings sagsbehand-
ling i øvrigt er.
Indhentelse af oplysninger til sagen
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen er efter
gældende ret ikke forpligtet til at indhente samtykke fra
tilskadekomne eller efterladte til at indhente personoplysnin-
ger, som er nødvendige for sagsbehandlingen af arbejdsska-
desager. I forbindelse med behandlingen af arbejdsskadesa-
ger i Grønland sendes en skriftlig bekræftelse til tilskade-
komne eller efterladte om, at anmeldelsen er modtaget. I den
forbindelse gør Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Anke-
styrelsen opmærksom på, hvilke oplysninger der kan blive
indhentet i forbindelse med behandlingen af sagen. Dette
kan eksempelvis være oplysninger om, hvordan den anmeld-
te skade er opstået, samt lægelige oplysninger så som en
lægeerklæring eller en lægejournal. Samtidig fastsættes en
frist for, hvornår tilskadekomne eller efterladte eventuelt
kan gøre indsigelse imod indhentelsen af oplysninger. Der
indhentes således ikke et udtrykkeligt samtykke til at oplys-
ningerne kan tilvejebringes.
2.12.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Selvstyre finder det
hensigtsmæssigt, at der foretages en række ændringer af lov
om arbejdsskadesikring i Grønland, der indebærer opdate-
ring og justering af loven, herunder kodificering af gælden-
de ret, så lovgivningen fremover bliver lettere at forstå og
anvende for borgerne og øvrige retsanvendere på området.
Fri kost og logi
Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Selvstyre vurderer,
at det er uhensigtsmæssigt med forskellige satser for kost
og logi på tværs af lovgivningen. Derfor foreslås en harmo-
nisering af satserne for fri kost og logi for personer, der
har ophold hos arbejdsgiveren. Satserne vil herefter følge
satserne, som Skattestyrelsen i Grønland fastsætter på skat-
teområdet i Grønland. Lovens satser for kost og logi vil
således ikke fremover blive fastsat i bekendtgørelser udstedt
af Beskæftigelsesministeriet.
Ændringerne vil medføre, at reglerne ensrettes til lov om ar-
bejdsskadesikring under hensyn til de grønlandske forhold.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne
hertil.
Ændring af frist for udbetaling af erstatning m.v.
Det fremgår af pkt. 5.2 i Justitsministeriets vejledning om
beregning af klagefrister, nr. 9533 af 26. juni 2018, at di-
gitale klager har frist ved midnat på sidste fristdag efter
afgørelsen.
Udbetalingsfristen på 4 uger indebærer, at udbetalingen i
praksis i nogle tilfælde tilbageholdes, indtil klagefristen på
seks uger er udløbet, hvilket resulterer i, at der skal beregnes
rentebeløb i disse sager. Det foreslås derfor, at tidspunktet
for udbetaling af godtgørelse og erstatning ændres til syv
uger efter, at tilskadekomne eller efterladte har modtaget
underretning om afgørelsen. Hermed forskydes fristen for
at klage og for udbetaling med en uge. Forslaget vurderes
hensigtsmæssigt af hensyn til administrationen af udbeta-
lingen. Det skyldes, at klager fra arbejdsgivere og selvfor-
sikrede statsinstitutioner har opsættende virkning i forhold
til udbetaling af erstatning. På den baggrund er det uhen-
sigtsmæssigt, at tidspunktet for udbetaling af godtgørelse
og erstatning ligger forud for tidspunktet for klagefristens
udløb, da dette medfører, at forsikringsselskaber og Arbejds-
markedets Erhvervssikring, der varetager udbetalingen af
erstatningen, enten løber en risiko for at foretage en fejlud-
betaling, eller at skulle betale renter for forsinket udbetaling.
Ændringerne vil medføre, at reglerne ensrettes til lov om ar-
bejdsskadesikring under hensyn til de grønlandske forhold.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne
hertil.
Præcisering af betaling for udgifter forbundet med sagens
oplysning
Det fremgår ikke med tilstrækkelig tydelighed af lov om
arbejdsskadesikring i Grønland, om det er forsikringsselska-
berne eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der er for-
pligtet til at finansiere udgifter knyttet til sagsoplysningen
på arbejdsskadesikringsområdet ud over de takstfinansierede
udgifter. Det foreslås således at præcisere, at forsikringssel-
skaberne er forpligtet til at afholde alle udgifter vedrørende
ulykkessager, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er
forpligtet til at afholde alle udgifter vedrørende erhvervssyg-
domssager. Dette vedrører udgifter, der afholdes direkte i
forbindelse med sagsbehandlingen af de konkrete sager, og
som ikke dækkes via taksterne for sagsbehandlingen. Det
drejer sig bl.a. om betaling for lægeerklæringer og oversæt-
telse af afgørelser.
Ændringerne vil medføre ensretning til reglerne i lov om
arbejdsskadesikring.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne
hertil.
21
Indhentelse af oplysninger til sagen
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen er for-
pligtet til at orientere tilskadekomne eller efterladte om,
hvilke oplysninger der kan indhentes i forbindelse med be-
handlingen af arbejdsskadesager. Der fastsættes i den for-
bindelse en frist for, hvornår tilskadekomne eller efterladte
senest kan gøre indsigelser mod indhentelsen af oplysnin-
gerne.
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Anke-
styrelsen i forbindelse med orienteringen til tilskadekomne
eller efterladte tydeligt skal gøre opmærksom på, at indsi-
gelser mod indhentelse af oplysninger vil kunne medføre
processuelle skadevirkninger.
Forslaget påvirker ikke tilskadekomnes eller efterladtes mu-
lighed for at gøre indsigelse mod, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring eller Ankestyrelsen indhenter bestemte op-
lysninger, hvorefter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller
Ankestyrelsen vil afstå fra dette. Forslaget vil derimod bi-
drage til, at beslutningen om at gøre indsigelse mod indhen-
telse af bestemte oplysninger, træffes på et oplyst grundlag,
hvor tilskadekomne eller efterladte er bevidste om, at indsi-
gelsen vil kunne medføre processuelle skadevirkninger og
dermed kunne påvirke afgørelsen.
Ændringerne vil medføre ensretning til reglerne i lov om
arbejdsskadesikring.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne
hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget for
det offentlige skønnes at være ikke nævneværdige. Der vil
inden for et enkelt kalenderår dog kunne forekomme nogle
økonomiske konsekvenser. Det er imidlertid ikke muligt at
forudse, om der vil være tale om et fald eller en stigning
i udgifterne. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at lov-
forslaget i gennemsnit, henover en årrække, vil medføre et
lille fald i udgifterne på op til 100.000 kr. om året.
Eventuelle merudgifter til arbejdsskadeerstatninger påføres
kommunerne og landsstyret som arbejdsgivere. Offentlige
arbejdsgivere vil opleve udsving i udgifterne som en følge
af udskiftning af principperne for kapitalisering (de såkald-
te kapitaliseringsfaktorer) af en løbende erstatning til en
engangserstatning og i langt mindre omfang som følge af, at
de særlige satser for kost og logi efter lov om arbejdsskade-
sikring i Grønland er udskiftet med Skattestyrelsens satser.
De gældende kapitaliseringsfaktorer efter lov om arbejds-
skadesikring i Grønland afhænger af to elementer på omsæt-
ningstidspunktet, herunder dødelighedsforudsætninger og
renteniveau. Kapitaliseringsfaktorerne fastsættes i spring af
hele år, hvilket betyder, at der ikke tages højde for tilskade-
komnes faktiske alder i måneder. I kapitaliseringsfaktoren
indgår således et kønsspecifikt dødelighedsgrundlag, det så-
kaldte U74-indeks, der afspejler dødeligheden i Danmark i
1960erne og 1970erne. Derudover indgår som element et
fastsat niveau på 10 pct. for fremtidig forrentning af kapital-
beløbet, svarende til renteniveauet i Danmark i 1970erne,
som fratrækkes i engangserstatningen for hvert år, der er
tilbage indtil erstatningsophør.
Det foreslås, at udskifte kapitaliseringsfaktorens U74-indeks
og fremadrettet benytte Finanstilsynets Benchmark model
for levetidsforudsætninger og levetidsforbedringer. Endvide-
re foreslås det, at opdatere kapitaliseringsfaktorens renteni-
veau og erstatte den faste rente med en fleksibel rente. Vide-
re foreslås det, at tilskadekomnes alder fastsættes til den
faktiske alder i år og måneder, frem for i hele år som
hidtil. Endelig foreslås det, at der tilføjes en række nye ele-
menter i kapitaliseringsfaktoren. Således vil der i kapitalise-
ringsfaktoren skulle indføres fradrag af kapitalerstatningen,
svarende til den skat, der bliver fratrukket en løbende årlig
erstatning. På samme måde vil der i kapitaliseringsfaktoren
tillige skulle foretages fratræk i kapitalerstatningen for det
kapitalafkast, der antages at kunne opnås ved en udbetalt
kapitaliseret erstatning (engangsbeløb). Endelig vil der i ka-
pitaliseringsfaktoren skulle indgå en prisregulering af kapi-
talerstatningen, som følge af almindelige stigninger i priser
og lønninger over tid.
En opdatering af kapitaliseringsfaktorerne vil medføre høje-
re engangserstatninger til tilskadekomne, der er yngre end
53 år, og lavere engangserstatninger til tilskadekomne, der
er ældre end 53 år. Det skønnes med betydelig usikkerhed,
at der i Grønland i gennemsnit årligt foretages én omsætning
af en løbende erstatning til en kapitalerstatning vedrørende
en person, der har været ansat hos en offentlig arbejdsgi-
ver. De konkrete udgifter for det offentlige vil derfor være
en direkte følge af, hvilke konkrete afgørelser, der bliver
truffet det enkelte år, og herunder den konkrete størrelse af
erhvervsevnetabet, den tilskadekomnes årsløn inden skaden
indtraf samt alder.
Såfremt den tilskadekomne er yngre end 53 år, vil det of-
fentlige som arbejdsgiver opleve merudgifter. Hvis den til-
skadekomne derimod er ældre end 53 år, vil det offentlige
som arbejdsgiver opleve et fald i udgifterne. I perioden 2011
til 2022 har den gennemsnitlige alder for modtagere af kapi-
taliserede engangserstatninger været 56 år. Det skønnes på
den baggrund, at lovforslaget vil medføre et beskedent fald i
de årlige udgifter for det offentlige på omtrent 100.000 kr. i
gennemsnit henover en årrække.
Idet de særlige satser for kost og logi efter lov om arbejds-
skadesikring i Grønland udskiftes med Skattestyrelsens sat-
ser, vil der også kunne opstå merudgifter. I tilfælde af at
en tilskadekommen vil have ret til at få indregnet værdien
af fri kost og logi i sin årsløn før skaden, vil offentlige
arbejdsgivere kunne opleve merudgifter på ca. 10.000 kr. per
tilfælde. Det skønnes, at et sådant tilfælde kun vil optræde
med mange års mellemrum.
22
Lovforslaget følger principper for digitaliseringsklar lovgiv-
ning, og det vurderes, at harmonisering af anmeldekriterier-
ne særligt tilgodeser princip 1 om enkle og klare regler
og princip 4 om sammenhæng på tværs gennem ensartede
begreber og data. Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have
implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som
skal gøre det lettere at anvende nye digitale teknologier
og forretningsmodeller, vurderes ikke at have betydning for
nærværende lovforslag, idet justeringerne, som følger af de
fælles anmelderegler for arbejdsulykker, ikke vurderes at
have administrative konsekvenser for arbejdsgiverne.
Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser skønnes at
være yderst beskedne for det grønlandske erhvervsliv. Der
vil dog inden for et enkelt kalenderår kunne forekomme
økonomiske udsving. Det er imidlertid ikke muligt at forud-
se, om der vil være tale om et fald eller en stigning i udgif-
terne. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at lovforslaget
i gennemsnit, henover en årrække, vil medføre et lille fald i
udgifterne for det grønlandske erhvervsliv på op til 400.000
kr. om året.
Lovforslaget vil medføre, at arbejdsgivere vil blive påført
udgifter til arbejdsskadeerstatning. Private arbejdsgivere vil
opleve udsving i udgifterne som følge af udskiftning af prin-
cipperne for kapitalisering (de såkaldte kapitaliseringsfakto-
rer) af en løbende erstatning til en engangserstatning, og i
langt mindre omfang som en følge af at de særlige satser
for kost og logi efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland
udskiftes med Skattestyrelsens satser.
De gældende kapitaliseringsfaktorer efter lov om arbejds-
skadesikring i Grønland afhænger af to elementer på omsæt-
ningstidspunktet, herunder dødelighedsforudsætninger og
renteniveau. Kapitaliseringsfaktorerne fastsættes i spring af
hele år, hvilket betyder, at der ikke tages højde for tilskade-
komnes faktiske alder i måneder. I kapitaliseringsfaktoren
indgår således et kønsspecifikt dødelighedsgrundlag, det så-
kaldte U74-indeks, der afspejler dødeligheden i Danmark i
1960erne og 1970erne. Derudover indgår som element et
fastsat niveau på 10 pct. for fremtidig forrentning af kapital-
beløbet svarerende til renteniveauet i Danmark i 1970erne,
som fratrækkes i engangserstatningen for hvert år, der er
tilbage indtil erstatningsophør.
Det foreslås at udskifte kapitaliseringsfaktorens U74-indeks
og fremadrettet benytte Finanstilsynets Benchmark model
for levetidsforudsætninger og levetidsforbedringer. Endvide-
re foreslås det at opdatere kapitaliseringsfaktorens renteni-
veau og erstatte den faste rente med en fleksibel rente. Vi-
dere foreslås det, at tilskadekomnes alder fastsættes til den
faktiske alder i år og måneder, frem for i hele år som hid-
til. Endelig foreslås det, at der tilføjes en række nye elemen-
ter i kapitaliseringsfaktoren. Således vil der i kapitaliserings-
faktoren skulle indføres beskatning af kapitalerstatningen,
svarende til den skat, der bliver fratrukket en løbende årlig
erstatning. På samme måde vil der i kapitaliseringsfaktoren
tillige skulle foretages fratræk i kapitalerstatningen for det
kapitalafkast, der antages at kunne opnås ved en udbetalt
kapitaliseret erstatning (engangsbeløb). Endelig vil der i ka-
pitaliseringsfaktoren skulle indgå en prisregulering af kapi-
talerstatningen, som følge af almindelige stigninger i priser
og lønninger over tid.
Dette vil medføre højere erstatninger til tilskadekomne, der
er yngre end 53 år, og lavere erstatninger til tilskadekomne,
der er ældre end 53 år. Det skønnes med betydelig usikker-
hed, at der årligt foretages i gennemsnit fire omsætninger
vedrørende tilskadekomne, der har været ansat hos en privat
arbejdsgiver. De konkrete udgifter for det grønlandske er-
hvervsliv vil derfor være en direkte følge af, hvilke konkrete
afgørelser, der bliver truffet det enkelte år, herunder den
konkrete størrelse af erhvervsevnetabet, den tilskadekomnes
årsløn inden skaden indtraf samt alder. Såfremt den tilskade-
komne er yngre end 53 år, vil private arbejdsgivere opleve
merudgifter. Hvis den tilskadekomne derimod er ældre end
53 år, vil private arbejdsgivere opleve et fald i udgifterne.
I perioden 2011 til 2022 har den gennemsnitlige alder for
modtagere af kapitaliserede engangserstatninger været 56
år. Det skønnes på den baggrund, at lovforslaget vil medføre
et beskedent fald i de årlige udgifter for det grønlandske er-
hvervsliv på omtrent op til 400.000 kr. i gennemsnit henover
en årrække.
Der vil også kunne opstå merudgifter som følge af, at de
særlige satser for kost og logi efter lov om arbejdsskade-
sikring i Grønland udskiftes med Skattestyrelsens satser. I
tilfælde af at en tilskadekommen vil have ret til, at værdien
af fri kost og logi indregnes i vedkommende årsløn før
skaden, vil private arbejdsgivere kunne opleve merudgifter
på omtrent 10.000 kr. per tilfælde. Det skønnes, at et sådant
tilfælde kun vil optræde med mange års mellemrum.
Lovforslaget vurderes at indebære beskedne administrative
konsekvenser for Arbejdsmarkeds Erhvervssikring. Disse
konsekvenser vurderes at være langt under fire mio. kr., og
kvantificeres derfor ikke yderligere.
Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have administrative
konsekvenser for det grønlandske erhvervsliv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om at ændre klagefristen for tilskadekomne eller
efterladte, der opholder sig udenfor Europa, har begrænsede
administrative konsekvenser for borgerne.
For tilskadekomne eller dennes efterladte vil klagefristen
være seks uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen
uanset, hvor tilskadekomne eller dennes efterladte befinder
sig. Efter gældende regler er klagefristen for tilskadekomne
eller efterladte, der opholder sig udenfor Europa tre måne-
der. Den almene digitale omstilling betyder, at tilskadekom-
23
ne har mulighed for at læse sine afgørelser og klage over
disse elektronisk, uanset hvor den pågældende opholder
sig. Der er derfor ikke længere behov for forlængede kla-
gefrister for tilskadekomne, der opholder sig uden for Euro-
pa. Ankestyrelsen vil fortsat have mulighed for at dispensere
fra klagefristerne i særlige tilfælde.
Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vurderes ikke at indeholde EU-retlige konse-
kvenser.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. april 2024
til den 23. maj 2024 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
AK (Tjenestemandsforeningen), Ankestyrelsen, Arbejds-
markedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion, Arbejdsmiljørådet i Grønland, ASG (Akademikernes
Sammenslutning i Grønland), Departementet for Boliger og
Infrastruktur, Departementet for Erhverv, Departementet for
Finanser, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug,
Departementet for Forskning og Miljø, Departementet for
Mineralske Råstoffer, Departementet for Sociale Anliggen-
der og Justitsområdet, Departementet for Sundhed, Departe-
mentet for Udenrigsanliggender, Departementet for Uddan-
nelse, Kultur og Kirke, Formandens Departement, Forsik-
ring & Pension, Grønlands Erhverv, Grønlands Selvstyre,
IMAK (Lærernes Fagforening), KNAPK (Fagforening for
fiskere og jægere), Kommunerne i Grønland, NPK (Pæda-
gogernes Fagforening), NUSUKA (arbejdsgiverforening),
PK (Sygeplejerskernes Fagforening), Rigsombudsmanden i
Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, SIK (Fagfor-
bund) og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Økonomiske konsekven-
ser for landsstyre og
kommuner
Fald i udgifter på 100.000 kr. årligt (gen-
nemsnitligt skøn henover en årrække)
Ingen
Implementeringskonse-
kvenser for landsstyre og
kommuner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet
Fald i udgifter på 400.000 kr. årligt (gen-
nemsnitligt skøn henover en årrække)
Ingen
Administrative konse-
kvenser for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konse-
kvenser for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
24
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, at
der ved en ulykke forstås en personskade forårsaget af en
hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden
for 5 dage. Personskaden skal skyldes påvirkninger fra plud-
selige hændelser eller påvirkninger inden for 5 dage. Kravet
i lovens § 5 om, at skaden skal være en følge af arbejdet
eller de forhold, det er foregået under, skal fortsat også være
opfyldt.
Ved lovforslaget foreslås det at indsætte en ny § 6, stk.
2, hvorefter personskaden, jf. stk. 1, kan være fysisk eller
psykisk og kan være varig eller forbigående. Det er ikke et
krav, at personskaden medfører behov for behandling, eller
at personskaden er blevet behandlet.
Samlet vil det gældende stk. 1, sammenholdt med forslaget
til et nyt stk. 2, definere en personskade, som er omfattet af
loven og kan anerkendes som en arbejdsulykke.
Forslaget til den nye § 6 stk. 2, redegør nærmere for forstå-
elsen af, hvad der efter loven skal forstås ved en personska-
de. Det præciseres således, at en personskade kan være en
fysisk eller en psykisk helbredsskade.
Med forslaget vil det fremgå, at også forbigående person-
skader kan anerkendes som en arbejdsulykke, uanset om
ulykken kræver behandling for at gå over, og uanset om
der konkret er foretaget en medicinsk behandling af ska-
den. En forbigående personskade vil f.eks. kunne være et
sår, en let forstuvning, en hjernerystelse, der går over af
sig selv efter kort tid, eller en forbigående belastningsreak-
tion/tilpasningsreaktion udløst af en pludselig opstået truen-
de situation, uanset om de helbredsmæssige følger kræver
medicinsk behandling eller ej. Modsat vil f.eks. et mindre
blåt mærke, en overfladisk rift eller en forskrækkelse fortsat
ikke kunne anses som en personskade efter loven. Det afgø-
rende for sondringen er, at de sidstnævnte følger ikke har
nogen betydning for tilskadekomnes aktuelle og efterfølgen-
de helbredsmæssige tilstand. Grænsen vil gå ved følger af
påvirkninger, som efter almindelig opfattelse ikke vil anses
for at være en egentlig personskade. Det vil sige, at der
hverken er fysiske eller psykiske følger, som på nogen måde
– midlertidigt eller varigt – påvirker den tilskadekomnes
almentilstand eller daglige livsførelse.
Den foreslåede ændring af ulykkesbegrebet vil ikke ændre
på, at hændelsen eller påvirkningen skal være egnet til at
medføre den anmeldte personskade. Det forudsættes således,
at der i overensstemmelse med gældende praksis ved vurde-
ringen af, om en hændelse kan anerkendes som en arbejds-
ulykke, fortsat skal lægges vægt på, om hændelsen eller
påvirkningen har medført en fysisk eller psykisk skade af
varig eller forbigående karakter, samt om hændelsen eller
påvirkningen er egnet til at medføre den anmeldte person-
skade hos den konkrete tilskadekomne. Dette fremgår af
Højesterets dom af 9. november 2016, gengivet i Ugeskrift
for Retsvæsen 2017, side 516 H. Dommen har ligeledes
betydning for retstilstanden i Grønland.
Ulykker, der er opstået som følge af stik fra urene kanyler
(stikskader), vil uanset ovenstående kunne anerkendes som
arbejdsulykker, selv om disse ulykker ikke umiddelbart har
betydning for tilskadekomnes helbredsmæssige tilstand, idet
der ved stikskader kan være en risiko for alvorlige følger,
som først manifesterer sig på et senere tidspunkt. Dette sva-
rer til praksis før højesteretsdommen.
Den foreslåede ændring af ulykkesbegrebet vil ikke ændre
på beviskravet. Det betyder, at der fortsat, i overensstem-
melse med gældende praksis, vil skulle foretages en konkret
bevismæssig bedømmelse af de foreliggende oplysninger,
og en juridisk og medicinsk vurdering af om der antages
at være årsagssammenhæng mellem hændelsen eller påvirk-
ningen og personskaden. Ved denne vurdering indgår hæn-
delsens eller påvirkningens karakter, skadens art, hvornår
generne er opstået og andre relevante forhold. Den medicin-
ske årsagssammenhæng står således ikke alene, men er et
element blandt flere.
Med den foreslåede ændring af ulykkesbegrebet forudsættes
det, at der ikke vil være behov for indgående lægelige vur-
deringer, når der er tale om en hændelse, som umiddelbart
kan forklare skaden. Dette svarer til den praksis, der var
gældende før en Højesteretsdom fra 2013 (offentliggjort i
Ugeskrift for Retsvæsen 2014, side 452 H). Højesteret fast-
slog, at ulykkesbegrebet skal ses i sammenhæng med de
erstatningsformer, som tilskadekomne har ret til efter lov om
arbejdsskadesikring, således at ulykkesbegrebet skal ses i
lyset af de ydelser, der kan gives efter lov om arbejdsskade-
sikring. Dommen medførte, at forbigående smerter, der ikke
kræver behandling, men går over af sig selv, normalt ikke
vil anses som en personskade. Det gælder for eksempel, når
en håndværker falder ned fra en stige og brækker et ribben,
og bruddet heles uden behandling, eller når en lagerarbejder
løfter en kasse i en akavet stilling og pådrager sig vedvaren-
de rygsmerter, som går over af sig selv efter et stykke tid
uden behandling.
