Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/196 af 7. februar 2018 om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/196 af 7. februar 2018 om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater ()
- Hovedtilknytning: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/196 af 7. februar 2018 om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater ()
Aktører:
1_DA_ACT_part1_v2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20251/kommissionsforslag/kom(2025)0027/forslag/2109284/2973158.pdf
DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 3.2.2025
COM(2025) 27 final
2025/0012 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/196 af 7. februar
2018 om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i
Amerikas Forenede Stater
Offentligt
KOM (2025) 0027 - Forslag til forordning
Europaudvalget 2025
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Dette forslag tager sigte på at ændre forordning (EU) 2018/196 ved at medtage en
minimalgrænse for anvendelse af retaliering i forbindelse med WTO-tvisten om USA's
"Continued Dumping and Subsidy Offset Act of 2000" ("CDSOA" eller "Byrd-ændringen").
Det tager desuden sigte på at tilpasse forordningen til bestemmelserne i den
interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning.
Ved CDSOA anerkendes den årlige fordeling til amerikanske virksomheder af den
antidumping- og udligningstold, som er opkrævet i det foregående regnskabsår. Det blev i
januar 2003 fastslået, at CDSOA var uforenelig med USA's WTO-forpligtelser.
Da USA undlod at bringe CDSOA i overensstemmelse med landets forpligtelser i henhold til
WTO-aftalerne, blev Unionen bemyndiget til at indføre en tillægsimporttold oven i de bundne
toldsatser på listen over en række amerikanske produkter til en årlig samlet handelsværdi på
ikke over 72 % af CDSOA-udbetalingerne hidrørende fra told opkrævet på import fra
Unionen for det seneste år, for hvilket der foreligger data. Siden den 1. maj 2005 har Unionen
anvendt en tillægstold i form af en årlig værditold på importen af visse produkter med
oprindelse i USA1
og tilpasset retalieringsniveauet efter det beløb, der er udbetalt fra told
opkrævet på EU-produkter ved den seneste fordeling.
I betragtning af det store antal ændringer af det oprindelige retsgrundlag (dvs. Rådets
forordning (EF) nr. 673/2005) ved delegerede retsakter blev der foretaget en kodificering i
februar 2018. En kodificeret udgave af retsgrundlaget, forordning (EU) 2018/196, blev
vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 7. februar 2018.
Ved at anvende den obligatoriske formel på den seneste CDSOA-fordeling af antidumping-
og antisubsidietold opkrævet i regnskabsåret 2023 (1. oktober 2022-30. september 2023)
beløb det retalieringsniveau, der skulle gælde fra den 1. maj 2024, sig til 34,98 USD. Dette
retalieringsniveau på 34,98 USD udgjorde et betydeligt fald i forhold til det tidligere
retalieringsniveau og var økonomisk ubetydeligt. Det ville have medført, at sukkermajs, stel
og indfatninger til briller, autokraner samt visse beklædningsgenstande af denim til kvinder
eller piger med oprindelse i USA ville blive pålagt en værditold på 0,00002 % fra og med den
1. maj 2024. Da anvendelsen af en så lav told ikke ville have haft nogen indvirkning på
handelen og ville have medført uforholdsmæssigt store administrative omkostninger for
Unionen, blev tillægstolden med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/1239
fastsat til 0 % fra og med den 1. maj 2024. For at fastsætte tolden til 0 % og overholde de
forpligtelser, som grundforordningen pålægger Kommissionen, måtte en delegeret forordning
træde i kraft.
Byrd-ændringen blev ophævet i 2006, men USA indførte en overgangsperiode, hvor
udbetalingerne skulle fortsætte, så længe de vedrørte told opkrævet før den 1. oktober 2007. I
betragtning af at den foreskrevne formel er baseret på udbetalingerne i ét regnskabsår, og at
den sidste resterende import, der er omfattet af CDSOA, er blevet afviklet i regnskabsåret
2023, forventes det, at det tilladte retalieringsniveau i fremtiden fortsat vil være lavt og i
sidste ende ophøre. Det er imidlertid ikke muligt at afgøre, hvornår fordelingsprocessen vil
ophøre, da udbetalinger i forbindelse med denne endelige import og beløb, der tilbageholdes i
verserende retssager, stadig forventes at finde sted.
1
Forordning (EU) 2018/196 ("Byrd-forordningen") om indførelse af en tillægstold på 4,3 % på importen
af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (EUT L 44 af 16.2.2018, s. 1).
