L 114 - svar på spm. 2 om, hvor længe de mange fejl i kontrol af gyllebeholdere har været kendt
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Akkrediteringsordning til kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft m.v.). (Spørgsmål 2)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Akkrediteringsordning til kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft m.v.). (Spørgsmål 2)
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for grøn trepart
- Adressat: ministeren for grøn trepart
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
- Besvaret af: ministeren for grøn trepart
- Adressat: ministeren for grøn trepart
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
MOF L 114 - svar på spm. 2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l114/spm/2/svar/2110145/2974518.pdf
Ministeriet for Grøn Trepart • Vester Voldgade 123 • 1552 København V mgtp@mgtp.dk • www.mgtp.dk J.nr. 2024-506 Den 4. februar 2025 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 til L 114, Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyt- telse (Akkrediteringsordning til kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensi- lagesaft m.v.) stillet til ministeren for grøn trepart den 7. januar 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål nr. 2 til L 114 ”Vil ministeren oplyse, hvor længe det har været kendt, at der er fundet mange fejl i de udførte kontrol- ler?” Svar Jeg har indhentet bidrag fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der oplyser følgende: ”Der findes offentliggjorte årsrapporter for beholderkontrolordningen fra 2014 og frem på beholderkon- trol.dk. Årsrapporterne indeholder blandt andet en oversigt over antallet af udførte stikprøvekontroller, herunder antallet af kontroller, hvor der er identificeret fejl.” Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 1. Jeppe Bruus / Rasmus Lunden Bertelsen Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Offentligt L 114 - endeligt svar på spørgsmål 2 Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
Bilag - MOF L 114 - svar på spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l114/spm/2/svar/2110145/2974519.pdf
Ministeriet for Grøn Trepart • Vester Voldgade 123 • 1552 København V mgtp@mgtp.dk • www.mgtp.dk J.nr. 2024-506 Den 4. februar 2025 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 114, Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyt- telse (Akkrediteringsordning til kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensi- lagesaft m.v.) stillet til ministeren for grøn trepart den 7. januar 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål nr. 1 til L114 ”Vil ministeren oplyse, hvorfor der først nu foreslås opstramninger med kontrollen af gyllebeholdere, når der siden 2013 er fundet fejl i mellem 52 pct. og 89 pct. af de udførte stikprøvekontroller, hvoraf betydelige og grove fejl udgør mellem 23 pct. og 42 pct.?” Svar Jeg har indhentet bidrag fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der oplyser følgende: ”Det er i bemærkningerne til hjemmelsbestemmelsen i miljøbeskyttelsesloven forudsat, at kontrollen med beholdere til flydende husdyrgødning og ensilagesaft skal udføres af autoriserede beholderkontrol- lanter i en såkaldt autorisationsordning, herunder at der skal nedsættes en bestyrelse til at administrere ordningen. Sekretariatet for bestyrelsen for beholderkontrolordningen har på vegne af bestyrelsen lø- bende iværksat tiltag med henblik på at forbedre beholderkontrollen inden for rammerne af den nuvæ- rende autorisationsordning. Sekretariatsfunktionen varetages af Teknologisk Institut. Bestyrelsen be- står af repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer, Kommunernes Landsforening, Betonelement-For- eningen, en repræsentant for de autoriserede kontrollanter, og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (tidligere Miljøstyrelsen) varetager formandsposten. Sekretariatet har ydet generel og individuel vejledning til de autoriserede kontrollanter. I de tilfælde, hvor reglerne fortsat ikke bliver fulgt, har bestyrelsen for beholderkontrolordningen over for flere kon- trollanter iværksat indskærpelser og varslet tilbagekaldelse af autorisationer. To autorisationer er blevet tilbagekaldt i perioden fra 2019 til 2021. I perioden fra 2017 til 2019 er der foretaget ændringer af vejledningen til beholderkontrol, ligesom der er indført et krav om, at ansøgere til autorisation efter gennemførelse af det påkrævede kursus skal bestå en prøve. Der er også foretaget en ændring af stikprøvekontrollen, så denne udføres som en risikobaseret kontrol. Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Offentligt L 114 - endeligt svar på spørgsmål 2 Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25 2 Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har vurderet, at de iværksatte tiltag ikke har haft den ønskede effekt. Styrelsen har vurderet, at indførslen af en akkrediteret inspektionsordning er den løs- ning, som bedst sikrer en forbedring af kvaliteten i de udførte kontroller. Der er på denne baggrund udarbejdet en lovændring, som indebærer, at kontrollen af beholdere til flydende husdyrgødning og en- silagesaft fremadrettet skal udføres af virksomheder, som er akkrediterede til at udføre kontrollen.” Jeppe Bruus / Rasmus Lunden Bertelsen