Personer, der er kommet til skade i forbindelse med arbejdet
i Grønland, kan være berettiget til sygedagpenge efter lov
om arbejdsskadesikring i Grønland i tilfælde af, at skaderne
har medført hel eller delvis uarbejdsdygtighed i mindst en
dag efter skadens indtræden. Ankestyrelsen har derfor i
principafgørelse 61-16 ud fra princippet om, at ulykkesbe-
grebet skal ses i sammenhæng med de erstatningsformer,
som tilskadekomne har ret til efter lov om arbejdsskadesik-
ring i Grønland, fastslået, at en forbigående skade, der ikke
kræver behandling for at gå over, kan anerkendes som en
arbejdsskade efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland,
hvis anerkendelsen i det konkrete tilfælde medfører, at til-
skadekomne vil have ret til dagpenge efter samme lov. Den-
ne lempeligere praksis vedrører imidlertid alene den andel
af forbigående skader, hvor en anerkendelse af skaderne kan
25
føre til, at tilskadekomne er dagpengeberettiget efter lov om
arbejdsskadesikring i Grønland. En forbigående skade, som
går over af sig selv uden behandling, vil således ikke blive
anset som en personskade i de tilfælde, hvor skaden ikke
har resulteret i hel eller delvis uarbejdsdygtighed hos tilska-
dekomne. Der er således stadig en andel forbigående ikke
behandslingskrævende skader, som efter gældende ret ikke
kan anerkendes efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
Med den foreslåede ændring vil der fortsat være behov
for en nærmere vurdering af ulykker, der er opstået uden
kendt ydre årsag, og hvor kravet til bevis indebærer en
lægelig vurdering af, om der er tale om en hændelse eller
påvirkning, der kan forklare personskaden. En sådan person-
skade, der kan opstå uden kendt ydre årsag, vil f.eks. være
personskader på muskler, nerver, sener og led. Reglerne om
beviskrav skal ses i sammenhæng med Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings pligt til at belyse sagerne bedst muligt
inden afgørelsen. Hertil kommer tilskadekomnes ret til at
afgive et indlæg, inden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
træffer afgørelse.
En ulykke vil fortsat skulle afvises som en arbejdsulykke
efter loven, hvis den påvirkning, der er tale om, ikke er
egnet til at forårsage personskaden. I denne vurdering ind-
går lægelig sagkundskab i de tilfælde, hvor sammenhængen
mellem påvirkningen og skaden giver anledning til tvivl. En
ulykke vil også skulle afvises, hvis hændelsen eller påvirk-
ningen ikke skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder
dette foregår.
En hændelse eller påvirkning kan anses for at være årsag til
en personskade, når der er en biologisk naturlig og logisk
forklaring på, at personskaden opstod som følge af en hæn-
delse eller påvirkning på arbejdet. I denne vurdering kan der
også tages hensyn til, om hændelsen eller påvirkningen har
haft en karakter og et omfang, der gør det sandsynligt, at
personskaden er opstået som følge heraf. Hvis der ikke er en
sådan forklaring, kan det skyldes, at personskaden er opstået
som følge af en særlig disposition hos tilskadekomne til at
udvikle personskaden uden en kendt ydre påvirkning.
Et hårdt slag mod lænden vil eksempelvis være en egnet
årsag til at give lændesmerter. Det er biologisk naturligt og
logisk at få en skade i ryggen, når man har fået et hårdt
slag over ryggen. En sådan personskade vil blive anerkendt
som en arbejdsulykke. Omvendt vil det at få smerter ved,
at man rejser sig fra en stol, ikke kunne anses for at være
en relevant årsag til akutte lændesmerter. Dette gælder, selv-
om smerterne opstod samtidigt med, at tilskadekomne rejste
sig. Den tidsmæssige sammenhæng mellem personskaden
og påvirkningen er således ikke tilstrækkelig til anerkendel-
se af ulykken som en arbejdsulykke. Smerterne kunne være
en følge af, at pågældende var særlig eksponeret for at ud-
vikle rygsmerter på det pågældende tidspunkt, uanset den
konkrete bevægelse. En sådan ulykke vil fortsat ikke skulle
anerkendes som en arbejdsulykke.
Det vil tale for en anerkendelse af ulykken som en arbejds-
ulykke, hvis skaden er sket ved løft af en tung og uhåndter-
bar genstand under akavede forhold, da en sådan belastning
anses for at være en biologisk naturlig og logisk forklaring
på udvikling af akutte smerter i ryggen. Omvendt vil det tale
for at afvise ulykken som en arbejdsulykke, hvis der er tale
om løft af en mindre genstand under optimale forhold, da
en sådan påvirkning normalt ikke er en biologisk naturlig og
logisk forklaring på, at en personskade er opstået som følge
af påvirkningen.
Som hidtil kan en forværring af en lidelse anerkendes som
en personskade efter loven, når forværringen i sig selv udgør
en personskade. Det fremgår af Højesterets dom, gengivet
i Ugeskrift for Retsvæsen 2017, side 516, at forværringen
kan anerkendes, hvis den er forårsaget af en hændelse el-
ler en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for fem
dage. Fastsættelsen af godtgørelse og erstatning vil tage ud-
gangspunkt i følgerne af forværringen.
Lovforslagets § 1, nr. 1, indebærer en lempelse med hensyn
til kriterierne for, hvornår der er tale om en personskade i
forhold til den praksis, som har udviklet sig efter Højesterets
dom i 2013. Som konsekvens af den foreslåede ændring vil
også påviste personskader, som ikke vil give ret til godtgø-
relse eller erstatning efter loven, kunne anerkendes som en
arbejdsskade. Det forhold, at en ulykke anerkendes som en
arbejdsulykke, medfører ikke i sig selv ret til godtgørelse
og erstatning m.v. efter lov om arbejdsskadesikring i Grøn-
land. Retten hertil forudsætter fortsat, at lovens betingelser
herfor er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 6 i lov om arbejds-
skadesikring.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 14 stk. 1, 3.
pkt., at optræning skal foretages som efterbehandling under
lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning til sygebehandlin-
gen.
Efter bestemmelsen skal to betingelser være opfyldt for, at
tilskadekomne kan få erstatning for udgifter til sygebehand-
ling og optræning under sagens behandling, eller under sa-
gens genoptagelse, nemlig at optræningen foretages som ef-
terbehandling under lægelig kontrol, og at efterbehandlingen
finder sted i umiddelbar tilknytning til sygebehandlingen.
Ved den konkrete vurdering af spørgsmål om erstatning for
betaling af udgifter efter § 14, stk. 1, 3. pkt., lægger Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring i praksis vægt på, hvorvidt
der i henhold til § 14, stk. 1, 1. pkt., er en lægelig begrundel-
se for en given behandling. Det er således en forudsætning,
at behandlingen skal være nødvendig for at opnå den bedst
mulige optræning eller helbredelse af en skades følger. Der
stilles almindeligvis krav om, at der kan påvises en årsags-
sammenhæng imellem skaden og behandlingen.
26
Kravet om at efterbehandlingen skal finde sted i umiddelbar
tilknytning til sygebehandlingen indebærer en vis tidsmæs-
sig begrænsning i relation til den periode, der må forløbe
imellem sygebehandlingen og efterbehandlingen. Det forud-
sættes med formuleringen, at efterbehandlingen foretages
kort tid efter sygebehandlingen. I praksis lægger Arbejds-
markedets Erhvervssikring ved den konkrete behandling af
arbejdsskadesager dog primært vægt på, hvorvidt behandlin-
gen er modtaget inden skaden er blevet stationær, og dermed
har været nødvendig, jf. lovens § 14, stk. 1, 1. pkt.
Ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at § 14, stk. 1, 3.
pkt., ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der ikke længere vil
blive stillet krav om, at der skal være en lægelig kontrol
med den optræning, der foretages som efterbehandling. Den
foreslåede ændring medfører endvidere, at der ikke længere
vil blive stillet krav om en umiddelbar tidsmæssig sammen-
hæng mellem sygebehandling og optræning.
Det er Beskæftigelsesministeriets og Grønlands Selvstyres
vurdering, at kravene om at en behandling skal være læge-
ligt begrundet og om, at der skal være en umiddelbar tids-
mæssig sammenhæng imellem sygebehandlingen og optræ-
ningen, førend udgifterne til behandling kan erstattes, i prak-
sis allerede følger af § 14, stk. 1, 1. pkt., og henvisningen til,
at en behandling skal have været nødvendig for at opnå den
bedst mulige helbredelse for arbejdsskadens følger. Således
vurderer Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Selvstyre,
at § 14, stk. 1, 3. pkt., i praksis er uden selvstændig betyd-
ning.
Det er med den foreslåede ophævelse af § 14, stk. 1, 3. pkt.,
ikke hensigten at ændre praksis for tilkendelse af erstatning
for udgifter for efterbehandling m.v. Det understreges, at de
generelle betingelser for at opnå erstatning for udgifter til
behandling efter § 14, stk. 1, 1. pkt., fortsat vil være gælden-
de. Muligheden for erstatning efter bestemmelsen vil således
fortsat forudsætte, at den behandling, der søges erstatning
for, skal være nødvendig for at opnå den bedst mulige
helbredelse for arbejdsskadens følger. Det vil tillige fortsat
være et krav, at der skal være en lægelig begrundelse for be-
handlingen. Endelig forudsættes det også efter ophævelsen
af § 14, stk. 1, 3. pkt., at behandlingen som udgangspunkt
skal modtages inden det tidspunkt, hvor skaden måtte blive
stationær, og der vil på den vis fortsat gælde et krav om en
tidsmæssig sammenhæng imellem behandlingen og skadens
opståen.
Den foreslåede ophævelse vil endvidere medføre, at bestem-
melsen ikke længere vil henvise til krav, som er svære at
imødekomme i det grønlandske samfund, hvor der, især i
de mindre bygder, er en generel mangel på læger. Efter
ophævelsen af § 14, stk. 1, 3. pkt., vil § 14 i sin helhed
dermed bedre afspejle de grønlandske forhold.
Det vil fortsat være forsikringsselskaberne eller Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring, der vurderer, hvorvidt betingelserne
for at få erstatning for udgifter til optræning er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse er tilpasset de grønlandske for-
hold.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.4.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, at
når der efter sygebehandling, optræning eller revalidering er
grundlag for at skønne over den tilskadekomnes fremtidige
helbredstilstand og erhvervsmuligheder, afgør Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring, om den tilskadekomne er berettiget
til erstatning for tab af erhvervsevne efter § 21 og godtgø-
relse for varigt mén efter § 22. Afgørelse træffes inden 1
år efter arbejdsskadens anmeldelse. For erhvervssygdomme,
der skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, er fristen 2
år.
Endvidere fremgår det af den gældende bestemmelse i §
15, stk. 2, at hvis arbejdsskaden har medført døden, fastsæt-
tes inden for samme frister som nævnt i stk. 1, regnet fra
anmeldelsen af dødsfaldet, om de efterladte er berettigede til
overgangsbeløb ved dødsfald, erstatning for tab af forsørger
og godtgørelse til efterladte.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er således inden for dis-
se frister forpligtet til at træffe afgørelse om, hvorvidt den
anmeldte skade skal anerkendes som en arbejdsskade, her-
under om tilskadekomne og efterladte er berettiget til godt-
gørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne
(samlet afgørelse).
Efter gældende regler regnes fristerne fra tidspunktet, hvor
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget anmeldel-
sen om ulykken eller sygdommen. Dette skyldes, at Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring ikke har mulighed for at
behandle sagen før den er anmeldt.
Ved lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det i § 15 at ophæve
stk. 1 og 2.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
Forslaget vil medføre, at de lovbestemte frister i § 15, stk.
1 og 2, for behandling af anmeldte arbejdsskader og afgø-
relse af, om tilskadekomne har ret til ydelser efter loven,
ophæves. Forslaget vil give Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring større fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge sagsbe-
handlingen under hensyn til de relativt store udsving, der
er mellem de forskellige sags- og afgørelsestyper i lov om
arbejdsskadesikring i Grønland, med henblik på at reduce-
re sagsbehandlingstiden. Forslaget skal ses i sammenhæng
med, at de lovbestemte frister tilsvarende er blevet ophævet
efter lov om arbejdsskadesikring i Danmark med virkning
fra 1. juli 2024.
En konsekvens af forslaget vil være, at der ikke længere vil
27
være en forudsætning om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring skal træffe en samlet afgørelse om anerkendelse og
erstatnings- og godtgørelsesspørgsmål.
Det forudsættes med forslaget, at ovenstående mål som ud-
gangspunkt også vil gælde for sager omfattet af lov om
arbejdsskadesikring i Grønland, medmindre der under hen-
syn til de grønlandske forhold og i dialog med Grønlands
Selvstyre fastsættes særlige mål for sagsbehandlingstiden
i sager efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Det
forudsættes ligeledes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i
overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper og
retningslinjer, som gælder i Grønland, vil opstille mål for
sagsbehandlingstider for de enkelte sagstyper på arbejdsska-
deområdet, som bør være offentligt tilgængelige, og at Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring vil orientere sagens parter
om den forventede sagsbehandlingstid. Desuden forudsættes
det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil underrette sa-
gens parter, hvis den udmeldte forventede sagsbehandlings-
tid i en konkret sag ikke kan overholdes. Forslaget vil
ikke ændre på, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter
forvaltningsretlige principper og gældende praksis fortsat
skal træffe afgørelser i arbejdsskadesager inden for rimelig
tid.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 19 og de
almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.
Til nr. 4
Efter den gældende § 16 har den tilskadekomne ret til dag-
penge ved fuld eller delvis uarbejdsdygtighed som følge
af arbejdsskaden. Dagpengene svarer efter § 18 til den til
enhver tid gældende sats for arbejdsmarkedsydelsen, jf. In-
atsisartutlov nr. 2 af 15. maj 2014 om arbejdsmarkedsydel-
se. Satsen anvendes i forhold til tilskadekomnes individuelle
gennemsnitlige timetal i 13 uger forud for sygemeldingen,
dog højst 40 timer og mindst 20 timer. Timesatsen for
arbejdsmarkedsydelsen er 90 pct. af mindstelønnen for en
ikke-faglært arbejder efter overenskomst mellem SIK og
Inatsisartut.
Ved lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det i § 18, 1. pkt.,
at ændre »arbejdsmarkedsydelse« til: »jobsøgningsydelse
under sygdom efter Inatsisartutlov nr. 7 af 20. juni 2022
om jobsøgningsydelse«.
Ændringen er en konsekvens af, at Grønlands Selvstyre ved
bekendtgørelse nr. 78 af 14. december 2023 har sat Inatsi-
sartutlov nr. 7 af 20. juni 2022 om jobsøgningsydelse i kraft
pr. 1. januar 2024 og samtidig har ophævet Inatsisartutlov
nr. 2 af 15. maj 2014 om arbejdsmarkedsydelse. Jobsøg-
ningsydelsen afløser således arbejdsmarkedsydelsen. Efter
§ 20, stk. 1, i Inatsisartutlov nr. 7 af 20. juni 2022 om job-
søgningsydelse beregnes jobsøgningsydelsens procentsats
på grundlag af mindstelønnen pr. time for en ikke-faglært
arbejder efter overenskomst om timelønnede faglærte og
ikke-faglærte arbejdere mellem SIK og Naalakkersuisut og
udgør under sygdom 90% af mindstelønnen pr. time.
Forslaget betyder, at dagpengesatsen for tilskadekomne
fremadrettet fortsat vil blive reguleret efter timesatsen for
mindstelønnen for en ikke-faglært arbejder efter gældende
overenskomst med den sats, som udbetales under sygdom,
hvormed dagpenegsatsen fastholdes på samme niveau som
hidtil.
Til nr. 5
Det følger af den gældende § 21, stk. 7, 2. pkt., at er tilska-
dekomne på tidspunktet for afgørelsen, jf. stk. 1, 2 år eller
mindre fra at nå pensionsalderen, udbetales erstatningen ef-
ter reglerne i § 31, stk. 4, som et kapitalbeløb på to gange
den årlige løbende erstatning, jf. stk. 6.
Bestemmelsen indebærer, at tilskadekomne, som er mindre
end to år fra at opnå ret til alderspension, i alle tilfælde vil få
erstatningen for tab af erhvervsevne omsat til et kapitalbe-
løb, svarende til to gange den årlige løbende erstatning. Det
gælder også for tilskadekomne, som har nået pensionsalde-
ren, og gælder uanset, om erhvervsevnetabet er på over eller
under 50 pct.
Ved lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det, at i § 21, stk. 7, 2.
pkt. ophæves og i stedet affattes således, at er tilskadekomne
på tidspunktet for afgørelsen 2 år eller mindre fra at nå
alderspensionsalderen, jf. inatsisartutlov om alderspension,
udbetales erstatningen efter reglerne i § 31, stk. 4, som et
kapitalbeløb med den faktor, der er fastsat for en person,
der er 2 år fra at nå alderspensionsalderen, ganget med den
årlige løbende erstatning.
Forslaget indebærer i overensstemmelse med gældende reg-
ler, at kapitaliseringsfaktoren ikke falder yderligere, når der
er 2 år til tilskadekomne når alderspensionsalderen. Gælden-
de pensionsalder i Grønland er 67 år, og det indebærer, at
kapitaliseringsfaktoren ikke falder yderligere, når tilskade-
komne fylder 65 år. Samtidig indebærer forslaget, at opgø-
relsesmetoden for kapitaliseringsfaktoren ved omsætning af
den løbende erstatning til et kapitalbeløb ændres. Forslaget
skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 9 , hvorefter
kapitaliseringsfaktoren vil blive fastsat ud fra aktuarmæssige
principper og vil være variabel fra år til år. Det indebærer,
at der ikke kan fastsættes en fast faktor svarende til gælden-
de lov. I stedet henvises til den faktor, der er fastsat efter
reglerne i § 31 for en person, der er 2 år fra at nå pensionsal-
deren. Denne faktor fastsættes årligt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.8.
Til nr. 6.
Der er i dag ikke hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Erhverv-
sikring efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland kan
træffe en endelig afgørelse om tabet af erhvervsevne og
samtidig tilkende en løbende erstatning for tab af erhvervs-
evne for en periode før afgørelse om den endelig erstatning.
Det foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 6, at der i § 21 ind-
28
sættes et nyt stk. 8, hvoraf det vil følge, at udbetales erstat-
ningen som et kapitalbeløb efter reglerne i § 31, stk. 1, 1.
pkt., har tilskadekomne ret til en løbende erstatning fra det
tidspunkt, hvor der er påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke
fra et tidspunkt, der ligger før arbejdsskaden er anmeldt, og
frem til tidspunktet for omsætningen af erstatningen.
Det foreslås endvidere, at der i § 21 indsættes et nyt stk.
9, hvorefter reglerne i stk. 7 og 8 anvendes tilsvarende i
sager, der genoptages efter §§ 46 og 47. Der udbetales i
disse sager ikke erstatning fra et tidspunkt, der ligger før
anmodningen om genoptagelse, eller før Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har genoptaget sagen, jf. § 47.
Stk. 8 bliver herefter stk. 10.
Med forslaget vil der blive skabt mulighed for, at der kan
tilkendes en løbende erstatning til tilskadekomne i sager, der
ender med en kapitalerstatning for tab af erhvervsevne, hvil-
ket vil sikre overensstemmelse med sager, der ender med en
løbende erstatning for tab af erhvervsevne.
Når der tilkendes en løbende erstatning for tab af erhvervs-
evne, skal den løbende erstatning begynde på det tidspunkt,
hvor der er påvist et tab af erhvervsevne. Dette tidspunkt
kan ligge før afgørelsen om erstatning. Den løbende erstat-
ning kan dog tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvor ska-
den er anmeldt til forsikringsselskabet eller Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring.
I sager, der genoptages, vil erstatningen tidligst kunne udbe-
tales fra det tidspunkt, hvor der anmodes om genoptagelse. I
sager, der genoptages på foranledning af Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, vil erstatningen tidligst kunne udbetales fra
det tidspunkt, som fremgår af Arbejdsskadestyrelsens afgø-
relse om, at sagen skal genoptages.
Forslaget er i overensstemmelse med de regler, som gælder
efter lov omarbejdsskadesikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
punkt 2.8.
Til nr. 7
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 28, stk. 2, 2.
pkt., at beskæftigelsesministeren fastsætter værdien af kost
og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren.
Efter gældende praksis reguleres satserne for fri kost og logi
efter samme metode, som de øvrige reguleringer i § 29, stk.
1, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland. I bestemmelsen
henvises til reglerne i § 25, stk. 1, i lov om arbejdsskade-
sikring, hvorefter beløbene hvert år reguleres pr. 1. januar
med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, § 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter hvert år med virkning
pr. 1. januar for det følgende år værdien af kost og logi
for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren. For 2022
er satserne for kost og logi offentliggjort på Center for Ar-
bejdsskaders hjemmeside. Værdien er fastsat til 43.800 kr.
årligt for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren, mens
værdien af kosten alene er fastsat til 98 kr. pr. dag.
Ved lovforslagets § 1, nr. 7, forslås det at, § 28, stk. 2, 2.
pkt., affattes således: »Satserne for værdien af kost og logi
for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren, svarer til
de satser, der fastsættes af Skattestyrelsen i Grønland for det
pågældende år.«
Værdien af fri kost og logi indgår i tilskadekomnes års-
løn, der anvendes til beregning af erstatningen for tab af
erhvervsevne.
Med forslaget vil værdien for den enkelte tilskadekomnes
kost og logi hos arbejdsgiveren følge de satser for kost og
logi, som Skattestyrelsen i Grønland fastsætter på skatteom-
rådet. På den måde vil tilskadekomne ikke opleve forskel
mellem de satser for fri kost og logi, der anvendes ved
beregningen af vedkommendes skatteforhold, og de satser
for fri kost og logi, der anvendes ved fastsættelsen af en
arbejdsskadeerstatning. Den foreslåede ændring vil således
medføre en harmonisering af satserne for fri kost og logi på
arbejdsskade- og skatteområdet i Grønland.
Skattestyrelsen i Grønland fastsætter satserne i en vejleden-
de anvisning. For tilskadekomne med fri kost og logi hos ar-
bejdsgiveren, vil fire satsgrupper i den vejledende anvisning
som udgangspunkt være relevante. Det drejer sig om pkt. A
(værdi af fri logi), pkt. B (værdi af fri kost), pkt. D (fri kost
og logi for råstoffer og uden for kommunal inddeling) og
pkt. E (frit ophold for bestyrere og hoteldirektører m.fl.).
Efter gældende praksis fastsætter Skattestyrelsen i Grønland
satserne for kost og logi ved en regulering på baggrund
af forbrugerprisindekset fra Grønlands statistik (”samtlige
varer og tjenester”) på baggrund af tal fra 2008, der årligt
opreguleres. Ved beregning af de nye satser tillægges eller
fratrækkes ændringen i forbrugerprisindekset.
Forslaget vil medføre en justering af satserne, idet de gæl-
dende satser efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland
som udgangspunkt er lavere end satserne, der offentliggøres
af Skattestyrelsen i Grønland.
På arbejdsskadeområdet i Grønland er værdien af kost og
logi, jf. Meddelelse nr. 140 af 8. oktober 2021, i 2022 såle-
des fastsat til 43.800 kr. årligt for personer, der har ophold
hos arbejdsgiveren. På skatteområdet i Grønland er værdien
af fuld kost og logi i 2022 sammenlagt fastsat til 55.100
kr. pr. år, jf. pkt. A og B i Skattestyrelsens vejledende anvis-
ning for 2022. Årslønnen for personer, der har haft fri kost
og logi forud for skaden vil således få fastsat en årsløn,
der er 11.000 kr. højere, hvilket vil indebære en mindre
økonomisk stigning i udgifterne til erstatninger for tab af
erhvervsevne. De højere udgifter til erstatning vurderes dog
at være af mindre karakter, da det kun er et lille mindretal,
der har modtaget fri kost og logi hos arbejdsgiveren forud
for skaden.
29
For så vidt angår den persongruppe, der er omfattet af Skat-
testyrelsen i Grønlands vejledende anvisnings pkt. D, er
værdien af fuld kost og logi pr. år sammenlagt fastsat til
40.400 kr. i 2022. Der vil således for denne gruppe blive tale
om en mindre økonomisk reduktion i udgifterne til erstatnin-
ger for tab af erhvervsevne. De lavere udgifter til erstatning
vurderes dog at være af mindre karakter.