DA 2 DA
Vedtagelse af en delegeret forordning fra Kommissionen hvert år, når retalieringen er
ubetydelig, er ikke en effektiv udnyttelse af ressourcerne. For at fremme effektivitet og
proportionalitet bør der i forordning (EU) 2018/196 derfor tilføjes en minimalgrænse, under
hvilken der ikke bør pålægges tillægsimporttold. Denne grænse bør fastsættes til 30 000 USD
i CDSOA-udbetalinger foretaget af de amerikanske myndigheder i forbindelse med Unionens
import i et regnskabsår (hvilket svarer til et godkendt retalieringsniveau på 21 600 USD).
En udbetaling på 30 000 USD og en bevarelse af den nuværende liste over produkter i bilag I
vil resultere i en tillægstold på ca. 0,01 %. Tillægstold på 0,01 % eller derunder, som ville
finde anvendelse uden en bestemmelse om en minimalgrænse for de få toldpositioner, der i
øjeblikket er opført i bilag I, synes ikke at berettige de administrative omkostninger, som
Unionen ville pådrage sig, hvis denne told blev indført. Under denne grænse har tolden ingen
handelsmæssige virkninger og er derfor økonomisk ubetydelig.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Forslaget er i overensstemmelse med Unionens gældende handelspolitik, for så vidt som det
bevarer Unionens rettigheder i henhold til WTO-retten og samtidig sikrer en effektiv
udnyttelse af Unionens ressourcer.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Forslaget er i overensstemmelse med de EU-politikker, der tilstræber en mere effektiv
udnyttelse af de menneskelige og administrative ressourcer.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Retsgrundlaget for denne ændring af forordningen er artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Den fælles handelspolitik er defineret som et område, hvor Unionen har enekompetence, jf.
artikel 3, stk. 1, litra e), i TEUF. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.
• Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, da det er nødvendigt for at
sikre en effektiv udnyttelse af Unionens ressourcer. Vedtagelse af en delegeret forordning fra
Kommissionen, når retalieringen er ubetydelig, er ikke en effektiv udnyttelse af ressourcerne.
• Valg af instrument
Dette forslag er i overensstemmelse med artikel 207, stk. 2, i TEUF, som omhandler fælles
handelspolitiske foranstaltninger.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Ikke relevant.
DA 3 DA
• Høringer af interessenter
Ikke relevant.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Ikke relevant.
• Konsekvensanalyse
Forslaget understøttes ikke af en konsekvensanalyse. Dette er i overensstemmelse med
værktøjskassen til bedre regulering, som fastsætter, at en konsekvensanalyse muligvis ikke er
nødvendig for "politiske initiativer, der foreslår begrænsede ændringer baseret på en grundig
evaluering, som klart har identificeret de nødvendige ændringer af en politik eller
lovgivning". Det er Kommissionens opfattelse, at den foreslåede forordning opfylder disse
kriterier.
• Målrettet regulering og forenkling
Foranstaltningen øger ikke den administrative byrde for virksomhederne.
• Grundlæggende rettigheder
Forslaget har ingen konsekvenser for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Når reglen om minimalgrænser finder anvendelse, vil Den Europæiske Union opleve et tab på
højst 21 600 USD (hvilket er det tilladte retalieringsniveau svarende til CDSOA-relaterede
udbetalinger på 30 000 USD) i toldindtægter i et regnskabsår. På den anden side vil de
menneskelige og administrative ressourcer, der er nødvendige for at tilpasse og pålægge
tillægstolden, ikke blive anvendt. Indvirkningen på EU's egne indtægter vil derfor være meget
begrænset.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Ikke planlagt.
• Forklarende dokumenter (for direktiver)
Ikke relevant.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Med dette forslag indføres der en minimalgrænse, under hvilken der ikke bør pålægges
tillægsimporttold. Denne grænse bør fastsættes til 30 000 USD for relevante udbetalinger
foretaget af de amerikanske myndigheder i et regnskabsår. En udbetaling på 30 000 USD og
en bevarelse af den nuværende liste over produkter i bilag I vil resultere i en tillægstold på ca.
0,01 %. Tillægstold på 0,01 % eller derunder, som ville finde anvendelse uden en
bestemmelse om en minimalgrænse for de få toldpositioner, der i øjeblikket er opført i bilag I,
synes ikke at berettige de administrative omkostninger, som Unionen ville pådrage sig, hvis
denne told blev indført. Under denne grænse har tolden ingen handelsmæssige virkninger og
er derfor økonomisk ubetydelig.
DA 4 DA
Dette forslag tilpasser desuden ordlyden af artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) 2018/196 for at
bringe den i overensstemmelse med standardbestemmelserne i den interinstitutionelle aftale
om bedre lovgivning.
