Svar på spm. nr. S 566: Hvilke konsekvenser mener ministeren at det alvorlige datalæk fra Alles Lægehus bør have for den private lægekoncern, og mener ministeren, at der er behov for yderligere tiltag for at forhindre lignende hændelser fremover?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Til: Sophie Løhde
- Spørger: Per Larsen
- Minister: indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. S 566.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s566/svar/2109039/2973012.pdf
Medlem af Folketinget Per Larsen (KF) har den 23. januar 2025 stillet følgende spørgsmål nr. S 566 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 566: ”Hvilke konsekvenser mener ministeren at det alvorlige datalæk fra Alles Lægehus bør have for den private lægekoncern, og mener ministeren, at der er behov for yderligere tiltag for at forhindre lignende hændelser fremover? Begrundelse Der henvises til artiklen »Dybt følsomme patientoplysninger fra Alles Lægehus lækket online« bragt på dr.dk. den 21. januar 2025.” Svar: Et datalæk af den slags, vi kan læse om i medierne lige nu, er særdeles alvorligt og kræver en grundig undersøgelse af både årsagerne til bruddet og de procedurer, der skulle have været på plads i Alles Lægehus for at beskytte de persondata, de ligger inde med. Datatilsynet oplyser den 23. januar 2025 på deres hjemmeside, at de er i gang med at behandle sagen og vil vurdere, om Alles Lægehus’ håndtering har levet op til de databeskyttelsesretlige krav og etableret passende sikkerhedsforanstaltninger. Jeg vil gerne understrege, at det er vigtigt, at enhver, der håndterer følsomme oplysninger, f.eks. patientjournaler, bruger hændelser som denne til at lære og tilpasse sig. Vi bør alle have et fokus på at styrke datasikkerheden fremadrettet og sikre, at lignende brud undgås. Eventuelle yderligere tiltag og konsekvenser i den konkrete sag bør bero på Datatilsynets konklusioner og en samlet vurdering af, hvordan borgernes data sikres i situationer som denne. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Lovsekretariat Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 03-02-2025 Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet Sagsbeh: ilj Sagsnr.:2025 - 986 Dok. nr.: 288395 Offentligt S 566 endeligt svar 2024-25