Forslaget vil således samlet både kunne føre til højere og
lavere udgifter til erstatninger for tab af erhvervsevne i be-
grænset omfang.
Lovens satser for kost og logi vil således ikke fremover
blive fastsat i bekendtgørelser udstedt af Beskæftigelsesmi-
nisteriet, men vil fremgå af de vejledende anvisninger fra
Skattestyrelsen i Grønland på baggrund af de værdiansættel-
ser, som Grønlands regering (Naalakkersuisut) har besluttet
for det pågældende år.
Den foreslåede bestemmelse er tilpasset de grønlandske for-
hold.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.12.
Til nr. 8
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 30, stk. 4,
1. pkt., at udbetales de beløb, der er nævnt i stk. 1, senere
end 4 uger fra datoen for underretningen om beløbets tilken-
delse, forrentes beløbet fra udløbet af 4-ugers-fristen, indtil
betaling sker, med en årlig rente, der svarer til den rente, der
er fastsat i lov om renter ved forsinket betaling m.v.
De omhandlede beløb er erstatninger og godtgørelser efter
lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
Bestemmelsen har til formål at sikre en hurtig udbetaling af
erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte, når
afgørelsen er truffet.
Tilskadekomnes erstatning eller godtgørelse forrentes derfor
fra udløbet af fire-ugers fristen. Det betyder, at det nuværen-
de tidspunkt for påbegyndelse af tilskrivning af renter, ligger
to uger forud for tilskadekomne og efterladtes frist på seks
uger, for at klage over afgørelsen, jf. lovens § 49, stk. 2, 2.
pkt.
For at undgå at skulle udbetale en erstatning eller godtgørel-
se, som, afhængig af en potentiel klagesags udfald, alligevel
ikke skulle have været udbetalt, vil forsikringsselskaberne
skulle vente med at udbetale erstatningen eller godtgørelsen,
indtil klagefristen på seks uger er udløbet. Hvis et forsik-
ringsselskab afventer klagefristens udløb, vil udbetalingen
imidlertid ikke ske i overensstemmelse med 4-ugers fristen
for udbetaling. Overskrides fristen for udbetaling, vil der
påløbe renter, hvilket resulterer i, at der i disse tilfælde skal
beregnes rentebeløb.
Den nuværende ordning, hvor fristen for udbetaling af er-
statningen er fire uger, men fristen for påklage er seks uger,
vurderes derfor ikke at være hensigtsmæssig.
Ved lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det i § 30, stk. 4, 1. pkt.,
at ændre »4 uger« til »7 uger«, og »4-ugers-fristen« ændres
til »7-ugers-fristen«.
Med forslaget fastsættes fristen for udbetaling til at være
syv uger og dermed en uge mere end fristen for påklage. På
den måde vil forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring m.fl. få mulighed for at vente med at ud-
betale erstatning og godtgørelse, indtil klagefristen er udlø-
bet. Hermed sikres, at udbetaling efter klagefristens udløb
er rettidig, og at beløb, der udbetales indtil syv uger efter
datoen for underretningen om beløbets tilkendelse, ikke for-
rentes.
Forslaget betyder således, at der først vil påløbe renter for
forsinket udbetaling efter udløbet af 7-ugers-perioden.
Den foreslåede bestemmelse er tilpasset de grønlandske for-
hold.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.12.
Til nr. 9
Når en arbejdsskade har nedsat tilskadekomnes evne til at
opretholde sin indtægt ved arbejde, har tilskadekomne ret
til erstatning for tab af erhvervsevne. Efter gældende regler
tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne til tilskadekom-
ne eller dennes efterladte, der ved tilskadekomnes død har
mistet en forsørger.
Erstatningen kan udbetales som en løbende erstatning eller
som et kapitalbeløb. En løbende erstatning udbetales måned-
ligt, indtil modtageren når pensionsalderen eller grundlaget
for den løbende erstatning ophører. Erstatning i form af
kapitalbeløb udbetales én gang.
En endelig tilkendt erstatning efter § 21 i lov om arbejdsska-
desikring i Grønland for tab af erhvervsevne på mindre end
50 pct., skal normalt, og uden den erstatningsberettigedes
samtykke, omsættes til et kapitalbeløb, jf. § 31, stk. 1, 1.
pkt., i lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
En endelig tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne på
50 pct. og derover, kan efter den erstatningsberettigedes an-
modning omsættes til et kapitalbeløb, jf. § 31, stk. 2, 1. pkt.,
i lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Dog er det højst
den del af erstatningen, der svarer til et tab af erhvervsevne
på op til 50 pct., der kan omsættes.
Erstatning for tab af forsørger tilkendes som en tidsbestemt,
løbende erstatning, der udbetales med virkning fra datoen
for dødsfaldet og i højst 10 år, jf. § 24, stk. 2, i lov om
arbejdsskadesikring i Grønland. Erstatning for tab af forsør-
ger udbetales som udgangspunkt som en løbende erstatning,
men kan omsættes til et kapitalbeløb efter anmodning fra
30
den efterladte, jf. lov om arbejdsskadesikring i Grønland §
24, stk. 3, jf. § 31, stk. 3.
Det fremgår af § 31, stk. 4, 1. pkt., i lov om arbejdsska-
desikring i Grønland, at omsætning af løbende ydelse til
kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse på
omsætningstidspunktet, der er det tidspunkt, hvor kapitalbe-
løbet kan udbetales.
Ved omsætning af en løbende erstatning til et kapitalbeløb
anvendes kapitaliseringsfaktorer, der efter lovbemærknin-
gerne til bestemmelsen består af dødelighedsforudsætninger
og renteniveau. Kapitaliseringsfaktorerne er fastsat efter ak-
tuarmæssige principper og anvendes med det formål at be-
regne den nutidsværdi, som erstatningen ville have, såfremt
den fortsat var løbende. Det er angivet i bestemmelsen, at
omsætningstidspunktet er det tidspunkt, hvor kapitalbeløbet
kan udbetales hvilket betyder, at tilskadekomnes erhvervs-
mæssige forhold på dette tidspunkt skal være tilstrækkeligt
afklarede.
Principperne for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorerne er
uændrede siden 1978 og svarer til de principper, der anvend-
tes efter lov om arbejdsskadesikring, før denne blev ændret i
2007.
Kapitaliseringsfaktorerne afhænger af flere elementer på
omsætningstidspunktet, med henblik på at kunne beregne
værdien af alle de fremtidige erstatninger, indtil modtageren
når pensionsalderen. Følgende to elementer indgår i fastsæt-
telsen:
– Dødelighedsforudsætninger: det såkaldte U74-indeks,
som er basereret på den observerede dødelighed i Dan-
mark i 1960’erne og 1970’erne, og hvor der skelnes mel-
lem mænd og kvinder, idet dødeligheden blandt kvinder
i Grønland statistisk set er mindre end blandt mænd. Dø-
delighedsantagelsen i U74-indekset er utidssvarende,
idet den aktuelle levealder er højere, end levealderen i
1960’erne og 1970’erne. Anvendelsen af dødelighedsan-
tagelsen i U74-indekset medfører, at størrelsen på kapi-
talerstatningerne generelt er for lave, sammenlignet med
de løbende erstatninger, og set i forhold til et tidssvaren-
de beregningsgrundlag.
– Renteniveau: et fastsat niveau på 10 pct. for fremti-
dig forrentning af kapitalbeløbet, hvor renten fratræk-
kes engangserstatningen for hvert år indtil erstatnings-
ophør. Anvendelsen af renteniveauet medfører, at der
foretages et fratræk i den kapitaliserede erstatning, der er
højere end den forrentning, som erstatningsberettigede
med rimelighed ville kunne forvente via placering/inve-
stering af en engangserstatning/formue.
Kapitaliseringsfaktorerne fastsættes derudover i spring i hele
år og tager således ikke hensyn til tilskadekomnes mere
præcise alder, herunder om vedkommende netop er fyldt
år eller står over for et aldersskifte indenfor eksempelvis
to måneder. Det betyder, tilskadekomne modtager samme
kapitalerstatning, uanset at modtageren for eksempel er 43
år og 1 måned eller 43 år og 11 måneder.
Udbetales erstatningen som et kapitalbeløb er den skatte-
fri, hvorimod den er skattepligtig, hvis den udbetales som
en løbende erstatning. Der tages ikke højde herfor i kapita-
liseringsfaktoren, hvilket indebærer, at der ikke foretages
fratræk for skat, svarende til den skat, der betales af den
løbende årlige erstatning. Det betyder, at erstatningen har
større værdi som en kapitaliseret erstatning, end erstatningen
har som en løbende erstatning.
Det fremgår endvidere af gældende § 31, stk. 4, 2. pkt.,
i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, at omsætning af
erstatning alene har virkning for fremtiden. Det betyder, at
kun de fremtidige erstatninger kan omsættes til et engangs-
beløb, da den løbende erstatning skal påbegyndes på det
tidspunkt, hvor der er påvist tab af erhvervsevne. Tidspunk-
tet kan ligge før afgørelsen om erstatning, dog tidligst på det
tidspunkt, hvor skaden er anmeldt til forsikringsselskabet
eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det fremgår endelig af gældende § 31, stk. 4, 3. pkt., i lov
om arbejdsskadesikring i Grønland, at beskæftigelsesmini-
steren efter forhandling med Grønlands Selvstyre, fastsætter
regler for omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb.
Således er beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Grønlands Selvstyre bemyndiget til at fastsætte nærmere
regler for, hvordan erstatning for tab af erhvervsevne som
en løbende erstatning omsættes til et kapitalbeløb, jf. § 31,
stk. 4, 3. pkt., i lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Reg-
lerne om omsætning af løbende erstatning til et kapitalbeløb
følger af bekendtgørelse nr. 1602 af 18. december 2018 om
omsætning af løbende ydelser til kapitalbeløb efter lov om
arbejdsskadesikring i Grønland.
Ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det, at § 31, stk. 4,
affattes således: »Omsætning af løbende erstatning til kapi-
talbeløb finder sted på grundlag af erstatningens størrelse
på omsætningstidspunktet, der er det tidspunkt, hvor kapital-
beløbet kan udbetales. Omsætning af erstatning har alene
virkning for fremtiden. Faktorerne for omsætning af løbende
erstatning til kapitalbeløb fastsættes på baggrund af aktuar-
mæssige principper i spring af hele år og måneder. Beskæfti-
gelsesministeren fastsætter efter forhandling med Grønlands
Selvstyre regler for omsætning af løbende erstatning til ka-
pitalbeløb.«
Forslaget vil bl.a. medføre, at begreberne »erstatning« og
»ydelse« i § 31 stk. 4, ensrettes således, at alene begrebet
»erstatning« anvendes. Begge begreber omfatter den erstat-
ning for tab af erhvervsevne eller erstatning for tab af
forsørger, som tilskadekomne eller efterladte får udbetalt i
forbindelse med en arbejdsskadesag.
Brugen af de to begreber omhandler samme situation, hvor
erstatningen omsættes fra en løbende, månedlig erstatning
til en kapitalerstatning. Ensretningen af begreberne vil ikke
medføre indholdsmæssige ændringer, og der er således alene
tale en sproglig ændring, som forenkler bestemmelsen.
Forslaget til § 31, stk. 4, 1. pkt., vil fortsat medføre, at
31
omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb vil finde
sted på grundlag af erstatningens størrelse på omsætnings-
tidspunktet, der er det tidspunkt, hvor kapitalbeløbet kan
udbetales.
Det betyder, at der ikke ændres på gældende ret, hvorefter
omsætningstidspunktet er det tidspunkt, hvor kapitalbeløbet
kan udbetales. Tilskadekomnes erhvervsmæssige forhold
skal på dette tidspunkt være tilstrækkeligt afklarede.
Forslaget til § 31 stk. 4, 2. pkt., vil medføre, at bestemmel-
sens eksisterende udformning videreføres, således at omsæt-
ning af erstatning alene har virkning for fremtiden.
Dette vil indebære, at tilskadekomne eller efterladte fortsat
ikke kan få omsat en løbende erstatning, der vedrører en pe-
riode, før kapitalbeløbet kan udbetales, til kapitalbeløb. Det
gælder uanset, om erstatningen er udbetalt eller ej.
Forslaget indebærer endvidere, at der i § 31, stk. 4, indsættes
et nyt 3. pkt., hvor det fremgår, at faktorerne for omsætning
af løbende erstatning til kapitalbeløb fastsættes på baggrund
af aktuarmæssige principper i spring af hele år og måneder.
Det foreslås således, at det i overensstemmelse med gælden-
de praksis vil fremgå direkte af bestemmelsen, at kapitali-
seringsfaktorerne fastsættes efter aktuarmæssige principper
og derudover, at fastsættelsen sker i spring af hele år og
måneder og ikke i spring af hele år, som det følger af gæl-
dende praksis. På den måde sikres det, at kapitalerstatningen
tilpasses tilskadekomnes præcise alder.
Det foreslås hermed, at de gældende kapitaliseringsfaktorer
bestående af renteniveau og U74-indekset, udskiftes med
mere tidssvarende og retvisende kapitaliseringsfaktorer. Det
foreslås, at følgende elementer vil indgå i fastsættelsen af
kapitalbeløbet:
– Finanstilsynet Benchmark-model for levetidsforudsæt-
ninger.
– Kønsneutralitet.
– Forventninger om et kapitalafkast, beregnet på baggrund
af rentefod fastsat som gennemsnittet af de årsgennem-
snitlige effektive renter for 30-årige realkreditobligatio-
ner i Danmark for den foregående femårige periode.
– En beskatning af forventet kapitalafkast fastsat som
summen af skattesatserne i Grønland for foregående ind-
komstår.
– Et fradrag svarende til beskatningen af den løbende
ydelse fastsat som summen af skattesatserne i Grønland
for foregående indkomstår.
– En regulering svarende til et femårigt glidende gennem-
snit af indeks for prisudvikling i Grønland, som Arbejds-
markedets Erhvervssikring hvert år indhenter fra Grøn-
lands Statistik, og som i forvejen anvendes ved opregu-
lering af løbende erstatning i Grønland.
– Tilskadekomnes alder i år og måneder.
På nuværende tidspunkt fastsætter Finanstilsynet en gang år-
ligt deres Benchmark for levetidsforudsætninger. Levetids-
forudsætningerne bygger på danske data og trods, at leveti-
den i Grønland generelt er kortere end i Danmark, er der
tale om mindre variationer, som er mest markante for al-
dersgrupper, der sjældent tilkendes erstatning efter lov om
arbejdsskadesikring i Grønland. Dødeligheden for bestemte
aldersgrupper i Grønland kan desuden i høj grad være knyt-
tet til konkrete hændelser, og beregninger af variationer i
dødeligheden i Grønland vil således være præget af en ikke
uvæsentlig grad af vilkårlighed og usikkerhed. På den bag-
grund vurderes det mest tidssvarende og retvisende niveau
for levetid i Grønland at være Finanstilsynets Benchmark
for levetidsforudsætninger.
Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger består
af to elementer; både Benchmark for den observerede nuvæ-
rende dødelighed og Benchmark for de forventede fremtidi-
ge levetidsforbedringer.
Finanstilsynets Benchmark for den observerede nuværende
dødelighed har form af fastsatte dødsintensiteter for alle
aldre og fastsættes separat for kvinder og mænd. Benchmark
for den observerede nuværende dødelighed bygger på data
fra en række danske livsforsikringsselskaber og tværgående
pensionskasser og dækker samlet (2018) over en bestand på
2,9 millioner mennesker, som løbende udbygges. Data er
herefter bearbejdet af Videncenter for Helbred og Forsikring
og af Danmarks Statistik, der går fem år tilbage i tiden og
ajourføres årligt.
Da datamaterialet fra Videncenter for Helbred og Forsikring
stort set kun omfatter voksne, har Finanstilsynet til bereg-
ning af dødsintensiteter for aldrene 0-25 år anvendt befolk-
ningsdata fra hele Danmark leveret af Danmarks Statistik.
Benchmark for de forventede fremtidige levetidsforbedrin-
ger består af en fastsat årlig procentuel reduktion af dødsin-
tensiteten for alle aldre og fastsættes separat for kvinder og
mænd. Finanstilsynets Benchmark for de forventede fremti-
dige levetidsforbedringer bygger på data, der er leveret af
Danmarks Statistik og består af befolkningsdata fra hele
Danmark. Fremskrivningen bygger på de seneste 20 års data
og ajourføres årligt.
Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger, som
både inkluderer Benchmark for den observerede nuværende
dødelighed og Benchmark for de forventede fremtidige le-
vetidsforbedringer, er derfor udtryk for den bedste aktuelle
beskrivelse af dødeligheden i Grønland og forventes også at
ville være det fremadrettet, da data årligt ajourføres.
Det forudsættes i forlængelse heraf, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring ved anvendelse af Finanstilsynets Benchmark
for levetidsforudsætninger til omsætning af en løbende er-
statning til kapitalerstatning, både inkluderer Benchmark for
den observerede nuværende dødelighed og Benchmark for
de forventede fremtidige levetidsforbedringer.
Den foreslåede ændring af kapitaliseringsfaktorerne på ar-
bejdsskadeområdet fra dødelighedsantagelsen i U74-indek-
set til Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætnin-
ger vil indebære mere tidssvarende kapitalerstatninger til
32
tilskadekomne og efterladte. Årsagen hertil er, at overle-
velsessandsynligheden er større efter Finanstilsynets Bench-
mark for levetidsforudsætninger end dødelighedsantagelsen
i U74-indekset, og at Benchmarket løbende ajourføres. Ka-
pitalerstatningerne vil fortsat variere, da faktorerne afhæn-
ger af modtagerens alder og erstatningsophør.
Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger an-
vendes på baggrund af en fælles model, der afspejler den
gennemsnitlige levetid, uafhængigt af køn.
Ved anvendelse af kønsneutrale kapitaliseringsfaktorer vil
lov om arbejdsskadesikring i Grønland svare til reglerne
om kapitalisering af arbejdsskadeerstatninger efter lov om
arbejdsskadesikring, hvor man siden den 1. marts 2015 har
anvendt kønsneutrale kapitaliseringsfaktorer.
Med forslaget vil der ske en opdatering af renteniveauet
for den fremtidige forrentning af kapitalbeløbet. Renteni-
veauet fastsættes ud fra renteniveauet i en forudgående pe-
riode. Som mål for den effektive rente anvendes den gen-
nemsnitlige forrentning af en 30-årig realkreditobligation,
baseret på et femårigt gennemsnit. Det indebærer, at grund-
lagsrenten bliver mere stabil, idet man udjævner udsvingene
årene imellem. Perioden er på den anden side ikke så lang,
at man mister tendensen.
Ved at lade renteforudsætningerne afhænge af objektive kri-
terier, der faktuelt afspejler renteudviklingen i Danmark, har
man sikret sig, at der i langt større udstrækning er overens-
stemmelse mellem (nutids)værdien af en engangserstatning
ekskl. forventet forrentning, og en løbende erstatning frem
til erstatningsophør.
Derudover vil der med forslaget ske beskatning af et forven-
tet kapitalafkast, hvor der anvendes en gennemsnitlig skat-
teprocent bestående af kommuneskat, landsskat og fælles
kommunal skat som skatteprocent ved beskatning af kapital-
indkomst.
Det betyder samlet set, at særligt personer, hvis erstatning
vil ophøre i løbet af få år, vil opleve en mindre erstatning,
idet genvinsten ved et lavere fradrag for rente vil være lave-
re end det samlede fradrag for skat. Personer, hvis erstatning
først vil ophøre mange år frem i tiden, vil fortsat samlet set
opleve markant forhøjede engangserstatninger.
Endvidere vil der med forslaget blive foretaget fradrag sva-
rende til den beskatning, der ville skulle ske af den løbende
erstatning, hvor der anvendes gennemsnitlige skatteprocen-
ter ved opgørelsen af den løbende erstatning efter skat. Der
anvendes et gennemsnit af skatteprocenten i Grønland, det
vil sige kommuneskat, landsskat og fælles kommunal skat.
Samlet set vil en indarbejdelse af fratræk for skat i kapita-
liseringsfaktoren medføre en mindre udbetalt kapitalerstat-
ning, da der ikke tidligere er taget højde for skat i den
grønlandske kapitaliseringsfaktor. Indarbejdelsen af fratræk
i kapitalerstatningen vil sikre, at værdien af en kapitalerstat-
ning og en løbende erstatning i større udstrækning vil ens-
rettes.
Med forslaget vil omsætningen af en løbende erstatning til
en kapitalerstatning endvidere blive justeret i forhold til
den forventede prisudvikling. Dette vil ske på baggrund
af et gennemsnit af et prisudviklingsindeks, som Arbejds-
markedets Erhvervssikring indhenter årligt, og som blandt
andet anvendes, når en løbende erstatning efter lov om ar-
bejdsskadesikring i Grønland reguleres årligt. Det foreslås,
at gennemsnittet beregnes på baggrund af indekset for de
foregående fem år, idet man derved får taget højde for den
seneste udvikling, men samtidig får udjævnet nogle af de
udsving, der er i de enkelte år.
Endelig medfører forslaget, at den tilskadekomnes alder vil
blive fastsat i spring af hele år og måneder. Af de årlige
vejledninger, hvor kapitaliseringsfaktorerne offentliggøres,
fremgår alene faktorerne for hele år. Når den tilskadekomnes
alder er opgjort i år og måneder, og alderen er mellem de
aldre, der er offentliggjort i vejledningerne, benyttes tilsva-
rende mellemliggende faktorer, baseret på den tilskadekom-
nes alder, opgjort i år og måneder. Disse mellemliggende
faktorer er tilgængelige på Arbejdsmarkedets Erhvervssikr-
ings hjemmeside.
Fastsættelsen i spring af hele år og måneder vil minimere
vilkårlige forskelle i erstatninger i forhold til, hvornår en
konkret afgørelse med en omsætning af en løbende erstat-
ning til en kapitalerstatning tilfældigvis bliver truffet, f.eks.
på henholdsvis den ene eller anden side af den tilskadekom-
nes fødselsdag. På den måde sikres også en sondring mellem
en person, der eksempelvis er 40 år og én måned gammel
og en person, der er 40 år og 11 måneder gammel, således
at der ved erstatningens udmåling tages højde for, at den ene
person er næsten et år yngre end den anden og derfor har
næsten et år mere til pensionsalderen.
Indfasningen af de opdaterede kapitaliseringsfaktorer vil ske
i takt med, at erstatningerne kapitaliseres. Det vil sige, at
merudgiften løbende realiseres samtidig med, at hensættel-
ser til løbende erstatninger omsættes til kapitaliserede en-
gangserstatninger. Forsikringsselskaber vil skulle være op-
mærksomme på dette allerede på det tidspunkt, hvor de
samlede udgifter til en skade i første omgang hensættes.
Det foreslås endelig i § 31 stk. 4, 4. pkt., at videreføre be-
stemmelsens eksisterende udformning. Forslaget medfører
således, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Grønlands Selvstyre fastsætter regler for omsætning af lø-
bende erstatning til kapitalbeløb.
Det betyder, at beskæftigelsesministeren på bagrund heraf er
bemyndiget til at fastsætte nærmere generelle regler om om-
sætning af løbende erstatning til kapitalbeløb i en bekendt-
gørelse, senest bekendtgørelse nr. 1602 af 18. december
2018 om omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb
efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
De årlige kapitaliseringsfaktorer beregnes fremover efter de
33
foreslåede nye principper i forslaget og bekendtgørelsen og
udmøntes derudover fremover i en årlig vejledning på bag-
grund af indstilling fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
bestyrelse. Det svarer til proceduren efter lov om arbejds-
skadesikring.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 27 i lov om arbejds-
skadesikring.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.8.
Til nr. 10
Det fremgår af den gældende bestemmelse i lov om arbejds-
skadesikring i Grønland § 35, stk. 1, at en arbejdsulykke,
der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven,
skal anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter skadens
indtræden. Derudover fremgår det af den gældende bestem-
melse i lovens § 35, stk. 2, at såfremt en arbejdsulykke
ikke er anmeldt efter stk. 1, og tilskadekomne ikke senest
på 5-ugers-dagen for skadens indtræden har genoptaget sit
sædvanlige arbejde i fuldt omfang, skal skaden anmeldes
senest 9 dage herefter.