DA 5 DA
2025/0012 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/196 af 7. februar
2018 om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i
Amerikas Forenede Stater
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207,
stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den 27. januar 2003 godkendte Verdenshandelsorganisationens (WTO's)
tvistbilæggelsesorgan ("tvistbilæggelsesorganet") appelinstansens rapport1
og
panelrapporten2
som stadfæstet i appelinstansens beretning, hvori det konkluderedes,
at Continued Dumping and Subsidy Offset Act ("CDSOA") var uforenelig med USA's
forpligtelser i henhold til WTO-aftalerne.
(2) Da USA undlod at bringe sin lovgivning i overensstemmelse med WTO-aftalerne,
anmodede det Europæiske Fællesskab ("Fællesskabet") tvistbilæggelsesorganet om
tilladelse til at suspendere anvendelsen af sine toldindrømmelser og andre forpligtelser
i henhold til den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel ("GATT")
1994 over for USA3
. USA gjorde indsigelse mod omfanget af suspensionen af
toldindrømmelserne og andre forpligtelser, og sagen blev henvist til voldgift.
(3) I voldgiftsmandens kendelse af 31. august 2004 blev det fastslået, at omfanget af
annullering eller værdiforringelse, som var blevet forvoldt for Fællesskabet hvert år,
svarede til 72 % af CDSOA-udbetalingerne i forbindelse med antidumping- eller
udligningstold betalt ved import fra Fællesskabet for det seneste år, for hvilket der på
daværende tidspunkt forelå data som offentliggjort af de amerikanske myndigheder.
Voldgiftsmanden konkluderede, at Fællesskabets suspension af indrømmelserne og
andre forpligtelser i form af indførelse af en tillægsimporttold oven i de bundne
toldsatser på en liste over produkter med oprindelse i USA til en samlet handelsværdi
på årsbasis på ikke over et beløb svarende til annullationen eller værdiforringelsen
ville være forenelig med WTO-reglerne. Den 26. november 2004 gav
tvistbilæggelsesorganet tilladelse til suspension af anvendelsen over for USA af
1
USA – Offset Act (Byrd Amendment), appelinstansens rapport (WT/DS217/AB/R, WT/DS234/AB/R,
16. januar 2003).
2
USA – Offset Act (Byrd Amendment), panelrapport (WT/DS217/R, WT/DS234/R, 16. september 2002).
3
USA – Offset Act (Byrd Amendment), anmodning fra Det Europæiske Fællesskab i henhold til artikel 22,
stk. 2, i DSU (WT/DS217/22, 16. januar 2004).
DA 6 DA
toldindrømmelser og andre forpligtelser i henhold til GATT 1994 i overensstemmelse
med voldgiftsmandens kendelse.
(4) Eftersom USA undlod at bringe CDSOA i overensstemmelse med sine forpligtelser i
henhold til WTO-aftalerne, blev der ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2018/1964
indført en tillægstold i form af en værditold på 4,3 % på importen af
visse produkter med oprindelse i USA. I overensstemmelse med WTO's tilladelse til at
suspendere anvendelsen af indrømmelser over for USA skal Kommissionen tilpasse
suspensionsniveauet årligt efter niveauet for den annullation eller værdiforringelse,
som CDSOA havde forårsaget for Den Europæiske Union på det pågældende
tidspunkt.
(5) I de seneste år er niveauet for annullation eller værdiforringelse, som er forvoldt
Unionen, baseret på de data, der er offentliggjort af USA's told- og grænsebeskyttelse,
faldet. I 2024 blev det f.eks. beregnet til 34,98 USD, hvilket resulterede i en
tillægsimporttold på 0,00002 %. Da opkrævningen af denne tillægsimporttold ikke
ville have nogen handelsmæssige virkninger, men ville medføre uforholdsmæssigt
store administrative omkostninger for Unionen, blev tillægsimporttolden fastsat til 0 %
ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/12395
, som ændrede forordning
(EU) 2018/196 i overensstemmelse hermed.
(6) Eftersom CDSOA reelt blev ophævet den 1. oktober 2007, forventes det, at niveauet
for annullation eller værdiforringelse og dermed suspension vil forblive på dette
betydeligt reducerede og økonomisk ubetydelige niveau.
(7) For at sikre effektive processer og undgå uforholdsmæssigt store administrative
omkostninger for Unionen bør forordning (EU) 2018/196 ændres ved at medtage en
minimalgrænse, under hvilken der ikke bør pålægges nogen tillægsimporttold.
(8) Minimalgrænsen bør fastsættes til 30 000 USD for udbetalingerne i henhold til
CDSOA i forbindelse med antidumping- eller udligningstold betalt ved import fra
Unionen for det seneste år, for hvilket der på det tidspunkt foreligger data som
offentliggjort af de amerikanske myndigheder (U.S. Customs and Border Protection).
Under denne tærskel vil tillægsimporttolden, som den fremgår af den formel, der er
fastsat i WTO-tilladelsen, ikke have nogen indvirkning på handelen og vil derfor være
økonomisk ubetydelig. Den ville også medføre uforholdsmæssigt store administrative
omkostninger for Unionen.