Efter den gældende bestemmelse skal en arbejdsskade såle-
des anmeldes, hvis den kan medføre ret til erstatning og
godtgørelse m.v. for tilskadekomne og efterladte efter lo-
ven, eller hvis den tilskadekomne ikke har genoptaget sit
arbejde i fuldt omfang senest på 5-ugers dagen efter ulyk-
ken. Bestemmelsen vedrører alene arbejdsulykker. Efter den
gældende bestemmelse er det primære anmeldekriterium,
om der er krav på ydelser som følge af en arbejdsulykke,
mens det sekundære anmeldekriterium er, om tilskadekomne
endnu ikke på 5-ugers-dagen for skadens indtræden kan
genoptage sædvanligt arbejde i fuldt omfang.
En arbejdsulykke er efter gældende ret en personskade, der
er forårsaget af en pludselig hændelse eller påvirkning, der
har varet i højst fem dage, og som er en følge af arbej-
det. Det er således et krav, at ulykken er sket på grund af
tilskadekomnes arbejde eller de forhold, arbejdet er foregået
under. Fysisk vold, trusler og anden krænkende adfærd uden
for arbejdstiden, vil derfor være omfattet, såfremt dette er
relateret til arbejde for en arbejdsgiver. Det bemærkes, at
personskadebegrebet og dermed anerkendelsesspørgsmålet
lempes med nærværende lovforslag, jf. lovforslagets § 1, nr.
1.
Anmeldepligten påhviler enhver arbejdsgiver, som i sin tje-
neste beskæftiger personer her i landet, uanset om beskæfti-
gelsen er lønnet, ulønnet, varig, midlertidig eller forbigåen-
de. Dette gælder ligeledes for den arbejdsgiver, som i sin
tjeneste beskæftiger personer, der arbejder på et grønlandsk
skib, jf. § 53, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring i Grøn-
land.
For en person under arbejde i privat husholdning eller under
udførelse af privat tjeneste, for hvem der ikke er forsikrings-
pligt, jf. § 36, stk. 2, påhviler anmeldepligten arbejdsgive-
ren. For en tilskadekommen, der har sikret sin egen person
efter § 36, stk. 3, og for en person, der forsøger at redde
menneskeliv her i landet, uden at dette er en naturlig del af
dennes arbejde, jf. lovens § 4, stk. 2, nr. 4, foretages anmel-
delsen af den pågældende selv eller af dennes efterladte.
Ved lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det, at § 35 stk. 1-3,
ophæves, og i stedet indsættes: »Arbejdsgiver skal senest
14 dage efter første fraværsdag anmelde en arbejdsulykke,
såfremt ulykken har medført fravær fra tilskadekomnes sæd-
vanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen.
Stk. 2. Arbejdsulykker, der ikke har medført fravær, men
som antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven,
jf. § 10, skal anmeldes af arbejdsgiver senest 14 dage efter
tilskadekomstdagen.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
Den foreslåede ændring i § 35, stk. 1, medfører, at arbejds-
giver senest 14 dage efter første fraværsdag skal anmelde
en arbejdsulykke, såfremt ulykken har medført fravær fra
tilskadekomnes sædvanlige arbejde udover tilskadekomstda-
gen.
Forslaget vil indebære, at anmeldepligten fortsat påhviler
den arbejdsgiver, der efter § 46, stk. 1, i lov om arbejdsska-
desikring i Grønland er sikringspligtig.
Forslaget vil endvidere indebære, at arbejdsgiver skal an-
melde en arbejdsulykke, hvis ulykken medfører fravær fra
tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomst-
dagen. Det er i den forbindelse afgørende, om medarbejde-
ren efter tilskadekomstdagen vil kunne påtage sig sin almin-
delige arbejdsfunktion til sin sædvanlige arbejdstid, uanset
om tilskadekomne har fri, f.eks. på grund af weekend eller
ferie. Det anses således som fravær, hvis tilskadekomne kun
delvist kan påtage sig sit sædvanlige arbejde efter ulykken,
uanset at medarbejderen i øvrigt påtager sig andre opgaver
og dermed opfylder sin arbejdsmæssige normtid. Den tilska-
dekomne kan derfor anses som fraværende, selv om den
tilskadekomne er på arbejde, hvis det er på nedsat tid eller
hvis der tages skånehensyn. Det er uden betydning, om til-
skadekomne genoptager sit arbejde i fuldt omfang på selve
tilskadekomstdagen.
Forslaget vil indebære, at arbejdsgiver skal anmelde arbejds-
ulykken senest 14 dage efter første fraværsdag. Det er så-
ledes første fraværsdag, der er afgørende for anmeldetids-
punktet. Ulykker vil fortsat skulle anmeldes til Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring, herunder Center for Arbejdsskader, i
elektronisk form eller i papirform på særlige blanketter, der
udleveres af Center for Arbejdsskader, forsikringsselskaber-
ne eller Arbejdstilsynet. Anmeldelse kan ske elektronisk på
www.anmeld.gl.
Efter § 40 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, har
tilskadekomne eller de efterladte mulighed for at rejse krav
efter loven, inden 1 år efter, at ulykken er indtrådt, hvis
arbejdsgiver ikke har anmeldt ulykken rettidigt. Overholdes
34
1-årsfristen ikke, er der dog mulighed for at dispensere fra
fristen, hvis det er dokumenteret, at tilskadekomne har været
udsat for en ulykke, og at tilskadekomne eller efterladte har
ret til erstatning.
Den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 2, medfører, at ulyk-
ker, der ikke har medført fravær, men som antages at kunne
begrunde krav på ydelser efter loven, jf. § 10, skal anmeldes
af arbejdsgiveren senest 14 dage efter tilskadekomstdagen.
Forslaget vil indebære, at arbejdsgiver skal anmelde en
ulykke, som er en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet
er foregået under, selvom ulykken ikke har medført fravær,
hvis ulykken forventes at medføre ret til:
1) betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og
hjælpemidler m.m., jf. § 15,
2) erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 21,
3) godtgørelse for varigt mén, jf. § 22.
Arbejdsgiveren skal fortsat anmelde ethvert dødsfald, der er
indtrådt på arbejdspladsen, jf. lovens § 48, stk. 4.
Efter den foreslåede § 35 stk. 2, vil det således være uden
betydning, om medarbejderen kan påtage sig sin almindeli-
ge arbejdsfunktion til sin sædvanlige arbejdstid. Forslaget
vil indebære, at arbejdsgiver skal anmelde arbejdsulykken
senest 14 dage efter tilskadekomstdagen.
Forslaget om at ophæve bestemmelsen i § 35, stk. 3, med-
fører, at fristen for anmeldelse af erhvervssygdomme ikke
længere vil fremgå direkte af loven.
Den gældende bestemmelse i § 35, stk. 3, har ingen selv-
stændig betydning, idet der også er fastsat regler om anmel-
delse og fastsættelse af, hvornår anmeldefristen regnes fra
m.v. i bekendtgørelse nr. 1624 af 31. december 2010 om
lægers og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme
til Arbejdsskadestyrelsen efter lov om arbejdsskadesikring i
Grønland. Forslaget om at ophæve § 35, stk. 3, vil derfor
bidrage til at forenkle loven og gøre lovgivningen mere
overskuelig.
Med de foreslåede ændringer af anmeldereglerne § 35 vil
det primære anmeldekriterium om fravær i § 35, stk. 1,
blive objektivt, og svare til arbejdsmiljølovgivningens regler
om, at alle ulykker, der har medført fravær ud over tilska-
dekomstdagen, skal anmeldes til Arbejdstilsynet. Arbejds-
giverne vil dog efter § 35, stk. 2, fortsat skulle anmelde
arbejdsulykker, hvor der forventes at være erstatningsberet-
tigede følger, selvom ulykken ikke har medført fravær.
Arbejdsgiveren vil fortsat skulle anmelde ulykker til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring (Center for Arbejdsska-
der). Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger per-
soner, har efter § 52 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland
pligt til at tegne forsikring, jf. også lov om arbejdsskadesik-
ring, § 2. Såfremt der ikke er tegnet forsikring, skal ulykken
også anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
De foreslåede ændringer af anmeldereglerne udmøntes i en
ny bekendtgørelse efter § 39 i lov om arbejdsskadesikring
i Grønland og en ny bekendtgørelse efter § 58 i lov om
arbejdsmiljø i Grønland. Bekendtgørelserne vil også inde-
holde bestemmelser om straf, jf. § 75, stk. 3, i lov om ar-
bejdsskadesikring i Grønland og § 67 i lov om arbejdsmiljø
i Grønland. En tilpasning af anmeldekriterierne forventes at
gøre det nemmere og simplere for arbejdsgivere og andre
anmeldere af arbejdsulykker at forstå og vurdere, hvornår en
arbejdsulykke er anmeldepligtig.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 31 i lov om arbejds-
skadesikring.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.3.
Til nr. 11
Efter gældende regler skal Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring inden 48 timer underrettes om dødsfald, der kan være
forårsaget af en arbejdsskade, herunder ethvert dødsfald ind-
truffet på en arbejdsplads. Det fremgår af den gældende
bestemmelse i § 35, stk. 4, 2. pkt., i lov om arbejdsskadesik-
ring i Grønland, at underretning skal finde sted, selv om den
arbejdsskade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er
anmeldt eller skal anmeldes efter stk. 1-3.
Ved lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås det i § 35, stk. 4, 2.
pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., at ændre »stk. 1-3« til: »stk. 1
og 2 samt § 38«.
Forslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer i
lovforslagets § 1, nr. 10, hvorved § 35, stk. 3, ophæves,
således at reglerne om anmeldelse af erhvervssygdomme
fremgår af § 38, samt af bekendtgørelse nr. 1624 af 21.
december 2010 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde
erhvervssygdomme til Arbejdsskadestyrelsen efter lov om
arbejdsskadesikring i Grønland.
Forslaget vil indholdsmæssigt ikke ændre reglerne om an-
meldepligt ved dødsulykker, der kan være forårsaget af
en arbejdsskade, herunder dødsfald indtruffet på en arbejds-
plads. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal derfor fortsat
underrettes ved dødsfald, der kan være forårsaget af en
arbejdsskade, herunder dødsfald, der er indtruffet på en ar-
bejdsplads, selv om arbejdsskaden, der kan have medført
dødsfaldet, allerede er anmeldt efter reglerne om anmeldelse
af arbejdsulykker eller erhvervssygdomme.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 31 i lov om arbejds-
skadesikring.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.3.
Til nr. 12
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 36, stk. 1,
i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, at anmeldepligten
35
påhviler den sikringspligtige arbejdsgiver for så vidt angår
ulykker.
Efter den gældende bestemmelse skal den sikringspligtige
arbejdsgiver således anmelde en personskade, der er forår-
saget af en pludselig hændelse eller påvirkning, der har
varet i højst fem dage, og som er en følge af arbejdet. Den
sikringspligtige arbejdsgiver er enhver arbejdsgiver, som i
sin tjeneste beskæftiger personer her i landet, uanset om
arbejdet er lønnet, ulønnet, varigt, midlertidigt eller forbigå-
ende. Dette gælder ligeledes for den arbejdsgiver, som i sin
tjeneste beskæftiger personer, der arbejder på et grønlandsk
skib.
Ved lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det, at § 36, stk. 1,
ophæves.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
Ophævelsen er en konsekvens af, at reglerne om, at anmel-
depligten for ulykker påhviler den sikringspligtige arbejds-
giver, foreslås indarbejdet i forslaget til § 35, stk. 1 og 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 5. Bestemmelsen i § 36, stk. 1, bliver
dermed overflødig. Anmeldepligten i forhold til ulykker vil
med forslaget fortsat uændret påhvile arbejdsgiver.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 32 i lov om arbejds-
skadesikring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.
Til nr. 13
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 37, stk. 1, i
lov om arbejdsskadesikring i Grønland, at den anmeldelses-
pligtige arbejdsgiver, jf. § 36, og den frivilligt sikrede, jf. §
52, stk. 2, anmelder ulykker til Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring.
Efter den gældende bestemmelse er det således den sik-
ringspligtige arbejdsgiver, der skal anmelde ulykker til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Den sikringspligtige ar-
bejdsgiver er enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæf-
tiger personer her i landet, uanset om arbejdet er lønnet,
ulønnet, varigt, midlertidigt eller forbigående, samt enhver
arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer, der
arbejder på et grønlandsk skib. Derudover skal frivilligt
sikrede selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende
ægtefæller ligeledes anmelde ulykker til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring.
Ved lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås det i § 37, stk. 1, at
ændre »Den anmeldelsespligtige arbejdsgiver, jf. § 36« til:
»Arbejdsgiveren, jf. § 35, stk. 1 og 2«.
Forslaget vil indebære, at det fortsat er arbejdsgiveren, der
skal anmelde ulykker til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
ligesom det fortsat vil gælde for den frivilligt sikrede. Efter
arbejdsmiljølovgivningen er det ligeledes arbejdsgiver, der
har pligt til at anmelde ulykker til Arbejdstilsynet.
Forslaget udspringer af et ønske om at forenkle loven ved
at ensrette dens begreber. I de øvrige bestemmelser om an-
meldepligten sondres der således ikke mellem begreberne
arbejdsgiver og den anmeldepligtige arbejdsgiver.
Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer af gældende
praksis. Det vil med forslaget fortsat være den arbejdsgiver,
som beskæftiger personer her i landet, eller på et grønlandsk
skib, der skal anmelde til Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring. Det vil endvidere fortsat gælde, at frivilligt sikrede
selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæl-
ler ligeledes skal anmelde ulykker til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 33 i lov om arbejds-
skadesikring.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12,
og til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.
Til nr. 14
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 38 i lov
om arbejdsskadesikring i Grønland, at beskæftigelsesmini-
steren efter forhandling med Grønlands Selvstyre fastsæt-
ter regler om, at læger og tandlæger skal anmelde såvel
klare, som formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som
de pågældende gennem deres erhverv bliver bekendt med,
til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet i
Grønland.
Efter den gældende bestemmelse har beskæftigelsesministe-
ren fastsat regler om, at anmeldelse af erhvervssygdomme
skal ske så snart lægen eller tandlægen er blevet bekendt
med sygdommen og den formodede sammenhæng med ar-
bejdet. Anmeldelse kan ske til Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring i elektronisk form via www.anmeld.gl eller i papir-
form på særlige blanketter. Reglerne herom er fastsat i
bekendtgørelse nr. 1624 af 21. december 2010 om lægers
og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til
Arbejdsskadestyrelsen efter lov om arbejdsskadesikring i
Grønland.
Ved lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås det i § 38, stk. 1,
at ændre »Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med Grønlands Selvstyre regler om, at læger« til: »Læ-
ger«.
Med forslaget vil lægers og tandlægers anmeldepligt fremgå
direkte af § 38, således at læger og tandlæger fortsat skal
anmelde såvel klare, som formodede tilfælde af erhvervs-
sygdomme, som de pågældende gennem deres erhverv bli-
ver bekendt med, til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og
Arbejdstilsynet. Forslaget vil ikke påvirke hverken lægers
eller tandlægers retsstilling.
Forslaget vil endvidere indebære, at beskæftigelsesministe-
rens hjemmel til at fastsætte reglerne om lægers og tandlæ-
gers anmeldelse af erhvervssygdomme, som de pågælden-
de gennem deres erhverv bliver bekendt med, udgår af
36
bestemmelsen. Beskæftigelsesministerens bemyndigelse til
at fastsætte regler for, hvilke oplysninger anmeldelsen af ar-
bejdsulykker og erhvervssygdomme skal indeholde, foreslås
i lovforslagets § 1, nr. 15, i stedet indsat i den foreslåede
bestemmelse § 39, stk. 1, 1. pkt.
Bemyndigelsen til beskæftigelsesministerens fastsættelse af
regler om lægers og tandlægers anmeldelse af erhvervssyg-
domme i § 38, stk. 1, vil således udgå, og den gældende
bekendtgørelse, der er udstedt i medfør af § 38, stk. 1, vil
i stedet få bemyndigelse i medfør af forslagets § 39, stk.
1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 12. Herved indarbejdes
bemyndigelserne i én samlet bestemmelse i § 39, stk. 1, 1.
pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 34 i lov om arbejds-
skadesikring.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15,
og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.
Til nr. 15
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 39, stk. 1,
1. pkt., i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, at beskæfti-
gelsesministeren efter forhandling med Grønlands Selvstyre
fastsætter regler for, hvilke oplysninger en anmeldelse skal
indeholde, og hvorledes anmeldelse skal ske. Det kan frem-
gå, at arbejdsskader kan anmeldes elektronisk.
Efter den gældende bestemmelse har beskæftigelsesministe-
ren efter forhandling med Grønlands Selvstyre således bl.a.
fastsat regler om, at anmeldelse af ulykker kan ske elek-
tronisk eller i papirform på særlige blanketter. Anmeldelse
skal ske til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Elektronisk
anmeldelse skal ske via www.anmeld.gl mens anmeldelse i
papirform skal ske med papirblanketter udleveret af Center
for Arbejdsskader, forsikringsselskaberne eller Arbejdstilsy-
net. Reglerne herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 1656 af
21. december 2010 om anmeldelse af arbejdsulykker efter
lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
Reglerne for hvilke oplysninger anmeldelse af erhvervssyg-
domme skal indeholde, og hvorledes anmeldelsen skal ske,
er fastsat i bekendtgørelse nr. 1624 af 21. december 2010
om lægers og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssyg-
domme til Arbejdsskadestyrelsen efter lov om arbejdsskade-
sikring i Grønland.
Ved lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det i § 39, stk. 1, 1.
pkt., at indsætte efter »anmeldelsen«: »af arbejdsulykker og
erhvervssygdomme«.
Forslaget vil indebære, at det fremgår tydeligt af bestemmel-
sen, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om anmeldelsen
både gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Efter
bemyndigelsen kan der således fastsættes regler for, hvilke
oplysninger anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervssyg-
domme skal indeholde, og hvorledes anmeldelse af arbejds-
ulykker og erhvervssygdomme skal ske.
Beskæftigelsesministerens og Grønlands Selvstyres bemyn-
digelse til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger anmel-
delse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme skal indehol-
de, og hvorledes anmeldelse skal ske, svarer derfor til de
gældende bemyndigelser, der fremgår af henholdsvis § 38
og § 39, stk. 1, 1. pkt.
Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer af
bemyndigelserne.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 35, stk. 2, i lov om
arbejdsskadesikring.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14,
og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.
Til nr. 16
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 39, stk. 4, i
lov om arbejdsskadesikring i Grønland, at forsikringsselska-
bet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afholder udgifter-
ne til lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og
obduktionserklæringer, og til udtalelser og dokumentationer
i øvrigt, herunder til nødvendige revisionsopgørelser og til
oversættelser.
I den gældende bestemmelse fremgår det ikke, i hvilke sager
det er henholdsvis forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, der afholder udgifterne til f.eks. lægeerklæ-
ringer, udtalelser og dokumentationer i øvrigt.
Ved lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås det at affatte § 39, stk.
4, således: »forsikringsselskabet afholder alle udgifter til
sagsoplysning i ulykkessager. Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring afholder alle udgifter til sagsoplysning i sager ved-
rørende erhvervssygdomme. Udgifterne i 1. og 2. pkt., ve-
drører blandt andet udgifter til lægeerklæringer, herunder
speciallægeerklæringer og obduktionserklæringer, og til ud-
talelser og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendi-
ge revisionsopgørelser og til oversættelser.«
Med forslaget vil det fremgå af loven, at forsikringsselska-
berne, i overensstemmelse med de gældende finansierings-
principper i loven, skal afholde alle udgifter forbundet med
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings behandling af arbejds-
ulykkessager. På samme måde skal Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring via bidrag fra arbejdsgiverne afholde de til-
svarende udgifter i erhvervssygdomssager.
Den foreslåede bestemmelse vedrører udgifter til sagsoplys-
ning og andre udgifter, som er nødvendige for at kunne
behandle og træffe afgørelse i sagerne. Som eksempler kan
nævnes udgifter til betaling for lægers og tandlægers anmel-
delse af erhvervssygdomme, udgifter til speciallægeerklæ-
ringer og udgifter til oversættelser, som er nødvendige for at
kunne formidle afgørelsen til tilskadekomne. Opregningen
er ikke udtømmende.
Forsikringsselskabernes og Arbejdsmarkedets Erhvervssikr-
ings forpligtelse til at afholde de anførte udgifter, gælder
37
såvel ved behandlingen af nye sager, som ved genvurderin-
ger og genoptagelse af tidligere afsluttede sager.
Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer, men alene en
præcisering og kodificering af praksis.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 35, stk. 7, i lov om
arbejdsskadesikring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.12.
Til nr. 17
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 42 i lov om
arbejdsskadesikring i Grønland, at ved behandlingen af sag-
er om arbejdsskader i Grønland kan samtykke til at indhente
oplysninger efter § 41 indhentes ved, at tilskadekomne eller
efterladte i den skriftlige bekræftelse af, at en anmeldelse
er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af
oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en
frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette.
Ved lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås det, at § 42 affattes
således: »Inden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller An-
kestyrelsen indhenter oplysninger efter § 41, skal Arbejds-
markedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen skriftligt ori-
entere tilskadekomne eller efterladte, om hvilke typer af
oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente. Arbejds-
markedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen skal samtidig
give tilskadekomne eller efterladte en frist til eventuelt at
gøre indsigelse mod dette og orientere tilskadekomne eller
efterladte om de mulige processuelle skadevirkninger her-
af.«
Med forslaget vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og An-
kestyrelsen fremadrettet skulle orientere tilskadekomne eller
efterladte om, at indsigelser mod indhentelsen af oplysnin-
ger i medfør af § 41, kan medføre processuelle skadevirk-
ninger. Denne orientering skal gives samtidig med, at tilska-
dekomne eller efterladtes orienteres om, at der indhentes
oplysninger.
Med forslaget ændres ikke ved, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring og Ankestyrelsen fortsat kan indhente oplys-
ninger efter § 41 i forbindelse med behandlingen af arbejds-
skadesager, uden at skulle indhente tilskadekomnes eller
efterladtes samtykke. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og
Ankestyrelsen vil endvidere fortsat have pligt til skriftligt at
orientere tilskadekomne eller efterladte om, hvilke oplysnin-
ger det kan blive aktuelt at indhente i sagen. Endelig skal
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen fortsat
fastsætte en frist for, hvornår tilskadekomne eller efterladte
senest kan gøre indsigelse imod indhentelsen af oplysninger.
Forslaget vil ikke påvirke tilskadekomnes eller efterladtes
mulighed for at gøre indsigelse mod, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring eller Ankestyrelsen indhenter bestemte op-
lysninger, hvorefter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller
Ankestyrelsen vil afstå fra dette. Forslaget vil derimod bi-
drage til, at beslutningen om at gøre indsigelse mod indhen-
telse af bestemte oplysninger, træffes på et oplyst grundlag,
hvor tilskadekomne eller efterladte er bevidste om, at indsi-
gelsen vil kunne medføre processuelle skadevirkninger og
dermed kunne påvirke afgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 37 a, i lov om
arbejdsskadesikring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.12.
Til nr. 18
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 43, stk. 2, 1.
og 2. pkt., at tilskadekomne har ret til at få betalt rejseudgif-
ter ved lægebehandling m.v. efter stk. 1, når lægebehandlin-
gen m.v. sker efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings eller
Ankestyrelsens anmodning. Tilskadekomne har endvidere
ret til at få erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjene-
ste ved behandling m.v. efter stk. 1, hvis fraværet er af
mindst 2 timers varighed.
Bestemmelsen i § 43, stk. 2, skal ses i sammenhæng med
den gældende bestemmelse i § 43, stk. 1, der pålægger til-
skadekomne snarest muligt efter arbejdsskadens indtræden
at deltage i en undersøgelse af en læge og derefter gennem-
gå den lægebehandling eller genoptræning, som lægen eller
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finder nødvendig.
I en række situationer vil tilskadekomne ikke kunne delta-
ge i en sådan lægeundersøgelse på egen hånd. Dette kan
skyldes følgerne af arbejdsskaden eller andre forhold. Det
kan derfor være nødvendigt for tilskadekomne at have en
ledsager med til undersøgelsen, for at undersøgelsen kan
gennemføres, f.eks. i forbindelse med transporten til under-
søgelsen eller som tolk.
Ledsageren kan således sikre, at undersøgelsen gennemføres
snarest muligt og uden unødig forsinkelse, og uden at lægen
eller eventuelt hospitalet skal tage højde for særlige hjælpe-
midler eller for tolkebistand under undersøgelsen.
Den gældende § 43, stk. 2, medfører, at tilskadekomne
kan få betalt rejseudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, men
bestemmelsen indeholder ikke hjemmel til at betale udgif-
terne til en ledsager. Efter mangeårig praksis betales der
imidlertid for transportudgifter og tabt arbejdsfortjeneste,
samt time- og dagpenge, også til en eventuel nødvendig
ledsager.
Det er Beskæftigelsesministeriets og Grønlands Selvstyres
vurdering, at § 43, stk. 2, skal fortolkes bredt, således at
"tabt arbejdsfortjeneste og rejseudgifter", ud fra en formåls-
bestemt fortolkning, omfatter alle udgifter, som er nødven-
dige for, at tilskadekomne kan lade sig undersøge. Dette
gælder således også udgifter til tabt arbejdsfortjeneste og
transport for en ledsager, når ledsagelse er nødvendig for at
kunne gennemføre lægeundersøgelsen.
Ved lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås det i § 43, stk. 2, 1. og
38
2. pkt., at indsætte efter »Tilskadekomne«: »og nødvendig
ledsager«.
Herved skabes der eksplicit hjemmel til den langvarige
praksis, hvorefter også en nødvendig ledsager kan få betalt
transportudgifter og tabt arbejdsfortjeneste efter samme reg-
ler som tilskadekomne.
Der lægges vægt på behovet for en ledsager i den enkelte
sag. Ved denne vurdering vil indgå en række elementer, her-
under skadens art og omfang, tilskadekomnes muligheder
for at deltage i undersøgelsen, herunder transport til og fra
undersøgelsen uden ledsager, og mulighederne for at gen-
nemføre undersøgelsen uden ledsager i øvrigt. Der vil være
tale om en samlet vurdering, hvor de enkelte elementer kan
indgå med forskellig vægt.
Forslaget vil indebære, at en nødvendig ledsager kan få be-
talt transportudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse
med undersøgelser af tilskadekomne, hvor det er nødvendigt
at gennemføre undersøgelserne for behandlingen af arbejds-
skadesagen. Forslaget skal således sikre, at formålet med
undersøgelserne ikke forsinkes eller forspildes.
Formålet med § 43, stk. 1, er at tilvejebringe oplysninger
om tilskadekomnes helbredsmæssige forhold, der kan danne
grundlag for en afgørelse om anerkendelse, godtgørelse og
erstatning. Dette kan forudsætte, at tilskadekomne undersø-
ges af læge. Undersøgelserne skal foretages snarest muligt
efter arbejdsskadens indtræden. Dette skyldes, at formålet
med undersøgelsen ellers kan forspildes.
Forslaget vil således understøtte, at undersøgelser af tilska-
dekomne, der i en række situationer ikke vil kunne deltage
i en lægeundersøgelse på egen hånd, vil kunne gennemføres
uden unødigt ophold.
Det er forsikringsselskaberne, der betaler udgifterne til
transport og tabt arbejdsfortjeneste. Tilskadekomne eller den
nødvendige ledsager kan derfor på forhånd indhente accept
fra forsikringsselskabet til, at der betales for den nødvendige
ledsager.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 38 i lov om arbejds-
skadesikring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.
Til nr. 19
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 44, at hvis
det viser sig, at den anmeldte skade ikke er omfattet af
loven, træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse
herom. For sager, der behandles efter § 6 om ulykker, træf-
fes afgørelsen, senest 3 måneder efter at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har modtaget anmeldelsen. For sager, der
behandles efter § 7, stk. 1, nr. 1, om erhvervssygdomme på
fortegnelsen, er fristen 6 måneder. For sager om erhvervs-
sygdomme, der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk.
2, der skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, gælder
alene en frist på 2 år, jf. lovens § 15, stk. 1.
Fristerne gælder tilsvarende for meddelelsen til de efterladte
om, at et dødsfald ikke er omfattet af loven, jf. § 44, stk.
2. Fristerne regnes fra underretningen om dødsfaldet til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring.
Såfremt der ikke kan træffes afgørelse inden for fristerne
efter stk. 1 og 2, skal tilskadekomne eller de efterladte un-
derrettes herom. Underretningen er ikke en afgørelse, som
kan påklages.
Ved lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås det, at § 44 ophæves.
Forslaget vil medføre, at de lovbestemte frister i § 15, stk.
1 og 2, for behandling af anmeldte arbejdsskader og afgø-
relse af, om tilskadekomne har ret til ydelser efter loven,
ophæves. Forslaget vil give Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring større fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge sagsbe-
handlingen under hensyn til de relativt store udsving, der
er mellem de forskellige sags- og afgørelsestyper i lov om
arbejdsskadesikring i Grønland, med henblik på at reduce-
re sagsbehandlingstiden. Forslaget skal ses i sammenhæng
med, at de lovbestemte frister tilsvarende er blevet ophævet
efter lov om arbejdsskadesikring i Danmark med virkning
fra 1. juli 2024.
Det forudsættes med forslaget, at ovenstående mål som ud-
gangspunkt også vil gælde for sager omfattet af lov om
arbejdsskadesikring i Grønland, medmindre der under hen-
syn til de grønlandske forhold og i dialog med Grønlands
Selvstyre fastsættes særlige mål for sagsbehandlingstiden
i sager efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Desu-
den forudsættes det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
vil underrette sagens parter, hvis den udmeldte forventede
sagsbehandlingstid i en konkret sag ikke kan overholdes.
Forslaget vil ikke ændre på, at Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring efter forvaltningsretlige principper og gældende
praksis fortsat skal træffe afgørelse om spørgsmålet om an-
erkendelse af en anmeldt arbejdsskade inden for rimelig tid.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3,
og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.
Til nr. 20
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 49, stk. 2, 3.
pkt., at opholder tilskadekomne eller de efterladte sig uden
for Europa, er fristen for at klage over Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings afgørelser 3 måneder.
Ved lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås det at § 49, stk. 2, 3.
pkt., ophæves.
Den foreslåede ophævelse af § 49, stk. 2, 3. pkt., vil indebæ-
re, at klagefristen for tilskadekomne eller dennes efterladte
vil være seks uger efter, at afgørelsen er modtaget, uanset
hvor tilskadekomne eller dennes efterladte befinder sig, jf. §
49, stk. 2, 2. pkt.
39
Klagefristen for forsikringsselskabet i sager om ulykker, for
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension i sager om
erhvervssygdomme, og for arbejdsgiveren, for så vidt angår
afgørelser om anerkendelse af arbejdsskader, vil fortsat være
fire uger, jf. § 49, stk. 2, 1. pkt.
Den forlængede klagefrist på tre måneder, der følger af lo-
vens § 49, stk. 2, 3. pkt., stammer fra en tid, hvor afgørelser
og klager blev sendt med fysisk post, og tilskadekomne el-
ler efterladtes opholdssted derfor havde betydning for, hvor
hurtig kommunikationen kunne foregå mellem dem og Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring.
I tilfælde, hvor en afgørelse sendes med fysisk post, vil vur-
deringen af, om klagen over afgørelsen er modtaget rettidigt
bero på et konkret skøn over, hvornår afgørelsen sandsynlig-
vis er kommet modtageren i hænde. I den forbindelse vil
der kunne lægges vægt på oplysninger om, at afgørelsen
først sent er kommet frem til tilskadekomne i udlandet. Om-
vendt er det ved digital kommunikation muligt at registrere
det nøjagtige tidspunkt for afsendelsen af en afgørelse og
modtagelsen af en klage. Klagefristen bør derfor regnes fra
den dato, hvor meddelelsen er digitalt tilgængelig for mod-
tageren, uanset hvilket tidspunkt på døgnet, meddelelsen
modtages.
I dag er det muligt for tilskadekomne og dennes efterladte
at anvende digital post og e-mail i kommunikationen med
myndigheder. Det forhold, at tilskadekomne eller efterladte
måtte opholde sig uden for Europa, har derfor ikke længere
indflydelse på, hvor hurtigt en afgørelse eller en klage er om
at komme frem. Digitaliseringen af samfundet og kommuni-
kationen i den offentlige sektor, har således overflødiggjort
behovet for den forlængede klagefrist på tre måneder ved
ophold udenfor Europa.
Ensretningen af klagefristen for tilskadekomne eller dennes
efterladte til seks uger efter afgørelsen er modtaget, vil bety-
de, at der ikke længere skal tages stilling til klagefristens
længde i den enkelte sag, uanset om tilskadekomne eller
dennes efterladte opholder sig udenfor Europa eller ej.
Ankestyrelsen har mulighed for at dispensere fra klagefri-
sterne i særlige tilfælde, jf. § 49, stk. 3, i lov om arbejdsska-
desikring i Grønland. Ankestyrelsen skal ved vurderingen
af, om der er grundlag for at dispensere fra klagefristerne,
være særligt opmærksom på, om tilskadekomne eller dennes
efterladtes ophold uden for Europa, sammenholdt med kla-
gefristen på seks uger, kan være årsag til, at klagen ikke er
modtaget rettidigt i de sager, der er omfattet af ændringen.
Der vurderes ikke at være retssikkerhedsmæssige betænk-
eligheder ved forslaget om at ophæve den forlængede kla-
gefrist på tre måneder, når tilskadekomne eller efterladte
opholder sig uden for Europa.
Den foreslåede bestemmelse er tilpasset de grønlandske for-
hold.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.
Til nr. 21
Det fremgår af den gældende bestemmelse § 49, stk. 1, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser efter lov om
arbejdsskadesikring i Grønland kan indbringes for Ankesty-
relsen af tilskadekomne eller dennes efterladte, forsikrings-
selskabet i sager om ulykker, bestyrelsen for Arbejdsmar-
kedets Tillægspension i sager om erhvervssygdomme, og
arbejdsgiveren, for så vidt angår afgørelser om anerkendelse
af arbejdsskader.
Efter gældende praksis behandler Ankestyrelsen klager over
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser af arbejds-
skadesager efter reglerne i kapitel 9 i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område og i §§ 68 og 70,
medmindre andet følger af lov om arbejdsskadesikring i
Grønland. Dette stemmer overens med behandlingen af sag-
er efter lov om arbejdsskadesikring.
Ved lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det i § 49 at indsætte
efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. Ved Ankestyrelsens
behandling af sager efter denne lov finder kapitel 9 samt
§§ 68 og 70 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område anvendelse, medmindre andet følger af
denne lov.«
Forslaget vil indebære en kodicifering af gældende praksis,
hvorefter Ankestyrelsen behandler klager over Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikrings afgørelser efter kapitel 9 samt §§
68 og 70 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, medmindre andet følger af lov om arbejds-
skadesikring i Grønland.
Forslaget i § 49, stk. 4, er således alene en kodificering af
den gældende praksis og har ingen betydning for Ankesty-
relsens behandling af klager.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 44, stk. 4, i lov om
arbejdsskadesikring.
Til nr. 22
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 49, stk. 6, at
inden Ankestyrelsen behandler en klage efter stk. 1, skal Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring vurdere, om der er grundlag
for at give klageren helt eller delvist medhold. Klagen skal
derfor sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Efter den gældende bestemmelse har Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring alene mulighed for at ændre afgørelser, der
indeholder faktuelle eller retlige fejl. Der er således ikke
hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved gen-
vurderingen af en klage efter § 49, stk. 6, har adgang til at
ændre en ukorrekt afgørelse, hvis afgørelsen beror på et fejl-
agtigt skøn. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal derfor
videresende disse sager til Ankestyrelsen.
Et eksempel på faktuelle og retlige fejl er, at Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring ved beregningen af årsløn ikke har
medregnet pensionsindbetalinger fra arbejdsgiver, enten for-
40
di Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har overset oplysnin-
ger herom i sagens akter, eller fordi Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring ved afgørelsen har anvendt reglen om årsløns-
beregning i lov om arbejdsskadesikring i Grønland forkert.
Ved lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås det i § 49, stk. 6, der
bliver stk. 7, at indsætte som 3. pkt.:
»Ved vurderingen kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ta-
ge stilling til faktiske og retlige såvel som skønsmæssige
elementer i afgørelsen.«
Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
i forbindelse med klager får mulighed for at genvurdere alle
elementer i en afgørelse, herunder også skønnet, og dermed
selv kan ændre afgørelsen.
Et eksempel på et skøn i en afgørelse kan være, når Arbejds-
markedets Erhvervssikring ved vurderingen af en méngrad,
skønsmæssigt vurderer, at halvdelen af tilskadekomnes nu-
værende gener overvejende sandsynligt skyldes forudbestå-
ende forhold.
Ved modtagelsen af klagen skal Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring således tage stilling til, om der er faktuelle
eller retlige fejl i afgørelsen, eller om der er udøvet et fejl-
agtigt skøn, da afgørelsen blev truffet. Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har herefter mulighed for at genvurdere af-
gørelsen, uden at oversende sagen til Ankestyrelsen. Den
genvurderede afgørelse vil kunne påklages til Ankestyrel-
sen, hvis modtageren af afgørelsen er uenig i denne.
Det vurderes, at forslaget vil medføre, at sagsbehandlingsti-
den i visse klagesager nedbringes.
Forslaget vil ikke have retssikkerhedsmæssige konsekvenser
for borgerne, idet de fortsat vil have mulighed for at indbrin-
ge genvurderingsafgørelsen for Ankestyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 44, stk. 7, i lov om
arbejdsskadesikring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.7.
Til nr. 23
Angivelsen af, hvem der er klageberettigede i arbejdsska-
desager er udtømmende oplistet i § 49 i lov om arbejds-
skadesikring i Grønland. Angivelsen af klageberettigede
svarer i hovedsagen til det almindelige forvaltningsretlige
princip om, at det alene er sagens parter, der er klageberetti-
gede. Hertil er arbejdsgiveren uden at være part i sagen dog
tillagt klagekompetence for så vidt angår spørgsmålet om
anerkendelse af arbejdsskaden.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 49, stk. 1, nr.
2, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser efter §
45 kan indbringes for Ankestyrelsen af forsikringsselskabet
i sager om ulykker.
Ved lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås det i § 51 at indsætte
som stk. 2: »Stk. 2. Garantifonden for skadesforsikringssel-
skaber har ankeadgang som nævnt i § 49 i sager om arbejds-
ulykker, som Garantifonden for skadesforsikringsselskaber
administrerer efter lov om en garantifond for skadesforsik-
ringsselskaber.«
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at § 59 i lov om
arbejdsskadesikring i Grønland foreslås ophævet i lovforsla-
gets § 1, nr. 27.
I forlængelse heraf foreslås det i lovforslagets § 3, stk. 4
og 5, at såfremt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i medfør
af § 59 har erhvervet aktiver og rettigheder og fået pålagt
pligter, som følge af en overtagelse af en bestand af arbejds-
ulykkesforsikringer, overdrages disse til Garantifonden for
skadesforsikringsselskaber.
Garantifonden for skadesforsikringsselskaber indtræder så-
ledes i de rettigheder og forpligtelser, som forsikringsselska-
bet havde forud for overdragelsen.
Med forslaget sikres det, at Garantifonden for skadesforsik-
ringsselskaber, som afholder udgifterne til erstatninger m.v.
i ulykkessager efter overtagelsen af en bestand af arbejds-
ulykkesforsikringer, vil have samme mulighed som forsik-
ringsselskabet til at klage over Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikrings afgørelser.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 46 stk. 2, i lov om
arbejdsskadesikring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.10.
Til nr. 24
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 52, stk. 6,
2. pkt., at udgifter vedrørende arbejdsulykker, der overgår
medhjælp under arbejde i privat husholdning eller under
udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede beskæftigelse
herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår, betales for-
skudsvis af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og fordeles
for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner
arbejdsskadeforsikringer i Grønland.
Ved lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås det, at § 52, stk.
6, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: »Udgifter ved
arbejdsulykker, der overgår medhjælp, jf. 1. pkt., betales af
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Finansiering af udgiften
efter 2. pkt. opkræves aconto primo det år, hvor udgifterne
afholdes, hos alle forsikringsselskaber, som driver arbejds-
ulykkesforsikring i Grønland, med efterfølgende regulering i
det efterfølgende år.«
2.-5. pkt. bliver herefter 3.-6. pkt.
Forslaget til den nye bestemmelse i § 52, stk. 6, 2. og 3. pkt.,
erstatter gældende lovs § 52, stk. 6, 2. pkt.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring primo det kalenderår, hvor udgifterne afhol-
41
des (år 1), vil kunne foretage en årlig acontoopkrævning af
de forventede udgifter hos forsikringsselskaberne.
Ved omlægningen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
opkrævning af udgifter vedrørende erstatninger m.v. til en
årlig acontoopkrævning primo år 1 og en efterregulering pri-
mo år 2, forudsættes det, at opkrævningen og reguleringen
sker inden udløbet af første kvartal.
Den årlige accontoopkrævning af erstatningsudgifter m.v.
vil ske på baggrund af et realistisk skøn i første år (år 1)
over de forventede udgifter til erstatninger m.v., med en
betalingsfrist på mindst 14 dage.
Primo det efterfølgende år (år 2) vil Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring foretage en årlig efterregulering af for høj
eller for lav acontobetaling fra forsikringsselskaberne. Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring vil ved den efterfølgende
regulering i år 2 kunne opkræve erstatningsudgifter m.v.
afholdt i løbet af år 1 fra nye forsikringsselskaber, som
udbyder arbejdsulykkesforsikring. Reguleringen forudsættes
at ske tidsmæssigt samtidigt med opkrævningen vedrørende
år 1.
Forsikringsselskaber, som har overladt administrationen af
arbejdsulykkespolicer til andre, f.eks. agenturer, hæfter til-
svarende for udgifterne til erstatninger m.v., og Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring kan opkræve beløbene hos agenturet
eller en anden, som administrerer policerne på forsikrings-
selskabets vegne.
Fremadrettet vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra år
2024 således på grundlag af et realistisk skøn over de
forventede udgifter i året skulle opkræve acontobeløb ved-
rørende beløb efter §§ 52, 56 og 64 primo det år, hvor
udgifterne skal afholdes.
Det forudsættes, at Beskæftigelsesministeriets bekendtgørel-
se nr. 645 af 28 juni 2019 om finansiering af visse erstatnin-
ger m.v., der udbetales af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
efter lov om arbejdsskadesikring og lov om sikring mod
følger af arbejdsskade, samt bekendtgørelse nr. 1655 af 21.
december 2010 om betaling for Arbejdsskadestyrelsens og
Ankestyrelsens administration af forhold, der er omfattet
af lov om arbejdsskadesikring i Grønland, ændres i overens-
stemmelse med den foreslåede bestemmelse til § 52, stk. 6,
3. og 4. pkt., jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25.
Det vurderes, at ændringen sammen med nedennævnte
fremrykning af opkrævningen af takster til drifts- og udvik-
lingsudgifter, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter
gældende regler forskudsvist lægger ud, i betydelig grad
vil forbedre Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings likviditet,
da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil kunne opkræve
taksterne forskudsvist i stedet for bagudrettet.
I forlængelse af forslaget foreslås det i lovforslagets § 1,
nr. 31, at opkrævningen af takster efter § 64, stk. 4, 1. pkt.,
for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings drift og udvikling
ændres, således at taksterne tilsvarende opkræves aconto
primo det år, hvor sager anmeldes til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring (år 1) og efterreguleres det følgende år (år
2). Den foreslåede ændring af denne bestemmelse vil inde-
bære, at opkrævningen af takster kan ske samtidig med den
forskudsvise opkrævning af beløb til dækning af udgifter,
som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har lagt ud for.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 48, stk. 6, 2. pkt., i
lov om arbejdsskadesikring.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25
og 31, og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.9.
Til nr. 25
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 52, stk. 6,
3. pkt., at udgifterne fordeles efter regler fastsat af Arbejds-
markedets Erhvervssikring i samarbejde med Finanstilsynet
efter § 48, stk. 6, 3. pkt., i lov om arbejdsskadesikring.
Den gældende bestemmelse regulerer fastsættelse af forde-
lingen af udgifter ved arbejdsulykker, der overgår medhjælp
under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af
privat tjeneste, hvis den samlede beskæftigelse ikke oversti-
ger 400 timer i et kalenderår. Udgifterne fordeles for hvert
kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejds-
ulykkesforsikring efter regler fastsat af beskæftigelsesmini-
steren på baggrund af indstilling fra Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring i samarbejde med Finanstilsynet.
Ved lovforslagets § 1, nr. 25, foreslås det i § 52, stk.
6, 3. pkt., der bliver 4. pkt., at ændre »Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring« til: »beskæftigelsesministeren efter indstil-
ling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«,
og »3. pkt.« til: »4. pkt.«
Forslaget er en konsekvens af, at § 48, stk. 6, 3. pkt., i
lov om arbejdsskadesikring ved lov nr. 550 af 7. maj 2019
er ændret til § 48, stk. 6, 4. pkt. Forslaget vil ikke indholds-
mæssigt ændre reglerne om fordeling af udgifterne. Med
ændringen af § 48, stk. 6, 4. pkt., i lov om arbejdsskade-
sikring, vedrører bestemmelsen både fordeling, acontobeta-
lingen og den efterfølgende regulering. Beskæftigelsesmi-
nisteren fastsætter derfor efter indstilling fra bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i samarbejde med Fi-
nanstilsynet, de nærmere regler for den årlige fordeling af
udgifter imellem arbejdsskadeforsikringsselskaber. Fordelin-
gen vedrører udgifter til arbejdsulykker, der overgår med-
hjælp samt de nærmere regler for acontobetalingen og den
efterfølgende regulering. De udlagte beløb skal herefter op-
kræves primo samme år, hvor udgifterne skal afholdes.
Det forudsættes i lov om arbejdsskadesikring, § 48, stk. 6,
4. pkt., at bemyndigelsen udmøntes således, at det udtryk-
keligt fremgår, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring primo
hvert år, på baggrund af et realistisk skøn, opkræver en for-
skudsvis acontobetaling hos alle forsikringsselskaber, som
driver arbejdsulykkesforsikring. Forsikringsselskaber, som
har overladt administrationen af arbejdsulykkespolicer til
andre, f.eks. agenturer, hæfter tilsvarende for udgifterne, og
42
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan opkræve beløbene
hos forsikringsselskabet eller en anden, som administrerer
policerne på forsikringsselskabets vegne.
Derudover forudsættes det, at bemyndigelsen anvendes til at
fastsætte regler om den årlige efterregulering i det følgende
år af for høj eller for lav acontobetaling. Det foreslås, at
opkrævningen kun sker én gang årligt, og at opkrævningen
udover udgifter efter §§ 52, 56 og 64 også omfatter opkræv-
ning af takster vedrørende sagsbehandlingen i Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen efter lovens § 64.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede
ændring i § 1, nr. 24, og forudsætter, at Beskæftigelsesmini-
steriets bekendtgørelse nr. 645 af 28 juni 2019 om finansie-
ring af visse erstatninger m.v., der udbetales af Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring efter lov om arbejdsskadesikring og
lov om sikring mod følger af arbejdsskade, samt bekendt-
gørelse nr. 1655 af 21. december 2010 om betaling for
Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens administration af
forhold, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring i
Grønland, ændres i overensstemmelse med forslaget.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 24
og 31, og de almindelige bemærkninger pkt. 2.9.
Til nr. 26
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 56, stk. 4,
at de beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ud-
betalt efter stk. 1, fordeles efter reglerne i § 52, stk. 6, 2.
og 3. pkt., med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter
stk. 2, på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulyk-
kesforsikring i Grønland.
Ved lovforslagets § 1, nr. 26, foreslås det i § 56, stk. 4, at
ændre »§ 52, stk. 6, 2. og 3. pkt.« til: »§ 52, stk. 6, 2.-4.
pkt.«
Forslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer i
lovforslagets § 1, nr. 25, hvorved der er foreslået ændring af
bestemmelsen om fordeling af udgifterne efter § 52, stk. 6,
2. og 3. pkt., der efter forslaget bliver til 2.-4. pkt.