(9) Desuden bør artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) 2018/196 ændres for at bringe den i
overensstemmelse med standardbestemmelserne i den interinstitutionelle aftale om
bedre lovgivning6
.
(10) Forordning (EU) 2018/196 bør derfor ændres —
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/196 af 7. februar 2018 om indførelse af
tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (kodifikation)
(EUT L 44 af 16.2.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/196/oj).
5
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/1239 af 22. februar 2024 om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/196 om indførelse af tillægstold på importen af visse
produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (EUT L, 2024/1239, 29.4.2024, ELI:
http://data.europa.eu/eli/reg_del/2024/1239/oj).
6
Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-
Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1, ELI:
http://data.europa.eu/eli/agree_interinstit/2016/512/oj).
DA 7 DA
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af forordning (EU) 2018/196
I artikel 3 i forordning (EU) 2018/196 foretages følgende ændringer:
1) Der tilføjes følgende nye stykke:
4. Anvendelsen af tillægstold suspenderes, hvis beløbet af udbetalinger i henhold til
CDSOA i forbindelse med antidumping- eller udligningstold betalt ved import fra
Unionen for det seneste år, for hvilket der på det tidspunkt foreligger data som
offentliggjort af de amerikanske myndigheder, er på 30 000 USD eller mindre, jf.
dog denne artikels stk. 1.
2) Stk. 3, første punktum, affattes således:
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 4 for at
foretage tilpasningerne og ændringerne omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 2.
Artikel 2
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
DA 8 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAG, SOM ALENE INDVIRKER PÅ
BUDGETTETS INDTÆGTSSIDE
1. FORSLAGETS BETEGNELSE
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forording om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/196 af 7. februar 2018 om indførelse
af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede
Stater
2. BUDGETPOSTER:
Indtægtspost (kapitel/artikel/konto): kapitel 12, artikel 120
Budgetteret beløb for 2025: 21 082 004 566 EUR
(kun i tilfælde af formålsbestemte indtægter):
Indtægterne henføres til følgende udgiftspost (kapitel/artikel/konto): ikke relevant
3. FINANSIELLE VIRKNINGER
X Forslaget har ingen finansielle virkninger
Forslaget har ingen finansielle virkninger for udgifterne, men har finansielle
virkninger for indtægterne
Forslaget har finansielle virkninger for formålsbestemte indtægter
Der er tale om følgende virkninger:
DA 9 DA
Indtægtspost Virkninger for
indtægterne12
XX-måneders periode fra
dd/mm/åååå (hvis det er
relevant)
År n
Kapitel 12, artikel 120 ikke relevant
ikke relevant
Efter foranstaltningens iværksættelse
Indtægtspost 2026 2027 2029 2029 2030
Kapitel 12, artikel 120 ikke
relevant
ikke
relevant
ikke
relevant
ikke
relevant
ikke
relevant
(Kun hvis der er tale om formålsbestemte indtægter, forudsat at budgetposten
allerede er kendt):
Udgiftspost3
År n År n+1
Kapitel/artikel/konto
...
Kapitel/artikel/konto
...
Udgiftspost [n+2] [n+3] [n+4] [n+5]
Kapitel/artikel/konto
...
Kapitel/artikel/konto
...
4. FORHOLDSREGLER MOD SVIG
ikke relevant
5. ANDRE BEMÆRKNINGER
Der blev anvendt følgende metode til at anslå virkningen for indtægterne:
a. Med lovgivningsforslaget indføres en minimalgrænse på 30 000 USD af de
relevante amerikanske udbetalinger.
1
Beløbene pr. år skal være et skøn baseret på den formel eller metode, der er defineret i afsnit 5. I det
første år udbetales det årlige beløb normalt uden modregning og ikke som pro rata.
2
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.
3
Anvendes kun, hvis det er nødvendigt.
DA 10 DA
b. 30 000 USD af de relevante amerikanske udbetalinger svarer til et godkendt
niveau for tillægstold på 21 600 USD.
c. Hvis minimalgrænsen ikke bliver nået, ville det størst mulige indtægtstab i ét
regnskabsår således være på 21 599 USD.
d. Dette beløb (som ellers ville være blevet opkrævet som told) blev fratrukket
25 % i opkrævningsomkostninger, hvilket resulterede i 16 199,25 USD.
e. Det deraf beløb blev derefter omregnet til euro (omregningskurs 26/12/2024),
hvilket resulterede i 15 586,69 EUR.
Da den maksimale virkning af indtægterne (dvs. 15 586,69 EUR) er ubetydelig,
anses forslaget for ikke at have nogen finansielle virkninger.