Ved forslagene i § 1, nr. 24 og 25, er der foreslået ændringer
af bestemmelsen i § 52, stk. 6, 2. og 3. pkt. De foreslåede
ændringer indebærer, at de relevante fordelingsbestemmel-
ser i § 52, stk. 6, efter forslaget findes i § 52, stk. 6, 2.-4.
pkt.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 24
og 25, og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.9.
Til nr. 27
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 59, stk. 1, at
såfremt en bestand af arbejdsulykkesforsikringer tages under
administration i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter §
250, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed eller i medfør af
§ 275 stk. 2, i anordning nr. 1252 af 15. december 2004 om
ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed,
skal alle skader, der anmeldes til forsikringsselskabet efter
datoen for forsikringsselskabets ophør, sendes til Arbejds-
markedets Erhvervssikring. Samtidig overdrages til Arbejds-
markedets Erhvervssikring de kapitaler, som selskabet har
reserveret i henhold til lov om finansiel virksomhed, og som
vedrører selskabets bestand af forsikringer efter loven på
ophørstidspunktet.
Endvidere fremgår det af den gældende bestemmelse i §
59, stk. 2, at de udgifter, der følger af forsikringsbestandens
administration, betales forskudsvis af Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring og fordeles efter reglerne i § 48, stk. 6, 3.
pkt., i lov om arbejdsskadesikring, for hvert kalenderår på
alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsik-
ring. De overdragne kapitaler fordeles efter samme regler.
§ 59 i lov arbejdsskadesikring i Grønland svarer indholds-
mæssigt i sin helhed til § 54 i lov om arbejdsskadesikring,
som denne var affattet indtil 1. juli 2019. Bestemmelsen og
dens forarbejder viste sig i forbindelse med forsikringssel-
skabet Alpha Insurance A/S’ konkurs i 2018 at være uklare i
forhold til bestemmelsens rækkevidde. Beskæftigelsesmini-
steriet valgte derfor i forbindelse med konkursen at udsende
et fortolkningsbidrag til bestemmelsen, hvori følgende ele-
menter indgik:
1) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er i tilfælde af, at Fi-
nanstilsynet trækker et forsikringsselskabs tilladelse til at
drive arbejdsulykkesforsikring tilbage, forpligtet til at over-
tage hele forsikringsbestanden af arbejdsskadepolicer i for-
sikringsselskabet.
2) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ikke pligt til at
overtage eventuelle tillægsforsikringer til arbejdsskadefor-
sikringer, som forsikringsselskabet måtte have solgt.
3) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager administra-
tionen af sagerne, indtil de enkelte policer udløber. Dette
betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter § 54 i
lov om arbejdsskadesikring overtager administrationen af
såvel allerede indtrufne skader, som skader efter policer, der
fortsat er i kraft, uanset om skaderne først er indtruffet efter
tidspunktet for Finanstilsynets tilbagekaldelse af selskabets
ret til at udbyde arbejdsulykkesforsikring.
4) Formålet med lov om arbejdsskadesikring, § 54 er at
beskytte de sikrede mod ophør af forsikringsdækningen i
tilfælde af et forsikringsselskabs ophør. Dette svarer til for-
målet med § 230 i lov om finansiel virksomhed. Dette taler
imod at begrænse overtagelsen til skader, der er opstået
inden konkurstidspunktet.
5) Ved forståelsen af forsikringsbestanden, skal der lægges
vægt på eventuelle specifikke aftaler, der er indgået mellem
forsikringsselskabet og forsikringstagerne om den enkelte
forsikringsaftales gyldighed i tilfælde af, at selskabets tilla-
delse til tegning af forsikringer efter lov om arbejdsskade-
sikring ophører.
Således vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved overta-
43
gelsen af en arbejdsulykkesbestand, indtræde i de rettighe-
der og forpligtelser, som forsikringsselskabet havde i hen-
hold til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed forud
for overdragelsen. Dette gælder for dækning af alle udæk-
kede erstatningskrav og forbehandling af konkrete skadesa-
ger, herunder behandling af anmeldelser og stillingtagen til
spørgsmål om behandlingsudgifter, og betaling for sagsop-
lysning, hjælpemidler m.v.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finansierer de udgifter,
der følger af overtagelsen af en arbejdsulykkesforsikrings-
bestand og af aktiver, herunder tilgodehavender fra genfor-
sikringsaftaler, der overføres fra det overdragne forsikrings-
selskab, eller boet efter dette selskab. Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring udlægger de udgifter, der følger af overta-
gelsen af en arbejdsulykkesforsikringsbestand m.v., i fald
der ikke er overført aktiver eller tilstrækkelige aktiver fra
forsikringsselskabet eller dets bo fra det tidspunkt, hvor
udgifterne skal afholdes og indtil de fornødne aktiver mod-
tages. De udgifter, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
afholder, finansieres af alle de forsikringsselskaber, der dri-
ver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed.
Ved lovforslagets § 1, nr. 27, foreslås det, at § 59 ophæves.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikrings pligt til at overtage administrationen af ar-
bejdsulykkesforsikringsbestande efter lov om arbejdsskade-
sikring, når Finanstilsynet tilbagekalder et forsikringssel-
skabs tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikring efter
§ 250, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, ved lov
nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov om en garan-
tifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investerings-
foreninger m.v., hvidvaskloven, lov om Danmarks Grønne
Investeringsfond og forskellige andre love, er blevet over-
ført til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber fra 1.
juli 2021. Det fremgår af § 17, stk. 3, i lov nr. 1163
af 8. juni 2021, at bestemmelserne om, at Garantifonden
for skadesforsikringsselskaber har pligt til at overtage en
arbejdsulykkesbestand, når Finanstilsynet tilbagekalder et
forsikringsselskabs tilladelse til at drive arbejdsulykkesfor-
sikring, ved kongelig anordning ligeledes kan sættes i kraft
i Grønland. Det er hensigten, at dette vil ske for at skabe
parallelitet mellem de danske og grønlandske regler på dette
område. Da det er usikkert, om den kongelige anordning
kan træde i kraft samtidig med dette lovforslag, foreslås det
samtidig i lovforslagets § 2, stk. 2, at beskæftigelsesministe-
ren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for ophævelsen af §
59. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3,
stk. 5-8, og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.10.
Til nr. 28
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 62, stk. 4, at
de beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har udbe-
talt efter stk. 1, fordeles med fradrag af eventuelt refunderet
beløb efter stk. 2, efter reglerne i § 52, stk. 6, 4. og 5. pkt.
Ved lovforslagets § 1, nr. 28, foreslås det i § 62, stk. 4, at »§
52, stk. 6, 4. og 5. pkt.« ændres til: »§ 52, stk. 6, 5. og 6.
pkt.«.
Ændringen vil være en konsekvens af de foreslåede ændrin-
ger i lovforslagets § 1, nr. 24 og 25, hvorved der er foretaget
ændringer af bestemmelserne om opkrævning og fordeling
af udgifterne til arbejdsulykker efter § 52, stk. 6, 2. og 3.
pkt., der efter forslaget bliver 2.-4. pkt. Ændringerne inde-
bærer, at de relevante fordelingsbestemmelser i § 52, stk. 6,
for så vidt angår erhvervssygdomme efter forslaget findes i
§ 52, stk. 6, 5. og 6. pkt.
Bestemmelsen svarer til lov om arbejdsskadesikring, § 57,
stk. 4.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1,
nr. 24 og 25, samt de almindelige bemærkninger, pkt. 2.9.
Til nr. 29 og 30
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 64, stk.
1, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens
administration af de forhold, der er omfattet af loven, finan-
sieres af:
1) Forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikring,
for så vidt angår sager om arbejdsulykker, der vedrører de
pågældende,
2) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en del af bidraget
til finansiering af udgifter ved erhvervssygdomme, jf. § 55
i lov om arbejdsskadesikring, for så vidt angår sager om
anmeldte erhvervssygdomme og
3) Staten, Grønlands Selvstyre og kommunerne i det om-
fang, de har benyttet adgangen til selvforsikring, jf. § 52,
stk. 5.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 67 i lov
om arbejdsskadesikring i Grønland, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring er sikringsgiver for en gruppeforsikring for
de arbejdsgivere og deres ansatte, herunder medarbejdende
ægtefæller, der er nævnt i § 52, stk. 4. Disse arbejdsgivere
kan som selvstændigt erhvervsdrivende opfylde deres sik-
ringspligt for de ansatte og sikre deres egen person i det om-
fang de personligt deltager i virksomheden, ved tilmelding
til gruppeforsikringen, jf. § 67. Sikringen under gruppefor-
sikringen omfatter også bibeskæftigelse, der har relation til
hovederhvervet.
De nærmere regler for, hvilke selvstændige erhvervsdriven-
de, der kan være medlemmer af gruppeforsikringen, og om
optagelse i gruppeforsikring, opkrævningen af præmier og
opsigelse fastsættes af beskæftigelsesministeren i samarbej-
de med Grønlands Selvstyre, jf. § 69.
Det betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har sta-
tus som et forsikringsselskab i forhold til selvstændige er-
hvervsdrivende m.fl., der betaler til gruppeforsikringen og
deres ansatte, herunder medarbejdende ægtefæller.
44
Gruppeforsikringen omfatter enhver, der for egen regning
eller i fællesskab med andre driver erhvervsmæssigt fiskeri,
fangst, jagt og lignende samt fåreavl. Det samme gælder
enhver, der driver skibsdrift, og som selv udfører arbejde
på skibet, medmindre skibet udelukkende anvendes til lyst-
sejlads. Medlemskab tilkommer personer eller selskaber, der
af Grønlands Selvstyre har fået tilladelse til at drive de
nævnte erhverv. Ejere af skibe, der har en længde af 15
meter eller derover, kan ikke være medlemmer af gruppefor-
sikringen. Sikringen under gruppeforsikringen gælder også
for bibeskæftigelse, der har relation til hovederhvervet.
Udgifter til erstatning m.v. ved gruppeforsikringen finansie-
res efter lovens § 68 ved præmiebetaling af de personer,
der er omfattet af gruppeforsikring. Størrelsen af præmierne
fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og efter
forhandling med Grønlands Selvstyre. Er de indbetalte præ-
mier ikke tilstrækkelige til at dække udgifterne til erstatning
m.v., afholdes det manglende beløb af staten. Endvidere
yder staten tilskud til nedsættelse af gruppeforsikringspræ-
mien for virksomheder, der drives af enkeltpersoner. Til-
skuddet ydes såvel til sikring af arbejdsgiverens egen per-
son, som til sikring af ansatte i virksomheden. Tilskuddet
udgør 2/5 af præmien.
Administrationen af sager vedrørende skader, der overgår
tilskadekomne, der er omfattet af gruppeforsikringen betales
derfor efter gældende regler af Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring efter § 64, stk. 1, nr. 1, idet Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring sidestilles med et forsikringsselskab for så
vidt angår sager omfattet af gruppeforsikringen.
Ved lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås det i § 64, stk. 1, efter
nr. 2, at indsætte et nyt nummer:
»3) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af beløb efter § 68
for så vidt angår sager efter gruppeforsikringen, jf. §§ 67-69
og«
Ved forslaget skabes der eksplicit hjemmel til, at Arbejds-
markedets Erhvervssikring forpligtes til at betale for admi-
nistrationen af sager, der overgår medlemmer af gruppefor-
sikringen efter § 67-69 i lov om arbejdsskadesikring i Grøn-
land. Det vil sige selvstændige erhvervsdrivende m.fl., der
betaler til gruppeforsikringen, og deres ansatte, herunder
medarbejdende ægtefæller.
Forslaget præciserer, at forpligtelsen til at betale for admini-
strationen af sager vedrørende personer sikret efter gruppe-
forsikringen, påhviler Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslaget præciserer videre, at Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring finansierer administrationen af sagerne via den betal-
te præmie for gruppeforsikringen efter § 68. Det betyder,
at administrationen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og
Ankestyrelsen finansieres af de præmier, som arbejdsgiver-
ne, der er omfattet af gruppeforsikringen, betaler og af sta-
ten, der betaler det manglende beløb, hvis de indbetalte
præmier ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne.
Forslaget har ingen betydning for tilskadekomnes eller ef-
terladtes ret til erstatning. Forslaget har ingen økonomiske
konsekvenser, da der er tale om en præcisering i overens-
stemmelse med gældende praksis.
Ved lovforslagets § 1, nr. 29, foreslås det i § 64, stk. 1, nr. 2,
at »og« udgår.
Forslaget er en konsekvensændring af forslaget i § 1, nr. 30.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.12.
Til nr. 31
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 64, stk. 4, 1.
pkt., at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beta-
lingen, taksternes størrelse og opkrævningen heraf, herunder
efter forhandling med social- og indenrigsministeren for så
vidt angår reglerne for Ankestyrelsen.
Det fremgår videre af § 64, stk. 4, 2. pkt., at beskæftigelses-
ministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring bekendtgør taksternes størrelse en
gang årligt, herunder efter forhandling med social- og inden-
rigsministeren for så vidt angår Ankestyrelsens takster.
Takster opkræves til dækning af Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikrings drifts- og udviklingsudgifter. Forsikringssel-
skaberne opkræves for udgifter forbundet med arbejdsulyk-
ker. Såfremt et forsikringsselskab har overladt administrati-
onen af arbejdsulykkespolicerne til andre, f.eks. agenturer,
hæfter disse tilsvarende for udgifterne. Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring opkræves for udgifter forbundet med er-
hvervssygdomme, som finansieres af arbejdsgiverne via bi-
drag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 60 i lov om
arbejdsskadesikring i Grønland.
Ved lovforslagets § 1, nr. 31, foreslås det i § 64, stk. 4,
1. pkt., at »betalingen« udgår, og »og opkrævningen her-
af« ændres til: », acontoopkrævning og efterfølgende regule-
ring«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at beskæftigelsesmini-
steren også vil skulle fastsætte regler for, at Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring primo det kalender år, hvor udgifterne
afholdes (år 1), vil kunne foretage en årlig aconto takstop-
krævning af de forventede udgifter.
Det forudsættes, at den ændrede bemyndigelse til beskæfti-
gelsesministeren medfører, at der fastsættes regler om om-
lægningen fra den nuværende årlige opkrævning i oktober
måned i det år, hvor sagerne anmeldes til Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring (år 1), til en årlig acontoopkrævning
primo samme år. For forsikringsselskaberne i ulykkessager,
og for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sager vedrørende
erhvervssygdomme vil afregning af taksterne fortsat skulle
foretages en gang årligt, dog vil opkrævningen med ændrin-
gen af § 64, stk. 4, 1. pkt., ske aconto, forskudsvist primo år
1.
Ved omlægningen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
45
opkrævning af takster vedrørende drifts- og udviklingsudgif-
ter til en årlig acontoopkrævning primo år 1 og en efterre-
gulering primo år 2, forudsættes det, at opkrævningen og
reguleringen sker inden udløbet af første kvartal.
Den årlige acontoopkrævning vil ske på baggrund af et rea-
listisk skøn i første år (år 1) over det enkelte forsikringssel-
skabs anmeldelser af arbejdsulykker og Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings anmeldelser af erhvervssygdomme. Dette
skøn skal bl.a. baseres på erfaringer fra de seneste års
anmeldelser fra de enkelte forsikringsselskaber og Arbejds-
markedets Erhvervssikring, eventuelt korrigeret for f.eks.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings viden om ændringer i
anmeldemønstre og ændringer i forsikringsselskabernes por-
teføljestørrelse, som kan indikere, hvor mange anmeldelser
af henholdsvis ulykkessager og erhvervssygdomssager, der
kan forventes at skulle behandles i det kommende år.
Primo det efterfølgende år (år 2) vil Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring foretage en årlig efterregulering af for høj
eller for lav takstbetaling fra forsikringsselskaberne og Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring i år 1. Reguleringen forud-
sættes at ske tidsmæssigt samtidigt med opkrævningen ved-
rørende år 1. Efterreguleringen ledsages af en udspecificeret
redegørelse for de opkrævede beløb.
Fremadrettet vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra 2024
således på grundlag af et realistisk skøn over det forventede
drifts- og udviklingsudgifter i året skulle opkræve taksterne i
henhold til § 64 primo det år, hvor udgifterne skal afholdes.
Det forudsættes, at Beskæftigelsesministeriets bekendtgørel-
se nr. 1655 af 21. december 2010 om betaling for Arbejds-
skadestyrelsens og Ankestyrelsens administration af forhold,
der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring i Grønland,
ændres i overensstemmelse med forslaget om en årlig, acon-
toopkrævning af takster primo år 1, herunder at dette forven-
tes at ske inden udløbet af første kvartal.
Det vurderes, at ændringen sammen med nedennævnte
fremrykning af opkrævningen af udgifter til erstatninger
m.v., som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter gældende
regler forskudsvist lægger ud, i betydelig grad vil forbedre
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings likviditet, da Arbejds-
markedets Erhvervssikring vil kunne opkræve taksterne for-
skudsvist i stedet for bagudrettet.
I forlængelse af forslaget foreslås det i § 1, nr. 24 og 25,
at opkrævningen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ud-
lagte beløb til erstatninger m.v., jf. § 52, stk. 6, ændres,
således at udgifterne tilsvarende opkræves aconto primo det
år, hvor udgifterne afholdes (år 1) og efterreguleres det føl-
gende år (år 2). Den foreslåede ændring af bestemmelsen
vil indebære at opkrævningen af beløb til erstatninger m.v.
kan ske samtidig med den forskudsvise opkrævning af beløb
til dækning af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings drift- og
udviklingsudgifter.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 59, stk. 5, 1. pkt., i
lov om arbejdsskadesikring.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 24
og 25, og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.9.
Til nr. 32 og 33
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 65 i lov om
arbejdsskadesikring i Grønland, at de beløb, der forskudsvis
er udlagt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter § 30,
stk. 2, § 52, stk. 6, § 56, stk. 1 og 5, og § 62, forrentes med
en årlig rente, der svarer til gennemsnittet af den dag til dag-
pengemarkedsrente, der er opgjort af Nationalbanken. Ren-
ten beregnes efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren
efter § 60, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovens
§ 65, 2. pkt. Den gældende regel giver alene beskæftigelses-
ministeren adgang til at fastsætte regler om beregningen af
renten.
Pr. 23. november 2015 blev indsamling, beregning og
offentliggørelse af Nationalbankens dag til dag-pengemar-
kedsrente overdraget til NASDAQ OMX og denne rentesats
kaldes nu Tomorrow/Next-renten.
Ved lovforslagets § 1, nr. 32 og 33, foreslås det i § 65, 1.
og 2. pkt., at », der svarer til gennemsnittet af den dag til
dag-pengemarkedsrente, der er opgjort af Nationalbanken«
udgår, og at »beregnes« ændres til »fastsættes«.
Forslaget er således en konsekvens af, at dag til dag-pen-
gemarkedsrenten, der har været opgjort af Nationalbanken,
ikke længere opgøres til brug for fastsættelsen af forrentnin-
gen.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 65, 2. pkt., vil
indebære, at bestemmelsens ordlyd tilpasses § 60, stk. 1, 2.
pkt., i lov om arbejdsskadesikring, som der henvises til.
Efter § 60, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsskadesikring,
er beskæftigelsesministeren bemyndiget til at fastsætte nær-
mere regler for fastsættelsen af den årlige rente, jf. § 65,
1. pkt., i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, herunder
hvordan den årlige rente til forrentning skal beregnes og of-
fentliggøres af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udlagte
beløb efter § 30, stk. 2, § 52, stk. 6, § 56, stk. 1 og 5 og § 62.
Beskæftigelsesministeren vil som efter gældende regler kun-
ne fastsætte nærmere regler om forrentningen. Bemyndigel-
sen foreslåes dog ændret således, at beskæftigelsesministe-
ren kan fastsætte regler om fastsættelse af renten, herunder
fastsættelsen, beregningen og offentliggørelsen af den rente,
der skal anvendes.
Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Selvstyre vurderer,
at Tomorrow/Next-renten fra NASDAQ OMX er den rente,
der for nuværende bedst kan erstatte det hidtidige grundlag
for forrentningen. Det forudsættes derfor, at fastsættelsen
af renten for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udlagte be-
løb, efter § 30, stk. 2, § 52, stk. 6, § 56, stk. 1 og 5 og § 62,
vil ske på baggrund af Tomorrow/Next-renten fra NASDAQ
OMX. Hvis indsamlingen, beregningen eller offentliggørel-
sen af Tomorrow/Next-renten fra NASDAQ OMX ændres,
46
eller hvis opgaven med offentliggørelse af renten overdrages
til andre end NASDAQ OMX, vil beskæftigelsesministeren
således kunne fastsætte andre regler for fastsættelse af ren-
ten for beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har
udlagt. Det forudsættes dog i dette tilfælde, at alternativer
til Tomorrow/Next-renten fra NASDAQ OMX skal svare
til principperne for Tomorrow/Next-renten fra NASDAQ
OMX.
De foreslåede bestemmelser svarer til § 60, stk. 1, i lov om
arbejdsskadesikring.
Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 413 af 24.
april 2017 anvendes fortsat ved fordelingen og forrentning
af beløb efter § 52, stk. 6, i lov om arbejdsskadesikring i
Grønland, jf. § 4, stk. 4, 2. pkt., i Beskæftigelsesministeriets
bekendtgørelse nr. 645 af 28. juni 2019.
Det forudsættes, at § 4, stk. 4, 2. pkt., i Beskæftigelsesmini-
steriets bekendtgørelse nr. 645 af 28. juni 2019, ophæves i
forbindelse med ikrafttrædelsen af forslaget.
Til nr. 34
Det fremgår af den gældende § 70, 1. pkt., i lov om ar-
bejdsskadesikring i Grønland, at ydelser efter loven som
udgangspunkt ikke kan danne grundlag for regreskrav mod
en skadevolder, der har pådraget sig erstatningspligt over for
tilskadekomne eller efterladte. De gældende regler i loven
indebærer således, at det ikke er muligt for arbejdsgivere el-
ler deres forsikringsselskaber, der har udbetalt kompensation
i medfør af loven, at gøre regreskrav gældende mod en pro-
ducent eller en mellemhandler, der er erstatningsansvarlig
efter reglerne om produktansvar.
Ved lovforslagets § 1 nr. 34, foreslås det i § 70, 1. pkt., at
der indsættes efter »deres efterladte«: »jf. dog stk. 2«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr.
32, hvor der i § 77, stk. 2, indsættes en bestemmelse, der gi-
ver arbejdsskadeforsikringsselskaberne m.fl. mulighed for at
rejse et regreskrav mod en producent eller en mellemhand-
ler, der er erstatningsansvarlig efter reglerne i lov om pro-
duktansvar. Det foreslås således, at den gældende undtagelse
fra forbuddet mod regres udvides til at omfatte erstatning
i forbindelse med skader, der er omfattet af reglerne om
produktansvar.
Forslaget vil betyde, at arbejdsskadeforsikringsselskaberne
m.fl. kan rejse regreskrav mod den ansvarlige producent
eller mellemhandler, når der foreligger et produktansvar.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 77 i lov om arbejds-
skadesikring.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 35,
og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.11.
Til nr. 35
Det fremgår af den gældende bestemmelse § 70 i lov om ar-
bejdsskadesikring i Grønland, at ydelser i henhold til loven
ikke kan danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder,
der har pådraget sig erstatningsansvar over for tilskadekom-
ne eller deres efterladte. Tilskadekomnes eller de efterladtes
krav mod den erstatningsansvarlige nedsættes i det omfang,
der er betalt eller er pligt til at betale ydelser til de pågæl-
dende efter denne lov.
Det betyder, at lov om arbejdsskadesikring i Grønland er
primær i forhold til erstatningsansvar efter grønlandsk rets
almindelige regler om erstatning, herunder anden lovgiv-
ning. Tilskadekomne vil således altid kompenseres efter
reglerne i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, der finan-
sieres af arbejdsgiverne, uanset det ikke er arbejdsgiveren,
men tredjemand, der er den ansvarlige skadevolder. Dette
indebærer tillige, at der ikke kan rejses et regreskrav mod en
ansvarlig skadevolder.
Den ansvarlige skadevolder er kun forpligtet til at betale
eventuel differenceerstatning efter grønlandsk rets alminde-
lige regler om erstatning. Krav på differenceerstatning fore-
ligger, når erstatningen, udmålt efter anordning om ikraft-
træden af lov om erstatningsansvar i Grønland, nr. 1078, af
15. september 2015, overstiger erstatningen udmålt efter lov
om arbejdsskadesikring i Grønland. Dette kan på grund af
forskellige beregningsregler eksempelvis være tilfældet for
erstatning for tab af erhvervsevne.
Ved lov nr. 371 af 7. juni 1989 om produktansvar, er der
indført et objektivt ansvar for skade, der er forårsaget af de-
fekter ved produkter, jf. § 6 i lov om produktansvar. Loven
er gennemført ved anordning nr. 900 af 30. august 2004 om
ikrafttræden for Grønland af lov om produktansvar. Efter §
6 i anordningen påhviler det objektive ansvar producenten
af produktet. Det følger endvidere af anordningens § 10, at
en mellemhandler hæfter umiddelbart over for skadelidte og
senere mellemhandlere i omsætningskæden.
Det betyder, at en skadelidt efter anordning om ikrafttræ-
den for Grønland af lov om produktansvar, kan vælge, om
vedkommende vil rette erstatningskrav mod producenten,
mellemhandleren eller mod dem begge, idet begge hæfter
solidarisk over for skadelidte, jf. anordningens § 11. Af an-
ordningens § 13 fremgår det, at anordningen ikke begrænser
skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige regler om
erstatning i, eller uden for kontrakt, eller i medfør af regler,
som er fastsat i eller i henhold til anden lovgivning.
Efter de gældende regler i lov om arbejdsskadesikring i
Grønland er det kun muligt at gøre regreskrav gældende
over for producenter og mellemhandlere, hvis der er tale om
krav på differenceerstatning.
Det er imidlertid ikke tanken med lov om arbejdsskadesik-
ring i Grønland at afskære arbejdsgivere og arbejdsskadefor-
sikringsselskaber fra at søge deres tab dækket efter reglerne
i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om pro-
duktansvar.
Ved lovforslagets § 1, nr. 35, foreslås det i § 70, at der
47
indsættes som stk. 2: »Reglen i stk. 1, 1. pkt., finder ikke
anvendelse i det omfang, der er eller pålægges erstatnings-
ansvar efter reglerne i lov om produktansvar«.
Forslaget vil ikke have betydning i forhold til størrelsen af
tilskadekomnes og efterladtes ret til erstatning, men angår
udelukkende, hvem der i sidste ende skal betale erstatningen
m.v.
Forslaget vil indebære, at forsikringsselskaberne m.fl. har
mulighed for at rejse et regreskrav mod en producent af
et produkt, der har medført en skade, eller en mellemhand-
ler, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet en
afgørelse om erstatning m.v. efter §§ 14 og 21-27 i lov
om arbejdsskadesikring i Grønland, og forsikringsselskabet
m.fl. har udbetalt erstatningen eller godtgørelsen, hvor der
også er produktansvar. Forslaget indebærer endvidere, at
forsikringsselskaberne har mulighed for at rejse et regre-
skrav mod en producent af et produkt, der har medført en
skade, eller en mellemhandler, i tilfælde hvor forsikringssel-
skabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har udbetalt
dagpenge efter §§ 16-20, eller har refunderet dagpenge, som
kommunen har udbetalt, inden skaden blev anerkendt som
en arbejdsskade.
Der kan rejses et regreskrav mod producenten eller mellem-
handleren, når denne har erkendt ansvaret efter produktan-
svarsreglerne, eller når ansvaret er fastslået ved dom. Det
vil sige, at regreskravet kan rejses af forsikringsselskabet, de
selvforsikrede offentlige og private arbejdsgivere for så vidt
angår arbejdsulykker, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
for så vidt angår erhvervssygdomme, jf. § 52 stk. 1, 2. pkt.,
jf. § 60 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Arbejds-
markedets Erhvervssikring udbetaler erstatninger m.v. i sag-
er om erhvervssygdomme og i øvrige sager efter loven, hvor
de udbetaler erstatning m.v., for eksempel sager omfattet af
gruppeforsikringen, sager, hvor der ikke er forsikringspligt,
eller sager, hvor forsikringspligten ikke er opfyldt.
Regreskravets størrelse svarer til den kompensation, som
tilskadekomne er berettiget til efter lov om arbejdsskadesik-
ring, og som arbejdsskadeforsikringsselskabet m.fl. har ud-
betalt, dog ikke udbetalte dagpenge ved uarbejdsdygtighed,
jf. lovens § 10, nr. 2, og §§ 16-20. Regreskravet kan ikke
overstige det beløb, som producenten eller mellemhandleren
er forpligtet til at betale efter produktansvarsreglerne, jf.
§ 6 i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om
produktansvar.
Forslaget giver forsikringsselskaberne m.fl. en mulighed for
at rejse et regreskrav ved at fjerne regresforbuddet. Der er
derimod ikke tale om, at forsikringsselskaberne m.fl. pålæg-
ges en forpligtelse til at rejse regreskrav.
Regreskravet kan rejses, når der er truffet afgørelse om er-
statning eller godtgørelse m.v. efter lov om arbejdsskadesik-
ring i Grønland, og arbejdsskadeforsikringsselskabet m.fl.
har haft mulighed for at vurdere, hvorvidt der er grundlag
for at rejse et regreskrav på baggrund af reglerne om pro-
duktansvar. Det betyder, at det ud over afgørelser om erstat-
ning eller godtgørelse, der træffes fra ikrafttrædelsesdagen,
herunder i genoptagelsessager, også vil være muligt at rejse
et regreskrav vedrørende afgørelser, der er truffet før ikraft-
trædelsesdagen, og hvor arbejdsskadeforsikringsselskabet på
ikrafttrædelsesdagen eller senere vurderer, at der kan rejses
et regreskrav. Adgangen til at rejse regreskrav begrænses
dog af reglerne om forældelse, jf. § 14 i anordning om
ikrafttræden for Grønland af lov om produktansvar. Det
betyder, at regreskravet er forældet, hvis arbejdsskadeforsik-
ringsselskabet ikke har rejst kravet inden for forældelsesfri-
sten.
Beslutningen om hvorvidt der skal rejses et regreskrav mod
en producent eller et ansvarsforsikringsselskab, og i den
forbindelse vurderingen af, om der foreligger et ansvar, og
hvad størrelsen af et eventuelt krav er, udgør ikke afgørelser
efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Tvister om
regreskrav vil skulle behandles og afgøres af domstolene.
Den gældende bestemmelse i lovens § 70 opretholdes. Det
betyder, at den generelle regel fortsat vil være, at kompensa-
tion efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland er primær
i forhold til kompensation efter anden lovgivning. Det be-
tyder således, at arbejdsskadeforsikringsselskabet, herunder
selvforsikrede arbejdsgivere og Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring, fortsat vil være afskåret fra at søge regres for den
udbetalte kompensation i sager efter lov om arbejdsskade-
sikring i Grønland, hvor der ikke foreligger produktansvar.
Forslaget medfører, at reglerne om produktansvar i lov
om arbejdsskadesikring i Grønland, i princippet svarer til
det tilsvarende regelsæt i lov om arbejdsskadesikring, som
udspringer af EU-domstolens dom af 21. december 2011
(C-495/10).
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 77 i lov om arbejds-
skadesikring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.11.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2026, jf. dog stk. 2.
Det indebærer, at følgende elementer i lovforslaget træder i
kraft og har virkning i alle sager fra den 1. januar 2026:
– Afskaffelse af krav om en umiddelbar tidsmæssig sam-
menhæng mellem sygebehandling og optræning, jf. § 1,
nr. 2, har virkning for sager, hvor Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring træffer afgørelse fra og med den 1. januar
2026.
– Ophævelse af de lovbestemte frister, jf. § 1, nr. 3 og
19, har virkning for sager om ulykker, der er indtrådt,
og i sager om erhvervssygdomme, der er anmeldt på
ikrafttrædelsesdagen eller senere.
– Ændring af lovgrundlag for fastsættelse af dagpengesat-
sen, jf. § 1, nr. 4, har virkning fra 1.januar 2026.
– Opdatering af satserne for fri kost og logi, jf. § 1, nr.
48
7, har virkning for sager om ulykker, der er indtrådt,
og i sager om erhvervssygdomme, der er anmeldt på
ikrafttrædelsesdagen eller senere.
– Ændring af fristen for udbetaling af erstatning, godtgø-
relse og dagpenge efter loven, jf. § 1, nr. 8, finder anven-
delse på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser i
sager om arbejdsskader, der træffes på ikrafttrædelsesda-
gen eller senere.
– Ændrede kriterier for anmeldelse af ulykker, der indføres
ved § 1 nr. 10-15, finder anvendelse ved ulykker og er-
hvervssygdomme, der anmeldes på ikrafttrædelsesdagen
eller senere. Dette vil indebære, at sager om ulykker,
der er indtrådt før den 1. januar 2026, og først anmeldes
efter den 1. januar 2026, også skal anmeldes efter de
foreslåede regler. Det er altså anmeldetidspunktet, der er
afgørende for, hvilke regler der skal benyttes for anmel-
delsen. Herved sikres en enkel overgang mellem hidtidi-
ge og nye regler. Det fremhæves, at forslagene i § 1,
nr. 10-15, ikke ændrer tilskadekomnes rettigheder eller
pligter, men alene ændrer i procedurerne for anmeldel-
se. Det er således retssikkerhedsmæssigt uproblematisk
at anvende de nye anmelderegler også for skader, der er
indtruffet før ikrafttrædelsesdagen den 1. januar 2026.
– Præcisering af betalingsforpligtelsen vedrørende udgifter
til sagsoplysning, jf. § 1 nr. 16, anvendes ved betaling
af udgifterne, der foretages på ikrafttrædelsesdagen eller
senere.
– Skriftlig orientering til tilskadekomne eller efterladte om
indhentelse af oplysninger, jf. § 1, nr. 17, finder anven-
delse i alle nye sager, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring eller Ankestyrelsen skal indhente oplysninger fra
og med den 1. januar 2026, uanset at arbejdsulykken
er indtruffet eller erhvervssygdommen er anmeldt, forud
for dette tidspunkt.
– Kodificeringen af betaling for transport og tabt arbejds-
fortjeneste til nødvendig ledsager i forbindelse med un-
dersøgelser, jf. § 1, nr. 18, anvendes ved betaling af ud-
gifter, der foretages på ikrafttrædelsesdagen eller senere.
– Ophævelse af forlænget klagefrist ved ophold uden for
Europa, jf. § 1, nr. 20, finder anvendelse i alle sager,
hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørel-
se fra og med den 1. januar 2026.
– Præcisering af, at lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område finder anvendelse i forbindel-
se med klagebehandling, jf. § 1, nr. 21.
– Forenkling af klagesystemet, jf. § 1. nr. 22, betyder, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved genvurderingen
af alle klager, der er under behandling den 1. januar
2026, eller som modtages den 1. januar 2026 eller sene-
re, vil kunne tage stilling til faktiske og retlige, såvel
som skønsmæssige elementer i afgørelsen.
– Ændringen med hensyn til Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikrings finansieringsmodel (forskudsvis årlig opkræv-
ning), jf. § 1, nr. 24-26, 28 og 31, medfører, at Arbejds-
markedets Erhvervssikring i 2026 både skal opkræve
beløb for de udlagte erstatninger og for taksterne i 2025
og i 2026. Denne opkrævning af beløbene for to års ud-
gifter og takster skal kun foretages i 2026. I følgende år
skal der kun opkræves beløb svarende til ét års udgifter
og takster.
– Præciseringen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
forpligtelse til at betale for administration af sager ved-
rørende personer sikret efter gruppeforsikringen, jf. §
1, nr. 29 og 30, anvendes for administrationen af sager
efter gruppeforsikringen, der behandles på ikrafttrædel-
sesdagen eller senere.
– Fastsættelse af forrentningen på baggrund af dag til dag-
pengemarkedsrenten opgjort af Nationalbanken, over-
drages til NASDAQ OMX, hvormed rentesatsen kaldes
Tomorrow/Next-renten, jf. § 1, nr. 32 og 33, anvendes
ved forrentningen af beløbene fra ikraftrædelsesdagen
eller senere.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 23, 27, 34 og 35.
Ikrafttrædelse af ændringerne i lov om arbejdsskadesikring i
Grønland, jf. § 1, nr. 23 og 27, er betinget af, at Erhvervsmi-
nisteriet (Finanstilsynet) sætter anordning om ikrafttræden
for Grønland af lov om en garantifond for skadesforsikrings-
selskaber i kraft, med de ændringer, der følger af § 2 i lov
nr. 1163 af 8. juni 2021, om en garantifond for skadesforsik-
ringsselskaber m.v. Ændringerne i lov om en garantifond
for skadesforsikringsselskaber er trådt i kraft i Danmark den
1. juli 2021 og skal med anordningens ikrafttrædelse tillige
gælde i Grønland. Herved skabes der hjemmel til, at Garan-
tifonden for skadesforsikringsselskaber overtager en bestand
af arbejdsulykkesforsikringer i tilfælde af, at et Grønlandsk
forsikringsselskab har fået trukket tilladelsen til at drive
arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Grønland.
Ikrafttrædelse af ændringerne til lov om arbejdsskadesikring
i Grønland, jf. § 1, nr. 34 og 35, forudsætter, at anordning
om ikrafttræden for Grønland om lov om erstatningsansvar
bliver sat i kraft, med de ændringer af erstatningsansvarslo-
ven, der følger af lov om ændring af lov om arbejdsskade-
sikring, lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og lov om erstatningsansvar, nr. 2200 af 29.
december 2020. Herved skabes der hjemmel til, at anord-
ning om ikrafttræden for Grønland af lov erstatningsansvar
§ 17, stk. 1, 1. pkt., ikke gælder for ydelser efter lov om ar-
bejdsskadesikring i Grønland, hvis der er erstatningsansvar
efter produktansvarsloven, og der skabes således overens-
stemmelse med ændringerne, der foreslås i § 1, nr. 34 og
35. Herefter vil § 1, nr. 34 og 35 finde anvendelse i sager,
hvor der kan rejses et regreskrav mod en producent, mel-
lemhandler eller deres forsikringsselskab på ikrafttrædelses-
dagen eller senere. Disse ændringer vil blive sat i kraft
samtidig med, at en ændring af erstatningsansvarsloven kan
træde i kraft.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at forslaget til § 1, nr. 1, ikke finder
anvendelse i sager om ulykker, der er indtrådt før den 1.
januar 2026. For sådanne sager finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
49
Forslaget vil indebære, at verserende sager om anerkendelse
af ulykker, der er indtrådt før den 1. januar 2026, skal vurde-
res på baggrund af de indtil 1. januar 2026 gældende regler.
Det foreslås i stk. 2, at forslagets § 1, nr. 3, 5, 6, 7, 9 og 19,
ikke finder anvendelse i sager om ulykker, der er indtrådt før
den 1. januar 2026, og i sager om erhvervssygdomme, der er
anmeldt før den 1. januar 2026. For sådanne sager finder de
indtil 1. januar 2026 gældende regler anvendelse.
Forslagets § 1, nr. 3 og 19, om at ophæve § 15, stk. 1 og
2, og § 44 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland om de
lovbestemte frister, og som konsekvens derved afskaffe kra-
vet om en samlet afgørelse, vil finde anvendelse i sager om
ulykker, der indtræder den 1. januar 2026 eller senere, og
i sager om erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar
2026 eller senere.
Endvidere indebærer § 3, stk. 2, at § 1, nr. 7, om satser for
kost og logi for personer, der har ophold hos en arbejdsgi-
ver, ikke vil få virkning for sager, der verserer ved lovens
ikrafttræden den 1. januar 2026. For disse sager vil de indtil
1. januar 2026 gældende regler fortsat finde anvendelse.
– Forslaget om ændring af § 31, stk. 4, i lov om arbejds-
skadesikring i Grønland, indebærer, at § 1, nr. 6, om
udbetaling af løbende erstatning frem til omsætnings-
tidspunktet som kapitalbeløb og § 1, nr. 9, vedrørende
opdaterede kapitaliseringsfaktorer og ændringer, som re-
laterer sig hertil, jf. § 1, nr. 5 , vil finde anvendelse ved-
rørende arbejdsulykker, der indtræder den 1. januar 2026
eller senere, og erhvervssygdomme, der anmeldes den 1.
januar 2026 eller senere. De hidtil gældende regler i §
31 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland anvendes i
sager om arbejdsulykker, der er indtrådt før den 1. januar
2026, og i sager om erhvervssygdomme, der er anmeldt
før den 1. januar 2026. Der vil blive udarbejdet en ny
selvstændig vejledning med opdaterede kapitaliserings-
faktorer for nye sager fra den 1. januar 2026.
Det foreslås i § 3, stk. 3, at forslagene i § 1, nr. 8, om
ændring af fristen for udbetaling af erstatninger og godtgø-
relser, og § 1, nr. 20, om ændring af klagefristen for tilska-
dekomne og efterladte, der opholder sig udenfor Europa, ik-
ke finder anvendelse på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
afgørelser i alle sager om arbejdsskader, der er truffet før
den 1. januar 2026. For sådanne afgørelser finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Forslaget i stk. 3 vil, jf. § 1, nr. 20, indebære, at fristen for
udbetaling af erstatninger m.v. og tidspunktet for, hvornår
der tilskrives renter, i sager, hvor afgørelsen om erstatningen
er truffet før 1. januar 2026, fortsat er fire uger efter, at af-
gørelsen er meddelt den tilskadekomne i overensstemmelse
med de indtil 1. januar 2026 gældende regler.
Forslaget i stk. 3 vil, jf. § 1, nr. 20, endvidere indebære, at
klagefristen i alle sager, hvor tilskadekomne og efterladte
opholder sig udenfor Europa, og hvor der træffes afgørelse
før den 1. januar 2026, fortsat er tre måneder, i overens-
stemmelse med de indtil 1. januar 2026 gældende klagefri-
ster. Fra og med den 1. januar 2026 vil fristen for påklage i
sådanne tilfælde ændres til seks uger.
Det foreslås i stk. 4, at såfremt Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring i medfør af § 59 i lov om arbejdsskadesikring i
Grønland har erhvervet aktiver og rettigheder som følge af
en overtagelse af en bestand af arbejdsulykkesforsikringer,
overdrages disse til Garantifonden for skadesforsikringssel-
skaber. Overdragelsen sker samtidig med, at § 1 i lov nr.
1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov om en garantifond
for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforenin-
ger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love sættes i
kraft for Grønland, jf. lovens § 17, stk. 3.
Dette betyder bl.a., at Garantifonden for skadesforsikrings-
selskaber vil kunne opnå de sædvanlige forvaltningsretlige
partsrettigheder, som et forsikringsselskab tilsvarende ville
have i sager, der behandles efter lov om arbejdsskadesikring
i Grønland.
Det følger endvidere af stk. 4, at Garantifonden for skade-
sforsikringsselskaber vil kunne indtræde i Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings krav mod genforsikringsselskaber, og i al-
le kreditorkrav i konkursboet efter forsikringsselskabet, i
tilfældet af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har over-
taget en forsikringsbestand efter § 59 i lov om arbejdsskade-
sikring i Grønland, fordi et ulykkesforsikringsselskab grun-
det konkurs har fået inddraget tilladelsen til at drive arbejds-
ulykkesforsikringsvirksomhed.
Det foreslås i stk. 5, at såfremt Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring i medfør af § 59 i lov om arbejdsskadesikring i
Grønland, er blevet pålagt pligter som følge af overtagel-
sen af en bestand af arbejdsulykkesforsikringer, overdrages
disse eksisterende og fremtidige pligter til Garantifonden
for skadesforsikringsselskaber. Overdragelsen sker samtidig
med, at § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af
lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov
om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskelli-
ge andre love sættes i kraft for Grønland, jf. lovens § 17, stk.
3.
Dette indebærer bl.a., at Garantifonden for skadesforsik-
ringsselskaber vil overtage de forpligtelser, som Arbejds-
markedets Erhvervssikring eventuelt er blevet pålagt i med-
før af § 59 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland for så
vidt angår behandling af konkrete skadesager. Det drejer sig
om de opgaver, som påhviler forsikringsselskaber efter lov
om arbejdsskadesikring i Grønland, herunder behandling af
anmeldelser, sagsoplysning, stillingtagen til spørgsmål om
dækning af behandlingsudgifter og udgifter til hjælpemidler
efter § 14, samt alle udgifter i forbindelse med udbetaling
af erstatning og godtgørelse m.v. efter § 10, § 39, stk. 4, og
§§ 43 og 64. Garantifonden for skadesforsikringsselskaber
overtager ligeledes eventuelle aftaler og forpligtelser, som
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring måtte have med konkurs-
boer som følge af en overtagelse af administrationen af et
selskabs arbejdsulykkesforsikring.
50
Det følger endvidere af stk. 5, at Garantifonden for skade-
sforsikringsselskaber vil kunne overtage forpligtelser vedrø-
rende ydelser, der fremgår af lov om arbejdsskadesikring i
Grønland. Medmindre Garantifonden i øvrigt er forpligtet
hertil efter lov om en Garantifond for skadesforsikringssel-
skaber, eller anordning om ikrafttræden i Grønland af lov
om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, overtager
Garantifonden for skadesforsikringsselskaber således ikke
forpligtelser efter anden lovgivning eller andre forsikringer,
uanset om forpligtelserne vedrører en arbejdsskade. Det
gælder f.eks. krav efter erstatningsansvarsloven (differen-
ceerstatning) og tillægsforsikringer.
Det foreslås i stk. 6, at i perioden fra ikrafttrædelse af § 1 i
lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov om en garan-
tifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investerings-
foreninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love
sættes i kraft for Grønland, jf. lovens § 17, stk. 3, og 6 må-
neder frem, overdrager Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
materiale vedrørende eventuelle forsikringsbestande, jf. § 3
stk. 4 og 5, til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber,
såfremt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er i besiddelse
heraf, herunder personoplysninger som vedrører konkrete
arbejdsulykkessager. Overdragelsen omfatter alene materia-
le, som er relateret til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
varetagelse af administrationen af forsikringsbestande efter
§ 59 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, og ikke sags-
materiale, som er relateret til Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikrings kerneopgave. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil
i perioden fra ikrafttrædelsen af § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni
2021 om ændring af lov om en garantifond for skadesforsik-
ringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvas-
kloven og forskellige andre love sættes i kraft for Grønland,
jf. lovens § 17, stk. 3, og 6 måneder frem, være forpligtet
til i fornødent omfang at bistå Garantifonden med at sikre,
at eventuelle konkrete arbejdsulykkessager, som omfattes af
overdragelsen, fortsat bliver behandlet, indtil Garantifonden
for skadesforsikringsselskaber har fået etableret egne sags-
behandlingsprocesser m.v.
Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring og Garantifonden for skadesforsikringsselskaber i fæl-
lesskab har mulighed for at gennemføre overdragelsesforret-
ningen af en eventuel arbejdsulykkesbestand på en betryg-
gende måde, således at de tilskadekomne ikke vil blive
påvirket af overdragelsen. Forslaget vil betyde, at Arbejds-
markedets Erhvervssikring i en seks måneders periode får
mulighed for at overdrage og afvikle alle forpligtelser og
rettigheder, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring måtte
have i medfør af § 59 i lov om arbejdsskadesikring i Grøn-
land. I samme periode kan Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring nå at overføre en eventuel beholdning af konkrete ar-
bejdsulykkessager, som omfattes af overdragelsen.
I tilfælde af, at der sker overdragelse af en arbejdsulykkes-
forsikringsbestand til Garantifonden for skadesforsikrings-
selskaber og denne omfatter personoplysninger, skal over-
dragelsen ske under iagttagelse af reglerne i anordning nr.
1238 af 14. oktober 2016 om ikrafttræden for Grønland af
lov om behandling af personoplysninger.
Såfremt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har administre-
ret en bestand af arbejdsulykkesforsikringer efter § 59 i
lov om arbejdsskadesikring i Grønland, aftales den endelige
overdragelsesdato med Garantifonden for skadesforsikrings-
selskaber. Overdragelsen skal ske i perioden fra ikrafttrædel-
se af § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov om
en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om inve-
steringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre
love sættes i kraft for Grønland, jf. lovens § 17, stk. 3, og 6
måneder frem.
Har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtaget en bestand
af arbejdsulykkesforsikringer, og er der ikke i denne forbin-
delse overført aktiver eller tilstrækkelige aktiver fra forsik-
ringsselskabet eller forsikringsselskabets bo, udlægger Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring udgifter, indtil de fornødne
aktiver modtages fra forsikringsselskabet.
Udgifter afholdt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter
§ 59 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland finansieres
af alle forsikringsselskaber, der driver arbejdsulykkesforsik-
ring, efter fordelingen i § 48, stk. 6, 3. pkt., i lov om ar-
bejdsskadesikring. Finansieringen sker ved, at Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring opkræver udgifter aconto primo det
år, hvor udgifterne afholdes, hos alle forsikringsselskaber,
som driver arbejdsulykkesforsikring, med regulering i det
efterfølgende år.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan have visse afledte
udgifter, som relaterer sig til en eventuel overdragelse af en
forsikringsbestand til Garantifonden for skadesforsikrings-
selskaber, herunder omkostninger i forbindelse med den
praktiske flytning af bestanden og til regnskabsafslutning. I
tilfælde af sådanne udgifter vil Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring også have behov for at få udgifterne dækket.
Det foreslås i stk. 7, at ved efterregulering af beløb efter §
59 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 75 af 16. januar 2017, finder bestemmelsen om
efterregulering i § 48, stk. 6, 3. pkt., i lov om arbejdsskade-
sikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022,
tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen finder tilsvarende an-
vendelse i året, hvor § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om
ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringssel-
skaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven
og forskellige andre love sættes i kraft for Grønland, jf.
lovens § 17, stk. 3, samt de følgende 2 år. I samme periode
skal eventuelle overskydende beløb, som Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har kunnet opkræve efter § 59 i lov om
arbejdsskadesikring Grønland, indgå i grundlaget for for-
håndsopkrævningen af øvrige beløb, som Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring opkræver efter en tilsvarende anvendelse af
bestemmelsen om efterregulering i § 48, stk. 6, 3. pkt., i lov
om arbejdsskadesikring.
Forslaget til stk. 7 vil indebære, at finansieringsmodellen
51
i § 48, stk. 6, 3. pkt., i lov om arbejdsskadesikring finder
tilsvarende anvendelse i året hvor § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni
2021 om ændring af lov om en garantifond for skadesforsik-
ringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvas-
kloven og forskellige andre love sættes i kraft for Grønland,
jf. lovens § 17, stk. 3, samt de følgende 2 år, ved efterregule-
ring af eventuelle beløb i henhold til § 59 i lov om arbejds-
skadesikring i Grønland. Dette vil også gælde såfremt der er
afledte udgifter, som relaterer sig til en overdragelse af en
forsikringsbestand fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til
Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.
I tilfælde af, at der er afledte udgifter i henhold til § 59 i
lov om arbejdsskadesikring i Grønland og en overdragelse
af en forsikringsbestand til Garantifonden for skadesforsik-
ringsselskaber, senere end efterreguleringen i året hvor §
1 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov om
en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om inve-
steringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre
love sættes i kraft for Grønland, jf. lovens § 17, stk. 3,
foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring også kan
medtage sådanne afledte udgifter i efterreguleringerne i de
følgende to år.
Samtidig foreslås det, at overskydende beløb, som Arbejds-
markedets Erhvervssikring måtte have opkrævet efter § 59
i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, vil skulle indgå
i grundlaget for acontoopkrævningen af øvrige beløb, som
opkræves efter lov om arbejdsskadesikring § 48, stk. 6, 3.
pkt., i det år, hvor § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om
ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringssel-
skaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven
og forskellige andre love sættes i kraft for Grønland, jf.
lovens § 17, stk. 3 og i de følgende to år. Formålet med dette
er at sikre en enkel afvikling, såfremt Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring måtte have opgaver efter § 59.
Med forslaget sikres det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring har de nødvendige økonomiske midler til afslutningen
af en eventuel administration af forsikringsbestande efter
§ 59 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, og til at
overdrage denne til Garantifonden for skadesforsikringssel-
skaber.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.10.
52
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
I lov om arbejdsskadesikring i Grønland, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 75 af 16. januar 2017 med senere ændringer, foreta-
ges følgende ændringer:
Beskæftigelsesministeriet
§ 1
Lov om arbejdsskadesikring i Grønland
§ 6. --- 1. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Stk. 2. For ulykker gælder retsvirkningerne i denne lov fra
den dag, hvor ulykken indtræder, eller hvor den påvirkning,
der har forårsaget ulykken, ophører, medmindre andet er
fastsat i loven.
»Stk. 2. Personskaden, jf. stk. 1, kan være fysisk eller psy-
kisk og kan være varig eller forbigående. Det er ikke et
krav, at personskaden medfører behov for behandling, eller
at personskaden er blevet behandlet.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 14. […. ] Optræningen skal foretages som efterbehand-
ling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning til syge-
behandlingen.
2. I § 14, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Stk. 2-7. ---
§ 15. Når der efter sygebehandling, optræning eller re-
validering er grundlag for at skønne over den tilskadekom-
nes fremtidige helbredstilstand og erhvervsmuligheder, afgør
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, om den tilskadekomne
er berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne efter § 21
og godtgørelse for varigt men efter § 22. Afgørelse træffes
inden 1 år efter arbejdsskadens anmeldelse. For erhvervs-
sygdomme, der skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget,
er fristen 2 år.
3. § 15, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
Stk. 2. Har arbejdsskaden medført døden, fastsættes inden
for samme frister som nævnt i stk. 1 regnet fra anmeldelsen
af dødsfaldet, om de efterladte er berettigede til overgangs-
beløb ved dødsfald, erstatning for tab af forsørger og godt-
gørelse til efterladte.
Stk. 3. ---
§ 18. Dagpengene udgør samme beløb som den arbejds-
markedsydelse pr. time, der er fastsat til enhver tid, og udbe-
tales bagud hver 14. dag. [… . ]
4. I § 18, 1. pkt., ændres »arbejdsmarkedsydelse« til: »job-
søgningsydelse«.
§ 21. --- 5. § 21, stk. 7, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes: »Er
tilskadekomne på tidspunktet for afgørelsen 2 år eller min-
dre fra at nå alderspensionsalderen, jf. inatsisartutlov om
alderspension, udbetales erstatningen efter reglerne i § 31,
stk. 4, som et kapitalbeløb med den faktor, der er fastsat for
en person, der er 2 år fra at nå alderspensionsalderen, ganget
med den årlige løbende erstatning.«.
6. I § 21 indsættes efter stk. 7 som nye stykker: »Stk. 8. Ud-
betales erstatningen som et kapitalbeløb efter reglerne i § 31,
53
stk. 1, 1. pkt., har tilskadekomne ret til en løbende erstatning
fra det tidspunkt, hvor der er påvist et tab af erhvervsevne,
dog ikke fra et tidspunkt, der ligger, før arbejdsskaden er
anmeldt, og frem til tidspunktet for omsætningen af erstat-
ningen.
Stk. 9. Reglerne i stk. 7 og 8 anvendes tilsvarende i sager,
der genoptages efter §§ 46 og 47. Der udbetales i disse sager
ikke erstatning fra et tidspunkt, der ligger før anmodningen
om genoptagelse, eller før Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring har genoptaget sagen, jf. § 47.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 10.
§ 28. ---
Stk. 2. […. ] Beskæftigelsesministeren fastsætter værdien
af kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgive-
ren.
7. § 28, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Satserne for værdien af kost og logi for personer, der har
ophold hos arbejdsgiveren, svarer til de satser, der fastsættes
af Skattestyrelsen i Grønland, for det pågældende år.«
Stk. 3-8. ---
§ 30. ---
Stk. 4. Udbetales de beløb, der er nævnt i stk. 1, senere
end 4 uger fra datoen for underretningen om beløbets til-
kendelse, forrentes beløbet fra udløbet af 4-ugers-fristen, til
betaling sker, med en årlig rente, der svarer til den rente, der
er fastsat i lov om renter ved forsinket betaling m.v. [… . ]
8. I § 30, stk. 4, 1. pkt., ændres »4 uger« til: »7 uger«, og
»4-ugers-fristen« ændres til: »7-ugers-fristen«.
Stk. 5-6. ---
§ 31. --- 9. § 31, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. Omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb finder
sted på grundlag af ydelsens størrelse på omsætningstids-
punktet, der er det tidspunkt, hvor kapitalbeløbet kan udbe-
tales. Omsætning af erstatning har alene virkning for frem-
tiden. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med Grønlands Selvstyre regler for omsætning af løbende
ydelse til kapitalbeløb.
»Stk. 4. Omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb
finder sted på grundlag af erstatningens størrelse på omsæt-
ningstidspunktet. Omsætningstidspunktet er det tidspunkt,
hvor kapitalbeløbet kan udbetales. Omsætning af erstatning
har alene virkning for fremtiden. Faktorerne for omsætning
af løbende erstatning til kapitalbeløb fastsættes på baggrund
af aktuarmæssige principper i spring af hele år og måne-
der. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med Grønlands Selvstyre regler for omsætning af løbende
erstatning til kapitalbeløb.«
Stk. 5. ---
§ 35. En arbejdsulykke, der antages at kunne begrunde
krav på ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og
senest 9 dage efter skadens indtræden.
10. § 35, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes: »Arbejds-
giver skal senest 14 dage efter første fraværsdag anmelde
en arbejdsulykke, såfremt ulykken har medført fravær fra
tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomst-
dagen.
Stk. 2. En arbejdsulykke, der ikke er anmeldt efter stk.
1, og som har medført, at tilskadekomne endnu ikke på 5-
ugers-dagen for skadens indtræden kan genoptage sædvan-
ligt arbejde i fuldt omfang, skal anmeldes senest 9 dage
herefter.
Stk. 2. Arbejdsulykker, der ikke har medført fravær, men
som antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven,
jf. § 10, skal anmeldes af arbejdsgiver senest 14 dage efter
tilskadekomstdagen.«
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder også anvendelse for erhvervssyg-
domme, dog regnes anmeldelsesfristerne fra det tidspunkt,
hvor den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at syg-
dommen må antages at være erhvervsbetinget.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
54
Stk. 4. [… . ] Underretning skal finde sted, selv om den
arbejdsskade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er
anmeldt eller skal anmeldes efter stk. 1-3.
11. I § 35, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2 samt § 38«.
§ 36. Anmeldelsespligten for arbejdsulykker påhviler den
sikringspligtige arbejdsgiver, jf. § 52.
12. § 36, stk. 1, ophæves.
Stk. 2-3. --- Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
§ 37. Den anmeldelsespligtige arbejdsgiver, jf. § 36, og
den, som har sikret egen person, jf. § 52, stk. 2 og 4, anmel-
der ulykker til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
13. I § 37, stk. 1, ændres »Den anmeldelsespligtige arbejds-
giver, jf. § 36« til: »Arbejdsgiveren, jf. § 35, stk. 1 og 2«.
Stk. 2. ---
§ 38. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med Grønlands Selvstyre regler om, at læger og tandlæ-
ger skal anmelde såvel klare som formodede tilfælde af
erhvervssygdomme, som de pågældende gennem deres er-
hverv bliver bekendt med, til Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring og Arbejdstilsynet i Grønland.
14. I § 38, stk. 1, ændres »Beskæftigelsesministeren fastsæt-
ter efter forhandling med Grønlands Selvstyre regler om, at
læger« til: »Læger«.
§ 39. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med Grønlands Selvstyre regler for, hvilke oplysninger
anmeldelsen skal indeholde, og hvorledes anmeldelse skal
ske. [… . ]
15. I § 39, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »anmeldelsen«: »af
arbejdsulykker og erhvervssygdomme«.
Stk. 2-3. ---
16. § 39, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. Forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring afholder udgifterne til lægeerklæringer, herun-
der speciallægeerklæringer og obduktionserklæringer, og til
udtalelser og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødven-
dige revisionsopgørelser og til oversættelser.
»Stk. 4. Forsikringsselskabet afholder alle udgifter til sags-
oplysning i ulykkessager. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
afholder alle udgifter til sagsoplysning i sager vedrørende
erhvervssygdomme. Udgifterne i 1. og 2. pkt. vedrører bl.a.
udgifter til lægeerklæringer, herunder speciallægeerklærin-
ger og obduktionserklæringer, og til udtalelser og dokumen-
tationer i øvrigt, herunder til nødvendige revisionsopgørelser
og til oversættelser.«
17. § 42 affattes således:
§ 42. Ved behandlingen af sager om arbejdsskader i Grøn-
land kan samtykke til at indhente oplysninger efter § 41
indhentes, ved at tilskadekomne eller efterladte i den skrift-
lige bekræftelse af, at en anmeldelse er modtaget, bliver
gjort opmærksom på, hvilke typer oplysninger det kan blive
nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre
indsigelse imod dette.
Ȥ 42. Inden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Anke-
styrelsen indhenter oplysninger efter § 41, skal Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen skriftligt oriente-
re tilskadekomne eller efterladte om, hvilke typer af oplys-
ninger det kan blive nødvendigt at indhente. Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen skal samtidig give
tilskadekomne eller efterladte en frist til eventuelt at gøre
indsigelse mod dette og orientere tilskadekomne eller efter-
ladte om de mulige processuelle skadevirkninger heraf.«
§ 43. ---
Stk. 2. Tilskadekomne har ret til at få betalt rejseudgifter
ved lægebehandling m.v., jf. stk. 1, når lægebehandlingen
m.v. sker efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings eller An-
kestyrelsens anmodning. Tilskadekomne har endvidere ret til
at få erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ved
behandling m.v., jf. stk. 1, 2. og 3. pkt., hvis fraværet er af
mindst 2 timers varighed. [… . ]
18. I § 43, stk. 2, 1. og 2. pkt., indsættes efter »Tilskadekom-
ne«: »og nødvendig ledsager«.
Stk. 3-5. ---
55
§ 44. Hvis det viser sig, at den anmeldte skade ikke er
omfattet af loven, træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
afgørelse herom. For sager, der behandles efter § 6 om ulyk-
ker, træffes afgørelsen, senest 3 måneder efter at Arbejds-
markedets Erhvervssikring har modtaget anmeldelsen. For
sager, der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 1, om erhvervssyg-
domme på fortegnelsen, er fristen 6 måneder. For sager om
erhvervssygdomme, der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 2, og
§ 7, stk. 2, der skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget,
gælder alene den frist på 2 år, der er nævnt i § 15, stk. 1.
19. § 44 ophæves.
Stk. 2. Afgår tilskadekomne ved døden efter skadens an-
meldelse, finder fristerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse
for meddelelse til de efterladte om, at dødsfaldet ikke er
omfattet af loven. Fristerne regnes her fra underretningen
om dødsfaldet til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Stk. 3. Kan afgørelse efter stk. 1 og 2 ikke træffes inden
for fristerne, skal tilskadekomne eller de efterladte underret-
tes herom. En sådan underretning er ikke en afgørelse, som
kan påklages.
§ 49. ---
Stk. 2 […. ] Opholder tilskadekomne eller de efterladte sig
uden for Europa, er fristen 3 måneder.
20. § 49, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
Stk. 3. ---
Stk. 4-5. --- 21. I § 49 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Ved Ankestyrelsens behandling af sager efter denne
lov finder kapitel 9 samt §§ 68 og 70 i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område anvendelse, med-
mindre andet følger af denne lov.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
Stk. 6. Inden Ankestyrelsen behandler en klage efter stk. 1,
skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurdere, om der er
grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Kla-
gen sendes derfor til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
22. I § 49, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes som 3. pkt.:
»Ved vurderingen kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ta-
ge stilling til faktiske og retlige såvel som skønsmæssige
elementer i afgørelsen.«
Stk. 7-8. ---
§ 51. --- 23. I § 51 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Garantifonden for skadesforsikringsselskaber har
ankeadgang som nævnt i § 49 i sager om arbejdsulykker,
som Garantifonden for skadesforsikringsselskaber admini-
strerer efter lov om en garantifond for skadesforsikringssel-
skaber.«
§ 52. ---
Stk. 6. […. ] Udgifter ved arbejdsulykker, der
overgår sådan medhjælp, betales forskudsvis af Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring og fordeles for hvert kalenderår på
alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsskadeforsikrin-
ger i Grønland. Udgifterne fordeles efter regler fastsat af Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring i samarbejde med Finanstil-
synet efter § 48, stk. 6, 3. pkt., i lov om arbejdsskadesik-
ring. […. ]
24. § 52, stk. 6, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Udgifter ved arbejdsulykker, der overgår medhjælp, jf. 1.
pkt., betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Finansie-
ring af udgifter efter 2. pkt. opkræves aconto primo det år,
hvor udgifterne afholdes, hos alle forsikringsselskaber, som
driver arbejdsulykkesforsikring i Grønland, med efterfølgen-
de regulering i det efterfølgende år.«
25. I § 52, stk. 6, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »Arbejds-
markedets Erhvervssikring« til: »beskæftigelsesministeren
efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring« og »3. pkt.« til: »4. pkt.«
56
§ 56. ---
Stk. 4. De beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
har udbetalt efter stk. 1, fordeles efter reglerne i § 52, stk.
6, 2. og 3. pkt., med fradrag af eventuelt refunderet beløb
efter stk. 2 på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejds-
ulykkesforsikring i Grønland.
26. I § 56, stk. 4, ændres »§ 52, stk. 6, 2. og 3. pkt.« til: »§
52, stk. 6, 2.-4. pkt.«
Stk. 5. ---
§ 59. Hvis en bestand af arbejdsulykkesforsikringer tages
under administration i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i
medfør af § 250, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed eller
i medfør af § 275, stk. 2, i anordning nr. 1252 af 15. decem-
ber 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel
virksomhed, skal alle skader, der anmeldes til forsikringssel-
skabet efter datoen for forsikringsselskabets ophør, sendes til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Samtidig overdrages til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring de kapitaler, som selska-
bet har reserveret i henhold til lov om finansiel virksomhed,
og som vedrører selskabets bestand af forsikringer efter lo-
ven på ophørstidspunktet.
27. § 59 ophæves.
Stk. 2. De udgifter, der følger af forsikringsbestandens
administration, betales forskudsvis af Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring og fordeles efter de regler, der er udstedt i
medfør af § 48, stk. 6, 3. pkt., i lov om arbejdsskadesikring,
for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner
arbejdsulykkesforsikring i Grønland. De overdragne kapita-
ler fordeles efter samme regler.
§ 62. ---
Stk. 4. De beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
har udbetalt efter stk. 1, fordeles med fradrag af eventuelt
refunderet beløb efter stk. 2 efter reglerne i § 52, stk. 6, 4. og
5. pkt.
28. I § 62, stk. 4, ændres »§ 52, stk. 6, 4. og 5. pkt.« til: »§
52, stk. 6, 5. og 6. pkt.«
Stk. 5. ---
§ 64. ---
1) ---
2) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en del af bidra-
get til finansiering af udgifter ved erhvervssygdomme, jf. §
55 i lov om arbejdsskadesikring, for så vidt angår sager om
anmeldte erhvervssygdomme og
29. I § 64, stk. 1, nr. 2, ændres »erhvervssygdomme og« til:
»erhvervssygdomme,«.
30. I § 64, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af beløb efter § 68
for så vidt angår sager efter gruppeforsikringen, jf. §§ 67-69
og«.
3) --- Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beta-
lingen, taksternes størrelse og opkrævningen heraf, herunder
efter forhandling med social- og indenrigsministeren for så
vidt angår reglerne for Ankestyrelsen. [… . ]
31. I § 64, stk. 4, 1. pkt., udgår »betalingen,« og »og op-
krævningen heraf« ændres til: », acontoopkrævning og efter-
følgende regulering«.
§ 65. De beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring efter § 30, stk. 2, § 52, stk. 6, § 56,
stk. 1 og 5, og § 62, forrentes med en årlig rente, der svarer
32. I § 65, 1. pkt., udgår », der svarer til gennemsnittet af
den dag til dag-pengemarkedsrente, der er opgjort af Natio-
nalbanken«.
57
til gennemsnittet af den dag til dag-pengemarkedsrente, der
er opgjort af Nationalbanken.
Renten beregnes efter regler fastsat af beskæftigelsesmini-
steren efter § 60, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring.
33. I § 65, 2. pkt., ændres »beregnes« til: »fastsættes«.
§ 70. Ydelser i henhold til loven kan ikke danne grundlag
for regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget sig
erstatningspligt over for tilskadekomne eller deres efterlad-
te. [… . ]
34. I § 70, 1. pkt., indsættes efter »deres efterladte «: » jf.
dog stk. 2«.
35. I § 70 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Reglen i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse
i det omfang, der er eller pålægges erstatningsansvar efter
reglerne i lov om produktansvar.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af § 1, nr. 23, 27, 34 og 35. Ministeren kan
fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige
tidspunkter.
§ 3
Stk. 1. § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i sager om ulykker,
der er indtrådt før den 1. januar 2026. For sådanne sager
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2. § 1, nr. 3, 5, 7, 9 og 19, finder ikke anvendelse i
sager om ulykker, der er indtrådt før den 1. januar 2026,
eller i sager om erhvervssygdomme, der er anmeldt før den
1. januar 2026. For sådanne sager finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Stk. 3. § 1, nr. 8 og 20, finder ikke anvendelse på Arbejds-
markedets Erhvervssikrings afgørelser i sager om arbejds-
skader, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet
før den 1. januar 2026. For sådanne afgørelser finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4. Har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i medfør af
§ 59, erhvervet aktiver og rettigheder som følge af en over-
tagelse af en bestand af arbejdsulykkesforsikringer, over-
drages disse til Garantifonden for skadesforsikringsselska-
ber. Overdragelsen sker samtidig med, at § 1 i lov nr. 1163
af 8. juni 2021 om ændring af lov om en garantifond for ska-
desforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v.,
hvidvaskloven og forskellige andre love sættes i kraft for
Grønland, jf. lovens § 17, stk. 3.
Stk. 5. Har arbejdsmarkedets Erhvervssikring i medfør af
§ 59 fået pålagt pligter som følge af en overtagelse af en
bestand af arbejdsulykkesforsikringer, overdrages eventuelle
eksisterende og fremtidige pligter til Garantifonden for ska-
desforsikringsselskaber. Overdragelsen sker samtidig med,
at § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov
om en garantifond for skadesforsikringssel-skaber, lov om
58
investeringsforeninger m.v., hvid-vaskloven og forskellige
andre love sættes i kraft for Grønland, jf. lovens § 17, stk. 3.
Stk. 6. Har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring modtaget ma-
teriale vedrørende forsikringsbestande, herunder personop-
lysninger, som vedrører konkrete arbejdsulykkessager, jf.
stk. 4 og 5, overdrages dette til Garantifonden for skade-
sforsikringsselskaber i perioden fra at § 1 i lov nr. 1163
af 8. juni 2021 om ændring af lov om en garantifond for
skadesforsikringssel-skaber, lov om investeringsforeninger
m.v., hvid-vaskloven og forskellige andre love sættes i kraft
for Grønland, jf. lovens § 17, stk. 3 og 6 måneder frem. Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring yder i samme periode bi-
stand med konkret sagsbehandling, såfremt der overdrages
arbejdsulykkessager til Garantifonden for skadesforsikrings-
selskaber.
Stk. 7. Ved efterregulering af beløb efter § 59 i lov om
arbejdsskadesikring i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 75
af 16. januar 2017, finder bestemmelsen om efterregulering
i § 48, stk. 6, 3. pkt., i lov om arbejdsskadesikring jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1186 af d. 19. august 2022 tilsvarende
anvendelse. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse i
året hvor § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring
af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov
om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskelli-
ge andre love sættes i kraft for Grønland, jf. lovens § 17, stk.
3, samt de følgende 2 år. I samme periode skal eventuelle
overskydende beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
har kunnet opkræve efter § 59, indgå i grundlaget for for-
håndsopkrævningen af øvrige beløb, som Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring opkræver efter en tilsvarende anvendelse af
bestemmelsen om efterregulering i § 48, stk. 6, 3. pkt., i lov
om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af d.
19 august 2022.
59